Faglig årsberetning 2009 by Kopenhagen Fur

Faglig Årsberetning 2009 Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter

Annual Report 2009 Danish Fur Breeders Research Center

Redaktion: Peter Sandbøl

Pelsdyrerhvervets Forsøgsog ForskningsCenter

Danish Fur Breeders Research Center

Herningvej 112 C, 7500 Holstebro, Danmark.

Herningvej 112 C, DK-7500 Holstebro, Denmark.

Tlf.: Fax.: e-mail:

Phone.: Fax.: e-mail:

96 13 57 00 96 13 57 14 pfc@kopenhagenfur.com

Faglig Årsberetning 2009 Oplag: Forsidefoto: Typografi: Layout: Tryk: Redaktion:

350 stk. Jesper Clausen Arial Sonja Lind Mose DP/DPA Peter Sandbøl

Redaktionen sluttede jauar 2010 ISSN 1395-198X

+45 96 13 57 00 +45 96 13 57 14 pfc@kopenhagenfur.com

Forord Forord ved Forskningschef Peter Sandbøl .....................5

Adfærd Lavenergifoder med bygskalmel reducerer stereotypi i vinterperioden .......................................... 7-15 Low energy feed with barley hulls reduces stereotypies in the winter period Clausen, T. N, Hansen, S.W & Sandbøl, P.

Avl og Reproduktion Mulighed for at selektere for reduceret aggression i gruppe-indhusning .......................................... 17-22 Possibilities for selecting for reduced aggression in group-housing Berg, P. & Møller, S. H.

Tilsyneladende og sand fordøjelighed af aminosyrer hos minkhvalpe i den tidlige vækstperiode, ved fodring med forskelligt protein og kulhydrat niveau ...................................... 71-78 Apparent and true digestibility of nitrogen, fat energy, and amono acids Hellwing, A. L. F., Hansen, N. E. & Tauson, A.-H.

Fysiologi og Analyseteknik Kompensatorisk vækst hos minkhvalpe (Mustela vison) efter reduceret protein indtag efter fravænning ......................................................... 79-83 Compensatory growth in mink kits (Mustela vison) following reduced protein intake after weaning. Schulin-Zeuthen. M & Sandbøl, P.

Sundhed Nedarvningsforhold for sorte ganer hos mink........ 23-25 Inheritance of black palate in mink Christensen, K., Anistoroaei, R., Fredholm, M. & Nielsen, V. H. Niveau af indavl og genetisk afstand på danske mink farme (Neovison vison ..................................... 27-32 Level of inbreeding and genetic distance in Danish farm mink (Neovison vison) Larsen, P. F., Bækgaard, H., Sønderup, M., Møller, H. H., Hansen, B. K., Nielsen, V. H., Demontis, D., Loeschcke, V. & Perfoldi, C.

Ernæring og fodring Protein til mink I drægtighedsperioden. Fortsatte undersøgelser ............................................................ 33-37 Protein to mink in the gestation period. Continued investigations Clausen, T. N. & Sandbøl, P. Minkhvalpe, optimal tilvækst og god skindstørrelse (innovationslovs bevilling)........................ 39-44 Mink kits, optimal growth and good skin size Clausen, T. N. & Sandbøl, P. Glycerol i minkfoder i vækst- og pelssætningsperioden ...................................................................... 45-50 Glycerol in mink feed in the growing- furring period Clausen, T. N. & Sandbøl, P

Minkhvalpes modtagelighed for diarré – Effekt af foderets sammensætning .......................................... 85-90 Susceptibility of post weaning diarrhoea in mink kits – Effects of diet composition Damgaard, B. M. & Hedemann, M. S Diarré i fravænningsperioden hos minkhvalpe VII: Evaluering af en ELISA metode til påvisning af antistoffer specifikke for mink astrovirus............ 91-96 Evaluation of an ELISA for detection of antibodies to mink astrovirus Ullman, K., Baule, C., Hammer, A. S., HammerJensen, T. & Czifra, G. Dødsårsager fra fødsel til 1. august ....................... 97-103 Kit death from birth to August the first Clausen, T. N. Foderforbrugets betydning for urinens pH .......... 105-109 Importance of feed consumption for urine pH Clausen, T. N. Undersøgelse af vildtype hvalpesygevirus og DNA vaccination i mink.......................................... 111-118 Investigation of wildtype canine distemper virus and DNA vaccination in mink Nielsen, L., Søgaard, M., Hammer-Jensen, T., Karlskov-Mortensen, P., Andersen, M. K., Jensen, T. D., Aasted, B. & Blixenkrone-Møller, M.

Effekten af L- og DL- methionin til mink i vækstperioden ...................................................................... 51-56 Investigation on the effect of L- and DL- methionine to mink in the growing-furring period Clausen, T. N. & Sandbøl, P.

Undersøgelse af nye vildtyper af hvalpesygevirus ......................................................................... 119-125 Phylogeny investigation of new wildtypes of canine distemper virus Nielsen, L., Hammer-Jensen, T., Hammer, A. S., Banyard, A. C., Barrett, T. & Blixenkrone-Møller, M.

Effekten af aminosyrerne phenylalanin og tyrosin, samt chelateret jern, kobber og zink på pelsfarven hos mink (Mustela vison) ....................... 57-65 Investigation on the importance of the aminoacids phenylalanine (phe) and tyrosine (tyr), and the minerals iron (Fe), cupper (Cu) and zink (Zn) on pelt colour in black and brown mink Clausen, T. N. & Sandbøl, P.

DNA vaccination beskytter minkhvalpe mod hvalpesyge .............................................................. 127-133 DNA vaccination protects mink kits against distemper Jensen, T. H., Nielsen, L., Aasted, B. & Blixenkrone-Møller, M

Tilsyneladende fordøjelighed af Glycerol hos mink............................................................................. 67-70 Apparent digestibility of Glycerol in mink Schulin-Zeuthen, M. & Sandbøl, P.

Undersøgelser af tyggemuskelbetændelser hos mink ......................................................................... 135-140 Outbreak of masticatory myositis in farmed mink , Hammer A. S., Jensen T.H., Salomonsen, C. M., , , Harslund J.L.F., Christensen L. R., Chriel, M., Clausen, T.

Faglig Årsberetning 2009

Driftsforhold Betydning af redekassens udformning og redemateriale på overlevelse og trivsel hos minkhvalpe, et pilotprojekt.............................................141-146 Importance of nest box size and material, for litter size, a pilot study Sønderup, M., Bækgaard, H., Larsen, P. F. & Clausen, T. N.

Reducering af foderspild i vækstperioden ved hjælp af metalplader i burene ............................... 147-150 Reducing feed loss in the growing period by metal plates in the cage Clausen, T. N., Blæsbjerg, M. & Sandbøl, P. Tidligt og sent fødte minkhvalpes tilvækst i vækstperioden ........................................................ 151-154 Importance of birth date on kit growth in the growing period Clausen, T. N. & Sandbøl, P.

Faglig Årsberetning 2009

Forord ved Forskningschef

Peter Sandbøl Faglig Årsberetning 2009 er kvantitativt omkring det gode gennemsnit. Dette på trods af, at det offentlige bidrag til forskning i primærproduktion fortsat er stærkt aftagende. Dette er bl.a. muliggjort via indhentning af medfinansiering gennem konkrete ansøgninger og dels via inddragelse af et større antal mere praktiske undersøgelser. Der er i denne beretning en noget større vægt end hidtil på det sundhedsmæssige område. Dette skyldes dels, et par problemer fra praksis, som har drillet mere end vanligt og som derfor har afstedkommet nogle fokuserede undersøgelser. Dertil kommer rapporteringer fra nogle større afsluttede projekter. Indholdet i Faglig Årsberetning 2009 har således en lidt anden vægtning end de forrige år; men der er dog stadig både bredde og dybde, således at artiklerne dækker både grundforskning, metodeudvikling og undersøgelser med direkte relevans for den praktiske anvendelse.

Jeg vil gerne sige inderligt tak til alle bidragsydere, som har lagt et stort stykke arbejde i såvel den forudgående forskning, som i de herværende artikler. Yderligere vil jeg gerne takke vores vikar Sonja Lind Mose, som kompetent har forestået koordinering og layout. Faglig Årsberetning er inddelt i hovedafsnit. Alle artikler indledes med både et dansk sammendrag, samt et engelsk abstract. Selve de faglige artikler er sat med to spalter, dog således at større figurer og tabeller er i fuld sidebredde Artiklerne i Faglig Årsberetning 2009 er sat således, at begge spalter før en gennembrydning læses færdigt, inden man går videre til den gennembrydende figur eller tabel og de nedenstående spalter. Artiklerne fra Faglig Årsberetning findes desuden på Kopenhagen Furs hjemmeside, som pdf filer. Med håb om at Faglig Årsberetning 2009, må blive fundet spændende, lærerig og bevaringsværdig, ønsker jeg alle god fornøjelse med læsningen. Holstebro, ultimo januar 2010 Peter Sandbøl

Faglig Årsberetning 2010

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2010

Lavenergifoder med bygskalmel reducerer stereotypi i vinterperioden. Tove N. Clausen2, Steffen W. Hansen1 & Peter Sandbøl2. 1

Danmarks JordbrugsForskning, ForskningsCenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Herningvej 112C, 7500 Holstebro.

Sammendrag Til en undersøgelse af, hvorledes anvendelse af fiber til et lav- og et højkoncentreret foder i vinterperioden påvirker tævernes stereotypi frekvens og ædemønster, blev anvendt 3 hold standard á 175 tæver. Kontrolholdet (Kon) havde et lavt energiindhold, til dette blev tilsat 15 % bygskalmel (Fib1), til sammenligning blev til et højenergifoder tilsat 15 % bygskalmel (Fib2). Hvis tæver fodres med samme energimængde, vil en tilsætning af fiber (15 % bygskalmel) og vand til foderet, reducere tomgangstiden. Dette skyldes både en effekt af større fodervolumen og at fiber øger mæthedsfornemmelsen ved en større fyldning i mave-tarmsystemet. Stereotypi frekvensen reduceres signifikant ved fodring med lav energifoder og dermed øget fodermængde. Tæver der bevæger sig mindre er dog i større huld ved flushing, og der var flere døde hvalpe ved fødsel. Clausen, T. N., Hansen, S.W & Sandbøl, P. 2010. Lavenergifoder med bygskalmel reducerer stereotypi i vinterperioden. Faglig Årsberetning 2009, 7-15, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Summary To an investigation on the use of fibre in low and high concentrated mink feed in the winter period, we used tree groups of 175 black mink females each. The control group (Kon) was feed a low concentrated feed, to that feed we added 15 % fibre (Fib1), to compare we added 15 % fibres to a high concentrated feed (Fib2). If females are feed the same amount of energy, an addition of fibres and water to the feed, will increase time with feed on the cage. This is due to both an effect of bigger feed volume and that fibres increase the feeling of satiety by increasing the filling of the digestive system. Stereotypic behaviour is reduced significantly by using low energy feed and thereby a bigger feed volume. However females who reduce there activity have a bigger body score before flushing, and had a higher number of dead kits at birth. Clausen, T. N., Hansen, S.W & Sandbøl, P. 2010. Low energy feed with barley hulls reduces stereotypies in the winter period. Annual Report 2009, 7-15, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark. Keywords: fiber, huldstyring, vinterperioden

Baggrund På grund af den nye pelsdyrbekendtgørelse er vi nødt til at tage fodringen i vinterperioden op til revision. Ifølge bekendtgørelsen skal mink have opfyldt deres mæthedsbehov hele året, på nær i en kort periode på 8 dage, forud for parring (flushing perioden), hvor det er tilladt at reducere fodertildelingen med 20 % af den normale foderration. (Flushing er en kortvarig reduktion i fodertildelingen og en efterfølgende kraftig foderoptagelse, flushing øger antallet af løsnede æg og dermed kuldstørrelsen (Tauson 1993). Normal farmprocedure med slankning af tæverne i december, er således ikke

tilladt, men hvis tæverne skal reagere optimalt på flushing, må de ikke være for fede. Der er imidlertid stillet spørgsmål ved, hvorvidt en længerevarende restriktiv fodring forud for flushing er nødvendigt for korrekt flushing (Tauson 1993). Aktive mink har stor tilbøjelighed til at udvikle stereotypier og da stereotypier har en arvelighed på ca. 26 % (Hansen et al., 2006) er miljøet, herunder fodringsrutiner, ansvarlig for 80 %. Som mål for om dyrene er sultne eller ej, bruger vi ofte frekvensen af stereotypi.

Faglig Årsberetning 2009

Clausen, T. N., Hansen, S. W. & Sandbøl, P.

Derfor er det væsentlig, om vi kan få dyrene til at føle sig mætte, selvom deres kalorieindtag sænkes. Muligheden for at sikre mæthedsfornemmelsen når minken fodres restriktivt er blevet undersøgt ved tilsætning af fyldstoffer til foderet, således at de æder samme fodermængde, men energiindholdet sænkes. Disse fiberstoffer skulle øge mæthedsfornemmelsen ved en større fyldning i mavetarmsystemet og derved nedsætte tomgangstiden. Formålet er således, at kunne slanke minken uden samtidig at stimulere udviklingen af stereotypier. Tilsætning af bygskalmel nedsætter tomgangstiden og reducerer stereotypifrekvensen hos minktæver (Hansen et al, 2004). Tilsætning af citruspectinaffald i foderet og i mindre grad tryptofan, nedsætter tomgangstiden. Imidlertid bevirkede den kortere tomgangstid ikke altid en reduktion af stereotypierne (Clausen et al, 2005), muligvis på grund af en smagseffekt af produkterne. Tilsætning af 5 % roeaffald reducerede tomgangstiden i forhold til kontrolholdet, men reducerede ikke stereotypierne (Hansen & Clausen, 2006), muligvis på grund af at fodringsniveauet i en periode var for lavt til at undgå udviklingen af stereotypier. Tilsætning af havreskalmel reducerede aktiviteten inklusiv stereotypi og nedsatte tomgangstiden (Hansen et al, 2007). De afprøvede produkter havde ingen negativ effekt på de senere reproduktionsresultater. Hos rotter er det fundet, at de generelt vil æde den fodermængde der tilfredsstiller deres energibehov, og det er vist, at det daglige kalorie indtag forbliver konstant, når foderet indeholder fra 0 – 30 % fedt. Når rottefoderet fortyndes med ufordøjeligt materiale, ses en tilsvarende stigning i foderoptagelsen. For fravænnede hunrotter kunne foderet fortyndes 40 % før kalorieindtaget blev reduceret, hvor-

imod foderet kunne fortyndes 50 % til udvoksede hunrotter. Energibehovet til lakterende rotter er høj og en 10 % fortynding af foderet med ufordøjeligt materiale gav signifikant nedgang i energiindtaget (NR, 1995). Når foderet til mink tæver ændres til et meget lavere energiindhold og dermed et stort fodervolumen, vil tæven i en periode på én uge til 14 dage æde den samme fodermængde som den er vænnet til, dernæst vil den øge foderoptagelsen for at få den samme energimængde som før (Damgaard & Hansen, 2002). Afprøvninger på Vest tyder dog på, at der allerede sker markante forandringer i løbet af 3 dage, således at de æder en større fodermængde (Hejlesen, 2002). En periodevis nedsættelse af energiindholdet i foderet gennem vinterperioden ved at tilsætte fibre, ville evt. kunne ”snyde” tæverne i en periode. Derfor blev tilsætning af 15 % (11,5 %) bygskalmel periodevis, 3 dage om ugen hhv i 3 perioder á 5 dage forsøgt. Fodringssystemet sænkede stereotypi frekvensen og tomgangstiden, i forhold til et kontrolhold med normal farmfodring, men tæverne tabte sig ikke tilstrækkelig i vægt og kuldstørrelsen blev reduceret (Hansen et al., 2009). Fodringen blev styret efter at der skulle være mellem 30 og 70 % klatter tilbage på burene om morgenen, denne metode viste sig ikke at være brugbar. Der var forskel i huldvurderingen af tæverne ved fødsel, således at tæver i kontrolholdet var i lavere huld end tæver i et af fiberholdene. Tævens huld i forbindelse med selve fødslen er væsentlig, fede tæver føder færre levende hvalpe (Bækgaard et al., 2007, 2008, 2009; Clausen et al., 2007). Ligeledes er det væsentlig at tæverne ikke taber i huld fra primo april til ultimo april (Bækgaard et al., 2007, 2008, 2009), hvis tæven allerede er for fed efter flushing, er det således ikke

Faglig Årsberetning 2009

Lavenergifoder med bygskalmel reducerer stereotypi i vinterperioden

muligt at få hende i passende huld til pelsning. I undersøgelsen over tilsætning af fibre i perioder i vinteren 2008 (Hansen et al., 2009) var tævernes huld ved fødsel i et fiberhold højere end i kontrolholdet, hvilket kan have været den væsentligste årsag til et lavere hvalperesultat ved fødsel. En vejning af tæverne i forbindelse med fødsel, burde havde fundet sted. Formålet med vinterfodringen i 2009, var at se hvorledes anvendelse af fiber til et lav- og et højkoncentreret foder påvirkede tævernes stereotypi frekvens og ædemønster.

Materialer og metoder: Der blev anvendt 3 hold standard á 175 tæver (ca. 2/3 ungtæver). Forsøget startede medio december. Holdene blev placeret i hver sin hal, for at gøre fodringen lettere. Helsøskende blev fordelt så godt som muligt mellem holdene. Fodringsrækkefølgen varierede fra dag til dag. Hannerne blev fodret og behandlet efter normal farmprocedure, tæverne blev behandlet i henhold til tabel 1, foderplanerne ses af tabel 2.

Tabel 1. Forsøgsopstilling, fiberfodring i vinterperioden.

Hold Kon Fib1 Fib2

Behandling Normal farmprocedure, trækkes ned til passende huld d. 7/1. Der fodres efter huld med lavenergi foder, energifordeling 50:38:12, der antages omkring 200 kcal/tæve/dag (gennemsnit i hele perioden, afhængig af vejr og vind etc.) Tæverne fodres med kontrolfoder og med samme daglige energimængde, men med tilsætning af 15 % bygskalmel + vand i hele perioden Tæverne fodres med højenergi foder, energifordeling 30:52:18, med tilsætning af 15 % bygskalmel + vand i hele perioden og med samme daglige energimængde som i de andre hold

Tabel 2. Planer over grundfoderet til standard i vinterperioden 2009.

Kon og grundfoder Hold til Fib1 Grundfoder til fib2 Fiskeafskær < 3 % fedt 22,5 8,31 Industrifisk 8-12 % fedt 30 30 Fjerkræaff. Farmfood 24,9 25 Fiskemel 3,5 2 Hæmoglobinmel 3 0,94 Kartoffelprotein 2 2 Majsgluten 3 2 Byg poppet 3,62 7,45 Hvede poppet 3,62 7,45 Soyaolie 3,43 Svinefedt 1,72 Vit.-bl. 0,2 0,2 Vand 3,62 9,46 Plantal: Energiindhold: kcal/100g 159 201 MJ/kg 6,7 8,4 MJ/kg tørstof 17,5 19,6 Tørstof, % 38 43 Energifordeling 50:38:12 30:52:18 Aske, % 3,3 2,5

Som fiber tilsætning blev anvendt 15 % bygskalmel. Efter fiber- og vandtilsætning blev det procentvise indhold af fiber i Fib1 og Fib2 hhv. 11,2 og 11,1 %. Per energienhed er der imidlertid et højere fiberindhold i Fib1 end i Fib2. Dagligt foderforbrug til tæverne blev registreret ved at fodermaskinen blev vejet holdvis. Der blev fodret efter huld, farvede mærkater blev anvendt for at angive, hvilke tæver der skulle have mere og hvilke der skulle have mindre i forhold til de andre. Foderet blev undersøgt for indhold af tørstof, protein, fedt og aske hver gang der blev lavet en ny portion. Efter 21/2 blev alle tæver behandlet ens indtil dag 28 i dieperioden. Ungtæver blev vejet ved sortering, alle tæver blev vejet ved start i december (17/12), primo januar (5/1), 20. januar, 5. februar, 18. februar samt dag 28.

Faglig Årsberetning 2009

Clausen, T. N., Hansen, S. W. & Sandbøl, P.

Tæverne blev huldvurderet 3/2, 18/2 og ved fødsel. Hvalpene blev talt ved fødsel og dag 28. Tæverne blev fodret samme tid hver dag (8.15 – 9.15). Der blev udført adfærdsobservationer 20/2 lige før tæverne blev slanket i forbindelse med flushing. Ved adfærdsobservationen blev fodringen udsat til kl. 13 og adfærdsobservationen foretaget i tidsrummet 9 til 13. Formålet med at udsætte fodring var, at mink med nedsat mæthedsfornemmelse ville have et øget aktivitetsniveau i forhold til mink med større mæthedsfornemmelse. Tæverne blev scannet 10 gange og typen af igangværende adfærd registreret. Følgende adfærdselementer blev registreret: I redekassen, aktiv ude i buret (uspecifik), passiv ude i buret, samt de forskellige former for stereotypi (stereotypi er defineret som et bevægelsesmønster der gentages (minimum 5 gange) og som ikke har nogen umiddelbar funktion): pendel (stereotyp bevægelse frem og tilbage i buret), lokomotorisk stereotypi (bevægelses stereotypier som ikke er pendlen), stationær (hovedrulninger og vertikal op-ned bevægelse), slikke stereotypi (stereotyp slikken på trådnet). Running (ufuldstændig stereotypi der ikke gentages 5 gange) og kontakt med rør (minken er i røret eller manipulerer med røret) blev ligeledes registreret. Tomgangstiden blev vurderet i de forskellige hold i januar (27/1) og i februar (19/2) for at få et indtryk af, hvor stor forskel der var mellem holdene. Tomgangstiden blev vurderet ved at tælle hvor mange foderklatter der lå på tråden 2, 4, 6, 9, 13, og 24 timer efter udfodring af foderet. De statistiske beregninger er udført med statistikprogrammet SAS. Procedurerne GLM (ss4), LSMEANS /

PDIFF er anvendt med 5 % som signifikansniveau ved beregninger over vægt og reproduktions-resultater. Forskel i huld, goldprocent og ædetid blev analyseret med χ2 test / Probit. Relevante kovariater er medtaget i de tilfælde de er signifikante. Forskel i adfærd mellem hold blev analyseret med proceduren GENMOD.

Resultater og diskussion Foder Foderanalyserne (tabel 3) viste et højere proteinindhold i grundfoderet end beregnet. Tabel 3. Foderanalyser. Hold

Tørstof

Energifordeling

Aske

Energi, kcal / 100 g

Kon

34,8

53,5 : 33 : 13,5

2,85

140,0

Fib1

35,9

51 : 32 : 17

2,95

115,3

Fib2

40,4

34 : 46 : 20

2,28

151,0

Dette gælder både for lavenergifoderet og højenergifoderet, og skyldes et afvigende indhold i råvarerne i forhold til tabelværdierne. Da undersøgelserne er omkring foderets energiindhold har det imidlertid ikke nogen nævneværdig betydning for resultaterne. Foderets analyserede energiindhold i Kon var 140 kcal/100 g, en tilsætning af 15 % bygskalmel og vand sænkede energi-indholdet til 115 kcal / 100g i Fib1. På trods af fibertilsætning til højenergifoderet var det endelige energiindhold i Fib2 151 kcal/100 g og altså stadig mere end i Kon. Tildelt daglig energimængde (figur 1) var ens mellem holdene og den gennemsnitlige daglige energioptagelse pr tæve gennem hele perioden var hhv 216, 214 og 217 i hhv Kon, Fib1 og Fib2 (tabel 4). Da formålet var at få ens energitildeling dagligt, må det siges at være opfyldt. Som følge af fiber tilsætningen var der derimod stor forskel i den dagligt tildelte fodermængde (figur 2 og tabel 4).

Faglig Årsberetning 2009

Lavenergifoder med bygskalmel reducerer stereotypi i vinterperioden

kcal/dyr/dag 300

250

200 Kon Fib1

150

Fib2

100

0 19/1225/12

26/12 1/1

2/1 8/1

9/115/1

16/122/1

23/129/1

30/1 5/2

6/2 12/2

13/222/2

Dato

Figur 1. Energitildeling i kcal / tæve / dag, gennemsnit over en uge

gram/dyr/dag

250

200

150

Kon Fib1 Fib2

100

0 19/1225/12

26/121/1

2/1 8/1

9/1 15/1

16/122/1

23/129/1

30/1 5/2

6/2 12/2

13/222/2

Dato

Figur 2. Fodertildeling i gram / tæve / dag, gennemsnit over en uge

Tabel 4. Daglig energi- og foderoptagelse pr tæve, gennemsnit over hele perioden 19/12 – 22/2.

Kon Fib1 Fib2

kcal / tæve / dag 216,3 214,0 217,2

gram / tæve / dag 155,2 186,9 143,0

Tæverne i Fib1 åd hver dag omkring 32 gram foder mere end tæverne i Kon og omkring 44 gram mere end tæverne i Fib2. Tomgangsvurderingen 27/1 (figur 3) viser forskel i hvor hurtigt tæverne i holdene åd foderet. 4 og 6 timer efter

Faglig Årsberetning 2009

Clausen, T. N., Hansen, S. W. & Sandbøl, P.

fodring var der flere tæver i Kon der havde ædt op end i de øvrige hold (p=0,001 hhv. p< 0,0001). Fib1 og Fib2

åd lige hurtigt på nær 6 timer efter fodring, hvor Fib2 havde flest tæver der havde ædt op.

% ædt op 100 90 80 70

Kon

Fib1

Fib2

40 30 20 10 0 2t

13t

24t

tim e r e fter fodring

Figur 3. Vurdering af tomgangstiden d. 27/1 ud fra hvor mange der havde ædt op 2, 4, 6, 9, 13 og 24 timer efter fodring.

Ved tomgangsvurderingen 19/2 var forskellen tydeligere (figur 4). To timer efter fodring var der ingen forskel mellem holdene, men allerede ved 4 timer var der flere i Kon der havde ædt op end i Fib1 og Fib2 (p < 0,0001). 6, 9, 13 og 24 timer efter fodring var der forskel mellem alle holdene (p < 0,0001), således at der var flest i Kon der havde ædt op, dernæst i Fib2 og

endelig var Fib1 tæverne dem der var længst tid om at æde dags-portionen. Daglig energi tildeling med foderet var ens, men Fib1 tæverne skulle æde en noget større fodermængde end de øvrige, 32 gram mere end Kon og 44 gram mere end Fib2 (tabel 4), derudover var der lidt større fiberindhold pr energienhed til Fib1 tæverne end til Fib2 tæverne.

pct ædt op 100 90 80 70 Kon

Fib1

Fib2

40 30 20 10 0 2t

13t

24t

timer efter fodring

Figur 4. Vurdering af tomgangstiden d. 19/2 ud fra hvor mange der havde ædt op 2, 4, 6, 9, 13 og 24 timer efter fodring.

Faglig Årsberetning 2009

Lavenergifoder med bygskalmel reducerer stereotypi i vinterperioden

Større foderportion med samme energiindhold vil således nedsætte tomgangstiden, dette blev ligeledes vist af Hejlesen et al. (2005) der nedsatte energiindholdet med vandtilsætning. Fib2 tæverne fik den mindste fodermængde ca. 12 gram mindre end Kon (tabel 4), men var imidlertid længere om at æde foderrationen. Da den totale energi-mængde var ens, må det skyldes at fiber i Fib2 foderet får dyrene til at føle sig mætte længere, idet fiber giver en større fyldning i mavetarmsystemet. Stereotypi Forekomsten af stereotypi (pendel + lokomotorisk + stationær + slikke) i procent af observationer fordelt på hold, er vist i tabel 5. Den laveste frekvens var hos Fib1 tæverne, der har haft foder på tråden længst, det største antal gram foder at optage og det mindste

energiindhold i foderet. Der var ingen forskel mellem Kon og Fib2 tæverne. Tabel 5. Stereotypi hos tæver.

Hold Kon Fib1 Fib2

Stereotypi d. 20/2 12,8 (18,7) b 5,5 (11,9) a 14,1 (18,6) b < 0,0001

Vægt udvikling i vinterperioden Ved sortering var der ikke forskel mellem vægten af ungtæverne (tabel 6), men ved vejning af alle tæver 17/12 var kontrolholdets tæver tungest, dette ændrede sig således at tæverne i Fib1 vejede mest ved vejning 20/1 og resten af perioden indtil fødsel. Tæverne optog samme mængde kcal total set, men Fib1 tæverne var langsommere til at æde, og stereotyperede mindre end de øvrige tæver, hvorfor de også har forbrugt færre kcal. Ved vejning dag 28 var der ikke længere forskel mellem holdene.

Tabel 6. Vægtudvikling i vinterperioden Vægt \ Hold Sortering, g * 17/12, g 5/1, g 20/1, g 3/2, g 18/2, g dag 28, g Kon 1511 (133) 1399 (153) a 1282 (158) a 1203 (168) b 1179 (170) (b) 1257 (134) (b) 1320 (143) Fib1 1513 (121) 1370 (128) b 1271 (127) a 1232 (130) a 1211 (129) (a) 1285 (106) (a) 1322 (136) Fib2 1508 (127) 1366 (133) b 1226 (135) b 1170 (124) c 1187 (117) (ab) 1265 (119) (ab) 1299 (128) p-værdi NS 0,04 0,0002 < 0,0001 NS (0,07) NS (0,06) NS * ca. 117 ungtæver; NS angiver at der ikke er forskel mellem holdene, forskellige bogstaver i en kolonne angiver at der er forskel

Huldudviklingen (tabel 7) viste ligeledes at tæverne i Fib1 var i bedre huld 18/2 end tæverne i Kon, ved fødsel var der ingen forskel i huldvurderingen.

Reproduktionsresultater Der var ikke statistisk sikker forskel i goldprocenten mellem holdene (tabel 8).

Tabel 7. Huldudvikling i vinterperioden

Tabel 8. Reproduktionsresultater Antal Levende tæver Gold pr. ved Uparrede % kuld v. Døde pr. start tæver Hold * kuld v. fødsel fødsel Kon 176 6 10,7 6,16 (2,50) 0,57 (1,02) b Fib1 177 11 8,0 5,84 (2,65) 0,87 (1,31) a Fib2 175 7 11,6 6,26 (2,38) 0,52 (0,95) b p-værdi NS NS 0,01 * Korrigeret for sterile hanner; NS angiver at der ikke er forskel mellem holdene, forskellige bogstaver i en kolonne angiver at der er forskel

Hold Kon Fib1 Fib2 p-værdi

huld 3/2 2,82 (0,48) 2,89 (0,38) 2,84 (0,36) NS

huld 18/2 2,94 (0,37) b 3,01 (0,17) a 2,98 (0,15) ab 0,04

Huld v. fødsel 3,03 (0,23) 3,00 (0,26) 3,06 (0,42) NS

NS angiver at der ikke er forskel mellem holdene, forskellige bogstaver i en kolonne angiver at der er forskel

Antal fødte hvalpe pr kuld i holdene var ens (tabel 8), der var dog flere døde hvalpe ved fødsel hos Fib1 tæverne. Hvorvidt dette skyldes at tæverne i dette hold var i lidt bedre huld før

Faglig Årsberetning 2009

Clausen, T. N., Hansen, S. W. & Sandbøl, P.

flushing end tævene i de øvrige hold, samt at Fib1 tæverne havde haft en lavere grad af stereotypi og dermed en svagere kondition, bør undersøges nærmere. Stereotyperende tæver får flere hvalpe (Hansen & Damgaard, 2002) og Bækgaard et al., (2008) viste at tæver ultimo februar bør have en huld lidt under middel for at opnå det største antal hvalpe ved fødsel. Dødsfald blandt tæverne i hele perioden var lav. Hvalpevægte Ved vejning af hvalpene dag 28 blev der ikke set forskel mellem holdene (tabel 9). Tabel 9. Hvalpevægte i dieperioden

Hold Kon Fib1 Fib2

Antal hvalpe dag 28 5,78 (2,40) 5,39 (2,69) 5,93 (2,26) NS

Han hvalpe vægt dag 28, g 219 (36) 217 (41) 219 (36) NS

Tæve hvalpe vægt dag 28, g 196 (32) 195 (34) 196 (34) NS

NS angiver at der ikke er forskel mellem holdene

Konklusion Hvis tæver fodres med samme energimængde, vil en tilsætning af fiber (15 % bygskalmel) og vand til foderet, reducere tomgangstiden. Dette skyldes både en effekt af større fodervolumen og at fiber øger mæthedsfornemmelsen ved en større fyldning i mave-tarmsystemet. Stereotypi frekvensen reduceres signifikant ved fodring med lav energifoder og dermed øget fodermængde. Tæver der bevæger sig mindre er dog i større huld ved flushing, og der var flere døde hvalpe ved fødsel. Referencer Bækgaard, H., Larsen, P.F., Clausen, T.N & Sønderup, M. 2009. Indflydelse af mink tævers huld og huldudvikling på antallet af hvalpe. Faglig Årsberetning 2008, 123-128, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Bækgaard, H., Hansen, M.U., Larsen, P.F. & Sønderup, M 2008 Sammenhæng mellem tidlig hvalpedød og minktævers huld og aktivitet i perioden fra februar til fødsel. Faglig Årsberetning 2007, 109-116, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Bækgaard, H., Hansen, M. U., Sønderup, M. & Clausen, T. 2007. Sammenhæng mellem tidlig hvalpedød og minktævers huld og foderforbrug i perioden januar til fødsel. Faglig Årsberetning 2006, 185-192. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Clausen, T. N., Sandbøl, P. & Hejlesen, C. 2007. Huldvurdering af minktæver i vinter- og dieperioderne. Faglig Årsberetning 2006, 181-184, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Clausen, T.N., Hansen, S.W., Houbak, B. 2005. Fyldfoder i vinterperioden II. Betydning for adfærd og den senere reproduktion. Faglig Årsberetning 2004, 15-26, Pelsdyrerhver-vets Forsøgs- og ForskningsCenter. Damgaard, Birthe Marie & Hansen, Steffen W. 2002. Low dietary energy concentration to mink females : Effects on behaviour and performance. I: NJFSeminar 347, pp.4. Hansen, B.K., Jeppesen, L.L., Berg, P. 2006. In: Book of abstracts: CD communication 17-05, 4 pp. Belo Horizonte, Brazil: WCGALP, 2006, p. 172 (Conference: World Congress on Genetics Applied to Livestock Production, nr. 8, Belo Horizonte, Brazilian, 18 August 2006). Hansen, S.W. & Damgaard; B.M. 2002. Vinterfodringens betydning for minktævers adfærd og velfærd. I: Damgaard,

Faglig Årsberetning 2009

Lavenergifoder med bygskalmel reducerer stereotypi i vinterperioden

B.M & Hansen, B.K. (Red.) Kvalitetsskind fra sunde mink. Intern rapport nr. 163, september 2002, 11-19. Hansen, S.W. & Clausen, T.N. 2006. Fyldfoder i vinterperioden III. Effekt af tilsætning af roeaffald i foderet. Faglig Årsberetning 2005, 31-40, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter. Hansen, S. W., Clausen, T. N. & Sandbøl, P. 2009. Vinterfodring med henblik på lav stereotypi og høj reproduktion. Faglig Årsberetning 2008, 7-18. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Hansen, S.W., Clausen, T.N., Sandbøl, P. & Houbak, B. 2007. Fyldfoder i Vinterperioden IV. Effekt af tilsætning af havreskalmel til foderet. Faglig Årsberetning 2006, 13-19, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter. Hansen, S.W., Clausen, T.N., Malmkvist, J., Damgaard, B.M. &

Hejlesen, C. 2004. Fyldfoder i vinterperioden. Betydning for adfærd og den senere reproduktion. Faglig Årsberetning 2003, 27-34, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter. Hejlesen, C. 2002. Pers. medl. Hejlesen, C., Sandbøl P. & Gregersen, K. 2005. Vand som mæthedsfaktor hos mink. Faglig Årsberetning, 2004, 137142, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro Danmark. Nutrient Requirements of Laboratory Animals, Fourth Revised Edition, 1995; Subcommittee on Laboratory Animal Nutrition; Committee on Animal Nutrition; Board on Agriculture; National Research Council Tauson, A.-H. 1993. Effect of body condition and dietary energy supply on reproductive processes in the female mink (Mustela vison). J. Reprod. Fert., Suppl. 47, 37-45.

Faglig Årsberetning 2009

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2009

Mulighed for at selektere for reduceret aggression i gruppeindhusning. Peer Berg1) & Steen H. Møller2) 1)

Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Genetik og Bioteknologi. Postboks 50, 8830 Tjele. 2)Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Husdyrsundhed og Biologi. Postboks 50, 8830 Tjele Sammendrag Der er evidens fra andre arter (eksempelvis fjerkræ) at selektion kan medvirke til at reducere aggression i grupper af dyr, og selektion kunne dermed være en måde at reducere aggression mellem mink i etagebure. På denne baggrund er der igangsat et selektionsforsøg med henblik på at reducere antallet af bidmærker på lædersiden af skindet. Avlsdyr udvælges på baggrund af antallet af bidmærker hos deres helsøskende i gruppeindhusning. Denne undersøgelse beskriver variationen i bidmærker i den første generation. I undersøgelsen indgår bedømmelser af bidmærker på i alt 640 mink fra etagebure og 289 af deres helsøskende der har gået parvis (han+tæve)i standardbure. I etagebure er der betydeligt flere bidmærker end hos de tilsvarende helsøskende i standardbure. Der ser også ud til at være en dårlig sammenhæng mellem antallet af bidmærker i standard og etagebure. I etagebure er tæverne generelt mere bidte end hannerne, men den mest bidte han er i gennemsnit mere bidt end den mindst bidte tæve. Der er en højere sammenhæng mellem antal bidmærker hos dyr af samme køn (de to hanner og de to tæver) end mellem kønnene i et etagebur. Det indikerer at bidmærker i høj grad skyldes kampe indenfor køn. Der fandtes en meget stor variation mellem helsøskende grupper/bure i antallet af bidmærker. Dette indikerer at genetiske forskelle er en væsentlig faktor for frekvensen af bid. Selektion for reduceret antal bidmærker vil fortsætte i de kommende år. Berg, P. & Møller, S. H. 2010. Mulighed for at selektere for reduceret aggression i gruppeindhusning. Faglig Årsberetning 2009. 17-22. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forsknings Center, Holstebro, Danmark. Abstract There is evidence from several species (e.g. poultry) that selection can contribute to reducing aggression in groups, and selection thus could be one way of reducing aggression in groups of mink in group housing. On this background, a selection experiment was started, aiming at reducing the number of bite marks on the skin side. This study describes variation in bite marks in the first generation. The study includes evaluation of bite marks on a total of 640 mink in group housing and 289 of their full sibs in standard cages (two animals).In group housing significantly more bite marks are observed than on the corresponding full sibs in standard cages. In addition, there seems to be a weak relationship between number of bite marks in group housing and standard cages. In group housing the females are generally more bitten than males, though the most bitten male has on average more bite marks than the least bitten female. A higher correlation between number of bite marks are observed between animals of the same sex (the two males and the two females) than between sexes in group housing. This indicates that bite marks to a large extent is due to fights within sexes. A large variation between full sibs/cages was found in the number of bite marks. This indicates that genetic differences are an important factor contributing to the number of bite marks. Selection for reduced number of bite marks continues in the coming years. Berg, P. & Møller, S. H. 2010. Possibilities for selecting for reduced aggression in grouphousing. Annual Report 2009. 17-22. Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark. Keywords: bite marks, aggression, group housing, genetic effects

Faglig Årsberetning 2009

Berg, P. & Møller, S. H.

Indledning Flere undersøgelser har påvist flere bidmærker, når dyr holdes i grupper eksempelvis i etagebure (Hansen & Houbak 2005; Jeppesen 2009, Møller et al. 2003), mens en enkelt undersøgelse ikke kunne påvise forskelle i antal bidmærker mellem standardbure og etagebure (Lindberg et al. 2007). Bidmærker kan relateres til aggression og frygtsom adfærd, og er derfor en indikator for reduceret dyrevelfærd (Hansen & Jeppesen 2008, Møller et al. 2003). Tidligere undersøgelser har fokuseret på at reducere aggression og dermed bidmærker ved eksempelvis at give dyrene adgang til en ekstra redekasse (Jeppesen 2009). Dette har vist sig at kunne reducere antallet af bidmærker. En anden mulig vej, er at selektere for en reduceret aggression i etagebure. Det har tidligere vist sig, at indirekte selektion hos æglæggende høner i bure har kunnet reducere aggression, resulterende i et fald i dødelighed fra 68 % i generation 2 til 9 % i generation 6 (Muir 1996). På denne baggrund er der på Forskningscenter Foulum igangsat et selektionsforsøg for at reducere aggression i etagebure. Dette gøres ved at selektere imod antallet af bidmærker ved pelsning. Praktisk gennemføres dette ved, at bidmærker registreres på hvalpe der har gået to hanner og to tæver i etagebure og derefter udvælges avlsdyr til næste generation blandt deres søskende der har gået i standardbure. Selektionsforsøget startede i 2009 og kører indtil 2012. I denne undersøgelse præsenteres resultater fra den første generation, før der er foretaget selektion. Formålet er at beskrive frekvensen af bidmærker og årsager til variation i

antallet af bidmærker gruppeindhusning.

på

mink

Metode I projektet indgik hvalpe fra 170 kuld. Fra hvert kuld blev 4 helsøskende (to hanner og to tæver) ved fravænning sat i et etagebur, mens de resterende helsøskende blev placeret i standardbure (én han og én tæve). Alle hvalpe i etagebure blev pelset. Ved pelsning blev bidmærker bedømt på skindsiden efter skrabning. Antallet af bidmærker blev subjektivt bedømt med en skalakarakter som beskrevet i Tabel 1. Tabel 1. Bid karakter anvendt ved subjektiv bedømmelse af antal bidmærker i forbindelse med pelsning.

Bid karakter 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Antal bid mærker 0 1-5 6-10 11-15 16-20 21-25 26-30 31-35 36-45 Mere end 45

I alt blev bidmærker bedømt på 640 dyr fra etagebure. Antal bidmærker blev bedømt på Nakke (fra næsetip ned til skulder/forben), Krop (fra skulder og ned til 10 cm over halerod) og Hale (fra 10 cm over halerod til halespids, inkl. bagben). En samlet bid karakter blev beregnet som summen af de tre bedømmelser. Baseret på bedømmelserne af de 640 dyr i etagebure, blev der udvalgt avlsdyr blandt helsøskende indhuset i standardbure. De helsøskende der har gået i standardbure, og ikke blev selekteret til avl, er også blevet bedømt ved pelsning. Det var 199 hanner og 90 tæver.

Faglig Årsberetning 2009

Mulighed for at selektere for reduceret aggression i gruppeindhusning

Resultater I figur 1, 2 og 3 er vist fordelingen af bidbedømmelserne på henholdsvis nakke, krop og hale. Heraf fremgår det klart, at tæverne har flere bidmærker end

hannerne. Specielt er der flere hanner der ikke har bidmærker på enten nakke, krop eller hale (17 % til 26 %) end der er tæver (6 % til 12 %).

Nakke 50 45 40 35

30 Han

Tæve

20 15 10 5 0 0

Bid karakter

Figur 1. Fordelingen af bidmærker i nakken, fra næsetip ned til skuldrene, hos han- og tævehvalpe i etagebure, bedømt efter den skala der er beskrevet i Tabel1.

Krop 40 35 30

25 Han

Tæve

15 10 5 0 0

Bid karakter

Figur 2. Fordelingen af bidmærker på kroppen, fra skuldrene ned til 10 cm over haleroden, hos han- og tævehvalpe i etagebure, bedømt efter den skala der er beskrevet i Tabel1.

Faglig Årsberetning 2009

Berg, P. & Møller, S. H.

Hale 40 35 30

25 Han

Tæve

15 10 5 0 0

Bid karakter

Figur 3. Fordelingen af bidmærker i haleregionen, fra halespids til 10 cm over halerod, hos han- og tævehvalpe i etagebure, bedømt efter den skala der er beskrevet i Tabel1.

Der var stor variation i forekomsten af bidmærker imellem bure. De 10 % af burene der havde færrest bid mærker havde en samlet karakter på under 2,75, svarende til mindre end ca. 11 bidmærker per dyr, hvorimod dyr i de 10 % af burene med mest bid havde en samlet karakter på 12,4, svarende til mere end 50 bidmærker per dyr. Samlet udgjorde variationen mellem bure ca. 27 % af den samlede variation i bid karakteren. Da dyrene i et bur er helsøskende, indikerer dette at arvbarheden kan være helt op til 50 %. Hos både hanner og tæver var der en positiv korrelation mellem bid karakteren i de tre områder på mellem 0,45

og 0,77. Dette betyder at flere bidmærker i et område generelt også betyder flere bidmærker i de andre to områder. De 4 dyr i et etagebur blev rangeret efter antallet af bidmærker. I tabel 2 er vist den gennemsnitlige totale bidkarak-ter og korrelationen mellem total karakter for de 4 dyr. Af Tabel 2 fremgår at den mest bidte han har flere bidmærker end den mindst bidte tæve. Det fremgår desuden, at der er en højere sammenhæng mellem antal bid hos de to hanner og de to tæver end mellem hanner og tæver i et bur. Tabel 2 viser resultatet for den samlede bidkarakter. Resultatet var stort set det samme for bid i de enkelte regioner.

Tabel 2. Gennemsnit, spredning og koorelation mellem den totale bidkarakter på de 4 dyr i etagebure. Han1 og tæve 1 er hannen og tæven med lavest bidkarakter.

Han 1 Han 2 Tæve 1 Tæve 2

Bid karakter Gennemsnit Spredning 3.15 2.68 7.17 4.75 5.85 4.50 10.56 6.24

Han 1 -

Faglig Årsberetning 2009

Korrelationer Han 2 Tæve 1 0.54 0.35 0.44 -

Tæve 2 0.33 0.30 0.67 -

Mulighed for at selektere for reduceret aggression i gruppeindhusning

Der var en betydeligt lavere frekvens af bid blandt dyr i standardbure. Således havde under 5 % af hannerne bidkarakter på 2 eller højere, mens det for tæverne var 11 %, 8 % og 6 % for henholdsvis nakke-, krops- og haleregionen. Blandt hannerne havde 81 % til 84 % ingen bidmærker i hale- og kropsregionen, mens de tilsvarende tal for tæver var 69 % i begge regioner. Henholdsvis 72 % og 48 % af hanner og tæver havde ingen bidmærker i nakken. Da dyrene fra standard bure er selekteret kan der ikke laves en direkte sammenligning mellem parvis og gruppeindhusning. I tabel 3 er derfor lavet en sammenligning af de dyr fra standardbure der havde fået en bidkarakter på 0 (ingen bidmærker) eller 1 (1-5 bidmærker) med deres søskende af samme køn i etagebure. Bidkarakter over 1 er udeladt, da meget få dyr i standardbure fik denne karakter. Tabel 3. Gennemsnitlig bidkarakter for dyr i etagebure afhængig af karakter for deres helsøskende af samme køn i standardbur. ’Karakter’ er bid karakter i standardbur og ’Gennemsnit’ angiver det tilsvarende gennemsnit for de helsøskende af samme køn der gik i etagebure. N angiver antal dyr i standardbure, med ca. dobbelt så mange i etagebure. Spredningen på gennemsnit er imellem 1 og 1,5. Hanner i etagebur Tæver i etagebur Kropsdel Karakter N Gennemsnit N Gennemsnit 0 143 1.41 43 2.14 Nakke 1 48 1.19 36 2.72 0 161 2.00 62 1.94 Krop 1 31 2.31 19 1.97 0 167 1.79 61 3.01 Hale 1 26 1.54 22 2.82

Tabel 3 viser at der er betydeligt flere bid på de dyr, der har gået i etagebure. Der er ikke nogen tydelig sammenhæng mellem antal bid i standard og etagebure, da der generelt er meget lille forskel på bid karakteren uafhængigt af om helsøskende i standardbure er bidt eller ej.

Diskussion Der blev fundet en meget stor variation i antallet af bidmærker mellem bure med 4 helsøskende. Dette indikerer at genetiske forskelle kan være en væsentlig faktor for niveauet af bid i et bur. I dette studie udgjorde variationen mellem bure 27 % af den samlede variation og dette indikerer at den genetiske variation kan udgøre op til halvdelen af den samlede variation. Der er derfor en forventning om at den påbegyndte selektion vil resultere i forskelle i mængden af bidmærker i de kommende år. I modsætning til Jeppesen (2009) fandt vi ikke, at de to hanner var højst rangerede baseret på antallet af bidmærker. Tværtimod var den mindst bidte tæve mindre bidt end den mest bidte han. Korrelationen mellem antallet af bidmærker var højere mellem de to hanner og de to tæver end mellem kønnene. Dette indikerer at bidmærkerne i stor udstrækning er et resultat af slagsmål indenfor køn og i mindre grad slagsmål mellem kønnene. Denne tendens var mest tydelig i nakken og på kroppen, men mindre tydelig for antal bid i hale regionen. Der var betydeligt flere bidmærker blandt dyr indhuset i etagebure sammenlignet med deres helsøskende i standardbure. Baseret på det begrænsede materiale så det ud til, at der ikke var nogen direkte sammenhæng mellem hvilke familier der havde bid i standardbure og hvilke der havde i etagebure. Dette indikerer dels at der var meget få bid ved parvis indhusning, hvor de fleste med karakter 1 kun havde 1 eller 2 bid, dels at der kan være en forskellig motivation for at bide i henholdsvis standard og etagebure.

Faglig Årsberetning 2009

Berg, P. & Møller, S. H.

I forbindelse med aflivning af dyrene er der udover bidmærker registreret vægt, bidsår og ar på skindet. Sammenhængen mellem disse er under analyse, og vil blandt andet kunne beskrive hvor meget bidmærker på lædersiden afspejler sår og ar observeret ved pelsning. Referencer Hansen, S.W. & Jeppesen, L.L. 2008. Bidmærker som velfærdsindikator hos mink. Faglig Årsberetning 2007, 13-23. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter. Hansen, S.W. & Houbak, B. 2005. To skridt frem og tre tilbage – gruppeind-husning af mink. Faglig Årsberetning 2004, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter.p. 39-47.

Jeppesen, L. L. 2009 Ekstra redekasse i klatrebure og ekstra etage til standardbure. Effekt på adfærd, bidmærker og undersorter hos mink. Faglig Årsberetning 2008, 23-36. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter. Lindberg, H.M.K., Hansen, S.W., Alden, E. & Lidfors, L. 2007. Effect of climbing cages and group size on behaviour and production in juvenile mink. NJF-seminar 403, Kolding, Denmark. 6 pp. Muir W.M. 1996. Group Selection for Adaptation to Multiple-Hen Cages – Selection Program and Direct Responses. Poultry Science Vol.75(No.4)

Møller, S.H., Hansen, S.W. & Sørensen, J.T. 2003. Assessing animal welfare in a strictly synchronous production system: The mink case. Animal Welfare 12: 699-703.

Faglig Årsberetning 2009

Nedarvningsforhold for sorte ganer hos mink. K. Christensen1, R. Anistoroaei1 M. Fredholm1 & V. H. Nielsen2. 1) Det Biovidenskabelige Fakultet, Institut for Basal Husdyr- og Veterinærvidenskab, Sektion for Genetik & Bioinformatik, Grønnegaardsvej 3, DK-1870 Frederiksberg C. 2) AArhus Universiter,Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Inst. for Genetik og Bioteknologi, Blichers Allé 20, Postboks 50, 8830 Tjele.

Sammendrag Nedarvningsforholdene for sorte ganer er blevet undersøgt hos mere end 1000 F2 dyr, der stammede fra en krysning af Wild-mink og “short nap” sort Standard. Der blev fundet en statististisk significant sammenhæng mellem ganefarven hos forældre og afkom. Der blev også fundet en statististisk significant sammenhæng mellem ganefarven og en genmarkør Mvi1950; men arvegangen af ganefarve kunne ikke forklares alene ved udspaltning af alleller i et genpar. Der var overhovedet ingen sammenhæng mellem ganefarve og pelsfarve. Christensen, K., Anistoroaei, R., Fredholm, M. & Nielsen, V. H. 2010. Nedarvningsforhold for sorte ganer hos mink. Faglig Årsberetning 2009, 23-25. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark

Abstract The inheritance of black palate colour has been investigated in more than 1000 F2 animals derived from a cross between Wild-mink and “short nap” Black mink. A statistically significant relationship was found between the palate colour in parent and offspring. In addition was found a statistically significant relationship between the palate colour and a gene marker Mvi1950; but the inheritance of palate colour could not be explained by segregation of the alleles in one locus alone. Absolutely no relationship was found between the colour of the palate and coat colour scored from one to seven. Christensen, K., Anistoroaei, R., Fredholm, M. & Nielsen, V. H. 2010. Inheritance of black palate in mink. Annual Report 2009, 23-25. Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark. Keywords: genetics, palate-colour, coat-colour

Indledning Der har blandt minkfarmere været en formodning om, at der var en sammenhæng mellem ganefave og pelsfarve, således at mørk ganefarve gav de mørkeste mink. Der har i årene 2005-8 været gennemført et krydsningsforsøg med Vild-mink og ”short nap” Standard mink, hvor der er produceret mere end 1000 F2 dyr (anden krydsningsgeneration). Dyrene indgår i et projekt, hvis formål er at kortlægge gener for pelskvalitetsegenskaber. Der er i dette projekt blandt mange andre registreringer også registreret ganefarve. Her vil blive præsenteret undersøgelser over sammenhæng mellem ganefarven hos forældre og afkom, sammenhæng mellem ganefarve og genmarkører, (Anistoroaei et al, 2009), og endelig sammenhæng mellem ganefarve og score for pelsfarve.

Materiale og metoder Materialet omfatter i alt 1050 F2 dyr efter 22 fædre og 92 mødre i F1 generationen, hvor F1 generationen var krydsninger mellem Vildmink og short nap Standard mink. Alle dyr er blevet undersøgt for farven af ganen og har fået en værdi H for hvid og B for sort. Alle skindene er blevet farve klassificeret med en score fra 1 til 7 på det automatiske sorteringsanlæg hos Kopenhagen Fur Glostrup. Skalaen går fra lys til mørk. Dyrene er endvidere blevet typet for mere end 50 genetiske markører (mikrosatelliter) på det Biovidenskabelige Fakultet. De statistiske undersøgelser er gennemført v.h.a. Statistical Analyse System, SAS proc freq.

Faglig Årsberetning 2009

Christensen, K., Anistoroaei, R., Fredholm, M. & Nielsen, V. H.

Resultater. Som det ses af Tabel 1 er chancen for at få sort gane ca. 3 gange større når begge forældre har sort gane (50 %) end når de har lys gane (17,6 %). Forskellen mellem grupperne er statistisk set meget betydelige. Som det fremgår af den statistiske analyse vil et sådant resultat (Prob) kun forekomme 1 ud af 10.000 gange såfremt der ikke var nogen sammenhæng. Tabel 1. Sammenhæng mellem forældrenes og afkommets ganefarve givet ved antal i hver klasse. Ved den statistiske test er forældrene kombinationerne H B og B H slået sammen til en gruppe

Ganefarve

% Sorte

Far

Mor

Afkom B

717

144

35,5

351

17,6

Statistic DF Value Prob Chi-Square 2 63.8520 <.0001

Som det ses af Tabel 2 er chancen for at få sort gane ca. 2 gange større når dyret har genotypen Mvi1950 170-170 (39,9 %) end når de har genotypen 172-172 (20,0 %). Forskellen mellem grupperne er statistisk set meget betydelige. Mvi1950 er lokaliseret til minkens kromosom 7. Tabel 2. Sammenhæng mellem F2 dyrenes ganefarve og deres genotype for mikrosatellite Mvi1950 givet ved antal i hver klasse.

Mvi1950

Ganefarve B

170-170

139

216

355

39,9

170-172

250

336

25,6

100

245

546

791

172-172 Total

Total

% Sorte

Statistic DF Value Prob Chi-Square 2 21.2924 <.0001

Sammenhængen er blevet fundet ved hjælp af koblingsanalyseprogrammet CRIMAP og allokering alle B B forældre som heterozygote for dominant farve og de 68 afkom med lys gane som homozygot recessive.

Som det ses af Tabel 3 er fordeling af pelsfarve score næsten ens uanset om ganefarven er hvid eller sort. Tabel 3. Sammenhæng mellem F2 dyrenes ganefarve og deres pelsfarve score givet ved antal i hver klasse.

Ganefarve

Pelsfarve score

Total 238

142

157

126

100

525

Total

212

228

179

144

763

Statistic Chi-Square

DF 3

Value 0.5661

Prob 0.9041

Proportionen af hvid og sort er praktisk taget den samme uanset i alle farveklasser. Tallene kunne med 90 % sandsynlighed (Prob) opstå rent tilfældigt. Som det ses af Tabel 4 er fordeling af pelsfarve score næsten ens uanset om ganefarven er hvid eller sort. Tallene kunne med 74 % sandsynlighed (Prob) opstå rent tilfældigt. Tabel 4. Sammenhæng mellem F2 dyrenes pelsfarve og deres genotype for mikrosatellite Mvi1950 givet ved antal i hver klasse.

Mvi1950

Pelsfarve score 4

170-170

105

347

170-172

324

172-172

212

228

179

144

763

Total

Statistic DF Value Prob Chi-Square 6 3.4692 0.7481

Diskussion Som det ses af Tabel 1 er der statistisk sikker sammenhæng mellem forældrenes farvetype og afkommets. Det er dog ikke muligt at forklare udspaltningen ved hjælp af simpel Mendelsk udspaltning i et lokus. Såfremt der kun var tale om et lokus med simpel udspaltning må der kun forekomme udspaltning ved parring i en af de rene parringstyper, f.eks. H gange H. Så at ganefarve nedarves via et enkelt gen kan udelukkes. Men der kan opsættes hypoteser om at udspaltningen skyldes alleler i mere end 1 lokus. F.eks. udspaltningen i B gange B forældre kan minde lidt om dominant arvegang for B

Faglig Årsberetning 2009

Nedarvningsforhold for sorte ganer hos mink

(sort). Og de forældre der har givet både lyse og sorte ganer må være heterozygote i dette lokus (hypotese 1). Tilsvarende kan der fremsættes en (hypotese 2) for udspaltning af B blandt parringstypen H gange H i de familier hvor der er kommet B afkom. Ved anvendelse af de to hypoteser, har det været muligt at undersøge sammenhængen til de typede genmarkører i QL projektet og nedarvningen af ganefarve. Der blev fundet en betydelig sammenhæng mellem hypotese 1 og mikrosatellit Mvi1950 og resultaterne er præsenteret i tabel 2. Her er der påvist statistisk sikker sammenhæng mellem udspaltningen af ganefarve og genmarkøren. Så en del af nedarvningen af ganefarve kan tilskrives et lokus koblet til Mvi1950.

I tabel 3 og 4 er vist sammenhængen mellem ganefarve og score for pelsfarvens mørkhedsgrad. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng hverken til ganefarve eller til genmarkøren Mvi1950. Så konklusionen må være at ganefarve ikke på nogen måde kan bruges som indikator for minkpelsens mørkhedsgrad. Referencer Anistoroaei R, Ansari S, Farid A, Benkel B, Karlskov-Mortensen P, Christensen K. An extended anchored linkage map and virtual mapping for the American mink genome based on homology to human and dog. Genomics. 2009, 94 :204-210.

Faglig Årsberetning 2009

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2009

Niveau af indavl og genetisk afstand på danske mink farme (Neovison vison) Peter Foged Larsen1,#, Henrik Bækgaard1, Michael Sønderup1, Hans Henrik Møller1, Bente Krogh Hansen2, Vivi Hunnicke Nielsen2, Ditte Demontis3, Volker Loeschcke3 & Cino Pertoldi3 1 Dansk Landbrugdrådgivning, Landscentert Pelsdyr, Udkærsvej 15, 8200 Skejby, Danmark 2 Århus Universitet, Afdeling for Genetik og Bioteknologi, Blichers Allé, 8830 Tjele, Danmark. 3 Århus Universitet, Biologisk Institut, Ny Munkegade, 8000 Århus C, Danmark # nuværende adresse: KomTek Solutions ApS, Drivervej 8, 6670 Holsted, Denmark, Mobil: +45 28764790, E-mail: depet22@hotmail.com Sammendrag Med fokus på niveauet af slægtskab (R) indenfor mink fra forskellige farvetyper og farme i Danmark præsenterer vi her resultatet af et microsatellit studie. Der blev observeret store forskelle i niveauet af R (R fra 0,017-0,520) og i genetisk afstand (FST range: 0-0.29) mellem farvetyper og farme. Ved at korrelerede niveauet af R med avlsresultatet for de enkelte mink stammer fandt vi en stærk og statistisk sikker negativ sammenhæng mellem de to parametre (R2=0.60, p<0.001). Det er første gang en sådan korrelation er blevet beskrevet på kommercielle minkfarme. Derfor foreslår vi at microsatellitter, eller en anden type markør f.eks. VeraCode, SNPlex eller Fluidigm EP1 systemer, som kan anvendes til at vurdere niveauet af R I mink stammer med reproduktive problemer, eller anvende genetisk information når der skal købes nye avlsdyr for at optimere fitness. Alternativt kan teknikken også anvendes til at opnå heterosis indenfor en farvetype ved at bruge den genetiske variation, som findes indenfor typen. Vi håber at dette nye molekylære genetiske redskab/information kan anvendes i praktisk minkavl i fremtiden. Larsen, P. F., Bækgaard, H., Sønderup, M., Møller, H. H., Hansen, B. K., Nielsen, V. H., Demontis, D., Loeschcke, V. & Perfoldi, C. 2010. Niveau af indavl og genetisk afstand på danske mink farme (Neovison vison). Faglig Årsberetning 2009, 27-31, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Abstract With special emphasis on the level of relatedness (R) within mink color types (Neovison vison) originating from different mink farms in Denmark we present here the results from a microsatellite analysis study. Large differences were observed in level of R (R range: 0.017-0.520) and in genetic distance (FST range: 0-0.29) between strains and farms. Moreover, we correlated the level of R and breeding result for individual mink populations and found a very strong and highly significant negative correlation between these two parameters (R2=0.60, p<0.001). To our knowledge this is the first time that such a correlation has been demonstrated in mink from commercial mink farms. As a result we suggest using microsatellite or an alternative type of markers e.g. VeraCode, SNPlex and Fluidigm EP1 systems, which can be utilized to evaluate level of R in mink strains with reproductive problems and apply information from genetic markers when e.g. buying in new breeding animals in order to optimize fitness. Alternatively this technique could also be employed in order to obtain heterosis within color types applying the genetic variation found within a color type. We hope that this new molecular genetic information can be applied in practical mink farming in the future. Larsen, P. F., Bækgaard, H., Sønderup, M., Møller, H. H., Hansen, B. K., Nielsen, V. H., Demontis, D., Loeschcke, V. & Perfoldi, C. 2010. Level of inbreeding and genetic distance in Danish farm mink (Neovison vison). Annual report 2009, 27-31, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark Keywords: Indavl, genetisk afstand, farvetyper, microsatellitter.

Indledning Indtil for få år siden var de genetiske ressourcer nødvendige for at studere genetisk populationsstruktur i mink (Neovision vison) meget begrænsede,

men i de seneste år er en lang række af markører blevet publiceret (f.eks. Anistoroaei et al, 2006, 2007). Fra de hidtil begrænsede undersøgelser om-

Faglig Årsberetning 2009

Larsen, P. F., Bækgaard, H., Sønderup, M., Møller, H. H., Hansen, B. K., Nielsen, V. H., Demontis, D., Loeschcke, V. & Perfoldi, C.

handlende mink genetik, er det blevet vist, at der er store genetiske forskelle mellem forskellige stammer af mink (f.eks. Hammershøj et al, 2005). Omvendt fandt, Belliveau et al. (1999), at der var et lavt niveau af genetisk variation mellem farvetyper mellem farme. Ligeledes udviste farm mink klassiske tegn på indavl, såsom overskud af homozygotes eller heterozygote underskud, samt høj FIS (Belliveau et al, 1999; Bifolchi et al. 2009). Andre nye undersøgelser har antydet, at udavlsdepression, som følge af krydsning mellem vilde og undslupne farm mink, delvist er ansvarlig for tilbagegangen i vilde mink populationer i deres naturlige habitat i Canada (Bowman et al. 2007). Igennem det seneste årti har der været en stagnerende til svagt faldende tendens i avlsresultatet på danske minkfarmer (Clausen 1996, Østergaard 2006, Hansen et al. 2008). Samtidig har goldprocenten også været stigende, og ændringen i disse to faktorer – avlsresultat og goldprocent - er typiske indikatorer for indavlsdepression (Berg 1996a, b). Derfor, med de nye genetiske muligheder indenfor mink, ville det være interessant at undersøge, hvorvidt graden af indavl er stigende på danske minkfarme og i hvilket omfang dette kan være relateret til faldende avlsresultat og stigende goldprocent. Ydermere var det interessant udfra et avlsmæssigt synspunkt at estimere den genetiske variation indenfor farvetyper og få en ide om hvordan udvælgelse efter størrelse, kvalitet, hår længde og farve har påvirket minkens genetik gennem mere end 70 år, siden de første farme blev etableret. I denne undersøgelse undersøgte vi variation i 20 microsatellit loci i 20 ikke relaterede individer fra 33 stammer/ populationer af mink fra 13 forskellige farme i Danmark. Det primære formål var at estimere niveauet af slægtskab

(relatedness - R) inden for de enkelte populationer. R kan betragtes som et mål for graden af indavl, idet jo mere relaterede individer er jo større er indavlen, idet indavl er defineret som parring mellem beslægtede individer. Dernæst ville vi gerne belyse den genetiske afstand/struktur mellem farvetyper og specielt indenfor farvetyper. Endelig ville vi prøve at korrelere niveauet af R med avlsresultatet for de enkelte minkstammer, for undersøge sammenhængen mellem de to parametre. Flere typer af mink er inkluderet i undersøgelsen, men hovedvægten er lagt på sort, hvid og vildtype mink. Materiale og metoder Materiale og metode afsnit er til rådighed fra den korresponderende forfatter, hvis nogen skulle være interesseret. Derudover vil en detaljeret beskrivelse af materialer og metoder blive publiseret i et passende internationalt tidsskrift. Alle molekylære analyser blev udført ved universitetet i Warszawa i Polen. I hver gruppe er 20 mink scoret for 20 microsatellit loci. Resultater Slægtskab (R) indenfor farvetyper Indenfor de sorte mink observerede vi den største variation i niveauet af slægtskab. Nogle farme med sorte mink havde ekstremt høje slægtskabs niveauer (se figur 1). I vild mink og hvide mink, var slægtskabet lavere og mere ens på tværs af farme, og kun få farme udviste høje niveauer af indavl. Tre populationer af safir mink var inkluderet i analysen, og de viste alle en høj grad af R. Højeste niveau af R, blev dog observeret i pearl mink (kun en prøve), mens prøver fra mahogny og silver viste et lavt niveau af R (måske ikke overraskende pga. deres oprindelse som ”Blandingdyr”). Kun 3 populationer var ikke signifikant forskellige fra nul (population 6, 22 og 23).

Faglig Årsberetning 2009

Niveau af indavl og genetisk afstand på danske mink farme (Neovison vison).

Figur 1. Niveau af slægtskab (R) blandt individer, inden befolkning. Første otte populationer (fra venstre) er sorte mink. De næste otte populationer er hvide mink, tre safir mink, elleve vildtype mink, og endelig en silver, en mahogany og en pearl mink befolkning (se farven på bar i bunden af figuren).

Genetisk struktur Den genetiske struktur (FST), dvs. niveauet af genetisk forskellighed indenfor og mellem mink stammer og minkfarme, viste en høj grad af genetisk variation. Mellem forskellige mink farvetyper 0,06-0,40 (data ikke

vist). I sorte mink (herunder amerikanske short nap mink) fandt vi FST værdier mellem 0,02-0,29, i hvide mink FST: 0-0,6, indenfor wild type mink FST: 0-0,07 og indenfor safir mink FST: 00,02.

Figur 2. Genetisk landkort, som viser den genetiske afstand mellem farvetyper.

Korrelation mellem slægtskab og avl resultat Ved at korrelere graden af relatedness og avlsresultatet i de enkelte mink-

stammer fandt vi en stærk signifikant (p <0,001) negativ lineær korrelation (R2 = 0,60).

Faglig Årsberetning 2009

Larsen, P. F., Bækgaard, H., Sønderup, M., Møller, H. H., Hansen, B. K., Nielsen, V. H., Demontis, D., Loeschcke, V. & Perfoldi, C.

en del af en mulig forklaring, såsom farmmanagement mht. fodring og huldstyrring, fandt vi i undersøgelsen en meget høj korrelation i slægtskab R og avlsresultat. Vi er derfor overbeviste om, at sådanne oplysninger kan anvendes i praksis til udvikling af forbedrede driftsmetoder på danske minkfarme. I første omgang er det nødvendigt at afprøve metoderne i teorien, og derefter skulle en avler/ avlere stille dyr til rådighed for at vi kunne prøve disse molekylære genetiske værktøjer på rigtige farme.

Figur 3. Genetisk sammenhæng mellem omfanget af R (slægtskab) og avlsresultat.

Diskussion Genetiske struktur Gennem detaljeret genetisk analyse af forholdet mellem de enkelte mink stammer, med hensyntagen til oplysninger om transport/salg af mink blandt avlere, bemærkede vi, at nogle farme, som udveksler hanner regelmæssigt – havde en tydelig tendens til at udvise et lavere niveau af genetisk strukturering mellem farme (data ikke vist). Dette eksempel viser klart en homogenisering effekt af sådanne udvekslinger (gen flow) blandt genpuljer. På nuværende tidspunkt har vi ikke et overblik over, hvor mange hanner pr. generation der kan udveksles inden stammerne bliver genetisk meget ens. Selvfølgelig afhænger det også af nye hanners parringssucces og deres anvendelse - men er klart et spørgsmål, som har relevans i praktisk minkavl, og som vi på nuværende tidspunkt ved for lidt om. Korrelation resultat Til trods af bidrager til de enkelte

mellem slægtskab og avl at mange eksterne faktorer variation af avlresultatet på farme og indavl kun udgør

Inden for dette projekt vil vi i kommende undersøgelser simulere hybrider mellem rene linjer indenfor farvetyper med henblik på at vurdere "den potentielle fitness" (som har været vist i denne undersøgelse at være negativt korreleret med slægtskab) i hybride individer og sammenligne med fitness i rene linjer. Med fitness mener vi ikke kun avlsresultat, men også andre fitness relaterede egenskaber, som f.eks. kropsstørrelse, længde, vægt ved fødslen osv. Når vi kender den genetiske afstand mellem rene linjer vi vil potentielt være i stand til at foreslå avlere bedre avl strategier. Det betyder at hvis f.eks. alle topavlere (avlsdyrsælgere) har en "genetisk profil" for deres dyr - kan vi, baseret på genetiske data fra en evt. køber farm, som gerne vil ud og købe nye hanner – rådgive ham/hende om hvilkensælger farm de genetisk set skal købe fra for at minimere graden af slægtskab – og måske endnu mere interessant, hvem de ikke skulle købe fra. Nogle avlere har købt hanner fra samme sælgerfarm i mange år, og som vi også har vist i denne undersøgelse, vil sådanne to farme ende med at være genetisk meget ens. Hvis en avler har to farme, som han/hun er interesseret i at købe avlsdyr fra – så kan den genetiske analyse afsløre om den ene farm, f.eks. rent tilfældigt er genetisk

Faglig Årsberetning 2009

Niveau af indavl og genetisk afstand på danske mink farme (Neovison vison).

meget ens med ens egne dyr, hvorimod den anden farms dyr er genetisk set meget forskellige. Vi har en god idé om, hvem vi ville købe nye hanner fra den sidste (i hvert fald ifølge teorien). Ved at inkludere genetisk information ved overvejelser om krydsningsproduktion for at få flere hvalpe, kan vi måske være i stand til at opnå heterosis effekter indenfor farvetyper. Heterosis er oftest noget man taler om mellem farvetyper (Hansen et al. 2008), men ved at kunne genetisk aflæse den genetiske afstand indenfor farvetyper, kan det være muligt at se sådanne heterosis effekter indenfor farvetyper. En mulighed, som ofte er mere attraktiv, idet man ikke primært producerer brune mink af tvivlsom størrelse og kvalitet. Fremtidige undersøgelser skal være med til at vise, hvorledes den genetiske afstand indenfor farvetyper er relateret til andre vigtige egenskaber såsom skindkvalitet, uld tæthed, størrelse osv. Konklusion Anvendelse af disse nye genetiske markører skal kunne anvendes i praktisk minkavl og derved kunne hjælpe med til at løfte sløret for nogle af de problemer, vi står over for i dag, men også bidrage til at løse disse problemer ved at inddrage genetisk viden i avlsarbejdet i fremtiden. Referencer Anistoroaei, R., Farid, A., Benkel, B., Cirera, S., Christensen, K. (2006). Isolering og karakterisering af 79 microsatellite markører fra den amerikanske mink (Mustela vison). Anim Genet 37:185-188. Anistoroaei, R., Menzorov, A., Serov, O., Farid, A., Christensen, K. (2007). Den første kobling kort over den amerikanske mink (Mustela vison). Animal Genetics 38: 384-388.

Belliveau, AM, Farid, A., O'Connell, M. og Wright, JM (1999). Vurdering af den genetiske variation i fangenskab og vilde amerikanske mink (Mustela vison) ved hjælp af microsatellite markører. Canadian Journal of Animal Science 79: 7-16. Berg, P. (1996a). Udvikling og resultat af stærkt indavlede stamme af mink. Anim. Prod. Gennemgang. Appl. Sci. Rep 27, 195-197. Berg, P. (1996b). Virkningen af indavl på reproduktion og produktion træk i mink, Anim. Prod. Review, Appl. Sci. Rep 27, 57-62. Bifolchi, A., Picard, D., Lemaire, C., Cormier, JP, Pagano, A. (2009). Beviser for blanding mellem opdelte genetiske puljer på regionalt plan i en invasiv kødædende. Conservation Genetics. Online udgivelsesdato: 17Feb-2009. Bowman, J., Kidd, AG, Gorman, RM, Schulte-Hostedde, AI (2007). Vurdere potentialet for påvirkninger af vildtlevende mink i vilde mink i Canada. Biological Conservation 139, 12-18. Clausen, J. (1996). Pelsdyrbestanden 1996. Dansk Pelsdyravl 6: 270-271. Hammershøj, M., Pertoldi, C., Asferg, T., Møller, TB, Kristensen, NB (2005). Dansk fritgående mink populationer består hovedsageligt af husdyr. Oplysninger fra microsatellite og stabil isotop analyser. Journal for Nature Conservation 13: 267-274. Hansen, BK., Berg, P. & (2008). Heterosis i mink, IX International Scientific Fur Animal Production, (Scientifur 4).

Larsen, PF. Proceedings Congress in s. II-14b P

Østergaard, J. 2006. Avl resultat 2006. Dansk Pelsdyravl 9: 16-17.

Faglig Årsberetning 2009

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2009

Protein til mink i drægtighedsperioden. Fortsatte undersøgelser. Tove N. Clausen & Peter Sandbøl Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Herningvej 112C, 7500 Holstebro. Sammendrag Til fortsatte undersøgelse af behovet for protein i drægtighedsperioden (6/4 til 26/4) ved varieret fedt og kulhydrat niveau, blev anvendt 7 hold brune mink á ca. 134 tæver pr hold. Tæverne blev fodret med fodercentralfoder indtil 6/4. Fra 6/4 blev foderets proteinindhold ændret således at andelen af den omsættelige energi fra protein (OEp) udgjorde fra 35 til 45 %, andelen af fedt udgjorde fra 40 – 55 OEf og andelen af kulhydrat udgjorde 10 – 20 OEk. Fra 26/4 til dag 28 fik alle tæver 30 OEp, derefter blev fodret med fodercentralfoder. Kun tæver der fødte i perioden 26/4 til 5/5 blev inddraget i undersøgelsen. Resultaterne viste ikke signifikante forskelle mellem nogen af holdene, hvorfor de indtil videre gældende anbefalinger for protein og aminosyrer i drægtighedsperioden ikke ændres. Clausen, T. N. & Sandbøl, P. 2010. Protein til mink i drægtighedsperioden. Fortsatte undersøgelser. Faglig Årsberetning 2009, 33-37, Pelsdyrerhvervets Forsøg- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Summary To continue the investigations on the need of protein, fat, carbohydrates and amino acids in the gestation period (April 4 to April 26) we used 6 groups each consisting of 134 brown mink females. The females were fed with feed from the local Feedkitchen until April 6, thereafter the protein content was varied in the groups from 35 to 45 percent of metabolisable energy from protein (MEp) fat was varied from 40 to 55 MEf and carbohydrates was varied from 10 – 20 MEc. After April 26 these females had 30 MEp until day 28 in the nursing period, thereafter feed from the local feed kitchen was used. Only females giving birth between April 26 and May 5 was included in investigation. The results showed no significant difference between any of the groups, so the current recommendations for protein and amino acids in the gestation period will not be changed. Clausen, T. N. & Sandbøl, P. 2010. Protein to mink in the gestation period. Continued investigations, Annual Report 2009, 33-37, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark. Keywords: minktæver, foder, drægtighed

Baggrund Resultater fra tidligere undersøgelser (Clausen & Sandbøl, 2009 og 2008; Clausen et al, 2007) viser at foder fra 6. april til 26. april bør indeholde mindst 40 procent af den omsættelige energi fra protein (OEp) for at få mange levende hvalpe ved fødsel og god hvalpevækst, ved 28 OEp og derunder vedbliver hanhvalpene at være små helt frem til pelsning, og der er en tendens til at tævehvalpe født efter lav proteinfodring i drægtighedsperioden (24 OEp), får færre hvalpe i den kommende dieperiode (Clausen & Sandbøj, 2009).For at få en bedre klarlæggelse af protein behovet i drægtighedsperioden, er det nødvendigt at indskrænke området for protein niveau og samtidig

variere forholdet mellem fedt og kulhydrat. Materiale og metoder Der blev anvendt 7 hold á 135 brune mink tæver (tabel 1). Tabel 1 Holdopstilling

Hold P45 P40-1 P40-2 P40-3 P35-1 P35-2 P35-3

foder 6/4 – 26/4 45:40:15 40:50:10 40:45:15 40:40:20 35:55:10 35:50:15 35:45:20

26/4 – dag28

30:52:18

Indtil 6/4 blev alle tæver fodret med fodercentral foder. Reel drægtighed for mink er 30 dage, tæver der føder fra 26/4 til 5/5 har således overstået

Faglig Årsberetning 2009

Clausen, T. N. & Sandbøl, P.

implantationen i perioden 27/3 til 5/4. Da tæverne blev fodret med forsøgsfoder fra 6/4 til fødsel, var implantationen overstået før fodringsstart for alle tæver der fødte i perioden 26/4 til 5/5. Da vi udelukkende ønskede at se på fodringseffekten i drægtighedsperioden, blev kun de tæver der fødte i denne periode inddraget i de statistiske beregninger. Efter fødsel blev alle tæver fodret ens med energifordelingen 30:52:18 indtil dag 28, hvorefter der blev anvendt fodercentral foder. Tæverne blev huldvurderet dagen efter fødsel efter en skala udviklet af Rouvinen og Armstrong (Clausen, 2006). Tæverne blev vejet primo januar og 20. februar, dag 28 og dag 49. Hvalpene blev talt ved fødsel samt vejet og talt dag 28 og dag 49 i dieperioden. Tabel 2. Foderplaner i perioden 6/4 - 26/4 2009. Hold P45 Fiskeafskær < 3% fedt (001) 25,0 Industrifisk 8-12% fedt (082) 29,5 Fjerkræaff. Farmfood (244) 24,8 Fiskemel (322) 1,48 Hæmoglobinmel (371) 3,0 Kartoffelprotein (541) 2,0 Majsgluten (521) 3,0 Byg poppet (627) 5,0 Hvede poppet (667) 5,0 Soyaolie (871) 0,69 Svinefedt (352) 0,345 Vit.-bl. (743) 0,2 Vand 0 Eddikesyre 0,2 Plantal: Energiindhold: kcal/100g 169 MJ/kg 7,1 MJ/kg tørstof 17,7 Tørstof, % 40 Energifordeling 45:40:15 Aske, % 3,2 Analysetal: Energiindhold: kcal/100g 154 MJ/kg 6,5 MJ/kg tørstof 18,3 Tørstof, % 35 Energifordeling 43:42:15 Aske, % 2,1

Foderet blev analyseret regelmæssigt og aminosyreindholdet analyseret på en blandeprøve opsamlet gennem hele perioden. Foderplaner ses af tabel 2. I de anvendte foderblandinger overholdt P45, P40-1, P40-2 og P40-3 blandingerne det anbefalede aminosyreindhold for den pågældende periode. I P35-1, P35-2 og P35-3 blandingerne var kravene sænket med 9 – 14 % i forhold til anbefalingerne. De statistiske beregninger er udført med statistikprogrammet SAS. Procedurerne GLM (ss4), LSMEANS / PDIFF er anvendt med 5 % som signifikansniveau ved beregninger over vægt og kuldstørrelse. Relevante kovariater er medtaget i de tilfælde de er signifikante. Goldprocent er analyseret med proceduren PROBIT eller χ2.

P40-1 20,0 30,0 20,5 4,5 1,97 2,0 3,0 3,53 3,53 2,73 1,36 0,2 6,66 0,2

P40-2 20,0 28,8 20,0 4,5 1,78 1,14 2,54 5,32 5,32 1,77 0,89 0,2 7,65 0,2

P40-3 20,0 29,4 20,0 4,5 1,66 0,185 1,72 6,97 6,97 0,78 0,39 0,2 7,15 0,2

P35-1 18,6 30,0 24,0 4,0 1,89 2,0 1,82 4,04 4,04 3,97 1,98 0,2 3,42 0,2

185 7,8 19,4 40 40:50:10 3,2

176 7,4 18,4 40 40:45:15 3,2

167 7,0 17,5 40 40:40:20 3,2

203 8,5 20,3 42 35:55:10 3,2

194 184 8,1 7,7 19,3 18,4 42 42 35:50:15 35:45:20 3,0 2,9

181 7,6 19,6 39 40:51:9 3,1

163 6,8 18,9 36 39:48:13 2,9

145 6,1 17,6 34 40:41:19 2,7

189 7,9 20,3 39 35:55:10 2,8

177 163 7,4 6,8 19,7 18,6 38 37 34:52:14 34:47:19 2,6 2,6

Faglig Årsberetning 2009

P35-2 15,0 30,0 20,6 4,0 1,76 2,0 1,56 5,97 5,97 3,05 1,53 0,2 8,3 0,2

P35-3 15,0 30,0 16,3 4,0 1,63 2,0 0,79 7,76 7,76 2,30 1,15 0,2 11,1 0,2

Protein til mink i drægtighedsperioden. Fortsatte undersøgelser.

Resultater og diskussion Foder Foderets kemiske sammensætning ses af tabel 2, for de fleste af holdene svarede det til plantallene, i P45 var proteinindholdet dog lidt under det forventede. Den analyserede aminosyre-

sammensætning (tabel 3), varierede lidt i forhold til de beregnede værdier, uden at der var en systematik i variationerne, hvorfor dette betragtes som analyse usikkerheder.

Tabel 3. Foderets analyserede aminosyre indhold (g fordøjelige aminosyrer pr 100 kcal), sammenholdt med plan tal og anbefalet indhold. P45

P40-1

P40-2

P40-3

P35-1

P35-2

P35-3

analyse plan analyse plan analyse plan analyse plan analyse plan analyse plan analyse plan anbefaling met 0,22

0,23

0,20

0,22

cys 0,10

0,10

0,085

0,090 0,096

0,19

0,091 0,094

0,22

0,21

0,090 0,079

0,22

0,19

0,080 0,085

0,19

0,18

0,081 0,076

0,19

0,18

0,079 0,07

0,19

0,22

lys 0,66

0,67

0,55

0,62

0,55

0,61

0,55

0,61

0,53

0,55

0,56

0,55

0,53

0,56

0,61

thr 0,39

0,38

0,32

0,35

0,32

0,34

0,32

0,33

0,32

0,31

0,33

0,30

0,33

trp 0,080

0,099 0,082

0,087 0,077

0,086 0,078

0,086 0,075

0,077 0,072

0,079 0,075

0,080 0,08

his 0,29

0,32

0,22

0,26

0,22

0,26

0,20

0,26

0,21

0,23

0,21

0,23

0,19

0,23

0,26

phe 0,50

0,51

0,45

0,44

0,46

0,43

0,44

0,41

0,44

0,38

0,43

0,38

0,41

0,38

0,41

tyr 0,32

0,35

0,36

0,32

0,30

0,31

0,30

0,29

0,39

0,27

0,33

0,27

0,28

leu 0,89

0,98

0,85

0,79

0,83

0,76

0,79

0,76

0,72

0,90

0,71

0,66

0,69

0,71

ile 0,39

0,40

0,30

0,38

0,37

0,38

0,39

0,37

0,39

0,34

0,30

0,34

val 0,69

0,64

0,57

0,55

0,57

0,54

0,56

0,53

0,55

0,49

0,56

0,49

0,48

0,51

arg 0,51

0,60

0,46

0,54

0,48

0,54

0,44

0,55

0,48

0,49

0,48

0,49

0,48

0,53

Tæver Ved vejning af tæverne blev 18. februar fundet lavere vægt hos tæverne i P35-2 og P35-3 end i de øvrige hold (tabel 4), tendensen til dette blev set allerede 5.

januar. Tæverne blev udtaget og fodret ens, hvorvidt den lavere vægt har haft en betydning for hvalperesultatet kan ikke afgøres. Der er ikke forskel i huld ved fødsel.

Tabel 4. Reproduktionsresultater for minktæver fodret med forskelligt protein indhold i foderet i drægtighedsperioden (6/4 til 26/4). Kun tæver der har født i perioden 26/4 til 5/5 (begge incl.) er med i opgørelsen. Antal tæver Antal kuld født Golde, Vægt Vægt Levende pr Døde pr kuld Huld ved ved start 26/4-5/5 % kuld v. fødsel ved fødsel fødsel Hold 5. januar 18. februar P45

134

109

8,6

1338 (194)

1264 (145) a

7,09 (2,37)

0,54 (1,01)

3,03 (0,35)

P40-1

131

108

7,8

1326 (177)

1264 (151) a

6,91 (2,71)

0,80 (1,39)

2,91 (0,38)

P40-2

130

113

4,0

1339 (207)

1290 (176) a

6,74 (2,19)

0,77 (1,32)

2,99 (0,34)

P40-3

133

108

7,8

1355 (215)

1278 (185) a

7,06 (2,31)

0,64 (1,06)

2,93 (0,35)

P35-1

132

108

10,2

1323 (196)

1269 (168) a

6,70 (2,35)

0,77 (1,25)

3,00 (0,47)

P35-2

138

120

7,4

1292 (179)

1200 (145) b

6,81 (2,69)

0,85 (1,70)

2,96 (0,38)

P35-3

134

107

8,0

1299 (162)

1189 (151) b

6,73 (2,17)

0,50 (0,99)

2,95 (0,25)

p-værdi NS NS < 0,0001 NS NS NS * ca. 75 ungtæver; NS angiver at der ikke er signifikant forskel mellem holdene, forskellig bogstaver i en kolonne angiver at der er forskel

Reproduktionsresultater Goldprocenten lå fra 4 til 10,2 %, uden at der var signifikant forskel mellem holdene (tabel 4). Der var ingen sterile hanner i holdene. Der var ingen signifikant forskel i hvalperesultaterne mellem holdene. De største kuldstørrelser blev dog set ved 45 og 40 OEp, frem

for 35 OEp, både ved fødsel og dag 28 (tabel 4 og 5). Dette svarer til tidligere resultater hvor 35 OEp nogle år viser sig at være tilstrækkeligt (Clausen et al., 2007), hvorimod det andre år ikke er nok til at sikre optimal kuldstørrelse ved fødsel (Clausen & Sandbøl, 2009 og 2008). Variationer i fedt fra 40 til 55

Faglig Årsberetning 2009

Clausen, T. N. & Sandbøl, P.

OEf og i kulhydrat fra 10 til 20 OEk inden for de anvendte proteinniveauer,

så ikke ud til at have betydning for resultaterne.

Tabel 5. Vejeresultater i dieperioden i hold fodret med forskelligt protein indhold i drægtighedsperioden (6/4 til 26/4). Kun tæver der har født i perioden 26/4 til 5/5 (begge incl.) er med i opgørelsen.

Hold

Tæve vægt dag 28, g

Antal hvalpe dag 28

P45

1406 (179)

P40-1

1416 (166)

P40-2

Vægt dag 28, g

Vægt dag 49, g

Tæve vægt Hanhvalpe Tævehvalpe dag 49, g

Antal hvalpe dag 49

Hanhvalpe Tævehvalpe

6,51 (2,35)

193 (36)

175 (29)

1188 (154)

6,17 (2,47)

569 (92)

486 (71)

6,37 (2,63)

192 (34)

173 (33)

1214 (155)

6,00 (2,81)

572 (82)

487 (64)

1428 (173)

6,31 (2,30)

195 (39)

175 (37)

1221 (170)

6,15 (2,32)

576 (85)

484 (74)

P40-3

1439 (213)

6,56 (2,41)

193 (37)

172 (29)

1228 (216)

6,39 (2,47)

560 (90)

489 (59)

P35-1

1435 (185)

6,15 (2,42)

192 (38)

172 (36)

1227 (169)

5,92 (2,51)

576 (79)

486 (65)

P35-2

1423 (195)

6,24 (2,80)

191 (35)

174 (30)

1197 (155)

6,04 (2,75)

567 (81)

483 (68)

P35-3

1479 (167)

6,26 (2,20)

200 (32)

185 (28)

1225 (147)

6,12 (2,14)

575 (78)

495 (62)

p-værdi NS

Vejeresultater I denne undersøgelse så det ud til at 35 OEp i drægtighedsperioden og variationer i fedt fra 40 til 55 OEf og i kulhydrat fra 10 til 20 OEk var tilstrækkelig til god kuldstørrelse og gode hvalpevægte. Hvalpevægtene og tævevægtene gennem dieperioden var således ikke forskelligt mellem holdene (tabel 5). Tidligere resultater viste lavere hvalpevægte dag 28 ved 36 OEp i forhold til 44 OEp (Clausen et al., 2007), og lavere tilvækst fra dag 28 til dag 49 ved 36 OEp i forhold til 40 OEp ved undersøgelsen i 2007 (Clausen & Sandbøl, 2008). Antal tæver der døde i dieperioden var lav (tabel 6) og sundhedstilstanden hos hvalpene var generelt god. Tabel 6. Dødsfald blandt tæver i vinter og dieperioden.

Hold P45 P40-1 P40-2 P40-3 P35-1 P35-2 P35-3 p-værdi

Antal / pct døde total 6 / 4,5 2 / 1,5 4 / 3,1 1 / 0,8 2 / 1,5 3 / 2,2 6 / 4,5

Konklusion Ud fra resultaterne i denne undersøgelse ser det ud til at 35 OEp kan anvendes til tæver i drægtighedsperioden, når fedtindholdet varierer fra 45 til 55 OEf og kulhydratindholdet varierer fra 10 til 20 OEk. Hvis vi

sammenholder med resultaterne fra tidligere undersøgelser bør vi dog stadig fastholde at foder fra 6. april til 26. april bør indeholde mindst 40 procent af den omsættelige energi fra protein (OEp) for at være sikker på at få mange levende hvalpe ved fødsel og god hvalpevækst. Andelen af fedt og kulhydrat kan varieres i området 40 – 50 OEf og 10 – 20 OEk. Anbefalingerne til indholdet af aminosyrer i drægtighedsperioden fastholdes ligeledes. Referencer Clausen, T. N. & Sandbøl, P. 2009. Effekt af lav protein i drægtighedsperioden på skindstørrelse og kvalitet, samt på den efterfølgende dieperiode. Faglig Årsberetning 2008, 51-54, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Clausen, T. N. & Sandbøl, P. 2008. Protein til mink i drægtighedsperioden. Fortsatte undersøgelser. Faglig Årsberetning 2007, 55-60, Pelsdyrerhvervets Forsøg- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Clausen, T. N., Sandbøl, P. & Hejlesen, C., 2007. Protein til mink i drægtighedsperioden. Faglig Årsberetning 2006, 7176, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Faglig Årsberetning 2009

Protein til mink i drægtighedsperioden. Fortsatte undersøgelser.

Clausen, T. N., 2006. Huldvurdering af mink. Faglig Årsberetning 2005, 175182, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Faglig Årsberetning 2009

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2009

Minkhvalpe, optimal tilvækst og god skindstørrelse (Innovationslovs bevilling) Tove N. Clausen & Peter Sandbøl Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Herningvej 112C, 7500 Holstebro. Sammendrag Til en undersøgelse af optimal fodring af minkhvalpe i den tidlige vækstfase, blev anvendt 7 hold a 135 wildmink tæver og deres hvalpe. Der blev fodret med fodercentralfoder indtil hvalpene var knapt 28 dage. Derefter blev fodret med forskellige proteinniveauer frem til ca. 12 ugers alderen. Resultaterne bekræfter hvad der tidligere er fundet. Hvalpe i perioden 4 – 8 uger skal have 45 procent af den omsættelige energi fra protein (OEp) kombineret med et lavt kulhydratniveau (10 og 15 OEk). I perioden 8 – 12 uger har hvalpe der får 35 OEp en lige så god tilvækst som de hvalpe der får 45 OEp. Tilvæksten fra 8 til 12 uger viser en tydelig nedgang i vægtene ved stigende kulhydrat inden for samme proteinniveau. Hvalpe fodret med 30 OEp fra 4 – 12 uger vedblev at være mindst til pelsning. De anbefalede aminosyre normer ser ud til at være gældende. Clausen, T. N. & Sandbøl, P. 2010. Minkhvalpe, optimal tilvækst og god skindstørrelse (Innovationslovs bevilling). Faglig Årsberetning 2009, 39-44, Pelsdyrerhvervets Forsøgsog ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Summary To an investigation on optimal feeding of mink kits in the early growing period, we used 7 groups consisting of 135 wildtype mink females and their kits. Until the kits were 28 days we used feed kitchen feed, after that feed with different amounts of protein were used until 12 weeks of age. The results confirmed what we have found earlier. Kits in the period 4 to 8 weeks, need 45 percent of the metabolisable energy from protein (MEp) combined with a low amount of carbohydrates (10 and 15 MEc). In the period 8 to 12 weeks, the body weight increase is equally good in kits fed 35 MEp and 45 MEp. Further the body weight increase is reduced with increasing carbohydrates in that period. Kits feed 30 MEp from 4 to 12 weeks are smallest at pelting. The amino acid recommendations for that period, seems to be sufficient. Clausen, T. N. & Sandbøl, P. 2010. Mink kits, optimal growth and good skin size. Annual Report 2009, 39-44, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark. Keywords: tidlig vækstperiode, tilvækst, skindegenskaber

Indledning Optimal tildeling af energi og protein / aminosyrer til minkhvalpe fra 4 til ca. 12 uger blev i 2007 undersøgt på afdelingen for Pelsdyr KU-Life, ved hjælp af balance- og respirationsforsøg kombineret med brug af 13C og 15N mærkede aminosyrer og plasmaprofiler. Der blev undersøgt 3 forskellige foderblandinger. I dieperioden 2008 blev udført produktionsforsøg på forsøgsfarmen for at konsolidere resultaterne fra KU-Life, samt for at se, hvorvidt den anvendte fodring i dieperioden påvirkede hvalpenes pelsegenskaber.

Materiale og metoder Til undersøgelsen blev anvendt 7 hold á 135 wildmink tæver og deres hvalpe. Tæverne blev fodret med fodercentralfoder indtil hvalpene var knapt 28 dage. Derefter blev fodret med den ved KULife fundne aminosyreprofil med forskellige proteinniveauer frem til ca. 12 ugers alderen (tabel 1a og 1b). Tabel 1a. KU-Life hold i dieperioden 2007, med markering af rækkefølge for bedst tilvækst

Energifordeling 45:40:15 45:30:25 30:55:15 30:45:25

Faglig Årsberetning 2009

Tilvækst rækkefølge 1 3 4 2

Clausen, T. N. & Sandbøl, P.

Tabel 1b. Forsøgsopstilling fra 4 til 12 ugers alderen

Hold 1 2 3 4 5 6 7

Energifordeling 45:45:10 45:40:15 45:35:20 40:45:15 35:50:15 35:45:20 30:45:25

Overgang til forsøgsfoder foregik over 3 dage med ½ FC foder + ½ forsøgsfoder. Ved udsætning (8 uger, ca. 26/6) blev hvalpene sat ud parvis, én han og én tæve fra hvert kuld fortsatte på fodringen indtil 12 uger (ca. 24/7). Tæverne blev vejet ved sortering, dag 28 og 49. Hvalpene blev talt ved fødsel, talt, køns sorteret og vejet dag 28 og dag 49 (fravænning). Ved udsætning (dag 56) og ved 12 uger (ca. 24/7) blev de hanhvalpe der fortsatte på fodringen vejet enkeltvis. Efter 1/8 blev alle hvalpene fodret med FC foder indtil

pelsning. Alle hvalpe blev vejet og livdyrsorteret, hos de aflivede hvalpe blev derudover foretaget skindsortering og længdemåling. Foderplanerne ses af tabel 2. Foderet i den tidlige vækstperiode blev undersøgt regelmæssigt for kemisk sammensætning, efter forsøget blev aminosyreindholdet analyseret på en samleprøve. De statistiske beregninger er udført med statistikprogrammet SAS. Procedurerne GLM (ss4), LSMEANS / PDIFF er anvendt med 5 % som signifikansniveau ved beregninger over vægt og længde. Relevante kovariater er medtaget i de tilfælde de er signifikante. Ved skindkvalitet, farve og renhed er anvendt en non-parametrisk test (GENMOD). Silket, fyldighed og metallic er analyseret med proceduren PROBIT eller X2.

Tabel 2. Foderplan til minkhvalpe i den tidlige vækstfase (4 – 12 uger) Hold 1 2 3 Fiskeafskær < 3 % fedt (001) 25 25 25 Industrifisk 8-12 % fedt (082) 30 29,6 29 Fjerkræaff. Farmfood (244) 24 25 25 Fiskemel (322) 3,5 1,48 0 Hæmoglobinmel (371) 3,0 3,0 3,0 Kartoffelprotein (541) 2,0 2,0 2,0 Majsgluten (521) 3,0 3,0 2,91 Byg poppet (627) 3,21 4,8 6,27 Hvede poppet (667) 3,21 4,8 6,27 Soyaolie (871) 1,57 0,71 0 Svinefedt (352) 0,78 0,36 0 Vit.-bl. (743) 0,25 0,25 0,25 Vand 0,44 0 0,30 Eddikesyre 0,2 0,2 0,2 Plantal: Energiindhold: kcal/100g 177,6 169,3 161,9 MJ/kg MJ/kg tørstof Tørstof, % 40 40 40 Energifordeling 45:45:10 45:40:15 45:35:20 Aske, % 3,44 3,25 3,1 Analysetal: Energiindhold: kcal/100g 158 149 141 MJ/kg 6,62 6,25 5,91 MJ/kg tørstof 18,5 17,7 17,0 Tørstof, % 36 35 35 Energifordeling 45:45:10 45:40:15 44:36:20 Aske, % 2,9 2,7 2,7

4 25 28,9 20 4,0 1,78 0,83 2,23 5,14 5,14 1,81 0,91 0,25 4,0 0,2

5 15 30 20,1 4,0 1,76 2,0 1,78 5,73 5,73 3,15 1,58 0,25 8,9 0,2

175,2

6 15 30 15,6 4,0 1,62 2,0 1,08 7,46 7,46 2,43 1,21 0,25 11,8 0,2

7 11 23 20,7 2,96 1,10 1,97 0,86 9,77 9,77 2,81 1,40 0,25 14,4 0,2

184,8

192,1

194,1 40 40:45:15 3,4

42 35:50:15 3,0

42 35:45:20 2,9

44 30:45:25 2,6

155 6,48 18,3 35 39:45:16 2,7

176 7,37 19,3 38 35:50:15 2,5

160 6,68 18,4 36 35:45:20 2,3

151 6,31 18,2 35 31:45:24 2,3

Faglig Årsberetning 2009

Minkhvalpe, optimal tilvækst og god skindstørrelse (Innovationslovs bevilling)

Resultater Foder De kemiske analyser af foderet, viste at indholdet svarede godt til det planlagte (tabel 2). Foderets beregnede og analyserede aminosyreindhold ses af tabel 3. Fra 40 OEp og derover er aminosyre indholdet på eller over det der foreløbig anbefales for perioden 4 – 8 uger. Alle hold har en aminosyre indhold der er over det der anbefales for perioden 8 – 12 uger. Det

analyserede indhold svarer pænt overens med det beregnede, på nær for tryptofan i hold 1, hvor det analyserede indhold er omkring halvdelen af det beregnede. Da resten af aminosyrerne passer med de beregnede værdier, og de øvrige hold ligeledes passer med de beregnede værdier, samt råvarevalget i holdene er ens, er det mest sandsynlige, at det drejer sig om en analysefejl.

Tabel 3. Beregnet og analyseret (A) aminosyreindhold i foderet, g fordøjelig aminosyre / 100 kcal ud fra plan sammenholdt med as plantal (P) og forslag til anbefaling i de pågældende perioder forslag 21/530/6 * 1 - 45:45:10 2 - 45:40:15 3 - 45:35:20 4 - 40:45:15 5 - 35:50:15 6 - 35:45:20 7 - 30:45:25 A

0,22

0,19

0,17

norm

0,19

0,16

as FK, forslag 1/731/7 # norm

met 0,23

0,24

0,22

0,23

0,22

0,14

cys 0,11

0,10

0,11

0,089 0,091 0,073 0,084 0,11

0,083 0,084 0,081 0,07

0,06

lys

0,67

0,70

0,65

0,68

0,63

0,66

0,58

0,61

0,53

0,55

0,51

0,56

0,45

0,46

0,61

0,27

thr

0,41

0,39

0,42

0,38

0,41

0,38

0,35

0,34

0,31

0,28

0,26

0,33

0,17

trp

0,051 0,10

0,12

0,10

0,11

0,10

0,093 0,087 0,078 0,080 0,078 0,081 0,096 0,070 0,08

0,05

his

0,28

0,32

0,28

0,32

0,27

0,32

0,26

0,23

phe 0,56

0,50

0,58

0,51

0,56

0,51

0,49

0,42

0,38

0,41

tyr

0,38

0,35

0,38

0,35

0,37

0,35

0,37

0,30

0,34

0,28

0,34

leu

1,11

0,97

1,18

0,98

1,14

0,98

0,81

0,80

0,69

0,72

0,71

ile

0,41

0,42

0,40

0,41

0,39

0,37

0,35

0,34

val

0,64

0,61

0,64

0,58

0,53

0,52

0,49

arg 0,62 0,61 0,60 0,60 0,63 0,60 0,50 0,55 * ca. 4 – 8 uger; # ca. 8 – 12 uger (Sandbøl & Lassén, 2006).

0,45

0,48

Dieperioderesultater Da tæverne fik ens foder indtil dag 28 i dieperioden, skyldes eventuelle forskelle mellem holdene andre faktorer end forsøgsbehandlingen (tabel 4). Der er således ingen forklaring på, hvorfor der var signifikant forskel mellem antal levende hvalpe ved fødsel. Tæverne vejede dag 28 ikke signifikant forskelligt, dag 49 var der forskel mellem holdene, således at tæver der fik 30 OEp havde tabt sig mest i den pågældende periode (tabel 5).

0,23

0,22

0,23

0,21

0,19

0,26

0,16

0,38

0,41

0,33

0,41

0,29

0,28

0,34

0,24

0,28

0,18

0,70

0,61

0,59

0,71

0,50

0,35

0,34

0,32

0,30

0,34

0,26

0,51

0,48

0,47

0,41

0,51

0,35

0,50

0,48

0,47

0,42

0,53

0,30

Tabel 4. Data fra vinter og dieperioden mens tæverne fik ens foder

Hold

% golde

Levende

Døde

Energifordeling, fra 4 – 12 uger 45:45:10

8,4