Kofoeds Avis, 90 års jubilæum (1928-2018)

Kofoeds Avis 90 års jubilæum (1928-2018)

LEDER

En bro ind i fremtiden Kofoeds Skole fylder 90 år i 2018. Skolen har hele tiden udviklet og ændret sig i forhold til behov, idéer og den socialpolitiske udvikling, der har været i samfundet. Der har været opgangstider og nedgangstider, men udgangspunktet har altid været det samme.

Troen på det enkelte menneske og overbevisningen om, at hjælp er ikke nok, men at det centrale udgangspunkt i arbejdet skal være hjælp til selvhjælp.

Kofoeds Skole har også fastholdt et perspektiv, hvor skolen har bygget bro fra et socialt tilbud til det øvrige samfund, hvad enten det har handlet om at få et arbejde, få en bolig, komme i behandling eller mestre et hverdagsliv med sociale problemer.

Skolens medarbejdere hjælper den enkelte borger i et kompliceret offentlige

2

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

sociale hjælpesystem, så den enkelte får den hjælp, som han eller hun har behov for og ret til.

I år, hvor Kofoeds Skole fylder 90 år, har vi stadig dette perspektiv.

Vi bygger bro ind i fremtiden for den enkelte og for skolen som helhed.

På mange måder lægger Kofoeds Skole sig op af FN´s verdensmål for udvikling af verden f.eks. afskaffe fattigdom, øge sundhed og trivsel, mindske ulighed, være bæredygtige og skabe bæredygtige byer og lokalsamfund.

Med den igangværende udvikling på Kofoeds Skole åbner vi skolerne op mod de lokalsamfund, hvor skolerne er placeret, blandt

Robert Olsen, forstander på Kofoeds Skole

andet gennem butikker, events, engagement og involvering, og bygger derved bro ind i fremtiden, hvor samfundet og byerne ændrer sig, behovene bliver anderledes og hvor Kofoeds Skoles udgangspunkt er, at selv om man er arbejdsløs eller hjemløs, er man en del af samfundet og kan bidrage med sine ressourcer og sin kreativitet.

Det sker, når skolens kor eller musikgrupper optræder, når kunstholdene udstiller, når Hus Forbi sælges på et gadehjørne, når et værksted sælger sine produkter i en butik eller på et marked, når et undervisningshold præsenterer sin kunnen. Sagt med andre ord, så sker det hele tiden og vi rækker ud til byen i vores handlinger og siger ”Vi er her også og vi har noget at byde på”.

I dette nummer af Kofoeds Avis vil du kunne

læse om den udvikling, der er sket på de områder Kofoeds Skole arbejder med. Den historiske dimension og fortællinger, som en 90 årig kan give, men også de perspektiver, som rækker fremad og som bygger bro ind i fremtiden.

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

3

1928

28. marts 1928 kl. 13.30 Den officielle åbning af Christians sogns arbejdsstuer, senere Kofoeds Skole.

Første lokaler i Chrisians sogn menighedshus på Christianshavn.

Kofoeds Skole et socialt tilbud der

udvikler

sig

Tekst: Ole Meldgaard, fhv. chefkonsulent, medarbejder på skolen 1986-2016 & Robert Olsen, forstander på Kofoeds Skole siden 2011

Lige siden åbningen i 1928, har Kofoeds Skole formået at udvikle sig i takt med tidens behov og følge udviklingen i samfundet. Her er en kort gennemgang af skolens historik set i forhold til den socialpolitiske udvikling, som Danmark har været igennem de sidste 90 år.

4

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

1943

Træningsskole åbnes på Sydamager

På Kofoeds Skole er tingene aldrig blevet gjort, som de ’plejer’.

For det er der nemlig ikke noget, der hedder på Kofoeds Skole. Skolen er blevet til og har altid udviklet sig ved mødet med mennesker med sociale problemer, og har hele tiden omstillet sig efter de socialpolitiske problemstillinger i samfundet. Især derfor har Kofoeds Skole i alle årene haft en centralt position i en række sociale kriser af stor betydning for samfundet samt formået at reflektere bagsiden af samfundsudviklingen.

”Vor indsats må være dér, hvor vi skal bruges i dag”, sagde skolens grundlægger, Hans Christian Kofoed lige efter krigen i forbindelse med indvielsen af skolens nødherberg for 125 husvilde. ”Det er ikke den afdeling af institutionen, jeg synes bedst om, men jeg er klar over, at den må til.

Derfor er den oprettet – og derfor vil den findes, så længe den er nødvendig”.

Fra landbrugets marker til byens gader Udenfor i København var der i efterkrigsårene fyldt op med hjemløse. En i forvejen meget stor boligmangel blev forværret af en voldsom indvandring fra land til by. Alene i 1945 kom der 19.500 mennesker i alderen 15-24 år til hovedstaden. Året

efter steg det tal til 28.600.

Indvandringen skete især som følge af landbrugets mekanisering og overgangen fra et landbrugssamfund til industrisamfund, der viste sig at medføre en af de største socialpolitiske forandringer i Danmark.

De unge mennesker – særligt unge mænd - blev sagt op på gårdene og vandrede ofte planløst ind til storbyerne i håb om at finde arbejde. I København sov de i kælderskakter og trappeopgange. Blev de stoppet af politiet og ikke kunne gøre rede for deres bopæl, blev de fremstillet i Dommervagten og forelagt et bødekrav på 30 kr., som de i reglen ikke kunne betale. Bolighajer udnyttede boligmanglen på det groveste ved bl.a. at tage betaling for at lade de unge sove på trap-

perne, samtidig med at de drev smugkro. 25 øre per nat, koster det. Det viste sig ret hurtigt, at dette miljø virkede demoraliserende på de unge, der ofte blev inddraget i bander, hvor de lærte det kriminelle håndværk.

Derfor faldt naturligt for Kofoed, at det nu var denne gruppe af unge indvandrere, som skolen skulle hjælpe. I efterkrigsårene udgjorde de 8090 pct. af alle skolens elever.

Skolen måtte med andre ord være dér, hvor indsatsen krævede det – og som Hans Christian Kofoed selv udtrykte det; ’måtte vi må kæmpe med de våben, som situationen bød’.

I køen med de lange udsigter Den egentlige idé til Kofoeds Skole, fik Kofoed i 1928, efter

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

5

1945

Hjemløsearbejdet påbegyndes

han gennem længere tid havde bemærket hvordan store skarer af arbejdsløse var opstået i de københavnske gader, som en direkte konsekvens af 20’enes og 30’ernes økonomiske krise.

Morgen efter morgen mødte de op foran byens fabrikker, i håb om at få arbejde. Men langt størstedelen af dem blev de sendt væk med et;

’ikke flere i dag’, efter arbejdslederen havde udtaget dem, han havde brug for.

Nogle blev vrede og bitre, andre mistede selvværdet og troen på et godt og anstændigt liv. Selv stod Kofoed en overgang i de arbejdsløses rækker og her oplevede han på nærmeste hånd, hvor lange udsigterne var til at disse mænd igen at kunne træde ind som borgere i et samfund. Det undrede han dybt, hvordan samfundet havde råd til at lade dem fortsætte på denne måde.

Med skolen ville Kofoed række den arbejdsløse en hjælpende hånd og give dem modet og lyst tilbage, så de atter kunne komme på fode. Hovedindsatsen lå på værkstedsarbejde og undervisning, som kunne dygtiggøre de ledige, men også hjælpe dem af med de ofte forpinte tanker, de gik med, som følge af deres sociale situation.

I begyndelsen fokuserede primært Kofoed på situationen for de enkelte elever og for-

6

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

søgte så vidt muligt at opmuntre dem hver især. Det gik dog hurtigt op for ham, hvilke sociale forhold, de levede under og hvordan disse påvirkede dem, og han begyndte derfor at arbejde bredere – blandt andet med elevernes sundhedstilstand. De første årtier var elevernes situation præget af elementær fattigdom og dermed også en meget ringe livskvalitet. Soigneringen var som oftest meget dårlig, og Kofoed fik indrettet en hel afdeling, hvor eleverne kunne få et bad og blive barberet og få rent tøj på kroppen. Én gang gymnastik og ét bad gav eleverne ret til én kop kaffe og ét stykke brød i kantinen. En fodlæge tog sig af elevernes fodvabler, som var et

stort problem som følge af dårligt fodtøj og de mange traveture rundt omkring i byen. Kofoed bemærkede også, at de kvindelige elever ofte havde store børneflokke, og han fik derfor en læge til at fortælle kvinderne om prævention og seksualhygiejne samt tilbød dem undervisning i børnepleje, ernæring og ægteskabelige problemer.

Den opsøgende hjælp Det forøgede fokus på personlig sundhed og hygiejne, medførte også, at skolen fik sin egen læge, som udover almindelige helbredstjeks blandt andet også foretog børneundersøgelser. Kofoed indrettede sågar en Hjemmenes afdeling, hvor fattige familier kunne komme

Kofoeds Skole et socialt tilbud, der udvikler sig

1946

Kofoeds Skole får sit navn

og vaske og tørre deres tøj.

Mange mennesker boede i den periode i små slumlejligheder uden tørrekælder. Lejlighederne var ofte meget fugtige, hvilken gjorde, at mange børn led af luftvejssygdomme. Derudover oprettede Kofoed også en husholdningsafdeling, hvor familierne kunne lære at lave billig men sund og næringsholdig mad. Og ikke nok med det, så fik skolen også sin egen børnehave, hvor de små fik mad og mælk og blev stimuleret med leg, sang og fortællinger.

Senere begyndte Kofoed at lave opsøgende arbejde, ved at lade skolens socialrådgivere tage ud i de fattiges hjem, som en slags forløber for hjemmeplejen. En socialrådgiver skrev

engang dette i en journal: ’Soveværelset var rædsomt, usandsynligt koldt og mørkt, ingen lagner på sengene.

Fru C ejer kun en barneseng og en taburet. Selv sover hun på gulvet på en madras og har en dyne over sig. Fru D fortalte, at man flere gange har desinficeret mod væggetøj.

Man har nu givet op over for krybet.’

Nøden i hjemmene var forfærdende, men Hans Christian Kofoed sørgede ligefrem også for, at nogle fattige familier kom på ferie.

Fra ufaglærte til en del af industrien I efterkrigsårene og den efterfølgende tid med begyndende velstandsstigning, var det helt andre problemer, man stod over for på Kofoeds Skole. I 50’erne gjaldt det om at integrere de mange unge mennesker fra provinsen. De var ofte uuddannede og ufaglærte, og skolen stillede derfor om og indrettede værkstedskurser, hvor eleverne fik et elementært kendskab til maskiner og redskaber samt praktisk og teoretisk undervisning. Alt dette for, at de kunne søge jobs som ufaglærte i den stadigt voksende industri.

Til værkstederne blev knyttet socialrådgivere, som hjalp

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

7

1951

Kofoeds Skole flytter ind i Dronningegade nr. 34. Det nuværende Christianshavns beboerhus.

(Fra 1928 til 1951 har Kofoeds Skole til huse på forskellige adresser på Christianshavn blandt andet en oliemølle og et marinehospital)

eleverne med erhvervsvejledning og værelses- og arbejds­ anvisning.

Værkstedstilbuddene udførte en pionerindsats, idet revalidering af mennesker med sociale handicaps hidtil havde været et stærkt forsømt område. Værkstederne på Kofoeds Skole var på den måde en spæd start de til egentlige revalideringskurser og en forløber for revalideringsloven, der kom i 1960.

Misbruget melder sig I 60’erne og 70’erne oplevede Kofoeds Skole et stigende antal misbrugere og skolen indrettede som resultat en alkoholklinik med afrusning og intensiv misbrugsbehandling. Der blev knyttet, læger, socialarbejdere og psykologer til klinikken. Som den første socialpædagogiske institution i landet, tog skolen også narkoarbejdet op. Hidtil havde det udelukkende været en opgave for politiet og hospitalsvæsenet.

I slutningen af 60’erne havde skolen kontakt med en tredjedel af alle narkomanerne i hele København. I begyndelsen opfattede man på skolen brug af stoffer som de unges oprør mod normer og autoriteter i samfundet på linje med det ungdomsoprør, som foregik samtidig. Man så den sociale afvigelse som en reaktion på den totalsituation, som afvigeren befandt sig i. Men afvigelsen var først og fremmest et symptom på en række sociale

8

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

misforhold, som man ikke kan opløse med tvang eller forbud.

Behandlingen bestod derfor i at give misbrugeren mulighed for selv at etablere de tilbud, som han/hun ønskede, i forøget på at finde en mere autentisk livsholdning. Den tilgang blev dog opgivet efter nogle år, da resultaterne ikke stod mål med forventningerne, i takt med, at 70’ernes oliekrise og stigende arbejdsløshed atter tog til.

Da indvandringen kom nordfra 1970’erne var samtidig det årti, hvor der kom en ny gruppe af elever på skolen – nemlig indvandrere fra så fjerne steder som Finland og især fra Grønland. Grønland blev gradvist åbnet op efter 2. verdenskrig, hvilket fik unge grønlændere til at søge mod Danmark. I begyndelsen af 70’erne begyndte Kofoeds Skole som de første på gadeplan et arbejde med udsatte grønlænderne. Man oprettede en klub for grønlændere og ansatte grøn­­landsk­talende personale, da flere af dem ikke kunne tale dansk. De nye elever var næsten alle sammen unge under 25 år, som kom til Danmark for at få sig en uddannelse, men som desværre kuldsejlede i de nye omgivelser.

Mange druknede deres menneskelige tragedier i et voldsomt misbrug af alkohol og hash. I 1980 udgjorde grønlænderne hele 16 procent af det

samlede antal elever på Kofoeds Skole.

Arbejdet med udsatte grønlændere i Danmark blev intensiveret i begyndelsen af 80’erne.

En del af aktiviteterne sigtede mod en generel styrkelse af grønlændernes selvtillid, stolthed og identitet, mens de var i Danmark. En anden tilgang var at hjælpe grønlænderne tilbage til Grønland. I slutningen af 80’erne havde man som resultat hjulpet 230 mennesker tilbage til Grønland.

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet Da 80’ernes og 90’erne bød på massiv arbejdsløshed i det danske samfund, formåede Kofoeds Skole igen at tilpasse sig tiden og tage imod endnu en ny elevgruppe. Denne gang var det mennesker, som upåklageligt havde passet et arbejde gennem mange år, men som

ikke havde de nødvendige forudsætninger for at klare de omstillinger og rationaliseringer, som datiden arbejdsmarked bød på.

Skolen tilrettelagde kurser for ledige i samarbejde med fagforeninger og begynde at omstille sig mod en bredere kreds af elever med behov for efteruddannelse, men som ofte manglede motivation til at gå i ga med et uddannelsesfor-

Kofoeds Skole et socialt tilbud, der udvikler sig

1952

Hans Christian Kofoed dør i en bilulykke

kvinderne at bruge de offentlige busser og at køre på cykel, så de kunne få en større berøringsflade med samfundet og på sigt lade sig integrere i et tempo, der passende til dem.

løb. Lovgivningen for skolens målgrupper blev i disse år meget mere differentieret og fra politisk side blev der intensivt sigtet efter, at få disse mennesker på en tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor tog Kofoeds Skole tilsvarende redskaber i brug, der blev udviklet efter bestemmelserne i arbejdsmarkeds- og sociallovgivningen om nogle mere målrettede forløb for mennesker, der var langt fra arbejdsmarkedet.

De nye danskere Et anden markant træk ved samfundsudviklingen i Danmark i de år, var indvandring fra den store verden som følge af globaliseringen.

Indvandrerne blev den nye underklasse i samfundet med en større grad af arbejdsløshed og ringere økonomi og boligvilkår end gennemsnittet af den øvrige befolkningen.

Op gennem 90’erne og 00’erne

steg andelen af elever med indvandrerbaggrund konstant og udgør i dag cirka halvdelen af skolens eleverne (inklusiv grønlændere). Faktisk kommer der i dag på Kofoeds Skole elever fra godt 100 forskellige lande fordelt over hele jordkloden.

Skolen accepterede straks den nye elevgruppe og opbyggede kurser målrettet indvandrernes behov for undervisning i dansk og introduktion til det danske samfund. Et af de første projekter var for kvinder fra Tyrkiet og Pakistan. For mange af kvinderne var det første gang, de var alene uden for hjemmet, og i begyndelsen blev de tilmeld afleveret på Kofoeds Skole og afhentet her igen af deres mænd. Kvinderne fik arbejdstræning om formiddagen og gik til danskundervisning om eftermiddagen. Én gang ugentlig tog skolens medarbejdere kvinderne med ud på f. eks. en folkeskole, et bibliotek eller et hospital og viste dem, hvordan sådanne institutioner fungerede. Skolen lærte også

Udvikling for arbejdsledige I slutningen af 90´erne er der igen opbrud i den danske socialpolitik. Den nu gamle bistandslov bliver afløst af flere forskellige love, blandt andet loven om social service og loven om aktiv socialpolitik. Fra politisk side var der et ønske om at vende socialpolitikken fra passiv forsørgelse til en mere aktiv beskæftigelsespolitik. En politik, som Kofoeds Skole har været med til at initiere.

De nye love skaber også nye retninger på Kofoeds Skole. I første omgang bliver skolen i 00’erne aktør i en mere aktiv beskæftigelsespolitik. Værkstederne får ny status med mere målrettede formål om at komme i beskæftigelse.

I årene 2005-2016 indgår Kofoeds Skole aftaler med blandt andre Københavns Kommune om at skabe beskæftigelsestilbud for arbejdsledige.

Stigningen i unge hjemløse En anden udvikling, som Kofoeds Skole har gennemgået, ligger i arbejdet med hjemløse. I mange år drev Kofoeds Skole herberg først i Dronningegade og siden midten af 70’erne i Nyrnberggade. Men i perioden

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

9

1953

Erhard Jørgensen bliver forstander

og hvilke tilbud den skal rumme.

Efter en række drastiske nedskæringer bliver medarbejdere, elever og naboer til Kofoeds Skole inddraget i at formulere nye mål for Kofoeds Skole, som stadig tager udgangspunkt i de

samme grundværdier og pædagogiske principper, som dengang Hans Christian Kofoed selv gik rundt og forsøgte at opmuntre eleverne til hver især.

2005-2008 gennemføres en decentralisering af herberget til de nuværende ungdomsboliger, der i daglig tale kaldes for (KSU) Kofoeds Skoles Ungdomsboliger. Og som navnet afslører, er det målrettet en hastigt voksende gruppe af unge hjemløse. Men modsat herbergspladserne på selve skolen, placeres disse botilbud i villaer og lejligheder primært på Amager. Institutionaliseringen af Kofoeds Skoles hjemløsearbejde undergår herved en transformation, der har til formål at gøre tilbuddene mere hjemlig og skabe mulighed for inddragelse samt give de unge beboere såkaldt ’bo-træning’.

Enhederne bliver samtidig mindre og mere tilpasset den enkelte hjemløse.

I 2015 beslutter man ligele-

10

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

des at lave om på Kofoeds Skoles mere opsøgende hjemløsetilbud, Kofoeds Kælder. Tid­ligere havde denne fungeret som en traditionel varmestue, men i forrbindelse med vand­skade, hvor kælderen er nødsaget til at blive sat i stand, ser Kofoeds Skole dengang forholdsvis nye forstander, Robert Olsen, sit snit til at gøre det til et kontaktsted for unge hjemløse i København og omegn. På den måde forener man det opsøgende kontaktarbejde med botilbuddene i KSU og skaber et socialt tilbud, der er målrettet unge hjemløse i alderen 18-30 år.

En bæredygtig storbylandsby I 2014 udvikler man så en ny visionsplan for, hvordan fremtidens Kofoeds Skole skal se ud

Resultatet af denne proces blev, at Kofoeds Skole ville prioritere den socialøkonomiske indsats gennem salg af de ting, som skolens eleverne producerer i de mange værksteder.

Derudover opsatte man en vision og at ville følge med i tidens tendenser og fokusere på bæredygtighed, som en del af det pædagogiske arbejde samt gøre det til en vigtig del af skolens profil.

Sidst, men ikke mindst, gik man i dialog med omgivelserne for at udvikle et samspil mellem Kofoeds Skole og den byudvikling, som foregår overalt i Storkøbenhavn, men som særligt finder sted i Amager Øst.

Skolens mål blev, at skabe en storbyslandsby, hvor udsatte borgere og øvrige beboere kan mødes i sociale rammer, der rummer dem begge.

Kofoeds Skole er ved sin 90 års dag midt i denne udvikling.

Kofoeds Skole et socialt tilbud, der udvikler sig

1959

Kofoeds Skole bygger et beskyttet pensionat: Holger Nielsens Ungdomsbolig på Amager

Vi må

ikke gå på kompromis

med vores faglighed Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

11

1967 Der oprettes en afvænningsklinik for alkoholikere. Klinikken eksisterer til 1996

Man kan nemt falde i en fælde, hvor man mister fokus og ubevidst bevæger sig væk fra sine kerneområder, når både arbejdsmetoder og de fysiske rammer, man har været vant til at agere i, ændrer sig markant for en afdeling. I ”Modtagelsen” byder fremtiden på en masse nye udfordringer og opgaver, men teamleder Marie Louise Damgaard og hendes kollegaer glæder sig til at hjælpe Kofoeds Skoles socialt udsatte elever med socialrådgivning i andre omgivelser og på anderledes måder fremover.

12

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

I skrivende stund er Kofoeds Skole inde i en kæmpe forandringsproces, hvis kulmination lurer lige om hjørnet når ombygningen er færdig i midten af juni 2018 - og det mærker man også meget til hos de ansatte i Modtagelsen, der oftest er det første sted, de socialt udsatte brugere møder, når de træder ind ad døren med et råb om hjælp.

Marie Louise Damgaard er teamleder i netop Modtagelsen, der blandt står for socialrådgivning på Kofoeds Skole, og hun imødeser fremtiden med stor spænding og optimisme. Ikke mindst fordi, at man – lige som resten af skolen – skal til at åbne sig mere op, komme ud af kontorerne og i højere grad møde brugerne i åbne fora på de kommende spritnye fællesarealer.

Det er der, ifølge Marie Louise, både fordele og ulemper ved. ”Der kommer til at være en markant ændring for os og den måde, vi udfører vores arbejde på. Alt det, som fremtiden bringer her på Kofoeds Skole med nye tilbud og andre måder at gøre tingene på, ligger fint i tråd med, at vi fremover i højere grad skal rykke socialrådgivningen her på stedet væk fra kontorerne og ud på fællesarealerne i det, vi kalder ”Kofoeds Kant”, som bliver vores nye reception og modtagelsesområde ud mod Holmbladsgade. Det er vi en stor del af.

Det er bestemt en balancegang, så vi skal også bevare de lukkede kontorer. Rigtig mange af vores elever er meget vanemennesker – også i forhold til, hvad en socialrådgiver er - så hvis vi bryder for meget ud af rammerne og tilbyder noget, der er for ukendt for eleverne, så bruger de os ikke. Der er rigtig mange elever som meget nemmere kan forholde sig til, at der sidder en socialrådgiver på et kontor, man går ind, får råd, hjælp og vedledning, og går så ud igen.

Men omvendt er der også en gruppe elever, som har det så svært med at forholde sig til deres økonomi eller lovgivningsmæssige status og som har så svært ved at opsøge hjælpen selv, at vi i fremtiden i højere grad kan imødekomme dem ved at drikke en uforpligtende kop kaffe nede i den nye kaffebar og lige få en sludder om, hvordan det går - i andre rammer end hidtil.

Der skal ikke foregå personfølsomme samtaler i et åbent forum, men vi ændrer altså påog dyrker relationen mellem elev og socialrådgiver ved fremover også at møde dem andre steder, for relation kan være svær at opnå, når man sidder på et kontor.

Vi har vores gengangere her på afdelingen og vi har mange, som vi har gode relationer til, men det er primært dem, som kan finde ud af at komme herned selv. Dem med en slags blo-

Vi må ikke gå på kompromis med vores faglighed

1968

kade, som ikke kan det, selvom de har været her før og ved, hvor vi sidder – dem bliver vi nødt til at møde på en anden måde”, fortæller Marie Louise.

For hende og hendes kollegaer gælder det i den kommende tid om at holde tungen lige i munden. Alle de nye spændende ideer, tiltag og arbejdsmetoder må nemlig endelig ikke fjerne fokus fra det, der er i sidste ende er det vigtigste: At kunne yde eleverne den allerbedste støtte med udgangspunkt i hjælp til selvhjælp. ”Noget af det, der er vigtigt for mig som teamleder – og som

Lange Jacobsen bliver forstander

i øvrigt altid har været det – er, at vi ikke går på kompromis med vores faglighed. Det kan godt være, vi flytter socialrådgivningen ud af kontorerne, men det må ikke fjerne fokus fra vores kerneopgave her i afdelingen, at vi skal gøre tingene på nye måder. Det kan man hurtigt komme til at opleve midt i sådan en stor forandringsproces”, betoner Marie Louise Damgaard.

Kan du beskrive det nye ”Kofoeds Kant” og jeres rolle dér? ”Det bliver et multirum, hvor der både er reception og hvor man kan blive mødt med informatio-

ner som bruger, men hvor der som nævnt også er

kaffebar og andre sociale aktiviteter.

Mange af disse ting kommer vores afdeling til at stå for - i hvert fald at facilitere dem. Det vil sige, at det er op til os at få skabt et rum dernede, der rummer alle de målgrupper, vi har, og som tilbyder alle de målgrupper noget, de har behov for”, fortæller afdelingslederen.

Det kræver helt specielle kompetencer og menneskelige egenskaber at være en del af socialrådgivningen på Kofoeds

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

13

1971

Skole, men man er meget bevidste om, hvor meget man skal hjælpe eleven i de enkelte tilfælde og hvor grænsen går, før der skal andre professionelle kræfter til. ”Vi arbejder meget relationelt, så på den måde grænser vi til det pædagogiske og nogle gange også til det terapeutiske – og det skal vi også gøre. Vi er dog meget opmærksomme på, præcis hvad vores rolle som socialrådgivere er. Hvor ofte kan og skal vi egentlig sidde og tale med folk om deres ”ondt i livet”?

Der er mange udsatte som gerne vil ned til os og tale om det hele, men da er det jo vigtigt, at vi er vores faglighed bevidst og kan gennemskue, hvornår vi er nået til et punkt, hvor vi simpelthen ikke kan hjælpe personen yderligere og der skal en specialist på banen.

Med alle de nedskæringer, der er ude i samfundet, så er det ofte svært for folk at finde hjælp andre steder. Og hvor går man så hen? Man tager herud på skolen, fordi der altid er en åben dør. Der bliver skåret ind til benet derude, og det er en stor udfordring i fremtiden, at vores elevers problemstillinger er, oplever jeg, tiltagende komplekse.

Når folk kommer ind, så afdækker vi, hvad vi kan hjælpe med og hvad vi bliver nødt til at føre personen videre til af andre sociale tilbud. Men det stiller samtidig nogle høje krav til os om at være meget vidende – at være en slags generalister – og

14

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

Kofoeds Skole overtager Louise stiftelsen til ferie og aflastningshjem

det prøver vi at imødekomme så godt som muligt. Når der så ovenikøbet sker en massiv forandring på ens arbejdsplads, hvor man får nye roller og skal arbejde på nye måder, så skal man virkelig huske på at bevare fokus”, siger Marie Louise Damgaard, som også beskriver en anden markant forskel på hendes medarbejderes arbejde i forhold til ”typiske socialrådgivere”. ”Jeg synes, vi har en markant anden rolle her. For det første fordi, vi ikke har nogen myndighed og myndighedsudøvelse.

Vores rolle er derfor som udgangspunkt at være elevens ”advokat”.

Man kan sige, at det, at komme til os som elev, primært handler om, at ”få nogen på sin side””.

Hvad hjælper i dem så konkret med? ”Vi tager altid udgangspunkt i hjælp til selvhjælp, og nogen elever kender vi godt nok til at vide, at det her kan de godt selv.

Vi rådgiver vedkommende om rammer, lovgivning osv., men opkaldet til for eksempel kommunen eller initiativet tager eleven selv.

Så er der andre, som nærmest er så traumatiserede og så stressede af systemet, at noget så enkelt som at et oplysningsbrev har givet dem ondt i maven

hele weekenden. Med de elever starter vi et andet sted. Vi tager over, ringer for dem og forsøger at styr på deres sag for at give dem fred i sjælen, men der er altid fokus på at tingene så vidt muligt skal tilbagedrages til eleven, og så mødes vi og samler op og bygger derfra”, fortæller Marie Louise.

I det hele taget er feedback og opsamling en rigtig vigtig ting for teamlederen – men det går begge veje. Brugeren skal have noget ud af hjælpen, men man sikrer sig i lige så høj grad, at socialrådgiveren får en vurdering fra eleven af, i hvor høj grad hjælpen har virket efter hensigten. ”Noget af det, vi arbejder med her på afdelingen, er, at være mere metodisk funderede.

Det gælder blandt andet ”FIT-metoden”, og nu skal jeg passe på at det ikke bliver for tørt, men det står for ”Feedback Informed Treatment” og er en terapeutisk metode, som man også har lagt over på det sociale område. Det, der er det vigtigste ved den, er, at man skaber en ligeværdighed mellem elev og rådgiver ved, at eleven giver rådgiveren feedback.

Det må være en grundpræmis i vores arbejde her på skolen og i vores afdeling, at vi netop møder hinanden i en ligeværdig relation. Det er lige så meget rådgiveren, som skal leve op til noget og præstere som eleven”, fortæller Marie Louise Damgaard.

Vi må ikke gå på kompromis med vores faglighed

1974 Træningsskole udskilles, som selvstændig virksomhed.

Eleverne er jo ofte meget myndigheds-sky. Er de trygge ved jer og jeres arbejde? ”Nogle er og nogle er ikke. Flere ved udmærket, hvad de kan bruge os til og kommer også flere gange dagligt. Enkelte bruger os faktisk FOR meget, fordi det er et nemt sted at finde hjælp.

Men i forbindelse med dem, som ikke er trygge, da er der to udfordringer. Den ene er, at de identificerer det at være socialrådgiver med en form for myndighed, selv vi ikke er det. Det at komme ind på et kontor med et skrivebord og en computerskærm, hvor døren bliver lukket og hvor vi note-

rer ting ned, kan være angstprovokerende i sig selv.

Den anden er, at vi har rigtig mange elever her, som har så store, ophobede sociale problemer, at det er en kæmpe opgave for dem at tage hul på det. Det er grænseoverskridende i sig selv, for hvad kommer der ikke op til overfladen? Svigtende helbred, dårlig økonomi, familieproblemer - you name it. Der er rigtig mange ting, som de gennem mange år har lagt låg på. De skal derfor mødes pædagogisk og vide, vi står ved deres side.

Nogle gange er der kommet folk op til mig med to store skraldesække fyldt med papirer, hvor

de har sagt: ”I dag stod jeg op og tænkte - NU gør jeg det”. Så står de bare på mit kontor med med to års regninger, og stod det til dem, så kunne jeg sortere det, mens de selv flygtede langt væk.

Det er lige præcis denne sidste gruppe, vi fremover vil imødekomme på en bedre måde ved at møde dem i nye rum og dermed vise dem, at vi slet ikke er så farlige” …

Modtagelsen har – ud over socialrådgivning - også mulighed for psykologrådgivning, juridisk rådgivning og læge konsultationer på ugebasis.

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

15

Køb vores jubilæumsplakat og støt samtidig socialt udsatte.

Plakaten er lavet af den anerkendte kunstner HuskMitNavn i anledning af Kofoeds Skole 90 års jubilæum (1928-2018). Den måler 70x50 cm og koster 150 kr.

Overskuddet fra salget af plakaten går direkte til vores arbejde med socialt udsatte mennesker i Danmark.

Køb den på: www.kofoedsskole.dk/huskmitnavn

1975

Skolen flytter til den nuværende adresse i Nyrnberggade

Drømmen er, at der slet ikke er behov for os Man skal være gjort af et særligt stof, når man er i front for Kofoeds Skoles Ungdomsboliger eller kontaktstedet for unge hjemløse, Kofoeds Kælder. Teamlederne Lotte og Lone og Bent er i hvert fald alle enige om, at de har et meget givende job, som de dog forsøger ikke at tage med hjem i privaten efter fyraften, for man skal ifølge alle tre være meget følelseskold og i øvrigt slet ikke ansat i deres stilling, hvis man ikke lader sig påvirke af de triste menneskeskæbner, de møder i det daglige.

”Det er meget vigtigt at sige, at de fleste af vores unge brugere slet ikke er stereotype hjemløse.

Jeg møder ofte nogle af dem med en købt café latte i hånden fra caféen på hjørnet, selv om vi tilbyder dem gratis kaffe i Kofoeds Kælder. De vil gerne være unge på lige vilkår med andre unge. Derfor kæmper de dagligt for, at de ikke skiller sig ud i gadebilledet. Det er ikke sådan, at man kan udpege dem og sige ”dér er én og dér er én”. De har ikke opgivet.

De har drømme, kæmpe ressourcer og vil en masse - men skal bare have hjælp og skubbes lidt”.

Ordene falder fra Bent Kristensen, daglig leder af Kofoeds Kælder, der er en del af Kofoeds Skoles Ungdomsboliger – i daglig tale kaldet KSU. Han står derudover i spidsen for i alt 10 værelser fordelt på to lejligheder i Hedebygade og Sofiegade. Bent er sat i stævne af Kofoeds Avis sammen med kollegaerne Lone og Lotte – teamledere i de øvrige botilbud på henholdsvis Peder Lykkes Vej samt Badensgade og Thingvalla Allé.

De fire sidstnævnte ungdomsherberger er - i modsætning til Kofoeds Kælder, der alene har funktion af kontaktsted - store fine villaer på 350400 kvadratmeter med botilbud til unge hjemløse i alderen

18-29 år. Her bor de unge hjemløse indtil de med den rette hjælp forhåbentlig er klar til at springe videre ud i livet og med egen bolig. Det får de fleste.

Heldigvis.

Selv om de talrige botilbud, de tre KSU-teamledere står i spidsen for – i alt 45 døgnpladser – ikke er fysisk ens, taler de alle samme sprog. De mener stort set det samme. De vil det samme. Og de er alle rørende enige om, at de har ”verdens bedste og mest givende job”.

Bent er da således heller ikke alene med sin opfattelse af de unge hjemløse. Også Lone og Lotte beskriver brugerne hos dem som dejlige unge mennesker med en enorm appetit på tilværelsen, selv om

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

17

forudsætningerne for at lykkes og navigere i det eventyr, vi kalder livet, for de flestes vedkommende har været dårlige allerede fra barnsben. ”Vi har en fantastisk hverdag med dem. Når man er på arbejde om morgenen, så kommer der tit unge ud fra værelserne med uglet hår og siger godmorgen, inden de går i bad. Vi ser dem så gå ud af døren og om eftermiddagen, når de er tilbage, sætter man sig med dem og drikker te og kaffe, ser TV eller spiller banko. Det er begrænset hvad vi har af konflikter. Vi har en høj faglighed og vi er rolige, når vi taler med dem. Vi skal være ligeværdige. Hvis fagligheden forsvinder, så bliver man mere rå.

Vores huse ligner også helt almindelige hjem, og det er med til at sænke paraderne, når der er optræk til noget.

rolige kvarterer, men vi får ingen klager fra dem”, supplerer Lotte Keng.

Der er brug for flere folk af Bents, Lottes og Lones støbning og større behov for flere ungdomsherberger end nogensinde. De seneste tal viser således, at antallet af unge hjemløse er eksploderet i takt med, at der er blevet skåret i ydelserne til dem fra det offentlige. I 2009 var der 633 hjemløse i alderen mellem 18 og 24 år, mens der i den seneste optælling var et godt stykke over 1000 af slagsen i samme aldersgruppe.

Lotte Keng:

”Jeg synes, der skulle være mange flere steder af vores slags for unge hjemløse. Der er simpelthen ikke boligtilbud nok. Og vores unge bliver dårligere og dårligere. Den gruppe unge, vi for eksempel havde boende for en 6-8 år siden, er ikke længere berettiget til at få samme hjælp fra systemet. Nu er det en tungere gruppe, der kommer ud til os, så der er et stort behov”. ”Ja, hvis det hele gik godt, så var vi her jo ikke. Så kunne jeg lukke kælderen i morgen”, indskyder Bent. ”Mit håb er, at vi en dag kommer til at behandle vores udsatte unge ordentligt. At man som

Beboerne betragter det som deres eget hjem og behandler det også som sådan.

Derfor er der heller ikke brug for, at vi er der hele tiden. Vi er på arbejde hver dag fra 9-21 og 9-17 om fredagen, og ellers er der ikke opsyn og personale i husene”, fortæller Lone Jensen. ”Ja, det er nærmest sådan nogle små enklaver, vi har, og det er altså nogle superdejlige huse i de allerbedste omgivelser.

Og man stikker ikke ud. Man bor helt tæt på en masse naboer i

18

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

Drømmen er, at der slet ikke er behov for os

1976

hjemløs ikke skal på nat-varmestuer i månedsvis sammen med hardcore hjemløse og misbrugere og slæbes i gennem systemet, før man finder boformer tilpasset unge mennesker. Hvis vi som samfund går ind og hjælper folk noget tidligere og bruger flere ressourcer på udsatte mennesker fra start, så kommer det i sidste ende til at koste samfundet og staten meget mindre”, mener han.

Lone Jensen er helt enig:

”Mit store håb, som jeg bærer dybt indeni mig, er, at de her unge bliver opdaget på et helt andet tidspunkt i livet.

Der er ikke nogle af de unge hjemløse, jeg møder, hvor man ikke kan se, at de er blevet svigtet fra de var helt små, og der er ikke den diagnose, vi ikke ser ude hos mig. Flere og flere kommer fra middelklassefamilier, hvor der ikke har været et øje på dem overhovedet. Hvor er der dog bare mange, som er udsat for omsorgssvigt og ikke bliver grebet af systemet. Det er uartigt som samfund, at man ikke tager hånd om dem.

Min ultimative drøm er, at vi slet ikke eksisterede. At jeg lavede noget helt andet - simpelthen fordi, der ikke var brug for mig til at løse den opgave”, filosoferer Lone Jensen.

Det er ikke alle, der kan varetage et job som Bents, Lones

Skolen indgår driftsoverenskomst med Socialstyrelsen. I 1984 kommer skolen på Finansloven

og Lottes. Lone er da heller ikke i tvivl om, hvad der kræves af hende og kollegaerne for at lykkes. ”Man skal have højt til loftet og en sindssygt god samarbejdsevne. Man skal også kunne tåle et kæmpe pres og være indstillet på, at der er stille perioder og ufatteligt travle perioder. Man skal kunne samle energi i de stille perioder og have styr på sit eget nervesystem for at være her. Det er hårdt at have så mange mennesker inde under huden hele tiden i et løbende flow. Man skal kunne rumme, at lade folk komme tæt på sig – og komme tæt på dem - og så sige farvel igen. Den dér udskiftning er utrolig hård”, siger hun. ”Ja, men for det meste er det jo trods alt en stor glæde, at vi siger farvel til dem, fordi de skal videre ud i livet. Ud i egen bolig.

Det er jo den helt gode succeshistorie. Vores tidligere beboere kommer ofte tilbage og besøger os nogle år efter og har deres kærester eller måske ligefrem babyer med. Det er sgu da livsbekræftende. I vores arbejde er det måske ikke så tit at man ser udviklingen, mens vi har dem boende, men når de kommer efter fem år og har fået et nyt liv, kan man for alvor se, hvad de fik ud af at bo hos os”, påpeger Lotte Keng.

Er det svært ikke at tage jobbet med hjem? ”Selvfølgelig er det da det. Vi er jo også bare mennesker. Det er

vigtigt, at man kan slippe det, men hvis man er så rå, at der intet går ind under huden på en, så er man det forkerte sted. Men man skal lære at lukke af, for ellers bliver man ædt op. Så det er en hårfin balance”, siger Bent ærligt.

Lone Jensen: ”Hos os har vi megen fokus på det, der hedder ”sekundær traumatisering”, hvor vi taler om, hvordan man bliver ”afgiftet”, når vi tager de unges historier med hjem. Vi kan stort set på fingerspidserne, hvad det er for nogle symptomer, man skal være opmærksom på. Kan du pludselig ikke tåle at høre musik? Bliver du irriteret over dine egne børn? Går man og har dystre tanker, når man tager fra job?

Selvfølgelig kan alle knække, og vi har også en sindssygt dygtig psykolog tilknyttet, som siger, at det gør hun også selv af og til.

Det er nogle barske historier, vi hører, og især etniske danskere er næsten FOR åbenmundede og har ikke noget filter, når de fortæller om deres situation, så hvis vi ikke engang i mellem tager det med hjem eller knækker på det, så er vi ikke de rigtige til at være her”.

Lotte Keng tilføjer: ”Man SKAL jo netop kunne mærke noget, men samtidig må det ikke være med til at dominere ens liv, og vi har prøvet at have ansatte, der ikke kunne finde ud af at stoppe op og reflektere over deres job. Det kan man altså ikke tåle i længden,

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

19

1979

så man skal have en eller anden form for evne til at sige ”her til og ikke længere”, siger hun, inden Lone indskyder: ”Man kan ikke tale om robuste medarbejdere, men man kan tale om en robust arbejdsplads.

Man skal tale om tingene. Nogle gange har en beboer lært at fortælle sin tragiske historie nærmest per automatik som en robot, og der står vi jo ofte og leder efter nogle følelser inde bagved hos vedkommende. De overskrider deres egen grænse den ene gang efter den anden – de kan bare ikke mærke det. I det tilfælde er det meget nemt at komme til at overtage personens manglende følelser og i stedet selv lade sig præge”.

Mere hjertevarme, omsorg og medmenneskelighed i ungdomsboligerne er i høj grad med til at hjælpe de unge beboere videre ud i livet.

På det oprindelige herberg på Kofoeds

20

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

Jens Aage Bjørkøe bliver forstander

Skole var hjælpen til den enkelte mere sjælden.

Der var tale om en mere klassisk institution med døgnvagt, kontrol og relativt snævre rammer for, hvad adfærden måtte være for borgeren, fortæller forstander Robert Olsen andetsteds i denne avis.

Da man i 1998 fjernede institutionsbegrebet i lovgivningen og senere i 2005 besluttede at afvikle herberget og det traditionelle institutionsbegreb på Kofoeds Skole, fik beboerne ifølge ham større autonomi og friere rammer.

Men udflytningen af herbergstilbudene fra Kofoeds Skole og ud i villaer og lejligheder, har også haft betydning for de unge gøren og laden på matriklen i Nyrnberggade. Det er nemlig ikke så ofte, at man ser de unge fra KSU på selve Kofoeds Skole. Men det kan de nye socialøkonomiske butikker, der

åbner i midten af juni 2018, måske være med til at lave om på. ”Den store udfordring for KSU er, at få nogle flere af vores unge hjemløse ud på Kofoeds Skole, og da ser jeg nogle store muligheder i kraft af det, man gør på skolen nu - bygger caféer, laver butikker osv. Det kunne være indgangen til at få flere unge derud. Der er nogle få, som bruger skolen, men det er ikke så mange, for når de kommer der og ser, at der ikke er så mange andre unge på stedet”, påpeger Bent Kristensen.

Lone Jensen tager ordet: Derfor kunne det være fedt, hvis vores unge i fremtiden for eksempel kunne få noget håndgribeligt til deres CV med fra Kofoeds Skole – for eksempel hvis de har stået i caféen og lavet kaffe eller har været på værksteder. Et bevis på noget, der ligner erhvervserfaring. Så begynder det at ligne noget”.

Drømmen er, at der slet ikke er behov for os

Vi griber de ting,

der er oppe i tiden Kofoeds Skole 90 ĂĽr (1928-2018)

21

Leder af undervisningsafdelingen på Kofoeds Skole, Kirsten Kaas, forudser ikke en større revolution på undervisningsområdet og betoner, at grundpillerne i afdelingen fortsat vil være de samme som hidtil, selv om alt andet omkring hende, kolleger, lærere og elever i øjeblikket er under kraftig forandring. Én ting ændrer sig dog aldrig: Villigheden i afdelingen til at tilpasse deres mange tilbud og fag til samfundsudviklingen og tidens trends. Kofoeds Avis mødte Kirsten og to garvede tidligere undervisere til en snak om fortid, nutid og fremtid for undervisningen på Kofoeds Skole.

22

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

”Jeg synes, vi også skal invitere Ole Meldgaard og Erik Oluf Frederiksen. Med deres store erfaring repræsenterer de, om nogen, undervisningsafdelingen og aftenskolen her på Kofoeds Skole som den var tilbage i tiden, så selv om vi skal tale nutid og fremtid, så kan de hjælpe med at sætte det hele ind i et historisk perspektiv. Det er vigtigt”.

Sådan lød ordene fra lederen af KSO (Kofoeds Skoles Oplysningsforbund), Kirsten Kaas, da Kofoeds Avis kiggede forbi for at lave en interviewaftale.

Og som sagt, så gjort. Tre vidende mennesker sidder et par dage efter klar over en skoldhed kop kaffe og en bunke friskbagte croissanter til en snak om den afdeling af skolen, de alle på hver deres måde har været med til at præge, og som i løbet af firserne, hvor der blev sat mere struktur på undervisningen på Kofoeds Skole, blev den største på stedet, hvilket den i øvrigt fortsat er i dag.

Arbejdstitlen på denne artikel var egentlig oprindeligt ”fra KKA til KSO” - nærmere betegnet en snak om før og nu. Forskellen på tiden, hvor man hørte under Københavns Kommunale Aftenskole (senere Københavns Kursus- og Aftenskole), der gik konkurs i 2004, til æraen i nyere tid under Kofoeds Skoles Oplysningsforbund, som man med virkning fra 2005 selv oprettede for at kunne drive den populære undervisning af

udsatte mennesker videre i eget regi.

Under vores snak på et lille kontor på anden sal i Nyrnberggade står det dog hurtigt klart, at dagens tre hovedpersoner har meget mere på hjerte – ikke mindst efter, at den oprindeligt planlagte vinkel på denne artikel hurtigt bliver bagatelliseret.

Således er der ifølge Kirsten Kaas, som har været ansat på Kofoeds Skole i 10 år – heraf de seneste fire i sin nuværende rolle som leder - faktisk grundlæggende ikke den store forskel på dengang og nu, hvis man udelukkende sammenligner arbejdet under henholdsvis KKA og KSO. ”Egentlig er det bare et spørgsmål om, hvor pengene bliver puttet hen. Organisering af undervisningen og ansættelse af lærere har altid ligget her på skolen, så i virkeligheden er vi bare helt ude i en bureaukratisk ramme, hvor noget er blevet flyttet fra ét sted til et andet. En organisatorisk ting. Det er faktisk bare et navn, der er skiftet og et oplysningsforbund, der er blevet Kofoeds Skoles eget, men ud over det er forskellen ikke så stor”, siger Kirsten Kaas.

Ole Meldgaard, som var tilknyttet Kofoeds Skole fra 1986 til 2016 og i den periode fungerede som både lærer, rejsende ambassadør, chefkonsulent og formand for KSO’s bestyrelse, supplerer: ”Vi overvejede dengang, om der var et andet oplysningsfor-

Vi griber de ting, der er oppe i tiden

1998/99

bund, der ville overtage den rolle, KKA hidtil havde haft, og vi havde også samtaler med nogen, men så tænkte vi til sidst, at vi da lige så godt kunne oprette vores eget oplysningsforbund på skolen. Det var der snildt mulighed for, selv om der selvfølgelig var nogle formalia, der skulle godkendes, men forvaltningen hjalp os med at få det på plads”, fortæller Ole Meldgaard, inden Kirsten løfter pegefingeren og markerer: ”Men der var dog lidt brok i krogene. Der var nemlig den krølle på det hele, at de elever, som går på Kofoeds Skole, ikke betaler noget for undervisningen. Kofoeds Skole betaler for dem. På et normalt aftenkursus eller en mere almindelig aftenskole punger en elev derimod selv ud for den undervisning, vedkommende får. Det gav derfor en lille smule røre i aftenskolemiljøet, da KSO blev dannet, for da blev det meget tydeligt, at man tilsyneladende – i nogles øjne – bare kunne gå herover på Kofoeds Skole og få gratis undervisning.

Historien har dog vist, at den konkurrenceforvridende stemning, der var, ikke har gang på jord. Man kunne – og kan - jo ikke bare uden videre droppe et betalt aftenkursus og blive gratist hos Kofoeds Skole, for man skal både godkendes som elev, være ledig på arbejdsmarkedet og være socialt udsat”, slår Kirsten Kaas fast. ”Ja, og det er jo i øvrigt også

bygget ind i aftalen med kommunen, at KSO ikke skal slå de tilbud, der er her på skolen, op offentligt. Det skal man på normale aftenskoler, så det er også en væsentlig forskel. Man er undtaget fra det her på stedet, fordi der er tale om en særlig målgruppe for undervisningen”, siger Ole Meldgaard.

Dagens tredje ben, Erik Oluf Frederiksen, som i øvrigt helst vil kaldes ”E.O”, går endnu længere tilbage end Ole Meldgaard i Kofoeds Skole-regi. Han blev tilknyttet som militærnægter i 1971 og siden fastansat som lærer på aftenskolen.

Selv om han for længst er stoppet i den funktion og i stedet betragter det hele lidt på afstand, mener han i dag at Kofoeds Skole, og med det også undervisningen, aldrig har været mere aktuel og nødvendig. ”Kordegn Kofoeds idé med skolen var, at man som elev skulle lære at genvinde sin selvrespekt, og sådan har det jo væ-

Kofoeds Skole åbner tre skoler i Polen og en i Estland

ret lige siden. Rigtig mange elever har mistet deres livsglæde og skal have hjælp til at komme på fode igen i tilværelsen, og på den måde har Kofoeds Skole i mine øjne aldrig været mere aktuel og vigtig end nu, hvor vi i højere grad end tidligere qua verdenssituationen ser mange udsatte mennesker fra alle dele af kloden komme til vores land”, siger E.O. ”Ja, vi har over 100 forskellige nationaliteter tilmeldt skolen her”, indskyder Kirsten Kaas, inden E.O taler videre: ”Det har altid været sådan, at det, skolen tilbød brugerne, ikke bare var noget, man gjorde udelukkende for at hjælpe. Det var derimod en håndsrækning, man gav for at opbygge, som Hans Christian Kofoed sagde. Det var ikke som i de velgørende organisationer, hvor folk kom ind og sagde: ”Jeg skal nok bede en bøn og synge salmer, hvis I bare vil give mig noget mad”. Man skal yde noget for at få noget.

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

23

Kofoeds Skole Nuuk Målgruppe Socialt udsatte og hjemløse grønlændere Tilbud • Rådgivning • Undervisning • Værkstedstilbud

Kofoeds Skole Aarhus Målgruppe Arbejdsledige og socialt udsatte grupper i Aarhus Kommune Tilbud • Værksteder • Rådgivning • Mentorforløb • Undervisning

Læs mere om vores tilbud på:

www.kofoedsskole.dk

På Kofoeds Skoles 4 skoler i hhv. København, Aarhus, vores 2 skoler i Aalborg samt Nuuk kommer der dagligt ca.

600 elever 3500 forskellige personer årligt og

Kofoeds Skole har datterskoler i 9 østeuropæiske lande

Kofoeds Skole Aalborg Målgruppe Ledige og socialt udsatte mennesker - primært udsatte grønlændere Tilbud • Værkstedsarbejde • Undervisning • Rådgivning

Kofoeds Skole København Målgruppe Arbejdsledige og socialt udsatte mennesker, samt unge hjemløse og udsatte grønlændere Tilbud • Rådgivning - Advokatbistand - Psykologer - Familierådgiver • Lægefagligkonsulent • 11 værkstedstilbud • Mere end 100 undervisningstilbud • 45 døgnpladser til unge hjemløse (Kofoeds Skoles Ungdomsboliger) • 1 kontaktsted for unge hjemløse (Kofoeds Kælder) • 1 værested for udsatte grønlændere (Naapiffik) • 5 døgnpladser til hjemløse grønlandske kvinder Miteq • Projekt “VIL” (Videre i Livet”)

2000

Den form for højskole findes kun her. Det, Kofoed gjorde, var, at tænke ud af boksen og at være forud for sin tid. Ellers ville der jo ikke være mere brug for Kofoeds Skole end nogensinde her 90 år efter. Denne skole er efter min mening en international sensation”, siger E.O. Det, at man på Kofoeds Skole via KSO over 150 undervisningshold søger at ”genopbygge” udsatte mennesker, kan erfarne Ole Meldgaard også i høj grad tale med om. ”Undervisningen her på skolen har selvfølgelig noget med læring at gøre, men det har især noget med personlig udvikling at gøre. Eleverne skal ikke op til nogen eksamen og der er ikke et pensum. Når man underviser på Kofoeds Skole, skal man kunne bruge faget på en sådan måde, at det bidrager til elevernes vækst. Det, der er vigtigt her, er MÅDEN der undervises på. At eleverne oplever, at der ikke bliver talt ned til dem, at man er i en ligeværdig relation og at de får mulighed for at bidrage med det, de nu kan, så det ikke bare bliver ren modtagelse”, påpeger han.

Kirsten Kaas indskyder: ”Pædagogikken, lærerne skal bruge her, er jo også meget styret af, hvad man underviser i.

I forbindelse med værksteder eller håndværksfag er der jo en anden dialog i undervisningen, for da taler man måske hen over sybordet eller skæremaskinen om, hvordan man har det, mens

26

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

man er i gang med læringen.

Både for elev og underviser er det noget helt andet, end hvis man sidder i en klasse og lytter”, mener Kirsten Kaas, som fortæller, at en stor ændring i forhold til ”gamle dage” og dermed også Ole Meldgaards og Erik Oluf Frederiksens tid, er uddannelsesniveauet hos netop lærerne. ”De lærere, som er på Kofoeds Skole i dag, er alle sammen uddannet i det fag, de underviser i. Det er ikke et krav fra Folkeoplysningen, at det skal være sådan, men vi går faktisk rigtigt meget op i, at

vi kan tilbyde høj faglighed, og det kan eleverne rigtigt godt lide.

Mange andre steder er det ofte sådan, at alle lærere kan undervise lidt i alt.

Jeg går tværtimod meget op i, at læreren har en faglighed og en personlighed, som folk kan læne sig op af. Ikke alle har det i sig. Jeg har skam oplevet lærere, som efter et par uger har sagt: ”Jeg kan ikke alligevel”. For man skal kunne leve med den mangfoldighed, der er blandt eleverne og de specielle forhold, man underviser under. Holdbesætningen varierer fra uge til uge, nogle kommer for sent, der er ikke et pensum, ikke alle elever kan kommunikere med hinanden osv. Som sagt: Ikke alle lærere kan håndtere det, men de, som

Kofoeds Skole i Aalborg indvies

kan, kan det så til gengæld også rigtig godt”, betoner Kaas. ”Det var lidt anderledes tidligere”, indskyder E.O og fortsætter: ”Jeg var lærer i hybridtiden, hvor man sagde, at man godt kunne undervise, hvis man for eksempel var rigtig god til noget.

Det kunne være skak. Så oprettede man da bare en skakklub og underviste i det. Dengang i 70’erne var det ikke altid rigtige lærere, som underviste”, siger han. ”At have en skakklub er jo ikke undervisning. Det ville ikke have været set som undervisning i dag”, kommenterer Kirsten Kaas med et grin. ”Nej, men dengang var undervisningen også i højere grad bare anset som værende samvær på en fornuftig måde i stedet for at man sad på et dumt værtshus”, fortæller E.O. Netop samværet er dog fortsat vigtigt, selv om der anno 2018 er langt mere struktur over undervisningen og alle tilbuddene fra aftenskolen i forhold til tidligere. ”I dag prøver vi at give vores elever nogle grundlæggende færdigheder, man skal bruge for at kunne begå sig i livet og samfundet, og det gør vi både via klassiske undervisningsfag og værkstedsfag. Nogle vil rigtigt gerne lære et sprogfag, og vi har også en del udenlandske elever som gerne vil være bedre til dansk, men rigtig mange kommer altså også for fællesska-

Vi griber de ting, der er oppe i tiden

2001

bets skyld. Derfor er vi gode til også at skabe nogle fag, man kan være sammen om og mødes om.

Det, der er vigtigt for mange elever, er ikke altid kun at blive rustet til at kunne komme ud på arbejdsmarkedet, men også bare at komme hjemmefra, få et netværk, møde noget fællesskabsfølelse og være sammen om at lave noget. Det dér brud på ensomheden er en rigtig vigtig ting.

Mange bruger det her sted til at komme i gang med at lære igen. Turde at sidde i en gruppe.

Gøre noget. Komme fra A til B. Det er en genstart. Men der er bestemt muligheder for folk med arbejdspotentiale. Mange tilbud ruster eleverne til at kunne begå sig på en arbejdsplads. En stor del af vores unge elever har aldrig været ude på arbejdsmarkedet. Det her ER deres arbejdsplads. Derfor skylder vi dem også at have ordentlig undervisning. Der er også meget mere struktur end tidligere. Det har vi blandt andet, fordi vi skal indberette vores aktiviteter til dem, der giver penge til os, så vi skal have helt styr på, hvem der er hvor og hvornår og hvad de laver og lærer hos os”, fortæller Kirsten Kaas.

Undervisningsafdelingen og dermed også aftenskolen er ikke, som for eksempel i folkeskoler, bundet af at tilbyde specielle fag eller underlagt skolereformer. Derfor har man frie hænder til hele tiden at følge

Kofoeds Skole i Litauen indvies

Undervisning i keramik er mere end undervisning i keramik.

Det er fællesskab, det er udveksling af ideer, der er en aktuel debat om politik eller kunst. I hver undervisningssituation ligger et element af folkeoplysning og i en moderne digital verden kan man næsten sige at folkeoplysning og fælles samtale er det bedste værn mod ”fake news”. med tiden og tilpasse sig de trends, der er i samfundet. ”Vores opgave er at gribe de ting, der er oppe i tiden. I øjeblikket er der rigtig meget fokus på genbrug i samfundet. Mange er også glade for at for at lave sund mad og at dyrke motion, så det giver vi selvfølgelig mulighed for i vores katalog. Kort og godt: Vi prøver at ramme de ting, ”som er oppe i tiden” ud fra en ”det kunne jeg OGSÅ godt tænke mig at lære”-tankegang”.

Hvad kommer alle de nye ting, der sker på Kofoeds Skole til at betyde for aftenskolen og KSO? ”I undervisningsafdelingen er vi selvfølgelig påvirket af alt det, der foregår på skolen lige nu, men undervisningen og den grundlæggende kerne i fagene er bevaret og bliver bevaret. Der er fortsat elever, som gerne vil blive bedre til dansk, andre sprog, kunstfag eller musik. I flere tilfælde fag, man også havde fra start for 90 år siden.

Man kan sige, at det er skolen omkring os, der bevæger sig rigtig meget lige nu – ikke vores afdeling – men vi skal selvfølgelig på en eller anden måde inte-

grere os. Det grønne, det udadvendte, det bæredygtige – det følger vi selvfølgelig med i.

Det, jeg håber mest på, er, at der kommer en større mobilitet, så nogle af vores elever, som ikke før havde lyst til at lære på et værksted, pludselig finder lysten. Det kan godt være, vi skal til at have nogle kurser i, hvordan man for eksempel laver et regnskab eller hvad det vil sige at have en omsætning, fordi vi har nogle elever, som pludselig står nede i en af de nye butikker. Dér vil vi selvfølgelig prøve at linke ind.

Vi ser hele tiden på, hvordan vi følger med tiden, men vi har vores grundpiller i undervisningen. Vi skal ikke til at vende vrangen ud på os selv”.

Ole Meldgaards historiske tilbageblik ”Der er to ting, man skal have for øje, når man taler om Kofoeds Skole: Begreberne skole og elever. Kofoeds Skole er barn af folkehøjskolen, og da Hans Christian Kofoed i 1928 oprettede Kofoeds Skole, kom han fra en stilling som højskolelærer gennem syv år. Han kom

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

27

2002 Kofoeds Skole i

Armenien indvies

med hele højskoletraditionen med den filosofi, at man skal ”oplive” og ”oplyse”.

Kofoed sagde: ”Vi vil det samme som de traditionelle højskoler – nemlig gøre eleverne stærkere, dygtigere og lykkeligere. Men vores METODER er anderledes”.

Det sociale arbejde, han udførte på Christianshavn, blev hurtigt til en reel skole, og undervisning begyndte allerede fra 1929 at spille en stor rolle, idet der blev tilbudt sprogfag som engelsk, fransk og tysk.

Kofoed lavede en hel undervisningsafdeling og brugte de lovgivningsmæssige og finansieringsmæssige muligheder, der var dengang. Undervisning har dermed altid spillet en vigtig rolle på Kofoeds Skole.

Der blev også holdt en bunke foredrag om alle mulige emner, der var oppe i tiden dengang – alt sammen med

28

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

det formål at give eleverne et løft. Det var det, han ville – give alle brugere et psykisk løft, så de kunne se, at der var brug for dem trods 20’ernes og 30’ernes arbejdsløshed.

I starten fokuserede man meget på netop arbejdsløshed – det var det primære problem dengang. Men så så man senere, at ”hov, der er også knyttet en elementær fattigdom og andre sociale problemer til eleverne” og så blev fokus flyttet på den måde. Man har altid omstillet sig, fulgt med tiden, sadlet om og sagt: ”Jamen, så er det dén gruppe af mennesker, vi skal hjælpe nu”.

Det der med at åbne sig op, mere socialøkonomi og bedre bæredygtighed er en proces, hvor man som skole søger at forstå sig selv i en lidt større social kontekst. Kofoeds Skole forsøger dermed at definere sig selv og forstå sig selv i forhold

til det samfund, man er i. Og det har skolen altid gjort – ikke mindst i forhold til undervisning.

En stor milepæl vedrørende undervisningen kom, efter at Kofoeds Skole flyttede fra Christianshavn i 1975 til den nuværende beliggenhed. I 1979 kom en ny forstander, Bjørkøe, som begyndte et reformarbejde, hvor undervisningsafdelingen fik en større betydning.

I 1986 hvor jeg begyndte som underviser, var vi kun en lille håndfuld lærere i undervisningsafdelingen og udbuddet af fag var ret begrænset. Man tilmeldte sig ikke altid til kurserne, og det var ikke så struktureret. Dørene stod åbne, og folk måske kom forbi og dumpede bare ind. Men så blev der i forbindelse med den pædagogiske reform bygget en egentlig undervisningsafdeling op. Den første leder havde også højskolebaggrund, så rødderne og grundværdierne fik et pift ved den lejlighed. Gradvist blev undervisningsafdelingen den klart største afdeling herude.

Det blev administreret af KKA – Københavns Kommunale Aftenskole. Skolen bestemte dog hvilke kurser, man udbød og ansatte også lærerne. Navnet ændredes siden til Københavns Kursus- og Aftenskole, og det hed det indtil 2004, hvor KKA gik konkurs. Da startede vi så KSO – Kofoeds Skoles Oplysningsforbund, som vi kender det i dag”.

Vi griber de ting, der er oppe i tiden

Jeg har aldrig mødt

en udsat grønlænder, hvor jeg ikke har kunnet se mennesket bag Mødestedet Naapiffik, der er Kofoeds Skoles tilbud til udsatte grønlændere, har udviklet sig enormt de sidste 10 år og er gået fra at være traditionelt værested til også at fungere som ”social skadestue” for stedets ofte meget udfordrede grønlandske brugere. Ombygningen og de nye strategier har man endnu ikke mærket meget til oppe på fjerde sal, men hos Naapiffiks ledelse glæder man sig til at se, hvad stedets klientel kan bruges til i blandt andet de nye socialøkonomiske butikker. ”Hvad skal jeg dog lave oppe på dén store isklods?”.

Sådan sagde en ung grønlænder for nylig til Susanne Mejer i et eftertænksomt øjeblik. Projektlederen på Naapiffik – der på grønlandsk betyder ’et godt sted at være’ – og hendes gode kollegaer hjælper dagligt Københavns mange grønlandske tilflyttere til et bedre liv og med at kunne begå sig i det danske samfund via blandt andet en række aktiveringstilbud, aktiviteter, motivation og bistand i kommunikationen med

det offentlige. Og det er netop den evige jagt på lykke og bedre muligheder i livet, der Ifølge Susanne Mejer lokker mange grønlændere mod Danmark – langt væk fra ”isklodsen”.

Ofte ender det dog i en stor skuffelse, påpeger hun. ”Nogle af de historier, grønlænderne hører fra Danmark, er ofte mere rosenrøde end virkeligheden. Jeg har hørt flere sige, at nogen de kendte i Danmark havde fortalt om alle de gode ting ved København som var det

himmel på jord og så i forlængelse af det tilbudt, at de da bare kunne komme og bo hos dem. Det lyder jo godt på papiret, men ofte går der ikke ret længe, før det bliver for trangt eller problematisk – især i misbrugsmiljøerne - og så er man pludselig på egen hånd”, fortæller Susanne Mejer.

Fra hjemløs til hjemløs Der er også mange andre ofte tragiske årsager til, at folk forlader Grønland. Nogle er sociale flygtninge og rejser væk fra vol-

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

29

2003

delige forhold eller lignende, og så er boligmanglen på kæmpeøen et stort problem – ikke mindst i hovedstaden Nuuk, hvor Kofoeds Skole som konsekvens af de store sociale udfordringer i byen, oprettede en afdeling i 2016. Mange kommer derfor til Danmark fra en status som hjemløse i Grønland, men ender ironisk nok hurtigt i præcis samme situation – denne gang på udebane. ”Også på det punkt bliver de ofte skuffede. I Grønland hjælper det offentlige generelt indbyggerne en hel del, og så får mange en idé om, at tingene automatisk også går meget nemt her i Danmark. Men det er ikke tilfældet – slet ikke i København. For især de unge i Grønland er det sin sag at blive ved med at bo hjemme, når man for eksempel er 26 år og ikke har mulighed for at skabe sin egen tilværelse deroppe. Så lokker Danmark”, fortæller Susanne Mejer.

En stor del af de grønlændere, der kommer til den danske hovedstad og som Naapiffik i mange tilfælde tager hånd om, har således allerede ved ankomsten store udfordringer med at kunne begå sig i livet.

Men det gælder ikke kun i København. I Aalborg, hvor der befinder sig rigtig mange grønlandske tilflyttere, møder teamlederen for Kofoeds Skoles afdeling i landets fjerdestørste by de samme problemstillinger: ”Livet har lært mange grønlændere, at de bør og skal klare

30

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

sig selv. Det ligger dybt forankret i deres adfærd. ”Vi tager det, som det er” – den holdning møder vi hos mange af vores brugere.

Grønlændere kan simpelthen ikke lide at gøre opmærksom på sig selv. De har virkelig brug for vores hjælp til hele den samfundsmæssige forståelse, for de søger den ikke på eget initiativ”, forklarer Laila Jensen, der er projektleder af Kofoeds Skole Aalborg, til Kofoeds Avis.

Naapiffiks Susanne Mejer uddyber: ”Det er jo ofte mennesker, som er ulykkelige og frustrerede.

De har haft et hårdt og svært liv, og mange af dem har rigtig mange triste ting med i bagagen – ting, der aldrig er blevet bearbejdet. Vi har nogle, som har kæmpe psykiske udfordringer for eksempel på grund af deres opvækst, alt for stort alkoholforbrug, hashmisbrug eller lignende.

Vi ser en del misbrugere, som på den måde ikke kun er ”flygtet” fra Grønland, men som også er på flugt fra virkeligheden via

Kofoeds Skole i Århus indvies

rusmidler. Alligevel har vi faktisk ikke så mange konflikter her på stedet, men der er dog nogen.

Det kan give en voldsom adfærd, hvis folk er påvirkede eller hvis livet ikke helt går, som det skal. Næverne kan sidde lidt løst. Miljøet derude er hårdt. Men som udgangspunkt er folk søde og rare. Jeg har endnu ikke mødt nogen, hvor jeg ikke har kunnet se mennesket inde bag facaden.

Når man sidder og snakker med de allermest udfordrede og hører deres historier, så kan man godt tænke: ”Hold da helt op – de er her endnu, det er sgu flot”.

Grønlændere er overlevere af natur”, fortæller Susanne Mejer.

Det er forstander på Kofoeds Skole i Nuuk på Grønland, Gudmundur ”Gujo” Thorsteinsson, helt enig i. ”Sammenholdet er meget stærkt blandt grønlændere. Kul-

Miteq Miteq er et midlertidigt bosted for 5 hjemløse, grønlandske kvinder.

Jeg har aldrig mødten en udsat grønlænder....

Kofoeds Kælder indvies. I kælderen tilbydes akuthjælp bad, tøj, tøjvask og sygepleje

turen er enestående. Det ligger dybt i folk, at de skal evne at klare sig. De er overlevere af natur. Begrebet ”hjælp til selvhjælp” passer derfor rigtig godt til dem”, siger Gujo, men betoner samtidig, at et fælles træk for de mest socialt udsatte er, at de ikke tror på sig selv og generelt stritter lidt imod af natur.

Ord på følelserne At krænge sjælen ud er heller ikke altid udfordrede grønlænderes største styrke. Men at få sat ord på netop indestængte følelser og tragiske oplevelser fra tidligere i livet er essentielt, hvis man hos Naapiffik skal have de bedste vilkår for at kunne hjælpe brugerne på mødestedet videre. Det giver cirka fem årlige ture til Kofoeds Skoles kursussted i Sorø blandt andet mulighed for at realisere. ”Det er bestemt ikke en ferie, vi inviterer folk på dernede, men

Kofoeds Skole Aalborg - Neriusaq På Kofoeds Skole Aalborg har vi fokus på aktivitet, udvikling, socialt netværk og kompetencer for alle ledige.

Skolen tilbyder et aktivt, udviklende socialt netværk for alle ledige socialt udsatte mennesker, som vil være med i et fællesskab, hvor der er plads til alle. Rummelighed er nøgleordet.

det er et tiltrængt åndehul i dagligdagen, hvor vi altid har et program planlagt – det kan være misbrugsbehandling, musik, temaer eller foredrag. Jeg selv bidrager ofte med et punkt, der hedder ”livshistorier”, hvor brugerne kan fortælle om deres liv fra de blev født til i dag. Det er der mange af dem, som aldrig har fået sat ord på. Det rykker ofte rigtig meget for brugerne.

Mange følelser kommer frem, når man giver udsatte grønlændere tid og plads til eftertænksomhed”.

Ligesom i alle andre afdelinger på Kofoeds Skole er man også hos Naapiffik spændte på, hvad den igangværende ombygning og de nye strategier for skolen kommer til at betyde for brugerne og mødestedet i det hele taget. Man er dog påpasselige med at ytre sig om, hvad fremtiden bringer. ”Det nye byggeri har ikke påvirket os lige så meget som resten af skolen, for vi ligger helt oppe på fjerde sal. Der har da været en lille smule støj, men vi har helt sikkert været forskånet i forhold til de andre etager. Vi er meget spændte på at se resultatet.

Naapiffik har ikke bidraget til visionsplanen for Kofoeds Skoles fremtid, men vi er åbne overfor det, der sker – det er bestemt spændende tanker. Nu må vi se, hvordan det hele bliver bygget

2004

op og hvordan vores brugere kan komme i spil på en eller anden måde. Vi synes, det er svært at se helt præcis, hvordan vi kan bidrage, før det hele står færdigt.

Til den tid må vi så finde ud af om og hvordan, vi kan få lokket nogle af vores brugere ned i de nye butikker og værksteder”, konstaterer Susanne Mejer.

Flere i undervisning, tak Hun ser gerne endnu flere grønlændere gå en sal eller fire ned fra Naapiffik og deltage mere i undervisnings-aktiviteterne på selve Kofoeds Skole i det daglige. Det er dog ikke altid lige nemt. ”Mange af dem er primært dernede, fordi de for eksempel kan tjene til en spisebillet ved at arbejde lidt på produktionsværkstedet. Vi har nogle enkelte, der går til undervisning, men det er ikke så mange, desværre. Det er jo ellers et godt tilbud”, påpeger hun.

At få flere grønlændere til at benytte sig af Kofoeds Skoles talrige tilbud er dog et lille problem for Susanne og holdet bag Naapiffik set i det store billede. Når det gælder udsatte fra det kolde nord er der således ofte mange andre og større udfordringer at tage hånd om i første omgang. ”Store dele af vores arbejde er jo det, vi kalder ”social skadestue”. Når de kommer ned til Danmark på en enkeltbillet og ikke har nogle penge eller et sted at bo – og uden et socialt

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

31

netværk - så bruger vi meget tid på at få dem ind i systemet, så de kan blive registreret og få kontanthjælp. Det er ofte meget svært, når folk kommer fra hjemløshed og ingen base og adresse har haft ved afrejsen, og nogle gange har folk også mistet deres pas eller andre ting, der kan identificere dem. Næste skridt er at forsøge, om vi kan få dem ind på et herberg. Det er rigtig svært.

32

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

Der er ofte fuldt optaget, og det kan tage lang tid.

Mange af vores brugere synes også, at

det er svært at snakke med de ansatte i de offentlige myndigheder.

De føler ofte, at de ikke bliver forstået, og de kan tit blive lidt

Kofoeds Skole Nuuk På Kofoeds Skole i Nuuk er undervisning, værkstedsarbejde og rådgivning. Tilbuddet er beskrevet i sidste nummer af Kofoeds Avis

bange for autoriteter. Det er derfor ofte os, der sammen med brugerne ringer op og får lavet

Jeg har aldrig mødten en udsat grønlænder....

en aftale omkring det, de nu engang skal have hjælp til”, siger Susanne, som samtidig fortæller, at man hos Naapiffik også er opsøgende i forhold til at nå ud til grønlændere, der som tidligere beskrevet ofte er sky af sind og ikke meget for at opsøge hjælpen selv. ”Jeg har flere medarbejdere, som tager ud på opsøgende arbejde de steder, hvor der traditionelt befinder sig mange grønlændere. Da møder de jævnligt nogen, som vi så får hevet fat i og fortalt om Naapiffiks muligheder eller også støder de på nogen, vi ikke har set i lang tid, hvor vi bare helt simpelt spørger: ”Hvordan går det?”.

De små skridt tæller Naapiffik startede egentlig på Vesterbro i et beskedent kælderlokale, men for fire år siden rykkede man til større rammer på Kofoeds Skole. Susanne har været med på vognen i 10 år, og i den periode er der sket en kæmpe udvikling på stedet – ikke mindst i dets sociale funktion. ”Engang var vi kun et klassisk værested, hvor man kunne komme ind og få en varm kop kaffe og hænge lidt ud. Det kan man fortsat, og det er vigtigt at bevare den del, men vi bruger meget tid på motiverende samtaler, og man kan godt sige, at vi er en slags hybrid mellem psy-

kologer, erstatnings-forældre og socialrådgivere.

En anden stor ændring er, at vi i højere grad begynder at se mange unge brugere, som er kommet ned fra Grønland i en søgen efter et bedre liv. Her prøver vi at tale meget med dem om fremtiden og hvor de ser sig selv i tilværelsen. Det kan være svært at rykke dem, og vi er meget påpasselige med ikke at være for frembrusende. Derfor er det vigtigste for os at fokusere på, at

det hele tiden er de helt små skridt, der betyder noget. ”

HVAD ER NAAPIFFIK? • Naapiffik er Kofoeds Skoles mødested for udsatte grønlændere i København, og er som udgangspunkt en mellemstation fra hjemløshed til en forbedret livssituation. Det kan være at få en herbergplads eller andet botilbud.

• Personalet støtter og vejleder brugere af Naapiffik til at komme ind i kontanthjælpssystemet og i kontakten med forskellige instanser og myndigheder.

• Naapiffik har en caféordning, som bygger på mottoet ”Hjælp til selvhjælp”, hvor brugeren kan deltage i spisning mod betaling af et mindre beløb eller ved at arbejde sig til en spisebillet. Der er computere med internetforbindelse, faste aktivitetstilbud og introduktion til de mange muligheder for at komme i aktivering og/eller deltage i undervisning på Kofoeds Skole i øvrigt.

• Der tilbydes også forskellige projekter, hvor formålet er motivation til at tage ansvar for sit eget liv, tage skridtet til at komme ud af ensomhed, misbrug og inaktivitet mod en sundere og mere indholdsrig levevis. Herunder at forstå og kunne/ville begå sig i det danske samfund.

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

33

Vores brugere

er mere end bare elever Flere steder i denne jubilæumsudgave af Kofoeds Avis vil man naturligt nok støde på ordene ”elev” og ”elever”. I virkeligheden burde det dog måske have været byttet ud med ”deltager” eller ”deltagere”, for det er nemlig dét, som de mennesker, der kommer på Kofoeds Skole burde tituleres som i fremtiden. Vi har talt med formanden for elevrådet, Lesly Schlabs, om eleverne, som måske ikke længere skal kaldes netop dét, og om arbejdet i elevrådet, han selv var med til at starte op, og som også fungerer som en slags tillidsrepræsentant for de socialt udsatte på skolen.

34

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

Man kan sige meget om snart 65-årige Lesly Schlabs, men nogen ung vårhare er han ikke.

Snarere tværtimod. Den karismatiske formand for elevrådet har i 80’erne selv været elev på Kofoeds Skole, og han har gennem mange år haft sin faste gang i Nyrnberggade. Med andre ord: En garvet rotte i Kofoed-regi.

Nu, hvor han for længst selv har fået styr på tilværelsen, føler han derfor, at det er tid til at hjælpe de mange mennesker, der i dag er i samme situation som han selv var i tidernes morgen. ”Jeg har mange år på bagen og kender næsten skolen som mit eget lille hjem, så jeg føler mig jo hjemme her, og efter jeg har fået et nyt liv, er jeg begyndt at give noget tilbage. Derfor fik jeg for nogle år siden blandt andet startet vores elevråd op.

Dengang havde vi lige fået ny forstander – Robert Olsen – og han var meget villig til at give os lov til at gå i gang med det.

På den måde er jeg gledet ind på skolen igen og er begyndt at lave nogle aktiviteter og få sat nogle ting i gang. Jeg hjælper

blandt andet eleverne med løst og fast, og det er der brug for, for Kofoeds Skole favner jo stadigvæk - som den altid har gjort de svageste i samfundet. Dem, som har det hårdt og ikke kan finde fodfæstet i livet. Jeg har jo selv været der”, fortæller Lesly levende og engageret.

Fra elever til deltagere Elevrådsformanden er helt med på, at de nye tider med planer om meget mere brugerinddragelse på Kofoeds Skole har bevirket, at man i fremtiden søger at komme lidt væk fra at benytte ordet ”elev”. Selv om det ikke ville klinge specielt godt at kalde hans titel for ”deltagerråds-formand”, så er der ifølge ham bestemt gode grunde til at skifte ordet ”elev”, og hvad der følger med dén titel, ud med ordet ”deltager”. ”Da vi begyndte på den igangværende ombygning på Kofoeds Skole, besluttede vi jo, at resultatet skulle kaldes en slags ”by i byen”. For det ER det.

En lille by, der ligger lidt for sig selv midt i det hele, hvor vi favner bredt og ser lidt anderledes på tingene og ser lidt anderledes ud

i forhold til alt det, der er uden om os, men som nu skal til at åbne sig mere op mod omverdenen og lokalsamfundet.

Derfor har man samtidig besluttet, at det nok ikke bør hedde ”elev” fremadrettet. Det skal være ”brugere”. Det skal være ”deltagere”. Er man elev, bliver man ofte betragtet som lavere i hierarkiet end medarbejdere og lærere. Det ligger lidt i ordet, at man er stillesiddende. Passiv. En,

som skal lære. En elev i traditionel forstand er ikke én, som skal give fra sig. Men det skal og gør vores elever jo. Jamen, så lad os dog kalde dem noget andet?

Deltagerne skal føle sig på lige fod med alle andre og være med til at bygge denne skole.

De ER fremtiden på skolen.

Det er ikke bare mennesker, som møder op og får noget undervisning og derefter går hjem igen.

De er meget mere end det. Vi vil forsøge at inddrage brugerne noget mere og dermed suge alt det, vi kan ud af de brugere, som er her”, fortæller Lesly.

Hjernekapacitet gået til spilde Skinnet kan ofte bedrage, men man skal ikke tage fejl. Ifølge

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

35

2011 Robert Olsen bliver forstander

Lesly er mange af stedets faste elever absolut værdige til at blive anset for andet end ”socialt udsatte borgere, der skal undervises”. ”Der kommer rigtig mange mennesker her på skolen, der har det lidt svært og også kæmper med psykiske problemer, men som er ragende intelligente.

Det har vi observeret. Vi tænker ofte: ”Det var dog et imponerende drive, de har”. Eller: ”Der er da gået noget hjernekapacitet til spilde dér”. Så har flere af dem desværre samtidig en skavank, der gør, at tingene ikke rigtig kører for dem, men inderst inde har de en masse at byde på. Sådan noget er guld værd for skolen, for de er med til at løfte det hele.

Det her skal ikke være lige som en klassisk folkeskole med

36

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

kæft, trit og retning, hvor man har nogle elever siddende rankt på en stol og så ringer klokken ind til undervisning, hvorefter læreren dikterer, at ”nu gør vi sådan her”. Lad os arbejde med tingene. Lad os være fælles om det.

Fælles om hele skolen. Vi er jo alle voksne mennesker”, bedyrer Lesly.

Akkurat ligesom man gerne vil have deltagerne – ja, lad os kalde dem dét fremadrettet i denne artikel – til at præge både undervisning og skolen generelt med deres viden og aktive deltagelse, så er ønsket også, at de gør deres indflydelse gældende i Leslys hjertebarn: Elevrådet. Det er dog ikke altid lige nemt. ”Vi har jo ikke haft sådan et råd tidligere i historien, og det er

relativt nyt her på skolen, så det har været svært at komme ud og synliggøre os. Det er ikke nok bare at sætte plakater op - der skal mere til. Derfor har vi også haft problemer med at hverve nye medlemmer til elevrådet.

Mange af dem, som går her, er jo ikke nogen, der fra start kommer fulde af gejst. Der er tværtimod en del af dem, som ikke gider at rode med sådan noget frivilligt arbejde.

Ifølge vores vedtægter – for tingene er jo bygget fornuftigt op – så skal der være valg til elevrådet hvert år, men det har vi måttet se lidt løst på, for der er ingen idé i at sætte et stort valg op, hvis der ikke er nogen deltagere at vælge i mellem. På nogle områder har vi derfor måttet ud med fiskestangen.

Vores brugere er mere end bare elever

Det er synd, for det kræver ikke ret meget at blive medlem.

Man skal bare være ”på”, kunne hidkaldes med kort varsel hvis der opstår problemer og ellers bare deltage i vores faste møde hver måned med forstander Robert Olsen”, fortæller elevrådsformanden opfordrende.

Deltagernes talerør Lesly er klar i spyttet, da han bliver bedt om at beskrive, hvordan han fik idéen til at starte et elevråd på Kofoeds Skole. ”Jeg mente, at der var brug for det. Brug for at have

et råd på skolen, der kunne varetage brugernes interesser.

Et råd, der kan samarbejde med ledelsen og være brugernes talerør. Vores opgave er også at tage imod nye elever, hjælpe dem til at forstå de ting, der sker på skolen og så har vi også et samarbejde med vores sagsbehandler, som kan skub­ be nye elever op forbi os, hvorefter vi kan vise dem rundt og ”tage dem i hånden”.

Du spørger, om man kan kalde elevrådet for en slags tillidsmand. Det er måske et meget godt udtryk at bruge om det.

En tillidsrepræsentant for deltagerne”, siger Lesly.

Hvad er elevrådets største bedrift hidtil? ”Det må være, at vi med udgangspunkt i elevrådet har fået

Elevråd Du kan træffe elevrådet: Tirsdage fra 11.30 til 12.30 samt torsdage fra 11.30 til 12.30

banket et ’65+ hold’ op, der fungerer selvstændigt både driftsmæssigt og økonomisk og reelt ikke har noget med Kofoeds Skole at gøre, men som har fået lov at låne lokaler gratis her på skolen. Det er helt unikt og aldrig set før i skolens 90-årige historie, at man på den måde har banket noget op fra bunden, der fungerer fysisk på skolen, men som ikke ellers agerer i Kofoeds Skole-regi. Jeg fik idéen sammen med en, der hedder Leila, og hun sprang så ud af elevrådet og begyndte at bygge det hele op fra bunden.

Det handler om, at mange deltagere er kede af at skulle forlade skolen, når de bliver for gamle. De vil jo gerne være deltagere længere, end de må. Skolen er jo et tilbud for mennesker, i den arbejdsdygtige alder og derfor gælder tilbuddet desværre ikke længere, når man fylder 65 år.

Heldigvis ser skolen ser jo gerne, at deltagerne kommer

godt afsted, når de er færdige på Kofoeds Skole, så de har været meget positive over for idéen og det er en win/win-situation for alle, at vi har fået det her op at stå. Det er også meget populært.

Jeg frygter faktisk, at det snart bliver for stort til den nuværende form. Det siger jo bare noget om, hvor stor tilknytning folk føler til stedet her”, siger Lesly, som rejser sig op og stolt fremviser en række beviser på donationer, der hænger smukt i ramme på hans kontorvæg.

”Vi har modtaget over 130.000 kroner fra diverse fonde til at drive 65+ holdet – hele balladen kører bare. Det er sgu meget godt gået, synes jeg, så det må du love mig at tage med”, opfordrer Lesly, inden han sætter sig tilbage i stolen for at arbejde videre med- og for ele…. Øh, deltagerne …

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

37

Vi er i gang med

Kofoeds Skole 2.0

38

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

Kofoeds Skole får meget snart et kæmpe ansigtsløft i både fysisk udseende, indhold og tilbud til eleverne.

Ifølge forstander Robert Olsen har de nye strategier om storbylandsby, socialøkonomiske butikker mere åbenhed udadtil og en grøn og bæredygtig skole været vigtige træk for at kunne følge med udviklingen i samfundet såvel som lokalområdet, men det har ikke været nogen helt nem opgave at forberede især eleverne på de kommende store forandringer midt i en brydningstid.

Det er som om, de taler til en, når man kører forbi: Kofoeds Skoles ikoniske røde bygninger i den stille ende af Nyrnberggade. Murklodserne gemmer på masser af historie og emmer af vigtige fortællinger.

Set udefra har det karakteristiske domicil i efterhånden mange år på overfladen lignet sig selv og på den måde dannet genkendelig overgang mellem beboelseskvarter og gammelt Amager-industrikvarter. Et markant bevis på, hvor stor Kofoeds Skole har vokset sig gennem årene. Der er immervæk langt fra det lille beskedne kælderlokale på Christianshavn, hvor man åbnede i det små i 1928, til de omfangsrige faciliteter, man i dag kan tilbyde stedets mange elever og øvrige besøgende.

Men et er dét, man kan betragte udefra som forbipasserende. Nogen andet er dét, der foregår inde bag murene. For dette har - i modsætning til de fysiske, ydre rammer - været i konstant forandring gennem årene, hvilket mange udenforstående ikke altid har vidst. For

hvad foregår der egentlig på Kofoeds Skole? Mangen en nabo har undret sig gennem tiden.

Men ikke længere. Nu ønsker man at åbne sig op. Favne omverdenen. Inddrage lokalområdet. For på samme måde som kvarteret, Kofoeds Skole ligger i, er under kraftig vækst og i de senere år har været udsat for en vild byfornyelse, er skolen her i 2018 - 90 år efter dens oprindelige åbning – ikke fuldvoksen. Langt fra.

Lige for tiden bliver der savet. Hamret. Der bygges. Der larmes. Og meget snart er Kofoeds Skole klar til at tage det næste skridt i stedets omfangsrige historie. Et skridt ind i fremtiden. Et kæmpe ansigtsløft på de indre linjer – og for første gang længe også på de ydre.

Begge lejre repræsenteret ”Jeg er virkelig glad for, at vi har fået 50 millioner kroner til at realisere det her projekt, så vi kan skabe noget nyt, for hvis ikke vi havde gjort det, var vi stået stille, og så havde vi ikke haft udviklingspotentiale og en rolle at

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

39

2016 Kofoeds Skole Nuuk åbnes

spille på længere sigt. Det har vi nu”, fortæller forstander Robert Olsen – og fortsætter: ”Vi har nogle klare strategier og mål, og på den måde forsøger vi at tage bestik af fremtiden – dels ved at følge med den kæmpe byudvikling, der er i vores lokalområde, og dels ved at vi har øje for den udvikling, der er i samfundet generelt.

At det så er hårdt og frustrerende for alle med gang her på skolen – især eleverne - at der bygges om, ja - sådan er det at befinde midt i en omstillingsproces, hvor noget nyt og anderledes lurer i horisonten”, siger Robert Olsen Det siges, at alt godt kommer til den, der venter, men alligevel føler mange elever sig naturligt nok mest trygge ved det, de kender. Det har således ikke været nogen helt nem opgave at forberede stedets faste klientel på fremtidens Kofoeds Skole. ”Der er jo stadig nogen, som brummer lidt i krogene, for det er ikke alle, der bryder sig om for store ændringer. Det ville være utopi, hvis alle råbte ”juhuu”. Vi har at gøre med udsatte mennesker, som har bestemte holdninger til ting og også nogle gange andre verdensopfattelser end du og jeg, men når det er sagt, så har vi gjort et stort arbejde for at være ude at kommunikere om de her ting.

Jeg har blandt andet holdt 45 oplæg i kursuslokaler i alle tænkelige undervisningssituationer,

40

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

der er lavet videoer, pjecer, været ugentlige spørgetimer, nyhedsmail til elever og meget mere. Alt for at nå ud til flest mulige, så i dag ved folk på skolen godt, at der er en stor omstilling undervejs. Men selvfølgelig – når man kommer til en dør, der i går var åben, men som i dag er lukket og man skal gå en anden vej, så bliver folk jo noget usikre. Men der er heldigvis også mange som synes, det er spændende, at der sker noget, så på den måde har vi begge lejre repræsenteret”, fortæller forstanderen.

Dårlig tilgængelighed Ombygningen af Kofoeds Skole bygger grundlæggende på tre hovedstrategier. Dels ønsker man at åbne sig mere op mod lokalområdet gennem blandt andet socialøkonomiske butikker, dels ønsker man en mere bæredygtig og grøn skole og endelig handler det om at skabe en såkaldt storbylandsby.

Robert Olsen fortæller: ”Kofoeds Skole og andre sociale institutioner har generelt en tendens til at lukke sig lidt om sig selv. Der er porte ind til områderne, der er mørkt og det virker ofte ikke særligt tilgængeligt udefra. Hele processen, vi er i gang med nu, handler blandt andet om at åbne os mere op og gøre Kofoeds Skole til en større del af det samfund, vi lever i.

Jeg kan godt lide at se ting i et historisk perspektiv, og hvis vi lige går nogle år tilbage et kort øjeblik, så lå der engang et her-

berg her på matriklen som en del af Kofoeds Skole, der var en klassisk institution med døgnvagt, kontrol og relativt snævre rammer for, hvad adfærden måtte være for borgeren. I 1998 fjernede man institutionsbegrebet i lovgivningen, og i 2005 besluttede man så at afvikle herberget og det traditionelle institutionsbegreb på Kofoeds Skole og lægge det ud i nogle små decentrale enheder, hvor man havde udsatte unge boende. De unge fik større autonomi og ansvar, der var ingen døgnvagt på, der var færre konflikter, de fik bedre muligheder for at bo-træne og de havde større chance for at komme ud og klare sig selv på længere sigt.

Der er mange store fordele ved det, og den udvikling, vi har gang i i øjeblikket, handler lidt om det samme”, fortæller Robert Olsen.

Han betoner, at lige så vel som at Kofoeds Skole har masser at byde på i forhold til de socialt udsatte via hjælp, rådgivning, arbejdstræning og undervisning, så har de mennesker, som har deres faste gang på Kofoeds Skole, også masser at byde på. Det kan bruges i forhold til at føre strategien om at åbne sig mere op mod omverdenen ud i livet. ”Eleverne producerer jo ting, som vi nu i højere grad end tidligere kommer til at sælge i egne butikker. Butikker, der lige nu er ved at blive bygget ud mod Nyrnberggade. Dermed bliver de en metode til at åbne skolen op.

Vi er i gang med Kofoeds Skole 2.0

Man kan også sige, at når vi for eksempel laver et æblemosteri, som vi gjorde i 2017, så er det ikke bare for at have et æblemosteri for sjovs skyld, men for at producere noget, der giver mening og som kan bruges som springbræt til nye samarbejder med lokalmiljøet. Vi forsøger at lave relationer ud i lokalsamfundet og blive en integreret del af det – både her og også på de andre skoler i Aarhus og Aalborg.

Hele det der med åbenhed og butikker handler om at gå i en retning, hvor vi prøver at lave noget socialøkonomi og hvor man så får nogle indtægter, der kan være med til at gøre hverdagen bedre for de elever, vi har her på Kofoeds Skole”.

Servicefag i fokus Den anden strategi, der ligger bag Kofoeds Skole version 2.0, handler om at gøre skolen mere grøn og bæredygtig. Robert Olsen peger i den forbindelse på en væsentlig forskel i måden at drive værksteder og betragte socialøkonomi på. ”Vi er i gang med at ændre måden at tænke et værksted på.

Mange af de værksteder, vi har haft tidligere, har peget lidt tilbage mod industrisamfundet – blandt andet håndværkerhus med tømrer og snedker samt et metalværksted. Fremover forsøger vi at tage mere hensyn til, at mange af vores elever i dag har været uden job i flere år og at mange er ufaglærte. Derfor handler det om at give dem

nogle opgaver, de bedre kan involvere sig i – f.eks. servicefaget - og også at skabe nogle arbejdsprocesser, som er til at håndtere for folk uden en faglig uddannelse.

I dag har vi et værksted med Re-design, der måske ikke er så kompliceret at arbejde på som det ville være på et tømrerværksted. Vi har et cykelværksted, der er mindre avanceret at have med at gøre end et metalværksted. Vi har også havearbejde som en del af den grønne strategi, så på den måde drejer vi vores værkstedsindhold i en mere bæredygtig retning, samtidig med at vi så også løfter det op pædagogisk som en del af arbejdet”, siger Robert, der i samme moment beretter, at nogle af de tiltag, man for længst har iværksat, bestemt ikke har været forgæves. ”Overordnet som institution

har vi også investeret meget for at spare energi. Fra 2014 til 2016 sparede vi 40 procent i vores energiudgifter, og det er altså kun sket, fordi vi har en meget klar strategi på området”.

Den sidste af de tre hovedstrategier handler om at skabe en storbylandsby. ”Det vigtige ved en storbylandsby er, at man får lavet miljøer, hvor der er nogle baser – dels hvor eleverne kan samles, men hvor også andre kan mødes. I Kofoeds Skoles visionsplan snakker man om ”base, skole, by”. Det betyder, at den enkelte elev skal have mulighed for at være i en base, hvor han/hun føler sig tryg. Fra de baser skal vi udfordre vores elever på skolen til at gøre noget sammen med andre, arbejde sammen med andre og være fælles med andre via værksteder, undervisning og arbejde på skolen. Målet med

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

41

det er i sidste ende at ruste eleverne til komme ud i byen og kunne agere derude. Det er alligevel dér, de befinder sig de fleste timer i døgnet”, fortæller Robert Olsen.

Vi skal åbne op Men begrebet storbylandsby handler også om, at man som skole kan blive interageret i og interagere med lokalområdet på en helt anden måde end tidligere. På Kofoeds Skole har man for længst set i øjnene at den karré, man rent geografisk ligger placeret i, bliver totalt bebygget eller ombygget som led i byfornyelsen i området.

Derfor er det en nødvendighed, at man får lavet nogle gunstige samarbejder med de mennesker, der af den ene eller anden grund opholder sig i karréen i det daglige, så skolen på den måde fremstår som et gode for lokalområdet.

42

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

For hvem er man egentlig?

Hvad står Kofoeds Skole for? Er det lukket land for omverdenen eller tager man imod sine naboer med åbne arme? Lukketheds-kulturen har uden at man har villet det altid hængt som en tung dyne over stedet, men med storbylandsbyen, hvor alle er velkomne til at kigge forbi, skal dét prædikat helt væk. ”Da vi i sin tid udarbejdede vores visionsplan, som blev til i samspil med både elever, lærere og naboer, så sagde naboerne mange gange: ”Vi ved godt, at Kofoeds Skole ligger der, men vi ved ikke rigtig, hvorfor vi skulle gå derned”. Hvis vi laver nogle mødesteder for vores naboer og nogle tiltag, så man får lyst til at deltage i – det kunne f.eks. være en butik og et sommermarked eller boligforeninger og måske AA-grupper, der låner vores faciliteter til at holde generalforsamlinger – så sørger vi for at få

lokalsamfundet inviteret inden for og indbyder dem til at være en aktiv del af skolen på den ene eller anden måde.

Vi skal som organisation overleve på at have et godt omdømme, gode resultater og tilfredse elever, men hvis man ikke fortæller om os til nogen, så dør man. Så vi skal have nogle ambassadører i vores lokalområde og nogle ambassadører blandt politikere både lokalt og nationalt, som gør, at Kofoeds Skole har muligheder for at fungere også i fremtiden. Det gør vi blandt andet ved at vise alle, at vi kan lave godt socialt arbejde og udvikle os – og ikke ved at isolere os selv og kigge os tilbage.

Omstillingsprocessen for Kofoeds Skole handler i høj grad om at sørge for, at vi ikke bliver en del af samfundet som det var, men som det kommer til at blive”.

Vi er i gang med Kofoeds Skole 2.0

DE TRE MILEPÆLE En række vigtige begivenheder og erkendelser i de seneste 20 år har været helt centrale for Kofoeds Skole og dens fremtid. Robert Olsen fortæller: ”Der er to lovgivningsændringer og det faktum, at storbyerne er under stor forandring, som har haft betydning for Kofoeds Skole og beslutningen om, at vi nu udvikler skolen markant.

Det ene

at man i 1998 gik fra bistandslovgivning til lov om social service. Det siger måske ikke udenforstående så meget, men det bevirkede, at de gamle herberger og institutioner blev mindre og decentraliserede, store tilbud skulle være mindre og mere målrettede, der kom en større brugerinddragelse og man fjernede sig fra den kontrol, der lå latent i institutionsbegrebet.

Den anden lov, der

ændrede sig, er lov om aktiv socialpolitik, hvor man nu indtog den holdning, at man ikke bare kan få bistandshjælp eller kontanthjælp uden også at være aktiv og aktiveret på en eller anden måde. Grundlæggeren af Kofoeds Skole mente jo også, at man skulle være aktiv for at modtage. Man skulle gøre noget godt. Gå til undervisning, vaske sig selv, tjene til et eller andet – for så opnåede man noget.

Da Kofoeds Skole begyndte at lave aktivering mere målrettet og fik målrettet det erhvervsarbejde, vi har herude, var det med udgangspunkt i lov om aktiv socialpolitik. Hvis man giver folk mulighed for at være en del af et samfund eller arbejdsfællesskab, så mener jeg, at det har en værdi specielt for de mennesker, som vi har med at gøre, der sidder og er ensomme og ofte har sociale problemer eller misbrugsproblemer. .

Den tredje og sidste

ting der har betydning for det, vi laver lige nu, er at erkende, at storbyen er i forandring. Her hvor vi ligger på Amager, og også i Århus og Aalborg, er storbyerne under kæmpe udvikling omkring skolerne, men der er samtidig fortsat stor ulighed og masser af fattige mennesker. Derfor har vi en vigtig rolle at spille. At den store ombygning og udvikling af skolen først sker nu, handler nok om, at vi altid har ligget i den mørke og kedelige ende af Holmbladsgade og lige har skullet opdage og erkende, at vi nu pludselig er placeret midt i et frodigt og potent byggeri med en central placering lige midt i et nyt boligområde”.

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

43

Her er det en

fordel at være udsat Projektleder Signe Ulrich har som sin primære opgave i lang tid arbejdet intenst med at finde områder på Kofoeds Skole, hvor der kan skabes endnu bedre socialøkonomisk omsætning i fremtiden. Det hele kulminerer om kort tid, når de nye butikker med salg af genbrugsvarer, Re-design effekter og egenproducerede produkter åbnes ud mod Nyrnberggade.

Hun er glad og fortrøstningsfuld, men også spændt, for der er rigtig mange ting, der skal falde på plads på kort tid, før man er helt klar til at ”trykke på knappen”.

44

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

Man kan næsten se det på hendes ansigtsudtryk: Der er noget stort på vej lige om hjørnet. Noget, som hun og hendes mange kollegaer har varmet op til i lang tid. Som et spændt barn juleaftensdag lige inden det går løs og klimaks nås, er den socialøkonomiske projektleder Signe Ulrich forventningsfuld og klar.

Inden for få måneder kan hun sammen med Kofoeds Skoles øvrige ansatte og alle eleverne høste frugterne af det store arbejde, hun blandt andet selv har lagt på stedet, lige siden hun blev hentet ind og koblet på den kæmpe opgave, det har været at sikre en bedre socialøkonomi på skolen i fremtiden. Betegnelsen ’socialøkonomi’ bruges fordi størstedelen af tingene er lavet af Kofoeds Skoles elever og fordi fortjenesten herpå, vil blive brugt på arbejdet med dem.

Det socialøkonomiske aspekt og udviklingen på området er således det ene ben ud af tre i en detaljeret visionsplan for Kofoeds Skole, der også

handler om at åbne sig op mod lokalsamfundet og skabe mere bæredygtighed. ”Mit primære arbejdsområde er socialøkonomi på Kofoeds Skole og i forlængelse af det arbejdet med- og åbningen af de nye butikker ud med Nyrnberggade her til sommer. Status lige nu er, at vi er midt i orkanens øje.

Nu er vi ved at være så tæt på, at der virkelig er meget på én gang, der skal falde på plads – både på det praktiske og rent logistiske plan, men også i forhold til, hvem der for eksempel skal sælge vores varer.

Vi har været i gennem en lang proces med at rekruttere og få frivillige ind udefra og gøre dem til en del af alle de aktiviteter, der foregår på Kofoeds Skole, så de sammen med elever og ansatte er rustet til at stå i butikkerne. Vi har snakket om rigtig meget i rigtig lang tid, men nu begynder det endelig at materialisere sig og blive til virkelighed. Det er et meget spændende sted at befinde sig”, siger Signe Ulrich.

Salg i vintagetøj Mens den kommende tid primært handler om at få butikkerne endeligt klar og siden da at få dem til at fungere optimalt, så har Signe længe arbejdet i kulissen på at finde indtjeningsområder, der kan sikre det bedst mulige socialøkonomiske salg på sigt. Blandt andet lancerede Kofoeds Skole også en socialøkonomisk webshop i starten af februar, der skal give folk mulighed for at købe produkter udenfor butikkernes åbningstid. ”Da jeg begyndte her på skolen, vidste vi ikke helt, hvornår de nye butikker ville stå klar til åbning, så fra start var min opgave egentlig mest at kigge mig omkring på hele skolen, danne mig et samlet overblik og forsøge at finde områder, hvor jeg – ved at skrue på nogle knapper – kunne skabe noget omsætning. Så jeg begyndte blandt andet at se på alle de møbeldonationer, der kommer ind, og arbejde med, hvordan vi kan få ryddet op og skabe større overblik, så kunderne i fremtiden nemmere kan se, hvad det egentlig er, de kan købe her.

Inde i Tøjdepotet har jeg hjulpet dem i gang med en proces, der skal klarlægge, hvad det egentlig er, der har mest værdi dér. Hvordan vi kan sortere i noget, der er ekstra lækkert – blandt andet vintagetøj - for vi tydeligt kan se, at det er noget, der tiltrækker folk og er oppe i tiden. Det er også en del af hele

projektet, at vi får en bedre fornemmelse for, hvad det er, der hitter hos folk lige nu, så dem, der fremover sidder og tager imod donationer i genbrugstelefonen, bedre kan spotte, hvad man står og mangler i butikkerne og hvad der kan være salg i.

Grundlaget for at skabe noget godt herude rent socialøkonomisk har hele tiden været til stede, men min opgave blev så bare fra start at se, hvad vi hurtigt kunne komme i gang med, inden butikkerne åbner. Og det gør de så endelig lige om lidt (juni 2018, red.)”, fortæller Signe spændt.

Det hele går dog langt fra op i penge og indtjening. Det ligger i Kofoeds Skoles ånd, at hovedformålet med nye tiltag altid i første omgang er at forbedre liv og livskvalitet for de socialt udsatte, der kommer på lokaliteten. Det betyder også, at der rent faktisk ikke er opstillet mål for- eller stillet krav om, hvor meget de nye socialøkonomiske butikker skal generere på bundlinjen. De har

tværtimod andre helt centrale formål:

”Det handler mest om at åbne skolen mere op, og det kan man gøre via disse butikker med store glasfacader og indbydende look. Det er en del af den igangværende forandringsproces på skolen, at folk udefra bliver inviteret ind for at købe noget, støtte os og med det så forhåbentlig får lyst til søge længere ind og bruge den øvrige skole aktivt. Butikkerne er dermed bare første skridt mod et større mål.

Jeg håber virkelig, det skaber en større dynamik mellem de mennesker, der er herinde og de mennesker, der er udenfor, for vi kan hjælpe hinanden på rigtig mange områder. Butikkerne giver også nogle store muligheder i fremtiden for de

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

45

elever, som er her, fordi de kan lære noget om detailbranchen og servicefaget. Butikkerne er i høj grad lige så meget et middel til at give folk nogle nye kompetencer og noget at samles om”, beretter Signe UIrich.

Tingene har stået stille Hun betoner samtidig, at det kommer til at forpligte, at eleverne får mulighed for at fordybe sig i mere tidssvarende, moderne fagområder, der ikke kræver helt de samme håndværksmæssige evner som de mere klassiske værksteder, man hidtil har brystet sig af at have på skolen. ”Der har været en kultur, hvor man som elev har siddet en del ude på værkstederne og bare lavet, hvad man ville, for mange har ikke rigtig haft de håndværksmæssige kompetencer, der skulle til. På den måde har det hele – uden at det skal lyde for negativt - stået lidt stille. Man har måske mest set det som no-

46

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

get terapeutisk at opholde sig i værkstederne.

Nu går vi tværtimod mere i retning mod noget, der minder

om reelle arbejdsfællesskaber, hvor man med sine evner aktivt bidrager til en produktion, der genererer noget salg, og som så i sidste ende er med til at finansiere skolens aktiviteter.

Man kan godt sige, at man som elev får – ja, jeg ved ikke, om det er et større ansvar, men i hvert fald et andet ansvar – ude på de her værksteder. Til gengæld kan eleverne direkte bidrage til, at vi holder skolen kørende og at vores tilbud består – og måske ligefrem udvides.

På den måde synes jeg faktisk, vi giver dem større mulighed for at være en central del af skolen, og selv om der selvfølgelig er nogle, som er skeptiske, kan man allerede mærke, at de fle-

ste er ”på”. Der er masser af ideer, drømme og visioner hos folk her på stedet. Folk, som lyst til at være med til at præge og skabe den nye skole”, smiler Signe Ulrich.

Eksperimentarium for fremtiden Med butikkernes åbning slutter hendes projekt og store ansvar som koordinator på det socialøkonomiske område ikke. Snarere tværtimod. ”Der er en stor opgave i at følge op og se om de ting, vi har skabt, også fungerer i praksis.

Der skal være nogen til at samle op og køre maskinen fremad.

Fra start er det især vigtigt, at de mennesker, som kommer ind udefra, har en god oplevelse, så de får lyst til at komme igen, når de har været her første gang.

At slå dørene op på dag 1 bliver rigtigt sjovt, men i virkeligheden er det arbejdet, der ligger bagefter, som bliver sjovest. At se, hvordan lokalområdet tager

Her er det en fordel at være udsat

2017 En visionsplan for Kofoeds Skole i fremtiden udvikles og realisering påbegyndes.

imod det her projekt og at se, hvordan eleverne kan vokse med de nye muligheder, de får.

Det er samtidig en ny måde at få folk til at forlade deres vante rammer på. På den måde bliver butikkerne et slags ”eksperimentarium” for, hvordan Kofoeds Skole 2,0 bliver i fremtiden”, betoner Signe Ulrich.

Hun er tydeligvis – og med god grund –

stolt af det enorme arbejde til gavn for andre mennesker,

hun er med til at udføre. Men én ting ligger hende meget på sinde: Kofoeds Skoles omverden skal kende til- og være en del af det hele. ”Da jeg kom ind på skolen første gang, havde jeg selv den dér oplevelse af at ”hold da op, hvor er det her sted stort, og hvor sker der bare afsindigt mange ting.

Men hvordan kunne det mon være, at jeg aldrig nogensinde har hørt om det?”. Sådan tænkte jeg. Det, syntes jeg, var vildt, men sådan skal det altså ikke være.

Missionen er derfor, at folk derude kommer til at kende det

her sted. At de ved, hvad de kan bruge det til og hvordan de kan blive en del af det. Hvordan de kan støtte os.

Dét er Kofoeds Skoles fremtid.”

En af de andre idéer omkring butikkerne er, at Kofoeds Skoles elever skal kunne tjene op til at købe varer ved at arbejde i værkstederne og faktisk også få dem til halv pris af, hvad byens øvrige borgere skal give.

Så modsat andre butikker, kan det ligefrem være en fordel at være socialt udsat når man handler her.

Rundt om de nye butikker Hvilke butikker kommer vi til at se ud mod Nyrnberggade? ”Det hele er jo bygget op omkring en idé om bæredygtighed, så der kommer en cykelbutik, der sælger brugte cykler. Der kommer en møbelbutik, der sælger brugte møbler. Der kommer en tøjbutik, der sælger brugt tøj. Og så kommer der en butik, der kommer til at hedde Kofoeds Bazar, hvor vi samler alle de andre ting, der foregår herude, i én butik. Vi har jo et mosteri, der laver lokal æblemost, vi har de grønne haver, der laver egne stiklinger, krydderurter og tomatplanter, vi har bier, der laver honning og vi har vores værksted med Re-design, der tager nogle af de ubrugelige materialer, vi får ind, og laver dem om til noget, der har en ny værdi”.

Hvordan bliver prisniveauet i butikkerne – og hvad med åbningstiderne? ”Der kommer til at blive solgt gode ting, der koster det, de er værd. Man vil nok heller ikke kunne prutte om prisen, men eleverne vil få nogle rabatordninger. Dog kommer vi jo stadig til at køre nogle events herude med markeder osv., hvor vi gør tingene på en lidt anden måde, og da vil man så fortsat kunne få den dér markedsoplevelse som tidligere. Det, vi gør nu, er, at vi åbner nogle butikker, der har meget længere åbningstid. Det bliver mere en dagligdagsting frem for de her årlige events med salg af produkter, vi har haft hidtil”.

Hvordan vil butikkerne komme til at se ud? ”Faktisk er det et super ”arkitektet” udtryk, der møder Kofeods Skole, og så sammensmelter det på en eller anden måde, så det bliver superflot, levende og interessant. Mange har været bekymrede for, om det mon blev for pænt og poleret, men det tror jeg simpelthen ikke er en mulighed herude. Vi putter vores sjæl og kærlighed ind i det, og det skal helt sikkert hæves over det der almindelige genbrugsbutiks-look”.

Kofoeds Skole 90 år (1928-2018)

47

Køb socialøkonomisk når det passer dig på:

kofoedsskole.dk /webshop

REDAKTION: Kasper Denager Kopping, Robert Olsen og Daniel Vedsted LAYOUT: Gitte Bengtsson, Medieværkstedet Kofoeds Skole Forside foto: HuskMitNavn

TRYK: Kofoeds Skole. Oplag: 2.000 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Red. sluttet 2018

KONTAKT: Nyrnberggade 1, 2300 København S Tlf.: 32 68 02 00 – Fax: 32 95 62 17

ks@kofoedsskole.dk

www.kofoedsskole.dk