Dansk pelsdyravl - April 2013 by Kopenhagen Fur

Dansk Pelsdyravl

Medlemsbl ad for dansk pelsdyravlerforening #4 april 2013

Minkproduktion på verdensplan fordoblet siden 2001 / Pelsdominans på internationale modeuger / Skarpe indlæg på generalforsamling / Ny skindtype er klar til auktionssalg

Steen udvider sin farm:

Endelig får minkavlere byggetilladelser

OPTIMÉR DIN Skandia har sendt mest ind FORMUE OG SKAT på sine kunders konti Burkonsoller til skarpe priser:

GRATIS FORLÅGE

Kom og besøg os på landsskind og få en GRATIS forlåge. Så kan du prøve kvaliteten. HUSK KLIP UD OG TAG MED

Stærk konsol samlet med bolte til konkurrencedygtige priser. Ring og hør os før du bestiller.

Flyttefælde:

STÆRK kvalitet med nyt unikt lukkesystem. Rustfri låge og bagbøjle.

Berlingske, den 4. oktober 2012 Invester i- en europæisk solcellepark med Obton A/S – Danmarks største K/S-udbyder inden for solenergi. Skandia har igen leveret overbevisende afkast på kundernes opsparing. Faktum er, at vore kunder i løbet af årets første 9 måneder har fået et afkast V påil … du vide

10,1 % - 18,2 % på deres

ine mere om d sopsparing investering r: mulighede

obton.com

Obton har erfaring fra mere end 30afkastet solcelleparker drift,set og er Her ser du hvordan kunne ihave udi gennemsnit for perioden 1. januar til 30. september 2,3% foran vores budgetter. En K/S-investering er en attraktiv løsning for personersamt indestående på 2012 i aktiver sammensat af overskud i ApS, 2 pensionsdepoter med høj indkomst eller eni bank. virksomhedsskatteordning. Se udvalgte K/S projekter her. anfordring AKTIVER

BELØB

Overskud i ApS

AFKAST I KR.

MATCH PROFIL

3.500.000 kr.

637.000 kr.

18,2 %

Skandia Match 7

500.000 kr.

81.500 kr.

16,3 %

Skandia Match 5

Ratepensionsdepot

2.000.000 kr.

292.000 kr.

14,6 %

Skandia Match 4

Anfordringskonto i bank

1.000.000 kr.

182.000 kr.

18,2 %

Skandia Match 7

Total

7.000.000 kr.

1.192.500 kr.

17,03 %

Kapitalpensionsdepot

at der kan være K/S Obton SolenergiKonklusionen er, K/S Obton Solenergi Griebo Euper Pantah Placering:

AFKAST I PCT.

Tyskland

mange penge atSolenergi vinde og det rejser K/S spørgsmålet K/S Obton Obton Solenergi… Pantah II

Apulien VI

Placering:

Italien

Placering:

Italien

Placering:

Italien

Produktion 2012 (jan-sep):

▲4%

Produktion 2012 (jan-sep):

▲6%

Produktion 2012 (jan-sep):

▲7%

Vokser din opsparing som den skal?

Produktion 2012 (jan-sep):

▲1%

Skandia tilbyder dig samme afkast uanset om du vælger at placere midler du har opsparet i dit aktie-/anpartsselskab, pensionsmidler eller private midler herunder opsparing du har foretaget i virksomhedsskatteordningen. Pensionsmidler er bundet efter de gældende regler i PBL (Pensionsbeskatningsloven). Alle andre midler kan du disponere over når som helst på anfordring.

Kontakt seniorpartner Hans Kurt Nielsen på telefon 20 49 10 49 eller send en mail til Styrehjul: hanskurt@partnerpension.dk og få en personlig beregning samt oplysning om afkastHalm modul: Justerbare så de passer satserne pr. 31. december 2012, som offentliggøres i løbet af januar 2013.

K/S Perfekt Obton Solenergi til forskellige Westerhausen

transportopgaver på farmen Tyskland

Placering:

K/S Obton Solenergi Hessen Placering:

Produktion 2012 (jan-sep): ▼ -2 % Med venlig Gra fi sk o p sæ tni ng : MONTA GEbu reauet

Produktion 2012 (jan-sep): hilsen PartnerPension

K/S Obton Solenergi Apulien

Tyskland ▲ 11 %

K/S Obton Solenergi både med Nardo

og uden halmkasse

Placering:

Italien

Placering:

Produktion 2012 (jan-sep):

▼ -4 %

Produktion 2012 (jan-sep):

Italien ▲7%

Multipumpen:

Pumpen har lang Hans Kurt Nielsen levetid p.g.a. Seniorpartner unik opbygning. Passer i næsten www.partnerpension.dk alle maskiner på markedet

•

Fo to s: C ol o urb o x

PartnerPension PartnerPension er godkendte Tied Agent for Skandia og kvalificerede til rådgivning om Skandias produkter på det danske marked.Tied Agents for

Toldkammeret · Nordhavnsgade 1 · DK-8000 Aarhus C Skandia er omfattet af lov om forsikringsformidling og underlagt finanstilTlf. 86 26 12 00 · Faxsynets 86 26retningsliner. 12 70 · obton@obton.com · www.obton.com Skandia er en del af den nordiske Skandia koncern.

Obton A/S har siden 2006 beskæftiget sig med formidling af investeringskapital og administration af investeringsprojekter til danske investorer. Obton A/S repræsenterer mere end 400 investorer og forvalter 1,5 mia. kr. Siden 2009 har Obton A/S haft fokus på investering i solenergi og administrerer i dag anlæg, der kan levere strøm til ca. 10.000 europæiske husstande.

INDHOLD – APRIL 2013

z leder: et godt ægteskab

z minkproduktion fordoblet siden 2001

z pels triumferer på catwalken

z tyske traditioner møder forretningssans

z danske minkavlere udvider endelig

z udvidelsen, der lykkedes

z fremtidens minkavlere vil i gang

z månestøv fra munkhulevej

z generalforsamling

z debat: forskellige midler til et fælles mål

z kritisk kort på landsudstillingen

z mester fik smæk af lærlingen

z indtjening og omkostninger pr. skind i 2012

z furfarm hjælper til endnu bedre minkproduktion

z mod et højt avlsresultat i 2014

z fordring og pasning under fødslerne

og i diegivningstiden

z foderklatten er vores sundhedsovervågning

z minkavlerne samles og snakker mink

på de lovpligtige kurser

z kompetencebevis vedrørende aflivning

– let og enkelt

z pelsdyravlere cykler rundt om horsens

z læserbrev: bæredygtigt landbrug

z navnenyt

z aktuelt

Forsidefoto Steen Mouritzen fik i februar i år tilladelse til at udvide fra 7.500 til 9.999 tæver. Takket være samarbejde mellem de offentlige myndigheder blev sagsbehandlingstiden kun fem måneder. Foto: Jens Bach

Nr. 4. APRIL 2013

Vejen til vækst på din minkfarm

NCC Roads har løsningen

NCC Roads A/S er Danmarks største asfaltentreprenør med afdelinger over hele landet.

Ko n ta K t o s f o r e t g o dt t i l b u d

Et af vores specialer er minkfarme, hvor vi har stor indsigt i logistik og transport.

NCC Roads A/S Tlf. 96 35 29 00

Vi kan tilbyde en bred vifte af belægningstyper, der kan sikre gode arbejdsbetingelser og god fremdrift i regnfulde perioder. Vi vil gerne tilbyde et uforpligtende gennemsyn af dine transportveje og komme med løsningsforslag til udbedring af logistikken med asfaltveje på din minkfarm.

NCC Roads A/S, Fuglesangsallé 16, 6600 Vejen, www.ncc.dk/roads

Et godt ægteskab LEDER

Det banebrydende biogasanlæg Maabjerg

opnå resultater, kræver det diplomatiets

AF tage pedersen, tpe@kopenhagenfur.com

Bioenergy ved Holstebro er et blandt

kundskaber.

mange eksempler på løsninger. Her er de lokale minkavlere blandt initiativtagerne.

Langtfra alle danskere – og heller ikke alle

I bestyrelsens beretning på årets general-

Som i Dansk Pelsdyravlerforening og

politikere – har forstået, hvad landbruget

forsamling fortalte jeg, at Dansk Pelsdyr-

mange andre steder i dansk landbrug byg-

kan bidrage med. Mange har svært ved at

avlerforening er blevet fuldgyldigt medlem

ger Maabjerg Bioenergy på andelstanken.

se, hvad vi kan bidrage med, når landbrug

af Landbrug & Fødevarer. Her beskrev jeg

Netop andelstanken er et udtryk for tiltro

fremkalder billeder af gylletanke og gyl-

i en bisætning det samarbejde som "et

til en fælles gevinst ved samarbejde.

lespredere. Vi er nødt til at starte med at

godt ægteskab". Den metafor vil jeg gerne

Samme princip gælder i et godt ægteskab.

skifte de billeder ud. Dén tilgang skaber

uddybe.

dialog. Dén tilgang er modsvaret til den Dansk Pelsdyravlerforening og Landbrug

usaglige kritik, som landbruget lider under.

Et godt ægteskab handler om kompro-

& Fødevarer har valgt at indgå et ægteskab

Dén tilgang giver mulighed for at fortælle,

miser, hvor to parter tilpasser sig hinan-

efter modne overvejelser. Mange møder

at landbrug fremover fortsat kan bidrage

den. Man bidrager til et fælles projekt,

er blevet holdt for at finde ud af, om ke-

markant til det danske samfund. Og det

som begge parter tror på, og hver især

mien var rigtig. Efter en ny direktion og

endda i en bredere kontekst, end de fleste

yder en indsats, så projektet kan lykkes.

ledelse er kommet til på Axelborg er det

ved.

Både Dansk Pelsdyravlerforening og Land-

tydeligt, at der nu i højere grad lyttes til

brug & Fødevarer tror på et projekt, der i

danske pelsdyravleres idéer. Vores linje

Jeg er muligvis gammeldags, men jeg tror

første omgang skal sikre, at dansk land-

i den offentlige debat de senere år har

på ægteskabets ukrænkelighed. Når to

brugs rammevilkår ikke bliver forringet

aftvunget respekt i det øvrige landbrug.

parter afgiver et løfte til et fælles projekt,

yderligere. Efterfølgende har vi en vision

Samtidig har resten af landbruget lagt sin

så gælder det løfte i medgang og mod-

om, at rammevilkårene skal blive bedre.

kurs tættere op ad vores, så man nu er

gang. Heldigvis ser det ud til, at dansk

Det skal ske i hele Danmarks interesse,

smedet sammen og står stærkere som et

landbrug kommer til at opleve medgang i

ikke kun landbrugets.

samlet, dansk landbrug.

den nærmeste fremtid. Vi har muligheder

Natur- og Landbrugskommissionen er

Der blæser nye vinde ind på Christian-

medgangen skal vare samt hvor stor, den

snart klar med dens længe ventede rap-

borg, og det lader til, at Axelborg har de

skal være. De muligheder forvaltes bedst

port. Med de foreløbige udmeldinger som

vinde i ryggen. Langt om længe bliver

af et samlet landbrug under en organi-

rettesnor forventes det, at landbruget

landbrugets budskaber båret hele vejen

sation. Derfor er Dansk Pelsdyravlerfor-

fremover vil blive målt på den reelle udled-

ind til politikerne. Det giver muligheder,

enings fuldgyldige medlemskab af Land-

ning i stedet for på dyreenheder. Dermed

som landbruget skal gøre brug af. Men det

brug & Fødevarer et godt ægteskab.

ser landbruget ud til at blive belønnet for

kan kun lade sig gøre, hvis det sker via dia-

egne, innovative løsninger, der reducerer

log. Det er muligt, at landmænd bedre end

udledninger og restprodukter samt bruger

alle andre ved, hvad vi kan bidrage med

disse ressourcer konstruktivt. Løsningerne

og hvor urimelige, de nuværende ram-

har vi været leveringsdygtige i i årevis,

mevilkår er. Den viden bundfælder sig ikke

men først nu synes løsningerne at blive

hos politikerne, hvis man vælger højlydt

kendt og anerkendt i resten af samfundets

envejskommunikation med ultimative krav

bevidsthed.

som fremgangsmåde. Skal landbruget

for selv at få indflydelse på hvor længe, at

Nr. 4. APRIL 2013

Minkproduktion fordoblet siden 2001 I alle dele af verden er pels mere populært end nogensinde. Det afspejler sig i verdensproduktionen, der har nået nye højder. Minkskind fra Danmark står for produktionens top, hvor værdien af skindene er højest.

Udvikling

Af Josefine Bøgh Nedermark jbn@kopenhagenfur.com

Den danske andel af verdensproduktionen

ste pelsmarked. Dog er vækstpotentialet

er dog faldet, men det er ifølge Torben

endnu større i Kina, hvor pelsappetitten

Nielsen ikke udelukkende dårligt. De dan-

fortsat er stor.

ske skind er nemlig af så god kvalitet, at priserne er markant højere sammenlignet

- Pelssektorens store fokus på især Kina

med skind fra minkfarme i andre lande.

betyder, at pelseksporten generelt går

På godt 11 år er minkproduktionen for-

Han mener derfor ikke, at danske avlere

til markeder med høj økonomisk vækst,

doblet. Verdensproduktionen af mink-

har noget at frygte; tværtimod er dansk

siger Henning Otte Hansen fra Fødeva-

skind nåede i 2012 et foreløbigt højde-

minkavl stærkere end nogensinde før.

reøkonomisk Institut på Københavns

punkt med 59,1 millioner skind. Det er en

Universitet.

fordobling fra 2001, hvor der blev produ-

- Vores andel af verdensproduktionen er

ceret 29,5 millioner minkskind.

faldet, men udviklingen er meget interes-

Han påpeger, at den økonomiske vækst

sant. Det er nemlig den kommercielle

på eksportmarkederne for danske mink-

Udviklingen indikerer, at efterspørgslen

produktion med knap så gode skind, der

skind var mere end dobbelt så stor som

på mink aldrig har været større. Samtidig

især er vokset. Under denne vækst har

væksten på markederne for den totale

er det værd at tage med, at et gennem-

danske avlere imidlertid helt overtaget

danske eksport.

snitligt minkskind gennem tiden også

luksussegmentet, der er markant vigti-

er blevet større, hvilket nødvendigvis

gere at befinde sig i på lang sigt. Det er

- Det antyder, at den danske pelssektor

betyder, at der aldrig er blevet luftet så

helt fantastisk, fordi selvom vi har tabt

er placeret på relativt strategisk gode

mange nye minkpelse på gaderne rundt

markedsandele i procent, så stiger vær-

eksportmarkeder, siger Henning Otte

om i verden som i disse år.

dien af danske pelsskind på grund af den

Hansen.

høje kvalitet, siger Torben Nielsen. - Vi har været ude på de nye markeder i

I Kina forventes pelsdetailsalget i 2013

god tid, og dermed har vi haft mulighed

Kinesisk pelsappetit

at nå godt 15 milliarder kroner. Frem til

for at påvirke deres præferencer til at

Især i Kina ses en udvikling i ekspresfart.

2016 ventes markedet at vokse til knap

købe pels, siger Torben Nielsen, adm.

Kina stod i 2012 for 16,4 procent af ver-

23 milliarder kroner med en vækstrate på

direktør for Kopenhagen Fur.

dens pelsforbrug, kun overgået af USA

omkring 14 procent årligt. Der er derfor

samt Rusland, der stadig er verdens stør-

ingen tvivl om, at pels vil blive ved med

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

PELSFORBRUG FORDELT PÅ LANDE

USA 17,3 pct. Andre lande 32 pct.

Kina 16,4 pct.

Korea 1,1 pct. Japan 1,2 pct. Italien 6,5 pct. Tyskland 6,4 pct.

Rusland 19,3 pct.

at indtage Kina, hvor op imod 70 procent

ske avlere står godt. Vi søger hele tiden

af kinesiske pelskøbere angiver mode og

nye markeder, fordi der er mange lande i

eksklusivitet som væsentlige indkøbsfak-

økonomisk vækst, hvor pels skal blive det

torer. Europæisk mode og design er højt

foretrukne luksuskøb, når den købedyg-

eftertragtet i Kina, og derfor er det vig-

tige middelklasse i disse lande for alvor

tigt, at Europa sørger for at vise, at pels

vokser sig stor, siger Torben Nielsen.

også fremover er moderne. - Den europæiske mode betyder alt for salget af pels i Kina. Kineserne overtager i høj grad europæiske værdier, det

Minkproduktion Dansk mink

verdensproduktion

2001

12,2

29,5

2002

12,2

31,5

som det kinesiske, vil investere i pels,

2003

12,2

34,1

siger Torben Nielsen.

2004

12,5

36,2

2005

12,9

40,1

ked, der er fokus på. Lande som eksem-

2006

13,5

44,3

pelvis Kasakhstan, Tyrkiet og de baltiske

2007

14,0

57,5

2008

14,0

51,3

2009

14,0

47,7

- Fremadrettet tror jeg på et fundamen-

2010

14,0

50,6

talt godt marked. Der vil selvfølgelig

2011

15,0

54,1

2012

15,6

59,1

gælder alt fra økonomi til mode. Derfor er det vigtigt at vise, at pels stadig er levende i modebilledet i Europa. Det er en forudsætning for, at andre markeder,

Men det er ikke kun det kinesiske mar-

lande er også i vækst og skal i fremtiden være markeder for danske minkskind.

komme både op- og nedture, men generelt bliver kurven stigende, hvor de dan-

Nr. 4. april 2013

london MILANO

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

86%

61%

paris 80%

Pels triumferer på catwalken Pelsdominansen var total i de første måneder af 2013. Her blev pels brugt på innovative og ekstravagante måder vist frem på catwalks under de internationale modeuger.

mode

Af Josefine Bøgh Nedermark jbn@kopenhagenfur.com

En opgørelse fra det uafhængige mode-

sonens mange modeuger, der startede

nyhedssite fashionista.com viser, at der

med den første i New York. Storbyen

var pels hos 70 procent af alle designere,

sætter mere eller mindre tonen for

der viste show under de internationale

den kommende mode, og New York

modeuger i New York, London, Milano

ville have pels. Især har et par oversize

og Paris. I mange af kollektionerne var

minkluffer, der lignende boksehand-

Under hver eneste modeuge over hele

der brugt pels i mere end 20 kreationer,

sker, fået meget opmærksomhed – ikke

verden, der viste den kommende efterår-

mens enkelte var oppe på over 30 krea-

mindst fordi de to prominente desig-

og vinterkollektion, syntes der ikke at

tioner med pels inkorporeret.

nere Alexander Wang og Joseph Altu-

være grænser for mulighederne for bru-

zarra uafhængigt af hinanden havde

gen af pels. Der var pels på alt fra solbril-

New York ville have pels

fundet på at bruge de store pelsluffer i

ler og sko til handsker og hatte.

I årets første måneder begyndte sæ-

hver deres show.

Nr. 4. 3. m APRIL arts2013 2013

NEW YORK 64%

Det var dog ikke kun under New York

italienske modehuse i front og viste, at

Fashion Week, at der var pels overalt.

pels virkelig er næste års must-have.

Selv i London, der ”kun” havde pels hos

Hele 86 procent af designerne i Milano

61 procent af designerne, var modeugen

havde pels på catwalken. Den helt store

altså en behåret udgave, hvor luksusma-

pelsfrontløber var Fendi med pels på 41

terialer og elegance var i højsædet.

kreationer ud af 41. Fendi viste pels, der rangerede fra det luksuriøse og smukke

Samtidig viste enkelte designere den

til vild neonfarvet punkpels med alt fra

eksperimentelle tilgang, som londonske

hanekam og solbriller til bælter og høje

designere normalt er kendt for. Her kan

hæle udformet i pels.

nævnes det fremadstormende brand Sister by Sibling, der viste oversize uldne

Ganske sikkert er det altså, at den kom-

strikketrøjer og sjove hatte sammensat

mende sæson er dedikeret til pels. Ikke

med armvarmere og store halstørklæder

nok med at alle designerne bruger pels

i pels. Også den højtroste amerikaner

– den vises også i nye, spændende og

Tom Ford tog Londons energi til sig og

innovative versioner. Desuden er næste

• New York 64 %

viste flotte, fascinerende og farvede

års tendens luksus, og som også mode-

• London 61 %

pelskreationer.

ugen i Paris viste, er det en kategori, der

• Milano 86 %

har masser af plads til pels.

• Paris 80 %

fakta Pels under modeugerne:

Pels hos 86 procent i Milano

Under Milan Fashion Week gik de største

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

v o h e b t r e v h t e il t r Fodermaskine

Mixer med to hastigheder

høj til blanding lav til fodring

HG Feeder 65/125/160 M Så lidt teknik som muligt. Det kendetegner HG Feeder M-serien. Maskinerne er med mixer og fås i løbet af 2013 i fire modeller med en fodertank på hhv. 650, 1.000, 1.250 og 1.600 liter. Besøg vores hjemmeside for yderligere information – eller ring og få et godt tilbud på netop den maskine, du har i tankerne.

Erik Bach Tobias Rundin Ole Andersen Jens Villadsen Tonny B. Rasmussen

20 12 32 12 28 35 04 53 20 12 32 13 22 69 58 10 30 88 13 31

Heiko Andresen Johannes Nielsen Henrik Mortensen Morten Ågren Jesper Ørskov Pedersen

20 29 32 44 30 80 12 00 20 20 56 11 22 69 58 16 30 80 08 68

Vejlevej 15, DK-8722 Hedensted Telefon (+45) 75 89 12 44 Telefax (+45) 75 89 11 80 www.hedensted-gruppen.dk

Døgnservice: 20 21 30 44

Nr. 4. april 2013

Tyskland er i dag et marked med stor fokus på detail- og engroshandel. i dag bruger alle de nye og unge designere pels i deres kollektioner, ligesom alle de etablerede eksklusive modehuse i tyskland, som hugo boss, schumacher og madeleine. Susanne Kolb-Wachtel, adm. direktør i Deutsche Pelz-Institut

Tyske Traditioner møder forretningssans Pelsforbruget i Tyskland er et af de største i hele Europa. Den tyske pelsbranche har fået øjnene op for, at moderigtig pels er en af nøglerne til succes. En anden nøgle lader til at være flittige familievirksomheder.

markeder tekst og foto Af Josefine Bøgh Nedermark jbn@kopenhagenfur.com

- Det er nødvendigt for os at udvide på

modtager firmaet hele fra jægerne og

grund af alle de skind, vi får ind hver ene-

pelser dem derefter selv.

ste dag. Farfar startede det hele i et lille rum, og det er stadig der, vi modtager alle

- Vi tager alt, hvad vi kan få fra jægerne.

de rå skind, fortæller Christina Hofstetter,

Efterspørgslen er rigtig stor, og sidste

der er tredje generation i familiefirmaet.

vinter kunne vi overhovedet ikke følge

Hver dag bakker den gule postbil troligt

med. Vi har en filosofi om, at vi skal

ned til garagen hos firmaet Hofstetter

Specialister i vildtskind

købe alt, jægerne tilbyder os. Det er en

Pelz & Design i den lille by Rötz i det syd-

Pakkerne i den gule postbil er fyldt med

garanti til dem, at de selv i dårlige tider

vestlige Tyskland, ikke langt fra grænsen

pels fra vilde dyr, som Hofstetter Pelz &

vil kunne få afsat skindene, siger Chri-

til Tjekkiet. Bilen er ved ankomsten fyldt

Design primært har specialiseret sig i,

stina Hofstetter.

med både store og små pakker. Når post-

selvom familien også køber minkskind

manden kører derfra, har han stort set

på Kopenhagen Furs auktioner. Skindene

Mange jægere smider bare skindene ud,

ikke flere pakker tilbage. Det går godt hos

fra eksempelvis ræve og kaniner modta-

fordi de ikke gider besværet med at pelse

Hofstetter Pelz & Design, og derfor har

ger de pelsede og sender dem derefter

og sende dyrene. Derfor gør familien

de brug for at modtage større og større

videre til en tysk minkavler for at få dem

Hofstetter meget for at gøre arbejdet let-

leverancer af pels hver dag. Det har givet

skrabet, tørret og strakt. Husmår og

tere for jægerne, hvoraf de fleste er tyske,

pladsproblemer.

skovmår, som jages i høj grad i Tyskland,

men også fra andre steder i Europa. Ek-

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

Christina Hofstetter (tv.) håber en dag at skulle overtage familievirksomheden fra sin far, Leonard Hofstetter Jr. (th.)

sempelvis sender virksomheden prislister

land, som Hugo Boss, Schumacher og

Hofstetter. Den nærmeste nabo er foræl-

ud, hvor jægerne blot skal krydse af, hvad

Madeleine, siger Susanne Kolb-Wachtel,

drene og lillesøsteren, mens tanten bor

de sender.

adm. direktør i Deutsches Pelz-Institut.

på den anden side af vejen. Alle arbejder de i firmaet, der består af 16 hårdtarbej-

På trods af det, ender kun de færreste

Hun fortæller, at omsætningen for pels-

dyr i pelsbranchen. Eksempelvis indfan-

beklædning er på lidt over en milliard

ges der i Tyskland hvert år over 500.000

euro, og at den har været stigende de se-

- Det er en familievirksomhed, og selvom

skov- og husmårer, mens kun cirka

neste år, men det er udelukkende i selve

ikke alle direkte er en del af familien, fø-

10.000 ender i pelsbranchen. Alligevel

pelsbranchen. Der findes ingen tal for

les det sådan. Det er klart den vigtigste

modtager Hofstetter i løbet af sæsonen

omsætningen i modebranchen, på trods

grund, til at det går godt. Vi ville aldrig

dagligt mellem 20 og 30 pakker i alle

af at det er der, der laves mange penge.

lægge så mange kræfter i virksomheden,

størrelser. Nogle dage helt op omkring

Der sælges nemlig knap så mange hele

hvis ikke vi selv havde bygget den op,

60 pakker, hvorfor den gule postbil bliver

pelsfrakker, men i stedet mere pels til på-

fortæller Christina Hofstetter.

nødt til at kigge forbi flere gange i løbet

sætning på tekstilbeklædning.

af samme dag.

dende medarbejdere.

Ifølge hende betyder det meget, at der Ikke uden familien

altid er familie i nærheden, man kan

En stor del af produktionen går til eks-

Det er ikke kun den lille garage med de

spørge til råds. og som kan hjælpe hin-

port, men der er også gang i det tyske

rå skind, der huser Hofstetter Pelz & De-

anden til at være motiveret selv i hårde

pelsmarked. Tyskland står for et af de

sign. Siden farfar Leonard grundlagde

tider. At successen ofte skabes i fami-

største pelsforbrug i hele Europa, og ver-

virksomheden samme sted i 1948, er der

lieforetagender er noget, som Susanne

densandelen er på omkring 6,4 procent.

løbende blevet udvidet.

Kolb-Wachtel fra Deutsches Pelz-Institut

- Tyskland er i dag et marked med stor

I dag består faciliteterne af alt fra en mo-

fokus på detail- og engroshandel. I dag

derne butik med pelsprodukter spænd-

- Mange familier er flittige og gider lægge

bruger alle de nye og unge designere

ende fra mink til eksotiske vildtskind, et

lidt flere kræfter i arbejdet. De sørger for

pels i deres kollektioner, ligesom alle de

stort lager til kontorer og endda en lej-

ikke at holde sig til det traditionelle, men

etablerede eksklusive modehuse i Tysk-

lighed, der huser den 29-årige Christina

udvikler sig med de nye generationer. Der

kan nikke genkendende til.

Nr. 4. april 2013

Nogle dage modtager Leonard Hofstetter Jr. så mange pakker med skind fra vilde dyr, at postbilen må kigge forbi mere end én gang dagligt.

har været en god udvikling de seneste

stetter Pelz & Design indledt med Leonard

Derfor er der i dag stort set ikke nogen

to-tre år, men mange steder i Tyskland

Hofstetter Sr., der som uddannet buntma-

områder, som Hofstetter Pelz & Design

sidder der stadig buntmagere, som ude-

ger begyndte sin selvstændige karriere

ikke dækker. I produktoversigten finder

lukkende tænker på det gode håndværk.

med at lave pelshatte efter krigen.

man køb af rå skind fra såvel jægere som

Min mission er at fortælle buntmagere og

auktionshuse, eget design af pelsfrakker,

pelsbutikker, hvordan de skal tænke mo-

Hattene solgte godt, og hurtigt gik han

veste og accessories, hjemmekollektio-

den ind, siger Susanne Kolb-Wachtel.

videre til også at lave pelsfrakker og købe

ner, salg af hele skind og meget mere.

rå skind til videresalg, hvilket løbende er Vinteren kom tidligt til Tyskland sidste år,

blevet hovedproduktet i virksomheden.

hvor den første sne landede i oktober.

- Vi reflekterer ikke resten af det tyske marked. De fleste er specialerede i en

Når pelssæsonen starter tidligt, kan det

Leonard Hofstetter Sr. fokuserede på

gren af branchen, mens vi laver alt her.

selvfølgelig ses på bundlinjen, men der

det traditionelle tyske marked, men da

Hvert år er der ændringer i efterspørgs-

kunne potentielt være tjent flere penge,

sønnen Leonard Hofstetter Jr. kom til og

len, og derfor er det godt, at vi er bredt så

hvis buntmagerne forstod at vise, at de

overtog virksomheden sammen med sin

meget ud, siger Leonard Hofstetter Jr..

kan mere end håndværket, sådan som

kone, Eva Maria, i 1983, blev udvikling

Hofstetter Pelz & Design har formået.

og nytænkning de væsentligste fokus-

Det betyder eksempelvis, at selvom

områder.

mindre accessories og færdigproduce-

- Det er nødvendigt, at vi omstiller og ud-

rede varer var populære sidste år og er

vikler os, for vi står midt i en krise. Vi kan

- Vi så hurtigt, at det var nødvendigt at

blevet erstattet af råmaterialer i år, skifter

ikke sælge en pels til mange penge, der

finde nye måder og markeder at sælge

virksomheden blot fokus. De kan nemlig

ligner noget fra 1960’erne, siger Susanne

pels på. Da pelssalget begyndte at gå dår-

tilbyde det hele.

Kolb-Wachtel.

ligt i Tyskland i slut-80'erne, satte de fleste buntmagere sig til at græde i et hjørne.

Ideer til dårligere tider

Fra pelshatte til nøgleringe

Det gjorde vi ikke; vi så i stedet nye mulig-

I baglokalet høres der blandt skind i alle

Langt før 1960’erne blev historien for Hof-

heder, siger Leonard Hofstetter Jr..

størrelser, farver og oprindelser en sum-

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

men fra alle de ansatte, der koncentreret

Koden til succes

Datteren Christina Hofstetter har kun

står med hver sit ansvar. I den ene ende

Det er ikke de tyske minkavlere, der har

været i virksomheden, mens salget har

har syerskerne og buntmagerne deres

succes. Minkproduktionen er uddøende

været opadgående. Hun kom til for fire

faste plads, mens der primært sorteres

i Tyskland, hvor der i 1990’erne var mere

år siden efter at have studeret økonomi,

og pakkes i den anden. Alle i den lille

end 200 minkavlere. I dag er der kun 12

men har også sørget for et godt kendskab

virksomhed opfordres til at holde øjne og

tilbage, og alle har lige nu en hård rets-

til branchen. Ikke nok med at hun er op-

ører åbne, for det er nødvendigt altid at

sag kørende på grund af en streng tysk

vokset med pels, så har hun også taget

være med på moden.

lovgivning, der kræver kæmpebure og

flere sorteringskurser samt deltaget ved

svømmemuligheder for minkene, og som

auktioner.

- Folk spørger os, hvad der er nyt, og

skulle have været implementeret i de-

derfor holder vi meget øje med, hvad

cember 2011.

der sker i modeverden. Vi sælger mode

- Jeg håber selvfølgelig, at jeg skal overtage virksomheden en dag. Jeg tror dog

og ikke blot pels. Vi bliver nødt til hele

Udsigterne til et comeback i branchen er

ikke, at jeg får det hele for mig selv lige

tiden at tænke nyt og finde nye måder at

små, og derfor skal man kigge andre veje

med det samme. Dengang min far over-

udvikle os på. Lige nu har vi ikke tid til at

for at finde pelssucceshistorierne i Tysk-

tog firmaet fra min farfar, fortsatte min

ændre på en masse rent strukturelt, men

land. De findes heldigvis, blandt andet

farfar også med at arbejde i firmaet. Jeg

vi har altid idéer i baghovedet til de dage,

hos Hofstetter Pelz & Design.

er sikker på, at mine forældre også vil

hvor det begynder at gå den modsatte vej igen, fortæller Eva Maria Hofstetter.

blive ved, siger Christina Hofstetter. Den planlagte udvidelse for at få plads til alle skindene viser tydeligt, hvordan

Det kunne eksempelvis være en etable-

familievirksomheden har knækket koden

ring af webshop eller åbning af en butik

til en pelssucces i Tyskland. Eksport af rå

i en større by. Lige nu er fokus dog pri-

skind til blandt andet Rusland og Asien

mært på kunderne, som især bliver plejet

samt salg af pels til modeindustrien

på pelsmesser rundt omkring i verden.

sørger for at give familien nok at se til. Derfor har den også kigget efter nye

- Det er meget vigtigt med personlig kon-

medarbejdere, men indtil videre er det

takt for at holde fast i gamle kunder, men

ikke blevet til noget.

også for at finde nye. Lige nu er vi meget tilfredse med, hvordan det går, og derfor

- Det er svært at finde god, stabil arbejds-

har vi overskud til at holde fokus på også

kraft. Det går jo også op og ned i bran-

at gøre vores kunder tilfredse, siger Chri-

chen, og derfor skal man ikke ansætte

stina Hofstetter.

for mange. Så må vi hellere løbe lidt stærkere her i de travle tider og så have

Mange af kunderne findes netop i mode-

råd til at beholde alle ansatte, når det ikke

branchen, hvor der indkøbes pels til hæt-

går så godt, siger den 51-årige Eva Maria

ter og lignende.

Hofstetter.

Familieforetagender i Frankfurt Babis Kalpasidis, indehaver

hårdt. Vi går meget op i at have mode-

Senere overtog min mor den, og siden

af FUREXTREME

rigtig pels, for det er den eneste måde,

1983 har jeg stået i spidsen for Jittler.

- Vi er en græsk familie, der alle arbej-

vi får solgt noget på. Samtidig prøver vi

Min søster arbejder her også, og vi har

der sammen i virksomheden. Det var

at holde priserne forholdsvis lave.

specialiseret os i at sælge pels til mo-

min onkel, der startede det hele, og

debranchen. Det har været en langsom

man skal virkelig ville det for at få det

Mathias Zeidler, indehaver af Jittler

transformation, men det er heldigt i

til at fungere. Men vi motiverer hinan-

- Jittler har eksisteret siden 1930, hvor

dag, hvor vi ser meget pels i moden.

den i familien og arbejder alle sammen

min morfar etablerede virksomheden.

Nr. 4. april 2013

Danske minkavlere udvider endelig Havde danske minkavlere fulgt udviklingen i verdensproduktion, ville produktionen være fordoblet siden 2001. I stedet er kun en fjerdedel af potentialet opnået, da manglende tilladelser og langsom sagsbehandling har besværliggjort udviklingen. Nu ser det dog ud til langsomt at lysne i Danmark.

Udvikling

Af Josefine Bøgh Nedermark jbn@kopenhagenfur.com

I stedet lå produktionstallet for 2012

En anden faktor er, at der ikke laves så

på 15,6 millioner minkskind i Danmark.

mange ansøgninger om udvidelser i de

Manglende tilladelser og langsom sags-

andre husdyrgrene nu som tidligere, da

behandling på grund af en uigennemsku-

ikke alle grene har oplevet den store øko-

elig lov om miljøgodkendelse af husdyr-

nomiske fremgang, som minkbranchen

brug har hidtil været den store hæmsko.

har. Derfor er der lige nu ikke så mange

På trods af den ene rekord efter den

sager i kommunerne, hvilket giver kortere

anden for danske pelsdyravl og Kopen-

Nu lader det til, at der er bedre tider på

hagen Fur i 2012, så kunne statistikken

vej. I de seneste par år er der nemlig

have set endnu flottere ud, hvis Danmark

kommet lidt gang i udvidelserne.

havde fulgt verdensproduktionsudvik-

sagsbehandlingstider. - Den sidste faktor er, at både kommuner og rådgivere er blevet mere opmærk-

lingen. Mens verdensproduktionen er

- Overordnet set er det blevet lettere og

somme på, hvad der skal laves, og i

fordoblet siden 2001, har den danske

hurtigere at udvide sin minkfarm i dag,

hvilken uddybningsgrad, det skal laves.

minkvækst kun været på 25 procent på

end det var for tre-fire år siden. Der er

Det betyder, at vi kan sende flere af de

trods af vedvarende status som verdens

sket flere ting inden for minkområdet, der

nødvendige oplysninger ind første gang,

bedste.

har betydet, at sagsbehandlingstiden er

og at kommunerne samtidig ved, hvad

blevet mere fornuftig, siger Henrik Bæk-

de skal administrere efter, lyder det fra

gaard fra Kopenhagen Rådgivning.

Henrik Bækgaard.

danske minkproduktion derfor være

Flest ansøgninger fra

Han fortæller, at danske pelsdyravlere de

fordoblet til over 24 millioner minkskind

minkbranchen

seneste to år har lavet lidt over 200 an-

i 2012, hvis danske minkavlere havde

Det er eksempelvis ikke længere nød-

søgninger om udvidelser af minkfarme.

haft mulighed for at tilfredsstille den vok-

vendigt at lave en miljøgodkendelse, hvis

Der er kommet en godkendelse i 95 pro-

sende efterspørgsel.

man kun laver en velfærdsudvidelse.

cent af sagerne. Ifølge Henrik Bækgaard

I 2001 blev der produceret 12,2 millioner minkskind i Danmark. I teorien ville den

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

skyldes det, at proteinniveauet er blevet

derfor stadig plads til yderligere forbed-

sænket i foderet. Samtidig er det lykke-

ringer i mange kommuner. Selvom den

des at reducere ammoniakfordampning

miljømæssige udfordring er blevet nem-

mere end hidtil forventet ved at tømme

mere og hurtigere, er malurten i bægeret

renderne to gange ugentligt.

byggesagerne, som stadig driller i nogle kommuner, siger Henrik Bækgaard.

- Det er alt sammen noget, der gør det væsentligt nemmere at få lov at udvide bedriften, siger han. skærpede sikkerhedskrav koster

Sagsbehandlingstiderne varierer stadig meget mellem kommunerne, hvor nogle få kommuner er helt nede på under to måneder, mens andre stadig er over et år om at udarbejde en godkendelse. Selvom det går bedre med miljøgodkendelserne, er det dog blevet mere vanskeligt at få en byggetilladelse til en minkhal. Kravene til sikkerhed er blevet skærpet. Det betyder, at det i flere kommuner er blevet betydeligt dyrere at bygge minkhaller. - Selvom minkhaller aldrig har været den store brandbombe, bliver de flere steder behandlet som sådan. Det giver både nogle pladsmæssige problemer og lavpraktiske udfordringer, såsom opførelse af slangevindere og lignende. Der er

Interesse for udvidelser på årets skindudstilling Kopenhagen Fur havde stor succes

Det var især den store Mercedes fire-

fortæller Peter Foged Larsen om de

med standen på årets skindudstilling i

hjulstrækker, der sørgede for at hente

gode tider i branchen.

Herning. Især Rådgivning og herunder

mange interesserede over til standen.

Miljøgruppen fik travlt med at tale med

Den blev brugt til at simplificere den

Udover interessen fra avlere, var 30

de mange interesserede gæster.

faglige rådgivning ved at vise, hvordan

miljømedarbejdere fra kommunerne

man kan tjene gode penge på at opti-

inviteret til et orienteringsmøde på

- Det går godt for tiden, og derfor er

mere farmdriften. Men også mange av-

skindudstillingen. På den måde fik de

mange avlere naturligvis interesserede

lere var interesserede i mulighederne

mulighed for at lære lidt mere om bran-

i at udvide. Når de kigger forbi vores

for udvidelse af farmen, og Miljøgrup-

chen.

stand, kan vi også hjælpe, for vi er

pen fik omkring 20 nye miljøsager med

specialister i minksager, siger forsk-

hjem fra skindudstillingen.

nings- og rådgivningschef Peter Foged Larsen.

- Vi vil rigtigt gerne tale med kommunerne på en åben, faglig måde og have

- Vi har rigtigt travlt lige nu, og derfor

et godt samarbejde med dem. Og det

skal vi også have ansat en ekstra mand,

kan vi gøre på denne måde, siger Peter Foged Larsen.

Nr. 4. april 2013

Intet af den gamle farm kommer til at stå tilbage, når Steen Mouritsen er færdig med udvidelsen. Fotograf: Jens Bach

Udvidelsen, der lykkedes Tilladelsen til en udvidelse på 9.999 tæver på Steen Mouritsens nyindkøbte farm i Viborg Kommune var gået i hårdknude. Et initiativ til samarbejde mellem forvaltning, brandmyndighed og teknisk udvalg fik dog løsnet knuden, og udvidelsen er i dag blevet en realitet. Kommunen vil nu udarbejde en drejebog til behandling af fremtidige ansøgninger.

Udvidelse

Af Josefine Bøgh Nedermark jbn@kopenhagenfur.com

i oktober 2012. Her begyndte knuden at stramme, og kravene blev skrappere. - Brandmyndighederne har klart været den største hurdle af det hele. Det har selvfølgelig også været svært at finde

Der blev taget mange dybe indåndinger,

jord for at få arealgodkendelsen på mil-

da Steen Mouritsen ankom til Tastum den

jødelen, for det har taget halvandet år

3. januar 2011. Hele familien – kone, børn

at finde landmænd, der ville være med.

og forældre – havde taget springet fra en

Men ellers er det miljømæssige gået

farm ved Hvide Sande med 3.300 tæver

nogenlunde. Problemet har primært

til farmen med 7.500 tæver i Tastum ved

været brandmyndighederne, siger Steen

Stoholm i Viborg Kommune.

Mouritsen.

Ved ankomsten blev drømmen dog til lidt

Under velfærdsudvidelsen var det nok

af et mareridt. Meget var ulovligt bygget

at tilføje pulverslukkere. Nu blev Steen

på den daværende farm, som var vind og

Mouritsen mødt af krav om blandt andet

skæv. Samtidig var naboerne utilfredse

brandskabe, brandmure, røgafskærming

med lugtgener, fluer og løse mink. Derud-

og endda to rundkørsler for at opfylde

over skulle det vise sig at blive en kamp at

brandmyndighedernes sikkerhedskrav.

få tilladelse til at udvide, som Steen Mouritsen havde planlagt.

Det undrer Steen Mouritsen meget, at han med egne ord skal straffes for at

- Vi kunne ikke finde hoved eller hale i no-

lave en ny og fin farm, der er bedre for

get. Vi troede, at vi gjorde det hele rigtigt,

minkene, når han kunne lade en gammel

men ingenting ville lykkes, siger han.

en af slagsen bestå uden at skulle gøre noget som helst.

Tilladelsen, der gik i hårdknude

Steen Mouritsen overtog farmen sam-

- Det er altså at skyde med kanonkugler

men med sin far i januar 2011. De søgte

efter gråspurve, siger han om de mange

tilladelse til velfærdsudvidelse i april 2011

krav.

og var færdig med udvidelsen i juni 2011. Det var før, problemerne startede, for her

Mødet, der løsnede knuden

gik tilladelsen hurtigt. Næste ansøgning

Sagen var gået i hårdknude mellem

om udvidelse indsendte Steen Mouritsen

forvaltningen og brandmyndighederne

i Viborg Kommune. Derfor valgte Steen

en velvilje til at få dette til at lykkes, og

- Det har været meget væsentligt at have

Mouritsen at gå til Torsten Nielsen, der er

en positiv indstilling og den rigtige ånd

professionelle rådgivere. Ellers var det

byrådsmedlem for Konservative og med-

gjorde udslaget, siger Torsten Nielsen.

ikke lykkedes, siger Steen Mouritsen.

lem af Teknisk Udvalg i Viborg Kommune, for at få hjælp. Torsten Nielsen opdagede

Rådgivningen, der er nødvendig

Han har fået rådgivning fra både Kopen-

hurtigt, at det var en kompliceret sag.

I februar i år kom tilladelsen så til Steen

hagen Furs afdeling i Skejby og Gråkjær

Mouritsen. Han må nu udvide til 9.999

Miljøcenter, der hjalp til med løsningsfor-

- Det har været et langt, sejt træk at

tæver, selvom han på sigt gerne vil op

slag for at få tilladelsen fra brandmyndig-

komme igennem. Besværet bunder i nye

på 12.000 tæver, hvilket er planen over

hederne. Ifølge Torsten Nielsen har Steen

brandkrav og ændringer i dyrevelfærds-

en femårig periode. Det er ifølge byråds-

Mouritsen og hans familie været gidsler i

loven. De to lovgivninger krydser sim-

medlem Torsten Nielsen sund fornuft

en hård og langtrukken sag.

pelthen hinanden og trækker i hver sin

at lade projektet bestå for at investere i

retning. Derfor gik det hele i hårdknude

lokalområdet.

ved forvaltningen, og afslaget kom enten

- Cadeau til dem for, at de har haft tålmodighed. Heldigvis var der stor imødekom-

det ene eller det andet sted fra, siger Tor-

Og Steen Mouritsens farmudvidelse har

menhed fra forvaltningens side, da sagen

sten Nielsen.

sat gang i hjulene. Han har tre forskel-

først begyndte at rulle, siger Torsten

lige tømrerfirmaer sat på projektet, og

Nielsen.

Han kunne se, at der ikke var nogen

derudover går der elektrikere, smede og

umiddelbar løsningsmodel. Derfor fik

mange flere rundt for at få alt færdigt.

Torsten Nielsen arrangeret et møde, hvor

Når de fem år er gået, regner Steen

fremtidige knuder

alle parter blev repræsenteret og kunne

Mouritsen med at have investeret 25 mil-

Planen er nu, at brandmyndighederne,

give hver sin version af sagen for at finde

lioner kroner i farmen, hvor alt vil være

forvaltningen, professionelle rådgivere

ud af, hvor det gik galt.

nyt. Intet af den gamle farm kommer til

og teknisk udvalg skal mødes igen.

Drejebogen, der skal hindre

at stå tilbage. Med så omfattende et pro- Der var først en lidt blandet tilslutning,

jekt har både rådgivning og finansiering

-Alle har lært rigtigt meget af denne sag,

for sagen var noget mere kompliceret

fyldt meget.

og den bliver lagt til grund for en fremtidig rød tråd. Derfor skal vi have lavet en

end først antaget. Men der var samtidig

Bankrådgiver med kendskab til branchen Finansiering kan hurtigt blive endnu et

auktionshuset i Glostrup for at lære lidt

til Steen Mouritsens tidligere farm i

problem ved udvidelse. Steen Mourit-

mere om branchen.

Hvide Sande, hvor gennemsnittet lå på

sen havde oprindeligt planlagt at blive

6,2 til 6,5 skind pr. tæve. Sådanne tal

i Hvide Sande og købe en anden farm

- Det var meget spændende. Vi kan

i nærheden, men ingen banker i om-

bedre rådgive kunderne, når vi ved,

rådet var interesserede i at være med,

hvad det egentligt drejer sig om og for-

- Selvfølgelig er det en individuel vur-

selvom alle syntes, at det var et godt

står lidt om alt fra foderet til pengekas-

dering ved hver enkel kunde, men det

projekt.

sen i sidste ende. Det er nemmere at

så fornuftigt ud i dette tilfælde. Det

beslutte sig, når man har fået en større

er vigtigt at have både egenkapital og

- De turde ikke løbe risikoen, lyder det

forståelse for det forretningsgrund-

brancheerfaring med sig, og det er jo

fra Steen Mouritsen.

lag, som kunderne har, siger Thomas

et lidt specielt erhverv, så der skal også

Heilskov.

være gode rådgivere på, siger Thomas

Derfor skulle der nye planer til. Via råd-

hjælper også på bankens interesse.

Heilskov.

givning fra Kopenhagen Fur fik Steen

Inden Steen Mouritsen overtog farmen

Mouritsen hjælp til finansieringen af

i Tastum, var der et gennemsnit på 2,5

Udover hjælp fra banken har finansie-

Salling Bank. Eksempelvis blev områ-

skind pr. tæve på farmen. Sidste år

ringen til projektet kunnet lade sig gøre

dedirektøren for erhverv i Salling Bank,

havde han et gennemsnit på 5,9 skind

ved et vekselkautionslån med hjælp fra

Thomas Heilskov, inviteret på besøg i

pr. tæve, hvilket endda var lavt i forhold

Vækstfonden.

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

Der er 10 kilometer gange på Steen Mouritsens farm. For at nå hurtigere rundt er der kommet motorhjælp. Fotograf: Jens Bach

form for drejebog til senere sager vedrørende minkbranchen, fortæller Torsten Nielsen. Målet er, at sagsbehandlingen på komplicerede sager som farmudvidelser skal vare maksimum 30 dage. I øjeblikket er gennemsnitstiden ifølge Torsten Nielsen 59 dage, mens Steen Mouritsens sag tog mere end fem måneder. - Folk har den fordom, at det er bøvlet med sagsbehandling i Viborg. Men der er altså helt andre krav til sagsbehandlingstider i dag, end da vi kom til for over tre år siden. Og når erhvervslivet vil fremad, vil vi selvfølgelig med, siger Torsten Nielsen.

Brandmyndighederne har klart været den største hurdle af det hele. Steen Mouritsen, minkavler

Steen Mouritsen • overtog farmen i Tastum den 3. januar 2011 • ejer halvdelen sammen med sin far i et aktieselskab • fik i februar 2013 tilladelse til at udvide til 9.999 tæver • investerer i en femårig periode 25 millioner kroner • vil slutte med 12.000 tæver og 33.200 burrum • ønsker fremadrettet fem-seks faste medarbejdere udover sin kone og mor • har fået finansiering via Vækstfonden og Salling Bank

Nr. 4. april 2013

Fremtidens minkavlere vil i gang I disse fremgangsår er der interesse for minkbranchen fra næste generation af landmænd. Et generationsskifte er dog noget nær umuligt, når ikke der er nogle minkfarme til salg. Salgsskiltene mangler på trods af, at omkring 25 procent af de danske minkavlere er over 60 år.

generationsskifte tekst og foto Af Josefine Bøgh Nedermark jbn@kopenhagenfur.com

procent af alle danske avlere, der er over

I al sin enkelhed er der nemlig ikke læn-

50 år. Cirka 25 procent er over 60 år, og

gere nogen aftagere, den dag krisen ram-

derfor burde tiden være oplagt til gene-

mer. Derfor er det vigtigt at tænke sig om,

rationsskifte.

inden krise eller alderdom indtræffer.

- 300-400 avlere burde lige nu gå i salgs-

Fra kvæg til mink

- Der burde være langt flere minkfarme til

tanker. Men fordi der er gode tider, kni-

Lidt vest for Aabenraa ligger Fogderup.

salg lige nu.

ber det med interesseren for at sælge,

Her finder man ikke mange mink, men til

og det er en helt forkert tilgang at have,

gengæld en kostald, der efter planerne

siger Ole B. Larsen.

skal huse en minkbesætning næste forår.

Sådan lyder beskeden fra Ole B. Larsen, der er finansiel rådgiver hos Kopenha-

Planerne kommer fra ægteparret Pia og

gen Fur. Ifølge ham er det omkring 55

Frederik Blaudzun, der begge er 25 år.

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

Frederik og Pia Blaudzun søger muligheden for at starte som selvstændige minkavlere. De kiggede forbi årets skindudstilling i Herning for at se på priser og få rådgivning.

300-400 avlere burde lige nu gå i salgstanker. men fordi der er gode tider, kniber det med interessen for at sælge, og det er en helt forkert tilgang at have. Ole B. Larsen, finansiel rådgiver hos Kopenhagen Fur

- Det ligger lidt i kortene, at vi skal over-

sieringsmuligheder, og i første omgang

Først er det dog nødvendigt, at der kom-

tage stedet fra min svigerfar, siger Frede-

bliver vi nok nødt til at leje stalden. Så kan

mer flere minkfarme til salg. Det er ikke

rik Blaudzun.

vi vise overfor bank og kreditforeninger,

alle, der har en kostald, der egner sig til

at vi godt kan få en produktion i gang, stå

en minkbesætning.

Men hverken han eller sin kone er interes-

for den og forhåbentligt overtage den se-

serede i et landbrug med kvæg. Derfor

nere, siger Frederik Blaudzun.

har de tænkt over, hvad de så kunne tænke sig.

- Vi mangler, at de gamle avlere giver plads. Vi foreslår gerne finansieringsløs-

Finansiering for unge

ninger, hvor sælger stadig kan være lidt

Det unge ægtepar håber også på at

med. Eksempelvis er det en idé at lave en

- Vi er begge to landbrugsuddannede,

kunne få lidt hjælp fra Kopenhagen Fur,

form for overskudsdeling, hvor sælger

og jeg har primært været ved køer, mens

når det kommer til finansieringen, fordi

får del i overskuddet to til fire år frem. På

Frederik har været omkring mark og svin.

der er en interesse i at få gennemsnits-

den måde slipper sælger ud af driften,

Men jeg arbejder lige nu som driftsleder

alderen i minkbranchen ned. Netop fi-

får samtidigt nogle penge ud og er der-

på en minkfarm, og det er mere oplagt

nansieringen kan være et bump på vejen

udover sikret en form for overskud, hvis

med en minkproduktion, hvis man samti-

for mange unge, der er interesserede i

det bliver ved med at gå godt i branchen,

dig vil have et almindeligt familieliv til at

at skulle overtage en farm. Ifølge Ole B.

siger Ole B. Larsen.

fungere, siger Pia Blaudzun.

Larsen er der mange unge i branchen, der søger hjælp til finansiering.

Tanken ligger heller ikke langt fra Frederik Blaudzun, der stort set er vokset op på en

- Vi kan deltage med en finansiering på

minkfarm, der lå som nabogård til hans

omkring fem til ti procent, og vi har des-

barndomshjem. Han synes, at erhvervet

uden alt, hvad der skal til i forhold til råd-

er spændende og knap så tungt som

givning i den indledende fase. Så vi kan

kvæg eller svin.

hjælpe dem på gled, men senere i processen og ved en endelig handel er det

- Det er også arbejdslivet med mink, der

vigtigt, at de finder egne professionelle

tiltaler mig. Beslutningen tog vi for nogle

rådgivere. Det gælder både for køber og

måneder siden, hvor vi begyndte at regne

sælger, siger Ole B. Larsen.

lidt på det hele. Lige nu kigger vi på finan-

Nr. 4. april 2013

det var tydeligt, at der nok var tale om en ny mutationstype, og så blev vi selvfølgelig interesserede. Kim Eriksen, Kopenhagen Furs kvalitetsafdeling

månestøv fra munkhulevej For syv år siden dukkede en ny minktype op på Carsten Susgaards farm. Den har nu vokset sig så stor i antal, at skindtypen er klar til salg på Kopenhagen Furs auktioner under navnet Moondust. For Carsten Susgaard har den nye minktype givet yderligere motivation i det daglige avlsarbejde.

avl

Af Hans Løgstrup Poulsen hlp@kopenhagenfur.com

passende navn, for pelsen kunne godt be-

Han tror selv, at det kan blive en af de

skrives som et fundament af salt drysset

mere lyse varianter, der muligvis vil falde

med peber i større eller mindre mængder

i auktionskundernes smag.

alt efter mønstret i det enkelte skind. Den opfattelse deler Carsten Susgaard Nu, hvor skindene skal sælges på Kopen-

med Kim Erichsen fra Kopenhagen Furs

- Her prøver jeg at parre dem sammen

hagen Furs auktioner for første gang, har

kvalitetsafdeling. I forbindelse med skind-

med Silverblue for at se, om jeg kan få

typen fået navnet Moondust.

sorteringen i sæsonen 2006-2007 fandt

hvalpe med silver-dækhår. Jeg ved ikke,

man to Moondust-skind. Da de begge

om det kan lade sig gøre, men nu prøver

- Det har jeg ikke haft indflydelse på, men

stammede fra Carsten Susgaards farm,

jeg det i hvert fald af.

vi har faktisk haft navnet oppe at vende,

ringede Kim Erichsen straks og spurgte,

når vi har talt om, hvad typen kunne

om der var flere af den slags.

Minkavler Carsten Susgaard peger på

hedde. Og "månestøv" beskriver da også

en række bure. Her midt i parringstiden

skindene meget godt, siger Carsten Sus-

- Det var tydeligt, at der nok var tale

i marts er Silverblue-tæver på stævne-

gaard.

om en ny mutationstype, og så blev vi

møde med hanner, der har et særegent

selvfølgelig interesserede, siger Kim

udseende. Deres underuld er hvid, men

Alt er i spil

dækhårene er både sorte og hvide. På

En tur ned gennem hallerne viser tydeligt,

en stor del af dækhårene optræder de to

at typen endnu ikke har fået defineret det

Stammer fra vildmink

kontrastfarver endda på samme hår, viser

ideelle mønster på skindene. Nogle har

I første omgang måtte Carsten Susga-

det sig ved nærmere eftersyn.

overvejende sorte dækhår, mens andre

ard skuffe Kim Erichsen, da det var de

kun har ganske få.

eneste to hvalpe af den type. Heldigvis

Erichsen.

havde Carsten Susgaard noteret sig den

På minkfarmen på Munkhulevej ved Ulfborg har evolutionen spillet Carsten Sus-

- Jeg har med vilje holdt alt i spil, for der

vildmink-tæve, der havde fået hvalpene,

gaard et puds og skabt en ny mutations-

er endnu ingen, der ved, hvad der kan få

og beholdt den til avl.

type. "Salt and pepper" er den blevet kaldt

gode priser på auktionerne, siger Carsten

ved de seneste års skindudstillinger. Et

Susgaard.

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

Udover den hvide pels med enkelte dækhår i en anden farve er Moondust kendetegnet ved, at langt de fleste dyr har en "maske" i samme farve som dækhårene.

Interesse fra avlere og designere Det er ikke gået ubemærket hen, at der

avlsmæssigt. Kim Erichsen fra Kopen-

- Vi sørger for at præsentere designere

er dukket en ny minktype op på Car-

hagen Furs kvalitetsafdeling påpeger,

for alle de skind, der findes. Det øger

sten Susgaards farm. Flere avlere har

at det indebærer en risiko at have alle

deres motivation for at arbejde med

vist interesse for at købe Moondust-

dyr fra en type samlet på en enkelt

minkpels, siger Thomas Andersen,

avlsdyr.

farm.

Workshop Manager i Kopenhagen Studio.

Indtil videre ser Carsten Susgaard

- Skulle farmen blive ramt af sygdom,

tiden an for at sikre sig, at han ikke sæl-

kunne man risikere at måtte pelse

Generelt er designere ifølge Thomas

ger "minken i sækken".

samtlige mink på farmen og derved

Andersen altid vilde med ting, der er

miste typen. Det ville være utroligt ær-

sjældne og eksklusive.

- Men jeg har da tænkt mig at sælge,

gerligt, siger han.

når der bliver dyr nok til det, siger Carsten Susgaard.

- Når vi viser dem et skind og fortæller, Efterspørgsel på specielle skind

at den her type findes der ikke særlig

Også hos Kopenhagen Studio har man

mange af, så er det sjovt nok altid dem,

En spredning af Moondust på flere

interesse for Moondust. Her har man

de vil bruge, siger han.

farme ville ikke kun være en fordel rent

købt Moondust-skind for at kunne vise det frem til designere.

Nr. 4. april 2013

Carsten Susgaard pakker de sidste skind ned, så de kan blive gjort til salg på Kopenhagen Furs april-auktion.

I 2007 fik tæven igen to Moondust-hvalpe.

dyrene for små eller kvaliteten for dår-

arbejde med minkavl. Det har gjort det

Samtidig fik en af tævens vildmink-hvalpe

lig, så bliver de sorteret fra. Avlsdyrene

mere spændende at se, hvordan hval-

fra året før også en Moondust-hvalp. Der-

skal også have en ensartet mønster hele

pene ser ud, når de begynder at få pels,

fra er arbejdet med at få skabt typen gået

vejen rundt, så jeg har haft fokus på

siger Carsten Susgaard.

stødt fremad.

dækhårene for at få det jævnt, forklarer Carsten Susgaard.

Gode priser giver muligheder

Frugterne af avlsarbejdet skal nu høstes

Indtil i år har Carsten Susgaard taget alle Moondust-mink med i avl for at få så

Palomino ud af det blå

på Kopenhagen Furs april-auktion, og

mange dyr som muligt. Han har parret

Adskillige dyr bliver vist frem, deriblandt

Carsten Susgaard tager naturligvis turen

dem med vildmink for at sikre tilførsel af

en mindre gruppe Moondust, der i ste-

til Glostrup for at se, hvordan auktionssa-

nyt blod, og i år forsøger han sig så med

det for sorte hår har Palomino-dækhår

len vurderer de i alt 651 Moondust-skind.

Silverblue.

spredt i den hvide pels. Og det på trods

Selvom flere kunder på forhånd har vist

af, at Carsten Susgaard aldrig har haft

interesse, så er Carsten Susgaard spændt

Palomino-mink på sin farm.

på præcis hvilken variant af Moondust,

Det er Moondust-hannerne, der parres med andre typer, mens tæverne parres

som markedet har interesse for.

rent med Moondust. I år parrer Carsten

Selvom Carsten Susgaard bestemt er en

Susgaard 150 tæver rent, mens hanner

stærk ambassadør for jysk beskedenhed

- Det er det rigtige tidspunkt at prøve det

parres med 75 vildmink-tæver for at få nyt

og sindelag, så er det tydeligt, at han

af, for selvom interessen viser sig ikke

blod ind.

er stolt over sit arbejde, når han viser

at være den største, så får vi stadig for-

Moondust-minkene frem. Han indrøm-

nuftige priser for alle skind lige for tiden.

Han har for første gang været mere se-

mer, at han er blevet bidt af arbejdet

Men jeg håber da at få viden med hjem,

lektiv i valg af avlsdyr. Carsten Susgaard

med at skabe en helt ny minktype fra

som jeg kan avle efter, siger Carsten

tager en han op for at vise, hvad der er

bunden og se den udvikle sig fra sæson

Susgaard.

fokus på. Hannen har de sorte dækhår

til sæson. Skulle det ske, at interessen udebliver,

jævnt fordelt overalt i pelsen. - Jeg har tidligere holdt mig til hoved-

tager han det med sindsro. Udbuddet

- Denne sæson har jeg valgt at gå mere

typer og andre udbredte minktyper, så

i år er i vid udstrækning præget af, at

kritisk til værks i livdyrsorteringen. Er

Moondust har tilført en helt ny måde at

der er tale om de skind, der er blevet

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

Carsten Susgaard har i år for første gang haft mink nok til at kunne fravælge dyr, der ikke egnede sig til avl. Han har nu fokus på at få et jævnt, ensartet mønster i hele pelsen.

Moondust stammer fra vildmink på Carsten Susgaards farm. Alligevel er skindene grundlæggende hvide med spredte dækhår i sort eller – i ganske få tilfælde – Palomino. Og det på trods af, at Carsten Susgaard aldrig har haft Palomino-mink på sin farm.

fravalgt til at avle videre på. Såfremt de generelle priser på minkskind bliver ved med at holde et højt niveau, vil Carsten Susgaard derfor give typen et par sæsoner til at få fodfæste på opkøbernes ønskelister. - Det er først fra næste sæson, at jeg for alvor har flere skind med samme, ensartede aftegninger. Og først sæsonen efter kan jeg tilrette avlsarbejdet efter auktionssalens efterspørgsel. Men så længe priserne er så gode som de seneste år, så har jeg mod på at bruge kapacitet på at eksperimentere, siger Carsten Susgaard.

En nem type til både hverdag og avl Selvom Moondust er en mutations-

endnu ikke er blevet taget under nær-

er tilfældighedernes spil i skabelsen af

type, er den ifølge Carsten Susgaard

mere videnskabelig behandling.

dyrets arvmasse, DNA, der åbner for

nemt at have med at gøre.

muligheden for nye minktyper. - Det er noget nemmere at avle på en

- Dyrene er ikke sarte og skrøbelige,

type, der ikke har brug for både en han

- I princippet er der ikke noget genetisk

som nogle typer kan være. De bliver

og en tæve af samme type, som det

udsædvanligt ved mutationer. De er

også store og får pænt med hvalpe,

eksempelvis er tilfældet for Silverblue

så at sige evolutionens brændstof. Der

siger han.

og Safir, siger Bente Krogh Hansen,

sker løbende forandringer på DNA'et

konsulent hos Kopenhagen Rådgiv-

hos alle arter. I det her tilfælde bliver

ning.

det interessant for minkavlere, fordi

Det er muligt at parre Moondust med andre typer og stadig få Moondust-

det er den genetiske kode for farven

hvalpe. Dermed tyder det på, at typen

Moondust opstod ud af det blå blandt

på minkens pels, der ændrer sig, siger

genetisk er dominant, selvom typen

Carsten Susgaards vildmink. Bente

Bente Krogh Hansen.

Krogh Hansen forklarer, at det

Nr. 4. april 2013

Tema gener alforsamling

Glad og stolt Økonomisk var 2012 et af de bedste år nogensinde for Dansk Pelsdyravlerforening. Det afspejlede sig naturligvis i bestyrelsesformand Tage Pedersens beretning på den årlige generalforsamling, der blev holdt i MCH Messecenter Herning den 22. marts. - Det er et beretningsår, man virkelig skal

siden besluttede vi, at vi ville lancere en

småting, som kan blive bedre. Det skal

være glad for og stolt af. Vi har opnået

imagekampagne, hvor vi ville fortælle

vi hjælpe hinanden med at få styr på.

den højeste gennemsnitspris for danske

hr. og fru Danmark om vores erhverv på

Det er utroligt vigtigt, hvis vi vil være

minkskind nogensinde, nemlig 503 kr.

godt og ondt. Det gennemgående tema

her i fremtiden. Vi skal være et meget

Vi har solgt flere skind på auktionen end

var og er: ”Vi er verdens bedste, men

åbent erhverv, og derfor skal alt om-

nogensinde før, Kopenhagen Fur har haft

ikke perfekte”. Vi ville vise de gode sider

kring dyrevelfærd og indhusning være i

et overskud på 371 millioner kr. – det

af erhvervet samt erhvervets betydning

orden samtidig med, at farmen også ser

største nogensinde – og sådan kan vi

for samfundet, men vi ville også vise

pæn ud for omgivelserne, sagde Tage

blive ved med en lang række rekorder,

de negative sider. Vi indrykkede store

Pedersen.

sagde Tage Pedersen.

annoncer i dagbladene og købte tv-tid for at vise mink med sår. Her forklarede

Som eksempel på åbenheden nævnte

Årsagerne er mange, og Tage Pedersen

vi, at vi hver dag gør det bedste, vi kan,

han de to Åben farm-arrangementer i

sendte blandt andet en tak til både vejr-

men at det desværre ikke kan undgås, at

2012, hvor de involverede farme gjorde

guder, modeguruer samt den kinesiske

nogle få mink kommer til skade. Det var

en kæmpe indsats. Det er fortsat en nød-

regering, som har igangsat en betydelig

et meget kontroversielt budskab, som in-

vendighed, konkluderede han.

vækst i Kina. Den danske regering fik

gen havde prøvet før os. Det gik godt; vi

også en tak med på vejen for at føre en

var heldige og dygtige, og timingen var

- Tal, som vi for nylig fik fra EFBA, viser

forholdsvis fornuftig erhvervspolitik og

perfekt, sagde formanden.

med al tydelighed, at der er en stor uvi-

af minkfarme. Der var også en tak til de

Orden i eget hus

tion i mange af vore nabolande. Det gæl-

journalister, som i 2012 var med til at

Tage Pedersen understregede, at hele

der desværre også i Danmark, selvom vi

tegne et rigtigt billede af pelsdyrerhver-

grundlaget for overhovedet at kunne

synes, at vi har gjort rigtigt meget for at

vet. Oplysningsarbejdet i 2012 fik også et

køre sådan en kampagne er orden i eget

informere befolkningen om, hvad vi la-

par ord med på vejen.

hus.

ver. Tallene fra mange af vore nabolande

- Vi satte alle ressourcer ind på at for-

- Og det har vi. Det viser vores egen op-

også gruvækkende at tænke på, at syv

tælle den danske befolkning den rigtige

gørelse af kontrolresultaterne for 2012,

procent af den danske befolkning – altså

historie om vores erhverv. Vi var virkeligt

som ser rigtig fine ud. Den officielle er

350.000 mennesker – tror, at alle mink i

indebrændte. Vi havde noget, som vi

ikke færdig endnu, men vi glæder os

Danmark bliver flået levende. Mere end

skulle af med. For lidt mere end et år

til at se den. Der er selvfølgelig stadig

dobbelt så mange tror, at nogle af min-

for at have sat skub i udvidelsessager

denhed og stor mistillid til minkproduk-

var skræmmende læsning, men det er

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

Formand for Dansk Pelsdyravlerforening, Tage Pedersen, slog med sin beretning et slag for fortsat sammenhold blandt danske minkavlere. Foto: Jesper Clausen

kene bliver flået levende. Når danskere

tale med Miljøministeriet om at begrænse

niveauet yderligere, skal der langt mere

svarer sådan i en spørgeskemaundersø-

ammoniak-fordampningen og mindske

jord til i fremtiden, sagde han.

gelse, skyldes det, at de er blevet mis-

kvælstofudledningen. Det var et nødven-

informeret af meget dygtige antipelsor-

digt politisk tiltag, understregede han. Det

Proteinoptimering mistænkes af nogle

ganisationer i årevis. Vores erhverv har

resulterede i et mindre arealkrav til mink-

for at føre til ringere skindkvalitet. Tage

derfor fortsat en kæmpe opgave med at

produktion og er på linje med, hvad der

Pedersen advarede mod enøjet at kigge

fortælle og vise politikere og befolkning-

forventes af andre aktører for at mindske

på enkeltfaktorer: Diskussionen om kva-

en, hvordan den reelle tilstand er på de

belastningen til det øvrige samfund.

litet er utrolig vigtig, for det har noget

danske minkfarme, sagde han.

med vores konkurrenceevne at gøre. Vi - Desværre har vi her i 2013 set os nød-

laver de bedste skind i verden og er de

Protein og foder

saget til at sætte optimeringen af prote-

mest konkurrencedygtige avlere - det må

Fra diskussioner i offentligheden gik

inniveauet på standby. Det gør vi, fordi

vi ikke miste. Tværtimod skal vi forsøge

Tage Pedersen videre til den faglige dis-

forsøgsresultaterne viser, at det måske

at udbygge forspringet. Men så må vi

kussion om proteinindhold i minkfoder.

kan gå ud over sundheden hos dyrene,

ikke enøjet se på kvalitet, så skal vi se

hvis vi her og nu fortsætter med pro-

på alle vigtige parametre, som påvirker

- Proteinniveauet i dansk minkfoder har

teinoptimeringen. Om det bliver muligt

bundlinjen. Det er avlsresultat, kvalitet,

været genstand for stor opmærksomhed

at fortsætte af samme vej om et par år,

hårlængde, typesammensætning og

i den forgangne sæson. Lad mig med

kan vi ikke sige nu. Vi fortsætter med

størrelse. Avlsresultatet kræver mere

det samme sige, at det altid er godt med

forsøgene på Vest i de kommende år, og

fokus, da det har været stagnerende de

debat, når der er noget, som nogle er util-

så må vi se, hvordan det går. I kan være

senere år; det skal vi gøre noget ved.

fredse med. Men jeg tror, at det er uhyre

helt rolige for, at vi ikke går længere ned

Gør de skind, som vi har lavet i 2012 os

vigtigt, at vi alle sammen indser, at lavt

i protein, hvis vi ikke er helt sikre på, at

mindre konkurrencedygtige end året

proteinniveau ikke er skyld i alle ulyksalig-

det er forsvarligt ud fra forsøg og erfa-

før? Svaret er nej - skindene produceret

heder i branchen. Hvis vi ikke indser det,

ringen i praksis. Når vi i år ikke sænker

i 2011 indbragte danske avlere 18,8 %

bliver det farligt, for så skygger det for

proteinniveauet, betyder det desværre,

flere kroner end vores konkurrenters

andre ting, som vi så ikke opdager, sagde

at der bliver brug for mere jord fra 2013,

skind solgt på Kopenhagen Fur. I sam-

han.

hvor vi bliver reguleret ned til 30 tæver

menligning med dette har skindene fra

pr. dyreenhed. Hvis foderforbruget pr.

2012 indbragt danske avlere 22,2 % flere

Tage Pedersen opridsede historikken i

skind fortsætter med at stige som hidtil,

kr. end vore konkurrenters. Vi har altså

proteinoptimeringen. Der er lavet en af-

og det ikke lykkedes at sænke protein-

udbygget forspringet, konstaterede han.

Nr. 4. april 2013

Tema gener alforsamling

Politik i forskellige fora

Fra Landbrug & Fødevarer tog Tage Pe-

alle led. Klare tendenser i erhvervet viser

Landbrug & Fødevarer er paraplyor-

dersen turen til Christiansborg, som i

i øjeblikket, at sammenholdet begynder

ganisation for landbruget. Dansk Pels-

sidste ende beslutter, hvordan rammevil-

at smuldre. Det ser ud som om, det er

dyravlerforening har haft et begrænset

kårene skal være.

nemmere at holde sammen i krisetider

medlemskab, som nu er ændret til et fuldgyldigt medlemskab.

end i gode tider. Flere farme bliver fristet - Vi arbejder meget med Christiansborg-

til at sælge skind direkte til fabrikkerne.

politikere fra begge sider af salen. Vi in-

Disse skind bidrager ikke til de for-

- Det betyder, at vi har en plads i primær-

viterer dem til auktion og på farmbesøg

eningsrelaterede omkostninger, hvilket

bestyrelsen og to pladser i virksomheds-

og orienterer dem om alt i erhvervet,

er rigtigt skidt for erhvervet. Fodercen-

bestyrelsen, samt at vi kan trække på al

således at de er klædt ordentlig på både

tralerne kæmper en indædt kamp om de

den viden og ekspertise, der findes på

om positive og negative historier. Næs-

rigtige råvarer, og kampen er så hård, at

Axelborg. Med andre ord, så sidder vi

ten alle politikere, uanset partifarve, er

priserne på råvarer bliver presset unø-

nu med omkring bordet, når der træffes

blevet mere erhvervsvenlige - det var

digt højt op i pris. Derved bliver foderpri-

vigtige beslutninger i dansk landbrug.

nu heller ikke så svært. Der bliver for

sen højere end nødvendigt på grund af

Og de lytter faktisk til os, og vi lytter

første gang i mange år fjernet afgifter,

manglende samarbejde, sagde han.

selvfølgelig også til dem. Det er et godt

selskabsskatten nedsættes og alle taler

ægteskab, sagde Tage Pedersen.

om vigtigheden af produktionsarbejdspladser i Danmark samt eksport. Det

- Landbrug & Fødevarer har i mange år

er jo lige det, som vi kan. Vi har øget

været et udskældt organ – nogle gange

eksporten de sidste mange år, og i år

berettiget og de fleste gange helt uberet-

lander vores eksport på et tal mellem 11

tiget. Ledelsen af Landbrug & Fødevarer

og 12 mia. kr. Derudover skaber vi hvert

har jo det lod, at de skal forhandle ram-

år masser af nye arbejdspladser, specielt

mevilkår med den siddende regering, og

i Udkantsdanmark. Nu mangler vi blot

når skiftende regeringer gang på gang

den første partileder, blå eller rød, som

har forringet landmændenes rammevil-

tør stå frem og sige: "Lad os satse noget

kår, får Landbrug & Fødevarer som oftest

mere på et succeserhverv som dansk

skylden. Mange eksperter mener, at de

pelsdyravl." Forhåbentlig sker det snart,

vandplaner, som i dag regulerer erhver-

opfordrede han.

vet, hviler på et ulovligt grundlag. Derfor bliver der kørt en række retssager mod

Fremtiden

staten anlagt af Landbrug & Fødevarer

Til sidst i beretningen kom Tage Peder-

og Bæredygtig Landbrug. Den slags

sen med en opfordring om at huske

retssager tager desværre mange år, men

sammenholdet.

det er vigtigt, at Landbrug & Fødevarer i ventetiden kæmper for at forbedre vore

- Dansk Pelsdyravl har klaret sig rigtig

rammevilkår, forsatte han.

godt i mange år. En af hovedårsagerne har været et meget stort sammenhold i

Genvalg på alle poster Generalforsamlingen i Dansk Pelsdyr-

til suppleantposten, og her blev Kent

Umiddelbart efter generalforsamlingen

avlerforening bød ikke på overraskelser

Troldtoft ligeledes genvalgt efter for-

konstituerede bestyrelsen sig. Her var

eller ændringer i persongalleriet. På

slag fra MP. John Papsø og Karsten

der heller ingen ændringer, idet be-

valg til bestyrelsen var Lars Eilertsen.

Beltoft Jørgensen blev genvalgt som

styrelsen konstituerede sig med Tage

MP foreslog genvalg, og uden andre

kritiske revisorer.

Pedersen som formand og John Papsø

forslag fik Lars Eilertsen yderligere

som næstformand.

tre år i bestyrelsen. Der var også valg

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

Nr. 4. april 2013

Tema gener alforsamling

Nye markeder og pels i mode Adm. direktør Torben Nielsen kunne også melde om gode takter i beretningsåret, men han benyttede også lejligheden til at kigge frem. - Vi bliver spurgt igen og igen, hvor lang

på et rimeligt niveau igen. Sagen er jo, at

middelklassen. Eller sagt med andre

tid de goder tider fortsætter. Det er der

den underliggende gode efterspørgsel

ord: Vi skal finde nogle lande med høj

ingen, der ved noget om, men én ting er

sandsynligvis vil holde mange år endnu,

økonomisk vækst og høj social mobili-

sikker: På et eller andet tidspunkt bryder

forudsagde han.

tet. Lande, hvor middelstanden vokser

markedet sammen, måske som følge af

hurtigt. Så skal disse lande naturligvis

en mild vinter, eller at verdensproduktio-

En måde at fastholde efterspørgslen er

helst ligge i en klimazone, der understøt-

nen bliver for stor. Det skal vi for så vidt

at opsøge og udvikle nye markeder.

ter brugen af pels. Vi tror, at vore kom-

ikke være kede af, idet de mest effektive

mende markeder meget vel kan blive

og de, der har de bedst betalte skind –

- Der er mange, der tror, at vore vigtigste

Tyrkiet og den række af lande, der stræk-

altså de danske avlere – er bedst klædt

kunder er dem, man kan kalde de rige.

ker sig fra Tyrkiet frem til Kasakhstan,

på til at modstå et konjunkturtilbageslag.

Det er det imidlertid ikke. Man kan sige,

herunder det nordlige Irak, Iran og Usbe-

Vore kolleger i udlandet er ikke særlig

at de rige skaber drømmene hos alle os

kistan, sagde Torben Nielsen.

godt klædt på, og det vil derfor primært

almindelige forbrugere. Derfor er det

være de udenlandske avlere, der vil blive

naturligvis vigtigt, at pels benyttes i de

- Landene har det til fælles, at de har

tvunget til at tilpasse produktionen til

dyreste modehuse. Vor vigtigste kun-

nogle dejlige kolde vintre og mange af

markedet. Tilpasningen vil bane vej for,

degruppe er imidlertid de, der gerne vil

landene har meget store forekomster af

at priserne relativt hurtigt vil komme op

se ud og leve som de rige, det vil sige

naturrigdomme såsom olie og gas. Vi er

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

Landene har det til fælles, at de har nogle dejlige kolde vintre og mange af landene har meget store forekomster af naturrigdomme såsom olie og gas. Torben Nielsen, Administrerende direktør – Kopenhagen Fur

så småt startet ud i Kasakhstan. Landet

inden for et par måneder, fortalte Torben

denne kraftige annoncering kan skabe et

har ca. 20 mio. indbyggere, er 70 gange

Nielsen.

brand for økonomisk overskuelige pels-

større end Danmark og er umådelig rig

produkter. Vi har arbejdet med Oh! by

på olie og gas. I år bliver vi hovedspon-

Det tætte samspil med modebranchen

Kopenhagen Fur i godt et år. Vi har skabt

sor for den kasakhstanske modeuge

har ført til et nyt samarbejde med Dansk

et meget flot fundament, og vi er kom-

som første skridt til at gøre dansk mink

Mode & Textil om at skabe et kompeten-

met ind på hylderne i en række spænd-

og de danske kvaliteter de foretrukne i

cecenter for mode og pels.

ende danske såvel som udenlandske

dette land. Vi er i fuld gang med at se

forretninger. Opgaven er nu at justere

på de andre lande i regionen. I lighed

- Vi har et utrolig godt netværk i Kina,

konceptet og kollektionen løbende, såle-

med Kina tror vi, at det er en god inve-

mens Dansk Mode & Textil omvendt har

des at vi på sigt skaber en kommercielt

stering at være ude i god tid, således

et tilsvarende godt netværk inden for

interessant virksomhed, sagde Torben

at kvalitetspels helt automatisk bliver

modeindustrien i Danmark og Europa. Vi

Nielsen.

forbundet med Kopenhagen Fur. Vi vil

vil i vort nye kompetencecenter kunne

også fremadrettet søge samarbejde med

tilbyde de fysiske rammer samt bistand

Miljøpolitikken koster

en række tyrkiske pelsfirmaer, fordi vi

til de kinesiske virksomheder i den første

Fra nye initiativer gik Torben Nielsen vi-

er overbevist om, at Tyrkiet vil komme

vanskelige fase. Vi får pels ind i modein-

dere til gamle travere, som dog er højak-

til at spille en betydelig rolle i regionen,

dustrien, og vi tager os naturligvis betalt

tuelle, nemlig den førte miljøpolitik, som

fortsatte han.

for vores tjenester. Vi er i fuld gang med

har kostet i tusindvis af arbejdspladser,

de første dansk-kinesiske ægteskaber,

uden at miljøet har fået det bedre.

Pels i tekstil

og vi tror meget på ideen. Vi er lidt stolte

Samtidig med at de nye markeder skal

over, at Københavns Kommune og rege-

-Vor tidligere formand Erik Ugilt Hansen

opdyrkes, skal de gamle markeder revi-

ringen ligeledes tror så meget på idéen,

har i rigtig mange år påpeget igen og

taliseres.

at vort initiativ er med i både regerin-

igen, at vandmiljøplanerne strider mod

gens og Københavns Kommunes vækst-

EU's fiskevandsdirektiv al den stund,

planer, sagde Torben Nielsen.

at måltallene for de danske vandløb

- Vi skal også forsøge at få lidt mere gang i de traditionelle markeder, og her

er fastsat administrativt og på basis af

ligger Europa lige for. Udfordringen er,

Han kom også ind på Kopenhagen Furs

subjektive skøn. Nu viser det sig, at de

at Europa i snart seks år har været præ-

markedsføring, som er blevet ændret fra

senere års miljøindsats ikke har haft

get af økonomisk stilstand eller ligefrem

at promovere pels generelt til at promo-

nogen indvirkning på nitrat- og fosfor-

tilbagegang. Det har ramt salget af luk-

vere konkrete pelsprodukter, som kan

indholdet i danske vandløb til trods for,

susprodukter hårdt. Vi tror, at en metode

købes.

at landbruget har været tvunget til at

kan være at få pels integreret i de almin-

reducere gødningsforbruget markant

delige modekollektioner, herunder at

- Vi mener, at en annonce for et pelspro-

til skade for udbytte og kornkvalitet.

man prisfastsætter pels på samme måde

dukt har tilsvarende stor effekt på det

Tilsvarende har miljølovgivningen været

som anden modebeklædning. Det vil

generelle forbrug af pels som en gene-

så kringlet og så petitesseorienteret, at

gøre pels relativt billigere end i dag og

risk annonce. Det betyder, at vi opnår

den har virket som en alvorlig bremse

dermed mere salgbart. Vi arbejder p.t.

præcis det samme ved at annoncere for

for udviklingen i dansk landbrug. Dansk

med en kendt dansk designer og en jysk

Oh! by Kopenhagen Fur, som vi gjorde

miljøpolitik har i mange år været båret af

tekstilfabrikant om at skabe et helt nyt

ved at annoncere med et produkt, som

tro, håb og kærlighed og ikke faktuel vi-

butikskoncept, hvor pels indgår som et

forbrugerne ikke kunne købe. Vi kom-

den, så egentlig er det meget passende,

helt naturligt materiale i lighed med uld

mercialiserer med andre ord annonce-

at vi p.t. har en teolog som miljøminister.

og bomuld. Konceptet vil blive lanceret

ringen og håber naturligvis på, at vi med

Men miljøpolitikken har kostet milliarder

Nr. 4. april 2013

Tema gener alforsamling

i tabt produktion og dermed velstand,

tech og vindmøller. Det virker da også

- Vores nabolande, Tyskland og Sverige,

og den har kostet tusindvis af job i føde-

underligt, at politikerne, der har øvet sig

klarer sig forholdsvis godt. Levefoden i

vareindustrien. Skiftende regeringer har

i at drive erhvervsvirksomheder i Dong,

Danmark falder. Dansk landbrug og pels-

ligeledes ment, at vor aktive miljø- og

SAS og DSB, synes, det er gået så utro-

dyravlerne kan være med til at vende

energipolitik har betydet, at dansk indu-

ligt godt der, at de føler sig kvalificeret

den udvikling. Økonomisk Institut ved

stri har fået en enestående ekspertise i

til at udpege de erhverv, der vil klare sig

Københavns Universitet har udnævnt os

greentech, altså grønne miljøteknikker.

specielt godt i fremtiden. Sagen er, at de

som Danmarks mest konkurrencedygtige

Realiteterne er imidlertid, at den såkaldte

virksomheder, der klarer sig godt, er de

erhverv. Det er ærgerligt, at vi ikke har

grønne eksport er faldet dramatisk siden

traditionelle store danske industrivirk-

mulighed for at udnytte denne position

2008, konstaterede Torben Nielsen.

somheder og landbruget. Det underlige

fuldt ud på grund af en urimelig stram

er imidlertid, at politikerne ikke kan få

miljøregulering. Vi beder ikke om sub-

Han ridsede de økonomiske fakta

sig selv til at tage ordene fremtid og

sidier eller anden støtte. Det eneste, vi

op. De viser, at det går rigtig skidt for

landbrug i deres mund på en og samme

beder om, er en bæredygtig miljøpolitik,

dansk økonomi. Man skal helt tilbage

gang. Så skal det i hvert fald skylles ned

altså en politik, hvor hensynet til miljø

til 1930'erne for at finde en tilsvarende

med tale om økologi og grøn omstilling.

og økonomi går hånd i hånd. Det er vel

nedgang i produktion og velstand. Be-

Landbruget og dermed også pelsdyrer-

næppe det danske folks vilje, at hensy-

folkningen bekymrer sig med rette, på-

hvervet er i så høj grad hæmmet af den

net til den fynske hasselmus er vigtigere

pegede Torben Nielsen.

førte miljøpolitik, at vi ikke er i stand til at

end hensynet til en slagterimedarbejder i

udnytte de gode afsætningsmuligheder

Esbjerg, sluttede Torben Nielsen.

Landbrug er fremtiden

fuldt ud til stor skade for beskæftigel-

- Regeringens nye vækstplan var en

sen og landets økonomi. Det værste er,

overraskelse for de fleste. Nu forsøger

at ingen regering har villet foretage en

regeringen at lette erhvervslivet for byr-

omkostningsanalyse af den førte miljø-

der i form af skatter og afgifter. Vi hører

politik. Hvad er miljøgevinsten? Og hvad

heller ikke længere så meget om den

er omkostningerne? Jeg tror, at omkost-

såkaldte "Pick the winner"-strategi, altså

ningerne er absurd høje i forhold til ge-

at vi skal satse på bestemte specielt

vinsten, sagde han.

fremtidssikrede erhverv såsom green-

Metaltrætte sjællændere Åbne farme, gæster i tide og utide,

- Der er ingen tvivl om, at det er funk-

Fremadrettet vil der blive holdt åbne

journalister og landbrugselever. Farm-

tionelt at vise rigtige avlere frem i kam-

farme, men antallet af farme vil blive

drift handler ikke bare om at passe

pagner, som vi har gjort de seneste år.

sat lidt ned, så presset på den enkelte

mink, og i de senere år er antallet af ar-

Men det er de færreste avlere, der har

falder, fastslog Tage Pedersen.

bejdsopgaver vokset ganske betydeligt

valgt deres levevej for at vise farmen

for nogle avlere.

frem. Jeg oplever en vis afmatning.

Knud Vest, formand for SP og med et

Det er svært at finde energien og finde

mangeårigt internationalt politisk en-

avlere, sagde hun.

gagement, tog lidt senere tråden op,

Især de sjællandske minkavlere har oplevet presset for at stå til rådighed med

hvor han bidrog med de europæiske

kaffe på kanden og et medfølgende

Tage Pedersen gav Ann-Mona Kulsø-

smil. Beliggenheden tæt på København

Larsen ret i, at det kan blive et problem.

og auktionshuset kaster trafik af sig.

erfaringer. - De andre lande i Europa kigger

- Men vi er ikke i mål. I er hårdt ramt på

mod os, og de er begyndt at gøre

Ann-Mona Kulsø Larsen (SP) bragte

Sjælland, fordi I ikke er så mange, og

det samme. Vi skal synliggøre vores

spørgsmålet op på generalforsamlin-

jeg kan godt forstå, at I er bange for at

erhverv, for vi kan ikke gemme os,

gen.

blive kustoder på jeres egne farme.

sagde han.

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

Oh! Er det nu en god idé? Er Oh! by Kopenhagen Fur og Bur-

I forhold til Trois Pommes, så er det

branchen for at få den til at kaste støvet

gundy-pelse i modeforretningen Trois

Torben Nielsens vurdering, at bran-

af sig. I løbet af et par måneder har

Pommes den rigtige vej frem for mar-

chen på sigt kan trues af mangel på

Trois Pommes solgt omkring 30 pelse.

kedsføringen af højkvalitets danske

salgskanaler i Europa og USA. Spe-

minkskind? Det spørgsmål blev debat-

cialbutikker har det svært, men ved

- Danmark er et lille marked. Her kan vi

teret på generalforsamlingen, hvor

at gøre pels tilgængeligt i almindelige

lave forsøgene. Det er ikke nødvendig-

Finn Nielsen (SP) bragte spørgsmålet

modeforretninger øges salget

vis alt, der virker, men vi kan prøve ting

op. Med tråde tilbage til et gammelt

af, sagde Torben Nielsen.

Saga-projekt med franchising af pels-

- Pelsforretningerne har desuden en

butikker, der gik galt, frygtede han, at

tradition for et meget højt up-mark,

Finn Nielsen kvitterede med en opfor-

den aktuelle satsning er forkert.

hvor engrosprisen ganges med fem.

dring til at bruge de bedste skind og

Det giver nogle høje salgspriser, som

koncentrere markedsføringen omkring

- Er det til vores gunst, at vi har kastet

så følges af udsalg på udsalg med

dem.

os ud i Oh! by Kopenhagen Fur? Hvor

urealistiske rabatter. Det er ikke til vo-

mange midler har det kostet? Styrker

res fordel. I modebutikker up-marker

Jim Jensen (MP) tog tråden op i forhold

det markedsføringen af vores kvali-

man med 2,5, og det skaber større

til pelsens image i det offentlige rum.

teter, at vi er med til at udbyde pelse

efterspørgsel og omsætning. En pels

i Burgundy-kvalitet i Trois Pommes,

til en engrospris på 9.000 kr. prissæt-

- Er I ikke bange for at lave pels til hver-

spurgte Finn Nielsen, som meget klart

tes til 60.000 kr. i en pelsforretning.

mandseje med Oh! by Kopenhagen

gav udtryk for, at kvalitet burde være

Er det ikke bedre, at den prissættes

Fur? Når det bliver hvermandseje, så

mere i fokus.

til 22.000, og at den rent faktisk bliver

bliver det ikke længere moderne, og er

solgt, sagde Torben Nielsen.

det så noget for de nyrige?

af pelse i Trois Pommes til forholdsvis

Forsøget med at få pels i Trois

Det svarede Tage Pedersen på med en

lave priser i forhold til niveauet hos

Pommes, som ligger i smørhullet Hel-

forsikring om, at pels skal være en luk-

buntmagervirksomheder har givet an-

lerup med høj købekraft, følger efter ti

susvare, men ikke i sådan en grad, at

ledning til en vis utilfredshed.

års forsøg på at skubbe til buntmager-

kun meget få kan købe pels.

Han understregede også, at især salget

Torben Nielsen forklarede indsatsen med en ændring i den overordnede markedsføringsstrategi, hvor fokus er flyttet fra generel markedsføring af pels til markedsføring af konkrete produkter, som faktisk kan købes. - Vi har ikke et ansigt i år. I husker sikkert alle billederne af Jokeren, som var rigtigt flotte, men spørgsmålet er hvor mange flere pelse, de har solgt. Vi bruger ikke flere penge på markedsføringen, men vi bruger dem anderledes. Det mener vi, at vi får mere ud af, sagde han.

Finn Nielsen, Sjællands Pelsdyravlerforening

Nr. 4. april 2013

Tema gener alforsamling

Det var en stor, stor fornøjelse også at høre fra ambassaden i kina, hvor vigtige I er for eksporten. kopenhagen fur arbejder meget professionelt. Karin Gaardsted, Formand for Folketingets Erhvervsudvalg

Politisk skulderklap til pelsdyrerhvervet Et nyvalgt folketingsmedlem sad i 2011

Som medlem af Folketinget for Socialde-

hjemme i Viborg og kiggede på en invita-

mokraterne og formand for Folketingets

tion til at komme til Åben farm hos en lokal

Erhvervsudvalg spiller Karin Gaardsted

minkavler. Arrangementet var egentlig

en væsentlig rolle i tilrettelæggelsen af

holdt, men folketingsmedlemmet ringede

erhvervspolitikken i Danmark.

og spurgte, om hun måtte komme forbi. Ja selvfølgelig, lød det fra minkavler Tommy

- Det var en stor, stor fornøjelse også at

Krogh Jensen.

høre fra ambassaden i Kina, hvor vigtige I

Smil – det er ikke vestas

er for eksporten. Kopenhagen Fur arbejder Besøget på farmen var Karin Gaardsteds

meget professionelt, sagde Karin Gaard-

Bankdirektør Jørgen Høholt,

første oplevelse med mink, og det var en

sted, som også fremhævede erhvervets

Nordea, syntes, at generalfor-

god oplevelse. På generalforsamlingen i

ledende rolle i udformningen af rege-

samlingen var knap så lystig,

Dansk Pelsdyravlerforening tog hun ordet

ringens vækstplan for kreative erhverv i

som regnskabet lagde op til. Han

og fortalte om sine oplevelser – og hun

Danmark.

gik så langt, som til at spørge forsamlingen, om det var Vestas'

kom med en opfordring til erhvervet. - Besøget hos Tommy satte gang i en

Karin Gaardsted sluttede med en bøn til

generalforsamling, han var lan-

forsamlingen.

det hos. Det fik trods alt et smil frem. Smilet blev ikke mindre, da

fantastisk proces. Jeg har besøgt Foulum, Københavns Universitet, forsøgsfarm

- Vil I ikke nok være med til at lave lort til

Jørgen Høholt roste regnskabet

Vest, Kopenhagen Studio og selvfølgelig

lagkage, spurgte hun.

til skyerne.

på en rejse til Kina, hvor vi besøgte seks

- Hvordan får vi en bedre håndtering og

- Det er en sjældenhed at se et

byer, hvor Kopenhagen Fur er engageret i

udnyttelse af gødningen fra minkfarme.

regnskab, som det her. Det er et

meget professionelle samarbejder, fortalte

Det er jeres store problem, men der må

kæmpe flot resultat, sagde han.

Karin Gaardsted.

være en måde at eksempelvis trække fos-

Kopenhagen Fur. Sidst har jeg været med

foret ud af gødningen, fortsatte hun.

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

Karin Gaardsted, medlem af Folketinget for Socialdemokraterne og formand for Folketingets Erhvervsudvalg.

Sammen med de øvrige socialdemokratiske medlemmer af Fødevareudvalget har hun anbefalet Socialdemokraterne at tage kontakt til ministeren for at få sat gang

Anerkendelse fra Axelborg

i et projekt, der skal resultere i konkrete løsninger. Den nyvalgte formand for Landbrug

men ikke perfekte"-kampagne i land-

- Med gode forskere, ingeniører, erhvervet

& Fødevarer, Martin Merrild, deltog i

mandskredse. Det var modigt. Tak

selv og andre om bord, så må det være

generalforsamlingen. Han benyttede

for det, sagde han.

muligt, lød opfordringen.

lejligheden til at takke for indbydelsen og anerkende det arbejde, dan-

Martin Merrild driver en produktion

Bønnen fra Karin Gaardsted blev mødt

ske minkavlere har udført for at gå

med mink og kyllinger, og konstate-

med en modbøn fra bestyrelsesmedlem

op imod et urimeligt kontrolregime

rede i den anledning, at dyr under

Knud Vest. Med reference til Fødevaremi-

fra det offentliges side.

knæhøjde efterhånden er ved at være

nisterens håndfaste håndtering af ganske

almindeligt anderkendte husdyr.

få svineavleres manglende opfyldelse af

- I har udvist mod og vilje ved at

nye EU-regler om so-hold, bad han om en

sætte kritisk fokus på den måde, vi

ligeså håndfast håndtering af andre euro-

bliver kontrolleret på. Der bliver også

pæiske landes manglende opfyldelse af

talt meget om jeres "verdens bedste,

europæiske regler for minkhold.

Nr. 4. april 2013

Tema gener alforsamling

Ulovligheder og kritik af Landbrug & Fødevarer De aktuelle spændinger blandt land-

som har kørt sin egen dagsorden i 25

Erik Ugilt Hansen kritiserede også den

mænd og deres interesseorganisatio-

år. Vi er de sagesløse ofre. Udlednin-

aktuelle ændring i harmonikravet til

ners gøren og laden blev også et emne

gen er meget, meget mindre end det,

udbringning af minkgylle, som øger

på Dansk Pelsdyravlerforenings gene-

embedsværket har fortalt Folketinget

erhvervets omkostninger, og som han

ralforsamling. Tidligere bestyrelsesfor-

og andre, sagde Erik Ugilt Hansen.

påpegede er et direkte resultat af den

mand for Dansk Pelsdyravlerforening,

angiveligt ulovlige administration.

Erik Ugilt Hansen har i årevis været en

Han opfordrede kraftigt bestyrelsen til

markant kritiker af dansk miljøpolitik.

at markere sig mere tydeligt i forhold til

- Hvis myndighederne havde brugt

Han efterlyste mere håndfast handling

Landbrug & Fødevarer, som ifølge Erik

de rigtige målemetoder, så havde vi

fra bestyrelsen.

Ugilt Hansen helt har svigtet danske

allerede opfyldt reglerne i 1992-94,

landmænd.

sagde han.

brug, opgøret om randzoner og rets-

Tage Pedersen erklærede sig enig i kri-

Tage Pedersen forklarede, at erhver-

sager anlagt mod staten om lovlighe-

tikken af lovgivningen og forvaltningen,

vet har indgået en aftale om rabat på

den af miljøpolitikken har skabt røre i

men ikke i Erik Ugilt Hansens kritik af

harmonikravet for nogle år siden mod

andedammen, og det er i vide kredse

Landbrug & Fødevarers arbejde.

at sænke proteinindholdet i foderet og

Fremkomsten af Bæredygtigt Land-

ved at gå op for folk, at det har været

dermed reducere udledningen.

ravruskende galt med den måde miljø-

- Landbrug & Fødevarer gør sit bedste

politikken har været ført.

for at skabe gode rammevilkår. Hvis

- Der er ikke tale om en stramning, fordi

der er begået ulovligheder, så skal det

vi fik en rabat. Desværre tør vi ikke gå

- Landbrugets rammevilkår bygger på

ordnes i retssager, og de er anlagt,

hele vejen lige nu med proteinoptime-

ulovligheder begået af enkelte em-

sagde Tage Pedersen, som lagde vægt

ringen, fordi der er indikationer på, at

bedsmænd i Miljøministeriet. Der er

på en løsningsorienteret tilgang ved

det kan gå ud over dyrenes sundhed.

ved at ske noget nu, og de menige fra

sikring af landbrugets rammevilkår i

Derfor har myndighederne lavet en ju-

de andre landbrugsgrene er i gang.

stedet for konfrontationer.

stering, sagde han.

Lokummet brænder i Miljøministeriet,

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

Engagement, ikke løn Fra bestyrelsens side var der forslag

- Vi er ikke lønførende på tillidsposter.

- Det må aldrig blive et job for os, så vi

om at hæve udbetalt mødegodtgø-

Det må ikke blive et arbejde. Man skal

ikke tør træffe de rigtige beslutninger.

relse fra 1.400 pr. dagsmøde til 2.400

være drevet af engagement. Det må

kr. pr. dagsmøde, når man på grund af

aldrig være pengene, der gør, at man

Bestyrelsen fastholdt forslaget, fordi

et tillidshverv er væk fra det daglige

bliver i foreningsarbejde, argumente-

den hidtidige mødegodtgørelse på

farmarbejde. Det fik Per Sørensen (NP)

rede han og opfordrede bestyrelsen til

1.400 kr. er for lav til at betale en mink-

på talerstolen.

at trække forslaget.

passer for en dags arbejde. Forslaget blev vedtaget. Andre honorarer fast-

Tage Pedersen erklærede sig enig i

holdes på det nuværende niveau.

princippet.

Internationalt samarbejde tilbage på dagsordenen Det internationale samarbejde i Inter-

gav vi 34.000 kr. pr. avler til IFTF, og

IFTF, og den er sat ned til 0,5 procent,

national Fur Trade Federation (IFTF)

det svarer til en lille bil efter tre år. De

men set som beløb er det for meget.

og European Fur Breeders Association

penge kunne bruges meget bedre i lo-

Det er svært at se IFTF som en stærk

(EFBA), som Kopenhagen Fur delta-

kalforeningerne, sagde Per Sørensen.

partner i det erhvervspolitiske ar-

ger i og i høj grad finansierer, blev et

bejde, sagde Torben Nielsen.

emne i generalforsamlingsdebatten.

Han foreslog den simple løsning at

Per Sørensen (NP) tog tråden op fra

sende en udmeldelse til IFTF og slut-

- Vi skal se kritisk på vores bidrag og

nogle generalforsamlinger siden, hvor

tede sit indlæg med det retoriske

på effektiviteten i det internationale

Torben Nielsen problematiserede

spørgsmål "Hvordan synes du selv,

samarbejde. Vi har i den sammen-

det internationale arbejde og særligt

det er gået?" rettet mod Torben Niel-

hæng et godt samarbejde med fin-

de mange millioner, som hvert år pr.

sen. "Det er ikke gået så godt", lød

nerne, og det er vigtigt, hvis vi skal

automatik sendes til IFTF.

direktørens ærlige svar.

ændre noget. Der er en genforhand-

- Sidste gang støttede jeg dig i forhold

- IFTF er en vanskelig størrelse, som

til IFTF. Siden dengang er betalingen

koster os mange penge. Vi giver en

til IFTF ikke blevet mindre. Sidste år

procentdel af vores omsætning til

ling på vej, og vi håber på forandring, sagde han.

Pluk fra debatten z Jim Jensen (MP) opfodrede til at

z Hans Østergaard (MP) slog til lyd

z Knud Madsen (MP) spurgte om

sælge avlsdyr til kollegaer i Danmark

for at gå hårdere til bankerne for at

bestyrelsen kan gøre sin indflydelse

og ikke til udlandet. Han har tidli-

få dem til at være mere risikovillige i

gældende i forhold til Daka med hen-

gere arbejdet med grise, hvor han

forhold til at låne til unge avlere. Ban-

blik på at fastholde små containere til

oplevede, at gode avlsgrise kom til

kerne står i kø for at få fingrene i over-

mindre pelserier. Alternativet i form af

udlandet, og der laver de i dag ligeså

skudskapital fra eksisterende avlere,

tønder er ikke godt nok. Tage Peder-

gode grise som i Danmark. Dermed

og det burde kædes sammen med

sen ville tage emnet op med Daka.

har svineavlerne mistet en konkurren-

krav om, at bankerne er mere villige,

cefordel. Han frygtede, at det samme

når de unge har brug for kapital.

ville ske for mink.

Nr. 4. april 2013

Forskellige midler til et fælles mål debat

Af Søren Jespersen sje@kopenhagenfur.com

og det medansvar, som de tillagde land-

forskelle synes at være spørgsmålet om

brugets hovedorganisation, Landbrug &

at bruge – eller ikke at bruge – lovover-

Fødevarer. Som det kan læses på side

trædelser/civil ulydighed til at fremme sin

38 i dette nummer af Dansk Pelsdyravl,

sag.

nåede debatten også op på talerstolen til dette års generalforsamling i Dansk Pels-

Debatten om dansk landbrugspolitik

dyravlerforening.

har de seneste år fået en ny dimension. Interesseorganisationen Bæredygtigt

Dansk Pelsdyravl har sat de to organisati-

Landbrug opstod som opposition til ud-

oner stævne, så de kan forklare deres re-

viklingen i dansk landbrugs rammevilkår

spektive synspunkter. En af de afgørende

Spørgsmål til Vagn Lundsteen, direktør i Bæredygtigt Landbrug Hvad mener I, når I siger, at miljøregule-

Er diskussionen om ulovligheder ikke en

for at koncentrere sig om fremtidens po-

ringen af landbruget bygger på et ulov-

ligegyldig teknisk diskussion, når lovene

litiske beslutninger?

ligt grundlag?

er vedtaget af et stort politisk flertal,

Når der ikke er lavet de i EU-direktiverne

og befolkningen i øvrigt ønsker et rent

Vi arbejder i allerhøjeste grad med frem-

miljø?

tidens faglige grundlag. Politikken lader vi

fastlagte konsekvensberegninger, inden

politikerne om. Men vi udstyrer dem med

indgreb og love er lavet mod landbruget,

Nej, for EU-direktiverne skal overholdes i

fagligheden, så de i fremtiden bedre kan

er de ifølge EU ulovlige. Det skal kunne

et frit indre EU-marked. De enkelte lande

lave et ordentligt lovgrundlag, der bygger

dokumenteres, at lovene virker efter

må hverken tilgodese eller forfordele er-

på faglighed. Dernæst har vi udarbejdet

hensigten. For eksempel kan det ikke

hvervene i de enkelte lande. EU-direkti-

et forslag til en ny miljøregulering, byg-

dokumenteres, at det at fjerne halvde-

ver er over Folketinget og over den dan-

gende på emission, til erstatning for den

len af kvælstof har haft nogen effekt på

ske grundlov. Som tidligere nævnt skal

ulovlige gødningskvoteregulering. Et for-

vandmiljøet. Desuden skal man altid an-

det bevises, at lovene har en virkning på

slag, som Landbrug & Fødevarer og flere

vende de mindst indgribende og billigste

miljøet. Kan dette ikke dokumenteres, er

politiske partier har taget til sig.

virkemidler. Det har man ikke gjort, når

lovene ikke lovlige.

man for eksempel fastlægger kvælstof-

Vi har i de tre år, vi har eksisteret, kommet

normer for hele det danske landbrug, når

Desuden er sagen den, at de danske mil-

med en lang række konstruktive løsninger

det havde været nok at gribe ind over for

jølove bygger på et dårligt fundament.

og forslag. Samtidig er vi i konstant kon-

de, som ”forurener”. Når man beslutter

Et dårligt fundament kan man ikke bygge

takt med de politiske partier, universite-

at gøre hele Danmark til nitratfølsomt

på. Fundamentet skal rettes op og gøres

terne, miljøinstitutter, professorer osv. Vi

område og dermed stille krav om har-

lovligt, inden der bygges videre på det.

ser fremad, men vi glemmer ikke fortiden.

monikrav på 1,4 dyreenheder pr. hektar i stedet for 1,7 som i andre lande.

Livet leves forlæns, men erfares baglæns. Hænger Bæredygtigt Landbrug ikke fast

Erfaring er det, som viden bygger på.

i fortidens politiske beslutninger i stedet

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

Vagn Lundsteen, direktør i Bæredygtigt Landbrug

Bæredygtigt Landbrug har anlagt retssa-

Bæredygtigt Landbrug har opfordret til

lige argumenter. Men for døve øren. Fol-

ger mod staten. Hvad handler de om? Og

civil ulydighed. Hvor langt er I klar til at

ketinget har vedtaget en lov, der fjerner

hvad er status?

gå? Og er det ikke et paradoks, at anklage

råderetten over et areal på størrelse med

staten for ulovligheder, mens I opfordrer

Falster uden at kunne bevise, at loven har

til det samme?

nogen som helst effekt på andet end pro-

Vi har anlagt tre sager mod statslige organer:

duktion, beskæftigelse og eksport. Den Når vi kan dokumentere, at statens love

slags love fremprovokerer civil ulydighed.

1. Vandplansagen, anlagt mod Natursty-

er ulovlige, er det lovligt ikke at overholde

relsen og Miljøministeriet den 27. april

dem. Det siger sig selv. Et indgreb i den

Bæredygtigt Landbrug har været en skarp

2012. Status er, at vandplanerne blev

private ejendomsret skal enten erstattes

kritiker af Landbrug & Fødevarer. Hvorfor

erkendt ugyldige den 6.december 2012.

eller kompenseres. Sker dette ikke, er der

retter I skytset den vej i stedet for at rette

Sagen er sat på standby.

ingen forpligtelse til at overholde loven.

det mod politikerne?

Det er de juridiske professorer, såsom 2. Gødningssagen, anlagt mod NaturEr-

Peter Pagh, enige med os i.

hvervstyrelsen og Fødevareministeriet

Vi beslutter gang på gang, at vi ikke vil bruge mere tid på Landbrug & Fødevarer

25. oktober 2012. Vi forventer opsæt-

Civil ulydighed er en del af et demokrati.

og bare køre vores eget løb, som om de

tende virkning inden den 1.august 2013,

Civil ulydighed bliver oftest anvendt af

ikke eksisterer. Men når de så træder ved

som vil sætte normsystemet ud af kraft.

borgere, der føler, at alle demokratiske

siden af gang på gang – som de har gjort

Vi forventer, at sagen vil gøre de danske

muligheder er udtømte. Der er ikke tale

et utal af gange, gennem de sidste 25

særgødningsregler ulovlige og erstatte

om, at danske landmænd ødelægger

år – for eksempel gennem kompromisser

dem med gødskning efter Ligevægtsprin-

noget, skader noget, laver forurening el-

og forlig på ikke-fagligt dokumenterede

cippet og Godt Landmandskab. Vi er i

ler begår hærværk. Det er kun tale om, at

grundlag, er vi nødt til at reagere. Land-

færd med at producere replik.

lodsejerne behandler deres jord, som de

brug & Fødevarer har et afgørende ansvar

altid har gjort.

for, at vi har de mest belastende miljøreg-

3. Randzonesagen, anlagt mod NaturEr-

ler i Europa. Havde man sagt fra og kræ-

hvervstyrelsen og Fødevareministeriet 8.

Den forrige og nuværende regering har

vet dokumentation, var det aldrig gået

februar 2013. Afventer svarskrift fra kam-

indført en meningsløs lov. Bæredygtigt

så galt. Bæredygtigt Landbrug er blevet

meradvokaten.

Landbrug har i tre år argumenteret mod

dannet, bl.a. af undertegnede, fordi Land-

loven med en lang række saglige og fag-

brug & Fødevarer ikke har gjort sit arbejde

Nr. 4. april 2013

ordentligt. Det er naivt at forestille sig, at

Hvad er den fremadrettede strategi for at

landbrug, som det er tilfældet hos pels-

kritikken skulle stoppe, bare fordi vi har

sikre bedre rammevilkår for landbruget?

dyravlerne. Det kræver bare samme ram-

fået en størrelse, der repræsenterer halvdelen af fødevareproducenterne.

mevilkår som i andre lande. Det er ret enkelt. Vi skal have de samme rammevilkår som tyskerne. Længere er

Landbrug & Fødevarer har også anlagt

den ikke.

retssager og er blevet mere udfarende efter at Bæredygtigt Landbrug er etable-

Hvad er Bæredygtigt Landbrugs overord-

ret. Overflødiggør det ikke Bæredygtigt

nede vision for dansk landbrug? Og hvor-

Landbrug?

dan vil I nå dertil?

Måske på sigt. Men ellers er jeg enig.

Dansk landbrug kan redde den danske

Det tjener ikke noget formål at have to

velstand og velfærd. Potentialet er uen-

foreninger, der siger det samme. Men

deligt. Vi kan producere, også uden at

så længe, at Landbrug & Fødevarer, som

øge miljøpåvirkningen. Jord og bygninger

navnet siger, både skal varetage indu-

ligger klar. Vi har viden og rådgivning.

strien og producenternes interesse, tror

Pengene skal nok komme, når rammevil-

jeg ikke, at Bæredygtigt Landbrug bliver

kårene kommer på plads. Så der venter

overflødig.

en gylden fremtid for hele det danske

Spørgsmål til Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer Bygger miljøreguleringen af landbruget

Hvorfor har Landbrug & Fødevarer ac-

Landbrug & Fødevarer har anlagt to rets-

på et ulovligt grundlag?

cepteret ulovligheder i så mange år?

sager i 2012. Den første blev anlagt i maj

Danske regeringer har desværre gennem

Landbrug & Fødevarer har konsekvent

om, at vandplanerne er ugyldige. I den sag

mange årtier konsekvent gennemført

kæmpet imod overimplementering af

har statens advokat, kammeradvokaten,

EU-direktiver strengere i dansk ret, end

EU-regler og imod nyttesløse og tåbe-

anerkendt, at vi har ret i påstanden, fordi

nogle andre lande har gjort. Det stiller i

lige danske miljøregler. Vi har ikke ac-

vandplanerne blev underkendt af Natur-

mange tilfælde danske landmænd rin-

cepteret de tåbelige regler, men vi har

og Miljøklagenævnet i december 2012.

gere end deres konkurrenter. Men det er

accepteret, at et flertal i Folketinget har

Retssagen er derfor afsluttet, men den

desværre ikke ulovligt, at Folketinget på

ret til at være tåbelige. Det er ikke det

anlægges igen, hvis de nye vandplaner

den måde gør det vanskeligere for dansk

samme.

fortsat er fyldt med faglige og juridiske fejl.

hvor langt, at lovgiver kan gå.

Hvorfor har Landbrug & Fødevarer siddet

Den anden retssag er anlagt i oktober 2012

på hænderne, mens politikerne har regu-

mod Fødevareministeriet og Miljøministe-

Det bliver eksempelvist ulovligt, når man

leret landbruget ihjel?

riet med påstand om, at den byrdefulde

2012 mod Miljøministeriet med påstand

landbrug, selvom der er grænser for

pålægger erhvervet så mange byrder,

”Grøn Vækst”-regulering – randzoneloven,

at der er tale om ekspropriation uden

Landbrug & Fødevarer har ikke siddet på

krav om øget efterafgrøder, ændret vand-

erstatning, og når et vidtgående tiltag

hænderne. Vi har som nævnt kæmpet

løbsindsats mm. – strider imod Grund-

er uden effekt for miljøet. Så er det ikke

landmændenes sag konsekvent. Det er

lovens § 73 og er ekspropriation. Sagen

nødvendigt, sådan som Grundloven

det, vi er sat i verden for. At der nu fak-

afventer statens behandling af dispensati-

foreskriver, at det skal være.

tisk er lydhørhed over for en ny måde at

onsansøgninger efter randzoneloven.

miljøregulere landbruget på, mener jeg, Der er også eksempler på direkte ulovlig

viser, at vi også har haft en vis succes

Hvordan vil I fremadrettet sikre, at politi-

administration. Det gælder eksempelvis

med at fortælle politikerne om fortidens

kerne lytter og faktisk gør rammevilkårene

på vandløbsområdet, hvor Natursty-

mange fejl.

bedre?

danske vejledning helt uden hjemmel.

Landbrug & Fødevarer har anlagt retssa-

Vi leverer faglige og saglige argumenter

Derudover er der en kedelig tendens til,

ger mod staten. Hvad handler de om? Og

overfor politikerne. Og vi er i dialog med

at de danske myndigheder ikke udfører

hvad er status?

dem i et stædigt forsøg på at overbevise

relsen har skrevet dræning ud af den

de påkrævede konsekvensberegninger.

dem om, at regulering og regler skal ba-

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

sere sig på faglighed og ikke på følelser

Dansk landbrug har gennem de seneste

tion, arbejdspladser, eksport mv. Jo stær-

eller tilfældigheder.

25 år bevist, at vi kan producere mere

kere den fortælling er, jo sværere bliver

med stadig mindre input. Vi kalder det

det at fastholde begrænsninger af pro-

Hvad er den fremadrettede strategi for at

”mere med mindre”. Det er denne vækst

duktion i lovgivningen. Kort sagt: Det skal

sikre bedre rammevilkår for landbruget?

i balance, som er Landbrug & Fødevarers

være pinligt for politikkerne at begrænse

overordnede vision for udviklingen. Vi

danske landmænds muligheder.

Vi skal hele tiden i handling og tale vise,

er overbeviste om, at vi ikke bare kan

at vi kan sikre job og vækst til det danske

fortsætte udviklingen, men skal udvide

Aktuelt knokler vi med at belyse de me-

samfund. Det bliver aldrig umoderne at

produktionen markant mere fremover – til

get store offeromkostninger, som den

producere fødevarer. Netop i disse år er

gavn for landmændene og dansk eksport.

nuværende miljøregulering påfører føde-

der heldigvis en lydhørhed over for vores

varesektoren og samfundet.

erhverv, fordi hele samfundet tørster efter

Vejen dertil går gennem en konstant for-

vækst.

tælling om de muligheder, vi fremover kan skabe for samfundet i form af produk-

Bæredygtigt Landbrug er en skarp kritiker

Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer

af Landrug & Fødevarers påståede sendrægtighed. Hvor stor en del af kritikken er rimelig? Jeg mener, at Landbrug & Fødevarer har reageret i den takt, det har været praktisk og juridisk muligt, når det gælder de retssager, som nu kører mod staten. Landbrug & Fødevarer kaster sig kun ind i tunge juridiske kampe, hvis der er juridisk belæg for, at vi opnår et resultat. Vores advokat og vores analyser har fastslået, at der ikke har været et juridisk grundlag for at stævne staten tidligere end i 2012, fordi lovgivningen først skulle vedtages. Vi har heller ikke kunne klage over de uholdbare vandplaner, før de blev vedtaget. Landbrug & Fødevarer har afventet rette offensive momentum, og vores massive indsats har foreløbig sendt vandplanerne til tælling. Har Landbrug & Fødevarer været for pæn og for meget ja-siger i forhold til Christiansborg i stedet for at markere sig som landmændenes interesseorganisation? Nej, det er helt forkert. Det er nemt at stille sig op og råbe nej. Men det giver ingen indflydelse. Vi accepterer demokratiets spilleregler, men vi forbeholder os hele tiden ret til konstant at udfordre politikerne, når de går i den forkerte retning. Vi bruger hele paletten af virkemidler: Faglige, politiske og juridiske. Hvad er Landbrug & Fødevarers overordnede vision for dansk landbrug? Hvordan vil I nå dertil?

Nr. 4. april 2013

Spørgsmål til Tage Pedersen, formand for Dansk pelsdyravlerforening Hvordan vurderer du brudfladerne mel-

som Bæredygtigt Landbrug har kørt dyg-

arbejdspladser og ikke højtideligt politi-

lem Landbrug & Fødevarer og Bæredyg-

tigt, men organisationen har også delt

kersnak om nanoteknologi og greentech.

tigt Landbrug?

vandene og stødt mange interessenter fra sig. Flere nøglepolitikere vil ikke mødes

Landbruget er en solid vækstfaktor, som

Bæredygtigt Landbrug er i høj grad

med organisationen. Det er problematisk

af mange årsager ikke er blevet anerkendt

en enkeltsagsorganisation, som har ét

at drive en interesseorganisation på en

i tilstrækkelig høj grad. Et hvidt laborato-

budskab: Nemlig at embedsmænd har

sådan måde, at man støder nøgleperso-

rium er finere end en gylletank, men det

handlet ulovligt og med skjult dagsorden

ner fra sig. Landbruget har brug for bred

er altså i gylletanken, at vi har en af Dan-

tvunget landbruget i knæ. Landbrug &

opbakning.

marks styrkepositioner. Det er ved at gå

Fødevarer er derimod en meget bred

op for politikerne, og det giver lydhørhed.

organisation, som varetager landbrugets

Hvorfor er Dansk Pelsdyravlerforening

interesser på alle områder, både de me-

ikke medlem af Bæredygtigt Landbrug?

get tekniske miljøting, frihandel og ram-

Natur- og Landbrugskommissionen er ved at være færdig med at kigge hele

mebetingelser i bred forstand osv.

Bestyrelsen vurderer, at vores interesser

landbrugserhvervet og reguleringen efter

kun kan varetages af den brede og sam-

i sømmene. Kommissionens konklusioner

På nogle områder har Landbrug & Fø-

lende organisation, som for landbrugets

vil give muligheder, hvis vi aktivt går ind

devarer været ude af takt med medlem-

vedkommende er Landbrug & Fødevarer.

i arbejdet med at ændre den måde, vi

merne, hvor jeg kunne have ønsket en

Vi har tidligere haft et B-medlemskab af

tænker miljø.

mere direkte tilgang og især en mere

Landbrug & Fødevarer, men vi har nu fået

direkte kommunikation udadtil. På de

et A-medlemskab. Det betyder bl.a., at vi

fleste områder har Landbrug & Fødevarer

har pladser i både primærbestyrelsen og

gjort et godt stykke arbejde. Bæredygtigt

virksomhedsbestyrelsen. Vores indflyd-

Jeg synes, at det er ufrugtbart, at vi har

Landbrug har dygtigt kommunikeret til

else i Landbrug & Fødevarer er i dag me-

to landbrugsorganisationer, hvor den ene

utilfredse og pressede landmænd, mens

get større end tidligere. Det kommer os til

råber meget efter den anden. Jeg har

organisationen nok har tabt den almin-

gode, men det kommer også Landbrug &

respekt for, at Bæredygtigt Landbrug har

delige befolkning og de altafgørende

Fødevarer til gode.

skubbet yderligere til en væsentlig debat,

beslutningstagere. Her står Landbrug & Fødevarer langt stærkere.

Hvad er dit ønskescenarie for fremtiden?

men jeg har svært ved at se organisaDer er rigtig mange landmænd, som kig-

tionen som en stærk faktor i fremtidens

ger misundeligt i vores retning i forhold til

erhvervspolitiske arbejde.

Jeg tror, man kan sammenligne situatio-

den direkte og effektive kommunikation,

nen med jordskredsvalget i 1973, hvor

som vi anvender i det offentlige rum. Det

Jeg mener, at vi i landbruget har brug

Fremskridtspartiet stormede ind på den

betyder, at Landbrug & Fødevarers kom-

for samling. Vi er i pelsdyrerhvervet så

politiske scene og skubbede til det etab-

munikation nu også bevæger sig mod en

privilegerede, at vi har en god indtægt,

lerede system. Sådan et skub kan været

skarpere og mere direkte tone samtidig

mens store dele af det øvrige landbrug

meget godt til at ruske op i faste rutiner,

med, at den tunge, faglige viden og de

har røde bundtal. Det giver selvfølgelig

men enhver ved, at det er ikke langtids-

tætte relationer til det politiske liv og an-

en frustration, men det er ærgerligt, hvis

holdbart at basere en organisation på

dre organisationer er bibeholdt.

det bliver til internt kævl i landbruget. Vi

protest. Fremskridtspartiet var jo også

skal stå sammen i én stærk organisation,

helt isoleret og stod uden direkte ind-

Hvorfor har Dansk Pelsdyravlerforening

hvis vi vil opnå og sikre bedre rammevil-

flydelse – og fik derfor heller ikke noget

ikke været mere fremme i skoene for at

kår. Og den organisation er Landbrug &

langt liv i dansk politik.

sikre bedre rammevilkår?

Fødevarer.

Hvad har Bæredygtigt Landbrug betydet

Skiftende formænd i Dansk Pelsdyravler-

for landbrugets aktuelle politiske situa-

forening har talt højt og til tider banket i

tion?

bordet. Vi har været med til at presse på, og nu er vi altså i en situation, hvor både

Bæredygtigt Landbrug har været med til

Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt

at sætte fokus på, at den danske miljøpo-

Landbrug har anlagt retssager mod sta-

litik har været alt for restriktiv. Midlerne

ten - og indtil videre med succes.

har ikke stået mål med resultaterne. Lovgivningen er ufleksibel, og mange eksper-

Folketinget er også vågnet op til en virke-

ter vurderer, at vandmiljøplanerne bygger

lighed, hvor højkonjunktur er afløst af lav-

på et ulovligt grundlag. Det er en kamp,

konjunktur. Landet har brug for vækst og

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

Scan her! Se det hele online! Helt ny halm opsamler! Mulighed for fejekost! Volumen er hele 2,1 m³

Halm Udlægger

Halm Opsamler Dobbelt Halm Rive

Under Bur Kost

Højtryksrenser

Klip Klap Greb

Sand Spreder

Plæneklipper Planeringsaggregat

Korn/Sne Skovl

Pallegaaer

Sneslynge

Over 100 Forskellige redskaber!

Kæmpe nyhed: Kom og se den nye R-serie på kopenhagenfur.

Kalk Vand Spreder

Nr. 4. april 2013

PAMU CLEANER Fuldautomatisk udmugningssystem

Så enkelt du selv kan montere

Fleksibel skrabeplade

Prop funktion

Interesseret? Ring 96 13 30 30 Vi giver gerne et uforpligtende besøg Effektiv dobbelt kantskrab Kan styres fra din smartphone

Har du fået tilsagn om tilskud til udmugning? Så kan du også benytte det til vores system. Driftsikkert for en e takke e n r e g ss Vi vil isk me fantast e interesse r sto og den es nyheder r o v r o f

GRØNLANDSVEJ 5 • 7480 VILDBJERG • pa@pamutec.com • 96133030

PAMU SA 100XT/200 XT markedets bedste skrabemaskiner Vi ved, at du som avler gør alt for at fremavle de bedste kvalitetsskind og dermed også opnår en høj gennemsnitspris. Spring ikke over hvor gærdet er lavest, når det gælder skrabningen af dine skind - Den absolut vigtigste proces for hvert eneste skind og for dit årsresultat. Som de eneste tilbyder vi: Træklængde forøget m/100 %

Differentieret rullehastighed på skraberuller Høj kvalitet og større kapacitet.

Automatisk skindholder Skånsom og hurtig fiksering af skindet. Fiksere også gappen på specielt store hanner.

Effektiv fedtafskraber Nøglen til renere skind og lavere savsmuldsforbrug.

Redder let 3-4 skind pr. dag Hvad giver det i kr. for dig?

Træt af lappeløsninger i form af bunker af savsmuld og tanepapir? Vidste du at:   

Med skrabning på en PAMU SA 200 XT - slipper du helt for at bruge savsmuld i forbindelse med skrabningen. Skrabekvaliteten er så god at brug af lange poser overflødiggøres! Lettere og mere smidige skind - øger stræklængden.

…. Det betyder let en ren besparelse på 1,50 kr./skind på alene forbrugsvarer…. …. Giver det stof til eftertanke - vi sidder klar på 96 13 30 30 for yderligere spørgsmål.

Invester dine penge klogt Vælg PAMU-Vælg Kvalitet! GRØNLANDSVEJ 5 • 7480 VILDBJERG • pa@pamutec.com • 96133030

Årets Kopenhagen Fur Skindudstilling viste, at dækhårene er begyndt at være kritisk korte, hvilket giver en dårlig overflade på skindene. Her er det Kvalitetsgruppens Kim Feldborg (tv) og Michael Sønderup fra Kopenhagen Fur, der går grundigt til værks.

Kritisk kort på Landsudstillingen Kort, kortere, kortest. Korte dækhår har været omdrejningspunkt for avlsarbejdet i dansk pelsdyravl i de seneste år. Med en målrettet og markant indsats er det lykkedes at flytte produktionen, så 80 procent af produktionen i dag er velvet. Det har betydet millionindtægter til erhvervet, men der er imidlertid en grænse for, hvor kort hårene kan blive, hvis skindet skal være attraktivt. Den grænse er nået i nogle tilfælde, mener Kvalitetsgruppen efter at have kigget på udstillingsskindene på Landsudstilingen.

kvalitet

Af søren jespersen sje@kopenhagenfur.com

at komme ud over kanten. Så skal man

Kvalitet er mere end velvet

begynde at kigge efter avlsdyr med lidt

Kvalitetsgruppen oplevede, at der er

længere dækhår og igen med mange

forskel på opfattelsen af V2 mellem skin-

dækhår, så overfladen er tæt.

dene på udstillingen og opsorteringen i auktionshuset. De skind, som udbydes

Karakterløse mutationer

som V2, har længere dækhår end de

Kvalitetsgruppen oplevede således skind

I mutationerne er det også blevet tid til at

skind, som er indsendt til skindudstillin-

med dækhår, som de betegner som "kri-

standse udviklingen mod de meget korte

gen som V2. Der er en forskel, som man

tisk kort". Et eksempel var topbundtet i

dækhår. “Karakterløs” lød Kvalitetsgrup-

bør være opmærksom på, så man ikke

Black V2, hvor højden på dækhårene og

pens karakteristik af nogle af skindene

ender ovre i kategorien kritisk kort.

underulden stort set var ens. Det giver

i V2. Det er manglen på kontrast i de

en meget uldet overflade, som lige er på

lyse typer mellem underuld og dækhår,

Kvalitetsgruppen anbefaler, at man hol-

grænsen af det ønskværdige. Generelt i

der gør, at skindene mister karakter, når

der i baghovedet, at V1 eller V2 ikke i

hovedtyperne var oplevelsen, at der i V1

dækhår og underuld går i ét. De bliver

sig selv er kvalitetsbetegnelser. En V2

var god dækevne, mens dækevnen i en

ulddomineret og glansløse, hvorved

kan sagtens blive kvalitetssorteret som

del tilfælde i V2 var for dårlig.

strukturen forsvinder. Gruppen mener,

en Burgundy. Kvalitet i klassisk forstand

at man ikke må gå længere i avlsarbejdet

handler om helhedsindtrykket af skindet

Opskriften på at undgå dårlig dækevne

end en V1,5. Man skal altså ikke ud i det

med silket overflade, gode, rigelige dæk-

er at holde fokus på, at der skal være

helt korte.

hår og en tæt underuld. Velvet er en hår-

mange dækhår. Dækhårene skal samti-

længde, der, hvis man rammer den rig-

dig dominere overfladen på skindet, så

I Crosstyperne oplevede Kvalitetsgrup-

tigt, giver en merpris. Der er ramt rigtigt

der opnås den rigtige, silkede overflade.

pen, at aftegningerne bliver kedelige,

i de senere år, men nu er det blevet tid til

hvis hårene bliver for korte. Her vil grup-

at være opmærksom på, at udviklingen

Baseret på oplevelsen af de udstillede

pen klart anbefale at bruge avlshanner

ikke går for langt.

skind i hovedtyperne opfordrer Kvali-

i en Classic-hårlængde. Dem er der

tetsgruppen til omtanke. Har man en

omvendt ikke mange af. Men Cross er

meget høj andel af V2 på måske op til

ikke en type, der kan tåle meget korte

40 procent, så skal man passe på ikke

dækhår.

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

Mester fik smæk af lærlingen Kapløbet mod avlstoppen af dansk pelsdyravl er hårdt og nådesløst. Nu har endnu en aktør meldt sig på banen, og selvom konkurrencen er hård, er tonen stadig venskabelig.

kvalitet

Bevis på succes

hvad indekstallet for kvalitet lander på. Et

Lærlingens flotte fremgang tynger da

kvalificeret bud er på 109-110.

heller ikke Eskild D. Nielsen. For Ib Lundgård selv var det en fin for-

Af søren jespersen sje@kopenhagenfur.com

- Er man konkurrencemenneske, så vil

nemmelse at få de gode placeringer på

man selvfølgelig allerhelst vinde, men

skindudstillingen.

Kernen i dansk pelsdyr er udpræget kol-

når det ikke kan være anderledes, så ville

legialitet blandet med et solidt konkur-

jeg helst tabe til Ib. Det er faktisk en god

- Vi har kørt målrettet, og den taktik, vi

rencegen. Den kombination har nu givet

nok fornemmelse at blive slået af Ib, for

har lagt, slår igennem nu, siger han.

et bemærkelsesværdigt udbytte i Kopen-

det er et bevis på, at projektet kører i

hagen Furs kvalitetsprojekt.

den rigtige retning og bærer frugt, siger

Ib Lundgård oplevede i efteråret langt

Eskild D. Nielsen.

flere gode dyr i livdyrsorteringen. Pro-

Ib Lundgård kom for snart tre år siden

duktionen bevæger sig i det hele taget i

med i projektet. Her blev han udstyret

Han oplever, at Ib Lundgård er blevet

med en mentor fra Kvalitetsgruppen,

tændt på avlsarbejdet og den gemyt-

Eskild D. Nielsen, som skulle stå for den

lige, men dog alvorlige konkurrence i

- Det er sjovt og dejligt, at der sker noget.

løbende kontakt på vegne af gruppen.

avlstoppen.

Jeg stod lidt i stampe, da jeg kom ind i

Kvalitetsprojektet har nu ført til, at, "mes-

- Det giver en stor arbejdsglæde, når

og der er lavet småjusteringer. Det har

teren" måtte se sig slået af "lærlingen" i

man kommer op på det faglige niveau,

ikke været det store, men det har været

et par skindtyper på skindudstillingen i

siger Eskild D. Nielsen.

nok til at flytte produktionen, siger Ib

den rigtige retning.

projektet. Nu har jeg fået nogle guldkorn,

Holstebro Pelsdyravlerforening. I Black

Lundgård.

hanner kom Ib Lundgård ind på 2. pladsen

Fortsat fremgang

lige over Eskild D. Nielsen på 3. pladsen.

Ib Lundgårds produktion har rykket sig

Til den kommende avlssæson bliver

I typen Brown blå opnåede Ib Lundgård

ganske meget i løbet af projektet. I for-

fokus på at få flere og finere dækhår på

en 3. plads, mens Eskild endte på en 13.

hold til Velvetprocenten er avlsarbejdet i

skindene. Idet den ønskede velvetprocent

plads. Det skal retfærdighedsvist nævnes,

hus. 37 % er i V1, 58 % er i V2 og 3-4 %

er nået, bliver dækhårenes antal og be-

at Eskild D. Nielsen markerede sig stærkt

i V3. Der er altså stort set ingen Classic-

skaffenhed det næste vigtige avlsmål.

i adskillige andre skindtyper. Det ændrer

skind tilbage. Kvaliteten har også fået

dog ikke på, at Ib Lundgård nu for alvor

et nøk opad, men der er endnu ikke nok

har rykket sig nærmere kvalitetstoppen.

data fra salgssæsonen til præcist at sige,

Nr. 4. april 2013

Indtjening og omkostninger pr. skind i 2012 punktsomkostningen til produktion af et

skind og 300 kr. pr. avlsdyr. I analysen

skind er beregnet til ca. 310 kr. inklusiv

er alle regnskaberne genberegnet med

ejerløn og forrentning af aktiverne. I det

de anbefalede statusværdier, således at

følgende er en kort beskrivelse af de

forskydningen er opgjort ens for alle. En

enkelte hovedposter. Alle tal er beregnet

nærmere analyse af forskydningen på

på baggrund af antallet af producerede

de 49 kr. viser, at 16 kr. pr. skind er flere

På baggrund af de første årsrapporter er

skind, som opgøres som antallet af

skind eller dyr ultimo og 33 kr. pr. skind

lavet en opgørelse af resultatet for mink-

solgte skind plus/minus den behold-

alene er en værdiændring på skind og

produktionen i 2012. I forbindelse med

ningsforskydning, der nu engang er på

avlsdyr. Det skal bemærkes, at eventu-

indberetningen af årsrapporterne fra

den enkelte bedrift.

elle pelsningsindtægter er trukket ud her

økonomi Af arne oksen l andskonsulent i videncenter for l andbrug, og hans henrik møller afdelingschef i driftfaglig afdeling

Landbocentrenes regnskabskontorer til

og først vises senere.

Videncentret for Landbrugs økonomida-

Bruttoudbytte

tabase indgår en analyse, hvor indtægter

Skindprisen for kalenderåret 2012 var

Stykomkostninger

og omkostninger fra minkproduktionen

508 kr. for danske skind solgt på Ko-

Foderudgiften er den største enkeltpost

er adskilt fra øvrige aktiviteter på bedrif-

penhagen Furs auktioner. I opgørelsen

og er i gennemsnit beregnet til 121 kr. pr.

ten. Det er med udgangspunkt i de første

for salg af skind er inkluderet enkelte

skind. Hvis vi ser på farme med udeluk-

31 regnskaber, at tallene i tabellen er

farme med et mindre salg af avlsdyr.

kende skindproduktion, svinger foder-

beregnet.

Beholdningsforskydningen på 49 kr.

udgiften mellem 110 og 130 kr. pr. skind.

kræver en forklaring. I årsrapporten og

Udgiften til dyrlæge og medicin er på 4

Samlet set viser minkproduktionen et

i driftsgrensregnskabet kan der som

kr. pr. skind og øvrige variable udgifter

overskud i 2012 på godt 250 kr. pr. skind,

statusværdi på dyr og skind vælges

udgør 15 kr. pr. skind, hvoraf salgsafgif-

når alle omkostninger er afholdt. I over-

mellem enten en produktionspris el-

ten på de 8,50 kr. er den væsentligste

skuddet er indregnet en værdiændring

ler en dagspris. Anbefalingen er, at der

post.

på besætning og beholdning svarende

bruges en produktionspris, der primo

til ca. 33 kr. pr. skind og en fast forrent-

2012 var på 220 kr. pr. skind og 270 kr.

Kapacitetsomkostninger

ning af aktiverne på 3,5 procent. Nul-

pr. avlsdyr og ultimo 2012 på 250 kr. pr.

Langt hovedparten af årsrapporterne

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

kommer fra personligt ejede farme, hvor

laveste resultat ligger 146 kr. pr. skind

ejerens løn ikke opgøres direkte i resul-

under gennemsnittet og 221 kr. pr. skind

tatet, men vises som årets resultat. For

under den bedste. Ved at lave sit eget

at gøre analyserne mere sammenligne-

driftsgrensregnskab kan man se, hvor

lige er indsat både lønomkostningen til

man ligger i forhold til andre minkfarme,

ansatte medarbejdere (29 kr. pr. skind)

og hvor der kan sættes ind for at for-

og et beløb til aflønning af ejeren (35 kr.

bedre resultatet. Det vigtige i analyserne

pr. skind), en samlet lønudgift på i alt 64

af sine egne tal er, at opgørelsen følger

5,3 producerede skind pr. tæve

samme princip som de viste tal. De vig-

12.500 producerede skind

kr. pr. skind.

tigste principper er en fælles statuspris

fakta 31 driftsgrensopgørelser 2.360 tæver i gennemsnit

11.750 solgte skind

Den direkte udgift til pelsning er på 12

på skind og dyr, en realistisk ejerløn

kr. pr. skind. De, som selv pelser, har ud-

og fast forrentning af aktiverne. De øv-

307 kr./skind i produktionspris

giften fordelt mellem stykomkostninger,

rige poster i regnskabet følger normalt

3.500 kr. i aktiver pr. tæve

energi, vedligehold, løn, afskrivninger

samme princip, uanset hvor og hvordan

og renter. De, som får pelset ude, har

regnskabet laves.

hele udgiften under stykomkostninger. Beløbet er derfor taget med under kapa-

kr./skind

citetsomkostninger for delvist at udligne forskellen mellem de, som selv pelser, og de, som får pelset på et pelseri. Beløbet er netto, hvilket betyder, at hvor der

Salg skind og dyr

Beholdningsforskydning

507

er en pelsningsindtægt, er det modreg-

Andre indtægter inkl. husdyrgødning

net i udgiften. Går man bag om tallene,

Bruttoudbytte

559

Minkfoder

-121

ligger den direkte pelsningsudgift fra 3-4 kr. og op til 29 kr. pr. skind.

Dyrlæge og Medicin

Kapitalomkostninger

Avl mv., pasningsaftale og diverse

Afskrivninger på 30 kr. pr. skind hører

Stykomkostninger excl. pelsning

normalt med under kapacitetsomkostningerne, men er flyttet til kapitalom-

Dækningsbidrag

-4 -15 -141 417

kostninger for at vise det sammen med

Energi

leasingudgifterne. Renteomkostningen

Vedligehold og maskinstation

-18

Lønomkostninger

-29

pr. skind er forrentet med en rentesats

Ejeraflønning

-35

på 3,5 procent. Det kan altid diskuteres,

Forsikring

på 24 kr. pr. skind er et beregnet beløb, hvor de samlede aktiver på ca. 650 kr.

hvordan finansieringsomkostningerne

-3

-4

diverse kapacitetsomkostninger

-10

i virksomheden, men i denne analyse

pelsning netto

-12

er princippet med en fast forrentning af

Kapacitetsomkostninger i alt

skal deles mellem de enkelte aktiviteter

aktiverne valgt.

Afskrivning

-110 -30

En nærmere gennemgang af de første

Leje og leasing

forholdsvis få regnskaber viser et over-

Renteomkostning af bundet kapital

-24

skud pr. skind – uden salg af avlsdyr –

Kapitalomkostninger

-55

Årets resultat

252

der svinger fra den laveste på 106 kr. til den højeste på 327 kr. Det vil sige, at det

Nr. 4. april 2013

-2

FurFarm hjælper til endnu bedre minkproduktion Der oprustes indenfor avlsområdet. Det blev der sat ord på i Tage Pedersens formandsberetning i forbindelse med den netop afholdte generalforsamling. Kopenhagen Fur hjælper med financieringen af avlsdyr, og Kopenhagen Rådgivning er nu blevet ansvarlig for avlsprogrammet FurFarm.

management

Den væsentlige årsag til, at flere og

Kopenhagen Fur passer på dine

flere vælger at anvende FurFarm, er, at

oplysninger

det forbedrer styringen og kontrollen af

FurFarm i dag er internetbaseret, hvilket

udført arbejde samt skaber overblik. De

indebærer, at alle opdateringer og sik-

egenskaber, vi udvælger efter, er ofte

kerhedskopieringer sker automatisk. Der

modsatrettede. Fremmes størrelsen

gemmes en kopi hver nat, så du altid kan

Der har på det seneste været en øget in-

for eksempel, vil det nemt gå ud over

gå tilbage i tiden og sammenligne med

teresse for at anvende FurFarm, og man

pelskvaliteten og frugtbarheden. Modsat

i dag. Hvis du vil se udviklingen på far-

kan spørge sig selv, hvorfor denne kom-

falder størrelsen, hvis vi udelukkende

men, eller der opstår et problem, som du

mer netop nu.

forbedrer pelskvaliteten.

gerne vil følge op på, kan der sammen-

Er det ønsket om at opnå en endnu

Desuden er det vanskeligere at fremme

ligger centralt giver os også en mulighed

bedre skindstørrelse og dermed øko-

hvalpegennemsnittet og sundheden

for at være behjælpelige, da vi kan til-

nomi?

uden avlsprogram. Årsagen hertil er, at

byde at gå ind i dine farmdata via nettet,

Af Michael Sønderup msn@kopenhagenfur.com

lignes med tidligere år. At dine farmdata

de fleste egenskaber vedrørende par-

kigge med og eventuelt bidrage med

Næppe. Størrelse er så arvelig, at den

ring og fødsel samt sundhed har en lav

rådgivning og vejledning. Går din pc itu,

er let at flytte ved blot at indsætte store

arvbarhed.

eller mister du den, skal du heller ikke

dyr i avl.

starte forfra. Det er blot at købe en ny Det er derfor endnu vigtigere at inddrage

pc, og du er i gang igen. Endelig vil der

Er det på grund af pelskvaliteten, selvom

familiens egenskaber, da det øger sikker-

ingen problemer være med print af avls-

den er knap så arvelig?

heden i udvælgelsen. Et tilfredsstillende

og hvalpekort, da det sker på tilknyttede

antal skind til salg pr. avlstæve opnås

servicebureauer.

Næppe. Vi kan se, at en omhyggelig

ved at have en god sundhedsstatus og et

grov- og finsortering kombineret med

godt avlsresultat på farmen.

et pænt, årligt indkøb af nye avlsdyr kan give mærkbare fremgange.

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

Den væsentlige årsag til, at flere og flere vælger at anvende Furfarm, er, at det forbedrer styringen og kontrollen af udført arbejde samt skaber overblik. Michael Sønderup, Fagkoordinator indenfor avl og farmmanagement

Kontakt os

avlsdyr samt faglige vurderinger af ud-

Jesper Lundfold og Jesper Clausen er

Kontakt os, hvis du overvejer at komme

skrifter og opgørelser. Vi er også meget

tilknyttet IT-afdelingen, Frank Østergaard

i gang med FurFarm. Kopenhagen Furs

lydhøre overfor gode ideer, der kan gøre

Madsen Avlerservice, mens vi andre er

IT Hotline, telefon 4326 1200, hjælper

FurFarm endnu bedre, og vi er aldrig

konsulenter i Kopenhagen Rådgivning.

dig med opstarten, samt hvis der opstår

længere væk end telefonen.

Ring blot, så sørger vi for, at du får talt

akutte spørgsmål og problemer i forbin-

med den rette person. KOPIER OG GEM

delse med brugen af avlsprogrammet. I

Er der behov for en praktisk gennem-

ARTIKLEN eller gense den i FarmCock-

perioder er der weekendvagt.

gang, kommer vi gerne på farmbesøg

pittet.

Vi andre konsulenter står til rådighed,

bejde og FurFarm. Emnet kan også tages

hvad angår selve avlsarbejdet, hvilket vil

op i din lokalforening. Vi har sammensat

sige planlægning af bestanden, anvend-

et alsidigt team, der kan støtte op om

else af avlsprogrammet, udvælgelse af

farmdriften og avlsarbejdet via FurFarm.

eller deltager i et erfa-møde om avlsar-

Ansvarlig for FurFarm: Kopenhagen Rådgivning

Hvor intet er nævnt, er det praktiserende konsulenter hos Kopenhagen Rådgivning

michael Sønderup Tlf: 2033 4263

Jesper Lundfold Tlf: 4326 1200 IT-Hotline leder

Frank Østerga ard Madsen Tlf: 4326 1200 IT-Hotline leder

Jesper Cl ausen Tlf: 4326 1065 IT projekt leder

jlu@kopenhagenfur.com

fom@kopenhagenfur.com

jc@kopenhagenfur.com

maria sylvest bl æsbjerg Tlf: 4186 1304

bente krogh hansen Tlf: 4186 1309

Vilhelm weiss Tlf: 4073 4941

Henrik bækga ard Tlf: 4186 1307

msb@kopenhagenfur.com

bkh@kopenhagenfur.com

v we@kopenhagenfur.com

hbk@kopenhagenfur.com

Nr. 4. april 2013

msn@kopenhagenfur.com

Mod et højt avlsresultat i 2014 Gode avlsresultater er en vigtig del af fundamentet i fortsat succes for dansk pelsdyravl. Derfor handler det om at få delt den viden, der er tilgængelig på området.

avl

af Michael Sønderup msn@kopenhagenfur.com

undersøgelse forrige vinter, hvor der var

Sigt højt, men realistisk

fokus på huldstyringen, parringsvillighed

Ønsker man at forbedre avlsresultatet

og goldprocent samt Kopenhagen Furs

eller fastholde et højt niveau, er første

øgede satsning på avlsprogrammet Fur-

forudsætning at sætte mere frugtbare

Farm. Se omtalen på side 52 i dette blad.

dyr i avl. Man kan ikke forvente at øge avlsresultatet, hvis de udvalgte dyr har

og vilhelm weiss v we@kopenhagenfur.com

Tæverne skal ikke glemmes, og vi vil sik-

en gennemsnitlig frugtbarhed, der kun er

kert vinde noget ved at fokusere mere på

på eller en anelse over typens gennem-

deres adfærd og kondition i løbet af april

snit pr. fødende avlstæve.

Avlsresultatet pr. farvetype har de sene-

og her op til fødslen. Disse emner disku-

ste fire år været på samme rekordhøje

teres ligeledes på side 58 dette blad.

niveau. I forsøget på at hæve avlsresulta-

Lad os give et eksempel: Har de brune mink et avlsresultat på 5,7 hvalpe pr.

tet fokuserer vi nu mere på hansiden og

Avlere med et højt avlsresultat har ofte

parret tæve og en goldprocent på 8, vil

anvendelsen af et avlsprogram. Senest

valgt at prioritere antal hvalpe højt og ar-

de have 6,2 hvalpe i gennemsnit pr. fød-

med Kopenhagen Rådgivnings store han-

bejder systematisk efter det år efter år.

ende. Udvælges de kommende avlsdyr

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

Avlere med et højt avlsresultat har ofte valgt at prioritere antallet af hvalpe højt og arbejder systematisk efter det år efter år.

blandt kuld på mindst 6 hvalpe og der

så høj en frugtbarhed at kravene kan

der skal væk på grund af for høj gold-

samtidig satses på størrelse, vil avlsbe-

strammes til 7,8,9.

procent hos faderen. Det er også muligt

standen i 2012 komme fra kuld, der kun

at finde frem til hanfamilier med større

ligger lidt over 6 hvalpe i gennemsnit

Lavere goldprocent

goldprocent end gennemsnittet. Ellers

eller det samme som de havde i år, og så

Goldprocenten bør man have respekt

må man ud på farmen og skaffe sig et

kan man ikke forvente flere hvalpe. År-

for. Er den for høj, er det et signal om, at

overblik over hannernes goldprocent, så

sagen hertil er, at de største mink i gen-

der er noget i farmdriften eller hos farve-

hvalpene og eventuelle fædre kan findes

nemsnit findes i de mindste kuld.

typen, der ikke helt kører. Goldprocenten

og fjernes.

skal ned, hvis vi skal have avlsresultatet For at sikre en tilstrækkelig høj gennem-

til at stige. Og en måde at medvirke til

Tjekliste

snitlig frugtbarhed hos de kommende

det er at fjerne alt afkom efter avlshan-

Skrappe krav til udvalg af avlstæver til

avlsdyr, vil det med fordel kunne stilles

ner, hvor der er mere end 30 procent

fortsat avl og hvalpe til videre udvælg-

følgende minimumskrav til kuldstørrelse:

golde blandt de tæver, han har parret. I

else virker som et bolværk mod proble-

praksis vil det betyde, at 2 golde ud af

mer som følge af uønsket indavl, f.eks.

Hvalpe, der er født i den lavest accepte-

5 parringer ikke er acceptabel, mens 2

parringsbesvær, dårligere livskraft, min-

rede kuldstørrelse kan eventuelt samles

golde ud af 8 parringer godkendes.

dre kuldstørrelse og højere goldprocent. Tilstanden kan opstå, når nærtbeslæg-

i forbindelse med udsætningen her til sommer. Hvis det er muligt, anvendes

En han, der har parret 8 tæver, har øget

tede utilsigtet parres sammen. Uden

herfra kun de allerstørste og kvalitets-

risiko for at have parret problemtæver,

avlsprogram øges risikoen herfor. Des-

mæssigt bedste hvalpe. Gentages dette

som andre hanner ikke havde suc-

uden fungerer skrappe krav til udvalg

i flere år, skulle det gerne medvirke til,

ces med. Det vil derfor være forkert at

som modvægt til egenskaber, der har en

at minimumskravene til frugtbarhed kan

straffe ham og afkommet for det.

negativ indflydelse på frugtbarheden. Her tænkes især på størrelse. Mange

skærpes. Begrundelsen for at fravælge kuld efter

hvalpe giver desuden bedre mulighed

Tredjeårstæver er gode mødre, men af-

fædre med mere end 30 procent golde

for fremgang på skindsiden, da flere

kom herfra kan normalt ikke følge med i

er, at store farmopgørelser tidligere har

hvalpe kan fjernes i forbindelse med

størrelse, kvalitet og velvetprocent. Det

vist, at sønner efter fædre med mindst to

livdyrvurderingen. Mange fravælger ca.

bør derfor overvejes, om der skal være

golde tæver også selv i gennemsnit har

40 procent af hvalpene før udsætningen.

tredjeårstæver på farmen. Sælg i stedet

højere goldprocent.

Husk også at fjerne de dårlige mødre og fædre.

disse tæver, hvis farmens skindniveau gør det muligt. Hos køberne kan de gøre

Med avlsprogrammerne Morsø eller

god nytte. Og alle hvalpe, uanset kuld-

Kopenhagen Furs FurFarm på farmen

Da tæverne har det med at gøre det,

størrelse, kan komme i betragtning som

har man i øvrigt let ved at finde de kuld,

som de gjorde sidste år, og døtrene som

kommende avlsdyr under forudsætning af, at deres mødre har været udsat for

Frugtbare typer

udvalgskriterier lig de omtalte. En del bestande ligger for lavt til, at der

Mindre frugtbare typer

Tævens antal hvalpe

Hvalpe i avl Kuldstørrelse

Tævens antal hvalpe

Hvalpe i avl Kuldstørrelse

kan stilles de nævnte minimumskrav.

1 års tæve

Mindst 7

Mindst 6

Mindst 5

Derfor kan det være nødvendigt at

2 års tæve

Mindst 8

Mindst 7

Mindst 6

sænke niveauet fra 6,7 8 til 5,6,7. Modsat har en mindre del af bestandene

Nr. 4. april 2013

3 års tæve

Intet minimum

Systematisk fravælgelse via FurFarm. Kan anvendes som Tjekliste:

Et klik på "Vis dyr" og du ser bl.a. antal hvalpe tilbage, antal fravalgte og kuldindekset hos de tilbageværende.

deres mødre, mens sønner kopierer fa-

eller typer med lavere frugtbarhed,

deren, vil det være hensigtsmæssigt at

mindst 7 hvalpe.

stille de krav, der ses i skærmbilledet fra FurFarm:

• Gode moderegenskaber og trivelige kuld, vurderes når hvalpene er ca. 42

Hvalpe, der flyttes fra store kuld, f.eks. over 8 hvalpe, bør samles hos kuld, der har mulighed for

Kommentarer til Tjeklisten for mink, der

dage gamle, derved belønnes tæver, der

at fortsætte i avl for eksempel hos gode, ældre

kan komme i betragtning til farvetypens

kan malke længe. Hvalpene skal være

mødre, der har fået for få hvalpe, eller droppes

avlskerne.

både trivelige og lange, hvilket medfører en tidlig udvælgelse efter størrelse.

her og der hos større kuld. Derved bevares frugtbarhed, der ellers ville være gået tabt

• Højest en hvalp mistet i maj. Dødsfald de første dage efter fødslen tæller ikke

Dyr, der ikke lever op til kravene bør

med.

pelses eller om nødvendigt placeres i den dårligste halvdel af farvetypen, altså

• Fjern nærtbeslægtede – fætter/kusine-

produktionsgruppen, hvorfra kun "fløden

parringer accepteres.

skummes" til at komme i betragtning som kommende avlsdyr. Her tænkes på

• Kuldindeks bør kun være få point under

lange, velnærede hvalpe fra de allerstør-

gennemsnittet i farvetypen. Pas dog på

ste kuld.

indkøbte hanners afkom, der kan ligge kunstigt lav, da faderens ukendte kuldindeks sættes til 100, og hvalpene får et kuldindeks, der er et gennemsnit af moderen og faderen. • Kun omparrede tæver samt eventuelt en gangs parrede med mindst 8 hvalpe

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

D E H Y NTermoslange

uden samlinger.

Vi kan NU levere termoslange i ruller a 100 m og 200 m samt tilhørende drikkeventiler.

Drikkeventil

■ Indbygget hvalpeskål. ■ Minimal vandspild. ■ Rustfri stålstift.

Automatisk udskrabning ■ Med automatisk udskrab i gyllerenderne får du mange fordele og lettere arbejdsgang..

■ Mindre ammoniak fordampning. ■ Bedre klima i minkhallerne. ■ Mindre og lettere arbejde ved renderne.

Frisk tempereret drikkevand til alle husdyr året rundt - Salg og service af komplette drikkevands- og udmugningssystemer - medbyg eller selvbyg..!

 

 





Nr. 4. april 2013

Fodring og pasning under fødslerne og i diegivningstiden Den positive respons på de seneste par års artikler vedrørende fodring og pasning den kommende tid gør, at vi nu vender tilbage.

avl Af MICHAEL SØNDERUP, HENRIK BÆKGAARD og BENTE KROGH HANSEN

2) Optælling af kuldstørrelsen indenfor

mumsklat straks, uden dog at bringe tæ-

første levedøgn, både levende og døde,

verne i underforsyning over længere tid.

hos de tidligt fødte kuld Vær opmærksom på vejret

Velnærede tæver får mange hvalpe,

Varmebølgen op til fødsel i 2011 viste os,

men mister også ofte mange. Derfor må

hvorfor man også skal tage hensyn til

Sandsynligheden for et tilfredsstillende

det være god farmpraksis, at tæverne i

klimatiske forhold op til fødsel. Der blev

avlsresultat øges blandt andet ved at ud-

drægtigheden bør være nysgerrige og

set højdrægtige, slanke huld 3 tæver, der

føre en hensigtsmæssig fødselskontrol,

komme ud af reden et par timer før fod-

knap nok gad komme ud af reden under

som kunne være:

ring, når man går forbi og de kan høre

fodringen, hvilket var et dårligt tegn.

en. Tæverne bør også stå og vente på

Med andre ord var nogle af de slanke

1) Observer foderklatten størrelse hos

en under fodringen. Gør de ikke det, bør

tæver utilsigtet ved at blive fedet op. På

tæver samme dag, de har født

fodermængden reduceres til en mini-

grund af heden var deres foderbehov

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

nok lidt lavere end forventet. Modsat kan

tion i to dage. Mangel på ædelyst kunne

3. Kun i specielle tilfælde bør farmens gen-

en ekstraordinær kold fødselsperiode

tyde på langstrakt fødsel og dermed

nemsnitlige foderstigning afvige ret meget

kræve mere foder end normalt. Så der-

øget risiko for hvalpetab og dårligere

fra 3-4 procent pr. dag, f.eks. et meget højt

for bør såvel tævernes huld og adfærd

start på diegivningen. Se også den nye

eller lavt avlsresultat.

indgå i vurderingen, når foderstrategien

"Anbefaling vedrørende fodring, huld-

fastlægges.

styring og management, fra pelsning

En medvirkende årsag til at foreslå en

2012 til fødsel 2013" fra Kopenhagen

daglig foderstigning på 3-4 procent er, at

Fokus på foderklatten

Forskning og Rådgivning. Vejledningen

vi – via computerstyret, individuel fod-

Den gennemsnitlige kuldstørrelse falder

kan også ses i din FamCockpit, under Avl

ring – har set farme, hvor foderstigningen

hen over fødselssæsonen. Tidligt fød-

og derefter Vejledning. Heri anbefaler vi

i maj hos kuld under 6 hvalpe var på ca.

ende tæver har altså i gennemsnit de

faktisk at reducere fodermængden til et

3 procent pr. dag. Kuldstørrelse 6 til 8 på

største kuld. Er kuldstørrelsen for lille,

minimum, hvilket vil sige 70-80 gram i to

ca. 4 procent, mens de kuld med mindst

dødeligheden for stor eller er hvalpene

dage umiddelbart før de store fødsels-

9 hvalpe steg med ca. 5 procent pr. dag i

for svage, er det ofte tegn på, at der er

dage, f.eks. 24. – 25. april. Man behøver

løbet af maj.

noget galt. For eksempel leverer tidligt

ikke at have konstateret fødselsbesvær

fødende brune mink ofte noget over 7

for at få effekt af et par dages foderre-

I 2012 blev nogle farme med 6,5-7 hvalpe

hvalpe og sorte mere end 6,5. Er den

duktion.

pr parret tæve fulgt. Deres stigning blev

lavere, bør der reageres ved for eksem-

holdt nede på 4 procent pr. dag ved, at

pel at halvere fodertildelingen i to dage.

Fodring traditionelt og individuelt

tæverne skulle bede om mere foder, før

Altså snydes for ca. en dags ration. Tæ-

Vi får hvert år en del forespørgsler om

fodermængden blev øget.

verne taber sig ikke ret meget derved,

foderrytme fra fødsel, til hvalpene æder

men motionerer lidt til gavn for føds-

selv.

Ønsker man at følge farmens foderstigning, bør man fortløbende kigge 5 dage til-

lerne. Resultatet er nogle gange, at kuldVores bud på en passende rutine er:

størrelsen efterfølgende stiger i stedet

bage for at se den gennemsnitlige stigning i denne periode. Med en 3-4 procents stig-

for at falde. Er dagens udfodring sket, vil det være hensigtsmæssigt at udskyde

1. Tæverne tildeles først mere foder, når

ning pr. dag vil farmen være steget 15–20

fodertidspunktet dagen efter.

hun har slikket tråden rent. Husk dog, at

procent efter fem dage. Afviger stigningen

¾ tomme tråd er sværere at slikke rent.

meget herfra, bør man vurdere, om det

Er foderklatten den dag, tæven føder,

er hensigtsmæssigt for eksempel at over-

stort set ikke rørt, bør der reageres på

2. Tæverne har mindst 5-7 timers tom-

fodre i forhold til planen, eller der er noget

samme måde, altså med en foderreduk-

gangstid inden næste fodring

galt, hvis tæverne ikke æder nok.

EKSEMPLER PÅ FODERKURVER, HVORIMELLEM MAN BØR VÆRE. FORHOLD SOM FØDSELSTIDSPUNKT, ET HØJT ELLER LAVT AVLSRESULTAT KAN RESULTERE I ET LIDT ANDET FORLØB. STIGNINGEN STARTER 1 MAJ 450 400 350 300 250 200 150 100 50

4 % DAGLIG STIGNING

Nr. 4. april 2013

MANDAG, MAJ 27, 2013

LØRDAG, MAJ 25, 2013

LTORSDAG, MAJ 23, 2013

TIRSDAG, MAJ 21, 2013

SØNDAG, MAJ 19, 2013

FREDAG, MAJ 17, 2013

ONSDAG, MAJ 15, 2013

MANDAG, MAJ 13, 2013

LØRDAG, MAJ 11, 2013

TORSDAG, MAJ 09, 2013

TIRSDAG, MAJ 07, 2013

SØNDAG, MAJ 05, 2013

TIRSDAG, MAJ 01, 2013

ONSDAG, APRIL 27, 2013

MANDAG, APRIL 29, 2013

LØRDAG, APRIL 27, 2013

FREDAG, APRIL 26, 2013

REDAG, APRIL 26, 2013

FORSDAG, APRIL 25, 2013

TORSDAG, APRIL 25, 2013

ONSDAG, APRIL 24, 2013

TIRSDAG, APRIL 23, 2013

3 % DAGLIG STIGNING

På en uge øges fodertildelingen med ca.

tæver med absolut tom fodertråd. Midt

og beder om foder. Det er sjældent dem,

en tredjedel, mens fodermængden er

på dagen suppleres igen med en mini-

der bliver fedtede og får andre proble-

omtrent fordoblet den 19. maj i forhold

mumsklat hos tæver med en absolut

mer, så hvorfor så lade dem være skyld

til 1. maj. Se også figuren.

tom fodertråd. De tre foderklatter øges

i en overfodring af alle de andre, med

i løbet af maj. Og hvad opnår man så

hvad deraf måske følger. Først når hval-

En del avlere mener at have oplevet, at

ved det? Man opnår vel det, man kan

pene tager godt fra, skal de fodres efter

for kraftig stigning i fodertildelingen er

opnå ved en computerstyret, individuel

ædelyst.

blevet fulgt op af en øget andel af tæ-

fodring, nemlig at tæverne får tildelt det,

ver med yverbetændelse eller fedtede

de beder om, ikke mere eller mindre. Vi

En del avlere udfodrer omkring 150 gram

hvalpe. Enkelte har samme oplevelse

undgår de lange tomgangstider, som kan

pr. 1. maj, men det er ikke nødvendigvis

med en underforsyning. Begge dele er

betyde, at tæverne bliver urolige. Ideen

den rigtige portion for alle farme. Følges

nok ikke hele sandheden, men for en

er hermed givet videre.

diegivningskurven, erstattes de 150 gram

sikkerhedsskyld vil vi anbefale, at man

med farmens eget niveau den 1. maj. De

holder sig midt på vejen, når man taler

Når hvalpene er 3,5-4 uger gamle, orien-

øvrige gram foder på den lodrette akse

foderstigning. Her kunne ca. 3-4 pro-

terer de sig væk fra moderen over mod

tilrettes herefter. Diegivningskurven kan

cents daglig øgning som tidligere nævnt

foderet, i gennemsnit er det i perioden

printes fra FarmCockpittet.

være et godt bud.

20. til 25. maj. Det er her, vi går fra store, trivelige hvalpe til fønbølgede hvalpe

Enkelte avlere, der i flere år har haft

med alt for stort skind. Er vejret tilmed

problemer med fedtede hvalpe og yver-

fugtigt og dårligt, kommer det hele til at

betændelse, har praktiseret følgende

se noget trist ud. Efter ca. halvanden uge

foderrytme, tilsyneladende med en mere

ser hvalpene atter godt ud og tager godt

problemfrit maj måned som følge: Fra

på. Det opfordres derfor til at undgå

først i maj udfodres for eksempel 125

overfodring i perioden lige op til den 20.

gram sidst på dagen. Om morgenen

maj og umiddelbart efter, selvom de tid-

suppleres med en minimumsklat hos

ligt fødte hvalpe hænger ud af sluserne

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

KOM H U RTIG & . . . . T D N U R LYDLØS Batteri: 36v/12Ah tørcelle batteri (levetid ca. 300 opladninger)

PERFEKT TIL MINKFARME & CAMPING

Hastighed: 0-25 km/t, 800 watt DC motor

Sliddele og tilbehør: Lagerføres i Danmark Fordele: Velegnet til transport på pelsdyr- (Nyt batteri koster kun 995,-) farme og campingpladser, da den kan køre på alle underlag. Pris: Opladning: Ca. 6 timer (230V CE lader medfølger) Rækkevidde: 20 km på en opladning (brede luftgummihjul)

4.796,+ moms (5.995,incl. moms)

Leveres til din adresse (i Danmark) for kun kr.

250,-

Telefon: +45 2945 7132 · e-mail: info@monobuggy.com · CVR-nr.: DK2818 1760

Nr. 4. april 2013

Foderklatten er vores sundhedsovervågning Udvælgelse af tæver og hvalpe i maj og juni.

fodring

klemme eller andet synligt, når de obser-

bagefter ved 6-8 ugers alderen, kan de

veres første gang.

ikke hente på et senere tidspunkt.

Af MICHAEL SØNDERUP, BENTE KROGH HANSEN og HENRIK BÆKGAARD

Alle hvalpene – egne og plejebørn, hvis

En systematisk vurdering og tilvalg af

de ellers er pæne i juni – sættes i sor-

trivelige, lange hvalpe, når de er ca. 35

teringsrækkerne som mulige avlsdyr

dage gamle, vil fremme en tævebestand

Små, utrivelige hvalpe

til næste år. Disse plejemødre er kun

med gode moderegenskaber. Man bør

Hvalpe, der ligger i små og store kuld og

på farmen på grund af et godt resultat

belønne de tæver, der malker længst

i dårlige reder, risikerer at blive for små.

sidste år. Med andre ord er genetikken i

og hjælper hvalpene godt over på eget

Det anbefales at være mindst 4 hvalpe

egne hvalpe i orden. Alternativt kan man

foder samt hvalpe, der er disponeret for

og højest 8-9 hvalpe i et kuld, afhængig

sætte overskudshvalpene fra frugtbare

god længde og altså vil blive store.

af avlsresultatet i den givne farvetype.

kuld ud til en anden farvetype, hvor en

De fleste tæver har mælk nok til de store

lille strimmel fortæller, hvor den kommer

Foderklatten er vores

kuld i de første tre uger af diegivningen,

fra. Det giver lidt ekstra arbejde, men så

sundhedsovervågning

men herefter kniber det ofte. Resultatet

ved man, hvem familien er. Det gør man

Som ved individuel fodring vil en levnet

er frasortering af nogle af farmens mest

ikke på den anden måde.

foderklat være en sladrehank om, at noget er galt hos tæven eller hvalpene. Er

frugtbare hvalpe, og det har en skidt beHvalpene kan først holde deres egen

der problemer, bør ikke kun en del men

kropstemperatur, når de er over 3 uger

hele kuldet flyttes, og tæve samt afkom

Hvad med at samle overskudshvalpene

gamle. Kølige reder øger derfor risikoen

markeres som uønskede.

fra de store kuld hos gode 2. eller 3.

for mindre og mere utrivelige hvalpe.

års mødre med lidt for få hvalpe? Disse

Det samme gør en tæve med dårlige

Ved traditionel fodring om morgenen

ønskværdige plejemødre er lette at

moderegenskaber, herunder mælkepro-

kan det nye foder lægges ved siden af

genfinde, hvis de markeres med en tøj-

duktion. Den vækst, som hvalpene er

det gamle. Der skrabes altså ikke af før

slutning.

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

De dårligste hvalpe kan med fordel samles i såkaldte børnehaver med let adgang til foder og vand samt varmelampe. Foto: Jesper Clausen

udfodringen, da foderklatten skal bruges

mindre formiddagsklat efterfulgt af en

ret kan bære alt afhængig af, om man

som signal til, at det pågældende kuld

større foderklat sidst på dagen være at

har 1x1 tomme tråd eller 1x3/4 tomme

skal tilses. Tager det for lang tid at tilse

foretrække.

tråd. Ved de kuld, hvor der er problemer

kuldene, kan der sættes en klemme eller

med væskeforsyningen, kan der anven-

lignende i forlågen, hvorefter foderet kan

Vi ser hvert år hvalpe, der får mavepine

des kaninvandere eller anden vandsup-

tildeles andre mink.

umiddelbart efter fodring på reden, især

plering for at hjælpe hvalpene.

når det falder sammen med blæst og Nogle mener, at to daglige fodringer

temperaturfald. Fodres sent nede, ek-

2012 bød på en vanskelig overgang fra

samt en fordeling er nødvendig for at

sempelvis når hvalpene er ca. 32 dage

diegivningen, og mange hvalpe måtte

opnå en tilstrækkelig tilvækst hos hval-

gamle, kan hvalpene med fordel få ser-

have hjælp i begyndelsen til at kunne

pene. Andre mener, at en daglig fodring

veret lidt foder ude i buret til højre for

æde og drikke selv. I et normalt år bør

og en fordeling af restfoder er tilstræk-

redekassehullet for at hjælpe mødrene.

hvalpe, der ikke selv kan klare overgan-

kelig. Er man i tvivl, anbefales det at

Derved undgås også tilsvinede reder.

gen til fast føde, fjernes af avlen. Det

starte med en daglig fodring, hvorefter

samme bør gælde tæven. Derved redu-

der efter få dage forsøges med to gange

Vand skal der til

ceres risikoen for opformering af uøn-

fodring i 3-4 dage for derefter at vende

En vigtig faktor i de første uger, hvor

skede avlsdyr.

tilbage til en gang fodring. Observeres

hvalpene æder minkfoder, er deres væ-

forskel i foderoptagelsen, fodres frem-

skeforsyning. Der går næsten to uger, fra

De dårligste kan med fordel samles i

over to gange.

hvalpene begynder at spise minkfoder,

såkaldte børnehaver med let adgang til

til de begynder at drikke vand af drik-

foder og vand samt varmelampe.

Der kan være lokale forhold, som gør

keniplen. Foderet skal derfor tilsættes

det hensigtsmæssig at gå over fra en

mest muligt vand i denne periode. Også

til to gange udfodring, for eksempel

her skal man være opmærksom på, at

øget blæst og varmt vejr. I så fald vil en

der er forskel på hvor meget vand fode-

Nr. 4. april 2013

Minkavlerne samles og snakker mink på de lovpligtige kurser Brug login, klik på infobank og derefter

uden engelsk forefindes på russisk og

på kurser.

polsk.

Husk, at alle med ansvar for den daglige

3. De engelske kurser bliver holdt på et

drift af en minkfarm skal have været på

meget basalt niveau – både fagligt og

kursus senest 1. april 2014.

sprogligt.

stor søgning til de efteruddannelseskur-

Ændring af kurser for minkpassere

4. Kurserne afsluttes med en simpel

ser, som alle personer med ansvar for

Næsten alle kurser for minkpassere har

prøve, hvor kursisterne skal vise, at de

den daglige drift skal gennemføre hvert

også været fyldt op. Der bliver undervist

har forstået et minimum af, hvad der er

tredje år. Stort set alle kurser har været

på dansk og engelsk. Indtil videre er der

blevet undervist i. Prøven skal bestås

fyldt op, og der har i flere tilfælde været

en svag overvægt af danske kursister i

for at erhverve kursusbeviset. Dette vil

avlere på venteliste – klar til at møde op

forhold til udenlandske. De udenland-

gælde både for de danske og de engel-

med kort varsel, hvis der skulle komme

ske medarbejdere er typisk fra Litauen,

ske kurser. Det kommer dog først til at

et afbud.

Letland, Ukraine, Hviderusland, Polen

gælde for de udenlandske medarbejdere,

eller Rumænien. Det giver selvsagt nogle

når vi er klar med undervisningsmate-

I løbet af januar, februar og marts i år har

udfordringer rent sprogmæssigt både for

riale på russisk og polsk.

103 medarbejdere været på Minkpas-

kursisterne og for Kopenhagen Fur, som

serkursus, og 303 avlere har været på

afholder kurserne. Vi ville gerne kunne

5. Hvis en medarbejder ikke forstår hver-

Mink Efteruddannelse. Flere lokalfor-

samle de udenlandske kursister efter

ken dansk eller engelsk, er det arbejdsgi-

eninger har henvendt sig med ønsket om

nationalitet og så afholde et kursus med

verens ansvar, at der er en person med,

at gøre en kursusdag til en aktivitet for

tolk, men det lader sig ikke gøre pga. den

som kan tolke for vedkommende. Det kan

lokalforeningens medlemmer – og det

meget stramme lovgivning, der siger, at

evt. være en anden medarbejder, som er

kan sagtens lade sig gøre. På den måde

medarbejderen skal have været på kur-

bedre til engelsk eller dansk. Arbejdsgi-

kommer man på kursus sammen med av-

sus senest fire uger efter ansættelsen.

ver er derfor velkommen til at sende en

uddannelse

Af bente lyngs, bls@kopenhagenfur.com

I årets første tre måneder har der været

lere, som man kender, og det er bestemt

ekstra person med, der selvfølgelig ikke

ikke nogen ulempe for diskussionerne.

Med henblik på, at Kopenhagen Fur skal

skal betales kursusgebyr for, og som ikke

På flere af kurserne har vi oplevet stor

kunne stå inde for, at kursisterne har gen-

skal have et kursusbevis. Hvis personen

diskussionslyst, og at folk ikke har travlt

nemført kurset tilfredsstillende, vil der

skal aflønnes, er det arbejdsgivers an-

med at komme hjem igen efter en lang

fremover gælde følgende for kurserne:

svar.

kursusdag. 1. Der afholdes kurser, hvor der undervi-

Husk at sikre dig, at de vikarer, du har

Nu er datoer og steder for kurser planlagt

ses på dansk, og kurser, hvor der under-

til at hjælpe på farmen, også har gen-

for resten af 2013. De kan ses i tabellen

vises på engelsk.

nemført de nødvendige lovpligtige kur-

nedenfor og på FarmCockpit, hvor man kan tilmelde sig.

ser. Aktuelle kurser for vikarer vil typisk 2. Kursusmaterialet – dvs. print af det

være minkpasserkursus og aflivnings-

materiale, der undervises efter – vil for-

kursus.

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

Transportkursus dato

sted

26. september

Ålborg

Minkpasserkursus engelsk dato 16. april 1. juli 4. september 2. oktober

Minkpasserkursus dansk sted Grindsted Odense Brønderslev Holstebro

dato

sted

30. april

Horsens

27. juni

Odense

3. september

Brønderslev

1. oktober

Holstebro

6. november

Kolding Herreds Landboforening

5. november

Grindsted

6. november

Holstebro

5. november

Brønderslev

Mink efteruddannelse (driftsledere) dato

sted

Mink efteruddannelse (driftsledere) - fortsat dato

sted

10. april

Holstebro

5. September

Herning

11. april

Brovst

10. September

Skejby, engelsk

17. april

Glostrup

11. September

Thisted

22. april

Ålborg

17. September

Kolding Herreds Landboforening

24. april

Odense

18. September

Ålborg

24. September

Grindsted

25. September

Holstebro

3. oktober

Glostrup

8. oktober

Horsens

2. maj

Horsens

7. maj

Grindsted

8. maj

Nykøbing M.

11. juni

Brønderslev

9. oktober

Brønderslev

19. juni

Glostrup

15. oktober

Viborg

25. juni

Holstebro

16. oktober

Herning

25. juni

Holstebro

22. oktober

Bramming

23. oktober

Odense

6. august

Brønderslev

29. oktober

Holstebro

7. august

Viborg

30. oktober

Thisted

8. august

Bramming

13. august

Odense

12. december

Holstebro

14. august

Gråsten

17. december

Brønderslev

15. august

Holstebro

18. december

Bramming

20. august

Nykøbing M.

21. august

Brønderslev

Nr. 4. april 2013

Kompetencebevis vedrørende aflivning – let og enkelt lovgivning

er begået en grov overtrædelse af loven

en periode eller "siden en dato". Det

om dyrebeskyttelse tre år forud for an-

samme gælder mht. ejerperiode.

søgningsdatoen) Vær opmærksom på, om dyrlægerne

Af mette kragh jensen, mkj@kopenhagenfur.com

Blanketterne findes på www.fvst.dk

udfylder attestationspåtegningen under

under selvbetjening og blanketter eller

punkt 5 fyldestgørende, dvs. navnet på

Som følge af EU's forordning fra 2009

på Kopenhagen Furs hjemmeside under

ejeren af pelsdyrfarmen, adresse og

om beskyttelse af dyr på aflivnings-

FarmCockpit.

CHR-nummer for pelsdyrfarmen samt

tidspunktet har Fødevarestyrelsen med

datoen for dyrlægens besøg på farmen.

virkning fra 1. januar 2013 implementeret

Husk at vedlægge kopi af sygesikrings-

et nyt uddannelseskrav vedrørende pels-

bevis (for udenlandske statsborgere til-

Det er en god ide, at flere på farmen

dyravl. Det bevirker, at ejeren af pels-

lige kopi af relevante sider i passet).

har kompetencebeviset. Det gør mulig-

dyrfarmen eller den driftsansvarlige skal

hederne for aflivning på farmen mere

sørge for, at aflivningen af pelsdyrene

Inden indsendelse skal I sammen med

fleksibel, så man ikke er afhængig af én

sker i tilstedeværelse og under direkte

jeres dyrlæge gennemgå aflivningsop-

person i tilfælde af sygdom eller ferie.

tilsyn af en person, der har et kompeten-

gaver. Dyrlægen skal attestere dette

cebevis vedrørende aflivning.

på blanketten ”Dokumentation af faglig

Ansøgningen sendes til: Fødevarestyrel-

erfaring”.

sen, Dyrevelfærd og Veterinærmedicin,

Har man min. tre års relevant faglig erfaring, kan man ansøge om at få

Stationsparken 31, 2600 Glostrup, mærErfaringen viser, at der enkelte steder i

ket "Kompetencebevis pelsdyr".

kompetencebeviset efter en forenklet

blanketterne ofte er mangelfulde oplys-

procedure. Ansøgningen består af tre

ninger. Disse OBS-punkter er angivet

Har man ikke 3 års relevant faglig erfa-

formularer:

her:

ring, skal man på 3 timers kursus med af-

1. Ansøgningsskema

Med hensyn til punkt 3 i formularen "Do-

sluttende prøve for at få et kompetencebevis. Der er p.t. ingen kurser udbudt.

kumentation af faglig erfaring (pelsdyr) 2. Dokumentation af faglig erfaring

er det meget vigtigt, at oplysningerne er

(pelsdyr)

indføjet både, når ansøger er ansat på pelsdyrfarmen, og når ansøger er ejer af

3. Erklæring i henhold til § 27 (Tro og

pelsdyrfarmen. Oplysninger om ansæt-

love-erklæring, der bevidner, at der ikke

telsesperiode er ikke en dato, men enten

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

Pelsdyrfarmene bliver

større og

Dette kræver mere af din fodermaskine.

større…

Vaudi er velkendt som den robuste og smidige fodermaskine, der klarer selv store opgaver år efter år efter år. Vaudi produceres nu i modellerne 600/850 samt 900/1200/ 1500 med blander. Alle modeller har Kubota motor, 35 hk, 4 cyl. Vaudi kan naturligvis leveres med den nye foderdosering

TM to-i-én. TM to-i-én er meget brugervenlig med farvedisplay (touch) og er opbygget i menuer med logiske ikoner. I alle menuer kan du aflæse: • Fodertemperatur • Total udfodret mængde • Foderpumpehastighed TM to-i-én har desuden foderpumpeautobak-funktion samt ti-trins vandmængde-regulering.

TM to-i-én kan fodre individuel fodring UDEN håndterminal på fodermaskinen. Under individuel fodring giver TM to-i-én dig bl. a. mulighed for at: • Tilføje / fjerne stopdyr • Fjerne dyr fra foderrækkefølge • Justere fodermængde

TM to-i-én er udstyret med et solidt alukabinet og kan nemt monteres på alle typer fodermaskiner.

Producent/forhandler:

TVED MASKINBYG BØGEVÆNGET 7 · DK 6000 KOLDING · TLF. +45 75 52 70 89 · www.tved.dk

Nr. 4. april 2013

Pelsdyravlere cykler

Rundt om Horsens

Dansk Pelsdyravlerforening stiller med et hold til start i forbindelse med cykelløbet Rundt om Horsens

Søndag den 18. august 2013

Løbet køres i et kuperet terræn i skøn natur omkring Horsens. Det køres på fire forskellige ruter med stigende sværhedsgrad, og det er ikke uden grund, at de to længste ruter er kaldt Danmarks hårdeste på de respektive distancer. Derfor kræver løbet også en vis mængde træning som forberedelse. Er du interesseret i at deltage, kan du kontakte John Papsø. Læs mere om løbet på www.rundtomhorsens.dk

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

læserbrev

Læserindlæg sendes pr. e-post til adressen info@kopenhagenfur.com eller med postvæsnet til kommunikationsafdelingen på foreningens adresse. Indlæg skal være hos redaktionen senest den 25. i måneden forud for indrykning.

Bæredygtigt Landbrug kommentar Af Kjeld V. L arsen Medlem af Nordjyll ands Pelsdyravlerforenings best yrelse og Bæredygtigt L andbrug

Efter tre gode dage i Herning sad jeg

beretninger fra både formand og direk-

er i første række, når man kun er syv

tør, med en efterfølgende god debat.

medarbejdere, der skal finde alle de fejl, som Axelborg har begået de sidste

Fredag aften var der fest med god mad

20 år. Det virker, som om Axelborgs

og vin. Under middagen fik vi et fantas-

ledelse kun har kørt med paternosteren

tisk flot trylleshow. Lørdagen gik med at

(cyklisk elevator, der findes både på

komme sig over festen.

Axelborg og Christiansborg, red.) uden

igen på fodermaskinen og tænkte på, hvad jeg oplevede de tre dage.

at stå af for at komme ud til den enMen nu til det, der fik mig til tasterne

kelte landmand og se hvor meget lort,

her søndag eftermiddag. Under evt. ved

han står i. Jeg håber, den nye ledelse

Torsdagen gik med at se på nye, smarte

generalforsamlingen havde Erik Ugilt

i Landbrug og Fødevarer kan få den

løsninger til hjælp i dagligdagen, møde

Hansen et indlæg om vandplanerne.

slumrende bjørn vagt til live. Men indtil

gode venner og kollegaer og få vendt

Han fortalte om, hvor ulovligt grundla-

da er det vigtigt, at BL er slagkraftig og

verdenssituationen samt få en god fag-

get for vandplanerne er og meget mere.

får den støtte, de skal have og fortjener.

lig snak med leverandører og ansatte

Jeg vil ikke gå i detaljer, for der kom-

fra huset og rådgivningen. Selvom vi

mer jo et fyldigt referat her i bladet fra

dagligt bliver bombarderet med nyhe-

generalforsamlingen. Erik fik for øvrigt

nedladende over for dem. Der sad ga-

der fra den digitale verden, er det rart at

dagens største applaus, hvorimod Tage

ranteret mange i salen fredag, der er

mødes personligt. Alt i alt en rigtig god

Pedersens svar var meget nedladende

medlem af BL. Ja, helt oppe på podiet,

dag med masser af mennesker og et

over for Bæredygtig Landbrug (BL).

hvor du selv sad, var der medlemmer,

flot modeshow.

Tage, lyt til BL i stedet for at virke så

så vis respekt for det, dine kollegaer Tage mente ikke, at BL kom med løs-

gør. Vi har i øvrigt, på min opfordring,

Fredag var der generalforsamling, en

ninger på problemerne. Det passer

meldt Nordjyllands Pelsdyravlerfor-

særdeles kold omgang i 15 grader. Det

simpelthen ikke. Gå ind på deres hjem-

ening ind i BL.

må man kunne gøre noget bedre i de

meside og læs, hvad de vil. Men det

gode Herninghaller. Ellers fik vi to gode

er klart, at det ikke er løsninger, der

Farmerdag & Temadag om pelsning Fredag den 23. august 2013 Hal E, MCH Messecenter Herning Den årlige farmer- og temadag om pelsning holdes igen i år i Herning. En række firmaer vil udstille deres produkter, og pelsningsfirmaer vil demonstrere pelsningsudstyr. De firmaer, som ikke allerede er kontaktet direkte i december 2012, og som gerne vil udstille i 2013, kan henvende sig til sekretær Susanne Skottrup Andersen, ssa@kopenhagenfur.com. Der kommer mere information i juni-nummeret af Dansk Pelsdyravl.

Nr. 4. april 2013

NAVNENYT Omtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl. Send omtalen til info@kopenhagenfur.com og medsend gerne billede.

Gunnar Jørgensen 80 år

entusiasme og store kontaktnet såvel

I det nordiske samarbejde var Gunnar

nationalt som internationalt. Gunnar

en utrættelig deltager i Subsektion for

argumenterede ofte for, at udfordrin-

Pelsdyr i Nordiske Jordbrugsforskeres

Dansk pelsdyrforsknings grand old

gerne i pelsdyrforskning var og er lige

Forening (NJF), hvor de årlige møder

man, Gunnar Jørgensen, fyldte 80 år

så store og komplekse som hos kvæg,

har dannet grundlag for et frugtbart

den 17. april 2013. Gunnar Jørgensen

svin og fjerkræ. På grund af erhvervets

samarbejde og udveksling af viden og

viede i hele sin aktive karriere al sin

beskedne internationale størrelse og

resultater. Gunnar Jørgensen bidrog

energi til pelsdyrforskningen ved Sta-

geografiske udbredelse i forhold til de

både som formand for foderudvalget

tens Husdyrbrugsforsøg. Ved Afdeling

andre dyrearter var det naturligvis ikke

under NJF og derefter som medlem af

for Forsøg med Svin, Heste og Pelsdyr

muligt med den samme forskningsind-

bestyrelsen for Subsektion for Pelsdyr.

forskede han med mink fra 1958, indtil

sats. Hans holdning var derfor, at alle

der i 1965 blev oprettet den selvstæn-

gode kræfter inden for pelsdyrforsk-

Gunnar Jørgensen var også primus

dige Afdeling for Forsøg med Pelsdyr

ning må og skal arbejde tæt sammen

motor i etableringen af internationale

på Trollesminde ved Hillerød.

for at nå de ønskede resultater.

kongresser for pelsdyrforskere hvert

Med stor entusiasme og støtte fra

Gunnars kontaktnet og vennekreds

nisationskomiteen for de to første

Dansk Pelsdyravlerforening lykke-

dækkede hele den internationale pels-

kongresser, der afholdtes i Helsinki i

des det Gunnar Jørgensen at udvide

dyrverden, og han har ydet en enestå-

1976 og i Vedbæk i 1980. Han tog også

forsøgsfarmen på Trollesminde og

ende indsats for samarbejde mellem

initiativ til etableringen af IFASA (Inter-

udbygge aktiviteterne til ti videnskabe-

alverdens pelsdyrforskere og for at

national Fur Animal Scientific Associa-

lige medarbejdere. Gunnars evner som

dele den opbyggede viden om pels-

tion) efter kongressen i Toronto i 1988,

"teambuilder" betød, at hovedparten af

dyr. I 1976 tog han således initiativ til

naturligvis med Gunnar i bestyrelsen.

forskere, laboranter og teknikere i 1989

et internationalt tidsskrift "Scientifur"

Hermed blev den fortsatte afholdelse

flyttede med fra den nedslidte farm i

med det formål at udbrede kendskabet

af kongresser og udgivelse af Scienti-

Hillerød til Forskningscenter Foulum

til alt, hvad der publiceres om forsk-

fur lagt i faste rammer i regi af IFASA

ved Viborg. Gunnar forstod, som få, at

ning og produktion af pelsdyr i hele

– hvilket Danmark, de danske pelsdyr-

skabe et fællesskab inden for pelsdyr-

verden. Tidsskriftet er en guldgrube af

forskere og Kopenhagen Fur fik æren

afdelingen. Han havde derfor succes

artikler og viden, der ellers ville være

af ved afholdelse af den tiende IFASA

med at fastholde pelsdyrafdelingens

meget vanskelig og ofte umulig at få

kongres i København i august 2012.

faglige højde og bredde indtil sin fra-

kendskab til på anden vis. Det kendes

træden i 1993.

og læses af næsten alle pelsdyrfor-

I 2000 slap Gunnar livlinen til både

fjerde år. Han var formand for orga-

skere i verden og tjener desuden til

Scientifur og IFASA i forvisning om, at

Efter mange fusioner og omorganiserin-

information om møder, kongresser,

de fortsat vil trives selvom de to "børn"

ger er pelsdyrforskningen i Foulum nu

Ph.d.-afhandlinger og fødselsdage på

nu flyttede hjemmefra i en alder af

organiseret i to institutter under Fakultet

en uformel måde.

henholdsvis 24 og 12 år.

Universitet. Det giver mulighed for at

Helt i Gunnars ånd er dette arbejde fort-

Gunnar og hans kone, Synnøve, nyder

trække på stærke forskningsmiljøer

sat og fra i år gøres denne enestående

hvert år vintermånederne i Spanien,

inden for alle discipliner, men også en

samling af litteratur tilgængelig for alle

mens forår, sommer og efterår tilbrin-

risiko for, at pelsdyrforskningen margi-

interesserede via Internettet. Udover

ges i Norge eller på rejser rundt til ven-

naliseres. F.eks. er der stadig ti forskere,

Scientifur udgav Gunnar en række bø-

ner i hele verden.

der undertiden arbejder med pelsdyr,

ger om pelsdyr, hvoraf Minkproduktion

men i modsætning til i Gunnar Jørgen-

(1984) og Smukke pelsdyr og deres

Gunnar, du ønskes et stort tillykke

sens tid er der kun ganske få, der har

farvegenetik (1988) begge er udgivet på

med fødselsdagen fra alle tidligere og

mink som deres primære forskningsfelt.

en række sprog og stadig efterspørges

nuværende pelsdyrkolleger på Aarhus

på både dansk og engelsk.

Universitet i Foulum.

for Videnskab og Teknologi ved Aarhus

Vi er mange, der har nydt godt af Gunnars store faglige energi, smittende

Steen Møller

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

Jørgen Østergaard Jensen 60 år

for næste generation. Efter at have

På hjemmefronten har Jørgen altid haft

opnået den fornødne kendskab til mink

sin faste base, og for os det glædeligt at

valgte Jørgen, at denne viden skulle

konstatere, at næste generation er pa-

Selvom det har været planlagt længe,

bruges. Det begyndte med dommer-

rat til at tage over. Det tyder på en god

kom det alligevel bag på os i Midtjyl-

gerningen og blev senere fulgt op af en

fremtid for pelsdyravlen på adressen.

lands Pelsdyravlerforening, at Jørgen

længere periode som instruktør på de

Østergaard Jensen fyldte 60 år den 21.

sorteringskurser, der var ude på Pels-

Kære Jørgen: Du ønskes rigtig hjertelig

marts i år. Men ved nærmere eftertanke

dyrcenter Vest op igennem 1980'erne,

tillykke med fødselsdagen, og dig og

er det alligevel ikke så overraskende, da

så mange avlere i det midtjyske område

din familie ønskes alt godt i fremtiden.

Jørgen altid har været en person, der

har haft diskussioner med Jørgen om-

Som vi skrev ved din 50 års fødselsdag,

går stille med dørene.

kring, hvordan mink skal se ud.

har du mange gode år i dig endnu.

Efter i flere år at have arbejdet inden

Det store faglige engagement førte med

bruge nogle af dem inden for pelsdyr-

for andre grene af dansk landbrug, fik

tiden til, at Jørgen begyndte at interes-

avlen.

Jørgen mulighed for at arbejde med

sere sig for det politiske arbejde. Det er

mink, og det blev hans skæbne. Jørgen

igennem tiden blevet til poster i lokal-

er af de danske pelsdyravlere, der er be-

foreningens bestyrelse – heraf nogle år

gyndt i det små og så vokset større og

som formand, nogle år som formand

større efterhånden, som mulighederne

for Tværmose Minkfodercentral og

bød sig. Der har ikke været nogen store

en plads i Midtjylland Pelsdyravlerfor-

armbevægelser, og slet ikke kraftige

enings bestyrelse.

Det har du stadig, og vi håber, at du vil

Midtjyllands Pelsdyravlerforening

mundtlige udmeldinger. Jørgen har haft plads i Midtjyllands Ikke desto mindre har Jørgen formået

Pelsdyravlerforenings bestyrelse i 12

at sætte sit tydelige præg på pelsdy-

år, og vi har i alle årene haft glæde af en

rerhvervet. Ikke ud fra et ønske om at

person, der udstråler en stor ro, og som

bestemme, men ud fra et ønske om at

har et fast fundament i dagligdagen

være med til at påvirke, hvordan erhver-

som udgangspunkt. For Jørgen er det

vets fremtid skulle forme sig, og hvor-

ikke magten, men resultaterne, der er

dan næste generation af pelsdyravlere

det afgørende. I de senere år har Jørgen

skulle have det.

været næstformand i bestyrelsen, hvilket har betydet, at der har været endnu

Jørgen var i sin begyndelse som pels-

flere arbejdsopgaver, og selv om Jør-

dyravler på evig jagt efter mere viden

gen mener, at han er ved at have aftjent

og fik her hjælp af mange erfarne

sin værnepligt som politiker indenfor

avlere. En faktor, der nok har været

pelsdyrerhvervet, bliver disse opgaver

medvirkende til, at Jørgen sidenhen

påtaget uden nogen form for jammer.

ønskede at stille sin viden til rådighed

Jørgen klynker aldrig.

Nr. 4. april 2013

Aktuelt avlerservice

Kalender 19. april til 21. juni 2013

Af Jesper L auge Christensen jlc@kopenhagenfur.com

og Søren Gersløv

dag/dato søndag 12. maj

Åben Farm-arrangementer på en række minkfarme

onsdag 15. maj

Prompt-dag og bankoverførsel af salgsprovenu fra april-auktionen

onsdag 12. juni

Sidste frist for tilmelding af avlerbesøg under juniauktionen

onsdag 12. juni til mandag 17. juni

Eftersyn på Kopenhagen Fur

tirsdag 18. juni til mandag 24. juni

Auktion på Kopenhagen Fur

fredag 21. juni

Juni-nummeret af Dansk Pelsdyravl udkommer

sg@kopenhagenfur.com

Hvalpeforskud 2013 Alle aktive medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening med produktion af mink og ræve kan få forskud på salgsprovenuet (hvalpeforskud) forud for salgssæsonen, hvis de indgår bindende aftale (leveringskontrakt) om levering af skind. Hvalpeforskudssatserne for 2013/2014 kan ses i dit FarmCockpit under menupunktet Økonomi.

Udbetaling af hvalpeforskud Kopenhagen Fur tilbyder udbetaling af hvalpeforskud allerede fra begyndelsen af juni måned. Udbetalingerne kan finde sted med maks. 25% af hvalpeforskud

mandag den 3. juni

maks. 50% af hvalpeforskud

mandag den 1. juli

maks. 75% af hvalpeforskud

onsdag den 7. august

100% af hvalpeforskud

mandag den 2. september

Alle medlemmer, som i enten 2009, 2010, 2011 eller 2012 indgik kontrakt med Kopenhagen Fur om hvalpeforskud, vil umiddelbart kunne fortsætte med samme kontrakt i 2013. Medio maj vil alle medlemmer modtage tilbudsbrev samt nærmere vejledning om hvalpeforskud. Brevet bliver lagt i e-Arkivet og fremsendt pr. brev til de avlere, som har bedt om post.

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

Avlerbesøg under juniauktionen Du er som avler og medlem af foreningen altid velkommen til at besøge Kopenhagen Fur på salgsdagene. Tilmelding Af hensyn til forplejning og pladsforhold er tilmelding nødvendig. Kontakt os derfor senest onsdag den 12. juni, hvis du kommer på besøg. Tilmelding kan ske via internettet www.kopenhagenfur.com eller på tlf. 43 26 12 55.

Avlsdyrkontingenter 2012/2013

Du skal ved tilmelding oplyse: • Dit kontonummer • Hvilket tidspunkt du kommer • Hvor mange personer der kommer

Kopenhagen Fur udsender i maj måned faktura på avlsdyrkontingent for regn-

• Ønske om avlerkatalog

skabsåret 2012/2013. Fakturaen modregnes i salgsprovenuet for april-auktionen. Bekræftelse på tilmelding Grundlaget for kontingenterne er ifølge avlsdyrtællingen i marts 2013.

Alle avlere, der har tilmeldt sig, vil et par dage før auktionen modtage et

Forening

Kontingent pr. avlsdyr

Dansk Pelsdyravlerforening

KR. 7,00

besøget samt en vejledning om par-

Sjællands Pelsdyravlerforening

KR. 0,90

kering, indgang etc. Der fremsendes

Nordjyllands Pelsdyravlerforening

KR. 0,85

et brev pr. kontonr. Dette brev skal

Midtjyllands Pelsdyravlerforening

KR. 0,75

medbringes til Kopenhagen Fur,

Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening

KR. 0,70

hvor det afleveres ved ankomsten.

brev med bekræftelse på auktions-

Alle medlemmer betaler både avlsdyrkontingent til Dansk Pelsdyravlerforening

Salgsprogrammet for juni-auktionen

og til landsdelsforeningen. Dette vil fremgå af fakturaen.

finder du på Kopenhagen Furs

Medlemmer, som udelukkende har Chinchilla eller Rex-kaniner, betaler ikke

hjemmeside under menupunktet

avlsdyrkontingent til Dansk Pelsdyravlerforening.

Auktioner.

Testplanlægning 2013/2014: Kopenhagen Diagnostik gør opmærksom på at testplanlægningen for sæsonen 2013/2014 er klar. Brevene vil være i alles postkasser senest pr. 1. maj 2013. Skulle du ikke have modtaget dit planbrev rettidigt eller have ændringer til samme, kontaktes Diagnostisk Sekretariat på tlf. 43261001 eller mail adr. Diagnostik@kopenhagenfur.com.

Nr. 4. april 2013

køb og salg

Mink-OVENLYSPLADER

Kortbrædder – rygningsbrædder – spærtræ – høvlet minklægter – eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale.

Minkkort m.v.

Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v. BHM Tryk, Høgevej 5, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 7514 2811

MC Fodermaskiner

Call Just to fix it

Reparation af tørreanlæg. Tlf. 4072 7042

Køb/salg og vurdering

af landbrugsejendomme og minkfarme. 20 års erfaring i branchen. IKAST EJENDOMSCENTER Statsautoriseret ejendomsmægler Gunnar Jensen Tlf. 9715 5344 – Fax 9725 2144.

Blodprøver og Vaccinationer

Udføres samt alt forfaldende arbejde med mink. Kører i hele landet. Mink Service kontakt: 9748 4874/2331 0381, Gudumhusvej 1, 7600 Struer

Kvalitetssikret Pelseri

Hel eller delvis pelsning tilbydes af forårshanner og goldtæver. Ellinge Minkfarm. V. Niels Danielsen Tlf. 2125 3271

Pelsdyrfarm

Farm sælges

Landbrug/minkfarm sælges beliggende i Gedved, 14,7 ha, 1300 avlstæver, 10 minkhaller/rustfrie bure, 217 m2 bolig, 622 m2 driftsbygninger,maskiner medfølger. Se yderligere på edc.dk sagsnr. 67700084. Henv. EDC Helle Ejendomskontor, 7519 6333

job søges

Driftlederjob søges

Erfaren driftsleder søger nye udfordringer på minkfarme i Øst, Midt- eller Nordjylland, gerne større end 4000 tæver. Mine kernekompetencer: Teknisk baggrund, ledelses- samt erhvervserfaring. Personlige kompetencer: Målbevidst, selvstændig, samarbejdsminded og nytænkende. Øvrige kompetencer: Dommer inden for pelsdyr, driftsøkonomi, tværfaglig viden, taler tysk og engelsk, foruden dansk. Jeg sidder i en uopsagt stilling og ønsker derfor ikke at offentliggøre navn og adresse.

Salg af nye og brugte fodermaskiner. Reparation & service af alle mærker. Bent Lauritsen Maskinfabrik Holstebro 9740 2100 Fax 9610 2106 Se mere på www.BentLauritsen.dk

Minkfodersiloer i rustfrit stål

beklædt med plastbelagte stålplader, med eller uden sprinkleranlæg. Stor aftapningsåbning. Størrelse fra 2.500-14.000 liter. Trapper og gangbroer efter ønske. Bent Lauritsen Maskinfabrik Holstebro 9740 2100. Fax 9610 2106. Se mere på www.BentLauritsen.dk

Ovenlysplader

KVALITETS-PRODUKTER TIL: Rengøring og vedligeholdelse af: Pelsnings- og andre maskiner, vedligehold farmen og andre bygninger. Nicoll - prof. tagrendesystemer. Nyheder på hjemmesiden. SE MERE PÅ: www.minkpro.dk Eller ring til Erik tlf: 40 456 787

PELSNING

60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 27,Minkklodser pr. stk. kr. 33,-. 45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 6,95. Træ til minkhaller – til fantasipris. Levering/afhentning – efter aftale. Aulumgård A/S Aulum – 9641 2100.

Kvalitetspelsning af mink

Hegnsbure

Seriøs kvalitetspelsning

50 stk. rigtig fine hegnsbure med kasser i birkefinér. 5 rums og 75 cm i dybde. Model Jasopels. Bent Faarkrog – 2425 1069 – faarkrog@mail.tdcadsl.dk.

Hel el. delvis pelsning i kontrolleret og moderne pelseri af høj kvalitet. Mange års erfaring. Udhede minkfarm v/ Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej 3, 6990 Ulfborg Tlf. 4093 2579.

af mink fra kontrolleret pelseri. Hel- eller delvis. Mange års erfaring. Dalsgaard Pels v /Anders Jensen www.dalsgaarden.com Dalgsgaardvej 27, 9293 Kongerslev Tlf. 4054 3319.

diverse

Rengøring af A-farme

• Hvalpenet • Taner Fast pris gives. Arndal Rengøring ApS v/Michael Arndal Karen Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande Tlf. 9731 2664 – 4018 2664

Pelsning af mink

Mange års erfaring med pelsning af mink. Ring og hør nærmere. Solhjem Pelsdyrfarm, v/Kaj og Peter Sørensen, Raundrupvej 1, Tornby, 9850 Hirtshals, Tlf. 2082 7235.

TVIS MINK | FARMSERVICE

 







     



     



 

            

  

   

Bliver dine skind behandlet bedst muligt? Hvordan sikrer du dig, at dine skind bliver mest værd! - Brug Danpels.dk - fordi du stiller krav

l Aut. transport af mink l Blodprøver l Vaccination l Pelsning l Alt forefaldent farmarbejde

Vi garanterer korrekt håndtering af dine mink /skind. Kontakt venligst Poul M. Aldershvile, Tvis Mink. Morrevej 1 A, Tvis, 7500 Holstebro 97 43 56 59 / 21 63 25 62 tvismink@mail.dk

Professionel håndværk siden 1980

v/Volbæk Mink ApS ∙ Aggersundvej 16 ∙ DK-9600 Aars Tlf. +45 98 65 89 00 ∙ www.danpels.dk

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

Har det interesse? Så send en mail til: pelsjob@sol.dk og skriv lidt om målene for jeres virksomhed og hvad I ønsker af en driftsleder.

Mangler du en frisk og fleksibel landbrugspraktikant?

Vi formidler engelsk- og tysktalende elever fra Ukraine med erfaring i landbrug fra andre EU lande, på praktikophold fra 6-18 mndr. Det tager ca. 2 mdr. at ordne arbejdstilladelse. Formidling og papirarbejdet er gratis. Ring 9712 9297 for at høre nærmere eller klik på: www.d-uc.dk og vælg en elev, der passer dig.

af alt til mink. Opstilling og flytning af minkhaller SØNDERLUND FARMSERVICE Tlf. 9747 3530 – 2094 3531 Se vores hjemmeside: www.soender-lund.dk

 

 



     

STÅLTRAPEZPLADER

Tag/væg til lavpris - leveret

1. sortering v/køb af 100 m2 - pr. m2

Det er bare billigt! Afh./ Trapezplader 2. sortering længde 2500 mm pr. m2

www.edc.dk

27,-

Afh./ Teglsten/stål 2. sortering længde 2960 mm pr. m2

E-mail: 677@edc.dk

48,-

29,50

Alle priser er excl. moms

KØB-SALG-VURDERING

Plastisol • Nova • Polyester & Galvaniseret

NYHED!

Teglstensprofil i stål, Stålplade med udseende som Eternit (fås i fix mål).

Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet – i alle størrelser – med eller uden avlsdyr.

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

H. P. STÅLTAG ApS

86 62 37 05 . 20 72 66 01 . Fax 86 62 38 05

www.hp-staaltag.dk

hp@hp-staaltag.dk . klaus@hp-staaltag.dk

Storegade 12 • 6753 Agerbæk

fra 500

kr. pr. m2.

Pris incl.: Stålspær. Fuldstøbt rand-fundament. Celleplader på sider. El-ledhejseport. Tagrender i stål. Ring: 31 24 15 36 - Martin 31 13 97 58 - Lars selv-byg

med-byg

Gylleanlæg

total-byg

– der bare virker Komplet vacumsystem Vi laver også bagskyl og reparation af alle slags pumper. Tlf. 21 25 62 64

Nr. 4. APRIL 2013

Billig reparationstråd

Reparationstråd i mange kvaliteter. Kraftige ruser, usamlet eller samlet. Forlåger, hvalpenet, bundtråd, fodertråd samt rammer og beslag. Alt fremstilles efter mål uden merpris. www.medana-as.dk tlf. 7565 0211

Køb og salg af brugt udstyr Beton hegn til farm og industri Tagplader B5 grå 125 x 112 cm. Pris fra 75,JM Farmsalg – 75 78 19 22 www.jm-farmsalg.dk

Topcylinderbure, overbygninger. Vi fremstiller gerne efter specialmål. www.medana-as.dk Tlf. 7565 0211

7 Pumpestationer Vandvarmere ERO drikkeventiler Tilbehør



- frostfri siden 1998 Energibesparende drikkevandsanlæg

Kontakt Tlf. Mobil Email

Lars Johnsen +45 7531 0936 +45 2033 0936 lbj@lbj.dk www.thermofarm.dk www.lbj.dk DK-7100 Vejle

Hvide Sande Tagrens er også Vestjysk Minkrens

Minkbure og redekasser



electronic

Udføres som totalbyg

www.SydjyskStaalbyg.dk

Råhus til mink

Telefon 7519 6333

– Rengøring af minkhaller – Rengøring af hvalpenet – Desinfektion af minkhaller – Salg af desinfektionsvæske – Uforbindende tilbud gives – Vi kører over hele landet Palle Jensen Mamrelund 1 A 6960 Hvide Sande 9731 2142 – 4029 4456



 

  

  

Dansk Pelsdyravl

Næste nummer af bladet udkommer freDAG DEN 21. JUNI 2013

STØT BØRNENE I NAMIBIA Kopenhagen Furs Velgørenheds forening driver 29 børnehaver, der forbereder mere end 1.400 børn til skolegang i slumkvarteret Katutura i Namibias hovedstad Windhoek. Du kan støtte projektet ved at donere skind og samtidig vinde en rejse med ledsager til det sydvestafrikanske land.

❚❚

Læs mere på kopenhagenfur.com/namibia

Elhegn

Minkhegn

med alarm til montering på eksisterende hegn

sæt en livsvarig ramme om din minkfarm

J.M. Hegn har nyudviklet et elhegn til montering på såvel nye som ældre betonhegn, samt hegn fremstillet af eternitbølgeplader. Elhegnet har indbygget alarm som automatisk aktiveres ved brud på såvel hegn som porte. Falske alarmer elimineres, idet SMS kun sendes til valgfrit telefonnummer ved brud. • Forhindrer indtrængen af udefra kommende ræve og katte, og derigennem nedbringer risikoen for smittefare.

•

Europas mest effektive minkhegn som tåler storm og snetryk

•

Hold minkene inde med godkendt hegn, 50 cm under jorden og 1,5 meter over

•

Materiale: cement, stolper m. plader

•

Vedligeholdelsesfrit

•

Naturligt design

Læs mere på kopenhagenfur.com/namibia

•

Vanskeliggør tyveri fra farmen og andet ulovlig indtrængen.

•

Let at montere (ingen opgravning). Komplet monteringsvejledning medsendes. RYVEJ 4B DK-8752 ØSTBIRK TELEFON 75 78 19 22 www.jemo.as / E-mail: post@jemo.as

Se mere på vores hjemmeside www.jemo.as, her findes også vores store program i brugte maskiner.

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

DANSKE MASKINER - I vERDENSKlASSE

Tak

Dansk udviklet og produceret ● Stor driftssikkerhed ● God driftsøkonomi ● Stor komfort ●

til alle der be s vores stand pøgte å messen i Herning

Rærupvej 40a · 9340 Vodskov · tlf. 96 39 10 66 www.maachtechnic.dk · kro@maachtechnic.dk

TO TA L

LØ

ING

TIL

LSD YR

FAR

• HALLER • MINKBURE • GYLLEANLÆG • VANDINGSANLÆG • AUTOMATISK UDMUGNING

GVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 Aabybro Tlf. +45 98 27 73 00 • info@gva.dk • www.gva.dk

Nr. 4. APRIL 2013

Bestyrelse Formand

Pelsdyravler Tage Pedersen Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat) Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 0000 tpe@kopenhagenfur.com

F yn og Sydjyll ands Pelsdyravlerforening

FODER

Pelsdyravler Henning Christensen Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 7838 hch@kopenhagenfur.com

Fagkoordinator og konsulent Mikael Lassén Tlf.: 7213 2811 / Mobil: 4025 3059 tml@kopenhagenfur.com

Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning

NÆSTFORMAND

Sjæll ands Pelsdyravlerforening

Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 3213 jpa@kopenhagenfur.com

Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877 kjv@kopenhagenfur.com

Pelsdyravler Jørgen Westergaard Nørredigevej 79, Gjøl 9440 Aabybro Tlf.: 9827 7414 / Mobil 4057 7414 jwe@kopenhagenfur.com

Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning

Pelsdyravler Henning Christensen Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 7838 hch@kopenhagenfur.com Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877 kjv@kopenhagenfur.com Pelsdyravler Lars Eilertsen Petersmindevej 130, 8520 Lystrup Tlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 0471 lei@kopenhagenfur.com Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 0280 kbj@kopenhagenfur.com LEDENDE MEDARBEJDERE ADM. DIREKTØR

Torben Nielsen Tlf.: 4326 1041 tn@kopenhagenfur.com

FAGLIGE FUNKTIONER Kopenhagen Rådgivning

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N Tlf.: 7213 2800 Funktionschef: Leif Bruun Tlf.: 4326 1002, lfb@kopenhagenfur.com UDVALG FOR FORSKNING OG RÅDGIVNING

John Papsø (formand), Tlf.: 8688 3213 Kent Troldtoft Pedersen, Tlf.: 9738 6451 Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226 Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414 Jens Arne Kristiansen, Tlf.: 6269 1785 Henning Christensen, Tlf.: 7511 7838 Knud Vest, Tlf.: 4678 8392 Evald Hansen, Tlf.: 5926 8371 Jørgen Pedersen, Tlf.: 7585 2222 Finn Toft Madsen, Tlf.: 2099 4653 Kaj Kristensen, Tlf.: 7517 0183 Forsknings- og Rådgivningschef Peter Foged Larsen Tlf.: 7213 2813 / Mobil 5085 2927 pfl@kopenhagenfur.com Afdelingssekretær Susanne Skottrup Andersen Tlf: 7213 2802 / mobil 4186 1302 ssa@kopenhagenfur.com

ØKONOMIDIREKTØR

Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 1410 ka@kopenhagenfur.com

Sekretær Lone Geertsen Tlf. tlf: 7213 2817 lge@kopenhagenfur.com

KOMMUNIKATIONSCHEF

Sander Jacobsen Tlf.: 4326 1063 / Mobil: 2268 0932 sja@kopenhagenfur.com

Kopenhagen rådgivning

SEKRETARIATSCHEF

Lars Skjoldegaard Tlf.: 4326 1021 / Mobil: 2268 0907 lsk@kopenhagenfur.com KOPENHAGEN FUR AVLERSERVICE Direkte tlf. 4326 1255 farmerservice@kopenhagenfur.com LANDSDELSFORENINGER Nordjyll ands Pelsdyravlerforening

Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 0280 kbj@kopenhagenfur.com Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning Midtjyll ands Pelsdyravlerforening

Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 3213 jpa@kopenhagenfur.com Sekretær: Vilhelm Weiss, Kopenhagen Rådgivning 78

Konsulent Mette Line Christiansen Tlf: 7213 2815 / mobil: 4186 1310 mlc@kopenhagenfur.com Konsulent Vilhelm Weiss Tlf.: 7213 2812 / Mobil: 4073 4941 vwe@kopenhagenfur.com Kopenhagen forskning

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N Tlf.: 7213 2800 forskning@kopenhagenfur.com Forsknings- og Rådgivningschef Peter Foged Larsen Tlf.: 7213 2813 / Mobil 5085 2927 pfl@kopenhagenfur.com Forsøgsleder og dyrlæge Tove Clausen Tlf.: 7213 2814 / Mobil 2258 1957 tcl@kopenhagenfur.com Forsker Marie Engbæk Tlf.: 7213 2818 / Mobil 4186 1318 men@kopenhagenfur.com Kopenhagen farm

Herningvej 112 C, 7500 Holstebro Tlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 5714 farm@kopenhagenfur.com kopenhagen Diagnostik

Langagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1001, diagnostik@kopenhagenfur.com Seniorspecialist Jørgen Østergaard Tlf.: 4326 1003 / Mobil 4070 0418 joe@kopenhagenfur.com Rådgivende veterinær Mette Kragh Jensen Mobil 4186 1312 mkj@kopenhagenfur.com Driftfaglig afdeling

Afdelingschef Hans Henrik Møller Tlf.: 7213 2803 / Mobil 2532 0154 hhm@kopenhagenfur.com driftfaglig@kopenhagenfur.com

Konsulenter

andre

Avl /genetik og farmmanagement

Ræveavlerforeningen

Fagkoordinator og konsulent Michael Sønderup Tlf.: 7213 2808 / Mobil: 2033 4263 msn@kopenhagenfur.com

Formand: Georg Larsen Birkevej 46, Hornum, 9600 Års Tlf.: 9866 1545

Konsulent Bente Krogh Hansen Tlf.: 7213 2809 / Mobil: 4186 1309 bkh@kopenhagenfur.com

NORDJYLLANDS CHINCHILLAFORENING

Konsulent Maria Sylvest Blæsbjerg Tlf.: 7213 2804 / Mobil: 4186 1304 msb@kopenhagenfur.com Mil jø

Fagkoordinator og konsulent Henrik Bækgaard Tlf.: 7213 2807 / Mobil: 4186 1307 hbk@kopenhagenfur.com Konsulent Vibeke Hagelskær Lund Tlf.: 7213 2805 / Mobil: 4186 1305 vlu@kopenhagenfur.com Konsulent Elna Mortensen Tlf.: 7213 2806 / Mobil: 4186 1306 emo@kopenhagenfur.com Konsulent Inger Knude Aagaard Tlf.: 7213 2816 / Mobil: 4186 1311 ikr@kopenhagenfur.com

Formand: Henrik Larsen Langoddevej 6, 9750 Østervrå Tlf.: 9895 1033 MIDTJYLLANDS CHINCHILLAFORENING

Formand: Karen D. Hansen Vilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 Kjellerup Tlf.: 9772 3722 DC2 SYD

Formand: Johannes Edlefsen Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder Tlf.: 7473 4480 SJÆLLANDS CHINCHILLAFORENING

Formand: Hans Erik Ploumann Johansen Bahhe Chinchilla Rekkendevej 14, Allerslev, 4720 Præstø Tlf.: 5599 6290 DANSKE PELSDYRAVLERES VETERANKLUB

Formand: Bent Fogtmann Jernkærvej 8, 6770 Ribe Tlf.: 7542 0838

Uddannelse

Konsulent Bente Lyngs Tlf: 7213 2810 / mobil: 4186 1321 bls@kopenhagenfur.com

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDY R AV L

DTU VETERINÆRINSTITUTTET

Bülowsvej 27, 1870 Frederiksberg C Tlf.: 3588 6180 / Fax: 3588 6340 (Indsendelse af materiale skal ske gennem praktiserende dyrlæge) DET POLITISKE FODERUDVALG

Bestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S Formand: Birger Primdahl Holstebro Minkfodercentral, Galgemosevej 21, 7500 Holstebro Tlf.: 2140 2142 DANSK PELSDYR FODER A.m.b.a.

Udbyhøjvej 63, 8900 Randers Tlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466 Direktør: Mogens Mørch Søndergaard Mobil: 4010 1559 / mos@dpfish.dk Direktør: Henrik Eriksen Mobil: 2779 4585 / hme@dpfish.dk ANALYSELABORATORIET

Herningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro Tlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277 Laboratorieleder: Bent Munkøe Mobil: 4056 0436 / bm@dpf-as.dk KOPENHAGEN FUR Langagervej 60 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1000 kopenhagenfur@kopenhagenfur.com kopenhagenfur.com Dansk Pelsdyravl 76. årgang Langagervej 60 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1060 info@kopenhagenfur.com Redaktion Torben Nielsen (ansvarshavende)

Tlf.: 4326 1041

Sander Jacobsen (kommunikationschef)

Tlf.: 4326 1063

Søren Jespersen (media manager)

Tlf.: 4326 1289

Hans Løgstrup Poulsen (redaktør)

Tlf.: 4326 1061

Josefine Nedermark (journalist)

Tlf.: 4326 1419

Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl. Bladet udsendes til samtlige medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i udlandet samt til institutioner i ind- og udland. Annoncering Kathrine Engberg ken@kopenhagenfur.com

Tlf. 4326 1112

Artikler og annoncer til bladet skal være hos redaktionen senest den 25. i måneden forud for udgivelsen. Læserbreve må fylde max 1 side i bladet. Større faglige indlæg optages efter forudgående aftale. Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om året omkring den 20. i månederne januar, februar, marts, april, juni, september, oktober og november i et oplag på 4000 eksemplarer. Løsabonnement på Dansk Pelsdyravl Eva Andersen: Tlf. 4326 1062 Design, produktion og tryk MONTAGEbureauet ApS

ISSN 0011-6424 Nr. 4. april 2013

Forskøn dit minkanlæg med simple og grønne virkemidler Levende hegn og småplantninger er funktionelle og flotte at se på, og blomstrende træer og buske bryder ensartede bygningsflader. De giver farverig variation på lange minkhaller til glæde for dig og dine omgivelser. Kontakt os på tlf. 87 28 12 50 og få en snak med din lokale landskabskonsulent www.hededanmark.dk/plantning

SMP

ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061

Vi takker alle vores gæster for besøget på Jasopels standen til Landsskind 2013. Det var nogle rigtig gode dage med stor interesse for vores produkter - og ikke mindst vores nyheder!

Søren Klindt Mobil 30172866 sk@jasopels.dk Sydjylland

Søren Møgelvang Mobil 30172880 sm@jasopels.dk Sydjylland

Jens R. Andersen Mobil 30172836 jra@jasopels.dk Byggerier

Kjeld Christensen Mobil 30172877 kc@jasopels.dk Midt- & Vestjylland

Bjarne Justesen Mobil 30172888 bju@jasopels.dk Nordvest-/Himmerland

Ove Bæk Mobil 30172811 ob@jasopels.dk Nordjylland

Jens Åge Nielsen Mobil 30172844 jaan@jasopels.dk Øst-, Midt- & Vestjylland

Vores kvalitet – Dit valg Fabriksvej 19 · DK-7441 Bording • Tlf. 98 42 05 66 · Fax 76 95 13 43 • info@jasopels.dk · www.jasopels.dk

Mogens Kristensen Mobil 30172833 mk@jasopels.dk Hele landet

Palle Hansen Mobil 30172822 ph@jasopels.dk Fyn/Sjælland/Bornholm