test

Page 1

“FORUNDERLIGT OG FORNEMT”

JULEFEST PÅ NATIONAL MUSEET


JULEFEST PÅ NATIONALMUSEET Hold jeres kommende julefrokost i de historiske rammer på landets NATIONALMUSEUM Den smukke og intime udstillingssal 'EGMONTHALLEN' er i en kort periode ledig inden den store Vikingeudstilling 2013 - så nu er muligheden der for at lave noget særligt. Vi byder indenfor i hvad vi kalder et ’KLIMA GALLERI’ med rød løber og funklende fakler. Restaurant Julian har i anledning af julen 2012 fået produceret et særligt visuelt show, der tager afsæt i den storslåede natur vi alle er en del af, men som vi til tider glemmer at værdsætte. Visualkunstneren Gilbert Gordon har gennem de seneste måneder filmet naturens storhed i bl.a. Colorado og Grønland og er ved at lægge sidste hånd på en visuel rejse, hvor du som gæst omkranses af et ’værk’, der ikke er en statisk scenografi, men hvor dine sanser føler sig underholdt og stimuleret gennem hele aftenen.

Sammenholdt med vort KLIMA+ univers for tilberedning af julefest-menuen – hvor principperne om at fødevarerne er lokalt produceret, baseret på sæson og efter frilands-tanken - er der garanti for en unik helhedsoplevelse. Restaurant Julians rammer på Nationalmuseet giver jer mulighed for at afholde middagen i jeres eget lokale for derefter at samles under en ’lysende stjernehimmel’ til natklub i Egmonthallen med de to til fire andre virksomheder som har booket deres separate lokale på dagen. Ved jeres separate middag kan i som tillæg vælge at udbygge grundpakken med såvel ekstra underholdning som forplejning, og på den vis skræddersy netop jeres julefestoplevelse.


er “Spektakulære Projektion På 5x12m store lærreder” Underholdningen i dette historiske ’KLIMA GALLERI’ er skabt for at i skal svinge såvel mentalt som fysisk og arrangementet vil i natklubben inkludere festband og en dj der ved hvordan man skaber fest. Vi pønser stadig på et par overraskelser men i skrivende stund ser programmet ud som følger;

18:30 Velkomst - hvert firma for sig 19:30 Middag - hvert firma for sig 22:00 Fest indledes med DJ i Egmontsalen 22:30 Scenen indtages af en af Københavns fedeste festband med 23:30 Dj Jukebox flår dig rundt på gulvet 02:00 Tak for i aften! På gensyn i 2013 på TOLDBODEN eller NATIONALMUSEET

Vi i Sanafortis afholdt i 2011 verdenslancering af vores stress-pille XXX på Nationalmuseet - Adm. Dir. Søren Pilmark sagde i den anledning; 'Sjældent har vi oplevet så professionel og samtidig tilbagelænet krisestyring som vi var vidner til ved vores kaotiske verdenslancering' og Underdirektør Tim Vladimir tilføjer: 'Det er i hvert fald ikke de rolige folk bag Restaurant Julian vi skal basere salget af vores stresspille på - Tak Julian!'


“Aftenen” 18:30 Velkomst

Jeres virksomhed indtager lokalet og I kan forvente en aften hvor kvaliteten og den kærlige og fornemme stemning er i højsædet, julemenuen er veltilberedt i samarbejde med nærliggende fiskere og landmænd, snapsen kælderkold, øllet smager af mere og musikken er ’lige i skabet’.

19:30 Middag

KLIMA+ Menu er lig med lokalt, sæson og frilandsråvarer.

KARRYSILDEN

Hjemmelavet karrysild – danske æbler fra Lille Ø – smilende æg– rødløg og karse

GRANSILDEN

Marineret sild – frisk hakket gran – skalotter og dild

LAKSEN

Gravet laks rimet smag af københavnerhistorie hertil - sød senneps pickles & masser af dild

PØLSEN

Jule "griller" pølse hertil æblekartoffel, surt & sødt - smørdampet porre

STEGEN

Farseret ribbenssteg - Hjemmelavet rødkål (Pøbelens opskrift fra 1600 tallet)

22:00 Jeres selskab rejser sig og bevæger sig mod natklubben hvor Vores fest DJ skyder festen igang

22:30

Scenen indtages af et af Københavns fedeste festbands under ledelse af kapelmester Mats Madestam samt en gæstesolist

23:30 01:30

Dj Jukebox er tilbage i pulten og flår dig rundt på gulvet til stensikre hits Restaurant Julian byder på vores særlige Ristepølse med ’alt hvad den kan trække’

02:00 Tak for i aften, Københavns natteliv byder dig nu velkommen men hvis du

trænger til en seng ligger Hovedbanegården 5 minutter til højre fra udgangen.


Restaurant Julian er medlem af Grønne Erhverv, et klima- og miljønetværk for virksomheder der arbejder aktivt med, at reducere deres CO2 udslip. En vigtig sammenslutning hvis målsætning er, at København skal være verdens første CO2 neutrale hovedstad i 2025. Restaurant Julian vandt Grønne Erhverv Award i 2010 med udmærkelse for de strenge krav til leverandører.

lokalt, sæson og friland


“Manifest” Restaurant Julian er ’BELIGGENHED, BÆREDYGTIGHED & BEGEJSTRING’ Med disse tre nøgleord som omdrejningspunkt har Restaurant Julian gennem de sidste 10 år etableret sig, som en af Københavns førende KLIMA+ restauranter, event- og selskabsproducenter. Restaurant Julian fejrede således 10 års jubilæum i 2010 og drives idag af Erik Skibsted Hey & Jesper Julian Møller. BELIGGENDE i indre by, i et af Københavns ældste kvarterer, byder Restaurant Julian Nationalmuseet på de historiske rammer, i det smukke palæ fra 1700 tallet. I 2010 kom TOLDBODEN så til og har til huse i den gamle færgeterminal på Nordre Toldbod, i Københavns Havn. BÆREDYGTIGHED er det andet vigtige omdrejningspunkt for Restaurant Julian. Jesper har altid været interesseret i ‘jord-til-bord-princippet’, hvor man bruger årstidens og lokalområdets råvarer. Mantraet er, ‘lokalt, sæson og friland’. Sandheden er, at størstedelen af menneskeskabt CO2-udslip stammer fra mad og det har vi valgt at gøre noget ved. Vi er ikke perfekte eller ufejlbare i vores indsats, men vi gør det bedste vi kan. Vi bruger afgrøder som har særlig fine vækstbetingelser for, at vokse og udvikle deres smag her i Danmark og Norden. Grøntsager, urter, bær, vilde planter og svampe, findes alle voksende under naturlige forhold, lige udenfor vores egen hoveddør – det findes i vores mad, efter sæson, året rundt. Vi salter, ryger, tørrer og sylter efter alle kunstens regler og kan derfor udnytte høst, fangst, slagtninger og jagt året rundt. Vi handler med lokale fiskere, jægere, mejerister og bønder – lokale ildsjæle, som ydermere leverer efter vores egne strenge krav om etik og miljøvenlighed. Gennem årene har vi således arbejdet hårdt for at leve op til KLIMA+ præmisserne, der først og fremmest handler om, at tilbyde menuer hvor CO2 besparelsen er altafgørende. For at undersøge tingene nærmere kokkererede vi, tilbage i

2008, en klimavenlig menu til fødevareministeren. Samtidig fik vi forskere til at regne ud, hvor meget CO2 der spares i forhold til en traditionel menu. Det viser sig, at den mængde CO2 der spares ved en klimavenlig menu svarer til mængden der udledes ved at køre 10 km i bil. Hvor meget CO2 kan man så ikke spare hvis 200 mennesker vælger en klimavenlig menu? Men uanset hvor vi så end ligger, så tror vi på at både maden og vores gæster skal omgås med BEGEJSTRING, det tredje omdrejningspunkt for Restaurant Julian. Vi sætter en ære i at opildne vores medarbejdere til at tage ansvar, finde løsninger og få begejstringen til at smile igennem alle led af oplevelsen fordi vi ved, at handling med begejstring gør en forskel, for os og dermed for jer – og vi vil jo gerne se jer igen. På Julian har vi erfaret, at der er en sammenhæng og indbyrdes udveksling mellem BELIGGENHED, BÆREDYGTIGHED og BEGEJ-STRING og med blåstempling af såvel Fødevareministeren, som af Københavns Miljø og Teknikborgmester, føler vi os certificeret. Gennem mere end 10 år har Restaurant Julian været den drivende kræft bag afholdelse af mere en 500 erhvervarrangementer i såvel den offentlige som privat sektor. Erfaring og professionalisme er i højsædet og med åbningen af TOLDBODEN i 2010 har vi fået tilføjet hele den kulturelle og kreative ånd fra grundlæggeren af LUFTKASTELLET på Christianshavn, Erik Skibsted Hey som Jesper Julian Møllers nye partner.


Scenen er sat - spørgsmålet er om din virksomhed og kolleger skal være en del af denne oplevelse kontakt Mathias Bjerre på mb@restaurantjulian.com



Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.