Faglig årsberetning 2014

Faglig Ă…rsberetning 2014 Kopenhagen Fur

Annual Report 2014 Kopenhagen Fur

Faglig Ă…rsberetning 2014 Kopenhagen Fur

Annual Report 2014 Kopenhagen Fur

Kopenhagen Fur Agro Food Park 15 DK-8200 Aarhus N Danmark

Tlf.: e-mail:

72 13 28 00 forskning@kopenhagenfur.com

Faglig Ă…rsberetning 2014 Oplag: 300 stk.

Forsidefoto: Jesper Clausen Typografi: Arial Layout: Mette Line Christiansen Tryk: DP/DPA Redaktion:Kopenhagen Forskning og RĂĽdgivning Redaktionen sluttede marts 2015

Forord ved Forskning- og Rådgivningschef Peter Foged Larsen…………………….................5

Adfærd Produktions- og velfærdsmæssige konsekvenser ved hold af tæver i grupper, i standardbur vs. etagebur samt af beskæftigelsesrør med stor og lille diameter..........................................................7-16 Production and welfare consequences of keeping female mink in groups, in standard cages vs. climbing cages and having acces to occupational tubes with large and small diameter.

Steffen W. Hansen Redekassearealet påvirker minks brug af redekassen………………………………........17-22 The nest box floor area affects mink use of the nest box.

Steffen W. Hansen, Birthe M. Damgaard og Steen H. Møller

Avl og Reproduktion Evaluering af genomisk selektion i mink ved brug af simuleringer.…………....................23-28 Evaluation of genomic selection in mink with the use of stochastic simulations.

Kristian Meier, Anders Christian Sørensen, Janne Pia Thirstrup & Mogens Sandø Lund Huldstyring af hanner og tæver gennem vinteren giver bedre avlsresultat.…………29-36 Body condition as a tool to improve reproduction results in mink production.

Bente Krogh Hansen & Maria Blæsbjerg-Obitsø

Ernæring og fodring Tilsætning af udvalgte næringsstoffer til et foder med lavt proteinindhold kan påvirke forekomsten af fedtlever hos mink…....….37-41 The supplementation of selected nutrients to a low protein diet may affect the incidence of fatty liver in mink.

Connie Frank Matthiesen & Anne-Helene Tauson

Vandbalance efter LactiGel fibertilsætning til foderet……………...………...........................43-50 Water balance after addition of LactiGel fiber to the feed.

Tove N. Clausen, Kirsten Hvam, Louise Tinggård & Peter Foged Larsen Reduceret protein til minkhvalpe i vækst og pelssætningsperioden...…………………....51-64 Reduced protein to mink kits in the growing furring period.

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen Selektion for mink der klarer sig godt på et lavt proteinniveau - Status vækstperioden 2013 og dieperioden 2014.……………......................65-73 Selection of mink that perform well on a low protein feed - Status for growing-furring period 2013 and breeding period 2014.

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen Reduceret fodertildeling i april og første halvdel af maj til drægtige og diegivende tæver……………………………………………75-87 Reduced feed in April and early May to pregnant and lactating females.

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen Kvaliteten af industrifisk har betydning for fordøjeligheden…………………………........89-94 The digestibility of industrial fish is influenced by the quality.

Marie Engbæk & Peter Foged Larsen Forsuring af minkens drikkevand har ingen effekt på vandoptagelsen eller urin pH……………...……………………..............95-97 Acidification of drinking water has no effect on water intake and urinary pH in mink.

Marie Engbæk & Peter Foged Larsen Effekten af myresyrekonserveret fiskeensilage på mink i vækstperioden.…….................99-106 Effect of formic acid preserved fish silage on performance in mink.

Ditte Clausen, Birthe M. Damgaard & Tove Clausen

3 Faglig Årsberetning 2014

Sundhed Undersøgelse for respiratorisk syncytial virus i lungeprøver fra mink med smitsom lungebetændelse.....................................107-110 Investigation of lung samples from mink with hemorrhagic pneumonia for respiratory syncytial virus.

Charlotte M. Salomonsen, Solveig Ø. Breum, Lars E. Larsen, Niels Høiby & Anne Sofie Hammer

Sammenhæng mellem omgivelsernes temperatur og dødelighed på grund af sår og af andre årsager blandt minkhvalpe i juni måned 2012 og 2013……………..……….149-153 Correlation between ambient temperature and mortality due to wounds and other causes of death in mink kits in June 2012 and 2013.

Niels Bloksgaard, Lars Jensen, Anne Sofie Hammer, Anna Jespersen, Tove Clausen & Jens Frederik Agger

Typning af Pseudomonas aeruginosa isoleret fra udbrud af smitsom lungebetændelse på danske minkfarme fra 2001-2011...........111-115 Typing of Pseudomonas aeruginosa isolated from outbreaks of hemorrhagic pneumonia on Danish mink farms from 2001-2011.

Charlotte M. Salomonsen, Niels Høiby & Anne Sofie Hammer

Individuel variation i sårhelingen hos farmmink.……………………………..….…155-161 Individual variation in wound healing in farmed mink.

Anna Jespersen, Anne Sofie Hammer, Kristine Dich-Jørgensen, Ida Østergaard, Henrik Elvang Jensen & Jens Frederik Agger

Simulering af tiltag til bekæmpelse af plasmacytose i mink…….……………..…117-123 Simulation modelling of interventions to control Aleutian Disease in mink.

Anette Boklund, Tariq Halasa, Tina Struve, Jørgen Østergaard, Jesper Clausen & Mariann Chriél

Driftsforhold

Anvendelse af medicin til mink (Neovison vison) i Danmark i 2007-2012.................125-134 Consumption of medicine in the mink production in Denmark 2007-2012.

Vibeke Frøkjær Jensen, Helle Mølgaard Sommer, Tina Struve, Jesper Clausen & Mariann Chriél Patologiske Undersøgelser af testikler hos hanmink (Neovison vison) og associationer med kuldstørrelse og parringsvillighed…………………………..135-142 Pathological investigations of the testes of male mink (Neovison vison) and associations with litter size and willingness to mate.

Christel Vangsgaard, Tove Clausen, Henrik Elvang Jensen Jens Frederik Gramstrup Agger & Anne Sofie Hammer

Delvis fravænning af minkhvalpe dag 42 reducerer bid i store kuld.......................163-166 Dividing big litters Day 42 reduce biting in mink.

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen Grundlag for højere mælkeproduktion 6 uger efter fødsel hvis minktæver fodres efter ædelyst fra starten af dieperioden.........167-173 Basis for higher milk yield 6 weeks after birth if mink dams are fed ad libitum from early lactation.

Mariann N. Pinkalski & Steen H. Møller Interviewundersøgelse om skadedyrsproblemer på danske minkfarme...........175-182 An interview study regarding pest problems on Danish mink farms.

Mette Knorr, Anne-Marie Rasmussen & Kim S. Larsen Miljøbelastning af jord og vand ved anvendelse af minkgylle på agerjord….183-190 Environmental impact on land and groundwater quality after application of mink-manure.

Vibeke Ernstsen og Ole Stig Jacobsen

Effekten af højt og lavt proteinindhold i foderet på niveauet af antistoffer i blodet ved revaccination mod virusenteritis samt på blod, lever og sundhed hos mink……………..143-147 Effects of high and low dietary protein content on the level of antibodies against mink enteritis virus (MEV) and on blood, liver and health in mink.

Birthe M. Damgaard, Peter F. Larsen, Charlotte M. Salomonsen, Rebekka Dam-Tuxen & Tove N. Clausen

4 Faglig Årsberetning 2014

Forord Faglig Årsberetning 2014 indeholder 24 faglige artikler, som er et resultat af årets indsats fra Kopenhagen Furs samarbejdspartnere på de danske universiteter såvel som Kopenhagen Furs egne medarbejdere.

Indholdet i Faglig Årsberetning 2014 har stor faglig bredde og dybde, således at artiklerne dækker alle faggrene både mht. grundforskning, metodeudvikling og undersøgelser med direkte relevans for den praktiske anvendelse på danske minkfarme og fodercentraler.

Tak til alle bidragsydere til Faglig Årsberetning 2014. I har alle lagt et stort stykke arbejde i jeres forskning og udarbejdelsen af faglig indlæg.

Desuden vil jeg takke konsulent Mette Line Christiansen for kritisk gennemlæsning og opsætning.

Jesper Clausen har bidraget med forsidebilledet i år.

Faglig Årsberetning er inddelt i hovedafsnit. Alle artikler indledes med både et dansk og et engelsk sammendrag. De faglige artikler er sat med to spalter, dog således at større figurer og tabeller er i fuld sidebredde.

Artiklerne er sat således, at begge spalter før en gennembrydning læses færdigt, inden man går videre til den gennembrydende figur eller tabel og de nedenstående spalter.

Artiklerne fra Faglig Årsberetning findes desuden på Kopenhagen Furs hjemmeside indeholdende farvebilleder og figurer i farver.

Med håb om at Faglig Årsberetning 2014, må blive fundet spændende, lærerig og bevaringsværdig, ønsker jeg alle god fornøjelse med læsningen.

Aarhus, marts 2015

Forskning- og Rådgivningschef Peter Foged Larsen

5 Faglig Årsberetning 2014

6 Faglig Ă…rsberetning 2014

Produktions- og velfærdsmæssige konsekvenser ved hold af tæver i grupper, i standardbur vs. etagebur samt af beskæftigelsesrør med stor og lille diameter Steffen W. Hansen Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, Blichers Allé 20, Postboks 50, DK-8830 Tjele Sammendrag Gruppeindhusning bevirker et større burareal, øget burkompleksitet samt øget social stimulering for den enkelte mink. Formålet med denne undersøgelse har været at sammenligne forekomsten af bidmærker hos tæver holdt i grupper på to, tre og fire tæver samt parvis han og tæve. Derudover, at belyse om forekomsten af bidmærker hos parvise mink (han + tæve) var lavere når de blev indhuset i etagebure, end når de var indhuset i standardbure samt om diameteren på beskæftigelsesrøret påvirkede forekomsten af pelsgnav.

Resultat viste, at to, tre og fire tæver sammen havde 1,5, 2,5 og mere end 5 gange så mange bidmærker som mink holdt parvis (han og tæve). De velfærdsmæssige konsekvenser af et enkelt bidmærke kan diskuteres, men det væsentlige er, at en øget forekomst af bidmærker indikerer øget risiko for sår, hvilket reducerer velfærden. Antallet af tæver i buret reducerer tævens mulighed for at benytte hylden. Ændring af produktionsburet fra standardbur til etagebur reducerer ikke tævernes velfærd, når de holdes parvis med han, men det er vanskeligt at dokumentere at velfærden forbedres.. Diameteren af beskæftigelsesrør på hhv. 12 og 4 cm synes ikke at påvirke forekomsten af pelsgnav forskelligt hos mink.

Hansen, S.W. 2015. Produktions- og velfærdsmæssige konsekvenser ved hold af tæver i grupper, i standardbur vs. etagebur samt af beskæftigelsesrør med stor og lille diameter. Faglig Årsberetning 2014, 7-16. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract Group housing of mink has been introduced in order to increase cage size, cage complexity and social stimulation in farmed mink. The aim of this study was to compare the number of bite marks in female mink kept in groups of two, three and four female mink in the same cage.

Furthermore, the aim was to test if the number of bite marks was reduced in male-female pairs kept in climbing cages (developed for group housing) compared to male-female pairs in standard cages, and whether the diameter of the occupational tube affected the occurrence of fur chewing in mink.

Results showed that two, three and four females together had 1.5, 2.5 and more than 5 times as many bite marks as mink kept in male-female pairs. The consequences of a single bite mark in relation to welfare can be discussed, but the important part is that an increased occurrence of bite marks indicates increased risk for wounds, which reduces welfare. The number of females in the cage reduces their use of the shelf. Legislation of changing the production environment from standard cages to climbing cages does not reduce the welfare of the female, but it is hard to document improvements for mink kept pairwise in climbing cages. The diameter of the occupational tube does not affect the occurrence of fur chewing differently in mink.

Hansen, S.W. 2015. Production and welfare consequences of keeping female mink in groups, in standard cages vs. climbing cages and having acces to occupational tubes with large and small diameter. Annual Report 2014, 7-16. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: Group housing, cage types, occupational tubes, welfare

Indledning Det er en udbredt praksis at lade minktæven beholde en hanhvalp, når resten af kuldet fravænnes sidst i juni måned. Dette giver et overskud af tævehvalpe ved udsætning, uanset om hvalpene placeres parvis eller gruppevis.

Det første formål med projektet var derfor

at belyse de produktions- og velfærdsmæssige konsekvenser af at holde 2, 3 eller 4 tævehvalpe sammen gennem vækstsæsonen (juli-november).

I Sverige har man fra 1. januar 2017 indført et forbud mod hold af mink i standardbure og mod at holde mere end 7

Faglig Årsberetning 2014

Steffen W. Hansen

to unge mink i samme bur. Parvise mink skal herefter indhuses i etagebure. Der er imidlertid begrænset viden om, hvorvidt ændringen i burdesign forbedrer minkens velfærd. Det andet formål var derfor at dokumentere produktions- og velfærdsmæssige forbedringer ved hold af minkpar i etagebure.

I Danmark er det et krav, at mink skal have adgang til en hylde og et løst beskæftigelsesrør i buret. Adgang til beskæftigelsesrøret nedsætter forekomsten af pelsgnav. Det tredje formål var at belyse, om diameteren på røret påvirkede forekomsten af pelsgnav.

Materiale og metode Forsøgsdesign Forsøget blev gennemført på Aarhus Universitets minkfarm i Foulum og på en privat minkfarm i Jylland. Til forsøget blev der udelukkende benyttet brune mink.

I Foulum indgik 312 mink fordelt på fem hold indhuset i standardbure eller etagebure (se tabel 1). Tæver i grupper på mere end 2 stk. (T3=3 tæver, T4=4 tæver) blev indhuset i etagebure bestående af et standardbur (L: 0,90 m x

B: 0,30 m x H: 0,45 m) og et topbur (L: 0,70 m x B: 0,30 m x H: 0,45 m) forbundet gennem en åbning (0,20 m x 0,30 m) mellem standard- og topbur.

Tæver holdt parvis (T2) blev indhuset i standardbur. Som kontrol for to tæver i standardbur benyttede vi han-tæve par holdt i standardbur (HTS=(han+tæve i standardbur). Til sammenligning med han-tæve par i standardbure benyttede vi han-tæve par indhuset i etagebure (HTE=han+tæve i etagebur).

Halvdelen af burene, inden for hold, var forsynet med plastrør med stor diameter (D=12 cm, L= 15 cm) og den anden halvdel af burene med rør med lille diameter (D=4 cm, L=15 cm).

Ud over adgang til plastrør havde samtlige mink permanent adgang til redekasse, hylde, halm og vand. I hold HTE, T3 og T4 var hylden placeret i topburet og i hold HTS og T2 var hylden placeret i standardburet.

På den private farm gennemførtes en undersøgelse med to, tre og fire tæver i samme bur (tabel 2).

Tabel 1. Forsøgsdesign for forsøgene i Foulum

Hold HTE: 1 tæve + 1 han HTS: 1 tæve + 1 han T2: 2 tæver T3: 3 tæver T4: 4 tæver Totalt

Antal bure 24 24 24 24 24 120

Antal mink 48 48 48 72 96 312

Rør type Stort/lille rør Stort/lille rør Stort/lille rør Stort/lille rør Stort/lille rør

Antal mink 72 72 96 240

Burtype Standardbur Etagebur Etagebur

Burtype Etagebur Standardbur Standardbur Etagebur Etagebur

Tabel 2. Forsøgsdesign for forsøgene på privat farm

Hold T2: 2 tæver T3: 3 tæver T4: 4 tæver Totalt

Antal bure 36 24 24 84

Metoder På Foulum blev minkene fodret ad libitum én gang dagligt, og fodermængden blev reguleret op eller ned, afhængigt af om der var ædt op eller levnet foder.

Fodertildeling pr. bur blev registreret

dagligt i forsøgsperioden. Minkhvalpene blev vejet ved start af forsøget, i september og ved pelsning. Minkenes temperament blev testet i oktober og november ved ”pindetest”. Minkenes adfærd og placering i buret blev

8 Faglig Årsberetning 2014

Produktions- og velfærdsmæssige konsekvenser ved hold af tæver i grupper, i standardbur vs. etagebur samt af beskæftigelsesrør med stor og lille diameter

observeret i otte dage (1. og 27. august, 10., 13., 24. og 27. september, 15. og 29. oktober) opdelt i to perioder: Før og efter efterårsjævndøgn (P1 og P2). På alle observationsdage blev minkenes adfærd og placering registreret otte gange med en times mellemrum fra kl. 8.00 til kl.

16.00.

Minkens placering var i redekassen, på bunden af standardburet, i topburet eller på hylden. Følgende adfærdsformer blev registreret: uspecifik aktivitet (stå, gå, løbe, klatre), stereotypi (fem gentagelser af et ensformigt bevægelsesmønster uden umiddelbar funktion), aggression (sociale interaktioner kombineret med skrig), leg (sociale interaktioner uden skrig), at manipulere rør, at manipulere halm, bid eller krads i trådnet, at ligge alene, at ligge sammen.

Efter aflivning i november blev minkene på Foulum og på den private farm mærket enkeltvis med identifikationsnummer og undersøgt for pelsgnav, sår og skader. Efter pelsning blev skindene undersøgt for bidmærker på lædersiden af skindet. Størrelsen af sår og pelsgnav samt antal af bidmærker blev bedømt på en skala fra 1 til 9 (Hansen et al., 2014).

Mink der i løbet af forsøget døde eller

udgik af forsøget blev noteret og årsagen registreret.

Resultater/Diskussion Antallet af bidmærker stiger med antallet af tæver i buret Antallet af bidmærker steg med antallet af tæver i buret (figur 1: Foulum; figur 2: privat farm). Resultatet dokumenterer, at sammenhæng mellem antallet af mink i buret og antallet af bidmærker også gælder for ”rene” tævegrupper. Vi forventede, at tæver indbyrdes (T2) ville have vanskeligere ved at etablere en social rangorden end han-tæve par (HTS) og derfor flere bidmærker. Denne antagelse kunne ikke bekræftes.

Antallet af bidmærker afspejler omfanget af sociale interaktioner, der involverer bid efter efterårsjævndøgn og frem til pelsmodning (Hansen et al., 2014) og dermed risikoen for alvorlige bidskader (Hansen & Møller, 2012). Vi kunne ikke påvise forskel i sår-scoren mellem hold, sandsynligvis fordi antallet af dyr er for lille til at kunne påvise signifikante forskelle i hændelser, der optræder sjældent (figur 3).

25

A

Bid mærke score

20 HTE 15

B

HTS T2

CB

10

C

5

C

T3 T4

0 Nakke

Krop

Hale

Totalt

Figur 1. Fordeling af bidmærker på nakke, krop, hale og totalt på forsøgsholdene i Foulum. Resultatet er angivet som score (gennemsnit og standardafvigelse) for antal af bidmærker. Forskellige bogstaver ved resultaterne angiver signifikant forskel mellem holdene.

9 Faglig Årsberetning 2014

Steffen W. Hansen

25

A Bid mærke score

20

B

B

15

T2 T3

10

T4

5

0 Nakke

Krop

Hale

Totalt

Figur 2. Fordeling af bidmærker på nakke, krop, hale og totalt på forsøgsholdene på privat farm. Resultatet er angivet som score (gennemsnit og standardafvigelse) for antal af bidmærker. Forskellige bogstaver ved resultaterne angiver signifikant forskel mellem holdene.

4 3,5

Sår score

3 HTE

2,5

HTS 2

T2

1,5

T3

1

T4

0,5 0 Krop

Halerod

Halespids

totalt

Figur 3. Fordeling af sår på nakke, krop, hale og totalt på forsøgsholdene i Foulum. Resultatet er angivet som score (gennemsnit og standardafvigelse) for størrelsen af sår.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at sår på krop og halerod blev fundet hos 4 %, 5 % og 7 % af tæverne i gruppe T2, T3 og T4, men ikke i hold HTE og HTS. Det var kun tæver fra hold T3 og T4 der måtte flyttes på grund af alvorlige bidskader.

Sår på halspids blev påvist i alle hold, men det antages at sut og slag mod inventar kan være medvirkende til sårdannelse på halespidsen. Sår på halespisen er næppe entydigt relateret til sociale interaktioner mellem mink.

Tidligere undersøgelser har fundet positiv

sammenhæng mellem antal mink i buret, bidmærker og sår, inklusiv sår på halen (Hansen & Møller, 2012).

Antallet af tæver i buret påvirker ikke brugen af redekassen Vi antog, at brugen af redekasse ville være omvendt proportionalt med antallet af mink i buret, dels fordi tævernes størrelse og kropsvægt øges og pladsen i redekassen derfor kan være begrænset, og dels fordi aggressionsniveauet øges efter efterårsjævndøgn (Hansen et al.,

10 Faglig Årsberetning 2014

Produktions- og velfærdsmæssige konsekvenser ved hold af tæver i grupper, i standardbur vs. etagebur samt af beskæftigelsesrør med stor og lille diameter

2014).

Ved observationer efter efterårsjævndøgn (periode 2 = 24. september til 29. oktober) var minkene signifikant mere i redekassen end før efterårsjævndøgn (periode 1 = august – 13. september, figur 4).

efterårsjævndøgn, at tæver indhuset to, tre eller fire sammen benyttede redekassen signifikant mere i dagtimerne end tæver indhuset parvis med en han.

Undersøgelsen kan således ikke dokumentere, at 3-4 tæver i buret reducerer brugen af redekasse i dagtimerne. Ligeledes havde antallet af tæver ingen indflydelse på brugen af topbure.

Vi kunne ikke påvise at antallet af tæver reducerede brugen af redekasse i dagtimerne. Derimod fandt vi efter 80 70 60 50

Rede

40

bund

30

top

20

hylde

10 0 HTE P1

HTS P1

T2 P1

T3 P1

T4 P1

HTE P2

HTS P2

T2 P2

T3 P2

T4 P2

Figur 4. Tævernes placering i buret angivet som procent af observationer (gennemsnit og standardafvigelse pr. bur pr tæve) fordelt på periode.

Tæver i etagebure havde adgang til en hylde i topburet hvorimod tæver i standardbure havde adgang til en hylde i standardburet. I 1. periode benyttede tæver i standardbure (HTS, T2) hylden mere end tæver i etagebur. I 2 periode benyttede tæver i standardbur samt tæver i hold HTE hylden mere end tæver i hold T3 og T4. Resultatet indikerer, at arealet af hylden kan være begrænsende for brugen af hylden. Den relative hyppige brug af hylden indikerer, at minken prioriterer hylden og dermed kan hylden udgøre et konkurrenceelement, hvis der er mere end to mink i buret. Brugen af hylden var ikke påvirket af, om tæven gik sammen med en anden tæve eller en han eller om hylden var placeret i standardburet eller i topburet.Hvorvidt tæven ligger alene eller har fysisk kontakt til en anden mink synes primært at være

bestemt af antallet af mink i buret (figur 5).

Tæver holdt tre og fire sammen (T3, T4) lå signifikant oftere sammen end mink holdt parvis (HTE, HTS, T2). Tilsvarende lå minkpar (HTE, HTS, T2) signifikant oftere alene end tæver i hold T3 og T4.

Efter efterårsjævndøgn var det dog kun tæver indhuset parvis med en han (HTE, HTS) der lå mere alene end tæver i T3 og T4 og overraskende havde burtypen ingen betydning for, om tæver lå sammen eller alene.

Tæver i HTS var mere uspecifikt aktive i buret end tæver i HTE i periode 2 (figur 5), men de velfærdsmæssige konsekvenser af denne forskel er ikke entydige.

11 Faglig Årsberetning 2014

Steffen W. Hansen

Figur 5. Tævernes adfærd angivet som procent af observationer (gennemsnit og standardafvigelse pr. hold pr. tæve pr. periode).

Gruppeindhusning øger ikke den sociale leg De sociale interaktioner (jage og kamp) blev vurderet som leg, fordi de ikke var kombineret med skrig. Leg og bid-i-tråd blev sjældent observeret, men forekom numerisk oftere hos tæver i HTS end hos tæver i de øvrige hold (figur 6). Leg er en positiv velfærdsindikator, hvorimod bid-itråd kan betragtes som en unormal stereotyp adfærd. På grund af de få observationer kunne der ikke regnes statistik på disse data, og de bidrager

således ikke til dokumentation for bedre velfærd i etageburene.

Tidligere undersøgelser (Pedersen et al., 2004) har ikke kunnet påvise øget social leg hos gruppeindhusede mink i forhold til parvis indhusede mink.

Manipulation af rør samt forekomsten af stereotypi blev ligeledes sjældent observeret, og det var ikke muligt at teste for statistisk forskel mellem hold eller mellem de to rørdiametre.

9 8 7 6

HTE

5

HTS

4

T2

3

T3 T4

2 1 0 Bidtråd

Leg

Rør

Stereotypi

Figur 6. Tævernes adfærd angivet som procent af observationer (gennemsnit og standardafvigelse pr. hold pr. tæve totalt).

12 Faglig Årsberetning 2014

Produktions- og velfærdsmæssige konsekvenser ved hold af tæver i grupper, i standardbur vs. etagebur samt af beskæftigelsesrør med stor og lille diameter

Tæver indhuset to og tre sammen har god tilvækst, men også mere pelsgnav Pelsgnav betragtes som resultatet af en unormal adfærdsform og antages at skyldes understimulering (Hansen et al., 2007). Langt det meste pelsgnav blev registreret på halespidsen. Forekomsten af pelsgnav var ikke signifikant forskellig hos tæver med stort rør som beskæftigelsesobjekt (0,95 ±1,71) og tæver med lille rør (0,65 ± 1,51). På Foulum havde tæver i T2 og T3 mere

pelsgnav end tæver i HTE, HTS og T4 (figur 7).

Tæver i T2 og T3 adskilte sig imidlertid også fra tæver i de andre hold ved at have en større kropsvægt ved pelsning (figur 8).

T2 og T3 havde ligeledes en større fodertildeling end T4 (figur 9). Den markant større fodertildeling til HTE og HTS skyldes hannens større foderbehov.

4 3,5

Pelsgnav Score

3 HTE

2,5

HTS 2

T2

1,5

T3

1

T4

0,5 0 Nakke

Krop

Hale

Totalt

Figur 7. Fordeling af pelsgnav på nakke, krop, hale og totalt på forsøgsholdene i Foulum. Resultatet er angivet som score (gennemsnit og standardafvigelse) for størrelsen af pelsgnav.

2500

C 2000

A

B

C

C HTE

1500 gram

HTS T2

1000

T3 T4

500

0 November Figur 8. Kropsvægt (gennemsnit og standardafvigelse) af tæver ved pelsning fordelt på hold. Forskellige bogstaver ved resultaterne angiver signifikant forskel mellem holdene.

13 Faglig Årsberetning 2014

Steffen W. Hansen

300 280 260 Gram foder

240 220

HTE

200

HTS

180

T2

160

T3

140

T4

120 100 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 Uge

Figur 9. Gennemsnitlig fodertildeling (gram pr. mink pr. bur pr. dag) fordelt på hold og uge.

Øget pelsgnav og øget kropsvægt kunne indikere større passivitet, mindre foderkonkurrence og generelt et mindre udfordrende socialt miljø hos T2 og T3 tæver end hos T4 tæver og hos tæver i HTE og HTS, hvor hannens begyndende seksuelle aktivitet/stimulering kan være en udfordring for tæven. Vi kunne dog ikke dokumentere et lavere aktivitetsniveau hos T2 og T3 end hos T4, hvilket kan skyldes at aktivitetsniveauet er målt i dagtimerne.

Temperament Frygtsomhed er en væsentlig parameter ved vurdering af minks velfærd.

Temperaments-test i oktober og november (figur 10) viser, at andelen af frygtsomme mink faldt fra oktober til november i alle hold, og at der ikke var forskel i frygtsomhed mellem hold.

Figur 10. Den procentvise andel af tæver pr. hold der reagerede frygtsomt ved test i oktober og november.

14 Faglig Årsberetning 2014

Produktions- og velfærdsmæssige konsekvenser ved hold af tæver i grupper, i standardbur vs. etagebur samt af beskæftigelsesrør med stor og lille diameter

Denne udvikling i temperament er dokumenteret tidligere (Hansen, 1996) og er væsentlig når temperamentet benyttes som en velfærdsindikator til sammenligning mellem farme (Jævnfør Welfur 2014).

Konklusion Konklusion om indhusning af 2, 3 og 4 tæver sammen De væsentligste konsekvenser ved indhusning af flere end to tæver i samme bur er en stigning i antallet af bidmærker og en øget risiko for sår. Antallet af tæver i buret reducerer tævernes brug af hylden og hvis tæverne var flere end 2, lå de mere sammen end hvis de var parvis med han eller tæve. Antallet af tæver havde ingen indflydelse på brugen af redekasse eller aktivitetsniveauet. To og tre tæver sammen havde den bedste tilvækst og den største forekomst af pelsgnav, hvilket kunne indikere et mindre stimulerende socialt miljø end 4 tæver sammen eller han-tæve par.

Konklusion om standardbur kontra etagebur Tævernes brug af trådburet er uafhængig af burtypen. Tæver med adgang til topbur reducerer tilsvarende deres ophold i standardburet. Burtypen havde ingen effekt på tævernes brug af redekassen.

Efter efterårsjævndøgn var tævens brug af hylden uafhængig af om den var placeret i standardburet eller i topburet.

Tævens placering alene eller sammen med han var uafhængig af burtypen. Der er således ingen indikation af, at tæver holdt parvis med han ligger mere alene i etagebure end i standardbure.

Aktivitetsniveauet var størst hos tæver i standardburet. Burtypen havde ingen effekt på forekomsten af pelsgnav, bidmærker eller sår og påvirkede ikke tilvæksten eller fodertildelingen (ad libitum fodring). Tævernes temperament var ligeledes uafhængigt af burtypen. Det kan således konkluderes, at lovkravet om hold af mink parvis (han + tæve) i

etagebure ikke forringer tævens velfærd, men det er vanskeligt at dokumentere velfærdsmæssige forbedringer.

Konklusion om effekt af beskæftigelsesrørets diameter De testede diametre på hhv. 12 og 4 cm havde ikke forskellig effekt på forekomsten af pelsgnav. Foruden plastrør, har andre typer af beskæftigelsesobjekter f.eks. halmbriketter vist sig at have en reducerende effekt på pelsgnav hos mink (Hansen, 2012). Derimod synes hverken plastrør eller halmbriketter at have en reducerede effekt på forekomsten af bidmærker (Hansen, 2012).

Samlet konklusion Antallet af bidmærker øges med antallet af tæver i buret. De velfærdsmæssige konsekvenser af et enkelt bidmærke kan diskuteres, men det væsentlige er, at en øget forekomst af bidmærker indikerer øget risiko for sår, hvilket reducerer velfærden. Antallet af tæver i buret reducerer tævens mulighed for at benytte hylden.

Lovkrav om ændring af produktionsburet fra standardbur til etagebur reducerer ikke tævens velfærd, men det er vanskeligt at dokumentere forbedret velfærd.

Diameteren af beskæftigelsesrør på hhv.

12 og 4 cm synes ikke at påvirke forekomsten af pelsgnav hos mink.

Anerkendelse Projektet er finansieret af Kopenhagen Fur, Pelsdyrafgiftsfonden samt Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab.

Referencer Hansen, S.E., 1996. Selection for behavioural traits in farmed mink. Appl.

Anim. Behav. Sci., 49, 137-148.

15 Faglig Årsberetning 2014

Steffen W. Hansen

Hansen, S.W., Malmkvist, J., Palme, R. and Damgaard, B., 2007. Do double cages and access to occupational materials improve the welfare of farmed mink? Animal Welfare 16, 63-76.

Hansen, S.W, Møller, S.H., Damgaard, B.M., 2014. Bite marks in mink – Induced experimentally and as reflection of aggressive encounters between mink.

Appl. Anim. Behav. Sci. 158, 76-85.

Hansen, S.W., 2012. Plastrør og halmbriketter reducerer pelsgnav. (Ed. Steffen W. Hansen og Birthe M Damgaard) Temadag om aktuel Minkforskning – DCA Rapport nr. 010, september 2012. Aarhus Universitet, p.

13-19

Pedersen, V., Jeppesen, L.L., Jeppesen, N., 2004. Effects of group housing systems on behaviour and production performance in farmed juvenile mink (Mustela vison). Appl. Anim. Behav. Sci. 88, 89-100.

Hansen, S.W.&.Møller,S.H., 2012. Mink's adaptation to group housing in practice.

Proceedings of the Xth International Scientific Congress in fur animal production. Scientifur 36 (3/4), 350-359.

16 Faglig Årsberetning 2014

Redekassearealet påvirker minks brug af redekassen Steffen W. Hansen, Birthe M. Damgaard og Steen H. Møller Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, Blichers Allé 20, Postboks 50, DK-8830 Tjele Sammendrag Formålet med undersøgelsen var at teste, om bundarealet af redekassen havde betydning for minks brug af redekassen, når rumfanget af redekassen blev holdt konstant. Resultatet viste, at mink var mere i redekasser med stort bundareal end i redekasser med lille bundareal, men derudover kunne vi ikke dokumentere, at redekassen påvirkede minks adfærd. Det var således ikke muligt at dokumentere, om den reducerede brug af redekassen med lille bundareal havde andre konsekvenser for minkens velfærd.

Hansen,S.W., Damgaard, B.M. & Møller, S.H., 2015. Redekassearealet påvirker minks brug af redekassen. Faglig Årsberetning 2014, 17-22. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract The aim of the investigation was to test whether the area of the nest box affected the mink’s use of the nest box, when the volume of the nest box was constant. The result showed that mink used a nest box with a large area more than a nest box with a small area. However, we were not able to document that other behavioural elements were affected by the area of the nest box.

Consequently, we were not able to document whether the reduced use of a small nest box area had other welfare consequences for the mink.

Hansen,S.W., Damgaard, B.M. & Møller, S.H., 2015. The nest box floor area affects mink use of the nest box. Annual Report 2014, 17-22. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: Nest box area, group housing, bite marks, welfare

Indledning Der er meget der tyder på, at mink har et adfærdsmæssigt behov for adgang til en redekasse (Hansen, 1988; Hansen et al., 1994, 1998; Møller, 1990). Manglende adgang til redekasse øger forekomsten af unormal adfærd, øger det fysiologiske stressniveau, reducerer vækst og pelskvalitet og øger hvalpetabet i diegivningsperioden. Det er imidlertid ikke klart, hvilke dimensioner redekassen skal have for bedst at tilgodese minkens behov i de forskellige perioder af produktionscyklussen. Undersøgelser har vist, at unge mink vælger at ”klumpe” sig sammen i en enkelt redekasse, og kun i beskedent omfang hviler i andre tilgængelige redekasser (Hagn, 2009).

Resultatet illustrerer, at mink søger social kontakt og tolererer begrænset plads i redekassen. Haagensen & Jeppesen (2007) sammenlignede minks brug af tre forskellige størrelser af redekasser og fandt, at to til tre mink ofte lå sammen i standardredekassen, men at de benyttede to redekasser, hvis de var

mere end 3 mink sammen. Tyve procent reduktion af bundarealet og dermed også reduceret volumen i forhold til standardredekasse reducerede minkenes brug af redekassen, og 20 % øgning af bundarealet øgede minkenes brug af redekassen. Dette resultat tyder på, at størrelsen (areal/volumen) af redekassen kan påvirke minkenes brug af redekassen.

Formålet med denne undersøgelse har været at teste en forventning om, at det er bundarealet snarere end volumen, der har betydning for minkenes brug af redekassen. Dette er undersøgt ved at teste, om mink med adgang til redekasser med stort bundareal (L:36 x B:29 x H:13,5) vil benytte redekassen mere end mink med adgang til lille redekasseareal (L:26 x W: 29 x H: 18,5), når volumen af stor og lille redekasse er ens (ca. 15500 cm3). Derudover undersøgte vi, om bundarealet af redekassen påvirkede forekomsten af bidmærker.

17 Faglig Årsberetning 2014

Steffen W. Hansen, Birthe M. Damgaard og Steen H. Møller

Materiale og metode I undersøgelsen benyttede vi brune mink holdt i grupper af 1) 1 voksen tæve + 2 hanhvalpe; 2) 4 tævehvalpe; 3) 1 han- + 1 tævehvalp (kontrol). Alle grupper var indhuset i klatrebure (Tabel 1).

adfærd og deres placering i buret blev registreret i otte dage (den 1. og 27. august, den 10., 13., 24. og 27. september og den 15. og 29. oktober). På hver observationsdag blev minkenes adfærd og placering registreret otte gang med en times interval fra kl. 8.00 til kl.

16.00.

Undersøgelsen startede 1. juli og sluttede ved pelsning i november. Minkenes Tabel 1. Forsøgsdesign

Hold 1 2 3 4 5

Mink 1 voksen tæve + 2 hanhvalpe 1 voksen tæve + 2 hanhvalpe 4 tævehvalpe 4 tævehvalpe 1 hanhvalp + 1 tævehvalp

Bure

Redekasse

16

Stor: L:39 x B:29.5 x H:13.5 cm

1150 cm

16

Lille: L:29 x B:29.5 x H:18,5 cm

855 cm

16 16 24

Stor: L:39 x B:29.5 x H:13.5 cm Lille: L:29 x B:29.5 x H:18,5 cm Standard L.23 x B:28 x H: 20 cm

2

2 2

1150 cm 2 855 cm 2 644 cm

på en skala fra 1 til 9 (Hansen et al., 2014).

Placeringen blev registreret som værende ”i redekasse”, “på bunden af standardburet”, “i topburet” eller “på hylden”. Minkens adfærd blev registreret som ”uspecifik aktivitet” (stå, gå, løbe, klatre), “stereotypi” (fem gentagelser af et ensformigt bevægelsesmønster uden nogen umiddelbar funktion), “‘aggression” (sociale interaktioner kombineret med skrig), ”leg” (sociale interaktioner uden skrig), “manipulation af plastrør”, “manipulation af halm”, ”bid eller krads i trådnettet”, ”ligge alene” eller ”ligge sammen”. Ved aflivning i november blev minkene mærket individuelt, og efter pelsning blev skindene undersøgt for bidmærker. Bidmærkerne blev vurderet Procent af observationer

areal

Resultater Brugen af redekasse var reduceret hos hanhvalpe i hold 2 (P<0,01; Figur 1) og hos tævehvalpe i hold 4 (P<0,01; Figur 2), hvilket viser, at redekasser med lille bundareal bruges mindre af hvalpene end redekasser med stort bundareal.

Bundarealet påvirkede ikke de voksne tævers brug af redekassen i hold 1 og 2 (P=0,50). Voksne tæver benyttede redekassen mere end hanhvalpe (P<0,0001), mens der ingen forskel var mellem han- og tævehvalpes brug af redekasse i hold 5 (P=0,94).

100 80 60

Han_H1

40

Gl-T_H1

20

Han_H2

0

Gl-T_H2 0108

2708

1009

1309

2409

2709

1510

2910

Dato Figur 1. Brug af redekasse i procent af observationer fordelt på hold (H1, H2) og køn (Han=hanhvalpe, Gl-T=voksne tæver) og dato.

18 Faglig Årsberetning 2014

Redekassearealet påvirker minks brug af redekassen

Procent af observationer

100 80 60

Tæve_H3

40

Tæve_H4 Han_H5

20

Tæve_H5

0 0108

2708

1009

1309

2409

2709

1510

2910

Dato Figur 2. Brug af redekasse i procent af observationer fordelt på hold (H3, H4 og H5) og køn (Tæve = tævehvalp, han = hanhvalp) og dato.

Procent af observationer

Redekassearealet påvirkede ikke den uspecifikke aktivitet hos voksne tæver og hanhvalpe (Hold 1 og 2 (P=0,99; figur 3)) eller hos fire tævehvalpe (Hold 3 og 4 (P=0,11; figur 4)). Tævehvalpe var mere

uspecifikt aktive end hanhvalpe (Hold 5 (P<0,0001) og hanhvalpe var mere uspecifikt aktive end voksne tæver (Hold 1 og 2 (P<0,005).

50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0

Han_H1 Gl-T_H1 Han_H2 GL-T_H2 0108

2708

1009

1309

2409

2709

1510

2910

Dato

Procent af observationer

Figur 3. Uspecifik aktivitet i buret fordelt på hold (H1, H2), køn (HAN=hanhvalpe, Gl-T=voksen tæver) og dato.

45 40 35 30 25 20 15 10 5 0

Tæve_H3 Tæve_H4 Han_H5 Tæve_H5 0108

2708

1009

1309

2409

2709

1510

2910

Dato Figur 4. Uspecifik aktivitet hos hvalpe fordelt på hold (3, 4, 5) og køn (Han=Hanhvalp, Tæve=Tævehvalp) og dato.

19 Faglig Årsberetning 2014

Steffen W. Hansen, Birthe M. Damgaard og Steen H. Møller

Redekassearealet påvirkede ikke minkenes brug af bunden af buret (figur 5), men tævehvalpe med adgang til lille redekasse (Hold 4) opholdte sig mere i topburet (P<0,01) end tæver med adgang til stor redekasse (Hold 3). Mink i hold 5 havde som de eneste adgang til hylde og hvilede mere alene end mink i de andre grupper. Mink med adgang til små redekasser lå mere sammen ude i buret end mink med adgang til store redekasser (Hold 1 og 2: P<0,005; Hold 3 og 4: P<0,0001).

Forekomsten af leg, bid i tråd og stereotypi var meget lav og tillod ikke en statistisk beregning af forskel mellem hold, figur 6.

Arealet af redekassen påvirkede ikke forekomsten af bidmærker (Hold 1 mod 2: P=0,53; Hold 3 mod 4: P=0,10), men forekomsten af bidmærker i hold 1, 2, 3 og 4 var signifikant højere end for mink holdt parvis (han+tæve) i hold 5, figur 7.

60 50 Hold 1

40

Hold 2 30

Hold 3 Hold 4

20

Hold 5 10 0 Alene

sammen

Bunden

topbur

hylde

Figur 5. Minkenes procentvise placering i buret fordelt på hold (1, 2, 3, 4 og 5).

6 5 4

Hold 1 Hold 2

3

Hold 3 2

Hold 4 Hold 5

1 0 Leg

Bid_i_tråd

Stereotypi

Figur 6. Den procentvise forekomst af adfærdselementerne leg, bid i tråd og stereotypi, fordelt på hold (1, 2, 3, 4 og 5).

20 Faglig Årsberetning 2014

Redekassearealet påvirker minks brug af redekassen

Score af bidmærker

25 20 15

Nakkebid Kropsbid

10

Halebid 5

Bidtotalt

0 1

2

3

4

5

Hold Figur 7. Den gennemsnitlige score af bidmærker i nakke, krop, hale og totalt fordelt på hold.

Diskussion Unge mink benyttede en redekasse med stort bundareal mere end en redekasse med lille bundareal. Mink med adgang til små redekasser lå mere sammen ude i buret end mink med store redekasser. Vi accepterer derfor vores hypotese om, at mink er mere i redekassen, når arealet i redekassen er stort, end når arealet er lille, selvom rumfanget var det samme.

Resultaterne viser desuden, at mink vælger at ligge sammen, og at de foretrækker at ligge sammen i redekassen. Da volumen i redekasserne var ens, viser resultatet specifikt, at redekassens bundareal har større betydning for minken end redekassens volumen.

Den uspecifikke aktivitet i buret var ikke påvirket af redekassens bundareal. Vi kunne heller ikke påvise adfærdsmæssige forskelle i leg, som er en positiv velfærdsindikator, eller i ”bid i trådnet” eller stereotypi som er indikation på negativ velfærd, primært fordi disse adfærdsformer sjældent blev registreret under observationerne. Hvis denne lave forekomst skulle undersøges nærmere, ville brug af video være en bedre metode end de anvendte scanninger til at kvantificere adfærdsformer som forekommer sjældent eller forekommer med relativ kort varighed.

Redekassearealet påvirkede ikke forekomsten af bidmærker, hvilket indikerer, at brug af redekassen er uafhængig af de sociale interaktioner, der involvere bid.

Det lille redekasseareal reducerede minkens brug af redekassen, men arealet havde ingen effekter på minkens øvrige adfærd. Det er således ikke muligt at konkludere, om den reducerede brug af lille redekasseareal havde andre konsekvenser for minkens velfærd.

Anerkendelse Dette studie var finansieret af Kopenhagen Fur, Pelsdyrafgiftsfonden samt Aarhus Universitet.

Referencer Haagensen, A.M.J, og Jeppesen, L. 2007. Redebrug og aggression hos mink i tre forskellige bursystemer.

Pelsdyrerhvervets Forsøgs-og ForskningsCenter, Faglig Årsberetning 2006, p 21-28.

Hagn, A.K. 2009. An ethological study on mink (neovision vison) use of open water systems. Doctorate Thesis from The Ludwig_Maximillians University Munich, Germany. p 85.

21 Faglig Årsberetning 2014

Steffen W. Hansen, Birthe M. Damgaard og Steen H. Møller

Hansen, S.W. 1988. Effect of variable cage size and lack of admission to nest box on the behaviour, physiology, and production of mink kits. 4th Int. Sci. Congr.

In fur Anim. Prod. Toronto, Canada, p153-163.

Hansen,S.W., Hansen, B.K. and Berg, P. 1994. The effect of cage environment and ad libitum feeding on the circadian rhythm, behaviour and feed intake of farm mink. Acta Agriculturæ Scandinavica, 44, p 120-127.

Hansen, S.W. 1998.

The cage environment of the farm mink – Significance to welfare, Scientifur, vol 22, no.3, 179-185.

Møller, S.H. 1990. The need for nest boxes and drop-in bottoms in the whelping period of female mink. Scientifur 14, 2, pp. 95-100.

22 Faglig Årsberetning 2014

Evaluering af genomisk selektion i mink ved brug af simuleringer Kristian Meier, Anders Christian Sørensen, Janne Pia Thirstrup & Mogens Sandø Lund Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet E-mail: achristian.sorensen@mbg.au.dk Sammendrag Formålet med dette studie var at evaluere genomisk selektion i mink ved brug af stokastiske simuleringer. Simuleringerne af avlsplaner viser, at genomisk selektion kan øge den økonomiske avlsfremgang sammenlignet med traditionel avlsværdivurdering. Den økonomiske avlsfremgang varierer afhængigt af genotypningsstrategi samt sikkerheden. Men selv ved lav sikkerhed og genotypning af de 10 % bedste hanner opnås en større økonomisk avlsfremgang sammenlignet med traditionel avlsværdivurdering. Simuleringerne viser ligeledes at genomisk selektion især øger avlsfremgangen for vanskelige egenskaber såsom kuldstørrelse og pelskvalitet sammenlignet med traditionel avlsværdivurdering. Endeligt viser simuleringerne, at der kan opnås større avlsfremgang ved at benytte en model i avlsværdivurderingen, der tager højde for de genetiske sammenhænge mellem egenskaber sammenlignet med traditionel avlsværdivurdering, hvor der benyttes en enkeltegenskabsmodel.

Meier, K., Sørensen, A.C., Thirstrup, J.P & Lund, M.S. 2015. Evaluering af genomisk selektion i mink ved brug af simuleringer. Faglig årsberetning 2014, 23-28. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract The aim of this study was to evaluate the use of genomic selection in mink breeding with stochastic simulations. Our simulation results show that using genomic selection will improve total economic gain compared to traditional breeding value estimation. Total economic gain varies depending on the accuracy and genotyping strategy, but even at low accuracy and genotyping only the 10% best males, total economic gain is increased compared to traditional breeding value estimation. Simulations suggest that using genomic selection will increase genetic gain, especially for difficult traits such as litter size and pelt quality compared to traditional breeding value estimation. Finally, our simulations suggest that higher genetic gain is obtained by using a model in breeding value estimation that takes genetic correlations between traits into account compared to traditional breeding value estimation, where a single trait model is used.

Meier, K., Sørensen, A.C., Thirstrup, J.P & Lund, M.S. 2015. Evaluation of genomic selection in mink with the use of stochastic simulations. Annual report 2014, 23-28. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark, Keywords: Genomic selection, breeding schemes, breeding value estimation, stochastic simulation.

Indledning/baggrund I Danmark er avlsstrukturen på mink decentral, hvilket vil sige at avlsarbejdet foregår på de enkelte farme, oftest med individuelle avlsmål. Det er muligt for de enkelte avlere at foretage en avlsværdivurdering. Denne avlsværdivurdering er baseret på en enkeltegenskabsmodel. Egenskaberne, der indgår i avlsmålet, varierer i kompleksitet, og avlsfremgangen varierer derfor for de enkelte egenskaber. Der er opnået en betydelig avlsfremgang for vækst. Dette er et eksempel på en mindre kompleks egenskab, der kan måles på de dyr, man udvælger iblandt, og samtidig har en stor

arvelig komponent.

For andre egenskaber, som kuldstørrelse og skindkvalitet, er situationen lige omvendt.

Disse egenskaber kan ikke måles på de dyr man vælger iblandt, kuldstørrelse har en lav arvelig komponent og begge egenskaber har samtidig en ugunstig sammenhæng med vægt. Af disse grunde er det vanskeligt at opnå en betydelig avlsfremgang for disse egenskaber.

En måde at opnå større avlsfremgang for vanskelige egenskaber er at benytte genomisk selektion. Ved genomisk selektion benyttes DNA information, som 23

Faglig Årsberetning 2014

Kristian Meier, Anders Christian Sørensen, Janne Pia Thirstrup & Mogens Sandø Lund

sammenholdes med målinger for relevante egenskaber for en række referencedyr, hvorved man finder sammenhæng mellem DNA variation og variation i egenskaberne. Herefter kan man bruge denne sammenhæng til, ud fra DNA analyser af avlskandidaterne, at finde de avlsdyr man skal bruge. Dvs. at man kan vælge de bedste udelukkende ud fra en DNA analyse, uden at man skal vente på, at egenskaberne kan blive målt.

Effekten af genomisk selektion vil afhænge af, hvor stor sikkerhed man får på avlsværdivurderingen med DNA analyser, samt hvor mange dyr man vælger at lave DNA analyser på.

Evalueringen af genomisk selektion involverer flere trin: 1) Er genomisk selektion anvendelig i mink?

2) Hvor høj sikkerhed er der på genomisk selektion i mink?

3) Hvad er den optimale genotypningsog fænotypningsstrategi i mink? (se f.eks.

Henryon et al. 2012) 4) Hvordan skal infrastrukturen i erhvervet være, for at flest mulige kan drage nytte af genomisk selektion (Henryon et al. 2014)?

Formålet med denne undersøgelse er at vurdere, om man kan øge avlsfremgangen for en række egenskaber i minkavl ved brug af genomisk selektion.

Ved brug af stokastiske simuleringer har vi sammenlignet forskellige scenarier af genomisk selektion med traditionel avlsværdivurdering baseret på en enkeltegenskabsmodel. Endeligt har vi sammenlignet avlsværdivurdering ved brug af en enkeltegenskabsmodel i forhold til en fleregenskabsmodel for at vurdere, hvad betydningen er af at benytte en model, der tager højde for genetiske sammenhænge mellem egenskaberne, der indgår i avlsmålet.

Materiale og metoder Vi simulerede et traditionelt avlsprogram med 240 avlshanner og 1200 avlstæver.

40 % af tæverne var 2. års tæver. Hver han blev tilfældigt parret med 5 tæver og hver tæve fik 5 hvalpe, hvilket resulterede i 6000 hvalpe hvert år med en kønsratio på 50 %. Der var tilfældig dødelighed i bestanden på 10 % pr. år.

Seks egenskaber blev inkluderet i avlsprogrammet: kuldstørrelse (h2=0.09) (Thirstrup 2014), vægt (h2=0.57) (Thirstrup et al. 2014), pelskvalitet på levende dyr (h2=0.37) (Thirstrup et al.

2014), fødselsrate (h2=0.03) (Koivula et al.

2011), skindkvalitet (h2=0.43) (Thirstrup et al. 2014) og fodereffektivitet (h2=0.30) (Sørensen 2002).

Da informationen stammer fra forskellige studier er visse genetiske sammenhænge ukendte og derfor antagede. For at opsætte et avlsmål blev den økonomiske værdi for hver egenskab estimeret ud fra NJF prisanalyser (Clausen 2013) samt Excel arket “farvetype sammensætning” (Clausen ikke publiceret). Vi benyttede stokastiske simuleringer til at estimere avlsfremgang ved brug af genomisk selektion. Programmet ADAM (Pedersen et al. 2009) blev benyttet til at simulere de forskellige scenarier og avlsværdivurdering blev foretaget med programmet DMU (Madsen et al. 2006).

Vi har opsat en række forskellige scenarier for at vurdere genomisk selektion i mink. Disse er baseret på 1) sikkerheden af genomisk selektion samt 2) antal DNA analyser. Det er endnu ukendt, hvor stor sikkerhed man kan opnå med genomisk selektion i mink og derfor har vi foretaget analyser for lav, medium og høj sikkerhed. For hvert af disse scenarier har vi evalueret betydningen af antallet af DNA analyser (tabel 1).

Disse scenarier blev sammenlignet med traditionel avlsværdivurdering baseret på en enkeltegenskabsmodel.

24 Faglig Årsberetning 2014

Evaluering af genomisk selektion i mink ved brug af simuleringer

Endelig blev der foretaget simuleringer, hvor avlsværdivurderingen udføres med en fleregenskabsmodel for at vurdere betydningen af brugen af de genetiske korrelationer, der findes mellem egenskaberne.

Tabel 1. Oversigt over de forskellige scenarier for antallet af DNA analyser ved genomisk selektion. % bedste hanhvalpe er udvalgt ved indeks.

Antal DNA analyser Selektionskandidater Alle hvalpe Alle hanhvalpe Bedste 50 % hanhvalpe Bedste 25 % hanhvalpe Bedste 10 % hanhvalpe

Antal 6000 3000 1500 750 300

Resultater Simulering af genomisk selektion i mink viser, at denne avlsmetode medfører en større økonomisk avlsfremgang sammenlignet med traditionel avlsværdivurdering

(tabel 2). Denne økonomiske fremgang afhænger af antallet af DNA analyser samt sikkerheden. Ved en høj sikkerhed og DNA analyser af alle selektionskandidater, opnås der næsten en fordobling af den økonomiske avlsfremgang sammenlignet med traditionel avlsværdivurdering. Selv ved få DNA analyser og lav sikkerhed opnås en større økonomisk avlsfremgang sammenlignet med traditionel avlsværdivurdering.

Sammenlignes traditionel avlsværdivurdering, baseret på en enkeltegenskabsmodel, med avlsværdivurdering, der benytter en fleregenskabsmodel, der tager højde for de genetiske sammenhænge mellem egenskaberne kan man se, at den økonomiske avlsfremgang kan øges med 25 %.

Tabel 2. Total økonomisk avlsfremgang pr. tæve pr. år for forskellige scenarier af genomisk selektion samt traditionel avl.

Total økonomisk avlsfremgang dkr pr. tæve pr. år Genomisk selektion DNA analyser Alle hvalpe Alle hanhvalpe Høj 50 % bedste hanhvalpe 25 % bedste hanhvalpe 10 % bedste hanhvalpe Alle hvalpe Alle hanhvalpe Medium 50 % bedste hanhvalpe 25 % bedste hanhvalpe 10 % bedste hanhvalpe Alle hvalpe Alle hanhvalpe Lav 50 % bedste hanhvalpe 25 % bedste hanhvalpe 10 % bedste hanhvalpe Fleregenskabsmodel Traditionel avlsværdivurdering (enkeltegenskabsmodel)

Sikkerhed

97 86 85 80 71 75 69 70 67 63 60 59 57 57 57 66 53

Vurdering af bidraget fra de enkelte egenskaber til den totale økonomiske fremgang viser, at for traditionel avl er der en lille fremgang for kuldstørrelse, ingen avlsfremgang for fødselsrate, men at

pelskvaliteten er faldende. Dette skyldes, at der er en ugunstig genetisk sammenhæng mellem pelskvalitet og vægt. Ved brug af genomisk selektion øges kuldstørrelsen, fødselsraten samt skind25

Faglig Årsberetning 2014

Kristian Meier, Anders Christian Sørensen, Janne Pia Thirstrup & Mogens Sandø Lund

kvaliteten sammenlignet med traditionel avlsværdivurdering. Jo større sikkerhed, og jo flere DNA analyser, der foretages, desto større er avlsfremgangen for disse egenskaber (Tabel 3).

gangen fra vægt og foder-effektivitet til de vanskelige egenskaber, så der faktisk kan opnås gunstig avlsfremgang for samtlige egenskaber i avlsmålet til trods for de ugunstige genetiske sammenhænge.

Ved at benytte en fleregenskabsmodel opnås også en forskydning af avlsfrem-

Fødselsrate

Skindkvalitet

Total økonomisk fremgang

Vægt

Fodereffektivitet

Kuldstørrelse Genomisk selektion Sikkerhed DNA analyser Alle hvalpe Alle Hanhvalpe Høj 50 % bedste Hanhvalpe 25 % bedste Hanhvalpe 10 % bedste Hanhvalpe Alle hvalpe All Hanhvalpe Medium 50 % bedste Hanhvalpe 25 % bedste Hanhvalpe 10 % bedste Hanhvalpe Alle hvalpe Alle Hanhvalpe Lav 50 % bedste Hanhvalpe 25 % bedste Hanhvalpe 10 % bedste Hanhvalpe Fleregenskabsmodel Traditionel avlsværdivurdering (enkeltegenskabsmodel)

Pelskvalitet levende dyr

Tabel 3. Bidrag (%) fra de 6 egenskaber til den totale økonomiske avlsfremgang for forskellige scenarier af genomisk selektion samt traditionel avl.

42 36 35 31 25 29 25 25 24 17 12 11 10 12 10

19 26 26 31 37 33 38 38 40 45 51 52 54 53 54

0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

19 16 16 15 12 13 11 11 9 9 7 7 4 4 4

0 -2 -2 -3 -5 -3 -5 -5 -6 -7 -8 -8 -9 -9 -9

20 24 24 27 30 28 31 31 32 35 39 39 41 41 41

32

18

0

10

8

31

100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

4

59

0

2

-10

45

100

Diskussion Ved at benytte stokastiske simuleringer er første skridt taget for at vurdere brugen af genomisk selektion i mink.

Simuleringerne indikerer, at man kan øge den totale økonomiske avlsfremgang samt avlsfremgangen for vanskelige egenskaber afhængig af sikkerhed og genotypningsstrategi. Ligeledes viser simuleringerne, at det vil være en fordel

at benytte en model, der tager højde for de genetiske sammenhænge, i stedet for den nuværende avlsværdivurdering.

For traditionel avlsværdivurdering, baseret på en enkeltegenskabsmodel, indikerer simuleringerne, at den økonomiske avlsfremgang skyldes avlsfremgang for vægt og fodereffektivitet.

Kuldstørrelse og fødselsrate forbliver

26 Faglig Årsberetning 2014

Evaluering af genomisk selektion i mink ved brug af simuleringer

forholdsvis uændret, mens pelskvaliteten forringes. Disse resultater forklares ved de relative høje arvbarheder for vægt og fodereffektivitet, at de har en positiv genetisk sammenhæng samt at det er to egenskaber som kan måles på selektionskandidaterne. Dvs. at det er to egenskaber, som er nemme at avle for.

For kuldstørrelse og fødselsrate er arvbarheden lav, der er ingen registreringer for selektionskandidaterne og de har en negativ sammenhæng med vægt. Skindkvalitet har en høj arvbarhed, men registreres efter udvælgelse, hvilket vil sige, at der ikke er registreringer på selektionskandidaterne.

Blandt de genotypningsstrategier, der er benyttet er det klart, at der opnås lille ekstra avlsfremgang ved at genotype alle hanner sammenlignet med at genotype de 50% bedste hanner. Ligeledes er der en stor reduktion i den totale økonomiske gevinst hvis det kun er de 10% bedste hanner der genotypes. Disse resultater indikerer derfor, at det vil være nyttigt at benytte en genotypningsstrategí for at maksimere alvsfremgangen og samtidigt minimere genotypningsudgifter. Det er derfor nødvendigt at sammenligne forskellige strategier, økonomisk gevinst, samt genotypningsudgifter for at identificere den optimale strategi.

Ved brug af genomisk selektion indikerer simuleringerne, at avlsfremgangen vil øges for kuldstørrelse, fødselsrate samt skindkvalitet sammenlignet med traditionel avlsværdivurdering. Dvs. at brugen af genomisk selektion vil forbedre avlen for disse vanskelige egenskaber i minkavlen.

Det er i dag muligt at foretage avlsværdivurdering for minkavlere. I avlsværdivurderingen benyttes en enkeltegenskabsmodel. Det er dog også muligt at foretage avlsværdivurderinger, hvor der benyttes en fleregenskabsmodel, hvor de genetiske sammenhænge mellem egenskaberne tages i betragtning. Simulering og sammenligning af avlsværdivurdering baseret på de to modeller viser, at der opnås en betydeligt større avlsfremgang, når der tages højde for sammenhængene mellem de egenskaber der indgår i avlsmålet og at denne ekstra fremgang hovedsageligt kommer fra større avlsfremgang i de vanskelige egenskaber. Anvendelsen af en fleregenskabsmodel betyder, at selektionskandidaterne får yderligere information for de vanskelige egenskaber, idet vægten kan sige noget om kandidatens genetiske potentiale for skindkvalitet og kuldstørrelse. Brugen af fleregenskabsmodeller i minkavlen bør fremmes, da det er en indsats med en stor gevinst i forhold til den økonomiske indsats, der kræves.

Hvor effektivt genomisk selektion er, afhænger af sikkerheden. Jo større sikkerhed, jo større total økonomisk avlsfremgang. Sikkerheden afhænger af koblingsuligevægt mellem markørerne og generne, der koder for de kvantitative egenskaber af interesse, antallet af markører, der analyseres, samt størrelsen på reference populationen.

(Goddard et al. 2009). Sammenlignet med andre husdyrsarter har mink ikke været domesticeret i mange generationer og derfor er det forventet at den effektive populationsstørrelse er stor, hvilket potentielt vil betyde lavere sikkerheder.

Men selv i simuleringer af genomisk selektion, hvor der er benyttet en lav sikkerhed, øges avlsfremgangen for de enkelte egenskaber samt den totale økonomiske avlsfremgang sammenlignet med traditionel avlsværdivurdering.

Simuleringerne viser også at genotypningsstrategien påvirker effektiviteten af genomisk selektion.

Konklusion Simulering af genomisk selektion viser, at denne avlsmetode kan øge den totale økonomiske avlsfremgang sammenlignet med traditionel avlsværdivurdering. Den 27

Faglig Årsberetning 2014

Kristian Meier, Anders Christian Sørensen, Janne Pia Thirstrup & Mogens Sandø Lund

totale økonomiske avlsfremgang varierer afhængigt af sikkerheden samt antallet af DNA analyser. Selv ved lav sikkerhed og få DNA analyser opnås der en højere avlsfremgang sammenlignet med traditionel avlsværdivurdering. Resultaterne viser ligeledes, at det er muligt at opnå avlsfremgang for vanskelige egenskaber som det ikke har været muligt at forbedre betydeligt ved brug af traditionel avlsværdivurdering. Endeligt indikerer simuleringerne, at avlsværdivurdering, som benytter en model som tager de genetiske korrelationer mellem egenskaber i betragtning, vil forbedre den totale økonomiske avlsfremgang samt avlsfremgangen for vanskelige egenskaber i minkavlen sammenlignet med den nuværende avlsværdivurdering som er baseret på en enkeltegenskabsmodel.

Det kan med rimelighed forventes at anvendelsen af fleregenskabsmodeller og genomisk selektion tilsammen kan forbedre effektiviteten i minkavlen betydeligt.

Henryon, M., Berg, P. & Sørensen, A.C. 2014. Invited review: Animal-breeding schemes using genomic information need breeding plans designed to maximise long-term genetic gains. Livestock Science, 166, 38–47.

Referencer Clausen, J. NJF Prisanalyser 2013.

Sørensen, K. 2002. Selection for feed efficiency in mink (Muestela vison). PhD thesis.

Goddard, M.E. & Hayes, B.J. 2009.

Mapping genes for complex traits in domestic animals and their use in breeding programmes. Nature Reviews Genetics, 10, 381-391.

Henryon, M., Berg, P., Ostersen, T., Nielsen, B. & Sørensen, A.C. 2012. Most of the benefits from genomic selection can be realized by genotyping a small proportion of available selection candidates. Journal of Animal Science, 90, 4681-4689.

Koivula, M., Mantysaari, E.A. & Stranden, I. 2011. New breeding value evaluation of fertility traits in Finnish mink. Acta Agriculturae Scandinavica Section AAnimal Science, 61, 1-6.

Madsen, O., Sørensen, P., Su, G., Damgaard, H., Thomsen, H. & Lagerkvist, G. 2006 DMU-A package for analyzing multivariate mixed models. WCGALP, Belo, Horizonte, Brazil, 27-11.

Pedersen, L.D., Sørensen, A.C., Henryon, M., Ansari-Mahyari, S. & Berg, P. 2009. ADAM: A computer program to simulate selective breeding schemes for animals. Livestock Science, 121, 343344.

Thirstrup, J. 2014. Litter size, fur quality and genetic analysis of American mink.

PhD Thesis.

Thirstrup. J., Meier, K., Jensen, J., Sørensen, A.C. & Lund, M.S. 2014.

Genetic and phenotypic correlations between fur quality traits and size evaluated on live animals and skin. NJF seminar 482, Annual Autuum meeting in Fur research, Grenå Denmark.

28 Faglig Årsberetning 2014

Huldstyring af hanner og tæver gennem vinteren giver bedre avlsresultat Bente Krogh Hansen & Maria Blæsbjerg-Obitsø Kopenhagen Fur, Kopenhagen Consulting, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N Korresponderende forfatter: BKH@kopenhagenfur.com Sammendrag Tidligere undersøgelser har vist at minkens huld fra december til april har betydning for reproduktionsresultatet. Rådgivere i farmmanagement har gennemført månedlig kontrol af avlsdyrenes huld, og samtidig justering af fodringsstrategi i forhold til anbefalingerne, på 13 danske minkfarme gennem vinteren og det tidlige forår i 2012/13. Målet var primært at afprøve forskellige metoder til at give et billede af den procentuelle fordeling af huldet hos avlsdyrene, sekundært at se om reproduktionsresultatet blev forbedret, hvis den aktuelle huldfordeling var tæt på den anbefalede. Forbedringer målt som ændringer i forhold til det foregående år, blev fundet på de fleste farme, både i form af lavere goldprocent og højere kuldstørrelse.

Hansen, B.K. & Blæsbjerg-Obitsø, M. 2015. Huldstyring af hanner og tæver gennem vinteren giver bedre avlsresultat. Faglig Årsberetning 2014, 29-36. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract Earlier research has shown that the body condition of animals in the period from December to April has an effect on reproduction. Advisors in management did a systematic monthly control of the body condition of breeding animals on 13 Danish mink farms during winter and early spring in 2012-2013, and each time adjusting the feeding strategy according to the recommendations.

The aim was to try different methods to get a representative picture of the overall body condition of the breeding stock, furthermore to see if keeping animals close to the recommended body condition also improved breeding results compared to the previous year.

Positive differences from previous year were seen on most farms as lower percentage of barren females and higher litter size.

Hansen, B. K. & Blæsbjerg-Obitsø, M. 2015. Body condition as a tool to improve reproduction results in mink production. Annual Report 2014, 29-36. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: barren percentage, grading tool, fur animals, litter size

Indledning Tidligere undersøgelser har vist at avlsdyrenes huld og huldudvikling fra december til februar har en betydning for reproduktionsresultatet. Minktæver med høj vægt i oktober uden huldstyring inden efterfølgende reproduktionsperiode føder færre hvalpe og har færre hvalpe, der overlever dieperioden (Hansen et al.

2010). Korrekt huldstyring af tæverne gennem vinterperioden (Bækgaard et al.

2008), sammen med korrekt flushing, der omfatter en moderat reduceret fodertildeling i maksimalt en uge kombineret med fodring efter ædelyst 3 til 5 dage før parring (Tauson et al. 1988), resulterede i et øget antal levende fødte hvalpe. Hos hanner reduceres goldprocenten ved at styre hannernes huld fra december til

marts (Sønderup og Clausen 1997, 2002, Sønderup 2002, Hansen et al. 2012).

Huldstyring er derfor et vigtigt redskab i forbedringen af reproduktionsresultatet. I 2002 blev der udarbejdet en huldskala til at beskrive minks fedningsgrad (Rouwinen-Watt & Amstrong 2002).

Denne anbefaling har været udgangspunktet i de undersøgelser, der er nævnt herunder.

Med det formål at give avleren et illustrativt redskab at styre huldudviklingen efter, har Kopenhagen Rådgivning udarbejdet en anbefaling af huldudvikling for hhv. hanner og tæver i form af tekst og billeder, - hannerne fra december til parring (Hansen et al. 2012, Sønderup et al. 2012) og tæverne fra 29

Faglig Årsberetning 2014

Bente Krogh Hansen & Maria Blæsbjerg-Obitsø

december til april (Sønderup et al.2007, Sønderup et al. 2012). Huldskalaen er vist i figur 1. Anbefalingen er vist i figur 2.

Det anbefalede huld for en han følger mønsteret 3-2-2-3 fra december til marts (Hansen et al. 2012). Dog på den måde at hannerne skal stige fra huld 2 til huld 3 i løbet af februar, så de har energi til at gennemføre parringerne. Det vigtigt at hannerne inden marts får fyldt energidepoterne op, men at de fortsat er aktive; ergo de må ikke blive for fede, men heller ikke være tynde. Det anbefalede huld for tæver er huld 3 i december, reduceres mod huld 2 i slutningen af januar/begyndelsen af februar, for derefter at følge månedens nummer, 2-3-4, fra februar til april (Bækgaard et al. 2008).

Da huld er bedømt subjektivt, har avlerne brug for erfaring i at lave huldvurdering og især at trække grænsen mellem de forskellige kategorier (Rouvinen-Watt and

Armstrong 2002). Flere farme havde særligt fokus på huldvurdering og på at tilpasse fodertildelingen for at opnå det anbefalede huld gennem vinteren og tidlige forår 2012/13. Som rådgiver i management, fandt vi, at der var et behov for at udvikle en let og praktisk procedure til at få et overblik over dyrenes huld på farmen. Huldfordelingen var udgangspunktet for det råd vi gav farmerne, hvordan fodringen skulle tilpasses, så dyrene fik den rette udvikling.

I denne artikel viser vi, hvordan vi illustrerede huldkategorier overfor farmerne og hvordan vi fik et overblik over huldfordelingen under farmforhold.

Ved at sammenligne årets reproduktionsresultater med resultaterne fra forrige år, vurderede vi, om konstant fokus på huld kan forbedre reproduktionsresultaterne på konventionelle farme.

Figur 1. Huldskala fra 1 til 5, hvor 5 er den fedeste

30 Faglig Årsberetning 2014

Huldstyring af hanner og tæver gennem vinteren giver bedre avlsresultat

Figur 2: Det anbefalede huld hanner (øverst) og tæver (nederst) gennem vinterperioden

Materiale og metode Tretten danske farme havde henvendt sig til Kopenhagen Rådgivning for at få ekstra rådgivning gennem vinteren og det tidlige forår 2012-2013. Nogle avlere havde haft fokus på huld gennem en årrække, medens andre havde ikke tidligere gjort så meget ud af huldstyringen. Avlerne blev besøgt fra 3 til 5 gange i perioden fra december til april. Datoerne for besøgene ses i tabel 1. De første 6 farme havde avlsprogram og talte hvalpene to gange, medens avler 7 til 13 ikke havde avlsprogram og talte hvalpene én gang. Farvetypen var primært brune mink. Ved besøget på farmen blev avlsdyrene huldvurderet af råd-giveren ud fra 5-trins skalaen (Figur 1).

streg for hvert dyr med det aktuelle huld.

Kun dyr der kom ud af redekassen blev bedømt.

De indsamlede data repræsenterer derfor en stikprøve af dyr af den pågældende farvetype på farmen.

Tabel 1. Dato for besøg

Farm 1 a) 2 a) 3 a) 4 a) 5 6 7 8 a) 9 a) 10 11 12 13 a)

Fra januar og frem blev huldfordelingen skrevet ned ved hvert besøg. Metoden til at få et overblik af farmens huldfordeling var at vurdere ca. 100 tæver og 50 hanner i hver farvetype. Der blev sat en

Dec 5

6

Jan 16

4

31 14 8 15 15 17 17

3 6

16 14

18

Feb 21 6 6

Mar

11 6 7 7 7 19 11 4 11

11 11 13 12 11 7 7 7 18 12 13 12

Apr

25 29

25

Farme med fokus på huldstyring i flere år.

Farme, der bruger avlsprogram

Huldet og huldvurderingen blev diskuteret med avleren, -både dyr, der var typiske for de forskellige kategorier og dyr, der 31

Faglig Årsberetning 2014

Bente Krogh Hansen & Maria Blæsbjerg-Obitsø

var grænsetilfælde mellem to kategorier, blev diskuteret. Figur 3 viser et huldskema udfyldt ved et besøg på en farm i januar.

Efter vurderingen blev antal dyr i de enkelte huldkategorier talt sammen og en procentfordeling beregnet pr køn og pr farvetype. Resultatet blev diskuteret med avleren og fremtidige tiltag for at opnå det anbefalede huld blev planlagt. En rapport af huldvurderingen og de fremtidige tiltag blev afleveret til avleren ved besøget.

Information om fodring og management procedurer på farmen, sammen med temperatur og vindforhold, var baseret på avlerens egne oplysninger.

Hvis avleren brugte et avlsprogram, blev reproduktionsresultater fra 2013 og 2012 hentet derfra. Hvis avleren ikke brugte avlsprogram, var resultaterne baseret på avlerens egen information.

Reproduktionsresultaterne og erfaringerne med huldudviklingen i 20122013 blev diskuteret med avleren. Ud fra reproduktionsresultaterne og avlerens indtryk af perioden 2012-2013 blev der planlagt en strategi for vinteren 20132014. Ud over farmbesøgene havde nogle avlere ofte kontakt til rådgiveren via telefon.

Figur 3. Huldskema med 5 huld katagorier

Resultater Skemaer med huldfordeling ved forskellige besøg på samme farm er vist i figur 4. Huldudviklingen hos hhv. hanner og tæver i brune mink ses fra 5. december til 21. februar.

Figur 4. Huldfordeling d. 5 december, 16 januar og 21 februar hos brune minkhanner og tæver på samme farm.

32 Faglig Årsberetning 2014

Huldstyring af hanner og tæver gennem vinteren giver bedre avlsresultat

Hvordan avlerne fulgte det anbefalede huld er vist i tabel 2. Avlerne søgte at nå det anbefalede huld ved at tilpasse fodertildelingen, mens der samtidigt blev taget hensyn til det lokale vejrlig. Når man

anvender en subjektiv skala, er det meget svært at ramme den præcis samme kategori for alle dyr. Nogle få dyr vil ramme huldkarakteren på begge sider af den anbefalede.

Tabel 2. Procent dyr med det anbefalede huld på forskellige observationstidspunkter –brune mink farvetype.

Anbefalet huld Farm 1 a) 2 a) 3 a) 4 a) 5 6 7 8 a) 9 a) 10 11 12 13 a)

Jan 2 64 99 36 74 80 80 75 44 58 72

Hanner Feb 2 17 50 45 56 62 57 40 75 70 63 67 68

Mar

Ultimo -Jan

Tæver Feb

3

3 mod 2 52 46 63 70 40 68 75 36 74 70

2 30 54 82 59 85 48 49 75 60 69 60 60

82 86 79 73 81 50 50 80 78 55 80 80

Mar 3 86 62 76 64 66 80 50 50 73 50 80 80

Farme med fokus på huldstyring gennem flere år Farme, der anvender avlsprogram

I januar havde hovedparten af avlerne hannerne i huld 2. Én farm besøgt d. 31. januar havde næste 100 % af avlshannerne i huld 2. To avlere havde mindre end halvdelen af hannerne i huld 2. Variationen mellem avlere var større hos tæverne; hovedparten af tæverne var på vej ned i huld, men ikke mere end der var plads til at klare temperaturudsving. I februar var der større variation hos hannerne mellem farmene. Hovedparten af avlerne havde tæverne i huld 2. I marts var både hanner og tæver i det anbefalede huld 3 på de fleste farme.

Udfordringen i 2013 var at få tæverne til at optage nok foder i implantationsperioden. Temperaturen i marts var den laveste siden 1987 med en gennemsnits temperatur på -0.8◦C, svarende til 2.9 grader mindre end normalt.

I implantationsperioden, som varer ca. 14 dage fra forårsjævndøgn (d. 21 marts) og frem, var temperaturen i 2013 under nul, hvilket er koldt i Danmark for dette tidspunkt. Hovedparten af avlerne

lykkedes at give tilstrækkeligt foder til at opveje den ekstra energi, at dyrene skulle bruge for at holde varmen. Desuden lykkedes det dem at give yderligere foder så flest mulige befrugtede æg kunne implanteres. Det var svært for dyrene at nå at æde foderet inden det frøs, så avlerne skulle enten fodre ad flere omgange, trykke foderet ned gennem nettet eller smide frossent foder ind til dyrene.

Betydningen af at have fokus på huldstyring gennem vinteren blev vurderet ud fra forskellen mellem reproduktionsresultaterne fra brune mink i indeværende år og data fra forrige år.

Resultaterne er præsenteret i tabel 3 og 4. Brugte avleren avlsprogram er differencen vist både for første og anden tælling. Hvis ikke der er anvendt avlsprogram er ændringen, i forhold til forrige år, baseret på information fra avleren. Her var kuldstørrelse ofte talt efter hvalpenes første leveuge.

33 Faglig Årsberetning 2014

Tabel 3. Farme med avlsprogram. Antal avlstæver i brun farvetype, goldprocent, kuldstørrelse og ændring i forhold til forrige år

Farm

1 a) 4 a) 5 a) 3 6 a) 2 a)

Antal brune tæver Parret Frugtbar 2012 2013 2012 2013 1193 957 1084 864 379 429 363 1425 1246 1360 1179 1970 2184 1778 2005 639 900 515 802 884 949 715 797

Gold % 2012 9 8 5 10 19 19

2013 10 8 5 8 11 16

Hvalpe per parret tæve 2012 2013 1.tælling 2.tælling 1.tælling 2.tælling 6,33 5,34 5,9 5,07 6,95 6,83 6,7 6,59 6,8 6,48 6,79 6,54 6,56 5,52 6,49 5,59 5,41 5,04 6,53 5,63 5,99 5,43 6,66 6,08

Forskelle fra år 2012 per farm Gold % Hvalpe per parret tæve 1.tælling 2.tælling 1 -0,43 -0,27 0 -0,25 -0,24 0 -0,01 0,06 -2 -0,07 0,07 -8 1,12 0,59 -3 0,67 0,65

Farme, der havde haft fokus på huldstyring gennem flere år.

Tabel 4. Farme uden avlsprogram. Antal avlstæver i flere farvetyper, goldprocent, kuldstørrelse og ændring i forhold til forrige år

Farm

11 a) 10 7 a) 9 8 12 13 a)

Alle farmens tæver (forskellige farvetyper) Parret Frugtbar 2013 2013 1219 10000 2650 3300 4000 5900 4400

1048 9200 2306 2970 3280 5251 4048

Gold % 2012 2013 14 8 15 ?

30 15 8

Farme, der havde haft fokus på huldstyring gennem flere år.

14 8 13 10 18 11 8

Hvalpe per parret tæve 2012 2013 2. tælling 2. tælling 5,4 6 5,4 5,3 4,3 4,2 5,4

5,4 6,3 5,8 5,8 5,4 5,5 6,7

Forskelle fra år 2012 per farm Hvalpe per parret tæve Gold % ved 2.tælling 0 0 0 0,3 -2 0,4 ?

0,5 -12 1,1 -4 1,3 0 1,3

Huldstyring af hanner og tæver gennem vinteren giver bedre avlsresultat

Goldprocenten er reduceret i seks af de 12 farme, som har oplyst det. Fem havde uændrede resultat og én havde en øgning på 1 pct.

Kuldstørrelsen var øget i de fleste farme ved anden tælling. Hos farme med avlsprogram var den største fremgang på 1,1 hvalp pr parret tæve ved første tælling og 0,7 hvalp pr parret tæve ved anden tælling. Medens det laveste resultat var på 0,4 færre hvalpe pr parret tæve, svarende til 0,3 færre hvalpe pr parret tæve ved anden tælling.

Blandt avlere uden avlsprogram var fremgangen mellem 0,4 til 1,3 hvalp pr parret tæve ved anden tælling.

Diskussion Det endelige valg af avlsdyr sker, når vinterpelsen næsten er færdigmodnet dvs. i slutningen af oktober og i begyndelsen af november. På det tidspunkt er mink ofte meget fede. Årsagen er at minken har lagt en hel del fedt på kroppen siden september, hvor længdevæksten anses for at være afsluttet (Hansen 1997). Det betyder, at minken ved livdyrvurdering ofte er i huld 5.

Avlsdyrene skal derfor slankes for at blive klar til næste avlssæson. Huldstyring af mink hanner giver lavere goldprocent og flere parrede tæver (Hansen et al. 2012); og huldstyring af mink tæver, kombineret med den rette flushing, giver flere hvalpe pr parret tæve (Bækgaard et al. 2008).

Ved at bruge anbefalingen fra Kopenhagen Rådgivning for hanners og tævers huldudvikling fra december til april (Sønderup et al. 2013), blev avlerne vist en metode til, på en overkommelig måde, at få et overblik over dyrenes gennemsnitlige huld på farmen. Metoden og det anvendte huldskema viste sig at være nemt at bruge og et nyttigt redskab til at

få et indtryk af huldfordelingen på det aktuelle tidspunkt.

Efterfølgende diskussion om fodertildeling og om udsigt til eventuelle ændringer i det lokale vejrlig i den kommende periode, og om der skulle foretages ændringer i fodertildelingen fremover, styrkede avlernes viden om huldstyring via fodringen.

Laves der en grov beregning ud fra resultaterne og farmstørrelser har disse 13 farme produceret omkring 25.000 hvalpe mere ved anden tælling i forhold til året før. En del af denne forbedring må være kommet til via mere nøjagtig huldstyring igennem avlsperioden.

Ti farme havde fremgang i hvalperesultatet ved 2. tælling, to farme havde en tilbagegang, medens én farm havde et uændret resultat i forhold til 2012.

Fremgangen lå mellem 0,1 og op til topscorerne på 1,3 hvalp pr. parret tæve.

Allerede en fremgang på 0,1 hvalp pr. parret tæve, betyder en ekstra indtjening for farmen. Med en skindpris på 400 kr., en goldprocent på 8, og 4 % døde efter tælling er der en ekstra skindindtægt på ca. 35.000 kr. pr 1000 tæver. Er fremgangen på 0,3 hvalpe pr parret tæve, er der en ekstra skindindtægt på ca.

100.000 kr. pr 1000 tæver. Det betyder, at det på en gennemsnitsfarm på 2000 tæver ikke er umuligt at få en ekstra skindindtægt på omkring 200.000 kr. ved at huldstyre korrekt gennem vinteren. Så der er god økonomi i at gøre en ekstra indsats.

Konklusion Huldanbefalingen fra Kopenhagen Rådgivning er et illustrativt redskab til at vise huldkategorier hos mink. Når anbefalingen bliver gennemgået og kombineret med observationer af levende mink, får avleren et godt udgangspunkt for sin vinterhuldstyring.

35 Faglig Årsberetning 2014

Bente Krogh Hansen & Maria Blæsbjerg-Obitsø

Desuden betyder en diskussion af den aktuelle huldfordeling, sammenholdt med anbefalingen, at avleren har noget konkret at vurdere foderniveauet med.

Hvis avleren gemmer resultaterne, kan han sammenligene huldfordelingen mellem år.

Tak Følgende farme skal have tak for deres medvirken: Bjarke Andersen, Børge Bech, Kaj Bejlegaard, Lars Holten Hansen, Jim Jensen, Lasse Frejlev Jensen, Rune og Aron Jørgensen, Martin Kristensen, Hans Jørgen Lassen, Hans Christian Nielsen, Lars Christian Nielsen, Lars og Johannes Sørensen og Jens Wistoft.

Referencer Bækgaard, H., Larsen, P.F. & Sønderup, M. 2008. Female body condition and early kit mortality: A description from practice. IX International Scientific Congress in Fur Animal Production – Halifax. Nova Scotia, August 19-23. 2008 18-19.

Hansen, B.K. 1997. Mink kit growth performance in the suckling period I. Environmental Factors Affecting Body Size of Kits.

Acta Agriculturae Scandinavica, Section A – Animal Science, Vol 47, No 2, 82-90.

Rouvinen Watt, K. & Amstrong, D. 2002.

Body condition scoring of mink using a five point scale. Appendix A in: Hynes A.M. Rouvinen Watt K. and Amstrong D. 2004. Body condition and glycemic control in mink females during reproduction and lactation. Proceedings of the VIII International Scientific Congress in Fur Animal Production, De Ruwenberg, ‘S-Hertogenbosh The Nederlands, 15-18 September 2004.

Scientifur 28 (3) 79-86.

Sønderup, M. 2002. God Huldstyring øger hvalperesultatet. Dansk Pelsdyravl, Oktober 2002.

Sønderup, M. & Clausen, J. 1997. God huldstyring om vinteren giver bedre avlshanner, Dansk Pelsdyravl, December 1997.

Sønderup, M., Bækgaard, H. & Clausen, J. 2007. Recommendation with regard to feeding and control of body condition from pelting 2007 to birth 2008.

Kopenhagen Fur. Sønderup, M,. Bækgaard, H., Hansen, B.K. & Clausen, J. 2012 Huldanbefaling 2012/2013.

Tauson, A.H., Gustafsson, H. & Jones, I. 1988. Flushing of Mink. Acta Agric Scand 38, p 421-432.

Hansen, B.K., Su, G. & Berg, P. 2010.

Genetic variation in litter size and kit survival of mink (Neovison vison). Journal of Animal Breeding and Genetics 127, 442-451.

Hansen, B.K, Gautason, K., Sønderup, M. & Bækgaard, H. 2012. Body condition and reproduction success in farmed mink males (Neovison vison). Proceedings of the Xth International Scientific Congress in Fur Animal Production, Kobenhagen, Denmark , 21-24 August 2012. Scientifur 36 (3/4), 63-68.

36 Faglig Årsberetning 2014

Tilsætning af udvalgte næringsstoffer til et foder med lavt proteinindhold kan påvirke forekomsten af fedtlever hos mink Connie Frank Matthiesen & Anne-Helene Tauson Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Institut for klinisk veterinær og husdyrvidenskab, Grønnegårdsvej 3, 1. sal. DK-1870 Frederiksberg C, cmt@sund.ku.dk Sammendrag Fedtlever, en infiltration af fedt i leveren, er en multifaktoriel sygdom og kan forårsages af lav proteintildeling, nedsat foderindtagelse og hurtig aflejring eller mobilisering af kropsfedt.

Formålet med undersøgelsen var at undersøge, om en tilsætning af udvalgte næringsstoffer der fungerer som fx methyldonorer, antioxidanter eller som stimulerer insulinsekretionen, kan sænke forekomsten af fedtinfiltration i leveren hos mink fra august til november, hvor dødeligheden, forårsaget af fedtlever, kan være høj. Et lavt proteinniveau (LP, 20 % af omsættelig energi -OE fra protein) og dermed et lavere indhold af alle aminosyrer i forhold til traditionelt farmfoder, viser en tendens til øget forekomst af fedtlever. Når der blev tilsat ekstra methionin til LP foderet, så det lå lige over niveauet i farmfoderet (kontrol), var der ingen tegn på fedtlever. Disse resultater blev bekræftet ved analyse af leverens kemiske sammensætning, hvor der ikke var forskel på fedtindholdet i leveren hos de mink, der blev fodret med et lavproteinfoder tilsat methionin og kontrolgruppen.

Matthiesen, C. F. & Tauson, A.-H. 2015. Tilsætning af udvalgte næringsstoffer til et foder med lavt proteinindhold kan påvirke forekomsten af fedtlever hos mink. Faglig Årsberetning 2014, 37-41. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract Fatty liver, an infiltration of fat in the liver, is a multifactorial disease, and can be caused by low protein provision, decreased food consumption, and fast deposition or mobilization of body fat.

The aim of this study was to investigate if a dietary supplementation of selected nutrients, which function as methyl donors, anti-oxidants, or which stimulate insulin secretion, could lower the incidence of lipid infiltration of the liver in mink from August to November, when mortality, caused by fatty liver, often is high. The low protein level (LP, 20% of metabolizable energy from protein) and thus a lower content of all amino acids compared to traditional farm feed, showed a tendency to increased occurrenceof fatty liver. When methionine was added to the LP diet and was just above the content in the farm feed (control) there were no signs of fatty liver. These findings were confirmed by the chemical composition of the liver, where the fat content of the liver was similar in the control group and LP group with added methionine.

Matthiesen, C. F. & Tauson, A.-H. 2015. The supplementation of selected nutrients to a low protein diet may affect the incidence of fatty liver in mink. Faglig Årsberetning 2014, 37-41.

Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Keywords: Protein provision, hepatic lipidosis, fatty liver, amino acids

Indledning Minken er et rovdyr og har derfor et stort behov for protein i foderet, dog afhænger behovet af hvilket stadie af produktionscyklussen minken befinder sig i. Af miljømæssige årsager har man de senere år forsøgt at begrænse kvælstofudskillelsen til miljøet ved at nedsætte proteinindholdet i minkfoderet.

Forekomsten af fedtlever, hepatic lipid infiltration, kan, som tidligere fundet, hænge sammen et faldende proteinindhold i foderet (Damgaard et al., 1994). Damgaard et al. (1998) har tidligere fundet at når proteinindholdet var

på under 30 % af omsættelig energi fra protein, så steg både fedtinfiltration i leveren og dødeligheden blandt mink i den sene vækstperiode. Årsagen til forekomst af fedtlever er multifaktoriel, og kan være forårsaget af en række faktorer, såsom lav proteintildeling, nedsat foderindtagelse og hurtig aflejring eller mobilisering af kropsfedt, hvilke alle resulterer i metaboliske og ernæringsmæssige ubalancer hos minken. Når minken udvikler fedtlever, forekommer der en ubalance mellem mobiliseringen af fedt fra fedtdepoterne til 37

Faglig Årsberetning 2014

Connie Frank Matthiesen & Anne-Helene Tauson

leveren og leverens brug af fedtsyrer til energi og videre distribution af triglycerider.

Dyremateriale og forsøgsdesign Forsøget er udført på Københavns Universitets forsøgsfarm, Rørrendegård, i Tåstrup. Der indgik 72 brune mink i forsøget, 36 tæver og 36 hanner, alle født i foråret samme år. Forsøget blev gennemført i den sene vækstperiode fra den 15. august til den 14. november. Der indgik seks grupper i forsøget, som ses i tabel 1. Hver gruppe bestod af seks hanner og seks tæver.

Formålet med nærværende studie var, at undersøge, om en tilsætning af udvalgte næringsstoffer der fungerer som fx methyldonorer, antioxidanter eller som stimulerer insulinsekretionen, kan sænke forekomsten af fedtinfiltration i leveren hos mink fra august til november, hvor dødeligheden, forårsaget af fedtlever, ofte er høj. Måleparametrene i undersøgelsen var kropsvægt, dødelighed og leverens kemiske sammensætning.

Dyrene var opstaldet i traditionelle bure med en han og en tæve i hvert bur.

Foder Kontrolgruppen blev fodret med traditionelt farmfoder. De resterende 5 forsøgsgrupper blev fodret med samme grundfoder, som blev lavet ud fra farmfoderet, hvor der blev tilsat 3 % majsolie, 5% majsstivelse, 5.5 % kartoffelmospulver og 1 % roefibre.

Fordelingen af omsættelig energi fra protein, fedt og kulhydrat samt tørstofindhold ses i tabel 2.

Hypotesen for undersøgelsen er, at tilsætning af udvalgte næringsstoffer, der fungerer som methyl donorer, antioxidant eller på anden vis påvirker fedtomsætningen, til et foder med lavt proteinindhold, sænker forekomsten af fedtlever (hepatisk lipidosis) hos mink i den sene vækstperiode.

Tabel 1. Forsøgsdesign

Gruppe 1 Kontrol Hanner Tæver

6 6

2 LP20 + Alanin 6 6

3 LP20 + Taurine 6 6

4 LP20 + Arginin 6 6

5 LP20 + Methionin 6 6

6 LP20 + Dextrose 6 6

Tabel 2. Indhold af tørstof, beregnet indhold af omsættelig energi (OE) og fordeling af OE fra protein, fedt og kulhydrater for de seks forsøgsgrupper samt tilsætningsprocent af alanin, taurin, arginin, methionin og dextrose.

1 Kontrol Tørstof (TS) % OE MJ/kg Energikoncentration OE MJ /kg TS Fordelingen af OE % Protein Fedt Kulhydrat Tilsætning %

40,3 7,7

2 LP20 + Alanin 41,7 7,9

3 LP20 + Taurin 41,7 7,9

19,0

18,9

18,9

28 55 17 -

20 52 28 0,8

20 52 28 0,5

Gruppe 4 LP20 + Arginin 41,7 7,9

*2.5 % af majsstivelsen blev erstattet med 2.5 % dextrose

38 Faglig Årsberetning 2014

5 LP20 + Methionin 41,7 7,9

6 LP20 + Dextrose 41,7 7,9

18,9

18,9

18,9

20 52 28 0,5

20 52 28 0,5

20 52 28 2,5*

Tilsætning af udvalgte næringsstoffer til et foder med lavt proteinindhold kan påvirke forekomsten af fedtlever hos mink

Baggrunden for at tilsætte de valgte næringsstoffer var for aminosyren alanin at få en negativ kontrolgruppe og samtidig opnå ens kvælstofindhold mellem gruppe 2 til 5. Taurin blev tilsat, da aminosyren har antioxidative egenskaber og desuden er svovlholdig.

Derudover er den essentiel for et andet rovdyr - katten. Arginin har ligeledes antioxidative egenskaber og samtidig agerer den som doner til dannelsen af

kvælstofoxid. Methionin blev tilsat, da aminosyren er methyldonor, svovlholdig og samtidig er den først begrænsende aminosyre for minken. Derudover blev der anvendt dextrose, som stimulerer insulinsekretionen og derigennem øger aflejringen i fedt- og muskelvævet i gruppe 6.

Aminosyresammensætningen for de seks forsøgsgrupper ses i tabel 3.

Tabel 3. Aminosyresammensætningen af udvalgte aminosyrer i de seks forsøgsgrupper

Gruppe 1 Kontrol Taurin Arginin Methionin Alanin Sum

1,5 20,7 10,1 22,6 362,1

2 LP20 + Alanin 1,0 14,3 6,9 31,5 273,4

3 LP20 + Taurin 13,3 16,8 7,9 18,7 311,6

Resultater Foderindtaget blev registreret for hver forsøgsgruppe per dag og fremgår af figur 1.

Foderindtaget var signifikant påvirket af fodergruppe og uge samt deres vekselvirkninger. Dette resulterede i at kontrolgruppens foderindtag faldt gennem

4 LP20 + Arginin 1,1 25,4 7,2 15,6 271,8

5 LP20 + Methionin 1,1 14,9 12,2 15,9 275,2

6 LP20 + Dextrose 1,5 20,7 9,1 22,6 279,3

forsøgsperioden, hvorimod de 5 resterende gruppers foderindtag lå konstant indenfor den enkelte forsøgsgruppe.

I tabel 4 ses kropsvægt og overlevelsesraten for henholdsvis hanner og tæver ved forsøgets afslutning.

Figur 1. Foderindtag angivet som gennemsnit per bur (han/tæve)

39 Faglig Årsberetning 2014

Tabel 4. Kropsvægt og overlevelsesrate for hanner og tæver ved forsøgets afslutning

Gruppe 1 Kontrol Status Hanner Vægt g Levende/ døde % Antal Tæver Vægt g Levende/ døde % Antal Total Levende/ døde % Antal

L

2 LP20 + Alanin D

L

D

2879 100 6

a

0 0

2774 83,3 5

2222 100 6

a

0 0

2147 100 6

a

0 0

100 12

A

3 LP20 + Taurin

91,7 11

L b

D

a

2313 16,7 1

2814 83,3 5

a

0 0

2026 100 6

ab

8,3 1

AB

4 LP20 + Arginin

91,7 11

L b

D

a

2085 16,7 1

2843 83,3 5

ab

0 0

2145 83,3 5

ab

8,3 1

AB

83,3 10

5 LP20 + Methionin L D

a

2193 16,7 1

a

1934 16,7 1

ab

16,7 2

b

2799 100 6

a

b

2239 100 6

AB

100 12

a

a

6 LP20 + Dextrose L

D a

2659 33,4 2

a

1767 16,7 1

b

25,0 3

0 0

2618 66,6 4

0 0

2194 83,3 5

A

0 0

75,0 9

a

c

B

L: levende indtil aflivning, D: død under forsøget. a,b,c angiver en signifikant forskel (P<0.05). A,B,C angiver en signifikant forskel (P<0.05).

Tabel 5. Levervægte og leverens kemiske sammensætning for hanner og tæver

Gruppe 1 Kontrol Status Hanner Lever g Lever % i af kropsvægt Leverens kemiske sammensætning % af TS Aske Protein Fedt Tæver Lever g Lever i % af kropsvægt Kemisk sammensætning i % af TS Aske Protein Fedt

L ab

55,5 ab 1,9 3,6 55,7 a 23,1 48,5 2,2

64,3 b 2,3

266,6 c 11,5

55,6 ab 2,0

75,4 e 3,6

e

60,2 ab 2,1

ab

198,4 d 9,0

3,5 52,2 a 23,6

0,9 13,1 b 83,5

3,6 51,7 a 23,1

2,1 32,3 c 53,5

3,8 52,8 a 25,2

0,9 12,1 b 84,1

-

54,7 2,7

-

47,4 2,2

a

194,2 10,1

3,9 57,9 a 17,4

0,9 13,7 b 84,1

b

52,3 2,4

c

a

3,5 56,0 a 17,6

L

-

-

L: levende indtil aflivning, D: død under forsøget. a,b,c angiver en signifikant forskel (P<0.05)

D ab

a

3,4 49,5 a 23,7,

-

L

5 LP20 + Methionin L D

-

-

D

4 LP20 + Arginin

L

-

-

3 LP20 + Taurin

D

-

a

3,7 58,6 a 16,0

2 LP20 + Alanin

D d

b

6 LP20 + Dextrose L D

56,7 ab 2,0

ab

-

47,7 a 1,8

a

232,8 d 8,9

3,6 53,5 a 23,9

-

3,2 44,6 a 32,9

2,5 31,5 b 61,1

a

-

47,4 2,2

a

162,3 9,2

3,4 49,7 a 27,1

-

3,6 55,5 a 21,1

0,8 10,4 b 84,1

53,2 2,4

d

c

Tilsætning af udvalgte næringsstoffer til et foder med lavt proteinindhold kan påvirke forekomsten af fedtlever hos mink

Ud fra tabel 4 er gruppe 1 (kontrol) og 5 (LP+ methionin) de eneste grupper, hvor der hverken døde hanner eller tæver af fedtlever, mens forsøget foregik. Antallet af levende mink ved forsøgets afslutning var derfor numerisk højere for gruppe 1 (kontrol) og 5 (methionin) i forhold til de andre grupper (2, 3 og 4) og signifikant højere end gruppe 6 (dextrose).

Alle mink blev, i tilfælde af dødsfald under forsøget eller ved aflivning, vejet og leveren blev taget ud til kemisk analyse. I tabel 5 ses leverdata for alle hanner og tæver i forsøget. Levervægten var, for både hanner og tæver, signifikant mindre for de dyr der blev aflivet ved forsøgets afslutning, i forhold til de hanner og tæver der døde af fedtlever under forsøget.

Dette understøttes af leverens kemiske sammensætning, hvor fedtindholdet var signifikant højere blandt de dyr der døde af fedtlever, i forhold til de dyr der ikke havde fedtlever.

Konklusion Ud fra det begrænsede dyremateriale viser forsøget en tendens til øget forekomst af fedtlever, når der fodres med et lavt proteinniveau (20 % af OE fra

protein), og dermed et lavere indhold af alle aminosyrer i forhold til traditionelt farmfoder. Forskellen mellem grupperne var kun signifikant mellem gruppe 1 (kontrol), gruppe 5 (methionin) og gruppe 6 (dextrose) på grund af det lave antal dyr i hver gruppe. Når lavproteinfoderets indhold af methionin blev øget til lige over niveauet i farmfoderet (kontrol), var der ingen tegn på fedtlever. Disse resultater blev bekræftet af leverens kemiske sammensætning, hvor der ikke var forskel på fedtindholdet i leveren hos de mink der blev fodret med et lavproteinfoder tilsat methionin og kontrolgruppen.

Referencer Damgaard B.M., Clausen T.N. & Henriksen P. (1994). Effect of protein and fat content in feed on plasma alanineaminotransferase and hepatic fatty infiltration in mink. J. Vet. Med. A. 41: 620-629.

Damgaard B.M., Clausen T.N. & Dietz H.H. (1998). Effect of dietary protein levels on growth performance, mortality rate and clinical blood parameters in mink (Mustela vison). Acta Agric Scand., Sect.

A, Animal Sci 48:38-48.

41 Faglig Årsberetning 2014

42 Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2014

Minkens vandbalance efter Lacti Gel fibertilsætning til foderet Tove N. Clausen, Kirsten Hvam, Louise Tinggård & Peter Foged Larsen Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark Sammendrag Et nyt fiberprodukt med stor vandbindingsevne blev afprøvet dels til tæver med hvalpe fra dag 28 efter fødsel, dels til 8 uger gamle hanhvalpe i vandbalanceforsøg.

Anvendelse af 1 % Lacti Gel samt 17 % vand i foderet til minktæver og hvalpe fra dag 28, gav ikke tilfredsstillende resultater. Dette mest sandsynligt fordi den tilsatte mængde var for høj, foderets konsistens ændrede sig markant og tæverne nedsatte deres foderoptagelse og kalorieindtag.

Vandbalanceforsøget med produktet viste, at vandet ikke blev frigivet i hvalpene, men passerede ud med gødningen. Hvalpene fik en osmotisk diarré der bevirkede et tab af Na med gødningen. Urinens pH blev ændret, formodentlig som følge af forskydninger i mineralbalancen.

Clausen, T.N., Hvam, K., Tinggård, L. & Larsen, P.F. 2015. Vandbalance efter LactiGel fibertilsætning til foderet. Faglig Årsberetning 2014, 43-50. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract A new fiber product with high water binding capacity was tested partly to females with kits from day 28 after birth, and partly to 8 week old male kits in a water balance study.

Use of 1% Lacti Gel and 17% water in the feed for mink females and kits from day 28 gave unsatisfying results, most likely because the added amount was too high, feed consistency changed significantly, and the females reduced their feed and calorie intake.

Water balance study with the product showed that the water was not released in the kits but passed out with the faeces resulting in an osmotic diarrhea, this also meant a loss of Na with the faces. Urine pH was changed, probably due to changes in mineral balance.

Clausen, T.N., Hvam, K., Tinggård, L. & Larsen, P.F. 2015. Water balance after addition of LactiGel fiber to the feed. Annual Report 2014, 43-50. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: Fiber, lactation, water balance, Neovison vison

Introduktion Vandforsyningen til hvalpe, når de begynder at æde, er meget vigtig. De skal have adgang til et vandingssystem hvor niplen er let at betjene og det bedste er en åben vandflade. Også placeringen af vandniplen i forhold til redekassen er væsentlig. En anden måde at forbedre hvalpenes og tævernes vandforsyning er ved at øge vandindholdet i foderet. En nedsættelse af foderets tørstofindhold fra 37 til 25 % ved at tildele tyndt foder i kaninskåle, var positivt for hvalpenes fravænningsvægte (Risager et al., 1992; Clausen, 1993). Når hvalpene begynder at æde tilsættes således så meget vand til foderet, som det kan bære. En måde at få foderet til at bære mere vand, er ved at tilsætte fiber, der binder ekstra vand. Det er imidlertid ikke alle fiberprodukter, der vil ”af med vandet” igen inde i dyret, men derimod binder vand og salte i

gødningen, hvorfor det er væsentlig at få afprøvet nye produkter inden de implementeres på fodercentralerne.

Forskellige produkter der binder vand i foderet er f.eks. feed binder (”funktionelle proteiner”, dvs. proteinstoffer der binder vandet), de anvendes i små mængder og omsættes i dyrene og burde således ikke trække vand med ud i gødningen.

Forskellige fiberprodukter er blevet afprøvet til tæver og hvalpe i dieperioden fra dag 28 til dag 56 efter fødsel. Arbocel (1 og 2 %), ærtefibre (1 og 3 %) og roepiller (1,5 %), samt Scanpro T95 (0,5 og 1 %) (feed binder) blev afprøvet i hver to niveauer (Clausen, 2011). Der var ingen af fiberholdenes hvalpe der havde bedre tilvækst end kontrolholdet og ingen af tæverne tabte sig mindre end kontrolholdets tæver. Der døde ikke så mange hvalpe med bidskader blandt de hvalpe 43

Faglig Årsberetning 2014

Tove N. Clausen, Kirsten Hvam, Louise Tinggård & Peter Foged Larsen

der havde det højeste vandoptag pr 100 kcal (Clausen, 2011; Clausen, 2010).

Til hvalpe er følgende fiberprodukter desuden undersøgt i vandbalance-forsøg; Roepiller (1,5 %), Quellmix 70/30 (1,3 %), Scanpro T95 (0,5 %, 0,6 %, 1 %), Cellulose (1,5 %), Vivapur (0,5 %), Arbocel (1 %, 2 %) og Ærtefibre (1 %, 3 %). Resultaterne for de enkelte fiberstoffer/vandbindere har varieret mellem de forskellige forsøgsserier. For nogle af fiberstofferne gav et øget vandindhold i foderet en reduceret drikkevandsoptagelse ved de anvendte iblandingsprocenter.

For andre fiberstoffer var dette ikke tilfældet, derimod var der meget vand med ud i gødningen (Larsen & Clausen, 2013; Clausen, 2010). Dette må betegnes som uhensigtsmæssigt, idet dyrene stadig skal drikke så meget som før og en øget gødningsmængde tager salt med ud af kroppen.

Et nyt produkt med stor vandbindingsevne blev afprøvet dels til tæver med hvalpe på Kopenhagen Farm fra dag 28 efter fødsel, dels til 8 uger gamle hanhvalpe i vandbalanceforsøg Materiale og metoder Som fiber blev anvendt Lacti Gel, der er et uopløselig fibrilleret fiber netværk (Rettenmayer, Tyskland) med meget høj vandbindingsevne (20 x vand). Ønsket var en sænkning af fodertørstof med 5 - 6 procentenheder. En prøveblanding viste at denne effekt ville blive opnået ved tilsætning af 1 % Lacti Gel og 20 % vand.

Dette viste sig imidlertid senere at være i overkanten, hvorfor vand tilsæt-ningen blev reduceret til ca. 17 %.

Farmforsøg Til undersøgelsen på Kopenhagen Farm blev anvendt 2 hold á 135 kuld brune tæver og hvalpe (hold 1 og 15).

Tæverne blev fodret og passet i henhold til almindelig farmpraksis gennem vinter,

drægtighedsperiode og den første del af dieperioden indtil dag 28. Hvalpene blev talt ved fødsel, og ud fra kuldstørrelsen ved fødsel blev to ens hold tilfældigt udvalgt til opstart dag 28. Indtil fødsel blev anvendt fodercentralfoder og fra fødsel blev der fodret med et grundfoder (tabel 1). Til grundfoderet i forsøgsholdet (hold 15) blev der fra dag 28 tilsat 1 % Lacti Gel samt 17 % vand, det bevirkede at foderets tørstofindhold faldt fra 35 % til 30 % og at energiindholdet faldt fra 147 til 128 kcal/100 g.

Tabel 1. Foderplan for grundfoderet i dieperioden, % iblanding af råvaren.

Kontrolfoder Fiskeafskær Industrifisk Fjerkræaffald Ensilage Byg poppet < 0,5 Hvede poppet < 0,5 Blodmel / Danfond Majsgluten Kartoffelprotein Soyaolie Svinefedt Vitaminer Vand

25 28 17 3 4 4 2,5 2,5 2 0,76 0,38 0,2 10,7

Plantal Tørstof, % Energifordeling P:F:K Energiindhold g/100 kcal

35 45:40:15 148

Analysetal Tørstof, % Energifordeling P:F:K Energiindhold g/100 kcal

35 45:41,5:13,5 147

Hvalpene blev talt dag 28 og dag 42 efter fødsel og udvalgte tæver og deres kuld blev også vejet dag 28 og dag 42.

Sundhedstilstanden blev fulgt og døde hvalpe blev obduceret.

Vandbalance Derudover blev anvendt 2 x 15 brune hanhvalpe fra kuld født 1/5 til vandbalanceforsøg. Hvalpene blev vejet og sat i forsøgsstalden d. 16/6 (46 dage).

Hvalpene i de to hold fik grundfoder (hold 1) hhv. grundfoder + 1 % Lacti Gel og

44 Faglig Årsberetning 2014

Vandbalance efter LactiGel fibertilsætning til foderet

17 % vand (hold 2). Hvalpene i hold 2 fik en gradvis iblanding af Lacti Gel over 3 dage. Efter en uges tilvænning til foderet startede opsamlingen d. 23/6 (53 dage) og forløb indtil 27/6 (57 dage). Dyrene blev vejet ved opstart og afslutning af forsøget. To gange i perioden blev der udtaget spot-urin (opsamlet i bæger og analyseret kort tid efter urinering) til pH analyse. Foder og gødning blev analyseret for Na, K, Ca, Mg og P. De statistiske beregninger blev udført med statistikprogrammet SAS. Proceduren GLM blev anvendt med 5 % som signifikansniveau.

Relevante kovariater blev medtaget i de tilfælde de var signifikante. Foderdata er testet med t-test.

Resultater og diskussion Farmforsøg Ved opstart af fodring med fiber i hold 15 blev det observeret at tæverne reducerede deres foderoptagelse og afføringen blev tynd. Undersøgelser over fibertilsætning har vist, at ved 2,5 % fibertilsætning til foder til golde tæver (vandbinding: x 6,5) tog det 2 – 3 dage før kalorieoptagelsen var på niveau med, hvad den var før tilsætningen (15 % øget fodermængde) (Clausen & Larsen, 2012).

Imidlertid har tidligere forsøg med reduktion af fodertørstof udelukkende

med vand, fra 37 til 25 %, vist at tæverne ikke havde problemer med at optage op til 45 % mere foder. Tæverne i den undersøgelse tabte sig ikke mere og hvalpene havde bedre fravænningsvægt.

Der var dog tynd gødning hos tæverne, som tegn på at mængden af fodervand var i overkanten (Risager et al., 1992; Clausen, 1993). I undersøgelsen med Lacti Gel skulle tæverne optage omkring 17 % mere foder for at optage samme energi-mængde som før fibertilsætningen. Det anvendte fiberstof var uden smag, og det blev antaget at den øgede fodermængde ikke ville være et problem. Imidlertid var foderkonsistensen stærkt ændret til at være geleagtig, og det kan evt. være en af årsagerne til, at tæverne ikke opnåede samme foderoptagelse igen og forsøget blev derfor afsluttet d. 9/6. Selve tidspunktet foderet blev ændret (dag 28) var heller ikke optimalt. Det er meget væsentligt at tæver i midten af laktationsperioden ikke sænker deres foderoptagelse, da det vil gå ud over mælkeproduktionen.

En del af tæverne og hvalpene blev vejet før forsøget blev afsluttet (tabel 2 og 3).

Ved udvælgelse dag 28 var holdene ens, men der blev set reduceret vækst fra dag 28 til dag 42 samt flere tynde tæver hos kuld der fik fiber i foderet.

Tabel 2. Tævernes vægtudvikling fra dag 28 til dag 42 (for de tæver der blev vejet begge gange)

Hold Kontrol (1) Lacti Gel (15)

Antal kuld vejet begge gange 86 76

Tæve vægt dag 28, g 1503 (148) 1515 (162) NS

Tæve vægt dag 42, g 1265 (191) a 1103 (166) b < 0,0001

Tævevægt tab dag 28-42, g 236 (136) b 411 (137) a < 0,0001

% tynde tæver 3,5 7,0

Forskellige bogstaver i kolonnen angiver signifikant forskel, NS angiver at der ikke er forskel. Tallene i parentes er spredningen Tabel 3. Hvalpenes vægt og kuldstørrelse dag 28 til dag 42 (for de hvalpe der blev vejet begge gange)

Hold Kontrol (1) Lacti Gel (15)

Kuldstørrelse dag 28 dag 42

Hvalpevægte dag 28, g Hanhvalpe Tævehvalpe

Hvalpevægte dag 42, g Hanhvalpe Tævehvalpe

7,45 (2,2) 7,58 (1,8) NS

196 (34) 199 (33) NS

335 (76) a 279 (62) b < 0,0001

7,24 (2,1) 7,31 (1,8) NS

177 (29) 181 (29) NS

299 (60) a 255 (54) b < 0,0001

Forskellige bogstaver i kolonnen angiver signifikant forskel, NS angiver at der ikke er forskel. Tallene i parentes er spredningen

45 Faglig Årsberetning 2014

Tove N. Clausen, Kirsten Hvam, Louise Tinggård & Peter Foged Larsen

Ved pelsning blev et udvalg af hanhvalpene vejet igen (tabel 4), der var ingen forskel på pelsningsvægtene som tegn på at hvalpene havde indhentet det de var bagefter dag 42.

havde i selve opsamlingsperioden (sidste 4 dage). Grundfoderet anvendt i undersøgelsen havde et tørstofindhold på 35,4 % mod 30,6 % efter tilsætning af Lacti Gel og vand. Hvalpene i fiberholdet åd flere gram foder som følge af større vandindhold, men den samme mængde kalorier som hvalpene i kontrolholdet (tabel 5). Da de optager samme mængde kalorier, forekommer det ulogisk at de ikke har samme tilvækst.

Tabel 4. Hanhvalpevægte dag 42 og ved pelsning ved et udsnit af hanhvalpene (50 hhv. 43 i hold 1 og hold 15)

Hold Kontrol (1) Lacti Gel (15)

Vægt dag 42, g 341 (67) 278 (64)

Pelsningsvægt, g 3424 (407) 3435 (412)

Vandbalance I tidligere forsøg med tyndt foder udfodret i skåle (Risager et al., 1992; Clausen, 1993) åd hvalpene det meget gerne og voksede bedre end kontrol-hvalpene.

Vejning af hvalpene ved indsættelse i stalden i vandbalance-forsøget, viste ens vægte mellem holdene d. 16/6 (figur 1).

Gødningsmængden var imidlertid over dobbelt så stor i fiberholdet frem for kontrolholdet (tabel 5), delvis som følge af et højt vandindhold, der gjorde gødningen diarréagtig (figur 2). Gødningstørstof var 28 % i kontrolholdet mod 24 % i Lacti Gel holdet. Ud over et højt vandindhold har der formodentlig været en nedsat optagelse af næringsstoffer, der ses i den store mængde gødningstørstof. Denne er betydeligt højere end det bidrag der kommer fra fiber tilsætningen.

Kontrolholdets hvalpe voksede jævnt gennem hele perioden, hvorimod forsøgsholdets hvalpe reducerede deres tilvækst, således at de ingen tilvækst 900,0 800,0 700,0 600,0 500,0 400,0 300,0 200,0 100,0 0,0 14-jun

16-jun

18-jun

20-jun

22-jun

kontrol

24-jun

26-jun

28-jun

fiber

Figur 1. Hvalpenes vægtudvikling gennem forsøgsperioden Tabel 5. Gennemsnitligt foderoptag pr dag i g og kcal, samt gram gødning pr dag

Kontrol Lacti Gel

Foder, gram 174,0 b 208,4 a 0,003

Foder, kcal 253,9 264,5 NS

Gødning, gram 48,4 b 101,8 a < 0,0001

Tørstof i foder, gram 61,6 63,8

Forskellige bogstaver i kolonnen angiver signifikant forskel, NS angiver at der ikke er forskel

46 Faglig Årsberetning 2014

Tørstof i gødning, gram 13,6 24,4

Vandbalance efter LactiGel fibertilsætning til foderet

Figur 2. Gødning fra dyr i kontrolgruppen (1) og fra dyr i Lacti Gel gruppen (2)

Tilsætningen af Lacti Gel bevirkede at vandoptagelsen pr 100 kcal foder i fiberholdet var meget højere end i kontrolholdet, men det bevirkede ikke som ønsket at drikkevandsoptagelsen blev reduceret (figur 3), tværtimod kom den øgede mængde vand med ud i gødningen. Det ser således ud til at

produktet binder vandet meget hårdt. Det kan muligvis skyldes at det anvendte fiberprodukt frigiver vandet ved enzympåvirkning, og at produktionen af de effektive enzymer ikke er helt udviklet i små hvalpe. Drikkevandsoptagelsen og urinmængden afspejlede hinanden i begge hold (figur 3).

60,0 50,0 40,0 30,0

Kontrol

20,0

Latic Gel

10,0 0,0 pr 100 kcal

pr 100 kcal

pr 100 kcal

pr 100 kcal

foder vand

drikkevand

urin

gødn vand

Figur 3. Fodervand, drikkevand, urin og gødningsvand pr 100 kcal foderindtag, gennemsnit pr dag

Hvalpenes vandbalance pr 100 kcal foderindtag (figur 4) var statistisk sikkert forskellig (p=0,0004), således at hvalpene der fik fiber havde lavere vandbalance end hvalpene på kontrolholdet. Dette skyldes formodentlig at hvalpene der fik fiber ikke øgede deres vægt, hvorimod hvalpene på kontrolholdet havde en jævn vægtøgning gennem opsamlingsperioden.

En del andre fiberstoffer er ligeledes afprøvet i vandbalanceforsøg (Larsen & Clausen, 2013; Clausen, 2010), resultaterne for de enkelte fiberstoffer/ vandbindere har varieret mellem de forskellige forsøgsserier. For nogle af fiberstofferne gav et øget vandindhold i foderet en reduceret drikkevandsoptagelse ved de anvendte iblandings procenter. For andre fiberstoffer var dette ikke tilfældet, derimod var der meget vand i gødningen, som i dette forsøg.

47 Faglig Årsberetning 2014

Tove N. Clausen, Kirsten Hvam, Louise Tinggård & Peter Foged Larsen

90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0

Kontrol

30,0

Latic Gel

20,0 10,0 0,0 pr100kcal

pr100kcal

pr100kcal

ind

ud

balance

Figur 4. Vandbalance pr 100 kcal

Mineralindholdet i foder og gødning pr 100 kcal foderindtag var ligeledes forskellig mellem holdene (figur 5), især

var Na høj i gødningen på holdet der fik fiber i forhold til kontrolholdet.

0,50 0,45 0,40 0,35 0,30 Kontrol 0,25 Latic Gel 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00

0,50 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00

Gødning

Foder

Ca

P

K

Kontrol Latic Gel

Ca

Na

P

K

Na

Figur 5. Mineraloptag pr dag via foder (g mineral / 100 kcal foder der er indtaget) og mineraludskillelse pr dag via gødningen

Forskellen mellem mineralindtaget pr 100 kcal foderindtag og udskillelsen i gødningen (figur 6) viser mængden af mineraler der er tilbageholdt i kroppen eller udskilt gennem nyrerne for hver 100 kcal foder dyrene har optaget. Det ser således ud til at dyrene der fik fiber har tilbageholdt mere fosfor og mindre natrium end kontroldyrene. Det større tab af Na skyldes formodentlig de osmotiske forhold i tarmkanalen som følge af den store mængde vand, dette er ligeledes set i andre forsøg med fiberstoffer til mink (Møller, 1985).

To gange i perioden blev udtaget spoturin til pH analyse, dels i forperioden dels i opsamlingsperioden (figur 7). Begge gange blev der fundet lavere urin-pH hos holdet der fik fiber (p < 0,0001).

Lav urin-pH kan evt. skyldes, at der var en større del af fosfor der blev tilbageholdt hos fiberdyrene. Hvis dette udskilles i urinen sænker det urinens pH. Ligeledes var der mindre natrium der blev udskilt i urinen. Natrium-ioner er en af de ioner der hæver urinens pH.

48 Faglig Årsberetning 2014

Vandbalance efter LactiGel fibertilsætning til foderet

0,400 0,350 0,300 0,250 Kontrol

0,200

Latic Gel

0,150 0,100 0,050 0,000 Ca

P

K

Na

Mg

Figur 6. Forskellen mellem mineral optag pr dag via foder og mineral udskillelse pr dag via gødningen (g mineral / 100 kcal foder der er indtaget)

7,00 6,00 5,00 4,00 kon 3,00

LG

2,00 1,00 0,00 forperioden

opsamlings perioden

Figur 7. Urin-pH hos henholdsvis kontrolhold (kon) og hos Latic Gel hold (LG)

Konklusion Anvendelse af 1 % Lacti Gel samt 17 % vand til minktæver og hvalpe fra dag 28 resulterede i større vægttab for tæverne og lavere tilvækst for hvalpene.

Den tilsatte mængde Lacti Gel var for høj i dette forsøg, foderets konsistens ændrede sig markant og det så ikke ud til at dyrene kunne lide det.

Vandbalanceforsøget viste, at vandet ikke blev frigivet i hvalpene, men passerede ud med gødningen, så hvalpene fik en osmotisk diarré. Dette bevirkede ligeledes

tab af natrium med gødningen. Urinens pH blev ændret, formodentlig som følge af forskydninger i mineralbalancen.

Referencer Clausen, T. N. & Larsen, P. F., 2012.

Undersøgelse af hvor stor en procentdel fibre i foderet mink vil acceptere, før de nedsætter deres energioptag. Faglig Årsberetning 2011, 84-93. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK- 8200 Aarhus N, Danmark.

49 Faglig Årsberetning 2014

Tove N. Clausen, Kirsten Hvam, Louise Tinggård & Peter Foged Larsen

Clausen, T. N., 2011. Fodring af hvalpe med fibre i perioden dag 28 til dag 56.

Faglig Årsberetning 2010, 49-53, Pelsdyrerhvervets Forsøgsog ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Larsen, P.F. & Clausen, T.N., 2013.

Effect of different fibres on mink kit water balance in the late lactation period.

Poster presentation NJF Seminar 464, 28-30 August 2013, Iceland

Clausen, T.N., 2010. Water balance in 8 week old mink kits. NJF Seminar no. 440, September 29 – October 1, 2010, Oslo, Norway, Poster presentation

Møller, S.H., 1985. Fiberholdige stoffers indflydelse på næringsstoffernes fordøjelighed, og minkens udskillelse af vand og salte i gødningen. Hovedopgave i pelsdyrproduktion, KVL.

Clausen, T.N., 1993. Undersøgelse over sammenhængen mellem foderets tørstofprocent og dieperiodens forløb.

Faglig Årsberetning 1992, 118 - 123, Dansk Pelsdyravlerforening.

Risager, H.J., Clausen, T.N. & Olesen, C.R., 1992, Variationer i foderets tørstofprocent og dets betydning for fremkomsten af diegivningssyge hos minktæver. Faglig Årsberetning 1991, 190-197. Dansk Pelsdyravlerforening.

50 Faglig Årsberetning 2014

Reduceret protein til minkhvalpe i vækst og pelssætningsperioden Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N; Danmark Sammendrag Protein- og aminosyretildelingen til mink er vigtig for skindenes udvikling i vækst- og pelssætningsperioden. I denne undersøgelse blev der anvendt 5 hold sorte mink á 150 hanner og tæver, samt 5 hold brune mink á 135 hanner og tæver. Proteintildelingen blev varieret mellem 32 og 24 OEp, med og uden tilsætning af syntetiske aminosyrer. Yderligere et hold brune hvalpe blev tildelt et lavt proteinniveau hele perioden og anvendt til afprøvning af forskellige forebyggelses- / behandlingsmetoder mod fedtlever.

Kalorietildelingen ved de forskellige proteinniveauer var ens og i de hold der blev fodret som anbefalet til fodercentralerne, var der en proteinbesparelse på omkring 9 %. I hold med meget lav protein (24 OEp fra september) var der udover en protein besparelse på ca. 20 % også en reduceret kalorieoptagelse (ca. 5 %). De hold der blev fodret foder i henhold til de anbefalinger til proteinindholdet i foderet der er givet til fodercentralerne siden 2012, viste ikke signifikant forskel i skindlængde og skindkvalitet i forhold til kontrolholdene. Tilsætning af forskellige stoffer i foderet med meget lavt proteinindhold (22 OEp fra august) fra midt september til pelstid, havde ikke umiddelbart nogen positiv virkning, men der afventes nærmere analyser af blod og organer.

Der blev set fedtlever ved alle proteinniveauer, men der var en tendens til højeste frekvens ved meget lavt proteinindhold.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2015. Reduceret protein til minkhvalpe i vækst og pelssætningsperioden. Faglig Årsberetning 2014, 51-64. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract Protein and amino acids is very important for the skin development in mink in the growing furring period. In this investigation, five groups of 150 black mink males and females and 5 groups of 135 brown mink males and females were used. Feed protein content varied between 32 and 24 MEp with and without the addition of synthetic amino acids. One group of brown mink, fed a very low protein diet throughout the period from mid-September to pelting, was used to test different feed additions in an attempt to prevent/cure fatty liver.

Calorie allocation at the different protein levels was similar and the group fed as recommended to feed kitchens had a protein saving of around 9%. The group with very low protein (24 MEp from September) had in addition to a protein saving of about 20% also reduced caloric uptake (about 5%). Groups fed according to the recommendations for the protein content of the feed given to the feed kitchens since 2012 showed no significant difference to the control group in skin length and skin quality. Addition of various substances from mid-September to feed with very low protein content (22 MEp from August) did not appear to have any effect, but awaits further analyzes of blood and organs. Fatty liver was observed at all protein levels, but there was a tendency to the highest frequency at a very low protein content.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2015. Reduced protein to mink kits in the growing furring period.

Annual Report 2014, 51-64, Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, Aarhus N DK-8200, Denmark.

Keywords: protein, growing-furring, black, brown

Baggrund Tidligere forsøg har vist at 32 % af den omsættelige energi fra protein (32 OEp) i juli giver den bedste tilvækst i juli, men at 29 OEp i juli ikke reducerer skindstørrelsen ved pelsning, når bare kulhydratniveauet ikke er over 18 OEk (Clausen et al., 2008). Resultater med brune mink fra vækstperioden 2010 (Clausen et al., 2012b) viste at 28 OEp

fra medio juli til medio august og dernæst 24 OEp frem til pelsning gav lige så store skind som kontrolholdet, men med lidt reduceret skindkvalitet med flere flade og færre fyldige skind end kontrolholdet (32 OEp), måske som følge af et for lavt indhold af protein eller visse aminosyrer i juli måned. Effekten af lav protein i den tidlige vækstperiode kan være en forstyrrelse i dannelsen af anlæg til 51

Faglig Årsberetning 2014

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

dækhår, samt underuldens længde og fiber tykkelse (Rasmussen & Børsting, 1997). Resultaterne fra 2010 blev bekræftet i vækstperioden 2011 både for brune og sorte mink (Clausen et al., 2013). Dog således at skindene ved reduceret protein i de brune mink var signifikant længere end i kontrolholdet, men at der ikke var signifikant lavere skindkvalitet, hvorimod det forholdt sig omvendt for den sorte gruppe.

Skindenes fylde var påvirket af proteinniveauet; der var således en del flere fyldige og færre flade skind i kontrolholdet frem for lavprotein holdene.

I 2012 var der ikke forskel i skindlængden eller i frekvensen af flade og fyldige skind, hverken i sorte eller brune mink, men kvaliteten var igen påvirket negativ af lavt protein (Clausen & Larsen, 2014). I 2010 og 2011 (Clausen et al., 2012b; 2013) var der imidlertid i 24 OEp blandingerne en reduktion i krav til visse aminosyrer (2010: met, his, phe, leu, ile, og val; 2011: his, leu, ile, val). Hvorvidt det var årsagen til de lavere kvaliteter kunne ikke udelukkes.

I vækstperioden 2012 (Clausen & Larsen, 2014) blev der således tilsat aminosyrer op til kravene i hold med 24 OEp. I de sorte mink så det ud til at kunne forbedre kvaliteten i forhold til ingen tilsætning, hvorimod det ikke var tilfældet i de brune (Clausen & Larsen, 2014).

Tidligere undersøgelser har vist, at det er muligt at sænke andelen af energien fra protein fra medio september til 25 OEp, uden negative konsekvenser for skindlængde og kvalitet (Hejlesen & Clausen, 1999; 2000; 2001), dog i nogle tilfælde med en tendens til en lidt reduceret skindkvalitet (Hejlesen et al., 1998; Clausen et al., 2006). De bedste værdier for kvalitet blev fundet ved 18 OEk, derefter faldende kvalitet med stigende kulhydrat andel.

Tilsætning af forskellige stoffer (carnitin, E-vit, B-vit, Cholinclorid og glukose) i september til foder med meget lavt proteinindhold (20 OEp fra august), var ikke i stand til at forhindre fedtlever (Damgaard et al., 2014; Clausen & Larsen, 2014). En ændring af foderet til fodercentralfoder med et højere proteinindhold eliminerede problemerne og ved pelsning, 25 dage efter foderændring, var levernes fedtprocent på samme niveau som kontrolholdet (Damgaard et al., 2014).

Målsætningen er fortsat at optimere foderets proteinindhold, hvorfor det er nødvendigt fortsat at undersøge aminosyreog proteinbehovet i vækstperioden, samt få klarlagt om de samme proteinbehov gør sig gældende til sorte som til brune mink. Yderligere er det væsentligt at kunne give anvisninger på forebyggende og afhjælpende tiltag, skulle der opstå problemer.

Undersøgelserne af protein til minkhvalpe i vækstperioden 2013 vil fokusere på et forholdsvis højt proteinniveau i juli og en moderat nedgang i protein derefter, samt undersøgelse af forskellige hjælpestoffer til at forbygge alternative behandle fedtlever fremprovokeret ved et meget lavt proteinniveau.

Materiale og metoder Der blev anvendt 5 hold sorte mink á 150 hanner og tæver, samt 6 hold brune mink á 135 hanner og tæver. Forsøgsopstillingen ses af tabel 1.

D. 15/7 var der således 32 OEp i foderet til alle hold på nær ét hold brune, hvor OEp var 28. Det ene kontrolhold i begge farvetyper (K1, hold 20 og 70) fik 32 OEp til pelsning, det nye kontrolhold (K2, hold 21 og 71) fik 32 OEp indtil 10/8, dernæst 30 OEp til 25/9 og 28 OEp til pelsning.

52 Faglig Årsberetning 2014

Reduceret protein til minkhvalpe i vækst og pelssætningsperioden

Tabel 1. Forsøgsopstilling til sorte (70 - 74) og brune (20 - 25) vækstperioden 2013, andelen af omsættelig energi fra protein, fedt og kulhydrat.

antal hanner

Hold Sorte 70 K1 71 K2 72 anbFC13 + as til norm 73 anbFC13met + as + met til 0,16 i sep 74 LPsep + as Brune 20 K1 21 K2 22 anbFC13 + as til norm 23 anbFC13met + as + met til 0,16 i sep 24 LPsep + as 25 LP, lav protein, deles i små hold *

start niveau

150 150 150 150 150

(gradvis overgang fra 1/7 til 15/7) 15/7 – 9/8

10/8 – 24/9

25/9 pelsning

32:53:15 32:53:15 32:53:15 32:53:15 32:53:15

32:50:18 30:52:18 27:55:18 27:55:18 26:56:18

32:50:18 28:54:18 § 26:56:18 26:56:18 24:58:18

32:53:15 32:53:15 32:53:15 32:53:15 32:53:15 28:57:15

32:50:18 30:52:18 27:55:18 27:55:18 26:56:18 22:58:20

32:50:18 28:54:18 § 26:56:18 26:56:18 24:58:18 22:58:20

40:45:15 135 135 135 135 135 300

* et hold hvor vi forventer at kunne se en effekt på fedtprocent i leveren og blodparametrene, delt op efter 15/9 (tabel 2); I alle hold blev tilsat aminosyrer op til normen (Lassén, 2013) (met 0,14 fra 25/9); § met blev 0,14

Et hold i hver farvetype (anbFC13, hold 22 og 72) fik foder i henhold til anbefalingerne til fodercentralerne fra 2012 (32 OEp indtil 10/8, dernæst 27 OEp til 25/9 og 26 OEp til pelsning). Til to hold på denne blanding blev tilsat DL-met op til 0,16 i hele perioden (anbFC13met, hold 23 og 73). Yderligere to hold (LPsep, hold 24 og 74) blev reduceret i protein fra 10/8 til 26 OEp og yderligere til 24 OEp fra 25/9, for at se om vi kunne genskabe resultaterne fra 2012 i de sorte, hvor dette hold fik en kvalitet på niveau med kontrolholdet, efter at der var tilsat syntetiske aminosyrer op til normen (Lassén, 2013).

Et hold i de brune (hold 25) blev tildelt et lavt proteinniveau (28 OEp) allerede fra udsætning og 22 OEp fra 10/8 til pelsning. Dette hold blev delt op i mindre grupper d. 15/9 og anvendt til afprøvning af forskellige forebyggelses/ behandlingsmetoder mod fedtlever, samt til biokemiske undersøgelser af fedtlever og undersøgelser af metabolomics (tabel 2).

Nogle af dyrene i delholdene blev tildelt K1 foder (270, 271). Disse fungerede som kontrolgrupper i høj protein (HP), tilsvarende var der to kontrolgrupper i lav protein (LP); hold (272, 273). Af disse blev hannerne i grupperne 271 og 273 revaccineret mod MEV (virusenteritis) d.

25-26/9, og der blev taget blodprøver af hannerne i de fire hold d. 25-26/9, 10/10 (kun hold 271 og 273) og 16-17/10 til bestemmelse af specifikke antistoffer mod MEV, samt IgM og IgG på Kopenhagen Diagnostic. Yderligere blev leukocytindholdet i disse prøver undersøgt på Aarhus Universitet Foulum.

Data fra disse undersøgelser ses af Damgaard et al., (2015).

To hold fra delholdene (tabel 2; 274, 280) fik LP og blev anvendt til afprøvning af Bvitamin fodertilskud, hvis der kom dødsfald som følge af fedtlever.

Derudover var der fem grupper der fik LP med fodertilskud fra 15/9 af hhv. B-vit (275), L-taurin (276, fra 3/10-29/10), Immunosupport (277), Hepator Infosheet Immunosupport (278) og FLS liquid (279).

53 Faglig Årsberetning 2014

Tabel 2. Hold 25 delhold, anvendte produkter, udtagnings tidspunkter for blod og organer

Hold Kontrol høj protein HP Høj protein + vaccination HP Kontrol lav protein LP Lav protein + vaccination LP Behandlingshold LP B-vit LP L- tau LP Immuno support LP Hepator Infosheet immuno support LP FLS liquid LP

Antal hanner hvalpe på højt protein (32:50:18) kontrol hvalpe på højt protein (32:50:18) revaccineret med MEV 25-26/9 lavt protein (22:58:20) kontrol lavt protein (22:58:20) revaccineret med MEV 25-26/9 behandlingshold ved udbrud, + B-vit 1 kg/ ton #

270

25

271

25

272

25

273 274 + 280

25

275

25

276

25

277

25

278

25

2 kg / ton

279

25

2 kg / ton

50

Vitral B mink super 0,1 % i foderet 1600 ppm i perioden 3/10 – 29/10 (0,162 % taurin) 1 kg / ton

Blod og organer blodprøve uge 40 og uge 46 organer uge 46 blodprøve og organer uge 46

Blodprøver vaccinationsforsøg blodprøve 25-26/9, og 16-17/10

blodprøve uge 40 og uge 46 organer uge 46

blodprøve 25-26/9 og 16-17/10

blodprøve 25-26/9, 10/10 og 16-17/10

blodprøve 25-26/9, 10/10 og 16-17/10 blodprøve og organer uge 46

blodprøve uge 40 og uge 46 organer uge 46 blodprøve uge 40 og uge 46 organer uge 46

blodprøve uge 40 og uge 46 organer uge 46

# som behandlingsforsøg blev anvendt tilsætning af B-vitaminer 3 dage, dernæst 7 dage uden tilsætning, efterfulgt af 3 dage med. Foderoptagelsen blev registreret for at se om B-vit tilsætningen bevirkede øget ædelyst i en periode (272 og 273 er kontrol). Første tilsætning var d. 22., 23. og 24. oktober, anden tilsætning d. 1., 2. og 3. november

Reduceret protein til minkhvalpe i vækst og pelssætningsperioden

Der blev udtaget blodprøver og organer fra nogle af delholdene d. 1. - 2. oktober (uge 40) og ved pelsning 11. – 13. november (uge 46) (tabel 2), for at undersøge hvorvidt der var ændringer i blodprofilerne, specielt med henblik på markører for fedtlever.

Til pelsning blev hvalpene fastet ca. 17 timer, hvorefter de blev aflivet ved injektion af Pentobarbital-Na. Efter aflivning blev leveren udtaget og vejet.

Leverens vægt i forhold til kropsvægten blev beregnet (RLV). Leverens tørstofindhold blev bestemt på Kopenhagen Forskning/Farm. Ud fra tørstof blev leverens fedtprocent beregnet efter følgende formel: Leverfedtindhold (%) = 1,15 * Levertørstof – 24,9 (R2=0,97) (Clausen & Sandbøl, 2005b). Leverprøver blev nedfrosset i flydende kvælstof til senere analyse på Aarhus Universitet (AU), Institut for Husdyrvidenskab.

Blodprøver blev ligeledes analyseret på AU. Data herfra er ikke færdigbehandlet.

Alle døde dyr blev obduceret. D. 18/11 blev 10 hanner fra hver af holdene 20, 22 og 25 LP (272) sendt til KU Sund til undersøgelse af sårheling. Data fra disse undersøgelser er ikke offentliggjort endnu.

Hvalpene blev sat i forsøgshold sidst i juni. Første uge af juli startede foderproduktionen op, dog således at der foregik en gradvis overgang fra

fodercentral foder til forsøgsfoder (tabel 3a) i løbet af de to første uger af juli.

Foderplaner fra midt juli til pelsning kan ses i tabel 3b og 3c.

Råvarerne der indgik i foderet blev analyseret før forsøgsstart Forsøgsholdenes fodersammensætning blev kontrolleret ved analyse af protein, fedt, tørstof og aske jævnligt gennem perioden. Samleprøver af foderet for de relevante delperioder blev analyseret for aminosyreindhold. Dagligt foderforbrug blev registreret ved hjælp af farmpilot, og total fodertildeling pr dyr beregnet, for at se om der var forskel i energioptagelsen ved forskelligt proteinindhold i foderet.

Hanhvalpene blev vejet ved udsætning (8/7), 8/8, 23/9 og ved pelsning. Skindene blev længdemålt og sorteret på Kopenhagen Farm.

De statistiske beregninger blev udført med statistikprogrammet SAS. Procedurerne GLM (ss4), LSMEANS / PDIFF blev anvendt med 5 % som signifikansniveau ved beregninger over vægt og længde. Relevante kovariater blev medtaget i de tilfælde de var signifikante. Ved skindkvalitet, farve og renhed blev anvendt en non-parametrisk test (GENMOD). Silkethed, fyldighed og metallic blev analyseret med proceduren PROBIT eller X2.

Tabel 3a. Overgangsplan for Holstebro Fodercentral 2013

Energi fra Protein Fedt Kulhydrat Kcal/100 g

13 juni 44 45 11 142

18 juni 42 47 11 147

24 juni 40 49 11 155

01 juli 39 47 14 165

10 juli 36 50 14 180

16 juli -15 aug.

32 53 15 188

55 Faglig Årsberetning 2014

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

Tabel 3b. Foderplaner, opstart 15/7 og 10/8 (gennem perioden blev planerne justeret når der kom råvarer med en ændret sammensætning)

Hold Fiskeaffald 3-5 % fedt Industrifisk 8-12 % fedt Fjerkræaffald Løgstør Ensilage Fishpro Byg + Hvede blosol hæmoglobin Majsgluten Kartoffel prot soyaprotein DL met ile Soyaolie Svinefedt Eddikesyre Vit.-bl.

Vand Plantal Tørstof Aske, % Energi kcal / 100 g Energifordeling P:F:K

15-jul

15-jul

10-aug

10-aug

10-aug

10-aug

K2 19,22 20 30 6 13,8

10-aug anbFC13 anbFC13 met 5 16,46 30 6 13,96

“alle” 15 20 25 6 11,9 2,45

LP 11 15,8 20 6 12,9 2,7

K1 15 18,59 30 6 13,28

LPsep 16,9 30 6 14,14

LP 5 10 30 6 17,06

3 2,17

3 3,0

1,19 3

0,2 3

1,04 3

1,26 3

2,21 1

3

1,62

3 0,13

1

42 1,6 210 22:58:20

2,34 4,67 0,2 0,2 7,27

3,29 6,59 0,2 0,2 15,45

1,74 3,49 0,2 0,2 4,51

1,92 3,84 0,2 0,2 0,21

2,39 4,79 0,2 0,2 14,03

3 0,16 0,03 2,52 5,04 0,2 0,2 17,76

42 2,0 205 32:53:15

44 1,8 221 28:57:15

42 2,2 193 32:50:18

42 2,3 197 30:52:18

42 1,8 202 27:55:18

42 1,7 205 26:56:18

0,11

3,03 6,06 0,2 0,2 18,45

Tabel 3c. Foderplaner perioden 25/9 til pelsning (gennem perioden blev planerne justeret når der kom råvarer med en ændret sammensætning)

Hold Fiskeaffald 3-5 % fedt Industrifisk 8-12 % fedt Fjerkræaffald Løgstør Ensilage Fishpro Byg + Hvede blodmel Majsgluten Soyaprotein AK510 Soyaolie Svinefedt Valin DL met Phenylalanin Isoleucine Vit.-bl.

Vand Plantal Tørstof Aske, % Energi kcal / 100 g Energifordeling P:F:K

K1 15 20 30 6,0 13,8 2,45 0,88 0,50 3,11 1,56

K2 10 20 30 6,0 14,4 1,96 0,27 0,47 4,02 2,01

anbFC13*

anbFC13met#

0,2 6,5

0,2 10,6

0,06 0,2 22,0

0,06 0,2 22,0

LPsep 3,0 10 29,9 6,0 15,9 3,00 1,99 0,24 6,35 3,18 0,05 0,16 0,05 0,13 0,2 19,9

15 30 6,0 14,5 3,00 0,20 1,71 4,82 2,41

15 30 6,0 14,5 3,00 0,20 1,71 4,82 2,41

0,1

0,2

42 2,2 194 32:50:18

42 2,0 201 28:54:18

42 1,7 203 26:56:18

42 1,7 203 26:56:18

45 1,6 225 24:58:18

* Met 0,14 g/100kcal; # Met 0,16 g/100kcal Der blev anvendt 1/3 soyaolie og 2/3 svinefedt indtil 25/9 dernæst 2/3 soyaolie og 1/3 svinefedt

56 Faglig Årsberetning 2014

LP 5,0 10 30 6,0 16,3 0,79 1,00 1,00 5,53 2,76

42 1,7 206 22:58:20

0,2 21,4

Reduceret protein til minkhvalpe i vækst og pelssætningsperioden

Resultater og diskussion Analyserne af foderet viste problemer med at overholde de planlagte værdier for protein (tabel 4, figur 1 og 2). Det skyldes

problemer med store udsving i protein indholdet i fjerkræaffald, industrifisk og fiskeafskær.

Tabel 4. Plantal og analyserede værdier for andelen af omsættelig energi fra protein

plan K1 05-07-13 13-08-13 21-08-13 29-08-13 05-09-13 10-09-13 25-09-13 11-10-13 16-10-13 18-10-13 23-10-13 29-10-13 25-11-13

32 32 32 32 32 32 32 32 32 32 32 32 32

analys e 33 32 31 31 31 31 30 32 30 33 33

plan K2 32 30 30 30 30 30 28 28 28 28 28 28 28

analys e 33 28 28 28 30 30 29 27 27 28 29 29

plan anbFC13 anbFC13 met

analyse anbFC13

analyse anbFC13 met

33 27

33 27

28

28

27 25 26 26

27 25 26 26

28 27

27 28 28

32 27 27 27 27 27 26 26 26 26 26 26 26

plan LPsep

analys e

32 26 26 26 26 26 24 24 24 24 24 24 24

33 27 25 26 26 23 24 25 24 26 25

35 30 25 plan K1

20

analyse K1 15

plan K2 analyse K2

10 5 0 15-06

05-07

25-07

14-08

03-09

23-09

13-10

02-11

22-11

12-12

Figur 1. Planlagte og analyserede proteinværdier (OEp) i K1 og K2

57 Faglig Årsberetning 2014

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

35 30 25 20 plan anbFC/met analyse anbFC analyse anbFCmet

15 10 5 0 15-06

05-07

25-07

14-08

03-09

23-09

13-10

02-11

22-11

12-12

Figur 2. Planlagte og analyserede proteinværdier (OEp) i anbFC/met og LPsep

Analyser af foderets aminosyreindhold på samleprøver gennem de forskellige perioder (tabel 5) viste en tilfredsstillende overensstemmelse mellem analyserede og planlagte værdier for de fleste aminosyrer. For tryptofan og tyrosin var forskellen mellem analyseret og beregnet indhold i overkanten og tyrosinindholdet i nogle af blandinger var under normen (0,18 g/100 kcal; Lassén, 2013)

(aminosyrer under normen er markeret i tabellen med fed). Det er ikke realistisk at tro, at der skulle være forskel i analyserede værdier mellem anbFC og anbFCmet fra 25/9 til pelsning, idet eneste forskel i blandingerne var methionin indholdet. Underindholdet af isoleusin og phenylalanin i forhold til normen var indenfor analyseusikkerheden.

Tabel 5. Analyseret og beregnet indhold af g fordøjelige aminosyrer / 100 kcal

15/7 alle

met cys lys thr trp his phe tyr leu ile val arg

analyse

plan

K1 10/8-pelsning analyse plan

0,17 0,075 0,46 0,27 0,053 0,23 0,37 0,21 0,71 0,31 0,49 0,46

0,16 0,083 0,46 0,27 0,071 0,22 0,36 0,26 0,68 0,30 0,44 0,43

0,15 0,075 0,42 0,25 0,116 0,19 0,33 0,21 0,62 0,29 0,39 0,43

0,16 0,087 0,45 0,27 0,070 0,20 0,34 0,25 0,64 0,30 0,42 0,46

K2 10/8-25/9 analyse plan

K2 25/9-pelsning analyse plan

anbFC/met 10/8-25/9 analyse plan

0,15 0,081 0,39 0,24 0,117 0,19 0,31 0,20 0,61 0,31 0,39 0,42

0,14 0,070 0,36 0,22 0,114 0,17 0,30 0,175 0,57 0,27 0,38 0,38

0,17 0,072 0,34 0,21 0,067 0,17 0,29 0,174 0,56 0,252 0,35 0,36

0,16 0,082 0,40 0,25 0,059 0,17 0,30 0,24 0,58 0,29 0,37 0,43

0,14 0,080 0,39 0,24 0,062 0,17 0,30 0,22 0,55 0,26 0,37 0,40

0,16 * 0,077 0,37 0,22 0,060 0,17 0,30 0,22 0,56 0,26 0,36 0,38

* Analyseret met indhold er total methionin (D+L), plantal er L-methionin, da der blev anvendt DL methionin og kun regnet med en 50 % udnyttelse, vil det svare til at planværdierne for total methionin korrigeres til 0,19 Aminosyrer under normen er markeret i tabellen med fed

58 Faglig Årsberetning 2014

Reduceret protein til minkhvalpe i vækst og pelssætningsperioden

Tabel 5 fortsat. Analyseret og beregnet indhold af g fordøjelige aminosyrer / 100 kcal

met cys lys thr trp his phe tyr leu ile val arg

anbFC 25/9-pelsning analyse plan

anbFCmet 25/9-pelsning analyse plan

LPsep 10/8-25/9 analyse plan

LPsep 25/9-pelsning analyse plan

0,16 0,084 0,36 0,22 0,061 0,18 0,30 0,18 0,56 0,28 0,39 0,37

0,20 0,069 0,33 0,22 0,103 0,16 0,285 0,156 0,51 0,26 0,36 0,36

0,17 0,065 0,38 0,21 0,082 0,19 0,29 0,18 0,58 0,28 0,36 0,35

0,17 0,070 0,30 0,19 0,072 0,17 0,281 0,154 0,51 0,27 0,36 0,30

0,14 * 0,078 0,38 0,23 0,066 0,18 0,30 0,20 0,53 0,26 0,37 0,37

0,16 * 0,080 0,38 0,23 0,067 0,18 0,30 0,20 0,53 0,26 0,37 0,37

0,16 * 0,076 0,35 0,21 0,058 0,17 0,29 0,21 0,56 0,26 0,35 0,36

0,14 * 0,073 0,32 0,20 0,057 0,16 0,29 0,19 0,50 0,26 0,35 0,32

* Analyseret met indhold er total methionin (D+L), plantal er L-methionin, da der blev anvendt DL methionin og kun regnet med en 50 % udnyttelse, vil det svare til at plan værdierne for total methionin korrigeres til hhv. 0,16 - 0,21 - 0,20 - 0,18 Aminosyrer under normen er markeret i tabellen med fed

Kalorietildelingen i de forskellige hold var nogenlunde ens (tabel 6) på nær i LPsep, der var fodret med 24 OEp fra september.

Disse hold havde ca. 5 % lavere kalorieoptagelse end K2, og ca. 20 % lavere proteinforbrug. Hold anbFC, der blev fodret med foder produceret efter anbefalingerne til fodercentralerne, havde ca. samme kalorieoptagelse som K2, men en proteinbesparelse på omkring 9 %. I vækstperioden 2012 (Clausen & Larsen, 2014) blev tilsvarende set en

nogenlunde konstant energioptagelse ved variationer i proteinindholdet, med en betydelig proteinbesparelse. Indenfor vide grænser i proteinindholdet er der således ikke et øget foderforbrug for at kompensere for det lavere proteinindhold.

Tværtimod er der en synergieffekt og stor besparelse i foderforbruget og i proteinforbruget ved at reducere proteinindholdet i foderet.

Tabel 6. Gennemsnitlig fodertildeling pr dyr

Kg foder udfodret

Kcal udfodret

Kg protein udfodret

K1

32,3

56752

10,3

K2

31,2

57139

9,2

anbFC

29,7

57838

anbFCmet

29,9

LPsep

Hold

Pct besparelse i forhold til K2 kg

kcal

protein

-3,7

0,7

-12,6

8,3

4,7

-1,2

9,5

58453

8,4

4,2

-2,3

8,5

27,1

54102

7,3

13,0

5,3

20,1

K1

33,0

58062,7

10,5

-2,6

1,1

-10,6

K2

32,2

58709,3

9,5

anbFC

30,7

59559,1

8,6

4,5

-1,4

9,2

anbFCmet

29,8

57984,7

8,4

7,4

1,2

11,6

LPsep

28,0

55414,2

7,6

13,1

5,6

20,0

Sorte

Brune

59 Faglig Årsberetning 2014

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

Der var ikke forskel i de sorte hvalpes vægtudvikling gennem perioden (tabel 7).

Den lavere kalorieoptagelse i LPsep (tabel 6) kunne således ikke ses på dyrenes pelsningsvægt, men der var en lille tendens til mindre skindstørrelse (tabel 7). I de brune var de laveste vægte i september og ved pelsning og de

korteste skind i det hold der fik tilsat DLmet op til 0,16 i hele perioden (anbFCmet). Da anbFC og anbFCmet blev fodret ens indtil 25/9 burde der ikke være forskel mellem de to hold.

Startvægten i anbFCmet var dog lavere end i anbFC.

Tabel 7. Vægtudvikling gennem perioden samt skindlængde ved pelsning

Hold Sorte K1 K2 anbFC anbFCmet LPsep Brune K1 K2 anbFC anbFCmet LPsep

udsætningsvægt 8/7

augustvægt 8/8

septembervægt 23/9

Pelsvægt, gram

Skindlængde, cm

1146 (160) 1153 (149) 1155 (155) 1160 (163) 1159 (141)

1792 (192) 1787 (169) 1801 (195) 1783 (182) 1789 (173) NS

2582 (279) 2568 (266) 2533 (332) 2530 (273) 2542 (332) NS

2860 (328) 2919 (304) 2850 (349) 2845 (322) 2908 (359) NS

88,6 (4,5) 89,2 (4,6) 88,6 (4,9) 88,4 (4,9) 88,0 (5,1) NS

1141 (139) 1140 (145) 1142 (155) 1124 (144) 1125 (118) NS

1967 (206) 1981 (167) 1973 (202) 1949 (205) 1975 (145) NS

2973 (294) bc 3044 (280) ab 3053 (337) a 2959 (339) c 2997 (274) abc 0,04

3410 (398) a 3420 (377) a 3382 (392) ab 3214 (422) c 3311 (355) b < 0,0001

94,2 (5,2) a 93,9 (4,0) a 94,1 (4,6) a 92,5 (4,9) b 93,3 (3,8) ab 0,01

NS angiver at der ikke er signifikant forskel mellem holdene, forskellige bogstaver i en kolonne angiver at der er forskel; tallene i parentes er spredningen

Skindkvalitet i de brune var ikke forskellig, men i de sorte var de dårligste skind i K2 (hold 71) hvilket forekommer ulogisk, idet hold med både mere og mindre protein var bedre (tabel 8). I vækstperioden 2012 (Clausen & Larsen, 2014) blev de samme protein niveauer afprøvet i brune og sorte, der blev ikke set forskel på størrelse og kvalitetsparametre mellem de to kontrolhold. Tidligere undersøgelser (Clausen et al., 2006; Clausen et al., 2007) har vist tendens til bedre kvalitet ved de højeste methionin niveauer, i denne undersøgelse var der ingen signifikant forskel.

Tabel 8. Skindkvalitet samt farve og metallic i de sorte

Der var ikke forskel i farve og metallic i de sorte. I de øvrige kvalitetsparametre var der ikke forskel mellem de forskellige proteinniveauer (tabel 9). Der blev observeret en høj frekvens af våd bug hos de sorte hanner, men der var ikke forskel mellem holdene.

NS angiver at der ikke er signifikant forskel mellem holdene, forskellige bogstaver i en kolonne angiver at der er forskel; tallene i parentes er spredningen

Hold Sorte K1 K2 anbFC anbFCmet LPsep Brune K1 K2 anbFC anbFCmet LPsep

60 Faglig Årsberetning 2014

Kvalitet 6,8 (2,6) a 5,7 (2,7) b 6,5 (2,4) a 6,9 (2,6) a 6,5 (2,6) ab 0,01

Farve

Metallic, %

3,0 (1,0) 2,9 (1,0) 3,0 (1,1) 2,9 (1,0) 3,1 (1,0) NS

0,8 1,7 0 0,8 1,8 NS

6,6 (2,2) 6,4 (2,2) 6,4 (2,4) 6,6 (2,3) 6,5 (2,1) NS

Reduceret protein til minkhvalpe i vækst og pelssætningsperioden

Tabel 9. Silkede og fylde samt våd bug hos sorte

Hold Sorte K1 K2 anbFC anbFCmet LPsep Brune K1 K2 anbFC anbFCmet Lpsep

Silkede, %

Flade, %

19,8 16,1 19,6 21,5 24,1 NS

5,0 9,3 13,4 9,9 8,0

10,1 12,3 8,4 11,5 12,3 NS

8,5 9,8 9,4 9,8 8,8

Fylde Normale, %

Fylde, %

Våd bug, %

76,0 83,1 71,4 72,7 79,5 NS

19,0 7,6 15,2 17,4 12,5

33,8 35,2 29,6 33,1 34,8 NS

43,2 45,1 49,5 45,1 44,7 NS

48,3 45,1 41,1 45,1 46,5

NS angiver at der ikke er signifikant forskel mellem holdene; tallene i parentes er spredningen

I 2010 og 2011 (Clausen et al., 2012b; 2013) var der en del flere fyldige og færre flade skind i kontrolholdet frem for lavproteinholdene, især var der mange flade i det hold hvor protein var sænket til 24 OEp allerede i august. Det reducerede krav til nogle af aminosyrerne kan evt. have haft en betydning. I den nuværende undersøgelse blev der ikke set forskel i fylde. Det kan måske skyldes at minkene i den kritiske fase i juli hvor anlæg til dækhår og underuld finder sted, har været velforsynede med protein, hvorimod det ikke var tilfældet i 2010 (Clausen et al. 2012b)..

I brune mink var dødeligheden lav (tabel 10). I de sorte var dødeligheden højere, det skyldes bl.a. at der døde nogle hanner i forbindelse med en pludselig opstået varmeperiode, men generelt var der flere døde end normalt på forsøgsfarmen. Frekvensen af fedtlever var ens i holdene, dog var der tendens i de sorte til lidt flere forekomster på meget lav protein (LPsep, 24 Oep). Dette er samme tendens som i andre undersøgelser gennem flere år (Clausen et al., 2012a; Clausen 2007; Clausen & Sandbøl, 2005; Damgaard et al., 1998a; 1998b; 1994; Clausen & Larsen, 2014),

nemlig stigende hyppighed af fedtlever ved meget reduceret proteinindhold i foderet.

For hvalpe i delforsøget på meget lav protein (22 OEp) blev der set dødelighed som følge af fedtlever (tabel 11). Blod og organer er til undersøgelse på Århus Universitet.

Ved en tilsvarende undersøgelse i 2012 (Damgaard et al., 2014) blev ikke set effekt af forebyggende behandling med B-vitamin, E-vitamin, Cholinclorid, Glukose og Carnitin.

Tabel 10. Dødelighed gennem perioden (hanner og tæver)

Hold

Procent døde i alt

Procent døde med fedtlever

Sorte K1 K2 anbFC anbFCmet LPsep

2,6 3,0 5,3 2,3 7,6

1,0 0,7 0,7 0,3 2,3

Brune K1 K2 anbFC anbFCmet LPsep

1,1 1,1 1,9 1,1 2,3

0 1,1 0 0,4 0,8

61 Faglig Årsberetning 2014

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

Tabel 11. Dødelighed som følge af fedtlever i LP delholdene (24 til 25 hanner og tæver pr hold)

Hold 270 272 274 + 280 275 276 277 278 279

Behandling høj P Lav P behandl. B-vitamin B-vitamin L-taurin Immunosupport Hepator FLS-liquid

Konklusion Hold fodret med foder lavet efter ”Anbefaling til proteinindholdet” givet til fodercentralerne fra 2012 (32 OEp indtil 10/8, dernæst 27 OEp til 25/9 og 26 OEp til pelsning) viste ikke signifikant forskel til kontrolholdene i skindstørrelse og skindkvalitet mm. proteinbesparelsen i forhold til kontrolhold K2 (32 OEp indtil 10/8, dernæst 30 OEp til 25/9 og 28 OEp til pelsning) var 9-10 %.

Antal m. fedtlever 0 0 3# 2 3 0 4 1

Fodertildelingen i B-vitamin behandlingsholdene (274 og 280) blev målt over en periode på 3 uger, dyrene fik tildelt 2,9 % mere foder i forhold til kontrolholdet (272 og 273), det svarer til erfaringer fra praksis at dyrenes ædelyst stiger ved tilsætning af B-vitamin. Der var dog fortsat dødsfald som følge af fedtlever.

Udtagning af leverprøver ved pelsning hos de dyr hvor der blev udtaget organer, viste ingen forskel i RLV (relativ levervægt, data ikke vist). Leverens fedtprocent (Leverfedtindhold (%) = 1,15 * Levertørstof – 24,9 (R2=0,97) (Clausen & Sandbøl, 2005b) blev analyseret for udvalgte hold (tabel 12). Der var forskel således at LP holdene havde de højeste værdier. Højere grad af fedt i leveren hos LP-fodrede frem for HP-fodrede mink svarer til resultater fra andre undersøgelser (Clausen & Larsen, 2014; Clausen et al., 2012a; Clausen 2007; Clausen & Sandbøl, 2005; Damgaard et al., 1998a; 1998b; 1994).

Tabel 12. Leverens fedtindhold

Hold 270 272 276 277 279 p-værdi

Behandling høj P Lav P L-taurin Immunosupport FLS-liquid

Lever fedt % 13,0 (2,5) c 15,0 (3,8) ab 14,8 (2,4) abc 14,6 (3,5) abc 13,4 (3,2) bc 0,01

Tilsætning af forskellige stoffer i september til foder med meget lavt proteinindhold (22 OEp fra august), så ikke ud til at have den ønskede virkning, men der afventes nærmere analyser af blod og organer før endelig konklusion kan gives.

Referencer Clausen, T.N. & Larsen, P.F., 2014.

Reduceret protein til minkhvalpe i vækst og pelssætningsperioden 2012. Faglig Årsberetning 2013, 29 - 40. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Clausen, T. N., Lassén, T. M. & Larsen, P. F., 2013. Reduceret protein til mink i vækstperioden. Faglig Årsberetning 2011, 89-95. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark Clausen, T. N., Damgaard, B. M., Harslund, J. L. F. & Hammer, A. S., 2012a. Proteinreduktion i vækst- og pelssætningsperioden.

Blodog organundersøgelser. Faglig Årsberetning 2011, 106 - 111. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Forskellige bogstaver i en kolonne angiver at der er signifikant forskel; tallene i parentes er spredningen

62 Faglig Årsberetning 2014

Reduceret protein til minkhvalpe i vækst og pelssætningsperioden

Clausen, T. N., Lassén, T. M. & Larsen, P. F., 2012b. Proteinreduktion i vækst- og pelssætningsperioden.

Faglig Årsberetning 2011, 112 115.

Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Clausen, T. N., Sandbøl, P. & Hejlesen, C. 2008.

Foder med forskellig energifordeling til minkhvalpe fra juli til medio september. Faglig Årsberetning 2007, 61-67, Pelsdyrerhvervets Forsøgsog ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Clausen, T. N., 2007. Faste af minkhvalpe med forskelligt proteinindhold i foderet. Faglig Årsberetning 2006, 151154, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Clausen, T. N., Sandbøl, P. & Hejlesen, C., 2007. Variation i methionin gennem vækstperioden ved forskellig protein indhold i foderet. Faglig Årsberetning 2006, xx-xx, Pelsdyrerhvervets Forsøgsog ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Clausen, T.N., Sandbøl, P. & Hejlesen, C., 2006. Svovlholdige aminosyrer og methyldonorer til mink i pelssætningsperioden.

Faglig årsberetning for pelsdyrerhvervets Forsøgscenter, 2005, s. 81 – 88.

Clausen, T.N. & Sandbøl, P., 2005.

Fasting of mink kits feed different feed rations and its effect on liver fat content, plasma metabolites and enzymes. NJF seminar nr 337, pp. 5, Uppsala, Oct. 5-7.

Clausen, T. N., Sandbøl, P. 2005b.

Sammenhæng mellem leverfedt og tørstof hos mink (Mustela Vison). Faglig Årsberetning 2004, Pelsdyrerhvervets Forsøgsog ForskningsCenter, Holstebro, Danmark, 169-171.

Damgaard, B. M., Dam-Tuxen, R., Larsen, P. F., Salomonsen, C. M. & Clausen, T. N., 2015. Effekten af højt og lavt proteinindhold i foderet på blod, lever og sundhed samt på niveauet af antistoffer i blodet ved vaccination mod virusenteritis hos mink.

Faglig Årsberetning 2014, 143-147.

Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark Damgaard, B.M., Larsen, P.F., Thorup, V.M. & Clausen,T.N., 2014. Effekten af fodertilskud ved lav proteinforsyning på blod, lever og sundhed hos mink. Faglig Årsberetning 2013, xx-xx. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Damgaard, B.M., Clausen, T.N. & Dietz, H.H., 1998a. Effect of dietary protein level on growth performance, mortality rate and clinical blood parameters in mink (Mustela vison). Acta Agric. Scand., Sect.

A, Animal Sci. 48, 38-48.

Damgaard, B.M., Clausen, T.N. & Børsting, C.F., 1998b. Effect of dietary supplement of essential amino acids on mortality rate, liver traits and blood parameters in mink (Mustela vison) fed low-protein diets. Acta Agric. Scand., Sect. A, Animal Sci. 48, 175-183.

Damgaard, B.M., Clausen, T.N. & Henriksen, P., 1994. Effect of protein and fat content in feed on plasma alanine aminotransferase and hepatic liver infiltration in mink. J. Vet. Med. A., 41, 620629.

Hejlesen, C., Clausen, T. N. & Therkildsen, N., 1998. Fasefodring af minkhvalpe i vækstperioden. Faglig Årsberetning 1997, 101-106.

Pelsdyrerhvervets Forsøgsog Rådgivnings- virksomhed A/S, Danmark.

63 Faglig Årsberetning 2014

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

Hejlesen, C. & Clausen, T. N., 1999.

Fasefodring til mink i vækstperioden.

Faglig Årsberetning 1998, 73-81.

Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forskningsvirksomhed A/S, Danmark Hejlesen, C., Clausen T.N., 2000.

Fasefodring med protein til mink i vækstperioden. Faglig Årsberetning 1999, 93-95. Pelsdyrerhvervets For-søgs- og Forskningsvirksomhed A/S, Danmark.

Hejlesen C. & T. N. Clausen, 2001.

Fasefodring af mink i vækstperioden.

Faglig Årsberetning 2000, 77-80. Pelsdyrerhvervets Forsøgsog Rådgivningsvirksomhed, Holstebro, Danmark

Lassén, T.M., 2013. Anbefaling gældende – minkfoders sammensætning 2013. Intern Rapport, Kopenhagen Rådgivning 2013 Rasmussen, P. V., Børsting, C. F., 1997 Undersøgelse af pelsudvikling og – kvalitet hos pastelmink fodret ved varierende proteinniveauer i løbet af vækstperioden. Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.)

181-189 (111116).Pelsdyrerhvervets Forsøgsog ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

64 Faglig Årsberetning 2014

Selektion for mink der klarer sig godt på et lavt proteinniveau Status vækstperioden 2013 og dieperioden 2014 Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N; Danmark Sammendrag Det er vigtigt at minkfoder er sammensat ud fra en betragtning om optimal produktion. Samtidigt er det relevant at undersøge minkens tilpasningsevne over tid, ved at selektere de dyr, der klarer sig bedst under forskellige forudsætninger. Der blev ved starten af vækstperioden 2011 oprettet to selektionshold, der skulle fortsætte i flere generationer. Et kontrolhold, som tildeles foder med et proteinindhold svarende til gennemsnitsniveauet på fodercentralerne i 2009, og et selektionshold, som tildeles foder med en 15 % reduktion i proteinindhold i forhold til niveauet i 2009.

Tredje vækstperiode (2013) i de to forsøgshold viste lidt kortere skind i selektionsholdet, men en skindkvalitet der ikke var signifikant forskellig fra kontrolholdet. Udviklingen i skindkvaliteten gennem 3 års selektion viser klart at vi ved selektion kan udvælge dyr med ligeså god skindkvalitet på et lavt proteinniveau. I 2013 var der dog en lidt højere dødelighed i selektionsholdet som følge af fedtlever.

Tredje dieperiode (2014) i de to forsøgshold, resulterede i lavere hvalpeantal i begge grupper i forhold til tidligere år. Der var tendens til den laveste kuldstørrelse ved fødsel i kontrolholdet, hvilket højst sandsynligt skyldes at tæverne i kontrolholdet var lidt federe i slutningen af februar, og at flushingen dermed ikke blev optimal. Dieperioden forløb bedst for selektionsgruppen, der havde de største hvalpe dag 28, færrest ”tynde” tæver og den største fodertildeling.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2015. Selektion for mink der klarer sig godt på et lavt proteinniveau - Status vækstperioden 2013 og dieperioden 2014. Faglig Årsberetning 2014, 6573. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract It is important that mink feed is composed from a consideration of optimal production. At the same time it is relevant to examine mink’s adaptability over time, by selecting the animals that perform best under different conditions. At the start of the growing season 2011 two selection groups that will continue for generations was created. A control group assigned to feed with a proteincontent similar to the average level at the feed stations in 2009, and a selection group assigned to feed with a 15% reduction in protein content compared to the level in 2009.

The third growth period (2013) in the two groups showed little shorter skins in the selection group, but the quality was not significantly different from the control group. Development in skin quality through 3 years of selection clearly shows that by selection we can find animals with as good quality at a low protein level. In 2013 there was a slightly higher mortality in the selection group as a result of fatty liver.

The third reproduction period (2014) in the two groups resulted in fewer kits per litter in both groups compared to previous years. There was a tendency for the lowest litter size at birth in the control group, most likely because the females in the control group was slightly fatter at the end of February and flushing thus was not optimal in that group. The lactation period was best for the selection group who had the largest kits day 28, fewest "thin" females and the largest feed allocation.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2015. Selection of mink that perform well on a low protein feed Status for growing-furring period 2013 and breeding period 2014. Annual Report 2014, 65-73, Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, Aarhus N DK-8200, Denmark.

Keywords: selection, protein, breeding, growing-furring

Baggrund Det er vigtigt at minkfoder er sammensat ud fra en betragtning om optimal produktion, sundhed og velfærd. Samtidigt er det relevant at undersøge minkens tilpasningsevne over tid, ved at selektere

for de dyr, der klarer sig bedst under forskellige forudsætninger.

Tidligere undersøgelser (Clausen et al., 2008) viste en parallel stigning i pelsvægt og skindlængde i et selektionshold med lavt proteintildeling (27 OEp fra juli til 65

Faglig Årsberetning 2014

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

pelsning) og et kontrolhold på fodercentralfoder. Der var derimod utilfredsstillende resultater i kuldstørrelse og hvalpevægte dag 42 i selektionsholdet (40 OEp fra 21/2 til juli). Forsøget blev afsluttet i 2006. Der blev ved opstart af vækstperioden 2011 oprettet to nye selektionshold, der skal fortsætte i flere generationer. Et kontrolhold som tildeles foder med et proteinindhold svarende til gennemsnitsniveauet på fodercentralerne i 2009, og et selektionshold, som tildeles foder, med en 15 % reduktion i proteinindhold i forhold til niveauet i 2009.

perioden ved analyse af protein, fedt, tørstof og aske. Samleprøver af foderet for de relevante delperioder blev analyseret for aminosyreindhold. Udfodret fodermængde blev registreret over hele året for begge hold.

Materiale og metoder Til undersøgelsen, der forløber over flere år, indgår to grupper á 200 tæver med tilhørende hvalpe. Kontrolholdet fodres året igennem med et proteinniveau med udgangspunkt i det niveau der blev anvendt i 2009 på fodercentralerne.

Selektionsholdet tildeles ca. 15 % mindre protein end kontrolholdet, fordelt på de forskellige perioder af året, men overvejende i vækstperioden. Hvert år udvælges avlsdyrene ud fra farmens normale udvælgelseskriterier med hensyn til størrelse, kvalitet, avlsresultat og sundhed.

De statistiske beregninger blev udført med statistikprogrammet SAS. Procedurerne GLM (ss4), LSMEANS / PDIFF blev anvendt med 5 % som signifikansniveau ved beregninger over vægt og længde. Relevante kovariater blev medtages i de tilfælde de var signifikante. Ved kuldstørrelse, huld og skindkvalitet blev anvendt en nonparametrisk test (GENMOD).

Goldprocent, silkethed og fyldighed blev analyseret med proceduren PROBIT eller X2.

Forsøgsfodringen gennem året ses af tabel 1. Foderplanen for vækstperioden 2013 ses af tabel 2. Foderplanen for dieperioden 2014 ses af tabel 3.

Forsøgsholdenes fodersammensætning blev kontrolleret jævnligt gennem

I vinter-dieperioden 2014 blev tæverne vejet 7/1, 20/2 og dag 28 efter fødsel.

Tæverne blev huldvurderet 10/4 og dagen efter fødsel. Hvalpene blev talt ved fødsel samt talt, kønssorteret og vejet dag 28. Alle døde dyr blev obduceret for at fastslå årsag.

Hanhvalpene blev vejet ved udsætning (8/7), 23/9 og ved pelsning/livdyrvurderingen november 2013. Tævehvalpene blev vejet ved livdyrvurderingen november 2013. Hanskindene blev længdemålt og sorteret på forsøgsfarmen. Alle døde dyr blev obduceret for at fastslå dødsårsag.

Tabel 1. Energifordelingen til selektionsholdene i vækstperioden 2013 og dieperioden 2014

Hold

Antal hanhvalpe

15/7 – 1/7 - 15/7 10/8

10/8 – 25/9

25/9pelsn.

Antal avlstæver

1/1 – 2/4

2/4 – 26/4

26/4 – 28/5

28/5 – 12/6

51 Kon

416

32:53:15

32:53:15

30:52:18

28:54:18

200

45:40:15

45:40:15

45:40:15

45:40:15

52 Sel

536

28:57:15

28:57:15

24:58:18

24:58:18

200

30:52:18

45:40:15

30:52:18

45:40:15

66 Faglig Årsberetning 2014

Selektion for mink der klarer sig godt på et lavt proteinniveau – Status vækstperioden 2013 og dieperioden 2014 Tabel 2. Foderplaner for vækstperioden 2013, % iblanding af råvaren (gennem perioden blev planerne justeret, når der kom råvarer med en ændret sammensætning)

Start dato Hold Fiskeaffald 3-5 % fedt Industrifisk 8-12 % fedt Fjerkræaffald Løgstør Ensilage Fishpro Byg + Hvede Blosol Hæmoglobin Blodmel Majsgluten Kartoffelprotein Soyaprotein Soyaolie Svinefedt Valin DL methionin Phenylalanin Isoleucin Eddikesyre Vitamin-blanding Vand Plantal Tørstof, % Aske, % Energiindhold, kcal / 100 g Energifordeling

15-jul 51 15 20 25 6 11,9 2,45

15-jul 52 11 15,8 20 6 12,9 2,66

3 2,17

3 3

2,34 4,67

3,29 6,59

10-aug 51 19,2 20 30 6 13,8

10-aug 52 5 10 25,7 6 14,8

0,2

2,04

3

1,69

1,62 1,59 3,17

0,2 0,2 7,27

0,2 0,2 15,5

0,2 0,2 0,21

3 3,14 6,29 0,05 0,25 0,05 0,13 0,2 0,2 21,7

42 2,0 205 32:53:15

43,5 1,8 221 28:57:15

42 2,3 197 30:52:18

42 1,6 210 24:58:18

0,11

25-sep 51 10 20 30 6 14,4

25-sep 52 3 10 29,9 6 15,9

1,96 0,27

3 1,99

0,47 4,02 2,01

0,24 6,35 3,18 0,05 0,16 0,05 0,13

0,2 10,6

0,2 19,9

42 2,0 201 28:54:18

45 1,6 225 24:58:18

Følgende norm for g ford met / 100 kcal blev anvendt (Lassén, 2013): met 0,16 fra udsætning til 25/9, 0,14 fra 25/9 til pelsning; Der blev anvendt DL-met og der regnes kun med 50 % udnyttelse; Tabel 3. Foderplaner for dieperioden 2014, % iblanding af råvaren

Start dato Hold Fiskeaffald 3-5 % fedt Industrifisk 5-8 % fedt Fjerkræaffald Løgstør Ensilage Fishpro Byg + Hvede Blodmel Majsgluten Kartoffel prot Soyaprotein Soyaolie Svinefedt Salt Eddikesyre Vitamin blanding Vand Plantal Tørstof, % Aske, % Energiindhold, kcal / 100 g Energifordeling Analysetal Tørstof, % Aske, % Energiindhold, kcal / 100 g Energifordeling

51 27 33,4 17 3 7,76 2,5 2,5

11/12/2013 52 25 25 17 3 13,4 2 2

02/04/2014 51, 52 27 33,4 17 3 7,76 2,5 2,5

51 25 27,9 17 3 7,78 2,5 2,5

30/04/2014 52 15 29,2 17 3 13,6 2 2

28/05/2014 51, 52 25 28 17 3 7,98 2,5 2,5 2

2 3,82 1,91 0,59 0,20 0,20 10,3

0,76 0,38 0,34 0,20 0,20 10,7

2,5 0,18 0,09

2 3,92 1,96

2,5 0,18 0,09

0,20 3,86

0,20 4,44

0,20 3,86

2,5 0,49 0,25 0,34 0,20 0,20 10,9

35 2,57 146 45:40:15

42 2,38 195 30:52:18

35 2,57 146 45:40:15

35 2,46 146 45:40:15

42 2,19 196 30:52:18

35 2,34 148 45:40:15

34 2,49 142 45:40:15

38 2,29 174 31,5:50,5:18

34 2,49 142 45:40:15

34 2,10 137 47:36:17

37 2,10 168 31:49:20

35 3,13 147 45:42:13

67 Faglig Årsberetning 2014

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

Resultater og diskussion Vækstperioden De analyserede andele af omsættelig energi fra protein gennem vækstperioden ses af figur 1. Der var gennem dele af vækstperioden problemer med at overholde de planlagte værdier. Det skyldes overvejende store variationer i fedt- og proteinindholdet i fjerkræ, industrifisk og fiskeafskær.

Analyser af foderets aminosyreindhold på samleprøver gennem de forskellige perioder (tabel 4) viste en tilfredsstillende overensstemmelse mellem analyserede og planlagte værdier for de fleste aminosyrer. For tyrosin var indholdet i begge blandinger under normen i sidste del af perioden (0,18 g/100 kcal; Lassén, 2013) (aminosyrer under normen er markeret i tabellen med fed).

35 30 25 20

plantal 51

15

51

10

plantal 52

5

52

0

Figur 1. Variationer i foderets analyserede OEp sammenholdt med plantallene Tabel 4. Analyseret og beregnet indhold af g fordøjelige aminosyrer / 100 kcal, aminosyrer under normen er markeret med fed skrift

51 1/7 – 10/8 met cys lys thr trp his phe tyr leu ile val arg

51 10/8-25/9

51 25/9-pelsning

52 1/7 – 10/8

52 10/8 - pelsning

analyse

plan

analyse

plan

analyse

plan

analyse

plan

analyse

plan

0,17 0,075 0,46 0,27 0,053 0,23 0,37 0,21 0,71 0,31 0,49 0,46

0,16 0,083 0,46 0,27 0,071 0,22 0,36 0,26 0,68 0,30 0,44 0,43

0,15 0,081 0,39 0,24 0,117 0,19 0,31 0,20 0,61 0,31 0,39 0,42

0,16 0,082 0,40 0,25 0,059 0,17 0,30 0,24 0,58 0,29 0,37 0,43

0,14 0,070 0,36 0,22 0,114 0,17 0,30 0,17

0,14 0,080 0,39 0,24 0,062 0,17 0,30 0,22 0,55 0,26 0,37 0,40

0,17 0,073 0,40 0,22 0,080 0,20 0,33 0,21 0,64 0,27 0,42 0,38

0,16 * 0,075 0,40 0,23 0,063 0,19 0,32 0,23 0,61 0,26 0,39 0,37

0,19 0,068 0,34 0,20 0,065 0,16 0,30 0,14

0,15 * 0,070 0,32 0,19 0,055 0,16 0,29 0,18 0,50 0,26 0,35 0,32

0,57 0,27 0,38 0,38

0,51 0,27 0,40 0,34

* Analyseret methioninindhold er total methionin (D+L), plantal er L-methionin, da der blev anvendt DL methionin og kun regnet med en 50 % udnyttelse, vil det svare til at plan værdierne for total methionin korrigeres til 0,18 hhv. 0,20

Der var forskel i den udfodrede kcal mængde i de to hold (tabel 5). Selektionsgruppen fik således tildelt 9,6 % mindre foder og 6,5 % færre kalorier. Dette var ikke en planlagt lavere fodertildeling, idet dyrene blev fodret i forhold til hvor meget de efterspurgte. Protein besparelsen i

selektionsgruppen i forhold til kontrolgruppen var 22,7 %. Målet for proteinreduktionen er 15 % over hele året, med størst besparelse i vækstperioden. Den ekstra reduktion i forsøget skyldes det reducerede foderforbrug i selektionsholdet.

68 Faglig Årsberetning 2014

Selektion for mink der klarer sig godt på et lavt proteinniveau – Status vækstperioden 2013 og dieperioden 2014

Tabel 5. Udfodret fodermængde pr dyr og procent protein besparelse

Hold 51 kon 52 sel

Kg foder 31,9 28,9

Udfodret mængde Kcal Kg protein 64 454 9,3 60 293 7,2

Ved opstart af vækstperioden (8/7) vejede hvalpene i de to hold det samme (tabel 6), ved vejning 23/9 var der ikke forskel i vægt mellem grupperne. Ved pelsning var der signifikant lavere vægt i selektionsholdet end i kontrolholdet,

Pct. besparelse i forhold til kontrol % foder % Kcal % protein 9,6

6,5

22,7

hvilket passer med den lavere kalorieoptagelse. Det afspejlede sig ikke i signifikant kortere skind ved pelsning, dog var der en tendens til kortere skind i selektionsholdet.

Tabel 6. Vægtudviklingen gennem vækstperioden (gram) samt skindlængde (cm)

Hold 51 kon 52 sel

Udsætningsvægt 8/7

Septembervægt 23/9

Pelsvægt

Skindlængde

987 (174) 993 (165) NS

2867 (316) 2831 (420) NS

3224 (398) a 3144 (437) b 0,006

92,7 (4,9) 92,0 (5,2) NS (0,08)

Tallene i parentes angiver spredningen; NS angiver at der ikke er forskel mellem holdene Forskellige bogstaver i en kolonne angiver at der er signifikant forskel;

I 2011 og 2012 var der signifikant lavere skindkvalitet samt signifikant flere flade skind i selektionsholdet frem for kontrolholdet (Clausen & Larsen, 2013;

2014). I 2013 var der ikke forskel mellem de to grupper hverken med hensyn til kvalitet eller uld (tabel 7).

Tabel 7. Kvalitet, silkede, flade og fyldige skind

51 kon 52 sel

Kvalitet *

Silkede

Flade

6,5 (2,3) 6,5 (2,5) NS

21,6 19,2 NS

17,1 20,2

Uld, % Normale 67,3 59,6 NS

Fyldige 15,6 20,2

Tallene i parentes angiver spredningen; NS angiver at der ikke er forskel mellem holdene * kvalitet 1 – 12, 12 er bedst

Udviklingen i kvaliteten siden forsøgets start i 2011 (figur 2) viser tydeligt, at det ved selektion er muligt at udvælge mink med ligeså god kvalitet på et lavt proteinniveau, som et højt proteinniveau.

Skindene i de to grupper er samsorteret og vurderet i forhold til hinanden, et fald i kontrolholdets karakter er således kun et udtryk for at selektionsholdet er blevet bedre idet gennemsnit altid vil resultere i en karakter på 6,5 ved samsortering.

Der var en relativ høj dødelighed i vækstperioden for de to grupper (tabel 8) og flest i selektionsholdet, som følge af mange hvalpe der døde af fedtlever.

Tabel 8. Frekvensen af døde (hanner og tæver)

Hold 51 kon 52 sel

Procent døde i alt

Procent døde med fedtlever

3,1 5,0

0,5 2,2

69 Faglig Årsberetning 2014

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

Figur 2. Udviklingen i kvalitet siden 2011; karakter 1-12, 12 er bedst (Gns altid 6,5)

Dieperioden Foderanalyserne viste en tilfredsstillende overensstemmelse mellem planlagte og analyserede værdier (tabel 3).

Tæver og hanner udtaget til avl i 2013 ses af tabel 9. Hannerne i de to grupper og tæverne i de to grupper vejede det samme, men for både hanner og tæver blev der udvalgt dyr til avl af en lidt bedre

kvalitet i selektionsgruppen kontrolgruppen.

end

Tævernes vægtudvikling gennem vinterperioden var forskellig mellem de to grupper (tabel 10). Kontrolholdets tæver var signifikant tungere sidst i februar. Der var imidlertid ikke forskel i huld i april eller lige efter fødsel.

Tabel 9. Vægt og kvalitet ved sortering hos hanner og tæver udtaget til avl

Kon (51) Sel (52)

Hanner Sorterings vægt, g Kvalitet *

Tæver Sorterings vægt, g Kvalitet *

3509 (226) 3507 (208) NS

1841 (171) 1859 (163) NS

3,45 (0,87) b 3,86 (0,73) a 0,02

3,20 (0,87) b 3,43 (0,79) a 0,004

* Kvalitet 1 til 5, med 5 som bedst; Tallene i parentes angiver spredningen; NS angiver at der ikke er forskel mellem holdene, forskellige bogstaver i en kolonne angiver at der er forskel Tabel 10. Tævernes vægtudvikling og huldscore Sorterings Vægt, g Antal vægt, g 7. januar tæver

Kon (51) Sel (52)

219 214

1841 (171) 1859 (163) NS

1730 (182) 1723 (182) NS

i

Vægt, g 20. februar

Vægt, g dag 28

Huld 10. april

Huld v. fødsel

1453 (202) a 1362 (186) b < 0,0001

1539 (186) 1565 (214) NS

3,14 (0,45) 3,09 (0,39) NS

3,08 (0,38) 3,04 (0,28) NS

Tallene i parentes angiver spredningen; NS angiver at der ikke er forskel mellem holdene, forskellige bogstaver i en kolonne angiver at der er forskel

70 Faglig Årsberetning 2014

Selektion for mink der klarer sig godt på et lavt proteinniveau – Status vækstperioden 2013 og dieperioden 2014

Fodertildelingen i marts måned viste, at der var en bedre flushing (højere top) i selektionsholdet frem for kontrolholdet, mest sandsynligt fordi tæverne i kontrolholdet var for fede i februar og

derfor ikke kunne optage så store fodermængder (figur 4). Fra 1. marts til 27. april var den totale kalorietildeling 16.202 kcal pr tæve i kontrolholdet mod 18.567 pr tæve i selektionsholdet.

700 600 500 400 Kon 51

300

Sel 52 200 100

26-apr

19-apr

12-apr

05-apr

29-mar

22-mar

15-mar

08-mar

01-mar

0

Figur 4. Kalorietildelingen gennem flushingperioden

Kalorietildelingen i laktationsperioden (figur 5) var ligeledes noget forskellig mellem holdene, selektionsholdets tæver fik i maj måned tildelt en del flere kalorier

end kontrolholdets tæver. Det skyldes til dels en tendens til et lidt større antal hvalpe i selektionsgruppen frem for kontrolgruppen (tabel 11).

800,0 700,0 600,0 500,0 400,0

Kon 51 Sel 52

300,0 200,0 100,0

04-jun

02-jun

31-maj

29-maj

27-maj

25-maj

23-maj

21-maj

19-maj

17-maj

15-maj

13-maj

11-maj

09-maj

07-maj

05-maj

0,0

Figur 5. Kalorietildelingen i dieperioden (mangelende registreringer i perioden 18 – 23. maj)

71 Faglig Årsberetning 2014

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

Der var samme antal hvalpe pr kuld i de to grupper, der var dog en tendens til flere hvalpe i selektionsgruppen ved fødsel (p=0,09), formodentlig forårsaget af en bedre flushing af tæverne i dét hold.

Der var én steril han i hver gruppe (tabel 11), og ingen forskel i goldprocenten.

Udviklingen i kuldstørrelsen i grupperne gennem de år selektionsforsøget har kørt, er negativ, der er således faldende hvalpeantal ved fødsel i forhold til udgangspunktet (figur 6).

Tabel 11. Hvalpeantal og gold procent

Kon (51) Sel (52)

Antal kuld 192 190

Levende v. fødsel 6,66 (2,74) 7,00 (2,89) NS (0,09)

Døde v. fødsel 0,79 (1,42) 0,61 (1,18) NS

Hvalpe dag 28 5,88 (2,87) 6,13 (2,77) NS

Gold % * 10,7 9,5 NS

Hvalpetab fødsel – dag 28 0,78 (1,50) 0,87 (1,75) NS

Tallene i parentes angiver spredningen; NS angiver at der ikke er forskel mellem holdene * Hvis de sterile hanner fjernes fra opgørelsen er goldprocenten 8,4 hhv. 9,0 %

9 8 7 6 5 4 3 2 1 0

Kontrol Selektion

2012

2013

2014

Figur 6. Kuldstørrelse ved fødsel

Hvalpenes vægt dag 28 var forskellig mellem holdene. På trods af lidt flere hvalpe dag 28 i selektionsgruppen var der signifikant højere vægt hos tævehvalpene og en tendens til højere vægte hos hanhvalpene i denne gruppe (tabel 12).

Det afspejler sig i fodertildelingen i laktationsperioden, der var størst i selektionsholdet (figur 5).

Dødelighed blandt tæverne i vinter og dieperioden i de to hold var relativt høj (tabel 13), i kontrolholdet var der især mange ”tynde” tæver. Kontrolholdet havde den laveste fodertildeling i laktationsperioden (figur 5).

Tabel 12. Hvalpevægte dag 28

Kon (51) Sel (52)

Hanhvalpe

Tævehvalpe

186 (36) 192 (36) NS (0,08)

171 (32) b 178 (32) a 0,04

Tallene i parentes angiver spredningen; NS angiver at der ikke er forskel mellem holdene, forskellige bogstaver i en kolonne angiver at der er forskel Tabel 13. Dødeligheden og frekvensen af ”tynde” tæver

Kon (51) Sel (52)

72 Faglig Årsberetning 2014

Pct døde 11,9 9,3

”Tynde” tæver 6,3 2,1

Selektion for mink der klarer sig godt på et lavt proteinniveau – Status vækstperioden 2013 og dieperioden 2014

Konklusion Tredje vækstperiode i selektions grupperne, viser lidt lavere pelsningsvægt i selektionsholdet, men en skindlængde og skindkvalitet der ikke var signifikant forskellig fra kontrolholdet. Udviklingen i kvaliteten siden 2011 viser tydeligt, at det ved selektion er muligt at udvælge dyr med god kvalitet på et lavt proteinniveau.

Der var en lidt højere dødelighed i selektionsholdet som følge af fedtlever.

Tredje dieperiode i selektions grupperne, resulterede i lavere hvalpeantal i begge grupper i forhold til tidligere år. Der var tendens til den laveste kuldstørrelse ved fødsel i kontrolholdet, hvilket nok skyldes at tæverne i kontrolholdet var lidt federe i slutningen af februar, og at flushingen dermed ikke blev optimal. Dieperioden forløb bedst for selektionsgruppen, der havde de største hvalpe dag 28, færrest ”tynde” tæver og den største fodertildeling.

Referencer Clausen, T.N. & Larsen, P.F., 2014.

Selektion af hvalpe der klarer sig godt på et lavt proteinniveau.

Status vækstperioden 2012 og dieperioden 2013. Faglig Årsberetning 2013, 55 – 66.

Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Clausen, T. N. & Larsen, P.F., 2013.

Selektion for minkhvalpe der klarer sig godt på et lavt proteinfoder.

Vækstperioden 2011 og dieperioden 2012. Faglig Årsberetning 2012, 101-109.

Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK- 8200 Aarhus N, Danmark Clausen, T.N., Sandbøl, P. & Hejlesen, C. 2008. Selektion for mink tilpasset et lavt protein indhold i foderet. Status for vækstperioden 2006 og samlet opgørelse. Faglig Årsberetning 2007, 4954, Pelsdyrerhvervets Forsøgs og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Lassén, T.M., 2013. Anbefaling gældende – minkfoders sammensætning 2013. Intern Rapport, Kopenhagen Rådgivning 2013

73 Faglig Årsberetning 2014

74 Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2014

Reduceret fodertildeling i april og første halvdel af maj til drægtige og diegivende tæver Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark Sammendrag Gennem de senere år er det blevet mere og mere almindeligt, at minktæver fodres lidt restriktivt lige før fødsel og at der holdes igen med foderet et stykke ind i diegivningsperioden. Formålet med denne undersøgelse var at se på fodringsintensiteten i perioden 20/4 til fødsel samt i de første 14 dage efter fødsel.

Resultaterne viste, indenfor samme farvetype, ens total foderforbrug pr hvalp uanset fodringsprincip. Huldstyring fra flushing og kraftigere fodring helt op til fødsel gav ikke mere fødselsbesvær eller flere døde hvalpe ved fødsel. For både sorte og brune hvalpes vægt var der en positiv effekt af kraftig fodring straks efter fødsel og hos de sorte tæver i denne gruppe var der færre ”tynde” tæver ved fravænning.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2015. Reduceret fodertildeling i april og første halvdel af maj til drægtige og diegivende tæver. Faglig Årsberetning 2014, 75-87. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract In recent years it has become more common to feed mink dams more restrictive before birth and again after birth and during start of the lactation period. The purpose of this investigation was to look at the feeding intensity in the period April 20 to birth and during the first 14 days after birth.

The results showed that within the same color type there was similar total feed consumption per kit, regardless of feeding principle. Body conditioning and heavier feeding up to birth did not result in more birth problems or more dead kits at birth. For both black and brown kits body weight, there was a positive effect of heavier feeding immediately after birth and among black females in this group, there was fewer "thin" females at weaning.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2015. Reduced feed in April and early May to pregnant and lactating females. Annual Report 2014, 75-87, Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, Aarhus N, DK-8200, Denmark.

Keywords: feeding, pregnancy, lactation

Introduktion Gennem de senere år er det blevet mere og mere almindeligt at der fodres lidt restriktivt lige før fødsel og at der holdes igen med foderet i starten af diegivningsperioden. Yverudviklingen hos tæverne finder overvejende sted i de sidste 3 uger af drægtighedsperioden (Møller, 1996), og fodrestyrken i denne periode anses for at være meget væsentlig for tævernes mælkeproduktion.

Møller og Sørensen (1998) angiver at restriktiv fodring i april giver 25 % mindre mælkekirtel masse hos tæverne d. 10/6, og at restriktiv fodring i drægtighedsperioden tilsyneladende afkorter dieperioden. Ad libitum fodring af sorte tæver i perioden 25/3 til 24/4 frem for restriktiv fodring (20 % mindre end ad libitum) gav signifikant færre døde hvalpe

i perioden fødsel til dag 28, og signifikant tungere hvalpe dag 28 (Clausen & Hejlesen, 2001). Desuden har en undersøgelse på farmniveau (Chriél, 1997) vist at frekvensen af fedtede hvalpe er højest hos de dyr der fodres restriktivt i april.

Efter fødsel er fodringsintensiteten ligeledes væsentlig. Tæver fodret med 2 timers tomgangstid efter fødsel frem for 6, havde større foderoptagelse og deres hvalpe vejede mere dag 28 og ved fravænning (Clausen & Hejlesen, 2002).

En øget fodringsintensitet fra dag 28 til 3/7 gav ligeledes et lavere vægttab hos tæverne fra dag 28 til dag 56, og en bedre tilvækst hos hanhvalpene i perioden dag 28 til dag 42. Der var lige stor frekvens af slagsmål i de to grupper, 75

Faglig Årsberetning 2014

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

men det så ud som om slagsmålene var voldsommere i kontrolholdet, der ikke blev fodret så kraftigt, idet der var flere kuld, hvor der var døde hvalpe med bid i denne gruppe (Clausen, 2011).

Formålet med denne undersøgelse er at undersøge betydningen af fodringsintensiteten i perioden 20/4 til fødsel samt i de første 14 dage efter fødsel på hvalpeantal, hvalpeoverlevelse, hvalpetilvækst samt tævens vægttab.

Materiale og metoder Til undersøgelsen blev anvendt 4 hold á 300 brune tæver (hold 2-5) og 3 hold á 167 sorte tæver (hold 61-63). Tæver og hanner blev fodret i henhold til farmens retningslinjer for huldstyring (Nielsen, et al., 2013) og huldet og vægtudviklingen skulle være ens mellem holdene gennem hele vinterperioden.

Huldet blev registreret hos alle tæver d. 26/2, 26/3, 10/4, 22/4 og dagen efter fødsel på en

skala fra 1 til 5, med score 1 til de tyndeste og score 5 til de fedeste (Hynes et al., 2004). Score 2,5 og 3,5 blev anvendt ved vurderingen 26/2. Der blev oprettet et vejehold á 25 tæver i begge farvetyper (hold 3 og hold 62). Disse blev vejet ved sortering, i januar samt en gang ugentlig i februar, marts og april. Samtlige tæver i alle hold blev vejet primo januar og 21. februar samt dag 28, 42 og 56 efter fødsel. Hvalpene blev talt ved fødsel, dag 28, 49 og 56 og udvalgte kuld blev vejet dag 28, 49 og 56.

Sundhedstilstanden blev fulgt og døde hvalpe blev obduceret og dødsårsag beskrevet.

Der blev anvendt fodercentralfoder og fodertildelingen blev registreret dagligt for hver tæve fra 25/2. Fodringsrytmen blev varieret mellem almindelig farm praksis (restriktiv) og kraftigere fodring, både før og efter fødsel (tabel 1).

Tabel 1. Forsøgsopstilling i brune og sorte mink, vinter- dieperioden, fodringsrytme

Antal tæver v. 20/4 til fødsel start kcal (g)

fra fødsel

Hold 61

167

195 (150) alm farm praksis

alm farm praksis

62

167

195 (150) alm farm praksis

foderstigning straks efter fødsel – ad libitum

63

167

260 (200) kraftigere fodring

alm farm praksis

2

300

3

300

4

300

5

300

195 (150) alm farm praksis

260 (200) kraftigere fodring

Almindelig farmpraksis er at reducere tævernes fodertildeling d. 20/4 til ca. 150 g (ca. 200 kcal). Denne fodertildeling holdes indtil fødsel og de første 8-10 dage efter fødsel stiger tæverne ikke nævneværdigt i foder. Sent fødende tæver vil således i en stor del af drægtighedsperioden blive fodret restriktivt. Ad libitum fodring er ca. 50 gram mere end alm farm praksis og en foderstigning straks efter fødsel på 3,5– 4 % dagligt. Der blev fodret individuelt ud fra kuldstørrelse og fødselstidspunkt, men

alm farm praksis foderstigning straks efter fødsel – ad libitum alm farm praksis foderstigning straks efter fødsel – ad libitum

i de tilfælde tæven efterspurgte mere hhv. ikke ville æde den tildelte mængde, blev fodermængden reguleret op eller ned dagligt.

De statistiske beregninger blev udført med statistikprogrammet SAS. Proceduren GLM blev anvendt med 5 % som signifikansniveau.

Relevante kovariater blev medtaget i de tilfælde de var signifikante. Sygdomsfrekvenser blev analyseret med proceduren χ2 eller PROBIT.

76 Faglig Årsberetning 2014

Reduceret fodertildeling i april og første halvdel af maj til drægtige og diegivende tæver

Kropsvægte og kuldresultater analyseres med statistikprogrammet SAS. Procedurerne GLM (ss4), LSMEANS / PDIFF anvendes med 5 % som signifikansniveau. Der testes for effekt af fodring før fødsel samt effekt af fodring efter fødsel og vekselvirkning derimellem.

Relevante kovariater medtages i de tilfælde de er signifikante. Forskel i huld og goldprocent analyseres med Х2 eller Probit.

Resultater og diskussion Tæver Brune tæver vejede mere end de sorte gennem hele perioden, forskellen var størst i forbindelse med sortering (kun ungtæver vejet). I slutningen af februar hvor tæverne vejer mindst, var forskellen ikke stor (fig. 1).

2000 1800 1600 1400 1200 1000 Brune

800

Sorte

600 400 200 25-apr

18-apr

11-apr

04-apr

28-mar

21-mar

14-mar

07-mar

28-feb

20-feb

14-feb

06-feb

01-feb

07-jan

sortering

0

Figur 1. Vægt udviklingen i vejeholdene hos de sorte og brune tæver (gram). Ved vejninger lige op til fødsel, udgør fostre og fostervæske en betydelig del af vægten

Huldudviklingen gennem vinterperioden (fig. 2) samt vægtudviklingen i de forskellige sorte hold (fig. 2a) fulgte hinanden gennem hele vinterperioden grundet ens fodring og der var heller ikke forskel mellem holdene i dieperioden på trods af forskellig fodring.

I de brune var huldvurderingen som i de sorte (ikke vist.). Der var ikke forskel i vægtene ved sortering samt i januar og februar, hvis man ser på hele holdet (data ikke vist). Hvis man kun ser på de tæver der tilfældigt blev udvalgt til vejehold (tabel 2) vejede tæverne i hold 3 ved sortering mere end tæverne i de øvrige

hold. I januar var tæverne i hold 4 de mindste og dernæst tæverne i hold 2.

Ved vejning sidst i februar var der ikke forskel, men dag 28, dag 42 og dag 56 var der den samme forskel som i januar, hvilket kunne tyde på at det mere er en forskel i tævernes størrelse end en påvirkning fra selve fodringen. Der var imidlertid en signifikant effekt af fodringen i maj på tævernes vægttab fra dag 28 til dag 56 (tabel 2) Der var således størst vægttab hos de tæver der blev fodret kraftigt fra starten af maj, dette var dog samtidig de tæver der vejede mest i januar.

77 Faglig Årsberetning 2014

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

3,5 3 2,5 2

61 62

1,5

63 1 0,5 0 26-feb

26-mar

10-apr

22-apr

fødsel

Figur 2. Huldudviklingen i de sorte tæver. Vurderingen ved fødsel er dagen efter tæven har født

1800 1600 1400 1200 1000

61

800

62

600

63

400 200 0 sortering

7. jan

20. febr

dag 28

dag 42

dag 56

Figur 2a. Vægtudviklingen i de sorte tæver gennem perioden, ved sortering er det kun ungtæver der er vejet Tabel 2. Vægtudviklingen i vejeholdets brune tæver (90 dyr pr hold)

Hold

Sortering, g *

Vægt 7/1, g

2

1836 (141) b

1664 (199) ab

3

1895 (193) a

1711 (215) a

4

1788 (152) b

1628 (196) b

5

1833 (153) b 0,007

1697 (181) a 0,02

Vægt 20/2, g 1394 (202) 1420 (230) 1353 (210) 1408 (206) NS

Vægt dag 28, g 1517 (159) 1559 (180) 1480 (167) 1558 (169) 0,0007 #

* Kun ungtæver (ca. 55 pr hold); # effekt af fodring i maj

78 Faglig Årsberetning 2014

Vægt dag 42, g 1341 (164) 1364 (173) 1299 (150) 1342 (171) 0,06 #

Vægt dag 56, g 1333 (176) 1347 (154) 1285 (178) 1339 (171) 0,05 #

Vægttab, g dag 2856 174 (130) 208 (109) 193 (141) 221 (112) 0,03 #

Reduceret fodertildeling i april og første halvdel af maj til drægtige og diegivende tæver

Fodringen Fodertildelingen i perioden fra 1. marts til fødsel (fig. 3 og 4) var ens indtil 21/4,

hvorefter foderet blev reduceret til de hold der skulle fodres restriktivt. Den 23/4 var forskellen 50 gram.

500 450 400 350 300

2

250

3

200

4

150

5

100 50 0

Figur 3. Fodertildeling til brune tæver før fødsel

500 450 400 350 300 250

61

200

62

150

63

100 50 0

Figur 4. Fodertildeling til sorte tæver før fødsel

79 Faglig Årsberetning 2014

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

Fodertildelingen til tæverne efter fødsel fulgte planen (figur 5 og 6), således at nogle at tæverne fik en foderstigning straks efter fødsel (hold 3, 5, 62) og de andre blev fodret efter farmpraksis med

uændret foder de første 8 dage (hold 2, 4, 61, 63). Når de restriktivt fodrede tæver fik tildelt mere foder, efterspurgte de også mere, og i en periode lå de over fodertildelingen i ad libitum holdene.

gram pr bur

700 600 500

2 400

3

300

4 5

200 100 0

2

4

6

8

10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30

kuldets alder Figur 5. Fodertildelingen til brune tæver efter fødsel

gram pr bur 700 600 500 61

400

62 300

63

200 100

kuldets alder Figur 6. Fodertildelingen til sorte tæver efter fødsel

80 Faglig Årsberetning 2014

30

28

26

24

22

20

18

16

14

12

10

8

6

4

2

0

-

Reduceret fodertildeling i april og første halvdel af maj til drægtige og diegivende tæver

Fodertildelingen i den sidste del af laktationsperioden i de brune tæver (figur 7), var lidt højere hos de tæver der havde

været fodret restriktivt i begyndelsen af dieperioden. Hos de sorte tæver (figur 8) var fodringen ens.

gram pr bur 1.800 1.600 1.400

2 3

1.200

4 5

1.000 800 600 30

32

34

36

38

40

42

44

46

48

50

52

54

56

alder Figur 7. Fodertildelingen til brune tæver i sidste del af dieperioden

gram pr bur 1.500 1.400 1.300 1.200 1.100

61

1.000

62 63

900 800 700 600 31

33

35

37

39

41

43

45

47

49

51

53

55

57

alder Figur 8. Fodertildelingen til sorte tæver i sidste del af dieperioden

Gennemsnitlig fodertildeling pr tæve i perioden fødsel til dag 56 var størst for de brune tæver (tabel 3). I begyndelsen af dieperioden, indtil godt 4 ugers alderen, åd sorte og brune tæver lige store

mængder foder. Ved udregning af foderforbruget per hvalp i kuldet (dag 56) åd de sorte tæver således lidt mere end de brune. Der var en tendens til højere forbrug hos de tæver, der var fodret 81

Faglig Årsberetning 2014

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

kraftigt efter fødsel og for sorte tæver også de der var fodret kraftigt før fødsel.

Efter at hvalpene begyndte at æde, blev der tildelt mest foder til de brune tæver, dette pga. flere hvalpe i kuldene. Der var

nogenlunde ens fodertildeling pr hvalp fra fødsel til dag 56 for alle hold, dog med samme tendens til højere fodertildeling til de sorte der var fodret kraftigt.

Tabel 3. Fodertildeling i dieperioden

Kg foder pr tæve, fødsel – dag 28 8,54 8,56 8,90 9,09 8,79 8,97 9,20

Hold 2 3 4 5 61 62 63

Kg foder pr tæve, fødsel – dag 56 36,8 36,2 37,3 36,8 33,7 33,7 34,3

Kg foder pr hvalp, fødsel – dag 28 1,33 1,37 1,34 1,43 1,49 1,57 1,60

Ved kun at se på fodertildelingen til kuld med ens kuldstørrelse (6 - 9), ses at unge 1-års tæver æder lidt mindre end gamle 2-års tæver (figur 9). Ved en gennemsnitlig kuldstørrelse på 7,5, åd de

Kg foder pr hvalp, fødsel - dag 56 5,72 5,59 5,60 5,77 5,72 5,91 5,97

gamle tæver således 5,45 kg pr hvalp, hvorimod de unge åd 5,21 kg pr hvalp.

Det passer med at gamle tævers hvalpe er tungere end unge tævers hvalpe ved samme kuldstørrelse ved fravænning.

2000 1800 1600 1400 1200 gl april

1000

ung april

800 600 400 200 0 1

6

11

16

21

26

31

36

41

46

51

56

Figur 9. Foderkurver (gram) for unge og gamle brune tæver født i april (kuldstørrelse 7,5)

For at sammenligne foderforbruget hos tæver der har født i april og tæver der har født i maj, omregnes til kcal, idet foderets kalorieindhold stiger lidt sidst i dieperioden. For de fleste hold (61, 62, 2, 3, 5) var der størst fodertildeling til de tidligt fødte kuld frem for de sent fødte kuld (figur 10). Ved en gennemsnitlig

kuldstørrelse dag 56 i hold 61 på 7,4, fik kuld født i maj tildelt 6699 kcal pr hvalp, hvorimod kuld født i april fik tildelt 7025 kcal pr hvalp. Det passer med at sent fødte hvalpe oftest er mindre ved fravænning end tidligt fødte hvalpe ved samme kuldstørrelse.

82 Faglig Årsberetning 2014

Reduceret fodertildeling i april og første halvdel af maj til drægtige og diegivende tæver

2500 2000 1500 61 april 61 maj

1000 500 0 1 4 7 10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 52 55

Figur 10. Foderkurver (kcal) for april kuld og maj kuld fra sorte tæver hold 61 (kuldstørrelse 7,4)

Reproduktionsresultater Holdene var alle fodret ens indtil 20/4 og der var ikke forskel i goldprocenten (tabel 4). En reduktion i fodertildelingen fra 20/4 til fødsel påvirkede ikke antal levende og

døde hvalpe, hverken ved fødsel eller senere i perioden. Ligeledes var der ingen effekt af fodringen efter fødsel på hvalperesultatet og ingen effekt af vekselvirkningen frem til dag 56 (tabel 4).

Tabel 4. Kuldstørrelse og goldprocent

Kuldstørrelse Hold 2 3 4 5 61 62 63

Antal kuld

Levende v. fødsel

Døde v. fødsel

Dag 28

Dag 42

Dag 56

Gold %

279 277 279 265

7,57 (2,63) 7,52 (2,33) 7,51 (2,47) 7,66 (2,57) NS 6,85 (2,43) 6,81 (2,25) 6,96 (2,58) NS

0,70 (1,22) 0,75 (1,38) 0,63 (1,13) 0,60 (1,15) NS 0,65 (1,03) 0,75 (1,33) 0,57 (1,03) NS

6,88 (2,64) 6,98 (2,25) 6,96 (2,58) 6,92 (2,54) NS 6,40 (2,29) 6,33 (2,41) 6,51 (2,56) NS

6,72 (2,67) 6,82 (2,25) 6,85 (2,56) 6,69 (2,65) NS 6,18 (2,21) 5,97 (2,38) 6,02 (2,42) NS

6,54 (2,72) 6,67 (2,40) 6,77 (2,57) 6,48 (2,74) NS 5,82 (2,34) 5,65 (2,43) 5,70 (2,54) NS

6,4 6,4 7,3 7,6 NS 11,4 5,7 5,8 NS

136 150 147

Tallene i parentes er standard deviationen; NS angiver at der ikke er statistisk sikker forskel mellem holdene

Antal tæver der fik fødselsproblemer var lav (0,9 %) og på niveau med hvad der plejer at være på farmen. Nogle få tæver eller kuld blev behandlet gennem dieperioden, men der var ikke forskel mellem holdene.

I de sorte var der færrest hvalpe med bid i den gruppe der havde været fodret ad libitum før fødsel, men der var ikke signifikant forskel (tabel 5). Ved at se på fodring i maj hhv. april og vekselvirkningen derimellem, var der en tendens (0,08) i de brune til en effekt af

fodringen i april, således at tæver fodret ad libitum i april havde færre bidte hvalpe end tæver fodret restriktivt i april. Der var ingen effekt af fodringen i maj i de brune og ingen vekselvirkning. I kuld med bid er det sædvanligvis 1 – 2 hvalpe i kuldet der er bidt, og frekvensen af kuld med bid afspejlede derfor pct. hvalpe der var bidt.

Således var der tendens til forskel i antal kuld med bid i de brune, således at det både for april og maj fodring især var kuld fodret efter almindelig farmpraksis (lidt restriktivt), der havde problemer (tabel 5).

83 Faglig Årsberetning 2014

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

Tabel 5. Mistede hvalpe, bidte hvalpe (sum af døde pga. bid og behandlede med bid) samt frekvensen af kuld med bid

hold 2 3 4 5 61 62 63

Pct. bidte hvalpe af totalt antal hvalpe 1,30 1,40 1,13 0,38 NS # 2,18 1,58 0,52 NS

Pct. kuld med bid 5,7 5,1 5,0 1,5 NS * 7,4 8,0 3,4 NS

Mistet pr kuld fra fødsel til dag 56 1,04 (2,02) ab 0,85 (1,71) b 0,75 (1,62) b 1,18 (2,25) a 0,008 1,04 (1,62) 1,16 (1,89) 1,26 (1,73) NS

NS angiver at der ikke er forskel mellem holdene; Forskellige bogstaver i en kolonne angiver at der er forskel; Tallene i parentes er standard deviationen; # Tendens til effekt af fodringen i april; * Tendens til effekt af fodringen i april og maj

Der var forskel i totalt antal mistede hvalpe fra fødsel til dag 56 i de brune kuld. Hold 5, med ad libitum fodring i både april og maj, mistede således flere hvalpe end hold 3 (farmpraksis april – ad libitum maj) og 4 (ad libitum april farmpraksis maj), men ikke flere end hold 2 (farmpraksis april - farmpraksis maj).

Der er umiddelbart ingen forklaring på dette, og forskellen må bero på tilfældigheder. Der var signifikant effekt af tævens alder, fødselsdato og kuldstørrelse. Der blev således mistet flest hvalpe hos sent fødende, hos unge tæver og i de store kuld. I de sorte var der ingen signifikant forskel.

Kuldstørrelsen dag 28 hos kuld med bid var i de sorte 0,49 hvalp højere end i kuld uden bid, i de brune var det 0,94 højere.

Det svarer til tidligere undersøgelser, hvor der er set 1 hvalp mere i bidkuld end i ikke bidkuld (Clausen & Larsen, 2012).

De fleste bidte hvalpe er tævehvalpe (79 %) svarende til andre undersøgelser (Clausen, 2012; Clausen & Larsen, 2012; Hansen et al., 2008), hvor der er fundet 68–80 %. Ser man imidlertid udelukkende på hvalpe aflivet af tæven er fordelingen blandt disse 44 % tævehvalpe og 56 % hanhvalpe. Dette tyder på at tæven afliver de hvalpe der stresser hende uanset om det er hanner eller tæver, men

når der er slagsmål mellem søskende, er det andre faktorer der gør sig gældende.

Observationer over bidets placering viste at det for det meste var at finde på halsen og at det overvejende var i venstre side.

Hvalpe Hvalpenes vægt gennem dieperioden (tabel 6) var ens for de sorte på nær dag 42, hvor der var signifikant størst vægt hos de tævehvalpe, hvor tæven var blevet fodret kraftigt straks efter fødsel (hold 62). Dette skyldtes en signifikant bedre tilvækst fra dag 28 til dag 42 (tabel 7) i hold 62 frem for hold 61, hvor hvalpene var fodret efter farmpraksis både før og efter fødsel. For sorte hanhvalpe var der en tendens til det samme (tabel 7). I de brune hanhvalpe var der en signifikant effekt af fodringen i maj på hvalpenes vægt dag 28 (tabel 6 og 8); tæver fodret kraftigt straks efter fødsel, havde de tungeste hvalpe. I de brune tævehvalpe var der dag 28 en tendens til det samme (tabel 8). Dette passer med andre undersøgelser, hvor tæver fodret med 2 timers tomgangstid efter fødsel frem for 6 havde større foderoptagelse og deres hvalpe vejede mere dag 28 og ved fravænning (Clausen & Hejlesen, 2002).

84 Faglig Årsberetning 2014

Reduceret fodertildeling i april og første halvdel af maj til drægtige og diegivende tæver

Tabel 6. Hvalpevægte, 90 kuld i hvert hold er vejet

Hold 2 3 4 5

61 62 63

Hanhvalpe, g Dag 28 202 (43) 206 (38) 200 (36) 212 (38) 0,02 fodr maj # 203 (35) 209 (39) 205 (36) NS

Dag 42

Dag 56

Tævehvalpe, g Dag 28

Dag 42

Dag 56

405 (85) 399 (84) 396 (81) 405 (78)

857 (108) 842 (104) 845 (121) 850 (103)

185 (36) 187 (34) 181 (33) 191 (31)

351 (64) 358 (59) 349 (62) 356 (60)

688 (85) 687 (71) 685 (81) 683 (67)

NS 328 (72) 355 (82) 340 (78) NS

NS 745 (99) 769 (116) 758 (105) NS

NS 186 (27) 191 (31) 188 (31) NS

NS 302 (54) b 328 (62) a 310 (67) b 0,03

NS 613 (72) 635 (70) 628 (75) NS

NS angiver at der ikke er forskel mellem holdene; Forskellige bogstaver i en kolonne angiver at der er forskel; Tallene i parentes er standard deviationen; # Der var ingen vekselvirkning, men signifikant effekt af fodringen i maj Tabel 7. Tilvækst for sorte hvalpe fra dag 28 til dag 42

Hold 61 62 63 p-værdi

Tilvækst dag 28 til dag 42, g Hanhvalpe Tævehvalpe 124 (58) 143 (59) 134 (61) NS (0,08)

116 (42) b 135 (43) a 122 (53) ab 0,02

NS angiver at der ikke er forskel mellem holdene; Forskellige bogstaver i en kolonne angiver at der er forskel; Tallene i parentes er standard deviationen Tabel 8. LSmeans for brune hvalpe dag 28

Hold 2 og 4 3 og 5

Vægt dag 28, g Hanhvalpe Tævehvalpe 205 b 213 a 0,02

186 (b) 192 (a) NS (0,07)

NS angiver at der ikke er forskel mellem holdene; Forskellige bogstaver i en kolonne angiver at der er forskel

Dag 28 var der signifikant effekt af tævens alder, fødselsdato og kuldstørrelse, således at de tungeste hvalpe dag 28 var hos de gamle tæver, hos de tidligt fødte og ved kuld på 6 og derunder.

Tæverne blev fodret og passet ens indtil 20/4, hvorfor dødsfald er opgjort derfra (tabel 9). Hos de sorte tæver var der færrest døde tæver i den gruppe, der var fodret kraftigt straks efter fødsel (tabel 9).

Den øgede dødelighed i de to øvrige sorte grupper var ”tynde” tæver. For de brune tæver var der i hold 5 forholdsvis høj dødelighed, sammenlignet med de øvrige brune tæver, årsagerne var forskellige.

Tabel 9. Procent døde tæver fra 20/4 til fravænning

Hold 2 3 4 5 61 62 63

Pct. 2,9 1,0 2,6 4,5 2,9 0,6 3,5

Diskussion og konklusion Huldudviklingen samt vægtudviklingen i vinterperioden fulgte hinanden for alle hold grundet ens fodring. I vejeholdet i de brune var der forskel i tævers totale vægttab fra dag 28 til dag 56, men tæverne i vejeholdet havde forskellig vægt allerede i januar, hvor de blev fodret ens. Fodringsprincippet fra 20/4 til 8 dage efter fødsel fulgte planen, dog var det først 23/4 at forskellen i fodertildeling var på det ønskede niveau, desuden var niveauet i begge grupper lidt højere end ønsket de første dage. Dette bevirkede at forskellen ikke blev helt så stor som ønsket. Når de tæver der blev fodret restriktivt efter fødsel fik tildelt mere foder, efterspurgte de også mere, og i en periode lå de over fodertildelingen i ad libitum holdene, men indenfor samme farvetype var der ikke forskel i den samlede fodermængde pr hvalp tildelt gennem hele laktationsperioden. I de sorte var der en tendens til forskel i den samlede fodermængde pr hvalp tildelt gennem hele laktationsperioden.

85 Faglig Årsberetning 2014

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

Ved kun at se på fodertildelingen til kuld med ens kuldstørrelse (6 - 9), ses at unge tæver æder lidt mindre end gamle tæver og at maj kuld æder lidt mindre end april kuld. Dette passer med at hvalpevægtene ved gamle tæver er lidt højere end ved unge tæver og hvalpevægtene ved de tidligt fødte kuld er større end ved de sent fødte (ikke publiseret).

Der blev ikke observeret mere fødselsbesvær eller flere døde hvalpe ved fødsel hos tæver fodret ad libitum helt op til fødsel, fremfor tæver fodret lidt restriktivt, og der var ikke forskel i antal hvalpe pr kuld gennem hele perioden.

Nogle få tæver eller kuld blev behandlet gennem dieperioden, men der var ikke forskel mellem holdene.

Der var en tendens til at brune tæver fodret ad libitum i april havde færre bidte hvalpe end brune tæver fodret restriktivt i april. Der var dog total set flest mistede hvalpe i det hold der havde været fodret ad libitum både før og efter fødsel.

Tævens alder, fødselsdato og kuldstørrelse er væsentlig; der blev således mistet flest hvalpe hos sent fødende, hos unge tæver og i de store kuld. De fleste problemer med bid blev, i lighed med tidligere undersøgelser (Clausen & Larsen, 2012), set i de store kuld, og det var især tævehvalpe der var bidt (Clausen, 2012; Clausen & Larsen, 2012; Hansen et al., 2008). Når tæven afliver hvalpene er kønnet imidlertid ligegyldigt, hvilket tyder på at tæven afliver de hvalpe der stresser hende, uanset om det er hanner eller tæver. Når det er slagsmål mellem søskende, er der andre faktorer der gør sig gældende.

For både sorte og brune hvalpes vægt var der en positiv effekt af ad libitum fodring straks efter fødsel, og hos de sorte tæver i denne gruppe var der færre ”tynde” tæver ved fravænning. I de sorte hvalpe var tilvæksten fra dag 28 til dag 42 bedre (signifikant for tævehvalpene), i de

brune var hvalpenes vægt dag 28 størst hos tæver fodret ad libitum fra fødsel (signifikant for hanhvalpene). Det svarer til andre undersøgelser hvor tæver fodret med 2 timers tomgangstid efter fødsel frem for 6, havde større foderoptagelse og hvalpene vejede mere dag 28 og ved fravænning (Clausen & Hejlesen, 2002).

Det ser således ud til at tæver bør fodres ad libitum straks efter fødsel for at hvalpene får den bedste trivsel, samt at der ikke er nogen positiv eller negativ effekt af at reducere fodertildelingen til tæverne lige før fødsel.

Referencer Chriél, M, 1997. Lad minktæverne selv bestemme. Dansk Pelsdyravl 4, 196-198.

Clausen, T. N., 2011. Kraftig fodring af hvalpe i juni - juli. Faglig Årsberetning 2010, xx-xx, Pelsdyrerhvervets Forsøgsog ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Clausen, T. N. 2012. Betydning af fravænningstidspunkt af minkhvalpe dag 49 eller dag 56. Faglig Årsberetning 2011, xx-xx. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Clausen, T.N. & Hejlesen, C., 2001.

Kraftig eller svag fodring af standard tæver i drægtighedsperioden 2000.

Faglig årsberetning for pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed 2000, 51-54.

Clausen, T.N. & Hejlesen, C., 2002, Ad libitum eller restriktiv fodring af tæver i maj, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed 2001, 77-80.

86 Faglig Årsberetning 2014

Reduceret fodertildeling i april og første halvdel af maj til drægtige og diegivende tæver

Clausen, T. N. & Larsen, P. F., 2012.

Impact of weaning age on kit performance. Xth International Scientific Congress in Fur Animal Production, Copenhagen, Denmark, August 21 - 24 Scientifur, vol 36, no. 3/4, 336-340.

Møller, S.H., 1996, Development of the mammary glands in female mink from weaning through first lactation, Proceedings from the VIth International Scientific Congress in fur animal production, 27, 121-128

Hansen, M.U., Weiss, V., Clausen, T.N., Mundbjerg, B. & Lassén, M. 2008. Årsager til dødsfald hos minkhvalpe fra juni til oktober. Faglig Årsberetning 2007, 99-107, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forskningscenter, Holstebro, Danmark.

Møller, S.H., & Sørensen, M.T., 1998, Mælkekirtlernes udvikling hos førsteårs minktæver ved restriktiv eller ad libitum fodring gennem efterår, vinter og drægtighed. Faglig Årsberetning for Pelsdyrerhvervets Forsøgsog Rådgivningsvirksomhed 1997, 89-92.

Hynes, A.M., Rouvinen-Watt, K. & Armstrong, D., 2004. Body condition and glycemic control in mink females during reproduction and lactation. VIII International Scientific congress in Fur Animal Produc-tion, Den Bosch, The Nether¬lands, Sep-tember 15 – 18.

Scientifur, 28, 3, 79 - 86.

SAS Institute Inc., 1996. SAS ® System for Mixed Models. SAS Institute Inc., Cary, NC, USA, 633 pp.

Nielsen, E., Larsen, P.F. & Clausen, T.N., 2013. Effect of body condition on litter size in mink Experience from Kopenhagen Farm. Poster presentation NJF Seminar 464, 28-30 August 2013, Island

87 Faglig Årsberetning 2014

88 Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2014

Kvaliteten af industrifisk har betydning for fordøjeligheden Marie Engbæk & Peter Foged Larsen Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N. Sammendrag Forsøget havde til formål at undersøge fordøjeligheden af kvalitetsmæssig belastet industrifisk, og at sammenholde de fundne fordøjeligheder med den undersøgte industrifisks indhold af TVN og biogene aminer.

Resultaterne viste, at den tilsyneladende minkfordøjelighed af råprotein og råfedt faldt, jo længere tid industrifisken havde stået opbevaret og jo mere temperaturen i råvaren steg. Over tid steg indholdet af TVN og biogene aminer. Det øgede indhold af TVN og biogene aminer påvirkede minkenes sundhedsstatus i de hold, der havde fået tildelt den mest belastede industrifisk.

Engbæk, M. & Larsen, P.F. 2015. Kvaliteten af industrifisk har betydning for fordøjeligheden.

Faglig Årsberetning 2014, 89-94. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract The aim of the trial was to study the digestibility of degrading industrial fish, and to compare the found digestibilities with the contents of TVN and biogenic amines.

The results showed that the apparent digestibility of crude protein and crude fat decreased over time. At the same time the level of TVN and biogenic amines increased. The increased level of TVN and biogenic amines affected the health status of mink that have been allocated the most depraved industrial fish.

Engbæk, M. & Larsen, P.F. 2015. The digestibility of industrial fish is influenced by the quality.

Annual Report 2014, 89-94. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: Neovison vison, palatability, water, acidity.

Baggrund Minkfoder består hovedsageligt af animalske råvarer, såsom fersk fisk eller biprodukter fra slagterier. En stor del af disse råvarer anvendes ikke med det samme i foderproduktionen, men opbevares indtil senere brug. Opbevaring kræver den rette form for håndtering for at minimere den naturlige nedbrydning i råvaren, der er forårsaget af bakterier og enzymer og kan fremskyndes ved høje temperaturer. Nedbrydning af organisk materiale kan medføre en forringelse af råvarens ernæringsmæssige værdi, men kan også medføre dannelse af skadelige biprodukter.

Et vigtigt kriterium for kvaliteten af en råvare er dets indhold af TVN (total flygtige basiske kvælstofforbindelser / Total Volatile Nitrogen) og biogene aminer. TVN og biogene aminer dannes ved mikrobiel nedbrydning af aminosyrer og fortæller noget om råmaterialets

nedbrydningsgrad. Indtagelse af store mængder TVN og biogene aminer kan påvirke dyrenes sundhed, da dette kan medføre forgiftning grundet skadelige og giftige biprodukter. Der er derfor opsat en grænseværdi til mink for den samlede indtagelse af TVN og biogene aminer på hhv. 1,5 % af N og 50-100 mg per kg færdigfoder.

Dette studie tager afsæt i industrifisk, der er en samlet betegnelse for de små fiskearter brisling, sild og tobis.

Industrifisk er en ofte anvendt råvare i dansk minkfoder grundet dens, normalt, høje proteinfordøjelighed og gode aminosyresammensætning.

Industrifiskens holdbarhed som fersk er dog noget begrænset og afhænger især af opbevaringstid og -temperatur.

Formålet med forsøget var at undersøge, om en faldende bakteriologisk kvalitet påvirker fordøjeligheden af industrifisk,

89 Faglig Årsberetning 2014

Marie Engbæk & Peter Foged Larsen

samt at sammenligne de fundne fordøjeligheder med industrifiskens indhold af TVN og biogene aminer.

Forsøgsholdene fik tildelt en stigende andel industrifisk. I Tabel 1 ses sammensætningen af foderblandingen for hold 1 - 4. Foderplanen var tilsvarende for alle fire forsøg. Som det fremgår af tabellen, sker iblandingen af industrifisken ved at reducere andelen af torskefilet og sojaolie. De øvrige råvarers iblandingsforhold i foderblandingen var stort set uændret i de forskellige hold.

Materialer og metoder Fordøjeligheden af industrifisk blev undersøgt ved at gennemføre fire fordøjelighedsforsøg i Kopenhagen Furs forsøgsstald i perioden juli – august 2013.

Den anvendte industrifisk ankom til forsøgsfarmen i indfrosset tilstand. To blokke industrifisk blev lagt til optøning, hvorefter en kvantitativ delprøve (ca.

12 kg) blev udtaget efter hhv. 0, 2, 4 og 7 døgn og opbevaret på frost til anvendelsestidspunktet.

Hvert fordøjelighedsforsøg havde en varighed på 11 døgn; en forperiode på syv døgn efterfulgt af en opsamlingsperiode på fire døgn. I opsamlingsperioden blev dyrenes daglige foderforbrug registreret og fæces opsamlet. De første seks døgn fik minkene tildelt 300 kcal/dyr/døgn og i de sidste fem døgn 250 kcal/dyr/døgn.

Hvert fordøjelighedsforsøg blev gennemført med fire hold af tre minkhanner af farvetypen Brown/Glow.

Tabel 1: Sammensætning af foderblandingen for hold 1 - 4 (angivet i % før vandtilsætning)

Fodermiddel Industrifisk Torskefilet Sojaolie Majsstivelse Druesukker Cellulose Vitaminblanding Mineralblanding

Hold 1

Hold 2 0,00 80,64 8,48 8,56 1,00 0,50 0,36 0,46

Hold 3 25,52 58,38 5,58 8,27 0,97 0,48 0,35 0,44

Hold 4 49,34 37,62 2,88 7,99 0,93 0,47 0,34 0,43

71,61 18,20 0,36 7,73 0,90 0,45 0,33 0,41

Industrifisk, udtaget efter hhv. 0, 2, 4 og 7 døgn, samt foderblandinger og fæcesprøver fra minkene blev analyseret for protein, fedt og aske af Dansk Pelsdyr Foder a.m.b.a., Analyselaboratoriet.

Industrifiskens indhold af TVN og biogene aminer (cadaverin, tyramin og histamin) blev også analyseret.

ved de respektive udtagningstidspunkter.

Industrifisken henstod ved en gennemsnitlig rumtemperatur på 17,2 °C.

Data fra forsøget er behandlet ved brug af statistikprogrammet SAS (SAS Institute Inc, 2002).

TVN i industrifisken lå under grænseværdien for mink på 1,5 % af N i de første to døgn, hvor råvaretemperaturen lå under 8 °C. Efter fire døgn nåede råvaretemperaturen 17 °C, og industrifiskens indhold af TVN oversteg den definerede grænseværdi for TVN. TVN-indholdet blev målt til 13,9 % af N i slutningen af henstillingsperioden.

Resultater/Diskussion Den anvendte industrifisk blev opbevaret i et stort kar, hvorfra en delprøve blev udtaget efter hhv. 0, 2, 4 og 7 døgn.

Gennemsnitstemperaturen i fisken blev målt til hhv. 3 °C, 8 °C, 17 °C og 15 °C

Industrifiskens kvalitet Industrifiskens indhold af TVN og biogene aminer blev analyseret efter 0, 2, 4 og 7 døgn. Analyseresultater kan ses i Figur 1.

90 Faglig Årsberetning 2014

Kvaliteten af industrifisk har betydning for fordøjeligheden

Figur 1: Indholdet af TVN (i % af N) og biogene aminer (cadaverin, tyramin og histamin målt i mg/kg) i industrifisk målt over syv døgn. Industrifisken stod opbevaret ved en gennemsnitsrumtemperatur på 17,2 °C.

Industrifisken blev analyseret for følgende biogene aminer: Cadaverin, tyramin og histamin. Cadaverin, tyramin og histamin dannes ved bakteriel nedbrydning af hhv. lysin, tyrosin og histidin, der alle er essentielle aminosyrer for minken.

Indholdet af cadaverin og tyramin i industrifisken lå fra start over den fastsatte grænseværdi på 50 mg per kg færdigfoder. Niveauet af cadaverin og tyramin forblev relativ lav ved en råvaretemperatur under 8 °C, men steg ved den stigende råvaretemperatur.

Industrifisken indeholdt mindre end 1 mg Histidin pr. kg råvare i starten af henstillingsperioden, men niveauet steg til 88,0 mg Histidin pr. kg råvare efter syv døgn (se Figur 1). Det relative lave niveau til start, skal ses i relation til den målte temperatur i råvaren.

Industrifiskens forringede kvalitet kunne også observeres på råvarens udseende i løbet af henstillingsperioden.

Ved forsøgets start havde råvaren et udseende, der svarer til fersk fisk og der blev ikke bemærket lugtforandringer. Ved opbevaring i fire døgn havde industrifisken en temperatur på 17 °C, og der var begyndt at løbe væske fra fisken, samtidig med at en stærk lugt blev registreret. Ved henstillingsperiodens ophør var industrifisken begyndt at gære og lignede på dette tidspunkt en tyk grød med klumper, samt havde en stærk syrlig lugt.

Fordøjelighedsforsøg Dyrenes ædelyst er afbilledet på Figur 2.

Figuren viser den gennemsnitlige foderindtagelse (angivet i % af tørstof) for hver af de fire forsøgshold i de fire fordøjelighedsforsøg.

91

Faglig Årsberetning 2014

Marie Engbæk & Peter Foged Larsen

Figur 2: Den gennemsnitlige foderindtagelse (i % af tørstof) for hver af de fire forsøgshold, med foder indeholdende en stigende mængde industrifisk opbevaret ved hhv. 0, 2, 4 og 7 døgn.

Der var ikke statistisk forskel på holdenes gennemsnitlige foderindtag, ved opbevaring af industrifisken i hhv. 0 døgn (p=0,5908), 2 døgn (p=0,4264) og 4 døgn (p=0,8418). Men efter at industrifisken havde været opbevaret i 7 døgn, var der en tendens til at hold 3 havde et mindre foderoptag end hold 1 (p=0,0901).

Selvom der ingen statistisk forskel var på minkenes foderindtag, blev der observeret en stor variation inden for holdene hos de mink, der havde fået tildelt industrifisk opbevaret i 4 og 7 døgn ved 17,2 °C. Typisk har ét dyr i hvert hold trukket det gennemsnitlige foderindtag op.

Gødningskonsistens var mere lind hos minkene, der havde fået tildelt foder indeholdende industrifisk opbevaret i

mere end 4 døgn. Dyrenes varierede ædelyst og linde gødning, kan være tegn på, at foderet har haft et højt indhold af TVN & biogene aminer.

Den kemiske sammensætning af industrifisk opbevaret ved hhv. 0, 2, 4 og 7 døgn er vist i Tabel 2, sammen med indholdet af aminosyrer. Her ses det, at industrifiskens tørstofprocent falder fra 24,0 % til 22,6 % gennem henstillingsperioden. Indholdet af råfedt reduceres ligeledes fra 37,1 % til 32,7 %. Niveauet af protein, aske og kulhydrat er forholdsvist stabilt i hele perioden. Det samme er gældende for indholdet af aminosyrer med undtagelse af den essentielle aminosyre arginin, der falder fra 12,36 % til 4,86 % af råproteinet.

92 Faglig Årsberetning 2014

Kvaliteten af industrifisk har betydning for fordøjeligheden

Tabel 2: Den kemiske sammensætning af industrifisk, samt indholdet af aminosyrer efter hhv. 0, 2, 4 og 7 døgn.

Sammensætning Tørstof, % Procent af tørstof Råprotein (N*6,25) Råfedt Råaske Råkulhydrat, beregnet Aminosyrer, % af råprotein Alanin Arginin Asparaginsyre Cystin Glutaminsyre Glysin Histidin Isoleucin Leucin Lysin Methionin Phenylalanin Prolin Serin Threonin Tryptofan Tyrosin Valin

0 døgn 24,0

2 døgn 22,1

4 døgn 22,9

7 døgn 22,6

54,5 36,9 8,3 0,3

56,0 35,2 9,1 -

54,5 37,6 7,9 0,1

58,0 32,7 8,4 0,8

5,30 12,36 8,15 0,83 12,17 5,03 2,57 4,12 6,60 6,38 2,61 3,57 2,09 3,67 3,69 1,22 2,15 4,92

5,68 9,40 8,59 0,89 12,67 5,27 2,43 4,44 7,12 7,74 2,76 3,77 3,79 3,83 4,00 1,05 2,63 5,34

6,53 5,43 7,89 0,87 11,98 5,56 1,94 4,37 6,82 6,79 2,64 3,51 3,00 3,29 3,66 1,01 2,28 5,37

5,95 4,86 7,92 0,88 11,58 4,70 1,94 4,01 6,52 6,97 2,62 3,46 3,12 3,29 3,51 1,02 2,48 4,85

Tabel 3 viser de målte fordøjeligheder for industrifisk opbevaret i hhv. 0, 2, 4 og 7 døgn før anvendelse. Som det ses af tabellen falder den tilsyneladende proteinfordøjelighed gennem forsøgsperioden fra 87,3 % til 79,5 %. Faldet sker samtidig med at indholdet af TVN og biogene aminer steg i den anvendte industrifisk. Fordøjeligheden af fedt og aske falder fra hhv. 98,2 % til 91,2 % og 36,8 % til 31,3 %. Fordøjeligheden af kulhydrat var ikke målbar.

I tabel 3 ses det også, at en stor del af de essentielle aminosyrer får en lavere fordøjelighed ved en stigende råvaretemperatur. Eksempelvis falder fordøjeligheden af cystin, phenylalanin, threonin, tryptofan og tyrosin mere end 10 % -point ved sammenligning af indholdet i industrifisken ved 0 døgn og 4

døgn. Det samme gør den ikkeessentielle aminosyre serin. Fordøjeligheden af methionin i industrifisken holder sig forholdsvis uændret i råvaren, se tabel 3. Histidin, der under mikrobielnedbrydning kan omdannes til den giftige histamin, holder en stabil fordøjelighed uanset om industrifisken var opbevaret i hhv. 0, 2, 4 og 7 døgn før anvendelsestidspunktet ved en gennemsnitlig rumtemperatur på 17,2 °C. Konklusion Fordøjeligheden af industrifisk blev undersøgt ved fire fordøjelighedsforsøg.

Den testede industrifisk havde været opbevaret i hhv. 0, 2, 4 og 7 døgn før anvendelsestidspunktet, ved en gennemsnitlig rumtemperatur på 17,2 °C.

93 Faglig Årsberetning 2014

Marie Engbæk & Peter Foged Larsen

Tabel 3. Målte fordøjeligheder (MiddelværdiSEM) for industrifisk opbevaret i hhv. 0, 2, 4 og 7 døgn før anvendelse.

Råprotein (N*6,25) Råfedt Råaske Råkulhydrat Alanin Arginin Asparaginsyre Cystin Glutaminsyre Glysin Histidin Isoleucin Leucin Lysin Methionin Phenylalanin Prolin Serin Threonin Tryptofan Tyrosin Valin

0 døgn FK SEM 87,3 0,4 98,2 0,2 36,8 1,0 92,9 0,5 95,8 0,2 92,6 0,5 74,4 2,2 94,3 0,4 86,4 0,3 95,1 0,5 94,4 0,5 94,6 0,5 96,0 0,2 96,4 0,2 92,7 0,7 84,5 0,9 90,2 0,6 87,8 1,1 91,7 0,6 95,4 0,7 92,5 0,5

2 døgn FK SEM 87,2 0,6 97,3 0,3 36,1 1,7 91,7 0,7 97,8 0,4 93,0 0,4 81,8 2,9 94,3 0,4 86,8 0,6 95,5 0,6 95,9 0,3 95,5 0,3 96,7 0,2 97,1 0,3 91,5 1,3 88,1 0,8 90,4 0,7 88,3 0,9 91,1 0,8 97,0 0,4 94,0 0,3

4 døgn FK SEM 85,7 0,4 96,4 0,2 39,2 1,8 90,2 0,7 93,7 0,6 91,0 0,6 73,6 2,6 91,9 0,5 88,8 0,3 88,2 0,9 94,1 0,4 93,4 0,4 95,2 0,3 95,9 0,1 94,3 0,9 86,3 1,1 85,4 1,2 81,4 2,0 85,1 1,1 94,6 0,6 94,7 0,5

7 døgn FK SEM 79,5 4,7 91,2 1,7 31,3 7,1 88,0 3,5 88,2 3,7 87,7 2,9 31,5 21,4 88,0 3,8 80,1 3,9 86,0 4,8 90,1 3,0 89,7 3,4 92,5 2,1 94,1 1,7 81,5 8,3 75,6 8,0 78,0 7,2 69,7 11,5 77,5 8,3 83,0 6,9 86,8 4,1

Industrifisken blev analyseret for indholdet af TVN og biogene aminer.

Både TVN og de undersøgte biogene aminer steg kontinuerligt over tid og med stigende råvaretemperatur. Det øgede indhold af TVN og biogene aminer påvirkede dyrenes sundhedsstatus og gav en mere lind gødningskonsistens hos de dyr, der havde fået tildelt den mest kvalitetsbelastede fisk.

De essentielle aminosyrer; cystin, phenylalanin, threonin, tryptofan og tyrosin fik en lavere fordøjelighed ved en stigende råvaretemperatur over tid. Det samme gjorde den ikke-essentielle aminosyre serin. Fordøjeligheden af methionin var forholdsvis stabil i råvaren uanset om den havde været opbevaret i hhv. 0, 2, 4 og 7 døgn før anvendelsestidspunktet.

Fordøjeligheden var faldende for råprotein og råfedt over tid og ved en stigende temperatur. Den tilsyneladende proteinfordøjelighed faldt gennem forsøgsperioden fra 87,3 % til 79,5 %.

Fordøjeligheden af fedt faldt fra hhv.

98,2 % til 91,2 %. Fordøjeligheden af kulhydrat var ikke målbar.

Uhensigtsmæssig opbevaring af industrifisk kan medføre en hurtig nedbrydning af råvaren, hvor indholdet af TVN og biogene aminer stiger, og fordøjelighed reduceres.

Reference SAS Institute (2002). Software Version 9.1 of the SAS System for Windows. SAS Institute Inc., Cary, NC., USA.

94 Faglig Årsberetning 2014

Forsuring af minkens drikkevand har ingen effekt på vandoptagelsen eller urin pH Marie Engbæk & Peter Foged Larsen Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N. Sammendrag Drikkevand med forskellige surhedsgrader blev testet på 20 brown/glow hanmink. Minkene havde muligheden for at vælge mellem drikkevand der havde hhv. pH 8,5 og pH 5,4 i en forsøgsperiode på 24 dage.

Forsøget viste, at minkene ikke havde præference for drikkevand med enten høj eller lav pH. Minkene drak samme mængde vand uanset drikkevandets pH-værdi. Drikkevandets pH-værdi havde heller ikke indflydelse på mængden af urin eller på urinens pH-værdi. Urinens pH blev målt til hhv. pH 6,5 og pH 6,6 i de to forsøgshold. Der var ikke forskel på dyrenes foderoptag eller tilvækst.

Engbæk, M. & Larsen, P.F. 2015. Forsuring af minkens drikkevand har ingen effekt på vandoptagelsen eller urin pH. Faglig Årsberetning 2014, 95-97. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract Drinking water with different acidity levels were tested on 20 brown/glow male mink. The mink were given the choice between drinking water with respectively pH 8.5 and pH 5.4 during a trial period of 24 days.

The trial showed no difference regarding preference in water type or water intake. Urine production and the pH-value of the urine were not affected by the acidity of the drinking water.

The urinary pH was respectively, 6.5 and 6.6 in the two experimental groups. There was no difference in the animal’s feed intake or weight gain.

Engbæk, M. & Larsen, P.F. 2015. Acidification of drinking water has no effect on water intake and urinary pH in mink. Annual Report 2014, 95-97. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: Neovison vison, palatability, water, acidity.

Baggrund En del avlere har de senere år rapporteret om gode erfaringer med at forsure drikkevandet på minkfarmen.

Dette ved at tildele en lille mængde syre til drikkevandet vha. et forsuringsanlæg.

At forsure drikkevandet menes at kunne forbedre vandets smag og derved være med til at øge minkens vandoptag og reducere pH i minkens urin.

Minks præference i forhold til drikkevandets surhedsgrad har tidligere været testet af Engbæk et al. (2014), hvor minkene fik tilbudt drikkevand med hhv. pH 6,3 og pH 7,6. Forsøget kunne ikke påvise en forskel mht. minkens præference for vand med en hhv. høj og lav pH-værdi. Forskellen i vandets surhedsgrad har muligvis været for lille til, at minken har kunnet registrere den.

Formålet med dette studie var derfor at

teste minks præference i forhold til vandets surhedsgrad i et større pHspænd fra 5,4 til 8,5. Dertil ønskes det også undersøgt om forsuret vand har en effekt på urinens pH-værdi og minkens vandoptag.

Materialer og metoder For at teste minkens præference i forhold til drikkevandets surhedsgrad blev der opsat et smagelighedsforsøg på Kopenhagen Furs forsøgsfarm i Holstebro.

20 Brown/Glow minkhanner indgik i forsøget, og var fordelt på to hold (10 dyr/hold).

Minkene var opstaldet individuelt i fordøjelighedsbure. På fordøjelighedsburene var der monteret to drikkeflasker, som beskrevet i Engbæk et al. (2014). Minkene fik tilbudt drikkevand tappet fra forsøgsfarmens cirkulations-

95 Faglig Årsberetning 2014

Marie Engbæk & Peter Foged Larsen

system med pH 8,5 og drikkevand fra samme cirkulationssystem forsuret til pH 5,4. Cirkulationsvandet blev forsuret med fosforsyre. Forsøget var opdelt i fire

perioder af 6 dage, og drikkevandet blev tildelt i henhold til forsøgsdesignet vist i Tabel 4.

Tabel 4. Forsøgsdesign

Hold 1 2

Periode 1 Cirkulationsvand Forsuret cirkulationsvand Cirkulationsvand Forsuret cirkulationsvand

Periode 2

Periode 3

Cirkulationsvand

Cirkulationsvand

Forsuret cirkulationsvand

Forsuret cirkulationsvand

I periode 1 og periode 4 fik holdene skiftevis tildelt de to vandtyper i den højre og venstre drikkeflaske. Dette for at se om minken ville foretrække en vandtype frem for den anden eller ej.

I periode 2 og periode 3 fik hold 1 tildelt cirkulationsvand med pH 8,5 i begge drikkeflasker, mens hold 2 fik tildelt forsuret cirkulationsvand med pH 5,4 i begge drikkeflasker. Dette blev gjort for at kunne måle en mulig effekt af vandtypen på urinens pH-værdi.

Minkene fik daglig tildelt en fodermængde, der omregnet svarede til 300 kcal. Foderet havde en planlagt energifordeling på 47:43:10 og var produceret af Fodercentralen for Holstebro og omegn a.m.b.a.

Periode 4 Cirkulationsvand Forsuret cirkulationsvand Cirkulationsvand Forsuret cirkulationsvand

Dyrenes foder- og vandindtag, samt urinproduktion blev registreret dagligt.

Dyrenes urin pH blev målt i periode 2 og periode 3. Metoden til at opsamle urin, forud for pH-målingen, er beskrevet i Engbæk et al. (2014). Dyrene blev vejet ved forsøgets start og afslutning.

Data er behandlet statistiskprogrammet SAS 9.3 Institute Inc, 2002).

med (SAS

Resultater Den gennemsnitlige pH-værdi for kontrolog forsøgsvandet var hhv. 8,54 og 5,44.

Det gennemsnitlige vandindtag (g/dag) for hold 1 og hold 2 i de fire forsøgsperioder er vist i Tabel 5.

Tabel 5. Det gennemsnitlige vandindtag (g/dag) for hold 1 og hold 2 i de fire forsøgsperioder.

Hold 1 Hold 2 Totalt

Periode 1 41 ± 42

Periode 2 105 ± 25

Periode 3 113 ± 19

Periode 4 63 ± 41

Forsuret cirkulationsvand, pH 5,4

58 ± 50

-

-

57 ± 44

Cirkulationsvand, pH 8,5

58 ± 73

-

-

62 ± 48

Forsuret cirkulationsvand, pH 5,4

59 ± 60

131 ± 31

133 ± 28

76 ± 49

Hold 1

99 ± 44

105 ± 25

113 ± 19

120 ± 28

Hold 2

116 ± 72

131 ± 31

133 ± 28

137 ± 34

Cirkulationsvand, pH 8,5

Der var ikke forskel på indtaget af cirkulationsvand og forsuret cirkulationsvand i periode 1 og periode 4 for hold 1 og hold 2. Hold 2 havde i periode 2 og periode 3 gennemsnitligt drukket mere vand hold 1. Der er også en tendens til at hold 2 også har drukket mere vand i periode 1 og periode 4 sammenlignet med hold 1. Ingen dyr viste præference vedrørende vandtype og der

blev heller ikke observeret en præference i forhold til den venstre eller højre drikkeflaske.

Tabel 6 viser den gennemsnitlige urinproduktion for hold 1 og hold 2, målt for hver af de fire forsøgsperioder.

Der var ikke forskel på urinproduktionen i de fire forsøgsperioder for de to

96 Faglig Årsberetning 2014

Forsuring af minkens drikkevand har ingen effekt på vandoptagelsen eller urin pH

forsøgshold. Hold 2 havde en højere urinproduktion i periode 2 og periode 3 sammenlignet med hold 1. I periode 1 var der en tendens til at hold 2 havde en højere urinproduktion end hold 1 (p=0,066). Som det fremgår af Tabel 6, producerede hold 2 gennemsnitligt 106 g urin/100 kcal i periode1 mod 91 g urin/100 kcal i hold 1. Der blev ikke fundet forskel i urinproduktionen i periode 4.

Der blev målt pH på dyrenes urin i periode 2 og periode 3 (tabel 4), hvor minkene fik tildelt samme vandtype i begge vandflasker indenfor hvert forsøgs-

hold. Der var ikke forskel på pH i urinen for de to hold. Den gennemsnitlige urinpH var 6,5 for hold 1 og 6,6 for hold 2.

Der var ingen forskel på dyrenes gennemsnitlige foderindtag gennem forsøgsperioderne eller mellem de to forsøgshold. Dyrenes gennemsnitlige foderforbrug er vist i Tabel 8.

Dyrene blev vejet ved forsøges start og afslutning. Det var ikke forskel på minkenes startvægt eller den gennemsnitlige tilvækst.

Tabel 6. Gennemsnitlig urinproduktion i de fire forsøgsperioder (g/100 kcal).

Hold Hold 1 Hold 2

Periode 1 91 ± 13 106 ± 32

Periode 2 89 ± 20 106 ± 18

Periode 3 81 ± 17 100 ± 17

Periode 4 92 ± 27 105 ± 18

Tabel 7: pH i urin, målt i periode 2 og periode 3.

Hold Hold 1 Hold 2

Vandtype Cirkulationsvand, pH 8,5 Forsuret cirkulationsvand, pH 5,4

Periode 2 6,5 ± 0,4 6,6 ± 0,3

Periode 3 6,5 ± 0,4 6,5 ± 0,3

Gennemsnit 6,5 6,6

Tabel 8. Gennemsnitligt foderindtag i forsøgsperioderne (kcal/dag) ved valgfrihed mellem kontrol- og forsøgsvand.

Hold Hold 1 Hold 2

Periode 1 295 ± 17 282 ± 53

Periode 2 286 ± 39 295 ± 6

Konklusion Forsøget kunne ikke påvise en præference i forhold til drikkevandet surhedsgrad. Minkene drak lige meget vand uanset om drikkevandet havde en høj eller lav pH-værdi. Drikkevandets surhedsgrad influerede ikke på mængden af urin eller på urinens pH-værdi. Urinens pH blev målt til hhv. pH 6,5 og pH 6,6 i de to forsøgshold.

Periode 3 277 ± 45 281 ± 40

Periode 4 280 ± 48 282 ± 34

Referencer Engbæk, M., Tinggaard, L. & Larsen, P.F. (2014). Har drikkevandets surhedsgrad betydning for minkens vandindtag? Faglig Årsberetning 2013, 91-96. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

SAS Institute (2002). Software Version 9.1 of the SAS System for Windows. SAS Institute Inc., Cary, NC., USA.

97 Faglig Årsberetning 2014

98 Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2014

Effekten af myresyrekonserveret fiskeensilage på mink i vækstperioden Ditte Clausen1, Birthe M. Damgaard2 & Tove Clausen3 1

Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C. Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, Blichers Allé 20, Postboks 50, DK-8830 Tjele, Danmark 3 Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N. 2

Sammendrag En øget import af myresyrekonserveret fiskeensilage koncentrat fra Norge til minkfoder gør det nødvendigt at se nærmere på, hvor store mængder af råvaren mink kan tåle. Der er begrænsninger for brug af myresyrekonserveret fiskeensilage i minkfoder pga. smagelighed, indhold af myresyre og deraf følgende negativ effekt på minkenes præstation. I vækstsæsonen 2013 blev der udført et forsøg med 810 Brune hanner (Neovison vison) fra fravænning til pelsning for at undersøge effekten af to forskellige myresyrekonserverede fiskeensilage koncentrater, Scanbio K2 (K2) og H-Pro, på vækst og skindkvalitet. Forsøget bestod af 6 grupper 1) Kontrol, 2) 4 % K2, 3) 8 % K2, 4) 12 % K2, 5) 4 % H-Pro og 6) 8 % H-Pro. Alle grupper, undtagen kontrolgruppen, startede med 4 % iblanding af ensilage, hvorefter de gradvist steg til den angivne procentdel. Der var signifikant forskel (p<0,05) på dyrenes vægt og længde i de forskellige hold. Hold 12 % K2 vejede signifikant mindre og var signifikant kortere end de resterende dyr. Hold 4 % H-Pro og 8 % K2 var signifikant lettere end kontolholdet, 4 % K2 og 8 % H-Pro. Der var ingen signifikant forskel på skindkvalitet mellem de forskellige hold.

Clausen, D., Damgaard B.M. & Clausen, T. 2015. Effekten af myresyrekonserveret fiskeensilage på mink i vækstperioden. Faglig Årsberetning 2014, 99-106. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark Abstract An increasing import of formic acid preserved fish silage concentrate from Norway, to be used in mink feed, makes it necessary to investigate how much fish silage the animals can tolerate.

However, there are some limitations in the usage of formic acid preserved fish silage due to palatability, the content of formic acid and thereby negative effect on performance. A production trial was carried out with 810 male mink (Neovison vison) of Brown genotype to demonstrate the effects two different formic acid preserved fish silage concentrates (Scanbio K2 (K2) and H-Pro) had on growth and fur quality from weaning until pelting. The treatments were 1) Control, 2) 4 % K2, 3) 8 % K2, 4) 12 % K2, 5) 4 % H-Pro and 6) 8 % H-Pro. Initially all treatment groups had an inclusion of 4% silage and gradually increased to the inclusion percentage indicated by the group designation. Body weight gain and pelt length were significant different between groups.

The group with 12 % K2 was significant lighter and shorter than the other treatments. Animals that received 4 % H-Pro and 8 % K2 were significant lighter than the control group, 4 % K2 group and 8 % H-Pro-group. There was no significant difference in pelt quality between the treatments.

Clausen, D., Damgaard B.M. & Clausen, T. 2015. Effect of formic acid preserved fish silage on performance in mink. Annual Report 2014, 99-106. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark Keyword: Formic acid, palatability, growth, fur quality, Neovison vison

Indledning Fiskeensilage har været brugt i minkfoderproduktionen gennem mange år. Det har været mest udbredt i Danmark at bruge fiskeensilage konserveret med svovlsyre og eddikesyre. De senere år har der været en øget import af myresyrekonserveret fiskeensilage koncentrat fra Norge. Det er derfor relevant at undersøge hvor meget fiskeensilage konserveret med myresyre minkene vil acceptere i foderet.

Myresyre er en organisk syre, der forekommer naturligt i kroppen, hvor den er en vigtig medspiller i forbindelse med aminosyremetabolismen. Ved nedbrydningen af myresyre dannes der format, som er et naturligt mellemprodukt i den normale metabolisme. Format kræver folsyre (vitamin B9) for at kunne undergå fuldstændig oxidation. Er der mangel på folsyre eller hvis indtaget af f.eks. myresyre er for stort, kan der forekomme en ophobning af format i kroppen og 99

Faglig Årsberetning 2014

Ditte Clausen, Birthe M. Damgaard & Tove Clausen

derved en forgiftning. Symptomer på folsyremangel er anoreksi efterfulgt af et stort vægttab, vandet og blodig fæces, reduceret antal af hvide blodceller og en reducering af hæmoglobin niveauet i blod og lever (Shaefer et al., 1946). Der er ikke set mange tilfælde af formatforgiftning i mink. Dette kan muligvis skyldes det naturlige indhold af folsyre i foderet og effekten af, at minkene æder flere små portioner i løbet af dagen (Pölönen, 1997). Pölönen et al. (1997) estimerede at mink kan omdanne 1 g myresyre (85 % w/w)/kg legemsvægt i døgnet. Det anbefales at foderet tilsættes mindst 5 mg folsyre/kg tørstof for at sikre en god format oxidation (Pölönen, 2000).

Myresyre har tidligere været forbundet med nedsat smagelighed af foderet og dermed et reduceret energiindtag, som resulterer i reduceret vækst (Barabasz & Jørgensen, 1983; Clausen et al., 1998; Pölönen et al., 1999). Myresyre har en skarp lugt og det er ikke usandsynligt, at mink synes, den har en dårlig smag.

Formålet med undersøgelsen i 2013 er at fastsætte minkens tolerance overfor indholdet af myresyrekonserveret fiskeensilage koncentrat i foderet i vækst- og pelssætningsperioden.

Materialer og metoder I vækstsæsonen 2013 blev der udført et forsøg med to forskellige fiskeensilage koncentrater, Scanbio K2 og H-Pro. H-Pro er fremstillet i Hvide Sande og består af biprodukter fra laks, der produceres til humant konsum. Biprodukterne kværnes og tilsættes myresyre og antioxidant..

Størstedelen af lakseolien frasepareres ved opvarmning (80 °C) og proteindelen inddampes til slutproduktet. Den færdige ensilage har en pH-værdi mellem 3,5 og 4. Scanbio K2 (K2) er produceret i Norge og består af selvdøde fisk fra lakseopdræt tilsat antioxidant og stabiliseret med myresyre. Produktet er lagringsstabilt som følge af varmebehandling (tryk-

sterilisering). Slutproduktet har en pHværdi mellem 3,5 og 3,8. Ensilagernes kemiske sammensætning blev bestemt før forsøgets start. Gennem forsøget blev ensilagernes bakteriologiske, biologiske og kemiske kvalitet samt pH løbende kontrolleret.

Forsøget bestod af 6 grupper á 135 brune hanmink født i 2013. Forsøgsopstillingen ses i Tabel 1. Hvalpene blev sat i forsøgshold i slutningen af juni. Første uge af juli startede foderproduktionen, hvor hvalpene gradvist gik fra fodercentralfoder til forsøgsfoder. Foderplaner ses i Tabel 2a og 2b.

Foderets kemiske sammensætning og indhold af myresyre blev løbende analyseret under forsøget. Analyser blev udført af Dansk Pelsdyr Foder a.m.b.a., Analyselaboratoriet.

Indholdet af cadeverin, histamin og tyramin i ensilagerne blev analyseret af LUFA-ITL GmbH, Kiel.

Alle hvalpe blev vejet ved udsætning den 8/7, 8/8, 23/9 og ved pelsning. Efter pelsning blev skindene sorteret, længdemålt, kvalitetsbedømt og silkede skind og underuld blev registreret. Alle døde dyr blev obduceret.

De statistiske beregninger blev udført med statistikprogrammet SAS 9.2®. Vægt og længde blev behandlet med PROC MIXED. I modellerne for vægt og længde indgår hovedeffekter af hold og måneder og interaktion mellem disse. Relevante kovariater blev medtaget i de tilfælde, de var signifikante. Resultater fra PROC MIXED blev opgivet som LS MEANS og SEM. Silkede skind og underuld blev analyseret med proceduren Chi-square (x2). Ved skindkvalitet blev der brugt en non-parametrisk test (Kruskal-Wallis).

Forskelle mellem hold er betegnet som signifikante ved et sandsynlighedsniveau på mindre 5 %.

100 Faglig Årsberetning 2014

Effekten af myresyrekonserveret fiskeensilage på mink i vækstperioden

Tabel 1. Forsøgsopstilling til undersøgelse af stigende indhold af 2 fiskeensilage koncentrater.

Hold Kontrol 4% K2 8% K2 12% K2 4% H-Pro 8% H-Pro

Antal hanner 135 135 135 135 135 135

15/7-10/8 Energifordeling 32:53:15 0 % ensilage 4 % Scanbio K2 4 % Scanbio K2 4 % Scanbio K2 4 % H-Pro 4 % H-Pro

10/8-25/9 Energifordeling 27:55:18 0 % ensilage 4 % Scanbio K2 8 % Scanbio K2 8 % Scanbio K2 4 % H-Pro 8 % H-Pro

Resultater og diskussion Analyser af foderets kemiske sammensætning stemte generelt godt overens med plantallene (Tabel 2a og 2b). Ensilagernes bakteriologiske og biologiske kvalitet var tilfredsstillende gennem hele forsøget (Tabel 3).

25/9-pelsning Energifordeling 27:55:18 0 % ensilage 4 % Scanbio K2 8 % Scanbio K2 12 % Scanbio K2 4 % H-Pro 8 % H-Pro

Myresyreindholdet var som forventet højest og pH lavest i holdet 12 % K2 (Tabel 4).

Den gennemsnitlige daglige energitildeling pr. bur pr. dag ses i Figur 1.

Tabel 2a. Fodersammensætning i forsøg med stigende indhold af 2 fiskeensilage koncentrater.

Kontrol Hold Fiskeafskær 3-5% fedt Industrifisk 8-12 % fedt Fjerkræaffald Løgstør Scanbio K2 H-Pro Byg (627)+Hvede (667) Blosol Hæmoglobinmel Gluten (521) Kartoffelprotein (541) Sojaprotein AK510 Sojaolie (871) Svinefedt (852) Eddikesyre DL met Vitaminblanding (743) i kg Vand Plan tal Tørstof % Energifordeling Energifordeling (kcal/100 g) Analyseret Tørstof % Energifordeling Energifordeling (kcal/100 g)

15 26,5 25

12,1 2,6

15/7-10/8* 4 % K2 4 % H-Pro 4 % K2 4 % H-Pro 8 % K2 8 % H-Pro 12 % K2 15 15 20 20 25 25 4 4 11,9 11,9 1,99 2

2,7 1,72

27 2,39

2,7 2,48

2,26 4,53 0,2

2,36 4,71 0,2

2,37 4,75 0,2

0,2 7,44

0,2 9,77

0,2 9,6

Kontrol

4 % K2 4 % K2

10/8-25/9 8 % K2 4 % H-Pro 8 % H-Pro 8 % K2 4 % H-Pro 8 % H-Pro 12 % K2

5 26,5 25

5 20 25 4

5 14 25 8

5 20 25

5 14 25

14,2

14,2

14,3

4 14,1

8 14,1

1,08 2,21

1,01 1,98

0,93 1,85

1,01 2,31

0,94 2,25

3 2,38 4,76 0,2 0,11 0,2 15,54

3 2,51 5,03 0,2 0,12 0,2 17,96

2,9 2,66 5,33 0,2 0,14 0,2 19,73

3 2,49 4,98 0,2 0,12 0,2 17,79

3 2,58 5,17 0,2 0,14 0,2 19,65

42 42 32:53:15 32:53:15 205 204

42 32:53:15 204

42 42 42 27:55:18 27:55:18 27:55:18 204 202 203

42 27:55:18 203

42 27:55:18 202

40 40 33:51:16 33:51:16 189 189

40 33:51:16 189

38 39 41 26:55:19 27:54:19 27:54:19 182 185 195

39 26:54:20 187

40 27:54:19 190

*1/8 blev blosol ændret til hæmoglobin; fra 6/9 blev tilsat ekstra 0,3 % hæmoglobinmel og 0,7 % majsgluten til holdene og planerne blev justeret ydereligere 12/9.

101 Faglig Årsberetning 2014

Tabel 2b. Fodersammensætning i forsøg med stigende indhold af 2 fiskeensilage koncentrater.

25/9-21/10* Hold

Kontrol

4% K2

8% K2

12% K2

5 26.5 22.1

5 20 22.1 4

3 14 22.1 8

8.3 22.2 12

14.1 1.55 1.3 2.56 4.78 2.39 0.11 0.2 19.4

14.1 1.29 2.11 1.81 5.13 2.56 0.12 0.2 21.6

14 1.45 1.15 2.5 5.33 2.67 0.14 0.2 25.5

13.9 1.64 0.55 3 5.56 2.78 0.17 0.2 29.8

Plan tal Tørstof % Energifordeling Energifordeling (kcal/100 g)

42 27:55:18 203

42 27:55:18 203

42 27:55:18 200

Analyseret Tørstof % Energifordeling Energifordeling (kcal/100 g)

41 26:55:19 196

41 26:54:20 195

44 26:54:20 208

Fiskeafskær 3-5% fedt Industrifisk 8-12 % fedt Fjerkræaffald Løgstør Scanbio K2 H-Pro Byg (627)+Hvede (667) Blodmel Gluten (521) Sojaprotein AK510 Sojaolie (871) Svinefedt (852) DL met Vitaminblanding (743) i kg Vand

*Små ændringer 3/10.

21/10-pelsning 4% HPro 5 20 22.1

5 20 26.5

8% HPro 3 15.1 26.5

14.2 1.72 0.53 3 5.17 2.58 0.179 0.2 22

4 13.8 1.55 2.88 3 4.81 2.4 0.15 0.02 15.7

8 13.9 1.6 2.33 3 4.95 2.48 0.164 0.2 18.8

44 27:55:18 208

44 27:55:18 207

44 27:55:18 210

44 27:55:18 209

44 28:52:20 200

47 27:53:20 214

43 27:54:19 199

43 28:53:19 199

8% H-Pro

Kontrol

4% K2

8% K2

12% K2

5 14 22

7.2 26.5 26.5

5 20 26.5 4

3 15.2 26.5 8

12 26.4 12

4 14 1.47 1.26 2.69 5.01 2.51 0.13 0.2 21.6

8 14 1.42 1.23 2.87 5.3 2.65 0.14 0.2 23.2

13.9 1.51 3 3 4.57 2.28 0.134 0.2 11.3

13.9 1.55 2.55 3 4.85 2.43 0.151 0.2 15.9

14 1.6 1.65 3 5.05 2.52 0.165 0.2 19.1

42 27:55:18 199

42 27:55:18 202

42 27:55:18 202

44 27:55:18 210

44 27:55:18 209

47 27:53:20 215

42 27:53:20 195

43 27:53:20 199

40 28:52:20 184

43 27:54:19 201

4% H-Pro

Effekten af myresyrekonserveret fiskeensilage på mink i vækstperioden

Tabel 3. Løbende kemisk og biologisk kvalitet af ensilagerne H-Pro og Scanbio K2.

Tørstof % Råprotein (g/100g) Råfedt (g/100g) Råaske g TVN (mg N/100g) TVN (% af N) pH Myresyre (g/kg) Peroxid (meq/100kg) Peroxid (meq/kg fedt) FFA (g/kg) FFA (% af fedt) Mælkesyrebakterier (cfu/g) Clostridier (cfu/g) Clostridia perfringens (cfu/g) Gær ved 21 °C (cfu/g) Skimmel ved 21 °C (cfu/g)

5. juli 44,32 29,98 6 4 3,74 31 -

H-Pro 30. sept.

44,12 30,16 5,7 3,9 138,9 2,9 3,81 28,3 7,2 1,3 19,2 33,7 <100 600 <100 <100 <100

8. nov.

44,43 30,2 5,61 4 142,7 3 3,76 3 0,3 12,1 21,6 <100 <100 <100 <100 <100

5. juli 48,63 34,68 4,22 5,3 3,84 39,1 -

Scanbio K2 30. sept.

48,79 34,92 4,3 5,3 328,9 5,9 3,96 35,1 7,2 1,7 9,5 22,1 <100 <100 <100 <100 <100

8. nov.

47,24 32,54 5,54 5 291,9 5,6 3,83 3,6 0,6 7,3 13,2 100 200 <100 <100 <100

Gennemsnitlig kcal/d

1050

950

850

750

650 15/7-9/8 Kontrol

4% K2

10/8-25/9 8% K2

25/9-20/10 12% K2 4% H-Pro

21/10-pelting 8% H-Pro

Figur 1. Gennemsnitlig daglig energitildeling pr. bur pr. dag i 4 foderplansperioder opgivet i tabel 2a og 2b.

Tabel 4. Det beregnede og analyserede indhold af myresyre (g/kg) i foderet samt foderets pH for de respektive grupper.

Hold Kontrol 4 % K2 8 % K2 12 % K2 4 % H-Pro 8 % H-Pro

Indhold af myresyre i foder (g/kg) Beregnet Analyseret 1,5 1,9 3 2,9 4,5 4,6 1,2 2,1 2,4 2,6

pH 6,2 5,6 5,1 4,8 5,6 5,1

Der var ingen forskel i udsætningsvægtene i de forskellige hold (Tabel 5).

Ved september vejningen havde dyrene i hold 8 % K2 og 12 % K2 en signifikant lavere kropsvægt (p<0,01) end dyrene i de resterende hold. Ved pelsning vejede dyrene i 12 % K2 signifikant mindre end dyrene i de resterende hold. Clausen et al. (1998) så en lignende effekt når andelen af affedtet sildeafskærsensilage oversteg 11 % iblanding i foderet.

103 Faglig Årsberetning 2014

Ditte Clausen, Birthe M. Damgaard & Tove Clausen

Tabel 5. Hvalpevægte (g) i vækstperioden ved forskelligt indhold af fiskeensilage. Værdierne er LSmeans og tallene i parentes er SEM.

Hold

8. juli 1167 Kontrol (35,69) 1169 4 % K2 (34,81) 1165 8 % K2 (35,05) 1167 12 % K2 (35,68) 1172 4 % H-Pro (35,38) 1162 8 % H-Pro (35,55) Signifikans NS

8. aug 1988 (35,79) 2037 (34,81) 2022 (35,17) 2025 (35,73) 2007 (35,48) 2018 (35,69) NS

23. sep 3074 a (35,87) 3067 a (34,85) 2982 b (35,27) 2996 b (35,96) 3070 a (35,65) 3125 a (35,61) <0.01

Pelsning 3510 a (36,10) 3506 a (34,94) 3399 b (35,25) 3300 c (35,97) 3427 b (35,82) 3491 a (35,63) <0.05

NS indikerer ingen signifikans mellem hold. Forskellige bogstaver indikerer signifikans mellem hold

Dyrene der havde fået tildelt 8 % K2 og 4 % H-Pro vejede signifikant mindre end dyrene i kontrolholdet, 8 % H-Pro og 4 % K2. (p<0,05) (Tabel 5). Der var ikke signifikant forskel i dyrenes vægt i kontrolholdet og 8 % H-pro-gruppen ved pelsning. Dette kan indikere, at den lavere slutvægt i hold 4 % H-Pro har været tilfældig og ikke nødvendigvis pga. indholdet af H-Pro ensilagen. Denne teori understøttes af energiindtaget, da 2 hold (4 og 8 % H-Pro) begge havde en reduktion på 4,6 % i gennemsnitligt energiindtag over hele forsøgsperioden sammenlignet med kontrolholdet (beregninger ikke vist).

Skindlængden i hold 12 % K2 (tabel 6) var ligeledes signifikant kortere end dyr, der havde fået en lavere tildeling af ensilage (p<0,05). Det er i god overensstemmelse med det nedsatte energiindtag der ses i figur 1. Myresyre har i flere tilfælde været associeret med reduceret energiindtag pga. lav pH og nedsat smagelighed af foderet (Barabasz & Jørgensen, 1983; Clausen et al., 1998; Pölönen et al. 1999). Holdet 12 % K2 faldt betydeligt i energiindtag ved den sidste stigning til 12 % iblanding af ensilage i foderet. Noget tyder dog på, at de har vænnet sig til smagen af foderet, da det gennemsnitlige energiindtag øgedes fra den 21. oktober og frem til pelsning. Barabasz og Jørgensen (1983)

så en lignende tendens i et tidligere forsøg. Øgningen kan dog også være et forsøg på at kompensere for det lavere energiindtag i perioden efter stigningen til 12 % (Barabasz & Jørgensen, 1983; Clausen et al., 1998; Pölönen et al., 1999). Det er desuden muligt at foderets pH har haft en negativ effekt på energiindtaget. Det anbefales at pH er over 5 i færdigfoderet i vækstperioden (Clausen et al., 1998). Foderet med 12 % K2 havde en pH værdi på 4,8 (tabel 4).

Der er ikke noget der tyder på, at indholdet af myresyre har haft toksisk effekt på dyrene. Mink kan oxidere 1 g myresyre/legemsvægt pr. dag (Pölönen et al., 1997) og denne grænse blev ikke oversteget under forsøget. Endvidere blev der tilsat folsyre til foderet igennem vitaminblandingen. Det er anbefalet at vitaminblandingen indeholder 2,4 g/kg folsyre i vækstperioden. Foderet blev tilsat 0,2 % af vitaminblandingen, hvilket er 10,9 mg folsyre/kg tørstof. Dette er i fin overensstemmelse med anbefalingerne om mindst 5 mg folsyre/kg tørstof (Pölönen, 2000).

Der blev ikke fundet signifikant forskel mellem holdene i skindkvalitet, silkede skind og underuld (Tabel 6). Dette er i god overensstemmelse med tidligere forsøg (Clausen, 1998; Pölönen et al., 1999).

Det er dog vigtigt at koncentrationen af myresyre i færdigfoderet ikke overstiger minkenes kapacitet til oxidation. Pölönen et al.

(1999) så lys underuld hos mink, der havde fået tildelt 30 % ensilage fra den tidlige vækstperiode. Det kan skyldes at grænsen for oxidation har været oversteget ved forsøgets start og dermed har medført folsyremangel. I vores forsøg blev indholdet af ensilage gradvist øget.

Dødeligheden var lav i alle hold. Der var størst procentdel døde og flest tilfælde af fedtlever i hold 4 % H-Pro (Tabel 7).

104 Faglig Årsberetning 2014

Effekten af myresyrekonserveret fiskeensilage på mink i vækstperioden

Tabel 6. Skindlængde samt skindkvalitet, silkede, flade og fyldige skind hos hanhvalpe. Resultater for længde og kvalitet er opgivet som LSmeans og tallene i parentes er SEM.

Kontrol 4 % K2 8 % K2 12 % K2 4 % H-Pro 8 % H-Pro Signifikans

Længde (cm)

Kvalitet (1-12*)

Silkede (%)

94,0 a (0,53) 94,1 a (0,53) 93,5 a (0,53) 92,4 b (0,55) 94,1 a (0,53) 94,2 a (0,53) 0,01

6,2 (0,24) 6,8 (0,23) 6,7 (0,22) 6,5 (0,24) 6,5 (0,23) 6,4 (0,23) NS

8,7 9,2 6,8 9,5 8,2 7,4 NS

Underuld Normal (%) 52,2 44,5 45,5 37,1 50,8 45,9 NS

Flade (%) 12,2 11,8 9,9 11,2 10,7 11,5

Fyldig (%) 35,7 43,7 44,7 51,7 38,5 42,6

* 12 er bedst. NS indikerer ingen signifikans mellem hold. Forskellige bogstaver indikerer signifikans forskel mellem hold.

Tabel 7. Døde dyr i % og andel af døde dyr med fedt lever.

Hold

% døde, total

% Fedt lever

Kontrol 4 % K2 8 % K2 12 % K2 4 % H-Pro 8 % H-Pro

0,37 0,37 0,37 1,5 2,2 1,1

0 0 0 0,37 0,74 0

Tabel 8. Analyseret indhold af biogene aminer (mg/kg) i ensilagerne og i færdigfoderet

Cadeverin Histamin Tyramin

Biogene aminer er produkter der dannes ved nedbrydning (decarboxylering) af aminosyrer. Histamin dannes fra histidin, cadeverin fra lysine og tyramin fra tyrosin.

Aminosyredecarboxylaser (ADC) er enzymer der forekommer i en række bakterier og i animalsk væv og organer.

Ved anvendelse af fisk, fiskeindvolde og fiskebiprodukter i foder, vil ADC være til stede som organenzymer fra fisken og som fordærvelsesenzymer fra mikrobiel vækst. Syrekonservering af råvarer kontamineret med biodegradative ADCdannende mikroorganismer kan, under uheldige omstændigheder, medføre et øget indhold af biogene aminer. Biogene aminer anses for at have negativ effekt på foderkvaliteten og i visse tilfælde kan de have toksisk virkning på dyrene (Børresen et al., 1988). Analyserne af de to ensilager viser at indholdet af biogene aminer var højest i K2 ensilagen (Tabel 8). Den norske K2 ensilage er baseret på selvdøde hele laks. Børresen et al. (1988) konstaterede at dannelsen af biogene aminer er hurtigere og mere tolerant for nedkøling i indvolde end i filet. Derfor var det forventet at se et højere indhold af biogene aminer i K2 ensilagen. Det findes ikke en egentlig grænseværdi for

K2 831 177 887

H-Pro 163 14 145

indholdet af biogene aminer i fiskeensilage, da indholdet af biogene aminer ændres over tid. Der laves derimod en samlet vurdering af ensilagens bakteriologiske og biologiske kvalitet, hvor lugt og udseende også har betydning for vurderingen. Indholdet af biogene aminer i ensilagerne blev kun analyseret én gang i løbet af forsøget.

Det ville dog være mere pålideligt at analysere indholdet af biogene aminer i ensilager løbende, for at følge udviklingen.

Konklusion Det antages at den reducerede vækst i holdet 4 % H-Pro er tilfældig og ikke skyldes inklusionen af H-Pro fiskeensilage. Dermed vurderes det, at det er acceptabelt at tilsætte op til 4 % HPro og K2. Der var ingen indikationer på at 8 % H-Pro havde en negativ effekt på dyrene og en inklusion på 8 % H-Pro betragtes som acceptabel, såfremt ensilagens kvalitet er tilfredsstillende.

Den reducerede vækst i 8 % K2 og 12 % K2 antages at være associeret med nedsat smagelighed af foderet, som en konsekvens af tilsætningen af fiskeensilagen. Foderets pH, smage105

Faglig Årsberetning 2014

Ditte Clausen, Birthe M. Damgaard & Tove Clausen

lighed og dyrenes folsyrestatus synes at være begrænsende faktorer for brugen af myresyrekonserveret ensilage. Intet tyder på, at dyrene har været udsat for folsyremangel.

Referencer Barabasz, B. & Jørgensen, G. (1983).

The physiological effect of various acids on mink and a comparison between net acid measurements versus measurement of titratable acid. Scientifur 7, 51-62.

Børresen, T., Klausen, N.K., Larsen, L.M. & Sørensen, H. (1988). Aminosyredekarboxylaser. Egenskaber og relation til biogene aminer og kvalitet af pelsdyrfoder. Faglig Årsberetning 1987, 175-184. Dansk Pelsdyravlerforening.

Clausen, T.N., Therkilsen. N., Børsting, C.F., Damgaard, B.M., Engberg, R. & Jensen, S.K. (1998). Fede fiskeprodukter til mink i vækstperioden (The use of high levels of fatty fish for mink in the growing period). Faglig Årsberetning 1997, 30-41 Pelsdyrerhvervest Forsøgsog rådgivningsvirksomhed.

Pölönen, I. (2000). Silage for Fur Animals. Ph.D. thesis, University of Helsinki: Helsinki.

Pölönen, I., Vahteristo, L. & Tanhuanpää, E. (1997). Effect of folic acid supplementation on folate status and formate oxidation rate in mink (Mustela vision). Journal of Animal Science 75(6), 1569-1574.

Pölönen, I., Niemelä, P., Xiao, Y., Jalkanen, L., Korhonen, H. & Mäkelä, J. (1999). Formic acid-sodium benzoate preserved slaughterhouse offal and supplementary folic acid in mink. Animal Feed Science and Technology 78(1-2), 39-59.

Schaefer, A.E., Whitehair, C.K. Elvehjem, C.A. (1946). Purified rations and the importance of folic acid in mink nutrition.

Proceeding of the Society for Experimental Biology and Medicine 62(2), 169-174.

106 Faglig Årsberetning 2014

Undersøgelse for respiratorisk syncytial virus i lungeprøver fra mink med smitsom lungebetændelse

Charlotte M. Salomonsen1), Solveig Ø. Breum2), Lars E. Larsen2), Niels Høiby3) & Anne Sofie Hammer4) 1)

Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, Blichers Allé 20, 8830 Tjele.

DTU Veterinærinstituttet, Bülowsvej 27, 1870 Frederiksberg C. 3) Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2200 København N. 4) Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Københavns Universitet, Ridebanevej 3, 1870 Frederiksberg C. 2)

Sammendrag Smitsom lungebetændelse hos mink forårsages af infektion med bakterien Pseudomonas aeruginosa. Bakterielle lungebetændelser kan være en følge af infektion med virus, og studier har vist, at respiratorisk syncytial virus (RSV) muligvis kan bane vejen for infektion med P. aeruginosa. I dette forsøg blev lungevæv fra mink, der var døde af smitsom lungebetændelse, testet for menneskets og kvægets RSV. Der blev ikke fundet RSV i nogen af prøverne. På baggrund af dette studie konkluderes, at der ikke er indikationer på, at RSV er medvirkende årsag til smitsom lungebetændelse hos mink, men en sådan sammenhæng kan dog heller ikke endeligt afvises.

Salomonsen, C.M., Breum, S.Ø., Larsen, L.E., Høiby, N. & Hammer A.S. 2015.

Undersøgelse for respiratorisk syncytial virus i lungeprøver fra mink med smitsom lungebetændelse. Faglig Årsberetning 2014, 107-110, Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract Hemorrhagic pneumonia in mink is caused by the bacterium P. aeruginosa. Pneumonia caused by bacteria can be initiated by a viral infection and some studies have shown that respiratory syncytial virus (RSV) possibly can augment infection with P. aeruginosa. In this study, lung tissue from mink, which died from hemorrhagic pneumonia caused by P. aeruginosa, was tested for the human and bovine variant of RSV. No RSV was found in any of the samples.

There are no findings in this study that indicate RSV is contributing to the pathogenesis of hemorrhagic pneumonia in mink, but such a relation cannot be firmly rejected based on this study.

Salomonsen, C.M., Breum, S.Ø., Larsen, L.E., Høiby, N. & Hammer A.S. 2015. Investigation of lung samples from mink with hemorrhagic pneumonia for respiratory syncytial virus. Annual Report 2014, 107-110, Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Keywords: Respiratory syncytial virus, hemorrhagic pneumonia, mink

Indledning Smitsom lungebetændelse hos mink er en alvorlig og fatal sygdom forårsaget af Pseudomonas aeruginosa. Sygdommen har været kendt siden 1953 (Knox, 1953) og kan forårsage meget varierende dødelighed på farmen (Salomonsen & Hammer, 2012). I Danmark opstår langt de fleste udbrud af smitsom lungebetændelse om efteråret i september, oktober og november. Årsagen til den udtalte årstidsvariation kendes ikke, men mulige forklaringer kan være at finde hos minken, som gennemgår flere hormonelle forandringer i denne periode i forbindelse med

pelssætning og begyndende kønsmodenhed samt kraftig vækst. Andre faktorer, som hyppigst optræder om efteråret, kan muligvis også være udslagsgivende. Det kunne fx være vejrforhold eller smitte med andre sygdomme, som måske kan gøre minkene mere modtagelige for P. aeruginosa.

Det er velkendt at forskellige luftvejsvira kan prædisponere for bakterielle lungebetændelser (Hament et al., 1999, Avadhanula et al., 2006). En sygdom, der potentielt ville kunne gøre minkene mere modtagelige for bakterielle lungebetændelser, er infektion med 107

Faglig Årsberetning 2014

Charlotte M. Salomonsen, Solveig Ø. Breum, Lars E. Larsen, Niels Høiby & Anne Sofie Hammer

respiratorisk syncytialvirus (RSV). Dette er et luftvejsvirus, der kan forårsage varierende grad af luftvejslidelse hos blandt andet mennesker, kvæg, får og mus. Der er dog aldrig påvist infektion med RSV hos mink. Virus er rimeligt artspecifikt, men den humane form af RSV (hRSV) kan på forsøgsbasis inficere forskellige dyrearter (Easton et al., 2004, Byrd & Prince, 1997), og det er lykkedes at få hRSV til at vokse og dele sig i lungeceller fra mink i laboratoriet (Yeolekar et al., 2002) samt i nyfødte ilder-unger (Prince & Porter, 1976).

Studier af RSV infektioner hos mennesker viser en klar sæsonvariation med flest tilfælde om vinteren (CDC, 2006). Nogle studier har vist, at P. aeruginosa lettere binder sig til luftvejsceller fra mus, hvis disse er inficeret med hRSV (Stark et al., 2006, de Vrankrijker et al., 2009).

For at klarlægge en mulig udløsende faktor for smitsom lungebetændelse, har vi undersøgt om lungestykker fra mink, der var døde af smitsom lungebetændelse, indeholdt hRSV og RSV fra kvæg (bRSV).

Materiale og metoder Halvtreds lungestykker fra mink blev inkluderet i studiet. Fyrre af disse lungestykker stammede fra dyr med smitsom lungebetændelse sendt ind fra 10 minkfarme til diagnostisk undersøgelse på Veterinærinstituttet.

Dødeligheden i disse udbrud varierede fra under 2% til over 15%. De resterende 10 lungestykker stammede fra et infektionsforsøg, hvor raske mink blev inficeret intra-nasalt med P. aeruginosa (beskrevet i Salomonsen & Hammer, 2011 samt i Salomonsen et al., 2013). Af disse 10 mink blev 2 syge med kliniske og patologiske fund forenelige med smitsom lungebetændelse. De sidste 8 mink fra infektionsforsøget blev inkluderet i dette studie som raske kontroldyr, da de

ikke udviste kliniske eller patologiske tegn på smitsom lungebetændelse.

RNA blev oprenset fra lungevævet og frosset ved -80˚C indtil videre PCRanalyse kunne foretages.

Indhold af bRSV blev testet med revers transkriptase PCR (Larsen, 1999). I hver runde af PCR var der inkluderet en positiv kontrol oprenset fra en bRSV positiv cellekultur og en negativ kontrol bestående af nuclease-frit vand.

Indhold af hRSV blev testet med en kommercielt tilgængeligt real-time PCRkit (Prodesse® ProFluTM, Gen-probe, San Diego, USA), der simultant testede for hRSV og influenza A og B. Nærmere beskrivelse af metoder kan læses i Salomonsen et al, 2012.

Resultater Alle halvtreds undersøgte lungeprøver var negative ved test for gensekvenser fra bRSV og hRSV samt for influenza A og B. Diskussion På baggrund af dette studie er det ikke muligt helt at udelukke, at RSV kan inficere mink. Der er primært brugt diagnostisk materiale til studiet, hvilket betyder at virus kan være nedbrudt i en sådan grad inden testning, at det er umuligt at genfinde. Erfaringer med at påvise influenza-virus i minklunger med E. coli lungebetændelse viser dog, at det i flere tilfælde er muligt at påvise RNAvirus i diagnostisk materiale. Derudover kan infektionen ske så tidligt, at RSV er fuldstændig forsvundet fra lungerne, når minken udvikler smitsom lungebetændelse. Det forekommer dog usandsynligt, at alt virus er fuldstændigt forsvundet fra lungerne, hvis virus faktisk har en indflydelse på, om der sker en infektion med P. aeruginosa eller ej. Det er også muligt at mink har en artsspecifik RSV, som de to typer af PCR, som blev brugt i

108 Faglig Årsberetning 2014

Undersøgelse for respiratorisk syncytial virus i lungeprøver fra mink med smitsom lungebetændelse

dette studie, ikke har kunnet genkende.

For at udelukke dette kan man forsøge at finde en primer til PCR, som stammer fra et mere konservativt område af RSV’s genom. Man kan også forsøge sig med andre teknikker til at visualisere virus fx elektronmikroskopi og immunhistokemi.

Det er selvføligelig også muligt, at mink kan inficeres med RSV, men at infektionen ikke prædisponerer for smitsom lungebetændelse, hvilket har været udvælgelseskriteriet i dette studie.

Konklusion På baggrund af dette studie virker det usandsynligt, at hRSV og bRSV er direkte involveret i sygdomsudviklingen ved smitsom lungebetændelse. Yderligere undersøgelser er påkrævede for endeligt at kunne afvise, at RSV kan være underliggende årsag til smitsom lungebetændelse.

Referencer Avadhanula V, Rodriguez CA, Devincenzo JP, Wang Y, Webby RJ, Ulett GC, Adderson EE. 2006. Respiratory viruses augment the adhesion of bacterial pathogens to respiratory epithelium in a viral species- and cell type-dependent manner. Journal of Virology, 80,16291636.

Byrd LG, Prince GA. 1997. Animal models of respiratory syncytial virus infection. Clinical Infectious Diseases, 25, 1363-1368.

Centers for Disease Control and Prevention (CDC). 2006. Brief report: respiratory syncytial virus activity - United States, 2005-2006.

Morbidity and Mortality Weekly Report, 55, 1277-1279. de Vrankrijker AM, Wolfs TF, Ciofu O, Hoiby N, van der Ent CK, Poulsen SS, Johansen HK. 2009. Respiratory syncytial virus infection facilitates acute colonization of Pseudomonas aeruginosa

in mice. Journal of Medical Virology, 81, 2096-2103.

Easton AJ, Domachowske JB, Rosenberg HF. 2004. Animal pneumoviruses: molecular genetics and pathogenesis.

Clinical Microbiology Reviews, 17, 390412.

Hament JM, Kimpen JL, Fleer A, Wolfs TF. 1999. Respiratory viral infection predisposing for bacterial disease: a concise review. FEMS Immunology and Medical Microbiology, 26, 189-195.

Knox B, 1953: Pseudomonas aeruginosa som årsag til enzootiske infektioner hos mink. Nordisk Veterinærmedicin, 5, 731.

Larsen LE, Tjornehoj K, Viuff B, Jensen NE, Uttenthal A. 1999. Diagnosis of enzootic pneumonia in Danish cattle: reverse transcription-polymerase chain reaction assay for detection of bovine respiratory syncytial virus in naturally and experimentally infected cattle. Journal of Veterinary Diagnostic Investigation, 11, 416-422.

Prince GA, Porter DD. 1976. The pathogenesis of respiratory syncytial virus infection in infant ferrets. American Journal of Pathology, 82, 339-352.

Salomonsen, CM, Hammer, AS. 2012.

Interviewundersøgelse vedrørende smitsom lungebetændelse hos mink.

Faglig årsberetning, 153-156, Kopenhagen Forskning, Aarhus, Denmark.

Salomonsen, CM, Hammer, AS. 2011.

Eksperimentel infektion af mink med Pseudomonas aeruginosa.

Faglig årsberetning, 148-154.

Kopenhagen Forskning, Aarhus, Denmark.

109 Faglig Årsberetning 2014

Charlotte M. Salomonsen, Solveig Ø. Breum, Lars E. Larsen, Niels Høiby & Anne Sofie Hammer

Salomonsen, CM, Chriél, M, Jensen, TH, Rangstrup-Christensen, L, Høiby N, Hammer, AS. 2013. Effect of infectious dose and season on development of hemorrhagic pneumonia in mink caused

by Pseudomonas aeruginosa. Canadian Journal of Veterinary Research, 77(3), 221-225.

Salomonsen CM, Breum S, Larsen LE, Jakobsen, J, Høiby N, Hammer AS. 2012.

Investigation of the presence of human and bovine respiratory syncytial virus in the lungs of mink (Neovison vison) with hemorrhagic pneumonia caused by Pseudomonas aeruginosa.

Acta Veterinaria Scandinavica, 54(1), 70.

Stark JM, Stark MA, Colasurdo GN, LeVine AM. 2006. Decreased bacterial clearance from the lungs of mice following primary respiratory syncytial virus infection. Journal of Medical Virology, 78, 829-838.

Yeolekar LR, Damle RG, Basu A, Rao BL. 2002. Growth of respiratory syncytial virus in mink lung epithelial cells. Indian Journal of Medical Research, 116, 255257.

110 Faglig Årsberetning 2014

Typning af Pseudomonas aeruginosa isoleret fra udbrud af smitsom lungebetændelse på danske minkfarme fra 2001-2011 Charlotte M. Salomonsen1), Niels Høiby2) & Anne Sofie Hammer3) 1)

Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, Blichers Allé 20, 8830 Tjele.

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2200 København N. 3) Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Københavns Universitet, Ridebanevej 3, 1870 Frederiksberg C. 2)

Sammendrag Smitsom lungebetændelse er en akut og fatal sygdom blandt mink. Den skyldes infektion med bakterien Pseudomonas aeruginosa, som findes udbredt i miljøet. I dette studie types P. aeruginosa med pulsed-field gel electrophoresis, der er en sensitiv metode til at typebestemme og dermed identificere bakterien på DNA-niveau. Resultaterne viser, at udbrud af smitsom lungebetændelse oftest skyldes infektion med en lokal type af P. aeruginosa, men at der også findes typer eller tæt beslægtede typer, som forårsager flere udbrud. Endvidere er den samme P. aeruginosa identificeret i udbrud af smitsom lungebetændelse på den samme farm med fem års mellemrum, hvilket viser, at bakterien kan overleve på farmen i flere år. På nogle farme fandtes mere end én type af P. aeruginosa ved udbrud af smitsom lungebetændelse, hvilket understreger at infektionen sandsynligvis stammer fra minkens nærmiljø og ikke skyldes en særlig type af P. aeruginosa.

Salomonsen, C.M. & Hammer, A.S. 2015. Typning af Pseudomonas aeruginosa isoleret fra udbrud af smitsom lungebetændelse på danske minkfarme fra 2001-2011. Faglig Årsberetning 2014, 111-115. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract Hemorrhagic pneumonia is an acute and fatal disease among mink. It is caused by an infection with the bacterium Pseudomonas aeruginosa, which is considered a common environmental inhabitant. In this study P. aeruginosa from outbreaks of hemorrhagic pneumonia in mink was typed by pulsed-field gel electrophoresis, which is a widely used and sensitive typing method that is able to identify the bacteria on DNA-level. The results show that outbreaks of hemorrhagic pneumonia often are caused by a local variant of P. aeruginosa, but some types or related types, which give rise to more than one outbreak, are also identified. Furthermore, the same type of P. aeruginosa is identified in repeated outbreaks of hemorrhagic pneumonia as much as five years apart, which demonstrates that P. aeruginosa is able to survive on the mink farm for several years. More than one type of P. aeruginosa was encountered in some outbreaks of hemorrhagic pneumonia. This emphasize that the disease likely occurs due to bacteria from the local environment on the mink farm and not is caused by a special type of P. aeruginosa.

Salomonsen, C.M. & Hammer, A.S. 2015. Typing of Pseudomonas aeruginosa isolated from outbreaks of hemorrhagic pneumonia on Danish mink farms from 2001-2011. Annual Report 2014. 111-115. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Keywords: pneumonia

Pseudomonas

aeruginosa,

Indledning Smitsom lungebetændelse forårsages af bakterien Pseudomonas aeruginosa.

Sygdommen blev først beskrevet i 1953 (Knox, 1953) og viser sig som akutte dødsfald, hvor minkene findes døde, ofte med blod omkring mund og næse.

Dødeligheden varierer meget og sygdommen forekommer med en udpræget sæsonvariation, idet langt størstedelen af udbruddene ses i september, oktober og november.

pulsed-field

gel

electrophoresis,

hemorrhagic

P. aeruginosa forekommer udbredt i miljøet, og tidligere studier har vist, at der ikke findes bestemte typer af P. aeruginosa knyttet til bestemte miljøer og at de fleste typer af P. aeruginosa har de gener, som bakterien skal bruge for at forårsage en infektion (Alonso et al., 1999, Morales et al., 2004, Römling et al., 1994).

I et studie fra 2003 (Hammer et al., 2003) blev det vist, at udbrud af smitsom 111

Faglig Årsberetning 2014

Charlotte M. Salomonsen, Niels Høiby & Anne Sofie Hammer

lungebetændelse i 1998-2001 enten var forårsaget af en lokal type af P.aeruginosa eller i visse tilfælde skyldtes en epidemisk type, der kun optrådte i det år.

I dette studie fortsættes typebestemmelsen af P. aeruginosa isoleret fra udbrud af smitsom lungebetændelse i 2001-2011.

Materialer og metoder Der blev typebestemt 189 isolater af P. aeruginosa fra 116 udbrud af smitsom lungebetændelse på 105 danske minkfarme. Bakterierne var isoleret fra lungerne af mink, som var indsendt til diagnostisk undersøgelse på Veterinærinstituttet i perioden 2002-2011 og udgør 8 % af udbruddene i denne periode. To isolater fra 2001 blev inkluderet i studiet, da disse isolater stammede fra minkfarme, der oplevede udbrud af smitsom lungebetændelse i de efterfølgende år.

Serotype 6 (DifcoTM polyclonal serotyping) var den hyppigste serotype af P. aeruginosa med en forekomst på 68 %, mens serotype 7/8 blev fundet i 18 % af isolaterne og serotype 5 i 7 %. De resterende 7 % blev enten ikke typebestemt, da de blev diagnosticeret, eller også var typebestemmelse ikke mulig.

Isolaterne var blevet frysetørret, da de blev diagnosticeret, og blev genoplivet til forsøget ved opløsning i kødvandsbouillon og vækst ved 37˚C i 24 timer, hvorefter de blev sået ud på blodagar og voksede ved 37 ˚C i yderligere 24 timer.

Bakterierne blev herefter typebestemt med pulsed-field gel electrophorese (PFGE). Metoden er beskrevet i Salomonsen et al., 2013, men går kortfattet ud på at bakteriernes genom (alt deres DNA) skæres i stykker med enzymer og adskilles på en gel-plade ved hjælp af et varierende elektrisk felt, så der

fremkommer et specifikt mønster.

Længden af de små stykker af bakteriens genom bestemmes af mutationer i de steder, som enzymerne genkender og klipper over. Dermed vil bakterier få et meget ens mønster, hvis de har et meget ens genom og dermed er tæt beslægtede. Mindre beslægtede bakterier vil derimod have mange flere forskelle i længden på deres DNA-stykker, og dermed også i det mønster deres overklippede genom laver.

Resultater Vi fandt 88 forskellige PFGE-typer fra de 116 udbrud, hvilket vil sige, at der var relativt få PFGE-typer, som blev fundet i to eller flere udbrud (tabel 1).

Fra 50 (43 %) af udbruddene blev der tybebestemt bakterier fra to eller flere mink. I 43 (86 %) af disse udbrud var der tale om samme PFGE-type hos de forskellige mink, mens der i de resterende 7 udbrud fandtes forskellige PFGE-typer i mink indsendt fra den samme farm.

Der blev fundet en gruppe af P. aeruginosa med så få forskelle i deres PFGE-mønster, at de må formodes at være tæt beslægtede (figur 1). Disse 9 typer (S10, S15, S45, S27, S8, S37, S40, S100 and S101) blev samlet i en gruppe, der blev kaldt ”Cluster 1”. Tilsammen forårsagede de 12 udbrud spredt ud over Danmark i perioden 2002-2011.

Diskussion De ni PFGE-typer i ”Cluster 1” er fundet i 2002, 2003, 2004, 2005, 2006 og 2011 og er spredt i et stort geografisk område.

Det er muligt, at en af typerne fra 2002 har udviklet sig til en eller flere af de senere typer, eller der kan være tale om en fælles forfader. Dette er vanskeligt at belyse uden mere detaljerede studier af bakteriernes genomer og et mere indgående kendskab til farmenes indbyrdes kontakt.

112 Faglig Årsberetning 2014

Typning af Pseudomonas aeruginosa isoleret fra udbrud af smitsom lungebetændelse på danske minkfarme fra 2001-2011

Desværre havde vi ikke adgang til mange isolater fra samme udbrud. For at opdage to PFGE-typer af P. aeruginosa, som gør lige mange mink syge i det samme udbrud, skal man teste isolater fra fem dyr, for at være 95 % sikker på at opdage, at det ikke kun er én PFGE-type, der forårsager udbruddet. I 43 % af udbruddene typebestemte vi mere end et isolat, men ofte var der kun to isolater tilgængelige, sjældent tre og aldrig flere end det. Det vil sige, at vi meget nemt kan have overset det, hvis udbruddene skyldes flere forskellige PFGE-typer. I 14 % af de udbrud, hvor vi typebestemte mere end et isolat, fandt vi forskellige PFGE-typer, selvom vi oftest kun typebestemte to forskellige isolater. Dette tyder på, at der i nogle udbrud forekommer mere end én type af P. aeruginosa, og at dette muligvis sker hyppigere end tidligere antaget.

Figur 1: PFGE-mønster fra isolater i ”Cluster 1” samt markører

Tabel 1: PFGE-typer fundet i to eller flere udbrud.

PFGE-type

Antal udbrud

Årstal

Afstand mellem udbrud

S2

2

2002

1km

S3

2

2002 og 2003

0km

S5

2

2002

1km

S12

2

2002 og 2005

0km

S19

2

2003 og 2004

0km

S28

2

2004

8km

S30

2

2004

1km

S31

2

2004

180km

S39

2

2005 og 2010

0km

51

2

2006

7km

S52

2

2006

1km

S53

2

2006

18km

S62

2

2006

1km

S83

2

2009

10km

S87

2

2009

1km

S100

2

2011

40km

S31

3

2004

Fra 170 til 350 km

S103

3

2011

Fra 1 til 3 km

S25

4

2004

Fra 1 til 7 km, 1 farm 300 km

S66

4

2006

Fra 25 til 170 km

S80

8

2009 og 2011

Fra 0 til 25 km

113 Faglig Årsberetning 2014

Charlotte M. Salomonsen, Niels Høiby & Anne Sofie Hammer

I løbet af studieperioden oplevede ti farme (ca. 10 %) to udbrud af smitsom lungebetændelse. På fem af disse farme fandtes den samme PFGE-type af P. aeruginosa i begge udbrud, med et til fem år imellem udbruddene. På de øvrige fem farme var der store forskelle i PFGEmønstret fra P. aeruginosa i det første og det andet udbrud, hvilket tyder på, at disse bakterier ikke var tæt beslægtede.

Disse udbrud forekom med et til ti års mellemrum.

Da mange avlere vælger at vaccinere efter udbrud af smitsom lungebetændelse, er det vanskeligt at vurdere, hvor god P. aeruginosa er til at overleve i omgivelserne, og hvor stor risikoen for en re-infektion reelt er. Dette studie har vist, at det er muligt for den samme PFGEtype af P. aeruginosa at forårsage udbrud med op til fem års mellemrum. Hvordan P. aeruginosa overlever i farmmiljøet er uvist, men vandrør, foder, fugtige jordområder og forskelligt udstyr vil være gode bud, da bakterien hyppigst findes i forbindelse med vand.

Op til 71 % af udbruddene af smitsom lungebetændelse i perioden 2001-2011 var forårsaget af lokale P. aeruginosastammer, mens 10 % blev forårsaget af medlemmer af ”Cluster 1” og 19 % blev forårsaget af fem hyppige, men ikke beslægtede P. aeruginosa-typer. Det er tidligere vist at smitsom lungebetændelse ofte forårsages af lokale varianter af P. aeruginosa, men også at der findes mere succesfulde typer, der kan give anledning til flere udbrud på ét år (Hammer et al., 2003). Dette arbejde understøtter den teori. Hvorvidt de PFGE-typer, der oftest ses, er mere farlige en andre eller om de findes hyppigere i miljøet, vides ikke. Det er muligt, at den valgte typebestemmelsesmetode (PFGE) har været ”for god” til at finde forskelle, og det derfor har været vanskeligt at påvise slægtskab imellem de forskellige PFGE-typer. For at studere slægtskabet yderligere, kunne

det overvejes at bruge multilocussequence typing (MLST) eller det kommercielle P. aeruginosa Genotyping Kit fra Clondiag Chip Technologies, Germany, som baseres på single nucleotide polymorphisms (SNP). Disse typningsmetoder burde være bedre til at påvise ligheder mellem bakterierne end PFGE, der er bedre til at påvise forskelle (Kidd et al., 2011, Waters et al., 2012).

Ud fra dette arbejde, kan vi ikke vide om de P. aeruginosa-typer, der forårsager smitsom lungebetændelse, deler nogle faktorer, der gør dem mere farlige for mink. Det hyppige fund af lokale P. aeruginosa-typer og indikationen af, at nogle udbrud kan være forårsaget af flere forskellige PFGE-typer, tyder imidlertid ikke på, at der skal helt særlige faktorer til for at forårsage smitsom lungebetændelse hos mink. Tilsyneladende er minken særlig modtagelig for denne bakterie på visse tidspunkter af året og kan dermed inficeres af mange forskellige P. aeruginosa-typer.

Konklusion De fleste tilfælde af smitsom lungebetændelse skyldes lokale typer af P. aeruginosa, men der findes også mere udbredte typer, der er årsag til mere end et udbrud. Der er påvist udbrud med den samme PFGE-type med fem års mellemrum, hvilket sandsynliggør, at P. aeruginosa kan overleve på minkfarmen eller i dennes nærhed og bevare sin evne til at inficere mink igennem flere år.

Endvidere er der i nogle tilfælde påvist mere end én PFGE-type i det samme udbrud af smitsom lungebetændelse, hvilket beviser, at sygdom hos minkene i forbindelse med udbruddet ikke nødvendigvis forårsages af den samme type af P. aeruginosa.

Dette understreger, at bakterien sandsynligvis findes i minkens nærmiljø og inficerer minken, når denne, af uafklarede årsager, er modtagelig for smitte.

114 Faglig Årsberetning 2014

Typning af Pseudomonas aeruginosa isoleret fra udbrud af smitsom lungebetændelse på danske minkfarme fra 2001-2011

Referencer Alonso A, Rojo F, Martinez JL. 1999.

Environmental and Clinical Isolates of Pseudomonas aeruginosa show Pathogenic and Biodegradative Properties Irrespective of their Origin.

Environmental Microbiology, 1, 421-430.

Hammer AS, Pedersen K, Andersen TH, Jorgensen JC, Dietz HH. 2003.

Comparison of Pseudomonas aeruginosa Isolates from Mink by Serotyping and Pulsed-Field Gel Electrophoresis.

Veterinary Microbiology, 94, 237-243.

Kidd TJ, Grimwood K, Ramsay KA, Rainey PB, Bell SC. 2011. Comparison of Three Molecular Techniques for Typing Pseudomonas aeruginosa Isolates in Sputum Samples from Patients with Cystic Fibrosis. Journal of Clinical Microbiology, 49, 263-268.

Römling U, Wingender J, Muller H, Tümmler B. 1994. A Major Pseudomonas aeruginosa Clone Common to Patients and Aquatic Habitats.

Applided Environmental Microbiology, 60, 17341738.

Salomonsen CM, Themudo GE, Jelsbak L, Molin, S, Høiby, N, Hammer, AS. 2013.

Typing of Pseudomonas aeruginosa from hemorrhagic pneumonia in mink (Neovison vison).

Veterinary Microbiology, 163, 103-109.

Waters V, Zlosnik JE, Yau YC, Speert DP, Aaron SD, Guttman DS. 2012.

Comparison of Three Typing Methods for Pseudomonas aeruginosa Isolates from Patients with Cystic Fibrosis. European Journal of Clinical Microbiology and Infectious Diseases, 31, 3341-3350.

Knox B, 1953: Pseudomonas aeruginosa som årsag til enzootiske infektioner hos mink. Nordisk Veterinærmedicin, 5, 731.

Morales G, Wiehlmann L, Gudowius P, van Delden C, Tümmler B, Martinez JL, Rojo F. 2004. Structure of Pseudomonas aeruginosa Populations Analyzed by Single Nucleotide Polymorphism and Pulsed-Field Gel Electrophoresis Genotyping. Journal of Bacteriology, 186, 4228-4237.

115 Faglig Årsberetning 2014

116 Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2014

Simulering af tiltag til bekæmpelse af plasmacytose i mink

Anette Boklund1, Tariq Halasa1, Tina Struve2, Jørgen Østergaard2, Jesper Clausen2 & Mariann Chriél1 1

Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, Bülowsvej 27, 1870 Frederiksberg C, Danmark.

Kopenhagen Diagnostik, Langagervej 60, 2600 Glostrup, Danmark.

2

Sammendrag De danske minkavlere har gennem en årrække nedbragt forekomsten af plasmacytose på farmene, således at der i de senere år kun har været få nye tilfælde. Imidlertid forekommer der stadig infektioner i de danske farme, hvilket betyder restriktioner mod salg af dyr og omkostninger i forbindelse med bekæmpelse af sygdommen. Denne undersøgelser er gennemført for at vurdere forskellige kontrol strategier og dermed om man med et skift i bekæmpelsesstrategien kunne nedbringe det årlige antal af smittede farme.

Data vedr. danske minkfarme blev indhentet fra CHR registeret og fra Kopenhagen Fur fra perioden marts 2010 til februar 2012. I modellen blev flytninger af dyr, foderleverandøren og lokalsmitte indenfor 1 km simuleret. De forskellige strategier, der blev sammenlignet med den nuværende strategi var: ingen særtestninger i region Nord, sanering kort eller meget kort tid efter diagnose og månedlige saneringer i hhv. region Nord eller hele landet. Desuden blev kørt en række sensitivitets-analyser.

Resultaterne viste, at en ophævelse af særtestningerne i region Nord, vil betyde flere uopdagede tilfælde af plasmacytose, og dermed formentlig en større smittespredning på længere sigt. Desuden viste simuleringerne at hurtigere sanering efter diagnose er vigtig i bekæmpelsen, og at hyppigere testninger i kombination med hurtig sanering vil give den største reduktion i antallet af smittede farme.

Boklund, A., Halasa, T., Struve, T., Østergaard, J., Clausen, J. & Chriél, M. 2015. Simulering af tiltag til bekæmpelse af plasmacytose i mink. Faglig Årsberetning 2014, 117-123.

Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract Danish mink farmers implemented a control program for Aleutian Disease and in the recent years only few farms were not declared free of the infection. However, there re-infections are recorded imposing restrictions on the sale of live animals and costs of stamping out, cleaning and disinfection of the premises. The purpose of this study was to evaluate different control strategies and to study whether a change in the control strategy could reduce the number of reinfected farms.

Data were obtained from CHR register and from Kopenhagen Fur from the period March 2010 to February 2012. Spread of disease was simulated through movement of live animals, feed trucks and local infection within a radius of 1 km. The current strategy were compared with different strategies, which were: no extra tests in region Nord, stamping out either shortly or very shortly after diagnosis and monthly stamping out in region Nord or in the entire country, respectively. Sensitivity analyzes was carried out.

The results showed that omitting the extra tests in region Nord will increase the number of undetected cases, which might increase the spread of the infection. The results of the simulations showed that reducing the time span between diagnosis and stamping out of the infected farms is important in the control of the disease. Frequent testing combined with immediate stamping out gave the greatest reduction in the number of infected farms.

Boklund, A., Halasa, T., Struve, T., Østergaard, J., Clausen, J. & Chriél, M. 2015. Simulation modelling of interventions to control Aleutian Disease in mink. Annual Report 2014, 117-123.

Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: mink; modeling; spread of disease; control strategies

Baggrund Bekæmpelsen af plasmacytose i danske minkfarme har historisk set vist gode takter, men problemerne med at få sygdommen under kontrol særlig i Nordjylland har vist sig særdeles

udfordrende. Der kan nævnes mange årsager til manglende motivation hos enkelte avlere lige fra frustration ved reinfektion, spredning i lokalområdet, samt finansiering af en sanering.

117 Faglig Årsberetning 2014

Anette Boklund, Tariq Halasa, Tina Struve, Jørgen Østergaard, Jesper Clausen & Mariann Chriél

En lang række risikofaktorer er beskrevet i tidligere undersøgelser, så som farmens størrelse og andelen af smittede naboer, samt samspillet mellem disse to faktorer (Themudo et al., 2012). En anden undersøgelse viste, at sygdom på en farm det foregående år var en stor risiko for at farmen blev re-inficeret, formentlig som følge af svigt i rengøring eller desinfektion, ligeledes medfører kontakt mellem farme øget risiko for smitte (Christensen et al., 2011).

Lokal-smitte er undersøgt i et ældre studie, der konkluderede at farme lokaliseret indenfor 1 km fra en smittet besætning har større risiko for infektion, mens direkte luftbåren smitte ikke kunne bevises (Chriél, 2000). Endvidere er også gødning beskrevet som en risikofaktor, idet gødning fra smittede farme spredes ud på marker og således kan smitten spredes med vilde dyr til omkringliggende farme (Østergaard et al., 2000).

Det blev derfor besluttet at tage udgangspunkt i en simuleringsmodel der er udviklet til simulering af spredning af mund- og klovesygevirus mellem kvæg og svinebesætninger. Arbejdet bag denne model er finansieret af EU-midler og af Fødevarestyrelsen, samt Landbrug og Fødevarer. Formålet er at vurdere de tiltag, der har været anvendt ved kontrol og bekæmpelse af plasmacytose i danske mink farme. Modellen er en såkaldt generisk model, dvs. at de forskellige moduler kan vælges til eller fra, ligesom alle inputs i modellen vil være relateret til den sygdom og den dyreart man ønsker at undersøge.

Brug af simuleringsmodeller giver os mulighed for at besvare spørgsmål af typen ”hvad hvis”. I en simuleringsmodel kan man få sat tal på de antagelser man lægger ind i en model, men også vurdere hvilke tiltag der vil give den mest effektive kontrol af sygdommen. Hvert resultat kaldes et scenarie og resultaterne kan

derefter sammenlignes. Vi opstiller altså forskellige scenarier, hvor vi ændrer virkeligheden, gerne i én retning af gangen, og ser på, hvilket effekt det har på spredningen af plasmacytose.

Materiale og metode Modellen blev ”fodret” med: 1) Oplysninger om besætnings-størrelser og geografisk placering af minkfarmene, 2) Oplysninger vedr. sygdommen, dvs. andelen af smittede dyr i de plasmacytoseinficerede farme, hvor hurtigt sygdommen spredes indenfor farmen og sandsynlighed for at opdage sygdom.

3) Bekæmpelsesmæssige tiltag i forhold til sygdommen, dvs. bliver besætninger saneret, og hvor lang tid går der, inden det sker.

Modellen anvendte data for perioden 2007-2012: CHR-oplysninger, fodercentral, antal avlsdyr, testresultater for plasmacytose, eventuelle dato(er) for sanering samt flytning af mink. Farmens størrelse blev angivet inddelt i 3 kategorier: ≤1500 tæver, 1500-2499 tæver og ≥2500 tæver.

Historiske data For at køre en model, skal den indledningsvis fodres med historiske data.

Modellen simulerede derfor indledningsvis en periode på et år på baggrund af historiske data (læreperiode), hvorefter vi modellerede et år frem i tiden. Vi valgte at bruge perioden marts 2010 til februar 2011 som ”lære-år”, og simulerede dernæst udfaldet af plasmacytoseovervågningen for perioden marts 2011 til februar 2012. Dette gav os mulighed for at sammenholde simulerede data med de faktiske testresultater fra 2012 og dermed mulighed for at vurdere modellens evne til at efterligne de faktiske forhold. Farme, der var positive marts 2010 blev lagt ind i modellen som smittede farme (i alt 66). Yderligere 43 farme blev smittet i løbet af det næste år,

118 Faglig Årsberetning 2014

Simulering af tiltag til bekæmpelse af plasmacytose i mink

47 blev saneret og dette betød at der var 62 smittede farme ved udgangen af den historiske periode.

februar 2012, dvs. at flytninger af dyr fra farm A til farm B er simuleret som en flytning fra A til B. For hver eneste dag simulerer modellen så, om der flyttes dyr på denne dag, og finder en tilfældig modtagerfarm til denne flytning. For scenarier, der simulerer flytninger, har vi inddelt året i tre perioder, hhv. marts-juni, juli-oktober og november-februar, da der er store forskelle mellem perioderne, dels i forhold til hvor mange flytninger der foretages (Figur 1), dels i forhold til hvordan infektionen efterfølgende kan spredes indenfor farmen.

Spredning af sygdom I modellen kan plasmacytose spredes ved flytning af dyr, med foderbilen og ved lokal-smitte. De faktiske flytninger af dyr er hentet gennem flyttedata for perioden marts 2010 til februar 2011 (Kopenhagen Diagnostik). Området nord for Limfjorden (Nord) kan ikke flytte dyr til farme i resten af landet. Efter det første års simulering, har vi simuleret videre med faktiske flytninger af dyr for perioden marts 20111200 1000 800 600 400

jan-12

mar-12

nov-11

jul-11

sep-11

maj-11

mar-11

jan-11

nov-10

jul-10

sep-10

maj-10

jan-10

mar-10

sep-09

nov-09

jul-09

maj-09

jan-09

mar-09

nov-08

jul-08

sep-08

maj-08

jan-08

mar-08

nov-07

jul-07

sep-07

maj-07

jan-07

0

mar-07

200

Figur 1: Antallet af faktiske flytninger fra minkfarme opgjort pr. måned i perioden januar 2007 til april 2012.

Sandsynligheden for at overføre smitte med flytninger af dyr blev antaget til mellem 0,0025 og 0,05, med 0,01 (svarende til én ud af 100 gennemførte flytninger) som det mest sandsynlige.

Dette skyldes, at alle dyr testes inden de flyttes, hvorfor risikoen forbundet med flytninger af dyr er meget lille. Denne sandsynlighed indgår i modellen sammen med andelen af smittede mink i farmen.

Foderbilens rute mellem forskellige besætninger blev simuleret som faste ruter mellem farme med samme leverandør. Sandsynligheden for smitte ved denne type kontakt blev antaget at

være samme størrelse som for levedyr, dvs. mellem 0.0025 og 0.05, med 0.01 (svarende til én ud af 100 foderleverancer) som det mest sandsynlige. Ruterne blev simuleret med et gennemsnit på 8 farme, dvs. 95 % af ruterne omfatter 3-14 farme, med 8 som det hyppigste antal leveringssteder.

Ruternes længde varierede mellem 30250 km. I alt indgik 13 foderleverandører i modellen.

Lokal-smitte er en betegnelse for den smitte, som ikke kan relateres til direkte kontakt. Lokal-smitte kan dække over mus, rotter, insekter, fugle, deling af 119

Faglig Årsberetning 2014

Anette Boklund, Tariq Halasa, Tina Struve, Jørgen Østergaard, Jesper Clausen & Mariann Chriél

udstyr og naboer, der besøger hinanden.

Smitten blev simuleret til at dække indtil 1 km, men med ganske små sandsynligheder (0,000103; 0,000111; 0,000093 i afstande indtil hhv. 100, 500 og 1000m).

Infektivitet Infektiviteten i modellen beskriver hvordan sygdommen spredes indenfor farmen – altså den tid der går fra smitten kommer ind, til det maksimale antal smittede mink i farmen er nået, samt andelen af smittede mink. Denne faktor kombineres med alle andre smitteveje.

Vi har antaget, at sygdommens forløb gennem en farm dels afhænger af årstiden (perioden) og dels af antallet af dyr på farmen. Dette er gjort ud fra antagelsen om, at minkene i visse perioder håndteres mere, hvorved risikoen for at smitten spredes mekanisk (gennem handsker, fælder m.m) på farmen øges, samtidigt med at håndteringen stresser dyrene og dermed kan øge deres modtagelighed for smitte.

Erfaringen er, at sygdomme spredes hurtigere på store farme. Vi har derfor valgt at simulere infektiviteten for hver af de tre størrelseskategorier, og for to perioder, hhv. marts-juni og juli-februar.

For små besætninger (≤1500 tæver) når infektiviteten op på 5 % i løbet af 126 dage, hvis det starter i perioden martsjuni. Tilsvarende når infektiviteten op til hhv. 6 % og 7 % i de mellemstore og store farme, indenfor en tilsvarende periode. Starter infektionen i perioden julifebruar tager det ca. samme tid at opnå fuld infektivitet, men i denne periode når andelen af smittede mink kun op til hhv.

0,5, 1 og 2 % i de tre størrelser af farme.

Basis-scenarie I dette tilfælde, hvor der er en stor mængde data til rådighed, vælger vi at starte med at simulere et basis-scenarie, der beskriver de kontrolforanstaltninger,

der allerede er i brug. Dette scenarie kan vi bruge til at finjustere vores model, indtil vi, i modellen, kan genskabe det som blev konstateret i 2011 til februar 2012.

Derefter kan vi vurdere alternative kontrolforanstaltninger gennem ændring af de enkelte smittekilder.

Alle scenarier er kørt i 365 dage med historiske data fra 2010-2011, og derefter fra dag 366-730 med simuleringer.

Desuden er alle scenarier gentaget 100 gange.

Når en farm er smittet med plasmacytose, pålægges den restriktioner indtil farmen er saneret eller til den atter er fri for plasmacytose. Farme saneres oftest i november og smittede farme er i modellen ikke underlagt andre restriktioner end flytteforbud. Det antages at flytteforbuddet i Nord overholdes med 98 % sandsynlighed.

Sandsynligheden for at farmen erkendes smittet, afhænger af tid efter introduktion af smitten, idet en blodprøve tidligst kan afsløre smitte 2-3 uger efter inokulation i eksperimentelle forsøg (Jensen et al., 2014). Det antages, at følsomheden af klassifikation af en farm stiger over tid uafhængigt af farm-størrelsen.

Da mange farme sanerer i sammenhæng med pelsning i november, blev sanering sat til at ske i et vist tidsrum efter testning (Tabel 1).

Basis-scenariet og alle øvrige scenarier (med mindre andet er angivet) er simuleret både med de reelle flytninger og med sandsynligheder for flytninger af dyr (individuelt for hver enkelt farm). I tabel 2 er angivet beskrivelser af de alternative scenarier.

Resultater Resultaterne er opgjort som: antallet af smittede farme, antallet af diagnosticerede farme og antallet farme, der

120 Faglig Årsberetning 2014

Simulering af tiltag til bekæmpelse af plasmacytose i mink

saneres som følge af plasmacytose. For alle opgørelser er angivet medianen og 595 percentilerne.

Som det fremgår af tabel 3, finder vi at det, der betyder noget for antallet af smittede farme, er hvor hyppigt der testes. Således ser vi en signifikant reduktion i antallet af smittede fra 174 til 165 (over den fulde 2-årige periode), hvis der indføres månedlig overvågning i Nord, og til 161 ved månedlig overvågning i hele landet. Dette under forudsætning af, at der samtidigt saneres meget hurtigt efter diagnose. Ved hurtig sanering ændres sanerings-tidspunktet

fra at være i november, hvor normal pelsning finder sted, til at være kort tid efter diagnosen stilles, dvs. 12-20 dage efter diagnose.

Tabel 1: Tid fra testning til sanering

Periode

Dage til sanering (min, mest sandsynlig, maksimum) 300, 334, 365

Februar - Nord Maj – hele landet

180, 210, 240

August - Nord

90, 120, 150

Oktober - Nord

30, 60, 90

November – ikke Nord

1, 30, 60

Tabel 2: Ændringer i alternative scenarier i forhold til basis-scenariet.

Scenarie Basis Øget sandsynlighed for smitte ved dyreflytninger Ingen sanering Alle saneres Øget sandsynlighed for smitte ved fodertransporter

Sandsynligheden for at overføre smitte ved dyreflytninger øges fra 0,0025 0,01 0,05 til 0,01 0,1 0,25 Sandsynligheden for at farme saneres nedsættes fra 0,95 til 0.

Hurtig sanering

Sandsynligheden for at farme saneres øges fra 0,95 til 1.

Sandsynligheden for at overføre smitte ved fodertransporter øges fra 0,0025 0,01 0,05 til 0,01 0,05 0,1 De særlige test for Nord fjernes. November testning for resten af landet dækker nu også Nord Alle saneringer foretages ca. 30 (25-35) dage efter test-svar.

Meget hurtig sanering Test i Nord hver måned, inkl. hurtig sanering Test i DK hver måned, inkl. hurtig sanering

Alle saneringer foretages ca. 15 (12-20) dage efter test-svar.

Alle farme i Nord testes hver måned med en sensitivitet på 0,999. Saneringer foretages 15 (12-20) dage efter test-svar.

Alle farme i DK testes hver måned med en sensitivitet på 0,999. Saneringer foretages 15 (12-20) dage efter test-svar.

Ingen særtestninger i Nord

Tabel 3: Resultater af simulerede plasmacytose-udbrud i en 2-årig periode. Det første år angiver observerede data. Det 2. år er simuleret på baggrund af reelle flytninger af dyr.

Scenarie Basis

Flyttedata

Antal smittede

1

Antal diagnosticerede

Antal sanerede

Historiske data – 2 år

162 (162-163)

162 (162-162)

144 (144-144)

Basis

174 (169-178)

172 (167-177)

146 (140-151)

Øget risiko ved dyreflytninger

174 (169-178)

172 (167-177)

146 (140-151)

Øget risiko ved foder

174 (169-178)

172 (167-177)

146 (140-151)

Ingen sanering

175 (170-178)

172 (167-177)

87 (87-87)

Alle diagnosticerede saneres

174 (169-178)

172 (167-177)

2

***

149 (144-154)

***

168 (162-175)

***

143 (135-150)

***

Ingen særtest i Nord

175 (170-178)

Hurtig sanering

173 (166-178)

***

171 (165-177)

*

144 (139-151)

*

Meget hurtig sanering

171 (164-177)

***

170 (164-176)

***

144 (137-151)

**

Månedlig testning - Nord

165 (159-172)

***

164 (158-171)

***

138 (131-146)

***

161 (156-168)

***

161 (156-168)

***

136 (131-143)

***

Månedlig testning - DK

Signifikant på 0,05*-, 0,01**- eller 0,001***-niveau 1 - Antallet af smittede og diagnosticerede det første år var 109 farme, heraf var de 66 smittet initialt.

2 - Antallet af sanerede (som følge af plasmacytose) i år 1 var 47.

121 Faglig Årsberetning 2014

Anette Boklund, Tariq Halasa, Tina Struve, Jørgen Østergaard, Jesper Clausen & Mariann Chriél

Hvis vi alene ændrer sanerings-tidpunktet til kort efter diagnose, ser vi også at antallet af smittede reduceres fra 224 til 196, mens antallet af diagnosticerede reduceres fra 181 til 179. Forskellen mellem hurtig sanering og hurtig sanering plus månedlig test var også signifikant.

Diskussion Som udgangspunkt kan det være overraskende at se, at det ikke ændrer resultaterne signifikant, om vi sanerer alle eller ingen af de diagnosticerede farme.

Ligeledes ændres vores resultater ikke, når vi øger sandsynligheden for smitte ved flytning eller foderleverancer. Dette skyldes, at det hovedsagligt er lokalsmitte, der driver spredningen i modellen, samt den lange tid der går, før farmene saneres. Når en smittet farm får lov til at stå i så lang tid inden sanering, så er nabo-smitten sket inden sanering, og dermed får vi en stærkt begrænset effekt af saneringen.

Dette har også betydning for resultaterne omkring hurtig sanering og hyppigere overvågning, i det disse scenarier reducerer perioden, hvor smittede farme udgør en risiko for deres naboer.

Ophør af særtestningen i regionen nord for Limfjorden resulterede i enten ingen forskel i antallet af smittede eller en signifikant stigning i antallet af smittede, mens antallet af diagnosticerede og sanerede i begge tilfælde reduceredes signifikant. Dette betyder, at der ved ophævelse af de ekstra tests i denne region, vil være flere uopdagede tilfælde af sygdommen, hvilket på længere sigt formentlig vil give større spredning.

Farmens størrelse og tilstedeværelse af smittede nabo-besætninger indgik i modellen, da det også er beskrevet som risikofaktorer for spredning af plasmacytose (Themudo et al., 2011).

Dokumentation for de forskellige smitteveje kan være svære at finde.

Således er der mange gode og detaljerede data på farmenes lokaliteter, kontakter, diagnoser og saneringer, mens data på sandsynligheder for smitte ad forskellige ruter er svære at dokumentere.

De mange data vi har haft til rådighed i dette projekt, gjorde det imidlertid muligt at ”finjustere” modellen, således at den spredning, modellen simulerede, ikke afveg signifikant fra den spredning, der blev observeret i 2012. Det betød, at vi skulle mindske risikoen forbundet med samtlige smitteveje betydeligt, i forhold til eksperternes antagelse. Dette forhold skyldes sandsynligvis, at man har specielle smitteveje tæt inde på livet og dermed overfortolker betydningen af enkelte faktorer.

Faktoren ”infektiviteten af plasmacytose” beskriver udviklingen af sygdommen indenfor farmen, samt den maksimale andel smittede mink indenfor farmen.

Dette er en særdeles indflydelsesrig faktor, idet den påvirker alle andre risikofaktorer i modellen. Oprindeligt blev infektiviteten antaget at være 10 gange højere, men de indledende simuleringsmodeller viste at plasmacytosen ville spredes til hele landet i løbet af kort tid og dermed at antagelsen ikke svarede til virkeligheden.

Derfor blev andelen af smittede mink i farmen nedjusteret med en faktor 10.

Som nævnt har Christensen et al. (2011) beskrevet mangelfuld rengøring og desinfektion i forbindelse med sanering som en risiko for at farmen reinficeres det følgende år. Det var desværre ikke muligt at inddrage data for dette i den anvendte model.

Gødning er som nævnt tidligere beskrevet som en risikofaktor for spredning af plasmacytose. Da gødningen imidlertid behandles i de smittede farme (Østergaard et al., 2000) vil denne

122 Faglig Årsberetning 2014

Simulering af tiltag til bekæmpelse af plasmacytose i mink

risikofaktor kun være gældende i perioden fra en farm inficeres, indtil sygdommen diagnosticeres. Det var ikke muligt, med de data vi havde til rådighed, at finde oplysninger om, hvor gødning fra den enkelte farm lægges ud. Uden denne information giver det ingen mening at simulere gødning som en risiko i modellen. Hvis vi kan antage, at gødning hovedsageligt lægges ud indenfor et begrænset område, kan vi antage at denne risiko indgår i lokal-smitten.

landet kan reducere antallet af smittede og diagnosticerede farme. Ophævelse af særtestning i regionen nord for Limfjorden gav enten et uændret antal smittede farme eller et større antal smittede farme, mens antallet af diagnosticerede farme faldt, hvilket betyder, at der vil være flere uopdagede tilfælde. Hyppigere test, og dermed hurtigere diagnosticering af smitte i en farm, skal følges op af hurtigere sanering for at give den maksimale effekt i programmet.

Deling af personale og redskaber har tidligere været nævnt som en risikofaktor for hvalpesygevirus. Særligt udstyr til pelsning er ofte diskuteret som en kilde til introduktion af sygdom. Det kunne være muligt i fremtidige studier at fremskaffe oplysninger om hvilke farme, der pelser uden for egen farm (pelserier). Deling af personale og udstyr foregår hovedsageligt mellem naboer og indgår derfor som en del af lokal-smitten.

Efterskrift Kopenhagen Diagnostik takkes for information til input i modellerne.

Undersøgelsen var finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden.

Konklusioner Simuleringsmodeller har særligt en styrke i sammenligning mellem forskellige scenarier.

Usikkerhederne på de forskellige inputs i modellen er ikke uden betydning, men har mindre indflydelse, når man sammenligner ”hvad-hvis”scenarier, i forhold til hvis man ønsker at forudse faktiske størrelser på udbrud.

Desuden er modeller af denne type gode til at få fokuseret på, hvor der er mangelfulde data, dvs. på hvilke områder vi med fordel vil kunne indhente flere og mere detaljerede oplysninger fremadrettet.

Sanering kort tid efter en farm diagnosticeres med plasmacytose var den faktor, der havde størst betydning for at nedsætte antallet smittede og diagnosticerede farme. Månedlige test i regionen nord for Limfjorden eller i hele

Referencer: Chriél, M. 2000. Impact of Outbreaks of Acute Aleutian Disease in Danish Mink Farms. Scientifur, vol. 24 (4), 16-20.

Christensen, L.S., Gram-Hansen, L., Chriél, M., Jensen, T.H. 2011. Diversity and stability of Aleutian mink disease virus during bottleneck transition resulting from eradication in domestic mink in Denmark. Vet. Microbiol. 149, 64-71.

Jensen, T.H., Hammer, A.S., Chriél, M. 2014. Monitoring chronic infection with a field strain of Alutian mink disease virus.

Vet. Microbiol., 168, 420-427.

Themudo, G. E., Østergaard, J., Ersbøll, A.K., 2011. Persistent spatial clusters of plasmacytosis among Danish mink farmers. Prev. Vet. Med., 102, 75-82. Østergaard, J., Chriél, M., Willadsen, C.M., 2000. Cleansing and Disinfection Procedures in Connection with the Danish Aleutian Disease Eradication Programme. Scientifur, Vol. 24, 4, 22-26.

123 Faglig Årsberetning 2014

124 Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2014

Anvendelse af medicin til mink (Neovison vison) i Danmark i 2007-2012 Vibeke Frøkjær Jensen1, Helle Mølgaard Sommer1,2, Tina Struve4, Jesper Clausen4 & Mariann Chriél3 1

Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet, Byg. 324, 2800 Kgl. Lyngby 3 DTU Veterinærinstituttet, DTU Danmark, Bülowsvej 27, 1870 Frederiksberg C, Danmark 4 Kopenhagen Fur, Langagervej 74, DK-2600 Glostrup, Danmark 2

Sammendrag Forbruget af medicin til behandling af pelsdyr har været støt stigende uden at der har været en direkte årsag til dette. For at belyse mulige sammenhænge med det stigende forbrug, blev data indsamlet og analyseret omkring farmstørrelse, antal hanner/tæver i given måned, vægt af dyr, diagnosticerede udbrud, information om fodercentral, foderkvalitet og ordinerende dyrlæge samt data fra Vet-stat, der registrerer al medicin brugt til husdyr. For at kunne sammenligne forbruget af medicin blev biomassen på en given farm beregnet for en given måned i et givent år.

Endvidere blev al medicin omregnet i antal kg mink, der kunne behandles med den givne mængde. Data blev analyseret ved hjælp at multiple regressionsmodeller. Undersøgelsen viste, at andelen af farme der får ordineret medicin er steget gennem perioden 2007-2012, med en særlig stor stigning i 2011 – samme år hvor obligatorisk sundhedsrådgivning til mink blev indført. Analyserne viste endvidere, at det generelle niveau af foderkvaliteten – målt ved identifikation af fodercentralen - har betydning for mængden af ordineret antibiotika til en farm, men resultaterne tyder også på at kvalitetsbrist kan resultere i forbrug af medicin på berørte farme. Den dyrlæge der foretager rådgivningsbesøg eller besøger farmen ved kliniske udbrud, har betydning for antallet af måneder der ordineres medicin samt mængden der udskrives til brug i den enkelte farm. Udbrud af specifikke sygdomme f.eks Pseudomonas aeruginosa, influenza, astrovirus og virusenteritis øger forbruget af medicin.

Jensen, V.F., Sommer, H.M., Struve, T., Clausen, J. & Chriél, M. 2015. Anvendelse af medicin til mink (Neovison vison) i Danmark i 2007-2012. Faglig Årsberetning 2014, 125-134.

Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract The consumption of medicine in the fur animal production has steadily increased without any direct cause. To elucidate possible reasons behind the increasing consumption, data regarding the production was analysed. Data included farm size, number of males / females in the given month, the size of animals, diagnosed outbreak, information on feed kitchen, feed quality and prescribing veterinarian as well as data from Vet-stat. In order to compare the consumption of medicine, the biomass on a given farm was calculated for a given month in a given year.

Furthermore, all consumed medicines were made comparable by converting it to kg mink that could be treated with the prescribed amount. Data were analyzed using multiple regression models. The results showed that the proportion of farms using medication in a given year has increased during the period 2007-2012 with an extraordinary large increase in 2011 - the same year as mandatory health advice for mink in Denmark was introduced. The analyzes also showed that the general level of feed quality - measured by the feed kitchen - affects the amount of antibiotics prescribed to a farm, but the results also suggest that lapses in feed quality can result in use of medicine on the affected farms. The veterinarian performing health advice or visit the farm due to clinical outbreaks is associated with the number of months medicine is prescribed as well as the amount prescribed. Outbreaks of specific diseases like Pseudomonas aeruginosa, influenza, astrovirus, and mink enteritis virus increases the consumption of drugs Jensen, V.F., Sommer, H.M., Struve, T., Clausen, J. & Chriél, M. 2015. Consumption of medicine in the mink production in Denmark 2007-2012. Annual Report 2014, 125-134.

Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: fur animals, antibiotics, DADD, feed quality, herd health advice

Indledning Brug af medicin, herunder antibiotika, er af allerstørste betydning for at sikre

husdyrs velfærd gennem helbredelse af infektionssygdomme.

Den samlede mængde af antibiotika ordineret til brug i

125 Faglig Årsberetning 2014

Vibeke Frøkjær Jensen, Helle Mølgaard Sommer, Tina Struve, Jesper Clausen & Mariann Chriél

den danske minkproduktion har været støt stigende (Chriél, et al., 2012) uden nogen indlysende grund. Mange faktorer kan påvirke brugen af lægemidler: økonomisk gevinst ved brug af medicin ved flere overlevende dyr, behandling af sår, udbrud af sygdom, men også arbejdsindsatsen ved brugen kan påvirke beslutningen om behandling eller ej (Chriél og Dietz, 2003).

(Rattenborg, et al., 1999). Anvendelsen af antibiotika giver risiko for udvikling af resistens, der betyder reduceret - eller i værste fald - ingen effekt af en behandling.

Medicinforbrug i minkfarme kan være til behandling af sygdom hos en enkel mink gennem anvendelse af injektionsmedicin eller til behandling af udbrud af f.eks. diarré hos mange dyr, hvor der typisk anvendes medicin gennem foder eller vand. I minkproduktionen har den nye generation af fodervogne med automatiseret doseringsudstyr lettet brugen af fx antimikrobielle stoffer i foderet.

Materiale og metoder Data for perioden 2007-2012 fra minkfarme (Clausen, 2013) med mere end 100 avlstæver indgik i analyserne.

Chr-nummeret blev anvendt til identifikation af farmene. Kun farme der var aktive i hele perioden og fik leveret foder fra en af de 13 aktive fodercentraler blev inkluderet.

I Danmark skal medicin til dyr ordineres af en dyrlæge og al anvendelse registreres i Vetstat (Anon., 2014). Den praktiske anvendelse af medicinen i minkfarmen skal registreres af avleren selv i en logbog, der skal dokumentere dato, årsag, antal behandlede dyr og mængde anvendt. I 2011 blev der indført obligatorisk krav om sundhedsrådgivning i alle minkfarme gennem en kontrakt med en praktiserende dyrlæge for at sikre dyrs sundhed og overvågning af dyrevelfærd (Anon., 2011). Som følge af den nye lovgivning skal dyrlægen aflægge mindst fire årlige rådgivningsbesøg og relevante emner for sæsonen skal indgå i drøftelserne ved rådgivningsbesøget og skal dokumenteres i en skriftlig rapport.

Antibiotika anvendes typisk til behandling af uspecifik diarré og i mindre grad ved udbrud af smitsomme sygdomme. Svigt i foderkvalitet eller dårlige pasningsrutiner kan føre til forbrug af medicin. En tidligere undersøgelse af forekomst af diarre hos mink viste at foderleverandøren gav 80 % af variationen mellem besætninger

Formålet med denne undersøgelse var at identificere faktorer, der medfører anvendelse af antibiotika i den danske minkproduktion.

Farmens størrelse (biomasse og antal dyr) har betydning for mængden af medicin der skal anvendes til en eventuel behandling af f.eks. diarré gennem foderet. Da biomassen af dyrene varierer betydeligt i løbet af året, blev biomassen pr. farm beregnet på månedlig basis. Den gennemsnitlige vægt af en tæve med hvalpe for en given måned blev beregnet ud fra vækstkurver (Anonym 2013a) og tidspunkt for fødsel. Den samlede biomasse pr avlstæve blev beregnet som den gennemsnitlige vægt af en avlstæve og hendes kuld for hver kalendermåned samt hanner: wjk = djk + nk * pjk + a * mjk hvor d er den gennemsnitlige vægt af en avlstæve i måned (j) og år (k); n er gennemsnitlig kuldstørrelse for et givet år (k), og p er den gennemsnitlige vægt af en minkhvalp i måned (j) og år (k); m er den gennemsnitlige vægt af avlshanner i måneden (j) og år (k), og a er andelen af avlshanner pr tæve (1/5 eller 1/50 afhængig af måned). Den gennemsnitlige vægt af en tæve med hvalpe for en given måned blev beregnet ud fra vækstkurver,

126 Faglig Årsberetning 2014

Anvendelse af medicin til mink (Neovison vison) i Danmark i 2007-2012

tidspunkt for fødsel og pelsning (Anonym 2013a). Da næsten alle hanner aflives umiddelbart efter parring indgik hannerne (1 han per 5 tæver) i perioden november til april. I perioden fra maj til november er der indregnet 1 han per 50 avlstæver.

Herefter kan den samlede levende biomasse på en given farm (i) beregnes ved: Biomasseijk = Nik * wjk hvor Nik er det registrerede antal tæver på en given farm (i) og år (k).

Data om forbrugt medicin blev trukket fra Vetstat-databasen (Stege et al., 2003), som indeholder detaljerede oplysninger om forbrugte veterinære lægemidler fordelt på dyreart og besætning.

Lægemidler til brug på huden (f.eks. cyclospray) blev ikke inkluderet.

Medicin ordineret til farme (chr-numre) der ikke var aktive i hele perioden eller som ikke fik leveret foder fra en af de 13 aktive fodercentraler, udgjorde 12,5 % af forbruget til mink og blev udelukket fra analysen.

Herefter blev antibiotikaforbruget opsummeret på chrnummer, år og måned.

Alle data omkring vaccinesalget i 20072012 til mink blev ligeledes trukket ud fra Vetstat. Mere end 90 % af vaccinerne blev solgt direkte fra apoteket til farmen.

Veterinærinstituttet (DTU-Vet) er referencelaboratorium for minksygdomme i Danmark. Diagnostisk materiale og/eller kroppe indsendt fra dyrlægepraksis underkastes en standard obduktions protokol med efterfølgende diagnostiske tests efter aftale med den indsendende dyrlæge. Data om chr-nummer og dato for indsendelse og resultat vedrørende udbrud af astrovirus, plasmacytose , influenzavirus, virus enteritis , hvalpesyge, smitsom lungebetændelse og Salmonella blev trukket fra databasen

ved DTU-Vet. Resultatet af laboratoriediagnostikken blev sammenfattet på chr-nummer og måned.

Alle danske fodercentraler (FC) deltager i en frivillig kontrol af deres produktion for at følge kvaliteten løbende (Dansk Pelsdyrfoder). Kvaliteten sammenfattes i en score på baggrund af de 14 analyser der er foretaget på prøven - jo højere score, jo ringere foderkvalitet (Dansk Pelsdyrfoder). I vores analyse valgte vi hvor der var flere målinger i samme måned - at anvende den højeste score, der var målt i en given måned (SCORE).

På basis af den månedlige SCORE er der beregnet en score på årsbasis som gennemsnit af de månedlige værdier(SCORE_ÅR).

Den bedste måde til at sammenligne forbruget af antibiotika er ved hjælp af standard Døgn Doser (DADD= Defined Animal Daily Dose) (Jensen et al, 2004; Chauvin et al, 2008; Bondt et al 2012.).

DADD defineres som den dosis der skal anvendes til behandling på et kg dyr, baseret på principperne beskrevet i tillæg til DANMAP 2012 (Anonym, 2013b).

Andelen af mink, der kunne behandles med den mængde antibiotika der var ordineret til en minkfarm i en måned, blev beregnet ved at sætte medicinforbruget i forhold til mink-biomassen på farmen (TP=treatment proportion= antal DADD/biomasse).

Modellen antager derfor at alt medicin blev brugt samme måned som det blev ordineret. Andelen af mink, der kunne behandles på landsplan i en given måned blev beregnet.

Data blev organiseret, redigeret og sammenfattet ved hjælp af softwaren SAS®, EPG version 6.1. Multipel regression blev udført ved hjælp af GENMOD procedure i SAS® EPG version 6.1.

127 Faglig Årsberetning 2014

Vibeke Frøkjær Jensen, Helle Mølgaard Sommer, Tina Struve, Jesper Clausen & Mariann Chriél

På grund af datasættes store størrelse blev et konservativt signifikansniveau på α = 0,001 anvendt for at undgå signifikans af selv meget små forskelle.

De forklarende variable blev defineret som: FC: Fodercentralerne leverer et foder af ensartet kvalitet, hvorfor fodercentral kan betragtes som en parameter for den foderkvalitet der leveres i en given periode.

SCORE: Resultatet fra foderets kvalitetsanalyse udført af Dansk Pelsdyrfoder for en given måned for hver FC. MÅNED: Der er sæsonmæssige svingninger i forbruget af medicin som følge af varierende aldersgrupper. ÅR: Angivelse af kalenderåret blev inkluderet for at kunne vurdere den tidsmæssige udvikling over årene 20072012.

FARMSTØRRELSE: Antallet af avlsdyr på den enkelte farm blev anvendt til at gruppere farmene i Små: op til 1500; Mellem:1500-2500; Stor: mere end 2500.

UDBRUD: Diagnosticeret udbrud af en sygdom foretaget på Veterinærinstituttet blev inkluderet. Endvidere blev antallet af udbrud på et år anvendt (ANTAL_UDBRUD).

DYRLÆGE: Den ansvarlige dyrlæge for en given bedrift i et givet år (farm-år) blev identificeret baseret på antallet af recepter af antibiotika eller vacciner til

farmen. Nogle farme fik ordineret medicin af flere dyrlæger i løbet af et år. I de tilfælde blev den dyrlæge, der havde flest ordinationer noteret som ansvarlig for det pågældende mink-år. Mange forskellige dyrlæger havde ordineret medicin til behandling af mink i løbet af den 6-års periode, hvorfor dyrlægerne blev grupperet: 1) dyrlæger med mindre end 10 ordinationer i perioden (S), 2) ikkespecialiserede dyrlæger med regelmæssige besøg (10-60 ordinationer) (Q), 3) Top-20 specialiserede minkdyrlæger fik hver deres egen kategori. 4) Endvidere blev farme, der ikke modtog medicin eller vacciner i perioden noteret med en ”dyrlægekategori” CHR: Identifikation af en given farm.

Data blev analyseret i to modeller: I model A blev analyseret for effekter på antallet af måneder pr år med antibiotikaforbrug. I Model B indgik kun data fra måneder hvor der blev ordineret medicin, og effekter på mængden af medicin(TP) i måneder med forbrug blev undersøgt.

Resultater Undersøgelsen omfattede 87,5 % af det ordinerede antibiotika til mink og inkluderede kun farme som var aktive i hele perioden. Andelen af farme, der fik ikke fik udskrevet medicin faldt i løbet af perioden 2007-2012 (figur 1). Således fik 50 % af alle farme i 2007 i en eller flere måneder ordineret antibiotika til sammenligning med 2012 hvor antallet af farme, der ikke fik udskrevet medicin, var faldet til 18 %.

128 Faglig Årsberetning 2014

Anvendelse af medicin til mink (Neovison vison) i Danmark i 2007-2012

0,7

Andel af minkfarme uden forbrug af medicin i året

små besætninger mellemstore besætninger Store besætninger Alle besætninger

0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 2007

2008

2009

År

2010

2011

2012

Figur 1: Andelen af minkfarme, der ikke fik udskrevet antibiotika i et givent år, 2007-2012

Det månedlige forbrug af antibiotika i farmene viser en tydelig sæsonvariation med maksimalt mængde ordineret i efteråret (figur 2).

Den beregnede andel af behandlede mink – TP- toppede i maj og med fortsat relativ højt forbrug frem til og med efteråret. Særlig toppen i maj var meget fremtrædende, da biomassen i denne måned er lav (figur 3). Ordination af medicin skal i VetStat ledsages af en registrering af årsag til ordination.

Imidlertid mangler denne information ofte i registret for brug af antibiotika til mink, men på baggrund af ordinationstidspunktet må det antages at mave-tarmlidelser er den primære årsag i dyrenes vækstperiode.

Der blev set en støt stigning i det årlige medicinforbrug per kg biomasse med maksimum i 2011. Endvidere var den største stigning (målt i mængde) også i 2011, mens den største relative stigning blev noteret i 2009.

80 70 60 50 40 30 20 10 0 1 3 5 7 9 11131517192123252729313335373941434547495153555759616365676971 -10 Figur 2. Udvikling i antibiotikaforbrug til mink i Danmark 2007-2012. Målt i antal definerede døgndoser (til behandling af 1 kg dyr).

129 Faglig Årsberetning 2014

Vibeke Frøkjær Jensen, Helle Mølgaard Sommer, Tina Struve, Jesper Clausen & Mariann Chriél

350 300 250 200 150 100 50 0 1 3 5 7 9 11131517192123252729313335373941434547495153555759616365676971 -50 Figur 3: Månedligt forbrug (målt i DADD) af antibiotika til mink i perioden 2007-2012. Målt i antal definerede døgndoser i forhold til den estimerede biomasse af mink i Danmark. Stiplet linje angiver trend i perioden.

Resultaterne viste, at brugen af medicin hænger sammen med fodercentralerne og der er forskel mellem år på de enkelte fodercentraler (afspejlet i konfidens-

Logit (måneder med ordination pr år)

0

intervallerne i figur 4). Dette indikerer en generel effekt af foderkvaliteten(figur 4), men også at kvaliteten varierer fra år til år (ikke vist).

Figur A

-0,5

-1

-1,5

-2

-2,5 A

B

C

D

E

F

G

H

I

J

Fodercentral Figur 4A: Effekt af fodercentral på antal måneder med ordinationer pr år.

130 Faglig Årsberetning 2014

K

L

M

Anvendelse af medicin til mink (Neovison vison) i Danmark i 2007-2012

-1,5

Figur B

Log(TP)

-2

-2,5

-3

-3,5 D

J

I

K

A

F

B

H

E

C

L

M

G

Fodercentral Figur 4B: Effekt af fodercentral på størrelse af ordination i måneder med antibiotikaordination Beregnet effekt af tilknyttet fodercentral på medicinforbruget. Farme der køber foder fra fodercentral L og M har i gennemsnit færre ordinationer pr år (fig. A) og i måneder med antibiotikaordination, er L og M blandt de tre fodercentraler med lavest TP (ordineret mængde medicin pr biomasse pr måned) (fig. B). I den anden ende af skalaen er fodercentral A som giver anledning til største antal måneder med medicinordineringer pr år og samtidig til en større mængde medicin pr biomasse pr måned.

Der er stor forskel på mængden af medicin der udskrives af dyrlægerne. Fire dyrlæger, der kommer på mange farme, har ordineret mindre mængder antibiotika (i DADD) end nogle af de dyrlæger (Q), der besøger farme regelmæssigt (figur 5).

diagnosticeret.

Resultaterne for Salmonella spp. var ikke entydige, hvilket dels hænger sammen med et lavt antal diagnosticerede tilfælde, dels kan skyldes stor variation i valg af administrationsvej og om der behandles.

Antibiotikaforbruget på årsbasis (model A, antal måneder med ordination pr år) i en farm var påvirket af flere faktorer: år, fodercentral, dyrlæge gruppe, farmstørrelse, antal udbrud på et år, samspil mellem fodercentral og år. Disse faktorer er stærkt signifikante.

Diskussion Forbruget af medicin anvendt i perioden 2007-2012 er mere end en fordoblet målt i antallet af DADD pr mink pr dag: Hvor anslået 2 % af biomassen (mink) var under behandling på en gennemsnitlig dag i 2007, var dette steget til 4,3 % i 2012. Resultaterne fra modellerne viste et øget antal ordinationer pr år (antal måneder med ordination), men et fald i mængden af antibiotika ordineret den enkelte måned. Ændringerne var særligt markante for 2011, hvilket tyder på en sammenhæng med hyppigere dyrlægebesøg efter indførelse af obligatorisk sundhedsrådgivning i 2011.

Ved analyse af antibiotikaforbruget i de måneder, hvor der har været udskrevet medicin (model B) viste det sig at år, måned, fodercentral, dyrlæge, farmstørrelse, og årsag til udbrud alle var stærkt signifikante. Smitsom lungebetændelse, influenza, astrovirus, og virusenteritis infektion betyder alle et signifikant større forbrug af medicin i farmen i den periode sygdommen er

131 Faglig Årsberetning 2014

Vibeke Frøkjær Jensen, Helle Mølgaard Sommer, Tina Struve, Jesper Clausen & Mariann Chriél

Logit (måneder med ordination pr år)

0

Figur A

-0,5 -1 -1,5 -2 -2,5 -3 A B C D E

F G H

I

J K L M N O P Q R Dyrlæge-ID

S

T U V

Figur 5A: Effekt af dyrlæge på antal måneder med ordinationer pr år.

-2

Figur B

Log (TP)

-2,5

-3

-3,5

-4 O N B

C

E

G V

K M D Q S A Dyrlæge-ID

P

R

F

L

U T

J

H

I

Figur 5B: Effekt af dyrlæge på størrelse af ordination i måneder med antibiotikaordination Beregnet effekt af rådgivende dyrlæge på antibiotikaforbruget. Dyrlæge U og T har 2. og 3. laveste gennemsnitlige antal måneder med ordination pr år og det 4. og 5. laveste gennemsnitlig mængde pr md. Tilsvarende har dyrlæge B og C 2. og 3. hyppigste antal måneder med ordination pr år og samtidig 3. og 4. største antal DADD pr måned.

Q: gruppen af dyrlæger med regelmæssig ordination til mink; S: sjælden ordination til mink. Øvrige bogstaver repræsenterer individuelle dyrlæger med hyppig ordination til mink

Mængden af antibiotika (pr biomasse) anvendt i små farme er større end i store farme, hvis det måles på mængden ordineret pr dyr på en måned med ordination, mens det omvendte gør sig gældende hvis forbruget måles på hyppigheden af ordination (antal måneder med forbrug). Dette kunne indikere, at pakningsstørrelserne for det ordinerede medicin overstiger behovet til gennem-

førelse af en behandling i små minkfarme, hvorfor der vil være medicin i overskud til behandling af eventuelle nye udbrud senere. Dermed er der ikke behov for så mange ordinationer, da medicinen gen-ordineres ved næste rådgivningsbesøg.

Månedsforbruget påvirkes af sæson med størst forbrug i maj, juni og november.

132 Faglig Årsberetning 2014

Anvendelse af medicin til mink (Neovison vison) i Danmark i 2007-2012

Laveste antibiotikaforbrug ses i januar, februar og marts. Når der bliver ordineret lægemidler i maj, juni og november bliver der ordineret større mængder per dyr, hvilket tyder på længere behandlingsforløb og /eller at en større andel af dyrene bliver behandlet.

generelle niveau af foderkvaliteten – målt ved identifikation af fodercentralen - har betydning for mængden af ordineret antibiotika til en farm, men resultaterne tyder også på at kvalitetsbrist kan resultere i forbrug af medicin på berørte farme.

Udbrud forårsaget af smitsom lungebetændelse, influenza, astrovirus, og virusenteritis betyder stigning i forbruget af antibiotika i en given måned, hvilket ikke var tilfældet ved plasmacytose eller hvalpesyge. For den sidstnævnte skyldes det nok at der vaccineres umiddelbart i efter diagnosen er stillet i en farm.

Den dyrlæge, der foretager rådgivningsbesøg eller gennemgår besætningen ved kliniske udbrud har stor betydning for antallet af måneder der ordineres medicin samt mængden der udskrives til brug i den enkelte farm.

Udbrud af specifikke sygdomme f.eks. smitsom lungebetændelse, influenza, astrovirus, og virusenteritis øger forbruget af medicin.

Fodercentralerne har en signifikant betydning for forbruget af antibiotika.

Dette hænger formodentlig sammen med foderkvaliteten, både det generelle niveau (FC niveau), men også enkeltstående svigt i kvaliteten gennem leverance af et parti dårlige råvarer (samspil mellem FC og år). Enkelte fodercentraler har meget stor variation i ordinationerne, der måske kan skyldes stor variation i kvaliteten.

Dyrlægen tilknyttet en farm har betydning for ordinationerne. Enkelte dyrlæger har et ordinations-mønster med hyppig ordination men af relativt små mængder.

Omvendt har enkelte dyrlæger høje estimater i begge modeller, hvilket indikerer at de ordinerer relativt store mængder og ordinerer hyppigt, hvilket tyder på et overordnet stort forbrug i forhold til antallet af mink (biomassen) på farmene.

Konklusion Andelen af farme der får ordineret medicin er steget gennem perioden 200712. Ydermere er forbruget af antibiotika, målt både i DADD og DADD per mink(biomasse), steget med en særlig stor stigning i 2011 – samme år hvor obligatorisk sundhedsrådgivning til mink blev indført. Analyserne viste, at det

Efterskrift Kopenhagen Rådgivning takkes for information til input i modellerne.

Undersøgelsen var finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden.

References Anonym, 2011. Bekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme. Bekendtgørelse nr 261 af 30/03/2011.

Anonym, 2013a.

Driftsplanlægning p.89.

Håndbog

til

Anonym, 2013b. DADD description (DANMAP 2012). www.danmap.org/Downloads/Reports.as px Anonym, 2014. Bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr.

Bekendtgørelse nr 533 af 27/05/2014, Chriel, M., Dietz, H.H., 2003. Medication of production animals - cure of malfunctioning animals or production systems? Acta Vet. Scand. Suppl. 98, 6570.

133

Faglig Årsberetning 2014

Vibeke Frøkjær Jensen, Helle Mølgaard Sommer, Tina Struve, Jesper Clausen & Mariann Chriél

Chriél, M., Harslund, J., Jensen, T.H., Jakobsen, E., Hammer, A.S., Lassen Nielsen, A.M., 2012. Antimicrobials in mink – consumption and resistance patterns: 2012. Proceedings of the Xth International Scientific Congress in fur animal production: Scientifur .

Wageningen Academic Publishers, 36 (3/4).

Clausen, J. 2013. Avlsdyrtællingen 2013.

Dansk Pelsdyravl 2013, 5:40-43. ISSN 0011-6424 Rattenborg, E., Chriel, M., Dietz, H.H., 1999. Influence of farm, feed-producer and season on incidence of gastrointestinal disorders in Danish farm mink. Prev. Vet. Med. 38, 231-237.

134 Faglig Årsberetning 2014

Patologiske undersøgelser af testikler hos hanmink (Neovison vison) og associationer med kuldstørrelse og parringsvillighed Christel Vangsgaard1, Tove Clausen2, Henrik Elvang Jensen1, Jens Frederik Gramstrup Agger1 & Anne Sofie Hammer1 1

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Ridebanevej 3, 1870 Frederiksberg Kopenhagen Farm, Herningvej 112C, 7500 Holstebro

2

Sammendrag Der findes meget lidt viden om årsager til reproduktionsproblemer og forandringer i testiklerne hos hanmink. Derfor er der i forbindelse med dette projekt foretaget undersøgelse af testikler fra 256 førsteårs avlshanner umiddelbart efter parringssæsonens afslutning, med henblik på påvisning af sygdomsmæssige forandringer, såvel som beskrivelse af normale strukturer. Af de undersøgte mink var 145 af farvetypen brun og 111 af farvetypen sort. Både ved makroskopisk og mikroskopisk undersøgelse fandtes strukturer og opbygning af testiklen sammenlignelig med, hvad der er beskrevet hos andre dyrearter. De overordnede testikulære strukturer (f.eks. seminefrenøse tubuli) havde lignende udseende som hos andre dyr. Der blev påvist en række sygdomsmæssige forandringer. I alt fandtes der histopatologiske forandringer i testikler hos 69,7 % af brun og 76,6 % sort. Det hyppigste fund var inflammatoriske forandringer (betændelse) og fibrose (indlejring af bindevæv). Der blev observeret flere inflammatoriske og fibrotiske forandringer i sorte mink end i mink af den brune type. Atrofi og hypoplasi blev generelt påvist sjældent, dog tilsyneladende lidt hyppigere i brun. Sorte mink inkluderet i undersøgelsen viste lavere gennemsnitlig kuldstørrelse end mink af brun type. Samlet set blev der fundet en sammenhæng mellem mørk pelsfarve, lavere kuldstørrelse og flere sygdomsmæssige forandringer i testiklerne. Med hensyn til parringsvillighed fandtes der statistisk flere dyr med bitestikelbetændelse i gruppen med normal parringsvillighed, end i gruppen uden parringsvillighed. Videre undersøgelser er igangsat med henblik på nærmere beskrivelse af forandringernes karakter og afdækning af mulige årsagsfaktorer.

Vangsgaard, C., Clausen, T., Jensen, H.E., Agger, J. F. G. & Hammer, A.S. 2015.

Patologiske Undersøgelser af testikler hos hanmink (Neovison vison) og associationer med kuldstørrelse og parringsvillighed. Faglig Årsberetning 2014, 135-142. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark Abstract Currently, the knowledge on causal factors of reproduction problems and pathology of the testes in male mink is limited. In the present study 256 male mink were examined histologically at the end of the mating season. The investigated mink included 145 Brown/Glow colored and 111 Black colored mink. Both macroscopically and microscopically, the testicles from mink had a comparable anatomical structure to testes of other mammalian species. The overall testicular structures (such as seminiferous tubuli) had a similar appearance as in other animals. In total, histopathological changes in the testes of breeding mink were observed in 69.7% Brown/Glow colored mink and in 76.6% Black colored mink. The most frequent findings were inflammatory changes and fibrosis, and the pathologic findings were common in both Black colored and Brown/Glow colored mink, but to a higher extent in Black. The presence of atrophy and hypoplasia was more frequent in the Brown/Glow colored mink. By examining the average litter size in the two color types, there was a tendency for Black colored mink to deliver fewer pups than Brown/Glow colored mink. Overall, it seems to be a correlation between dark coat color and multiple histological findings and litter size. When looking at mating willingness compared to histological findings, it showed that significant more mink had epididymitis in the group with normal mating willingness than in the group without mating willingness.

Vangsgaard, C., Clausen, T., Jensen, H.E., Agger, J. F. G. & Hammer, A.S. 2015.

Pathological investigations of the testes of male mink (Neovison vison) and associations with litter size and willingness to mate. Annual Report 2014, 135-142. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark Keywords: mink, Neovison vison, testes, testicular, histology, male, litter size

135 Faglig Årsberetning 2014

Christel Vangsgaard, Tove Clausen, Henrik Elvang Jensen, Jens Frederik Gramstrup Agger & Anne Sofie Hammer

Indledning I minkproduktionen bliver der ofte fokuseret meget på tævens frugtbarhed, hvorimod hannens reproduktionsproblemer ikke har fået samme opmærksomhed. Hannens rolle er dog væsentlig og fortjener opmærksomhed.

En god han har betydning både i det aktuelle år ved hans parringsvillighed og sædkvalitet, samt på sigt, ved at give gode avlsegenskaber videre til sit afkom.

Minkhannen skal producere sæd med en god kvalitet, så flest mulige æg bliver befrugtet (Enders, 1952). Han skal både have god sædkvalitet, høj parringslyst (libido) og være i stand til at gennemføre en parring. Den ene faktor er her lige så vigtig som den anden (Johansson, 1961).

For at få et godt hvalperesultat, er det vigtigt at udvælge avlsdyr med god fertilitet. Da en han normalt benyttes til 48 tæver kan den negative effekt af en han med nedsat sædkvalitet eller manglende libido være omfattende (Sundqvist et al., 1986; Sundqvist et al., 1989; Onderka, 1996).

et al., 1981; Tung et al., 1984), samt at sædkvalitet varierer markant i de forskellige farvetyper (Sundqvist et al.,1986). Avl af mink med en ekstremt mørk pels har vist sig at co-selektere for dårlig frugtbarhed hos hannen. Dette er observeret i tidligere undersøgelser, hvor infertilitet blev opdelt i 2 kliniske typer: primær og sekundær infertilitet (Tung et al.,1981). Tung et al. 1981 beskriver mink med sekundær infertilitet, som har været frugtbare i en eller flere avlssæsoner, hvorefter de pludselig bliver infertile. De sekundært infertile (ikke frugtbare) hanner viser høje niveauer af anti-spermantistoffer, testikulære immunkomplekser, betændelse i testiklen og aspermatogenesis. Disse fund indikerer involvering af autoimmunitet til spermantigener som patogenetisk mekanisme bag infertiliteten. Samtidig beskriver Tung et al. en primær infertilitet, som skulle forekomme sjældent og uden immune aflejringer og betændelsesforandringer.

De har lave niveauer af antistoffer mod sæd (anti-sperm-antistoffer).

Hos minkhanner er testiklerne kun aktive i få måneder omkring parring hvert år.

Aktiviteten i hannens testikler øges gradvist fra november, december og januar, inden parring i marts. Vægten af testiklerne stiger fra ½ gram i august, ca.

1 gram ved pelsningstid (november/ december) til 2,5-3 gram i marts hvor parringssæsonen er i gang. (Clausen et al., 2012; Johansson, 1961; Hemmingsen, 1967).

I forbindelse med dette projekt undersøges testikler fra førsteårs hanner med henblik på at beskrive normale strukturer og sygdomsmæssige forandringer, samt association med hvalperesultat

Når parringssæsonen er afsluttet, efter marts måned, begynder testes og de accessoriske kønskirtler at blive mindre (regression). Testiklerne bliver i pungen, men tilbagedannes til samme størrelse, som da hannen var en måned gammel (Clausen et al., 2012; Onderka, 1996).

Man har ved tidligere undersøgelser fundet at op til 20-30 % af en population af hanmink kan have reproduktionsproblemer (Sundqvist et al., 1989; Tung

Materiale og metoder Testikler og penisknogler blev udtaget fra aflivede avlshanner på Kopenhagen Farm ved parringssæsonens afslutning i marts 2013 og 2014. I 2013 blev et tilfældigt antal avlshanner (primært farven Black) udvalgt før pelsning, desuden blev der under parringsperioden udvalgt dårligt præsterende avlshanner (identificeret ved nedsat villighed til parring eller ved anatomiske forandringer i testiklerne). I 2014 blev der udtaget testikler og penisknogler fra samtlige aflivede avlshanner. I alt indgik testikler fra 257 avlshanner i denne undersøgelse (121 mink fra 2013 og 136 mink fra 2014).

136 Faglig Årsberetning 2014

Patologiske Undersøgelser af testikler hos hanmink (Neovison vison) og associationer med kuldstørrelse og parringsvillighed

Materialet omfattede 111 Black og 145 Brown/Glow mink.

Obduktion og prøveudtagning Minkene blev aflivet, pelset og derefter blev testikler og penisknogle udtaget til videre undersøgelse. Størstedelen af prøverne blev lagt på frost ved – 20 °C, til videre undersøgelse senere, mens 126 af prøverne blev tilfældigt udvalgt, målt, vejet og formalinfikseret direkte på farmen i 10 % bufferet formalin.

Præparaterne fra 2013, samt frosne præparater fra 2014, blev optøet, vejet, målt (med en digital skydelære) og fikseret (i 10 % neutral buffer formalin).

Histologiske undersøgelser Efter fiksering blev testiklerne paraffinindstøbt og skåret i ca. 2-4 µm tykke snit til histologisk undersøgelse.

Snittene blev efterfølgende farvet med Hematoxylin og Eosin (HE) samt Masson Trichrom. Udvalgte præparater blev specialfarvet for at tydeliggøre forskellige forandringer. Anvendte specialfarvninger omfattede PASM farvning (sølvfarvning), for at tydeliggøre basalmembranen i testikler med nedsat spermatogenese og nedsat mængde germinalt epitel, og makrofag farvning (MAC), for at tydeliggøre makrofager. Alle præparaterne blev gennemset i forskellige forstørrelser ved lysmikroskopi, og eventuelle forandringer blev registreret og fotograferet med digitalt fotomikroskop.

Dataindsamling Begge år blev der indsamlet avlsdata fra de enkelte minkhanner, som f.eks. parringsvillighed, antal kuld og kuldstørrelse. Hvalpetællinger blev foretaget af personale på forsøgsfarmen dagen efter fødsel. Eventuelle obduktionsfund blev registreret begge år.

Statistisk metode Statistisk blev programmet Microsoft Office Excel 2003 benyttet til at lave sammenligning af data i de forskellige

grupper. Der blev udregnet procentvis fordeling i de forskellige grupper, og det blev grafisk fremstillet i søjlediagrammer.

Da der ved udvælgelsen af dyr, specifikt er blevet udvalgt visse dyr med mistanke om specifikke fund, samt en stor gruppe tilfældigt udvalgte, er der her tale om et case-control studie.

Forskelle på fordeling af Brown/Glow og Black mink på forskellige kategorier (histologiske fund) er testet ved hjælp af X2-test (Det testes om fordelingen på kategorierne er den samme mellem to grupper/populationer).

For at bekræfte en statistisk signifikant forskel, kræves en p-værdi på 0,05 eller derunder.

P-værdien angiver sandsynligheden for nul-hypotesen (at der ingen forskel er på de to grupper, som sammenlignes). P = 0,05 svarer til en sandsynlighed på 5 %. Der skal således være mindst 95 % sandsynlighed for, at forskellen er reel, for at den er statistisk signifikant.

Resultater I alt blev der udført histologi på 256 mink (506 testikler), hvoraf 111 var farven Black (221 testikler) og 145 var farven Brown/Glow (288 testikler). I studiet blev der fundet testikler uden histopatologiske forandringer i samlet 205 testikler (40,5 %), hvor 70 mink var uden forandringer bilateralt (27,3 %). I de Black farvede mink fandtes der ingen forandringer i 70 testikler (36,2 %), og 26 Black farvede mink var uden forandringer bilateralt (23,4 %). Hos Brown/Glow farvede mink fandtes 125 testikler uden forandringer (43,4 %), og 44 af Brown/ Glow farvede mink var uden forandringer bilateralt (30,3 %). Frekvensen af dyr uden testikelforandringer var altså højest i de Brown/Glow farvede mink.

Testikelfund og avlsresultater Den histologiske undersøgelse viste mange forandringer i avlshannernes testikler. I alt fandtes der testikelforandringer i 101 af de Brown/Glow 137

Faglig Årsberetning 2014

Christel Vangsgaard, Tove Clausen, Henrik Elvang Jensen, Jens Frederik Gramstrup Agger & Anne Sofie Hammer

farvede mink (hvilket svarer til 69,7 %) og der fandtes 85 Black type mink med testikelforandringer (76,6 %). Andelen af histologifund er opgjort i Figur 1, hvor det tydeligt ses at betændelse i bitestiklen, fibrose og betændelse i testiklen er de hyppigste fund i testikelvævet. Ved hypoplastiske og atrofiske forandringer har Brown/Glow farvet mink hyppigst

forandringer, men ved inflammatorisk respons ses det at Black farvet mink hyppigst har problemer. Der blev ikke foretaget bakteriologisk undersøgelse af betændelsesforandringerne i testiklerne, så der er ikke ved denne undersøgelse fundet mikroorganismer (bakterier eller svampe).

Alle undersøgte mink (256 dyr)

Histologiske testikelfund hos mink

Standard type (111 dyr) Wild type (145 dyr)

80,00 70,00

Procent (%)

60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00

Atrofi

Fibrose

(Epi) Gran. Epi. orchitis Nedsat Hypoplasi Gran.

Atrofi/ ingen Fibrose Fibrose Orchitis Fibrose Betændelse sædkvantitet (betændelse Orchitis hypoplasi forandringer + Epi + Orchitis + Epi. + Orchitis i bitestiklen i testiklen) + Epi.

Histologiske fund Figur 1: Procentvis fordeling af forskellige histologiske testikelforandringer i 256 mink, fordelt på 111 Black type mink og 145 Brown/Glow type mink. Epi. er en forkortelse for epididymitis – som betyder bitestikelbetændelse. Gran. forkortelse for granulomatøs – som er en bestemt type betændelse, her lokaliseret enten i bitestiklen eller testiklen. Orchitis betyder testikelbetændelse.

På baggrund af figur 1 blev der, via en X2 test, undersøgt om der var forskel mellem Brown/Glow og Black mink i forhold til antal testikelforandringer, og det viste sig at der var tale om signifikans i op til flere kategorier (P ≤ 0,05). Der er signifikant flere Brown/Glow mink med hypoplasi end Black mink (P = 0,03), mens der var signifikant flere Black mink med granulomatøs bitestikelbetændelse (P = 0,03), testikelbetændelse (P = 0,019), fibrose/bitestikelbetændelse (P = 0,03), fibrose/testikelbetændelse (P = 0,02) og fibrose/testikelbetændelse/bitestikelbetændelse (P = 0,04) end Brown/Glow mink

Sammenhæng mellem kuldstørrelse og farve Der sås generelt lavere kuldstørrelse hos de Black farvede mink end hos de Brown/Glow farvede (Tabel 1).

Tabel 1: Association mellem gennemsnitlig kuldstørrelse og farvetype hos hanmink.

Farvetype

Gennemsnitlig kuldstørrelse

Antal avlshanner

Black (sort)

5,68

187

Brown/Glow (brun)

6,52

275

138 Faglig Årsberetning 2014

Patologiske Undersøgelser af testikler hos hanmink (Neovison vison) og associationer med kuldstørrelse og parringsvillighed

På baggrund af tabel 1 blev der via en Ftest og T-test undersøgt, om der var forskel mellem Brown/Glow og Black mink i forhold til gennemsnitlig kuldstørrelse. Først blev der via en F-test undersøgt om variansen i de to grupper var forskellige. Nul hypotesen var som følge: H0: Variansen i gruppen med Black mink = variansen i gruppen med Brown/Glow mink.

Udregningerne blev gjort via Excels hjælpeprogram: F-Test Two-Sample for Variances, og resultatet af testen var at F (1,11) < F critical one-tail (1,25), så nul hypotesen kan ikke afvises. Derfor blev der efterfølgende udført dobbeltsidet Ttest med ens varians, hvor nul hypotesen var som følge: H0:gennemsnitlig kuldstørrelse hos Black mink = gennemsnitlig kuldstørrelse hos Brown/Glow mink.

Udregningerne blev gjort via Excels hjælpeprogram: t-Test: Two-Sample Assuming Equal Variances, og resultatet af testen var at t Stat (3,96) > t critical two-tail (1,97), hvilket betyder at nul hypotesen afvises. Der var altså signifikant forskel mellem den gennemsnitlige kuldstørrelse i Black og Brown/Glow mink.

Sammenhæng mellem parringsvillighed og testikelforandringer Forud for undersøgelse af en mulig sammenhæng mellem parringsvillighed og testikelforandringer blev minkene opdelt på baggrund af parringsvillighed. I den første gruppe (ingen parringsvillighed) var der i alt 37 mink. I gruppe to (nedsat parringsvillighed) var der 61 mink og i den sidste gruppe (god parringsvillighed) var der 156 mink.

Parringsvillighed blev defineret som 0 tæver parret (ingen parringsvillighed), 1-3 tæver parret (nedsat parringsvillighed) og over 3 tæver parret (god parringsvillighed).

Figur 2: Procentvis fordeling af forskellige histologiske testikelforandringer i 256 mink, fordelt på parringsvillighed, hvor 0 betyder ingen parringsvillighed, 2 betyder en til tre tæver blev parret (nedsat parringsvillighed) og 3 betyder at flere end tre tæver blev parret (god parringsvillighed).

139 Faglig Årsberetning 2014

Christel Vangsgaard, Tove Clausen, Henrik Elvang Jensen, Jens Frederik Gramstrup Agger & Anne Sofie Hammer

På baggrund af figur 2 blev der, via en X2 test, undersøgt om der var forskel mellem de to grupper der udviste størst difference, og det viste sig at der var tale om signifikans i en enkelt kategori (P ≤ 0,05). Der er signifikant flere dyr med bitestikelbetændelse (epididymitis) i gruppen med normal parringsvillighed end i gruppen uden parringsvillighed. I de resterende kategorier fandtes der ikke statistisk evidens.

Diskussion I denne undersøgelse forekom betændelses forandringer i bitestiklen og testiklen hyppigt. Black mink viste hyppigere begge typer af forandringer end Brown/Glow type mink. Dette kan sandsynligvis forklares ud fra, at langt de fleste fibrostiske forandringer blev fundet i sammenhæng med alvorlig betændelse, især lokaliseret i bitestiklen. Da der ikke blev foretaget en bakteriologisk undersøgelse af betændelsesforandringerne i testiklerne, blev der er ikke ved denne undersøgelse fundet mikroorganismer (bakterier eller svampe).

Atrofi fandtes i 4,1 % af Brown/Glow mink og i 1,8 % af Black mink. Hypoplasi fandtes i 1,8 % Black mink og 9 % Brown/Glow mink. Dog skal det nævnes at to Black mink havde så lidt testis væv med på præparaterne, at der ikke kunne laves en vurdering af basalmembranen og dermed skelne om der var tale om hypoplasi eller atrofi. Inkludering af disse to i atrofigruppen, vil det ændre den procentvise andel hos de Black farvede mink til 3,6 %, hvilket udligner forskellen.

Der er alment accepteret, at Black mink hanner har dårligere reproduktionsresultater end mink af brune farvetyper, og der er i litteraturen beskrevet en lidelse kaldet autoimmun betændelse i testiklen eller sekundær infertilitet. Ifølge beskrivelser i litteraturen forekommer autoimmun betændelse i testiklen ikke hos hanmink i første avlssæson.

Resultater fra nuværende undersøgelse tyder imidlertid på at der er en forskel i reproduktionsresultatet allerede ved første avlssæson. Ved at sammenholde pelsfarve med den gennemsnitlige kuldstørrelse viste det sig, at Black mink gennemsnitlig leverede 5,7 hvalpe pr. kuld mens Brown/Glow typen leverede 6,5 hvalpe pr. kuld. Dette resultat kan tyde på, at autoimmun betændelse i testiklen og sekundær infertilitet måske ikke er det eneste reproduktionsmæssige problem som er knyttet til pelsfarven, eller at autoimmun betændelse i testiklen måske optræder allerede første år – i modstrid med tidligere undersøgelser af sygdommen (Tung et al., 1981).

Hvorfor der findes så stor en andel af dyr med betændelse i testiklerne hos mink i slutningen af parringssæsonen, er der ikke noget klart svar på. Mange af forandringerne var af kronisk karakter, hvilket gør det mindre sandsynligt at de er opstået i forbindelse med parringssæsonen i ugerne umiddelbart forud for pelsning.

Studier af Tung et al.(1881,1984) beskriver at forandringerne i forbindelse med autoimmun betændelse i testiklen især opstår under regressionsperioden efter parringssæsonen, og først forårsager reproduktionsproblemer et år efter. Det er interessant at overveje om autoimmun betændelse i testiklen kan opstå allerede før selve parringssæsonen, og hvad der i så fald igangsætter sygdommen.

I denne undersøgelse fandtes et stort antal mink med betændelses forandringer både i bitestikler og testikler. I alt havde 38,3 % af minkene betændelse i testikel og hele 65,2 % havde betændelse i bitestiklen. Årsagen til de hyppige fund af betændelsesforandringer hos førsteårs minkhanner er endnu ikke belyst. Derfor

140 Faglig Årsberetning 2014

Patologiske Undersøgelser af testikler hos hanmink (Neovison vison) og associationer med kuldstørrelse og parringsvillighed

kan man på nuværende tidspunkt ikke svare på, hvorfor nogen hanner tilsyneladende viser kroniske betændelsesreaktioner i testiklerne allerede umiddelbart efter 1. parringssæson. Det vil være interessant at undersøge avlshanner undervejs/før avlssæsonen i forhold til at afgøre, hvornår betændelsesforandringerne opstår. Det vil ligeledes være interessant at undersøge betændelsesforandringerne i testiklerne nærmere med henblik på at klarlægge mulige årsagsfaktorer, herunder undersøge for tilstedeværelsen af immunkomplexer, som kunne tyde på at det drejer sig om tidligt indsættende autoimmun sygdom.

Tung et al. (1984) fandt en andel af mink med betændelsesforandringer i testiklen i marts på 20 % og i april på 72 %, hos den mørke mink i første leveår. Prøver i dette projekt blev indsamlet i slutningen af marts og andelen var med betændelsesforandringer 38,3 %. Det er bemærkelsesværdigt at den højere forekomst er fundet efter 1. parringssæson, hvor der ikke i tidligere studier er påvist betændelsesforandringer med fibrose. Det kan have medvirket til den højere forekomst, at nogle mink i dette projekt blev udvalgt på grund af dårlige reproduktionsresultater, men det forklarer ikke hele forskellen.

Knyttede man parringsvillighed med histopatologiske fund, blev det observeret at atrofi oftest var set i dyr uden parringsvillighed og sjældnest i dyrene med god parringsvillighed.

Mens inflammation og fibrose oftest var set i dyr med nedsat til normal parringsvillighed.

Der varignifikant flere dyr i gruppen med normal parringsvillighed der havde bitestikelbetændelse i forhold til mink uden parringsvillighed.

Konklusion Der blev påvist sygdomsmæssige fund i testiklerne hos avlsmink umiddelbart efter

parringssæsonen. I alt fandtes der forandringer i 69,7 % af Brown/Glow mink og 76,6 % af Black mink. Mange af forandringerne var af kronisk karakter, hvilket gør det mindre sandsynligt at de er opstået i forbindelse med parringssæsonen i ugerne umiddelbart forud for pelsning.

Black mink inkluderet i undersøgelsen leverede færre hvalpe pr. kuld end Brown/Glow og der blev observeret flere med betændelse og fibrotiske forandringer i testiklerne fra Black mink sammenlignet med Brown/Glow. Der blev påvist relativt få testikler med hypoplastiske og atrofiske forandringer, tilsyneladende lidt færre i Black end i Brown/Glow. Videre undersøgelser er igangsat med henblik på nærmere beskrivelse af forandringernes karakter og afdækning af mulige årsagsfaktorer.

Dyr med god parringsvillighed havde statistisk flere betændelsesforandringer i bitestiklerne end dyr uden parringsvillighed.

Efterskrift Projektet er finansieret gennem Københavns Universitets kompetenceudviklingsprogram for veterinærstuderende med interesse for pelsdyr, som er et samarbejde mellem Kopenhagen Fur og Københavns Universitet. En særlig tak skal lyde til medarbejdere på Kopenhagen Farm.

Referencer Clausen, J., Hansen, B.K. & Weiss, V. 2012, Mink – Bind 2: reproduktion, genetik, statistik, 1st. edn, Kopenhagen Fur, Videncentret for landbrug og Landbrugsforlaget, Århus.

Enders, R.K. 1952, "Reproduction in the mink (Mustela vison)", Proceedings of the American Philosophical Society, vol. 96, pp. 691-755.

141 Faglig Årsberetning 2014

Christel Vangsgaard, Tove Clausen, Henrik Elvang Jensen, Jens Frederik Gramstrup Agger & Anne Sofie Hammer

Hemmingsen, B. 1967, "Postnatal udvikling og cykliske ændringer af testes hos mink", Nord. Vet. Med., vol. 19, pp.

71-80.

Johansson, I. 1961, "Avl : forplantning, arvelighed og forædlingsmetoder" in Mink: avl og opdræt, ed. Dansk Pelsdyravlerforening, Finlands Pälsdjuruppfödares Förbund, Norges Pelsdyralslag, Sveriges Pälsdjursuppfödares Riksförbund, Det kgl. danske Landhusholdningsselskab, pp. 16-10.

Onderka, D. 1996, "10. Male reproductive system" in Mink: biology, health and disease, eds. D.B. Hunter & N. Lemieux, 1. edn. Graphic and Print Services, University of Guelph, pp. 1-10.

Sundqvist, C., Toppari, J., Parvinen, M., Fagerström, R. & Lukola, A. 1986, "Elimination of Infertile Male Mink from Breeding using Sperm test, Testicular Palpation, Testosterone test and Fineneedle Aspiration Biopsy of the Testis", Animal Reproduction Science, vol. 11, pp.

295-305.

Tung, K.S.K., Ellis, L.E., Childs, G.V. & Dufau, M. 1984, "The Dark Mink: a Model of Male Infertility", Endocrinology, vol.

114, no. 3, pp. 922-929.

Tung, K.S., Ellis, L., Teuscher, C., Meng, A., Blaustein, J.C., Kohno, S. & Howell, R. 1981, "The black mink (Mustela vison).

A natural model of immunologic male infertility.", The Journal of experimental medicine, vol. 154, no. 4, pp. 1016-1032.

Sundqvist, C., Amador, A. & Bartke, A. 1989, "Reproduction and fertility in the mink (Mustela vison)", Journals of Reproduction & Fertility Ltd, , no. 85, pp.

413-441.

142 Faglig Årsberetning 2014

Effekten af højt og lavt proteinindhold i foderet på niveauet af antistoffer i blodet ved revaccination mod virusenteritis samt på blod, lever og sundhed hos mink Birthe M. Damgaard1, Peter F. Larsen2, Charlotte M. Salomonsen1, Rebekka Dam-Tuxen2 & Tove N. Clausen2 1

Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, Blichers Allé 20, Postboks 50, DK-8830 Tjele, Danmark Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark

2

Sammendrag Formålet med undersøgelsen var at belyse, om foderets proteinindhold har indflydelse på immunforsvarets reaktion på revaccination mod mink virusenteritis (MEV) samt at belyse effekten af foderets proteinindhold og revaccination mod MEV på blod, lever og sundhed hos mink. Til undersøgelsen blev anvendt 4 hold med 25 brune hanner. Der var to kontrolhold (KON), der fik højt proteinindhold i foderet gennem hele vækstperioden, og to hold (LP), hvor proteinindholdet i foderet blev reduceret i august til 22 % omsættelig energi fra protein (OEp). Et kontrolhold (KON-VACC) og et hold med lavt proteinindhold i foderet (LP-VACC) blev revaccineret mod MVE i september måned. Foderets proteinindhold havde ikke effekt på niveauet af antistoffer mod (MEV) i blodet efter revaccination mod MEV. Foderets proteinindhold havde begrænset effekt på de undersøgte blodvariabler. Kropsvægten var højere og leverens indhold af triglycerider (TAG) og frie fedtsyrer (NEFA) var lavere ved højt proteinindhold i foderet end ved lavt proteinindhold i fodret. Revaccination mod MEV bevirkede en stigning i niveauet af antistoffer mod MEV. Revaccination mod MEV havde ingen effekt på kropsvægt og blod- og levervariabler.

Damgaard, B. M., Larsen, P. F., Salomonsen, C. M., Dam-Tuxen, R. & Clausen, T. N. 2015.

Effekten af højt og lavt proteinindhold i foderet på niveauet af antistoffer i blodet ved revaccination mod virusenteritis samt på blod, lever og sundhed hos mink. Faglig Årsberetning 2014, 143-147. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark Abstract The purpose of the project was to investigate the effects of the dietary protein content on the immunological response of revaccination against mink enteritis virus (MEV). Further, to investigate the effects of the dietary protein content and revaccination against MEV on blood, lever and health in mink. Four groups of each 25 brown male mink were included in the study. Two control groups (KON) were fed a feed with high dietary protein content during the growingfurring period (KON) and for two groups (LP) the dietary protein content were reduced in August to 22% of metabolizable energy from protein (MEp). One control group (KON-VACC) and one group fed low dietary protein content (LP-VACC) were revaccinated against MEV in September.

The dietary protein content had no effect on the level of antibodies against MEV after revaccination against MEV. The dietary protein content had limited effects on blood parameters. The body weight was higher and the liver content of triglycerides (TAG) and free fatty acids (NEFA) were lower at high dietary protein than at low dietary protein content. Revaccination against MEV increased the level of antibodies against MEV. Revaccination against MEV had no effects on body weight and blood and liver parameters.

Damgaard, B. M., Larsen, P. F., Salomonsen, C. M., Dam-Tuxen, R. & Clausen, T. N. 2015.

Effects of high and low dietary protein content on the level of antibodies against mink enteritis virus (MEV) and on blood, liver and health in mink. Annual Report 2104, 143-147. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark Keywords: Dietary protein, blood, liver, mink virusenteritis (MEV)

Baggrund I tidligere undersøgelser er undersøgt, hvilke effekter det havde at fodre med lavt proteinindhold i foderet gennem hele vækstsæsonen og af at reducere proteinindholdet i august eller september på blod- og leverparametre samt på sundhed hos mink (Clausen et al., 2012; Dam-

gaard et al., 2012). Resultaterne viste, at der var tendens til et øget antal døde mink med fedtlever ved mindre end 25 % omsættelig energi fra protein (OEp) fra oktober og resten af vækstperioden. Leverens indhold af fedt og fedtsyrer var højere hos mink fodret med lavt proteinindhold i foderet end hos mink fodret med 143

Faglig Årsberetning 2014

Birthe M. Damgaard, Peter F. Larsen, Charlotte M. Salomonsen, Rebekka Dam-Tuxen & Tove N. Clausen

højt proteinindhold i foderet. Endvidere var der tegn på negative effekter på immunsystemet og på den generelle sundhedsstatus ved lavt proteinindhold i foderet (22 % OEp). Det er velkendt, at et lavt proteinindtag kan føre til svækkelse af immunforsvaret (Beisel, 1992).

Formålet med undersøgelsen var at belyse, om fodrets proteinindhold har indflydelse på immunforsvarets reaktion på revaccination mod mink virusenteritis (MEV) samt at belyse effekten af foderets proteinindhold og revaccination mod MEV på blod, lever og sundhed hos mink.

Materiale og metoder Til forsøget blev anvendt fire grupper på 25 brune hanhvalpe, der alle var basisvaccinerede mod MEV i august. På to hold blev niveauet af protein i foderet gradvist sænket (LP), mens de to

kontrolhold (KON) blev fodret med normalt proteinindhold i foderet (Tabel 1).

Et hold, som fik tildelt normal mængde protein (KON-VACC), og et lavproteinhold (LP-VACC) blev revaccineret mod MEV den 25. og 26. september 2013. De to øvrige hold (KON, LP) blev ikke revaccineret mod MEV. Blodprøver Der blev taget blodprøver fra alle dyrene den 25. og 26. september (uge 39), den 10. oktober (kun de vaccinerede dyr) samt den 16. og 17. oktober (uge 42).

Blodet blev analyseret for antistoffer (IgM og IgG) ved ELISA på Kopenhagen Diagnostik samt for hæmatokritværdi, indhold af hæmoglobin og indhold af erythrocytter (røde blodlegemer) og leucocytter (hvide blodlegemer) på Aarhus Universitet.

Tabel 1. Forsøgsopstilling i vækstperioden 2013. Andelen af energi fra protein, fedt og kulhydrat samt ændringer i energifordeling.

Hold KON – Høj protein KON-VACC – Høj protein med revaccination LP – Lav protein LP-VACC – Lav protein med revaccination

Antal hanhvalpe

Gradvis overgang 1. Juli → 15. Juli

10. August – 24. September

24. September – Pelsning

25

40:45:15 → 32:53:15

32:50:18

32:50:18

25

40:45:15 → 32:53:15

32:50:18

32:50:18

25

40:45:15 → 28:57:15

22:58:20

22:58:20

25

40:45:15 → 28:57:15

22:58:20

22:58:20

Leverprøver Inden aflivning ved pelsning blev dyrene fastet ca. 17 timer, hvorefter de blev aflivet med Pentobarbital-Na. Efter aflivning blev leveren udtaget og vejet.

Leverens tørstofindhold blev bestemt på Kopenhagen Forskning/Farm. Ud fra tørstof blev leverens fedtprocent beregnet efter følgende formel: Leverfedtindhold (%) = 1,15 * Levertørstof – 24,9 (R2=0,97) (Clausen & Sandbøl, 2005). Leverprøver blev nedfrosset i flydende kvælstof til senere analyse for triglycerider (TAG), frie fedtsyrer (NEFA), glukose og glykogen på Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab.

Statistiske analyser De statistiske analyser er foretaget ved hjælp af systemet SAS. Alle blodvariable, kropsvægte, levervægte og leverens indhold af fedt og sukkerstoffer er behandlet ved hjælp af PROC MIXED / GLM i SAS. I modellerne for blodvariable indgår hovedeffekter af proteinniveau, revaccination og uge samt interaktioner mellem disse hovedeffekter. I modellen for kropsvægt og levervariable indgår hovedeffekter af proteinniveau og revaccination samt interaktioner mellem disse hovedeffekter. Forskelle mellem grupper er betragtet som signifikante ved et sandsynlighedsniveau på mindre end 5 %.

144 Faglig Årsberetning 2014

Effekten af højt og lavt proteinindhold i foderet på niveauet af antistoffer i blodet ved revaccination mod virusenteritis samt på blod, lever og sundhed hos mink

Resultater og diskussion Undersøgelserne af leverens fedtindhold bestemt ved tørstofmetoden viste signifikant mere fedt i leveren på lavproteinholdene end på kontrolholdet (Tabel 2). Revaccination med MEV påvirkede ikke leverens sammensætning.

Resultaterne er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser, hvor der er fundet forhøjet fedtindhold i leveren ved fodring med lavt proteinindhold i foderet sammenlignet med fodring med højt proteinindhold i foderet (Clausen et al., 2012; Damgaard et al., 2014).

Frekvensen af dyr, der døde med fedtlever, var lav på alle forsøgshold og ikke påvirket af foderets proteinindhold og revaccination mod MEV. Kropsvægten var højere for kontrolholdene end for lavproteinholdene (Tabel 3) og kropsvægten var ikke påvirket af om dyrene var revaccineret mod MEV. Levervægten og den relative levervægt var ikke påvirket af forsøgsbehandlingerne.

Leverens indhold af triglycerider (TAG) og frie fedtsyrer (NEFA) var lavere for kontrolholdene end for lav-protein holdene, mens leverens indhold af glukose og glykogen ikke var påvirket af foderets proteinindhold. Levervariablene var ikke påvirket af revaccination med MEV. I tidligere undersøgelser er ligeledes vist, at lavt indhold af protein i foderet øger indholdet af fedt og frie fedtsyrer i leveren (Clausen et al., 2012; Damgaard et al., 2014).

Tabel 2. Antal døde dyr med fedtlever og leverfedtprocent.

Gennemsnit (± standard error). 25 hanner pr. hold.

Hold KON KON-VACC LP LP-VACC P-værdi, effekt af proteinniveau

Antal med fedtlever 0 0 0 3

Leverfedt, % 13,0 (±2,5) C 13,2 (±2,6) BC 15,0 (±3,8) AB 16,5 (±4,1) A

-

< 0,01

P-værdi<0,05 angiver signifikant forskel mellem holdene.

Forskellige bogstaver i samme kolonne angiver, at der er forskel mellem holdene.

Hæmatokritværdien, indholdet af hæmoglobin og antallet af erythrocytter (røde blodlegemer) i blodet var ikke påvirket af foderets proteinindhold (Tabel 4). Holdene, der blev revaccineret mod MEV havde en højere hæmatokritværdi i både uge 39 og 42, hvilket vurderes at skyldes en tilfældighed, da holdene blev revaccineret i uge 39. Antallet af leucocytter (hvide blodlegemer) og neutrophile granulocytter i blodet var i uge 39 højere ved højt proteinindhold i foderet end ved lavt proteinindhold i foderet. Tilsvarende var faldet i antallet af leucocytter i blodet fra uge 39 til uge 42 højere ved højt proteinindhold i blodet end ved lavt proteinindhold i blodet.

Antallet af leucocytter og lymphocytter i blodet var både i uge 39 og 42 højere for de hold, der blev revaccineret mod MEV end for de hold, der ikke blev revaccineret. Ændringen i antallet af leucocytter og lymphocytter i blodet fra uge 39 til uge 42 var ikke påvirket af om dyrene var revaccineret mod MEV, hvorfor forskellen holdene imellem i antallet af hvide blodlegemer anses for en tilfældighed.

Tabel 3. Kropsvægt, levervægt, relativ levervægt og leverens indhold af glukose, glykogen, fedt (TAG) og frie fedtsyrer (NEFA) P-værdi 1) Standard Effekt af Hold error proteinniv.

Parameter Kropsvægt, g Levervægt, g Leverv./kropsv., % Glukose, μmol/g Glykogen, μmol/g TAG, μmol/g NEFA, μEq/g

KON 3312 A 73,2 2,2 72,2 33,4 74 B 242 B

KON-VACC 3307 A 73,9 2,2 74,7 48,7 80 B 250 B

LP 3014 B 72,6 2,4 66,7 50,5 124 A 332 A

LP-VACC 3157 AB 71,9 2,3 74,6 50,4 123 A 334 A

452 12,4 0,3 3,2 6,8 9,7 20

0,04 NS NS NS NS <0,001 <0,001

1) P-værdi<0,05 angiver signifikant forskel mellem holdene. Forskellige bogstaver i samme række angiver, at der er forskel mellem holdene. NS: Ikke signifikant. Der var ingen effekt af revaccination mod MEV (P>0,05).

145 Faglig Årsberetning 2014

Birthe M. Damgaard, Peter F. Larsen, Charlotte M. Salomonsen, Rebekka Dam-Tuxen & Tove N. Clausen Tabel 4. Resultatet af blodanalyser for forsøgsholdene i uge 39 og uge 42. Resultaterne er gennemsnit (LSM).

Parameter

Uge

Standard error

Hold

KONKON VACC LP 39 51,67 a 49,77 b 51,81 a Hæmatocrit 42 51,28 a 50,91 b 51,24 a værdi, % 39 11,61 11,53 11,60 Hæmoglobin, 42 11,75 11,70 11,73 mmol/l 39 9,00 8,77 8,99 Erythrocytter, 12 42 9,10 9,07 9,16 10 /L 39 7,86 Ab 8,93 A a 6,81 Bb Leucocytter, 109/L 42 6,45 b 7,11 a 6,32 b 39 4,67 A 4,99 A 4,26 B Neutrophile, 9 10 /L 42 3,91 4,05 3,85 39 2,78 b 3,48 a 2,24 b Lymphocytter, 109/L 42 2,24 b 2,53 a 2,14 b Ændring i antal blodlegemer, fra uge 39 til uge 42

LPVACC 50,25 b 49,58 b 11,53 11,52 8,93 8,99 7,53 Ba 7,16 a 4,24 B 4,46 2,87 a 2,32 a

0,52 0,51 0,09 0,09 0,08 0,08 0,42 0,40 0,30 0,28 0,29 0,22

P-værdi 1)

Protein 0,69

Vacc.

0,03

Uge 0,62

0,68

0,33

0,013

0,68

0,11

<0,001

0,005 0,93 0,05 0,54 0,08

0,016

<0,001

0,28 0,03

Leucocytter, -1,56 A -1,74 A -0,48 B -0,38 B 0,47 0,011 0,94 109/L Lymphocytter, -0,70 -0,83 -0,10 -0,55 0,31 0,17 0,36 109/L 1) P-værdi<0,05 angiver signifikant forskel mellem holdene. Forskellige store bogstaver (A ,B) i samme række angiver, at der er forskel mellem proteinniveauerne. Forskellige små bogstaver (a ,b) i samme række angiver, at der er forskel mellem hold, der er revaccineret mod MEV og ikke-revaccinerede hold.

Niveauet af antistof mod MEV var ved forsøgets start (dag 0) lavere for hold fodret med højt proteinindhold i foderet end for hold fodret med lavt proteinindhold i foderet (Tabel 5). Efter revaccination mod MEV (dag 22) var der ingen forskel mellem hold fodret med henholdsvis højt og lavt proteinindhold i foderet. Det skyldes formodentlig en tilfældighed af kontrolholdene havde en lavere MEV titer på dag 0 end holdene fodret med lavt proteinindhold.

Inden revaccination var der ingen forskel i MEV titer mellem holdene, men efter revaccination var der signifikant højere MEV titer for de revaccinerede hold end for de ikke-revaccinerede hold.

Stigningen i MEV titer efter revaccination var signifikant større for revaccinerede hold sammenlignet med de ikkerevaccinerede hold og stigningen var uafhængig af proteinindholdet i foderet.

Tabel 5. Antistoftiter mod virusenteritis (MEV) i blodet på forsøgsholdene. Resultater er gennemsnit (SEM).

Parameter

MEV titer, U

Dag

0 15 22 Ændring i MEV titer Dag 0 til 15, U Dag 0 til 22, U

Standard error

Hold KON 16,4 B 22,3 b

KONVACC 11,69 B 53,3 73,4 a

3,89 b

41,0 61,1 a

LP 32,0 A 25,1 b

LPVACC 29,6 A 82,5 90,9 a

5,6 8,5 7,3

-6,86 b

52,9 61,3 a

7,4 5,4

P-værdi 1) Protein 0,004 0,16

Vacc.

0,53 <0,001

0,62 0,33

<0,001

1) P-værdi<0,05 angiver signifikant forskel mellem holdene. Forskellige store bogstaver (A ,B) i samme række angiver, at der er forskel mellem proteinniveauerne. Forskellige små bogstaver (a ,b) i samme række angiver, at der er forskel mellem hold, der er revaccineret mod MEV og ikke-revaccinerede hold.

146 Faglig Årsberetning 2014

Effekten af højt og lavt proteinindhold i foderet på niveauet af antistoffer i blodet ved revaccination mod virusenteritis samt på blod, lever og sundhed hos mink

Konklusion Foderets proteinindhold havde ikke effekt på niveauet af antistoffer mod virusenteritis (MEV) i blodet efter revaccination mod MEV. Ved højt proteinindhold i foderet var antallet af leucocytter og lymphocytter højere end ved lavt proteinindhold i foderet i uge 39.

For de øvrige blodvariable var der meget begrænsede effekter af foderets proteinindhold.

Kropsvægten var højere og leverens indhold af triglycerider (TAG) og frie fedtsyrer (NEFA) var lavere for holdene med højt proteinindhold i foderet end for lav-protein holdene.

Revaccination mod MEV bevirkede en signifikant stigning i niveauet af antistoffer mod MEV. Revaccination mod MEV havde ingen effekt på kropsvægt og blodog levervariabler.

Clausen, T.N. & Sandbøl, P. 2005.

Sammenhæng mellem leverfedt og tørstof hos mink (Mustela Vison). Faglig Årsberetning 2004, Pelsdyrerhvervets Forsøgsog ForskningsCenter, Holstebro, Danmark, 169-171.

Damgaard, B.M., Larsen, P.F. & Clausen, T.N. 2012. Effects of dietary protein level on growth, health and physiological parameters in growing-furring mink. Xth International Scientific Congress in Fur Animal Production, Copenhagen, Denmark, August 21 – 24. Scientifur, vol.

36, no. 3/4, 32-39.

Damgaard, B.M., Larsen, P.F., Thorup, T.M. & Clausen, T.N. 2014. Effekten af fodertilskud ved lav proteinforsyning på blod, lever og sundhed hos mink. Faglig Årsberetning 2013, 67-71. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Referencer Beisel, W. R. 1992. History of Nutritional Immunology: Introduction and Overview.

Journal of Nutrition, 122 (3 suppl), 591596.

Clausen, T. N., Damgaard, B. M., Harslund, J. L. F. & Hammer, A. S. 2012.

Proteinreduktion i vækstog pelssætningsperioden.

Blodog organundersøgelser. Faglig Årsberetning 2011, 106-111. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

147 Faglig Årsberetning 2014

148 Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2014

Sammenhæng mellem omgivelsernes temperatur og dødelighed på grund af sår og af andre årsager blandt minkhvalpe i juni måned 2012 og 2013

Niels Bloksgaard1, Lars Jensen1, Anne Sofie Hammer1, Anna Jespersen1, Tove Clausen2 & Jens Frederik Agger1 1

Faculty of Health and Medical Sciences, University of Copenhagen, Denmark.

Kopenhagen Farm, Kopenhagen Fur, Denmark

2

Sammendrag I juni måned 2012 og 2013 blev der foretaget et observationsstudie på Kopenhagen Farm.

Formålet med studiet var at undersøge sammenhænge mellem omgivelsernes temperatur og henholdsvis dødelighed pga. sår og dødelighed af andre årsager hos minkhvalpe. Tre tilfældigt udvalgte haller blev udstyret med klimadataloggere, som registrerede temperaturen (celsius) hver time udenfor redekassen. Alle døde mink blev indsamlet, obduceret og dødsårsagen blev registreret. Der indgik i alt 24.801 minkhvalpe i undersøgelsen. Dødeligheden i juni måned (2012 og 2013 samlet) pga. sår blev beregnet til 0,33 % og dødeligheden pga. andre årsager blev beregnet til 0,85 %.

Resultaterne indikerer en sammenhæng mellem temperaturen og antallet af minkhvalpe som døde af andre årsager end sår. Statistiske analyser viste at døgnets middeltemperatur kunne forklare 6,5 % af variationen i minkhvalpenes dødelighed af andre årsager end sår. Studiet kunne ikke påvise en sammenhæng mellem temperaturen og minkhvalpenes dødelighed som følge af sår.

På basis af undersøgelserne fremsættes hypotesen, at der er et temperaturoptimum i intervallet 13-15 ⁰C, hvor dødeligheden er mindre end ved lavere eller højere temperaturer. Dette bør undersøges nærmere.

Bloksgaard, N., Jensen, L., Hammer, A.S., Jespersen, A., Clausen, T. & Agger, J.F. 2015.

Sammenhæng mellem omgivelsernes temperatur og dødelighed på grund af sår og af andre årsager blandt minkhvalpe i juni måned 2012 og 2013. Faglig Årsberetning 2014, 149-154.

Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark Abstract This observational study was conducted on Kopenhagen Farm during the month of June in 2012 and 2013. The purpose was to study associations between temperature around the mink cages and the mortality risk due to wounds and due to other reasons than wounds. Three randomly selected housing sections were fitted with climate data loggers, which logged the temperature (Celsius) every hour. All the dead mink were collected, autopsied and the causes of deaths diagnosed. 24,801 mink kits were included in the study. The mortality risk in June (2012 and 2013 together) due to wounds was 0.33%, and 0.85% due to other reasons than wounds.

A statistical coherence was found between the temperature and the mortality risk in the mink kits where the cause of death was other factors than wounds. Statistics show that the average daily temperature could explain 6,5% of the mortality risk in the mink kits in June 2012 and June 2013, where cause of death was other factors than wounds. There was no association between temperature and mortality due to wounds.

Based on this investigation it is hypothesized that within the temperature interval 13-15 ⁰C, the mortality risk is less than at higher or lower temperatures. This should be investigated further.

Bloksgaard, N., Jensen, L., Hammer, A.S., Jespersen, A., Clausen, T. & Agger, J.F. 2015.

Correlation between ambient temperature and mortality due to wounds and other causes of death in mink kits in June 2012 and 2013. Faglig Årsberetning 2014, 149-154. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark Keywords: Temperature, mink kits, juvenile mink, mortality, bite, wound, correlation and June

Indledning Produktionen af minkskind i Danmark er steget signifikant inden for de sidste 40 år fra 3,1 mio. (1973) til 17,2 mio. (2013) og

med over 40 % alene inden for de sidste 10 år fra 12,2 mio. (2003) til 17,2 mio.

(2013) (Kopenhagenfur.dk, 2014-05-17).

Den store stigning i produktionen og et 149

Faglig Årsberetning 2014

Niels Bloksgaard, Lars Jensen, Anne Sofie Hammer, Anna Jespersen, Tove Clausen & Jens Frederik Agger

generelt øget fokus på dyrevelfærd i samfundet, har medført et mere kritisk syn på og højere forventning til velfærden i minkproduktionen i Danmark (Møller, 2010). Dette projekt fokuserer på nogle vigtige velfærdsmæssige og økonomiske problemer hos minkhvalpe i juni måned, nemlig dødelighed og sår. Sår udgør en væsentlig del af den totale dødelighed hos minkhvalpe i vækstperioden (Clausen, 2006; Hansen et al., 2007).

Både dødelighed og sår anses for at være multifaktorielle problemer (Clausen, 2011). Der er ikke tidligere rapporteret en sammenhæng mellem temperatur og sygdom hos mink. Studier omhandlende andre dyrearter tyder imidlertid på, at temperatur har indflydelse på forekomst af hale- og ørebid hos slagtesvin, med den laveste forekomst i temperaturintervallet 20-22 ⁰C. Stigende temperatur giver stigende dødelighed hos søer (Smulders et al (2008) og Geers et al (1989) og studier af hønseflokke viste en sammenhæng mellem temperatur og fjerpilning (Green et al. 2000). Studiets formål er derfor at undersøge hypotesen om, hvorvidt der findes en optimum temperatur for minimum dødelighed af minkhvalpe i juni måned.

farmen af uddannet personale.

Obduktionerne er foretaget af tre dyrlæger med erfaring indenfor minkpatologi umiddelbart efter indsamling. Den makroskopiske undersøgelse omfattede ydre undersøgelse for sår og læsioner, åbning og inspektion af organer i bryst og bughule. Ved hævelse og misfarvning af huden, blev der foretaget delvis afhudning med henblik på afdækning af underliggende læsioner.

Påviste sår/læsioner og evt. patoanatomisk diagnose blev registreret.

Dødelighed bliver delt ind i to undergrupper; død af sår (%) og død af andre årsager (%).

Grundet næsten identiske middeltemperaturer og et lavt antal døde i de 3 haller, blev alle data analyseret samlet for farmen som én enhed.

De statistiske analyser omfattede simple deskriptive opgørelser samt regressions og korrelationsanalyser.

Materiale og metoder Undersøgelsen er udført i tre tilfældigt udvalgte haller på Kopenhagen Farm ved Holstebro som et simpelt prospektivt observationsstudie. Studiet fokuserede på to variabler, den uafhængige, temperatur, og den afhængige, dødelighed.

Temperaturen blev registreret hver time i juni 2012 og juni 2013 af klimadataloggere og efterfølgende delt ind i fire undergrupper, dvs. døgnets middeltemperatur, døgnets temperaturudsving, døgnets laveste temperatur og døgnets højeste temperatur.

Resultater Tabel 1 viser resultaterne for juni 2012.

Her ses at sammenhængen mellem ”død af andre årsager (%)” og alle 4 slags temperaturmålinger (middel, laveste, højest, temperaturudsving) havde en pværdi på under 0,05, hvilket indikerer at disse sammenhænge ikke skyldes tilfældigheder. Korrelationerne mellem de forskellige temperaturmålinger og ”døde af andre årsager (%)” er alle negative.

For ”døgnets middeltemperatur” og ”død af andre årsager (%)” betyder det, at en stigning i ”døgnets middeltemperatur” vil medføre færre ”død af andre årsager (%)”, det samme vil en stigning i ”døgnets laveste temperatur”, ”døgnets højeste temperatur” og større "døgn-temperaturudsving”.

Foruden temperaturen blev der hver dag registreret antal døde minkhvalpe og disses dødsårsag.

Den daglige registrering af antal døde er foretaget på

Korrelationerne mellem ”død af sår (%)” og de 4 forskellige temperaturmålinger har alle en p-værdi over 0,05. Det betyder at vi ikke kan sige om korrelation-

150 Faglig Årsberetning 2014

Sammenhæng mellem omgivelsernes temperatur og dødelighed på grund af sår og af andre årsager blandt minkhvalpe i juni måned 2012 og 2013

erne/sammen-hængene end tilfældigheder.

skyldes

andet

Tabel 2 viser samme billede, her har korrelationen/sammenhængen mellem ”døgnets temperaturudsving” og ”død af andre årsager (%)” dog en p-værdi over 0,05 og man kan ikke afvise at korrelationen/sammenhængen skyldes tilfældigheder. Man ser også at den eneste korrelation for ”død af sår (%)”, som har en p-værdi under 0,05, er den med ”døgnets middeltemperatur”. For juni Død af andre årsager (%)

år 2013 ser man, at alle korrelationerne med p-værdi under 0,05 er positive. Det betyder f.eks. at når ”døgnets middeltemperatur” stiger, så stiger ”død af andre årsager (%)” også.

Tabel 3 viser hvor mange levende mink, studiet startede med den 1. Juni i henholdsvis 2012 og 2013 og hvor mange der døde af henholdsvis sår og af andre årsager end sår.

Død af andre årsager (%)

Død af sår (%)

Døgnets middeltemperatur

Døgnets middeltemperatur

Korrelation 2 R

-0,51 0,26

0 0

<0,001

0,990

P-værdi Døgnets laveste temperatur

Korrelation 2 R

-0,25 0,06

-0,16 0,03

P-værdi Døgnets højeste temperatur

0,017

Korrelation

P-værdi Døgnets laveste temperatur

2

R P-værdi Døgnets temperaturudsving Korrelation 2

R P-værdi

0,42 0,18

0,48 0,23

<0,001

0,027

Korrelation 2 R

0,22 0,05

0,21 0,04

0,219

P-værdi Døgnets højeste temperatur

0,006

0,35

-0,52

0,01

Korrelation

0,27 <0,001

0 0,960

-0,34

0,1

0,11 0,001

Korrelation 2 R

2

R P-værdi Døgnets temperaturudsving Korrelation 2

0,01 0,462

R P-værdi

Tabel 1: Korrelationerne for "Død af andre årsager (%)" og "Død af sår (%)" i forhold til de fire temperatur grupperinger i 2012. De sorte tal har en p-værdi under 0,05 og de grå tal har en p-værdi på 0,05 eller over.

Levende hvalpe d. 1. juni

År

Død af sår (%)

Totalt antal døde af sår

0,2

0,31

0,04 0,038

0,1 0,182

0,03

0,11

0 1

0,01 0,644

Tabel 2: Korrelationerne for "Død af andre årsager (%)" og "Død af sår (%)" i forhold til de fire temperatur grupperinger i juni 2013. De sorte tal har en p-værdi under 0,05 og de grå har en p-værdi på 0,05 eller over.

Døde af sår(%)

Totalt antal døde af andre årsager

Døde af andre årsager (%)

2012

15.200

62

0,41

93

0,62

2013

9.601

20

0,21

119

1,25

Tabel 3: Antal levende minkhvalpe ved forsøgets start og dødelighedsværdierne for de to år.

Middeltemperatu r for juni

År

Højeste temperatur for juni

Laveste temperatur for juni

Største temperaturudsving for juni

Mindste temperaturudsving for juni

2012

13,6

25,3

5,4

18,3

1

2013

14,6

27,3

5,2

20,2

3,4

Tabel 4: Middel- og ydreværdier for temperaturen for de to år.

151 Faglig Årsberetning 2014

Niels Bloksgaard, Lars Jensen, Anne Sofie Hammer, Anna Jespersen, Tove Clausen & Jens Frederik Agger

Figur 1 viser data (”død af andre årsager (%)” og ”døgnets middeltemperatur”) fra juni 2012 og juni 2013 (se Tabel 4) sammenholdt i en graf. Ved at lave en tendenslinje for grafen fandt vi at 2. grads polynomiet (parablen) passede bedst for

dette datasæt. Man ser at der findes en (optimum-)temperatur hvor ”død af andre årsager (%)” er lavest. Jo længere væk man kommer fra denne temperatur, jo større bliver ”død af andre årsager (%)”.

Figur 1: Middeltemperatur for juni 2012 og 2013 samlet og andelen af hvalpe døde af andre årsager (%) sammenfattet i en graf med en tilhørende tendenslinje for 2. grads polynomiet og grad af sammenhæng udtrykt ved R2

Diskussion Sammenligner man 2012 og 2013, så har årene to modsatrettede korrelationer mellem temperatur og dødelighed af andre årsager end bid. En mulig teori for korrelationernes omvendte fortegn fra 2012 til 2013 kan være, at det skyldes en forskel i temperaturen. Det kan man se på Figur 1. Data fra juni 2012 repræsenteres overvejende til venstre for kurvens lavpunkt i dødeligheden (% minkhvalpe døde af andre årsager) ved 14,5 ⁰C, da dette var det koldeste år.

Data fra juni 2013 repræsenteres overvejende til højre for kurvens lavpunkt i dødelighed, da 2013 var varmere. En anden teori kunne være, at ”død af andre årsager (%)” påvirkes af andre variabler end temperaturen. Det kan være konfunderende faktorer, som påvirker

”død af andre årsager (%)” pga. temperaturens indflydelse på disse. For ”død af sår (%)” er det kun korrelationen på 0,48 mellem dødelighed og døgnets middeltemperatur, for hvilken vi har en pværdi under 0,05 (0,027). Det vil sige, at når middeltemperaturen i 2013 steg, så steg ”død af sår (%)” også. Der kræves yderligere undersøgelser for at afklare om også andre faktorer spiller en rolle.

Studiedesignet har dog nogle mangler, som kan have indflydelse på resultaterne og dermed anvendeligheden af disse. Der vil mangle data fra minkhvalpe, som er blevet ædt inden optælling af kuldets størrelse. Det samme gælder for mink med sår, som ikke blev opdaget og aflivet. Nogle minkhvalpe med diagnosen ”ædt” kan være misklassificerede, idet de

152 Faglig Årsberetning 2014

Sammenhæng mellem omgivelsernes temperatur og dødelighed på grund af sår og af andre årsager blandt minkhvalpe i juni måned 2012 og 2013

alle er kommet i undergruppen ”død af andre årsager (%)”. Studiets resultater baserer sig kun på én farm, og kan derfor ikke umiddelbart generaliseres til andre danske farme. Fremtidige undersøgelser bør derfor udføres på et større antal farme og den individuelle variation mellem farmene skal tages i betragtning, herunder forskelle i indhusnings- og pasningsforhold og øvrige sundhedsforhold.

på hvalpe-dødeligheden vil på sigt give mulighed for at optimere management og indhusnings-forhold.

Resultaternes nøjagtighed forringes også ved, at temperaturmålinger er foretaget på timebasis, men registreringen af døde minkhvalpe er foregået på dagsbasis. Vi har derfor været begrænset til at sammenligne temperatur og dødelighed på dagsbasis. I 2012 er ikke alle minkhvalpe inkluderet pga. manglende dødsårsag. Figur 1 er bygget på antagelsen, at de inkluderede haller er blevet styret på samme måde, og er derfor analyseret samlet. Vi er dog opmærksomme på, at der blev foretaget selektionsforsøg i nogle af hallerne i 2012 og, et vandtildeling- og kulddelingsforsøg i fire af hallerne i 2013. Men dette vurderes ikke af betydning for gyldigheden af hypotesen draget ud fra figur 1.

Clausen, T. N. (2011). Dødsfald hos minkhvalpe i dieperioden. I: Berg, P. (red). Temadag om aktuel minkforskning.

Intern rapport 109: 68-74.

Konklusion Resultaterne viser en signifikant sammenhæng mellem temperatur og minkhvalpes dødelighed af andre årsager end bid i juni 2012 og 2013. På basis af analyserne fremsættes hypotesen, at der er et temperaturinterval mellem 13 og 15 ⁰C, hvor dødeligheden er lavere end ved andre temperaturer.

Perspektivering Studiet tyder på at yderligere undersøgelser af temperaturens indflydelse på minkhvalpedødelighed i juni måned er relevante og nødvendige for at forstå betydningen af omgivelsernes temperatur for hvalpedødeligheden.

Mere viden om temperaturens indflydelse

Referencer Clausen, T. N. (2006). Hvad dør mink af gennem et produktionsår. I: S. H. Møller (red) Store mink-store udfordringer, produktion af højtydende mink uden uønskede følgevirkninger. Intern rapport, Husdyrbrug 2: 68-78.

Geers, R., Dellaert, V., Goedseels, A., Hoogerbrugge, Vranken, E., Maes, F., Berckmans, D. (1989). An assessment of optimal air temperatures in pig houses by the quantification of behavioural and health-related problems.

Animal Production 48: 571-578.

Green, L.E., Lewis, K., Kimpton, A., Nicol, C.J. (2000). Cross-sectional study of the prevalence of feather pecking in laying hens in alternative systems and its associations with management and disease. Veterinary Record 147: 233– 238.

Hansen, M., Weiss. V., Clausen, T.N., Lassen, M & Mundbjerg, B. (2007).

Screening of kit mortality on mink farms in Denmark from weaning to pelting. NJF seminar No. 403, Kolding, Denmark.

S.10.

Kopenhagenfur.dk, 2014-05-17 Møller. S. (2010). Sundhed og velfærd hos mink – Nye regler og initiativer. Intern Rapport Smulders, D., Hautekiet, V., Verbeke, G., Geerst, R. (2008). Tail and ear biting lesions in pigs: an epidemiological study.

Animal Welfare 17: 61-69.

153

Faglig Årsberetning 2014

154 Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2014

Individuel variation i sårhelingen hos farmmink

Anna Jespersen1, Anne Sofie Hammer1, Kristine Dich-Jørgensen1, Ida Østergaard1, Henrik Elvang Jensen1 & Jens Frederik Agger1 1

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Ridebanevej 3, 1870 Frederiksberg C Sammendrag Der findes på nuværende tidspunkt ingen videnskabeligt funderede retningslinjer for vurdering og bedømmelse af sår hos mink. Der er desuden en mangel på viden om hvilke kriterier, der kan bruges til at understøtte beslutningsgrundlaget for håndtering af sår i praksis. En sårmodel blev udviklet med formålet at studere individuel (inter-individ) variation i sårhelingen hos farmmink, med fokus på variation mellem køn, farvetyper og placering af sår. Makroskopiske og mikroskopiske fund blev vurderet sammen med grad af sårkontraktion (sammentrækning) og infektion hos hanner og tæver, for mink af farvetyperne Brun, Silverblue og Blue Iris samt for sår med forskellig placering (ryggen og siden af halsen). Der fandtes tendenser til mindre forskelle i obduktionsfund og kontraktionsgrad for alle tre undersøgte faktorer. Resultater for kontraktionsgrad blev angivet som den gennemsnitlige relative reduktion af sårstørrelserne over forsøgets forløb på to dage og var størst hos hanner, hos brune mink og for sår placeret på ryggen. Størst tendens til sårinfektion forekom hos tæver, hos mink af farven Blue Iris og for sår lokaliseret på halsen.

Jespersen, A., Hammer, A.S., Dich-Jørgensen, K., Østergaard, I., Jensen, H.E. & Agger J.F. 2015. Individuel variation i sårhelingen hos farmmink. Faglig Årsberetning 2014, 155-161.

Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark Abstract Currently, there exist no scientifically sound guidelines for assessment of wounds in mink.

Furthermore, there is a lack of knowledge concerning which criteria can be used to support decision making regarding practical management of wounds. A wound model was developed for the purpose of studying the inter-individual variation in wound healing in farmed mink. The focus was on the factors sex, color type and location of wounds. Macroscopic and microscopic pathology was evaluated together with degree of wound contraction and infection in males and females, mink of the color types Brown, Silverblue and Blue Iris as well as wounds located differently (on the back and on the side of the neck). There were trends for minor differences in pathology and degree of contraction for all the factors studied. Results for degree of wound contraction was specified as the average relative reduction of wound size during the two-day course of the study, which was greatest in males, in brown mink and in wounds located on the back. The greatest tendency for wound infection was found in females, in the color type Blue Iris and in wounds located on the neck.

Jespersen, A., Hammer, A.S., Dich-Jørgensen, K., Østergaard, I., Jensen, H.E. & Agger J.F. 2015. Individual variation in wound healing in farmed mink. Annual Report 2014, 155-161.

Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark Keywords: mink, wound healing, Neovison vison, skin, sex, color type, wound location

Indledning Sår hos farmmink er i de senere år blevet anset for en årsag til nedsat dyrevelfærd i minkproduktionen (Scientific Committee on Animal Health and Animal Welfare, 2001). Der er derfor et ønske om at nedbringe antallet af mink, der pådrager sig sår og skader. Samtidig er det ønskværdigt at sikre overlevelse af mink, der pådrager sig sår, men uden at gå på kompromis med god dyrevelfærd. Med andre ord er det vigtigt, at der kan tages en begrundet beslutning om, hvordan

forskellige typer af sår skal håndteres i praksis. Er det forsvarligt ud fra et velfærdsperspektiv at behandle minken? I så fald, hvordan skal den behandles eller bør den aflives? Ud over det væsentlige i at kunne bedømme minkens almentilstand, er en af forudsætningerne for at kunne tage denne beslutning, at der kan udføres en bedømmelse af såret ud fra kriterier relateret til sårets sværhedsgrad. Pelsdyrerhvervet har, i form af en branchekode, taget initiativ til at fastsætte retningslinjer for, hvad der er 155

Faglig Årsberetning 2014

Anna Jespersen, Anne Sofie Hammer, Kristine Dich-Jørgensen, Ida Østergaard, Henrik Elvang Jensen & Jens Frederik Agger

acceptabelt, bl.a. ud fra et fysisk mål for størrelsen af såret (Kopenhagen Fur, 2012). Dette er retningslinjer foretaget ud fra bedste overbevisning om, hvad der er forsvarligt, da der på nuværende tidspunkt ikke eksisterer studier af, hvordan forskellige sårtyper påvirker minkens velfærd. På nuværende tidspunkt findes der heller ingen undersøgelser af sårheling hos mink, der kan understøtte udvælgelse af kriterier, som kan indgå i et bedømmelsessystem for sår hos mink.

Første skridt på vejen er at undersøge hvor stor variation, der er i sårhelingen hos mink, da der kan være individ- og sårfaktorer, som spiller ind på hvordan og hvor hurtigt et sår heler og som bør tages i betragtning ved valg af behandling eller aflivning.

samt afspritning i operationsfeltet, hvorefter der blev taget oversigtsfoto.

Minkene blev placeret på operationsbordet og en kvadratisk skabelon på 2x2 cm blev brugt til at optegne sårets omrids med en filtpen.

Herefter blev det indtegnede hudområde (fuld hudtykkelse) fjernet under sterile forhold ved hjælpe af skalpel og saks.

Kropstemperaturen blev monitoreret under bedøvelse. Det fjernede hudstykke blev delt i to på langs (i hårenes retning), hvorefter hele den ene halvdel blev overført til fiksering i formalin og den anden halvdel yderligere delt i to og overført til henholdsvis frysefiksering og RNAlater, med henblik på evt. senere molekylærbiologiske analyser (Figur 1).

Efter operation blev der taget oversigtsog nærbilleder af såret, såret blev målt med skydelære (længde x bredde) og anæstesien blev reverseret ved injektion med atipamezol. Efter opvågning blev minkene genudsat enkeltvis i egne bure og sårene blev efterladt til heling per secundam (ikke syet) uden intervention.

Minkene blev efter operation tilset dagligt og i øvrigt passet efter normale procedurer på farmen. Der blev desuden tildelt smertestillende medicin (buprenorfin) hele første dag efter operation. Forsøgsdesign er vist i tabel 1.

Formålet med dette studie var at undersøge individuel variation i sårhelingen hos farmmink med specifik fokus på faktorerne: køn, farvetype og sårenes placering på kroppen.

Materiale og metoder Sårmodellen Raske mink blev lagt i bedøvelse med en blanding af ketamin og medetomidin efter forudgående medicinering med buprenorfin mod smerter. Minkene blev klargjort aseptisk ved klipning og vask

Tabel 1. Forsøgsdesign med fordeling af antal mink og deres køn, farvetype samt sårplacering. Farvede celler viser fokusområde for hver forsøgsdel.

Forsøg Forsøg Ia: Køn og sårplacering Forsøg Ib: Køn og sårplacering Forsøg II: Farvetype

Antal mink

Køn

Farvetype

♂

♀

10

5

5

Brun

10

5

5

Silverblue

18

18

0

6 Brun 6 Silverblue 6 Blue Iris

Minkene blev aflivet efter to dage, hvorefter der blev udført fuld obduktion med prøvetagning og fotografering.

Sårene blev fjernet med skalpel med ½ cm margen og vævsstykkerne blev delt i tre stykker til henholdsvis fiksering i formalin, frysefiksering samt RNAlater

Sårplacering 2 stk./mink (nakke + hals, venstre side) 2 stk./mink (nakke + hals, venstre side) 1 stk./mink (nakke)

(Figur 1). Herefter blev der udtaget vævsprøver fra følgende organer: milt, lever, regionale lymfeknuder, binyrer og referencevæv fra krøslymfeknuden samt hud fra låret. Formalinfikseret væv blev indstøbt i paraffin, snittet og farvet med henblik på mikroskopisk undersøgelse.

156 Faglig Årsberetning 2014

Individuel variation i sårhelingen hos farmmink

RNAlater

Fiksering (formalin) Frysefiksering Figur 1. Sår og intakt hud deles som vist ved de stiplede linjer til henholdsvis formalinfiksering, frysefiksering samt RNAlater.

Obduktion og databehandling Inden obduktion blev sårene fotograferet og følgende makroskopiske parametre registreret for hver mink/sår: sårstørrelse (længde x bredde), lommedannelse (underminering af huden), sårskorpe, granulationsvæv (forstadie til nyt bindevæv), epithelialisering (dannelse af ny hudoverflade), ødem/hævelse, ekssudattype samt infektionsniveau.

Andre fund blev registreret ved obduktion.

Den relative reduktion af sårene blev anvendt som mål for sårkontraktion og blev beregnet som den procentvise reduktion i sårstørrelse (areal beregnet som længde x bredde) fra dag 0 (operation) til dag 2 (obduktion). Der blev herudover udført mikroskopisk undersøgelse af sårene med vurdering af grad af vævsdød og ødem, infiltration med forskellige inflammatoriske celletyper samt dannelse af nyt væv. Endelig blev

data behandlet statistisk og afbildet i beskrivende diagrammer.

Resultater Klinisk undersøgelse og obduktionsfund Umiddelbart efter operation fremstod sårene rene med varierende grad af mild blødning, der standsede efter kort tid.

Hos mink af farvetypen Blue Iris forekom der dog i alle tilfælde forlænget blødningstendens. På dag 1 efter operation var der en begyndende sårskorpe, som bestod af størknet blod samt fremmedlegemer som strå, hår, mm. Der var endvidere hævelse (ødem) af sårenes kanter samt begyndende ekssudation (væskeudsivning). På dag 2 var skorpedannelse og ekssudation generelt mere fremskreden end på dag 1.

Forskelle i de makroskopiske parametre på dag 2 er vist relateret til faktorerne køn, farvetype og sårplacering i Tabel 2.

Tabel 2. Forskelle i obduktionsfund relateret til faktorerne køn, farvetype samt sårplacering vurderet på dag 2. Farvede celler viser parametre, hvor der var en forskel i grad af forandring. NA = ikke vurderet.

Køn Brun

Farvetype Silverblue

Blue Iris

+ +++ ++

+ + ++

++ ++ ++

NA + ♂ +*

NA + ♂ +*

Serøspurulent

Overvejende serøs

Overvejende serøs

Serøspurulenthæmorrhagisk

Overvejende serøs

Overvejende purulent

++**

+

+

++

+**

++**

Dag 2-parametre

♂

♀

Lommedannelse Skorpedannelse 1 Granulationsvæv 2 Epithelialisering Hævelse

NA + ++*

NA + +*

Serøspurulent

+**

Væskeudsivning Infektionsniveau

3

Sårplacering Ryg Hals

1

Forstadie til bindevæv 2 Nydannelse af hudoverflade 3 Serøs = vandig, purulent = pusholdig, hæmorrhagisk = blodig * primært blå mink. ** primært brune mink. ♂ primært hanner.

På kønsniveau var der lidt flere hanner med ødem (hævelse) end tæver og tæver havde tendens til større grad af infektion end hanner. For farvetypeundersøgelsen var der forskelle relateret til graden af lommedannelse, skorpedannelse samt

ekssudattype og infektionsniveau.

Tendensen til lommedannelse var større hos Blue Iris end hos Brun og Silverblue.

Brune mink havde den største grad af skorpedannelse efterfulgt af Blue Iris og Silverblue. Endelig havde Blue Iris større 157

Faglig Årsberetning 2014

Anna Jespersen, Anne Sofie Hammer, Kristine Dich-Jørgensen, Ida Østergaard, Henrik Elvang Jensen & Jens Frederik Agger

blødningstendens på dag 2 samt større tendens til pusdannelse og dermed højere infektionsniveau end henholdsvis Brun og Silverblue. Ved skelnen mellem sår på ryg og hals fandtes en forskel i type af ekssudat og infektionsniveau mellem de to sårplaceringer, hvor sår på halsen havde overvejende purulent ekssudat (pus) og sår på ryggen havde større tendens til dannelse af serøst ekssudat (normal tyndtflydende og klar sårvæske). Dermed var der flere inficerede sår med kraftigere pusdannelse på halsen end på ryggen.

Sårkontraktion Resultater for relativ reduktion er præsenteret nedenfor under overskrifter for hver faktor, der blev undersøgt.

Køn Den gennemsnitlige relative reduktion af sårstørrelsen hos hanner og tæver fra dag 0 til dag 2 er vist i Figur 2. Data er dels præsenteret, så der kan skelnes mellem farvetyper (Brun og Silverblue) og mellem sårplacering (ryg og hals) og dels samlet for køn uden hensyntagen til farve og sårplacering.

Af Figur 2 fremgår det, at hanner har en tendens til større sammentrækningsgrad end tæver, både samlet set og når der skelnes mellem farvetyper og sårplacering.

Farvetype Den gennemsnitlige relative reduktion af sår hos farvetyperne Brun, Silverblue og Blue Iris fra dag 0 til dag 2 er afbildet i Figur 3.

50 45 40 35 30 % 25 20 15 10 5 0

♂ ♀

Brun

Silverblue

Ryg

Hals

♂

♀

Figur 2. Gennemsnitlig relativ reduktion af sårstørrelsen (%) fra dag 0 til dag 2 for hanner og tæver vist for farvetyperne Brun og Silverblue, for sår på ryggen og på halsen samt samlet for hanner og tæver.

12 10 8 % 6 4 2 0 Brun

Silverblue

Blue Iris

Figur 3. Gennemsnitlig relativ reduktion af sårstørrelsen (%) fra dag 0 til dag 2 for farvetyperne Brun, Silverblue og Blue Iris.

158 Faglig Årsberetning 2014

Individuel variation i sårhelingen hos farmmink

Det ses af Figur 3, at de brune mink i forsøget havde den højeste gennemsnitlige sammentrækningsgrad efterfulgt af Blue Iris og Silverblue, der havde den laveste gennemsnitlige relative reduktion.

Sårplacering Figur 4 viser den gennemsnitlige relative reduktion af sårstørrelsen fra dag 0 til dag 2 for sår på henholdsvis ryg og hals. Ud over den samlede gennemsnitlige relative reduktion for sår på ryg og hals, fremgår forskellene også både nuanceret for hanner og tæver samt for farvetyperne Brun og Silverblue.

Af Figur 4 ses en generel tendens til større sammentrækningsgrad for sår på ryggen kontra sår på halsen, både samlet set og for de enkelte faktorer køn og farvetype. Ser man på farvetypen, forekommer den største forskel i gennemsnitlig relativ reduktion hos mink af typen Silverblue, hvor der for sår på halsen forekommer en negativ relativ reduktion svarende til, at sårene gennemsnitligt set er blevet større fra dag 0 til dag 2. Forskellen er mindre udtalt for brune mink.

40 30 20 Ryg

% 10

Hals

0 ♂

♀

Brun

Silverblue

Ryg

Hals

-10 -20 Figur 4. Gennemsnitlig relativ reduktion af sårstørrelsen (%) fra dag 0 til dag 2 for sår placeret på ryggen og halsen vist for hanner og tæver, for farvetyperne Brun og Silverblue samt samlet for sår på ryg henholdsvis hals.

Mikroskopisk undersøgelse Præparater af sår fra dag 2 blev vurderet under mikroskop. Foreløbige resultater viser minimal variation i morfologien vurderet ud fra graden af vævsdød og ødem, infiltration med forskellige inflammatoriske celletyper samt vævsnydannelse.

Diskussion I dette forsøg blev relativ reduktion af sårstørrelsen brugt som mål for sårkontraktion og dermed sårenes sammentrækningsgrad fra dag 0 til dag 2.

De præsenterede søjlediagrammer er baseret på den gennemsnitlige relative reduktion inden for en faktor og viser dermed ikke variationen i kontraktions-

grad. Mere uddybende resultater planlægges snarligt publiceret i videnskabeligt tidsskrift. Grundet de små gruppestørrelser er der ikke udført statistiske tests for forskelle indenfor faktorerne køn, farvetype og sårplacering. Resultaterne illustrerer således blot tendenser. For at få et dybere indblik i hvilke faktorer der kan påvirke sårhelingen samt på hvilken måde, er det nødvendigt med specifikke undersøgelser, hvor gruppestørrelserne er store nok til at der kan opnås statistisk sikkerhed for resultaterne.

159 Faglig Årsberetning 2014

Anna Jespersen, Anne Sofie Hammer, Kristine Dich-Jørgensen, Ida Østergaard, Henrik Elvang Jensen & Jens Frederik Agger

Sår på ryggen havde generelt en bedre sammentrækningsgrad end sår på siden af halsen. Hos tæver var kontraktionsgraden af halssår kun netop positiv, hvilket betyder en minimal gennemsnitlig reduktion af sårstørrelsen fra dag 0 til dag 2. En interessant tendens var herudover, at sår placeret på halsen hos mink af farven Silverblue havde en gennemsnitlig negativ relativ reduktion fra dag 0 til dag 2. Dette betyder, at sårene blev større gennem forsøgets forløb hos denne farvetype modsat sår på ryggen, som blev mindre. Denne forskel fandtes ikke hos brune mink, hvis sår blev mindre, både på ryg og på hals.

Der fandtes gennemsnitligt en dobbelt så stor kontraktionsgrad hos hanner som hos tæver. Denne forskel var mest udtalt for brune mink og mindre udtalt hos farvetypen Silverblue. Endvidere fandtes den største gennemsnitlige kontraktionsgrad hos farvetypen Brun efterfulgt af Blue Iris og sidst Silverblue. Kontraktionsgraden var gennemsnitligt mere end fem gange større hos brune mink end hos Silverblue.

Forskellene i sammen-trækningsgrad mellem hanner og tæver, farvetyper samt sår på ryg og hals kan ikke forklares ud fra dette forsøg, og der kan derfor kun spekuleres i årsags-forhold. For køn kan der tænkes at være hormonelle forhold, som påvirker sårkontraktionen (Oh & Phillips, 2006) og der kan være genetiske faktorer relateret til de forskellige farvetyper, som påvirker eksempelvis hudens sammensætning eller kroppens evne til at rejse et immunologisk respons eller reaktion på vævsbeskadigelse (Dao & Kazin, 2007).

Hos mink af farvetypen Blue Iris sås en forlænget blødningstendens hos samtlige individer samt en øget tendens til sårinfektion. Dette hænger muligvis sammen med Aleutian-anlægget, som medfører Chédiak-Higashi-syndromet

med blandt andet defekt blodpladefunktion og nedsat modstandsdygtighed for infektioner (Anistoroaei et al., 2012). Ødem (væskeophobning i væv) og infektion er faktorer, der begge medvirker til hævelse af væv, hvorfor disse faktorer kan tænkes at spille ind på sår, der havde en negativ relativ reduktion og dermed blev større fra dag 0 til dag 2. Ved den makroskopiske vurdering af sårene på dag 2 fandtes et højere infektionsniveau i sår på halsen end på ryggen, men dog ingen væsentlig forskel i grad af ødem eller infektion mellem de tre farvetyper, der kan forklare den negative relative reduktion for halssår hos farvetypen Silverblue. Den øgede tendens til infektion i sår på halsen kontra sår på ryggen kan muligvis hænge sammen med, at sår på halsen nemmere kommer i kontakt med snavset underlag eller at minken kan komme til at klø sig i såret og derved overføre uønskede mikroorganismer til såret.

Graden af sårkontraktion kan hænge sammen med hudens elasticitet og hvor fast huden sidder på det underliggende væv (Kwak et al., 2014). Graden og retningen af elasticitet i minkens hud er ikke undersøgt, men kan være en medvirkende årsag til forskellen i kontraktion mellem sår på ryg og hals, som ses i dette forsøg.

Det skal nævnes, at de tre forsøgsdele (illustreret i Tabel 1) er udført på forskellige tidspunkter af året og dermed på mink af forskellig alder. Det kan ikke udelukkes, at der kan være miljøforhold som klima, lysintensitet samt individfaktorer relateret til minkenes alder, der kan have indflydelse på sårhelingen og de undersøgte faktorer. Endvidere kan stress, som følge af håndteringen af minkene i forbindelse med operation, tænkes at have indflydelse på sårhelingen. Dette kendes fra både mennesker og andre dyrearter, hvor

160 Faglig Årsberetning 2014

Individuel variation i sårhelingen hos farmmink

stresspåvirkning har en negativ indflydelse på helingsevnen (Gouina and Kiecolt-Glasera, 2011). Fremmedlegemer i sår er en anden faktor, som vides at forhale sårhelingen. I dette forsøg sås fremmedlegemer i samtlige sår bestående af især strå eller savsmuld fra redekassen. Disse kan være medvirkende til at holde på snavset og derved øge risikoen for infektion, hvilket også medvirker til forringet heling (Robson, 1997). Under forsøget blev der ikke gjort noget for at holde sårene fri for fremmedlegemer eller andet snavs, da modellen er skabt til at efterligne situationen med spontant opståede sår i praksis.

Konklusion Resultaterne af dette forsøg viser tendenser til mindre forskelle i patologi og kontraktionsgrad mellem henholdsvis hanner og tæver, farvetyperne Brun, Silverblue og Blue Iris samt for sår lokaliseret på ryggen og på siden af halsen. Resultater for kontraktionsgrad blev angivet som den gennemsnitlige relative reduktion af sårstørrelserne over forsøgets forløb på to dage og var størst hos hanner, hos brune mink og for sår placeret på ryggen. Størst tendens til sårinfektion forekom hos tæver, hos mink af farven Blue Iris og for sår lokaliseret på halsen.

Efterskrift Projektet er samfinansieret af Kopenhagen Fur, Københavns Universitet og Styrelsen for Forskning og Innovation.

Referencer Anistoroaei, R., Krogh, A.K. & Christensen, K. 2012. A frameshift mutation in the LYST gene is responsible for the Aleutian color and the associated Chédiak–Higashi syndrome in American mink. Animal Genetics. 2012;44:178-183.

Dao Jr., H. & Kazin, R.A. 2007. Gender Differences in Skin: A Review of the Literature.

Gender Medicine.

2007;4(4):308-328.

EU Scientific Committee on Animal Health and Animal Welfare. 2001. The Welfare of Animals Kept for Fur Production (report). Tilgængelig på Internet: http://ec.europa.eu/food/animal/welfare/in ternational/out67_en.pdf Gouina, J.-P. & Kiecolt-Glasera, J.K. The Impact of Psychological Stress on Wound Healing: Methods and Mechanisms.

2011. Immunology and Allergy Clinics of North America. 2011;31(1):81–93.

Kopenhagen Fur. 2012. Branchekode Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr.

Version 2, 190312. Tilgængelig på Internet: http://www.kopenhagenfur.com/da/minka vl/offentlige-love-regler/branchekode Kwak, M., Son, D., Kim, J. & Han, K. 2014. Static Langer’s line and wound contraction rates according to anatomical regions in a porcine model. Wound Repair and Regeneration. 2014;22:678682.

Oh, D.M. & Phillips, T.J. 2006. Sex Hormones and Wound Healing. Wounds.

2006;18(1):8-18.

Robson, M.C. 1997. Wound Infection. A Failure of Wound Healing Caused by an Imbalance of Bacteria. Surgical Clinics of North America. 1997;77(3):637-650.

161 Faglig Årsberetning 2014

162 Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2014

Delvis fravænning af minkhvalpe dag 42 reducerer bid i store kuld Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N; Danmark Sammendrag For at optimere minkhvalpes fravænning bedst muligt og dermed øge dyrenes velfærd, blev delvis fravænning dag 42 af de store hvalpe (mindst 4) i de store kuld (6-9 hvalpe) afprøvet.

Deling af kuldene dag 42 har en positiv effekt på hanhvalpenes tilvækst og reducerer frekvensen af bidte hvalpe og kuld med 37 %.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2015. Delvis fravænning af minkhvalpe dag 42 reducerer bid i store kuld. Faglig Årsberetning 2014, 163-166. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract To optimise weaning of mink kits and thereby increase welfare an investigation on partial dividing day 42 of the large kits (at least 4) in the large litters (6-9 kits per litter) was conducted.

Dividing large litters day 42 resulted in increased growth rates for male kits and reduced frequency of bitten kits and litters with 37%.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2015. Dividing big litters Day 42 reduce biting in mink. Annual Report 2014, 163-166, Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, Aarhus N DK-8200, Denmark.

Keywords: weaning, bite, body weight

Indledning Dødsfald hos hvalpe i juni skyldes overvejende diarré, afmagring og bid (Clausen, 2012; Clausen & Larsen, 2012; Clausen, 2010; Hansen et al., 2008).

Hvalpe ædt efter de er døde af anden årsag, ses fra hvalpene er 28 til 60 dage.

Hvalpe direkte bidt ihjel af deres søskende ses fra 41 til 68 dage (Clausen, 2012; Clausen, 2010). Det er især i de store kuld hvalpene bider hinanden, og det går ud over den mindste i kuldet, der ofte er en tævehvalp. 68 - 80 % af bidte hvalpe er tævehvalpe (Clausen, 2012; Clausen & Larsen, 2012). De fleste bid sker fra dag 42 til dag 49, og tævens indflydelse på hvorvidt hvalpene bider hinanden ser ud til at være af mindre betydning, som om hendes effekt er at indgå som en ekstra hvalp i kuldet (Clausen, 2012; Clausen & Larsen, 2012; Clausen, 2010; Clausen, 2011a). En fravænning af hele kuldet samlet allerede dag 42, giver ikke færre bid. Desuden er tilvæksten fra dag 42 til dag 49 mindre og der dør flere hvalpe, hvis alle hvalpe fravænnes dag 42 uden hensyntagen til hvalpenes størrelse (Clausen, 2011a). En deling af de store kuld dag 42, ser ud til at

have en positiv reducerende effekt på forekomsten af bid.

Det er belastende for hvalpe at være i et stort kuld, og det vil især gå ud over de små tæver der bliver "holdt nede". Delvis fravænning af de store hvalpe (mindst 4) i de store kuld 6-9 hvalpe) dag 42 har vist sig at reducere forekomsten af bid, uden at det går ud over hvalpenes trivsel (Clausen & Larsen, 2012, 2013). Totalt døde der lige mange hvalpe i delte og ikke delte kuld, men der blev observeret færre bid i delte kuld frem for ikke delte.

Det havde ingen betydning for hvalpenes tilvækst om hvalpene gik hos tæven i delte eller ikke delte kuld eller gik alene, men for hannerne faldt tilvæksten når kuldstørrelsen blev over 6 hvalpe.

Tævehvalpe der var bidt, var for det meste bidt i halsen, hvorimod hanhvalpe var bidt i øret (øresut) Bidte tævehvalpe var mindre end deres kuldsøstre, hvorimod bidte hanhvalpe ikke var mindre end deres kuldbrødre. Hvad denne forskel skyldes vides ikke (Clausen & Larsen, 2012, 2013), men lignende kønsforskelle kendes også fra halebid hos grise (Sonoda et al., 2013).

163 Faglig Årsberetning 2014

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

For at optimere hvalpenes fravænning bedst muligt og dermed øge dyrenes velfærd, blev delvis fravænning af store hvalpe afprøvet igen i dieperioden 2013.

blev de store kuld (6-9 hvalpe) delt dag 42. Minimum 4 hvalpe (helst 2 hanner og 2 tæver) blev taget fra ved at de største hvalpe blev udvalgt. Hvis hvalpene var små blev de ikke delt (tabel 1). Før forsøgets start havde der været lidt problemer med diarré i de haller hvor kontrolholdet gik, der blev mistet flere hvalpe fra fødsel til dag 28, og af den grund var der lidt forskel i kuldstørrelse dag 28 ved opstart af forsøget (tabel 1).

Materiale og metoder Til undersøgelsen blev anvendt 912 brune tæver med kuld. Tæverne blev tilfældigt delt i 2 hold dag 28 efter fødsel, i kontrolholdet (KON) gik tæver og hvalpe sammen til dag 56, i forsøgshold (DELE) Tabel 1. Forsøgsopstilling, alle tæver i holdene

Hold Kontrol Dele *

Antal tæver 436 476

Antal hvalpe pr kuld dag 28

Hvalpetab pr kuld fra fødsel til dag 28

Tæve vægt dag 28

Hanhvalpevægt dag 28

Tævehvalpevægt dag 28

6,57 (2,64) b 6,83 (2,46) a 0,009

1,28 (2,48) a 1,05 (2,14) b 0,05

1398 (186) 1393 (186) NS

174 (42) 170 (42) NS

157 (35) 157 (37) NS

* kuld med 6-7-8-9-10 hvalpe blev delt (kuld over 10 kuldudjævnes ved fødsel); antal hvalpe hhv. alene / hos tæven: 4/2 - 4/3 - 5/3 - 5/4 - 5/5

Fra dag 42 til dag 56 blev alle døde hvalpe indsamlet og obduceret. Hvalpene blev talt dag 42, dag 49 og dag 56. Hvis der gennem perioden blev fundet hvalpe med bid i et kuld, blev disse taget fra tæven (med kuldsøskende, mindst 4 sammen) og behandlet. Hvalpe døde af bid og hvalpe behandlet for bid blev registreret samlet. Hvalpe med store sår blev aflivet. Derudover blev 212 kuld fra ungtæver født i perioden 29/4 til 2/5 vejet dag 42 og dag 56. Både udelte kuld fra kontrolholdet samt hvalpe der var taget fra kuldet og gik sammen med kuldsøskende og hvalpe der gik ved tæven indenfor de forskellige kuldstørrelser blev vejet.

De statistiske beregninger blev udført med statistikprogrammet SAS. Proceduren GLM blev anvendt med 5 %

som signifikansniveau.

Relevante kovariater blev medtaget i de tilfælde de var signifikante. Bidfrekvenser blev analyseret med proceduren χ2 eller PROBIT. Resultater og diskussion Vægt af han- og tævehvalpe dag 42 i delekuldene afspejler det ønskede; at det var de største hvalpe der blev taget fra og de mindste der blev tilbage hos tæven (tabel 2).

Tilvæksten i perioden dag 42 til dag 56, var forskellig hos hanhvalpene (tabel 3).

Kontrolholdets hanhvalpe havde en signifikant mindre tilvækst end hanhvalpene i de delte hold, både de hvalpe der blev hos tæverne og de hvalpe der blev sat ud uden tæven.

Tabel 2. Vægt (gram) af han- og tævehvalpe dag 42 og dag 56 (hvalpe fra ungtæver født i perioden 29/4 til 2/5), gennemsnit i holdene, standard afvigelsen i parentes

Hold Kontrol Delte hos tæven Delte alene Ikke delte små kuld

Antal kuld 103 69 69 40

Vægt dag 42, g hanhvalpe 336 (84) 318 (74) 355 (54) 359 (96)

tævehvalpe 295 (57) 298 (58) 317 (42) 308 (76)

164 Faglig Årsberetning 2014

Vægt dag 56, g hanhvalpe 748 (123) 754 (111) 794 (81) 790 (146)

tævehvalpe 621 (76) 636 (97) 648 (63) 631 (93)

Delvis fravænning af minkhvalpe dag 42 reducerer bid i store kuld

Tilvæksten hos de delte hvalpe var på højde med tilvæksten i de små kuld, hvilket indikerer at det er reduktionen i kuldstørrelsen, der har en positiv effekt.

Således ses der en faldende tilvækst i perioden dag 42 til dag 56 hos hanmink hvalpe i kuld med over 6 hvalpe (p = 0,0007) (Clausen & Larsen, 2013). For tævehvalpene var der ingen signifikant forskel i tilvæksten.

sammenlignet. Der var flest bidte kuld og bidte hvalpe (døde + behandlede) i kontrolgruppen, forskellen var dog ikke signifikant (tabel 4).

Det svarer til en tidligere undersøgelse, hvor der ligeledes blev set flest kuld med bid i kontrolholdet i forhold til dele holdet (Clausen & Larsen, 2013). Samles resultaterne fra de to undersøgelser (tabel 5) ses en signifikant reduceret frekvens af kuld med bid, når de store kuld deles dag 42 (tabel 5). Der var signifikant forskel mellem år.

I deleholdet blev kuld med 6 hvalpe og derover delt. Frekvensen af bidte kuld ved kuldstørrelse 6–9 blev derfor

Tabel 3. Tilvækst (gram) hos han- og tævehvalpe i perioden dag 42 og dag 56 (hvalpe fra ungtæver født i perioden 29/4 til 2/5), gennemsnit i holdene, standard afvigelsen i parentes

Hold Kontrol Delte hos tæven Delte alene Ikke delte små kuld

Hanhvalpe tilvækst dag 42 til 56

Tævehvalpe tilvækst dag 42 til 56

Hvalpe i kuldet dag 56

412 (66) b 435 (50) a 439 (42) a 431 (61) ab 0,02

329 (42) 337 (54) 331 (42) 323 (44) NS

6.09 (2,31) 3.01 (0,81) 4.45 (0,61) 3.44 (1,45)

Tabel 4. Frekvensen af bidte kuld (v. kuldstørrelse 6 - 9), gennemsnit i holdene, standard afvigelsen i parentes

Hold Kontrol Dele *

Antal hvalpe pr kuld dag 42 7,61 (1,12) 7,70 (1,10) NS

Antal kuld med bid / total antal kuld (% m. bid) 17 / 269 (6,3) 11 / 298 (3,7) NS

Antal hvalpe m. bid / total antal hvalpe (% m. bid) 20 / 2047 (1,0) 14 / 2295 (0,6) NS

Total døde pr kuld dag 42 - 56 0,16 (0,77) 0,15 (0,44) NS

* samlet for den enkelte tæve (alene / ved tæven) Tabel 5. Frekvensen af kuld med bid (v. kuldstørrelse 6 - 9), samlede data for deleforsøg i 2012 og 2013, gennemsnit i holdene, standard afvigelsen i parentes

Samlet for 2012 og 2013 Hold Kontrol Delt dag 42

frekvens 2012

frekvens 2013

antal kuld

Pct. bid kuld

Kuldstørrelse dag 42

9,3 (0,3) 6,2 (0,2)

6,3 (0,2) 3,7 (0,2)

677 684

8,1 (0,3) 5,1 (0,2) 0,03 *

7,68 (1,08) 7,71 (1,06) NS

Det ser ud til at selve det at være i et stort kuld er stressende for hvalpene. Selv om der er foder nok til rådighed, vil hvalpene konkurrere og det kan være svært for de mindste tæver i kuldet at få lov til at æde.

Seks uger efter fødsel er der nedgang i tævens mælkeproduktion, hvalpene skal tilvænne sig fast foder og lære at drikke fra et vandnippelsystem, men derudover begynder de at blive selvstændige individer, der kæmper om at være den dominerende i gruppen.

Total set døde der i perioden dag 42 til 56 i kontrol hhv. deleholdet 2,1 % hhv. 1,9 % af antal hvalpe dag 42. Bidte hvalpe (døde + behandlede) udgjorde 1,0 % hhv.

0,6 %. Døde hvalpe, som følge af bid, var totalt 0,22 %. Det er lidt mindre end i en tidligere undersøgelse, hvor der blev fundet at dødsfald som følge af bid var 0,34 % af antal hvalpe dag 42 (Clausen & Larsen, 2013). Det er sjældent alle hvalpe i kuldet der er bidt, vi finder normalt 1–2 hvalp pr kuld med bid. I denne 165

Faglig Årsberetning 2014

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

undersøgelse var det i gennemsnit 1,3 af hvalpene i kuld med bid der var bidt.

Forebyggende kan det således være et godt tiltag at dele store kuld (> 6 hvalpe) dag 42 ved at fjerne de 4-5 største hvalpe i kuldet og sætte dem i et bur for sig selv.

Konklusion Deling af kuldene dag 42 har en positiv effekt på hanhvalpenes tilvækst og reducerer frekvensen af kuld med bidte hvalpe. Delvis fravænning af de store hvalpe (mindst 4) i de store kuld (>6 hvalpe) dag 42 kan således reducere forekomsten af bid, uden at det går ud over hvalpenes trivsel.

Referencer Brink, A.-L., Jeppesen, L.L. & Heller, K.E., 2004. Behaviour in suckling mink kits under farm conditions: effects of accessibility of drinking water. Applied Animal Behaviour Science, 89, 131-137.

Clausen, T. N. & Larsen, P. F., 2013.

Opdeling af store kuld ved 6 ugers alder reducerer antallet af bid mellem minkhvalpe. Faglig Årsberetning 2012, 173 – 176. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark Clausen, T. N. 2012. Betydning af fravænningstidspunkt for minkhvalpe, dag 49 eller dag 56. Faglig Årsberetning for Kopenhagen Forskning 2011, 162 - 167.

Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N Clausen, T.N. & Larsen, P.F., 2012.

Impact of weaning age on kit performance. Xth International Scientific Congress in Fur Animal Production, Copenhagen, Denmark, August 21 – 24.

Scientifur, vol. 36, no. 3/4, 336-340.

Clausen, T. N., 2011a. Fravænning af standard hvalpe dag 42, dag 49 og dag

56. Faglig Årsberetning 2010, 119-121, Pelsdyrerhvervets Forsøgsog ForskningsCenter, Holstebro, Danmark Clausen, T. N., 2010. Dødsårsager fra fødsel til 1. august. Årsberetning 2009, 97-103. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark De Rond, J. & Kleyn van Willigen, F.C., 2012. High need for drinking water in young mink kits between 30 and 50 days of age. Xth International Scientific Congress in Fur Animal Production, Copenhagen, Denmark, August 21 – 24.

Scientifur, vol. 36, no. 3/4, 341 - 349.

Hansen, M.U., Weiss, V., Clausen, T.N., Mundbjerg, B. & Lassén, M. 2008. Årsager til dødsfald hos minkhvalpe fra juni til oktober. Faglig Årsberetning 2007, 99-107, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forskningscenter, Holstebro, Danmark.

Møller, S., 1991. Supplementary watering system. In: The influence of various management, environment and nutritional elements on behaviour, physiology and production in mink, 688 Report from the National Institute of Animal Science, Denmark. (Møller, S.H., Hansen, S.W., Lohi, O., Brandt, A., Rasmussen, P.V. & Jensen, L.V.), 33-39.

Sonoda, L.T., Fels, M., Oczak, M., Vranken, E., Ismayilova, G., Guarino, M. et al., 2013. Tail Biting in pigs – Causes and manage-ment intervention strategies to reduce the behavioural disorder. A review.

Berliner und Münchener Tierärztliche Wochenschrift 126 3/4, 104– 112.

Steffensen, L.K., Hansen, S.W. & Jeppesen, L.L., 2007. Introducing an open water surface as an alternative to the traditional valve drinker for ranch mink (Mustela vison) in the lactation period.

Scientifur, Vol. 31, No. 1, 7 – 18.

166 Faglig Årsberetning 2014

Grundlag for højere mælkeproduktion 6 uger efter fødsel hvis minktæver fodres efter ædelyst fra starten af dieperioden Mariann N. Pinkalski & Steen H. Møller Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet E-mail: steenh.moller@anis.au.dk Sammendrag Ifølge Pelsdyrbekendtgørelsen bør minkhvalpe ikke fravænnes før de er otte uger gamle, men dyrenes velfærd kan være truet hvis tæven ikke har nok mælk indtil hvalpene kan klare sig uden. Vi undersøgte derfor om fodringsstrategien efter fødsel kunne forlænge diegivningen. Vi forventede at mængden af mælkekirtelvæv: 1) Bibeholdes længere hos tæver fodret efter ædelyst i starten af diegivnings-perioden end hos tæver fodret restriktivt. 2) Afhænger af kuldstørrelsen. 3) Er afviklet 8 uger efter fødsel. Vi sammenlignede vægten af kirtelvæv fra tæver med 3 til 8 hvalpe, fra 4 til 8 uger efter fødsel, som var fodret restriktivt eller efter ædelyst fra fødsel til 4 uger efter fødsel. Seks uger efter fødsel havde tæver fodret efter ædelyst signifikant mere kirtelvæv end tæver fodret restriktivt. Ved 7 uger var der ingen forskel på mængden af kirtelvæv, der var et under afvikling og denne var næsten tilendebragt ved 8 uger.

Vi fandt ingen sammenhæng mellem mængden af kirtelvæv og kuldstørrelsen i denne undersøgelse. Forsøget viste, at tæver der fodres restriktivt tidligt i diegivningen har mindre kirtelvæv i den kritiske periode omkring 6 uger efter fødsel hvor hvalpene lærer at drikke af vandingssystemet.

Pinkalski, M.N. & Møller, S.H. 2015. Grundlag for højere mælkeproduktion 6 uger efter fødsel hvis minktæver fodres efter ædelyst fra starten af dieperioden. Faglig Årsberetning 2014, 167173, Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, Aarhus N DK-8200, Denmark.

Abstract According to Danish legislation mink kits should not be weaned before they are 8 weeks old.

But the welfare of the mother and the kits may be compromised if she has no or very little milk left before the kits can manage without. We therefore investigated if the feeding strategy after birth could prolong the lactation period. We expected that the amount of mammary gland tissue 1) Is sustained for a longer time in females fed ad libitum than in females fed restrictively during early lactation. 2) Depends on litter size and 3) Is almost gone 8 weeks after birth. We compared the weight of the mammary gland tissue from dams with a litter size from 3 to 8 kits, 4 to 8 weeks after birth, which were fed either ad libitum or restricted from birth to 4 weeks of lactation. Six weeks after birth the females fed ad libitum had significantly more mammary gland tissue than the restricted females. By 7 weeks there was no difference in the amount of tissue which was under liquidation and this was almost completed by 8 weeks. We found no effect of litter size on the amount of mammary tissue in this study. The study showed that the females that are fed restricted in early lactation had less mammary gland tissue available in the critical period around 6 weeks after birth.

Pinkalski, M.N. & Møller, S.H. 2015. Basis for higher milk yield 6 weeks after birth if mink dams are fed ad libitum from early lactation. Annual Report 2014, 167-173, Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, Aarhus N DK-8200, Denmark.

Keywords: Feeding strategy, duration of lactation, maternal behavior, weaning age, neovison vison.

Indledning Ifølge Pelsdyrbekendtgørelsen må minkhvalpe først fravænnes når de er otte uger gamle med mindre hensynet til dyrenes velfærd tilsiger noget andet. I praksis forekommer otte uger ofte at være for sent hvis hvalpene mangler væske og tæven ikke kan forsyne et stort kuld. Det er tidligere vist, at der kun er lidt eller intet kirtelvæv tilbage hos tæverne

ved 8 uger (Møller, 2006). Der kan derfor opstå en konflikt mellem tævens ønske om at fravænne hvalpene og hvalpenes ønske om at fortsætte diegivningen. Hvis man ønsker at tage hensyn til både tævens og hvalpenes velfærd, kan det være en fordel at fravænne de største hvalpe, der kan klare sig uden tæven, så tæven kan magte at passe resten af kuldet (Clausen & Larsen, 2013). En 167

Faglig Årsberetning 2014

Mariann N. Pinkalski & Steen H. Møller

endnu bedre løsning ville være, hvis diegivningsperioden kunne forlænges, så tæverne kunne passe hvalpene frem til 8 uger uden problemer.

Der er forsket en del i udviklingen af tævernes kirtelvæv, og man ved at langt størstedelen af kirtelvævet dannes i de sidste tre uger af drægtighedsperioden og tilbagedannes/afvikles hurtigt efter diegivningens ophør (Møller, 1996). Det er også vist, at tæven ikke kan vedligeholde sine mælkekirtler frem til 6 uger efter fødsel, medmindre hun er velforsynet med foder i denne periode (Møller & Sørensen, 1999). Man har dog ikke undersøgt betydningen af fodring i slutningen af drægtighedsperioden for mængden af kirtelvæv helt frem til hvalpenes fravænning ved 8 uger.

Tæverne æder kun lidt i dagene efter fødsel og i praksis er der stor variation i hvornår og hvor hurtigt fodertildelingen øges. For at forebygge sygdomskomplekset ’fedtede hvalpe’ er der i praksis en udbredt opfattelse af, at fodertildelingen kun skal øges langsomt efter fødsel. Samtidig er der indikation fra praksis på at hvalpene er i væskeunderskud fra uge 4 hvor de begynder at indtage fast føde og indtil de selv lærer at drikke af vandingssystemet omkring 6 ugers alderen.

Disse indikationer, kombineret med den tilgængelige viden om sammenhængen mellem fodring inden fødsel og holdbarheden af minktævernes mælkekirtelvæv, er det nærliggende at antage at fodringen efter fødsel også kan påvirke holdbarheden af kirtelvævet frem til hvalpene begynder at drikke. I så fald vil ikke-optimal fodring i både drægtigheds- og diegivningsperioden kunne have en kombineret negativ effekt på diegivningen omkring hvalpenes 6 ugers alder. Minkhvalpenes dieadfærd ophører omkring 7 ugers alderen (Brink og Jeppesen, 2004). Vi ønskede derfor at undersøge, om fodringen i starten af diegivningsperioden

havde en effekt på mængden af kirtelvæv gennem den sidste del af diegivningsperioden frem mod diegivningens ophør og fravænning. Derudover undersøgte vi, om kuldstørrelsen havde nogen betydning for mængden af kirtelvæv gennem perioden.

Formål På denne baggrund var formålet at teste følgende hypoteser: 1) Mængden af kirtelvæv bibeholdes længere hos tæver fodret efter ædelyst i starten af diegivnings-perioden end hos tæver fodret restriktivt.

2) Mængden af mælkekirtelvæv afhænger af kuldstørrelsen.

3) Minkens mælkekirtelvæv er afviklet 8 uger efter fødsel.

Dyremateriale og forsøgsdesign Forsøget blev udført på pelsdyrforsøgsfarmen i Foulum som en del af et større forsøg om hvalpeoverlevelse. For ikke at påvirke det overordnede forsøgsdesign, blev der til undersøgelse af mælkekirtelvæv inddraget yderligere 2 hold á 50 brune førsteårstæver.

Tæverne i begge hold blev fodret med 150 g dagen efter fødsel og tildelingen blev derefter styret med Individuel Fodring TM fur feeding efter følgende plan for de to hold: Hold ÆdeLyst (ÆL) blev fodret efter tilnærmet ædelyst, ved at der blev reguleret op dagligt med 20 g til tæver, der havde spist op. Efterhånden som 20 g ikke længere var nok, blev reguleringen sat op til 30, 40 eller 50 g dagligt. Hold Restriktiv Fodring (RF) blev fodret let restriktivt, idet de 150 g blev fastholdt de første 10 dage. Derefter blev der reguleret op med 10, 15, 20 og 25 g pr dag til kuld på 1-3, 4-6, 7-9 og 10-15.

Fodringen dag 1 – 28 blev styret med en foderkurve i TM fur feeding. Planen var at den gennemsnitlige fodertildeling til de to hold samlet set skulle være 15 % lavere i hold RF frem til 4 uger efter fødsel, hvor

168 Faglig Årsberetning 2014

Grundlag for højere mælkeproduktion 6 uger efter fødsel hvis minktæver fodres efter ædelyst fra starten af dieperioden

hvalpene begynder at æde af fodret, og derefter den samme frem til fravænning.

Den akkumulerede forskel i den tildelte mængde foder minus næste dags

foderrest blev på 11 % i perioden fra 0 til 4 uger, men vedblev at være lidt forskellig også fra 4 uger til fravænning som vist i Figur 1.

1000 900

Gram foder pr dag

800 700 600 500

Hold ÆL

400

Hold RF

300 200 100 0 Uge1

Uge2

Uge3

Uge4

Uge5

Uge6

Uge7

Uge8

Figur 1: Foderoptag fra fødsel til fravænning ved 8 uger

Udvælgelse af dyr til måling af kirtelvæv Af de 50 tæver i hvert hold blev der, på baggrund af kuldstørrelsen, udvalgt 20 tæver til måling af kirtelvæv. Der blev aflivet 5 tæver fra hvert hold ved hhv. 4, 6, 7 og 8 uger, så det var muligt at måle og

veje kirtelvævet.

For at undgå prøvetagning i weekender blev prøverne taget på ugedagen for fødsel ± 1 dag.

Trods tab af hvalpe mellem planlægning og udtagning af prøver lykkedes det at få brugbare data fra 39 tæver (Tabel 1).

Tabel 1: Antal tæver der fik undersøgt mælkekirtelvæv med de respektive kuldstørrelser.

Hvalpealder/Hold 4 uger 6 uger 7 uger 8 uger Total

ÆL 5 tæver 5 tæver 5 tæver 5 tæver 20 tæver

kuldstørrelse 3,4,5,6,8, 3,4,5,6,8 3,4,5,6,8 3,4,5,6,8 3,4,5,6,8

Dissektion af kirtelvæv På prøvedagen blev tæverne aflivet, vejet, længdemålt og efter barbering af bugen blev de synlige mælkekirtler talt, målt i længde og bredde og fotograferet.

Bugvæggen med kirtler blev fritlagt, kirtlerne afpudset for fedt og længde og bredde målt igen, inden de til sidst blev skåret fri og vejet.

RF 4 tæver 5 tæver 5 tæver 5 tæver 19 tæver

kuldstørrelse 4,5,6,8, 3,4,5,6,8 3,4,5,6,8 3,4,5,6,8 3,4,5,6,8

Statistiske analyser Forskellen i mængden af kirtelvæv for de to hold blev analyseret med en t-test.

Sammenhængen mellem kuldstørrelse og mængden af kirtelvæv blev analyseret ved lineær regression af gram kirtelvæv på kuldstørrelsen, med uge efter fødsel som kovariat.

169 Faglig Årsberetning 2014

Mariann N. Pinkalski & Steen H. Møller

Da tæverne skulle aflives for at kirtelvævet kunne vejes, satte dette en begrænsning for hvor mange tæver vi kunne have til rådighed. Prøvestørrelsen pr uge er derfor lille (5 tæver pr hold) og forsøgets power, dvs. sandsynligheden for at påvise en forskel i vægten af kirtelvæv i de enkelte uger, er derfor begrænset. Ved sammenligning af de to hold i de enkelte uger har vi derfor valgt at accepterer et niveau for statistisk sikkerhed (signifikans) på 0,10 fremfor det mere traditionelle 0,05.

mellem de to hold (figur 2). Faldet i mængden af kirtelvæv fra 4 til 8 uger var stærkt afhængigt af antal uger efter fødsel (P< 0,0001).

Effekt af kuldstørrelsen Da der stort set ikke var noget aktivt kirtelvæv tilbage i nogen af holdene i uge 7 og 8 er sammenhængen mellem mængden af aktivt kirtelvæv og kuldstørrelsen testet både med og uden disse data. Der var stor variation indenfor de enkelte kuldstørrelser og mængden af kirtelvæv var uafhængig af kuldstørrelsen for begge fodringsstrategier (figur 3).

Resultater Forskel i mængden af kirtelvæv ved de to fodringsstrategier Kirtelvævet for tæver fodret restriktivt vejede i gennemsnit, over hele perioden (4 – 8 uger), mindre end hos tæver fodret efter ædelyst, men denne forskel var ikke signifkant.

Diskussion Mængden af kirtelvæv Vi accepterer vores hypotese om at mængden af kirtelvæv bibeholdes længere hos tæver fodret efter ædelyst i starten af diegivningsperioden end hos tæver fodret restriktivt. Som det fremgår af figur 2 falder mængden af kirtelvæv støt fra 4 til 8 uger i begge hold, men hurtigere fra 4 til 6 uger for restriktivt fodrede tæver end for tæver fodret efter ædelyst. Tæver fodret efter ædelyst har dermed mere kirtelvæv til at opretholde mælkeproduktionen omkring 6 uger efter fødsel, end restriktivt fodrede tæver.

Ser man på udviklingen gennem diegivningsperioden, var der en store mængde aktivt kirtelvæv i begge hold i uge 4, mens der i uge 6 var signifikant mindre mælkekirtelvæv hos restriktivt fodrede tæver end hos tæver fodret efter ædelyst (figur 2). Ved 7 og 8 uger var kirtelvævet under afvikling i begge hold og der var ikke længere nogen forskel 50 45 40 Kirtelvæv g

35

*

30 25 20 15 10 5 0 4 uger

6 uger

7 uger RF

8 uger

ÆL

Figur 2. Den gennemsnitlige vægt af kirtelvævet i de forskellige uger for tæver fodret henholdsvis restriktivt og efter ædelyst.

170 Faglig Årsberetning 2014

Grundlag for højere mælkeproduktion 6 uger efter fødsel hvis minktæver fodres efter ædelyst fra starten af dieperioden 70

4

60

4

50

Kirtelvæv g

4 40

4 4

4 6 4

4

30

20

10

6 6 4 7

8

6 6 7

6

6 8 8

4 hvalpe ÆL gns

7 6 7 6

7

0

3 hvalpe

6

7

8

7 8 8

7 7 8

5 hvalpe

6 hvalpe

8

8 hvalpe

RF gns

Figur 3: Cirkler og firkanter viser henholdsvis vægten af kirtelvæv for RF og ÆL holdet i de respektive uger 4, 6, 7 og 8. De forbunde punkter er den gennemsnitlige mængde kirtelvæv for alle uger.

Afviklingen af mælkekirtelvævet synes således at være accelereret mellem uge 4 og uge 6 i restriktivt fodrede tæver, men nærmest ensartet gennem hele perioden i holdet fodret efter ædelyst. Mængden af kirtelvæv er den samme i begge hold fra uge 7, hvor kirtelvævet er under kraftig afvikling og stort set forsvundet 8 uger efter fødsel. Resultaterne tyder derfor på, at det er en fysiologisk begrænsning der sætter en stopper for mælkeproduktionen mellem 7 og 8 uger, uanset fodertildelingen i starten af diegivningsperioden.

Da vi ikke har målt på selve produktionen i forhold til kirtelvævets størrelse, kan vi ikke med sikkerhed sige om mængden af aktivt mælkekirtelvæv svarer til mælkeproduktion. Det er dog tidligere vist, at vægten meget præcist afspejler antallet af cellekerner i det målte væv (Møller & Sørensen, 1999). Tilsvarende har man hos andre pattedyr som svin, rotter, geder og køer (Tucker, 1987,

Knight & Wilde, 1992, Hurley, 2001,) fundet en sammenhæng mellem mængden af mælkekirtelvæv og produktionen. Det samme antages at være tilfældet hos mink, og vægten af kirtelvæv kan dermed formodes at være et godt udtryk for mælkeproduktionskapaciteten.

Tæver fodret efter ædelyst i starten af diegivningen opretholder derfor højst sandsynligt en høj mælkeproduktionen længere end tæver fodret restriktivt. En øget mælkeproduktion kan have betydning for hvalpenes tilvækst og mængden af spytslikning, sutten og aggression mellem hvalpene. En del af denne uønskede adfærd mellem minkhvalpe kan være induceret af tørst.

Vi forventer derfor, at hvalpe fra tæver fodret efter ædelyst tidligt i laktationen har klaret sig bedre. Sammenhængen mellem hvalpenes vægt, skader og tævens kirtelvæv er dog endnu ikke blevet analyseret.

171

Faglig Årsberetning 2014

Mariann N. Pinkalski & Steen H. Møller

Det ser også ud til at mælkekirtlernes produktion fra uge 7 afvikles nogenlunde samtidig i de to hold. Fodring efter ædelyst kan derfor ikke forlænge diegivningsperioden, men kan øge mængden af mælk på det kritiske tidspunkt, hvor hvalpene begynder at drikke selv.

Effekt af kuldstørrelsen Vi kan ikke bekræfte vores hypotese om at mængden af aktivt mælkekirtelvæv afhænger af kuldstørrelsen Det er overraskende, at mængden af kirtelvæv ikke afhang af de testede kuldstørrelser fra 3 til 8 hvalpe. Det underbygges imidlertid af det faktum at tilvæksten hos minkhvalpe afhænger af kuldstørrelsen (Hansen 1997). Årsagen kan dermed være, at tæver med tre eller flere hvalpe har stort set samme mængde kirtelvæv til rådighed uanset kuldstørrelsen. En endelig konklusion kan dog endnu ikke drages, da der kun var en tæve med hver kuldstørrelse ved hver alder og foderstrategi og tilfældige forhold ved hver enkelt tæve, der gav stor tilfældig variation, derfor har stor betydning for resultatet.

Ophør af diegivningen Vi accepterer vores tredje hypotese om at aktiviteten i minkens mælkekirtelvæv er ophørt 8 uger efter fødsel og mængden af væv derfor er under afvikling. Allerede ved 7 uger var der meget lidt kirtelvæv tilbage uanset fodringsstrategi. Dette understøttes af tidligere resultater der viser at hvalpenes dieadfærd reduceres fra knap halvdelen af gentagne daglige observationer ved 3 ugers alderen til få procent ved 7 uger (Brink & Jeppesen, 2004).

Konklusion Tæver fodret efter ædelyst i starten af diegivningen opretholder en høj mælkeproduktion længere end tæver fodret restriktivt. Det er derfor vigtigt, at tæverne får den nødvendige mængde

foder i hele diegivningsperioden, og at der ikke holdes for meget igen med fodermængden efter fødslen.

Går tæverne på et for lavt foderniveau kan det i værste fald gå ud over mælkeproduktionen.

Kuldstørrelsen havde i nærværende forsøg ingen effekt på mængden af kirtelvæv hos tæverne hen over den undersøgte periode fra 4 – 8 uger efter fødsel. Ved 8 uger var mælkekirtelvævet stort set afviklet.

Anerkendelse Projektet er støttet økonomisk af Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (GUDP) fra NaturErhvervstyrelsen, Ministeret for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (”Management til forbedret hvalpeoverlevelse, dyrevelfærd og effektivitet i dansk minkproduktion” 20142018).

Referencer Brink, A.-L. and Jeppesen, L.L. 2005.

Behaviour of mink kits and dams (Mustela vison) in the lactation period. Can. J. Anim.Sci. 85: 7-12.

Hansen, B.K., 1997. Mink kit growth performance in the suckling period Part I. Environmental factors affecting body size of kits. Acta Agric. Scand., Sect. A, Animal Sci. Vol. 47, pp. 82-90.

Hurley, W.L., 2001. Mammary gland growth in the lactating sow. Livestock production science, vol. 70, pp. 149-157.

Justitsministeriet, 2006. Bekendtgørelsen om beskyttelse af pelsdyr.

Bekendtgørelse nr 1734 af 22. december 2006.

Knight, C.H. & Wilde, C.J., 1993.

Mammary cell changes during pregnancy and lactation. Livestock production science, vol. 35, pp. 3-19.

172 Faglig Årsberetning 2014

Grundlag for højere mælkeproduktion 6 uger efter fødsel hvis minktæver fodres efter ædelyst fra starten af dieperioden

Møller S.H. 1996. Development of the mammary glands in female mink from weaning through first lactation. Progress in fur animal science, Proceedings from VIth International Scientific Congress in Fur Animal Production, August 21-23, Warsaw, Poland. Polish Society of Animal Production. Applied Science Reports 27, 121-128.

Møller, S.H., 2006.

Mælkekirtlers udvikling i relation til fodring og selektion/kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling. Store mink store udfordringer: Produktion af højtydende mink uden uønskede følgevirkninger. Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Intern rapport, husdyrbrug, nr. 2 pp. 12-18.’

Møller, S.H. & Sørensen, M.T, 1999.

Virkning af varierende foderstyrke på mængden af mælkekirtelvæv. Hvordan forbereder vi minktæver til parring, fødsel og diegivning, nr 123 pp. 49-53.

Tucker, A.H., 1987.

Quantitative estimates of mammary growth during various physiological states: A review.

Journal of dairy science, vol. 70, pp.

1958-1966.

173 Faglig Årsberetning 2014

174 Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2014

Interviewundersøgelse om skadedyrsproblemer på danske minkfarme Mette Knorr1, Anne-Marie Rasmussen2 & Kim S. Larsen2 1

Skadedyr-ID, Strædet 5, DK-3550 Slangerup KSL Consulting, Ramløsevej 25, DK-3200 Helsinge E-mail: mk@skadedyr-id.dk & kim@ksl.dk 2

Sammendrag Minkavlerne på 151 minkfarme er, fra januar til marts 2014, blevet interviewet om forekomst og problemer med skadedyr på deres farm og om hvorledes, de forebygger og bekæmper skadedyr. Formålet var at få afdækket, hvor der er behov for nye tiltag og anbefalinger, til håndteringen af problemerne. Det drejer sig især om problemer med egernloppen (Ceratophyllus sciurorum), lille stueflue (Fannia canicularis), flæskeklanner (Dermestes lardarius), rotte (Rattus norvegicus), mus (flere uspecificerede arter), fugle (måger, stære, spurve m.fl.) og ræv (Vulpes vulpes). Af andre dyr blev primært vilde katte nævnt af avlerne som et problem. Undersøgelsen har vist, at det især er med lopper, fluer, flæskeklannere og fugle, der er problemer og et behov for at finde forbedrede løsninger. Hvad angår rotter, mus, ræve og vilde katte, er problemerne som regel mulige for avlerne at forebygge og løse med eksisterende midler og metoder. Den samlede undersøgelse, med alle resultaterne, er beskrevet i rapporten ”Skadedyr på minkfarme – en interviewundersøgelse”, 2014. Artiklen her præsenterer de anvendte metoder og nogle hovedtræk af resultaterne, og det diskuteres, hvad undersøgelsen peger på af muligheder for, at finde frem til løsninger på vigtige problemstillinger.

Knorr, M., Rasmussen, A.-M. & Larsen, K.S. 2015. Interviewundersøgelse om skadedyrsproblemer på danske minkfarme. Faglig Årsberetning 2014, 175-182. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract During the period January to March 2014, the farmers on 151 Danish mink farms were interviewed about presence of pests and pest problems on their farm, and which control and preventive measures they are using. The aim of the survey was to identify new initiatives and recommendations needed for handling the pest problems. Special interest was given to the squirrel flea (Ceratophyllus sciurorum), the lesser housefly (Fannia canicularis), the larder beetle (Dermestes lardarius), the Norway rat (Rattus norvegicus), mice/voles (unspecified species), birds (gulls, starlings, sparrows and others) and the red fox (Vulpes vulpes). Other animals of significance, mentioned by the farmers, were primarily feral cats. The investigation showed that especially the three insect species and the birds can be problematic and difficult to handle. New improved control measures ought be identified and implemented. In general, problems with rodents, foxes and cats are limited, and can be solved using means and measures already known by the farmers. The investigation in total, with all results presented, is given, in detail, in the report ”Skadedyr på minkfarme – en interviewundersøgelse”, 2014 (in Danish). In the present paper, methods and some overall results of the survey are given, and perspectives for better solutions to some of the highlighted issues are discussed.

Knorr, M., Rasmussen, A.-M. & Larsen, K.S. 2015. An interview study regarding pest problems on Danish mink farms. Annual Report 2014, 175-182. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: mink farm, pest control, squirrel flea, lesser housefly, larder beetle, rodents, birds, red fox, feral cat

Indledning På danske minkfarme kan en række forskellige skadedyr forekomme, som volder problemer og kræver ekstra ressourcer af avlerne. Det kan være problemer i forhold til minkenes sundhed og velfærd, til produktionen i øvrigt eller i forhold til farmenes omgivelser. Man kender naturligvis til problemerne, men det er mere uklart, hvor udbredte og hvor

alvorlige de er i dag, og hvordan de enkelte avlere håndterer dem.

Intensionen med denne undersøgelse er derfor at skabe et overblik over, hvordan det aktuelt forholder sig med de forskellige skadedyrsproblemer ude på farmene.

Formålet er at synliggøre, hvor der er behov for at finde mere effektive 175

Faglig Årsberetning 2014

Mette Knorr, Anne-Marie Rasmussen & Kim S. Larsen

løsninger på problemerne med skadedyr.

Samtidig er det tanken, at en detaljeret formidling af de indsamlede informationer fra farmene kan være til inspiration og bidrage til udveksling af erfaringer og idéer. Undersøgelsen i sin helhed, med alle de indsamlede informationer, er beskrevet i rapporten: Skadedyr på minkfarme – en interviewundersøgelse (Knorr et al. 2014). Artiklen her skal derfor primært præsentere udvalgte overordnede resultater, samt diskutere, hvor man kunne sætte ind for at finde frem til bedre metoder til håndtering af nogle vigtige problemer.

Metode Minkfarmene i undersøgelsen Undersøgelsen blev gennemført som telefoninterviews, hvor farmene blev udtrukket tilfældigt fra databaser ved Kopenhagen Diagnostik.

Ved den tilfældige udtrækning, var farmenes geografiske placering, antal avlstæver samt plasmacytosestatus lagt ind som kriterier for at sikre bredden i undersøgelsen i forhold til disse vigtige parametre.

I alt 220 farme blev kontaktet eller forsøgt kontaktet for deltagelse, og der blev gennemført interviews på 151 farme.

Geografisk var farmene fordelt med seks farme på Sjælland, fire på Fyn, 40 nord for Limfjorden og de resterende 101 farme i det øvrige Jylland. Her lå de fleste mod vest og den sydligste på højde med Åbenrå. Størrelsen på farmene i undersøgelsen fordelte sig fra 200 til 12.000 avlstæver, med en medianværdi på 1700 avlstæver. Plasmacytosestatus på farmene fordelte sig med 133 frie farme og med otte ikke fri, tre mistænkt og syv farme med status smittet. Alle de kontaktede avlere blev informeret om, at deres svar og øvrige informationer ville blive behandlet anonymt i rapporter og anden formidling. Alle farmene blev interviewet i perioden januar til marts 2014.

Interviewet Hvert interview fulgte et fast skema, hvor spørgsmålene havde enten givne eller åbne svarmuligheder samt muligheder for uddybende bemærkninger.

Informationerne fra avlerne fremkom således som en blanding af åbne svar på spørgsmål, samtale og konkrete valg af fastlagte svarmuligheder. De enkelte spørgsmål blev brugt som en sikring af, at alle avlere svarede på de samme ting, og således at erfaringerne med de enkelte skadedyr kunne blive kategoriseret så ensartet som muligt.

Som indledning, blev kontaktinformationer og udvælgelseskriterier tjekket med avleren, bl.a. for at sikre, at svarene omhandlede den udtrukne farm, og ikke en anden farm med samme avler.

Derefter blev en række spørgsmål stillet, som vedrørte farmens omgivelser, indretning, gødningshåndtering og rutiner omkring renhold. Formålet var, at få beskrevet den enkelte farm inden de centrale spørgsmål om skadedyr og bekæmpelse blev stillet.

Disse informationer gjorde det muligt for projektgruppen at afsøge og få viden om forhold på farmene, der kunne tænkes at være relevante for de forskellige skadedyrsproblemer.

Den primære del af interviewet om skadedyrsproblemerne, var delt op på hvert enkelt slags skadedyr. Her blev der stillet spørgsmål om skadedyrets forekomst, om problemernes karakter og om de anvendte metoder til forebyggelse og bekæmpelse. De enkelte slags skadedyr var følgende: – Lopper (arten blev ikke specificeret, men vil normalt være egernloppen, Ceratophyllus sciurorum) – Lille stueflue (Fannia canicularis) – Flæskeklanner (Dermestes lardarius) – Rotter (Rattus norvegicus) – Mus (uspecificerede arter) – Fugle (de arter, den enkelte avler nævnte som et problem) – Ræve (Vulpes vulpes).

Desuden blev avlerne spurgt, om der var

176 Faglig Årsberetning 2014

Interviewundersøgelse om skadedyrsproblemer på danske minkfarme

problemer på farmen med andre skadedyr. Et interview varede generelt omkring en halv til en hel time og omfattede cirka 60 interviewsvar pr. farm.

Med hensyn til spørgsmålene om de enkelte slags skadedyr, var der nogle spørgsmål, som gik igen for alle arterne, medens andre spørgsmål var mere specifikke for den enkelte art (Knorr et al.

2014). Tidsperspektivet i spørgsmålene var ikke begrænset til et bestemt antal år bagud, men var fokuseret på, at informationerne stadig var relevante og aktuelle på den enkelte farm.

I undersøgelsen blev der, udover de 151 interviews på farmene, indhentet supplerende oplysninger om skadedyrsproblemer på minkfarme fra enkelte minkdyrlæger samt salgstal for bekæmpelsesmidler fra en enkelt fodercentral.

Resultater Kortlægningen af skadedyrsproblemerne på minkfarmene er en deskriptiv undersøgelse.

Alle informationer/ resultater fra farmene er beskrevet i rapporten (Knorr et al. 2014), hvor de er vist som svardiagrammer til de enkelte interviewspørgsmål sammen med uddybende beskrivelser. I rapporten er der desuden videregivet en række konkrete eksempler fra farmene på skadedyrsproblemerne, og på hvad man gør ved dem på de enkelte farme. Her skal kun præsenteres et sammendrag af nogle af resultaterne sammen med et enkelt mere detaljeret eksempel, som vedrører de midler og metoder, der bliver benyttet mod insekterne.

noget om størrelsen af problemet på den enkelte farm. For hver enkelt slags skadedyr, blev man bedt om, at placere det efter forekomst i én af følgende fire kategorier: ”hvert år”, ”næsten hvert år”, ”enkelte år” eller ”aldrig”. I tabel 1 er de to kategorier ”hvert år” og ”næsten hvert år” slået sammen for at vise, hvordan billedet af skadedyrenes tilstedeværelse tegnede sig.

Tabel 1. Andelen af farme, hvor skadedyret forekommer hvert år eller næsten hvert år, i større eller mindre omfang.

Skadedyr Lopper Lille stueflue* Flæskeklanner Rotter Mus Uønskede fugle Ræve Vilde katte

Procent af farme med forekomst hvert eller næsten hvert år 34 % 43 % (*forekomst af ”mange fluer” i én eller flere perioder) 77 % 21 % 44 % 73 % (primært måger, stære, spurve eller kragefugle) 2% ca.15 % (et skøn ud fra oplysningerne fra de 38 farme, hvor katte blev nævnt under ”eventuelle andre skadedyr”.)

På spørgsmål, om der var problemer med andre dyr, var det hovedsageligt vilde katte, som blev nævnt. Katte blev betegnet som et skadedyr på hver fjerde farm, men optrådte på et færre antal grundet brug af kattesikre omfangshegn.

Størrelsen af skadedyrsproblemet For hvert enkelt skadedyr, blev alle farmere bedt om, at beskrive størrelsen af problemet, ved at placere dyret i én af følgende fire kategorier: ”ikke et problem”, ”er til at håndtere”, ”kræver ekstra opmærksomhed og handling” eller, ”et uløseligt problem”. Dette tegnede et billede af, at det er lopper, fluer, klannere og fugle, der er de væsentligste skadedyr, figur 1.

Forekomst af skadedyret Forekomsten af de forskellige dyr på farmene, gav et indtryk af hvilke skadedyr, der er vigtige, uden at sige

177 Faglig Årsberetning 2014

Mette Knorr, Anne-Marie Rasmussen & Kim S. Larsen

Figur 1. Interviewsvar fra 151 farme vedrørende størrelsen af problemet med de forskellige skadedyr.

Problemer med fugle, flæskeklannere, lopper og rotter, blev regnet for uløselige på henholdsvis tretten, seks, tre og én procent af farmene, figur 1. Hverken lille stueflue, mus eller ræve blev regnet for uløselige problemer nogen steder.

Karakteren af skadedyrsproblemet På mange farme kender man til mere end ét problem ved de enkelte slags skadedyr. For at få et klart billede af hvilke problemer der generelt er de vigtigste, blev avlerne bedt om at nævne

det ene problem, som de ville vægte som det største. Det problem, som blev nævnt af hhv. de fleste farme og de næst fleste farme er vist i oversigten i tabel 2.

For lopper, fluer, klannere, rotter, mus og ræve blev alle farmene bedt om at besvare spørgsmålet, uanset om skadedyret forekom på farmen eller ej.

For de forskellige slags fugle og for vilde katte, blev spørgsmålet kun rettet til de farme, hvor man nævnte disse dyr som et problem, tabel 2.

Tabel 2. Hvad er det største problem? Oversigten viser, hvilket problem de fleste farme (øverst) og næst fleste farme (nederst), blandt de adspurgte farme (n), ville vægte som det største problem ved de forskellige skadedyr.

Alle farme i undersøgelsen adspurgt Skadedyr

n

Lopper

150

Fluer

151

Flæskeklanner Rotter

151

Mus

149

Ræve

149

151

Kun farme med problemet adspurgt

Største problem?

Andel af

Svækkelse af hvalpe Irritation/stress af dyr Flyver over til naboer Gene i egen beboelse Ødelægger træværk Ved ikke/ikke problem Smittefare Ubehag/uacceptable Ved ikke/ikke problem Smittefare Smittefare Skader/æder hvalpe

n farme 61 % 23 % 44 % 23 % 77 % 12 % 50 % 27 % 33 % 30 % 83 % 8%

Smittefare kunne både handle om smitte med sygdomme og om smitte med lopper. Der blev ikke systematisk spurgt mere detaljeret ind til dette, men både sygdom og lopper blev nævnt af mange som et problem ved fugle og vilde katte.

For rævenes vedkommende nævnte mange avlere specifikt risikoen for smitte med hvalpesyge. I forbindelse med rotter og mus og deres gravende adfærd, blev

Skadedyr

n

Største problem?

Andel af

Måger

93

Stære

58

Spurve

34

Kragefugle

17

Vilde katte

35

Smittefare Sviner Æder minkfoder Smittefare Sviner Piller burkort ned Smittefare Æder minkfoder Smittefare Flere forskellige

n farme 48 % 22 % 59 % 19 % 44 % 18 % 47 % 35 % 74 % –

faren for smitte med plasmacytose nævnt på enkelte farme. I modsætning til de andre slags fugle, var det for spurvenes vedkommende andre problemer end smittefare, der rangerede højest. Dette hang sammen med, at spurvene er mere stationære og derfor ikke under samme mistanke for at komme på andre minkfarme.

178 Faglig Årsberetning 2014

Interviewundersøgelse om skadedyrsproblemer på danske minkfarme

For lopper, fluer og flæskeklannere, blev smittefare kun vægtet som det største problem på henholdsvis 1,3 %, 1,3 % og 2 % af farmene. Dette handlede om risiko for sygdom, og svarene kom fra fire farme, der alle lå nord for Limfjorden og havde plasmacytosestatus: ”smittet”, ”mistænkt” eller ”ikke fri”.

Bekæmpelsesmidler kan benyttes, som en del af problemløsningen, mod gnaverne og mod insekterne. Generelt lader det sig gøre at løse og forebygge problemer med rotter og mus med de anvendte midler og metoder. Derimod fungerer bekæmpelsen af insekterne ikke altid tilfredsstillende.

Eksempler på andre problemer ved skadedyrene, der blev nævnt som de største på et færre antal farme var f.eks., at måger giver støjgener, at mus og rotter gnaver i inventar og at loppebid er til gene for avler og ansatte.

Som eksempel på de typer tiltag, man anvender mod insekterne, skal her gengives fra rapporten hvad man gør på farmene for at undgå flæskeklannere, figur 2. Klanneren er valgt som eksempel, da midlerne og metoderne overlapper både til fluerne og til lopperne og derfor kan fungere som baggrundsinformation for diskussion vedrørende alle tre slags insekter.

Bekæmpelse og forebyggelse Med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse, blev der i undersøgelsen spurgt ind til hvilke midler og metoder, man benytter på farmene. Dette er beskrevet i detaljer for de forskellige dyr i selve rapporten (Knorr et al. 2014).

Figur 2. Interviewsvar fra farmene om hvilke metoder man anvender mod flæskeklannere.

Som det fremgår af figur 2, bruger man insektmidler mod klannerne på godt hver tredje farm. Desuden regner man på flere andre farme med, at den bekæmpelse man foretager mod lopper og fluer samtidig også bekæmper flæskeklannere.

De insektmidler, som man især anvender på farmene mod klannerne, er de samme, der bliver benyttet mod lopper.

Desuden bliver træbeskyttelsesmidler anvendt på nogle få farme. De fleste bruger sprøjtemidlet Perma Forte B og de to typer loppepulvere Loppex (el. Pulvex) og Dimilin 5. Loppex (el. Pulvex) har en direkte dræbende virkning på insekterne, mens Dimilin 5, blokerer udviklingen hos

æg og larver. Andre sprøjtemidler, som enkelte benytter, er det hurtigt nedbrydelige pyrethroid-middel AquaPy til overflade- og tågesprøjtning, K-Othrine med langsomt nedbrydeligt pyrethroid og det veterinære middel Sebacil Vet med phoxim. Sprøjtemidlet Danadim Progress med dimethoat, som mange hidtil har benyttet, blev anvendt af nogle få, men det kan ikke købes mere, som følge af et forbud mod salg og anvendelse, der trådte i kraft hhv. september 2012 og september 2013.

Loppepulverne bliver, når de bruges mod klannere, strøet ned mellem redekasserne, i redekasserne og ud på 179

Faglig Årsberetning 2014

Mette Knorr, Anne-Marie Rasmussen & Kim S. Larsen

konsollerne, som bærer redekasserne.

Perma Forte B og andre sprøjtemidler bliver sprøjtet på træværket, f.eks. på kortbrædder, redekasser og stolper under bure. Midlerne bliver også sprøjtet direkte på klannerne når de ses, f.eks. ved tømning af redekasser. Enkelte farmere forstøver midlet ned i redekasser eller tågesprøjter hele haller mod klannere, og nogle sprøjter på jorden under burene.

Cirka hver femte avler beskriver, hvordan de på forskellig vis sørger for at få renset og fjernet de foderrester, som klannerne kan leve af, – blandt andet fra mellemrum mellem burene og fra jorden under burene. Flere nævner, at de tømmer redekasserne, så snart dyrene er fjernet, og at de er ekstra grundige med rengøring af redekasser og bure for at begrænse flæskeklannerne. Nogle af avlerne kunne fortælle, at nye redekasser med glatte overflader og uden revner og sprækker havde løst eller mindsket problemet.

Desinfektionsmidler mod klannerne bliver f. eks. brugt i bunden af redekasserne (Stalosan), eller hydratkalk bliver spredt på jorden under burene og ved stolperne. Øvrige tiltag, som blev nævnt mod klannere, var bl.a. at save stolper mellem bursektioner skråt af foroven for at undgå ophobning af foderspild her.

Diskussion og perspektivering De 151 farme i undersøgelsen svarer til 9,3 % af alle Danmarks minkfarme, og de generelle informationer fra farmene om indretning, management, beliggenhed mv. (Knorr et al. 2014) giver indtryk af, at undersøgelsen er repræsentativ for et bredt udsnit disse.

Resultaterne viser, at det især er problemerne med fugle, lopper, fluer og flæskeklannere, som der er behov for at finde forbedrede løsninger på. Hvad angår rotter, mus, ræve og vilde katte er problemerne som regel af begrænset

omfang, og de normalt er mulige for avlerne at håndtere med gængse midler og metoder.

Fugle Problemerne med fuglene er forskelligartede og er, ud fra avlernes beskrivelser, i mange tilfælde både praktisk og økonomisk urealistiske at gøre så meget ved. Der skal ikke her gives konkrete forslag til, hvor man kunne sætte ind for afhjælpe nogle af problemerne, men forhåbentlig kan beskrivelserne fra farmene i rapporten inspirere til, at få idéer frem fra forskellige kanter.

I betragtning af, at man på en del farme anser smitte med lopper for være et af de store problemer ved fuglene, kunne det være relevant i forhold til både loppe- og fugleproblemerne, at få belyst fuglenes betydning nærmere. Det være sig både hvilken betydning fuglene rent faktisk har for at der kommer ”minklopper” (egernlopper) ind på de danske minkfarme, og om fuglene kan have en betydning for, at et loppeproblem breder sig til flere haller på den enkelte farm.

Lopper Hvad lopperne angår, bliver der lagt en del kræfter i at forebygge og håndtere dem. Dette gælder også farme, hvor lopperne i almindelighed ikke er et problem og farme, hvor man aldrig har lopper. På næsten alle farme bruger man bekæmpelsesmidler til pudring af redekasser mindst én gang pr. sæson, og mange behandler også på dyrene og andre steder, især under burrækkerne.

På trods af forebyggende behandlinger og andre tiltag, har en del farme alligevel et problem med lopper hvert eller næsten hvert år. Der kan være flere mulige grunde til dette. Nogle farme er måske specielt udsatte for at få ny smitte med lopper ind. På nogle farme bliver pulvermidlerne måske underdoserede

180 Faglig Årsberetning 2014

Interviewundersøgelse om skadedyrsproblemer på danske minkfarme

eller ikke fordelt grundigt nok i redekasserne. Det kunne også være en mulighed, at der er loppepopulationer, som er blevet resistente. Nogle avlere nævnte, at de oplever, at effekten af de direkte loppedræbende pulvermidler (med aktivstoffet permethrin) er aftaget, og at det er blevet sværere at bekæmpe lopperne med disse midler. En konkret viden om forekomst af resistens i loppepopulationerne har stor betydning for valg og brug af bekæmpelsesmidler, hvis man vil bevare loppernes følsomhed over for de vigtige produkter. Det vil derfor være særdeles relevant at få undersøgt om det er rigtigt, at lopperne er blevet mindre følsomme og har udviklet resistens – specielt i forhold til aktivstoffet permethrin og beslægtede aktivstoffer i de øvrige benyttede insektmidler, som kan selektere for krydsresistens til permethrin.

Fluer Fluerne bliver ikke regnet for et uløseligt problem på nogen af farmene, men er samtidig, bortset fra fuglene, det skadedyr, som de færreste farme har beskrevet, som ”ikke et problem”. Man bruger således midler til bekæmpelse af fluer på ni ud af ti farme, plus andre tiltag mod fluer på hver tredje farm (Knorr et al.

2014).

Fluernes larver lever et skjult liv, og med de forskellige typer haller, udmugningsanlæg og inventar, kan det være svært at gennemskue, hvor den lille stueflue kommer fra, hvilket også kom til udtryk gennem avlernes svar. I forhold til, at kunne forbedre mulighederne for at udføre en effektiv fluebekæmpelse, er det relevant at gøre en indsats for at skaffe mere præcis viden om, hvor på farmene de vigtige udviklingssteder findes.

Hermed vil både forebyggende tiltag og den direkte bekæmpelse af fluerne kunne blive mere målrettet og effektiv.

Resultaterne af undersøgelsen peger på, at der er brug for at få afklaret forskelligt omkring anvendelse og valg af bekæmpelsesmidler mod lille stueflue, så det kan blive muligt at styrke rådgivningen til avlerne på dette område.

Specielt vil det være af betydning at få undersøgt effektiviteten af hydratkalk nærmere. Hydratkalk er det mest benyttede middel mod fluer på larvernes udviklingssteder på farmene, men der mangler konkrete data for, hvor effektiv kalken er til formålet og under hvilke betingelser.

Snore med lim eller ædegift er den mest benyttede metode til fluebekæmpelse på farmene, og desuden er brugen af sprøjtemidler til tågesprøjtning eller overfladesprøjtning også udbredt (Knorr et al. 2014). De sprøjtemidler, som de fleste anvender, er midler med langtidsvirkende pyrethroider (permethrin o.a.) – især er det Perma Forte B og nogle steder også marksprøjtemidler som bl.a. Karate og Cyperb. På farme med et jævnligt brug af disse sprøjtemidler kan fluepopulationerne måske selekteres til resistens overfor pyrethroider, inklusive de hurtigt nedbrydelige typer. Det er vigtigt at bevare effektiviteten af de hurtigt nedbrydelige midler, fordi man på den måde bevarer muligheden for at gribe ind, hvis der akut opstår store flueproblemer.

Man har ikke noget kendskab til, hvor stort et potentiale der er, for at danske populationer af den lille stueflue kan udvikle resistens mod pyrethroider. I relation til valget og brugen af bekæmpelsesmidlerne, vil det være meget relevant at få mere viden om dette, ikke mindst fordi man fra andre insekter har erfaring med, at det er let at udvikle resistens mod pyrethroider.

En anden problemstilling ved brugen af sprøjtemidler med langtidsvirkende pyrethroider til fluebekæmpelse er, at permethrin er aktivstoffet i et af de vigtige pulvermidler til brug mod lopper på 181

Faglig Årsberetning 2014

Mette Knorr, Anne-Marie Rasmussen & Kim S. Larsen

minkfarmene. Som nævnt, oplevede nogle avlere en nedsat effektivitet af dette loppemiddel, og man kunne mistænke, at resistens mod permethrin måske er involveret. Der er kun ganske få aktivstoffer til rådighed i loppebekæmpelsen, og derfor er der al mulig grund til at værne om effektiviteten af disse. Man bør derfor overveje, om man kunne skåne lopperne mod et unødigt ekstra selektionstryk ved at undgå at bruge sprøjtemidler med permethrin o. lign. aktivstoffer til fluebekæmpelse. Mod fluerne er der mulighed for at styre udenom disse midler og vælge andre typer af produkter.

Flæskeklanner Flæskeklanner optræder hvert eller næsten hvert år på tre ud af fire farme.

Mange steder ser man dem kun i begrænsede antal, og som det blev vist i figur 2, foretager man ikke noget mod klannerne på godt halvdelen af farmene.

Hver femte farm har problemer med flæskeklanner i større antal. Det var derfor værd at kigge nærmere på, hvad de store klannerproblemer kan skyldes, samt undersøge hvilke metoder og midler der skal til for at opnå en mere effektiv bekæmpelse og forebyggelse. I forhold til at løse et klannerproblem med bekæmpelsesmidler, er man sandsynligvis oppe mod det problem, at en relativ stor andel af populationen lever på beskyttede steder, hvor de forskellige

midler aldrig vil ramme dem. I første omgang vil det være oplagt at gennemgå nogle udvalgte farme, for at få konkret og detaljeret viden om hvor hhv. larver, pupper og voksne klannere har gode livsbetingelser og beskyttede forhold.

Denne viden kan give avlerne et bedre grundlag for at vælge og finde frem til de metoder og midler der virker.

Efterskrift Først og fremmest en stor tak til avlerne på de 151 farme, som deltog i undersøgelsen og til de øvrige avlere, som vi kontaktede i udviklingsfasen.

Endvidere en stor tak til Tina Struve/ Kopenhagen Diagnostik for assistance med registerudtræk, til Sjællands Pelsdyrfoder og fag-dyrlægerne Andreas Birch, Peder Elbek Pedersen og Marianne Rom for supplerende oplysninger til undersøgelsen, til Henrik Bækgård/ Kopenhagen Rådgivning for information om minkfarme, til Mariann Chriél/DTUVeterinærinstituttet for et godt samarbejde og til Pelsdyrafgiftsfonden for midler til projektet.

Referencer.

Knorr, M., Rasmussen, A. og Larsen, K. S., 2014. Minkfarme og skadedyr – en interviewundersøgelse. Rapport af KSL Consulting og Skadedyr-ID, ISBN nr. 97887-997912-0-0, 59 sider. KSL Consulting og Skadedyr-ID, som fri pdf download på www.ksl.dk .

182 Faglig Årsberetning 2014

Miljøbelastning af jord og vand ved anvendelse af minkgylle på agerjord Vibeke Ernstsen og Ole Stig Jacobsen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Øster Voldgade 10, 1350 København K

Sammendrag Siden juni 2011 er der foretaget målinger af indholdet af forskellige fosfor- og kvælstofforbindelser på to marker ved Kopenhagen Fur’s forsøgsfarm sydøst for Holstebro. Markerne har fået tilført minkgylle i henholdsvis 4 og 16 år. Undersøgelsen omfatter analyser af jordprøver fra de øverste 60 cm jordlag og de dybere geologiske lag ned til 15 meter under terræn, samt vandprøver fra fire filter-satte boringer. Markerne ligger i et område med 8-15 meter tykke lerlag ovenpå umættet sandlag. Jordlagene er oxiderede og brunfarvede ned til 3-5 meter under terræn, hvorefter jordlagene skifter til grålige, reducerede farver. De oxiderede jordlag indeholder varierende mængder af nitrat, mens vandet i de grå lag er nitratfrit. Fosfat findes i målbare koncentrationer i det øverste grundvand ved én af boringerne. Analyser af jordprøver fra de fire boringer viser at jordlagenes oprindelige indhold af fosfor er blevet brugt op i de øverste 2-3 meter. I det øverste jordlag er det totale indhold af fosfor og mængden af opløst fosfat væsentlig forøget i de øverste 40 cm under den 16 år minkgødede mark. Under marken med 4 års minkgødskning ses en mindre stigning i det totale indhold af fosfor. Under den langtidsgødede mark er jordlagenes fosforbindingskapacitet opbrugt (1,5gange) i de øverste 20 cm og godt på vej til også at være opbrugt i laget fra 20-40 cm, hvorimod forbruget af bindingskapacitet i de øverste 40 cm langt er mindre under den korttids-minkgødede mark.

Ernstsen, V. & Jacobsen, O. S. 2015. Miljøbelastning af jord og vand ved anvendelse af minkgylle på agerjord. Faglig Årsberetning 2014, 183-190. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Summary Since June 2011, the content of various phosphorus and nitrogen compounds have been investigated in two fields at Kopenhagen Fur's experimental Farm southeast of Holstebro. Minkmanure has been applied in 4 and 16 years, respectively. From 4 wells were sediment samples collected down to 15 meters and samples of groundwater were collected from the wells equipped with two or three 1-m long screens. The two fields are located in an area of 8-15 m thick clay layer on top of unsaturated sand. Below an upper 3-5 meter oxidized and brownish colored zone follows at the redox interface a grayish, reduced zone. Nitrate is present in the oxidized zone whereas the reduced zone is free of nitrate due to reduction processes. The inherent content of phosphorus has been depleted in surface-near approximately 2-3 meters.

Due to application of mink-manure the total content of phosphorus and the amount of dissolved phosphate has increased significantly in the upper 40 cm after 16 years application, but only total phosphorous has slightly increased in the field with 4 years of mink-manure application. In the long-term mink-manured field, phosphorus adsorption capacity was exhausted (1.5 times) in the upper 20 cm and markedly reduced in the layer of 20-40 cm. In the field with short-term mink-manure, the use of adsorption capacity was less pronounced.

Ernstsen, V. & Jacobsen, O.S. 2015. Environmental impact on land and groundwater quality after application of mink-manure. Annual Report 2014, 183-190. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark Keywords: mink manure, phosphorous, adsorption capacity, clayey soil, groundwater, redox, nitrate.

Baggrund Projektets primære formål er at undersøge effekten af minkgylle som gødning på agerjord.

Minkgyllens specielle sammensætning med meget højt indhold af kvælstof og fosfor samt knoglerester adskiller sig væsentligt fra kvæg- og svinegylle og byder derfor på

nogle specielle forhold, sammenlignet med anden landbrugsgylle.

Projektet er opdelt i to delprojekter: 1. Et forskningsprojekt, hvor udbredelsen af fosfor og kvælstof undersøges i jordbunden og dybere sedimenter med henblik på en beskrivelse af 183

Faglig Årsberetning 2014

Vibeke Ernstsen og Ole Stig Jacobsen

jordlagenes og grundvandets kvalitet, efter korttids- og langtidstilførsel af minkgødning.

2. Et måleprogram for perioden 20112031 hvor ændringer i kvælstof og fosfor registres i jordlagene og i grundvandet. Jordprøverne udvælges efter en indgående variabilitetsanalyse af arealerne.

Metoder og materialer Forsøgsmarker, måleudstyr og indsamling af data To marker ved Kopenhagen Furs forsøgsfarm sydøst for Hostebro indgår i undersøgelsen.

Markerne ligger i området mellem Halgård bæk mod nordøst og Vegen å mod sydvest, figur 1.

Den ene mark (mark 1) har fået tilført minkgødning siden 1997 og den anden mark (mark 2) har fået tilført minkgylle siden 2009. Begge marker, der dyrkes på almindelig landbrugsmæssig vis, vil fremover blive gødet med minkgødning.

Indsamling af jordprøver Der blev gennemført firedybe boringer (H1-H4) i kanten af markerne (markskel).

Til brug for undersøgelser af den arealmæssige variation i en række parametre er der udtaget jordprøver fra

markerne i tre dybder (A: 0-20, B: 20-40 og C: 40-60 cm).

Analyser af jord og vand Jordprøverne er forbehandlet i laboratoriet og undersøgt for en lang række egenskaber, inkl. pH, indhold af reducerende stoffer samt forskellige former af fosfor og kvælstof.

Vandprøverne er analyseret for bl.a. pH og makro-ionsammensætning, inkl. nitrat og fosfat. Desuden er vandets alder bestemt ved dets indhold af CFC gasser.

Indsamling af data I skellet til minkstaldene er opsat en klimastation til måling af nedbør og temperatur (jord og luft), samt jordfugtighed. Desuden er der ved boring H1 etableret endnu en station med udstyr til måling af jordens vandindhold.

Vandprøver indsamles fra 1-meter lange filtre (2-3 per boring) i boringerne H1-H4, hvor der også er moniteret automatiske vandstandsog temperatur-målere.

Registreringerne af dybden til vandspejlet i boringerne skal anvendes i en senere beskrivelse af den tidslige variation og dynamik i strømningsmønsteret inden for forsøgsfeltet.

Figur 1. Kortudsnit med de to forsøgsmarker ved Kopenhagen forsøgsgård. Mark 1 og mark 2 har fået tilført mink-gødning i henholdsvis 16 og 4 år. De fire undersøgelsesboringer (H1-H4) til brug for indsamling af jord- og vandprøver samt måleudstyr er markeret.

184 Faglig Årsberetning 2014

Miljøbelastning af jord og vand ved anvendelse af minkgylle på agerjord

Resultater Geologi Forsøgsmarkerne ligger på et forholdsvis højtliggende plateau, der fremstår let kuperet på den nordøstlige rand af Skovbjerg bakkeø, der står tilbage fra næstsidste istid (Saale). Den geologiske opbygning af området viser 8-15 meter tykke lerlag med mindre sekundære grundvandsmagasiner, figur 2. Under lerlaget findes umættet sand af varierende tykkelse, der igen hviler på mættet sand, der udgør det primære grundvandmagasin.

Det regionale vandspejl i sandmagasinet hælder mod nordvest nogenlunde parallelt med hovedvejen og nivellerer med Storåen ved Holstebro. Ud fra tilgængelige data i Jupiter databasen har vi vurderet vandspejlet til at ligge i kote 22-25 m ved forsøgsstationen.

I den ler-formation som ligger oven på sandmagasinet og som forsøgsstationen er placeret på, har vi konstateret at der findes mindst to sekundære magasiner af

ukendt størrelse. Det nederste magasin ligger i kote 35-36 m.o.h. og har en ret stor udbredelse. Det andet ligger tæt på overfladen i kote 42-44 m og har en rimelig udbredelse øverst på bakken.

Disse sekundære magasiner er tydelig adskilt fra det underliggende primære sandmagasin. Dette betyder derfor at de sekundære magasiner kun modtager vand fra det overliggende areal, og vil derfor reflektere den vandkvalitet der er på vej fra markerne og til det primære magasin.

Oxidationsprocesser fra overfladen har bevirket dannelsen af en 2-5 meter dyb oxideret zone ved H1-H4. Desuden har oxidationsprocesser gennem det dybe umættede sandlag virket til dannelse af yderligere en oxideret zone i bunden af lerlaget. Fordelingen af reducerende stoffer, der kan bidrage til fjernelse af nitrat, afspejler fordelingen af redox zoner, figur 3.

Moræneler Smeltevandssand

Morænesand H1

H2

H3

H4

Figur 2. Figuren til venstre viser boringerne H1-H4 med oplysninger om geologiske forhold samt filtersætning til udtagning af vandprøver samt måling af vandspejl og –temperatur. Figuren til højre viser boringerne i en konceptuel geologisk model gennem markerne.

185 Faglig Årsberetning 2014

Vibeke Ernstsen og Ole Stig Jacobsen

Foruden oxidationsprocesser har fremadskridende forsuringsprocesser påvirket de overfladenære jordlag, figur 4.

Således når pH-værdien under 4 indenfor de øverste fire meter i de to højt beliggende boringer H1 og H3 og indenfor de øverste to meter i boring H4, der ligger længere nede i terrænet. I den Red. stoffer (meækv/kg) 0 1000 2000 0

2

2

8 10

Reduceret

12

Red. stoffer (meækv/kg) 1000 2000

Red. stoffer (mækv/kg) 0 1000 2000

0

0

2

Oxideret

4

4

4

6

6

6

Reduceret

8 10

10

12

14

Oxideret

14

16

H1

16

8

Reduceret

Oxideret

14

H2

Reduceret

8

Oxideret

10 12

12

Oxideret

Oxideret

2

Oxideret

Dybde (m)

6

0

Dybde

Oxideret

Dybde (m)

Dybde (m)

Red. stoffer (meækv/kg) 0 1000 2000

0

4

resterende del af jordlagene under disse boringer fremstår pH stort set uændret ned til bunden af boringerne. I boringerne H1, H3 og H4 bevirker tilførsel af jordbrugskalk en stigning i pH i jordlagene tæt på jordoverfladen. Ved boring H2 ses ikke en tilsvarende stigning i pH tæt på jordoverfladen.

14

H3

16

H4

16

Figur 3. Reducerende stoffer i jordprøver fra boring H1-H4. Den stiplede røde streg viser overgangen fra oxiderede, brune/gule jordlag til reducerede, grå jordlag.

0

2

pH (CaCl2) 4 6

8

0

2

pH(CaCl2) 4 6

8

0

0

0

0

2

2

2

4

4

4

6

6

6

8

8

8

10

10

10

12

12

12

14

14

14

16

H1

16

2

pH (CaCl2) 4 6

8

0

pH (CaCl2) 4 6

8

0 2 4 6 8 10

H3

H2

2

16

H4 12

Figur 4. Jordens surhed (pH) målt i jordprøver fra boringerne H1 – H4

Grundvandets alder Grundvandets alder er blevet bestemt ved CFC metoden, der bedst beskriver grundvand, der er ældre end 15 år. Dette skyldes et dalende indhold af CFC-gasser i atmosfæren som følge af Montrealkonventionen.

Selv om aldersbestemmelsen er hæftet med større usikkerhed for de overfladenære jordlag, så ses et nogenlunde ens aldersprofil for

de 4 boringer. Resultaterne viser at det ældste vand, fra ca. 1960, findes 11 til 13 meter under terræn, figur 5.

Vandets kemiske sammensætning Vandets kemiske sammensætning i vandprøver fra boring H1-H4 viser at pHværdien typisk varierer mellem 6,3 og 6,9 i alle boringer, med undtagelse af boring H2, hvor vandets pH når ned på pH 5,1, tabel 1.

186 Faglig Årsberetning 2014

Miljøbelastning af jord og vand ved anvendelse af minkgylle på agerjord

Koncentrationen af nitrat (NO3-) er i alle filtre under kvalitetskravet til drikkevand (50 mg L-1 NO3-) og koncentrationen i det dybe filter i boring H4 er under målegrænsen på 0,05 mg L-1 NO3-. Et tilsyneladende indhold af nitrat i vandprøver fra de dybe filtre, der er etableret i reducerede jordlag, stammer antagelig fra oxidation af et oprindeligt indhold af ammonium (NH4). Således kan koncentrationen på 11 mg L-1 NO3stamme fra oxidation af blot 3 mg L-1 NH4.

For nuværende viser resultaterne ligeledes forholdsvis høje koncentrationer af chlorid (Cl) i filtre fra H1 og H2 samt høje koncentrationer af sulfat (SO4) i filtre fra H2 og H4.

Indholdet af fosfat er lavt i samtlige vandprøver, på nær vandet i de to øverste filtre i boring H1. Da jordprøverne herfra tilsyneladende også har et markant højere indhold af fosfor end andre prøver, kan der være tale om specielle lokale forhold, der ikke kun er knyttet til den nuværende udbringning af minkgylle.

Figur 5. Grundvandets skønnede alder baseret på CFCmetoden

Tabel 5. Grundvandets kemiske sammensætning i boring H1-H4. I boring H1, H2 og H3 er der monteret tre filtre og i boring H4 er der monteret to filtre til udtagning af vandprøver.

Filterbund

Filter

Kote (m)

kote m

m u.t.

43,84

39,68

4

FILTER

H11

Cl

NO3

PO4

SO4

Na

K

Mg

Ca

mg / L

mg / L

mg / L

mg / L

mg / L

mg / L

mg / L

6,23

62

37

0,18

63

41

3,6

21,7

6,60

110

36

0,54

47

65

4,2

12,4

mg / L 67 68 68 42 17 96 29 50 46 102 108

pH

H13

43,84

37,68

6

H12

43,84

31,14

13

6,90

74

11

<0,05

49

40

3,0

7,4

H21

42,90

39,00

4

5,90

47

16

<0,05

100

80

3,2

14,7

H22

42,90

36,78

6

5,10

107

18

<0,05

29

56

2,7

9,4

H23

42,90

31,89

11

6,90

66

0,5

<0,05

71

25

1,6

6,5

H31

41,90

38,39

4

6,00

24

34

<0,05

44

49

2,2

6,8

H33

41,90

36,14

6

6,33

26

12

<0,05

89

68

2,1

8,1

H32

41,90

31,53

10

6,90

30

36

<0,05

37

39

1,7

4,4

6,37

26

5

<0,05

121

71

1,9

12,2

6,60

27

<0,05

<0,05

10

21

1,3

6,4

7 - 8,5

250

50

0,1

250

175

10

50

H42

38,58

33,82

5

H41

38,58

31,73

7

Kriterie

*) Drikkevandskvalitetskriterie - værdier som skal overholdes for drikkevand.

Fosfor og fosforbindingskapacitet i sedimenter Indholdet af uorganisk fosfor er ret højt i forhold til normal landbrugsjord i den øverste halve meter ved boring H1, hvorefter indholdet aftager ned til 1,5 meter, for atter at stige svagt ned til 5

meter under terræn, hvor de højeste indhold er målt, figur 6. Med undtagelse af det meget høje indhold i jordprøven tættest på overfladen, så ligner fordelingen af fosfor i H1 meget den fordeling, der også ses i de øvrige tre boringer.

187 Faglig Årsberetning 2014

Vibeke Ernstsen og Ole Stig Jacobsen

Uorganisk P (mg/kg) 200 400 600

0

0

Uorganisk P (mg/kg) 200 400 600

0

0

0

0

2

2

2

4

4

4

6

6

6

8

8

8

10

10

10

12

12

12

14

14

14

H1

16

H2

16

Uorganisk P (mg/kg) 200 400 600

0

Uorganisk P (mg/kg)) 200 400 600

0 2 4 6 8 10

H3

16

12

H4

Figur 6. Indholdet af uorganisk fosfor i jordprøver fra H1-H4.

Sedimenternes evne til at binde fosfor (fosforbindingskapaciteten) afhænger primært af indholdet af aluminium- og jern-oxider (Borggaard et al., 2004).

Forbruget af bindingskapacitet er i alle fire boringer er forholdsvis stort i jordlagene tæt på overfladen, hvorefter forbruget af bindingskapacitet aftager,

Dybde (m)

Forbrugt P-bindingskap. (%) 0 20 40 60 80 100

Forbrugt P-bindingskap. (%)) 0 20 40 60 80 100

0

0

1

1

2

2

3

3

4

4

5

5

6

H1

figur 7. Ved H2-H4 synes forbruget umiddelbart mindre, men her skal erindres om at disse tre boringerne er placeret i skel mellem af markerne (læhegn eller tæt på et vandhul) hvor eksponeringen af minkgylle har været mindre end ved H1.

6

H2

Forbrugt P-bindingskap. (%)) 0 20 40 60 80 100

Forbrugt P-bindingskap. (%)) 0 20 40 60 80 100

0

0

2

2

4

4

6

H3

6

H4

Figur 7. Forbruget af phosphor bindingskapacitet i den øvre oxiderede zone i boring H1-H4.

Fosfor og forsforbindingskapacitet i overjorden De to markers variabilitet i forskellige former for fosfor og fosforbindingskapacitet er undersøgt ved at udtage jordprøver fra tre dybder (A:0-20, B:20-40 og C:40-60 cm) i 16 punkter på hver mark. Prøvepunkterne blev udlagt i et romersk kvadrat på hver side af det levende hegn der adskiller de to marker.

langtidsgødede mark (mark 1), figur 8. I laget fra 20-40 cm aftager indholdet til omkring det halve (280 mg P kg-1) og i laget fra 40-60 cm aftager det totale indhold af fosfor yderligere til (50 mg P kg-1). Under den korttidsgødede mark ses ligeledes et markant højere indhold af fosfor i de øverste 20 cm og ligeledes aftagende indhold med dybden. Indholdet er generelt lavere her end under mark 1.

Det totale indhold af fosfor er størst (660 mg P kg-1) i de øverste 20 cm under den

Mængen af vandopløst fosfat udgør på begge marker en lille del af det totale

188 Faglig Årsberetning 2014

Miljøbelastning af jord og vand ved anvendelse af minkgylle på agerjord

indhold af fosfor, figur 8. Målingerne af de øverste 40 cm under den langtidsgødede mark viser at denne mark har høje indhold af total fosfor, og har ligeledes de største indhold af opløst fosfat (4-8 mg P kg-1). I laget fra 40-60 cm under den samme mark samt i prøverne udtaget på mark 2 er indholdet af vandopløst fosfat lavt (<0,5 mg P kg-1). Det lave indhold ses således også i prøverne fra det øverste fosforberigede lag på mark 2. Desuden viser resultaterne at der forekommer en betydelig variation i indholdet af vandopløseligt fosfor i prøverne fra mark 1.

Jordlagenes evne til at binde fosfor er undersøgt ved indholdet af jern- og aluminiumoxider. Evnen til at binde fosfat varier kun lidt indenfor de øverste 60 cm på mark 1, hvor fosforbindingskapaciteten varierer mellem 200 og 300 mg P kg-1, figur 9. På mark 2 er jordlagenes evne til at binde fosfor lidt højere end for mark 1, mellem 300-400 mg P kg-1 og den største evne til at binde fosfor findes i laget fra

20-40 cm.

Standardafvigelsen på målingerne viser desuden at der findes en betydelig variation i fosforbindingskapaciteten indenfor de undersøgte prøver.

Ved at sammenholde mængden af fosfor med fosforbindingskapaciteten ses det at bindingskapaciteten er opbrugt i de øverste 20 cm under den langtidsgødede mark, hvor indholdet af fosfor svarer til 1,5 gange fosforbindingskapaciteten, figur 9. Samme lag havde i øvrigt det højeste indhold af vandopløseligt fosfat. På denne mark er forbruget af fosforbindingskapacitet 60 % i laget fra 20-40 cm og 10% i laget fra 40-60 cm.

Ud over det forholdsvis store forbrug af fosforbindingskapacitet viste det sig ligeledes i høje indhold af vandopløseligt fosfat. Under mark 1 findes ligeldes en tydelig dybdefordeling i forbruget af fosforbindingskapacitet, med det højeste forbrug (60 %) i de øverste 20 cm.

Figur 8. Indholdet af total fosfor og vandopløst fosfat i prøver fra mark 1 og mark 2, angivet som 1 eller 2. Jordprøverne er udtaget i følgende dybder, A:0-20 cm, B: 20-40 cm og C: 40-60 cm. De vertikale linjer viser ± 1 standard afvigelse

189 Faglig Årsberetning 2014

Vibeke Ernstsen og Ole Stig Jacobsen

Figur 9. Fosforbindingskapacitet og forbrug af fosforbindingskapacitet i prøver fra mark 1 og mark 2. Jordprøverne er udtaget i følgende dybder, A:0-20 cm, B: 20-40 cm og C: 40-60 cm. De vertikale linjer viser ± 1 standard afvigelse. Den stiplede linje viser fosforbindingskapaciteten.

Konklusion De hidtidige resultater viser, at nitratholdigt vand findes i den oxiderede zone. Når vandet siver ned i de reducerede zone fjernes nitrat effektivt og således består vandet i 11-13 meters dybde af vand nedsivet i 1960’erne og er i dag uden nitrat.

Desuden viser resultaterne, at der er en betydelig forskel mellem den langtidsgødede (mark 1) og den kortidsgødede (mark 2) mark når det gælder fosfor. Dette gælder såvel det totale indhold af fosfor, som mængden af vandopløseligt fosfat. Indholdet af vandopløseligt fosfat er ca. 4,5 gange højere på den langtidsgødede mark end på den korttidsgødede mark. Det totale indhold af fosfat er gennemsnitlig 2,2 gange højere på den langtidsgøede mark.

På den langtidsgødede mark er indholdet af fosforbindingskapacitet opbrugt i de øverste 25 cm og godt på vej til at blive opbrugt i det efterfølgende lag fra 20-40

cm, hvilke øger mængden af mobilt vandopløseligt fosfor. Således er der også fundet målbart indhold af fosfor i vand en enkelt boring.

I den kortidsgødede mark er forbruget af fosforbindingskapacitet mindre end på den langtidsgødede mark.

Overordnet kan det konkluderes at de mange års tilførsel af minkgylle til den ene mark har medført et forøget indhold af fosfor og at fosforbindingskapaciteten i det øverste jordlag er overskredet. Dette viser også at markens afgrøder ikke er i stand til at optage den overskydende mængde fosfor.

Referencer Borggaard, O.K., Szilas, K., Gimsing, A. og Rasmussen, L. 2004. Estimation of soil phosphate adsorption capacity by means of pedotransfer functions.

Geoderma 118:55-61.

190 Faglig Årsberetning 2014

191 Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2014

192 Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2014