Beretning 2007/08 Dansk Pelsdyravlerforening / Kopenhagen Fur Annual report 2007/08
Årsberetning 2007/2008
3
Indhold
04. Forskellig samfundsopfattelse – frisører og fiskere 08. Salg og produktion 13. verdensproduktionen af minkskind FALDT 15. Salg i pels trods finanskrise 16. Kina og Rusland er de vigtigste markeder 19. Omkostninger i minkproduktionen 20. Kvalitet – en sikring af fremtiden 22. Teknologiske skindvindinger 25. OA™ – garanti for oprindelse 26. Swakara – nu med OA™ 28. Menneskelig ideologi på dyrenes vegne 33. Kopenhagen Studio – aktiviteter med globalt udsyn 34. Anderledes design i Kopenhagen Studio 37. Den Gyldne Pelsnål fejrede 10 års jubilæum 39. Sponsor for Copenhagen Fashion Week 41. Kina – et marked med potentiale 43. regnskab 2007/2008 55. bestyrelse og direktion 56. kopenhagen furs chefgruppe 57. Organisation og tillidsvalgte 60. English summary
Kopenhagen Fur
4
Forskellig samfundsopfattelse – frisører og fiskere
I pelsdyrerhvervet har vi sammen med det øvrige landbrug og det øvrige erhvervsliv den opfattelse, at det er produktionen i Danmark, der har dannet og også i fremtiden vil danne grundlaget for udviklingen af det danske velfærdssamfund. Større og større kredse i det danske samfund, inklusive en meget stor gruppe af politikere og interesseorganisationer, tilhører imidlertid en gruppe, der er ”født på finansloven” – de får deres indtægt fra vugge til grav fra det offentlige. Og derfor kan der i denne gruppe let opstå den misforståelse, at vi i det danske samfund kan leve godt og trygt af at bevilge hinanden offentlige ydelser – og at samfundet vil blive betydeligt bedre, hvis man nedlægger landbruget og mange andre brancher, der jo bare sviner og kun tænker på at forgylde sig selv. De, der har opfattelsen og respekten for, at den danske produktion er det værdiskabende fundament for samfundets udvikling, bliver færre og færre; mens gruppen, der har mistet kontakten til basislaget i samfundets behovspyramide bliver flere og flere. Så længe det går, er det jo fint. Men vi kan ikke alle sidde i hulen og klippe håret af hinanden. Nogen må jage og fiske for at skabe føde til frisørerne. Eller allerhelst må vi blive enige om det smarte i også at investere tid i udhuling af en træstamme til en kano, så færre hænder kan fange endnu flere fisk i fremtiden. Det kan frigøre plads og råderum til flere frisører – mere velfærd. Men helt undvære fiskerne kan man ikke, så dør man af sult. Derfor nytter det ikke, at et efterhånden overvældende antal frisører bliver enige om, at fiskerne lugter og derfor helst må forsvinde. I forståelsen af sammenhængen mellem ”frisører og fiskere” er der, i modsætning til tidligere, tilsyneladende nu kun ubetydelig forskel de politiske partier imellem. Provokerende kan man vel ligefrem sige, at de fleste borgerligt-liberale politikere i deres stræben efter at indynde sig hos den større og større gruppe af ”frisører” er i fuld gang med at overhale Socialdemokraterne og de andre socialistiske partier ”venstre om” for at beholde magten. En opportunismens triumf, som for få år siden ville have været utænkelig.
Der er fra de fleste politikeres side gået inflation i at ville tage vare på alt – herunder selvfølgelig også at sikre arbejdspladser, altså en værdiskabende indtjeningsbasis i samfundshusholdningen. Men i en katastrofal mangel på forståelse for og indsigt i, hvad der er markedsvilkårene i det virkelige liv, ja så bliver man fortløbende ved med at vedtage lovgivning, der hindrer udvikling og i stedet skaber ekstra omkostninger, som gør flere og flere danske virksomheder mindre konkurrencedygtige. Sidste skud på stammen er Grøn Vækst og dele af skattereformen. Så godt som samtlige erhverv har det i øjeblikket meget svært, og de, der bestemmer lovgivningen, er nu i gang med tiltag, der gør den produktion, vi alle skal leve af, endnu mindre konkurrencedygtig. Igen et eksempel på vore forskellige samfundsopfattelser. Det er frustrerende dagligt at opleve, at vi åbenbart alle lever i en verden, hvor intet i erhvervslivet er godt nok og alle erhverv, i særdeleshed landbrugserhvervet, skal lægges for had. For at blive i vores egen andegård, ja så burde det danske samfund have grund til at være stolt af pelsdyrerhvervet og for øvrigt mange andre brancher. Vi har præsteret en enorm udvikling, hvor vi har genanvendt affalds/biprodukter fra hele den danske fødevareproduktion, samt tilførsel af store mængder produkter fra vore nabolande, til at producere verdens flotteste og stærkeste beklædning – minkskind. Vi har i mange år været verdens største producent af minkskind. Vores erhverv er udviklet gennem årtier i intenst samarbejde mellem pelsdyravlernes andelsselskab, foreningen/auktionshuset, og mange offentlige institutioner, hvor foder, velfærd, miljø med videre har været – og fortsat er – i fokus. Endvidere har vores produktudvikling og innovation på modesiden tiltrukket verdens førende modehuse og designskoler for at få ny inspiration. Tilmed har dansk pelsdyravl aldrig vist en protektionistisk indstilling. Tværtimod er alle vores resultater tilgængelige for kollegaer og forskningsinstitutioner over hele verden, således at en meget større kreds kan bringe pelsdyrerhvervet endnu videre.
Årsberetning 2007/2008
5
Den danske udvikling har gennem årene tiltrukket pelsdyravlere, politiske og faglige delegationer fra hele verden for at indfange ny viden og inspiration til deres egne erhverv.
Vi i pelsdyrerhvervet venter, sammen med det øvrige landbrug og erhvervsliv, med spænding på, hvor fattigt Danmark skal blive, før der politisk kan skabes flertal for at servicere og udvikle det erhvervsliv, vi mener, er fundamentet for landets velfærdsudvikling og fremtid.
Det er paradoksalt, at når danske ministre, politikere, embedsmænd, finansfolk og andet godtfolk besøger farme, auktionshus, forskningsinstitutioner, designcentret på Langelinie med videre, så udstråles stolthed og tilfredshed med lille Danmarks førerposition i den internationale pelsbranche. Og superlativerne er mangfoldige, når erhvervet efterfølgende omtales. Derfor virker det underligt og uforståeligt, at politikerne i flok – og tilsyneladende stærkt påvirket af ”frisørernes” skræmmende antal på kommende valgdage – kan gennemføre lovgivning, der hæmmer initiativ og vækst, i stedet for at skabe dynamik og udvikling.
Maslows behovspyramide gælder også for et samfund. Der er ikke overskud og råderum til selvrealisering, hvis der ikke er sørget for mad på bordet. Eller med andre ord: Vi har kun råd til mange frisører, hvis vi har dygtige fiskere på havet.
Erik Ugilt Hansen Formand for Dansk Pelsdyravlerforening / Kopenhagen Fur
Kopenhagen Fur
I Kopenhagen Furs auktionssal fastsl책s verdensmarkedsprisen p책 minkskind.
6
Ă…rsberetning 2007/2008
7
Kopenhagen Fur
8
Salg og produktion
Salget af minkskind i salgssæsonen 2007/08 forløb tilfredsstillende med god efterspørgsel henover sæsonen og en samlet gennemsnitspris på danske minkskind på 258 kr. mod 240 kr. i den foregående salgssæson. Da sæsonen begyndte med december-auktionen 2007, var udsigterne dog noget blandede, og der var en vis nervøsitet over markedet – ikke blot blandt danske pelsdyravlere, men i branchen som sådan. Som forventet resulterede december-auktionen i prisfald på minkskind. Faldet var på 18 pct. Op til auktionen var salget på detailmarkederne utilfredsstillende, og markedet var oversvømmet med kinesiskproducerede minkskind, som pressede priserne. Prisen på disse skind blev dumpet til 100 kr. stykket. Det var uhørt lavt og langt under fremstillingsprisen. Kort efter december-auktionen vendte billedet imidlertid 180 grader på detailmarkederne. Tre uger med rigtigt vintervejr på hovedmarkederne Rusland og Kina satte skub i detailsalget. I løbet af ganske få uger var lagrene af færdigvarer tomme, og der var således lagt op til fornyet efterspørgsel, da Kopenhagen Fur indledte auktionen i februar. Prisen på minkskind fik et ordentligt hak opad på 30 pct. sammenlignet med december-niveauet. Udbuddet var på ikke færre end 3,4 mio. minkskind. Prisudviklingen demonstrerede tydeligt, at vintervejr fortsat er en ganske betydelig faktor i forhold til efterspørgslen på pels. Den næste auktion blev holdt i april, og forventningen op til auktionen var en stabil prisudvikling. Det viste sig at holde stik. Målt på antal minkskind var auktionen Kopenhagen Furs største i salgssæsonen med et udbud på 4,6 mio. minkskind. Auktionen bød endda på en verdensrekord i udbud: Den 10. april blev der således udbudt og solgt ikke færre end 2,6 mio. mink. Aldrig før er der på en enkelt dag omsat så mange minkskind. Udbuddet på juni-auktionen var på 4,5 mio. minkskind. Forventningerne op til auktionen var noget blandede. Der var kort forinden afholdt to andre internationale auktioner med faldende skindpriser. Kopenhagen Fur formåede dog at fastholde prisniveauet fra april, og prisniveauet for skind solgt gennem Kopenhagen Fur var således uforandret.
Salgssæsonen sluttede meget stærkt med prisstigninger på 23 pct. på auktionen i september. Auktionen bar præg af et marked med en høj grad af selvtillid og forventninger om god afsætning i detailsæsonen 2008/09. Efterspørgslen på chinchillaskind har i de senere år været stor og er fortsat voksende. Skindene er derfor solgt til meget høje priser, og den udvikling fortsatte i 2007/08, hvor gennemsnitsprisen på danske chinchillaskind steg 11 pct. til 445 kr. Topprisen nåede 1310 kr. Kopenhagen Furs udbud af chinchillaskind overgås ikke af andre udbydere i forhold til farvetegning og kvalitet. Prisfastsættelsen er desuden stærkt afhængig af garvningen, og Kopenhagen Furs chinchillaskind er garvet hos verdens bedste chinchillagarveri. Markedet for ræveskind var fortsat præget af lav efterspørgsel og lave priser. Det er især blåræv som ikke efterspørges, mens sølvræve og mutationsræve sælger noget bedre. Det var kendetegnende for salgssæsonen, at antallet af kunder var meget højt. Det viser Kopenhagen Furs styrke som verdens største pelsauktionshus med et stort og meget varieret skindudbud, der kan tilfredsstille både store og små skindopkøbere. Antallet af kunder lå i gennemsnit på 500 pr. auktion. Den vigtigste enkeltgruppe er de kinesiske kunder, og Kopenhagen Fur oplevede en stigende tilstrømning af denne kundegruppe henover salgssæsonen. Det kulminerede på september-auktionen, hvor 330 kunder var rejst fra Kina for at deltage i auktionen. Udbuddet af danske minkskind var rekordstort på næsten 13,5 mio. Indsamlingen af skind i udlandet nåede også nye højder, og det samlede udbud af minkskind kom derfor op på 17,9 mio. Samlet omsatte Kopenhagen Fur 18,6 mio. pelsskind. Skindkvalitet og sortering Kopenhagen Fur modtog i beretningsåret knap 13,5 mio. danske minkskind til sortering, en stigning på ca. 6 pct. i forhold til året før. Der var fortsat en lille fremgang i kvaliteten af de opsorterede skind. En ændring af sorteringskriterier og betegnelser gør dog, at tallene for kvalitet i Tabel 2 viser en faldende tendens. Det skyldes,
Årsberetning 2007/2008
9
at Chipskind nu tælles med som regulære, altså fejlfrie skind, og derfor ser det procentuelt ud som om andelen af Platinum og Burgundy faldt, men i faktiske tal er der tale om en fremgang.
Andelen af de korthårede minkskind, Velvet, er steget lidt igen. Der er pæne stigninger både i Black og Mahogany, hvorimod Brown/Glow har en mindre tilbagegang. Totalt udgør Velvet nu ca. 31 pct. i hovedtyperne. Velvet-skind opnår fortsat en pæn merpris i forhold til Classic.
Den samlede andel af kvaliteterne Kopenhagen Platinum og Kopenhagen Burgundy udgjorde 74 pct. for hanskind og 73 pct. for tæver. I forhold til tallene i Tabel 2 er der tale om et fald fra henholdsvis 78 og 80 pct., men opgjort efter de tidligere sorteringskriterier og betegnelser er der tale om en stigning på 2,8 pct. for hanskind og 1,1 pct. for tæveskind i forhold til året før
Foruden kvalitet og hårlængde er størrelse et vigtigt parameter i prisfastsættelsen af minkskind. I de senere år har danske pelsdyravlere opnået at producere stadigt større skind. I beretningsåret blev størrelsesfordelingen på både hanner og tæver forøget. (Se Tabel 3).
Tabel 1: Indlevering af skind 2005 til 2008
2005/06
2006/07
2007/08
Danske mink Black
1.012.050
1.051.552
1.131.253
Brown/Glow
6.271.627
5.806.650
6.188.631
Mahogany
1.659.143
1.858.921
1.639.113
Pastel
164.349
146.755
138.246
Pearl
811.469
1.077.766
1.100.951
Silverblue
349.495
441.772
531.144
Sapphire
325.276
327.341
291.645
Violet
16.878
20.655
26.802
Palomino
54.426
109.979
169.277
White
731.175
1.112.246
1.299.896
Alle Cross
469.959
828.634
849.006
Andre mink
126.373
146.782
99.417
12.200.998
12.709.245
13.485.411
15,2
16,1
17,9
I alt danske mink Mink total i mio. Danske farmræve Farmræve total Danske chinchilla Chinchilla total Rex kaniner
7.007
1.018
893
81.463
50.910
41.088
29.119
23.513
25.397
66.340
52.627
63.593
4.835
5.473
3.796
Kopenhagen Fur
10
Typefordeling Black: Typens andel af den samlede danske produktion var 8,4 pct. mod 8,2 pct. året før. Andelen af Velvet steg i hanner fra 35,2 pct. til 40 pct. og i tæver fra 31,7 pct. til 37,1 pct.
Besætningen på de enkelte minkfarme vokser støt år for år, og en gennemsnitlig farm havde 1.754 avlstæver i 2008 mod 1.631 året før. Udviklingen er parallel med det øvrige landbrug og samfundet som helhed, hvor krav til effektivisering er nødvendige for at opretholde en god rentabilitet. I Tabel 5 ses udviklingen i antal farme sammenholdt med udviklingen i antal producerede skind. Der ses en tydelig udvikling i retning af flere producerede skind pr. farm.
Mahogany: Typens andel af den samlede danske produktion var 12,3 pct. mod 12,8 pct. året før. Andelen af Velvet steg i hanner fra 30,6 pct. til 32,4 pct. og i tæver fra 30 pct. til 35 pct. Brown/Glow: Typens andel af den samlede danske produktion var 45,9 pct. mod 45,7 pct. året før. Andelen af Velvet i hanner faldt fra 30,3 pct. til 29,3 pct. og i tæver fra 27,5 pct. til 27,1 pct. Øvrige typer: Andelen af Pearl udgjorde 8,1 pct. mod 8,4 pct. året før. White udgjorde 9,6 pct. mod 8,7 pct. Sapphire udgjorde 2,1 pct. mod 2,6 pct. året før. Silverblue udgjorde 3,9 pct. mod 3,4 pct. året før. Pastel udgjorde 1 pct. mod 1,1 pct. året før, og Cross mink udgjorde 6,3 pct. mod 6,5 pct. året før.
Ræveavlen har i en række år været for nedadgående, og tendensen er fortsat med uformindsket styrke. Antallet af ræveavlstæver var under 3.000 i beretningsåret, og med den aktuelle prisudvikling på ræveskind ventes tallet fortsat at falde. Se Tabel 6. Avl af chinchilla er en særlig danske niche, som primært foregår som supplement til andet erhverv. Antallet af avlstæver er fastholdt på næsten samme niveau som året før med henholdsvis 12.271 og 12.224 avlsdyr. Antallet af chinchillafarme er faldet fra 62 til 58. Gennemsnitsstørrelsen i 2008 var 211 avlstæver mod 198 året før. Se Tabel 7.
Avlsdyr i 2008 Danske pelsdyravlere har i en årrække udvidet produktionen, men i beretningsåret er produktionen faldet en lille smule i forhold til året før. Der er tale om et fald på 35.000 avlstæver fra 2,779 til 2,744 mio. avlstæver. Faldet skyldes primært, at en del mindre besætninger er ophørt som følge af strammere miljøkrav. Antallet af avlstæver ligger fortsat over niveauet i 2006. Antallet af avlstæver opgøres hvert år i april, og tallet danner således baggrund for den skindproduktion, som udbydes i salgssæsonen 2008/09. Ændringerne i antal minkavlstæver kan aflæses i Tabel 4.
Tabel 2: Kvalitetsfordeling mink
Tabel 3: Størrelsesfordeling mink
Hanner
Tæver
Platinum og Burgundyi procent af regulære skind
Platinum og Burgundyi procent af regulære skind
Hanner
Tæver
Str. 00 og større
Str. 2 og større
2001/02
70
77
2001/02
48
2002/03
71
77
2002/03
53
74
2003/04
74
77
2003/04
59
77
2004/05
75
78
2004/05
70
83
2005/06
72
76
2005/06
78
89
2006/07
78
80
2006/07
76
89
2007/08
74
73
2007/08
80
91
NOTE: En ændring af sorteringskriterier og betegnelser gør, at tallene for kvalitet viser en faldende tendens. Det skyldes, at Chipskind nu tælles med som regulære, altså fejlfrie skind, og derfor ser det procentuelt ud som om andelen af Platinum og Burgundy faldt, men i faktiske tal er der tale om en fremgang.
68
Årsberetning 2007/2008
11
Tabel 4: Antal minkavlstæver 2006 til 2008 ( Tal i 1.000)
Tabel 6: Antal ræveavlstæver 2006-2008
2006
2007
2008
296
325
363
1.092
1.133
1.225
370
378
397
Pastel
43
31
30
Pearl
Black Brown/Glow Mahogany
247
244
206
Silverblue
91
106
125
Sapphire
103
89
73
White
261
278
212
Violet
6
8
6
Blue Iris
10
9
7
Jaguar
5
3
3
112
114
64
27
59
32
2.663
2.779
2.744
Diverse Cross Andre I alt
2006
2007
2008
Ræve
3206
3984
2956
Tabel 7: Antal Chinchillaavlstæver 2006-2008 Chinchilla
2006
2007
2008
11.829
12.271
12.224
Tabel 5: Oversigt over minkfarme og antal producerede minkskind i Danmark
Antal farmE i Danmark
Antal producerede minkskind i Danmark i mio.
6000
20
5000 16
4000 12
3000
8 2000
4 1000
0
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
0
Kopenhagen Fur
12
Årsberetning 2007/2008
13
Verdensproduktionen af minkskind faldt
Efter at verdensproduktionen af minkskind nåede sit højeste i 2007 med cirka 57 mio. skind, faldt produktionen til 51 mio. i 2008. Det er en nedgang i den kinesiske minkproduktion på cirka syv mio. skind, der er årsagen til faldet i verdensproduktionen, idet alle andre pelsproducerende lande nogenlunde holdt niveauet fra 2007 (Se Tabel 8). Polen udmærker sig dog ved at have præsteret en produktionsstigning på en mio. minkskind fra 2006 til 2008.
På grund af den globale økonomiske nedgang ventes det, at verdensproduktionen af minkskind vil falde yderligere i 2009. Den største justering vil igen finde sted i den kinesiske produktion. I de øvrige minkproducerende lande, herunder Danmark, er det ligeledes forventningen, at de ustabile finansmarkeder vil påvirke produktionen negativt. Der er dog indikationer på, at faldet vil være mindre i lande, hvor minkproduktionen er veletableret og effektiv.
Nedgangen i den kinesiske minkproduktion skyldes strukturen i den kinesiske pelsdyravl, der er koncentreret i provinserne Shandong, Hebei og Liaoning. En stor del af produktionen foregår på mindre farme, som meget hurtigt reagerer på prisændringer i markedet, og nedjusteringen var således ventet. Faldet i den kinesiske produktion er således både et resultat af, at verdensmarkedsprisen for minkskind er faldet i forhold til det meget høje 2006-niveau, samt at markedet efterspørger en skindkvalitet, som den kinesiske produktion ikke er i stand til at levere. Alle tal for den kinesiske produktion er imidlertid behæftet med nogen usikkerhed, fordi der ikke laves officielle statistikker over den kinesiske pelsproduktion. De kinesiske skind omsættes heller ikke gennem auktionssystemet, og tallene er derfor baseret på efterretninger fra garverier og andre aktører i den kinesiske pelsbranche. Set i lyset af den generelle afmatning på pelsmarkederne ventes det, at den kinesiske minkproduktion i indeværende år vil falde med yderligere mindst fem millioner skind.
På den baggrund er det således forventningen, at den danske andel af verdensproduktionen vil vokse sig større i 2009.
Produktionen af minkskind i Danmark holdt niveauet fra 2007 med 14 millioner skind, og med nedgangen i den kinesiske produktionen steg de danske pelsdyravleres andel af verdensproduktionen fra 25 til 27 pct. Den samlede produktion i Skandinavien oplevede en mindre stigning og ligger stadig på godt 18 millioner skind, hvoraf Danmarks andel er uændret på 77 pct.
Tabel 8: Verdensproduktionen af minkskind ( Tal i 1.000)
2006
2007
2008
13.500
14.000
14.000
1.800
1.900
2.000
Island
160
170
175
Norge
450
500
600
Danmark Finland
Sverige
1.500
1.500
1.450
Holland
3.700
4.300
4.500
USA
2.850
2.400
2.800
Canada
2.200
2.300
2.200
14.000
20.000
13.000
Kina SNG/Baltikum
4.500
5.000
5.500
Polen
2.200
2.800
3.200
Øvrige
1.450
1.550
1.875
48.310
57.070
51.300
Verdensproduktion
Kopenhagen Fur
14
Årsberetning 2007/2008
15
Salg i pels trods finanskrise
Kopenhagen Fur tog i december 2008 hul på indeværende salgssæson. På det tidspunkt var den økonomiske nedtur en realitet i det meste af verden, og det kom begyndelsen af salgssæsonen 2008/09 til at bære præg af. Salgsprocenten endte på 20, og skindprisen faldt 20 pct. December-auktionen er traditionelt kendetegnet ved, at indkøberne disponerer forsigtigt, fordi der på dette tidspunkt af året endnu ikke er overblik over efterspørgslen i detailleddet. Efterspørgslen er stærkt afhængig af vejrliget, og vinteren har i de senere år haft en tendens til at sætte ind relativt sent. Det hører dog til undtagelserne, at salgsprocenten ikke sniger sig op på mere end 20. Det var derfor med stor spænding, at Kopenhagen Fur udbød 3,5 mio. minkskind på auktionen i februar 2009. Meldingerne fra detailmarkederne var blandede, og der var forventninger om yderligere prisfald. Spørgsmålet var, hvor langt prisen skulle ned, og om det i det hele taget var muligt at afsætte udbuddet. Op til auktionen begyndte kunderne at melde sig til i samme omfang som vanligt, også kunder fra det meget vigtige kinesiske marked. Så snart salget gik i gang, blev forventningens nervøsitet afløst af et lettelsens suk. Et meget aktivt marked ryddede hylderne for samtlige skind i løbet af fire salgsdage, og omsætningen nåede 791 mio. kr. Skindprisen faldt med 12,5 pct., og det var mindre end mange havde frygtet. Gennemsnitsprisen for de danske minkskind blev 218 kr. på auktionen. Detailmarkederne i Rusland og Kina er de vigtigste lokomotiver. Rusland er af de to lande hårdest ramt af den økonomiske nedtur, og derfor er pelssalget i Rusland også relativt hårdt ramt. Det kinesiske marked er deri-
mod i langt bedre form, selvom Kina heller ikke er gået ram forbi. Kinesiske forbrugere efterspørger pelsvarer af høj kvalitet, og dette kan Kopenhagen Fur og de danske pelsdyravlere levere. Dette sammenholdt med koldt vintervejr i de første måneder af året afbød de værste konsekvenser af den globale finansielle nedsmeltning. Samtidig har afsætningen i Europa og i Nordamerika overrasket positivt. Dette er en direkte følge af den forholdsvis kolde vinter, disse områder har oplevet. For samtlige markeder gælder desuden, at pels fortsat markerer sig stærkt i modebilledet, og dette er naturligvis også med til at lægge bund under det nuværende og det forventede salg. Alle brancher er presset af den økonomiske krisestemning, og Kopenhagen Fur er i det lys godt tilfreds med starten på salgssæsonen 2008/09. De danske pelsdyravlere har konstant udviklet og styrket deres produktion, og i det mellemlange perspektiv kan dansk pelsdyravl meget vel komme ud af finanskrisen med en styrket markedsandel. Det er en udvikling, som er set ved tidligere perioder, hvor branchen har været under pres.
Kopenhagen Fur
16
Kina og Rusland er de vigtigste markeder
Afsætningen af færdige pelsvarer foregår primært på de kinesiske og russiske markeder, der tegner sig for henholdsvis 35 og 40 procent af pelssalget i detailleddet. For begge lande gælder det, at store befolkninger og høje vækstrater indikerer, at pelssalget også fremover primært vil blive båret af Kina og Rusland. Den igangværende økonomiske nedtur har imidlertid lagt en dæmper på pelssalget i Rusland, mens salget i Kina er næsten uændret, dog med vigende priser. Det kan få den betydning, at Kina overhaler Rusland som det største marked for pelsvarer, men afhængig af tidshorisonten for den globale økonomiske afmatning er forventningen, at Rusland atter vil rejse sig som en stor, pels-købende nation. Det skyldes, at Rusland har en lang tradition for pelsbrug, der er meget koldt om vinteren, og landet har i de seneste 10 år oplevet en voldsom økonomisk vækst båret af udenlandske investeringer og rige råstofforekomster. I Kina har regeringen reageret hurtigt på den aktuelle økonomiske verdenssituation, og reformer og betydelige offentlige investeringer er sat i værk for at imødegå en afmatning i den kinesiske økonomi. Kina oplevede et mindre fald i væksten sidste år og oplevede for første gang i mange år en økonomisk vækst på under de magiske 10 pct. Forventningen er dog stadig årlige vækstrater på syv til ni pct. i de kommende år, og Kinas købestærke middelklasse vokser stadig, hvilket peger på et stigende salg i Kina. Udover Kina og Rusland afsættes færdigvarer med skind fra Kopenhagen Fur primært på markederne i Sydkorea/Japan, USA/Canada, Østeuropa, Italien/ Spanien samt Nordvesteuropa, der hver tegner sig for omkring fem pct. af færdigvaresalget. Der findes dog indikationer på voksende pels-markeder i Sydamerika og Mellemøsten, hvor luksus-segmenterne er voksende, hvilket Kopenhagen Fur naturligvis med interesse vil holde øje med.
Erhvervsfremstød med Prinsesse Marie i spidsen Med Rusland som et af Kopenhagen Furs hovedmarkeder var det naturligt, at Kopenhagen Fur var deltager i det danske erhvervsfremstød ”Precious Denmark”, der foregik på den danske ambassade i Moskva i november 2008. Begivenheden koncentrerede sig om danske producenter af luksusvarer med eksport til det russiske marked, og med som spydspids for fremstødet var H.K.H. Prinsesse Marie. Som et resultat af de mange samarbejder Kopenhagen Studio har med forskellige designere, var pels rigt repræsenteret, og samtidig gav Moskva-begivenheden bud på, hvordan pels også kan bruges. Kopenhagen Fur udstillede pels-interiør i form af puder og plaider i mink. Designeren Cecillie Toklum, der i flere omgange har samarbejdet tæt med Kopenhagen Studio, fremviste sin seneste sko-kollektion, der i høj grad bærer præg af pels. Til stede var også smykkedesigneren Josephine Bergsøe, som viste smykker med pels. Også Josephine Bergsøe har arbejdet sammen med Kopenhagen Studio.
Ă…rsberetning 2007/2008
17
Kopenhagen Fur
De senere ürs gode skindpriser har givet rum til at fremtidssikre pelsdyrfarme gennem miljø- og velfÌrdsinvesteringer.
18
Årsberetning 2007/2008
19
Omkostninger i minkproduktionen
Efter en række gode år for de danske pelsdyravlere er der udsigt til faldende priser på minkskind, som er den altdominerende produktion hos de danske pelsdyravlere. Selvom prisniveauet falder, er der dog meget som tyder på, at pelsdyravlerne kommer ud af en eventuel krise med skindet på næsen.
danske pelsdyravlere, hvilket der er to primære årsager til. Den ene er investeringer i udvidelser og forbedringer af farmene, den anden er et stigende renteniveau. I 2009 forventes konstante til stigende renteudgifter, idet det faldende renteniveau modsvares af stigende marginaler på pengeinstitutgælden.
De senere års ganske høje prisniveau har givet pelsdyravlerne gode muligheder for at investere, og disse muligheder er blevet udnyttet. Hovedparten af de danske farme har derfor et højt vedligeholdelsesniveau, og alle farme opfylder i dag kravene om gødningsrender under burene. Miljøinvesteringerne er på mange farme finansieret over driften, siden gødningsrender blev et krav fra 2004. Næste skridt for danske farme er fuld implementering af reglerne i ”Bekendtgørelse 1734 om beskyttelse af pelsdyr” senest i 2011. Her er der fortsat farme, som mangler at udskifte 8-rums bure med 6-rums bure og etablere ekstra burrum til at opfylde kravene om indhusning. I daglig tale kaldet velfærdsinvesteringer. Der er dog tale om få farme, som stadig har disse investeringer foran sig.
Generelt set er det erhvervets klare vurdering, at de danske pelsdyravlere er godt klædt på til de kommende års udfordringer. Overskuddet fra de gode tider er investeret fornuftigt med henblik på fremtidssikring af de enkelte bedrifter, og der har i erhvervet været en klar ambition om at tilføre merværdi til produktet i form af konstant forbedret skindkvalitet. Dette er sket med henblik på at sikre danske pelsdyravleres globale førerposition og forbedre konkurrenceevnen i forhold til andre pelsdyrproducerende lande.
I de seneste to salgssæsoner på Kopenhagen Fur har danske skind indbragt en merpris på 8 kr. i forhold til det samlede skindsalg. Danske avlere har således gennem målrettet avlsarbejde og indkøb af avlsdyr sikret sig en førerposition på det globale skindmarked. For de bedste danske avlere, er der tale om merpriser på over 20 kr. Hertil kommer en årlig overskudsbetaling fra Kopenhagen Fur på 8 kr. pr. skind i gennemsnit over de seneste år.
For den typiske minkfarm forventes følgende produktionsomkostninger pr. skind i 2009: tabel 9: Produktionsomkostninger 2009 Foder Veterinære
90 Kr. 3 Kr.
Diverse
7 Kr.
Pelsning
22 Kr.
På baggrund af 2007-regnskaberne er de samlede produktionsomkostninger beregnet til 230 kr. pr. produceret skind, svingende fra 190 til 270 kr. De største forskelle på enkeltposter er lønudgift og renter. I 2009 ventes et nulpunkt på 226 kr. pr. produceret skind. Dette inkluderer 40 kr. pr. skind til ejeraflønning. (Se Tabel 9)
Salgsafgift
Analyser af regnskaberne gennem årene viser, at perioder med gode skindpriser også giver højere produktionsomkostninger. Især ses stigende udgifter til vedligehold og lønudgifter i de gode perioder. Gennem de seneste par år er set stigende renteudgifter hos de
Direkte omk.
Energi Løn Vedligehold Øvrige kapacitetsomkostninger
8 Kr. 2 Kr. 40 Kr. 5 Kr. 10 Kr.
187 Kr.
Afskrivninger
18 Kr.
Renter
21 Kr.
Nulpunkt, inkl. ejeraflønning
226 Kr.
Kopenhagen Fur
20
Kvalitet – en sikring af fremtiden
Kopenhagen Fur er kendt for et skindudbud af meget høj kvalitet, som ikke overgås af andre pelsauktionshuse. De danskproducerede minkskind er rygraden i udbuddet, og gennemsnitsprisen på danske minkskind ligger da også konsekvent over gennemsnittet på skind indsamlet i andre lande. På auktionerne har der i de senere år været en tendens til, at gode kvaliteter opnår en væsentlig merpris. Tidligere var især størrelse en helt afgørende parameter for prisfastsættelsen. Denne parameter er fortsat vigtig, men kvalitet spiller en stadig større rolle. Viljen blandt kunderne til at betale en merpris for kvalitet er til klar fordel for de danske pelsdyravlere, som i kraft af målrettet avlsarbejde konstant forbedrer produktionen. Et aktuelt eksempel er udviklingen i retning af en større andel af korthårede minkskind, som Kopenhagen Fur udbyder under betegnelsen ”Velvet”. Disse skind opnår en betydelig merpris i forhold til skind med normal hårlængde udbudt under betegnelsen Classic. (Se Tabel 10) Den konstante fokus på udviklingen af kvaliteter understøttes aktivt af Kopenhagen Fur som i tæt samspil med pelsdyravlere har iværksat flere initiativer for at sætte yderligere skub i udviklingen af dansk minkproduktion. I 2007 igangsatte Kopenhagen et tilbud om hjælp til livdyrsortering. Ved livdyrsorteringen udvælges farmens avlsdyr, og det sker i november og december umiddelbart før pelsning. Det kræver stor erfaring og viden at udvælge de rigtige dyr, og det er naturligvis en kompetence, som de fleste pelsdyravlere har. Men man bliver aldrig færdiguddannet i disciplinen, og det er altid en fordel at få flere øjne på. Derfor besluttede Kopenhagen Fur at uddanne skindsorterere, som normalt kvalitetssorterer skind, til også at udføre livdyrsortering. Kopenhagen Furs sorterere har meget stor erfaring med skindsortering, og idéen bag tilbuddet om livdyrsortering var at kombinere avlerens og skindsortererens viden og erfaring. Det lykkedes over al forventning, og allerede i februar 2008 var de første skindsorterere engageret til livdyrsortering i november og december 2008. Samlet brugte livdyrsortererne 345 dage på farmene i 2008.
Interessen for at købe assistance til livdyrsorteringen i 2009 vurderes at være mindst på højde med 2008. Tilbagemeldingerne fra pelsdyravlerne er særdeles positive, og projektet er et godt eksempel på den styrke, der ligger i andelsbevægelsen. Gennem denne særlige organisering udbredes viden mellem de enkelte andelshavere og de fælles virksomheder til gavn for udviklingen af erhvervet. Dette er med til at sikre dansk pelsdyravls konkurrencedygtighed. Særligt i nedgangstider er det af stor vigtighed for at fastholde og også gerne udbygge konkurrenceevne og markedsandel, at de enkelte aktører i pelsdyrerhvervet forstår at spille sammen. For yderligere at holde gang i den faglige debat og udvikling har Kopenhagen Fur nedsat en gruppe med avlere fra de enkelte landsdele, som på den ene eller anden måde har opnået gode resultater. De diskuterer, hvordan man kan forbedre kvaliteten til inspiration for andre avlere. Diskussionerne bliver til artikler i medlemsbladet Dansk Pelsdyravl med konkrete anbefalinger. Projektet har været med til yderligere at sætte faglighed i højsædet. Den største styrke i dansk pelsdyravl er engagerede avlere med en høj grad af faglig og professionel stolthed.
Tabel 10: Prisforskel på Velvet og Classic, eksempel Glow hanner
Classic
Velvet
Forskel
Platinum
338 kr.
357 kr.
19 kr.
Burgundy
326 kr.
350 kr.
24 kr.
Platinum
348 kr.
363 kr.
15 kr.
Burgundy
335 kr.
353 kr.
18 kr.
Brown hanner
Tallene er gennemsnitstal opnået på Kopenhagen Furs auktion i juni 2008
Årsberetning 2007/2008
21
Skindsorterer Peter Andersen er blandt de af Kopenhagen Furs medarbejdere, som deltager i tilbuddet om hjælp til livdyrsortering med henblik på at hæve kvaliteten yderligere i minkproduktionen.
Kopenhagen Fur
22
Teknologiske skindvindinger
Udvikling af ny teknologi i skindsorteringen er en hjørnesten i Kopenhagen Furs strategi. Siden 2001 har der været konstant fokus på at effektivisere sorteringsprocesserne, og den automatiske farvesortering, der har overtaget store dele af den manuelle sortering, betyder, at antallet af arbejdstimer i Produktionsafdelingen kan holdes på et niveau, så virksomheden hele tiden skærper konkurrenceevnen. Kopenhagen Furs høje standard og pålidelighed i skindsorteringen er anerkendt af skindkøbere verden over, og sammen med omkostningsstyringen er det årsagen til, at virksomheden til stadighed investerer i teknologisk udvikling. I 2009 bliver et nyt sorteringsanlæg taget i brug i skindsorteringen. Anlægget er udviklet af Kopenhagen Furs egen udviklingsafdeling, hvilket skyldes, at skindsortering er så specialiseret et område, at det ikke er muligt at benytte et standardanlæg fra en anden industri. Det nye sorteringsanlæg er således et resultat af to års udviklingsarbejde. Sorteringsanlægget adskiller sig fra de eksisterende sorteringsanlæg på flere måder – først og fremmest er det nye anlæg større. Det har 30 stationer i modsætning til de eksisterende anlæg, der har 10, og derfor er anlægget langt bedre rustet til at maskinsortere skind, der sorteres i mange farver og renheder, som det er tilfældet med hovedtyperne af mink. Det nye sorteringsanlæg er også anderledes tænkt end tidligere anlæg, idet det er opbygget af moduler. Modulprincippet betyder, at anlægget kan varetage forskellige sorteringer alt efter behovet på et givent tidspunkt. For eksempel er det ganske let at skifte mellem en længdesortering og en farvesortering – simpelthen ved at skifte et længdemåler-modul ud med at farvemålings-modul. Det nye sorteringsanlæg har på den måde en indbygget fleksibilitet, som ikke er set tidligere, og forventningen er naturligvis, at anlægget i mange år frem vil kunne bidrage til at holde omkostningsniveauet i produktionsafdelingen på et fornuftigt niveau. Samtidig har anlægget en fordel i forhold til kvalitetsstyringen, fordi det er betydeligt nemmere at styre kvaliteten på ét anlæg.
Også på andre områder er den teknologiske udvikling i gang på Kopenhagen Fur, og det næste konkrete tiltag i skindsorteringen kan meget vel blive røntgenfotografering af skindene. Det er meningen, at røntgenteknologien skal afløse den nuværende visionteknologi, der er baseret på dioder med et lavt strømforbrug og et stabilt lys. Den helt store fordel med røntgenteknologien er, at den er i stand til at udføre flere målinger på en gang. Den samme måling kan således bruges til at måle egenskaber som skindets længde, underuldens kompakthed, hårlængde samt fejl på lædersiden, hvilket selvsagt vil betyde en stor produktionsgevinst. Udviklingen af røntgenteknologien er på nuværende tidspunkt langt fremme, og teknologien vil formentlig kunne testes allerede i indeværende sæson. 2009 bliver også året, hvor der bliver sat tryk på udviklingen af robotteknologi. Mens robotter er en vel integreret del af mange moderne produktionsvirksomheder, har det vist sig, at robotter har utrolig svært ved at håndtere skind på grund af store forskelle i skindene. For eksempel det forhold, at nogle skind er bløde, mens andre er hårde, når de kommer til Kopenhagen Fur. Opgaven er imidlertid ikke uoverkommelig, og udviklingen af en robotteknologi, der kan enkeltudskille skindene, er allerede oprettet som et separat udviklingsprojekt. Håbet er, at også denne teknologi kan testes i løbet af denne sæson. Den høje kvalitet i sorteringen af skind er et Kopenhagen Fur-varemærke, der betyder, at kundernes tillid til de udbudte kollektioner er høj, fordi katalogbeskrivelserne bliver mere præcise. Det er et klart mål, at sorteringen bliver så præcis, at de udbudte kollektioner alene kan vurderes på katalog-beskrivelserne. Sammen med de erfarne skindsorterere er den fortsatte teknologiske udvikling i Produktionsafdelingen midlet til at nå dette mål.
Årsberetning 2007/2008
23
Sådan ser et røntgenfotograferet minkskind ud. Sortering af skind med røntgen er under udvikling i Kopenhagen Furs Udviklingsafdeling.
Kopenhagen Fur
24
Årsberetning 2007/2008
25
OA™ – garanti for oprindelse
Med det frivillige initiativ Origin Assured (OA™) imødekom den internationale pelsbranche i 2006, med Kopenhagen Fur i spidsen, et stadigt stigende forbrugerkrav om mærkning af pelsprodukter. Origin Assured betyder ”oprindelse garanteret”, og pelsskind solgt under OA-betegnelsen garanterer over for forbrugerne, at det pågældende produkt er produceret i et land, hvor pelsproduktionen er reguleret enten gennem international, national eller lokal lovgivning. Mærkningsordningen viste sig hurtigt at være en succes, og som følge af forbrugernes krav til dyrevelfærd i husdyrproduktionen er OA™-mærket blevet eftertragtet for lande med pelsdyrproduktion. Eksempelvis har mærkningsordningen ført til, at det sydvestafrikanske land Namibia har indført lovgivning om dyrevelfærd i landets produktion af karakulfår. Som initiativtager til mærkningsordningen er OA™ naturligvis inkluderet i Kopenhagen Furs fire kvalitetslabels, så pelsvarer mærket Kopenhagen Purple, Kopenhagen Platinum, Kopenhagen Burgundy og Kopenhagen Ivory automatisk får OA™-labellen. Desuden tilbydes særskilt OA™-label til de skind, som lever op til kriterierne, men som ikke sælges under en af Kopenhagen Furs kvalitetsbetegnelser. OA™ har sin egen hjemmeside, www.originassured. com, hvor forbrugerne kan læse mere om OA™, hvad OA™ omfatter, og hvordan programmet reguleres. Skind fra farme fra følgende lande er omfattet af OA™: Belgien / Canada / Cypern / Danmark / England / Estland / Finland / Frankrig / Grækenland / Holland / Irland / Island / Italien / Letland / Litauen / Luxembourg / Malta / Namibia / Norge / Polen / Portugal / Schweiz / Slovakiet / Slovenien / Spanien / Sverige / Tjekkiet / Tyskland / Ungarn / USA / Østrig Vildtskind fra følgende lande er omfattet af OA™: Canada / Grønland / Norge / USA
Kopenhagen Fur
26
Swakara – nu med OA™
Swakara er brandbetegnelsen for karakulskind opdrættet i Namibia. Kopenhagen Fur har et tæt samarbejde med karakulavlerne i Namibia, og skindene bliver solgt eksklusivt gennem Kopenhagen Fur. Avl af swakara-skind, der er en forkortelse for South West African Karakul, er foregået siden 1907, hvor de første karakulfår blev importeret til Namibia fra Afghanistan. Mere end 80 procent af Namibia er ørkenområde, hvor jordbrug er umulig, men karakulfåret er et hårdført dyr, der trives i ørkenområder og samtidig er med til at regenerere ørkenen ved at nedtrampe græs og plantefrø, der ellers ville blæse bort i vinden. Fårene græsser frit på farme, der strækker sig over flere 100 kvadratkilometer. Gennem det tætte samarbejde mellem karakulavlerne og Kopenhagen Fur samt den internationale brancheorganisation International Fur Trade Federation (IFTF) har Namibia som noget helt enestående for et afrikansk land indført en ”Code of Practice” for en animalsk produktion, nemlig karakulavlen. Den namibiske ”Code of Practice” følger europæisk lovgivning og anbefalinger, men tager ligeledes højde for amerikanske, canadiske og new zealandske anbefalinger på området. Namibia
har taget dette initiativ for at kunne blive omfattet af OA™ (Origin Assured), der garanterer, at pelsen stammer fra lande, hvor pelsproduktion er reguleret. Karakulfåret er en vigtig indtægtskilde i et land præget af fattigdom og AIDS-epidemiens hærgen, og hvor mulighederne for landbrugsaktiviteter er stærkt begrænsede på grund af stenørken og sandholdig jord. Samtidig giver den namibiske Swakara stor international prestige til Namibia. Der er tale om et produkt, som ingen andre lande har formået at fremavle i så høj kvalitet, og Swakara er et eftertragtet materiale blandt internationale modehuse og designere.
Årsberetning 2007/2008
27
DESIGN: ELISE GUG.
Kopenhagen Fur
28
Menneskelig ideologi på dyrenes vegne
Begrebet dyrevelfærd har næppe nogensinde været diskuteret så meget, som det er tilfældet i disse år. Medier, forbrugere og politikere giver emnet stadig større opmærksomhed, og antallet af organisationer, der arbejder for dyrenes tarv, er i voldsom vækst og findes i snart sagt alle former og afskygninger. Der er imidlertid grund til at være endog meget kritisk over for visse af disse organisationer, fordi nogle af organisationerne med faktuelt forkert datamateriale og følelsesladet propaganda udnytter dyrevelfærdsbegrebet – særligt i forhold til pelsdyrerhvervet – til at fremme en større, men skjult dagsorden om såkaldt etisk veganisme. Til disse organisationer hører dyreretsorganisationerne. Til forskel fra dyreværnsorganisationerne, som for eksempel Dyrenes Beskyttelse, der anerkender husdyrproduktion såfremt produktionen foregår under ordentlige forhold, argumenterer dyreretsorganisationerne for et samfund, som er fuldstændig fri for animalsk produktion, herunder æg, mælk, yoghurt, lædervarer, bøffer, uld, insulin og kosmetik – altså produktioner der på den ene eller den anden måde involverer dyr. Dyrerettigheds-begrebet er en gren af filosofien, der har udgangspunkt i den australske moralfilosof Peter Singers bog ”Animal Liberation” fra 1975. Filosofiens fundament bygger på en antagelse om, at dyr og mennesker har den samme værdi, og derfor skal dyr og mennesker behandles lige og nyde de samme rettigheder. Hver gang et dyr må lade livet i for eksempel fødevareproduktionen er det således at sidestille med mordet på et menneske, fordi loven – de juridiske rettigheder – ifølge dyreretsaktivisterne skal være ens for dyr og mennesker. Set i lyset af den veganske filosofis radikale væsen og enorme krav til samfundsændringer vil dyrerets-filosofien selvsagt være umulig at manifestere i sin helhed i andet end samfundsgrupper af minimal størrelse. På grund af pelsproduktets relativt smalle berøringsflade, har dyreretsaktivismen dog til en vis grad formået at få pels til at fremstå som et kontroversielt produkt, men der er ikke forskel på pels, bøffer og ost.
Mens Kopenhagen Fur med sine historiske rødder i den danske andelsbevægelse bifalder alle grundlæggende demokratiske principper – herunder ytringsfriheden – er virksomheden naturligvis indædt modstander af den løgnagtige propaganda, der udspringer af dyreretsorganisationerne. Paradoksalt nok er dyrevelfærden i dansk pelsdyravl formentlig den bedst dokumenterede i verden, og Kopenhagen Fur vil også fremover bekende sig til en dyrevelfærdsmodel, der er baseret på målbar, biologisk forskning om dyrenes behov. Siden årtusindeskiftet er pelsdetailsalget næsten fordoblet, hvilket vidner om, at dyreretsbevægelsen for længst er nået forbi sit højdepunkt. Dyrevelfærd med udgangspunkt i at menneskeheden bruger dyr i produktionsmæssig sammenhæng er dog så aktuel som nogensinde, og betydelige økonomiske investeringer i pelsdyrforskning er således fortsat en naturlig del af Kopenhagen Furs virke.
Globalt pelssalg i detailleddet 1999-2007 Omsætning i detailleddet (Mia. US dollars)
15
10
5 99
00
01
02
Kilde: International Fur Trade Federation
03
04
05
06
07
Ă…rsberetning 2007/2008
29
Kopenhagen Fur
Bamser af mink designet af Kopenhagen Studio
30
Ă…rsberetning 2007/2008
31
Kopenhagen Fur
32
Årsberetning 2007/2008
33
Kopenhagen Studio – aktiviteter med globalt udsyn
Det er Kopenhagen Studios fornemste opgave at udvikle og udbrede brugen af pels i mode- og luksusbrancherne verden over med udgangspunkt i det kreative værksted på Langelinie i København. Nogle af verdens mest anerkendte designere har besøgt og fået inspiration i Kopenhagen Studio, og også fremover vil det kreative værksted tilbyde innovative pels-løsninger til designere fra både ind- og udland. Blandt gæsterne i 2008 finder man Prada, Tom Ford, Fendi og Marc Jacobs. Udover designsamarbejderne har Kopenhagen Fur været repræsenteret på modeugerne i London, Milano, New York og Paris samt på de største og vigtigste pelsmesser i Beijing, Hong Kong, Montreal og Milano. Markedet for luksusvarer er i konstant udvikling, og Kopenhagen Studio er som en trendskabende institution med til at skabe udviklingen. Mens fokus med en vis intensitet tidligere har været meget rettet mod de store
modeuger, vil Kopenhagen Studio fremover arbejde med et bredere og endnu mere globalt udsyn, og flere potentielle markeder. Også på produktsiden er der fart på udviklingen i Kopenhagen Studio. Siden september 2008 har markedet for accessories været fast fokusområde, og dette arbejde vil blive udvidet fremover.
Kopenhagen Fur
34
Anderledes design i Kopenhagen Studio
Pelstraditionen hænger i høj grad sammen med beklædning, men Kopenhagen Studio arbejder målrettet på også at udbrede pels til andre områder, for eksempel inden for accessories, altså tilbehør/dekoration, samt indretning. Det overordnede mål er at udnytte potentialet i pels i andre sammenhænge end netop beklædning, og en satsning på disse områder betyder, at pelsforbruget kan udspringe fra helt andre målgrupper end de beklædnings- eller modeinteresserede. I 2008 fraflyttede brancheforeningen Dansk Textil & Beklædning Kopenhagen Studios lokaler på Langelinie på grund af pladsmangel, og Marketingafdelingen fik således en ekstra etage til dens aktiviteter. Det har åbnet mulighed for at invitere flere designere til Langelinie, og Kopenhagen Studio har anvendt muligheden til også at invitere designere, som ikke udelukkende er beskæftiget i beklædningsindustrien. Et af de første samarbejder er indgået med danske Cecilie Toklum, der har udviklet en kollektion med fashionabelt damefodtøj, der i vid udstrækning er pyntet med pels. En anden designer i accessories-kategorien, som har samarbejdet med Kopenhagen Studio, er smykkedesigneren Josephine Bergsøe, der har udviklet forskellige smykkedesign med pels, blandt andet et diadem. Et tredje initiativ er samarbejdet med designvirksomheden E & L by Lundqvist, der har udviklet en række pelsblomst-produkter, som snart vil kunne købes i detailhandlen. E & L by Lundqvist har også indgået en aftale med Kopenhagen Fur om at producere og distribuere produkter, som Kopenhagen Studio selv har designet. Det drejer sig om pelshalskæder, pelskugler og hjerteformede pelsnøgleringe, der via designvirksomhedens distributionsnetværk vil blive solgt på det skandinaviske og japanske marked mod betaling af royalties til Kopenhagen Fur. Pelsprodukterne er for første gang blevet vist på Copenhagen Fashion Week 2009 og vil således være at finde i skandinaviske og japanske butikker i løbet af efteråret 2009.
Endelig har Kopenhagen Fur indgået et samarbejde med den danske designer og tidligere vinder af designkonkurrencen Den Gyldne Pelsnål, Frederik Thrane. Designeren, der er kendt for sin rå og maskuline stil, skal udvikle en række pelsprodukter, der tager udgangspunkt i de forskellige pelsdesignteknikker, som i første omgang blev udviklet til beklædningsbrug. Kollektionen, der skal inspirere andre accessory-designere, indeholder blandt andet tasker, bælter og armbånd.
Ă…rsberetning 2007/2008
35
Kopenhagen Fur
36
Årsberetning 2007/2008
37
Den Gyldne Pelsnål fejrede 10 års jubilæum
Designkonkurrencen Den Gyldne Pelsnål fejrede i november 2008 sit 10 års jubilæum med et ekstra spektakulært show i auktionshuset i Glostrup. For at markere jubilæet var tidligere deltagere i designkonkurrencen inviteret med til et særskilt show ved siden af den egentlige konkurrence. De havde fået til opgave at kreere tre forskellige styles, der tillige skulle have et kommercielt sigte. Til forskel fra den egentlige konkurrence, hvor fantasien får fuldstændig frit løb, var opgaven her altså mere bunden, og pelskreationerne skulle appellere til et bredere publikum. Med andre ord skulle kreationerne egne sig til eventuelt at indgå i en egentlig produktion. Aftenen blev en stor succes med besøg fra omkring 400 gæster. Gæstelisten rummede en lang række berømtheder fra den danske modeverden, og i lighed med tendensen fra tidligere år opnåede begivenheden massiv medieomtale.
Designkonkurrencen Den Gyldne Pelsnål har udviklet sig til at blive en institution i dansk mode, hvilket ikke mindst afspejler sig i det forhold, at de fleste tidligere vindere af konkurrencen er blevet etablerede navne. Konkurrencen er den eneste af sin art i Danmark, og den er således også et vigtigt bidrag til udviklingen af dansk mode i almindelighed, ligesom begivenheden selvsagt har til formål at gøre pels synligt i modebilledet. Adskillige tidligere deltagere har da også siden samarbejdet med Kopenhagen Studio. Vinderen af designtalentkonkurrencen blev den 27-årige Anna Melander, der havde kreeret en aftenjakke i Palomino mink, en aftenjakke i sort swakara samt en eventyrlig brudekjole af hvid finnracoon. Anna Melander blev færdig med uddannelsen som beklædningsdesigner på Designskolen i Kolding i juni 2008.
Kopenhagen Fur
PROUD SPONSOR OF
38
Årsberetning 2007/2008
39
Sponsor for Copenhagen Fashion Week
I februar 2009 var Kopenhagen Fur hovedsponsor for Copenhagen Fashion Week, der på få år er blevet den største modebegivenhed i Nordeuropa med et besøgstal på omkring 50.000 professionelle branchefolk fra ind- og udland.
branchefolk allerede i transithallen i Kastrup Lufthavn mødt af en tre meter høj, pelsklædt svane, ligesom der var pelsudstilling på det fashionable Hotel Skt. Petri, som næsten udelukkende husede besøgende fra Copenhagen Fashion Week.
Den hastige vækst, som Copenhagen Fashion Week har oplevet, er også et billede på den store internationale succes, som dansk mode har opnået de senere år. Den danske modeindustri er nu Danmarks fjerdestørste eksporterhverv.
På storskærme rundt omkring i København, blandt andet på Rådhuspladsen, blev der to gange i timen vist Kopenhagen Fur-reklamer, og virksomhedens logo optrådte også i modeugens avis Dansk Daily, der udkommer hver dag under Copenhagen Fashion Week.
Kopenhagen Furs engagement i Copenhagen Fashion Week har flere årsager. Udviklingen viser, at forbruget af pels er under forandring i disse år. Antallet af traditionelle buntmagervirksomheder er dalende, til gengæld finder pels i stigende grad vej til moden som tilbehør, for eksempel i form af kraver, blomsterkreationer og lignende. Det er med henblik på at fastholde og udbygge pels i modebilledet samt i designernes bevidsthed, at Kopenhagen Fur aktivt støtter dansk mode. Modeugen i februar viste da også, at adskillige unge, danske designere har taget pels til sig og er interesserede i at benytte pels i deres kollektioner. Som samarbejdspartner er Copenhagen Fashion Week også interessant for Kopenhagen Fur, fordi både modeugen og auktionshuset i vid udstrækning har de samme målgrupper i de internationale modehuse, den internationale modepresse samt de internationale indkøbere af modebeklædning. Omvendt er Kopenhagen Fur en oplagt partner for modeugen, fordi Copenhagen Fashion Week satser stærkt på at markedsføre sig med en skandinavisk profil. Med Kopenhagen Furs dybe rødder i nordisk landbrug passer virksomheden således glimrende ind i den markedsføringsstrategi, som Copenhagen Fashion Week benytter. På det helt konkrete plan betød sponsoratet af Copenhagen Fashion Week, at pels havde en meget tydelig placering under modeugen. Dels havde mange af de danske designere pels i deres kreationer, og dels var der permanente pelsudstillinger på messerne i Bella Center og Forum. Som en tydelig markering af pelsens tilstedeværelse under modeugen blev de internationale
Louise Amstrup viste pels på Copenhagen Fashion Week.
Kopenhagen Fur
Øverst: Statsminister Anders Fogh Rasmussen sammen med adm. direktør Torben Nielsen i Shanghai. til venstre: Hong Kong-filmstjerne Angie Chiu. til højre: Fødevareminister Eva Kjer Hansen.
40
Årsberetning 2007/2008
41
Kina – et marked med potentiale
Kina er ét af de vigtigste markeder for Kopenhagen Fur, og en række marketing-aktiviteter retter sig derfor mod landet. Kopenhagen Fur har kontor i Kina, hvor lokalt ansat personale yder en stor og mangesidet indsats for at udbrede kendskabet til Kopenhagen Fur. I årets løb har en række aktiviteter været med til at brande Kopenhagen Fur i forhold til det kinesiske marked. Med statsministeren i Kina I oktober 2008 var statsminister Anders Fogh Rasmussen i Kina i forbindelse med et officielt dansk handelsfremstød. Som den største danske enkelteksportør var Kopenhagen Fur naturligt med i handelsdelegationen repræsenteret ved adm. direktør Torben Nielsen. Besøget begyndte i Shanghai, hvor byen holdt sin årlige messe for kreative virksomheder. Hele 28 danske virksomheder, herunder Kopenhagen Fur, deltog. Det er vigtigt for Kopenhagen Fur, at de kinesiske kunder ser virksomheden sammen med statsministeren på en sådan officiel rejse. Det giver en masse prestige, som kan bruges i den videre branding af Kopenhagen Fur. Kinesisk fremstød med fødevareministeren i spidsen I april 2008 var fødevareminister Eva Kjer Hansen i spidsen for en dansk erhvervsdelegation til Kina. Ministerbesøget blev indledt med en heldags konference om fødevaresikkerhed, hvor fødevareministeren og hendes kinesiske modstykke deltog sammen med danske og kinesiske erhvervsinteresser. Konferencen blev kronet med en gallamiddag på Peninsula Hotel i det centrale Beijing med 200 deltagere. Her var Kopenhagen Fur vært ved et pelsmodeshow. Pelsmodeshowet var en opvisning i dansk-kinesisk samarbejde, idet de viste pelsstyles var kreeret på Tsinghua Kopenhagen Fur Studio – et designcenter, som Kopenhagen Fur åbnede i Beijing for to år siden i samarbejde med det kinesiske universitet Tsinghua. På centeret bliver kinesiske designstuderende præsenteret for pelsdesign, og de bliver blandt andet undervist af design-udviklerne fra Kopenhagen Studio. På gallaaftenen blev der vist pelse fra fire studerende på Tsinghua Kopenhagen Fur Studio.
Hong Kong-filmstjerne promoverer dansk pels i Kina Hong Kong-filmstjernen Angie Chiu, der er meget begejstret for pels fra Kopenhagen Fur, har indgået et samarbejde med detailvirksomheden Hailansi Fur, som hun skal optræde som såkaldt goodwill-ambassadør for. Den Beijing-baserede detailvirksomhed Hailansi Fur bruger kun skind fra Kopenhagen Fur. Angie Chiu er superstjerne i Asien, og er den mest kendte Hong Kong-filmstjerne. I de sene 1980’ere og tidlige 1990’ere blev TV-serier med Angie Chiu vist i Kina, hvor serierne limede folk fast til tv-skærmene og lagde gaderne øde hen. Og nu skal hun altså promovere dansk pels for de millioner og atter millioner af kinesere, der elsker hende. ”Jeg elsker mode, især den europæiske mode. Årsagen til at jeg har valgt at arbejde sammen med Hailansi Fur er, at deres styles er trendy og meget komfortable. Og kvaliteten er superb, fordi de bruger skind fra Kopenhagen Fur, som jeg er meget begejstret for. Jeg håber, at alle kan finde den ’rigtige’ pelsfrakke, ligesom jeg selv har gjort”, sagde Angie Chiu på et pressemøde, som tiltrak tusindvis af tilhængere og krævede et vagtkorps på 100 mand til at opretholde god ro og orden. Kina på Langelinie Gule læderkjoler, røde leggings med grå lakstiletter og orange pelsørevarmere. Der blev ikke sparet på farverne og det kreative udtryk, da Kopenhagen Fur i samarbejde med Haining China Leather Market præsenterede et overdådigt modeshow på Langelinie Pavillonen i København i efteråret 2008. Kopenhagen Fur har et meget tæt samarbejde med Haining China Leather Market. Det ligger udenfor Shanghai, og samler 2.000 butikker med pels- og lædervarer. Kineserne ønskede at vise, at design også kan udføres i Kina, og pelsene til showet var specielt udvalgt fra Haining China Leather Market. Inspirationen til showet kom fra østen, og catwalken var således holdt i rent guld, hvilket gav et mystisk og overdådigt præg til showet. Der blev samme dag holdt et business-seminar om Kinas vej ind i den kreative økonomi.
Kopenhagen Fur
I Kopenhagen Furs kølekÌldre opbevares minkskind for milliarder, inden de shippes ud i den store verden.
42
REGNSKAB 2007/2008
HOVED- OG NØGLETALSOVERSIGT Årets overskud Stigende skindsalg Prisudvikling Omkostninger til udvalgte foreningsaktiviteter Effektivitet i auktionshuset Udlodning fra kapitalfond Udlodningsprocent STATISTIK
Kopenhagen Fur
44
HOVED- OG NØGLETALSOVERSIGT FOR KONCERNEN 1. november 2007 til 31. oktober 2008
Resultatopgørelsens hovedtal Enhed
2006/07
2007/08
Ændring
Auktionsomsætning Mio. kr.
4.238
5.029
19%
Nettoomsætning Mio. kr.
395
455
15%
Omkostninger og afskrivninger Mio. Kr.
-330
-358
9%
Resultat før finansielle poster Mio. Kr.
65
97
49%
Finansielle poster Mio. Kr.
39
41
5%
Skat Mio. Kr.
-4
-5
13%
Årets resultat Mio. Kr.
100
133
33%
2007
2008
Ændring
13
10
-24%
Balancens hovedtal Enhed Investeringer Mio. kr. Anlægsaktiver i alt Mio. kr.
241
236
-2%
Aktiver i alt Mio. kr.
837
916
9%
Egenkapital Mio. Kr.
578
623
8%
Disponibel udlodning Mio. Kr.
88
112
27%
Ændring
Nøgletal Enhed
2007
2008
Soliditet
%
69,0
68,0
-2%
Forrentning af egenkapital
%
16,8
22,9
36%
Udlodningsprocent
%
14,3
17,2
20%
Medarbejdere
Årsværk
328
340
4%
Antal solgte skind Mio. stk.
16,5
18,6
12%
231
249
8%
Gennemsnitspris for mink Kr.
Note: tal er afrundede
Årsberetning 2007/2008
45
Årets overskud
Årets overskud udgør 132,5 mio. kr. mod 99,5 mio. kr. i 2006/07. Det svarer til en forrentning af egenkapitalen på knap 23 pct.
fører, at koncernens samlede omsætning udgør 5.029 mio. kr. (4.238 mio. kr. i 2006/07), en stigning på knap 19 pct. i forhold til året før.
Kopenhagen Fur udbød og solgte 18,6 mio. skind (2006/07: 16,5 mio. skind) på årets 5 auktioner. I forhold til sidste år udgør stigningen 2,1 mio. skind svarende til 12 pct.
Stigningen i aktivitetsniveauet har medført stigende omkostninger, som dog er begrænset til en stigning på knap 9 pct. i forhold til sidste år.
Udover stigningen i skindtilgang er de opnåede priser for mink steget med 18 kr. fra 231 kr. til 249 kr. Det med-
200
160
120
80
40
0
98/99
99/00
00/01
01/02
02/03
03/04
04/05
OVERSKUD OVERSKUD MIO. DKK
05/06
06/07
07/08
Kopenhagen Fur
46
Stigende skindsalg
Gennem de seneste 8 år har der været en stabilt voksende skindtilgang, hvilket er afgørende for, at auktionshusets ressourcer udnyttes bedst muligt. I forhold til foregående år er tilgangen af danske minkskind steget med 6 pct., mens tilgangen af udenlandske minkskind er steget med hele 32 pct.
Rygraden i udbuddet af kvalitetsskind består af den danske produktion, hvoraf de korthårede typer får en større og større andel. Kopenhagen Fur har nu verdens største udbud af de korthårede minktyper.
20
16
12
8
4
0
98/99
99/00
00/01
01/02
02/03
03/04
04/05
05/06
06/07
ANTAL SOLGTE SKIND I MIO. ØVRIGE SKIND UDENLANDSKE MINKSKIND
DANSKE MINKSKIND
07/08
Årsberetning 2007/2008
47
Prisudvikling
Prisen på minkskind skabes af balancen mellem udbud og efterspørgsel. Verdensmarkedsprisen sættes i USD, og i 2007/08 udgjorde gennemsnitspris godt 50 USD mod knap 42 USD i 2006/07, med andre ord en stigning på godt 20 pct. Prisstigningen var primært drevet af en nedgang i den kinesiske produktion.
Faldet i dollarkursen har imidlertid bevirket, at prisstigningen i USD ikke har haft fuld effekt på prisen i danske kr. Årets gennemsnitspris for samtlige minkskind udgør 249 kr. mod 231 kr. i 2006/07, en stigning på 8 pct.
350 60
300 50 250 40 200
30 150
20
100
50
0
10
98/99
99/00
00/01
01/02
02/03
03/04
04/05
05/06
06/07
UDVIKLING I GENNEMSNITSPRIS PR. MINKSKIND I kr kr
usd
07/08
0
Kopenhagen Fur
48
Omkostninger til udvalgte foreningsaktiviteter
Det internationale samarbejde om vilkårene for pelsdyravl foregår i regi af European Fur Breeders’ Association (EFBA). Dansk Pelsdyravlerforenings bidrag er bestemt af EFBA’s aktivitetsniveau og udgør i lighed med sidste år ca. 1,8 mio. kr. The International Fur Trade Federation (IFTF) varetager pelsbranchens internationale interesser fra auktionshus til detailhandler. Kopenhagen Fur er den vægtigste enkeltbidragsyder til IFTF. Bidraget er afhængigt af auktionsomsætningen, både i forhold til skindpris og antal omsatte skind. I 2007/08 udgjorde Kopenhagen Furs bidrag 27,4 mio. kr. mod 23,1 mio. kr. året før.
De veterinære programmer til fremme af sundheden i danske pelsdyrbesætninger fortsætter. Omkostninger til saneringshjælp er steget med 8,4 mio. kr. som følge af tilbagefald i det nordjyske område samt den vedtagne forhøjelse af satsen til 70 kr. pr. avlsdyr. I alt er udbetalt 15,4 mio. kr. til saneringshjælp og 0,4 mio. kr. til katastrofehjælp. Dansk Pelsdyr Laboratorium har testet 2,8 millioner blodprøver svarende til en stigning på 7 pct. i forhold til 2006/07. Driften af forsøgsfarmen samt samarbejdet med offentlige institutioner om forskning i pelsdyr er af samme størrelsesorden som sidste år.
80
64
48
32
16
0
98/99
99/00
00/01
01/02
02/03
03/04
04/05
05/06
06/07
07/08
mio. kr EFBA
dansk pelsdyr LABORATORIum
sanering og KATASTROFE-
FORSKNING OG FORSØG
HJÆLPSORDNING
Bidrag til IFTF
Årsberetning 2007/2008
49
Effektivitet i auktionshuset
Den stigende skindmængde har medført stigende omkostninger for auktionshuset. Skindmængden er steget 12 pct., mens stigningen i nettoomkostninger og afskrivninger i auktionshuset er begrænset til ca. 5 pct. i faste priser. Investeringsprogrammerne i produktions- og informationsteknologi fortsætter med henblik på at reducere omkostningerne pr. solgt skind yderligere.
25
20
15
10
5
0
98/99
99/00
00/01
01/02
02/03
03/04
04/05
OMKOSTNING PR. solgt SKIND I kr OMKOSTNING PR. solgt SKIND
05/06
06/07
07/08
Kopenhagen Fur
50
Udlodning fra kapitalfond
Størrelsen af årets udlodning beregnes som forskellen mellem Avlernes Kapitalfond efter overskudsdeling og kapitalkravet opgjort i henhold til Dansk Pelsdyravlerforenings love. Avlernes Kapitalfond udgør ved regnskabsårets udgang 622,3 mio. kr. Kapitalkravet beregnes med udgangspunkt i foreningens materielle
anlægsaktiver tillagt 5 pct. af gennemsnittet fra de seneste 3 års auktionsomsætning. Kapitalkravet udgør pr. 31. oktober 2008 510 mio. kr. Der er således 112,3 mio. kr. til disposition for udlodning.
700
600
500
400
300
200
100
0
96/97
97/98
98/99
99/00
00/01
01/02
02/03
03/04
04/05
05/06
EGENKAPITAL OG KAPITALKRAV EGENKAPITAL mio. dkk
KAPITALKRAV
06/07
07/08
Årsberetning 2007/2008
51
Udlodningsprocent
Bestyrelsen har besluttet at imødekomme ansøgninger fra ophørte avlere, som opfylder betingelserne jf. foreningens love, med i alt 6 mio. kr. Alle øvrige andelshavere får en udlodning på 17,2 pct. af kapitalfondsindeståendet svarende til i alt 106,3 mio. kr. Udbetaling finder sted i april 2009.
120 25
100 20
80
15 60
10 40
5
20
0
98/99
99/00
00/01
01/02
02/03
03/04
04/05
05/06
06/07
07/08
Udlodning til medlemmerne mio. kr. UDLODNING mio. dkk
UDLODNINGSPROCENT
0
Kopenhagen Fur
52
STATISTIK
Medlemstal (aktive medlemmer) Landsdel
1.11.2000
1.11.2001
1.11.2002
SP
209
195
184
1.11.2003
1.11.2004
188
159
1.11.2005
1.11.2006
153
150
1.11.2007
1.11.2008
141
131
NP
954
896
832
818
759
714
700
667
633
MP
835
796
751
728
701
647
633
608
555
FSP
656
641
608
581
542
506
495
476
455
2.654
2.528
2.375
2.315
2.161
2.020
1.978
1.892
1.774
I alt
danske Minkskind år
hanner
udbud antal tæver
5.197.125
total
10.431.170
salgs pct. hanner tæver
86
95
total
91
hanner
1997/98
5.234.045
277
1998/99
5.864.042 5.644.945 11.508.987
100
100
100
166
1999/00
5.531.831 5.324.120 10.855.951
100
100
100
253
gns. pris tæver
147
total
toppriser kr. hanner tæver
209
560
300
120
143
330
320
156
206
570
360 470
2000/01
5.206.439
5.103.194 10.309.633
100
100
100
270
148
210
640
2001/02
5.656.956
5.659.111 11.316.067
100
100
100
290
151
221
700 4.100
2002/03
5.746.054 5.725.969 11.472.023
100
100
100
236
139
187
510
990
2003/04
5.710.593 5.809.945 11.520.538
100
100
100
290
173
231
480
750
2004/05
5.959.606
5.917.633 11.877.239
100
100
100
295
186
240
550 1.280
2005/06
6.165.813 6.092.320 12.258.133
100
100
100
378
258
319
610
790
2006/07
6.361.038
6.315.386
12.676.424
100
100
100
311
169
240
630
580
2007/08
6.776.164
6.839.947
13.616.111
100
100
100
318
198
258
650
560
Årsberetning 2007/2008
53
STATISTIK
danske ræveskind år
1997/98
udbudt stk.
salgs pct.
gns pris kr.
381
højeste pris kr.
50.932
87
1.580
1998/99
27.662
100
212
650
1999/00
44.090
99
435
980
2000/01
31.344
98
601
1.310
2001/02
21.628
87
556
1.320
2002/03
15.682
100
434
2.020
2003/04
20.786
100
431
1.510
2004/05
13.436
100
339
1.800
2005/06
7.038
100
448
1.200
2006/07
1.063
100
466
1000
2007/08
947
100
429
820
salgs pct.
gns pris kr.
højeste pris kr.
danske chinchillaskind år
1997/98
udbudt stk.
4.046
90
359
730
1998/99
7.539
91
352
550
1999/00
7.889
99
319
580
2000/01
26.276
97
273
550
2001/02
28.626
93
205
580
2002/03
27.115
96
179
370
2003/04
24.305
100
228
490
2004/05
25.338
100
243
490
2005/06
27.675
100
347
640
2006/07
23.513
100
402
800
2007/08
23.258
100
445
1310
Kopenhagen Furs Ă…rsrapport kan findes pĂĽ kopenhagenfur.com, eller den kan rekvireres ved henvendelse til Kopenhagen Fur.
Årsberetning 2007/2008
55
bestyrelse og direktion
bestyrelse 2007/2008
Erik Ugilt Hansen Formand
Kaj Kristensen Næstformand
Lars Eilertsen
Karsten Beltoft Jørgensen Formand for Nordjyllands Pelsdyravlerforening
John Papsø Formand for Midtjyllands Pelsdyravlerforening
Tage Pedersen Formand for Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening
direktion
Torben Nielsen Adm. direktør
Erik Neergaard Salgsdirektør
Knud J. Vest Formand for Sjællands Pelsdyravlerforening
Kopenhagen Fur
56
kopenhagen furs chefgruppe
Kåre Alfsen Økonomichef
Claus Andersen IT-chef
Leif Bruun Laboratorieleder
Jesper Lauge Christensen Produktionschef
Patrizia Venturelli Christensen Marketing Director
Sander Jacobsen Kommunikationschef
Lars Jensen Sekretariatschef
Peter Kobjevsky Personalechef
Ole B. Larsen Afdelingschef
Bjarne Rasmussen Kvalitetschef
Betina Rebild Udviklingskoordinator
Peter Sandbøl Forskningschef
Brian Tufvesson Kundechef
Inge Østermand Direktionssekretær
Jørgen Østergaard Afdelingschef
Årsberetning 2007/2008
57
Organisation og tillidsvalgte Pr. 1/3–2009
DANSK PELSDYRAVLERFORENING (stiftet 7. december 1930) Bestyrelse Erik Ugilt Hansen Valgt af generalforsamlingen (Formand) Kaj Kristensen Valgt af generalforsamlingen (Næstformand) Lars Eilertsen Valgt af generalforsamlingen Karsten Beltoft Jørgensen Valgt af Nordjyllands Pelsdyravlerforening John Papsø Valgt af Midtjyllands Pelsdyravlerforening Tage Pedersen Valgt af Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening Knud J. Vest Valgt af Sjællands Pelsdyravlerforening
Dansk Pelsdyravlerforening/ Kopenhagen Fur Langagervej 60, 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1000 mail@kopenhagenfur.com kopenhagenfur.com Adm. direktør: Torben Nielsen Salgsdirektør: Erik Neergaard
Dansk Pelsdyr Laboratorium Langagervej 74, 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1000 Fax: 4326 1010
Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forskningscenter Herningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro Forskningschef: Peter Sandbøl PFC´s Bestyrelsesudvalg Kaj Kristensen, Tjæreborg (Formand) Simon Schmidt Nielsen, Løkken (Næstformand)
Bent B. Østergaard, Ringkøbing Peter Brøndum, Engesvang Jørgen Jensen, Ørbæk Niels Lyngs, Thyholm Flemming Stjernegaard, Højby Sj. Hans Erik Nielsen, Sæby Carsten Sørensen, Esbjerg Koordinationsudvalget Lektor Niels Enggaard Hansen Københavns Universitet Lektor Leif Lau Jeppesen Københavns Universitet Fungerende forskningschef Flemming Bager Danmarks Fødevareforskning Seniorforsker Anne Sofie Hammer Danmarks Fødevareforskning Forskningsleder Peer Berg Århus Universitet Institutleder Hans Henrik Dietz Københavns Universitet Formand Kaj Kristensen PFC Næstformand Simon Schmidt Nielsen PFC Formand Jørgen Pedersen Dansk Pelsdyr Foder Formand Erik Ugilt Hansen Kopenhagen Fur/Dansk Pelsdyravlerforening Adm. direktør Torben Nielsen Kopenhagen Fur/Dansk Pelsdyravlerforening
Vurderingsudvalget for auktionerne Anders Tønning, Slagelse (formand) Bjarne Bramsen Ravn, Holstebro Bjarne Toft, Hirtshals Chr. Jensen, Åbybro Carsten Schmidt, Janderup John Elling, Strandby John Junge, Grindsted Svend-Ove Hamburger, Hvide Sande
Kopenhagen Fur
58
Landsdelsforeninger under Dansk Pelsdyravlerforening
Annelise Vest, Frederikssund Morten Hansen, Roskilde
Nordjyllands Pelsdyravlerforening (Oprettet 1937)
Ræveavlerforeningen Georg Larsen, Års (formand)
Bestyrelse Karsten B. Jørgensen, Nibe (formand) Jørgen Westergaard, Åbybro (næstformand) Kaj Beilegaard Christensen, Åbybro Kjeld V. Larsen, Storvorde Bjarne Pedersen, Bindslev John Trier Rasmussen, Brønderslev Ole Jørgensen, Frederikshavn Midtjyllands Pelsdyravlerforening (Oprettet 1937) Bestyrelse John Papsø, Kjellerup (formand) Jørgen Østergaard Jensen, Vinderup (næstformand) Anders Kvist Jensen, Hvide Sande Kent Troldtoft Pedersen, Ørnhøj Mads Houe, Thyholm Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening (Oprettet 1944) Bestyrelse Tage Pedersen, Hedensted (formand) Jørgen Jensen, Ørbæk (næstformand) Kaj Kristensen, Tjæreborg Henning Christensen, Esbjerg Hans Gejl Pedersen, Vejen
Sjællands Pelsdyravlerforening (Oprettet 1937) Bestyrelse Knud J. Vest, Jyllinge (formand) Finn Nielsen, St. Merløse (næstformand) Erik Christensen, Slagelse
Chinchilla Nordjyllands Chinchilla Henrik Larsen, Østervrå (formand) Midtjyllands Chinchilla Knud Erik Mortensen, Kjellerup (formand) DC2 SYD Johannes Edlefsen, Tønder (formand) DC2 SJÆLLAND Helle Johansen, Præstø (formand)
Årsberetning 2007/2008
59
Danske Søren Bach har gjort sig internationalt bemærket med sine farvestrålende hatte kreeret i samarbejde med Kopenhagen Studio. Et eksempel er denne styrthjelm i mink.
Kopenhagen Fur
60
ENGLISH SUMMARY
The total turnover in the financial year 2007/08 was DKK 5 billion. The profit for the year was DKK 132.5 million, which was up DKK 34 million from the previous financial year’s profit of DKK 99.5 million. Mink prices rose 20 per cent in USD, the trade’s currency. However, in Danish kroner the increase in mink prices was partly neutralized by the weakened US dollar. In DKK the average mink price was 249 in 2007/08 compared to 231 in 2006/07. The price increase was driven by a smaller Chinese mink production whereas mink production in other fur producing countries was stable. The season commenced with a certain level of anxiety in December 2007. Retail sales were disappointing, the fur market was characterized by uncertainty, and mink skins produced in China were sold at DKK 100 – an unheard low price. This lead to prices falling 18 per cent at Kopenhagen Fur’s auction in December. Shortly after, the market picked up caused by three weeks of harsh winter on the main markets China and Russia. This lead to a renewed feeling of optimism in the fur trade and at Kopenhagen Fur’s auction in February, skin prices rose 30 per cent. The offering consisted of 3.4 million mink skins. At the subsequent auction in April, 4.6 million mink skins were up for sale. This auction saw a new record in the number of mink skins offered in just one day: On April 10, 2.6 million mink skins were offered and, more importantly, sold. Prices were stable compared to February. Prices fell at two subsequent international fur auctions, but Kopenhagen Fur was able to maintain a stable price level at the June auction compared to the auction in April. The sales season ended strongly in September with skin prices increasing 23 per cent. The fur market was confident and had high expectations for the retail season 2008/09. Hopes turned out to have been too high with the financial crisis shaking the world economy and forcing consumers to spend less. When the present auction season, 2008/09, began, the fur market was in a state of great uncertainty resulting in prices dropping 20 per cent at Kopenhagen Fur’s December auction. Moreover, a mere 20 per cent of the offering was sold. At this point the Russian market had
come to a standstill and the Chinese market was halting way behind. Again, winter turned out to be the factor that kicked off the fur retailing season with temperatures going way below zero in most parts of the northern hemisphere. So far, Chinese luxury consumers seem to be more or less unaffected and Europe and the US have surprised positively. Russia is still highly affected by the economic crisis. At Kopenhagen Fur’s auction in February 2009 an offer of 3.5 million mink skins was sold at a price decrease of 12.5 per cent compared to December. This was a very positive market development in light of the on-going economic downturn. WORLD PRODUCTION OF MINK SKINS The strong consumer demand for fur skins, which led to a record high average skin price in 2005/06, also encouraged increased fur skin production worldwide, resulting in the highest ever mink production of 57 million skins in 2007. Especially Chinese mink production saw a boom, reaching an output of staggering 20 million mink skins in 2007. Most of the Chinese fur farms are small scale operations with low profit margins and little financial lifeline, and therefore highly sensitive to market changes and react promptly to price deflations. Consequently, Chinese mink production in 2008 decreased to an estimated 13 million mink skins. The world production in 2008 was 51.3 million mink skins, with Denmark producing 14 million skins, unchanged from the previous year QUALITY AS COMPARATIVE ADVANTAGE Due to their strong organisational structure and cooperation within research, consultancy and feed production, Danish fur breeders claim an international leadership in terms of high quality mink skins. Danish fur farmers need to remain focused on quality as their ability to produce high quality skins gives them a comparative advantage. By continuing to focus on the production of high quality skins, Danish farmers will be well braced for international competition. HIGH-TECH SORTING Consistent sorting of impeccable quality is adamant for Kopenhagen Fur to retain its reputation as the world’s largest and most reliable fur auction house. A backbone of experienced and highly skilled sorters ensures an
Ă…rsberetning 2007/2008
accurate and sophisticated sorting that is second to none. To help them sort growing quantities of skins, Kopenhagen Fur’s sorters are assisted by state-of-theart technology that allows them to optimise the sorting processes and refine the sorting criteria. Entering the new millennium, Kopenhagen Fur introduced the first technological revolution in the year 2000 when it implemented computerised colour sorting, freeing thousands and thousands of man-hours. Computerised colour-sorting has now been upgraded to include sorting for clarity. X-ray machines that can accurately measure skin and hair length are currently being developed along with robots that pick up skins one by one and move them to the conveyor belt. In addition to alleviating the daily manual work demand of Kopenhagen Fur’s sorters, the sorting technology has helped refine the sorting of skins to a level of accuracy that manual sorting could never have achieved. LABELS WITH ORIGIN ASSURED Kopenhagen Fur has introduced new label designs to integrate the newly launched, international Origin Assured programme (OA) with the existing four Kopenhagen Fur quality labels. The Kopenhagen Fur labels are a two-fold consumer assurance. It is an assurance both that the fur is of superior quality and an assurance that the fur has been produced in countries where fur farming is regulated. Origin Assured is an initiative launched by the International Fur Trade Federation (IFTF) jointly with Kopenhagen Fur and the three other international fur auction houses. Only fur skins from countries where local or national regulations or standards governing fur production are in force can be labelled OA.
61
Kopenhagen Fur
62
Kopenhagen Fur nåede en auktionsomsætning på 5 mia. kr. i 2007/08. Resultatet blev på 132,5 mio. kr. Det svarer til en stigning på 33 pct. i forhold til året før. Gennemsnitsprisen på danske minkskind blev 258 kr. mod 240 kr. året før. For hele minkkollektionen, det vil sige inklusiv minkskind fra udlandet, blev gennemsnitsprisen 249 kr. mod 231 kr. året før. Kopenhagen Fur øgede skindmængden med over to mio. skind, så det samlede skindudbud blev på 18,6 mio. skind. Det samlede minksalg steg igen og endte på 17,9 mio. skind, og heraf var 13,5 mio. produceret i Danmark. Kopenhagen Fur havde pr. 1. november 2008 1.774 andelshavere, og antallet af pelsdyrfarme i Danmark var i 2008 på 1.564 med et gennemsnitligt antal avlsdyr på 1.754. Verdensproduktionen af minkskind faldt fra 57 mio. skind i 2007 til 51,3 mio. skind i 2008. Faldet er alene sket i Kina, og Danmark har således befæstet positionen som verdens største minkproducerende land. Danske pelsdyravlere producerer de suverænt bedste minkskind i hele verden og bliver belønnet med en højere gennemsnitlig skindpris end konkurrerende pelsdyravlere. Kopenhagen Studio har sat fokus på accessories med henblik på at udvide brugen af pels. Det sker gennem nye samarbejder og ved at stille designs til rådighed for producenter mod betaling af royalties. Kopenhagen Furs fire kvalitetslabels er blevet integreret med det internationale OA-mærke, som garanterer, at pelsværk er produceret under regulerede forhold.
kopenhagenfur.com