Hønse gården Axel Christensen, Dronninglund
dem under en såkaldt kyllingemod-
I mit hjem havde vi en til fast
fortæller om sine ungdyrhuse
er, da var varmelampen ikke kendt.
brændsel, en lille rund kakkelovn
Jeg har lovet at fortælle lidt om de
Af kyllingemødre husker jeg to
med en blikskærm, en såkaldt
huse jeg bruger til mine kyllinger
slags, en elektrisk, og en til fast
paraply omkring. Den kunne klare
om sommeren.
brændsel.
mange kyllinger, for paraplyen var
Husene er ikke min opfindelse,
Den elektriske var en lav kvad-
men er kopier af fabriksfremstillede
ratisk trækasse der vendte bunden
over 2 m. i diameter. Fyring var fra oven, og under par-
huse, som var meget almindelige for
opad. I hjørnerne var der fire korte
aplyen regulerede en ætermembran
50-60 år siden. På min hjemegn gik
ben, så den stod 7 - 8 cm. over un-
lufttilførselen så den kunne holde en
de under betegnelsen ungdyrhuse.
derlaget. Oppe under bunden sad
jævn temperatur.
Dengang havde så godt som alle
der tre varmelegemer, og så var
I siden af paraplyen var der en
landbrug et hønsehold, gerne 50
der kontakter, så man kunne have
stor låge så man kunne åbne og se
–100 høns. Man hentede dgl. kyl-
varme på 1 - 2 el. 3 legemer alt efter
til kyllingerne, og det var også den
linger på det lokale rugeri, og satte
behov.
vej man tog asken ud.
Axel’s ungdyrhus i brug på marken
10
Tidsskrift for Racefjerkræavl
Der blev fyret med tørv og briketter, men den kunne kun holde ild 5 6 timer, så man måtte op og fyre om natten medens kyllingerne var små. Når det var blevet lunt vejr og kyllingerne kunne undvære varme, blev ungdyrhuset taget frem, så blev kyllingerne sat deri. Så blev der spændt en hest for huset, der slæbte det som en slæde ud på græsmarken hvor kreaturerne gik. Hegnet om huset var gerne 4 - 6 hegnspæle, påsat en elektrisk tråd så kreaturerne ikke skulle gå og klø sig på huset og vælte kyllingernes drikketårn.
Når
kyllingerne
har
været en nat i huset regner de det for deres hjem, og vil søge hertil når der opstår farer som rovfugle, eller når det begynder at blive mørkt. Her
gik
kyllingerne
så
hele
sommeren, og var for en stor del på egen kost. Den bestod af store mængder larver og insekter som de fandt i bunden af græsmarken. Som tilskud fik de formalet korn i et trug evt. med lidt kød og benmel blandet i, et drikketårn med kærnemælk og selvfølgelig frisk drikkevand.
sammen og sat ind til næste år.
overkant. De yderste 20 - 25 cm.
Når høsten var forbi og negene
Når jeg laver et ungdyrhus, beg-
fra enden, og så ellers jævnt fordelt
kommet i hus, blev ungdyrhuset
ynder jeg med to trykimprægnerede
med en afstand der passer alt efter
slæbt over på stubmarken, og så
terrassebrædder 25 x 130 mm. Jeg
om det er store høns eller dværge.
havde kyllingerne 3 - 4 uger til at
saver de to hjørner af hvert bræt, så
På
samle spildkorn op inden marken
de minder om mederne til en slæde.
sømmer jeg minktråd så der er luk-
blev skrældpløjet.
Og sådan vil jeg benævne dem i det
ket at for rovdyr den vej.
Omkring 1. oktober kom kyl-
efterfølgende.
undersiden
at
siddepindene
Så laver jeg skeletter til gavlene
lingerne så hjem i det rigtige hønse-
Siddepindene, som er lægter,
af 20 x 50 mm. lister. (fig. 2) Gavlen
hus. Kyllingehuset blev så foldet
sømmer jeg vinkelret på medernes
er Ca. 40 cm. høj i siden og ca. 55
Tidsskrift for Racefjerkræavl
11
cm i kip og har samme bredde som
pindene. Siderne samles med tre
under huset. Det gøres lettest med
bunden. Beklædning består af tynde
lister, der placeres så de ikke ram-
en strimmel minktråd. Det kan også
brædder 16 - 19 mm tykke. Der bru-
mer siddepindene men går ned og
gøres med et bræt, men husk så
ges evt. blokhus eller rustikbræd-
står på mederne. Taget laves af to
at fjerne brættet igen så snart det
der. Det nederste bræt løber helt
skeletter ( fig. 3 ) og påsømmes en
ikke er nødvendigt længere, for det
igennem og skal gå fire cm. uden
masonitplade som males med as-
hæmmer luftventilationen i huset.
for skelettet i begge sider. De næste
falt. De to næstyderste lister i skel-
Fordelen ved sådan et hus er,
tre brædder går også fire cm. uden
ettet skal sidde helt op ad gavlene
at kyllingerne altid har frisk luft, på
for skelettet, men slutter så midt på
og holde dem på plads. Husk at de
grund af den gode naturlige venti-
de to midterste lister, herved opstår
korte lister skal saves i smig i top-
lation. Og at de ikke går og træder
hullet til lemmen. Det 5. bræt går
pen. Der skal også saves spor til lis-
og hakker i gødningen og derved
helt igennem. Og resten af gavlen
terne i siderne af huset så taget kan
smitter hinanden med eventuelle
op til kip, påsømmes minktråd.
gå helt ned.
parasitter.
Yderst på gavlene sætter jeg en
Når jeg har lavet begge tagflader
Dernæst betragter jeg det som
liste på 2 x 2 cm. Herved bliver der
lægges de på huset og samles i top-
en fordel, at det er let at pakke sam-
et spor mellem listen og skelettet,
pen med to eller tre hængsler.
men og sætte ind så det ikke står
det er beregnet til siderne, at sidde i.
De to første huse jeg lavede, var
og rådner, når det ikke er i brug.
Lemmen laver jeg af et stykke
med rigtig tagpap, altså et skelet
Dernæst er det let at rense ved kyl-
vandfast plade, og hængsler den
påsømmet en vandfast plade, som
lingerne, man tager blot i enden af
i bunden, så når den åbnes falder
jeg så svejsede tagpap ovenpå,
mederne og trækker det et par me-
den ud og danner en rampe til kyl-
men de bliver på grund af tagpap-
ter, så er gødningen let at samle op.
lingerne at gå op ad.
pet meget tunge at håndtere, derfor
Og jeg har i de 25 år jeg har brugt
er de skrottet igen.
husene, aldrig oplevet at kyllingerne
Gavlene sættes på mederne, helt op imod de yderste siddepinde og
Det kan være nødvendigt at luk-
fastgøres til disse med to hængsler
ke for enden af huset, så kyllingerne
så de kan lægges ned over sidde-
imedens de er små, ikke løber ind
12
Tidsskrift for Racefjerkræavl
har klumpet sig sammen. Axel Christensen, Dronninglund