Den danske LANDHØNE – vor nationalrace I en ca. 2000 år gammel aske-urne
hønserace med en alder af mere
andre husdyr. Nej dens historie be-
fra jernalderen har man fundet halv-
end 2000 år på bagen.
gynder for 5000-8000 år siden i det
forbrændte hønseknogler, der ved
Det vil altså sige, at den race
nordlige Indien og det sydøstlige
deres størrelse tydeligt viser, at det
som Landhønseklubben hæger om
asiatiske område, hvor i hvert fald
drejer sig om tamhøns.
og tager vare på, er et nationalt kle-
4 arter af vilde junglehøns har levet
Dette betegner det første tegn
nodie af høj karat. Ikke nok med det
i utallige årtusinder og fortsat lever
på tamhøns i Danmark. Fra det tid-
- en nærmere undersøgelse vil vise,
som vildtlevende fugle.
spunkt og frem til de mange frem-
at den formentlig er den sidste ægte
Fra en eller flere af disse vildhøn-
mede hønseracers indmarch i 1800
hønserace i Europa, og som sådan
searter menes samtlige tamhøns at
tallet, findes der utallige vidnesbyrd
også et europæisk klenodie, som vi
nedstamme, selv om detaljerne i
om, at der har eksisteret en særlig
simpelthen har pligt til at forvalte
oprindelsen er ret dunkle og vel
dansk hønsetype. Samtlige fund
ansvarligt.
næppe nogensinde bliver helt klar-
gennem disse 2000 år udviser en
Men hvor kommer den fra, for
lagt. I dag mener man dog, at den
sådan typefasthed, at man med
det er jo ingen dansk vildfugl, der
røde junglehøne Bankivaen spiller
god ret kan tale om en særlig dansk
er hentet ”ind i varmen” blandt de
en absolut væsentlig rolle som
Tidsskrift for Racefjerkræavl
19
stamfader til den Danske Landhøne,
des i enorme mængder ved kongers
og store æg. Men med ubodelig
og måske endog er ene ophav.
og fyrsters hofgilder, de brugtes
stor skade for disse. I Danmark
som
og
fik man først meget sent øje på et
vandringen af germanske stammer
Den er givet bragt hertil med ind-
da kirkebyggeriet kommer rigtig i
veldrevet fjerkræholds lønsomhed.
østfra og ankommer formentlig ca.
gang, blander man mørtelen med
Hidtil havde småkravlet sorteret un-
400 år før vor tidsregning, med de
æggehvide for at gøre den ekstra
der kvinderne. Hønsene var nok tålt,
stammer der indvandrede i det nor-
holdbar. Både i landsbyerne og i
men så heller ikke mere. Nogen røgt
dlige germanske område, som om-
byerne løb hønsene rundt, og der
og pleje var der sjældent tale om,
fatter det nordlige Tyskland, Dan-
hørtes hanegal i hver en gård og
ofte var der ikke engang et hønse-
mark og det skandinaviske område,
baggård. Og alle disse hønsegen-
hus til rådighed, og egentlig avl-
og den har været her lige siden.
erationer gennem 2000 år er intet
sarbejde var der slet ikke tale om.
mindre end Danske Landhøns.
Dyrene måtte klare sig selv, og finde
At den danske landhøne har
skyldig
skattebetaling,
været udsat for meget lidt forædling
Indtil begyndelsen af 1800 tal-
føde og ly hvor de bedst kunne, og
ses bl.a. af dens meget slående
let kendte man stort set ikke andre
så tog man lidt æg og kød fra dem,
lighed med Bankivaen. Man skal
høns i Danmark end netop land-
når der var et overskud at tage af.
være lidt af en ekspert for umiddel-
hønsene. På det tidspunkt begynder
Først fra midten af århundredet
bart ved første øjekast at se forskel
”Det store Krydsningsvanvid” som
kom der rigtig gang i indkryds-
på brune Danske Landhøns og dens
det kaldes i fjerkræverdenen. Kæm-
ningen, og allerede i 1875 udviste
stamfader Bankivaen.
pe store asiatiske racer blev bragt til
hønsegårdene et broget skue af
Op gennem middelalderen for-
Europa og krydset ind på Den Dan-
krydsningsprodukter af langt ring-
øgedes vrimlen af høns. De fortære-
ske Landhøne i håbet om mange
ere kvalitet end 25 år tidligere.
20
Tidsskrift for Racefjerkræavl
Som ved et mirakel nåede en
på 55-60 g, så lykkedes det aldrig at
og stolt.Det er imidlertid ikke alene
håndfuld fremsynede mænd med
bringe det årlige gennemsnitsantal
dens tiltalende og smukke ydre der
statsråd Mourier-Pedersen i spid-
over 180 stk. Danske Landhøns fik
er det eneste gode ved den, men der
sen at redde de sidste rester af de
aldrig nogen væsentlig landøkono-
er også egenskaber som brugs dyr
oprindelige danske høns for at bev-
miske betydning. (Til sammenlign-
der kvalificerer den til langt større
are de gode egenskaber, der i år-
ing lægger den moderne industri-
udbredelse end den har for tiden.
hundreder har præget dem. I årene
høne i dag over 300 æg årligt).
Der burde ikke være en landsby
1877-1878 opkøbes og samledes
I dag spiller Danske Landhøns
hvor man ikke træffer opdrættere
alt hvad der kunne skaffes af høns
overhovedet ingen erhvervsmæssig
af den. Den fortjener at man viser
af påviselig ren dansk afstamning.
rolle. Den eksisterer udelukkende
den større opmærksomhed, thi den
I 1878 dannedes foreningen Land-
hos hobbyavlerne, som værner om
er efter min mening og erfaring i be-
hønseringen med lærer N. Jensen,
den i Specialklubben for Danske
siddelse af de egenskaber man kan
Badskær som formand og i 1901
Landhøns.
ønske hos høns enten det skal være
udkom den første standard.
Elegantere type end den Danske
høns til æglægning eller til kød.
I årene fremover indtil 1950’erne
Landhøne kan man næppe tænke
Den Danske Landhøne er meget
blev der oprettet avlscentre og
sig, de skiferblå løb, den sirlige
rigtlæggende, æggene er hvide og
hønsenes type og farveslag blev
harmonisk formede krop med den
har en god størrelse 60 –65 g, de
standardiseret med den brune farve
smukke brune farve. Selvfølgelig
lægges hovedsagelig i forårs-som-
(tidligere så hånligt kaldet Ladeport-
er hanen den mest fremtrædende,
mer- efterårstiden. Som kødhøns er
shønsene) som den mest udbredte.
dens farve er pragtfuld og met-
de ganske fortrinlige, selv om den
Den vi i dag forstår som den rigtige
alglinsende og den flotte bårne
steg den Danske Landhøne leverer
Danske Landhøne. Men kræfterne
hale med de mange sortglinsende
ikke er stor (Standardvægt 2 –2,5
var for små og spredte, og skønt det
seglfjer forhøjer yderligere dens
kg for hanen og ca. 1,75 kg for
lykkedes at bringe ægstørrelsen op
elegante udseende, den er dristig
hønen) så er kødet ualmindelig fint og står i velsmag langt over andet hønsekød. Den Danske Landhøne er livlig, kan være flyvelysten, er hårdfør, nøjsom og flittig til at søge føde. I fuld frihed kan den nøjes med et ganske lille tilskud af foder og stadig være i stand til at ligge et stort antal æg. Den egner sig særdeles godt til at have frit udløb. Den Danske Landhønes æg er godt befrugtede, den viser ikke tidlig rugelyst, hverken med hensyn til årstid eller alder. I fuld frihed er den en fortrinlig ruger og kyllingefører, der vil kunne finde en masse føde selv. Kyllingerne kommer let ud af ægget, er meget levedygtige, hårdføre og befjeres let, opvæksten fore-går ret hurtigt, særligt hvor de har frit
Tidsskrift for Racefjerkræavl
21
udløb eller i hvert
erne skal være godt opbårne og
fald en græsbevok-
tilsluttende, med en god fjerstruktur,
set hønsegård.
en rimeligt bred afrundet fjer. Et lille
Til
opdræt
slagtekyllinger
af eg-
mandelformede
øreskriver,
en opretstående kam, der ikke
mærket, kyllingerne
er stor og grov men som går godt
er i besiddelse af et
tilbage over nakken og hæve sig
rigeligt, fint og saft-
over denne, med 4 – 6 velformede
igt brystkød og har
takker. Et velformet næb, kraftigt og
en meget fin ben og
let krummet, undgå dyr med lange
knogleopbygning.
og spidse næb. For at bevare den
at
bevare
brune farve ved vore Landhøns er
den Danske Land-
man nødt til at være kritisk når av-
høns
den
lsdyrene skal udvælges, brug haner
Land-høn-
med en god varm glans, halsbe-
se” type og farve,
hænget gyldentbrun lidt lysere ned-
er det vigtigt at få
erst, med en fin sort ribstribe som
sorteret
dyr
ikke må løbe igennem, vinrød un-
og være kritisk når
derfarve under kanten af behænget
avlsdyrene
ved brystet.
med
”rigtige
sine
skal
sammensættes.
Skuldre, overvinge og ryg pur-
Type og kropsform,
det
er
det
purrøde eller klart rødbrune, sadelbehænget
samme
vigtigste ved sam-
halsbehænget.
mensætningen
farve
som
VingedækkerNe
af
grønlig eller blåligsorte med stærk
vore Landhøns, en
glans, dannende et smukt, skarpt
valseformet
krop
afgrænset bånd tværs over vingen,
med et bredt og
yderfanen af 2. række svingfjer
velafrundet
bryst,
kastaniebrun, dannende et klart
der skal den rette
spejl. Bryst, underkrop og lår rent
bredde over skuldre
sorte, haner med brune stænk på
og ryg, for at skabe
brystet kan udmærket bruges i avl,
den rette landhønse
til primært fremavl af høner. Brug
type. Der skal læg-
ikke haner med lys gump i avl.
ges
vægt
på
at
Høner, hovedet gulbrunt, halsk-
bruge haner i avl der
raven mørk gyldengul eller rødgul,
har en halestigning
med sorte ribstriber som ikke må gå
på ca. 60o samt en
helt til enden af fjeren. Overfarve,
god
haleovergang
ryg og vingedækkere lys nøddebrun
med god bredde i
rislet med en mørkere brun, fjerrib-
haleroden. Man skal
ben skal falde sammen i farve med
undgå dyr der har
fanen.
spidse haler. Ving-
Tidsskrift for Racefjerkræavl
hvide
ner racen sig ud-
For
22
hoved, med livlige rød-brune øjne,
Halen matsort, de øverste fjer
med brunlige stænk. Vinger den
men for mig er det vigtigste, at vi er
dig interesse, er du velkommen til at
synlige del af den foldede vinge, 2
med til at bevare den Danske Land-
kontakte Specialklubben for Danske
rækkes svingfjers yderfane, brun
høne, holde fast i den rigtige type og
Landhøns.
stænket med lysere brunt faldende
farve, samt har dyr der kan ruge og
godt sammen med den øvrige fjer-
føre deres eget opdræt. Skulle disse
farve. Forhalsen øverst under hagen
ord om Danske Landhøns have givet
Niels
stærk vinrød, brystet laksefarvet, gående over i gråbrunt mod sider af lår, samt under bugen og bagpartiets dun, underfarven er grålig. Udover den brune farvevariant findes der få sorte, sølvhalsede, sortguldhalsede. Disse farvevarieteter er der ikke mange dyr af, og skal de bestå vil det kræve nogle seriøse opdrættere, der vil lave et stykke avlsarbejde. For Den Danske Landhøne gode nytteegenskaber, den smukke holdning og prægtige farvers skyld, kunne man ønske en langt større udbredelse, og langt flere dyr vist på vore udstillinger. Man møder flere som har Landhøns gående, men det med udstilling og bedømmelse vil man ikke deltage i. Det er jo en frivillig sag,
90 ÅR – TILLYKKE Nyborg og Omegns Fjerkræklub fylder 90 år fredag d. 6. maj 2011 Derfor bydes der til fest, på dagen og alle er velkomne! Tilmelding og nærmere information fås ved mail til: nyborgfjerkrae@gmail.com Pris kr. 90,- + drikkevarer som købes ved festen. Bestyrelsen
Tidsskrift for Racefjerkræavl
23