8;H;JD?D= '%%+$%, 96CH@ E:AH9NG6KA:G;DG:C>C< $ @DE:C=6<:C ;JG 6CCJ6A G:EDGI '%%+$%,
Kopenhagen Fur
Kopenhagen Fur nåede en auktionsomsætning på 4,2 mia. kr. i 2006/07. Resultatet blev på 100 mio. kr. på trods af den faldende verdensmarkedspris på minkskind. Gennemsnitsprisen på danske minkskind blev på 240 kr. Kopenhagen Fur øgede skindtilgangen, så det samlede antal skind udbudt på auktion passerede 16,5 mio. Det samlede minksalg steg igen og endte på 16,1 mio. skind, heraf var godt 12,7 mio. produceret i Danmark. Kopenhagen Fur havde 1.892 andelshavere (opgjort pr. 1. november 2007), og antallet af pelsdyrfarme i Danmark var pr. februar 2007 på 1.704 med et gennemsnitligt antal avlsdyr på 1.631. Skindsorterere fra Kopenhagen Fur er blevet uddannet til at assistere pelsdyravlerne ved udvælgelse af avlsdyr. Sammen besidder sorterere og avlere en uovertruffen skindekspertise.
Aktivitetsniveauet i Kopenhagen Studio har været højt og pels med et dansk præg har været på podierne under modeugerne i Paris, New York, London og Milano. Studerende fra Kopenhagen Furs Studio i Kina har besat både 1. og 2. pladsen i en prestigefyldt kinesisk designkonkurrence. Kopenhagen Furs fire kvalitetslabels er blevet suppleret med det internationale OA-mærke, som garanterer, at pelsværk er produceret under regulerede forhold. Som følge af en reduktion i avlsdyrbestanden i Kina ventes den samlede verdensproduktion af minkskind at falde i 2008. Robotteknologi og anden teknologiudvikling udbredes hastigt, både i auktionshuset og på de enkelte farme.
Kopenhagen Fur
TOKLUM by Cecilie Toklum er Danmarks førende designer af luksussko til kvinder. I samarbejde med Kopenhagen Studio har Cecilie Toklum kombineret pels og sko.
Kopenhagen Fur
Indhold
04. 06. 12. 14. 16. 18. 20. 22. 24. 26. 27. 30. 32. 34. 36. 38. 41. 50. 53. 54. 55. 58.
Flotte resultater i et usikkert auktionsår Salg og produktion Verdensproduktionen af minkskind toppede Dansk pelsdyravl i global førerposition Kvalitet som konkurrenceparameter Rationel farmdrift Røntgensyn i sorteringen Kopenhagen Fur arbejdsmiljøcertificeret Gæster i årets løb Certificering af butikker i Kina Tsinghua Kopenhagen Studio Gallaaften med prins Joachim i Shanghai Russisk forkærlighed for pels Russiske designere i Kopenhagen Studio Kendte danske ansigter OA integreres i Kopenhagen Furs labels Regnskab 2006/07 Statistik bestyrelse og Direktion kopenhagen furs Chefgruppe Organisation og tillidsvalgte English summary
Kopenhagen Fur
Flotte resultater i et usikkert auktionsår
Beretningsåret 2006/07 blev et fornuftigt år for de danske pelsdyravlere. Men dog et år, hvor alle positive og negative signaler om markedet kom i spil. Kopenhagen Fur manifesterede sig endnu engang som den internationale pelsbranches solide fundament ved at tage ansvar for sorteringsudvikling, salgsstrategi og produktudvikling, og kunder og skindleverandører behandles helt ens efter faste spilleregler. Det står der respekt om, og de opnåede resultater er særdeles flotte. Skindtilgangen er steget med tre pct. til i alt 16,5 mio. skind. De opnåede skindpriser er også i top. Produktionen er som helhed forløbet fint på næsten alle farme. Der har været et sædvanligt godt hvalperesultat, en vækstsæson med få problemer, en foderforsyning med tilstrækkelige omend dyrere råvarer, men af høj kvalitet. Pelsningsarbejde og skindresultat var endnu bedre end den foregående sæson. Eneste minus var udviklingen på plasmacytoseområdet, hvor der forekom uforklarlige tilbagefald i enkelte områder. Den dårlige udvikling er accelereret yderligere i indeværende sæson, og det giver anledning til endnu en revurdering af strategien for bekæmpelse af plasmacytose. Vores markedsføring, med aktiviteterne fra Kopenhagen Studio som frontløber, har kreeret megen ny og spændende produktudvikling, som fanger de mange besøgende designeres og modehuses interesse. Vi kan se, at de såede frø spirer, og at de skaber endnu mere interesse for vort fantastiske produkt. Vores markedsføring er en løbende proces, hvor vi skal finde balancen mellem at være traditionel og nytænkende. Der findes heldigvis ingen facitliste på området, så det gælder løbende om at udvise stor kreativitet. Vi har i årets løb deltaget i mange arrangementer verden over, og det har givet fine resultater med god omtale af Kopenhagen Fur. Ligeledes har der været mange besøgende i Kopenhagen Studio og i auktionshuset fra store dele af det omgivende samfund, Kongehus, Folketing, erhvervsliv, foreninger med mere. Og jeg vil ikke undlade at udtrykke min glæde over de tilkendegivelser, de besøgende kommer med om vores erhverv. Alle er stolte over det flagskib, som Danmark kan fremvise internationalt. Efter pristilpasningen i efteråret 2007 tyder det på, at verdensmarkedsproduktionen i 2008 totalt bliver lidt mindre. Den største reduktion finder sted i Kina, mens
de fleste andre betydende producentlande vil have en næsten uforandret produktion. Det vil alt andet lige betyde en prisstabilisering hen over indeværende års auktionsforløb. Vi kan glæde os over, at priserne fra land til land viser, at danske skind opnår en særdeles god merpris i forhold til de fleste lande, vi konkurrerer med. Det er også nødvendigt, fordi det danske omkostningsniveau er noget højere end hos vore konkurrenter. Regnskabstal fra flere landbrugscentre har sammenfaldende vist, at det er nødvendigt med en gennemsnitspris på godt 230 kr. for at få balance i regnskabet. Derfor bør hver enkelt pelsdyravler i egen interesse bruge mere tid på at gennemgå sine omkostninger med henblik på at nedsætte produktionsprisen. Sammen med kollegaer og eventuelt rådgivere bør man finde områder med besparelser, der gør hverdagen lettere og indtjeningen bedre. For auktionshuset venter mange spændende udfordringer. Skindtilgangen er steget pænt gennem de seneste år på grund af god sortering og fine auktionsresultater. I denne sæson viser prognoserne, at vi slår alle rekorder i skindtilgang. Denne anerkendelse skal vi være stolte af, men vi skal også være ydmyge overfor den udvikling. Samtidig skal vi sørge for at videreudvikle den nødvendige teknologi, der giver os konkurrenceevne på omkostningssiden. Det er mit indtryk, at flere og flere danske avlere bliver mere og mere professionelle, forstået på den måde, at man hele tiden har økonomisk optimering i baghovedet for hvert tiltag, man gennemfører. Dette betyder samtidig, at man konstant har dyrenes trivsel på nethinden, fordi et velpasset dyr giver langt det bedste totale udbytte, såvel økonomisk som i forhold til egen glæde over driften. Danske pelsdyravleres styrke gennem årene har været at se udfordringerne i tide, forholde sig til dem og løse dem bedst muligt - gerne i fællesskab. Forude venter nye udfordringer, nogle kender vi, mens andre endnu er ukendte. Uanset hvad, der kommer, er jeg ikke i tvivl om, at dansk pelsdyravl vil udvikle sig og vokse sig endnu stærkere, hvis vi er i stand til at fastholde og udbygge den stærke organisering. Erik Ugilt Hansen Formand for Dansk Pelsdyravlerforening/Kopenhagen Fur
Kopenhagen Fur
Kopenhagen Fur
Salg og produktion
Efter rekordsæsonen 2005/06 med en gennemsnitspris på 319 kr. på danske minkskind, blev der i december 2006 taget hul på sæsonen 2006/07. Og ret hurtigt blev rekordernes år afløst af usikkerhed og prisjusteringer på pelsmarkedet. Ikke desto mindre endte året med en gennemsnitspris på danske minkskind på 240 kr. Auktionssalget i beretningsåret blev indledt med december-auktionen 2006. På auktionen faldt priserne seks pct. i forhold til den foregående auktion, men samtlige skind blev dog solgt til en høj pris med et gennemsnit på 325
kr. Den usædvanligt milde vinter lagde en dæmper på auktionssalget, men det blev først på februar-auktionen, at det dårlige detailsalg for alvor slog igennem. På dette tidspunkt var der opstået en betydelig usikkerhed i branchen, og kun 41 pct. af Kopenhagen Furs udbud på godt tre mio. minkskind blev solgt. Priserne faldt 20 pct. sammenlignet med auktionen i december. Den bratte opbremsning var afstedkommet af forårslignende vintertemperaturer. I Rusland, hvor permafrost og ufatteligt kolde vintre gør pels til en nødvendighed, holdt
tabel 1. indleveringen af skind 2004-2007 2004/2005
2005/2006
2006/2007
Danske mink Black
1.111.394
1.021.050
1.051.552
Brown/Glow
5.835.502
6.271.627
5.806.650
Mahogany
1.639.113
2.048.698
1.858.921
Pastel
155.338
164.349
146.755
Pearl
806.562
811.469
1.077.766
Silverblue
335.561
349.495
441.772
Sapphire
403.824
325.276
327.341
Violet
19.964
16.878
20.655
Palomino
43.638
54.426
109.979
White
695.323
731.175
1.112.246
Alle Cross
313.629
469.959
828.634
Andre mink
127.359
126.373
146.782
11.896.792
12.200.998
12.709.245
14,6
15,2
16,1
Blåræve
6.723
2.534
88
Sølvræve
3.284
2.730
490
Shadow/hvide ræve
1.458
369
22
Bluefrost ræve
1.325
535
60
I alt danske mink Mink total i mio. Danske farmræve
Øvrige ræve I alt danske farmræve Farmræve total
728
759
358
13.518
7.007
1.018
136.585
81.463
50.910
Danske chinchilla
25.238
29.119
23.513
Chinchilla total
70.679
66.340
52.627
3.894
4.835
5.473
Rex kaniner
Kopenhagen Fur
Kopenhagen Fur
vinteren sig langt væk. Det samme gjorde sig gældende i Kina og USA - og hele den nordlige halvkugle i øvrigt - og det slog igennem på detailmarkedet, som gik mere eller mindre i stå. Allerede ved tilmeldingen til februarauktionenen kom det første fingerpeg; året før deltog 400 kunder på auktionen mod kun 280 kunder denne februar.
Det pressede marked i 2006/07 har betydet yderligere forskel i prisen på skind af dårlig og høj kvalitet. Skind af høj kvalitet har klaret sig bedre i konkurrencen end skind af dårlig kvalitet. Skind med korte dækhår og tæt underuld har også haft en tendens til at klare sig bedre i konkurrencen.
På de efterfølgende internationale auktioner faldt priserne yderligere 20 pct. Udstillerne på de internationale pelsmesser i Hongkong og Milano kom også til at mærke det faldende detailsalg. Detailhandlernes lagre var langt fra tømte, og derfor disponerede de meget forsigtigt på messerne.
Markedet for chinchilla-skind var temmelig upåvirket af markedsudviklingen for minkskind, og denne skindtype blev endnu engang solgt til høje priser. Kopenhagen Furs udbud af chinchilla-skind overgås ikke af andre udbydere i forhold til farvetegning og kvalitet. Prisfastsættelsen er desuden stærkt afhængig af garvningen, og Kopenhagen Furs chinchilla-skind er garvet hos verdens bedste chinchillagarveri.
På Kopenhagen Furs april-auktion var udbuddet på 4,3 mio. minkskind. Auktionen var imødeset med stor spænding både af danske avlere, men også af den samlede branche, fordi det forventedes, at auktionen ville give svar på, om verdensmarkedsprisen var fundet, og om udbud og efterspørgsel igen var i balance. På de mellemliggende internationale auktioner var priserne faldet yderligere, men i kraft af Kopenhagen Furs størrelse, var de internationale opkøberes fokus rettet mod Kopenhagen Fur og april-auktionen. Til alles tilfredshed forløb auktionen godt, samtlige skind blev solgt, og verdensmarkedsprisen fandt et nyt niveau. Prisen på skind fik endda et lille nøk opad i forhold til de forudgående internationale auktioner. På juni-auktionen var branchen præget af fornyet optimisme og tro på markedet. På seks salgsdage udbød og solgte Kopenhagen Fur fem mio. minkskind, og prisen på minkskind steg ni pct. Næsten 500 kunder var mødt op, og omkring halvdelen af dem var fra Hongkong/ Kina. Den asiatiske tilstedeværelse på auktionen var tilbage i normal gænge. Salgssæsonen sluttede med september-auktionen, hvor 4,5 mio. minkskind blev udbudt. Samtlige skind blev solgt med en mindre priskorrektion i nedadgående retning. Efter beretningsårets afslutning har pelsmarkedet indhentet det fortabte. Vinteren indfandt sig i 2007/08 med stort salg i detailleddet til følge.
Det internationale marked for ræveskind ligger forsat underdrejet. Det har ikke været lønsomt for ræveavlerne at producere blåræve, mens markedet for sølvræve og mutationsræve har været en smule bedre. Det er en stor produktionsstigning i Kina, som har medført denne udvikling på markedet for ræveskind. I løbet af de fem auktioner i beretningsåret blev der i alt solgt 16,1 mio. minkskind. Det samlede udbud var på 16,5 mio. pelsskind. Det kinesiske og russiske marked har domineret auktionerne, men lande som Grækenland og Korea har også været aktive købere. Skindk valitet og sortering Kopenhagen Fur modtog i beretningsåret godt 12,7 mio. danske minkskind til sortering. Der var en flot fremgang i kvaliteten af de opsorterede skind. Andelen af kvaliteten Kopenhagen Platinum steg fra 28 pct. til 32 pct. Den samlede andel af kvaliteterne Kopenhagen Platinum og Kopenhagen Burgundy steg fra 72 pct. til 78 pct. for hanskind og fra 76 pct. til 80 pct. for tæver (Se Tabel 2). Kopenhagen Purple er inkluderet i procenttallet for tæver. Andelen af de korthårede minkskind, Velvet, er steget igen, og denne type nu udgør over 30 pct. i hovedtyperne. Velvet-skind opnår en pæn merpris i forhold til Classic, som er skind med normal hårlængde. Samtidig
Kopenhagen Fur
er andelen af Kopenhagen Platinum og Kopenhagen Burgundy forholdsvis høj i Velvet-skindene, og dermed øges den samlede andel af Kopenhagen Platinum og Kopenhagen Burgundy skind. Foruden kvalitet er størrelse en vigtig parameter i prisfastsættelsen af minkskind. I de senere år har danske pelsdyravlere opnået at producere stadigt større skind. I beretningsåret blev størrelsesfordelingen på tæver fastholdt, mens der var en lille tilbagegang i størrelsen på hanner (Se Tabel 3). T ypefordeling Black: Typens andel af den samlede danske produktion var uændret 8 pct. Andelen af Velvet steg i hanner fra 32 pct. til 35 pct. og i tæver fra 27 pct. til 32 pct. Mahogany: Typens andel af den samlede danske produktion var 13 pct. mod 14 pct. året før. Andelen af Velvet steg i hanner fra 28 pct. til 31 pct. og i tæver fra 27 pct. til 30 pct.
Andelen af Velvet i hanner steg fra 26 pct. til 30 pct. og i tæver fra 24 pct. til 28 pct. Øvrige typer: Andelen af Pearl udgjorde 8 pct. mod 6 pct. året før, og dermed er typen større end Black. White udgjorde 9 pct. mod 6 pct., og typen har således overgået andelen af Black og Pearl. Sapphire er uændret på 3 pct. Silverblue er uændret på 3 pct. Pastel udgjorde 1 pct. mod 2 pct. året før, og Cross mink udgjorde 7 pct. mod 3 pct. året før. Avl sdyr i 2007 Dansk pelsdyravl har i de senere år oplevet en stabil vækst i produktionen. Denne vækst er fortsat, og antallet af avlstæver steg således i beretningsåret til 2,779 mio. avlstæver. Det svarer til en stigning på lidt over fire pct. Antallet af avlstæver opgøres hvert år i april, og tallet danner således baggrund for den skindproduktion, som udbydes i salgssæsonen 2007/08. Ændringerne i antal minkavlstæver kan aflæses i Tabel 4.
Brown/Glow: Typens andel af den samlede danske produktion var 46 pct. mod 53 pct. året før.
Parallelt med udviklingen i det øvrige landbrug vokser de enkelte minkbesætninger, samtidig med at der bliver
Tabel 2. Kvalitetsfordeling Mink
Tabel 3. størrelsesfordeling mink
Hanner
Tæver
Hanner
Tæver
Platinum og Burgundy
Platinum og Burgundy
Str. 00 og større
Str. 2 og større
År
i % af regulære skind
i % af regulære skind
År
i%
i%
2000/01
68
77
2000/01
41
59
2001/02
70
77
2001/02
48
68
2002/03
71
77
2002/03
53
74
2003/04
74
77
2003/04
59
77
2004/05
75
78
2004/05
40
83
2005/06
72
76
2005/06
78
89
2006/07
78
80
2006/07
76
89
Kopenhagen Fur
10
Kopenhagen Fur
11
færre minkfarme. Den gennemsnitlige minkfarm havde i 2007 1.631 tæver mod 1.545 i 2006. Antallet af farme faldt fra 1.727 i 2006 til 1.704 i 2007. Udviklingen forventes at accelerere på grund af de strammere miljøkrav, som betyder, at farme med under 600 avlstæver nu også skal installere miljøanlæg. Det forventes dog, at produktionen vil holde sig stabil.
rævetyper har været godt betalt i modsætning til for eksempel blåræve, som har ikke har været betalt på et lønsomt niveau. Antallet af rævefarme var uændret på 35 i 2007 i forhold til 2006.
Ræveavlen i Danmark har gennem de senere år været for nedadgående. I 2007 fandt der dog en mindre udvidelse sted i antal avlstæver fra 3.206 til 3.984 (Se Tabel 5). Udvidelsen er især sket i mutationsræve, hvor visse
De høje priser på chinchilla-skind har inspireret de danske chinchilla-avlere til en mindre udvidelse. Antallet af avlstæver rundede således 12.271 i 2007 mod 11.829 året før (se Tabel 6). Samtidig er antallet af farme faldet fra 66 til 62, og den enkelte farm er altså blevet lidt større. Gennemsnitsstørrelsen i 2007 var 198 avlstæver mod 179 året før.
Tabel 4. Antal minkavlstæver 2005-2007 (tal i 1.000)
Tabel 5. Antal ræveavlstæver 2005-2007
Type
Type
2005
2006
2007
283
296
325
1.119
1.092
1.133
393
370
378
Pastel
38
43
31
Pearl
Black Brown/Glow Mahogany
200
247
244
Silverblue
72
91
106
Sapphire
105
103
89
White
191
261
278
5
6
8
10
10
9
Violet Blue Iris Jaguar Diverse Cross Andre I alt Note: Tal er afrundede.
5
5
3
67
112
114
21
27
59
2.510
2.663
2.779
2005
2006
2007
Blåræve
1.000
500
700
Sølvræve
2.900
2.200
2.200
650
500
1.100
4.500
3.200
4.000
Andre ræve I alt Note: Tal er afrundede.
Tabel 6. Antal chinchillaavlstæver 2005-2007 Type
Chinchilla Note: Tal er afrundede.
2005
2006
2007
12.300
11.800
12.300
Kopenhagen Fur
12
Verdensproduktionen af minkskind toppede
Produktionen af minkskind nåede det højeste antal nogensinde i 2007. I samtlige minkproducerende lande har pilen peget på vækst i produktionen på grund af den stigende efterspørgsel, der kulminerede med den rekordhøje minkpris i 2005/06. En opgørelse over produktionen i 2007 viser, at produktionen er nået over 57 millioner minkskind (Se Tabel 7). Sidst minkproduktionen kulminerede, var i slutningen af 1980’erne, hvor verdensproduktionen var på knap 50 millioner skind. Siden faldt produktionen til under 30 millioner skind i begyndelsen af 1990’erne, men i slutningen af 1990’erne begyndte produktionen igen at stige. Udviklingen har især været drevet af de voksende økonomier i Rusland og Kina, hvor velstandsudviklingen har betydet, at stadig flere mennesker har fået smag for og mulighed for at købe luksusprodukter.
mellem 10 og 12 millioner minkskind i 2008. Dette er en væsentlig reduktion i forhold til estimatet for 2007, som lød på omkring 20 millioner minkskind. Dette tal kan dog have været sat for højt. I 2008 ventes den samlede verdensproduktion at falde med op imod 10 millioner minkskind. Den største enkeltfaktor er naturligvis faldet i den kinesiske produktion. I de fleste af de øvrige minkproducerende lande, herunder Danmark, vil produktionen formentlig stige en smule.
Den danske produktion af minkskind nåede i 2007 op på 14 mio. skind. Stigningen i forhold til 2006 var på 500.000 skind. De foregående år har budt på lignende, moderate stigningstakster. De øvrige nordiske lande har også oplevet tilsvarende mindre stigninger. Danmark er den suverænt største producent i Norden med Finland som den næststørste producent med en produktion på 2,1 mio. minkskind i 2007. Den samlede skandinaviske produktion var på godt 18 mio. minkskind. I de øvrige europæiske lande, samt i USA og Canada, har produktionen også været stigende. Det er dog i Kina, at den største produktionsstigning har fundet sted. Tallene for den kinesiske produktion er imidlertid behæftet med meget stor usikkerhed. Der bliver ikke lavet officielle statistikker, og skindene bliver ikke omsat gennem auktionssystemet. Estimatet for produktionens størrelse er derfor blevet til via efterretninger fra garverier og andre aktører i den kinesiske pelsbranche. Den kinesiske minkproduktion finder sted i provinserne Shandong, Hebei og Liaoning. En meget stor del af produktion foregår på mindre farme med ganske få avlsdyr. Disse farme reagerer lynhurtigt på prisændringer, og de til tider turbulente forhold på pelsmarkedet i beretningsåret har fået den konsekvens, at den kinesiske minkproduktion bliver reduceret i indeværende år. Et kvalificeret skøn lyder på en kinesisk produktion på
tabel 7. minkproduktion (Tal i 1.000)
Danmark Finland
2004
2005
2006
2007
12.500
12.900
13.500
14.000 2.100
1.700
1.800
1.800
Island
150
165
160
170
Norge
350
400
450
600
Sverige
1.400
1.450
1.500
1.500
Holland
3.250
3.500
3.700
4.300
USA
2.600
2.700
2.850
2.900
Canada
1.700
1.900
2.100
2.300
Kina
6.500
8.000
15.000
20.000
SNG/Baltikum
3.300
4.000
4.500
5000
Polen
1.600
1.900
2.200
2.800
Andre Global produktion
1.200
1.400
1.550
1.800
36.250
40.115
49.310
57.470
Kopenhagen Fur
13
Kopenhagen Fur
14
Dansk pelsdyravl i global førerposition
Som udgangspunkt står dansk pelsdyravl i en stærk position i den internationale konkurrence om produktion og salg af minkskind. Erhvervets organisering er unik i en global sammenhæng. Dansk pelsdyravl har en stærk organisering med tæt samspil mellem auktionshus, forskning, rådgivning, foderproduktion, erhvervspolitisk interessevaretagelse med mere. Organiseringen skaber udvikling og en meget høj grad af vidensdeling blandt danske pelsdyravlere. Dette ses ikke i tilnærmelsesvis samme grad i de andre minkproducerende lande. Men som det fremgår af opgørelsen over verdensproduktionen af minkskind, er den danske førerposition ikke nogen naturgiven ting. I 2007 overgik størrelsen af den kinesiske produktion den danske, og det betyder, at danske pelsdyravlere er nødt til at skærpe profilen for at holde sig i førersædet. Allerede nu har prisudviklingen på minkskind nedsat den kinesiske produktion, men der er ingen tvivl om, at Kinas betydning for minkproduktionen vil være markant også i fremtiden. Selvom den massive kinesiske produktionsudvidelse måske godt kan virke noget truende, er det vigtigt at holde fast i, at danske pelsdyravleres udgangspunkt for at klare den øgede konkurrence er god. Beregninger baseret på omkostninger ved minkproduktion og salgspriser for Danmark og Kina viser, at danske avlere er langt bedre rustet til at klare et prisfald. Kinesiske pelsdyravlere har relativt høje omkostninger, især på foderet, og priserne på kinesiske skind er væsentligt lavere end på danske skind på grund af den store forskel i skindkvaliteten.
I den nuværende markedssituation befinder en del kinesiske avlere sig i en urentabel situation, mens danske avlere fortsat har en tilfredsstillende indtjening. Det relativt høje kinesiske omkostningsniveau og prisudviklingen på minkskind førte til reduktion på mange kinesiske minkfarme sidst i 2007. Økonomien strammede til og mange kinesiske avlere måtte sælge deres produktion med tab. Udviklingen i markedet og den stigende produktion har ydermere betydet, at prisforskellene mellem skind af forskellige kvaliteter er blevet mere markante. Stigningen i produktionen har især betydet, at der er kommet flere skind på markedet af dårlig kvalitet, og derfor er der forholdsvis færre skind af høj kvalitet. Dette er til de danske pelsdyravlere absolutte fordel og betyder, at danske skind kan oppebære en relativt høj pris også i tider med usikkerhed på pelsmarkedet. Danske pelsdyravlere kan ikke konkurrere på lave omkostninger og billige skind, men derimod på skind af suveræn høj kvalitet, som forbrugerne er villige til at give en merpris for. Det er derfor vigtigt at fastholde og udvikle kvalitetsniveauet på danske minkskind.
Kopenhagen Fur
15
Kopenhagen Fur
16
Kvalitet som konkurrenceparameter
Udstyret med kedeldragter og handsker og, vigtigst, bevæbnet med et par skarpe øjne drog en mindre hær af skindsorterere ud i det danske minkland i november og december 2007. Skindsortererne skulle i fællesskab med pelsdyravlere udvælge avlsdyrene til næste års produktion, inden pelsningen gik i gang. Dette er en meget vigtig proces. De rigtige dyr og dermed de rigtige gener skal findes, så avlsmaterialet er det bedst mulige. Brug af Kopenhagen Furs sortereres enorme viden om pels og pelskvaliteter var en naturlig følge af den øgede fokus på kvalitet i det danske pelsdyrerhverv. En fokusering, der skal gøre danske pelsdyravlere endnu mere konkurrencedygtige. Danske minkskind hører til blandt de bedste i verden, og de bliver derfor også betalt bedre end skind fra andre lande. Og netop derfor er kvalitet et afgørende konkurrenceparameter, fordi høj kvalitet øger lønsomheden på den enkelte farm. For at fastholde og udvikle danske pelsdyravleres globale førerposition har Kopenhagen Fur iværksat et kvalitetsprojekt, der skal øge fokus på kvalitet og løfte den samlede danske minkproduktion. Satsningen på kvalitet er understøttet af de senere års udvikling på pelsmarkedet, hvor den stigende globale produktion har øget udbuddet af skind ganske betydeligt. Udvidelsen er især sket i minkskind af dårlig kvalitet, og derfor er andelen af højkvalitetsskind faldet forholdsvist. Det har medført markante prisforskelle mellem minkskind af god og dårlig kvalitet. Kopenhagen Furs kvalitetsprojekt består af tre elementer: Fire farme under gennemsnit er løftet ved hjælp af konsulentbistand, Kopenhagen Furs skindsorterere er blevet uddannet til at deltage i sortering af avlsdyr, og der er nedsat en gruppe af avlere, der skal inspirere andre avlere til at arbejde bevidst med kvalitetsforbedringer. Projektet begyndte med udvælgelsen af de fire farme, som lå under gennemsnittet. Disse farme blev analyseret af medarbejdere fra Kopenhagen Fur med henblik på at afdække potentialer for forbedringer. Dernæst blev en række initiativer iværksat; nye avlsdyr, bedre managementrutiner og brug af IT til understøttelse af avlsar-
bejdet var blandt værktøjerne. Den del af projektet har vist, at det nytter at gøre en målrettet indsats, og at man med brug af den rette faglige viden kan løfte kvalitetsniveauet på farme under gennemsnit. Kopenhagen Furs skindsorterere har en særlig kompetence i forhold til at vurdere skind og skind-kvaliteter, og denne kompetence har Kopenhagen Fur valgt at stille til rådighed for pelsdyravlerne gennem kvalitetsprojektet. Skindsortererne fra Kopenhagen Fur blev i løbet af en uge op til pelsningssæsonen uddannet til opgaven. Det skete i tæt samarbejde med erfarne pelsdyravlere, så skindsortererne var klædt på til at vurdere pelsen på livdyr. Pelsdyravlere kunne derefter købe skindsorterere til at deltage i livdyrsorteringen. Næsten 40 skindsorterere deltog i projektet, og de blev alle vel modtaget på farmene, hvor de i samspil med pelsdyravlere udvalgte avlsdyr. Det er allerede nu besluttet, at Kopenhagen Fur også i 2008 vil tilbyde pelsdyravlerne at få en erfaren skindsorterer ud på farmen til livdyrsorteringen. Kvalitetsprojektets tredje ben er nedsættelsen af en gruppe med fagligt aktive avlere, som jævnligt mødes og debatterer måder at opnå kvalitetsforbedringer i minkproduktionen. Gruppens anbefalinger kommunikeres i medlemsbladet Dansk Pelsdyravl. Deltagerne i gruppen er i tæt samspil med skindudvalg i landsdelene, og de stiller sig til rådighed for debataftener i lokalforeninger og tilsvarende fora, hvor pelsdyravlere mødes. Gruppen er med til at højne den generelle bevidsthed om kvalitet blandt danske pelsdyravlere og forstærke den faglige profil.
Minkavler Søren Mikkelsen har fået forbedret driften betydeligt som følge af Kopenhagen Furs kvalitetsprojekt.
Kopenhagen Fur
17
Kopenhagen Fur
18
Rationel farmdrift
Selvom kvaliteten af skindproduktionen er særdeles vigtig for økonomien på den enkelte farm, skal driften selvfølgelig være rationel, og farmene er løbende genstand for effektiviseringer. Gennemsnitsstørrelsen på en farm er som tommelfingerregel udtryk for, hvad én mand kan passe. Siden begyndelsen af 1990’erne er der sket mere end en tredobling af den gennemsnitlige farmstørrelse til i dag, hvor gennemsnitsstørrelsen er over 1.600 tæver. Effektiviseringen sker på flere fronter. Èt af de store ryk i de senere år har været installation af miljøanlæg på farmene, som har gjort det muligt at indføre automatisk udmugning. Dette har givet en stor besparelse i antal mandetimer, og samtidig har miljøet også fået en gevinst, idet der er nu langt bedre kontrol med håndteringen af næringsstoffer. Et andet område, som i de senere år er blevet effektiviseret, er pelsningsprocessen. Der er investeret ganske betydeligt i fuldautomatiserede flåmaskiner og i maskiner til den efterfølgende taning. Dette har fordoblet produktionskapaciteten pr. medarbejder pr. time. Pelserierne er blevet større og mere professionaliserede, og pelsningsprocessen er blevet ændret, så spidsbelastningen i november/december er spredt ud over flere måneder gennem nedfrysning af ubehandlede skind. Dette har givet en bedre og mere rationel udnyttelse af pelsningsmaskinerne. Et tredje område, som i disse år er under udvikling, er individuel fodring. Ved individuel fodring tages hensyn til det enkelte dyrs ædelyst, og det giver en besparelse på foderet, som udgør den største enkeltomkostning i minkproduktionen. Pelsdyrforskerne på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Forskningscenter Foulum under Århus Universitet, har udviklet en genetisk model, som gør det muligt at udvælge de avlsdyr, der mest effektivt udnytter foderet. I det øvrige landbrug har der også været forsket i effektiv foderudnyttelse, og dette har givet store rationaliseringsgevinster.
Moderne pelserier er udstyret med højteknologisk isenkram, og det har givet lavere omkostninger.
Kopenhagen Fur
19
Kopenhagen Fur
20
Røntgensyn i skindsorteringen
Det er et absolut krav, at skindsorteringen hos Kopenhagen Fur lever op til de opstillede kriterier. Kvaliteten af sorteringen har betydning for værdiskabelsen og for tilliden til Kopenhagen Fur som verdens største og mest pålidelige auktionshus blandt skindopkøberne. Rygraden i sorteringen er de medarbejdere, som år efter år trofast møder op i november, når en ny salgssæson står for døren. Deres kompetencer og skindfaglige viden er uovertruffen, men det har samtidigt været nødvendigt at effektivisere sorteringsprocesserne for at bibeholde og endda skærpe konkurrenceevnen. Indtil for ganske få år siden foregik alle sorteringsprocesser manuelt, men i takt med stigende skindmængder og stigende lønomkostninger har teknologiudvikling været en afgørende faktor for styring af virksomhedens omkostninger. Teknologiudviklingen har desuden haft den sidegevinst, at sorteringen er blevet mere ens, end det menneskelige øje kan klare. Den første revolution på teknologi-området var indførslen af automatisk farvesortering. Et brunt minkskind er ikke bare brunt, men optræder i et væld af brunlige nuancer, og skindene skal opsorteres i de rigtige nuancer. Indtil 2000 foregik al farvesortering manuelt, og med det daværende skindantal på 11 mio. minkskind tog det 35.000 arbejdstimer at udføre farvesorteringen. I dag er timeantallet mere end halveret - selvom mængden af skind har været stigende - med udnyttelse af vision-teknologien. Vision-teknologien er baseret på lys fra dioder, som både har et lavt strømforbrug og giver et stabilt lys. Dioderne sidder i en meget karakteristisk kugle, der hænger over farveanlæggene. Denne kugle tager lynhurtigt fire billeder af hvert skind, der passerer forbi. Billederne analyseres i en computer, og skindene bliver ført ud i en kasse med skind af tilsvarende farve. Farvesorteringen var en revolutionerende teknologiudvikling. Den er nu videreudviklet, så den også bruges til sortering i renhedsgrader. Renhedsgrader er sortering efter underuldens farvenuancer, der varierer fra rød til blå.
I disse år er en ny teknologi-revolution på vej. Der arbejdes på at indføre brug af røntgen til længdemåling af skind og til måling af hårlængder, så sorteringen i Velvet og Classic kan automatiseres. En robot er også under udvikling. Robotten skal kunne håndtere skind og flytte dem enkeltvis fra sted til sted. Én af udfordringerne ved teknologi-udviklingen har været maskinel håndtering af skind, som er vanskeliggjort af overfladen og variationer i størrelse. Denne forhindring er imidlertid ved at være overvundet med robotarmen. Det giver helt nye muligheder i forhold til håndtering af skind og sorteringsprocesser. Teknologi-udviklingen giver gevinst på to fronter: Bedre sortering og effektivisering. Ved at begrænse den menneskelige faktor i sorteringen minimeres risikoen for fejl og afvigelser i forhold til gældende sorteringsstandarder. Det øger kundernes tillid til de udbudte kollektioner, idet katalogbeskrivelserne bliver mere præcise. Det er et klart mål at udføre sorteringen således, at de udbudte kollektioner alene kan vurderes på katalog-beskrivelserne. Effektiviseringsgevinsten har været ganske stor. På trods af de stærkt stigende skindmængder gennem de seneste år har det ikke været nødvendigt at øge antallet af medarbejdere. Som det fremgår af oversigten over omkostninger opgjort pr. håndteret skind (regnskabet på side 47) har omkostningerne – trods de almindelige løn- og prisstigninger – været stabile. Der er endda sket et lille fald fra 2005/06 til 2006/07.
Kopenhagen Fur
21
Sorteringen af minkskind er effektiviseret og endda gjort bedre gennem vision-teknologi. Kopenhagen Fur har nye Âudviklingsprojekter i støbeskeen, som blandt andet inddrager røntgenteknologi i sorteringen.
Kopenhagen Fur
22
Kopenhagen Fur arbejdsmiljøcertificeret
Kopenhagen Furs arbejde med metodisk kvalitetssikring fortsatte i beretningsåret. I 2006 blev Kopenhagen Fur ISO 9001-certificeret, og det blev fulgt op af en certificering af arbejdsmiljøindsatsen i september 2007. Arbejdsmiljøcertifikatet viser, at der er et godt arbejdsmiljø i virksomheden, og at der arbejdes målrettet med fortsatte forbedringer af arbejdsmiljøet. For at opnå Arbejdsmiljøcertifikatet stilles en række generelle krav:
Rygtet om det gode arbejdsmiljø synes at være nået vidt omkring. I hvert fald fik Kopenhagen Fur midt i et presset arbejdsmarked 638 ansøgninger til 20 ledige jobs som skindsortererelev i efteråret 2007. Kopenhagen Fur er kendt som en attraktiv arbejdsplads, og dette skal Arbejdsmiljøcertifikatet understøtte. Et filmhold fra DR har fulgt Kopenhagen Furs indsats for et godt arbejdsmiljø, og virksomheden er brugt som et godt eksempel i en række undervisningsfilm.
- Der må ikke være væsentlige arbejdsmiljøproblemer på en række udvalgte områder - Virksomhedens arbejdsmiljøindsats skal være på et højt niveau - Virksomheden skal have besluttet, hvordan den vil arbejde for en rummelig arbejdsplads og for sundhedsfremme på arbejdspladsen - Medarbejderne eller deres repræsentanter skal inddrages i arbejdsmiljøarbejdet og i certificeringsprocessen - Virksomheden skal kunne dokumentere, at den lever op til kravene I arbejdet med det fysiske arbejdsmiljø er Kopenhagen Furs væsentligste indsatsområde bekæmpelse af ensidigt belastende arbejde. Det sker gennem teknologiudvikling, hvor maskiner erstatter nedslidende arbejdsfunktioner, ved jobudvidelse hvor medarbejdere rokerer blandt flere arbejdsfunktioner og ved jobberigelse, hvor medarbejdere gennem øget uddannelse får større indflydelse på egen arbejdssituation. Kopenhagen Furs psykiske arbejdsmiljø er også i fokus med henblik på, at sikre medarbejderne ordentlige forhold. Endelig fokuserer Kopenhagen Fur på sundhedsfremmende initiativer, som blandt omfatter politikker for rygning, alkohol, stress og kost.
Kopenhagen Fur prioriterer arbejdsmiljøet højt, og derfor er virksomheden blevet arbejdsmiljøcertificeret.
Kopenhagen Fur
23
Kopenhagen Fur
24
Gæster i årets løb
Som protektor for CIFF, Copenhagen International Fashion Fair, besøgte HKH Kronprinsesse Mary Bella Center i februar 2007. Kronprinsessen havde bedt om at se udstillingen i forhallen, hvor Kopenhagen Fur udstillede kreationer fra Den Gyldne Pelsnål.
Kopenhagen Fur
25
Den amerikanske ambassadør James P. Cain har besøgt både auktionshuset og Kopenhagen Studio, og i november 2007 var han og hustruen, Helen (tv.), gæster ved Den Gyldne Pelsnål.
I forbindelse med februar-auktionen 2007 blev de danske avlere for første gang inviteret indenfor i Kopenhagen Studio. Det var næsten nyåbnet, og gennem fire dage var over 1.200 avlere på besøg.
Videnskabsminister Helge Sander besøgte i september 2007 Tsinghua Kopenhagen Studio i Beijing. Her undervises kinesiske designstuderende i pels, og designcenteret er et eksempel på dansk-kinesisk samarbejde, som ministeren var i Kina for at udbygge.
Kopenhagen Fur
26
Certificering af butikker i Kina
Markedsføringen af Kopenhagen Fur er særligt koncentreret om Kina og Rusland. Disse to markeder er de vigtigste for afsætningen af pelsskind. I 2007 begyndte Kopenhagen Fur en certificering af kinesiske pelsbutikker med det formål at gøre butikkerne og ikke mindst personalet til ambassadører for Kopenhagen Fur og de fire kvalitetslabels: Kopenhagen Purple, Kopenhagen Platinum, Kopenhagen Burgundy og Kopenhagen Ivory. Det er en klar målsætning for Kopenhagen Fur at skabe en præference hos forbrugerne for skind fra Kopenhagen Fur. I første omgang etableredes The Purple Club, en sammenslutning af verdens mest eksklusive pelsbutikker med eneret til at anvende Kopenhagen Purple-labellen. Certificeringen af butikker i Kina skal ses som en videreudvikling af strategien. Det kinesiske marked har udviklet sig til at være et af de vigtigste ikke alene for forarbejdning af rå skind, men tillige for afsætning af færdigvarer. Den kinesiske luksusforbruger er meget bevidst om brands og kvaliteter. For eksempel har Kina en stor produktion af minkskind, men skindene er ikke af topkvalitet, og de bliver især brugt til færdigvarer produceret til eksport til visse markeder. De kinesiske forbrugere foretrækker færdigvarer af importerede skind.
Certificeringen af de fire kinesiske Kopenhagen Fur butikker blev officielt markeret i september og oktober 2007 med modeshows, gallamiddage, pressekonferencer og optræden af en dansk dansetrup. Certificeringerne blev dækket intensivt af kinesisk presse. Som led i certificeringen af de kinesiske Kopenhagen Fur butikker lancerede Kopenhagen Fur en bannerkampagne med den danske badmintonspiller Peter Gade som frontfigur. I Kina, hvor badminton er nationalsport, har Peter Gade noget nær heltestatus og omtales som the Danish Golden Boy. Peter Gade er den bedst kendte, nulevende dansker i Kina og ved at bruge Peter Gade som frontfigur i kampagnen, har Kopenhagen Fur ønsket at understrege, at Kopenhagen Fur er en dansk virksomhed, der leverer produkter i absolut topklasse. Kampagnen knytter samtidig an til OL-euforien i Kina, der tiltager, efterhånden som afholdelsen af de olympiske lege nærmer sig.
I alt er fire butikscentre i byerne Dalian, Shenyang, Changchun og Haining blevet certificeret som officielle Kopenhagen Fur butikker i Kina, hvilket giver dem lov til at markedsføre sig gennem partnerskabet med Kopenhagen Fur. De certificerede butikker er blevet udvalgt ud fra kriterier om høj produktkvalitet og stor omsætning. Den største af de fire butikker, stormagasinet Haining China Leather Market, sælger årligt mere end 100.000 pelse af høj kvalitet. Forud for certificeringen er butikspersonalet blevet uddannet i pelskvaliteter af fagpersonale fra Kopenhagen Fur, og butikkerne har modtaget Kopenhagen Fur marketing materiale. Salgspersonalet i de fire certificerede pelsbutikker gennemgår løbende seminarer om Kopenhagen Furs kvalitetslabels, og de uddannes i salgsoptimering og marketingteknikker.
Kinesiske butiksassistenter har modtaget undervisning i kendskab til minkskind og skindkvaliteter af Kopenhagen Furs medarbejdere. Undervisningen skabte opmærksomhed, og kinesisk presse dækkede derfor tiltaget.
Kopenhagen Fur
27
Kopenhagen Fur
28
TSINGHUA KOPENHAGEN STUDIO
I fællesskab med Kinas førende universitet, Tsinghua Universitetet i Beijing, åbnede Kopenhagen Fur i januar 2007 et pelsdesign-center i Kina, hvor studerende på universitetets designlinje kan få kendskab til pelsdesign og teknikker. Designcenteret, Tsinghua Kopenhagen Studio, er modelleret med forbillede i Kopenhagen Furs eget designcenter i København, Kopenhagen Studio, hvor både designere og designstuderende har mulighed for at komme på inspirationsbesøg. Allerede i sit første år har Tsinghua Kopenhagen Studio givet genlyd blandt designere i Kina. I en landsdækkende kinesisk designkonkurrence med mere end 800 deltagere fra landets designskoler, blev både 1. og 2. pladsen tildelt studerende fra Tsinghua Kopenhagen
Studio, der havde valgt at indsende pelsdesign til konkurrencen. Flere kinesiske moderedaktører har været på besøg i Tsinghua Kopenhagen Studio, og den danske videnskabsminister Helge Sander aflagde også besøg i studiet under en rejse til Kina. I Tsinghua Kopenhagen Studio modtager studerende på Tsinghua Universitetets designlinje undervisning i pelsteknikker og design af blandt andre Kopenhagen Furs egne buntmagere og designere, der med mellemrum forelæser på skolen. Som en del af samarbejdet med Tsinghua Universitetet vil Kopenhagen Fur invitere universitetets design-undervisere på studieophold i Kopenhagen Studio, hvor de vil få efteruddannelse i pelsteknikker og pelskendskab.
Kinesiske designstuderende på Tsinghua Universitetet har fået en enestående mulighed for at arbejde med pelsdesign på Tsinghua Kopenhagen Studio, hvor de blandt andre undervises af medarbejdere fra Kopenhagen Studio.
Kopenhagen Fur
29
Kopenhagen Fur
30
GALLAAFTEN MED PRINS JOACHIM i shanghai
Kopenhagen Fur var sammen med 25 ledende, danske designvirksomheder vært for udstillingen ”Danish Footprints” i Shanghai i december 2007 med deltagelse af blandt andre HKH Prins Joachim. I fællesskab med B&O, ECCO, Paustian og mange andre skabte Kopenhagen Fur med udstillingen øget opmærksomhed i Kina om dansk design. Udstillingen, der blev åbnet med tilstedeværelse af mere end 100 kinesiske journalister, blev efterfulgt af en gallamiddag med Prins Joachim som æresgæst, arrangeret af den kinesiske buntmager og designer, NE Tiger. Gallamiddagen blev holdt i et nedlagt slagteri, der i dag er én af Shanghais mest fashionable lokaliteter. Et spektakulært pelsmodeshow blev efterfulgt af overrækkelsen af en pels-cape og en kjole med mink-besætning, som gave til Prins Joachims forlovede, Marie Cavallier.
Kopenhagen Fur
31
Kopenhagen Fur
32
Russisk forkærlighed for pels
Efter at have balanceret på kanten af økonomisk ruin, har Rusland over de sidste 10 år rejst sig som en stor og magtfuld økonomi. Økonomiske reformer med stigninger i udenlandske investeringer for øje og en stram finans-og pengepolitik har sammen med historisk høje oliepriser vendt Ruslands krisekurs til eksplosiv vækst med stigende rigdom og købekraft i befolkningen. Med en økonomi, der i vidt omfang er baseret på landets rige råstofforekomster, er Rusland fortsat følsom for svingninger i verdensmarkedspriserne, men landets forventede, snarlige optagelse i WTO forstærker de i forvejen positive markedsperspektiver for landet. Det russiske fastlandsklima med meget kolde vintre og landets lange tradition for pelsbrug gør Rusland til et vigtigt marked. Med den russiske økonomiske krise op gennem 1990’erne efter murens fald blev danske minkavleres dengang vigtigste afsætningsmarked på kort tid stærkt decimeret, hvilket lagde pres på prisudviklingen af minkskind. I dag er Rusland igen, sammen med Kina, det vigtigste marked for afsætning af pels. Den stærke russiske vækst har skabt en købestærk middelklasse og en mindre gruppe nyrige, som i høj grad signalerer status gennem køb af pels og luksusvaremærker.
Rusland er blandt de opprioriterede markeder i Kopen hagen Furs markedsføring på grund af den meget stærke tradition for brug af pels kombineret med den voksende velstand. Andre spillere i luksusindustrien har også fået øje på Rusland: I 2007 holdt International Herald Tribune sin årlige konference om luksus. Konferencen tiltrækker alle de vigtige aktører i den internationale luksusindustri. Luksusindustrien, der har været i kraftig vækst i de seneste 20 år, vil sandsynligvis blive fordoblet indenfor de kommende 5 år til ikke mindre end 300 milliarder euro. Det var konklusionen på konferencen. Kopenhagen Fur deltog på konferencen, hvor pels naturligt udgjorde et fokusområde. Med på konferencen var også flere russiske designere, som samarbejder med Kopenhagen Fur. Blandt dem Denis Simachev, der var vært ved et arrangement, hvor han havde dekoreret sin egen bar, Simachev Bar i det centrale Moskva, med farverige minkskind og signerede minkpuder. En farverig og anderledes anvendelse af modens mest luksuriøse materiale.
Farvet mink i lange baner angav vejen til den russiske designer Denis simachevs bar i Moskva, da den internationale luksusindustri mødtes til konference i Moskva.
Kopenhagen Fur
33
Kopenhagen Fur
34
Russiske designere i Kopenhagen Studio
Rusland er et af Kopenhagen Furs vigtigste markeder og Kopenhagen Fur samarbejder løbende med nogle af Ruslands førende designere. Oleg Ovsiev, Konstantin Gayday, Dmitry Loginov, Denis Simachev, Alina Akhmadullina, Alexander Arngoldt og Igor Chapurin er alle regelmæssige gæster i Kopenhagen Furs designcenter, Kopenhagen Studio, og alle regnes de for at befinde sig på en top 10 over Ruslands bedste designere. Kopenhagen Furs samarbejde med disse toneangivende russiske designere er blevet noteret i designernes hjemland. MTV Russia, og moderedaktøren på russisk Harpers Bazar har været på besøg i Kopenhagen Studio for at skrive om samarbejdet, og Russian Vogue og magasinet Domovoy har begge bragt feature-artikler om Kopenhagen Fur.
Ud over at samarbejde med russiske designere og invitere dem på studie- og inspirationsbesøg i København, er Kopenhagen Fur også sponsor for den russiske designkonkurrence Russian Silhoutte og MTV Russia Fashion Award. Kopenhagen Fur samarbejder også med Omsk Design School i Rusland, hvor virksomhedens russiske repræsentant er gæsteforelæser. I det hele taget har aktivitetsniveauet i Kopenhagen Studio været højt. En række design-samarbejder har fundet sted, og Kopenhagen Fur har været repræsenteret på modeugerne i London, Milano, New York og Paris. Formålet med Kopenhagen Studio er at udvikle brugen af pels og derigennem sikre, at pels fortsat er en meget synlig del af modebilledet.
Oleg Ovsiev, der ejer modebutikken og mærket Vivavox i Rusland, var i Kopenhagen Studio for at forberede efterår/vinterkollektionen 2007/08. En række af Ruslands førende designere arbejder sammen med Kopenhagen Fur.
Kopenhagen Fur
35
Kopenhagen Fur
36
kendte Danske Ansigter
Skuespillerne Malene Schwartz og Mia Lyhne er Kopenhagen Furs nye ambassadører i kampagnen med danske ansigter, som Kopenhagen Fur har lanceret for at styrke samarbejdet med danske pelsbutikker. Malene Schwartz og Mia Lyhne supplerer dermed Suzanne Brøgger og Caroline Henderson, der var pelsambassadører i den første lancering af Kopenhagen Furs danske ansigter. Kopenhagen Fur har udset sig Malene Schwartz som ambassadør, fordi hun i modsætning til sit fiktive alter-ego Maude Varnæs i Matador, er en stærk og højt respekteret kvinde, der matcher Kopenhagen Furs værdigrundlag. Mia Lyhne er bærer af de samme værdier. Hun er kendt for sine aktuelle roller, særligt i den komiske genre. Sammen signalerer Mia Lyhne og Malene Schwartz, at pels er for alle.
Kopenhagen Fur
37
B>6 AN=C: @DE:C=6<:C ;JG
B6A:C: H8=L6GIO @DE:C=6<:C ;JG
Kopenhagen Fur
38
OA™ integreres i Kopenhagen Furs labels
Den internationale pelsbranche med Kopenhagen Fur i front lancerede i december 2006 Origin Assuredlabellen (OA™). Origin Assured betyder ”oprindelse garanteret”, og pelsskind solgt under OA-betegnelsen garanterer overfor forbrugerne, at det pågældende produkt er produceret i et land, hvor pelsproduktionen er reguleret enten gennem international, national eller lokal lovgivning. Efter lanceringen blev OA™ introduceret til auktionskøberne, og ved salgssæsonens begyndelse i vinteren 2007/08 var de første OA-labels indsyet i færdige pelsvarer til salg
i butikkerne. Kopenhagen har nu valgt at inkludere OA™ i de fire kvalitetslabels, så pelsvarer mærket Kopenhagen Purple, Kopenhagen Platinum, Kopenhagen Burgundy og Kopenhagen Ivory automatisk får OA-betegnelsen. Desuden tilbydes særskilt OA-label til de skind, som lever op til kriterierne, men som ikke sælges under en af Kopenhagen Furs kvalitetsbetegnelser. På www.originassured.com kan forbrugerne læse mere om OA™, hvad OA™ omfatter, og hvordan programmet kontrolleres.
Skind fra farme fra følgende lande er omfattet af OA™: Østrig Belgien Canada Cypern Tjekkiet Danmark Estland Finland
Frankrig Tyskland Grækenland Ungarn Island Irland Italien Letland
Vildtskind fra følgende lande er omfattet af OA™: Canada Danmark/Grønland Norge USA
Litauen Luxembourg Malta Namibia Norge Polen Portugal Slovakiet
Slovenien Spanien Sverige Schweiz Holland England USA
Kopenhagen Fur
39
Kopenhagen Fur
40
Kopenhagen Fur
41
REGNSKAB 2006/07
HOVED- OG NØGLETALSOVERSIGT Årets overskud Stigende skindsalg Prisudvikling Omkostninger til udvalgte foreningsaktiviteter effektivitet i auktionshuset Penge til udlodning Udlodningsprocent STATISTIK
Kopenhagen Fur
42
HOVED- OG NØGLETALSOVERSIGT FOR KONCERNEN
Resultatopgørelsens hovedtal
2005/06
2006/07
Ændring
Auktionsomsætning Mio. kr
5.345
4.238
-21%
Nettoomsætning Mio. kr
458
395
-14%
Omkostninger og afskrivninger Mio. kr
330
330
0%
Resultat før finansielle poster Mio. kr
128
65
-49%
Finansielle poster Mio. kr
36
39
6%
Skat Mio. kr
5
4
-3%
Årets resultat Mio. kr
160
100
-37%
2007
Ændring
Balancens hovedtal pr. 31. oktober
2006
Investeringer Mio. kr
19
13
-34%
Anlægsaktiver i alt Mio. kr
248
241
-3%
Aktiver i alt Mio. kr
888
837
-6%
Egenkapital Mio. kr
592
578
-2%
Disponibel udlodning Mio. kr
114
88
-23%
Nøgletal
2006
2007
Ændring
Soliditet
%
66,6
69,0
4%
Forrentning af egenkapital
%
31,2
17,0
-41%
Udlodningsprocent
%
18,5
14,3
-22%
Medarbejdere
Årsværk
324
328
1%
Antal solgte skind Mio. stk.
16,0
16,5
3%
Note: tal er afrundede
Kopenhagen Fur
43
Årets overskud
Dansk Pelsdyravlerforening har i regnskabsåret 2006/07 opnået et overskud på 99,5 mio. kr. ( 2005/06: 159,7 mio.kr.) svarende til en forrentning af egenkapitalen på 17 pct. (2005/06: 31 pct.). Årsagen til reduktionen i årets resultat er i alt overvejende grad faldet i verdensmarkedsprisen på minkskind. Prisfaldet var ventet, og sammenholdt med en stigende skindtilgang samt et uændret omkostningsniveau anses resultatet for tilfredsstillende.
Reduktionen i verdensmarkedsprisen på minkskind udgjorde omkring 25 pct. Det svarer til et fald i gennemsnitsprisen på samtlige minkskind på 68 kr. pr. skind. Dette prisfald medførte som nævnt faldet i virksomhedens resultat på trods af den sunde udvikling i skindtilgang og auktionshusets effektivitet.
200
160
120
80
40
0
97/98
98/99
99/00
00/01
01/02
02/03
03/04
OVERSKUD OVERSKUD MIO. kr.
04/05
05/06
06/07
Kopenhagen Fur
44
Stigende skindsalg
En afgørende forudsætning for et velfungerende auktionshus er et bredt og dybt udbud af kvalitetsskind. Det opnås kun gennem et samarbejde med avlere og øvrige skindleverandører baseret på høj grad af tillid. Stort set hele den danske minkproduktion sælges gennem Kopenhagen Fur. Stigningen i tilgangen af danske minkskind udgør godt 4 pct. svarende til udvidelsen af antallet af avlsdyr samt det opnåede hvalperesultat.
Kopenhagen Furs udenlandske leverandører af minkskind har ligeledes vist auktionshuset høj grad af tillid. Virksomheden har i sæsonen samsorteret og solgt knap 3,4 mio. udenlandske minkskind, hvilket er en stigning på knap 14 pct. Samlet set blev væksten for alle skindtyper 3 pct., og der blev samlet solgt 16,5 mio. skind, hvoraf minkskindene tegner sig for 97 pct. Kopenhagen Fur har således fastholdt sin position som verdens største udbyder af minkskind.
20
16
12
8
4
0
97/98
98/99
99/00
00/01
01/02
02/03
03/04
antal solgte skind I mio. ALLE SKIND
04/05
05/06
06/07
Kopenhagen Fur
45
Prisudvikling
Årets gennemsnitspris for samtlige minkskind, dvs. danske og udenlandske, udgør 231 kr. mod 309 kr. i sæsonen 2005/06, hvilket svarer til et fald på 25 pct. Samlet set medførte prisfaldet, at resultatet blev reduceret med knap 67 mio. kr. Den milde vinter, som prægede de traditionelle pelsmarkeder, betød en vigende forbrugerefterspørgsel resulterende i unormalt store færdigvarelagre hos
både producenter, grossister og i pelsbutikkerne. Da der samtidig skete en stigning i verdensproduktionen af minkskind, opstod der en ubalance mellem udbud og efterspørgsel, der udløste prisfaldet. Dollarkursen lå i gennemsnit 8 pct. under sidste års niveau. Dette afspejledes også i minkprisen.
350
280
210
140
70
0
97/98
98/99
99/00
00/01
01/02
02/03
03/04
04/05
UDVIKLING I GENNEMSNITSPRIS PR. MINKSKIND I kr. kr.
05/06
06/07
Kopenhagen Fur
46
Omkostninger til udvalgte foreningsaktiviteter
De veterinære programmer til fremme af sundheden i pelsdyrbesætninger fortsætter uændret. Der blev i regnskabsåret afsat 1.012 t. kr. til katastrofehjælp og udbetalt 6.468 t. kr. til saneringshjælp. Driften af forsøgsfarmen samt samarbejdet med offentlige institutioner om forskning i pelsdyr er af samme størrelsesorden som sidste år.
Kopenhagen Furs medlemsbidrag er bestemt af EFBA’s aktivitetsniveau og har i beretningsåret andraget knap 1,7 mio. kr. Dansk Pelsdyr Laboratorium har testet 2,6 mio. blodprøver med et uændret omkostningsniveau. Antallet af blodprøver er steget 7 pct.
Det internationale samarbejde om vilkårene for pelsdyrhold foregår gennem European Fur Breeders’ Association (EFBA). Dansk Pelsdyravlerforening/
50
40
30
20
10
0
97/98
98/99
99/00
00/01
01/02
02/03
03/04
04/05
05/06
06/07
foreningsopgaver mio. kr EFBA
FORSKNING OG FORSØG
dansk pelsdyr
sanering og
LABORATORIum
KATASTROFEHJÆLPSORDNING
Kopenhagen Fur
47
effektivitet i auktionshuset
For at bevare lønsomheden i den fælles virksomhed er udnyttelse og styring af auktionshusets ressourcer og de dermed forbundne omkostninger af væsentlig betydning. De seneste års investeringer i udvikling af teknologi og organisation har medvirket til, at de samlede omkostninger pr. solgt skind er reduceret i forhold til sidste år.
Omkostning pr. skind er fraregnet omkostninger til foreningsrelaterede aktiviteter, hvor omkostningsniveauet er politisk bestemt. Opgørelsen af omkostning pr. skind omfatter således de omkostninger, der er afholdt til den kommercielle virksomhed, og som er nødvendige for at skabe omsætningen.
25
20
15
10
5
0
97/98
98/99
99/00
00/01
01/02
02/03
03/04
OMKOSTNING PR. SKIND I kr. OMKOSTNING PR. SKIND
04/05
05/06
06/07
Kopenhagen Fur
48
Penge til udlodning
Størrelsen af årets udlodning beregnes som forskellen mellem foreningens formue og kapitalkravet opgjort i henhold til Dansk Pelsdyravlerforenings love. Foreningens formue udgør ved regnskabsårets udgang 577,8 mio.kr. Kapitalkravet beregnes med udgangspunkt i foreningens materielle anlægsaktiver tillagt 5 pct. af gennemsnittet fra de seneste 3 års auktionsomsætning. Kapitalkravet udgør pr. 31. oktober 2007 489,3 mio.kr. Der er således 88,5 mio.kr. til disposition for udlodning.
700
560
420
280
140
0
95/96
96/97
97/98
98/99
99/00
00/01
01/02
02/03
03/04
04/05
EGENKAPITAL OG KAPITALKRAV EGENKAPITAL
KAPITALKRAV
05/06
06/07
Kopenhagen Fur
49
Udlodningsprocent
Bestyrelsen har besluttet at imødekomme ansøgninger fra ophørte avlere, som opfylder betingelserne jf. foreningens love, med i alt 6,5 mio.kr. Alle øvrige andelshavere får en udlodning på 14,3 pct. af kapitalfondsindeståendet svarende til i alt 82,0 mio.kr. Udbetaling vil finde sted midt i april 2008.
120 25%
96 20%
72 15%
48 10%
24 5%
0
97/98
98/99
99/00
00/01
01/02
02/03
03/04
04/05
05/06
Udlodning til medlemmerne mio. kr. UDLODNING
UDLODNINGSPROCENT
06/07
Kopenhagen Fur
50
STATISTIK
Medlemstal (aktive medlemmer) Landsdel
1.11.1999
1.11.2000
1.11.2001
219
209
195
184
SP
1.11.2002
1.11.2003
1.11.2004
1.11.2005
188
159
153
1.11.2006
150
1.11.2007
141
NP
998
954
896
832
818
759
714
700
667
MP
868
835
796
751
728
701
647
633
608
FSP
685
656
641
608
581
542
506
495
476
I alt
2.770
2.654
2.528
2.375
2.315
2.161
2.020
1.978
1.892
danske Minkskind år
hanner
udbud antal tæver
total
salgs pct. hanner tæver
total
hanner
gns. pris tæver
total
toppriser kr. hanner tæver
1996/97
4.808.728
4.509.728
9.318.456
100
100
100
252
167
210
480
390
1997/98
5.234.045
5.197.125 10.431.170
86
95
91
277
147
209
560
300
1998/99
5.864.042
5.644.945 11.508.987
100
100
100
166
120
143
330
320
1999/00
5.531.831
5.324.120 10.855.951
100
100
100
253
156
206
570
360
2000/01
5.206.439
5.103.194 10.309.633
100
100
100
270
148
210
640
470
2001/02
5.656.956
5.659.111 11.316.067
100
100
100
290
151
221
700 4.100
2002/03
5.746.054
5.725.969 11.472.023
100
100
100
236
139
187
510
990
2003/04
5.710.593
5.809.945 11.520.538
100
100
100
290
173
231
480
750
2004/05
5.959.606
5.917.633 11.877.239
100
100
100
295
186
240
550 1.280
2005/06
6.165.813
6.092.320 12.258.133
100
100
100
378
258
319
610
790
2006/07
6.361.038
6.315.386
100
100
100
311
169
240
630
580
12.676.424
Kopenhagen Fur
51
STATISTIK
danske ræveskind år
udbudt stk.
1996/97
62.669
1997/98 1998/99 1999/00 2000/01
salgs pct.
gns pris kr.
højeste pris kr.
100
399
1.050
50.932
87
381
1.580
27.662
100
212
650
44.090
99
435
980
1.344
98
601
1.310
2001/02
21.628
87
556
1.320
2002/03
15.682
100
434
2.020
2003/04
20.786
100
431
1.510
2004/05
13.436
100
339
1.800
2005/06
7.038
100
448
1.200
2006/07
1.063
100
466
1000
danske chinchillaskind år
udbudt stk.
salgs pct.
gns pris kr.
højeste pris kr.
1996/97
8.536
96
381
590
1997/98
4.046
90
359
730
1998/99
7.539
91
352
550
1999/00
7.889
99
319
580
2000/01
26.276
97
273
550
2001/02
28.626
93
205
580
2002/03
27.115
96
179
370
2003/04
24.305
100
228
490
2004/05
25.338
100
243
490
2005/06
27.675
100
347
640
2006/07
23.513
100
402
800
Kopenhagen Fur
52
Kopenhagen Furs Ă&#x2026;rsrapport kan findes pĂĽ kopenhagenfur.com, eller den kan rekvireres ved henvendelse til Kopenhagen Fur.
Kopenhagen Fur
53
bestyrelse og direktion
Bestyrelse 2006/2007
Erik Ugilt Hansen
Kaj Kristensen
Formand
Næstformand
Karsten B. Jørgensen
John Papsø
Tage Pedersen
Knud J. Vest
ormand for F Nordjyllands elsdyravlerforening P
ormand for F Midtjyllands elsdyravlerforening P
Formand for Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening
Formand for Sjællands elsdyravlerforening P
Direktion
Torben Nielsen
Erik Neergaard
Adm. direktør
Salgsdirektør
Lars Eilertsen
Kopenhagen Fur
54
Kopenhagen Furs chefgruppe
Kåre Alfsen
Claus Andersen
Økonomichef
IT-chef
Jesper Lauge Christensen
Patrizia Venturelli Christensen
Produktionschef
Marketing Director
Sander Jacobsen Kommunikationschef
Lars Jensen
Peter Kobjevsky
Ole B. Larsen
Jens Lichtenberg
Bjarne Rasmussen
Sekretariatschef
Personalechef
Afdelingschef
Dyrlæge
Kvalitetschef
Betina Rebild
Peter Sandbøl
Brian Tufvesson
Inge Østermand
Udviklingskoordinator
Forskningschef
Kundechef
Direktionssekretær
Kopenhagen Fur
55
organisation og tillidsvalgte PR. 1/3-2008
DANSK PELSDYRAVLERFORENING (stiftet 7. december 1930)
Bestyrelse Pelsdyravler Erik Ugilt Hansen (Formand) Pelsdyravler Kaj Kristensen (Næstformand) Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Valgt af Nordjyllands Pelsdyravlerforening Pelsdyravler John Papsø Valgt af Midtjyllands Pelsdyravlerforening Pelsdyravler Tage Pedersen Valgt af Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening Pelsdyravler Knud J. Vest Valgt af Sjællands Pelsdyravlerforening Pelsdyravler Lars Eilertsen
Dansk Pelsdyravlerforening/ Kopenhagen Fur Langagervej 60, Postboks 1479, 2600 Glostrup Tlf. 4326 1000 mail@kopenhagenfur.com kopenhagenfur.com Adm. direktør: Torben Nielsen Salgsdirektør: Erik Neergaard
Dansk
Pelsdyr Laboratorium
Langagervej 74, 2600 Glostrup Tlf. 4326 1000 Fax: 4326 1010 Dyrlæger: Claus M. Willadsen og Jens Lichtenberg
Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter Herningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro Forskningschef: Peter Sandbøl
Forskningsudvalg Pelsdyravler Kaj Kristensen, Tjæreborg (Formand) Pelsdyravler Ib Huus, Hvide Sande (Næstformand) Pelsdyravler Bent B. Østergaard, Ringkøbing Pelsdyravler Peter Brøndum, Engesvang Pelsdyravler Jørgen Jensen, Ørbæk Pelsdyravler Simon Schmidt Nielsen, Løkken Direktør Flemming Stjernegaard, Højby Sj. Pelsdyravler Hans Erik Nielsen, Sæby Pelsdyravler Carsten Sørensen, Esbjerg Koordinationsudvalget Lektor Niels Enggaard Hansen Københavns Universitet Lektor Leif Lau Jeppesen Københavns Universitet Fungerende forskningschef Flemming Bager Danmarks Fødevareforskning Seniorforsker Anne Sofie Hammer Danmarks Fødevareforskning Forskningsleder Peer Berg Århus Universitet Institutleder Hans Henrik Dietz Københavns Universitet Seniorforsker Claudia Baule Statens Veterinärmedicinska Anstalt, Sverige Direktør Jörgen Martinsson Sveriges Pälsdjursuppfödares Riksförbund Formand Bert Svensson Sveriges Pälsdjursuppfödares Riksförbund Formand Kaj Kristensen PFC Næstformand Ib Huus PFC Formand Jørgen Pedersen Dansk Pelsdyr Foder Formand Erik Ugilt Hansen Kopenhagen Fur/Dansk Pelsdyravlerforening Adm. direktør Torben Nielsen Kopenhagen Fur/Dansk Pelsdyravlerforening
Kopenhagen Fur
56
Kopenhagen Fur
57
Vurderingsudvalget for auktionerne
Pelsdyravler Anders Tønning, Slagelse (formand) Peldyravler Bjarne Toft, Hirtshals Pelsdyravler Ole Gade, Holstebro Pelsdyravler Jens Søndergaard, Sindal Pelsdyravler Chr. Jensen, Åbybro Pelsdyravler Carsten Schmidt, Janderup Pelsdyravler John Junge, Grindsted Pelsdyravler Svend-Ove Hamburger, Hvide Sande
Landsdelsforeninger under Dansk Pelsdyr avlerforening Pr. 1.3.2007
Nordjyllands Pelsdyravlerforening (Oprettet 1937) Bestyrelse Pelsdyravler Karsten B. Jørgensen, Nibe (formand) Pelsdyravler Jørgen Westergaard, Åbybro (næstformand) Pelsdyravler Kaj Beikgaard Christensen, Åbybro Pelsdyravler Kjeld V. Larsen, Storvorde Pelsdyravler Bjarne Pedersen, Bindslev Pelsdyravler John Trier Rasmussen, Brønderslev Pelsdyravler Ole Jørgensen, Frederikshavn
Midtjyllands Pelsdyravlerforening
(Oprettet 1937) Bestyrelse Pelsdyravler John Papsø, Kjellerup (formand) Pelsdyravler Jørgen Østergaard Jensen, Vinderup (næstformand) Pelsdyravler Anders Kvist Jensen, Hvide Sande Pelsdyravler Kent Troldtoft Pedersen, Ørnhøj Pelsdyravler Mads Hove, Thyholm
Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening (Oprettet 1944) Bestyrelse Pelsdyravler Tage Pedersen, Hedensted (formand) Pelsdyravler Børge Junge, Lunderskov (næstformand) Pelsdyravler Kaj Kristensen, Tjæreborg Pelsdyravler Jørgen Jensen, Ørbæk Pelsdyravler Henning Christensen, Esbjerg
Sjællands Pelsdyravlerforening (Oprettet 1937) Bestyrelse Pelsdyravler Knud J. Vest, Jyllinge (formand) Pelsdyravler Finn Nielsen, St. Merløse (næstformand) Pelsdyravler Erik Christensen, Slagelse Pelsdyravler Annelise Vest, Frederikssund Pelsdyravler Morten Hansen, Roskilde
Ræveavlerforeningen Georg Larsen, Års (formand)
Chinchilla
Nordjyllands Chinchilla Henrik Larsen, Østervrå (formand) Midtjyllands Chinchilla Knud Erik Mortensen, Kjellerup (formand) DC2 SYD Johannes Edlefsen, Tønder (formand) DC2 SJÆLLAND Helle Johansen, Præstø (formand)
Kopenhagen Fur
58
ENGLISH SUMMARY
The total turnover in the financial year 2006/07 was DKK 4.2 billion. The profit for the year was DKK 99.5 million, which was down DKK 60 million from the previous financial year’s record high profit of DKK 160 million. A drop in mink skin prices of 25 per cent due to unseasonable warm weather on all major fur markets explains this reduced profit margin. The lack of winter led to disappointing sales at the retail level and a pronounced uncertainty throughout the trade which put downward pressure on the already unsustainably high mink prices. The season commenced with a modest price drop of six per cent in December before the poor performance at the retail level began to have wider repercussions. This happened at Kopenhagen Fur’s subsequent February auction, when prices dropped 20 per cent and just 41 per cent of the total offering of 3 million mink skins was sold. While prices continued to fall another 20 per cent at subsequent international fur auctions, prices at Kopenhagen Fur picked up slightly at the auction in April before rising nine per cent at the June auction. The season came to a conclusion with a slight downward price correction in September, resulting in an average mink skin price for the year of DKK 240 (Danish skins). This is considered a healthy average skin price, which allows for good economic performance at the individual farm level. WORLD PRODUCTION OF MINK SKINS The strong consumer demand for fur skins, which led to a record high average skin price in 2005/06, also encouraged increased fur skin production worldwide, resulting in the highest ever mink production of 57 million skins in 2007. With the favourable market price for mink skins, mink farms have mushroomed throughout China, accounting for the biggest single production increase worldwide. Most of these farms are small scale operations located in the provinces Shandong, Hebei and Liaoning. As start-up operations with low profit margins and little financial lifeline, these farms are highly sensitive to market changes and react promptly to price deflations. Consequently, Chinese mink production this year will decrease to somewhere between 10 and 12 million mink skins, observers
estimate. This is down from a production of 20 million mink skins in 2007, though this figure may have been exaggerated. QUALIT Y A S COMPAR ATIVE ADVANTAGE Due to their strong organisational structure and cooperation within research, consultancy and feed production, Danish fur breeders claim an international leadership in terms of high quality mink skins. But the proliferation of Chinese mink skins and the Chinese potential loom large as a possible competitive threat for Danish farmers. Danish fur farmers need to remain focussed on quality as their ability to produce high quality skins gives them a comparative advantage over China. Chinese farmers have high production costs relative to the market value of their skins. Particularly feed is expensive for Chinese farmers. Chinese farmers produce mainly low quality skins and the increased production in China has led to an increased overall supply of low quality skins, resulting in a widened price gap between high and low quality skins. With lower net gains, Chinese farmers are sensitive to price fluctuations. Currently, as rising costs of feed ingredients result in higher production costs while average skins prices have fallen, many Chinese farmers have been forced to sell their farms at a loss. By continuing to focus on the production of high quality skins, Danish farmers will be well braced for international competition. HIGH-TECH SORTING Consistent sorting of impeccable quality is adamant for Kopenhagen Fur to retain its reputation as the world’s largest and most reliable fur auction house. A backbone of experienced and highly skilled sorters ensures an accurate and sophisticated sorting that is second to none. To help them sort growing quantities of skins, Kopenhagen Fur’s sorters are assisted by state-of-theart technology that allows them to optimise the sorting processes and refine the sorting criteria. Entering the new millennium, Kopenhagen Fur introduced the first technological revolution in the year 2000 when it implemented computerised colour sorting, freeing thousands and thousands of man-hours. Computerised colour-sorting has now been upgraded
Kopenhagen Fur
59
Danish fur farmers offered an exclusive bunting bag in mink in the top quality Kopenhagen Platinum as a Christening gift for HRH Princess Isabella. The bunting bag has been created by designers and furriers at Kopenhagen Studio, the creative studio of Kopenhagen Fur. For the Christening of the princessâ&#x20AC;&#x2122; elder brother, HRH Prince Christian, Kopenhagen Fur designed a baby lift in Pearl mink.
Kopenhagen Fur
60
to include sorting for clarity. X-ray machines that can accurately measure skin and hair length are currently being developed along with robots that pick up skins one by one and move them to the conveyor belt. In addition to alleviating the daily manual work demand of Kopenhagen Fur’s sorters, the sorting technology has helped refine the sorting of skins to a level of accuracy that manual sorting could never have achieved. CERTIFIED KOPENHAGEN FUR BOUTIQUES IN CHINA To strengthen its foothold on the Chinese market and to reach out directly to Chinese consumers, Kopenhagen Fur has entered into partnership with four Chinese shopping malls. In a campaign launched through posters of the Danish badminton star Peter Gade who has a huge following in China, Kopenhagen Fur has certified shopping malls in Dalian, Shenyang, Changchun and Haining as official Kopenhagen Fur Boutiques. The four certified boutiques all have high turnover of high quality furs and have combined sales staff of 800 employees, who have received training by Kopenhagen Fur sorters and marketing consultants. TSINGHUA KOPENHAGEN FUR STUDIO Jointly with China’s leading university Tsinghua University, Kopenhagen Fur lauched Tsinghua Kopenhagen Studio in Beijing in 2007 to supplement the existing design centre in Denmark, Kopenhagen Studio. At Tsinghua Kopenhagen Studio, students at the school for art and design at Tsinghua University are introduced to fur techniques and fur design and receive guest lectures and training by Kopenhagen Fur furriers. Just a year since its inauguration, Tsinghua Kopenhagen Studio already resonates with Chinese designers. In a countrywide Chinese design competition both first and second prize went to students from the studio. Several Chinese fashion editors have paid visits to the studio and Danish Minister of Science Helge Sander was welcomed on the premises during a trip to China. RUSSIAN DESIGNERS AT KOPENHAGEN STUDIO For a third consequtive year, Kopenhagen Fur continued to work closely with some of Russia’s leading
designers, including Oleg Ovsiev, Konstantin Gayday, Dmitry Loginov, Denis Simanchev, Alina Akhmadullina, Alexander Arngoldt and Igor Chapurin, all enjoying prominent ranks on Russia’s top ten of best designers. The cooperation with Kopenhagen Fur prompted Harper’s Bazaar Russia and MTV Russia to fly to Denmark for a closer look at Kopenhagen Studio. NE W L ABEL S WITH ORIGIN A SSURED Kopenhagen Fur has introduced new label designs to integrate the newly launched, international Origin Assured programme (OA) with the existing four Kopenhagen Fur quality labels. The new Kopenhagen Fur labels are a two-fold consumer assurance. It is an assurance both that the fur is of superior quality and an assurance that the fur has been produced in countries where fur farming is regulated. Origin Assured is an initiative launched by the International Fur Trade Federation (IFTF) jointly with Kopenhagen Fur and the three other international fur auction houses. Only fur skins from countries where local or national regulations or standards governing fur production are in force can be labelled OA.