Kofoeds Avis 1, 2016

01 2016

Afsavn side 2 En storbylandsby side 3

At starte et hjem fra bunden side 5 Nuuk er kommet godt i gang side 8

LEDER

Afsavn!

’Fattige børn har det langt bedre end frygtet,’ lød en overskrift i en avis, i en omtale af SFI-rapporten, ’Fattigdom og afsavn‘, som blev udgivet i slutningen af februar.

På Kofoeds Skole hører vi af og til besøgende undre sig over, at eleverne ikke ser ’så fattige ud’. Én af forklaringerne er, at meget af skolens arbejde netop går ud på at give eleverne mulighed for at afbøde de effekter, som følger af et liv uden for arbejdsmarkedet. Lad mig bare nævne bad, frisør, vaskeri, tøj- og møbeldepot, kantinen og ikke mindst Bisserne, de frivillige tandlæger, der arbejder i skolens tandklinik.

Ved at deltage i værkstedsaktiviteter på skolen får man mulighed for at benytte disse tilbud uden at bruge penge. Efterspørgslen er stor, men er det et udtryk for fattigdom?

Når vi spørger skolens elever direkte om de er fattige, er det de færreste, der siger ja – også selvom man undervejs i samtalen tydeligt kan få en fornemmelse af, at de i hvert fald ikke lever et liv i overflod.

Set ud fra denne betragtning, skal der ret meget til, før man sætter sig selv i kategorien ’fattig.’ De fleste af os har en

Robert Olsen, forstander

Er der sket en masse ting på Kofoeds Skole, som der ikke er plads til i avisen.

Siden sidst

ciale organisationer på hjemløseområdet, der har nydt godt af de 535.000 kr., som blev indsamlet i en kampagne, der blev gennemført i samarbejde med TV2 Lorry lagde sendeflade og mange kræfter i at gøre opmærksom på hjemløsearbejdet.

For eksempel modtog Kofoeds Skole i januar prisen Eurodiaconia Award for sit helhedsorienterede sociale arbejde. Skolen er også én af de so-

Alt det – og meget mere – kan du læse om på bloggen kofoedsverden.dk – hvor vi også annoncerer arrangementer og meget andet i huset. (thop)

Følg @RobertOlsen16 på Twitter, hvor han taler socialt udsattes sag med hashtagget #dksocial

2

høj selvopholdelsesdrift, der også kommer til udtryk i den måde, vi italesætter os selv.

Antallet af mennesker, som lever under den økonomiske fattigdomsgrænse, der blev indført i 2013 og afskaffet igen i efteråret, er omkring 39.000 fastslår SFI i den undersøgelse af fattigdom og afsavn, som er omtalt andetsteds i denne avis.

Det svarer til 0,7% af befolkningen, og nej, det virker ikke som et højt tal.

Men der er andre konklusioner på SFIs undersøgelse end at materiel fattigdom ikke eksisterer. 42% af de økonomisk fattige undlader at gå til tandlæge, 16% økonomisk fattige spiser ikke tre måltider mad om dagen, 15% har undladt at købe lægeordneret medicin og 23% finder det svært at fejre højtider.

Hertil kommer, at SFIs undersøgelse bygger på registerdata fra 2012 – hvilket betyder, at undersøgelsen ikke belyser fattigdomseffekterne af de reformer af kontanthjælp, dagpenge og andre sociale ydelser, som er sat i søen i de senere år.

Det er da afsavn, det er til at tage at føle på.

Kofoeds Avis | 01 2016

Integrationsydelsen presser flere ud i fattigdom skriver den sociale årsrapport fra CASA #dksocial #dkpol

Europæisk pris til Kofoeds Skole #dksocial #dkpol

Rådet for socialt udsatte har undersøgt danskernes holdning til socialt udsatte #dksocial #dkpol

Kaffestue

Cykelværksted

Tekst: Thomas Pedersen Foto: Fra Visionsplanen Kofoeds Skole i Fremtiden

Frisør Massage og healing Genbrugsbutik Mikrogalleri

Cykelbutik

Blomsterbutik Vaskeri

Reception og butik

”Kofoeds Skole i Fremtiden”

får 30 mio. kr. i støtte af Realdania Midlerne skal understøtte Kofoeds Skoles udvikling henimod at blive en storbylandsby, hvor social og miljømæssig bæredygtighed går hånd i hånd, og hvor det nye og det gamle Amager kan møde socialøkonomi fx i butikker. Nu går arbejdet med at realisere visionerne for skolens fremtid ind i sine konkrete faser.

Som tidligere omtalt her i Kofoeds Avis har elever, medarbejdere, naboer, samarbejdspartnere og mange andre bidraget med idéer til en visionsplan for Kofoeds Skoles udvikling i de kommende år. I januar måned gav Realdania-fonden tilsagn om at støtte gennemførelsen af dele af visionsplanen med 30 mio. kr. Pengene skal gå til nyindretning og optimering af de eksisterende bygninger samt etablering af socialøkonomiske butikker i skolens kantzone.

Storbylandsby og butikker

-Omdrejningspunktet i visionen er et ønske om mere åbenhed og kontakt mellem Kofoeds Skole og lokalområdet. Om få år vil skolen befinde sig i skellet mellem de nye byggerier ved Amager Strand og det ældre Holmbladsgadekvarter. Ved at udvikle skolens arealer til en storbylandsby med boliger og butikker, skaber vi et sted, hvor det gamle Amager kan mødes med

det nye. Der vil forsat været et behov for steder til socialt udsatte, siger Kofoeds Skoles forstander, Robert Olsen.

- Realdania har valgt at støtte projektet, fordi vi mener, at det vil bidrage markant til at bringe Kofoeds Skole ind i fremtiden og styrke dens position som et lokalt, inkluderende samlingspunkt for hele kvarteret. Projektet vil modernisere skolen og sikre en bæredygtig driftsøkonomi, og bidrage til at rykke Kofoeds Skoles elever tættere på fællesskabet igennem nye arbejdspladser og naturlige møder med omverdenen, siger Gustav Z. Brade, projektleder i Realdania.

Stort potentiale

- København Socialforvaltning ser et stort potentiale i det, som Kofoeds Skole her sætter i gang. Visionsplanen ”Kofoeds Skole i Fremtiden” passer ind i Københavns ambition om at sikre social balance og et mangfoldigt udbud af boliger og tilbud til

københavnere med sociale problemer. Det er en plan, der tager højde for Kofoeds Skoles særegenhed og ønsker at styrke samspillet mellem stedets forskellige funktioner som både hjemsted, skole og en del af lokalområdet, siger socialborgmester Jesper Christensen, Købehavns Kommune.

I visionsplanen indgår også en række tiltag, som skal inddrage flere grønne elementer i skolens arbejde og som vil gøre skolens drift mere bæredygtig.

Med tilsagnet om midler fra Realdania er Kofoeds Skole nu gået i dialog med sine naboer og andre interesserede omkring de dele af visionsplanen, der står foran at blive realiseret. Det første orienteringsmøde for naboerne er allerede afholdt, og er omtalt på næste side.

Fakta:

Følg med i projektet Du kan se visionsplanen på www.kofoedsskole.dk/fremtid - der gøres dog opmærksom på, at de projektforslag der her præsenteres ikke er den endelige udformning. Ønsker du at følge med i den videre proces omkring skolens udvikling, så tilmeld dig vores nyhedsbrev på: www.kofoedsskole.dk/nyhedsbrev

Kofoeds Avis | 01 2016

3

Tekst: Thomas Pedersen . Fotos: carlberg:christensen - COBE - Kofoeds Skole

En storbylandsby med plads til alle Visionsplanen, Kofoeds Skole i Fremtiden, blev pænt modtaget ved det første orienteringsmøde for skolens naboer.

Da Kofoeds Skole i 1975 flyttede fra Christianshavn til Holmbladsgadekvarteret var mange i kvarteret meget lidt begejstrede for deres nye nabo. Den udbredte skepsis fortsatte i samlivets første år, men Kofoeds Skole og Holmbladsgadekvarteret har længe levet i nogenlunde fredelig samdrægtighed med hinanden.

På årets sidste vinterdag, mandag d. 29. februar, valgte omkring 30 mennesker at bruge aftenen på at få mere at vide om ’Kofoeds Skole i Fremtiden’ på skolens første orienteringsmøde om planen.

-Vi skal hele tiden være åbne mod det samfund, vi er en del af.

På den anden side skal vi også sørge for, at der er plads til både de ressourcestærke og de sårbare af vores elever i vores arbejdsfællesskaber. Vi vil gerne være et fristed, samtidig med, at vi er et sted i byen. Det er den akse, vi prøver at arbejde ud fra, fortalte Robert Olsen om den balance, skolen skal finde i den kommende proces.

Møder i øjenhøjde I forhold til at skabe boligdelen af storbylandsbyen har Kofoeds Skole og boligselskabet KAB indgået en aftale, hvor KAB køber byggeretten til dele af skolens arealer. Her skal opføres almene boliger i et prisleje, som både almindelige familier og socialt udsatte har mulighed for at betale. Tanken er blandt andet inspireret af Storbylandsbyen ved Skejby i Aarhus, som bygger på tanken om at skabe et socialt bæredygtige boligområder.

-Vi vil skabe et rum for sociale møder i øjenhøjde, hvor alle er et menneske med et navn. Det tror vi giver bedre muligheder for inte-

4

Kofoeds Avis | 01 2016

gration mod arbejdsmarkedet for gruppen af udsatte. Og for almindelige børnefamilier er de servicefaciliteter, som Kofoeds Skole kan levere med til at gøre området attraktivt, sagde KAB’s direktør Rolf Anderson på mødet.

Venlig interesse På trods af, at det faktisk er ret vidtgående planer for udvikling af skolens område, som blev præsenteret, skortede det på kritiske røster på mødet. Deltagerne stillede spørgsmål til den videre proces, og forhold som fx byggehøjde og parkeringsforhold, men overordnet var stemningen karakteriseret af venlig interesse for et projekt, der ’er spændende og åbner vide perspektiver’, som en deltager udtrykte det.

I skrivende stund – starten af marts måned – er både boligprojekter og renoveringen af hovedbygningen i Nyrnberggade 1 stadig på tegnebrættet. De konkrete planer for byggeriet vil være klar omkring august 2016. I august 2017 forventes myndighedsgodkendelser, høringsfaser at være gennemført – eventuelt også en vedtagelse af en lokalplan. Herefter vil byggeriet vare fra starten af 2018 til slutningen af 2019, hvorefter de første beboere kan flytte ind i en storbylandsby på Amager.

Følg med i arbejdet med visionsplanen: www.kofoedsskole.dk/nyhedsbrev

Tekst: Thomas Pedersen . Foto: Per Bix

At starte et hjem fra bunden

-I starten ringede socialrådgiverne til os for at høre, om de måtte sende deres hjemløse borgere ud til os for at få nogle ting til deres nye hjem. Det måtte de selvfølgelig gerne, men vi oplevede hurtigt, at de hjemløse slet ikke kunne overskue selv at skulle vælge, hvad de gerne ville have. Så de stod tit tilbage med en enkelt kaffekop og et par tallerkener. Det var ganske enkelt for overvældende for dem. Derfor udarbejdede vi, i samarbejde med socialrådgiverne og støttepersonerne, en liste over de mest almindelige ting, som man har brug for når man flytter i en bolig. Det blev til det, vi i dag kalder ’startpakker’, fortæller Peter Maaløe fra skolens møbeldepot.

På Kofoeds Skole uddeler vi hver uge såkaldte ’startpakker’ til hjemløse, der får visiteret en bolig. I pakkerne er de mest fornødne ting til at starte et hjem. Det kan være service, gryder, sengetøj, håndklæder osv. Og hvad der startede som et internt tilbud for elever på Kofoeds Skole, er nu blevet så stor en succes, at det har spredt sig til også at gælde brugere af andre sociale tilbud.

Møbeldepotet har eksisteret i mange år, men den store succes omkring startpakkerne har gjort, at vi i dag er stærkt afhængige af de møbler og ting, som private mennesker donerer til os. Og ifølge Peter Maaløe Foto: Per Bix

Når man som hjemløs får anvist en bolig af kommunen, kan det for nogle være en voldsom oplevelse pludselig at sidde i et lukket rum helt alene. Den frie tilværelse på gaden bliver erstattet med fire tomme vægge og et vindue uden gardiner. Så er det nødvendigt at indrette sig, så man kan føle sig hjemme og tryg. Desværre er det de færreste hjemløse, der har råd til at indrette deres nye hjem, når de får anvist en bolig. Før i tiden kunne kommunerne finde på at yde økonomisk etableringshjælp, så den hjemløse kunne købe sig nogle ting til lejligheden og langsomt begynde at skabe et hjem.

Desværre blev etableringshjælpen sparet væk for år tilbage, og siden da begyndte Kofoeds Skoles Tøj- og Møbeldepot at få henvendelser fra socialrådgivere og støttepersoner, som ville høre, om vi ikke kunne være behjælpelige med at skaffe de ting, der skal til, for at man kan skabe sig et hjem.

er behovet for startpakker større end nogensinde: Dengang rygtet om startpakkerne fra Kofoeds Skole begyndte at sprede sig, gik det stærkt. Fra at vi havde et par henvendelser om måneder, har vi nu cirka 2-3 om dagen, der kommer her og får en startpakke, siger Peter Maaløe, der samtidig fortæller, at de også er begyndt at udvide pakken, så den fx inkluderer små værktøjskasser, så de hjemløse også selv kan løse de små handyopgaver, der følger med når man skal indrette sig et nyt sted.

Behovet er større end nogensinde I dag benytter flere sociale tilbud og offentlige institutioner sig af muligheden for at kunne sende deres borgere eller brugere ud på Kofoeds Skole for at hente en startpakke, så de kan komme godt i gang med at skabe sig et hjem. Og ifølge Peter Maaløe vil behovet blot vokse i fremtiden: -Som det er lige nu, kan vi godt følge med efterspørgslen. Men for hver uge der går, kommer der nye folk til, som kunne have gavn af vores tilbud. Det er fx krisecentre og tilbud til flygtninge. Derudover oplever vi også at dem, der kommer her nu, efterspørger flere og flere ting. Derfor er vi begyndt at inkludere ting som vaser, urtepotter og lysestager i pakkerne. Det er jo den slags ting, der skaber hygge og får én til at føle sig hjemme.

Skulle du få lyst til at donere enten møbler, inventar eller tøj til Kofoeds Skole, kan du læse mere om hvordan du gør på www.kofoedsskole.dk/genbrug

Kofoeds Avis | 01 2016

5

Tekst og foto: Thomas Pedersen

Man skal have et fundament Da Kofoeds Skole i efteråret 2015 søgte en ny regnskabschef, var der én af ansøgerne, der havde en særlig kvalifikation. Asma Pasha kunne nemlig skrive ’har gået til dansk, it og syning på Kofoeds Skole’ på sit CV. Kendskabet til skolen var - sammen med hendes faglige kvalifikationer og erfaring var de faktorer, som betød, at Asma fik tilbudt stillingen, og startede som skolens regnskabschef den 1. oktober 2015.

Hendes tid som elev på skolen ligger godt og vel 20 år tilbage. Dengang havde Asma boet i Danmark i nogle år. Hun var rejst hertil fra Pakistan, blevet gift og fået to børn med sin mand, Sagheer. Familien boede i en lejlighed i Holmbladsgade og deres to børn var begyndt at gå i daginstitution. Så Asma tænkte, at hun lige så godt kunne lave noget, i stedet for at sidde derhjemme. Og

eftersom Kofoeds Skole lå lige om hjørnet, var det helt naturligt at starte dér, i første omgang for at blive bedre til dansk.

-Jeg kunne ikke så meget dansk og jeg kunne ikke bruge en computer. Jeg startede på et danskhold hos en lærer, der hed Ebbe.

Så fandt jeg ud af, at man også kunne gå til syning og computer, og så begyndte jeg at komme her fire dage om ugen, siger hun.

Lyst til at bygge op De næste halvandet til to år blev Kofoeds Skole et fast omdrejningspunkt i Asmas liv, og hun fik blod på tanden i forhold til at komme videre. Hvis jeg ikke havde haft en god oplevelse, en god lærer og opbakning hjemmefra, så var jeg ikke her i dag. Der skal være et fundament, så man får lyst til at bygge op. Og det var rart at komme på sko-

len. Der var ikke nogen fordomme. Det der med, at ’hun kan ikke noget’, det har man ikke her, men man møder det mange andre steder, desværre, fortæller Asma.

Fra Kofoeds Skoles danskhold gik vejen videre til intensive sprogkurser, så det danske sprog kom bedre på plads. Med i bagagen fra Pakistan havde Asma en bachelor-uddannelse i pædagogik og et par års erfaring som skolelærer. Men vejen til at få overført den til det danske uddannelsessystem var lang og meget snørklet. I stedet tog hun en et-årig HF-eksamen, og med den i hånden var døren åbnet til at læse erhvervsøkonomi på Københavns Universitet. Undervejs havde Asma nemlig fået lyst til at skifte lærergerningen ud med noget mere konkret, så det blev matematik og økonomi, hun kastede sig over på universitetet.

Fattigdom og afsavn samt synet på socialt udsatte Både Rådet for Socialt Udsatte og SFI offentliggjorde i februar måned undersøgelser om henholdsvis danskernes holdninger til socialt udsatte og hvilke afsavn, økonomisk fattige oplever.

6

Kofoeds Avis | 01 2016

Den forrige regering indførte en fattigdomsgrænse, hvorefter den siddende regering afskaffede den igen. Spørgsmålet om fattigdomsgrænsen splitter holdningerne i to lejre. Dette blev meget tydeligt i forbindelse med medieomtalen af den undersøgelse af økonomisk fattigdom og afsavn, som SFI har udarbejdet. Her har man både kunnet læse, at familier, der lever under den tidligere fattigdomsgrænse, har så få afsavn, at det ikke er værd at tale om, og at fattige må undvære sociale aktiviteter og i nogle tilfælde ikke har råd til at købe lægeordineret medicin. Alt afhængig af det enkelte medies politiske observans.

Af rapporten fremgår det, at der i gruppen af økonomisk fattige er ”et betydeligt højere niveau af materielle og sociale afsavn end i gruppen af økonomisk ikke-fattige,”

men det understreges også, at ”der er en del i gruppen af økonomisk fattige, der har ingen eller få af de afsavn, der måles.”

Rapporten er udarbejdet ud fra registerdata fra 2012, hvor 1.036 fattige danskere og deres børn er blevet udspurgt om hvilke af i alt 49 afsavn de oplever i deres liv. Blandt de økonomisk fattige – som udgør ca. 0,7% befolkningen eller ca. 39.000 personer – oplyser 42% at de har undladt at gå til tandlæge af økonomiske årsager, 15% har undladt at købe lægeordineret medicin, 28% har undladt at give fødselsdagsgaver, 23% finder det vanskeligt at fejre højtider og 16% har oplevet ikke at betale husleje til tiden.

Holdninger til socialt udsatte Et andet emne, som også er blevet genstand for en undersøgelse, er danskernes holdnin-

Asma Pasha blev ansat som Kofoeds Skoles regnskabschef i efteråret 2015.

Stillingen er den foreløbige kulmination på en karriere, der egentlig startede med et danskkursus på Kofoeds Skole.

Bachelor i økonomi -Med børn og alting tog det tid at gennemføre, så det tog mig fem år at tage en bachelor i økonomi og matematik. Så tænkte jeg, at jeg gerne ville bruge min erfaring, og begyndte at søge arbejde. Jeg manglede stadig lidt af studiet og tænkte, at det klarer jeg, mens jeg søger arbejde. Og tænk engang, på min anden ansøgning fik jeg jobbet, og startede som økonomikonsulent i Københavns Kommune. Kan man kalde det heldig eller hvad, spørger Asma, og glemmer

Asma Pasha (i midten)er i gang med at planlægge dagens arbejde i økonomiafdelingen sammen med Anna Perlinska (tv) og Julie Clausen.

tilsyneladende sin egen store indsats for at komme så langt.

Siden det første job, har Asma haft gang i en karriere inden for bogholderi og økonomistyring. Efter Københavns Kommune har hun haft en del forskellige job, bl.a. som økonomikonsulent for lederne af Menighedernes Daginstitutioner og senere som controller i VUC Amager. Men en dag så hun et opslag som økonomichef for Kofoeds Skole. Efter en nærmere granskning af opslaget mente hun nok, at hun kunne tackle

Tekst: Thomas Pedersen . Illustration: Gitte Bengtsson

ger til socialt udsatte. Her har analyseinstituttet Epinion på vegne af Rådet for Socialt Udsatte spurgt et repræsentativt udsnit af danskere om deres syn på socialt udsatte.

Undersøgelsen viser overordnet at 72% af danskerne mener, at social udsathed er et problem i Danmark. De grupper, der forbindes med at være socialt udsatte, er primært hjemløse, misbrugere, syge, arbejdsløse og flygtninge eller indvandrere. I forhold til en lignende undersøgelse fra 2013 er det nyt, at flygtninge og indvandrere kategoriseres som socialt udsatte. Næsten halvdelen – 48 % - af de adspurgte mener, at uheld spiller en afgørende rolle for, om man ender med at blive socialt udsat. 41 % mener, at udsathed skyldes social uretfærdighed, mens ca. 19 % giver udtryk for, at udsatte er ’dovne og mangler vijestyrke.’ En anden iagttagelse,

42% har undladt at gå til tandlæge

16% 23%

jobbet – og da ansættelsesudvalget var enige i den betragtning, blev hun tilbudt stillingen på det sted, hvor hendes lange rejse gennem det danske uddannelsessystem tog sin begyndelse.

- Det er dejligt at være tilbage. Det var som om jeg kendte skolen i forvejen – der var meget jeg kunne genkende fra tidligere, men der var jo også kommet mange nye medarbejdere til, slutter Asma, inden hun skal videre til dagens arbejde i økonomiafdelingen.

42%

28% 15% som Rådet for Socialt Udsatte fremhæver fra undersøgelsen er, at flere unge får dårlig samvittighed, når de ser en hjemløs på gaden. Det er i dag 44%, hvor det i 2013 var 20%. Til gengæld er der også stor forskel på den grad af sympati, forskellige grupper af udsatte mødes med. Således bliver 38% ’utryg,’ når de møder en ’stofmisbruger’,

15% har undladt at købe lægeordineret medicin 28% har undladt at give fødselsdagsgaver 23% finder det vanskeligt at fejre højtider 16% har oplevet ikke at betale husleje til tiden

mens det ’kun’ er 13% der bliver utrygge ved mødet med en ’hjemløs’.

Alt afhænger som bekendt af øjnene, der ser, så vi kan kun anbefale, at man selv går ind og læser dem på hhv. www.sfi.dk og www.udsatte .dk.

Kofoeds Avis | 01 2016

7

Tekst: Thomas Pedersen . Foto: Robert Olsen

Nuuk

er kommet godt i gang Nuuk er på den anden ende, da Kofoeds Avis er vi i fuld gang med at bygge et lille indu- endnu. Vi har åbnet på klem, kan man sige, taler med Gujo Thorsteinsson, som er pro- strikøkken, som skal laves efter alle regler. siger Gujo.

Udover den praktiske indretning af skojektleder for den nye Kofoeds Skole i byen. Vi Det har vores tømrerværksted arbejdet meer i starten af marts måned, og Arctic Winter get med. Det har taget tid, men når vi åbner len er der mange andre ting, som skal funGames 2016 er i fuld gang. Den grønlandske det, bliver det med pomp og pragt, fortæller gere. Udadtil skal der etableres netværk med andre sociale aktører i Nuuk og med hovedstad har 20% flere indbyggere end Gujo.

Ud over tømrerværkstedet er tre andre Kommuneqarfik Sermersooq, for at sikre, at normalt. Gæsterne er for manges vedkommende indkvarteret på byens skoler, så værksteder blevet etableret. Det er to krea- arbejdsløse og udsatte borgere finder vej til skolen. Indadtil er det en trådløs Kofoeds Skole er faktisk en af de internetforbindelse og de fire få åbne skoler i Nuuk, da Kofoeds timers tidsforskel mellem supAvis taler med Gujo om status på Elever og medarbejdere er i fuld sving med porten på skolen i København, opbygningen af skolen. at få alting på plads til den officielle der udfordrer lige nu. åbning af den grønlandske skole i juni.

Stille dage En grønlandsk skole Gujo og hans fem medarbejdere Følg skolen på: På sigt forventer Gujo at skolen har nu alligevel nogle lidt mere facebook.com/kofoedsskolenuuk får 50-60 elever om dagen. stille dage. Mange af eleverne er –Jeg håber, at vi kan engaude for at være en del af sportsgere undervisere og foredragsfesten som tilskuere og frivillige.

Men de kan også se tilbage på en hektisk tid tive værksteder med syning og maling og et holdere, i efteråret. Det vil motivere mange med at opbygge en Kofoeds Skole mere eller mindre køkken, hvor der fremstilles frokost til at komme på skolen. Det fremmøde vi får, mindre fra bunden af. Indretningen af hu- med smørrebrød, suppe og den slags. Siden kommer til at afhænge meget af, hvilke aktiset, som ligger i Nuuks havnekvarter, star- åbningen i januar har huset fået kontakt til viteter, vi tilbyder, fortæller Gujo I slutningen af april tager medarbejdertede i december måned. I begyndelsen af omkring 30 elever, hvilket giver et dagligt gruppen i to omgange på studietur til januar åbnede skolen dørene for de første fremmøde på en 14-15 mennesker.

København. Gujo og medarbejderne ser frem elever, og siden da har elever og medarbejtil at få sat ansigt på deres danske kolleger, dere knoklet på for at gøre klar til værkste- Åbnet på klem -Det er med vilje, at vi ikke er flere – for vi har og til at begynde at forme skolen i Nuuk efter der, undervisning og andre aktiviteter.

- Det går stille og roligt fremad. Lige nu jo ikke kunnet servicere alt det praktisk grønlandske forhold.

8

Kofoeds Avis | 01 2016

Tekst og foto: Thomas Pedersen

Lille spejl på væggen dér Modelfoto

Hvordan kommer jeg videre i livet her...

I Projekt Videre i Livet kan psykisk sårbare lære at blive bedre til at mestre hverdagen – og se lidt venligere på sig selv. Målet er at bringe deltagerne tættere på uddannelse og arbejde.

De fleste kender formentlig følelsen af, at det kan være svært at leve op til de krav og forventninger, verden stiller os overfor. Og ikke mindst dem, vi stiller til os selv. Det kan vel nærmest betragtes som et grundvilkår i et samfund, hvor vi ikke skal kende vores plads, men selv definere og skabe den.

Men for nogle er det så svært at finde ind i fællesskabet, at det bliver uoverskueligt at arbejde eller gå i gang med en uddannelse, med stor risiko for, at livet mere eller mindre går i stå. Står man i den situation, kan der være hjælp at hente i Projekt Videre i Livet.

-Projekt Videre i Livet henvender sig til folk mellem 18 og 40 år, som er psykisk sårbare. Det er mennesker, som føler sig isoleret, måske lider de i større eller mindre grad af angst, tankemylder og depressivitet. De fleste har ikke formået at gennemføre en uddannelse og lever af kontanthjælp, dagpenge eller sygedagpenge, fortæller socialrådgiver Helle Vedel.

Sammen med sine to kolleger i projektet, psykolog Rikke Sørensen og vejleder Chiho Sakamoto, afviser hun dog at beskrive ’den typisk deltager’, fordi symptomerne kan være meget forskellige.

–Det med diagnoser er nu heller ikke så vigtigt, understreger Rikke. Videre i Livet er derimod et tilbud om at arbejde med sig selv og komme tættere på arbejdsmarkedet.

At mestre hverdagen Videre i Livet tilbyder deltagerne gruppeforløb og samtaler kombineret med deltagelse i værksteder og undervisning på Kofoeds Skole eller praktik i virksomheder. Målet er at styrke evnen til at mestre hverdagen og til at fungere i en uddannelses- eller arbejdssammenhæng. Eller, som det er formuleret i den folder, der informerer om projektet, ’Det er dig, som skal arbejde for at nå dine mål. Vi kan ikke gøre det for dig.’

Projekt Videre i Livet er stadig i opstartsfasen, hvor fokus er på at rekruttere deltagere. Derfor er Rikke, Chiho og Helle nu i gang med at tage kontakt til jobcentre, væresteder og andre relevante samarbejdspartnere i København og andre kommuner.

Der er skabt kontakt til de første mulige deltagere, men i kraft af målgruppens problematikker - fx at der kan være langt fra tanke til handling – er det vigtigt med en grundig afklaring for at sikre, at projektet og deltagerne matcher hinanden.

Ikke en pakkeløsning -Det, vi prøver at skabe, er et fleksibelt, deltagerbaseret og individuelt forløb. Målgruppen oplever mange barrierer og mange går rundt med en idé om, at de ikke duer til noget. Her skal projektet hjælpe dem med at opbygge redskaber og ressourcer til at tro mere på sig selv, så de får større overskud til at handle, forklarer Chiho Sakamoto.

Målet for projektet er, at 90% af deltagerne skal være afklaret i forhold til en realistisk job- eller uddannelsesplan. Hertil kommer at deltagerne også skal blive bedre til at håndtere deres problematikker.

-Mange har svært ved at acceptere sig selv og har en tendens til at isolere sig, og det skaber store barrierer. Vi kan ikke få angsten til at forsvinde, men vi kan lære deltagerne at leve med den. Man kan sige, at projektet skal hjælpe deltagerne med at kaste et mere venligt blik på sig selv, når de ser sig i spejlet, slutter Rikke Sørensen.

Projekt Videre i Livet er finansieret af en bevilling fra Trygfonden. Find kontaktoplysninger og uddybende information på www.kofoedsskole.dk/VIL

Kofoeds Avis | 01 2016

9

Lørdag d. 5. marts var der kø ved døren til hovedindgangen i Nyrnberggade. Anledningen var dagens socialøkonomiske loppemarked. Da dørene blev slået op kl. 12.00, kunne man godt få fornemmelsen af, at halvdelen af Amager var kommet indenfor.

På markedet blev der solgt produkter fra værkstederne, møbler og loppeeffekter og genbrugstøj. I de første timer af loppemarkedet var der køer alle vegne. I Tøjdepotet

Kofoeds Avis | 01 2016

Husk, at du kan få besked om loppemarkeder, arrangementer og nyheder ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev på www.kofoedsskole.dk/nyhedsbrev

for varmen

I vinter efterlyste vi her på Kofoeds Skole varmt vintertøj til vores elever, under sloganet ’Giv varmen videre’. Og resultatet heraf, har varmet over alle forventning. Året rundt er der heldigvis mennesker, som tænker på Kofoeds Skole, når de rydder op i deres skabe og skal af med noget af deres gamle tøj. Siden skolens begyndelse i 1928, har Tøjdepotet været et af de grundlæggende værktøjer til at hjælpe socialt udsatte mennesker. Særligt når man snakker akuthjælp til de hårdest udsatte grupper, som fx hjemløse, er det til stor gavn - og særligt i vinterperioden, hvor efterspørgsel efter varmt tøj er enorm i Kofoeds Skoles Tøjdepot.

Desværre var vores Tøjdepot løbet usædvanlig meget tør for tøj da denne vinter endelig indtraf, og vi så os derfor nødt til i al hast at bruge vores sociale medier til at efterlyse varmt tøj. Et træk, der skulle vise sig at være en ganske god idé. Teamleder i Tøjdepotet, Gitte Winther, fortæller her: -Fra vi havde lagt noget op på Facebook og til vi begyndte at få tøj, gik der kun ganske få dage. Derefter væltede det nærmest ind. Og det var ikke bare tøj. Det var også sko og støvler, dyner

10

naturligvis gerne vil slå på kommende loppemarkeder. (thop)

Foto: Per Bix

Tak

var der på visse tidspunkter mere end en halv times kø for at blive ekspederet – men kunderne tog det med smil og godt humør. I receptionen var der kaffe, salg af produkter fra Træværkstedet og Redesign – og havde man lyst, kunne man såmænd også tage sig et slag skak med 20 kr. til skolens arbejde på højkant pr. spil. Med en samlet omsætning på kr. 52.630 er det en ny rekord for skolens loppemarkeder i nyere tid. En rekord, som vi

og soveposer. Det var helt vildt at se hvordan folk reagerede på vores opfordring.

På under en uge blev det billede, som vi lagde op på vores Facebook-side delt intet mindre end 4.000 gange.

-Det er så fedt at mærke hvordan folk tænker på os og vores elever. Og vigtigt af alt, så gjorde de mange donationer, at vi ikke har måtte sige nej til nogen, fordi vi ikke havde tøj nok, siger Gitte Winther. (danielv)

Følg

En blog om verden på og omkring Kofoeds Skole

www.kofoedsverden.dk

n blogge gram og itter, Insta

Kofoeds Verden

å Facebook, Tw

Ved Daniel Vedsted

Skole p

online

ds oe

Følg os

Ko f

n rde ds Ve Kofoe Kofoeds Avis | 01 2016

11

Støt Kofoeds Skoles sociale arbejde med 200 kr. og få vores jubilæumsplakat som tak.

Din støtte går ubeskåret til at hjælpe socialt udsatte mennesker i Danmark.

Se hvordan på www.kofoedsskole.dk/plakat REDAKTION: Thomas Pedersen, Daniel Vedsted, og Steffen Dalsgaard.

LAYOUT: Gitte Bengtsson, Medieværkstedet Kofoeds Skole Forside foto: Per Bix

TRYK: Kailow Graphics. Oplag: 15.300 Eftertryk tilladt med kildeangivelse | ISSN: 1604-2654 Red. sluttet d. 18. marts 2016

GIV ET BIDRAG til Kofoeds Skoles arbejde med socialt udsatte Pr. måned Pr. kvartal Pr. halvårligt Pr. år Ved betaling via netbank benyt reg.nr. 9541 konto nr. 9118845.

Husk at oplyse medlemsnr. eller navn

KONTAKT: Nyrnberggade 1, 2300 København S Tlf.: 32 68 02 00 – Fax: 32 95 62 17

ks@kofoedsskole.dk

www.kofoedsskole.dk

kr.