Faglig årsberetning 2016

Faglig Ă…rsberetning 2016

Kopenhagen Fur

Annual Report 2016 Kopenhagen Fur

Faglig Ă…rsberetning 2016

Kopenhagen Fur

Annual Report 2016 Kopenhagen Fur

Kopenhagen Fur Agro Food Park 15 DK-8200 Aarhus N Danmark Tlf.: e-mail:

72 13 28 00 forskning@kopenhagenfur.com

Faglig Ă…rsberetning 2016

Oplag: 300 stk.

Forsidefoto: Jesper Clausen Typografi: Arial Layout: Mette Line Christiansen Tryk: DP/DPA Redaktion:Kopenhagen Forskning og RĂĽdgivning Redaktionen sluttede marts 2017 ISSN: 2445-9437

Forord

ved Forskning- og Rådgivningschef Peter Foged Larsen…………………….................5

Adfærd

Minkhvalpens overlevelse og tidlige tilvækst påvirkes af kuldstørrelsen – men ikke af klima af redekassen når tæven har fri adgang til redebygningsmateriale.................................7-14 The survival and early growth in mink kits is influenced by the litter size, rather than nests box climate when dams have free access to nest building materials.

Toke M. Schou & Jens Malmkvist Berigelse i buret samt håndtering påvirker minks temperament.…………………..........15-21 Enrichment and handling affect the temperament in mink.

Anne Sandgrav Bak & Jens Malmkvist

Avl og Reproduktion

Indeksselektion kan med fordel implementeres i minkavlen.…………....................................23-26 Index selection as a means of improving mink breeding.

Janne Thirstrup, Just Jensen, Per Madsen og Mogens Sandø Lund Stor individuel variation i vægt mellem minkhvalpe fra samme kuld…………..……27-35 Large individual variation in weight among mink kits from the same litter.

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

Ernæring og fodring

Optimering af tilsætningen af B-vitaminer i vækst og pelssætningsperioden.…......….37-40 Optimized addition of B vitamins in the growing and furring period.

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen Overskud af B-vitamin i minkfoderet udskilles i urinen.……………...………...........................41-47 Vitamin B in excess in mink feed is excreted in the urine.

Mette S. Hedemann, Tove N. Clausen, Peter F. Larsen & Søren K. Jensen

Undersøgelse af mineraler til mink i vækst og pelssætningsperioden...…………………....48-58 Investigations of minerals to mink in the growingfurring period.

Tove N. Clausen, Rikke Brødsgaard Kjærup & Peter Foged Larsen Reduceret protein til minkhvalpe i vækstperioden - sorte og brune mink.......58-66 Reduced protein to mink kits in the growing-furring period.

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen Selektion af de hvalpe der klarer sig godt på et lavt proteinniveau - Vækstperioden 2015..67-72 Selection of mink that perform well on a low protein feed – Growing-furring period 2015.

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen Selektion af de hvalpe der klarer sig godt på et lavt proteinniveau - samlet konklusion 2011 til 2015…………….…………………………........73-82 Selection of mink that perform well on a low protein feed - Final conclusion 2011 to 2015.

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen Fedtfordøjelighed og hvalpevækst……….83-88 Fat digestibility and mink kit growth.

Caroline Marcussen, Connie Frank Matthiesen, Tanya Timann Hansen, & Anne-Helene Tauson Fodring i diegivningsperioden hos brune mink…...…………………………………….….89-92 Feeding brown mink in the lactation period.

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen Metode til estimering af fordøjelighed af råvarer til minkfoder…………………….......93-97 Method for estimating the digestibility in raw materials for mink feed.

Kevin Byskov & Peter Foged Larsen Fordøjelighed af færdigfoder…….…........99-102 Digestibility of readymade mink feed.

Kevin Byskov & Peter Foged Larsen Forskelle i udnyttelse af naturligt og syntetisk E-vitamin i vækst- og pelssætningsperioden..……………….....103-106 Reduced addition of E vitamin in the growing and furring period.

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

Faglig Årsberetning 2016

3

Sundhed

Diarré i diegivningsperioden hos mink (Neovison vison) – foreløbige resultater fra interviews fra et case-kontrol studie........................................................107-111 Diarrhea in the pre-weaning period in farmed mink (Neovison vison) – Preliminary results from interviews of mink farmers from a case-control study.

J. Melsted Birch, J. F. Agger, C. Dahlin, T. Struve, A.S. Hammer & H. E. Jensen Lungebetændelse hos mink med ansamlinger af mononukleære inflammationsceller..113-119 Non-suppurative pneumonia in mink.

Mette Sif Hansen, Jesper Schak Krog, Charlotte Kristiane Hjulsager, Mariann Chriél, Lars Erik Larsen & Branko Kokotovic Forskelle i nyrer mellem sorte og brune mink…….………………………………...…121-125 Differences between the kidneys of black and brown mink Tove N. Clausen & Anne Sofie Hammer Længere passagehastighed, lav fordøjelighed af fedtfraktionen i foderet og ændrede blodparametre hos nyremink ……….…127-136 Longer passage time through the intestine, low fat digestibility and altered levels of several measured blood parameters in kidney mink.

Kevin Byskov, Anne Sofie Vedsted Hammer, Pernille Isaack, Laura Meier Marker, Ida Sebbelov & Tove N. Clausen Forekomst af hudbetændelse på bugen (også kaldet våd bug) hos minktæver kan relateres til kropsbygning.......................................137-142 Dermatitis in the abdominal region (also known as wet belly) in female mink may be related to body conformation.

Anne Sofie Hammer, Christina Dahlin, Line Larsen, Peter Damborg & Ida Sebbelov Probiotika til minkhvalpe der fravænnes i varmekasse………………………….……..143-147 Probiotics effect on the intestinal flora in mink kits.

Anne Sofie Hammer, Tina Seidelin, Christina Dahlin, Ida Sebbelov & Tove Clausen MRSA i mink (Neovison vison) indsendt til diagnostik …………………………..……..149-152 MRSA in mink (Neovison vison) submitted for diagnostic examination.

Birthe M. Damgaard, Gitte Larsen, Mariann Chriél, Julie Elvekjær Hansen & Karl Pedersen

4

Forekomst af antibiotikaresistens i bakterieisolater fra danske mink …..….153-158 Antimicrobial resistance among bacteria from Danish mink.

Mariann Chriél, Desireé C.K. Lassen, Gitte Larsen, Vibeke F. Jensen & Karl Pedersen Udvikling af en sandwich-ELISA til måling af immunglobulin G i minkblod……………159-162 Development of a sandwich ELISA to measure IgG in mink blood.

Ronja Mathiesen, Mariann Chriél, Tina Struve & Peter M.H. Heegaard Forskellige virusstammer var årsag til udbrud af plasmacytose i danske mink (Neovison vison) i 2015……………………………..…163-167 Different strains of plasmacytosis virus were responsible for outbreaks of plasmacytosis in Danish mink (Neovison vison) in 2015.

Pia Ryt-Hansen, Charlotte Hjulsager, Emma Hagberg, Mariann Chriél, Tina Struve, Anders Pedersen & Lars Larsen Global gruppering af plasmacytosevirus isoleret fra mink (Neovison vison)……169-172 Global clustering of Aleutian Mink Disease virus isolates from mink (Neovison vison).

Pia Ryt-Hansen, Emma Hagberg, Mariann Chriél, Tina Struve, Anders Gorm Pedersen, Lars Erik Larsen & Charlotte Hjulsager Betydning af 1-3 positive blodprøver for spredning af plasmacytose………...…173-181 Impact of 1-3 positive blood samples for the spread of plasmacytosis.

J. F. Agger, T. Struve, M. Kragh Jensen, M. Skovbjerg & M. Denwood

Driftsforhold

Hvornår er det bedst at flytte tæverne i april?.........................................................183-185 When is it best to move the females in April?

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og dens betydning for minktævens tidlige moderegenskaber…………………..........187-193 Feeding strategy in the late gestation and its influence on the mink females ability to perform early maternal care.

Christina Dahlin, Anne Sofie Hammer, Steen H. Møller, Jens Malmkvist & Henrik Bækgaard

Faglig Årsberetning 2016

Forord

Faglig Årsberetning 2016 indeholder 29 faglige artikler, som er et resultat af årets indsats fra Kopenhagen Furs samarbejdspartnere på de danske universiteter såvel som Kopenhagen Furs egne medarbejdere.

Indholdet i Faglig Årsberetning 2016 har stor faglig bredde og dybde, således at artiklerne dækker alle faggrene både mht. grundforskning, metodeudvikling og undersøgelser med direkte relevans for den praktiske anvendelse på danske minkfarme og fodercentraler.

Tak til alle bidragsydere til Faglig Årsberetning 2016. I har alle lagt et stort stykke arbejde i jeres forskning og udarbejdelsen af faglig indlæg.

Desuden vil jeg takke konsulent Mette Line Christiansen for kritisk gennemlæsning og opsætning. Jesper Clausen har bidraget med forsidebilledet i år.

Faglig Årsberetning er inddelt i hovedafsnit. Alle artikler indledes med både et dansk og et engelsk sammendrag. De faglige artikler er sat med to spalter, dog således at større figurer og tabeller er i fuld sidebredde.

Artiklerne er sat således, at begge spalter før en gennembrydning læses færdigt, inden man går videre til den gennembrydende figur eller tabel og de nedenstående spalter.

Artiklerne fra Faglig Årsberetning findes desuden på Kopenhagen Furs hjemmeside indeholdende farvebilleder og figurer i farver.

Med håb om at Faglig Årsberetning 2016 må blive fundet spændende, lærerig og bevaringsværdig, ønsker jeg alle god fornøjelse med læsningen.

Aarhus, februar 2017 Forskning- og Rådgivningschef Peter Foged Larsen

Faglig Årsberetning 2016

5

6

Faglig Ă…rsberetning 2016

Minkhvalpens overlevelse og tidlige tilvækst påvirkes af kuldstørrelsen – men ikke af klima i redekassen når tæven har fri adgang til redebygningsmateriale Toke M. Schou & Jens Malmkvist

Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, Blichers Alle 20, 8830 Tjele Sammendrag Vi undersøgte effekten af følgende temperatur (T, °C) og fugt (% RH) parametre på antallet af levendefødte hvalpe som dør og hvalpenes tilvækst den første uge: Tgennemsnit, Tminimum, Tmaksimum, Tvariation (udsving), og RHgennemsnit pr. døgn. Tæver (749 førsteårs brune mink) havde adgang til rigelige mængde af materiale til redebygning i buret op til og efter fødsel.

Redekasserne havde markant højere temperatur og mindre klimaudsving end i hallens omgivelser. Hovedparten af de levendefødte hvalpe som blev fundet døde blev indsamlet på fødedagen og dagen efter. Få og modsatrettede effekter viste at redekassens klima – under de undersøgte forhold – havde en uvæsentlig betydning for både hvalpenes overlevelse og tilvækst den første uge. En undtagelse var en positiv effekt af store temperaturudsving (Tvariation) i redekasserne på dag 1 efter fødsel. Således var der færre døde (P < 0,001) og øget hvalpe vækst (P = 0,003) med stigende Tvariation. Dette resultat kan vi ikke forklare med den nuværende viden.

Kuldets størrelse påvirkede i væsentlig grad minkhvalpenes overlevelse og tilvækst. Dødfødte hvalpe – hvalpe som aldrig har trukket vejret – havde en negativ effekt på resten af kuldet. Hvalpe i kuld med dødfødte havde en større risiko for at dø (P < 0,001) og en ringere tilvækst i ugen efter (P < 0,001). Dette kan skyldes negative effekter af dødfødte/en besværlig fødsel på tæven.

Derimod medførte et stigende antal levende hvalpe en nedsat risiko for at dø (P < 0,001) og en øget tilvækst (P = 0,025). Årsagen til at der ikke findes en tydelig effekt af redens temperatur kan skyldes, at tæven med sin adfærd i tilstrækkelig grad beskytter kuldet (opholder sig i redekasse, redebygger, giver die) samt at klimaudfordringen var begrænset. Vi kan ikke sige om resultaterne gælder ved markant lavere udetemperaturer, for tæver uden redemateriale eller i mere åbne haller. Men under forhold hvor tæven har fri adgang til redebygningsmateriale, er temperatur eller fugt i rederne ikke er den primære årsag til den tidlige hvalpedød. Kuldstørrelsen - særligt hvad der fører til dødfødte hvalpe – er under de undersøgte forhold den væsentligste faktor, der bestemmer hvor godt kuldet klarer sig den første uge.

Schou, T.M. & Malmkvist, J. 2017. Minkhvalpens overlevelse og tidlige tilvækst påvirkes af kuldstørrelsen – men ikke af klima af redekassen når tæven har fri adgang til redebygningsmateriale. Faglig Årsberetning 2016, 7-14. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract We investigated the effects of nest box climate on early mink kit mortality and growth. We hypothesised that litters in warm nest boxes experience less hypothermia-induced mortality and higher growth rates during the first week of life. This study included data from 749 1-year-old breeding dams with access to nesting materials. We tested the influences of the following daily temperature (T) and humidity (H) parameters on the number of live-born kit deaths and kit growth: Tmean, Tmin, Tmax, Tvar (fluctuation), and Hmean. The nest microclimate experienced by the kits was buffered against the ambient climate, with higher temperatures and reduced climate fluctuation. Most (77.0%) live-born kit deaths in the first week occurred on days 0 and 1.

Conflicting effects among days, marginal effects, and late effects indicated that climate was not the primary cause of kit mortality or growth. One exception was that large nest temperature fluctuations on day 1 were associated with reduced deaths of live-born kit (P < 0.001) and increased kit growth (P = 0.003). Litter size affected the kits survival and growth. Stillborn kits had a negative effect on the rest of the litter. Kits in litters with stillbirths had a higher risk of dying (P < 0.001) and a reduced growth during the first week of life (P < 0. 001). This could be a result of a negative effect of dead kits and/or parturition problems on the dam’s maternal care. Kits in litters with a high number of liveborn kits had opposite a reduced risk of dying (P < 0,001) and increased growth (P = 0,025). The reason for minor effect of nest box temperature can be due to dams’ maternal behaviour (nest building, nursing) and that the climate challenge was relatively low. We cannot generalize to other circumstances, e.g. in harsher climates, for dams without nesting materials housed in open sheds. Under the given circumstances – with free access to nest building material - we cannot confirm that temperature is the primary reason for kit mortality. Litter

Faglig Årsberetning 2016

7

Toke M. Schou & Jens Malmkvist size – mainly the reasons for stillbirths – appear under these conditions to be the main factor determining the survival and growth of mink kits.

Schou, T.M. & Malmkvist, J. 2017. The survival and early growth in mink kits is influenced by the litter size, rather than nests box climate when dams have free access to nest building materials. Annual Report 2016, 7-14. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: nest-building, temperature, humidity, mortality, Neovison vison, behaviour, reproduction, management.

Baggrund Formålet med undersøgelsen var, at se om redekassens klima påvirker minkhvalpens overlevelse og vækst den første uge efter fødslen. Kulde og underafkøling er nævnt som en hovedårsag til tidlig hvalpedødelighed (Martino & Villar, 1990). Som konsekvens heraf har indsats været rettet mod at redde hvalpe ved at øge temperaturen i rederne omkring fødsel. Men der er indtil videre kun ganske få systematiske undersøgelser på området, bl.a. er det uvist hvorledes temperatur og fugt i rederne påvirker minkhvalpe.

En undersøgelse støtter at kolde reder kan være en risiko, idet hvalpedødeligheden var højere i redekasser med lave temperaturer målt 2 dage efter fødslen (Malmkvist & Palme, 2015). Vi ved fra tidligere, at tævens adgang til materiale til redebygning inden fødsel er fordelagtigt (mindsker stress, giver færre fødselsproblemer og mere aktiv yngelpleje), så forsøgstæverne i vores undersøgelse havde alle adgang til rigeligt redemateriale.

Dødeligheden for minkhvalpe er vanskelig at opgøre med sikkerhed i praksis da det kræver overvågning/video af fødsel, men er i undersøgelser blevet anført til at være mellem 14 % til 40 % i løbet af den første uge (Martino & Villar, 1990, Malmkvist & Palme, 2008, 2015).

Hvalpenes overlevelse fremmes af tævens adgang til egnet redemateriale inden fødsel. De døde hvalpe indsamles tidligt efter fødslen – hovedparten (93 %) af dem som dør den første uge findes de første tre dage. De fleste af de indsamlede hvalpe virker levedygtige, og kun meget få er tydeligt 8

små, skadede eller deforme. Såfremt vi kan få flere levedygtige minkhvalpe til at klare den frem til pelsning/udvælgelse af avlsdyr, er der et potentiale for produktionsfremgang.

Overlevelsen af minkhvalpe kan yderligere påvirkes af deres tilvækst og energireserver. Gennemsnitsvægten af vitale minkhvalpe er relativ lav ved fødslen (9-11 g), med begrænsede energireserver i form af fedt og glykogen (Tauson m. fl., 2006). Minkhvalpe har ringe evne til at holde varmen alene, dvs. de er afhængige af tilført varme i deres rede. Avl for øget kuldstørrelse kan føre til sænket hvalpevægt. Omtrent 0,2 g (ca. 20 %) mistes for hver ekstra hvalp, som fødes i kuldet (Schneider &Hunter, 1993, Hoy m.fl., 2000), hvilket forventes at øge risikoen for den enkelte hvalp. Imidlertid findes flere tilpasninger som beskytter minkhvalpene i den tidlige periode.

Minkhvalpene opnår varme eller mindsker varmetab ved (1) direkte kontakt med tæven, (2) mælk fra tæven, (3) klumpe sig sammen med kuldsøskende (jo flere desto bedre beskyttelse mod varmetab; Malmkvist, 2008) samt (4) tævens opbygning af reden, som påvirker redekassens klima.

Temperaturen er ikke blot vigtig for overlevelsen, men forventes også at kunne påvirke hvalpenes tilvækst. Det har ikke tidligere været undersøgt hvorvidt minkhvalpes tilvækst direkte påvirkes af redens temperatur. Dog fandt Malmkvist og Palme (2008) at tæver med adgang til byghalm og plastikindsats i redekassen øgede redekassens temperatur væsentligt, hvilket kan være en af

Faglig Årsberetning 2016

Minkhvalpens overlevelse og tidlige tilvækst påvirkes af kuldstørrelsen – men ikke af klima af redekassen når tæven har fri adgang til redebygningsmateriale

grundene til en øget hvalpetilvækst (ca.

15 %) den første uge og mindsket dødelighed (ca. 33 %) i forhold til kuld født i redekasser uden disse ressourcer (redekasse med træspåner). Effekten af fugt i rederne er ikke tidligere undersøgt, men nævnt af flere avlere og konsulenter som en bekymring ved for tætte reder.

Vores hypotese var, at kuld i varme redekasser har lavere dødelighed og højere tilvækst den første uge efter fødslen. Vi ønskede at teste dette under forhold, hvor tæven har adgang til egnet redemateriale, da dette er anbefalingen til minkhold i dag.

Materiale og metoder Temperatur og fugt i rederne blev målt hvert 15 min. døgnet rundt i 749 redekasser fra første-års brune tæver i 2014 og 2015. Fødeår (2014, 2015), kuldstørrelse, andelen af dødfødte hvalpe, og kuldets fordeling af hanner/hunner indgik som faktorer i undersøgelsen.

Redekassen var med trådruse, træplade i bund og enten en mursten eller en easybrick (Dansk Dyrestimuli A/S).

Bursystemet fra Hedensted-gruppen A/S var med redekasser af træ. Redekasselåg af tråd var dækket af snittet byghalm under hele perioden. Før fødsel blev der tildelt ca. 250 g. Easy-strø til bunden af rederusen. Til tævens redebygning blev der yderligere givet fri adgang til forskellige typer af egnet redemateriale i burene, som del af andre undersøgelser (type og andel af bure: halm 44,4 %; halm og lammeuld 31,6 %; halm og træuld kombineret med enten fåre- eller kaninuld 15,7 %; halm og easy-strø/hamp produkt

8,3 %). Der var placeret et pap-ark i den første tredjedel af buret under hvalpenettet for at mindske spild af tildelt redemateriale.

Redematerialet blev leveret udenfor redekasseåbning senest 3 dage inden fødsel og yderligere tre gange om ugen (mandag, onsdag, fredag) hvis ca. 50 % (i 2014) eller 75 % (i 2015) af det tildelte materiale var brugt. Der blev ikke foretaget flytning af hvalpe mellem tæver, brug af kuvøse eller lignende i forsøget.

Fødselsperioden var varmere end normalt det første år. Dette år (2014) var den daglige temperatur i gennemsnit 9,1 °C, med minimum 0,7 til maksimum 21,3 °C i ugen med de fleste fødsler (DMI målestation Foulum). Fødeugen det andet år (2015) havde en daglig gennemsnitstemperatur på 6,4 °C, samt et minimum på -0,7 °C og maksimum på 12,8 °C. Den totale nedbør for disse uger var 0,2 mm i 2014, og 11,1 mm i 2015 (DMI).

Forsøgsåret er med som faktor i den statistiske analyse. På figur 1 kan man se temperaturen målt med temperaturloggere ude i minkhallerne.

For yderligere oplysninger om dataindsamling, statistisk metode og resultater henvises til Schou & Malmkvist (2016).

Resultater Redeklima dag 1 til 6 efter fødsel Figur 1 viser måledata for temperatur og fugt (% RH) i redekasserne over døgnet dag 1 til 6 efter fødsel. Der er svingninger over døgnet og forskel mellem de enkelte redekasser. Enkelte redekasser havde en fugtighed på tæt på 100 % igennem hele perioden.

Faglig Årsberetning 2016

9

Toke M. Schou & Jens Malmkvist

Figur 1. Temperatur (°C) og relative fugtighed (RH %) hver 15. min døgn 1 til 6 efter fødsel. Lysegrå prikker er en redekasse med et kuld (N = 709). Den stiplede linje viser gennemsnits- redekassetemperaturer/fugt. Mørkegrå prikker er minkhallens temperatur/fugt i 2015 dag 1 til 6 efter den gennemsnitlige fødedag (28. april). Den ubrudte linje viser gennemsnit for temperatur og fugt målt i de lukkede haller.

Antal levendefødte hvalpe som dør dag 0 til 7 efter fødsel Vi talte 6009 hvalpe, hvoraf 5375 (89,4 %) var levendefødte. Af de døde hvalpe, vi indsamlede den første uge, blev 77,0 % fundet dag 0 til 1 og 90,7 % fundet inden dag 3. Disse resultater svarer til tidligere fund (Malmkvist m.fl., 2007; D0-3: 93 % and D0-1: 74 %). Dette betyder, at man bør fokusere på de første dage mht. at undersøge effekten af redekassens klima på dødeligheden blandt levendefødte hvalpe. Vi foretog test af klimaeffekterne for to perioder: (1) dag 1 til 3, og (2) dag 1 alene. Fødedagen blev udeladt, da denne dag er mere varieret, og uden videovervågning i redekasser har vi ikke mulighed for at bestemme fødselstidspunkt eksakt til klokkeslæt indenfor fødedag. Nogle klimatiske forhold påvirkede antallet af levendefødte hvalpe som døde den første uge efter fødsel.

Generelt var effekten af temperatur (minimum, maksimum, gennemsnit, variation på døgn) lille eller modsatrettet mellem de enkelte dage efter fødsel.

10

Redens fugtighed spillede ikke en væsentlig rolle for dødeligheden indtil dag 7 efter fødsel i nærværende forsøg, selvom enkelte reder havde en høj fugtighed (Figur 1).

I analysen med kun dag 1 efter fødslen var den gennemsnitlige redekassetemperatur korreleret med antal hvalpe som døde, men effekten var lille. Overraskende var en stor variation i redekassetemperatur over døgnet efter fødsel korreleret med nedsat hvalpedødelighed.

Risikoen for at en levendefødt hvalp dør stiger med det totale antal af hvalpe i kuldet, dvs. med summen af dødfødte og levendefødte hvalpe. Modsat falder risikoen for at dø med antallet af levendefødte hvalpe i kuldet (Figur 2).

Dette viser at hændelser, der fører til dødfødte, har negativ effekt på de levendefødtes overlevelse. Dødsrisikoen efter fødsel var ens for han- og hunhvalpe, og hvalpedødeligheden var ikke forskellig mellem de to år (2014 vs. 2015).

Faglig Årsberetning 2016

Minkhvalpens overlevelse og tidlige tilvækst påvirkes af kuldstørrelsen – men ikke af klima af redekassen når tæven har fri adgang til redebygningsmateriale

Figur 2. Dødeligheden blandt levendefødte hvalpe dag 0-7 i forhold til (A) antal dødfødte pr. kuld, og (B) antal levendefødte pr kuld. Kuldstørrelsen og hvorvidt hvalpe er dødfødte eller ej påvirker overlevelsen den første uge (P < 0,001).

Hvalpenes tilvækst baseret på vejning dag 1 og dag 7 efter fødsel Der var ingen væsentlige effekter af redekassens klima på den tidlige tilvækst.

Dog var stort udsving i det første døgns redekassetemperatur korreleret med øget tilvækst hos hvalpe den første uge efter fødslen. Fugtigheden i reden påvirkede ikke systematisk hvalpenes tilvækst i vores forsøg.

Hanhvalpe havde en højere gennemsnitlig tilvækst end hunhvalpe allerede den første

uge (Tabel 1). Dødfødte i kuldet påvirkede de levende hvalpes tilvækst negativt, mens antallet af levende hvalpe derimod påvirkede tilvæksten positivt dag 1-7.

Dette viser at (1) dødfødte hvalpe generelt har negativ effekt på kuldet, formentlig via tæven eller fordi det afspejler et problem og (2) antallet af levende hvalpe ikke er en begrænsende faktor for tilvæksten og hvor mange hvalpe tæven kan passe i den første uge efter fødsel. Vi flyttede ikke hvalpe mellem tæver.

Tabel 1. Dødelighed og hvalpetilvækst indtil dag 7 som gennemsnit ± SE. Hanhvalpe vokser mere end hunhvalpe (P < 0,05), og dødfødte hvalpe påvirker dødeligheden og tilvæksten for de resterende hvalpe negativt (P < 0,001), baseret på undersøgelser af 709 kuld fra førsteårs tæver i 2014 og 2015. Resultatet er vist som rådata for kuld med ingen og med mindst 1 dødfødt hvalp.

Kuld med 0 dødfødte hvalpe Kuld med mindst 1 dødfødt hvalp

Dødelighed for hvalpe dag 0-7 15,0 (1,07) % 29,4 (1,65) %

Diskussion Redekassens klima var ikke bestemmende for hvalpedød eller tilvækst Redekassens temperatur dag 1 til 6 efter fødsel havde en negligerbar lille effekt på den tidlige hvalpeoverlevelse og tilvækst den første leveuge i denne undersøgelse.

Dette resultat er i modstrid med antagelser

levendefødte

Hvalpe tilvækst d 1 til 7, g ♀-hun ♂-han 20,3 (0,27) 21,6 (0,28) 19,5 (0,38) 21,1 (0,38)

om underafkøling om primær dødsårsag den første uge efter fødsel (Martino & Villar, 1990; Schneider & Hunter, 1993; ingen målinger af klima i disse undersøgelser). Baseret på vores 2-årige undersøgelse i stor skala kan vi ikke bekræfte hypotesen om, at lav redetemperatur (eller høj fugt) generelt er

Faglig Årsberetning 2016

11

Toke M. Schou & Jens Malmkvist

årsagen til hvalpedødeligheden den første leveuge. Årsagen til at vi ikke finder væsentlige effekter i vores undersøgelse kan dog være fordi minkhvalpene ikke udsættes for dødeligt lave temperaturer.

Tævens redebygning og ophold i redekassen kan virke som en effektiv klimabuffer. Minktæver kan bygge en rede indenfor 1 døgn, såfremt de gives adgang til egnet materiale (Malmkvist & Palme, 2015). I vores undersøgelse havde tæverne fri adgang til redemateriale. Det er tidligere fundet at temperaturen er højere, hvis tæver har adgang til snittet halm end blot træspåner (15,8 °C vs.

14,2 °C), og at den tidlige hvalpedødelighed næsten halveres, når tæven gives adgang til egnet redemateriale, i forhold til ved træspåner alene.

Vi kan ikke udelukke, at resultaterne ville havde været anderledes, såfremt vi havde undersøgte en anden farm eller et år med et barskere klima. Dette selvom år (2014, 2015) er med som faktor i den statistiske analyse. Såfremt tæven har fri adgang til redemateriale i buret, er redens klima (temperatur og fugt) den første uge uden væsentlig betydning for hvordan det går med hvalpene. Redens fugtighed spillede ikke en rolle for dødeligheden indtil dag 7 efter fødsel i nærværende forsøg. Dette kan være anderledes i andre typer end i de anvendte redekasser af træ og med halmdække over redekasselåg. Vi bemærkede at enkelte reder havde en høj relativ fugtighed på 100 %i hele perioden.

I analysen dag 1 efter fødslen var den gennemsnitlige redekassetemperatur korreleret med antallet af hvalpe som døde, men effekten var lille. Overraskende var en stor variation i redekassetemperatur over døgnet efter fødsel korreleret med nedsat hvalpedødelighed.

Dette resultat kan vi ikke forklare med den nuværende viden. En hypotese (som kan forklare ovenstående) er, at tæver med en lang fødsel eller andre problemer kan ligge passive inde i kassen (hvilket giver varme 12

kasser med lille døgnvariation, såfremt de ikke kommer ud for at æde/drikke mv.).

Undersøgelse af denne hypotese vil kræve yderligere adfærdsobservationer /kamera over redekassen. Det er tidligere dokumenteret, baseret på videooptagelser, at passive tæver i redekassen uden aktiv yngelpleje efter fødsel, kan være et kendetegn for kuld med høj hvalpedødelighed (Malmkvist m.fl., 2007).

Måske kan denne observation fremover udnyttes til lettere at identificere problemtæver og dermed risikokuld med behov for hjælp/flytning.

Resultaterne viste øget hvalpedødelighed i reder med lav maksimum og minimum temperatur i løbet af dag 2 efter fødsel.

Dette er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser (Malmkvist & Palme, 2015), og synes at støtte underafkøling som dødsårsag. Det skal dog bemærkes at redekassetemperaturen dag 2 er efter at hovedparten af dødeligheden blandt hvalpe forekommer. Det vil sige at sammenhængen mellem redekassetemperatur dag 2 og minkhvalpenes levedygtighed også kan skyldes andre faktorer, såsom (1) dårlig redekvalitet grundet dårlig redebygning, (2) større varmetab når færre hvalpe klumper sig sammen i kassen, (3) tæven bruger mindre tid i kassen grundet færre hvalpe med mindre behov, samt (4) forringet yngelpleje fra tæven, med dødelighed og kolde reder til følge. Vi anbefaler derfor, at undersøgelser inddrager direkte observation af yngelplejen i kombination med målinger af de klimatiske forhold i reden, for at øge vores forståelse af den tidlige hvalpedød. Variationer i yngelpleje kan være en hovedfaktor i at forklare den store variation, der findes mellem tæver, som bliver holdt i relativt ens og beskyttede forhold på minkfarmen.

Kuldstørrelsen påvirker hvalpenes overlevelse og tilvækst De levendefødte hvalpes risiko for at dø stiger, hvis der har været dødfødte hvalpe

Faglig Årsberetning 2016

Minkhvalpens overlevelse og tidlige tilvækst påvirkes af kuldstørrelsen – men ikke af klima af redekassen når tæven har fri adgang til redebygningsmateriale

i kuldet. Ligeledes har hvalpene i kuld med stigende antal dødfødte ringere tilvækst den første uge. Dette viser at hændelser/påvirkning af tæven omkring fødsel har effekt ugen efter. Det er tidligere fundet, at minkhvalpe i store kuld har en lavere vægt ved fødsel (Schneider & Hunter, 1993, Hoy m.fl., 1998, Malmkvist & Palme, 2015). Store kuld kan senere i diegivningsperioden være en belastning for tæven. Imidlertid viser resultatet fra denne undersøgelse, at andelen af dødfødte i store kuld er det væsentligste problem for hvalpeoverlevelsen og den tidlige tilvækst. Minkhvalpe i kuld med levendefødte hvalpe oplever derimod god overlevelse og tilvækst den første uge.

Dette er ny viden, som kun er opnået gennem at skelne mellem dødfødte (aldrig trukket vejret, bestemt ved obduktion) og levendefødte hvalpe som dør efter fødsel.

Vi er nu et skridt nærmere til årsagerne til hvalpedødeligheden.

To ting kan udledes af disse resultater. For det første at antallet af dødfødte hvalpe er negativt også for de levende hvalpe, hvilket kan skydes fødselsproblemer og stress hos tæver (jf. tidligere undersøgelse med fødselsobservationer; Malmkvist et al., 2007). For det andet, den øgede tilvækst og nedsat risiko for at dø i store kuld med levendefødte hvalpe tyder på at konkurrence om ressourcer (mælk, varme) fra tæven ikke er begrænsende i den første leveuge. Hvalpe med en høj tilvækst forventes desuden at være mere robuste/mindre følsomme for f.eks. kolde perioder, hvilket kan forklare den positive korrelation mellem vækst og den gennemsnitlige kuldstørrelse. Samlet set kan kuldstørrelsen påvirke hvalpenes vitalitet og skal derfor overvejes som faktor når man ønsker at sænke den tidlige hvalpedødelighed.

For at øge hvalpenes vitalitet bør vi derfor fokusere på: (1) mindske forekomsten af dødfødte hvalpe, og overveje om dette kan ske utilsigtet gennem en selektion for

øget kuldstørrelse, samt (2) optimere tævens velfærd i perioden op til/omkring fødsel for at mindske risikoen for problemer omkring fødslen. Dette er fordi forekomsten af dødfødte hvalpe udgør en risiko for den resterende del af kuldet.

Endelig mangler vi systematisk viden om den bedste managementstrategi i den tidlige periode efter fødsel, f.eks. med hensyn til den optimale strategi for at flytte hvalpe mellem kuld og identificere risikotæver/kuld. Andre undersøgelser har vist at øvrige egenskaber ved tæven, f.eks. om hun er 1-års eller ældre, bidrager til hendes yngelpleje og reaktion på forhold omkring fødsel.

Konklusion Tæverne havde fri adgang til velegnet redemateriale, og redebygning/tævernes ophold i redekassen førte til et beskyttet redekasse klima. Dette ses ved at redekasserne havde en markant højere temperatur og mindre udsving i løbet af døgnet i forhold til det omgivende miljø i hallerne. Under disse gode forhold påvirker redekassens klima (f.eks. kolde reder, høj fugt) ikke hvalpenes overlevelse eller tilvækst den første uge. Det totale antal af hvalpe født udgjorde en risiko, grundet forekomsten af dødfødte hvalpe i kuld. Dødfødte i kuldet fører til øget død og nedsat vækst blandt de resterende hvalpe den første uge. Derimod har et stort antal levende hvalpe en positiv effekt på overlevelsen, og det tyder ikke på kuldudjævning eller andet management er nødvendigt for at sikre overlevelse/tilvækst i velfungerende kuld.

Tak til Denne undersøgelse har modtaget støtte fra GUDP (NaturErhvervstyrelsen), fra Pelsdyrafgiftsfonden og Kopenhagen Fur til projektet “Flere vitale minkhvalpe ved fravænning”. Toke M. Schou har desuden modtaget Ph.d. stipendium fra Aarhus Universitet (AU).

De økonomiske bidragsydere har ikke været involveret i forsøgsdesign, dataindsamling, analyse,

Faglig Årsberetning 2016

13

Toke M. Schou & Jens Malmkvist

fortolkning eller beslutninger om indhold og indsendelse af denne artikel. Vi takker Anna F. Marsbøll og Anne S. Bak og teknisk personale og mandskab på forsøgsfarmen ved AU for stor hjælp ved dataindsamlingen.

Referencer Hoy S, Mengs U and Wenzel UD 1998.

Einfluß der Gerburtmasse auf die lebendmasseentwicklung bis zum absetzen beim nerz (mustela vison). Arch.

Tierz 41, 497-504.

Hoy, S., Mengs, U. & Wenzel, U. D. 2000.

Untersuchungen zum einfluß der geburtsmasse auf die lebendmasseentwicklung von hundewelpen bis zum 20. lebenstag. Archiv Tierzucht 41, 497-504.

Malmkvist, J. 2008. Små mink – store udfordringer.

Temadag om aktuel temaforskning 2008, Intern Rapport Husdyrbrug 2, 6-11. DJF, Tjele, Danmark.

Malmkvist, J. & Palme, R. 2008.

Periparturient nest building: Implications for parturition, kit survival, maternal stress and behaviour in farmed mink (Mustela vison). Applied Animal Behaviour Science 114, 270-283.

Malmkvist, J. & Palme, R. 2015. Early transfer of mated females into the

14

maternity unit reduces stress and increases maternal care in farm mink.

Applied Animal Behaviour Science 167, 56-64.

Malmkvist, J., Gade, M. & Damm, B. I. 2007. Parturient behaviour in farmed mink (Mustela vison) in relation to early kit mortality. Applied Animal Behaviour Science 107, 120-132.

Martino, P. E. & Villar, J. A. 1990. A survey on perinatal mortality in young mink.

Veterinary Research Communications 14, 199-205 .

Schneider, R. R. & Hunter, D. B. 1993.

Mortality in mink kits from birth to weaning.

Canadian Veterinary Journal - Revue Veterinaire Canadienne 34, 159-163.

Schou, T. M. & Malmkvist, J. 2016. Early kit mortality and growth in farmed mink are affected by litter size rather than nest climate. Indsendt til Animal.

Tauson, A. H., Chwalibog, A. & Tygesen, M. P. 2006. Late development of homoeothermy in mink (Mustela vison) kits - a strategy for maximum survival rate.

Journal of Animal Physiology and Animal Nutrition 90, 38-45.

Faglig Årsberetning 2016

Berigelse af buret samt håndtering påvirker minks temperament Anne Sandgrav Bak & Jens Malmkvist

Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, Blichers Alle 20, 8830 Tjele Sammendrag Vi ved, at frygtsomhed i mink påvirker velfærden og produktionen negativt. Frygt og undersøgende adfærd er også en indikator i velfærdsvurdering (WelFur) og bør ifølge loven indgå ved udvælgelsen af avlsdyr. Men vi mangler viden om, hvordan frygtsomheden påvirkes af berigelse og håndtering. Derfor var formålet med dette forsøg, at undersøge om berigelse (hylde og rør) og håndtering har en effekt på reaktioner hos mink målt med pindetesten. Halvdelen af burene (n=300) havde berigelse i 4 uger, mens den anden halvdel (n=300) fik fjernet berigelsen i 4 uger. Efter de 4 uger blev hver gruppe yderligere fordelt i 3 grupper; a: ’positiv’ håndtering (håndfodret med dåsefoder), b: ’neutral’ (ingen ekstra behandling), og c: ’negativ’ håndtering (i en fælde i 15 min). Dagen efter disse behandlinger blev dyrene pindetestet. I den efterfølgende uge blev alle dyr i forsøget sorteret i forbindelse med avlsudvælgelse og dagen efter igen pindetestet. Resultatet viste, at berigede dyr var mere nysgerrige/mindre frygtsomme og mindre følsomme overfor negativ håndtering end dem uden berigelse. Derudover reagerede de dyr, som havde været i fælde, mere frygtsomt under pindetesten. Samme effekt havde sortering. Dyrene reagerede mere frygtsomt efter sortering sammenlignet med før. Denne viden er bidrag til yderligere begrundelse for brug af rør og hylde, som i Danmark, da det reducerer frygt.

Resultaterne tyder også på, at man skal tage højde for forudgående hændelser, som sortering, i tolkningen af resultatet af pindepesten.

Bak, A.S. & Malmkvist, J. 2017. Berigelse i buret samt håndtering påvirker minks temperament.

Faglig Årsberetning 2016, 15-21. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract We know that fear in farmed mink affects both the welfare and production negatively. Fear and exploration are also indicators in welfare assessments (WelFur), and should in Denmark be used for the selection of breeders. However, more knowledge about how fear and exploration is affected by enrichment and handling is needed. The aim of this study was to investigate if enrichment (shelf and tube) and handling affected the behaviour of mink in the stick test. Half of the cages (n=300) had enrichment for 4 weeks, while in the other half (n=300) of the cages the enrichment was removed. After 4 weeks, each of the two groups was further divided into three groups; a:’positive’ treatment (canned cat food), b: ‘neutral’ (no treatment) and c: ‘negative’ treatment (in a trap for 15 min). The day after these treatments the animals were stick tested. In the following week, all animals were sorted as part of the selection of breeding animals, and the day after they were all tested again. The results showed that enriched animals were more explorative/less fearful and less sensitive to negative handling compared to those animals without enrichment. Animals being caught and kept in a trap, reacted more fearful during the test compared to the other animals. Also, sorting made the animals react more fearful. This knowledge is an important argument for the use of shelfs and tubes, like in Denmark, as it reduces fearfulness. The results also suggest that we have to take into account previous incidents in the interpretation of the results from the stick test.

Bak, A.S. & Malmkvist, J. 2017. Enrichment and handling affect the temperament in mink.

Annual Report 2016, 15-21. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: Fearfulness, Exploration, Stick test, Welfare, WelFur, Selection, Behaviour

Indledning For at øge velfærden hos mink arbejdes der på at opnå mindre frygtsomme/mere nysgerrige dyr. Dette har også vist sig at have positive effekter på produktionen, f.eks. en hurtigere parring (Klotchkov & Trapezov, 1991; Malmkvist m.fl.,1997) og

udvikling hos hvalpe. En måde at opnå mindre frygtsomme og mere nysgerrige dyr er gennem avl (Hansen, 1996; Malmkvist & Hansen, 2002; Thirstrup m. fl., 2015), men miljøet (f.eks. berigelse og håndtering) kan formentlig også påvirke dyrenes temperament (Meehan & Mench,

Faglig Årsberetning 2016

15

Anne Sandgrav Bak & Jens Malmkvist

2002; Bateson & Matheson, 2007; Meagher & Mason, 2012; Franks m.fl., 2013; Meagher m.fl., 2014). Pindetesten er den bedst validerede test for generaliseret frygt og undersøgende adfærd hos mink (Malmkvist & Hansen, 2002). Det er imidlertid ikke klart, hvordan berigelse og håndtering påvirker temperamentet hos mink målt i pindetesten.

I Danmark er det et krav, at mink har adgang til en hylde samt et løst rør i buret.

Dette er dog ikke almindeligt i resten af Europa/verden. Derfor var formålet med forsøget, at undersøge hvordan adgang til hylde og rør påvirker minks reaktion i pindetesten. Derudover er det relevant at vide, om korterevarende håndtering af mink påvirker temperamentet målt med pindetesten, da resultatet fra pindetesten netop er et af de mål, der indgår i WelFur (Fur Europe). Velfærdsvurdering i WelFur implementeres i kommende år på en række farme i Europa.

Materiale og metoder Dyr og opstaldning Forsøget blev gennemført fra september til november 2015 på Aarhus Universitets minkfarm i Foulum. 600 palomino ungdyr var med i forsøget. Minkene var opstaldet parvis med en han og en hun i standardbure på AU Foulum. Før forsøgets start var alle bure udstyret med en hylde bagerst i buret og et løst rør.

Forsøgsdesign og procedure Forsøget var designet som et split-plot for at undersøge effekten af berigelse (A. Berigelse: hylde og rør vs. B: ingen berigelse). I hver behandling var der 150 bure med to dyr i hvert bur. Efter 4 uger

16

blev hver af de 2 grupper yderligere inddelt i 3 grupper. Gruppe a: ’positiv’ oplevelse, manuel tildeling af en deciliter dåse kattefoder tre dage i træk (som supplement til deres almindelige farmfodring), gruppe b: ’neutral’, ingen ekstra behandling og gruppe c: ’negativ’ oplevelse, fanget og holdt i fangstfælde i 15 min. Dagen efter disse behandlinger blev alle dyr pindetestet (latenstid til at røre pinden, minimum afstand til pinden og kategorisering som nysgerrig, frygtsom, aggressiv eller ubestemt). Til sidst blev alle dyrene sorteret af farmpersonalet som en del af den årlige udvælgelse af avlsdyr.

Dagen efter et dyr var blevet sorteret, blev den pindetestet igen (figur 1).

Dyreforsøgstilladelse Vi havde særlig forsøgsdyrstilladelse til at opstalde mink uden hylde og rør (journal no. 2013-15-2934-00977 and 2014-150201-00113) i dette forsøg.

Resultater Effekt af berigelse Et større antal berigede dyr havde fysisk kontakt med pinden under testen (32,8 % vs. 19,1 %), og de berigede dyr havde samtidig en kortere latenstid (P<0,001) (figur 2). Dette resultat er baseret på statistisk overlevelsesanalyse, som tager højde for censureret latenstider dvs. mink som ikke rørte ved pinden.

Berigelse havde også en effekt på antallet af dyr, som blev scoret som nysgerrige eller ubestemte. I den berigede gruppe var antallet af nysgerrige dyr højere (n = 90) og antallet af ubestemte dyr lavere (n = 177) sammenlignet med gruppen af dyr uden berigelse (’nysgerrige’: n = 52, P<0,001) (‘ubestemte’: n = 239, P<0,001).

Faglig Årsberetning 2016

Berigelse i buret samt håndtering påvirker minks temperament

Antal dyr som har kontakt til pinden

Figur 1: Oversigt over forsøgsdesignet. 600 mink opstaldet parvis (300 bure) indgik i forsøget. 150 bure havde berigelse (rør og hylde), men de resterende 150 bure ikke havde berigelse. Efter 4 uger blev hver gruppe fordelt på yderligere 3 behandlinger: a, manuel uddeling af dåse katte-foder, b, neutral (ingen ekstra behandling) og c, fanget og fastholdt i fælde for 15 min. Derefter blev alle dyr pindetestet. Efterfølgende blev alle dyr sorteret og dagen efter igen pindetestet.

120 100

Berigelse

80

Uden berigelse

60 40 20 0

0

5

10

15

20

Sekunder

25

30

35

Figur 2: Latenstider til minkene har haft fysisk kontakt med pinden. Berigede mink havde en kortere latenstid end mink uden berigelse (overlevelsesanalyse). Pindetesten varede i 30 sekunder.

Effekt af håndtering Mink som havde været fanget og fastholdt i en fælde i 15 min havde en signifikant længere minimumsafstand til pinden (33,8 ±1,96 cm) sammenlignet med mink, som

ikke var udsat for håndtering (28,1 ±1,68 cm; P=0,017), og dem som fik positiv håndtering (25,1 ± 1,47 cm; P<0,001; Figur 3).

Faglig Årsberetning 2016

17

Anne Sandgrav Bak & Jens Malmkvist 40

a

Afstand til pinden (cm)

35

b

30 25

b

20 15 10

5 0

Fælde

Neutral

Katte foder

Figur 3: Minimums afstand i pindetesten. Mink som havde været i fælde i 15 min havde en signifikant længere minimumsafstand, sammenlignet med gruppen af dyr som ikke var håndteret og gruppen, som havde fået katte-foder i 3 dage (positiv hændelse).

Effekt af sortering Hvis scoren ’nysgerrig’ fik tallet 1, scoren ’ubestemt’ tallet 2 og ’frygtsom’ tallet 3, kan scorerne bruges som en skala, hvor en stigning afspejler en øgning i frygtsomhed. Kun 8 dyr (< 0,7 %) fik scoren aggressiv og de blev derfor taget ud af analysen. Efter sortering havde dyrene øget deres score signifikant fra 1,83 ± 0,02 til 1,94 ± 0,03 (P < 0,001).

Sortering havde også en effekt på minimumsafstanden til pinden. Efter sortering øgede minkene deres minimumsafstand til pinden fra 29,5 ± 0,99 cm til 37,8 ± 1,11cm (P<0,001).

Derudover var der stadig en effekt af berigelse efter sortering. Berigede dyr havde tendens (P=0,07) til en kortere minimumsafstand til pinden (31,93 ±1,20 cm vs. 35,1 ±0,93 cm) og en signifikant (P<0,01) lavere score (1,83 ± 0,03 vs. 1,94 ±0,02).

Udover at sammenligne den gennemsnitlige afstand og score før med den efter sortering, undersøgte vi også udviklingen i afstand eller score. Altså hvor meget øgede de afstanden og deres score, relativt til første gang de blev testet inden

18

sortering. Det vil sige, at vi træk afstanden før sortering fra afstanden efter sortering for at undersøge, om dyrene øgede afstanden (negativt tal) eller mindskede afstanden (positivt) tal. Det samme gjorde sig gældende for scoren.

Med hensyn til afstand fandt vi en signifikant effekt af scoren, de havde fået i første pindetest (P<0,001), af berigelse (P<0,01) samt af håndteringen (P<0,01).

Mink, som inden sorteringen var scoret som nysgerrige, øgede deres afstand mere efter sortering, sammenlignet med de som var scoret frygtsomme (P<0,001) og ubestemte (P<0,01). Signifikant forskel var der også mellem de dyr der var scoret som frygtsomme og ubestemte (P<0,001).

De dyr som forinden var scoret som frygtsomme, var de eneste som reducerede deres afstand efter sortering (figur 4). Dyr med berigelse øgede deres afstand i mindre grad sammenlignet med dem uden berigelse (P<0,01) (figur 5), og det samme var gældende for de dyr, som havde været i fælde. De havde en mindre øgning i afstand sammenlignet med de mink, som fik katte-foder (P<0,01), og de som ingen håndtering fik (P=0,017).

Faglig Årsberetning 2016

Berigelse i buret samt håndtering påvirker minks temperament 80

Aftsand til pinden (cm)

70 60 50

Før

40

Efter

30 20 10

0

Nysgerrig

Ubestemt

Frygtsom

Figur 4: Minimumsafstanden til pinden målt både før og efter sortering. Dyr som fik scoren nysgerrig og ubestemt før sortering øgede deres afstand efter sortering. Dyr scoret som frygtsom inden sortering reducerede deres afstand efter sortering. Alle tre grupper er signifikant forskellige når udviklingen (øgning/reducering) i afstand sammenlignes.

50 45

Afstand til pinden (cm)

40 35 30 25

Før

Efter

20 15 10

5 0

Berigelse

Uden berigelse

Figur 5: Både dyr med og uden berigelse øgede deres minimumsafstand efter sortering. De dyr som ikke havde berigelse øgede dog deres afstand signifikant mere end dyr med berigelse.

Med hensyn til udvikling i scoren, så fandt vi en effekt af scoren givet i første pindetest (P<0,001) og berigelse (P<0,01). Mink, som inden sorteringen var scoret som nysgerrige, reagerede ved at øge deres score mere efter sortering, sammenlignet med de dyr, som inden sortering var scoret som frygtsomme (P<0,001) og ubestemte (P<0,001). Mink, som i første omgang var scoret som frygtsomme, reducerede deres score efter sortering som den eneste gruppe. Med hensyn til berigelse så øgede gruppen af

dyr uden berigelse deres score mere sammenlignet med de dyr som havde berigelse (P<0,01).

Diskussion Både berigelse (hylde og rør i buret) og type af håndtering (negativ, neutral, positiv) påvirker minkenes reaktion i pindetesten. Mink med berigelse havde en kortere latenstid til at røre pinden, og et større antal dyr blev scoret som nysgerrige og et lavere antal som ubestemte sammenlignet med gruppen af dyr, som

Faglig Årsberetning 2016

19

Anne Sandgrav Bak & Jens Malmkvist

ikke havde berigelse i 4 uger. Derudover tyder resultaterne også på, at mink med berigelse er mindre følsomme overfor negativ håndtering sammenlignet med dyr uden berigelse. Dette er baseret på resultaterne der viste, at berigede dyr øgede deres relative afstand mindre efter sortering sammenlignet med dem uden berigelse, og at de reagerede mindre frygtsomt, når man sammenlignede deres score før og efter sortering. Berigelse med rør og hylde har altså en effekt på minkenes reaktion i pindetesten, og det tyder på, at de generelt bliver mere nysgerrige/mindre frygtsomme, samt mindre sensitive overfor negativ håndtering. Dette er et vigtigt argument for brugen af rør og hylde.

Håndtering har også en tydelig effekt på minkenes reaktion i pindetesten, når vi tester dem dagen efter håndteringen. I dette forsøg havde vi 3 typer håndtering.

To typer af håndtering (fælde og kattefoder), som var specielt indført for at forstå, hvorledes en standardiseret håndtering påvirker mink. Den sidste håndtering (sortering) var en del af den årlige sortering på farmen og udført af farmpersonalet på normal vis. Vi fandt ingen signifikant forskel mellem de mink, som havde fået katte-foder, og de som ingen håndtering fik. Til gengæld havde de mink, som var i fælde, en længere minimumsafstand til pinden under testen, hvilket tyder på, at de er mere frygtsomme efter håndteringen. Lignende resultat fik vi med hensyn til sortering. Dyrene øgede der afstand til pinden og deres score (reagerede mere frygtsom), når vi testede dem dagen efter sortering.

Det tyder altså på, at vi kan ændre minkenes frygtsomhed ved dels at ændre på miljøet (tilføje berigelse), samt ved håndtering. Dette kan have betydning for brugen af pindetesten i velfærdsvurderinger blandt andet WelFur, da man skal tage højde for forudgående hændelser i tolkningen af resultatet.

20

Resultaterne viser også, at man skal undgå at teste frygtsomhed i perioder med håndtering af dyrene, f.eks. sortering. Vi mangler dog stadig viden om, hvor lang tid dyrene er påvirket af håndteringen. I dette forsøg testede vi dem dagen efter de var blevet håndteret, men man må forvente at effekten vil aftage med tiden.

Konklusion Berigelse påvirkede minkenes reaktion i pindetesten. Mink med berigelse i buret, i form af hylde og rør, er mindre frygtsomme og mere nysgerrige end mink uden burberigelse. Dyr med berigelse reagerer mindre frygtsomt på sorteringsproceduren og må derfor siges, at være mindre sensitive overfor denne håndteringsprocedure som foregår årligt.

Negativ håndtering (fælde og sortering) øger minkenes frygtreaktion hvilket ses i pindetesten ved øget score for frygtsomhed og minimumsafstand til pinden.

Disse resultater tyder på, at både berigelse og håndtering påvirker frygt og nysgerrighed hos minkene, hvilket der må tages højde for ved brug af pindetesten, f.eks. som velfærdsindikator i forbindelse med WelFur og ved udvælgelse af avlsdyr.

Tak til Denne undersøgelse har i 2015 modtaget støtte fra Pelsdyrafgiftsfonden og Kopenhagen Fur via projektet ”Mere tillidsfulde mink i praksis”.

Referencer Bateson, M. & Matheson, S. M. 2007.

Performance on a categorisation task suggests that removal of environmental enrichment induces ‘pessimism’ in captive European starlings (Sturnus vulgaris).

Animal Welfare. 16: 33–36.

Franks, B. Champagne, F. A. & Higgins, E. T. 2013. How Enrichment Affects Exploration Trade-Offs in Rats:

Faglig Årsberetning 2016

Berigelse i buret samt håndtering påvirker minks temperament

Implications for Welfare and Well-Being.

PLoS One, 8.

Fur Europe. 2016. WelFur. Welfare Assessment protocol for mink. ISBN: 9782-9601617-2-4. welfur@fureurope.eu Hansen, S. W. 1996. Selection for behavioural traits in farm mink. Applied animal behaviour science, 49: 37-148.

Klotchkov, D. V. and Trapesov, O. V. 1991. [Effects of domestication on variation in the reproductive function in minks.] In [Evolutionary-genetic and genetic-physiological aspects of fur animal domestication.] (ed. L. N. Trut, L. V. Osadchuk and P. M. Borodin), pp. 232244. Institute of Cytolology and Genetics, Siberian division, Novosibirsk.

Malmkvist, J., Houbak, B. & Hansen, S. W. 1997. Mating time and litter size in farm mink selected for confident or timid behavior. Animal Science, 65: 521 – 525.

Malmkvist, J. & Hanen, S. W. 2002.

Generalization of fear in farm mink,

Mustela vison, genetically selected for behaviour towards humans. Animal Behaviour, 64: 487-501.

Meagher, R. K. & Mason, G. J. 2012.

Environmental enrichment reduces signs of boredom in caged mink. PLoS One, 7.

Meagher, R. K., Dallaire, J. A., Campbell, D. L. M., Ross, M., Møller, S. H., Hansen, S. W., Díez-león, M., Palme, R. & Mason, G. J. 2014. Benefits of a Ball and Chain: Simple Environmental Enrichments Improve Welfare and Reproductive Success in Farmed American Mink (Neovison vison). PLoS One, 9.

Meehan, C. L. & Mench, J. A. 2002.

Environmental enrichment affects the fear and exploratory responses to novelty of young Amazon parrots. Applied Animal Behaviour Science, 79: 75–88.

Thirstrup, J., Malmkvist, J. & Lund, M. S. 2015. Selektion for tillidsfulde mink giver bedre pelskvalitet. DCA rapport. Nr. 066: 75-81.

Faglig Årsberetning 2016

21

22

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2016

Indeksselektion kan med fordel implementeres i minkavlen Janne Thirstrup, Just Jensen, Per Madsen & Mogens Sandø Lund

Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, Aarhus Universitet, Blichers Allé 20, DK-8830 Tjele, Danmark.

Sammendrag Selektion af avlsdyr til minkavlen foregår overvejende ved hjælp af fænotypisk bestemmelse af selektionskandidater, mens det økonomiske udbytte opnås ved salg af skind på pelsauktioner. I denne analyse undersøgte vi sammenhængen mellem fænotypiske vurderinger foretaget på levende dyr i forbindelse med selektion (livdyrsvurdering) og skindvurdering foretaget i forbindelse med skindsortering til auktion. Vi analyserede egenskaber, der har betydning for minkavlernes indkomst. Disse omfatter pelskvalitet, størrelse og kuldstørrelse. Vi fandt 1), at der er forholdsvis høj genetisk korrelation mellem de enkelte pelskvalitetsegenskaber fra livdyrvurderingen og skindsorteringen og 2) at der er negative genetiske korrelationer mellem størrelse og både pelskvalitet og kuldstørrelse og mellem kvalitet og kuldstørrelse. Disse resultater giver anledning til at anbefale indeksselektion i avlsarbejdet, hvor der tages højde for de genetiske korrelationer. Herved kan en afbalanceret forbedring af alle egenskaber opnås.

Thirstrup J., Jensen J., Madsen P. & Lund M.S., 2017 Indeksselektion kan med fordel implementeres i minkavlen. Faglig Årsberetning 2016, 23-26. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract Selection for breeding animals is primarily performed using phenotypic evaluations on the selection candidates while the economic response is obtained at the auctions where the skins are sold. In this analysis, the relationship between grading performed on live animals at selection and evaluations performed on skin at sorting for auction were investigated. Traits important for the income of the mink breeder were analyzed. These traits were fur quality, skin size and litter size.

We found 1) relative high genetic correlations between single traits evaluated on live animals and on skin, and 2) negative genetic correlations between animal/skin size and both fur quality and litter size, but also between fur quality and litter size. These results indicate index selection as a means of improving mink breeding, in order to obtain a balanced genetic improvement.

Thirstrup J., Jensen J., Madsen P. & Lund M.S., 2017. Index selection as a means of improving mink breeding. Annual Report 2016, 23-26. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: Fur quality, skin size, litter size, estimated breeding value, correlated response.

Indledning/Baggrund Mink selekteres oftest til avl på baggrund af livdyrvurderinger foretaget på dyrenes egne fænotyper og på baggrund af størrelsen af det kuld, hvori den selv er født. Der bliver kun i begrænset omfang taget information fra slægtninge med i betragtning. Selektionen foregår ofte ved trinvis selektion, hvor dyr født i et kuld af en hvis størrelse bliver taget i betragtning, hvorefter dyret skal have opnået en vis kropsstørrelse og niveau i pelsens kvalitet.

Teoretisk set er trinvis selektion ikke optimal, da processen betyder, at dyr, der eksempelvis har en god pelskvalitet men kommer fra et lille kuld, aldrig vil blive udvalgt til avl. Den trinvise selektion udnytter ikke fuldt ud den information, der er i data, dels fra korrelerede egenskaber

og dels fra slægtninge og kan føre til utilsigtede negative effekter. En mere effektiv selektion kan opnås ved at udnytte alt information i data ved en flereegenskabers BLUP Animal Model. Hvis alle egenskaber af økonomisk betydning, samt egenskaber uden direkte økonomisk værdi, men som er genetisk korreleret til egenskaber med økonomisk betydning, inddrages, vil selektionen kunne baseres på et indeks. Egenskaberne vægtes efter deres økonomiske betydning og alt information i data udnyttes til at konstruere indekser med så høj sikkerhed som muligt.

De økonomisk vigtige egenskaber for minkavlere er antallet af skind samt størrelse og kvalitet af de enkelte skind, som sendes på auktion. Der er derfor

Faglig Årsberetning 2016

23

Janne Thirstrup, Just Jensen, Per Madsen & Mogens Sandø Lund

gennemført en analyse af de nødvendige genetiske parametre (arvbarheder og korrelationer) for at kunne konstruere et samlet selektionsindeks.

Materiale og metoder I alt blev 17.021 mink, der var født i perioden 2013-2015 og opdrættet på Foulum Forsøgsfarm, Aarhus Universitet, analyseret. Afstamning kan dels føres tilbage til den oprindelige Foulum population og dels til regelmæssige indkøb af avlsmateriale fra 3 farme.

Livdyrvurderinger blev foretaget på levende et års mink i november af en farmmanager og to konsulenter fra Kopenhagen Fur i hvert af de tre år.

Minkene blev vurderet for pelskvalitetsegenskaber og blev vejet. På baggrund af livdyrvurderingerne blev dyr selekteret til enten avl eller pelsning. Skindsortering blev foretaget på skindene fra de dyr, der ikke blev selekteret til videre avl og derfor blev pelsede. Sorteringen blev foretaget af tre minkavlere, med stor erfaring for skindvurdering. Skindene blev ligeledes vurderet for pelskvalitetsegenskaber og skindlængden blev målt. Kuldstørrelse blev optalt indenfor tre døgn efter fødsel.

For at få tilstrækkeligt data for kuldstørrelse til beregning af genetiske parametre, blev data af kuldstørrelse fra årene 2006-2015 udtrukket fra Furfarmdatabasen. Egenskaberne, der blev analyseret, var pelskvalitet, vurderet på henholdsvis levende dyr og på skind efter pelsning, dyrenes levende vægt, skindlængden samt kuldstørrelse. Se resume af antal dyr og egenskaberne i Tabel 1.

REstricted Maximum Likelihood (REML) estimater af varians komponenter (varianser og co-varianser) blev beregnet i en 5-egenskabers analyse. Beregningerne blev foretaget med DMU software pakken (Madsen et al. 2014). Den anvendte model indeholdt udover den genetiske effekt også systematiske effekter af køn, evaluerings år og hal samt stokastisk effekt af opvækst i samme kuld.

24

For at tage hensyn til, at det genetiske niveau for de enkelte egenskaber ikke nødvendigvis var identiske for de fire kilder til avlsmaterialet (Foulum og de 3 farme hvorfra der er indkøbt avlsmateriale), blev effekt af oprindelsesfarm medtaget som genetiske grupper ved opsætning af slægtsskabsmatricen. Arvbarhed blev beregnet som andelen af den additive genetiske variation i forhold til den totale variation. Genetisk korrelation mellem egenskaber er beregnet som andelen af co-varians mellem egenskaberne i forhold til produktet af egenskabernes varians.

Resultater Arvbarhed (h2) for de fem egenskaber var i størrelsesordenen 0,07 – 0,66 (se Tabel 2). Den laveste h2 var for kuldstørrelse, mens den største var for vægt. Der var signifikant og positiv genetisk (ra) og fænotypisk (rp) korrelation mellem pelskvalitet vurderet på henholdsvis levende dyr og på skind: ra var 0,57 og rp var 0,26 (Tabel 3). Ligeledes fandt vi signifikante og positive korrelationer mellem vægt og skindlængde: ra var 0,83 og rp var 0,66. Vi fandt negative og signifikante genetiske korrelationer mellem kuldstørrelse og tre af de resterende egenskaber (kvalitet på levende dyr, skindkvalitet og vægt).

Desuden fandt vi negative og signifikante korrelationer mellem skindkvalitet og henholdsvis vægt og skindlængde.

Diskussion Analysen viste en god sammenhæng mellem enkelt egenskaber, der var vurderet på både levende dyr ved livdyrvurdering og ved skindsortering før auktionerne. Dog fandt vi negative sammenhænge mellem kuldstørrelse og både skindkvalitet og skindlængde og vi fandt negative sammenhænge mellem skindkvalitet og henholdsvis vægt og skindlængde. Tidligere analyser har vist tilsvarende negative sammenhænge mellem kuldstørrelse og vægt (Hansen et al. 2010, Kiovula et al. 2011) og mellem

Faglig Årsberetning 2016

Indeksselektion kan med fordel implementeres i minkavlen

pelskvalitet og vægt Kołodziejczyk, 2006).

(Socha

&

selekteres for den næste egenskab, ikke er den mest optimale selektionsmetode.

De negative sammenhænge mellem kuldstørrelse og skindegenskaber vil, hvis første trin i selektionen er baseret på kuldstørrelse, medføre en reduktion af det potentielle selektions respons for de øvrige egenskaber.

Resultaterne viser, at trinvis selektion på enkeltegenskaber, hvor der først selekteres for én egenskab, for derefter, blandt de selektionskandidater der opfyldte første runde af selektionen,

Tabel 1. Resume af de analyserede egenskaber. Antal observationer (no.obs) for hver egenskab, egenskabens gennemsnitlige værdi med standard afvigelse (S.D.) samt minimum og maksimum værdierne er oplyst.

Egenskab

Kvalitetlivdyr (kat.)

Vægtlivdyr (g.)

Kvalitetskind (kat.)

Længdeskind (cm) Kuldstørrelse (stk.)

no.obs

gennemsnit (S.D.)

15058 15124 12973 12438 2592

Min. værdi

3,34 (0,84) 2903 (1015) 6,64 (2,31) 86,69 (10,94) 7,04 (2,08)

Max. værdi

1,0 828,0 1,0 56,0 1,0

Kat.: målt i kategorier, g.: gram, cm: centimeter, stk.: antal hvalpe

5,0 6334,0 12,0 112,0 14,0

Tabel 2. Arvebarheden (h2) og effekt af ukendt miljø med standard fejl (S.E.) er givet for hver egenskab.

Egenskab

Arvebarhed (h2)1

Effekt af kuld (c2)2

Effekt af ukendt miljø3

Kvalitetlivdyr 0,37 (0,02) 0,05 (0,01) 0,58 (0,03) Vægtlivdyr 0,62 (0,02) 0,09 (0,01) 0,29 (0,02) Kvalitetskind 0,29 (0,02) 0,05 (0,01) 0,66 (0,03) Længdeskind 0,40 (0,02) 0,07 (0,01) 0,53 (0,03) Kuldstørrelse 0,07 (0,03) 0,03 (0,01) 0,90 (0,10) 1Hvor stor en andel af den fænotypiske variation der kan forklares af additiv genetisk variation.

2 Hvor stor en andel af den fænotypiske variation der kan forklares af variation forårsaget af opvækst i samme kuld.

3 Hvor stor en andel af den fænotypiske variation der kan forklares af variation forårsaget af ukendt miljø.

Tabel 3. Genetisk (over diagonalen) og fænotypisk (under diagonalen) korrelation mellem egenskaberne. Standard fejl i parentes.

Kvalitetlivdyr Vægtlivdyr Kvalitetskind Længdeskind Kuldstørrelse

Kvalitetlivdyr 0,11 0,26 0,04 0,01

Vægtlivdyr

0,19 (0,04)

−0,21 0,66 −0,07

Et alternativ til trinvis selektion på levende dyr, er indeksselektion (Hazel, 1943), hvor der også benyttes information fra slægtninges livdyrs- og skindvurdering fremfor kun information fra selektionskandidaterne selv. Individer uden registrering for en eller flere egenskaber vil få avlsværdier for disse egenskaber baseret på de genetiske sammenhænge til de registrerede egenskaber samt fra registreringer på slægtninge. Avlsværdier for de enkelte egenskaber kan derefter samles i et total indeks baseret på egenskabernes økonomiske betydning.

Kvalitetskind

Længdeskind

−0,20 −0,07

−0,04

0,67 (0,04) −0,32 (0,04)

0,10 (0,04) 0,86 (0,01) −0,39 (0,04)

Kuldstørrelse −0,53 (0,18) −0,58 (0,17) −0,26 (0,15) −0,66 (0,18)

Selv om de genetiske korrelationer mellem skindkvalitet og vægt fra livdyrvurderingen til henholdsvis skindkvalitet og skindlængde ved skindsorteringen er under 1, vil information fra livdyrsvurderingen være en værdifuld informationskilde til et selektionsindeks. Dette skyldes, at skindkvalitet ved livdyrvurderingen er tilgængelig for individet selv på selektionstidspunktet og ikke kun på slægtninge.

Indeksselektion, hvor data fra skindvurdering indgår, kan yderligere forbedre indeksselektionen, men medfører et merarbejde. Registreringer af skind-

Faglig Årsberetning 2016

25

Janne Thirstrup, Just Jensen, Per Madsen & Mogens Sandø Lund

sorteringer skal udbygges, sådan at identitet på de enkelte skind følges frem til salg. Det betyder, at de enkelte dyr skal aflives individuelt, sådan at skind kan identitetsmærkes, så slægtskab og skindvurdering kan sammenholdes. Indeksselektion udelukkende baseret på egenskaber fra livdyrsvurderinger kan forholdsvis let implementeres.

De forholdsvis høje genetiske korrelationer mellem egenskaberne vurderet på henholdsvis levende dyr og på skind, betyder at der kan opnås en betydelig fremgang i egenskaberne fra skindsorteringen.

Det vil sandsynligvis ikke være rentabelt for mange avlere at benytte sorteringsdata på skind fra slægtninge på grund af den forøgede arbejdsproces og udvidede registrering, men for avlere, der har en stor produktion af avlsdyr, eventuelt beregnet til videresalg, kan dette merarbejde sandsynligvis kunne betale sig.

Konklusion Vi estimerede varians og co-varians komponenter for pelskvalitet, størrelse og kuldstørrelse hos mink med henblik på at evaluere hvorvidt indirekte selektion på indikatoregenskaber ved livdyrsvurdering er en optimal metode til at opnå avlsfremgang på responsegenskaber ved skindvurdering. Vi fandt positive sammenhænge mellem egenskaber vurderet på henholdsvis levende dyr og på skind, hvilket indikerer at egenskaber vurderet ved livdyrsvurderinger er egnede som indikatoregenskaber for at opnå et gunstigt respons målt ved skindsorteringer. Vi fandt negative sammenhænge mellem egenskaberne, der betyder en utilsigtet forringelse af egenskaber, hvis der eksklusivt selekteres på enkelte

26

egenskaber. På baggrund af vores resultater, foreslår vi indeksselektion, hvor der simultant selekteres på flere egenskaber og hvor der er mulighed for at inddrage information om skindvurdering fra slægtninge.

Referencer Hansen B.K., Su G. & Berg P. 2010.

Genetic variation in litter size and kit survival of mink (Neovison vison). Journal of Animal Breeding and Genetics.

127:442–451.

Hazel L.N. 1943. The genetic basis for constructing selection indexes. Genetics.

28:476-490.

Koivula M., Mäntysaari E. A. & I. Strandén I. 2011. New breeding value evaluation of fertility traits in Finnish mink. Acta Agriculturae Scandinavica, Section A — Animal Science 61:1-6.

Madsen P., Jensen J., Labouriau R., Christensen O.F., Sahana G. (2014).

DMU-A Package for Analyzing Multivariate Mixed Models in quantitative Genetics and Genomics. 10th World Congress on Genetics Applied to Livestock Production, Asas. http://dmu.agrsci.dk/DMU/Doc/Current/d muv6_guide.5.2.pdf Socha S. & Kołodziejczyk D. 2006.

Genetic parameters of animal size and fur quality in standard and pastel mink (Mustela vison sch.) Acta fytotechnica et zootechnica – Mimoriadne číslo, Rocnik 9:108-111.

Faglig Årsberetning 2016

Stor individuel variation i vægt mellem minkhvalpe fra samme kuld Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark Sammendrag For at følge den individuelle udvikling af kuldsøskende fra fødsel til pelsning, blev 149 hvalpe chipmærket dagen efter fødsel. Hvalpene blev derefter vejet jævnligt gennem perioden og skindene kvalitetsvurderet efter pelsning.

Mellem helbrødre og helsøstre kan der være meget store variationer i vægtudviklingen gennem perioden samt i skindstørrelse og kvalitet. Gennemsnitsvægt af hanhvalpene dagen efter fødsel var 12,3 g og af tævehvalpene 11,7g. Fødselsvægten faldt med stigende antal hvalpe i kuldet.

Omkring udsætning ses et fald i den daglige tilvækst, højst sandsynligt som følge af håndtering og tilvænning til at gå to og to samt æde på buret.

For hanhvalpe var der fra dag 28 efter fødsel en positiv korrelation mellem vægten på dette tidspunkt og vægten ved pelsning og skindlængden. For tævehvalpenes vedkommende var der en positiv korrelation til pelsvægten helt fra vejning ved fødsel.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2017. Stor individuel variation i vægt mellem hvalpe fra samme kuld. Faglig Årsberetning 2016, 27-35. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract To follow the individual development of siblings from birth to pelting, 149 mink kits were chipmarked the day after birth. The kits were weighed regularly throughout the period and skins were quality graded after pelting.

Between full brothers and full sisters there can be very large variations in weight development during the period as well as skin size and quality. Average weight of male kits the day after birth was 12.3 g and the weight of female kits were 11.7 g. Birth weight decreased with increasing litter size. Around the time the kits were set out in pairs we observed a decrease in the daily weight gain, most likely a result of handling and adapting to eat on top of the cage.

From day 28 after birth and onwards a positive correlation between weight of male kits at day 28 and their weight and skin length at pelting was observed. From the day after birth and onwards a positive correlation between weight of female kits and their weight at pelting was observed.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2017. Large individual variation in weight among mink kits from the same litter. Annual Report 2016, 27-35. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: vægt, tilvækst, skindkvalitet

Formål Mink tæver føder store kuld og det stiller store krav til deres mælkeproduktion.

Wamberg & Tauson (1998) angiver således en daglig mælkeproduktion på 190 g pr dag i fjerde leveuge (ved 6 – 9 hvalpe). Er tæven ikke i stand til at producere nok mælk, er der stor risiko for, at især de stærke hvalpe overtager og skubber de små hvalpe i baggrunden, således at der opstår meget ujævne kuld.

Dieperiodens forløb er meget væsentlig for, hvordan resten af vækstperioden forløber og for de endelige resultater ved pelsning.

Materiale og metoder For at undersøge de individuelle variationer mellem hvalpene i et kuld, blev hvalpene fra 15 forskellige brune kuld, med 7 til 15 levende hvalpe ved fødsel (i alt 149 hvalpe), individuelt mærket med en chip under huden i nakken (Uno Pico ID, ISO Transponder). Der blev brugt samme han ved begge parringer. Hvalpene blev mærket dagen efter fødsel, d. 27/4 blev to kuld mærket og d. 29/4 blev de resterende kuld mærket. Fra de kuld hvor der var over 10 hvalpe, blev de overskydende hvalpe flyttet til en plejemor, i alt 10 hvalpe blev flyttet. Dag 42 blev hvalpene individuel fravænnet, således at store hvalpe i kuldene blev flyttet til naboburet. Fra kuld med 7 og 8 hvalpe blev 4 hvalpe flyttet, og

Faglig Årsberetning 2016

27

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

fra kuld med 9 og 10 hvalpe blev 5 hvalpe flyttet. Hvalpene blev vejet individuelt ved chipningen (dag 2), dag 28, 42 og 56, samt i vækstperioden ved udsætning (7/7), 22/7, 11/8, 3/9, 23/9 og ved pelsning.

Skindene blev længdemålt på Kopenhagen Farm og kvalitetsvurderet på Kopenhagen Fur. De statistiske beregninger blev udført med statistikprogrammet SAS. Proceduren PROC MIXED blev anvendt med 5 % som signifikansniveau ved beregninger af vægteforskelle, GLM (ss4), LSMEANS / PDIFF blev anvendt ved beregninger af kuldresultater, tilvækst og skindlængde.

Ved skindkvalitet, er anvendt en nonparametrisk test (GENMOD). Goldprocent, silkethed og fyldighed er analyseret med proceduren PROBIT eller X2. Relevante kovariater er medtaget i de tilfælde de var signifikante.

Resultater og diskussion Hvalpenes vægtudvikling fra fødsel til pelsning ses af figur 1, tilvæksten i de forskellige perioder ses af figur 2.

Vækstkurven er ikke helt jævnt stigende i perioden omkring udsætning i starten af juli, og den daglige tilvækst i perioden 23/6 til 7/7 er markant lavere end i perioden før og perioden efter (fig. 2). Formodentligt skyldes det den ekstra håndtering i forbindelse med udsætning samt tilvænning til at gå to og to og blive fodret oppe på buret, der giver en reduktion i foderoptagelsen i nogle dage i denne periode. De største daglige tilvækst der blev observeret hos enkelte hvalpe var for en hanhvalp 43,8 g i perioden 7/7 til 22/7 og for en tævehvalp 36,4 g i perioden 9/6 til 23/6.

gram

4500 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000

500 0

Hanner

Tæver

Figur 1. Udviklingen i han og tævehvalpenes vægt (gram) gennem observations perioden, standardvariationen er angivet

28

Faglig Årsberetning 2016

Stor individuel variation i vægt mellem minkhvalpe fra samme kuld

g daglig tilvækst i perioderne

40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0

5,0 0,0

28/4-25/5

26/5-8/6

9/6-22/6

23/6-7/7

8/7-22/7

Hanner

Figur 2. Gram daglig tilvækst for han- og tævehvalpe i hele perioden.

Gennemsnitsvægt af hanhvalpene dagen efter fødsel var 12,3 g (+/- 2,4) og af tævehvalpene 11,7 g (+/- 2,3), men der var store forskelle mellem kuldene og mellem hvalpe i samme kuld (figur 3a – tævehvalpe og figur 3b - hanhvalpe). Der var ikke statistisk sikker forskel mellem han- og tævehvalpenes vægt ved fødsel.

Af de 15 kuld var der en førsteårs tæve (741) og en andenårs tæve (25416) der mistede hvalpe fra fødsel til dag 28. Tæve 741 fødte de mindste hvalpe (8,5 og 8,2g for hhv. hanhvalpe og tævehvalpe), deriblandt døde næsten halvdelen (6

23/7-11/8

Tæver

12/8-3/9

4/9-23/9

24/9-11/1

hvalpe ud af 13) før dag 28. Tæve 741 skilte sig ud fra de andre tæver ved vejning den 24/2, hvor den var meget tynd (den havde tabt sig 45 % fra sortering, de andre unge havde tabt sig 25 %). Tæve 25416 mistede 3 hvalpe ud af 11 før dag 28, de var derimod ikke små i forhold til de øvrige hvalpe (12,7 og 11,4 g for hhv. hanhvalpe og tævehvalpe).

Den hvalp der vejede mest ved fødsel (hanhvalp på 18,0 gram) døde med blærebetændelse d. 18/7.

Faglig Årsberetning 2016

29

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

Figur 3a. Vægt af tævehvalpe i de forskellige kuld dagen efter fødsel, stregmarkeringen er fra største til mindste hvalp. De første 7 tæver er 1. årstæver, de sidste 8 er 2. årstæver. Antal levende hvalpe pr kuld ved fødsel var 13-9-10-11-8-9-15-11-7-7-10-9-8-11-11 hhv.

Figur 3b. Vægt af hanhvalpe i de forskellige kuld dagen efter fødsel, stregmarkeringen er fra største til mindste hvalp. De første 7 tæver er 1. årstæver, de sidste 8 er 2. årstæver. Antal levende hvalpe pr kuld ved fødsel var 13-9-10-11-8-9-15-11-7-7-10-9-8-11-11 hhv.

30

Faglig Årsberetning 2016

Stor individuel variation i vægt mellem minkhvalpe fra samme kuld

Vægten af hanhvalpene ved pelsning ses af figur 4. Det kuld der havde de mindste hvalpe ved fødsel, havde også de mindste

ved pelsning, men det kuld der havde de største hvalpe ved fødsel, havde ikke de største ved pelsning.

Figur 4. Vægt af hanhvalpe i de forskellige kuld ved pelsning, stregmarkeringen er fra største til mindste hvalp. De første 7 tæver er 1. årstæver, de sidste 8 er 2. årstæver. Antal levende hvalpe pr kuld ved fødsel var 13-9-10-11-8-9-15-11-7-7-10-9-8-11-11 hhv.

Mellem to hanhvalpe i samme kuld, blev der dag 42 set en vægtforskel på op til 222 gram (i gennemsnit ca. 65 g). Der blev praktiseret delvis fravænning og de store hvalpe i kuldet blev taget fra tæven. Ved udsætning var der op til 450 g forskel mellem hanhvalpe fra samme kuld (i gennemsnit ca. 190g). Det er således ikke uden betydning, hvilken hvalp man vælger at veje eller vælger at sætte i et forsøgshold. Den store variation mellem hvalpe fra samme kuld ses hele perioden igennem. Ved pelsning blev således set en gennemsnitlig forskel mellem største og

mindste hanhvalp i et kuld på omkring 850 gram, men i to af kludene var der over 2 kg i forskel mellem største og mindste hanhvalp. Figur 5 viser vægtudviklingen hos hanhvalpene fra tæve 1087 gennem hele perioden, én hvalp ”rystede” i juli måned men blev gradvis bedre og rystede ikke til pelsning, vægten var lidt i underkanten af hans kuldbrødre, på nær en hanhvalp der var markant lettere end de andre hvalpe. (Rystemink: hos mink kan forekomme en tilstand hvor dyrene i en periode ryster meget på grund af en virusinfektion i hjernen).

Faglig Årsberetning 2016

31

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

8 hanner kuldsøskende

4500 4000 3500 3000

ryste

2500 2000 1500 1000

500 0

vgt_2

vgt_28

1

vgt_42

2

vgt_56

3

udsvgt7_7 vgtjuli22

Figur 5. Vægtudvikling hos 8 helbrødre fra tæve 1087

4

5

Skindlængden hos de samme kuld varierede meget blandt hanhvalpene, fra 80 til 99 cm, og kvaliteten varierede fra 5 til 11 (Skindene er sorteret i 12 grupper med 12 som bedst). På trods af at det er

augvgt11

6

vgtsep3

7

sepvgt23

helbrødre der er fodret og passet ens gennem hele perioden, kan der således godt være ret stor forskel i kvaliteten (figur 6).

lænde og kvalitet

Længde i cm

120

8

pelsvgt

Kvalitet 12

ryster

100

10

80

8

60

6

40

4

20

2

0

1

2

3

4

kvalitet

5

lg

6

7

8

0

Figur 6. Skindlængde og kvalitet hos 8 kuldbrødre fra tæve 1087. Skindene er sorteret i 12 grupper med 12 som bedst

32

Faglig Årsberetning 2016

Stor individuel variation i vægt mellem minkhvalpe fra samme kuld

Variationen i skindkvaliteten mellem hanhvalpene fra alle tæver ses af figur 7, den største forskel i kvalitet var fra 2 til 10.

Variationen i skindlængden mellem hanhvalpene fra alle tæver ses af figur 8, den største forskel i længden var over 20 cm for to kuldbrødre.

Figur 7. Variationen i kvalitet hos hanhvalpene i kuldene. Skindene er sorteret i 12 grupper med 12 som bedst.

Figur 8. Variationen i skindlængden mellem hanhvalpe i samme kuld

Faglig Årsberetning 2016

33

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

En hvalp døde med fedtlever d. 1/11, vægtudviklingen gennem vækstperioden hos denne var ikke væsentligt forskellig fra dens kuld brødre (figur 9), dog havde den en tilvækst på 41 g om dagen i perioden

3/9 – 23/9, hvor gennemsnittet for resten af dens kuldbrødre var 34 g dagligt. Til gengæld havde den i hele perioden 22/7 – 3/9 en lidt mindre daglig tilvækst end sine kuldbrødre (27 g mod 31 g).

4500 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0

vgt_2

vgt_28

vgt_42

1

vgt_56

udsvgt7_7

2

vgtjuli22

3 ex

augvgt11 4

vgtsep3

5

sepvgt23

pelsvgt

Figur 9. Vægtudviklingen i gram hos hanhvalpe i et kuld hvor en af hvalpene fik fedtlever (3ex)

Der blev ikke set nogen effekt af at flytte hvalpe straks efter fødsel på deres senere vægtudvikling, der blev kun flyttet 10 hvalpe og hvalpene blev flyttet til et mindre kuld og fik derfor bedre betingelser for god tilvækst. Kuldene blev delt dag 42 og de største hvalpe blev taget fra. For hanhvalpene var de hvalpe, der blev taget fra, stadig større ved pelsning, for tævehvalpene var der ikke forskel på noget tidspunkt.

For hanhvalpe var der fra dag 28 en positiv korrelation mellem vægten på dette tidspunkt og vægten ved pelsning (0,005) og skindlængden (0,02).

For tævehvalpenes vedkommende var der en positiv korrelation til pelsvægten (< 0,0001) og til skindlængden (0,006) helt

34

fra vejning ved fødsel. Dag 28 og dag 42 var der dog ikke en sammenhæng mellem tævehvalpenes vægt og deres senere skindstørrelse.

Hos minktæver er fundet en negativ sammenhæng mellem vægten i februar og antal levende hvalpe ved fødsel, således at meget fede tæver føder færre levende hvalpe end slanke tæver (Clausen & Larsen, 2017). Der blev ikke fundet en signifikant sammenhæng i denne undersøgelse, grundet meget få tæver.

Der blev fundet en signifikant negativ sammenhæng mellem antal hvalpe ved fødsel og hvalpenes vægt dagen efter fødsel (gennemsnit af han- og tævehvalpe i kuldet) (tabel 10). Hvalpenes vægt ved fødsel er således i stor grad bestemt af kuldstørrelsen.

Faglig Årsberetning 2016

Stor individuel variation i vægt mellem minkhvalpe fra samme kuld

Vægt dag 2, g 16 14 12 10

8 6 4 2 0

6

8

10

12

14

16 Antal fødte hvalpe

Figur 10. Antal total fødte hvalpe (kun tæver uden døde hvalpe er med) og deres gennemsnitsvægt dag 2 (han- og tævehvalpe samlet), samt den lineære afhængighed mellem kuldstørrelsen og fødselsvægten p=0,02.

Konklusion Mellem helbrødre og helsøstre kan der være meget store variationer i vægtudviklingen gennem perioden fra fødsel til pelsning samt i skindstørrelse og kvalitet.

Mellem to hanhvalpe i samme kuld, blev der dag 42 set en vægtforskel på op til 222 gram. Gennemsnitsvægt af hanhvalpene dagen efter fødsel var 12,3 g og af tævehvalpene 11,7 g, fødselsvægten faldt med stigende antal hvalpe i kuldet. Den største daglige tilvækst, på omkring 35 g pr dag for hanner og 25 g pr dag for tæver, ses i juni juli måned. Omkring udsætning ses et fald i den daglige tilvækst, højst sandsynligt som følge af håndtering, samt tilvænningen til at gå to og to og æde på buret.

For han hvalpe var der fra dag 28 en positiv korrelation mellem vægten på dette

tidspunkt og vægten ved pelsning og skindlængden.

For tævehvalpenes vedkommende var der en positiv korrelation til pelsvægten helt fra vejning ved fødsel.

Referencer Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2017.

Selektion af de hvalpe der klarer sig godt på et lavt proteinniveau. Samlet konklusion for perioden 2011 til 2015.

Faglig Årsberetning 2016, 73-82.

Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Wamberg, S & Tauson, A.H., 1998, Daily milk intake and body water turnover in suckling mink (Mustela vison) kits. Comp Biochem Physiol A Mol Integr Physiol. Apr; 119, (4) 931-939

Faglig Årsberetning 2016

35

36

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2016

Optimering af tilsætningen af B-vitaminer i vækst og pelssætningsperioden Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark Sammendrag Der blev anvendt 4 hold brune mink á 138 hanner og tæver. Bortset fra B-vitaminerne var de øvrige vitaminer og mineraler i henhold til anbefalingerne til fodercentralerne. Et hold fungerede som kontrol med tilsætning af B-vitaminer i henhold til anbefalingerne, i et hold blev B-vitaminerne halveret og i et andet hold blev de udeladt. Dertil et hold med tilsætning af ekstra B-vitaminer ud over det anbefalede, hvor der blev anvendt flydende B-vitamin.

Det havde i denne undersøgelse ikke nogen betydning for skindlængde, kvalitets parametre og sundhed at reducere eller helt udelade tilsætning af B-vitaminer til foderet, ligeledes havde det ikke nogen positiv effekt at tilsætte ekstra.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2017. Optimering af tilsætningen af B-vitaminer i vækst og pelssætningsperioden. Faglig Årsberetning 2016, 37-40. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract To study the mink needs for addition of B vitamins in the feedfour groups of brown mink with 138 males and females was used. Except for the B vitamins the other vitamins and minerals were added according to the Danish recommendations to the feed kitchens. One group served as a control with the addition of B vitamins according to the recommendations, in one group the B vitamins were halved, and in another group, the B vitamins were omitted. Finally, one group were added extra B vitamins to the feed, where liquid B vitamin was used.

No effect on pelt length, fur quality parameters or health by reducing or omitting the addition of B vitamins to the diet was observed, also it had no positive effect to add extra B vitamins.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2017. Optimized addition of B vitamins in the growing and furring period. Annual Report 2016, 37-40. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: vitaminer, vækst, pelssætning

Baggrund B-vitaminer er en gruppe af vandopløselige vitaminer, der har betydning for omsætningen i organismen.

De er kemisk meget forskellige stoffer, der enten virker som co-faktor (hjælpemolekyle/-ion, der assisterer i biokemiske processer) eller som et forstadie til sådanne. Følgende stoffer tilhører gruppen af B-vitaminer: thiamin (B1), riboflavin (B2), niacin / nicotinsyre (B3), pantothensyre (B5), pyridoxin (B6), biotin (B7), folsyre (B9), cobalamin (B12).

En mangel på ét af B-vitaminerne går ud over stofskiftet og giver dårligere trivsel samt andre symptome, afhængigt af hvilket vitamin der mangles. Da vandopløselige B-vitaminer, eller deres metabolitter, udskilles i urinen, giver en overforsyning med B-vitaminer sædvanligvis kun forbigående bivirkninger så som rastløshed, kvalme og

søvnløshed. Bivirkninger der er svære at observere hos dyr.

I samarbejde med Søren Krogh Jensen, Aarhus Universitet, Foulum (AAU) blev der startet op på undersøgelse af B-vitamin i minkfoder.

Første år undersøges konsekvenserne af at reducere eller udelade alle B-vitaminer i et almindeligt dansk minkfoder i vækstperioden.

Materiale og metoder Der blev anvendt 4 hold brune mink á 138 hanner og tæver. Bortset fra Bvitaminerne var de øvrige vitaminer og mineraler i henhold til anbefalingerne til fodercentralerne (Lassén, 2015).

Forsøgsopstillingen ses af tabel 1. Et hold fungerede som kontrol med tilsætning af vitaminer i henhold til anbefalingerne, i et hold blev B-vitaminerne halveret og i et

Faglig Årsberetning 2016

37

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

andet hold blev de udeladt. Dertil var et hold med tilsætning af ekstra B-vitaminer ud over det anbefalede, hvor der blev anvendt 0,1 % Vitral B Mink Super.

Forsøgsholdenes fodersammensætning ses af tabel 2. Eneste forskel i foderet til de forskellige hold var den anvendte vitamin/mineralblanding.

Tabel 1. Forsøgsopstilling til undersøgelse af B-vitamin, brune minkhanner vækstperioden 2015

Hold

29 K 26 Vitr 27 50pct 28 0-Bvit

antal hanner 138 138 138 138

Behandling

Kontrolhold med almindelig vitaminblanding Almindelig vitaminblanding + Vitral B Mink Super 0,1 % 50 % af anbefalet niveau af B-vitaminer Ingen B-vitamin tilsætning

Tabel 2. Foderplaner (gennem perioden blev planerne justeret hvis der kom råvarer med en ændret næringsstofsammensætning)

Fiskeafskær 3-5 % fedt Industrifisk 8-12 % fedt Affedtet fjerkræ Ensilage Fishpro Byg + Hvede Hæmoglobin Kartoffel protein Majsgluten Sojaolie Svinefedt DL-methionin Eddikesyre Vitamin-blanding Vand Plantal Tørstof, % Aske, % Energi kcal / 100 g Energifordeling P:F:K

15-jul – 9/8 * 5,49 30 15 6 11,3 3 3 3 2,83 5,67

10-aug - 24/9 # 7,2 32 15 6 14,16 1,53 3 3 2,84 4,89

0,2 0,2 14,49

0,2 0,2 9,37

40 1,8 197 32:53:15

42 1,9 202 30:52:18

25-sep – pelsning¤ 5 30 15 6 14,72 2,39 3 1,7 5,878 2,939 0,083

0,2 13,09 42 1,7 207 28:54:18

* Justeret 20/7 og 29/7; # justeret 3/9; ¤ justeret 16/10 og 20/10; 0,16 g ford met / 100 kcal blev anvendt i hele perioden; Der blev anvendt DL-met og der regnes kun med 50 % udnyttelse; Mindstekrav til aminosyrer fulgte anbefalinger til fodercentraler 2015 (Lassén, 2015);

Der blev fremstillet specifikke vitaminblandinger med det ønskede indhold til holdene ved start af forsøget i juli og igen i september, disse blandinger blev analyseret for B-vitaminindhold på AAU. Følgende vitaminer blev halveret eller udtaget: B1, B2, B3, B5, B6, B7, B9, B12 samt CholinExtra. Sammensætningen af vitaminblandingen til kontrolholdet, hvoraf der blev brugt 0,2 % i foderet, og af Vitral B Mink Super, der blev tilsat med 0,1 %, ses af tabel 3.

38

Hvalpene blev sat i forsøgshold sidst i juni.

Første uge af juli blev dyrene vejet og foderproduktionen startede op 15/6.

Hanhvalpene blev vejet ved udsætning (7/7), i august (11/8) og september (23/9), samt ved pelsning. Skindene blev længdemålt på Kopenhagen Farm og kvalitetssorteret på Kopenhagen fur. Alle døde dyr blev obduceret. Der blev udtaget urinprøver og blodprøver af 10 hvalpe i hver af holdene i september, til pelsning blev udtaget blodprøver og organprøver af de samme hvalpe. Urinprøverne blev udtaget 3 – 4 timer efter fodring, der blev

Faglig Årsberetning 2016

Optimering af tilsætningen af B-vitaminer i vækst og pelssætningsperioden

målt pH og urinrest blev frosset til senere analyse. Blodprøver, urinprøver og organer blev analyseret på AAU for

indhold af fraktioner.

de

forskellige

B-vitamin

Tabel 3. Indhold af vitaminer og mineraler i kontrolholdets vitamin/mineralblanding og i Vitral B Mink Super

A-vitamin

D3-vitamin

E-vitamin/dl-alfa-tokoferol B1-vitamin (thiamin)

B2-vitamin (riboflavin)

B6-vitamin (pyridoxin)

B12-vitamin (cobalamin)

B5-vitamin (D-pantotensyre)

Kontrolholdets vitaminblanding pr kg pulver 1000 i.e 350 i.e

40.000 mg

16.000 mg 6.500 mg 5.000 mg 33 mg

7.500 mg

B3-vitamin (niacin)

12.000 mg

B7-vitamin (biotin)

150 mg

B9-vitamin (Folsyre) Cholinchlorid CholinExtra Fe Zn

Mn Cu Co

Jod Se

Vitral B Mink Super pr kg

1.200 mg

150.000 mg

3.000 mg 6.000 mg 5.000 mg

30.000 mg 15.000 mg 1.000 mg 200 mg

100.000 mg

35.000 mg 15.700 mg 7.795 mg

1.280 mg 120 mg 120 mg

100 mg

De statistiske beregninger blev udført med statistikprogrammet SAS. Proceduren PROC MIXED blev anvendt med 5 % som signifikansniveau ved beregninger af vægteforskelle, GLM (ss4), LSMEANS / PDIFF blev anvendt ved beregninger af tilvækst og skindlængde. Ved skindkvalitet, farve og renhed blev anvendt en non-parametrisk test (GENMOD).

Silkethed, fyldighed og metallic blev analyseret med proceduren PROBIT eller X2. Relevante kovariater blev medtaget i de tilfælde de var signifikante.

Resultater og diskussion Foderets analyserede kemiske sammensætning svarede til de beregnede værdier.

Resultater af vitaminblandingernes og

foderets analyserede B-vitaminindhold er ikke færdigbehandlede, analyser af blod og organer ses af Hedemann et al., (2017).

Der var ikke forskel i holdenes gennemsnitsvægte gennem hele perioden (tabel 4).

Der var ingen signifikant skindlængderne eller i parametrene (tabel 5).

forskel i kvalitets-

Der var lav dødelighed gennem hele perioden, men lavest i holdet uden B vitamin tilsætning (tabel 6).

Faglig Årsberetning 2016

39

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen Tabel 4. Vejeresultater for alle hanner gennem perioden, gram

Hold

29 K 26 Vitr 27 50pct 28 0-Bvit p-værdi

Vægt v. udsættelse 7/7 1173 (153) 1174 (130) 1192 (155) 1174 (155) NS

Vægt 11/8

Vægt 23/9

Pelsningsvægt

2175 (261) 2149 (199) 2149 (235) 2139 (241) NS

3067 (400) 3148 (395) 3154 (384) 3082 (427) NS (0,07)

3499 (520) 3513 (466) 3583 (469) 3533 (447) NS

Tilvækst udsættelse pelsning 2323 (471) 2339 (432) 2393 (415) 2360 (392) NS

NS angiver at der ikke er signifikant forskel mellem holdene, forskellige bogstaver i en kolonne angiver at der er forskel; tallene i parentes er spredningen; Tabel 5. Skindlængde og kvalitetsparametre

Skindlængde, cm

29 K 26 Vitr 27 50pct 28 0-Bvit p-værdi

Kvalitet #

96,0 (5,6) 96,1 (4,9) 96,7 (4,8) 96,2 (5,1) NS

6,4 (2,6) 6,5 (2,8) 6,2 (2,4) 6,3 (2,4) NS

Silkede, % 7,3 9,2 14,5 9,5 NS

Flade 5,7 6,7 6,5 1,6

Fylde, % Normale 73,4 73,3 81,3 85,8 NS

Fyldige 21,0 20,0 12,2 12,6

NS angiver at der ikke er signifikant forskel mellem holdene, forskellige bogstaver i en kolonne angiver at der er forskel; tallene i parentes er spredningen; # kvalitet er vurderet på en skala fra 1 – 12 med 12 som bedst; Tabel 6. Døde mink i holdene gennem perioden

Hold 29 K 26 Vitr 27 50pct 28 0-Bvit

% døde totalt 3,2 2,0 2,6 1,1

Undersøgelser af urin pH hos 10 hanner i hvert af holdene i september (tabel 7) viste det signifikant højeste urin pH hos holdet uden B-vitaminer, og dernæst holdet med en almindelig mineralblanding suppleret med Vitral B Mink Super. Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på det fundne.

Tabel 7. Urin pH, 10 hanner pr hold

Hold

29 K 26 Vitr 27 50pct 28 0-Bvit p-værdi

40

pH 17-18. sept 6,21 (0,21) b 6,29 (0,20) ab 6,17 (0,18) b 6,42 (0,16) a 0,02

Konklusion Det havde i denne undersøgelse ikke nogen betydning for skindlængde, skindkvalitetsparametre og minkenes sundhed at reducere eller helt udelade tilsætning af B-vitaminer til foderet, ligeledes havde det ikke nogen effekt at tilsætte ekstra. Der blev fundet den laveste dødelighed i forsøgsholdet uden tilsætning af B vitamin.

Referencer Hedemann, M.S., Clausen, T.N., Larsen, P.F., Jensen, S.K. 2017. Overskud af Bvitamin i minkfoderet udskilles i urinen.

Faglig Årsberetning 2016, 41-47.

Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Lassén, T.M., 2015. Anbefaling gældende – minkfoders sammensætning 2015. Intern Rapport, Kopenhagen Rådgivning 2015

Faglig Årsberetning 2016

Overskud af B-vitamin i minkfoderet udskilles i urinen

Mette S. Hedemann1, Tove N. Clausen2, Peter F. Larsen2 & Søren K. Jensen1 1Institut

for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, Blichers Alle 20, Postboks 50, 8830 Tjele Forskning, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N

2Kopenhagen

Sammendrag Formålet med denne undersøgelse var at undersøge om man ved at analysere urinprøver og måle udskillelsen af B-vitaminer fra mink fodret med forskellige mængder af B-vitamin kunne afgøre, hvorvidt der var tilstrækkeligt B-vitamin i et foder sammensat af naturlige råvarer. Der blev fremstillet fire foderblandinger: et foder uden tilsætning af B-vitamin og tre foderblandinger, hvor der blev tilsat henholdsvis 50% af normaltildelingen, normaltildelingen (100%) og 100% + flydende vitamin B kompleks. Der blev indsamlet urinprøver fra 10 hanner per hold i september og blodprøver fra de samme dyr i september og november. Analysen af urinprøverne viste, at der blev udskilt vitamin B2, B5 og B6 i intakt form, den biologisk aktive form af vitamin B9 og nedbrydningsprodukter af vitamin B3 og B6. Udskillelsen af vitamin B9 var meget lav i gruppen, som ikke havde fået B-vitamin i foderet, mens de øvrige alle kunne konkluderes at være tilstede i tilstrækkelig mængde i foderet, som bestod af almindelige gode råvarer. Vitamin B9 findes primært i vegetabilske råvarer og det kan derfor være nødvendigt med at supplement af denne.

Vitamin B1 og B7 blev ikke fundet og der skal laves yderligere undersøgelser for belyse disse.

Vitamin B12 udskilles primært i galden, og der kræves dermed andre typer af undersøgelser for at afdække, hvorvidt minkene får tilstrækkeligt at denne.

Hedemann, M.S., Clausen, T.N., Larsen, P.F. & Jensen, S.K. 2017. Overskud af B-vitamin i minkfoderet udskilles i urinen. Faglig Årsberetning 2016, 41-47. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract The aim of the present study was to investigate whether analyzing urine samples from mink fed different levels of vitamin B and measuring the secretion of different vitamin B metabolites could be used to determine if a feed composed of natural ingredients contained adequate levels of vitamin B. Four experimental diets were formulated: a feed without addition of vitamin B, a feed with 50% of the usual vitamin B addition, a feed with the usual vitamin B addition (100%) and 100% with a supplement of liquid vitamin B. Urine samples were collected from 10 male mink from each group in September and blood samples were taken from the same animals in September and November. The analysis of the urine samples showed that vitamin B2, B5 and B6 were excreted in intact form, vitamin B9 was excreted at the biologically active form and metabolites of vitamin B3 and B6 were excreted as well. The excretion of vitamin B9 was very low in the group that had the feed without vitamin B addition, whereas the others all was concluded to be present in adequate amounts in feed made of good raw materials. Vitamin B9 is mainly found in vegetable ingredients and it may be necessary to supplement with vitamin B9 in mink feed. Vitamin B1 and B7 were not found in the urine samples and further studies are needed to investigate this. Vitamin B12 is primarily excreted in the bile and other types of experiments are needed to disclose whether the amount in the feed is sufficient to cover the needs of the mink.

Hedemann, M.S., Clausen, T.N., Larsen, P.F. & Jensen, S.K. 2017. Vitamin B in excess in mink feed is excreted in the urine. Annual Report 2016, 41-47. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: mink, metabolomics, riboflavin, niacin, pantothenic acid, pyridoxine, folic acid

Indledning Vitaminerne i vitamin B-komplekset er vigtige for en lang række processer i kroppen. De otte vitaminer i komplekset er enten co-faktorer (oftest et co-enzym) for nøgleprocesser i protein-, fedt- og kulhydratomsætningen eller et vigtigt element i dannelsen af en co-faktor.

Normerne for vitamintilsætning er primært baseret på forskning fra 1970erne.

Analyser viser, at nogle B-vitaminer doseres 10-80 gange over minkenes angivne behov. Det begrundes med ukendt henfald af vitaminer og en varierende homogenitet i foderet, samt store usikkerheder omkring minkenes reelle behov. Da vitaminerne i vitamin Bkomplekset er vandopløselige, udskilles overskud af vitaminerne i urinen, og der er som regel kun forbigående bivirkninger

Faglig Årsberetning 2016

41

Mette S. Hedemann, Tove N. Clausen, Peter F. Larsen & Søren K. Jensen

ved for stor dosis af B-vitamin. Dermed vil det sjældent være et sundhedsproblem at overdosere, men der kan være et økonomisk argument for at tilsætte den rette mængde. B-vitaminer findes naturligt i uforarbejdede fødevarer og gode kilder er f.eks.: kød, fisk, lever, bælgplanter, fuldkorn, kartofler og melasse.

Følgende vitaminer blev halveret/taget ud: B1-vitamin (thiamin), B2-vitamin (riboflavin), B3- vitamin (niacin), B5-vitamin (pantotensyre), B6-vitamin (pyridoxin), B7vitamin (biotin), B9-vitamin (folinsyre), B12-vitamin og cholin. Cholin er ikke et Bvitamin, men det grupperes ofte sammen med B-vitaminkomplekset, og der er en række vigtige vekselvirkninger mellem cholin og bl.a. folinsyre. Den tilsatte mængde af B-vitaminer fremgår af tabel 2.

Materialer og metoder Dyr Forsøget blev gennemført på Kopenhagen Farm. Der indgik fire hold brune mink med 138 par i hvert hold i forsøget. Hvalpene blev fordelt på forsøgsholdene sidst i juni, blev vejet den første uge i juli og sat på forsøgsfoderet midt i juli.

Tabel 1. Sammensætning af kontrolfoderet gennem forsøgsperioden1

Foder Dyrene blev fodret med samme foderblanding, hvortil der blev tilsat forskellige mængder B-vitamin. Sammensætningen af kontrolfoderet fremgår af tabel 1.

Der blev til foderblandingerne tilsat fire forskellige niveauer af B-vitamin: 1) ingen B-vitamin tilsætning, 2) 50% af tilsætningen til kontrolfoderet, 3) et kontrolfoder med normalt indhold af B-vitamin, 4) kontrolfoder + 0.1% flydende vitamin B kompleks.

Fiskeafskær 3-5 % fedt Industrifisk 8-12 % fedt Affedtet fjerkræ Ensilage (Fishpro) Byg + Hvede Hæmoglobin Kartoffelprotein Majsgluten Sojaolie Svinefedt DL-methionin Eddikesyre Vitaminblanding Vand Energifordeling P:F:K

15/79/8

5.49 30

10/824/9

7.2

32

15 6 11.3 3 3 3 2.83 5.67

15 6 14.16 1.53 3 3 2.84 4.89

0.2 0.2 14.49

0.2 0.2 9.37

32:53:15

30:52:18

B1-vitamin (thiamin) B2-vitamin (riboflavin) B3-vitamin (niacin) B5-vitamin (D-pantotensyre) B6-vitamin (pyridoxin) B7-vitamin (biotin) B9-vitamin (Folsyre) B12-vitamin (cobalamin) Cholinchlorid

1

Vitral B Mink Super

42

5

30

15 6 14.72 2.39 3 1.7 5.88 2.94 0.08 0.2 0.2 13.09

28:54:18

Gennem perioden blev planerne justeret når, der kom råvarer med en ændret sammensætning 1

Tabel 2. Tilsat B-vitamin til de fire forsøgsfoderblandinger

Ingen tilsat B-vitamin 0 0 0 0 0 0 0 0 0

25/9pelsning

Tilsat B-vitamin (mg/kg foder) 50% af kontrol Kontrol 16 6.5 12 7.5 5 0.15 1.2 0.033 150

Faglig Årsberetning 2016

32 13 24 15 10 0.3 2.4 0.066 300

Kontrol + flydende B-vitamin1 35 19 54 30 15 0.5 3.4 0.086 400

Overskud af B-vitamin i minkfoderet udskilles i urinen

Prøvetagning Der blev taget urin- og blodprøver fra 10 mink pr. hold midt i september. Urinprøverne blev indsamlet som spoturinprøver. Prøverne blev indsamlet ved at hannerne blev fanget og holdt ud over kanten på buret. Mange mink tisser spontant, når de bliver jaget ud at redekassen og fanget. Urinen blev opsamlet i et plastbæger og herefter fordelt i rør og frosset med det samme. Fra de samme mink blev der udtaget en blodprøve.

Prøven blev udtaget fra et forben efter fiksering af minken i fælde. Dyrene var ikke fastet.

Ved pelsning i november blev der taget blodprøver fra de samme dyr. Blodprøven blev taget ved indstik i hjertet umiddelbart efter aflivning. Dyrene var ved pelsning fastet fra dagen før.

Prøveforberedelse og analyse Urinprøverne blev fortyndet med vand (90 µl urin + 90 µl vand) og der blev tilsat intern standard (Glycocholic acid (Glycine-113C) og p-chlorophenylalanine) opløst i acetonitril. Herefter blev prøverne centrifugeret og supernatanten blev overført til vials.

Serumprøverne blev behandlet med acetonitril, som indeholdt interne standarder, for at fælde proteinerne. Herefter blev prøverne centrifugeret og supernatanterne blev inddampet i vakuumcentrifuge. Den tørre rest blev genopløst og overført til vials.

Prøverne blev injiceret på UHPLC (ultra high performance liquid chromatography, Ultimate 3000, Dionex). UHPLC’en er koblet til et massespektrometer (Impact HD, Bruker Daltonics, Bremen), som detekterer positive eller negative ioner efter prøven er blevet ioniseret ved elektrospray ionisering.

Databehandling Data analyseres vha. Principal Component Analyse (PCA), som er en avanceret mønstergenkendelsesmetode. Ved at

bruge denne metode kan man identificere eventuelle grupperinger, der indikerer forskelle i metabolitmønstret, og metabolitterne, som har størst betydning for grupperingen, kan identificeres. Herefter er de metabolitter, hvor der findes en kommerciel standard, blevet endeligt identificeret ved at analysere standarden under samme betingelser som prøven og sammenligne resultaterne.

Resultater og diskussion Dyrenes vækst gennem forsøget og pelskvalitet ved afslutning var ikke påvirket at vitamintilsætningen (Clausen & Larsen, 2016).

Urinprøver Figur 1 viser hvorledes urinprøverne fordeler sig i et PCA-plot. Hvert punkt i plottet repræsenterer et dyr, og man kan her se fordelingen afhængig af, hvor meget B-vitamin dyrene har fået i foderet.

Det er kun gruppen, som ikke fik B-vitamin der adskiller sig, der er ikke nogen klar forskel på de øvrige tre grupper.

Figur 1. PCA-scores plot af urinprøverne fra mink fodret med foder uden B-vitamintilsætning (firkanter), mink fodret med kontrolfoder med 50% af normal B-vitamintilsætning (diamanter), mink fodret med kontrolfoder (trekanter) og mink fodret med kontrolfoder + 0.1% Flydende Vitamin B kompleks (cirkler).

Der blev identificeret syv B-vitaminer eller nedbrydningsprodukter af B-vitaminer (Tabel 3), hvis koncentration i urinen

Faglig Årsberetning 2016

43

Mette S. Hedemann, Tove N. Clausen, Peter F. Larsen & Søren K. Jensen

ændrede sig, når koncentrationen af Bvitaminer i foderet blev ændret.

Udskillelsen af B-vitaminer er også vist i figur 2, hvor den relative udskillelse er sat i forhold til den tilsatte mængde af de enkelte vitaminer.

Vitamin B2 udskilles hurtigt og primært i urinen. Derfor bestemmes det daglige behov for vitamin B2 af udskillelsen og ikke af omsætningen af vitaminet. I dette forsøg steg udskillelsen af vitamin B2 med øget indhold af vitamin B2 i foderet, der var dog ingen forskel i udskillelsen hos mink fodret med kontrolfoder eller kontrolfoder suppleret med flydende vitamin B

kompleks. Minkens behov for B2-vitamin er angivet til 2-3,5 mg/kg foder (Jørgensen, 1985). Holdet, som fik 50 % af kontrolholdets tilsætning, har fået ca. dobbelt så meget tilsat vitamin B2 som det anslåede behov og dertil kommer det, som findes naturligt i foderet, og da denne gruppe udskilte dobbelt så meget vitamin B2 som 0-holdet, kan man konkludere, at indholdet har været tilstrækkeligt i foderet uden vitamin B2-tilsætning. Udskillelsen af vitamin B2 øgedes ikke ved tilsætning af flydende B-vitamin-kompleks. Det betyder, at den ekstra mængde vitamin B2 er blevet udskilt, som nedbrydningsprodukter af vitamin B2.

Figur 2. Udskillelsen af a) vitamin B2, 1-methylnicotinamid, 2PY og vitamin B5 og b) vitamin B6, 4-pyridoxinsyre og 5-MTHF. Mængden af de enkelte metabolitter er angivet som fold-ændring i forhold til udskillelsen hos mink fodret med foder uden tilsætning af B-vitamin.

Tabel 3. B-vitaminer og nedbrydningsprodukter af B-vitaminer, som udskilles i urinen hos mink fodret med foder uden tilsætning af B-vitamin (Ingen B-vit), foder, hvor der er tilsat 50% af normal B-vitamin (50% af kontrol), kontrolfoder (kontrol) eller kontrolfoder, hvor der er tilsat 0.1% Flydende Vitamin B kompleks (kontrol + Flyd B). Mængden af de enkelte metabolitter er angivet som fold-ændring i forhold til udskillelsen hos mink fodret med foder uden tilsætning af B-vitamin.

Vitamin B2 (riboflavin) 2PY1 1-methylnicotinamid2 Vitamin B5 (pantotensyre) Vitamin B6 (pyridoxin) 4-pyridoxinsyre3 5-MTHF4

Ingen B-vit 1.00c 1.00d 1.00d 1.00c 1.00c 1.00c 1.00c

50% af kontrol 2.23b 1.98c 1.56c 1.86b 2.17b 2.38b 9.31b

Kontrol 3.50a 2.92b 2.29b 4.19a 4.50a 4.82a 15.4a

N-Methyl-2-pyridone-5-carboxamide – et nedbrydningsprodukt af vitamin B3 (niacin).

Den vigtigste metabolit af vitamin B3 (niacin).

3 Nedbrydningsprodukt af vitamin B6.

4 5-methyl-tetrahydrofolat – den biologisk aktive form af folinsyre.

1 2

44

Faglig Årsberetning 2016

Kontrol + flyd B 3.50a 4.00a 5.21a 4.33a 5.00a 6.28a 21.5a

p-værdi 0.0001 0.0001 0.0001 0.0001 0.0001 0.0001 0.0001

Overskud af B-vitamin i minkfoderet udskilles i urinen

Der blev fundet to nedbrydningsprodukter af vitamin B3 i urinprøverne. 1methylnicotinamid er det primære nedbrydningsprodukt af niacin og Nmethyl-2-pyridone-5-carboxamide (2PY) er oxidationsproduktet af dette.

Udskillelsen af disse metabolitter steg lineært med den øgede tilsætning af vitamin B3 til foderet. Alle dyrearter kan i varierende grad syntetisere de metabolisk aktive former af vitamin B3 ud fra tryptofan. Det betyder, at enten fandtes vitamin B3 i foderet i tilstrækkelig mængde eller det blev syntetiseret ud fra tryptofan.

Vitamin B5 udskilles primært i urinen som fri vitamin B5, der kendes ingen kataboliske produkter af vitamin B5 (Combs, 2012). I dette forsøg steg udskillelsen af vitamin B5 med stigende mængde i foderet, der var dog ikke øget udskillelse når tilsætningen af vitamin B5 blev øget fra 15 til 30 mg/kg foder. Dette indikerer, at der enten er sket en øget oxidation af vitamin B5 (Combs, 2012), eller at det er forblevet i kroppen. Det er usandsynligt at vitamin B5 er giftigt, og der er ikke fastlagt en øvre grænse for hvor meget vitamin B5 mennesker må indtage (Trumbo, 2006). Den stigende udskillelse med stigende indtag i dette forsøg viser, at vitamin B5 fandtes i foderet i tilstrækkelig mængde. Det er vist at rotter fodret med vitaminfrie diæter ikke udskiller vitamin B5 i urinen (Shibata et al., 2013).

Vitamin B6 blev udskilt både som intakt vitamin B6 og som metabolitten 4pyridoxin syre. Udskillelsen af dem steg med stigende mængde af vitamin B6 i foderet, for 4-pyridoxinsyre blev udskillelsen ved med at stige, hvorimod den klingede af for intakt vitamin B6. Det skønnes at 40-60 % af det indtagne vitamin B6 oxideres til 4-pyridoxinsyre, og adskillige studier har vist at 4pyridoxinsyre ikke kan detekteres i urinen hos individer, som har vitamin B6 mangel (Combs, 2012). Dette forsøg viser således tydeligt, at mængden af vitamin B6 er

tilstrækkelig i kontrolfoderet uden tilsætning af B vitamin-komplekset.

5-methyl-tetrahydrofolat (5-MTHF), som er den biologisk aktive form af vitamin B9 (folinsyre), er en metabolit med stor betydning for grupperingen af prøverne. 5MTHF findes i meget lav koncentration hos mink fodret med foder uden tilsat B vitamin, og den kunne kun måles i 4 ud af 10 urinprøver. Udskillelsen af 5-MTHF steg markant allerede når der blev tilsat 50% af den sædvanlige mængde B vitamin, som dog også er 6 gange over anbefalingen, så behovet for vitamin B9 ligger sandsynligvis nær den anbefalede norm. Dog lader det til, at mængden af naturligt vitamin B9 var lav i kontrolfoderet.

B1- og B7-vitamin blev ikke fundet i urinen fra minkhannerne i dette forsøg. Der er sandsynligvis en analyseteknisk årsag til, at vitamin B1 og B7 ikke er fundet i urinprøverne. Nedsat udskillelse af vitamin B1 er en tidlig og sensitiv markør for mangel (Mock et al., 2002), og det er usandsynligt at minkhannerne i grupperne, hvor der blev tilsat vitamin B1, led af vitamin B1-mangel. Det samme gør sig gældende for vitamin B7, hvor udskillelsen af vitaminet i urin er blevet benyttet som markør for vitamin B7-indtag (Tasevska et al., 2007), og det er dermed usandsynligt at minkhannerne i dette forsøg ikke har udskilt vitaminet.

Vitamin B12 eller metabolitter af denne blev heller ikke fundet i urinprøverne, da vitamin B12 primært udskilles i galden (Shinton, 1972).

Blodprøver Analysen af blodprøverne viste, at der var en klar adskillelse mellem de to tidspunkter, september og november, hvor blodprøverne blev taget, hvorimod der tilsyneladende ikke var nogen forskel mellem foderblandingerne (Figur 3).

Faglig Årsberetning 2016

45

Mette S. Hedemann, Tove N. Clausen, Peter F. Larsen & Søren K. Jensen

Blodprøverne blev screenet for de vitaminer og metabolitter, som var blevet identificeret i urinprøverne. Vitamin B2 (riboflavin) og 2PY blev også fundet i blodprøverne og resultatet ses i Figur 4 Mængden af vitamin B2 og 2PY i blodprøverne i september afspejlede den mængde, der blev udskilt i urinen. I november sås et lavere niveau af vitamin B2 og 2PY i blodprøverne, og der var ikke nogen forskel mellem grupperne. Denne forskel mellem blodprøverne taget i september og november kan skyldes et større behov for vitaminerne i november, men det er dog mere sandsynligt at forskellen skyldes at dyrene var fastet, da blodprøverne blev taget i november.

Figur 3. PCA-scores plot af blodprøverne fra mink fodret med foder uden B-vitamintilsætning (firkanter), mink fodret med kontrolfoder med 50% af normal B-vitamintilsætning (diamanter), mink fodret med kontrolfoder (trekanter) og mink fodret med kontrolfoder + 0.1% Flydende Vitamin B kompleks (cirkler). September: lukkede symboler; november: åbne symboler.

Figur 4. Mængden af metabolitterne a) vitamin B2 og b) 2PY i blodprøver fra mink fodret med foder uden B-vitamintilsætning, mink fodret med kontrolfoder med 50% af normal B-vitamintilsætning, mink fodret med kontrolfoder og mink fodret med kontrolfoder + 0.1% flydende Vitamin B kompleks. Blodprøverne blev taget i september (sorte søjler) og november (hvide søjler).

Studier på rotter har vist, at mængden af vitamin B2 i plasma falder signifikant efter blot 24 timer på et vitaminfrit foder (Shibata et al., 2013), hvilket viser, at koncentrationen af vitaminet i blodet falder meget hurtigt efter dyret er stoppet med at indtage det, men det blev konkluderet, at blodprøver ikke er velegnede til at vurdere B-vitaminstatus (Shibata et al., 2013).

46

Konklusion og perspektivering Dette studie viste, at når der anvendes gode, naturlige råvarer er det muligt at reducere eller udelade tilsætningen af en række B-vitaminer. Vitaminerne B2, B3, B5 og B6 findes i tilstrækkelig mængde i foderet, og de tilsatte vitaminer, som er i overskud, udskilles i urinen. Resultaterne viste, at vitamin B9 ikke findes i tilstrækkelig mængde i foderet, men

Faglig Årsberetning 2016

Overskud af B-vitamin i minkfoderet udskilles i urinen

tilsætningen på 1.2 mg/kg foder var tilsyneladende over behovet, da udskillelsen af vitaminet steg meget, når denne mængde blev tilsat. Vitaminerne B1 og B7 blev ikke fundet i urinprøverne, og dette er sandsynligvis et analyseteknisk problem, som vil blive adresseret i kommende studier. Vitamin B12 udskilles primært i galden, og det er således ikke relevant at lede efter den eller metabolitter deraf i urinprøver.

Anerkendelse Tak til personalet på Kopenhagen Farm for hjælp ved indsamling af prøver. Projektet modtog midler fra Pelsdyrafgiftsfonden.

Referencer Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2017.

Optimering af tilsætningen af B-vitaminer i vækst og pelssætningsperioden. Faglig Årsberetning 2016, 37-40. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Combs, G.F. 2012. The vitamins.

Fundamental aspects in nutrition and health. Academic Press, San Diego.

Jørgensen, G. (Ed.) 1985. Mink Production. Scientifur, Hillerød, Denmark

Mock, D.M., Henrich, C.L., Carnell, N. & Mock, N.I. 2002. Indicators of marginal biotin deficiency and repletion in humans: validation of 3-hydroxyisovaleric acid excretion and a leucine challenge. The American Journal of Clinical Nutrition 76, 1061-1068 Shibata, K., Sugita, C., Sano, M. & Fukuwatari, T. 2013. Urinary excretion of B-group vitamins reflects the nutritional status of B-group vitamins in rats. Journal of Nutritional Science, 2, e12.

Shinton, N.K. 1972. Vitamin B12 and fotale metabolism. British Medical Journal, 1, 556-559.

Tasevska, N., Runswick, S.A., McTaggart, A. & Bingham, S.A. 2007. Twenty-fourhour urinary thiamine as a biomarker for the assessment of thiamine intake.

European Journal of Clinical Nutrition 62, 1139-1147.

Trumbo, P. R. 2006. "Pantothenic Acid". In Shils, M. E.; Shike, M.; Ross, A. C.; Caballero, B.; Cousins, R. J. (Eds.) Modern Nutrition in Health and Disease (10th ed.). Philadelphia, PA: Lippincott Williams & Wilkins. pp. 462– 467.

Faglig Årsberetning 2016

47

48

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2016

Undersøgelse af mineraler til mink i vækst- og pelssætningsperioden Tove N. Clausen, Rikke Brødsgaard Kjærup & Peter Foged Larsen Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark

Sammendrag Til undersøgelse af minkenes behov for tilsætning af mineraler til et standard foder i vækst og pelssætningsperioden blev der anvendt 5 hold af 138 hanner og tæver. Kontrolholdet blev tilsat en standard vitamin- og mineralblanding, et hold fik standardblandingen uden Zn, et andet hold fik uden Cu og et tredje hold fik uden Se, derudover blev der til et hold ikke tilsat vitaminer og mineraler.

Der blev i denne undersøgelse ikke observeret nogle negative effekter på vækst og skindegenskaber ved at udelukke tilsætningen af Cu, Zn, Fe og Se fra foderet, eller alle mineraler og vitaminer. Der blev desuden ikke set nogen negativ påvirkning på lever- og blodparametre.

Clausen, T.N., Kjærup, R.B. & Larsen, P.F. 2017. Undersøgelse af mineraler til mink i vækst og pelssætnings perioden. Faglig Årsberetning 2016, 48-58. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract To investigate the need for adding minerals to mink feed during the growing furring period we used 5 groups of 138 males and females. To the control group we added a standard vitamin and mineral mixture, one group got standard mixture without Zn, another group without Cu and a third group without Se, finally we had a group with no addition of vitamins and minerals at all.

Excluding the addition of Cu, Zn, Fe and Se from the feed had no negative effects on body weight and skin quality, neither had no addition of all minerals and vitamins at all. Further there was no negative effect on liver and blood parameters.

Clausen, T.N., Kjærup, R.B. & Larsen, P.F. 2017. Investigations of minerals to mink in the growing-furring period. Annual Report 2016, 48-58. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: body weight, pelt quality, health

Baggrund Mineraler er vigtige for kroppens normale funktion, og visse mineraler har ligeledes betydning for pigmentdannelsen og dermed pelsens farve. Ved en varieret råvaresammensætning er grundindholdet af mineraler i foderet imidlertid høj og ud fra en analyse af råvarerne bør det overvejes hvilke mineraler der skal anvendes og i hvilke mængder. Ligeledes bør det overvejes hvorvidt der skal anvendes mineraler i vitamin-og mineralblandingen hele året eller eventuelt kun i visse perioder.

Generelt er dyrenes behov for de forskellige mineraler dog ikke undersøgt tilstrækkeligt. Behov for zink (Zn) til hvalpe er sat til 60 ppm af tørstof (Tauson et al., 1992), behov for kobber (Cu) er anslået til enten 4,5-6,0 ppm (Glem-Hansen, 1978, pers. medl.) eller 30-50 ppm af tørstof (Treuthardt, 1992). Zn mangel giver nedsat tilvækst (Mejborn, 1986), ligeledes

angives hud og hår forandringer (Tauson et al., 1992). Cu har betydning for dannelsen af melanin, der er et mørkt pigment i håret. En mangel ville således give lysere skind. Aulerich et al. (1982) melder om mørkere skind ved tilsætning af 100-200 ppm Cu til foderet (som CuSO4; 35 % tørstof; 290-570 ppm i tørfoder), men øget hvalpedød og mindre kuldvægt, ved anvendelse af disse mængder over længere tid. Brandt (1983) fandt tegn på Cu forgiftning (dødsfald hos halvdelen) ved 300 ppm i vådfoder.

Jern (Fe) behovet angives ifølge NRC (1982) til 20-90 ppm af tørstof, hvis der ikke er inhiberende faktorer i foderet, og ifølge Treuthardt (1992) til 300-400 ppm af tørstof, men det et dog usikkert, hvilken jernkilde han har anvendt. Fe mangel giver dårlig tilvækst og lys underuld (Tauson et al., 1992).

Med hensyn til selen (Se) så er behovet

Faglig Årsberetning 2016

49

Tove N. Clausen, Rikke Brødsgaard Kjærup & Peter Foged Larsen

ikke helt fastlagt, og det antages at der er nok i almindeligt dansk minkfoder.

Treuthardt (1992) anser således 0,6 – 0,9 ppm i tørfoder som tilstrækkeligt.

Brandt et al. (1990) fandt ingen effekt af selentilskud i foder til minkhvalpe og konkluderede at 0,12 mg/kg foder (0,3 ppm i tørstof v. 40 % tørstof) var tilstrækkeligt, men at 0,02 ppm var for lidt (Brandt, 1989). Selen indgår som en vigtig bestanddel af glutationsperioxdase systemet, der, sammen med vitamin E, har betydning for cellemembranerne og modvirker oxidativ stress i dyrene (Bondi, 1987). For høje mængder selen er giftigt, og for andre dyrearter angives et toksisk niveau ved 3 – 5 ppm (Bondi, 1987). Der tilsættes 0,2 ppm til færdigfoderet i vækstperioden i Danmark.

De ældre undersøgelser af behovet for mineraler i foderet er undersøgt efter tilsætning af uorganiske mineralforbindelser, der er dog en grænse for hvor godt dyrene udnytter uorganiske mineraler, og derfor har anvendelsen af organiske mineralforbindelser været undersøgt.

Organiske mineraler er naturlige mineralkilder, og de har en bedre biotilgængelighed end uorganiske mineraler. Derudover ses ikke den samme interaktion til andre næringsstoffer, f.eks. calcium, vitaminer og fedtstoffer. Undersøgelse af organiske mineraler i minkfoder i 2014 (Clausen & Larsen, 2016) viste imidlertid ikke nogen gavnlig effekt af at udskifte uorganiske mineraler med organiske, da der var ikke forskel på pelsningsparametrene, vægt og skindlængde ved pelsning.

Det understøtter resultater fra vækstperioderne 2008 og 2009 (Clausen & Sandbøl, 2010; 2011).

50

Beregninger af indholdet af mineraler i standardfoder viser at indholdet for visse mineraler ligger meget højt, det blev derfor besluttet at undersøge, hvorvidt en tilsætning af mineraler i vækstperioden overhovedet er nødvendig og hvad indholdet er i råvarerne.

Materiale og metoder Der anvendes 5 hold brune mink á 138 hanner og tæver. Forsøgsopstillingen ses af tabel 1.

Forsøgsholdenes fodersammensætning ses af tabel 2a, og vitamin- og mineralblandingen ses af tabel 2b.

Tabel 1. Forsøgsopstilling til undersøgelse af mineraltilsætning, brune mink i vækst-og pelssætningsperioden 2015 Antal Mineraltilsætning hanner 29 138 100 % af anbefalet Zn, Cu, Se 30 138 0 % Zn 31 138 0 % Cu 32 138 0 % Se 36 138 Uden vitamin og mineral tilsætning

Eneste forskel mellem holdene var den anvendte vitamin- og mineralblanding.

Bortset fra Zn, Cu og Se var de øvrige vitaminer og mineraler i henhold til anbefalingerne til fodercentralerne (Lassén, 2015). Der blev fremstillet specifikke vitamin- og mineralblandinger med det ønskede indhold til samtlige hold ved start af forsøget i juli og igen i september.

Disse blandinger blev analyseret for mineralindhold og blev anvendt med 0,2 % i foderet. Som udgangspunkt blev der i kontrolholdet anvendt de niveauer af mineraltilsætning der anvendes i en almindelig vitaminblanding (15700 ppm Zn; 1280 ppm Cu; 100 ppm Se) (Lassén, 2015).

Faglig Årsberetning 2016

Undersøgelse af mineraler til mink i vækst og pelssætningsperioden Tabel 2a. Foderplaner (gennem perioden blev planerne justeret når der kom råvarer med en ændret sammensætning)

Fiskeafskær 3-5 % fedt Industrifisk 8-12 % fedt Affedtet fjerkræ Ensilage Fishpro Byg + Hvede Hæmoglobin Kartoffel protein Majsgluten Sojaolie Svinefedt DL methionin Eddikesyre Vitamin- og mineralblanding Vand

15-jul – 9/8 *

10-aug – 24/9 #

0,2

0,2

14,49

9,37

13,09

40 1,8 197 32:53:15

42 1,9 202 30:52:18

42 1,7 207 28:54:18

Plantal Tørstof, % Aske, % Energi, kcal/100 g Energifordeling P:F:K

5,49 30 15 6 11,3 3 3 3 2,83 5,67

0,2

7,2 32 15 6 14,16 1,53 3 3 2,84 4,89

0,2

25-sep – pelsning¤ 5 30 15 6 14,72 2,39 3 1,7 5,878 2,939 0,083 0,2

* Justeret 20/7 og 29/7; # justeret 3/9; ¤ justeret 16/10 og 20/10; 0,16 g ford met/100 kcal blev anvendt i hele perioden; Der blev anvendt DL-met og der regnes kun med 50 % udnyttelse; Mindstekrav til aminosyrer fulgte anbefalinger til fodercentraler 2015 (Lassén, 2015); Tabel 2b. Indhold af vitaminer og mineraler i kontrolholdets vitamin- og mineralblanding

A-vitamin D3-vitamin E-vitamin/dl-alfa-tokoferol B1-vitamin (thiamin) B2-vitamin (riboflavin) B6-vitamin (pyridoxin) B12-vitamin (cobalamin) B5-vitamin (D-pantotensyre) B3-vitamin (niacin) B9-vitamin (Folsyre) B7-vitamin (biotin) CholinExtra Fe Zn Mn Cu Co Jod Se

pr kg pulver 1000 i.e 350 i.e 40.000 mg 16.000 mg 6.500 mg 5.000 mg 33 mg 7.500 mg 12.000 mg 1.200 mg 150 mg 150.000 mg 35.000 mg 15.700 mg 7.795 mg 1.280 mg 120 mg 120 mg 100 mg

I det hold hvor der ikke blev tilsat en vitamin- og mineralblanding blev det vurderet at der ikke var behov for at supplere med ekstra Fe. Ved analyse af tilsvarende foderblandinger i 2014 var der ca. 415 ppm Fe i tørstof. 0,2 % vitamin- og

mineralblandingen bidrager med ca. 175 ppm i tørstof, og uden tilsætning ville der således have været ca. 240 ppm i tørstof, hvor behovet angives til enten 20 – 90 eller 300 – 400 ppm (NRC, 1982; Treuthardt,

Faglig Årsberetning 2016

51

Tove N. Clausen, Rikke Brødsgaard Kjærup & Peter Foged Larsen

1992). Se udgik af foderanalyserne grundet stor analyseusikkerhed.

Hvalpene blev sat i forsøgshold sidst i juni.

Første uge af juli blev dyrene vejet og foderproduktionen startede op 15/6.

Hanhvalpene blev vejet ved udsætning (7/7), i august (11/8) og september (23/9), samt ved pelsning. Skindene blev længdemålt på Kopenhagen Farm og kvalitets sorteret på Kopenhagen Fur. Alle døde dyr blev obduceret, og der blev udtaget urinprøver d. 17. – 18. september af 10 hvalpe i hver af holdene 29 og 36 og d. 19. – 20. oktober blev udtaget urinprøver af 16 hvalpe i hvert hold.

Urinprøverne blev udtaget 3 – 4 timer efter fodring, der blev målt pH, og urinrest blev frosset til senere analyse. Ved pelsning blev der udtaget blodprøver og lever af de samme hvalpe til analyser for mineralindhold og fysiologiske og immunologiske parametre i blodet. Indholdet af Zn, Cu og Fe i lever og blod blev bestemt på Kopenhagen Forskning/Farm.

Blodprøverne blev analyseret på Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab for indhold af kreatinin, total protein, enzymet ALAT, total kolesterol, glukose, urea, frie fedtsyrer, haptoglobin, ceoruloplasmin, hvide blodceller og hæmatokritværdi.

De statistiske beregninger for vægt og kvalitet blev udført med statistikprogrammet SAS. Proceduren PROC MIXED blev anvendt med 5 % som signifikansniveau ved beregninger af vægteforskelle, GLM (ss4), LSMEANS / PDIFF blev anvendt ved beregninger af tilvækst og skindlængde. Ved skindkvalitet, farve og renhed blev anvendt en non-parametrisk test (GENMOD). Silket-

52

hed, fyldighed og metallic blev analyseret med proceduren PROBIT eller X2.

Relevante kovariater blev medtaget i de tilfælde de var signifikante.

Statistiske beregninger for mineralindhold og fysiologiske og immunologiske parametre blev udført med statistikprogrammet R. Det blev testet for forskelle imellem grupperne ved brug af KruskalWallis Test med signifikansniveau på 5 %.

Ved forskel imellem grupperne blev parvis Wilcoxon rank sum post hoc analyser udført.

Resultater og diskussion Som gennemsnit over perioden passede de analyserede værdier for foderets sammensætning pænt med de planlagte værdier (ikke vist).

Den totale fodertildeling var ens i holdene.

Mineralblandingernes planlagte og analyserede indhold passede ikke alt for godt sammen (tabel 3). I de blandinger hvor et mineral ikke er tilsat er der alligevel en vis mængde i blandingen som følge af de øvrige ingredienser eller forurening fra blandere etc. Især Cu indholdet i juli blandingen uden Cu (31) er meget høj. I de blandinger hvor mineralerne er tilsat, er der et gennemsnitligt underindhold på 20 – 30 % for de forskellige mineraler og selvom niveauerne skulle være det samme er der store variationer, f.eks. Zn indholdet i 29, 31 og 32 i juli måned. Fe indholdet skulle være det samme i alle hold og er medtaget som kontrol på blandingen, men den varierede ligeledes meget. Det er åbenbart meget vanskeligt at dosere mineraler korrekt. Da der var problemer med at analysere lave mængder Se udgår resultaterne af disse.

Faglig Årsberetning 2016

Undersøgelse af mineraler til mink i vækst og pelssætningsperioden Tabel 3. Mineralblandingernes planlagte og analyserede indhold af mineraler i mg/kg blanding. Analyserede værdier er fra de to blandinger fra juli og september hhv.

Zn Cu Se Fe Hold Behandling Beregnet

Analyseret 10150 / 12600

Beregnet

1363 / 981

1280

29

100 %

15700

1280

30

0 % Zn

0

31

0 % Cu

15700

5094 / 13013

0

32

0 % Se

15700

9940 / 11760

1280

Analyseret 1068 / 1376 1036 / 1051 651,8 / 59,0 1190 / 1200

Foderets analyserede mineralindhold ses af tabel 4, og gennemsnit for holdene gennem hele perioden ses af figur 1 – 3.

Det teoretiske bidrag af mineraler fra vitamin/mineralblandingen til kontrolfoderet, når der anvendes 0,2 % iblanding, Tabel 4. Analyseret mineral indhold i foderet (ppm i tørstof)

Hold

29 30 31 32 36

Krav

100 % 0 % Zn 0 % Cu 0 % Se 0 vit.min

157/-9/8 131 54,7 79,4 110 65,2

Zn 10/824/9 120 62,4 77,6 121 52,7 60

25/9-p

157/-9/8

45,0

11,9

140 51,2 124 111

17,5 14,5 13,7 14,9

Beregnet

Analyseret

Beregnet

100

69,0 / 51,3

35000

100

71,9 / 78,3

35000

100

0

Foderets analyserede Cu indhold er ligeledes en del over det anbefalede niveau (Lassén, 2014), selv uden

35000

35000

er 31,4 mg zink, 2,56 mg kobber, 0,2 mg selen og 173 mg jern, omregnet til ppm i tørstof er det 78 - 6,3 - 0,5 og 173 hhv.

Bidrag fra tilsat Fe, Zn og Cu udgør mellem ⅓ og ½ delen af foderets analyserede indhold.

Cu 10/824/9 17,3 14.3 11,9 15,8 9,6

4,5 - 6

Underindhold i forhold til anbefalinger er markeret med fed skrift, Se analyser udgik

Foderets Zn indhold var i hold 30 (uden Zn) og hold 36 (uden alle mineraler) lidt under det der anbefales til pelsdyrfoder i vækstperioden (Lassén, 2015) (tabel 4 og figur 1). Der var stor variation i det analyserede indhold i 29, 31 og 32 på trods af at tilsætningen skulle være den samme. I juli-mineralblandingen var der samme forskel (tabel 3).

75,3 / 64,8

Analyseret 22860 / 41410 36760 / 38140 21930 / 36500 35920 / 36580

25/9-p

157/-9/8

7,4

331

35,2 13,6 8,8 13,0

483 442 491 476

Fe 10/824/9 429 370 347 396 199

20 - 90

25/9-p 458 399 400 377 235

tilsætning (31 og 36) (tabel 4 og figur 2).

På samme måde som for Zn er der store variationer mellem det gennemsnitlige analyserede indhold i nogle af de blandinger hvor Cu indholdet skulle have været ens (30 og 32 i forhold til 29).

Fe behovet angives ifølge NRC (1982) til 20-90 ppm af tørstof, hvis der ikke er inhiberende faktorer i foderet. Samtlige blandinger ligger således betydeligt over anbefalingerne.

Faglig Årsberetning 2016

53

Tove N. Clausen, Rikke Brødsgaard Kjærup & Peter Foged Larsen

Zn

140,0 120,0 100,0

80,0

Anbefaling

60,0 40,0 20,0

0,0

30 u Zn

31 u Cu

32 u Se Zn

29 Kon

36 uden vit-min

Figur 1. Zn indhold i færdigfoderet (ppm i tørstof)

Cu

25,0 20,0 15,0 10,0

Anbefaling

5,0 0,0

30 u Zn

31 u Cu

32 u Se Cu

29 Kon

36 uden vit-min

Figur 2. Cu indhold i færdigfoderet (ppm i tørstof)

Fe

500,0 400,0 300,0 200,0

Anbefaling

100,0 0,0

30 u Zn

31 u Cu

32 u Se Fe

29 Kon

36 uden vitmin

Figur 3. Fe indhold i færdigfoderet (ppm i tørstof)

54

Faglig Årsberetning 2016

Undersøgelse af mineraler til mink i vækst og pelssætningsperioden

Der var ikke signifikant forskel i hanhvalpevægtene ved udsætning, men i august var kontrolholdet og holdet uden Zn de tungeste (tabel 5). Ved pelsning var det

kun holdet uden Zn tilsætning der var tungere end de øvrige. Det hold havde haft godt 100 g bedre tilvækst fra udsætning til pelsning.

Tabel 5. Vægtudviklingen gennem perioden samt tilvæksten fra udsætning til pelsning, (g)

Hold

Udsætning 7/7

11. august

23. september

Pelsning

29 30 31 32 36

1173 (153) 1194 (131) 1169 (168) 1178 (135) 1180 (149) NS

2175 (261) a 2146 (188) ab 2096 (246) bc 2105 (269) bc 2080 (250) c 0,02

3067 (400) b 3240 (308) a 3139 (399) b 3105 (430) b 3102 (406) b 0,003

3499 (520) b 3663 (339) a 3532 (387) b 3497 (415) b 3519 (437) b 0,02

100 % 0 % Zn 0 % Cu 0 % Se 0 vit.-min

Tilvækst fra udsætning til pelsning 2323 (471) b 2466 (306) a 2355 (335) b 2317 (375) b 2349 (361) b 0,01

NS angiver at der ikke er signifikant forskel mellem holdene, forskellige bogstaver i en kolonne angiver at der er forskel; tallene i parentes er spredningen;

Der var ingen signifikant forskel i skindlængderne (tabel 6) og der var ingen forskel i nogen af kvalitetsparametrene eller i farve og renhed. Niveauerne af mineralindholdet i foderet var for alle hold over det der anses for behovet, på nær Zn i hold 29 og 36 (figur 1). Zn mangel kan bevirke nedsat vækst og hårforandringer (Mejborn, 1986; Tauson et al., 1992), men det ser ikke ud til at være tilfældet i denne Tabel 6. Skindlængde og kvalitetsparametre

29 30 31 32 36

100 % 0 % Zn 0 % Cu 0 % Se 0 vit.-min

Skindlængde, cm 96,0 (5,6) 96,6 (3,7) 95,8 (4,6) 95,6 (4,8) 95,7 (4,9) NS

Kvalitet # 6,4 (2,6) 6,5 (2,3) 6,6 (2,4) 6,7 (2,4) 6,5 (2,5) NS

Farve §

undersøgelse, hvor den bedste vækst var i holdet uden Zn tilsætning. I en tidligere undersøgelse hvor der blev udeladt Zn, Cu og Se tilsætning i vækstperiodefoderet, blev der heller ikke fundet en effekt på skindstørrelse, kvalitet og farve (Clausen & Larsen, 2016), mineral niveauerne var i det forsøg ligeledes over det der anses for behov på nær Zn, hvor indholdet var 51,9 ppm i tørstof).

Renhed *

3,0 (1,0) 3,1 (1,0) 3,0 (0,9) 2,9 (0,9)

2,9 (0,9) 2,9 (1,0) 3,1 (0,9) 3,0 (0,8)

NS

NS

Silkede, % 7,3 5,0 11,0 12,1 12,0 NS

Flade 5,7 0,84 2,4 0,81 5,6

Fylde, % Normale 73,4 82,4 76,4 83,1 74,4 NS

Fyldige 21,0 16,8 21,3 16,1 20,0

NS angiver at der ikke er signifikant forskel mellem holdene, forskellige bogstaver i en kolonne angiver at der er forskel; tallene i parentes er spredningen; # kvalitet er vurderet på en skala fra 1 – 12 med 12 som bedst; § farve er vurderet på en skala fra 1 – 5 med 5 som de mest mørke skind og 1 som de mest lyse; * renhed blev vurderet på en skala fra 1 – 5 med 1 = mest blå og 5 = mest røde;

Fe mangel giver dårlig tilvækst og lys underuld (Tauson et al., 1992). Hold 36 helt uden vitaminer og mineraler var lavest i Fe, men langt over niveauet angivet i NRC (1982) rekommandationerne.

Hvalpene i holdet voksede lidt langsommere til august, men ved pelsning var der ikke forskel og den samlede tilvækst fra udsætning til pelsning var som for kontrolholdet (tabel 5).

Der var ikke forskel i kvalitets parametrene (tabel 6), og ved en fejl blev de ikke farvesorteret.

Der var ikke forskel i dødeligheden mellem holdene (tabel 7). Holdet helt uden vitaminer og mineraler havde den laveste dødelighed, og i dette hold var der ingen med blære- eller nyre problemer.

Faglig Årsberetning 2016

55

Tove N. Clausen, Rikke Brødsgaard Kjærup & Peter Foged Larsen

I september var der en tendens til lavere pH i urinen hos det hold, hvor der ikke var tilsat mineraler og vitaminer frem for kontrolholdet, men i oktober var der ingen forskel (tabel 8).

Tabel 7. Pct døde hanner og tæver i holdene

29 100 %

29 100 %

4,68 (1,92)*a

31 0 % Cu

8,49 (5,82)bc

30 0 % Zn

32 0 % Se

36 0 vit.-min

6,03 (3,71)ab 5,12

8,04

(1,7)a

(3,24)*c

0,003

0,66 (0,16)

3,0

31 0 % Cu

2,2

32 0 % Se

2,2

36 0 vit.-min

1,5

Tabel 8. Spoturin september og oktober

29 100 %

30 0 % Zn

17 – 18. september

6,21 (0,21)

31 0 % Cu 32 0 % Se

36 0 vit.-min

19 – 20. oktober

6,23 (0,15)

6,32 (0,18)

6,22 (0,21)

6,06 (0,12) NS (0,07)

6,16 (0,21)

6,25 (0,21) NS

Der var 10 hanner pr hold i september og 16 hanner pr hold i oktober

Tabel 9. Mineralindhold i lever og blod ved pelsning, mg/kg

Cu i plasma

3,2

30 0 % Zn

Ved pelsning blev der ikke fundet signifikant forskel i indholdet af Fe i leveren mellem holdene (tabel 9). Holdet uden tilsat mineraler og vitaminer samt holdet uden tilsat Cu havde et højere indhold af både Cu og Zn i leveren. Der ser ikke ud til at være sammenhæng mellem indholdet af Cu og Zn i foderet i forhold til mængden fundet i lever. Resultatet af blodanalyserne for mineralindhold viser, at der ikke er nogen forskel mellem holdene i indholdet af de forskellige mineraler i blodet (tabel 9).

Cu i lever

Døde, %

Zn i lever

Zn i plasma

Fe i lever

Fe i plasma

29,1 (4,57)*a

0,89 (0,29)

210,71 (44,02)*

2,42 (0,73)*

0,73 (0,24)

31,81 (5,62)ab

0,78 (0,08)*

205,56 (28,24)

2,22 (0,67)

0,58 (0,08)

(5,95)b

0,80 (0,14)

234,26 (77,44)

2,28 (0,61)

0,61 (0,14)

0,63 (0,13) NS

30,85 (3,90)a 28,43

34,05

(3,91)a

0,03

0,95 (0,31) 0,75 (0,12) NS

216,58 (66,18) 202,82 (52,97) NS

2,24 (0,76) 2,43 (0,49) NS

NS angiver at der ikke er signifikant forskel mellem holdene, forskellige bogstaver i en kolonne angiver at der er forskel; tallene i parentes er spredningen; Antal af hanner er 16 med undtagelse af værdier markeret med *, hvor der kun er 15 hanner;

Resultatet af blodanalyserne er vist i tabel 10. For variablerne kreatinin, total protein, glukose, urea og frie fedtsyrer blev der ikke påvist forskelle imellem holdene.

Blodets indhold af leverenzymet ALAT var lavest for holdet uden mineraler og vitaminer og højest for kontrolholdet og holdene uden tilsat Zn og Se. For holdet uden tilsat Cu lå værdierne midt i. Tidligere undersøgelser har påvist at et højt indhold af ALAT i blodet var indikation på et højt indhold af fedt i leveren (Damgaard et al., 1998). Indholdet af total kolesterol var lavest i kontrolgruppen, hvilket indikerer at

56

mineralerne påvirker fedtstofskiftet. Der er ingen signifikant forskel mellem holdene i mængden af proteinet ceoruloplasmin, hvis vigtigste opgave er at transportere kobber. Med hensyn til sundhedspararmetrene målt i blodet så er der ingen forskel mellem holdene i værdierne for akut-fase proteinet haptoglobin og hæmatokrit. Derimod ses et højere indhold af hvide blodceller i holdene uden tilsat Zn, Cu eller Se, men der ses umiddelbart ikke nogen sammenhæng til det aktuelle indhold af mineraler.

Faglig Årsberetning 2016

Undersøgelse af mineraler til mink i vækst og pelssætningsperioden Tabel 10. Resultater af blodanalyser for forsøgsholdene ved pelsning

Kreatinin (µM)

Total protein (g/L) ALAT (U/L)

Total kolesterol (mM) Glukose (mM) Urea (mM)

29 100 %

45.1 (8,0) 57,2 (2,0)

30 0 % Zn

46,8 (10,1) 57,8 (2,5)

31 0 % Cu

46,8 (7,3)

59,4 (3,2)

299,0 (110,3)*a

258,8 (107,8)a

226,7 (101,7)ab

8,57 (1,23)

8,31 (1,55)

8,63 (1,32)

4,22

(0,48)a

3,91 (0,80)

4,37

(0,49)ab

4,07 (0,87)

4,68

(0,55)bc

4,10 (0,93)

32 0 % Se

44,9 (6,2)

36 0 vit.-min 46,5 (4,8)

NS

58,7 (2,2)

58,5 (2,3)

4,88 (0,59)c

4,94 (0,35)c

<0,001

4,35 (1,18)

4,22 (0,70)

NS

261,4 (130,0)a 168,1 (56,5)b 8,33 (1,11)

8,67 (1,33)

NS

0,01 NS

Frie fedtsyrer (µekv./L)

767,9 (236,2)

820,2 (338,5)

604,9 (246,5)

710,5 (336,2) 695,7 (195,0)

Haptoglobin (g/L)

0,474 (0,45)

0,461 (0,50)

0,756 (1,00)

0,341 (0,25)

0,230 (0,08)

NS

Hvide blodceller 109/L

3,58 (1,60)ab

4,45 (1,35)*a

4,21 (1,66)a

3,84 (1,06)a

3,04 (1,26)b

0,03

Ceoruloplasmin (U/L) Hæmatokrit (%)

6,76 (3,39) 58 (4)

6,13 (2,84) 60 (4)*

8,65 (5,56) 59 (3)

5,91 (3,23) 59 (3)

5,08 (1,78) 60 (4)

NS angiver at der ikke er signifikant forskel mellem holdene, forskellige bogstaver i en kolonne angiver at der er forskel; tallene i parentes er spredningen; Antal af hanner er 16 med undtagelse af værdier markeret med *, hvor der kun er 15 hanner;

NS

NS

NS

Konklusion Der blev i denne undersøgelse ikke set nogen negativ effekt på vækst og skindegenskaber ved at udelukke tilsætningen af Cu, Zn, Fe og Se fra foderet. Der blev desuden ikke set nogen negativ påvirkning på lever og blod parametre.

Brandt, A., 1989. Haematology and clinical chemistry of fur animals. ISBN 87-9819598-0, Scientifur, 159pp

Det bør overvejes, om de undersøgte mineraler skal tilsættes i vækst- og pelssætningsperioden, idet grundindholdet i foderet er over det niveau, der angives som behov. I stedet bør råvarerne analyseres for mineralindhold, og dette medtages i foderoptimeringsprogrammerne, og derudfra kan der tages stilling til hvad der skal anvendes i foderet i de forskellige perioder.

Brandt, A., Wolstrup, C., Krogh Nielsen, T., 1990. The effect of dietary dl-alpha tocopherol acetat, sodium selenite and polyunsaturated fatty acids in mink (Mustela vison). Journal of Animal Physiology and Animal Nutrition Volume 64, Issue 1-5, s. 280-288

Referencer Aleurich, R.J., Ringer, R.K., Bleavins, M.R. & Napolitano, A., 1982. Effects of supplemental Copper o non growth, reproductive performance and kit survival of standard dark mink and the acute toxicity of copper to mink. Journal of animal science 55, 337-343.

Bondi, A.A., 1987. The nutritional importance of minerals. In Animal Nutrition, John Wiley & Sons, Chichester, 172-216.

Brandt, A., 1983. Effect of dietary copper and zink on the haematology of male pastel mink kits. A pilot investigation.

Scientifur, 7, 61-65.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2016.

Organiske mineraler i vækstperioden til mink. Faglig Årsberetning 2015, 53 - 60.

Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Clausen, T. N. & Sandbøl, P. 2011.

Fortsatte undersøgelse af betydningen af aminosyrerne phenylalanin (phe) og tyrosin (tyr), samt mineralerne jern (Fe) og kobber (Cu) for pelsfarven hos sorte mink.

Faglig Årsberetning 2010, 67-71, Pelsdyrerhvervets Forsøgsog ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Faglig Årsberetning 2016

57

Tove N. Clausen, Rikke Brødsgaard Kjærup & Peter Foged Larsen

Clausen, T. N. & Sandbøl, P. 2010.

Undersøgelse af betydningen af aminosyrerne phenylalanin (phe) og tyrosin (tyr), samt mineralerne jern (Fe), kobber (Cu) og zink (Zn) for pelsfarven hos sorte og brune mink. Faglig Årsberetning 2009, 57 - 65, Pelsdyrerhvervets Forsøgsog ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Damgaard, B.M., Clausen, T.N., Dietz, H.H., 1998. Effect of dietary protein levels on growth performance, mortality rate and clinical blood parameters in mink (Mustela vison). Acta Agr Scand a-An 48, 38-48.

Glem-Hansen, 1978 pers medl.

Lassén, T.M., 2015. Anbefaling gældende – minkfoders sammensætning 2015. Intern Rapport, Kopenhagen Rådgivning 2015

58

Mejborn, H., 1986. Zinkomsætning hos mink. Ph. D.-thesis. Den Kgl. Veterinærog Landbohøjskole, 128 pp.

NRC, 1982 Tauson, A.H., Olaffson, B.L., Elnif, J., Treuthardt, J. & Ahlstrøm, Ø., 1992.

Minkens och Rävens mineralförsörjning.

NJF rapport nr. 79. Kbh 1992.

Treuthardt, J., 1992.

Hematology, antioxidative trace elements, the related enzyme activities and vitamin E in growing mink on normal and anemiogenic fish feeding. Acta Academiae Aboensis, Serie B, Mathematica et physica, vol 52 (4).

Diss. Åbo Akademi, Åbo, Finland, 138pp.

Faglig Årsberetning 2016

Reduceret protein til minkhvalpe i vækstperioden - sorte og brune mink Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark Sammendrag For fortsat at undersøge mulighederne for at optimere foderets proteinindhold, er det nødvendigt kontinuerligt at undersøge aminosyre og proteinbehovet i vækst og pelssætnings perioden, samt at få klarlagt om de samme proteinbehov gør sig gældende til sorte og til brune mink.

I denne undersøgelse blev der anvendt 4 hold sorte mink á 138 hanner og tæver, samt 4 hold brune mink á 138 hanner og tæver. Proteintildelingen blev varieret mellem 32 og 24 OEp, en af grupperne svarede til anbefalingerne i 2015 til de danske fodercentraler.

Holdet der fik et proteinindhold i foderet svarende til det der anbefales til fodercentralerne viste ikke signifikant forskel til kontrolholdene. Laveste proteintildeling gav lavere skindkvalitet både i sorte og brune mink og færre silkede og flere metallic skind de sorte mink.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2017. Reduceret protein til minkhvalpe i vækst og pelssætningsperioden. Sorte og brune mink. Faglig Årsberetning 2016, 59-66. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract In attempt to optimize the protein content in mink feed it is necessary continuously to study the need of protein and amino acids in the growing and pelting period. It is also necessary to study whether black and brown mink has the same need of protein.

In this study, four groups of black mink with 138 males and females was used in each group and four groups of brown mink with 138 male and female mink in each group. Protein content varied from 32 to 24 MEp. One of the groups corresponded to the recommended content of nutrients what was advised to the Danish feed kitchens in 2014.

The groups with the advised amount of protein in the feed was not significantly different from the control group. The lowest protein content resulted in lower skin quality at pelting both in the black and brown mink and fewer silky and more metallic in black mink.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2017. Reduced protein to mink kits in the growing-furring period.

Annual Report 2016, 59-66. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: Protein, black, brown

Baggrund Det er i tidligere forsøg vist at 32 procent af den omsættelige energi fra protein (OEp) i juli giver den bedste tilvækst i juli, og at 29 OEp i juli ikke reducerer skindstørrelsen til pelsning, når bare kulhydrat niveauet ikke er for højt (højst 18 OEk) (Clausen et al., 2008).

Resultater med brune mink fra vækstperioden 2010 (Clausen et al., 2012) viste at 28 OEp fra medio juli til medio august og dernæst 24 OEp frem til pelsning gav lige så store skind som kontrolholdet, men med en lidt reduceret skindkvalitet med flere flade og færre fyldige skind end kontrolholdet (32 OEp). Dette måske som følge af et for lavt indhold af protein eller visse aminosyrer i juli måned.

Effekten af lav mængde protein i den tidlige vækstperiode kan være en forstyrrelse i dannelsen af anlæg til dækhår, samt

underuldens længde og fibertykkelse (Rasmussen & Børsting, 1997).

Resultaterne fra 2010 (28 OEp fra medio juli til medio august og dernæst 24 OEp) blev bekræftet i vækstperioden 2011 både for brune og sorte mink (Clausen et al., 2013). Dog således at skindene ved reduceret protein i de brune mink var signifikant længere end i kontrolholdet, mens der ikke var signifikant lavere skindkvalitet, hvorimod det forholdt sig omvendt for gruppen med de sorte mink, - der var ikke forskel i skindlængden, men kvaliteten var dårligere. Skindenes fylde i de brune mink var påvirket af proteinniveauet, der var således en del flere fyldige og færre flade skind i kontrolholdet frem for lavproteinholdene.

Faglig Årsberetning 2016

59

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

I 2012 (28 – 32 OEp i juli) var der ikke forskel i skindlængden eller i frekvensen af flade og fyldige skind, hverken i sorte eller brune mink, men kvaliteten var igen påvirket negativt af lavt protein fra medio august (24 – 26 OEp) (Clausen & Larsen, 2014). I 2010 og 2011 (Clausen et al., 2012; 2013) var der imidlertid i 24 OEp blandingerne en reduktion i krav til visse aminosyrer (2010: met, his, phe, leu, ile, og val; 2011: his, leu, ile, val). Hvorvidt det er årsagen til de lavere kvaliteter kan ikke udelukkes. I vækstperioden 2012 (Clausen & Larsen, 2014) blev der tilsat aminosyrer op til kravene i hold med 24 OEp. I de sorte mink så det ud til at kunne forbedre skindkvaliteten i forhold til ingen tilsætning, hvorimod det ikke var tilfældet i de brune mink (Clausen & Larsen, 2014).

Tidligere undersøgelser har vist, at hvis vi først sænker andelen af energien fra protein til 25 OEp fra medio september, kan det gøres uden negative konsekvenser for skindlængde og kvalitet (Hejlesen & Clausen, 1999; 2000; 2001), dog i nogle tilfælde med en tendens til en lidt reduceret kvalitet (Hejlesen et al., 1998; Clausen et al., 2006). De bedste værdier blev fundet ved 18 OEk, derefter blev der set faldende skindkvalitet med stigende kulhydrat.

Undersøgelserne af proteinniveauer til minkhvalpe i vækstperioden 2013 (32 OEp i juli, 26 – 32 OEp fra medio august, 24 – 32 OEp fra 25. september) (Clausen & Larsen, 2015) gav ikke entydige resultater med hensyn til de anbefalinger der bliver givet til de danske fodercentraler. Der var ikke statistisk sikker forskel mellem holdene, men en overordnet holdvurdering indikerede, at der var lidt dårligere uld og hårkvalitet ved de reducerede niveauer.

Resultater fra vækstperioden 2014 viste at der stadig er lidt problemer med dyrenes sundhed ved de laveste proteinniveauer (LP = 24 OEp fra slut september). Hold der fulgte anbefalingen til proteinindholdet i foderet til fodercentralerne var ikke signifikant forskellige fra kontrolholdene.

60

LP gav dog lidt lavere pelsningsvægt og lidt lysere farve hos de sorte mink. Ved analyse af foderet fandtes imidlertid at fordøjeligheden af proteinet var en del lavere end planlagt (op til 2 %-enheder), hvorfor proteinniveauet reelt set har været på et noget lavere niveau.

Tilsætning af forskellige stoffer (carnitin, Evitamin, B-vitamin, Cholinclorid og glukose) i september til foder med meget lavt proteinindhold (20 OEp fra august), var ikke i stand til at forhindre fedtlever (Damgaard et al., 2014; Clausen & Larsen, 2014). En ændring af foderet til højt niveau protein fik problemerne til at ophøre, og ved pelsning, 25 dage efter foderændring, var fedtprocenten i minkenes lever på samme niveau som kontrolholdet (Damgaard et al., 2014).

Ligeledes så det heller ikke ud til at tilsætning af taurin, Immunosupport, Hepator og FLS liquid til foder med 22 OEp fra 10. august (Clausen & Larsen, 2015), havde en nævneværdig effekt. Der var tendens til øget fedt i leveren i forsøgsholdene frem for kontrolholdet og stadig dødsfald som følge af fedtlever i de fleste af grupperne. Lavt protein indhold fra 10/8 til pelsning, havde ingen betydning for dyrenes evne til at danne antistoffer mod virus enteritis (Damgaard et al., 2015) og havde ingen betydning for sårhelingen. Fodringen havde dog en signifikant effekt på serum amyloid A‐responset, dette var positivt korreleret til foderets proteinindhold (Jespersen et al, 2016).

Som følge af problemer med proteinfordøjeligheden i 2014 blev forsøgsopstillingen for 2015 nogenlunde en gentagelse af 2014, dog blev der udvidet med et hold i de sorte mink, hvor proteinindholdet blev sænket allerede i august, yderligere indgik der to hold fodret med fodercentralfoder som kontrol.

Materiale og metoder Der blev anvendt 4 hold sorte mink á 138 hanner og tæver, samt 4 hold brune mink á 138 hanner og tæver. Forsøgsopstillingen ses af tabel 1.

Faglig Årsberetning 2016

Reduceret protein til minkhvalpe i vækstperioden - sorte og brune mink Tabel 1. Forsøgsopstilling til sorte (hold 70 - 73) og brune (hold 20 – 23) vækstperioden 2015, andelen af omsættelig energi fra protein (OEp), fedt (OEf) og kulhydrat (OEk).

Hold

Sorte 70 K2 kontrol 71 FC lignende 72 LP_sep 73 LP_aug Brune 20 K2 kontrol 21 FC lignende 22 LP_sep 23 LP_aug

Antal hanner

138 138 138 138

Start niveau

40:45:15

138 138 138 138

Ved opstart medio juli fik alle hold 32 OEp. Kontrolholdet i begge farvetyper (K2, hold 20 og 70) fik 32 OEp til 10/8, dernæst 30 OEp til 25/9, hvorefter de fik 28 OEp til pelsning. Et hold i hver farvetype (hold 21 og 71) blev fodret i henhold til anbefalinger til fodercentralerne i 2015 (32 OEp indtil 10/8, dernæst 27 OEp til 25/9 og dernæst 26 OEp til pelsning). To hold (hold 22 og 72) blev fodret på tilsvarende vis bortset fra at proteinindholdet i perioden 25/9 til pelsning blev sænket til 24 OEp. Yderligere blev et hold i hver farvetype (hold 23 og 73) reduceret i protein til 24 OEp allerede fra 10/8.

Råvarerne, der indgik i foderet, blev analyseret før forsøgsstart. Forsøgsholdenes fodersammensætning (tabel 2) blev kontrolleret ved analyse af protein, fedt, tørstof og aske jævnligt gennem perioden.

Samleprøver af foderet for de relevante delperioder blev analyseret for aminosyreindhold.

Hvalpene blev sat i forsøgshold sidst i juni.

Første uge af juli blev dyrene vejet og

15/7 – 9/8

10/8 – 24/9

25/9 - pelsning

32:53:15 32:53:15 32:53:15 32:53:15

30:52:18 27:55:18 27:55:18 24:58:18

28:54:18 26:56:18 24:58:18 24:58:18

32:53:15 32:53:15 32:53:15 32:53:15

30:52:18 27:55:18 27:55:18 24:58:18

28:54:18 26:56:18 24:58:18 24:58:18

foderproduktionen startede op 15/7, dog således at der foregik en gradvis overgang fra fodercentral foder i løbet af et par dage.

Hanhvalpene blev vejet ved udsætning (7/7), i august (11/8) og september (23/9), samt ved pelsning. Skindene blev længdemålt på Kopenhagen Farm og kvalitetssorteret på Kopenhagen Fur. Foderforbruget blev registreret ved at veje fodermaskinen før og efter fodring. Alle døde dyr blev obduceret.

De statistiske beregninger blev udført med statistikprogrammet SAS. Proceduren PROC MIXED blev anvendt med 5 % som signifikansniveau ved beregninger af vægteforskelle, GLM GLM (ss4), LSMEANS / PDIFF blev anvendt ved beregninger af tilvækst og skindlængde.

Ved skindkvalitet, farve og renhed blev anvendt en non-parametrisk test (GENMOD). Silkethed, fyldighed og metallic blev analyseret med proceduren PROBIT eller X2. Relevante kovariater blev medtaget i de tilfælde de var signifikante.

Faglig Årsberetning 2016

61

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen Tabel 2. Foderplaner (gennem perioden blev planerne justeret når der kom råvarer med en ændret næringsstofsammensætning).

15-jul – 9/8 *

10-aug 24/9 #

10-aug – 24/9 #

10-aug – 24/9 #

Hold

alle

20, 70

23, 73

Fiskeafskær3-5 % fedt Industrifisk 8-12 % fedt Affedtet fjerkræ Ensilage Fishpro Byg + Hvede Hæmoglobin Kartoffel protein Majsgluten Sojaolie Svinefedt Isoleusin Phenylalanin Histidin Leucin DL metionin Eddikesyre Vitamin.-blanding Vand

5,49 30 15 6 11,3 3 3 3 2,83 5,67

7,2 32 15 6 14,16 1,53 3 3 2,84 4,89

21, 22, 71, 72 5 30 15 6 14,9 1,79 3 1,5 3,25 5,71

0,2 0,2 14,49

0,2 0,2 9,37

40 1,8 197 32:53:15

42 1,9 202 30:52:18

Plantal Tørstof, % Aske, % Energi kcal / 100 g Energifordeling P:F:K

25-sep – pelsning ¤ 20, 70

25-sep – pelsning ¤ 21, 71

5 30 15 6 14,72 2,39 3 1,7 5,878 2,939

5 30 15 6 14,82 1,16 3 2,17 6,288 3,144

0,0866 0,2 0,2 12,76

2 23,37 20 6 15,5 1,62 3 0,31 3,7 6,61 0,07 0,04 0,007 0,064 0,19 0,2 0,2 16,51

0,083

0,098

25-sep – pelsning ¤ 22, 23 72, 73 2 24,4 20 6 15,48 1,7 3 0,29 6,96 3,48 0,073 0,039 0,005 0,062 0,195

0,2 13,09

0,2 13,11

0,2 16,085

42 1,8 207 27:55:18

42 1,6 212 24:58:18

42 1,7 207 28:54:18

42 1,6 209 26:56:18

42 1,5 213 24:58:18

* Justeret 20/7 og 29/7; # justeret 3/9; ¤ justeret 16/10 og 20/10; 0,16 g ford met / 100 kcal blev anvendt i hele perioden; Der blev anvendt DL-met og der regnes kun med 50 % udnyttelse; Mindstekrav til aminosyrer fulgte anbefalinger til fodercentraler 2015 (Lassén, 2015);

Resultater og diskussion Resultaterne af foderanalyserne ses af tabel 3, som gennemsnit over perioden passede de analyserede værdier pænt til de planlagte.

Analyser af foderets aminosyreindhold på samleprøver gennem de forskellige perioder (tabel 4) viste en tilfredsstillende overensstemmelse mellem analyserede og planlagte værdier for de fleste aminosyrer. Aminosyreindholdet overholdt normen, på nær phenylalanin der var lidt i underkanten i nogle af holdene, samt enkelte blandinger hvor met, tyr, ile eller val var lidt i underkanten.

Der var ikke forskel i vægten i de brune hold gennem perioden (tabel 6). I september var der en tendens til at 62

LP_aug holdet (73) vejede lidt mindre en kontrolholdet og det FC lignende hold. Ved pelsning vejede LP_aug stadig 100 g mindre end kontrolholdet, men forskellen var ikke signifikant. I de sorte mink var LP_aug (23) signifikant mindre end de øvrige hold både i september og ved pelsning (tabel 6). Det ser således ud til at de sorte mink klarer sig lidt dårligere end de brune når proteinindholdet sænkes allerede i august.

Skindlængderne var ikke signifikant forskellige, hverken i sorte eller brune mink (tabel 6). De korteste skind blandt de sorte mink havde LP_aug, holdet var signifikant lettere ved pelsning, men forskellen i skindlængde var ikke signifikant i forhold til de øvrige sorte skind.

Faglig Årsberetning 2016

Reduceret protein til minkhvalpe i vækstperioden - sorte og brune mink Tabel 3. Plantal og analyseværdier (gennemsnit af alle analyser i perioden)

15-jul – 9/8 alle

10-aug 24/9 20, 70

10-aug – 24/9 21, 22, 71, 72

10-aug – 24/9 23, 73

25-sep – pelsning 20, 70

40 1,8 197 32:53:15

42 1,9 202 30:52:18

42 1,8 207 27:55:18

42 1,6 212 24:58:18

42 1,7 207 28:54:18

42 1,6 209 26:56:18

42 1,5 213 24:58:18

40 195 32:52:16

39 184 29:52:19

40 198 27:55:18

41 202 25:56:19

42 206 27:55:18

42 208 26:56:18

42 213 24:58:18

Hold Plantal Tørstof, % Aske, % Energi kcal / 100 g Energifordeling P:F:K Analysetal Tørstof, % Energi kcal / 100 g Energifordeling P:F:K

25-sep – pelsning 21, 71

25-sep – pelsning 22, 23 72, 73

Tabel 4. Foderets analyserede og planlagte aminosyreindhold i g fordøjelige aminosyrer / 100 kcal (der er anvendt teoretiske FKp for aminosyrerne) 15-jul – 9/8 10-aug - 24/9 25-sep – 10-aug – 24/9 25-sep – 10/8 eller 25/9 pelsning pelsning pelsning Hold alle 20, 70 20, 70 21, 22, 71, 72 21, 71 22,72, § 23, 73 # analyse plan analyse plan analyse plan analyse plan analyse plan analyse plan krav Met*

0,17

0,16

0,19

0,16

0,19

0,16

0,15

0,16

0,17

0,16

0,16

lys

0,50

0,50

0,47

0,44

0,45

0,44

0,35

0,42

0,37

0,39

0,35

trp

0,08

0,08

0,06

0,07

0,07

0,07

0,06

0,06

0,06

0,58

0,35

0,28

0,28

0,30

0,51

0,55

0,35

0,37

cys thr

his

0,08

0,22 0,20

0,08

0,27

0,24

0,21

0,16

0,26

0,19

0,35

leu

0,69

0,74

0,59

0,66

val

0,43

0,49

0,35

0,43

ile

arg

0,21 0,28

0,43

0,27 0,29

0,39

0,28

0,08

phe tyr

0,39

0,08

0,17 0,26

0,31

0,26

0,07 0,19

0,18 0,18

0,29

0,24

0,37

0,37

0,07

0,24

0,20

0,33

0,08

0,07

0,20

0,23

0,17

0,18

0,07

0,21

0,17

0,28

0,31

0,61

0,56

0,58

0,52

0,42

0,36

0,40

0,36

0,23

0,26

0,35

0,18

0,23

0,27

0,26

0,34

0,34

0,20 0,24 0,36

0,07

0,23 0,16 0,23

0,26

0,33

0,16

0,16

0,37

0,27

0,06

0,06

0,05

0,26

0,29

0,29

0,51

0,50

0,50

0,33

0,36

0,35

0,11

0,06

0,19

0,20

0,16 0,16

0,26

0,34

0,16 0,20 0,26

0,30

0,06

0,17

0,16

0,18

0,26

0,30

* Analyseret met indhold er total methionin (D+L), plantal er L-methionin; Der blev anvendt DL methionin og kun regnet med en 50% udnyttelse; # 10/8 til pelsning; § 25/9 til pelsning Tabel 6. Vægtudvikling gennem perioden samt skindlængde ved pelsning

Hold

Sorte 70 K2 kontrol 71 FC lignende 72 LP_sep 73 LP_aug Brune 20 K2 kontrol 21 FC lignende 22 LP_sep 23 LP_aug

Udsætnings vægt 7/7

Augustvægt 11/8

Septembervægt 23/9

Pelsvægt, gram

Skindlængde, cm

998 (113) 991 (117) 990 (130) 993 (112) NS

1871 (191) 1871 (184) 1859 (186) 1845 (207) NS

2648 (344) a 2678 (380) a 2652 (412) a 2494 (532) b 0,0002

2956 (386) a 2917 (433) a 2896 (444) a 2785 (550) b 0,0003

89,1 (4,6) 88,4 (5,4) 88,5 (5,1) 87,9 (6,0) NS

1148 (135) 1137 (144) 1127 (139) 1133 (131) NS

2163 (211) 2171 (226) 2142 (243) 2199 (207) NS

3135 (409) 3146 (411) 3061 (463) 3015 (539) NS (0,07)

3471 (443) 3442 (466) 3409 (520) 3379 (594) NS

95,8 (4,4) 95,5 (4,7) 95,1 (4,9) 95,2 (5,7) NS

NS angiver at der ikke er signifikant forskel mellem holdene; forskellige bogstaver i en kolonne angiver at der er forskel; tallene i parentes er spredningen.

Faglig Årsberetning 2016

63

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

Skind parametrene var forskellig mellem holdene (tabel 7), således at holdet med protein reduceret til 24 OEp fra august (LP_aug) havde signifikant dårligere kvalitet i forhold til kontrolholdet både i sorte og brune mink. 24 OEp fra sidst i september (LP_sep) havde ikke negative konsekvenser for kvaliteten i sorte mink, men det reducerede kvaliteten i de brune.

Tidligere undersøgelser har vist, at hvis vi først sænker andelen af energien fra protein til 24 - 25 OEp fra medio september, kan det gøres uden negative konsekvenser for skindlængde og kvalitet (Hejlesen & Clausen, 1999; 2000; 2001; Clausen & Larsen, 2014, 2015, 2016), dog i nogle tilfælde med en tendens til en lidt reduceret kvalitet (Hejlesen et al., 1998; Clausen et al., 2006). Det ser ud til at være tilfældet i denne undersøgelse. Der var flere skind med Metallic (skindfejl) i LP_aug i de sorte mink og færre silkede skind. I de brune blev ikke set forskel i frekvensen af silkede skind (tabel 7), men det var LP- holdene, der havde de laveste værdier.

flade i det hold hvor protein var sænket til 24 OEp allerede i august, det reducerede krav til nogle af aminosyrerne kan evt. have haft en betydning. I den nuværende undersøgelse (tabel 7) og i undersøgelserne i 2013 og 2014 (Clausen & Larsen, 2015; 2016) hvor der blev anvendt 32 OEp helt frem til 10/8, blev der ikke set forskel i fylde. Det kan måske skyldes at minkene i den kritiske fase i juli, hvor anlæg til dækhår og underuld finder sted, har været velforsynede med protein, hvorimod det ikke var tilfældet i 2010 (Clausen et al. 2012).

Kun sorte skind blev farvesorteret og der var ikke forskel mellem holdene (tabel 7).

Tidligere undersøgelser har givet indikationer på, at det kan være gavnligt for den mørke farve hos sorte mink, hvis phe + tyr hæves til 0,55 g fordøjelig aminosyre/100 kcal i perioden 10/8 – 1/10, derefter er 0,47 tilstrækkeligt (Clausen & Larsen, 2012). I holdene varierede phe + tyr i perioden 10/8 – 25/9 mellem 0,42 og 0,47 og i perioden fra 25/9 til pelsning varierede det fra 0,42 til 0,48. Dette er i underkanten af hvad der anbefales, men der var ikke signifikant forskel i farven mellem holdene.

I 2010 og 2011 (Clausen et al., 2012; 2013) var der en del flere fyldige og færre flade skind i kontrolholdet frem for lavproteinholdene, især var der mange Tabel 7. Skindkvalitet

Hold Sorte 70 K2 kontrol 71 FC lignende 72 LP_sep 73 LP_aug Brune 20 K2 kontrol 21 FC lignende 22 LP_sep 23 LP_aug

Kvalitet #

Farve §

Silkede, %

Metallic, %

7,04 (2,22) a 6,61 (2,31) ab 7,04 (2,55) a 6,01 (2,48) b 0,003

3,09 (1,04) 3,05 (0,87) 2,99 (0,82) 2,96 (1,06) NS

18,9 19,8 22,2 9,48 0,05

5,5 6,6 7,1 18,1 0,004

6,73 (2,68) a 6,21 (2,28) ab 6,09 (2,52) b 5,90 (2,45) b 0,05

13,6 10,4 8,3 5,3 NS

Flade 8,7 8,3 7,9 8,6 4,6 3,7 3,8 7,5

Uld, % normale 72,4 76,9 70,6 74,1 NS 72,7 83,7 80,3 79,7 NS

fyldige 18,9 14,9 21,4 17,2 22,7 12,6 15,9 12,8

NS angiver at der ikke er signifikant forskel mellem holdene, forskellige bogstaver i en kolonne angiver at der er forskel; tallene i parentes er spredningen; # kvalitet er vurderet på en skala fra 1 – 12 med 12 som bedst; § farve er vurderet på en skala fra 1 – 5 med 5 som de mest mørke skind og 1 som de mest røde

64

Faglig Årsberetning 2016

Reduceret protein til minkhvalpe i vækstperioden - sorte og brune mink

Dødsfaldsfrekvensen var højere i de sorte end i de brune. I de sorte var der en del urinvejsinfektioner og nogle få dyr med fedtlever. I de brune var der ikke mange urinvejsproblemer, og der blev ikke set

fedtlever (tabel 8). I begge farvetyper var der højest dødelighed ved det laveste proteinniveauer (24 OEp fra august), det svarer til tidligere undersøgelser (Clausen og Larsen, 2016).

Tabel 8. Frekvensen af døde mink i forsøgsholdene, hanner og tæver.

Hold

Sorte 70 K2 kontrol 71 FC lignende 72 LP_sep 73 LP_aug Brune 20 K2 kontrol 21 FC lignende 22 LP_sep 23 LP_aug

Pct døde

Pct med urinvejs problemer

Pct med forstørret fedtlever

4,6 6,8 5,4 8,6

3,57 2,50 1,80 3,24

0,36 1,43 0,72 0,72

1,4 1,1 1,1 1,8

0,36 0,72 0,73

Konklusion Anbefaling til proteinindholdet i foderet givet til fodercentralerne i 2015 viste ikke signifikant forskel til kontrolholdene.

Reduceret protein til 24 OEp fra august gav lidt lavere skindkvalitet både i sorte og brune mink og 24 OEp fra september reducerede kvaliteten i de brune mink. LP fra august til sorte mink gav ligeledes færre silkede skind og flere med metallic overflade.

Referencer Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2016.

Reduceret protein til minkhvalpe i vækst og pelssætningsperioden.

Faglig Årsberetning 2015, 61 – 68. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2015.

Reduceret protein til minkhvalpe i vækst og pelssætningsperioden 2013. Faglig Årsberetning 2014, 51-64. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2014.

Reduceret protein til minkhvalpe i vækst og pelssætningsperioden 2012. Faglig Årsberetning 2013, 29-40. Kopenhagen

Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Clausen, T. N., Lassén, T. M. & Larsen, P. F. 2013. Reduceret protein til mink i vækstperioden. Faglig Årsberetning 2011, 89-95. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark Clausen, T. N. & Larsen, P.F. 2012.

Fortsatte undersøgelser af betydningen af phenylalanin og tyrosin for vækst og pelsfarve hos sorte mink. Faglig Årsberetning for Kopenhagen Forskning 2011, 64 - 69. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N Clausen, T. N., Lassén, T. M. & Larsen, P. F. 2012. Proteinreduktion i vækst- og pelssætningsperioden.

Faglig Årsberetning 2011, 112 115.

Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Clausen, T. N., Sandbøl, P. & Hejlesen. C. 2008. Foder med forskellig energifordeling til minkhvalpe fra juli til medio september.

Faglig Årsberetning 2007, 61-67, Pelsdyrerhvervets Forsøgsog ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Faglig Årsberetning 2016

65

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

Clausen, T. N., Sandbøl, P. & Hejlesen, C. 2006. Svovlholdige aminosyrer og methyldonorer til mink i pelssætningsperioden. Faglig Årsberetning 2005, 8188. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Damgaard, B. M., Larsen, P. F., Salomonsen, C. M., Rebekka Dam-Tuxen & Clausen, T. N. 2015. Effekten af højt og lavt proteinindhold i foderet på niveauet af antistoffer i blodet ved revaccination mod virusenteritis samt på blod, lever og sundhed hos mink. Faglig Årsberetning 2014, 143-147. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark Damgaard, B.M., Larsen, P.F., Thorup, V.M. & Clausen,T.N. 2014. Effekten af fodertilskud ved lav proteinforsyning på blod, lever og sundhed hos mink. Faglig Årsberetning 2013, 67-76. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Hejlesen C. & Clausen T.N. 2001.

Fasefodring af mink i vækstperioden.

Faglig Årsberetning 2000, 77-80.

Pelsdyrerhvervets Forsøgsog Rådgivningsvirksomhed, Holstebro, Danmark Hejlesen, C. & Clausen T.N. 2000.

Fasefodring med protein til mink i vækstperioden. Faglig Årsberetning 1999, 93-95. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forskningsvirksomhed A/S, Danmark.

66

Hejlesen, C. & Clausen, T. N. 1999.

Fasefodring til mink i vækstperioden.

Faglig Årsberetning 1998, 73-81.

Pelsdyrerhvervets Forsøgsog Forskningsvirksomhed A/S, Danmark Hejlesen, C., Clausen, T. N. & Therkildsen, N. 1998. Fasefodring af minkhvalpe i vækstperioden. Faglig Årsberetning 1997, 101-106.

Pelsdyrerhvervets Forsøgsog Rådgivnings- virksomhed A/S, Danmark.

Jespersen, A. 2016. Wounds in farmed mink, PhD thesis February 2016; Anna Jespersen, ISBN 978‐87‐93476‐15‐8.

Characterization of a wound model in farmed mink (Neovison vison): the timing of healing and the effect of reducing dietary protein Lassén, T.M. 2015. Anbefaling - gældende – minkfoders sammensætning 2015.

Intern Rapport, Kopenhagen Rådgivning 2015 Rasmussen, P. V. & Børsting, C. F. 1997.

Undersøgelse af pelsudvikling og –kvalitet hos pastelmink fodret ved varierende proteinniveauer i løbet af vækstperioden.

Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.) 181189 (111-116).

Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Faglig Årsberetning 2016

Selektion af mink der klarer sig godt på et lavt proteinniveau - Vækstperioden 2015 Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark Sammendrag Der blev ved starten af vækstperioden 2011 oprettet to selektionshold. Et kontrolhold, som blev tildelt foder med et proteinindhold svarende til gennemsnitsniveauet på fodercentralerne i 2009, og et selektionshold, som blev tildelt foder med en 15 % reduktion i proteinindhold i forhold til niveauet i 2009.

Femte vækstperiode i selektionsgrupperne, viste kortere skind i selektionsholdet samt dårligere kvalitet i forhold til kontrolholdet. Der var lidt højere dødelighed i selektionsholdet, og der var en del hvalpe der ikke voksede normalt.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2017. Selektion af de hvalpe der klarer sig godt på et lavt proteinniveau - Vækstperioden 2015. Faglig Årsberetning 2016, 67-72. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract At the start of the growing season 2011 two selection groups was created. A control group assigned to feed with protein content similar to the average level at the feed kitchens in 2009, and a selection group assigned to feed with a 15% reduction in protein content compared to the level in 2009.

Fifth growth period showed shorter skin in the selection group and lower skin quality compared to the control group. There was slightly higher mortality in the selection group and there were some kits with reduced growth.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2017. Selection of mink that perform well on a low protein feed – Growing-furring period 2015. Annual Report 2016, 67-72. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: Reproduction, growth, health, low protein

Baggrund Da det er væsentligt at mink kan leve optimalt på det foder vi producerer, og der er ønske om at sænke foderets proteinindhold, er det nødvendigt at selektere de dyr, der klarer sig bedst under de givne forudsætninger. Der blev ved opstart af vækstperioden 2011 oprettet to nye selektionshold, der skulle fortsætte i flere generationer, dels på et kontrolfoder (protein indhold svarende til niveauet på fodercentralerne i 2009), dels på et selektionsfoder, med reduceret proteintildeling, opdateret i forhold til tidligere forsøg, og med mindst 15 % reduktion i forhold til niveauet i 2009. I første vækstperiode (2011) var der de længste skind, men den dårligste kvalitet i selektionsgruppen (Clausen & Larsen, 2013). Efter tre generationers selektion var der i vækstperioden 2013 lidt kortere skind i selektionsholdet, frem for kontrolholdet, men skindkvaliteten i de to grupper var ens

(Clausen & Larsen, 2014; 2015). Fjerde vækstperiode i selektions grupperne, viste lidt kortere skind i selektionsholdet, men en stadig stigning i skindkvaliteten i forhold til kontrolholdet (Clausen & Larsen, 2016).

Forsøget fortsatte i femte vækstperiode og blev afsluttet ved pelsning 2015.

Materiale og metoder I undersøgelsen, der forløb over flere år, indgik to grupper á 200 tæver med tilhørende hvalpe. Kontrolholdet (51) blev året igennem fodret med et proteinniveau med udgangspunkt i det niveau, der blev anvendt i 2009 på fodercentralerne.

Selektionsholdet (52) blev tildelt ca. 15 % mindre protein fordelt på de forskellige perioder af året, men overvejende i vækstperioden. Hvert år blev avlsdyrene udvalgt ud fra Kopenhagen Farms normale udvælgelseskriterier med hensyn til størrelse, kvalitet, avlsresultat og sundhed.

Faglig Årsberetning 2016

67

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

Forsøgsfodringen for vækstperioden ses af tabel 1. Forsøgsholdenes fodersammensætning blev jævnligt gennem perioden kontrolleret ved analyse af protein, fedt, tørstof og aske. Samleprøver af foderet for de relevante delperioder blev analyseret for aminosyreindhold.

Tabel 1. Forsøgsfodring til selektionshold vækstperioden 2015

Hold

51 Kon 52 Sel

Antal 1/7 – 10/8 hanhvalpe 416 32:53:15 536 28:57:15

10/8 – 25/9 30:52:18 24:58:18

25/9-p

28:54:18 24:58:18

For at reducere mængden af foder der skulle produceres blev kun potentielle avlsdyr sat i hold i vækstperioden. Der blev således udvalgt ca. 80 kuld i begge hold (lige mange i hver kuldstørrelse, født fra 21/4 til 30/4, kuldstørrelse dag 28 på mindst 7). Dette betød at der var godt 700 hvalpe (ca. 350 hanner og 350 tæver) i hvert hold i vækstperioden 2015. Da der opstod plasmacytose i Holstebro området i 2015, blev samtlige dyr pelset til normal pelsningstid og forsøget blev afsluttet.

Fodersammensætningen ses af tabel 2.

Tabel 2. Foderplaner for vækstperioden 2015 (gennem perioden blev planerne justeret hvis der kom råvarer med en ændret næringsstofsammensætning)

Hold Fiskeafskær 3-5 % fedt Industrifisk 8-12 % fedt Affedtet fjerkræ Ensilage Fishpro Byg + Hvede hæmoglobin Kartoffel protein Majsgluten Sojaolie Svinefedt Isoleusin Phenylalanin Histidin Leucin DL-methionin Eddikesyre Vitaminblanding Vand Plantal Tørstof, % Aske, % Energi, kcal / 100 g Energifordeling, P:F:K

1-jul – 9/8 *

1-jul – 9/8 *

10-aug 24/9 #

10-aug – 24/9 #

51 5,49 30 15 6 11,3 3 3 3 2,83 5,67

52 5 30 15 6 12,1 2,4 3 1,3 3,29 6,58

51 7,2 32 15 6 14,16 1,53 3 3 2,84 4,89

0,2 0,2 14,5

0,077 0,2 0,2 15,1

0,2 0,2 9,37

52 2 23,37 20 6 15,5 1,62 3 0,31 3,7 6,61 0,07 0,04 0,007 0,064 0,19 0,2 0,2 16,51

40 1,8 197 32:53:15

40 1,7 203 28:57:15

42 1,9 202 30:52:18

42 1,6 212 24:58:18

25-sep – pelsning ¤ 51 5 30 15 6 14,72 2,39 3 1,7 5,878 2,939

0,083

25-sep – pelsning ¤ 52 2 24,4 20 6 15,48 1,7 3 0,29 6,96 3,48 0,073 0,039 0,005 0,062 0,195

0,2 13,09

0,2 16,085

42 1,7 207 28:54:18

42 1,5 213 24:58:18

* Justeret 20/7 og 29/7; # justeret 3/9; ¤ justeret 16/10 og 20/10; Et krav på 0,16 g ford met/100 kcal blev anvendt i hele perioden; Der blev anvendt DL-met og der regnes kun med 50 % udnyttelse; Mindstekrav til aminosyrer fulgte anbefalinger til fodercentraler 2015 (Lassén, 2015);

Hvalpene blev sat i forsøgshold sidst i juni.

Første juli startede foderproduktionen op.

Hanhvalpene blev vejet ved udsætning (7/7), i august (11/8), september (23/9), samt ved pelsning. Skindene blev længdemålt på Kopenhagen Farm og 68

kvalitetssorteret på Kopenhagen Fur. Alle døde dyr blev obduceret.

De statistiske beregninger blev udført med statistikprogrammet SAS. Proceduren PROC MIXED blev anvendt med 5 % som

Faglig Årsberetning 2016

Selektion af de hvalpe der klarer sig godt på et lavt proteinniveau - Vækstperioden 2015

signifikansniveau ved beregninger af vægteforskelle, GLM (ss4), LSMEANS/ PDIFF blev anvendt ved beregninger af tilvækst og skindlængde. Ved skindkvalitet, farve og renhed blev anvendt en non-parametrisk test (GENMOD). Silkethed, fyldighed og metallic blev analyseret med proceduren PROBIT eller X2.

Relevante kovariater blev medtaget i de tilfælde de var signifikante.

Resultater og diskussion Resultaterne af foderanalyserne ses af tabel 3. Som gennemsnit over perioden passede de analyserede værdier pænt til de planlagte.

Tabel 3. Plantal og analyseværdier (gennemsnit af alle analyser i vækstperioden 2015)

Hold Plantal Tørstof, % Aske, % Energi kcal / 100 g Energifordeling P:F:K Analysetal Tørstof, % Energi, kcal/100 g Energifordeling, P:F:K

1-jul – 9/8 51

15-jul – 9/8 52

10-aug 24/9 51

10-aug – 24/9 52

25-sep – pelsning 51

40 1,8 197 32:53:15

40 1,7 203 28:57:15

42 1,9 202 30:52:18

42 1,6 212 24:58:18

42 1,7 207 28:54:18

42 1,5 213 24:58:18

40 194 32:52:16

40 202 29:56:15

39 184 29:52:19

41 202 25:56:19

42 206 27:55:18

42 213 24:58:18

Analyser af foderets aminosyreindhold på samleprøver gennem de forskellige perioder (tabel 4) viste en tilfredsstillende overensstemmelse mellem analyserede og planlagte værdier for de fleste

25-sep – pelsning 52

aminosyrer. Aminosyreindholdet overholdt normen, på nær lidt i underkanten med phe, tyr, ile og val i nogle af blandingerne.

Tabel 4. Foderets analyserede og planlagte aminosyreindhold i g fordøjelige aminosyrer / 100 kcal (der er anvendt teoretiske FKp for aminosyrerne)

1-jul – 9/8

Hold met* cys lys thr trp his phe tyr leu ile val arg

51 analyse 0,17 0,08 0,50 0,22 0,08 0,20 0,35 0,21 0,69 0,28 0,43 0,43

plan 0,16 0,08 0,50 0,27 0,08 0,24 0,39 0,27 0,74 0,29 0,49 0,39

10-aug - 24/9

51 analyse 0,19 0,08 0,47 0,21 0,06 0,16 0,28 0,17 0,59 0,26 0,35 0,31

plan 0,16 0,08 0,44 0,26 0,07 0,19 0,35 0,26 0,66 0,29 0,43 0,37

25-sep – pelsning 51 analyse plan 0,19 0,16 0,07 0,07 0,45 0,44 0,19 0,24 0,07 0,07 0,18 0,20 0,28 0,33 0,18 0,23 0,51 0,61 0,24 0,26 0,35 0,42 0,37 0,35

15-jul – 9/8

52 analyse 0,18 0,07 0,40 0,21 0,07 0,19 0,30 0,19 0,57 0,25 0,38 0,37

plan 0,16 0,07 0,45 0,24 0,07 0,20 0,33 0,23 0,60 0,26 0,42 0,35

10-aug – pelsning

52 analyse 0,16 0,11 0,35 0,19 0,06 0,16 0,26 0,16 0,51 0,26 0,33 0,34

plan 0,16 0,06 0,37 0,20 0,06 0,16 0,29 0,20 0,50 0,26 0,36 0,30

krav 0,16 0,06 0,27 0,17 0,05 0,16 0,29 0,18 0,50 0,26 0,35 0,30

* Analyseret met indhold er total methionin (D+L), plantal er L-methionin; Der blev anvendt DL methionin og kun regnet med en 50% udnyttelse

Ved opstart af vækstperioden (7/7) og ved vejning i august var der ingen signifikant forskel i hvalpevægtene (tabel 5). I

september og ved pelsning var det imidlertid hold 52 der vejede mindst og skindlængden var kortest.

Faglig Årsberetning 2016

69

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen Tabel 5. Vægtudviklingen (gram) gennem vækstperioden 2015 samt skindlængde (cm)

Hold

Udsætnings vægt 7/7

11. august

23. september

Tilvækst Skindlængde, udsætning til cm pelsning 51 kon 1097 (105) 2144 (168) 3171 (319) a 3458 (369) a 2360 (330) a 95,2 (4,3) a 52 sel 1115 (88) 2168 (227) 3090 (448) b 3391 (425) b 2277 (400) b 94,3 (4,5) b NS NS 0,007 0,01 0,01 0,02 Tallene i parentes angiver spredningen; NS angiver at der ikke er forskel mellem holdene; forskellige bogstaver i en kolonne angiver at der er signifikant forskel;

Udviklingen i skindlængden gennem forsøgsårene (figur 1) viste at skindene i gennemsnit var længst i selektionsgruppen det første år, derefter faldt skindlængden for begge grupper (der var et generelt fald i skindlængden for alle hanner på farmen i 2012). I 2013 var skindlængden på niveau med 2012, dernæst kom, for begge grupper, en

Pelsvægt

stigning i 2014 og en fortsat lille stigning til 2015. I perioden 2012 til 2015 har kontrolholdets mink været længst.

Skindkvaliteten var forskellig mellem holdene, på trods af længere skind havde kontrolholdets hvalpe en bedre kvalitet (tabel 6). Der var ikke forskel i frekvensen af silkede skind og skind med fylde.

100 99 98 97 96

51 52

95 94 93 92 91 90

2011

2012

2013

2014

2015

Figur 1. Udviklingen i skindlængden (cm) gennem forsøgsårene Tabel 6. Kvalitet, silkede, flade og fyldige skind

51 kon 52 sel

Kvalitet *

6,9 (2,4) a 6,3 (2,5) b 0.0006

Silkede, % 6,8 6,2 NS

Flade 7,9 9,3

Uld, % Normale 83,3 81,3 NS

Fyldige 8,7 9,3

Tallene i parentes angiver spredningen; NS angiver at der ikke er forskel mellem holdene; * kvalitet 1 – 12, 12 er bedst

I 2011 og 2012 var der signifikant dårligere skindkvalitet samt signifikant flere flade skind i selektionsholdet frem for kontrolholdet (Clausen & Larsen, 2013; 2014). I 2013 var der ikke forskel mellem de to grupper hverken med hensyn til kvalitet eller uld (Clausen & Larsen, 2015). I 2014 var der flere fyldige skind i selektions70

gruppen og en lidt bedre kvalitet (ikke signifikant) (Clausen & Larsen, 2016). I 2015 var det igen kontrolholdet der havde den bedste kvalitet (tabel 6, figur 2).

Skindene i de to grupper er samsorterede og vurderet i forhold til hinanden, et fald i det ene holds karakter er således kun et udtryk for at det andet hold er blevet bedre.

Faglig Årsberetning 2016

Selektion af de hvalpe der klarer sig godt på et lavt proteinniveau - Vækstperioden 2015

8 7,5 7

51 52

6,5 6 5,5 5

2011

2012

2013

2014

2015

Figur 2. Udviklingen i kvalitet gennem årene; karakter 1-12, 12 er bedst

Dødeligheden i de to grupper (tabel 7) var nogenlunde ens. Der var flest med fedtlever i selektionsholdet. ”Rørmink” defineres som hvalpe der mistrives i

ekstremt grad. I vækstperioden 2014 var der mange rørmink i selektionsholdet (Clausen & Larsen, 2016).

Tabel 7. Frekvensen af døde (hanner og tæver)

Hold

51 kon 52 sel

Procent døde i alt 3,8 4,3

Deraf procent døde med Urinvejs problemer fedtlever 1,6 0,18 1,1 0,91

Konklusion Femte vækstperiode i selektionsgrupperne, viser lidt kortere skind i selektionsholdet, men også dårligere skindkvalitet i forhold til kontrolholdet.

Referencer Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2016.

Selektion for mink der klarer sig godt på et lavt proteinniveau - Status vækstperioden 2014 og dieperioden 2015. Faglig Årsberetning 2015, 69 - 78. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2015.

Selektion for mink der klarer sig godt på et lavt proteinniveau - Status vækstperioden 2013 og dieperioden 2014. Faglig Årsberetning 2014, 65 - 73. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

”rørmink” 0,36

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2014.

Selektion af hvalpe der klarer sig godt på et lavt proteinniveau. Status vækstperioden 2012 og dieperioden 2013.

Faglig Årsberetning 2013, 55-66.

Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Clausen, T. N. & Larsen, P.F. 2013.

Selektion for minkhvalpe der klarer sig godt på et lav proteinfoder. Vækstperioden 2011 og dieperioden 2012. Faglig Årsberetning 2012, 101-109. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK- 8200 Aarhus N, Danmark Clausen, T.N., Sandbøl, P. & Hejlesen, C. 2008. Selektion for mink tilpasset et lavt protein indhold i foderet. Status for vækstperioden 2006 og samlet opgørelse.

Faglig Årsberetning 2007, 49-54, Pelsdyrerhvervets Forsøgs og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Faglig Årsberetning 2016

71

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

Lassén, T.M. 2015. Anbefaling - gældende – minkfoders sammensætning 2015.

Intern Rapport, Kopenhagen Rådgivning 2015

72

Faglig Årsberetning 2016

Selektion af hvalpe der klarer sig godt på et lavt proteinniveau samlet konklusion 2011 til 2015 Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark Sammendrag Der blev ved starten af vækstperioden 2011 oprettet to selektionshold. Et kontrolhold, som tildeltes foder med et proteinindhold svarende til gennemsnitsniveauet på fodercentralerne i 2009, og et selektionshold, som tildeltes foder med en 15 % reduktion i proteinindhold i forhold til niveauet i 2009.

Når data fra dieperioderne samles, viser de statistiske beregninger at der er store variationer fra år til år, men at der ikke er nogen effekt af fodringen på hvalperesultater ved fødsel. For hanhvalpevægtene dag 28 er der tendens til effekt af fodringen (p = 0,09), således at det er de tæver der har fået 30 OEp (reduceret protein) i dieperioden der har de tungeste hvalpe dag 28.

Der var ingen effekt af fodringen på udsætningsvægten, men stor forskel mellem årene. For tilvæksten fra udsætning til pelsning, pelsningsvægten, skindlængden og kvalitet samt fylde var der en vekselvirkning mellem hold og årene. Samlet set havde kontrolholdet de mest silkede skind og der var en tendens til flere sundhedsmæssige problemer i selektionsgruppen i forhold til kontrolgruppen. Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2017. Selektion af de hvalpe der klarer sig godt på et lavt proteinniveau - samlet konklusion 2011 til 2015. Faglig Årsberetning 2016, 73-82.

Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract At the start of the growing season 2011 two selection groups was created. A control group assigned to feed with protein content similar to the average level at the feed kitchens in 2009, and a selection group assigned to feed with a 15% reduction in protein content compared to the level in 2009.

Statistical calculations of data from the nursing periods showed large variations from year to year, but there was no effect of feeding composition on reproduction results. For male kit body weight day 28, there were a tendency to an effect of feeding (p = 0.09), so that females fed 30 MEp (reduced protein) in the lactation period had the heaviest kits day 28. There was no effect of feeding on kit weight in the beginning of July, but there was a large variation among years. For body weight increase from July to pelting, pelting weight, fur length, fur quality and fur thickness there was an interaction between feeding type and year. Overall, the control group had silkier skins and there was a tendency that there were more health problems in the selection group relative to the control group.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2017. Selection of mink that perform well on a low protein feed Final conclusion 2011 to 2015. Annual Report 2016, 73-82, Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, Aarhus N DK-8200, Denmark.

Keywords: Protein, breeding, growing-furring, health

Baggrund Det er vigtigt at minkfoder er sammensat ud fra en betragtning om optimal produktion, sundhed og velfærd. Samtidigt er det relevant at undersøge minkens tilpasningsevne over tid, ved at selektere for de dyr der klarer sig bedst under forskellige forudsætninger.

Tidligere undersøgelser (Clausen et al., 2008) viste en parallel stigning i pelsvægt og skindlængde i et selektionshold med lavt proteintildeling (27 OEp fra juli til pelsning) og et kontrolhold på fodercentralfoder. Der var derimod utilfredsstillende resultater i

kuldstørrelse og hvalpevægte dag 42 i selektionsholdet (40 OEp fra 21/2 til juli).

Forsøget blev afsluttet i 2006.

Der blev ved opstart af vækstperioden 2011 oprettet to nye selektionshold. Et kontrolhold som blev tildelt foder med et proteinindhold svarende til gennemsnitsniveauet på fodercentralerne i 2009, og et selektionshold, som blev tildelt foder med en 15 % reduktion i proteinindhold i forhold til niveauet i 2009. Forøget blev afsluttet ved pelsning i 2015.

Faglig Årsberetning 2016

73

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

Materiale og metoder Til undersøgelsen der forløb fra udsætning 2011 til pelsning 2015, indgik to grupper á 200 tæver med tilhørende hvalpe.

Kontrolholdet (51) blev fodret året igennem med et proteinniveau der lå på det niveau der blev anvendt i 2009 på fodercentralerne. Selektionsholdet (52) blev tildelt ca. 15 % mindre råprotein fordelt på de forskellige perioder af året, men overvejende i vækstperioden. Hvert år blev avlsdyr udvalgt ud fra farmens normale udvælgelseskriterier med hensyn

til størrelse, sundhed.

51 Kontrol 52 Selektion

P2/4 – 2/4 26/4 45 45 30 # 45

26/4 – 28/5 45 30

28/5 – 12/6 45 45

12/6 – 1/7 45 45 ¤

1/7-15/7

15/7 – 10/8 overgang 32 overgang 28 §

* I 2011 og 2012 blev der hele vækstperioden anvendt 32 OEp i kontrolholdet # I 2011 blev der anvendt 45 OEp fra 21/2; ¤ I 2011 blev der anvendt 40 OEp; § I 2012 blev der anvendt 32 OEp

De statistiske beregninger blev udført med statistikprogrammet SAS. Proceduren PROC MIXED blev anvendt med 5 % som signifikansniveau ved beregninger af vægteforskelle, GLM (ss4), LSMEANS / PDIFF blev anvendt ved beregninger af tilvækst og skindlængde. Ved skindkvalitet, farve og renhed blev anvendt en nonparametrisk test (GENMOD). Silkethed, fyldighed og metallic blev analyseret med proceduren PROBIT eller X2. Relevante kovariater blev medtaget i de tilfælde de var signifikante.

Resultater Dieperioden I dieperioden 2015 blev anvendt fodercentralfoder fra starten af april til udsætning, disse data udgår derfor af opgørelsen Antal levende hvalpe ved fødsel Når data fra dieperioderne samles siden 2012 (uden 2015 hvor der blev anvendt

74

avlsresultat

og

Andelen af omsættelig energi fra protein i forsøgsfoderet for hele året ses af tabel 1, derudover henvises der til allerede afrapporterede delresultater (Clausen & Larsen, 2013; 2014; 2015; 2016), hvor foderplanerne for de enkelte perioder er vist. I dieperioden 2015 blev der af praktiske årsager anvendt fodercentralfoder i perioden 2/4 til 1/7.

Tabel 1. Andelen af omsættelig energi fra protein gennem året

Hold

kvalitet,

10/8 – 25/9 30 * 24

25/9-p 28 * 24

fodercentralfoder i dieperioden), viser de statistiske beregninger, at der ikke er nogen effekt af fodringen i perioden på hvalperesultatet ved fødsel. Derimod er februar vægten og fødselsdatoen væsentlige, jo tungere tæver i februar og jo senere fødsler, jo færre levendefødte hvalpe ved fødsel (fig. 1). Derudover er der stor variation mellem årene.

Antal døde hvalpe ved fødsel For antallet af døde hvalpe ved fødsel er det kun vægten i februar der har betydning. Jo tungere tæven er i februar, jo flere døde hvalpe ved fødsel. For sorteringsvægten er der en tendens til en tilsvarende sammenhæng til døde hvalpe (0,08) Goldprocenten Der var vekselvirkning mellem hold og år, men ingen effekt af fodringen (fig. 2)

Faglig Årsberetning 2016

Selektion af de hvalpe der klarer sig godt på et lavt proteinniveau - samlet konklusion 2011 til 2015

Figur 1. Kuldstørrelse ved fødsel gennem årene, tævens vægt i februar angivet

Gold procent

12 10

8 6 4 2 0

2012

2013

51

52

2014

Figur 2. Goldprocenten gennem årene, kontrol = 51, selektion = 52

Hvalpevægte dag 28 For hanhvalpenes vægt dag 28 er der næsten en signifikant vekselvirkning mellem hold og år (0,06), der er forskel i 2014, men ikke i 2012 og 2013 (fig. 3).

Tages vekselvirkningen ud af modellen ses stor forskel mellem de enkelte år og der er en tendens til effekt af fodringen (p = 0,09), således at det er de tæver der har fået 30 OEp i dieperioden (selektions-

holdet) der har de tungeste hvalpe dag 28.

Der er variation fra år til år, og kuldstørrelsen og fødselsdatoen er de væsentligste faktorer, dernæst tævens vægt gennem perioden. De største hanhvalpevægte dag 28 ses hos tæver, der føder små kuld tidligt og som vejede mest ved sortering, mindst i februar og mest dag 28.

Faglig Årsberetning 2016

75

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

For tævehvalpenes vægt dag 28 er der signifikant vekselvirkning mellem hold og

år, der er forskel i 2014, men ikke i 2012 og 2013 (fig. 4).

hanhvalpe vægte dag 28

200 180 160 140 120 100

80 60 40 20

0

2012

51

2013

52

2014

Figur 3. Hanhvalpevægte (g) dag 28. kontrol = 51, selektion = 52

200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0

tævehvalpe vægte dag 28

2012

51

2013

52

2014

Figur 4. Tævehvalpevægte (g) dag 28. kontrol = 51, selektion = 52

Der er variation fra år til år, og kuldstørrelsen og fødselsdatoen er de væsentligste faktorer for tævehvalpenes vægt dag 28, dernæst tævens vægt gennem perioden.

De største tævehvalpevægte dag 28 ses hos tæver, der føder små kuld tidligt og som vejede mest ved sortering, mindst i februar og mest dag 28.

76

Hvalpetab fra fødsel til dag 28 Der var ingen vekselvirkning og ingen forskel i hvalpetabet fra fødsel til dag 28 mellem holdene, men der var forskel mellem årene. Der døde flest hvalpe i de største kuld (hvor der jo er flest hvalpe), og der døde flest i de sent fødte kuld.

Ligeledes døde der flest i perioden fødsel til dag 28 hos de tæver der var tungest dag 28.

Faglig Årsberetning 2016

Selektion af de hvalpe der klarer sig godt på et lavt proteinniveau - samlet konklusion 2011 til 2015

Tævens vægt dag 28 Der er vekselvirkning mellem hold og år og der er forskel i 2012 og 2014, men ikke i 2013. I 2012 og 2014 vejer hold 52 tæver mest dag 28. Mest betydende for tævens vægt dag 28 er hvad hun vejede ved sortering og kuldstørrelsen dag 28.

Hvalpevægtene dag 28, tævens vægt i februar og fødselsdatoen har lille betydning for tævernes vægt dag 28.

Tævens vægttab fra sortering til dag 28 Ser man på tævens vægttab fra sortering til dag 28 er der ingen vekselvirkning og ingen effekt af hold. Der er forskel mellem årene, og der er effekt af antal hvalpe ved fødsel, fødselsdatoen og hvalpetabet fra fødsel til dag 28. Jo flere levendefødte, – jo mere taber tæverne sig; jo færre de mister, – jo mere taber de sig; jo senere de føder, - jo mere taber de sig.

Døde tæver Der var stor variation mellem holdene og mellem årene i dødsfald blandt tæver i dieperioden Vækstperioden For at reducere mængden af foder blev kun potentielle avlsdyr sat i hold til

vækstperioden 2015. Der blev udvalgt ca.

80 kuld i begge hold (lige mange i hver kuldstørrelse, født fra 21/4 til 30/4, kuldstørrelse dag 28 på mindst 7). Fra disse kuld blev udvalgt store og sunde hvalpe til vækstperiode holdene (276 hanner og 276 tæver pr hold).

Vægt og skindlængde Der var ingen effekt af fodringen på udsætningsvægten, men stor forskel mellem årene, fødselsdatoen og antal hvalpe i kuldet var væsentlige. Tidligt fødte hvalpe fra små kuld var størst ved udsætning.

For tilvæksten fra udsætning til pelsning var der en vekselvirkning mellem hold og årene. Det første år havde selektionsgruppens hvalpe den bedste tilvækst, de øvrige år havde kontrolholdet.

Fødselsdatoen og antal hvalpe i kuldet havde betydning for tilvæksten, vi så at sent fødte hvalpe fra små kuld havde den største tilvækst. For pelsningsvægten og skindlængden gjorde de samme forhold sig gældende, men fødselsdatoen havde ingen betydning (fig. 5).

Lg LSmeans

97,0 96,0 95,0 94,0 93,0 92,0 91,0 90,0

2011

2012

51

2013

52

2014

2015

Figur 5. Udviklingen i skindlængden (cm) gennem årene, værdierne er opgivet som LSmeans. kontrol = 51, selektion = 52

Faglig Årsberetning 2016

77

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

Kvalitet For skindkvaliteten var der en vekselvirkning mellem hold og årene; de første to år og det sidste havde kontrolholdets hvalpe den bedste kvalitet, i 2013 var kvaliteten ens i de to grupper og i 2014 havde selektionsgruppens hvalpe den bedste kvalitet.

For silkede skind var der ikke vekselvirkning mellem hold og år, men der var forskel mellem årene og mellem holdene (fig. 7).

Kvalitet

7,2 7

6,8 6,6 6,4 6,2 6

5,8 5,6

2011

2012

51

2013

52

2014

2015

Figur 6. Udviklingen i kvalitet gennem årene, skindene er samsorteret, således at gennemsnittet hvert år er 6,5. Figuren beskriver dermed udviklingen af kvaliteten i de to hold i forhold til hinanden. kontrol = 51, selektion = 52

Silkede, %

35 30 25 20 15 10

5 0

2011

2012

2013

51

52

2014

Figur 7. Frekvensen af silkede skind. kontrol = 51, selektion = 52

78

Faglig Årsberetning 2016

2015

Selektion af de hvalpe der klarer sig godt på et lavt proteinniveau - samlet konklusion 2011 til 2015

For flade og fyldige skind var der vekselvirkning mellem hold og år (fig. 8 og 9).

Der var signifikant bedst fylde i

kontrolholdet i 2011 og færrest flade i 2012, men bedst fylde i selektionsholdet i 2014.

Flade, %

35 30 25 20 15 10

5 0

2011

2012

2013

51

52

2014

2015

2014

2015

Figur 8. Frekvensen af flade skind. kontrol = 51, selektion = 52

Fyldige, %

35 30 25 20 15 10

5 0

2011

2012

2013

51

52

Figur 9. Frekvensen af fyldige skind. kontrol = 51, selektion = 52

Dødsfald i vækstperioden Generelt var der flere sundhedsmæssige problemer i selektionsgruppen i forhold til

kontrolgruppen. I 2014 blev set en del meget afmagrede hvalpe, såkaldte ”rørmink”, især i selektionsgruppen.

Faglig Årsberetning 2016

79

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen Tabel 2. Dødsfald i vækstperioden.

Hold

2011 2012 2013 2014 2015

51

Pct. døde hvalpe 0,6

Urinvejs problemer

0,14

1,4

0,19

1,8

52

2,5

0,41

0,62

52

5,0

0,64

2,2

52

6,2

1,42

0,31

1,73

52

4,3

1,09

0,91

0,36

51 51 51

3,1 5,1 3,8

kontrol = 51, selektion = 52

0,97 2,06 1,62

0,37 0,48 0,21 0,18

Diskussion og konklusion for perioden 2011 til 2015 I første vækstperiode (2011) var der de længste skind, men den dårligste kvalitet i selektionsgruppen (Clausen & Larsen, 2013). De følgende års selektion viste den laveste skindlængde i selektionsholdet, men en stigende kvalitet i forhold til kontrolholdet, således at selektionsholdets kvalitet var bedst i 2014. I den efterfølgende vækstperiode faldt selektionsholdets kvalitet imidlertid i forhold til kontrolholdet til et niveauforskel svarende til 2012 (Clausen & Larsen, 2014; 2015; 2016; 2017). Generelt var der hvert år lidt flere sundhedsmæssige problemer gennem vækstperioden i selektionsgruppen i forhold til kontrolgruppen.

I første dieperiode (2012) var der ikke forskel i kuldstørrelsen ved fødsel mellem de to proteinniveauer (Clausen & Larsen, 2013). Efter tre generationers selektion var der i dieperioden 2014 lavere hvalpeantal i begge grupper i forhold til tidligere år. Der var tendens til den laveste kuldstørrelse ved fødsel i kontrolholdet, det skyldtes dog højst sandsynligt at tæverne i kontrolholdet var lidt federe i slutningen af februar, og at flushingen dermed ikke blev optimal (Clausen & Larsen, 2014; 2015). Dieperioden forløb bedst for selektionsgruppen, der havde de største hvalpe dag 28, færrest ”tynde” 80

”Rørmink”

52

51

0,71

Forstørret fedtleve

0,51

tæver og den største (Clausen & Larsen, 2015).

fodertildeling

I fjerde dieperiode blev tæverne fodret ens fra 2/4 til fravænning, der blev set stigende hvalpeantal i begge grupper i forhold til tidligere år. Der var tendens til den laveste kuldstørrelse ved fødsel i selektionsholdet frem for kontrolholdet, højst sandsynligt som følge af en bedre huldstyring af kontroltæverne i vinterperioden (Clausen & Larsen, 2016).

Når data fra dieperioderne samles (uden 2015), viser de statistiske beregninger, at der ikke er nogen effekt af fodringen på hvalperesultater ved fødsel. Derimod er februar vægten og fødselsdatoen væsentlige. Jo tungere tæver i februar og jo senere fødsler, jo færre levendefødte hvalpe ved fødsel. Derudover er der stor variation mellem årene.

For hanhvalpevægtene dag 28 er der tendens til effekt af fodringen (p = 0,09), således at det er de tæver der har fået 30 OEp i dieperioden (selektionsholdet) der har de tungeste hvalpe dag 28; der er variation fra år til år, og kuldstørrelsen og fødselsdatoen er de væsentligste faktorer.

For tævernes vægt dag 28 er der signifikant forskel mellem holdene, således at tæver i selektionsholdet vejer

Faglig Årsberetning 2016

Selektion af de hvalpe der klarer sig godt på et lavt proteinniveau - samlet konklusion 2011 til 2015

mest dag 28. Der er variation mellem årene og tævens vægt ved sortering og kuldstørrelsen dag 28 er de væsentligste faktorer.

Der var ingen effekt af fodringen på udsætningsvægten, men stor forskel mellem årene. For tilvæksten fra udsætning til pelsning, pelsningsvægten og skindlængden var der en vekselvirkning mellem hold og årene, det første år havde selektionsgruppens hvalpe den højeste tilvækst og skindlængde, de øvrige år havde kontrolholdet.

For skindkvaliteten var der en vekselvirkning mellem hold og årene, de første to år og det sidste havde kontrolholdets hvalpe den bedste kvalitet, i 2013 var kvaliteten ens i de to grupper og i 2014 havde selektionsgruppens hvalpe den bedste kvalitet. Samlet set havde kontrolholdet de mest silkede skind. For flade og fyldige skind var der vekselvirkning mellem hold og år, således at der var bedst fylde i kontrolholdet i 2011 og færrest flade i kontrol i 2012, men bedst fylde i selektionsholdet i 2014.

Generelt var der lidt flere sundhedsmæssige problemer i selektionsgruppen i forhold til kontrolgruppen. I 2014 blev set en del meget afmagrede hvalpe, såkaldte ”rørmink”, især i selektionsgruppen.

Selektionsholdet blev fodret med et proteinniveau der var reduceret med 15 % i forhold til kontrolholdet, der fik et proteinniveau svarende til niveauet på fodercentralerne i 2009. De samlede resultater viste, at der i selektionsholdet blev set en tilsvarende stigning i skindstørrelsen som hos mink i kontrolholdet igennem forsøget. Samtidig var der er klar fremgang i skindkvaliteten i selektionsholdet, selvom det sidste år viste reduceret kvalitet sammenlignet med kontrolholdet. I vækstperioden blev der observeret flere sundhedsmæssige problemer i selektionsholdet sammenlignet med kontrolholdet.

Der er ikke noget som tyder på at et foder med lavt protein er et problem i vinter- og diegivningsperioden, tværtimod var der tendens til større hvalpe og en højere tævevægt i selektionsholdet og dermed et højere energiindhold til laktation sammenlignet med kontrolholdet.

Referencer Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2017.

Selektion af de hvalpe der klarer sig godt på et lavt proteinniveau. Status for vækstperioden 2015. Faglig Årsberetning 2016, 67-72. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2016.

Selektion for mink der klarer sig godt på et lavt proteinniveau - Status vækstperioden 2014 og dieperioden 2015. Faglig Årsberetning 2015, 69 - 78. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2015.

Selektion for mink der klarer sig godt på et lavt proteinniveau - Status vækstperioden 2013 og dieperioden 2014. Faglig Årsberetning 2014, 65 - 73. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F., 2014.

Selektion af hvalpe der klarer sig godt på et lavt proteinniveau.

Status vækstperioden 2012 og dieperioden 2013.

Faglig Årsberetning 2013, 55 - 66.

Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Clausen, T. N. & Larsen, P.F., 2013.

Selektion for minkhvalpe der klarer sig godt på et lavt proteinfoder.

Vækstperioden 2011 og dieperioden 2012. Faglig Årsberetning 2012, 101-109.

Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK- 8200 Aarhus N, Danmark

Faglig Årsberetning 2016

81

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

Clausen, T.N., Sandbøl, P. & Hejlesen, C. 2008. Selektion for mink tilpasset et lavt protein indhold i foderet. Status for vækstperioden 2006 og samlet opgørelse.

Faglig Årsberetning 2007, 49-54, Pelsdyrerhvervets Forsøgs og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

82

Lassén, T.M., 2015. Anbefaling - gældende – minkfoders sammensætning 2015. Intern Rapport, Kopenhagen Rådgivning 2015

Faglig Årsberetning 2016

Fedtfordøjelighed og hvalpevækst

Caroline Marcussen, Connie Frank Matthiesen, Tanya Timann Hansen, & Anne-Helene Tauson

Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Grønnegårdsvej 3, 1. sal. DK-1870 Frederiksberg C, cmt@sund.ku.dk Sammendrag Fedtfordøjeligheden er normalt relativ høj hos udvoksede mink og er afhængig af fedtsyrernes kædelængde, mættethed og sammensætning. Tidligere studier har vist, at fedtfordøjeligheden hos hvalpe kan være meget lav, når fedtindholdet i foderet er højt. Formålet med nærværende undersøgelse var, at bestemme fedtfordøjeligheden i foder med højt fedtindhold (50 % af omsættelig energi (OE) fra fedt) og forskellige fedtsyresammensætninger hos minkhvalpe i den tidlige vækstperiode. Fedtfordøjeligheden og tilvæksten blev undersøgt med 4 forskellige fedtkilder med forskellig fedtsyresammensætning (sojaolie, solsikkeolie, kokosolie, Lipitec ®) i tre perioder (6-7, 8-9 og 10-11 ugersalderen) med fordelingen af OE i procent fra henholdsvis protein, fedt og kulhydrat på 35:50:15, hos 32 hanhvalpe i alderen 6 -11 uger. Det kunne konkluderes, at fedtfordøjeligheden hos minkhvalpe fra 6-11 uger var højere for fedtkilder med en dominerende andel af umættede fedtsyrer, 90,5 % for sojaolie og 89,8 % for solsikkeolie, hvorimod den var lavere i de to foderblandinger hvor fedtsyresammensætningen hovedsageligt bestod af mættede fedtsyrer af forskellige længde, 78,4 % for kokosolie med høj andel af C8:0-C14:0 og 31,6 % for foderfedt med en høj andel af C16:0 og C18:0. Hvalpe fodret med C16:0 og C18:0 som dominerende fedtsyrekædelængde havde et markant højere foderindtag i alle perioder, hvilket resulterede i at der ikke var signifikant forskel i OE indtaget mellem grupperne. Der var dog signifikant forskel i kropsvægt mellem nogle af grupperne, hvor hvalpe fra gruppe 2 (solsikkeolie) havde de højeste vægte. Der blev ikke fundet nogen forskel i fedtfordøjelighederne for nogen af de fire fedtkilder mellem de 3 perioder (6-7, 8-9 og 10-11uger) i hvalpenes tidlige vækstperiode.

Marcussen, C., Matthiesen, C.F., Hansen, T. T. & Tauson A-H. 2017. Fedtfordøjelighed og hvalpevækst. Faglig Årsberetning 2016, 83-88. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract Fat digestibility is usually relatively high in adult mink and is dependent on the fatty acid chain length, saturation and composition. Previous studies have shown that fat digestibility in mink kits can be very low when the fat content of the feed is high. The objective of this study was to determine the fat digestibility for mink kits from 6 to 11 weeks of age in diets high in fat content (50% of metabolizable energy (ME) from fat), and with different fatty acid compositions. Fat digestibility and growth were measured using four different fat sources with different fatty acid composition (soya oil, sunflower oil, coconut oil, Lipitec®) in three periods (6-7, 8-9 and 10-11 weeks of age) with the distribution of the ME from protein, fat and carbohydrates as 35:50:15 percent. In conclusion, fat digestibility was significantly higher for fat sources with a higher proportion of unsaturated fatty acids, 90.5% of soybean oil and 89.8% of sunflower oil compared to the lower fat digestibility of fat sources mainly consisting of short or medium chained saturated fatty acids in coconut oil, 78.4% (mainly C8:0 to C14:0) or Lipitec, 31.6% (mainly C16:0, C18:0) in mink kits from 6-11 weeks of age. Mink kits fed a diet high in fat consisting predominantly C16:0 and C18: saturated fatty acids had significantly higher feed intake in all periods, resulting in similar ME intake between the four feeding groups. The bodyweights were different between some of the groups, where kits from group 2 (sunflower oil) had the highest bodyweights. The age of the mink kits did not affect the fat digestibility in any of the feeding groups from 6 to 11 weeks of age.

Marcussen, C., Matthiesen, C.F., Hansen, T. T. & Tauson A-H. 2017. Fat digestibility and mink kit growth. Annual Report 2016, 83-88. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: Fatty acid composition, fat digestibility, growth

Indledning Overgangsperioden fra mælk til fast føde er en meget sårbar periode i minkhvalpens liv og spiller en vigtig rolle for hvalpe-

væksten, hvalpeoverlevelsen og den endelige pelsningsvægt. Dog er den viden vi har om netop denne periode relativ begrænset. Minkhvalpens fordøjelses-

Faglig Årsberetning 2016

83

Caroline Marcussen, Connie Frank Matthiesen, Tanya Timann Hansen, & Anne-Helene Tauson

system er ikke fuldt udviklet og hvalpe vil først i 10-12 ugers alderen have samme fordøjelighed af protein som udvoksede mink, hvilket stemmer overens med at aktiviteten af proteolytiske enzymer stiger med alderen (Elnif et al., 1988, Hedeman et al., 2010). Ligeledes er det fundet at lipaseaktiviteten stiger signifikant mellem 47 og 59 dages alderen (Hedeman et al., 2011) og frem til 11 ugers alderen, hvor den endnu ikke er på højde med aktiviteten hos udvoksede mink (Elnif & Buddington, 1998).

hvor fedtkilden hovedsageligt bestod af svinefedt og sojaolie. Lignende resultater blev fundet i et andet studie med hvalpe i 7,5 til 9,5 ugers alderen, hvor fedtfordøjeligheden blev reduceret når fedtindholdet i foderblandingen steg (Matthiesen et al., 2012). Andre studier har vist at fordøjeligheden af sojaolie i udvoksede minkhanner er 95-96 %, hvorimod der er fundet lavere fordøjelighed for sojaolie (83-90 %), hos minkhvalpe på 8-11 uger (Tauson et al., 1988).

Generelt er fedtfordøjeligheden normalt relativ høj hos rovdyr, deriblandt mink. Dog afhænger fedtfordøjeligheden hos udvoksede mink af fedtsyrernes kædelængde, mættæthed, hvor umættede fedtsyrer har højere fordøjelighed end mættede fedtsyrer (Austreng et al., 1979).

Studier på udvoksede minkhanner har vist at andelen mættede fedtsyrer, som stearinsyre (C18:0), reducerer den samlede fedtfordøjelighed, hvorimod andelen af umættede fedtsyrer, såsom linol- (C18:2) og linolensyre (C18:3), øger den samlede fedtfordøjelighed. I et studie af Rouvinen (1990) er det blevet påvist at mængden af de forskellige fedtkilder i foderblandingen også påvirker den samlede fedtfordøjelighed. Når foderblandingen indeholdt 15 % talg, som har et højt indhold stearinsyre (C18:0), var den samlede fedtfordøjelighed 74 % og når indholdet af talg i foderblandingen steg til 25 %, så var den samlede fedtfordøjelighed reduceret til 71 %.

Formålet med nærværende studie var derfor at bestemme fedtfordøjeligheden af forskellige fedtkilder og fedtsyresammensætninger i et foder med højt fedtindhold hos minkhvalpe fra 6 til 11 ugers alderen.

Der er også vist at fedtfordøjeligheden hos hvalpe kan være påvirket af mængden af fedt i foderet (Matthiesen et al., 2012; Hellwing et al., 2010). I et studie af Hellwing et al., (2010) resulterede et fedtindhold i foderet på 30, 40 og 45 % af foderets OE, i en fedtfordøjelighed på henholdsvis 91,2 %, 94,9 % og 94,1 %, hvorimod et fedtindhold på 55 % af OE resulterede i en fedtfordøjelighed på 76,9 % hos hvalpe i 6-12 ugers alderen, 84

Metode og materiale Dyr Forsøget blev udført på Københavns Universitets forsøgsfarm, Rørrendegård, i Tåstrup. Der indgik i alt 32 hanhvalpe i forsøget, inddelt i fire fodergrupper med 8 dyr i hver gruppe. Hvalpene blev ved forsøgets start opstaldet i traditionelle bure med to hanhvalpe i hvert bur.

Foder Der blev anvendt fire forskellige foderblandinger med fedtkilder med forskellige fedtsyresammensætninger i forhold til mættethed og kædelængde. Fedtkilderne i foderblanding 1 og 2 var baseret på henholdsvis sojaolie og solsikkeolie, begge med et højt indhold af umættede fedtsyrer. Fedtkilden i foder 3 var kokosolie, som primært bestod af mættede fedtsyrer af medium kædelængde (812C). Fedtkilden i foder 4 bestod af et granuleret vegetabilsk foderfedt, Lipitec® (NLM Vantinge, Ringe, Danmark), som hovedsageligt består af mættede fedtsyrer med dominerende kædelængde på 1618C. Fedtsyresammensætningen af de anvendte fedtkilder ses i tabel 1.

Faglig Årsberetning 2016

Fedtfordøjelighed og hvalpevækst Tabel 1: Fedtsyresammensætningen [%] af de fire forskellige fedtkilder.

Fedtsyre [%] Mættede fedtsyrer C8:0 C10:0 C12:0 C14:0 Myristinsyre C16:0 Palmitinsyre C18:0 Stearinsyre Totalt andel mættede fedtsyrer Enkelumættede fedtsyrer C18:1 Oliesyre Flerumættede fedtsyrer C18:2 n6 Linolsyre C18:3 n3 Andre Total andel umættede fedtsyrer

Sojaolie

Solsikkeolie

Kokosolie

Lipitec®

1.0 41.5 54.1 96.6 1

11.3 3.7 15

6.7 3.4 10.4

7.3 5.8 47.3 18.8 9.2 2.9 91.3

24.0

27.9

6.5

52.9 5.8 2.3 85

59.7 0.2 1.8 89.6

Fodret blev produceret i foderkøkkenet på Rørrendegård, Tåstrup. I tabel 2 ses fodersammensætningen, fordelingen af Tabel 2. Fodersammensætningen [%] af de fire foderblandinger

2.2 8.7

2.1 3.4

omsættelig energi (OE) fra protein, fedt og kulhydrat, samt indhold af OE i kJ per kg tørstof (ts) i de fire foderblandinger.

Foder gruppe: 1 Fedtkilde i foderblanding: Sojaolie Fodersammensætning [%] Fiskeafskær < 3% fedt 69,9 Havregryn 2,8 Fiske mel - LT 2,8 Majsgluten 1,4 Majsstivelse 4,1 Jern* 0,2 Fedtkilde: Sojaolie 6,6 Solsikkeolie Kokosolie Lipitec®** Vitaminer, mineraler 0,2 Vand 12,2 Fordeling af omsættelig energi fra protein:fedt:kulhydrat Planlagt 35:50:15 Aktuel 34:43:23 OE, MJ per kg ts 17,7 *Impeks, Vejle, Denmark, ** NLM Vantinge, Ringe, Danmark

Fordøjelighedsforsøg Fordøjelighedsforsøget foregik over 3 forsøgsperioder. Hvalpene var i periode 1, 2 og 3 henholdsvis 6-7, 8-9 og 10-11 uger gamle. Hvalpene fra hver forsøgsgruppe blev transporteret fra farmen til laboratoriet og blev placeret i balancebure med to hvalpe i hvert bur. Efter en tredages forperiode fulgte en fire-dages opsamlingsperiode. Hvalpene blev fodret ad libitum en gang dagligt og havde fri adgang til drikkevand. Der var naturligt dagslys (55°N 12°E) i laboratoriet. Hvalpene blev vejet ved starten og slutningen af hver

0.3

2 Solsikkeolie

3 Kokosolie

4 Lipitec®

69,9 2,8 2,8 1,4 4,1 0,2

71,4 2,8 2,8 1,5 4,2 0,2

70,4 2,8 2,9 1,5 4,1 0,2

6,6

7,1

0,2 12,2

0,2 9,9

6,8 0,2 11,2

35:50:15 35:43:22 17,3

35:50:15 32:47:21 17,9

35:50:15 43:32:25 12,0

opsamlingsperiode. Foder, foderrester og fæces blev kvantitativt opsamlet, vejet og registreret dagligt. De opsamlede foderrester og fæces blev opbevaret ved -18 °C. Efter hver opsamlingsperiode, blev foderrester og fæces blandet og der blev udtaget repræsentative prøver til analyser, hvorefter fedtfordøjeligheden i de forskellige foderblandinger kunne bestemmes. Foder og fæces blev analyseret for indholdet af tørstof, aske, kvælstof, fedt og energi ved normale standard foderstofanalyser. Yderligere blev fedtsyreindholdet analyseret i foder og fæces.

Faglig Årsberetning 2016

85

Caroline Marcussen, Connie Frank Matthiesen, Tanya Timann Hansen, & Anne-Helene Tauson

Statistiske analyser De statistiske analyser blev udført i SAS® (version 9.4) ved brug af MIXED proceduren. Fedtfordøjelighed, foderindtag, kropsvægt og indtag af omsættelig energi (OE) per kg metabolisk kropsvægt (BW 0.75) blev analyseret for effekt af fedtkilde, alder, samt deres interaktioner som faste effekter i modellen, og dyr (hvalpe) som tilfældig effekt. Ikkesignifikante effekter og vekselvirkninger blev reduceret fra den statistiske model.

Signifikansniveauet var på 5 % (P<0.05) og en tendens på 10 % (P=0.1).

Resultater og diskussion Foderindtaget per dag steg for alle fodergrupper med stigende hvalpe alder (P<0,05). Blandt hvalpene i fodergruppe 4, hvor fedtkilden hovedsageligt bestod af mættet fedt (C16, C18), var foderindtaget signifikant højere (P<0,05) end for de andre tre fodergrupper i samtlige tre forsøgsperioder Figur 1.

e

400 300 200 100 0

d c a

a

a

b

Periode 1

c

d

d

d

Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4

c

Periode 2

Gruppe 1

Periode 3

Figur 1: Foderindtaget for minkhvalpe (n=32) i fodergruppe 1 – 4 i forsøgsperioderne 1, 2 og 3, hvor de var henholdsvis 6-7, 8-9 og 10-11 uger gamle. Fedtkilderne i fodergruppe 1 og 2 var baseret på henholdsvis sojaolie og solsikkeolie (højt indhold af umættede fedtsyrer). Fedtkilden i foder 3 var kokosolie (primært mættede fedtsyrer af medium kædelængde (8-12C), og i foder 4 bestod fedtkilden et vegetabilsk foderfedt med et højt indhold af mættede fedtsyrer med dominerende kædelængde på 16-18C. Forskellige bogstaver angiver signifikant forskel (P<0.05).

Fedtfordøjeligheden var lavere (P<0,05) hos hvalpe i fodergruppe 3 (78,4 %; kokosolie – hovedsageligt 8-12C), i forhold til gruppe 1 (90,5 %; sojaolie) og gruppe 2 (89,6 %; solsikkeolie).

Fedtfordøjeligheden for foderblandingen som hovedsageligt indeholdt sojaolie var, i denne undersøgelse, i overensstemmelse med tidligere studier (Tauson et al., 1988) hvor der blev fundet at fordøjeligheden af sojaolie hos minkhvalpe ligger omkring 8390 %, og noget lavere end hos udvoksede minkhanner hvor den er 95-96 %.

86

Hvalpene der tilhørte fodergruppe 4 som hovedsageligt blev fodret med mættet fedt med kædelængder på 16-18C havde den laveste (P<0,05) fedtfordøjelighed på 31,6 %. Der var ikke forskel (P>0,05) i fedt-fordøjeligheden mellem de tre forsøgs-perioder for nogen af de fire fodergrupper.

I Figur 2 ses fedtfordøjelighederne hos hvalpene fra de fire forskellige fodergrupper.

Faglig Årsberetning 2016

Fedtfordøjelighed og hvalpevækst

Figur 2: Fedtfordøjelighed hos minkhvalpene fodret med foderblandinger med forskellige fedtsyresammensætninger. Fedtkilderne i fodergruppe 1 og 2 var baseret på henholdsvis sojaolie og solsikkeolie (højt indhold af umættede fedtsyrer). Fedtkilden i foder 3 var kokosolie (primært mættede fedtsyrer af medium kædelængde (812C), og i foder 4 bestod fedtkilden et vegetabilsk foderfedt med et højt indhold af mættede fedtsyrer med dominerende kædelængde på 16-18C. Forskellige bogstaver angiver signifikant forskel (P<0.05).

De gennemsnitlige kropsvægte for hvalpene fra de fire fodergrupper kan ses i Figur 3. I alle grupper var vægterne stigende (P<0,05) fra periode 1 til periode 3. De hvalpe der fik foderblanding 3 (kokosolie), havde en lavere (P<0,05) gennemsnitlig kropsvægt i alle 3 perioder i forhold til hvalpe fra fodergruppe 1 (sojaolie) og 2 (solsikkeolie), men var ikke mindre (P>0,05) end hvalpe fra gruppe 4 (Lipitec®). Der var ingen signifikant forskel (P>0,05) i indtaget af OE per kg BW 75 hos hvalpene fra de fire forskellige grupper

Figur 3: Gennemsnitlig kropsvægt (g) hos minkhvalpe (n=32) fra fire forskellige fodergrupper, målt i slutningen af hver forsøgsperiode hvor hvalpene var henholdsvis 7, 9 og 11 uger gamle. Forskellige bogstaver angiver en signifikant forskel mellem grupperne (P<0,05).

Dette stemmer overens med at hvalpene i gruppe 4 (Lipitec®) havde et 25-30 % højere foderindtag end hvalpe fra de andre fodergrupper, men hvor fedtfordøjeligheden (31,6 %) i foderblanding 4 var meget lavere end i foderblanding 1, 2 og 3. Dette resulterede i at den gennemsnitlige kropsvægt for hvalpe i gruppe 4 var på samme niveau som hvalpene fra gruppe 1 (sojaolie), men var lavere (6,5 %) end for hvalpe fra gruppe 2 (solsikkeolie).

Hvalpenes gennemsnitlige OE-indtag per kg BW 0.75 ses i Figur 4.

Figur 4: Indtag af omsættelig energi (OE) kJ per kg metabolisk kropsvægt (BW 0.75) hos minkhvalpe (n=32) i fodergruppe 1 – 4 i forsøgsperioderne 1, 2 og 3, hvor de var henholdsvis 6-7, 8-9 og 10-11 uger gamle. Forskellige bogstaver angiver signifikant forskel mellem perioderne (P<0,05).

Konklusion Som tidligere set hos udvoksede mink, viser de foreløbige resultater fra nærværende undersøgelse, at fedtfordøjeligheden hos minkhvalpe i den tidlige vækstperiode afhænger af fedtsyrernes kædelængde og mættæthed. Der blev ikke fundet nogen effekt af alder på fedtfordøjeligheden af de forskellige fedtkilder.

En foderblanding, hvor fedtkilden indeholder en høj andel mættede fedtsyrer af 16-18C, reducerer fedtfordøjeligheden markant i forhold til et foder, hvor fedtets fedtsyresammensætning primært består af umættede fedtsyrer. Yderligere viste undersøgelsen at foderoptagelsen var signifikant højere blandt hvalpe der fik tildelt et foder som hovedsageligt bestod af C16 og C18 mættet fedt. I dette studie blev det fundet

Faglig Årsberetning 2016

87

Caroline Marcussen, Connie Frank Matthiesen, Tanya Timann Hansen, & Anne-Helene Tauson

at fedtfordøjeligheden i foderblandingen der hovedsageligt indeholdt sojaolie var 90,5 %, 89,9 % for foderblandingen hvor fedtkilden hovedsageligt var baseret på solsikkeolie, 78,4 % for foderblandingen med højt indhold af kokosolie og 31,6 % for foderblandingen hvor foderfedtet hovedsageligt bestod af C16:0 og C18:0, hos 6-11 uger gamle minkhvalpe. Disse foreløbige resultater skal senere sammenholdes med fordøjeligheden af de enkelte fedtsyrer.

Kilder Austreng, E., Skrede, S. & Eldegard, Å.

1979. Effect of dietary fat source on the digestibility of fat and fatty acids in rainbow trout and mink. Acta Agriculturae Scandinavica. 29:119-126.

Elnif, J., Enggaard Hansen, N.E., Mortensen, K., Sorensen, H. 1988.

Production of digestive enzymes in mink kits. In: Murphy, B.D.; Hunter, B., (eds)., Biology, Pathology and Genetics of Fur Bearing Animals,320-326.

Elnif, J. & Buddington R.K. (1998).

Adaptation and development of the exocrine pancreas in cats and dogs. In Recent advantages in canine and feline nutrition. 1998 Iams Nutrition Symposium Proceedings. Vol II. USA.

88

Hedemann, M.S., Clausen, T.N. & Jensen S.K. 2011. Changes in digestive enzyme activity, intestine morphology, mucin characteristics and tocopherol status in mink kits (Mustela neovision) during the weaning period. Animal 5:394-402.

Hellwing, A.L.F., Hansen, N.E. & Tauson A.H. 2010. Tilsyneladende og sand fordøjelighed af aminosyrer hos minkhvalpe i den tidlige vækstperiode, ved fodring med forskelligt protein og kulhydrat niveau. Fagligårsberetning 2009, 71-78.

Pelsdyrerhvervets Forsøgsog Forskningscenter, Holstebro, Danmark.

Matthiesen C.F., Blache D., Thomsen P.D. & Tauson A.-H. 2012. Foetal life protein restriction in male mink (Neovison vison) kits lowers post-weaning protein oxidation and the relative abundance of hepatic fructose-1.6-bisphosphatase mRNA. Animal, 6, 50-60.

Rouvinen, K. 1990. Digestibility of different fats and fatty acids in the mink (Mustela vison). Acta Agriculturae Scandinavica, 40:93-99.

Tauson A.H.1988.

Varied energy concentration in mink diets. Acta Agriculturae Scandinavica. 38:223-229.

Faglig Årsberetning 2016

Fodring i diegivningsperioden hos brune mink Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark Sammendrag Formålet med undersøgelsen var at se, hvorvidt forskellige fodringsstrategier af tæver og hvalpe i dieperioden havde gavnlig effekt på mælkeproduktionen og hvalpenes tilvækst. Til undersøgelsen blev anvendt 2 hold á 300 brune tæver, kontrolholdets tæver blev fodret med grundfoder fra fødsel til fravænning, fra dag 28 blev der fodret på redekasselåget. Forsøgsholdet fik det samme foder som kontrolholdet, men fra dag 28 blev der fodret både på buret og redekasselåget.

Resultaterne viste at tæver, der hele dieperioden blev foderet på buret, havde et mindre vægttab dag 42 end tæver der blev fodret på redekassen sammen med hvalpene fra dag 28 og frem.

Desuden var der tendens til bedre tilvækst hos tævehvalpene fra forsøgsholdet frem for tævehvalpene fra kontrolholdet.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2017. Fodring i diegivningsperioden hos brune mink. Faglig Årsberetning 2016, 89-92. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract The purpose of the investigation was to determine if different feeding principles of females and kits during the lactation period had beneficial effect on milk production and kit growth. We used two groups of 300 brown mink females and their litters. The control group was feed a basic feed from birth to weaning and from day 28 the females were feed on the nest box together with the kits. The investigation group was given the same feed as the control group, but from day 28 we continued to feed the females on top of the cage and the kits on the nest box.

The results showed that females fed on the cage throughout the whole lactation period had a higher weight day 42 than females fed together with the kits on the nest box from day 28 onwards.

Further female kits from the investigation group tended to have a lower weight loss from day 28 to day 42 than female kits form the control group.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2017. Feeding brown mink in the lactation period. Annual Report 2016, 89-92. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: placement of feed, energy content, body weight

Indledning Fodring af tæver og hvalpe i dieperioden er væsentlig for hvordan både tæver og hvalpe senere klarer sig. Resultater fra dieperioden 2015, med fodring af tæver på buret gennem hele dieperioden og fodring af hvalpene på redekassen fra dag 28, viste lavere vægttab hos tæverne dag 49 i forhold til et kontrolhold, hvor tæverne var blevet fodret på redekassen fra dag 28 sammen med hvalpene (Clausen & Larsen, 2016), ligeledes blev der set indikationer på en bedre tilvækst af tævehvalpene dag 49. Undersøgelsen blev gentaget i dieperioden 2016.

Materiale og metoder Til undersøgelsen blev anvendt 2 hold á 300 brune tæver (tabel 1). Tæverne blev indkøbt som parrede 1. års tæver i april.

Begge hold blev fodret med fodercentralfoder på buret indtil dag 28.

Fra dag 28 blev kontrolholdet (KON) fodret på redekassen. I forsøgsholdet (T_BUR) blev hvalpene fodret på redekassen fra dag 28, men tæverne fortsatte med at få foder på buret hele perioden. Til hvalpenes foder blev tilsat så meget vand som foderet kunne bære i alle holdene. Tæver og hvalpes foderforbrug blev justeret dagligt.

Tæverne blev vejet dag 28 og dag 42 efter fødsel. Huldet blev registreret hos alle tæver dagen efter fødsel på en skala fra 1 til 5, med score 1 til de tyndeste og score 5 til de fedeste (Hynes et al., 2004).

Hvalpene blev talt ved fødsel, dag 28 og dag 42, og udvalgte kuld blev vejet dag 28 og dag 42 efter fødsel. Døde hvalpe blev

Faglig Årsberetning 2016

89

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

registreret hele perioden og obduceret fra dag 28 efter fødsel. I tilfælde af bid og/eller slagsmål blev dette registreret, hvalpene blev behandlet og kuldet blev delt.

Sygdomme blev registreret og behandlet.

I alle hold blev kuld med 6 hvalpe og flere delvist fravænnet dag 42 for at undgå bid blandt hvalpene (Clausen & Larsen, 2015).

Tabel 1. Forsøgsopstilling til undersøgelse af fodring i diegivningsperioden hos brune mink.

Hold KON

Antal tæver v. start

T_BUR

300

300

Fodring i dieperioden

Kontrol foder i hele perioden, hvalpe og tæver fodres på redekassen fra dag 28

Tæver fodres på buret med kontrolfoder i hele perioden, hvalpe fodres på redekassen fra dag 28 med kontrolfoder

Kropsvægte og kuldresultater er analyseret med statistikprogrammet SAS. Procedurerne GLM (ss4), LSMEANS / PDIFF er anvendt med 5 % som signifikansniveau. Relevante kovariater er medtaget i de tilfælde de er signifikante.

Forskel i huld og goldprocent er analyseret med Х2 eller Probit.

Resultater og diskussion Tæverne var indkøbt som parrede unge tæver i april og var blevet behandlet og fodret ens gennem vinterperioden. Der var, som forventet, ingen forskel i

kuldstørrelse, huld eller goldprocent (tabel 2). Der var imidlertid forskel i antal døde hvalpe ved fødsel, uden at der kan peges på en sandsynlig årsag til dette.

Antallet af døde tæver gennem dieperioden var 5,3 % i kontrolholdet og 2,3 % i forsøgsholdet. Det var et lidt højere antal tæver der døde med yverbetændelse i kontrolholdet der gjorde forskellen, ser man imidlertid på hvor mange tæver der i alt havde yverbetændelse, er der ikke så stor forskel mellem holdene (4 tæver) (fig. 1).

Tabel 2. Reproduktionsresultater i begge grupper.

Hold KON T_BUR

Levende v. fødsel 7,19 (2,70) 7,19 (2,69) NS

Kuldstørrelse

Døde v. fødsel 0,65 (1,37) b 0,96 (1,58) a 0,02

Dag 28 6,15 (2,74) 6,15 (2,62) NS

Dag 42 5,66 (2,75) 5,67 (2,67) NS

Gold % 15,4 14,7 NS

Huld efter fødsel 3,06 (0,30) 3,06 (0,29) NS

Tallene i parentes er spredningen; NS angiver at der ikke er signifikant forskel mellem tallene i en kolonne, forskellige bogstaver angiver at der er signifikant forskel mellem holdene på 5 % niveau.

%

8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0

Kon

yb tot

deraf døde

T_bur

Figur 1. Procent tæver behandlet med yverbetændelse (yb tot) og procent deraf der døde eller blev aflivet (deraf døde)

90

Faglig Årsberetning 2016

Fodring i diegivningsperioden hos brune mink

Der var ca dobbelt så mange fedtede kuld i forsøgsholdet (fig. 2). Sygdomme hos tæver eller hvalpe påvirker hvalpenes

vægt, derfor er det medtaget i de statistiske beregninger hvorvidt der har været problemer i kuldet.

%

6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0

Kon

T_bur

Figur 2. Procent fedtede kuld

I dieperioden blev omkring 195 tæver i hver hold vejet (tabel 3). Der var ingen forskel 28 dage efter fødsel, men 42 dage efter fødsel vejede T_BUR tæver mere end KON tæver. Dette svarer til de tilsvarende forsøg fra dieperioden 2015 (Clausen & Larsen, 2016). Der blev set en

tendens til et lavere vægttab hos de tæver der blev fodret hele perioden på buret (tabel 3). Det ser således ud til at der er en gavnlig effekt af at tæven bliver fodret på toppen af buret måske fordi hun ikke behøver konkurrere med hvalpene om foderet.

Tabel 3. Tævernes vægt i dieperioden, samt vægttab fra dag 28 til dag 42, g

KON T_BUR

Dag 28 1642 (215) 1666 (216) NS

Dag 42 1495 (244) b 1537 (228) a 0,01

Vægttab 147 (124) 128 (101) NS (0,06)

Tallene i parentes er spredningen; Forskellige bogstaver i kolonnen angiver at der er signifikant forskel mellem holdene, NS angiver at der ikke er signifikant forskel mellem tallene i en kolonne;

Holdene var behandlet ens indtil dag 28 og der var ikke forskel i hvalpevægtene dag 28 (tabel 4). Der var heller ikke signifikant forskel dag 42, men for tævehvalpenes Tabel 4. Hvalpevægte dag 28 og dag 42 efter fødsel.

Hold KON T_BUR

Hvalpevægte dag 28, g Hanhvalpe tævehvalpe 191 (47) 174 (41) 188 (44) 173 (37) NS NS

vedkommende var der en tendens til at vægtene var bedre, når tæven blev fodret på buret hele perioden (tabel 4).

Hvalpevægte dag 42, g Hanhvalpe tævehvalpe 351 (97) 317 (80) 360 (85) 327 (72) NS NS (0,1)

Tallene i parentes er spredningen; NS angiver at der ikke er signifikant forskel mellem tallene i en kolonne;

Ved at se på hvalpenes tilvækst fra dag 28 til dag 42, var denne tendens blevet større (tabel 5). Tævehvalpene er de mindste i kuldet, og således dem der vil være mest påvirket af en suboptimal

mælkeproduktion hos tæven. Der blev mistet mange hvalpe i dieperioden på grund af yverbetændelse og fedtede kuld (tabel 5), men der var ikke forskel mellem holdene.

Faglig Årsberetning 2016

91

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen Tabel 5. Hvalpetilvækst fra dag 28 til dag 42, samt mistede hvalpe pr kuld.

Hold KON T_BUR

Tilvækst dag 28 til dag 42, g Hanhvalpe tævehvalpe 163 (64) 142 (51) 171 (58) 152 (51) NS NS (0,058)

Hvalpetab Fra fødsel til dag 28 1,04 (2,13) 1,04 (1,90) NS

Tallene i parentes er spredningen; NS angiver at der ikke er signifikant forskel mellem tallene i en kolonne

Konklusion Resultaterne bekræfter resultater fra en tilsvarende undersøgelse i dieperioden 2015.

Tæver der, gennem hele dieperioden, blev foderet på buret havde en højere vægt dag 42, end tæver der blev fodret på redekassen sammen med hvalpene fra dag 28 og frem. Desuden var der tendens til bedre tilvækst hos tævehvalpene fra forsøgsholdet frem for tævehvalpene fra kontrolholdet.

Referencer Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2016.

Fodring i diegivningsperioden hos brune mink. Faglig Årsberetning 2015, 33-40.

Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

92

Fra dag 28 til dag 42 0,49 (1,26) 0,48 (1,27) NS

Clausen, T.N & Larsen, P.F., 2015. Partial Weaning at Six Weeks of Age Reduces Biting among Mink Kits (Neovison Vison).

Open Journal of Animal Sciences, 5, 7176.

Hynes, A.M., Rouvinen-Watt, K. & Armstrong, D., 2004. Body condition and glycemic control in mink females during reproduction and lactation.

VIII International Scientific congress in Fur Animal Produc-tion, Den Bosch, The Netherlands, September 15 – 18.

Scientifur, 28, 3, 79 - 86.

SAS Institute Inc., 1996. SAS ® System for Mixed Models. SAS Institute Inc., Cary, NC, USA, 633 pp

Faglig Årsberetning 2016

Metode til estimering af fordøjelighed af råvarer til minkfoder Kevin Byskov & Peter Foged Larsen

Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark Sammendrag Årligt foretages ca. 35-40 fordøjelighedsforsøg med råvarer til minkfoder hos Kopenhagen Forskning, som danner grundlag for optimeringen af foderplaner hos danske fodercentraler.

Fordøjelighedskoefficienterne estimeres ved regressionsmetoden, hvor 12 hanmink fordelt på 4 hold får en stigende andel af test-råvaren i foderet. Dyrene får en dagsration på 300 kcal og den procentvise energifordeling i rationen er fastsat til 35:45:20 fra hhv. fordøjeligt protein, fedt og kulhydrat. Ud over testråvaren består forsøgsfoderet af torskefilet, sojaolie og majsstivelse samt lidt druesukker, cellulose og vitamin- og mineralblanding. Resultaterne anvendes til opdatering af råvaretabellen.

Byskov, K. & Larsen, P.F. 2017. Metode til estimering af fordøjelighed af råvarer til minkfoder.

Faglig Årsberetning 2016, 93-97. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract Annually Kopenhagen Research performs about 35-40 digestibility trials of raw materials for mink feed, which is the basis for the optimization of feed on the Danish feed kitchens. Digestibility coefficients are estimated by the regression method, where 12 male minks divided into 4 groups get an increasing proportion of the raw material in the feed. The animals receive a daily ration of 300 kcal and the energy distribution of the ration is set to 35:45:20 from digestible protein, fat and carbohydrate, respectively. In addition to test feed item the feed in these trials consists of cod fillet, soybean oil and corn starch and little grape sugar, cellulose and vitamin and mineral supplement. Results are used to update the raw material table.

Byskov, K. & Larsen, P.F. 2017. Method for estimating the digestibility in raw materials for mink feed. Annual Report 2016, 93-97. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords Mink feed, digestibility, in vivo

Indledning Årligt foretages der ca.

35-40 fordøjelighedsforsøg i forsøgsstalden hos Kopenhagen Forskning, som danner grundlag for opdatering af råvaretabellen og derved optimeringen af foderplaner hos danske fodercentraler. Formålet er at bestemme fordøjeligheden af protein, fedt og kulhydrat samt eventuelt også de enkelte aminosyrer af en given testråvare. I det efterfølgende beskrives den anvendte regressionsmetode til at estimere minkfordøjeligheden af en testråvare.

Materiale og metode I et fordøjelighedsforsøg indgår fire hold af tre udvoksede hanmink af farvetypen Brown/Glow. Et hold er kontrolhold, hvor der ikke tilsættes test-råvare til foderblandingen, mens de resterende 3 hold får en stigende andel af testråvaren i deres

foderblanding. Fordøjelighedsforsøget har en varighed på i alt 11 døgn. En forperiode på syv døgn efterfulgt af en opsamlingsperiode på fire døgn.

Inden fordøjelighedsforsøget igangsættes, udarbejdes foderplaner for de 4 forsøgshold.

Foderplanerne laves således, at hver mink får tildelt 300 kcal fordøjelig energi pr dag i både for- og opsamlingsperioden. Den procentvise energifordeling i rationen er fastsat til 35:45:20 fra hhv. fordøjeligt protein, fedt og kulhydrat. Grundblandingen består af torskefilet, sojaolie og majsstivelse som primære protein-, fedt- og kulhydratkilder.

Derudover tilsættes der til alle blandinger en mindre mængde druesukker, cellulose samt vitaminog mineralblanding.

Cellulose bruges til at styre konsistensen af gødningen og tilsættes normalt med 0,5 % af foderblandingen. Såfremt der

Faglig Årsberetning 2016

93

Kevin Byskov & Peter Foged Larsen

anvendes testråvarer, der er kendt for at give en mere vandig gødningskonsistens, kan celluloseniveauet hæves til 3 % af den samlede foderblanding før vandiblanding.

Kontrolholdet, hold 1, tildeles den rene grundblanding, mens hold 4 tildeles foderet med den højeste iblanding af testråvaren. Fastlæggelse af niveauet af testråvaren i hold 4 sker ud fra erfaringer fra tidligere forsøg og/eller en vurdering af, hvor meget minken maksimalt kan tåle af råvaren, uden at dette påvirker minkens velbefindende. Når niveauet af testråvaren er fastsat i hold 4, fastsættes niveauet i hold 2 og 3. Typisk vil niveauet være hhv.

20 % og 80 % af test-råvaremængden i hold 4.

Ved foderfremstilling blandes en foderblanding ad gangen. Først blandes alle tørre ingredienser i en pose, således at der opnås en så homogen blanding som mulig i den færdige foderblanding.

Dernæst blandes torskefilet, sojaolie og test-råvare sammen i en skål. Dertil tilsættes blandingen af tørre ingredienser.

Blandingen omrøreres først i hånden, for at undgå at tørfoder støver op eller sætter sig i klumper på skålens side. Herefter sættes skålen i røremaskinen, hvor foderblandingen bliver omrørt i 10 min.

Undervejs gøres 2 stop for at skrabe foder af kanter og undgå lommer af tørfoder i foderblandingen. Til slut iblandes vand til passende konsistens, og mængden af tilsat vand noteres ned.

Efter endt foderblanding udregnes hvor stor en mængde foder, der svarer til 300 kcal og denne mængde afvejes i skåle til hele forsøgsperioden. Skålene fryses ned, og tages op til optøning i køleskab 1 døgn før anvendelse.

Dyrene opstaldes i forsøgsbure uden redekasse, hvor det er muligt at foretage nøjagtige registreringer af dyrenes foderindtag og gødningsmængde (se figur 1). I forperioden noteres dyrenes 94

ædelyst og evt. afvigende adfærd. Såfremt en forsøgsmink efter 3 døgn ikke har acceptabel ædelyst, udskiftes det med en anden mink. Efter 7 døgn starter opsamlings-perioden.

I opsamlingsperioden bliver det daglige foderindtag registret og gødningen opsamlet. Den opsamlede gødning opbevares i en beholder med låg på frost. Eventuelle foderrester opsamles og gemmes på samme måde i opsamlingsperioden.

Testråvaren, foderblandingerne og gødningsprøverne fra dyrene bliver analyseret for tørstof, protein, fedt og aske. Hvis den samlede foderrest for en mink i opsamlingsperioden er mellem 20 og 100 g, sendes denne til tørstofanalyse.

I både for- og opsamlings-periode opsamles evt. foderspild 1-2 gange dagligt og lægges tilbage i minkens foderskål.

Figur 1: Forsøgsbur til fordøjelighedsforsøg.

Når forsøgsperioden er afsluttet og alle analyser af test-råvare, foderblandinger, fæces og eventuelle foderrester er gennemført, beregnes der på tørstofbasis for hvert næringsstof per mink en tilsyneladende fordøjelighed (FK) som angivet ved ligning 1.

Faglig Årsberetning 2016

Metode til estimering af fordøjelighed af råvarer til minkfoder Ligning 1:

97

=

Herefter gennemføres en regressionsanalyse med andel af næringsstof fra testråvaren som forklarende variabel og beregnet FK som responsvariabel med følgende model: =

+

+

,

95

æ

~ (0,

)

Hvor: FKi = tilsyneladende fordøjelighed for mink i (i = 1, …, 12) Xi = andel af næringsstof fra testråvaren for mink i Residualerne (εi) antages at være uafhængige og normalfordelte med gennemsnit 0.

Ud fra de beregnede parametre for α (estimeret fordøjelighed af grundblanding) og β (hældningskoefficient) kan den tilsyneladende minkfordøjelig estimeres ved at sætte andel af næringsstof fra testråvaren til 1 (= 100 %). I figur 2 er princippet for bestemmelse af den tilsyneladende fordøjelighed, i dette tilfælde proteinfordøjelighed, af en testråvare vist grafisk. Hvert punkt er den beregnede proteinfordøjelighed for én mink, og regressionslinjen, som går gennem punkterne, har hældningskoefficienten β. Skæringen med y-aksen (α) angiver den estimerede fordøjelighed af grundblandingen, som kontrolholdet får uden iblanding af testråvaren. Når regressionslinjen forlænges ud til X=1, svarer det til, at al råprotein kommer fra test-råvaren, og fordøjeligheden kan aflæses ude på y-aksen og er i dette tilfælde lig med 82 %.

93

FK protein

−

91 89 87 85

82

83 81

0

0,2

0,4

0,6

0,8

Andel af råprotein fra testråvaren (X)

1

Figur 2: Grafisk visning af princip for beregning af fordøjelighedskoefficienter.

Ud over selve estimatet for fordøjeligheden beregnes, som angivet af ligning 2, også en værdi for usikkerheden af estimatet kaldet SEM (Standard Error of Mean predict).

Ligning 2:

=

1

+

( − )

Hvor: s = estimeret spredning omkring regressionslinjen n = antallet af observationer X = værdien, som SEM ønskes beregnet for – for fordøjeligheds-estimatet er værdien = 1 = gennemsnit af den forklarende variabel (Andel af næringsstof fra testråvaren) SSXX = afvigelsernes kvadrat (Sum of squares) for den forklarende variabel SEM er påvirket både af forsøgsdesign og den tilfældige variation, som ses mellem dyrene. Målet er at SEM skal være så lille som mulig, således at vi får så sikkert et estimat for testråvarens fordøjelighed som mulig.

Faglig Årsberetning 2016

95

Kevin Byskov & Peter Foged Larsen

Diskussion Den fordøjelighed, der estimeres for råvarerne er en tilsyneladende fordøjelighed, hvor fordøjeligheden er beregnet ud fra den andel af næringsstoffer i spist foder, som kan genfindes i gødningen. Ud over ufordøjede næringsstoffer, vil der i gødningen også findes næringsstoffer fra eksempelvis afstødte tarmceller og fordøjelsesenzymer. Dette er af størst betydning for bestemmelsen af proteinfordøjeligheden, hvor den del af kvælstof i gødningen, som ikke direkte stammer fra ufordøjet foder, betegnes som endogent kvælstof. Der skelnes derfor også mellem sand og tilsyneladende fordøjelighed, hvor sand fordøjelighed af protein er korrigeret for bidraget af kvælstof i gødning fra endogent kvælstof (Elnif & Hansen, 2004).

Mængden af endogent kvælstof kan dog være svær at estimere, da den afhænger både af kvalitativ og kvantitativ sammensætning af foderet (Szymeczko & Skrede, 1990).

Estimering af tilsyneladende fordøjelighed gennemføres hos Kopenhagen Fur, som beskrevet tidligere i artiklen, ved hjælpe af regressionsmetoden, hvor 4 hold får tildelt en stigende andel af en testråvare til en grundfoderblanding. Der findes imidlertid også andre metoder til at bestemme fordøjelighed på. Den ene er et helt simpelt forsøg, hvor dyret alene fodres med en given testråvare. Det er imidlertid sjældent at minken kan tåle eller overhovedet vil spise, en testråvare, der udfodres i ren form (Elnif & Hansen, 2004).

Men metoden anvendes til at bestemme fordøjelighed af et færdigfoder, som beskrevet af Byskov & Larsen (2017). En anden metode er differensmetoden, hvor fordøjeligheden af et grundfoder bestemmes i en forsøgsperiode. I en efterfølgende forsøgsperiode tilsættes en kendt mængde testråvare til grundfoderet, og ud fra fordøjeligheden af foderet hhv. med og uden testråvare kan fordøjeligheden af testråvaren estimeres. Denne metode forudsætter imidlertid, at der er 96

samme fordøjelighed af grundblandingen i begge perioder (Elnif & Hansen, 2004).

Regressionsmetoden, der som standard anvendes i fordøjelighedsforsøg gennemført hos Kopenhagen Fur, har den fordel, at den kan anvendes selv til råvarer der kun kan tilsættes i begrænset mængde.

Desuden giver den stigende iblanding af en testråvare også et indblik i, om der er lineær sammenhæng mellem andel af et næringsstof fra testråvaren og fordøjeligheden af det pågældende næringsstof.

Det er i enkelte tilfælde observeret, at hold 4, som har den højeste iblanding af testråvaren, har en lavere fordøjelighed end forventet, og at sammenhængen dermed ikke længere er lineær. Dette kan ske, hvis mængden af en testråvare er sat for højt. I et sådan tilfælde vil hold 4 blive udeladt af beregningerne.

Mængden af testråvare tilsat i hold 4 vil altid bero på et skøn. Jo større andel råvare der tilsættes, jo større bliver både og SSXX, som fremgår af ligning 2. I begge tilfælde betyder det, at usikkerheden bliver mindre. Omvendt kan en for høj andel af testråvaren som nævnt i yderste konsekvens påvirke, at lineariteten mellem andel af næringsstof fra testråvaren og fordøjelighederne ikke længere er til stede.

Nogle testråvarer giver en mere lind afføring, hvis de tilsættes i stor mængde.

Dette vil resultere i en mere upræcis gødningsopsamling og dermed også mere upræcise fordøjelighedsestimater. Dette kan i nogen grad afhjælpes ved at øge mængden af cellulose i foderblandingerne, således at gødningskonsistensen bliver mere fast. Dette vil naturligvis gøre kulhydratfraktionen mere ufordøjelig, da mink stort set ikke kan fordøje fiberstoffer (Jensen & Clausen 1993). Men under beregning af fordøjelighed af råkulhydrat, korrigeres altid for den tilsatte mængde cellulose, således at dette ikke påvirker estimaterne. Tilsætning af 3 % cellulose til foderblandingen påvirker imidlertid også

Faglig Årsberetning 2016

Metode til estimering af fordøjelighed af råvarer til minkfoder

fordøjelighedskoefficienterne af råprotein en smule i negativ retning (upublicerede data). Noget af denne påvirkning skyldes en øget endogen udskillelse, da tørstofmængden i foderet stiger. Skrede (1979) estimerede udskillelsen af endogent kvælstof til 278 mg N per 100 g fodertørstof på en diæt primært bestående af torskefilet. Anvendes denne værdi til at beregne endogent tab, kan det forklare noget af reduktionen i proteinfordøjelighed ved at øge cellulose i forsøgsfoderet.

Kopenhagen Fur gennem en lang årrække. Resultaterne af forsøgene anvendes i foderoptimeringsprogrammet, der bruges i forbindelse med foderproduktion til danske mink.

En anden måde at reducere usikkerheden af fordøjelighedsestimaterne er at ændre forsøgsdesignet og øge SSXX. Dette kan gøres ved at flytte hold 2 og 3 længere ud mod hhv. hold 1 og 4. I 2016 blev andelen af testråvare i hold 2 og 3 således ændret fra at udgøre hhv. 33 % og 67 % af mængden i hold 4 til nu at udgøre hhv.

20 % og 80 %. Denne ændring af forsøgsdesignet bør teoretisk set give en reduktion i SEM på ca. 10 % grundet en stigning i SSXX. Baggrunden for at hold 2 og 3 ikke flyttes endnu længere ud er, at det så kan blive sværere at vurdere, hvornår der er lineær sammenhæng mellem andel af næringsstof fra testråvaren og fordøjelighederne.

Elnif, J. & Hansen, N.E. 2004. Fordøjelse hos pelsdyr.I: Ahlstrøm, Ø., Aldén, E., Børsting, C.F., Dahlman, T., Elnif, J., Hansen, N.E., Mäkelä, J., Pölönen, I. & Skrede, A. (red.) Handbok for fôrmidler til pelsdyr (s.

1-12).

Nordiske Jordbruksforskeres Forening. Subseksjon for pelsdyr. NJF-utredning/rapport nr. 502. Ås, Norge.

Til fordøjelighedsforsøgene anvendes voksne hanner. Baggrunden for ikke at anvende hunner er, at disse på grund af deres anatomi vil urinere ned oven i den afsatte gødning, og dermed bidrage med en ekstra fejlkilde i forhold til bestemmelse af kvælstof i gødningen.

Den beskrevne regressionsmetode til bestemmelse af fordøjelighedsforsøg er velafprøvet og har været anvendt af

Litteratur Byskov K. og Larsen P.F. 2017.

Fordøjelighed af færdigfoder. Faglig Årsberetning 2016, 99-102. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark

Szymeczko, R. & Skrede, A. 1990. Protein digestion in mink. Acta Agriculturae Scandinavica 40, 189-200.

Skrede, A. 1979. utilization of fish and animal byproducts in mink nutrition. IV. Fecal excretion and digestibility of itrogen and amino acids by mink fed cod (Gadus morrhua) fillet or meat-and-bone meal.

Acta Agriculturae Scandinavica 29, 241257.

Jensen B.B. & Clausen, T. 1993. Den mikrobielle aktivitet i mave-tarmkanalen hos mink. Faglig Årsberetning 1993/1994, Pelsdyrerhvervets Forsøgs og Rådgivningsvirksomhed A/S.

Faglig Årsberetning 2016

97

98

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2016

Fordøjelighed af færdigfoder

Kevin Byskov & Peter Foged Larsen

Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark Sammendrag Foderoptimering sker på grundlag af in vivo bestemte fordøjelighedskoefficienter på enkelt råvarer, og der bør derfor være overensstemmelse mellem de angivne fordøjeligheder på foderplanerne og hvad der kan bestemmes in vivo på færdigfoderet. I dette forsøg er der estimeret in vivo fordøjelighedskoefficienter på 4 foderprøver fra danske fodercentraler. Resultaterne viser store variationer for proteinfordøjelighed, hvor en enkelt foderprøve ikke er signifikant forskellig fra det på foderplanen angivne niveau. De tre øvrige prøver havde en fordøjelighedskoefficient for protein, som var hhv. 2,2, 6,4 og 7,1 procentpoint lavere end forventet. For fedtfordøjelighed havde alle prøver en signifikant højere fordøjelighedskoefficient, mens der for kulhydrat var 2 prøver, der havde en fordøjelighedskoefficient som forventet og 2 prøver med en signifikant højere fordøjelighedskoefficient end beregnet på foderplanen.

Byskov, K. & Larsen, P.F. 2017. Fordøjelighed af færdigfoder. Faglig Årsberetning 2016, 99102. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract Feed Optimization is based on estimated in vivo digestion coefficients on single feed components, and there ought to be consistency with digestibility stated of feed plans and what can be determined in vivo on feed from feed kitchens. In this experiment, we have estimated in vivo digestion coefficients of four feed samples from Danish feed kitchens. The results show large variations of protein digestibility, where a single feed sample is not significantly different from that of ration specified level. The other three samples had a digestibility coefficient of protein, which was 2.2, 6.4 and 7.1 percent units lower than expected. For fat digestibility, all samples had a significantly higher digestibility coefficient, whereas for the carbohydrate fraction two samples had a digestibility coefficient as expected, and 2 samples had a significantly higher digestibility coefficient.

Byskov, K. & Larsen, P.F. 2017. Digestibility of readymade mink feed. Annual Report 2016, 99102. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: Digestibility, in vivo, Danish feed kitchens

Indledning Foderplaner til dansk minkfoderproduktion bygger på en prisoptimering ud fra bl.a. de enkelte råvarers næringsstofindhold og fordøjelighed. Næringsstofindholdet kan relativt nemt analyseres for den enkelte råvare, mens estimering af fordøjeligheden af de enkelte næringsstoffraktioner foretages ved regressionsanalyse på data fra in vivo forsøg (Byskov & Larsen, 2017).

Det er afgørende for at opnå den mest optimale foderplan, at såvel næringsstofindhold og fordøjelighed af råvaren er så korrekt som muligt. Såfremt dette er tilfældet, bør resultaterne af et in vivo fordøjelighedsforsøg på den færdige foderblanding være i overensstemmelse med de beregnede fordøjeligheder på foderplanen ud fra enkelt råvarer.

Formålet med denne undersøgelse var at undersøge, om 4 foderprøver af færdigfoder fra danske fodercentraler lever op til de forventede fordøjeligheder og næringsstofindhold angivet på foderplanen.

Materialer og metoder I forsøget indgik der 4 foderprøver fra danske fodercentraler. Foderprøverne er udtaget i august og september 2016. Tre forsøg med hver 5 dyr er gennemført i uge 33 og 34 2016, mens det fjerde forsøg med 12 dyr er gennemført i uge 37 og 38 2016. Udvoksede hanmink af farvetypen Brown/Glow er anvendt i de 3 forsøg med 5 dyr, mens ungdyr fra 2016 er anvendt til det sidste forsøg.

Faglig Årsberetning 2016

99

Kevin Byskov & Peter Foged Larsen

Inden forsøgsperiodens opstart er færdigfoderet afvejet i dagsrationer med 300 kcal/dyr og frosset ned til hele forsøgsperioden.

markant højere estimeret kulhydratfordøjelighed. For fedtfordøjelighed ligger alle prøverne signifikant højere end forventet.

Fordøjelighedsforsøgene havde en varighed på i alt 11 døgn. En forperiode på syv døgn efterfulgt af en opsamlingsperiode på fire døgn. I opsamlingsperioden blev den daglige fodertildeling og evt. foderrester registret og gødningen opsamlet.

Færdigfoder og en poolet gødningsprøve fra hvert dyr blev analyseret for tørstof, protein, fedt og aske. Eventuelle foderrester blev gemt, og hvis den samlede foderrestmængde var mellem 20 g og 100 g, blev der foretaget tørstofanalyse af foderresten. Alle analyser blev foretaget af Dansk Pelsdyr Foder a.m.b.a., Analyselaboratoriet.

I tre upublicerede forsøg på færdigfoder fra diegivningsperioden i 2013 (Tinggaard 2013a, Tinggaard 2013b, Tinggaard 2013c) blev der set et lignende billede, hvor proteinfordøjeligheden også for 2 af prøverne lå lidt under det forventede, mens fedtfordøjeligheden var højere end forventet for alle prøverne.

Fordøjelighedskoefficienter for hver enkelt mink blev beregnet, og for hvert færdigfoder blev de gennemsnitlige estimerede fordøjelighedskoefficienter for protein, fedt og kulhydrat sammenlignet med de forventede værdier fra foderplanen. Til at teste om afvigelsen mellem de estimerede in vivo fordøjeligheder og de fra foderplanerne forventede fordøjeligheder var signifikant, anvendtes en to-sidet t-test.

Resultater Under beregningerne blev data fra et enkelt dyr fra holdet fodret med foderprøve 4 slettet. Dyret havde en stærkt afvigende fedtfordøjelighed, og betragtes som outlier.

For protein var den estimerede fordøjelighed for 3 af de 4 foderprøver signifikant lavere end forventet (se tabel 1). Specielt 2 af prøver, foderprøve 2 og 4, skilte sig ud, med en fordøjelighed der var ca. 6-7 procentpoint lavere end forventet.

De samme to foderprøver afviger også i fordøjelighed af kulhydrat, men med en

100

Denne undersøgelse giver ikke svar på, hvorfor vi har observeret afvigende fordøjeligheder. For fedtfordøjeligheden kunne den generelle undervurdering på foderplanerne indikere, at der er en eller flere af de betydelige fedtkilder, som er undervurderet for fedtfordøjelighed i optimeringsprogrammet. For protein og kulhydrat ses et noget varierende billede i forhold til, hvor godt den estimerede fordøjelige stemmer overens med den forventede. Ud over at afvigelserne kan skyldes forkerte estimater for enkelte anvendte fodermidler, så kan håndtering af foder og råvarer også have en effekt på færdigfoderets fordøjelighed. Således viste Munkøe (2015), at in vitro fordøjeligheden af protein faldt i takt med længere lagring af en varm råvare.

Desuden kan det heller ikke afvises, at forskellige fodermidler interagerer med hinanden og påvirker den samlede rations næringsværdi, som det er kendt fra fodervurderingssytemet NorFor, der anvendes til kvæg (Rygh et al., 2004). I tidligere forsøg med mink, har der imidlertid ikke kunne påvises en sådan interaktion mellem fodermidler (Hejlesen, 2002). Endelig kan overestimering af proteinfordøjeligheden skyldes en overestimering af enkelt råvarer hvorfor opdatering af råvaretabellen bør inkludere denne viden fremadrettet.

Faglig Årsberetning 2016

Fordøjelighed af færdigfoder Tabel 1 Afvigelse mellem forventet og estimeret fordøjelighed.

Foderprøve 1 Foderprøve 2 Foderprøve 3 Foderprøve 4

Antal dyr 5 5 5 11

Afvigelse protein -2,2* -6,4*** -0,7NS -7,1***

I tabel 2 ses afvigelsen for hhv. fordøjelig råprotein, råfedt og råkulhydrat samt energiniveau for de fire foderprøver. Disse værdier er fremkommet ved at sammenholde de estimerede fordøjeligheder for de respektive næringsstoffraktioner med analyseværdier for næringsstoffer i foderprøverne. Derfor kan afvigelserne

Afvigelse fedt +4,1*** +2,5** +2,9*** +2,5***

Afvigelse kulhydrat -0,6NS +5,6** -0,7NS +6,5***

også kun delvist forklares af de estimerede fordøjeligheder. Således kan afvigelsen for proteinfordøjelighed for foderprøve 1 kun forklare ca. halvdelen af afvigelsen for gram fordøjelig råprotein, mens resten skyldes at analysen af foderprøven viser, at indholdet af råprotein også er lidt lavere.

Tabel 2 Afvigelse mellem forventet og estimeret indhold af fordøjelige næringsstoffer og energi pr 100 g foder.

Foderprøve 1 Foderprøve 2 Foderprøve 3 Foderprøve 4

Afvigelse g ford. råprotein/100 g -0,7 -1,6 +0,1 -2,2

Afvigelse g ford. råfedt/100 g +0,7 -0,4 +0,6 -1,0

For foderprøve 1 og 3 er mængden af energi pr 100 g foder lidt højere end forventet, mens der for de 2 øvrige foderprøver er mindre energi i foderet end forventet. En lavere energikoncentration og lavere proteinniveau må alt andet lige forventes at påvirke minkenes vækst negativt, hvis ikke der justeres på fodermængden. Selvom der justeres på fodermængden, således at der kompenseres for en lavere energikoncentration i foderet, vil afvigelserne påvirke fordelingen af energi fra hhv. protein, fedt og kulhydrat. For foderprøve 2 er den forventede energifordeling fra foderplanen 28:58:14, mens den reelle fordeling er 25:58:18. Den reelle energifordeling ligger tæt på den energifordeling, der har været anvendt ved selektionsforsøgene på forsøgsfarmen (Clausen & Larsen, 2016), hvor selektionsholdet i sidste del af vækstperioden fik et foder med en energifordeling på 24:58:18.

Afvigelse g ford. kulhydrat/100 g +0,3 +1,4 +0,8 +1,8

Afvigelse Kcal/100 g

+5 -5 +8 -12

Konklusion For nogle foderprøver var der god sammenhæng mellem de forventede og estimerede fordøjeligheder af protein og kulhydrat, mens der for andre foderprøver var markante afvigelser. For fedtfordøjelighed blev i alle tilfælde estimeret en højere værdi end forventet. Forsøget her kan dog ikke påvise, hvor fejlkilderne til de påviste afvigelser ligger.

Referencer Byskov, K. & Larsen, P. F. (2017): Metode til estimering af fordøjelighed hos mink.

Faglig Årsberetning 2016, 93-97.

Kopenhagen Forskning og Rådgivning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Clausen, T. N. & Larsen, P. F. (2016): Selektion for mink der klarer sig godt på et lavt proteinniveau – status vækstperioden 2014 og dieperioden 2015. Faglig Årsberetning 2015, 69-78. Kopenhagen Forskning og Rådgivning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Faglig Årsberetning 2016

101

Kevin Byskov & Peter Foged Larsen

Hejlesen, C. (2002): Rapport for 4 fordøjelighedsforsøg med 4 proteinkilder i forskellig kombination (F111-F114) Undersøgelse af fordøjelighedskoefficienters additivitet, Intern rapport, Pelsdyrerhvervets Forsøgsog Rådgivningsvirksomhed.

Tinggaard, L. (2013a): Fordøjelighedsrapport 1313F, Intern rapport, Kopenhagen Fur.

Munkøe, B. (2015): Fodercentral kursus år 2015 – Analyseresultater og foder kvalitet mv. år 2014 [PowerPoint præsntation].

Præsenteret på fodercentralkusus 25. og 26 februar 2015, Grenaa.

Tinggaard, L. (2013c): Fordøjelighedsrapport 1324F, Intern rapport, Kopenhagen Fur.

Tinggaard, L. (2013b): Fordøjelighedsrapport 1314F, Intern rapport, Kopenhagen Fur.

Rygh, A., Mehlqvist, M., Liljeholm, M., Larsen, M., Gustafsson, A. H., Volden, H., Gudmundsson, G. (2004): NorFor Plan En overordnet beskrivelse. Hentet fra https://www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/malk ekoeer-ogopdraet/norfor/sider/startside.aspx.

102

Faglig Årsberetning 2016

Forskelle i udnyttelse af naturligt og syntetisk E-vitamin i vækst- og pelssætningsperioden Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark Sammendrag Til undersøgelse af E-vitaminbehovet i vækst og pelssætnings perioden blev der anvendt 5 hold brune mink á 138 hanner og tæver. Bortset fra E-vitamin var de øvrige vitaminer og mineraler i henhold til anbefalingerne til fodercentralerne. Et hold fungerede som kontrol med tilsætning af syntetisk E-vitamin i henhold til anbefalingerne, i to hold blev tilsat halv mængde enten syntetisk eller naturligt E-vitamin. Derudover et hold hvor E-vitamin tilsætning blev udeladt og et hold hvor tilsætning af samtlige vitaminer og mineraler blev udeladt.

Det havde i denne undersøgelse, hvor der blev anvendt traditionelle råvarer, ikke nogen betydning for vækst, skindkvalitet og sundhed at reducere eller helt udelade E-vitamintilsætning i vækst- og pelssætningsperioden. Der blev ligeledes ikke set forskel mellem naturligt og syntetisk E-vitamin.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2017. Forskelle i udnyttelse af naturligt og syntetisk E-vitamin i vækst- og pelssætningsperioden. Faglig Årsberetning 2016, 103-106. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract To investigate the minks needs for addition of E vitamin in the feed in the growing furring period we used five groups of brown mink with 138 males and females each. Except for the E vitamin the other vitamins and minerals were added according to the Danish recommendations to the feed kitchens. One group served as a control with the addition of synthetic E vitamin according to the recommendations, in two groups half amount of either natural or synthetic E vitamin was added. Further we had one group without addition of E vitamin and one group without addition of all vitamins and minerals.

We observed no effect on pelt length, fur quality parameters or health by reducing or omitting the addition of E vitamin to the diet in the growing furring period, moreover we observed no difference between natural and synthetic vitamin E. Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2017. Reduced addition of E vitamin in the growing and furring period. Annual Report 2016, 103-106. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: vitaminer, vækst, pelssætning

Baggrund Forsøg i dieperioden har vist at man kan udskifte syntetisk E-vitamin med naturligt E-vitamin og samtidigt reduceret den tilsatte mængde til det halve (Jensen et al., 2005). Naturligt E-vitamin er derfor gennem de senere år blevet anvendt til tæver i dieperioden og til hvalpe i forbindelse med fravænning.

I vækstperioden anvendes på nuværende tidspunkt 80 mg syntetisk E-vitamin pr. kg foder i form af dl-α-tocoferol-acetat, der er en stabil forbindelse og ikke nedbrydes i foderet. Afprøvning af syntetisk og naturligt E-vitamin i vækstperioden (Clausen, 2015) har vist, at hvis fedtet er af god kvalitet, ser det ud til at tilsætningen

af E-vitamin fra juli til september kan sænkes til 15 mg naturligt E-vitamin pr kg foder eller 40 mg syntetisk E-vitamin pr kg.

Er der et højere indhold af PUFA i foderet anbefales en tilsætning på 33 mg naturligt E-vitamin pr kg eller 62 mg syntetisk Evitamin pr kg (Clausen, 2015). Da resultaterne af Clausens (2015) forsøg ikke var entydige blev undersøgelsen gentaget i vækstperioden 2015.

Materiale og metoder Der blev anvendt 5 hold brune mink á 138 hanner der gik med en tævehvalp gennem forsøgsperioden. Bortset fra E-vitamin var de øvrige vitaminer og mineraler i henhold til anbefalingerne til fodercentralerne (Lassén, 2016). E-vitamintilsætningen ses

Faglig Årsberetning 2016

103

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

af tabel 1. Kontrolholdet (Kon) fik en vitaminblanding med 80 mg syntetisk Evitamin pr kg foder. I to hold blev der tilsat enten 40 mg naturligt E-vitamin eller 40 mg syntetisk E-vitamin. I et hold blev E-vitamin helt udeladt og i et hold blev hele vitaminmineralblandingen udeladt. Der blev fremstillet specifikke vitaminblandinger

med det ønskede indhold til holdene ved start af forsøget i juli og igen i september.

Disse blandinger bliver analyseret for Evitaminindhold på AU. Grundfoderets sammensætningen ses af tabel 2.

Tabel 1. Forsøgsopstilling til brune mink vækstperioden 2015

Hold

Kon (29) 0Evit (33) 40nat (34) 40syn (35) 0vitmin (36)

Antal hanner 138 138 138 138 138

Indhold af E-vitamin i foderet

Kontrol, 80 mg syntetisk E-vitamin pr kg foder (dl-α-tocoferol acetat) Ingen E-vitamin tilsætning 40 mg naturligt E-vitamin (d-α-tocoferol acetat) (RRR-α-T-Ac) 40 mg syntetisk E-vitamin (dl-α-tocoferol acetat) (all-rac-α-T-Ac) Ingen vitamin og mineral tilsætning

Tabel 2. Grundfoderets sammensætning (gennem perioden blev planerne justeret når der kom råvarer med en ændret næringsstofsammensætning).

Fiskeafskær 3-5 % fedt Industrifisk 8-12 % fedt Affedtet fjerkræ Ensilage Fishpro Byg + Hvede Hæmoglobin Kartoffelprotein Majsgluten Sojaolie Svinefedt DL methionin Eddikesyre Vitamin/mineralblanding Vand Plantal Tørstof, % Aske, % Energi kcal / 100 g Energifordeling P:F:K

15-jul – 9/8 *

10-aug 24/9 #

5,49 30 15 6 11,3 3 3 3 2,83 5,67

7,2 32 15 6 14,16 1,53 3 3 2,84 4,89

0,2 0,2 14,49

0,2 0,2 9,37

40 1,8 197 32:53:15

42 1,9 202 30:52:18

25-sep – pelsning ¤ 5 30 15 6 14,72 2,39 3 1,7 5,878 2,939 0,083 0,2 13,09

42 1,7 207 28:54:18

* Justeret 20/7 og 29/7; # justeret 3/9; ¤ justeret 16/10 og 20/10; 0,16 g ford. methionin/100 kcal blev anvendt i hele perioden; Der blev anvendt DL-methionin og der regnes kun med 50 % udnyttelse; Mindstekrav til aminosyrer fulgte anbefalinger til fodercentraler 2016 (Lassén, 2016)

Hvalpene blev sat i forsøgshold sidst i juni.

Første uge af juli blev dyrene vejet og foderproduktionen startede op 15/7.

Hanhvalpene blev vejet ved udsætning (7/7), i august (11/8) og september (23/9), samt ved pelsning. Skindene blev længdemålt på Kopenhagen Farm og kvalitets sorteret på Kopenhagen fur. Alle døde dyr blev obduceret. Der blev udtaget 104

urinprøver og blodprøver i september af 10 hvalpe i hver af holdene. Ved pelsning blev udtaget blodprøver og organprøver af de samme hvalpe. Urinprøverne blev udtaget 3 – 4 timer efter fodring. Der blev målt pH og urinrest blev frosset til senere analyse.

Blodprøver og organer bliver analyseret på AU for indhold af de forskellige Evitamin fraktioner.

Faglig Årsberetning 2016

Forskelle i udnyttelse af naturligt og syntetisk E-vitamin i vækst- og pelssætningsperioden

De statistiske beregninger blev udført med statistikprogrammet SAS. Proceduren PROC MIXED blev anvendt med 5 % som signifikansniveau ved beregninger af vægteforskelle, GLM (ss4), LSMEANS / PDIFF blev anvendt ved beregninger af tilvækst og skindlængde.

Ved skindkvalitet, farve og renhed blev anvendt en non-parametrisk test (GENMOD). Silkethed, fyldighed og metallic blev analyseret med proceduren PROBIT eller X2. Relevante kovariater blev medtaget i de tilfælde de var signifikante.

Ved udsætning var der ikke forskel i holdenes gennemsnitsvægt (tabel 3) og ved vejning i august vejede kontrol-holdet og holdet uden E-vitamin mere end de øvrige hold. Resten af perioden var der ingen forskel mellem holdene og der var der ikke forskel i tilvæksten (tabel 3). I 2014 (Clausen, 2015) var der ingen hold uden E-vitamintilsætning.

Der var ingen signifikant forskel i skindlængderne eller i kvalitetsparametrene (tabel 4), hvor der i 2014 (Clausen, 2015) blev set den bedste skindkvalitet i kontrolholdet. De flest silkede skind var i holdet helt uden vitaminer og mineraler og holdet med 40 mg syntetisk (ikke signifikant). I 2014 (Clausen, 2015) var der signifikant flest silkede skind i holdet med 20 mg naturligt E-vitamin og dernæst kontrolholdet, men der var ingen hold helt uden Evitamintilsætning.

Resultater og diskussion Foderets analyserede sammensætning passede, som gennemsnit over period-en, pænt til det planlagte (ikke vist).

Resultater af analyserne af vitaminblandingernes og foderets E-vitaminindhold, samt analyser af blod og organer, fremkommer på et senere tidspunkt fra AU. Tabel 3. Vejeresultater for alle hanner gennem perioden, gram

Hold

Kon (29) 0Evit (33) 40nat (34) 40syn (35) 0vitmin (36)

Vægt v. udsætning 7/7 1173 (153) 1182 (150) 1159 (154) 1161 (160) 1180 (149) NS

Vægt 11/8

Vægt 23/9

Pelsvægt

2175 (261) a 2128 (230) a 2084 (230) b 2059 (257) b 2080 (250) b 0,0008

3067 (400) (b) 3178 (382) (a) 3097 (380) (ab) 3111 (442) (ab) 3102 (406) (ab) NS (0,09)

3499 (520) 3534 (430) 3475 (399) 3490 (437) 3519 (437) NS

Tilvækst udsætning til pelsning 2323 (471) 2345 (380) 2317 (346) 2313 (383) 2349 (361) NS

NS angiver at der ikke er signifikant forskel mellem holdene, forskellige bogstaver i en kolonne angiver at der er forskel; tallene i parentes er spredningen.

Tabel 4. Skindlængde og kvalitetsparametre

Kon (29) 0Evit (33) 40nat (34) 40syn (35) 0vitmin (36)

Skindlængde, cm 96,0 (5,6) 96,2 (4,8) 95,7 (4,5) 95,7 (4,9) 95,7 (4,9) NS

Kvalitet # 6,4 (2,6) 6,5 (2,6) 6,7 (1,9) 7,0 (2,4) 6,5 (2,5) NS

Silkede, % 7,3 7,5 6,3 10,3 12,0 NS

Flade 5,7 5,3 0 3,5 5,6

Fylde, % Normale 73,4 75,9 85,8 72,4 74,4 NS

Fyldige 21,0 18,8 14,2 24,1 20,0

NS angiver at der ikke er signifikant forskel mellem holdene, forskellige bogstaver i en kolonne angiver at der er forskel; tallene i parentes er spredningen; # kvalitet er vurderet på en skala fra 1 – 12 med 12 som bedst.

Faglig Årsberetning 2016

105

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

Der var lav dødelighed i alle hold gennem hele perioden (tabel 5), og der døde færrest i det hold, hvor der ikke var tilsat Evitamin. Der døde ingen hvalpe med fedtlever i holdene uden tilsætning af Evitamin (0 Evit og 0 vitmin) og der døde ingen med blærenyreproblemer.

Tabel 5. Frekvensen af døde mink i holdene gennem perioden, %

Hold Kon (29) 0Evit (33) 40nat (34) 40syn (35) 0vitmin (36)

Døde total 3,2 0,7 1,8 2,6 1,5

Undersøgelser af urin-pH hos 10 hanner i hvert af holdene i september (tabel 6) viste signifikant lavere urin-pH hos holdet helt uden vitamin- og mineralblanding i forhold til de øvrige hold på nær kontrolholdet.

Tabel 6. Urin pH i september og oktober

Hold

Kon (29) 0Evit (33) 40nat (34) 40syn (35) 0vitmin (36) p-værdi

10 hanner pr hold

106

pH 17-18. sept 6,21 (0,21) bc 6,39 (0,17) ab 6,42 (0,49) ab 6,54 (0,28) a 6,06 (0,12) c 0,004

pH 19-20. okt 6,23

6,25 NS

I oktober blev der udtaget spoturin fra 16 hanner i kontrolholdet og 16 hanner i holdet uden vitamin- og mineralblanding, og der var ingen forskel på de to hold.

Konklusion Det havde i denne undersøgelse, hvor der blev anvendt traditionelle råvarer, ikke nogen betydning for vækst, skindkvalitet og sundhed at reducere eller helt udelade E-vitamin tilsætning i vækstperioden. Der blev ligeledes ikke set forskel mellem naturligt og syntetisk E-vitamin.

Referencer Clausen, D., 2015. Mink’s requirement for vitamin E in the growing and furring period – effect of natural and synthetic forms.

Master thesis, September 20th 2015 Jensen, S.K, Clausen, T.N., 2005. Evitamin til tæver og dets overførsel til hvalpe. Faglig årsberetning 2004, 61 - 67, Pelsdyrerhvervets Forsøgsog ForskningsCenter, Herningvej 112C, 7500 Holstebro Lassén, T.M., 2016. Anbefaling gældende – minkfoders sammensætning 2015. Intern Rapport, Kopenhagen Rådgivning 2016

Faglig Årsberetning 2016

Diarré i diegivningsperioden hos mink (Neovison vison) – foreløbige resultater fra interviews fra et case-kontrol studie

J. Melsted Birch1, J. F. Agger2, C. Dahlin1, T. Struve3, A.S. Hammer 1 & H. E. Jensen1 1Institut

for Veterinær Sygdomsbiologi, Københavns Universitet, Ridebanevej 3, 1870 Frb.C., Danmark for Produktionsdyr og Heste, Københavns Universitet, Grønnegårdsvej 8, 1870 Frb.C., Danmark 3Kopenhagen Fur, Langagervej 60, 2600 Glostrup, Danmark 2Institut

Sammendrag Selvom visse agens er fundet associeret med diarré i diegivningsperioden hos minkhvalpe, betragtes syndromet stadig som multifaktorielt. Formålet med denne undersøgelse var at identificere mulige risikofaktorer på farmniveau for udbrud af diarré i diegivningsperioden.

I maj og juni 2015 blev 30 farme besøgt som eAn del af et case-kontrol studie. Resultater fra interviews med minkavlerne viste bl.a., at farmens størrelse og andelen af 1-års tæver var signifikante risikofaktorer. Hundes adgang til farmen viste sig også at være en risikofaktor, hvorimod andre rutiner omkring hygiejne, smittebeskyttelse, indhusning, kuldudjævning m.m. ikke viste effekt på case kontrol status.

Birch, J.M., Agger J.F., Dahlin, C., Struve, T., Hammer, A.S. & Jensen, H.E. 2017.

Diarré i diegivningsperioden hos mink (Neovison vison) – foreløbige resultater fra interviews fra et case kontrol studie. Faglig Årsberetning 2016, 107-111. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract Despite certain agents have been associated with pre-weaning diarrhea in mink kits, the syndrome is still regarded as multifactorial. The aim of this study was to identify possible risk factors on farm level for outbreak of diarrhea in the nursing period. In May and June 2015, 30 farms were visited as a part of a case-control study. Results from interviews of mink farmers showed among other things that the farm size and the proportion of 1-year old females were significant risk factors. Dogs access to the farm area also showed to be a significant risk factor, whereas management routines about hygiene, biosecurity, housing and litter equalization did not show an effect on case control status.

Birch, J.M., Agger J.F., Dahlin, C., Struve, T., Hammer, A.S. & Jensen, H.E. 2017.

Diarrhea in the pre-weaning period in farmed mink (Neovison vison) – Preliminary results from interviews of mink farmers from a case-control study. Annual Report 2016, 107-111.

Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: “sticky kits”, “wet kits”, wet kit syndrome, “greasy kits”, risk factors, farm level

Baggrund Diarré hos minkhvalpe i diegivningsperioden, også kaldet ”fedtede hvalpe”, er et syndrom der rammer 2-5 uger gamle minkhvalpe. Det kliniske billede er karakteriseret ved diarré og tilstedeværelsen af et klistret/fedtet ekssudat, der starter i nakkeregionen og på kløerne.

Svært angrebne hvalpe får en hævet rød analregion, udviser en stresset pibende adfærd og kan blive dehydrerede med risiko for at dø. Syndromet er kendt i alle minkproducerende lande på den nordlige halvkugle, og er et økonomisk problem såvel som et velfærdsproblem for dyrene.

Ved et udbrud af diarre i diegivningsperioden kan mortaliteten være 30 %, og ofte dør en til 2 hvalpe per kuld (Clausen

& Dietz, 2004). Selv ved lav mortalitet kan behandling af dyrene være meget tidskrævende, og overlevende hvalpe kan være utrivelige. Forskellige bakterier har været isoleret fra minkhvalpe med diarré i diegivningsperioden inklusiv, staphylococcer, streptococcer og Escherichia coli, men fundene er ikke entydige, og de samme bakterier er fundet i raske minkhvalpe (Vulfson et al. 2003, Guardabassi et al. 2012, Hammer et al.

2014, Jørgensen et al. 1996, Sledge et al.

2010). I 2001 blev astrovirus foreslået at være en vigtig årsag til diarré i diegivningsperioden, og i senere studier blev mink-astrovirus bekræftet at være en signifikant risikofaktor (Englund et al.

2002, Ullman et al. 2004, Ullman et al.

Faglig Årsberetning 2016

107

J. Melsted Birch, J. F. Agger, C. Dahlin, T. Struve, A.S. Hammer & H. E. Jensen

2006, Hammer et al 2006, Hansen et al.

2013). Derudover er calicivirus fundet at være en signifikant risikofaktor for diarré i diegivningsperioden (Englund et al. 2002, Ullman et al. 2006). Syndromet betragtes dog stadig som multifaktorielt, og det ser ud til, at årsagerne skal findes i et samspil mellem forskellige agens og miljøfaktorer.

Formålet med nærværende undersøgelse var at identificere mulige risikofaktorer på farmniveau for udbrud af diarré i diegivningsperioden.

Metoder Som en del af et case kontrol studie i 2015 blev 30 farme besøgt fra den 11. maj til den 2. juni. I alt 15 farme med en forhistorie med udbrud af diarré i dieperioden blev valgt som forventede casefarme, og 15 farme uden en forhistorie med udbrud blev tilfældigt valgt blandt farme, som modtog foder fra de samme fodercentraler som casefarmene.

Minkavlerne fra casefarmene kontaktede os, når et udbrud startede og kontrolfarmene blev besøgt sideløbende.

Minkavlerne blev interviewet ved besøget og igen telefonisk efter fravænning. Ved afslutning af dieperioden blev andelen af kuld med diarré gjort op, og den endelige case-kontrol status fastlagt.

Spørgsmålene inkluderede aspekter om indhusning, produktionseffektivitet (tomme tæver, hvalpe per kuld), sammensætning af farve-typer, alder af avlsdyrene, management, smittebeskyttelse og hygiejne og minkavlerens vurdering af, hvor stor en andel af tæverne der havde haft mastitis. Data blev indtastet i MS Excel, overført til SAS (SAS Institute Inc.) og analyseret med univariate og multivariate analyser vha. Students t-test, Chi-i-anden test/Fisher’s exact test og logistisk analyse med estimering af gennemsnit og odds ratio. Et 95 % konfidens niveau blev valgt.

Resultater Casefarmene havde mellem 13 og 77 % kuld med diarre i perioden, og 108

kontrolfarmene havde mellem 0 og 8 % kuld med diarré. Én prædefineret kontrolfarm skiftede status til casefarm, mens 2 prædefinerede casefarme havde så få problemer, at de blev rekategoriseret som kontrolfarme. Resten af farmene (27) beholdt deres oprindelige status. Univariate analyser viste at der var en signifikant øget risiko for at være casefarm, hvis farmstørrelsen var over medianen (3461 avlstæver) (OR=5.5, p<0.05). I alt 27 minkavlere besvarede spørgsmål omkring andelen af 1-årstæver, og casefarmene havde signifikant flere 1års tæver sammenlignet med kontrolfarmene (henholdsvis 63 % og 53 %) (Figur 1). Der viste sig desuden en signifikant sammenhæng mellem farmstørrelse (>/< 3461 avlstæver) og andelen af 1-års tæver (>/< 57 %) således, at store farme havde flere 1-års tæver (p<0.05) (Fig 2). Avlere fra casefarme avlede oftere videre på tæver, der havde haft syge kuld, sammenlignet med avlere fra kontrol farme (p<0.05). Farme, hvor hunde havde adgang til farmen, havde en odds ratio på 9.3 (p<0.05) for at være casefarm, sammenlignet med farme, hvor hunde ikke havde adgang. Farme, hvor den observerede andel af mastitis hos tæverne var større end 10 %, havde signifikant større risiko for at være casefarm, end farme hvor den observerede andel var mindre end 10% (p<0.05). Casefarme havde i gennemsnit per farm færre fravænnede hvalpe sammenlignet med kontrolfarme (henholdsvis 5.6 og 6.1 hvalpe per fødende tæve), men forskellen var ikke statistisk signifikant. Der fandtes ingen effekt af indhusningsforhold eller redemateriale mellem caseog kontrolfarme. Der var ingen effekt af rengøring af bure og redekasser imellem sæsonerne, håndvask, støvleskift og tøjskift inden adgang til farmen, eller brug af handsker/ hånddesinfektion mellem håndtering af raske og syge kuld. Der var ingen effekt af additiver til foderet, af antallet af udfodringer per dag eller i den

Faglig Årsberetning 2016

Diarré i diegivningsperioden hos mink (Neovison vison) – foreløbige resultater fra interviews fra et case-kontrol studie

måde minkavlerne kuldudjævnede på.

Personale på case-farmene brugte mere tid på pasning og behandling af dyrene, end personale på kontrolfarme gjorde (henholdsvis 6 og 4 timer dagligt per 1000 tæver).

Figur 1. Sammenhæng mellem andelen af 1-årstæver og prævalensen af kuld med diarré angivet med farmstatus

Figur 2. Sammenhæng mellem farmstørrelse (Total tæver) og andelen af 1-årstæver angivet med farmstatus

Diskussion I nærværende undersøgelse fandt vi statistisk sammenhæng mellem store farme og det at være casefarm for udbrud af diarré i diegivningsperioden, hvilket også har været demonstreret i andre studier (Olesen & Clausen 1990, Børsting, 1997). Dette kan skyldes at det større antal dyr medfører øget dyretæthed og dermed et muligt højere infektionspres.

Men også at antallet af medarbejdere øges på større farme, hvilket måske giver

forskelle i managementrutiner, øger trafikken ind og ud af farmene m.m.

Resultaterne viste endvidere, at casefarme havde en større andel af 1årstæver sammenlignet med kontrolfarme.

Dette ligger i tråd med at, 1-årstæver er i større risiko for at få kuld med diarré i dieperioden sammenlignet med ældre tæver (Olesen & Clausen, 1990). Årsagen til dette kan skyldes, at 1-årstæver er de mindst immun-kompetente dyr, hvilket måske afspejles i den passive transport af immunoglobuliner til hvalpene. Fra andre produktionsdyr er det velkendt, at farmimmuniteten afhænger af sammensætningen af avlsdyrene med hensyn til alder og paritet (antal fødsler) (Zimmerman et al., 2012, Evans et al.

2008).

I denne interviewundersøgelse fandtes ingen signifikante sammenhænge med hygiejneinitiativer og smittebeskyttelse, bortset fra, at hundes adgang til farmarealet var en risikofaktor. Smittebeskyttelse viste sig at være meget vigtig i et nyligt studie af hvalpesygeudbrud på danske minkfarme (Gregers-Jensen et al.

2015), men måske er de mikroorganismer, der er sat i sammen-hæng med diarré i diegivningsperioden, som eks. astrovirus, så udbredte på minkfarmene, at smittebeskyttelse ikke påvirker udbrud af diarré. Ingen studier har belyst, om hunde kan optræde som reservoir for f.eks. minkastrovirus, men en oral-fækal infektionsvej synes ikke sandsynlig, da hunde normalt ikke har adgang til toppen af burene hvorfra minkene fodres. Mere sandsynligt er det, at hundes adgang til farmarealet på en måde er korreleret med en adfærd på farmene, som øger risikoen for udbrud af diarré i dieperioden. Videreavl på tæver med syge kuld og det øgede behov for mandetimer til pasning på casefarme kan betragtes som effekter af at have udbrud af diarré, men det kan også forhindre minkavleren i at gennemføre en

Faglig Årsberetning 2016

109

J. Melsted Birch, J. F. Agger, C. Dahlin, T. Struve, A.S. Hammer & H. E. Jensen

konsekvent selektion for de immunkompetente og robuste dyr.

mest

En høj prævalens (>10 %) af mastitis på farmen så ud til at være en risikofaktor for at være en casefarm. En tidligere undersøgelse viste dog, at mastitis ikke var en nødvendig årsag for diarré i dieperioden/”fedtede hvalpe” (Clausen & Dietz, 2000). Da mastitis imidlertid kan optræde subklinisk, kan det tænkes at prævalensen er underestimeret af minkavlerne i både case- og kontrolgrupperne.

Af igangværende aktiviteter fra dette casekontrol studie er bl.a. en analyse af farmenes foderforbrug i drægtighedsperioden samt en undersøgelse af yvervæv fra minktæver med raske og syge kuld. Derudover foregår der undersøgelser af syge og raske hvalpe med henblik på at identificere forskelle i deres indhold af virus og bakterier i tarmene samt histopatologiske undersøgelser.

Konklusion Resultaterne fra denne undersøgelse tyder på, at fremtidig forskning skal fokusere på 1-års tæverne, og at minkavlere, med gentagne udbrud af diarre i diegivnings-perioden, med fordel kan være opmærksomme på paritetsindexet (fordelingen af 1.-, 2.-, og 3.-årstæver) på farmen, når de udvælger avlsdyr til næste sæson. Dette gælder ikke mindst minkavlere, der overvejer at ekspandere deres farm. Undersøgelsen kunne ikke påvise en effekt af hygiejneinitiativer eller vandkvalitet på farmstatus, hvorimod adgang for hunde på farmen viste at være en risikofaktor.

Effekter af diarréudbrud viste, at personalet på casefarme brugte flere mandetimer til pasning og behandling af dyrene. Ligeledes avlede minkavlere fra casefarme oftere videre på tæver, der havde haft kuld med diarré, hvilket kan forhindre selektion for de mest robuste dyr.

110

Referencer Boersting E. 1997. Sole Minkfoders feltundersøgelser over fedtede hvalpe.

Faglig Årsberetning 1997. 169-178.

Pelsdyrerhvervets Forsøgsog ForskningsCenter, Holtebro, Denmark.

Englund L., Mittelholzer C., Chriél M., Dietz H.H., Hedlund K.O., Svensson L., Astroviruslignende Partikler. Mulig årsag til ”Fedtede hvalpe” hos mink. Faglig årsberetning 2001, 153-158.

Pelsdyrerhvervets Forsøgsog ForskningsCenter, Holtebro, Denmark.

Englund L., Chriél M., Dietz H.H., Hedlund, K.O. 2002. Astrovirus epidemiologically linked to pre-weaning diarrhea in mink.

Veterinary Microbiol. 85, 1-11.

Evans C.M., Medley G.F., Green L.E. 2008.

Porcine reproductive and respiratory syndrome virus (PRRSV) in GB pig herds: farm characteristics associated with heterogeneity in seroprevalence.

BMC Veterinary Research. Available at http://www.biomedcentral.com/17466148/4/48.

Gregers-Jensen L., Agger J.F., Hammer A.S.V., Andresen L., Chriél M., Hagberg E., Jensen M.K., Hansen M.S., Hjulsager C.K., Struve T. 2015. Associations between biosecurity and outbreaks of canine distemper on Danish mink farms in 2012-2013. Acta. Vet. Scand. 2015.57:66.

Guardabassi L., Runge Schmidt K., Steiner Petersen T., Espinosa-Gongora C., Moodley a., Agersø Y., Elmerdahl Olsen J. 2012. Mustelidae are natural hosts of Staphylococcus delphini group A. Vet. Microbiol. 159, 351-353.

Hammer A.S., Ullman K., Czifra G. 2006.

Diarré I diegivningsperioden hos minkhvalpe IV. Astrovirus infketion hos minhvalpe – virologiske og patologiske fund i fedtede hvalpe indsendt til diagnostisk undersøgelse.

Faglig

Faglig Årsberetning 2016

Diarré i diegivningsperioden hos mink (Neovison vison) – foreløbige resultater fra interviews fra et case-kontrol studie

Årsberetning 2006, 165-170.

Pelsdyrerhvervets Forsøgsog ForskningsCenter, Holtebro, Denmark.

Hammer A.S., Rasmussen L.B., Hansen S., Krarup L., Damgaard P.P, Aalbek B. 2014. Bacterial etiology of diarrhea in mink kits. NJF seminar 482, Autum meeting in fur animal research 2014, Kystvejens Hotel og Konferececenter i Grenaa, Denmark, 170-172.

Hansen S., Krarup L.J., Agger J.F., Ullman K., Hedlund K., Andresen L., Hammer A.S. 2013. Undersøgelser af parvo-, sorona- og astrovirus som årsager til diarréudbrud hos minkhvalpe i diegivnings- og vækstperioden 2013 – foreløbige resultater. Faglig Årsberetning 2013, 131137. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forsknings Center, Holtebro, Denmark.

Jørgensen M., Scheutz F., Strandbygaard B. 1996. Escherichia Coli and Virus isolated from ”Sticky Kits”. Acta vet.

Scand. 37, 163-169.

Olesen C.R., Clausen T. 1990. Greasy kits. Results from the experimental farm 1989. Faglig årsberetning for Dansk Pelsdyravler-forening. 1989. 154-168.

Pelsdyrerhvervets Forsøgsog ForskningsCenter, Holtebro, Denmark.

Sledge D.G., Danieu P.K., Bolin C.A., Lim A., Anderson B.C., Kiupe M. 2010.

Outbreak of neonatal diarrhea in farmed mink kits (Mustella vison) associated with enterotxigenic Staphylococcus delphini.

Vet. Path. 47, 751-757.

Ullman K., Heldlund K., Hammer A.S., Isaksson M., Dietz H.H., Englund L., Czifra G. 2004. Diarré I diegivningsperioden hos minkhvalpe I. Påvisning af Mink Astrovirus (MiAstV) i kliniske prøver med Realtime RT-PCR. Faglig Årsberetning 2004. 197202. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holtebro, Denmark.

Ullmann K., Hammer A.S., Hedlund K., Thorén P., Czifra G. 2006. Diarré I diegivningsperioden hos minkhvalpe II. Prævalens af Mink Astrovirus (MiAstV) i fæcesprøver fra minkhvalpe på tre farme i dieperioden. Faglig Årsberetning 2006, 159-163. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holtebro, Denmark.

Vulfson L., Pedersen K., Chriél M., Holmen Andersen T., Dietz H.H. 2003.

Assessment of the aerobic faecal microflora in mink (Mustela vison Schreiber) with emphasis on Escherichia coli and Staphylococcus intermedius. Vet. Microbiol. 93, 235-245.

Zimmerman J.J., Karriker L.A., Ramirez A., Schwartz K.J., Stevenson G.W. 2012.

Diseases of Swine (10th ed.). John Wiley & Sons, Ltd. West Sussex, UK, 50pp.

Faglig Årsberetning 2016

111

112

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2016

Lungebetændelse hos mink med ansamlinger af mononukleære inflammationsceller

Mette Sif Hansen1, Jesper Schak Krog1, Charlotte Kristiane Hjulsager1, Mariann Chriél1, Lars Erik Larsen1 & Branko Kokotovic1,2 1Veterinærinstituttet, 2Statens

Danmarks Tekniske Universitet, Bülowsvej 27, 1870 Frederiksberg C, Danmark Serum Institut, Artillerivej 5, 2300 København S, Danmark

Sammendrag Ved histologisk undersøgelse af lungevæv fra mink indsendt til diagnostisk undersøgelse på DTU-Veterinærinstituttet bliver der regelmæssigt påvist ansamlinger af mononuklære inflammationsceller især omkring blodkar (cuffings) og ved bronkier. Hos andre dyrearter ses lignende lungeforandringer ved virus- og mycoplasma-infektioner. I 2014 blev der igangsat et projekt, der skulle se nærmere på disse lungeforandringer og dermed udvide kendskabet til lungebetændelse hos mink. Ved histologisk undersøgelse af 45 mink (3 unge hanner, 3 unge tæver og 3 gamle tæver fra 5 farme), blev der fundet kroniske lungeforandringer med ansamlinger af mononuklære inflammationsceller omkring blodkar og bronkier i hovedparten af minkene. Ved elektronmikroskopisk undersøgelse af 16 lungeprøver fandtes ingen virus partikler, derimod fandtes mycoplasma-lignende organismer i alle prøverne. Ved de efterfølgende undersøgelser, dyrkning, PCR og NGS var det ikke muligt at få bekræftet tilstedeværelsen af organismen i prøverne. Undersøgelserne kan bekræfte at cuffing-syndromet er vidt udbredt hos mink, men det er fortsat uklart om det forårsages af specifikke mikroorganismer eller om der er tale om et uspecifikt respons på lungeinflammation.

Hansen, M.S., Krog, J. S., Hjulsager, C. K., Chriél, M., Larsen, L.E. & Kokotovic, B. 2017.

Lungebetændelse hos mink med ansamlinger af mononuklære inflammationsceller. Faglig Årsberetning 2016, 113-119. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract Accumulations of mononuclear inflammatory cells especially around blood vessels (cuffings) and bronchi are often seen in the lungs of mink submitted for diagnostic examination at the National Veterinary Institute, DTU. In other animal species similar lung lesions are caused by viral- and mycoplasma infections. In 2014, a project was launched to look into the cause of these pulmonary changes and thus broaden the knowledge of pneumonia in mink. Histological examination of 45 sampled mink (3 young males, 3 young females and 3 old females from 5 farms) revealed chronic non-suppurative pneumonia with accumulation of mononuclear inflammatory cells around blood vessels and bronchi in the majority of the mink. No virus particles were detected by electron microscopic examination of 16 lung samples, but organisms having mycoplasma-like morphology were seen in all samples. However, the following examinations by cultivation, PCR and NGS could not confirm the presence of microorganisms in the samples. The study confirms that the cuffing-syndrome is widespread in mink, but it remains unclear whether it is caused by specific microorganisms or if it is a nonspecific response to lung inflammation.

Hansen, M.S., Krog, J. S., Hjulsager, C. K., Chriél, M., Larsen, L.E. & Kokotovic, B. 2017.

Non-suppurative pneumonia in mink. Annual Report 2016, 113-119. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: mink, non-suppurative pneumonia

Indledning Ved histologisk undersøgelse af lungevævet fra mink indsendt til diagnostisk undersøgelse på DTUVeterinærinstituttet (DTU-VET) bliver der regelmæssigt påvist ansamlinger af mononuklære inflammationsceller især omkring blodkar (cuffings) og ved bronkier, uden forandringer i andre

organer. Årsagerne til indsendelse af mink varierer, dvs. der er ikke en fælles sygdomshistorie om luftvejslidelser. Ved indsendelse af flere mink fra samme farm ses forandringerne typisk i flere dyr, men af varierende udbredelse og omfang. De makroskopiske obduktionsfund er uspecifikke og supplerende bakteriologiske undersøgelser af lungevævet er oftest

Faglig Årsberetning 2016

113

Mette Sif Hansen, Jesper Schak Krog, Charlotte Kristiane Hjulsager, Mariann Chriél, Lars Erik Larsen & Branko Kokotovic

uden resultat. Mink er normalt negative for antistoffer mod plasmacytosevirus (AMDV), men enkelte mink har netop været indsendt til diagnostisk undersøgelse på grund af en atypisk reaktion i CIEP-testen. Dette tyder på at syndromet kan give differentialdiagnostiske problemer i forhold til AMDV. Det har ikke været muligt at identificere årsagen til de perivaskulære ansamlinger i lungen ved DTU-VET´s standard laboratorie undersøgelser. I 2014 blev der igangsat et projekt, der skulle se nærmere på disse lungeforandringer og dermed udvide kendskabet til lungebetændelse hos mink.

Hos andre dyrearter ses ansamlinger af mononuklære celler omkring blodkar og bronkier oftest ved virusinfektioner, såsom influenza hos mus og primater (Nakayama et al., 2016; Randall, 2010) og maedi visna infektion hos får (Watt et al., 1992), samt ved mycoplasma infektion hos fritter, mus og gris (Kiupel et al., 2012, Randall, 2010; Sarradell et al., 2003). Yderligere er infektion med Mycoplasma mustelae tidligere påvist hos raske minkhvalpe (Salih et al., 1983) og fritter med alvorlig lungebetændelse (Kiupel et al., 2012).

Desuden er tilsvarende lungeforandringer beskrevet ved allergiske reaktioner, herunder udsættelse for svampesporer (Randall, 2010).

Lungeforandringerne er ikke tidligere beskrevet til bunds hos mink, men baseret på kendskabet til andre dyrearter formodes det, at der ligeledes kan være tale om infektion med virus eller mycoplasmer.

Materiale og metoder Baseret på gennemgang af diagnostiske undersøgelser fra 2012 og 2013, hvor lungeforandringerne var blevet påvist, blev 7 farme (alle fra Jylland) udvalgt. Fra hver af disse farme blev der i foråret 2014 indsamlet 3 mink og ved histologisk undersøgelse af lungevævet blev forandringerne genfundet i varierende 114

grad på alle farmene. Fem af disse farme blev udvalgt og fra hver farm blev der i efteråret 2014 indsamlet 9 mink (3 unge hanner, 3 unge tæver, 3 gamle tæver, n=45). Så vidt muligt blev der indsamlet dyr der var utrivelige, uden hensyntagen til pelsfarve. Desuden blev der i foråret 2015 indsamlet 3 minkhanner fra 3 sjællandske farme (n=9), hvor lungeforandringerne ikke var påvist i 2012-2014.

Der blev undersøgt for AMDV infektion på blodprøver ved CIEP-test på Kopenhagen Diagnostik, Glostrup, Danmark.

Følgende vævsprøver blev udtaget til histologi; lunge, lever, milt, nyre, tarm (duodenum og ileum). Endvidere blev lungevæv udtaget og frosset ved -80 °C. Vævsprøverne blev fikseret i formalin, paraffinindstøbt, snittet i 5 µm og farvet med hæmatoxylin og eosin. Cuffings i lungevævet blev scoret semikvantitativt som; ingen cuffings, milde til moderate cuffings eller moderate til udtalte cuffings.

Seksten lunger blev undersøgt ved elektronmikroskopi med negativ farvning på ”Animal and Plant Health Agency” (APHA), Surrey, England.

Der blev lavet yderligere undersøgelser (mycoplasma dyrkning, PCR-analyse og next generation sekventering (NGS)) på udvalgte lungeprøver med udtalte histologiske lungeforandringer.

Resultater Alle mink var negative for AMDV i CIEPtesten.Ved obduktion af minkene indsamlet i efteråret 2014 (n=45), fandtes ingen specifikke fund. Dyrene var velnærede med upåfaldende lunger.

Mange mink havde varierende grader af fedtlever, andre fund var sår (n=4), næseflåd (n=1), nodulær milt (n=2) og nyresten (n=1).

Ved de histologiske undersøgelser, blev der fundet kroniske lungeforandringer med

Faglig Årsberetning 2016

Lungebetændelse hos mink med ansamlinger af mononukleære inflammationsceller

ansamlinger af mononuklære inflammationsceller omkring blodkar og bronkier i hovedparten af minklungerne fra alle 5 farme og i alle 3 grupper (unge hanner, unge tæver og gamle tæver) (Tabel 1). Der var ingen tydelig forskel mellem grupperne, dog var andelen af unge hanner uden cuffings højere sammenlignet med de andre grupper og de gamle tæver havde generelt en højere forekomst af cuffings. Der fandtes forskellige typer af mononuklære inflammationscelle-ansamlinger i lungerne i form af cuffings omkring blodkar, der kunne være af en diffus type (Figur 1) eller nodulær type (Figur 2), samt forstørrelse af det bronkiole-associerede lymfoide væv

(BALT), der overvejende var en nodulær reaktion (Figur 3).

Andre histologiske lungefund var interstitiel lungebetændelse (inflammation i hinderne mellem alveoler), suppurativ lungebetændelse (pus i alveoler) eller suppurativ bronkitis (pus i bronkier) (Tabel 2). Generelt var der tale om lokale, milde forandringer. Andelen af unge hanner og tæver med ”andre lungeforandringer end cuffings” var højere i forhold til gruppen af gamle tæver. Der var ingen entydig sammenhæng mellem tilstedeværelsen af cuffings og forekomst af interstitiel lungebetændelse, suppurativ lungebetændelse eller suppurativ bronkitis.

Tabel 1. Antallet af mink med ansamlinger af mononuklære inflammationsceller omkring blodkar (cuffings) i lungen i grupperne af hhv. unge hanner, unge tæver og gamle tæver.

Gruppe Unge hanner Unge tæver Gamle tæver Total

Ingen cuffings

43 % (6/14) 21 % (3/14) 14 % (2/14) 26 % (11/42)

Mild-moderat cuffing 14 % (2/14) 43 % (6/14) 50 % (7/14) 36 % (15/42)

Moderat-massiv cuffing 43 % (6/14) 36 % (5/14) 36 % (5/14) 38 % (16/42)

Tabel 2. Antallet af mink med andre histologiske forandringer end cuffings i lungen i grupperne af hhv. unge hanner, unge tæver og gamle tæver.

Gruppe Unge hanner Unge tæver Gamle tæver Total

Interstitiel1 lungebetændelse 29 % (4/14) 50 % (7/14) 36 % (5/14) 38 % (16/42)

Suppurativ2 lungebetændelse 29 % (4/14) 29 % (4/14) (0/14) 19 % (8/42)

Suppurativ2 bronkitis 43 % (6/14) 21 % (3/14) 21 % (3/14) 29 % (12/42)

Total 100 % (14/14) 100 % (14/14) 57 % (8/14)

Interstitiel: inflammationsreaktion i hinderne mellem alveoler.

Suppurativ: infiltration af pus-dannende inflammationsceller (neutrofile granulocytter).

1 2

Andre histologiske fund var varierende grader af fedt ophobning i levercellerne/ fedtlever hos alle mink, samt tegn på bakteriel tarmbetændelse i 6 mink, hvoraf 3 kom fra den samme farm. Desuden havde én mink coccidier.

Ved obduktion af hanmink indsamlet i foråret 2015 (n=9) fandtes dyrene af normalt huld og lungerne var upåfaldende. Ved den histologiske undersøgelse fandtes varierende grader af cuffings i lungerne. Der blev ikke påvist andre histologiske læsioner.

Faglig Årsberetning 2016

115

Mette Sif Hansen, Jesper Schak Krog, Charlotte Kristiane Hjulsager, Mariann Chriél, Lars Erik Larsen & Branko Kokotovic

K

Figur 1: Udsnit af minklunge med diffuse ansamlinger af mononuklære inflammationsceller omkring et blodkar (K).

K

K Figur 2: Udsnit af minklunge med nodulære ansamlinger af mononuklære inflammationsceller (No) i forbindelse med blodkar (K).

116

Faglig Årsberetning 2016

Lungebetændelse hos mink med ansamlinger af mononukleære inflammationsceller

Br

Figur 3: Udsnit af minklunge med nodulær forstørrelse af det bronkiole-associerede lymfoide væv (BALT) i forbindelse med en sammenpresset bronkiole (Br).

Ved elektronmikroskopisk undersøgelse af 16 lungeprøver indsamlet i efteråret 2014 fandtes ingen virus partikler, derimod fandtes mycoplasma-lignende organismer i alle prøverne (Figur 4). De efterfølgende undersøgelser af udvalgte lungeprøver med dyrkning, PCR og NGS kunne ikke bekræfte tilstedeværelsen af mycoplasmer i prøverne.

Diskussion og konklusion Lungerne fra minkhannerne fra de sjællandske farme, der tidligere havde været fri for cuffings, viste sig at have lungeforandringer svarende til dem, der blev fundet på de andre farme, hvilket indikerer at tilstanden er udbredt.

I lungerne hos alle mink blev der fundet en diffus- og en nodulær type cuffing, hvilket kan afspejle forskelle i varigheden af en infektion/stimulering eller måske kan

skyldes forskellige reaktionsmønstre ved forskellige stimuli. Desuden fandtes reaktion i lungernes BALT, som man ikke kender så meget til hos mink. Bl.a. er det uklart om BALT allerede er tilstede ved minkhvalpens fødsel, som det er tilfældet hos gris, eller om BALT først induceres ved infektion/stimulering, som det er beskrevet hos mus og menneske (Randall, 2010).

Efter fund af mycoplasma-lignende organismer ved elektronmikroskopi blev der foretaget yderligere undersøgelser med henblik på at få bekræftet tilstedeværelse af mycoplasmer i prøverne. I første omgang blev prøverne undersøgt ved dyrkning i klassiske mycoplasma dyrkningsmedier som tidligere med succes er blevet anvendt til dyrkning af mycoplasma fra mink

Faglig Årsberetning 2016

117

Mette Sif Hansen, Jesper Schak Krog, Charlotte Kristiane Hjulsager, Mariann Chriél, Lars Erik Larsen & Branko Kokotovic

Figur 4: Minklunge med mycoplasma-lignende organisme (pilehoved) undersøgt ved elektronmikroskopi.

Desuden blev der foretaget PCR undersøgelser med primers som er specifikke for bakteriel 16S rRNA gener.

Ingen af undersøgelserne gav et resultat som kunne bekræfte tilstedeværelse af mycoplasma i prøverne.

Udvalgte lungeprøver blev også undersøgt med NGS, men pga. vanskeligheder med at oprense tilstrækkelig mængde af DNA/RNA fra prøverne var det ikke muligt at få brugbare sekvenser til bioinformatisk analyse - selv efter anvendelse af ”Whole transcription amplification”. Som følge heraf er det for nuværende ikke muligt at give et entydigt svar på hvilke mikroorganismer, der er observeret i lungeprøverne ved elektronmikroskopi.

Der er flere mulige årsager til at det ikke lykkedes at få identificeret organismerne i lungeprøverne. For eksempel, hvis antallet af levende mycoplasma var lavt ved prøveindsamlingen, vil det påvirke både dyrkning og PCR-undersøgelse negativt. I vores dyrkningsforsøg har vi 118

anvendt det mest almindelig mycoplasma vækstmedie, som ikke nødvendigvis er tilstrækkelig til arter med særlige krav.

Således vil et målrettet dyrkningsforsøg kræve brug af både en tilstrækkelig mængde af prøvemateriale og en række af udvalgte medier for at dyrke mycoplasma.

Mangelfulde resultater i forbindelse med PCR og NGS kan endvidere være forårsaget af nedbrydelse af celleindhold i prøverne. For at forhindre eller minimere dette vil det være fordelagtigt at anvende fersk eller hensigtsmæssigt konserveret materiale, samt at optimere DNA/RNA oprensningsprocedurer.

Undersøgelserne kan bekræfte at cuffingsyndromet er vidt udbredt, men det er fortsat uklart om det forårsages af specifikke mikroorganismer eller om der er tale om et uspecifikt respons på lungeinflammation, hvor infektion med flere mikroorganismer og/eller miljøpåvirkninger kan fører til cuffingdannelse.

Faglig Årsberetning 2016

Lungebetændelse hos mink med ansamlinger af mononukleære inflammationsceller

Referencer Kiupel, M., Desjardins, D.R., Lim, A., Bolin, C., Johnson-Delaney, C.A., Resau, J.H., Garner, M.M. & Bolin, S.R. 2012.

Mycoplasmosis in ferrets. Emerging infectious diseases, 18: 1763-1770 Nakayama, M., Ozaki, H., Itoh, Y., Soda, K., Ishigaki, H., Okamatsu, M., Sakoda, Y., Park, C., Tsuchiya, H., Kida, H. & Ogasawara, K. 2016. Vaccination against H9N2 avian influenza virus reduces bronchus-associated lymphoid tissue formation in cynomolgus macaques after intranasal virus challenge infection.

Pathology International, 66: 678–686 Randall, T. D. 2010. Bronchus-Associated Lymphoid Tissue (BALT): Structure and Function. In: Advances in Immunology, Mucosal Immunity, Volume 107. Eds.: Fagarasan, S. & Cerutti, A. Elsevier Inc. ISSN 0065-2776, DOI: 10.1016/S00652776(10)07002-1.

Salih, M.M., Friis, N.F., Arseculeratne, S.N., Freundt, E.A. & Christiansen, C. 1983. Mycoplasma mustelae, a new species from mink. International journal of systemic bacteriology, 33: 476-479 Sarradell, J., Andrada, M., Ramírez, A.S., Fernández, A., Gómez-Villamandos, J.C., Jover, A., Lorenzo, H., Herráez, P. & Rodríguez, F. 2003. A Morphologic and Immunohistochemical Study of the Bronchus-associated Lymphoid Tissue of Pigs Naturally Infected with Mycoplasma hyopneumoniae. Vet Pathol, 40: 395–404 Watt, N.J., Macintyre, N., Collie, D., Saragan, D. & McConnell, I. 1992.

Phenotypic analysis of lymphocyte populations in the lungs and regional lymphoid tissue of sheep naturally infected with maedi visna virus. Clin exp Immunol, 90: 204-208

Faglig Årsberetning 2016

119

120

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2016

Forskelle i nyrer mellem sorte og brune mink Tove N. Clausen1 & Anne Sofie Hammer2 1Kopenhagen

Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark Fakultet, Københavns Universitet, Ridebanevej 3, 1870 Frederiksberg, Danmark

2Sundhedsvidenskabeligt

Sammendrag Sorte mink betragtes ofte som mere følsomme over for ændringer i foder og miljø end brune mink, og antallet af sorte mink der dør i vækstperioden af forskellige årsager, er højere end antallet af brune mink. For at undersøge, hvorvidt der kunne være forskel i nyrefunktionen, undersøgte vi vandbalancen i hhv. sorte og brune hanmink i oktober. Ved pelsning blev nyrerne undersøgt histologisk. Resultaterne viste forskelle i vandbalancen og histopatologiske forandringer i nyrerne.

Clausen, T.N. & Hammer, A.S. 2017. Forskel i nyrer mellem sorte og brune mink. Faglig Årsberetning 2016, 121-125. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract Black mink is often considered more sensitive to changes in feed and environment than brown mink and the number of black mink dying during the growth period for various reasons is higher than the number of brown mink. To investigate if there could be any difference in kidney function, we examined the water balance in groups of black and brown male mink in October. At pelting the kidneys were examined histologically. The results showed differences in water balance and histopatological changes of the kidneys.

Clausen, T.N. & Hammer, A.S. 2017. Differences between the kidneys of black and brown mink.

Annual Report 2016, 121-125. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: vandbalance, histopathologi, testikler

Introduktion Det er vigtigt, at mink har fri adgang til rent vand af god kvalitet og ofte betragtes sorte mink som mere følsomme over for ændringer i vandforsyning end brune mink. Sorte mink er mindre end brune mink og der er betydeligt flere sorte end brune mink der dør med urinvejsproblemer (p <0,0001) (Clausen, pers. medl.).

Christensen (2014) fandt større relativ testikelvægt i sorte hanmink sammenlignet med brune og der er flere sorte end brune mink med histologiske læsioner i testiklerne og epididymis (Vangsgaard et al., 2014). Læsionerne der blev fundet i testikler og epididymis i sorte hanmink (Vangsgaard et al., 2014) var forenelige med autoimmun orchitis, der tidligere er beskrevet til at være en genetisk sygdom knyttet til sort farvetype i mink (Tung et al., 1981; Tung et al., 1984; Onderka, 1996).

For yderligere at undersøge forskellen mellem sorte og brune hanmink, undersøgte vi vandbalancen i grupper af sorte og brune hanmink i oktober og ved

pelsning blev nyrer, testikler og epididymis udtaget til histopatologisk undersøgelse.

Materiale og metoder For at undersøge vandbalancen i minkhvalpe ved slutningen af vækstsæsonen blev anvendt 20 brune og 20 sorte hanmink. Vandbalance-forsøget varede i 11 dage fra 27. oktober til 7. november. Testperioden var opdelt i en akklimatiseringsfase på 7 dage efterfulgt af 4 dages opsamling. I opsamlingsperioden blev daglig registreret foderforbrug, vandforbrug, gødningsmængde og urinvolumen (Tinggaard, L., & Hvam, K., 2010) og vandbalancen blev beregnet. De anvendte hanner var født inden for en uge omkring 1. maj og fra en kuldstørrelse på 6 til 9 hvalpe. Hvalpene blev fodret med foder fra den lokale fodercentral med energifordelingen 27:58:15 (protein, fedt, kulhydrat hhv.) og et energiindhold på ca. 8,2 MJ / kg (196 kcal pr 100 gram). Dyrene blev fodret ad libitum.

Dyrene blev vejet ved begyndelsen og ved slutningen af

Faglig Årsberetning 2016

121

Tove N. Clausen & Anne Sofie Hammer

forsøgsperioden. Blodprøver blev udtaget den 31. oktober efter 12 timers faste.

Blodet blev analyseret for kreatinin og urinstof (Aarhus Universitet). Ved pelsning i november blev dyrene obduceret og nyrer og testikler blev målt og vejet.

Vævsprøver til histopatologisk analyse blev fikseret i 10 % neutral formalinbuffer i 3 dage, hvorefter vævet blev behandlet rutine-mæssigt og indlejret i paraffinvoks.

Sektioner af 4-5 µm blev skåret og farvet med hematoxylin eosin (HE). Masson trichrom farvning blev anvendt til visualisering af collagen (Luna, 1968). Til immunhistokemisk farvning blev anvendt en kommerciel mink IgG (Rabbit anti-Mink IgG (HRP), Biorbyt, Cambridge, Cambridgeshire, UK).

Beregningerne blev udført ved anvendelse af det statistiske program SAS (SAS Institute Inc., 1996). Foderoptagelse, vandforbrug og urin analyser blev testet ved hjælp af PROC MIXED. Modellerne omfattede hoved-virkninger af farvetype og dag i indsamlingsperioden samt vekselvirkninger mellem disse. Forskelle i vægt og blod variable blev testet med GLM. Forskelle mellem grupper blev betragtet som signifikant ved en sandsynlighed på mindre end 5 %.

Resultater Body Mass Index (BMI) ved pelsning i november var ens i sorte og brune mink, men brune hanmink var både tungere og længere end sorte hanmink.

I undersøgelsesperioden havde sorte mink en større vægttab end brune mink.

Tabel 1. Kropsvægt ved start og slut på undersøgelsesperioden, kropsvægt, kropslængde og BMI ved pelsning

Type

Sorte Brune p-værdi

Kropsvægt 27. okt, g 3035 (388) 3372 (384)

Kropsvægt 7. nov, g 2852 (381) 3231 (383)

Vægttab fra 27/10 – 7/11, g 184 (181) a 108 (146) b 0,005

Vægt ved pelsning, g 2776 (325) b 3190 (364) a 0,0006

Krops længde, cm 49,6 (1,5) b 52,1 (1,6) a < 0,0001

BMI *

22,7 (2,0) 22,5 (1,8) NS

* kropsvægt (kg) / (kropslængde (m))3 (Mustonen et al., 2005); Tal i parentes er spredningen; NS angiver at der ikke er signifikant forskel mellem tallene i en kolonne; forskellige bogstaver i kolonnen angiver at der er forskel

Der var ingen forskel i foderoptagelse og mængden af gødning mellem brune og sorte mink, men den første dag i indsamlings perioden var foderindtaget lavere end på de efterfølgende dage. Der

var forskel i optagelsen af drikke-vand (p = 0,003), sorte han mink drak mere end brune og de dage hvor foder-forbruget var højest, var drikkevand optagelsen og mængden af urin også højest.

Tabel 2. Foderindtag, gødningsmængde, drikkevandsoptag og urinmængde, LSmeans

Type Sorte Brune p-værdi Dag 3-4 4-5 5-6 6-7 p-værdi

Foder, g / kcal

Gødning, g

Drikkevand, g

Urin, g

138 / 271 135 / 265 NS

48,2 40,8 NS

134 a 105 b 0,003

64,8 76,2 NS

109 / 215 b 142 / 278 a 145 / 285 a 151 / 297 a 0,0008

38,5 b 44,9 a 47,6 a 47,1 a 0,03

107 bc 126 ab 111 c 133 a 0,02

59,3 c 70,1 b 74,7 ab 77,9 a < 0,0001

Tal i parentes er spredningen; Forskellige bogstaver i kolonnen angiver at der er signifikant forskel

Sorte hanmink har en højere vandbalance i gram pr. 100 kcal i sammenligning med brune hanmink (hhv. 45,7 g og 33,6 g, p = 0,04), vand i gødningen pr. 100 kcal var signifikant højere, drikkevands122

optaget var højere (ikke signifikant) og urinmængden var lavere (ikke signifikant).

Der var ingen forskel mellem dagene i registreringsperioden.

Det samlede vandindtag pr. 100 kcal var 86,4 g for sorte

Faglig Årsberetning 2016

Forskelle i nyrer mellem sorte og brune mink

hanmink og 77,1 g for brune (NS). Det svarer til tidligere undersøgelser, hvor der er fundet et samlet vand indtag på 67-86

gram per 100 kcal hos udvoksede brune hanmink (Clausen, 2012; Farrel & Wood, 1968; Neil, 1988; Tauson, 1999).

Tabel 3. Vandoptag, urin og vandbalance i gram (g) pr 100 kcal, LSmeans

Type Sorte Brune p-værdi Dag 3-4 4-5 5-6 6-7 p-værdi

Vand i foder, g pr. 100 kcal

Vand i gødning, g pr. 100 kcal

Drikkevand, g pr.

100 kcal

Urin, g pr. 100 kcal

Vandbalance, g pr. 100 kcal

29,3 29,3

13,9 a 11,6 b 0,01

57,1 47,8 NS

27,1 31,9 NS

45,7 a 33,6 b 0,04

14,4 11,9 12,9 11,9 NS (0,055)

62,5 49,6 47,2 50,7 NS

34,7 26,7 28,7 27,9 NS

42,7 40,3 35,6 40,1 NS

Tal i parentes er spredningen; NS angiver at der ikke er signifikant forskel mellem tallene i en kolonne; forskellige bogstaver i kolonnen angiver at der er forskel

Blodprøver viste ingen forskel i hæmatokrit (HCT) og kreatinin mellem de to farvetyper, men der var en signifikant

forskel i blodets indhold af urinstof mellem de to typer af mink, sorte hanner havde højere værdi end brune (p <0,0001).

Tabel 4. Blodanalyser: Hæmatokrit (HCT), kreatinine og urea udtaget 31/10

Type

Sorte Brune p-værdi

HCT, %

56,0 (3,3) 56,1 (2,2) NS

Kreatinine, γM /l 53,5 (12,1) 51,4 (9,4) NS

Urea, mM/l 5,34 (0,88) a 3,60 (0,75) b < 0,0001

Tal i parentes er spredningen; NS angiver at der ikke er signifikant forskel mellem tallene i en kolonne; forskellige bogstaver i kolonnen angiver at der er forskel

Hos sorte hanmink var nyrernes vægt i procent af kropsvægten ved pelsning højere end hos brune hanmink (p <0,0001). Der var også en tendens til

større relativ testikelvægt i sorte hanner sammenlignet med brune (p = 0,07). Dette blev ligeledes fundet af Christensen (2014).

Tabel 5. Vægt af nyrer og testikler og deres relative vægt i forhold til pelsningsvægten (gram)

Type

Nyrer, g *

Testikler, g *

Sorte Brune p-værdi

16,5 (3,0) 14,2 (2,8)

3,3 (1,3) 3,1 (1,1)

Nyrer i pct. af kropsvægten 0,59 (0,09) a 0,45 (0,07) b < 0,0001

Testikler i pct. af kropsvægten 0,12 (0,04) 0,10 (0,03) NS (0,07)

* Vægt af begge nyrer og af begge testikler Tal i parentes er spredningen; NS angiver at der ikke er signifikant forskel mellem tallene i en kolonne; forskellige bogstaver i kolonnen angiver at der er forskel

Histologisk undersøgelse af nyrerne ved pelsning viste et signifikant højere antal sorte mink med læsioner i nyrerne (p = 0,005). Der var også flere sorte hanner med histologiske læsioner i testiklerne (p = 0,003), men for bitestiklerne var forskellen

ikke signifikant, dette svarer til undersøgelser af Vangsgaard et al.

(2014). Resultaterne af de immunhistokemiske undersøgelser fremkommer på et senere tidspunkt.

Tabel 6. Frekvens af histologiske forandringer i testikler, bitestikler og nyrer og frekvens af dyr uden histologiske ændringer

Faglig Årsberetning 2016

123

Tove N. Clausen & Anne Sofie Hammer Type Sorte Brune p-værdi

Betændelse i testikler 75,0 a 26,3 b 0,003

Betændelse i bitestikler 70,0 57,9 NS

Betændelse i nyrer 60,0 a 15,8 b 0,005

Ingen betændelse 10,0 b 31,6 a NS (0,1)

Tal i parentes er spredningen; NS angiver at der ikke er signifikant forskel mellem tallene i en kolonne; forskellige bogstaver i kolonnen angiver at der er forskel

Diskussion og konklusion Den større relative nyrevægt i sorte minkhanner i forhold til brune, samt højere blodurinstof tyder på, at nyrefunktionen ikke er optimal i sort mink. Dette kan forklare, at sorte mink er mere følsomme over for ændringer i vandforsyningen end brune mink.

I denne undersøgelse fandt vi desuden en højere forekomst af læsioner i nyrerne, hos sorte hanner sammenlignet med brune. Der blev ikke fundet infektiøse agens (f.eks. bakterier) i eller omkring læsionerne i nyrerne.

Yderligere undersøgelser er nødvendige for at fastslå, om den tilsyneladende nedsatte nyrefunktion og nyre-læsionerne kan være forårsaget af autoimmun orchidis, som tidligere er beskrevet hos sort mink (Tung, et al., 1981; Tung, et al., 1984).

Anerkendelse Tak til Torben Larsen, Aarhus Universitet, Foulum for analyse af blodprøverne.

Referencer Christensen, B., 2014. Patoanatomisk undersøgelse af reproduktionsorganer hos hanmink (neovison vison).

Sygdomsmæssige forandringer hos minkhvalpe og associationer mellem reproduktionsorganer hos avlsmink og opnået kuldstørrelse. Kandidat-speciale, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, 25. juli, 2014.

Clausen, T. N., 2012. Pilot-undersøgelse af forskellige fiberstoffer og vandbindere til udvoksede minkhanner.

Faglig Årsberetning 2011, 124-131. Kopenhagen 124

Forskning, Agro Food Park 15, DK- 8200 Aarhus N, Danmark.

Farrel, D.J. & Wood, A.J., 1968. The nutrition of the female mink (Mustela vison) III. The water requirement for maintenance. Can. J. Zool., 46, 53-56.

Luna, L.G. 1968. Methods for connective tissue. In: Manual of histologic staining methods of the Armed Forces Institute of Pathology, 3rd Edit., LG Luna, Ed., Blakiston Division, McGraw-Hill, New York, pp. 72-99.

Mustonen, A-M., Pyykönen, T., Paakkonen, T., Ryökkynen, A., Asikainen, J., Aho, J., Mononen, J., Nieminen, P., 2005. Adaptions to fasting in the American mink (Mustela vison): carbohydrate and lipid metabolism. Comp. Bioch. and Phys., part A, 140, 195-202 Neil, M., 1988. Effect of dietary energetic composition and water content on water turnover in mink. Swedish J. Agric. Res. 18, 135-140.

SAS Institute Inc., 1996 Tauson, A.H., 1999. Water intake and excretion, urinary solute excretion and some stress indicators in mink (Mustela vison): effect of ambient temperature and quantitative water supply to lactating mink.

Br. J. Nutr., 80, 555-564.

Tinggaard, L., & Hvam, K., 2010.

Methodology to register water balance in mink. NJF Seminar no. 440, September 29 – October 1, Oslo, Normay, Poster presentation.

Faglig Årsberetning 2016

Forskelle i nyrer mellem sorte og brune mink

Tung, K.S.K., Ellis, L.E., Childs, G.V. & Dufau, M. 1984, The Dark Mink: a Model of Male Infertility, Endocrinology, 114 (3), 922-929.

Tung, K.S., Ellis, L., Teuscher, C., Meng, A., Blaustein, J.C., Kohno, S. & Howell, R. 1981, The black mink (Mustela vison). A natural model of immunologic male infertility, The Journal of experimental medicine, 154(4), 1016-1032.

Vangsgaard, C., Clausen, T., Jensen, H.E., Hammer, A.S. 2014. Patologiske

Undersøgelser af testikler hos hanmink (Neovison vison) og associationer med kuldstørrelse og parringsvillighed. Faglig Årsberetning 2014, 135-142. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark Wamberg, S., Clausen, T.N., Olesen, C.R. & Hansen, O., 1992. Nursing Sickness in Lactating Mink (Mustela vison), II. Pathophysiology and Changes in Body Fluid Composition. Can J Vet Res; 56: 95101

Faglig Årsberetning 2016

125

126

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2016

Længere passagehastighed, lav fordøjelighed af fedtfraktionen i foderet og ændrede blodparametre hos nyremink Kevin Byskov1, Anne Sofie Vedsted Hammer2, Pernille Isaack2, Laura Meier Marker2, Ida Sebbelov2 & Tove N. Clausen1 1Kopenhagen

Fur, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Ridebanevej 3, DK1870 Frederiksberg, Danmark 2Det

Sammendrag Der præsenteres i denne undersøgelse resultater for fordøjelighedsforsøg, foderets passagehastighed gennem tarmen, obduktioner og målte blodparametre for en gruppe af 6 hanmink med karakteristiske symptomer for tilstanden benævnt ”nyremink”. Disse er sammenholdt med resultater af tilsvarende undersøgelser på 12 hanmink uden visuelle symptomer på tilstanden. Gruppen af nyremink adskilte sig fra gruppen af kontrolmink ved en længere passagehastighed gennem tarmen, lav fedtfordøjelighed, dyrene var afmagrede og havde nyreforandringer samt ændrede niveauer for en række målte blodparametre, der indikerer nyresvigt (herunder urea, creatinin og creatinin kinase), leverskade/nedsat leverfunktion (ALAT og ASAT) og evt. skade på galdegange (BASP). Disse resultater kan give indblik i hvilke bagvedliggende sygdomsmekanismer der ligger til grund for udvikling af symptomerne.

Byskov, K., Hammer, A.S.V., Isaack, P., Marker, L.M., Sebbelov, I. & Clausen, T.N. 2017.

Længere passagehastighed, lav fordøjelighed af fedtfraktionen i foderet og ændrede blodparametre hos nyremink. Faglig Årsberetning 2016, 127-136. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract In this study, results are presented for digestibility trials, passage time through the intestine, autopsies, and measured blood parameters for a group of six male minks with characteristic symptoms of the condition referred to as “kidney mink”. These are compared with the results of similar studies in 12 male minks without visual symptoms. The group of kidney mink differed from the control group by having a longer passage time through the intestine, low fat digestibility, and the animals were emaciated and had kidney changes. Furthermore, the kidney minks had altered levels of several measured blood parameters indicative of renal failure (including Urea and Creatinine and Creatinine kinase), liver damage / impaired liver function (ALAT and ASAT), and possibly damage to the bile ducts (BASP). These results can provide insight into the underlying disease mechanisms behind the development of symptoms in affected animals.

Byskov, K., Hammer, A.S.V., Isaack, P., Marker, L.M., Sebbelov, I. & Clausen, T.N. 2017.

Longer passage time through the intestine, low fat digestibility and altered levels of several measured blood parameters in kidney mink. Annual Report 2016, 127-136. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: Kidney mink, digestibility, blood parameters, passage time

Baggrund I vækstperioden 2016, blev der hos farme, som fik foder fra Fodercentralen for Holstebro og Omegn, observeret en større andel af mink med lav tilvækst og ringe huld. Symptomerne lignede dem, der ses hos rørmink, men undersøgelser viste, i modsætning til hvad der normalt observeres hos rørmink, nyreforandringer og fund af ochratoxin i nyrevæv, og tilstanden blev derfor efterfølgende benævnt nyremink (Jensen 2016).

Foderprøver fra Fodercentralen for Holstebro og Omegn fra 2016 er under

analyse for toksinindhold på DTU FOOD, men denne undersøgelse er endnu ikke afsluttet.

Der er foreløbig begrænset viden om mekanismerne bag afmagring af de syge mink. For rørmink har det tidligere været angivet at de har god appetit og at gødningen, der observeres i gyllerenden, ikke ser normal ud (udseendet er blevet sammenlignet med ufordøjet foder).

Formålet med denne undersøgelse er, at få et indblik i hvilke bagvedliggende sygdomsmekanismer der ligger til grund

Faglig Årsberetning 2016

127

Kevin Byskov, Anne Sofie Vedsted Hammer, Pernille Isaack, Laura Meier Marker, Ida Sebbelov & Tove N. Clausen

for udvikling af symptomerne hos dyrene.

Denne viden kan bruges fremadrettet til mindske risikoen for at lignede tilfælde sker. Der er gennemført fordøjelighedsforsøg samt foretaget passagehastighedsundersøgelser, obduktioner, histopatologi og undersøgelser af tarmens mikrobielle sammensætning for dyrene i forsøget.

Histopatologi og undersøgelser af tarmens mikrobielle sammensætning er endnu ikke afsluttede, og resultater heraf vil blive publiceret på et senere tidspunkt.

Materialer og metode Til forsøget blev udvalgt 6 hanmink med karakteristiske symptomer, som var tydelig afmagring og god appetit. Som kontrolhold blev anvendt 12 hanmink uden visuelle symptomer. Alle mink i forsøget var født i 2016, fodret med fodercentralfoder i vækstperioden og af farvetypen Brown/Glow.

Fordøjelighedsforsøget blev gennemført i uge 37 og 38, 2016, og minkene blev foderet med fodercentralfoder gennem hele forsøgsperioden. Forsøget havde en varighed på 11 dage, hvoraf de første 7 døgn var forperiode, med henblik på tilpasning til den nye indhusning, og de sidste 4 døgn var opsamlingsperiode.

I forperioden blev der gennemført en passagehastighedsundersøgelse, hvor hver af de 12 kontrolmink og 6 nyremink fik tildelt 100 Hama perler (2,5x2,5 mm) i foderet som markør. De 100 perler blev blandet op i 50 g foder og tildelt om morgenen kl 8.00. Minkene blev observeret æde og fik, så snart de 50 g var indtaget, eller senest 1 time efter

128

fodertildeling, tildelt den resterende dagsration. Eventuelt levnede perler blev talt op og noteret for hver enkel mink.

Opsamling af afføring startede umiddelbart efter tildeling af foder. Afføring med perler blev opsamlet og perlerne optalt kontinuerligt indtil kl. 16.15. Slutteligt blev et gennemsnit beregnet for antal perler tilbage i dyret, ud af det relative antal indtaget for hhv. nyremink og kontrolmink.

I opsamlingsperioden blev det daglige foderindtag registret og gødningen samt eventuelle foderrester opsamlet. Foder og gødningsprøverne blev analyseret for tørstof, protein, fedt og aske. Hvis den samlede foderrest for en mink i opsamlingsperioden var mellem 20 og 100 g, blev denne sendt til tørstofanalyse.

Analyser og registreringer er efterfølgende brugt til at beregne fordøjelighedskoefficient for hver mink og hvert næringsstof.

Dataanalyser vedr. fordøjelighed til denne artikel er gennemført med PROC MIXED i SAS/STAT software, Version 9 af SAS System til Windows. I tilfælde af heterogen varians mellem grupperne, er der taget højde herfor i analyserne.

Som det fremgår af tidslinjen for forsøget i figur 1, blev der taget blodprøver på de 6 nyremink og de 12 raske mink dag 0 (forperioden), dag 7 (opsamlingsperioden) og for nyreminkene på aflivningsdagen (dag 9). Kontrolminkene blev først aflivet dag 12, da de også indgik som kontrolhold til et andet forsøg.

Faglig Årsberetning 2016

Længere passagehastighed, lav fordøjelighed af fedtfraktionen i foderet og ændrede blodparametre hos nyremink

Figur 1: Tidslinje over forsøg med nyremink vedr. fordøjelighed, passagehastighed samt blod-, organ- og afføringsundersøgelse.

Forskellige parametre i blodet (tabel 1) blev undersøgt for at vurdere om rørminkene havde forandringer i vitale organer såsom nyrer, lever m.fl. Til at analysere forskelle mellem grupperne for blodparametre blev en ikke parametrisk test, Mann-Whitney test, anvendt, da histogrammer indikerede, at værdierne ikke var normalfordelte (figur 2 og 3).

Alle mink blev obduceret umiddelbart efter aflivning. Efter visuel inspektion af organerne blev væv fra organer udtaget og fikseret i formalin til histopatologisk undersøgelse (undersøgelse i mikroskop).

Tarmindhold fra den bagerste del af tarmen (colon) og slim fra overfladen af tarmvæggen (mucosa) blev overført til et nunc-rør og frosset til -80 °C med henblik undersøgelse af den bakterielle sammensætning i tarmen. Resultater af den histopatologiske undersøgelse og undersøgelsen af tarmens mikrobielle sammensætning er ikke medtaget i denne rapport.

Figur 2: Histogrmmer over fordeling af målinger for hhv. nyremink og kontrolgruppen for Alaninaminotransferase, Asparginaminotransferase og Basisk Phosphatase

Figur 3: Histogrmmer over fordeling af målinger for hhv. nyremink og kontrolgruppen for Albumin, Total bilirubin og Basisk Phosphatase

Faglig Årsberetning 2016

129

Kevin Byskov, Anne Sofie Vedsted Hammer, Pernille Isaack, Laura Meier Marker, Ida Sebbelov & Tove N. Clausen Tabel 1: Målte parametre i blodet

Analysen foretaget ved: Centrallaboratoriet, KU

Isolat: Serum

Biokemisk profil

DTU- Veterinærinstituttet Centrallaboratoriet, KU

Serum Akutfaseprotein Plasma

Fedtmetabolisme profil

Aarhus Universitet, Foulum

130

Plasma Vitamin A og -E

Faglig Årsberetning 2016

Parameter: Alaninaminotransferase Asparginaminotransferase Basisk Phosphatase Gammaglutamyltransferase Creatin kinase Creatinin Total bilirubin Urea Albumin Total Protein Jern Kolesterol Fosfat Kalcium Magnesium Natrium Kalium Albumin/globulin ratio Globulin Natrium/kalium ratio Serum amyloid A Triglycerider Ikke-esterficerede fedtsyrer Beta-hydroxybutyrat Albumin Basisk Phosphatase Alaninaminotransferase Total bilirubin Kolesterol Creatinin Galdesyrer Asparginaminotransferase Urea Gammaglutamyltransferase Laktat Glukose Gamma-tocopherol Alfa-tocopherol Retionol

Længere passagehastighed, lav fordøjelighed af fedtfraktionen i foderet og ændrede blodparametre hos nyremink

Resultater Adfærd Allerede kort efter indsættelse i forsøgsbure, blev der noteret tydelig forskel i adfærd mellem nyremink og kontrolmink.

Nyremink var mere aktive og havde en mere aggressiv adfærd og var derfor sværere at håndtere end de raske mink.

Desuden havde de langt større foderspild, og forsøgte i langt højere grad at slæbe foder ned i burene. Nyreminkene blev også observeret til at have en ændret tyggeadfærd, hvor det så ud som om, at de tyggede længere på foderet. Ændret adfærd i forbindelse med foderindtag, så dog ud til at aftage hen over forsøget.

Passagehastighed Nyreminkenes passagehastighed blev fundet at være længere end for kontrolminkene. Således havde ca. 35 % af perlerne passeret tarmen hos kontrolminkene efter 4 timer, mens det tilsvarende hos nyreminkene kun var ca.

18 %. Da forsøget sluttede, havde næsten 90 % af perlerne passeret gennem tarmen hos kontrolminkene, mens der hos nyreminkene var optalt ca. 55 % af de tildelte perler (Figur 3).

Figur 4: Fordeling af udskilte perler i forhold til tidsinterval fra fodring for grupperne af hhv. kontrol- og nyremink.

Fordøjelighed En mink fra kontrolgruppen blev udeladt fra beregningerne, da den havde en markant reduceret fedtfordøjelighed i forhold til de resterende dyr i kontrolgruppen. Dyret er at betragte som en ekstremt afvigende observation og derfor udeladt af de efterfølgende analyser for fordøjelighed.

Det fremgår også tydeligt af boks-plottene, at variationen inden for gruppe er ret ens for proteinfordøjelighed (figur 5), mens der er meget stor forskel i variationen mellem grupper for fedtfordøjelighed (figur 6).

Således var den laveste og højeste fedtfordøjelighed blandt nyremink på hhv.

21 % og 68 %. Der er taget højde for heterogen varians i analyserne af fedtfordøjelighed.

Faglig Årsberetning 2016

131

Kevin Byskov, Anne Sofie Vedsted Hammer, Pernille Isaack, Laura Meier Marker, Ida Sebbelov & Tove N. Clausen

Figur 5: Boks-plot for proteinfordøjelighed for hhv.

Kontrolgruppe og Nyremink.

Figur 6: Boks-plot for fedtfordøjelighed for hhv.

Kontrolgruppe og Nyremink.

Af tabel 2 fremgår det, at der ikke er signifikant forskel på fordøjeligheden af protein og kulhydrat mellem kontrolgruppen og gruppen af nyremink. Derimod er der en stærk signifikant forskel i fedtfordøjeligheden mellem de to grupper.

Nyreminkene kan altså fordøje protein og kulhydrat på linje med gruppen af kontrolmink, mens fedtfordøjeligheden er kraftigt nedsat. Chwalibog (ukendt år)

angiver, at der generelt er en direkte sammenhæng mellem passagehastighed og fordøjelighed, således at en længere passagehastighed medfører en højere fordøjelighed af foderet. I dette forsøg er der tale om, at det er nyremink, der har en længere passagehastighed. Det er muligvis derfor, at vi ikke ser en positiv effekt af den længere passagehastighed på nogen af næringsstoffraktionerne.

Tabel 2: Estimerede gennemsnitlige fordøjeligheder for hhv. nyremink og kontrolgruppe. (NS = ikke signifikant, * = p<0,05, ** = p<0,01, *** = p<0,001)

Protein Fedt Kulhydrat

FK Kontrolgruppe 75,3 94,9 69,5

FK Nyreminkgruppe 74,2 46,2 66,8

Der er i litteraturen fundet eksempler på, at ochratoxin i foderet har negativ effekt på tilvæksten hos svin og fjerkræ (Malagutti et al. 2005, Elaroussi et al. 2006). I nogle studier er der set nedsat appetit hos dyr, der er tildelt ochratoxin i foderet (Elaroussi et al. 2006), mens Malagutti et al. (2005) derimod ikke fandt et lavere foderoptag i forsøgsgruppen tildelt ochratoxin, men kun en dårligere foderudnyttelse. Det er dog ikke undersøgt i det pågældende forsøg, om den dårligere foderudnyttelse skyldes en dårligere fedtfordøjelighed. I begge forsøg angives dog, at ochratoxin især findes i nyre og lever. Da leveren har en vigtig rolle i forhold til fedtfordøjelsen, kan det tænkes, at ophobning af toxin i leveren kunne være årsagen til den 132

Forskel FK (nyremink – kontrol) -1,2NS -48,7*** -2,6NS

reducerede fedtfordøjelighed, der er påvist i dette forsøg.

Obduktion De 6 mink med kronisk utrivelighedssyndrom fandtes afmagrede (huld score 1) med muskeldegeneration og meget sparsomme subkutane og abdominale fedtdepoter. Der fandtes bilaterale nyreforandringer: nyrerne var lyse, forstørrede, med forøget tekstur og ujævn overflade.

Kontrolminkene var i normal foderstand (huld score 3) med veludviklede subkutane og abdominale fedtdepoter.

Hos 6 af 12 kontrolmink sås mild (subklinisk) hepatisk lipidose. Organerne

Faglig Årsberetning 2016

Længere passagehastighed, lav fordøjelighed af fedtfraktionen i foderet og ændrede blodparametre hos nyremink

hos kontrolminkene upåfaldende.

var

i

øvrigt

Af tabel 3 fremgår målte længde- og vægtobservationer på nyre- og kontrolmink.

Blodprøver På blodprøver er der målt en række parametre, som beskriver dyrenes metabolisme. På Centrallaboratoriet, Københavns Universitet, er der målt hhv. biokemisk og fedtmetabolisme profil, mens akutfaseprotein er målt på DTUVeterinærinstituttet. A- og E-vitaminstatus er målt ved Aarhus Universitet, Foulum.

Nedenfor er vist resultater for parametre, hvor der er statistisk signifikant forskel mellem grupperne af nyre- og kontrolmink.

Nogle af parametrene er målt både i forbindelse med den biokemiske profil og fedtmetabolismeprofilen og fremgår derfor mere end en gang af resultaterne. For den biokemiske profil er målinger fra et dyr i kontrolgruppen udeladt på grund af fejl i målinger. Det er vigtigt at bemærke at der er meget få individer i dette datasæt (11 12 kontrolmink, 6 nyremink), hvorpå der er

målt mange forskellige værdier. Derfor vil enhver test ikke kunne danne baggrund for konklusion på forskelle mellem grupper, men fungerer mere som et fingerpeg mod den konklusion, der er mest sandsynlig.

Der er med den valgte Mann-Whitney test observeret signifikante forskelle mellem følgende målte parametre for nyreminkgruppen og kontrolgruppen: alaninaminotransferase (ALAT), asparginaminotransferase (ASAT), basisk phosphatase (BASP), creatin kinase, creatinin, urea, cholesterol, magnesium, albumin, total bilirubin, triglycerider, urea, laktat og glukose.

I tabel 4 ses p-værdier for de signifikante forskelle på hhv. biokemisk og fedtmetabolismeprofil. I figur 7 og figur 8 ses boks-plots for de samme parametre.

Her ses det tydeligt at nyremink har væsentligt ændrede niveauer i blodet af alle de nævnte parametre. Der er hverken påvist forskelle i blodets indhold af akutfaseprotein eller A- og E-vitamin mellem nyremink og kontrolmink.

Tabel 3: Målte længde- og vægtobservationer for nyre- og kontrolmink

Nyremink Gennemsnit Range 1,34 (1,12-1,66) 48,8 (48,0-51,0)

Vægt i kg Længde i cm

Kontrolmink Gennemsnit Range 2,65 (2,17-3,09) 51,8 (45,0-54,5)

Tabel 4: p-værdier for målte blodparametre, hvor der er signifikant forskel (p<0,05) på median af fordelingen mellem gruppen af nyremink og kontrolgruppen.

Biokemisk profil Alaninaminotransferase Asparginaminotransferase Basisk Phosphatase Creatin Kinase Creatinin Urea Cholesterol Magnesium

p-værdi 0,006 <0,001 0,001 0,005 0,043 <0,001 0,002 0,002

Fedtmetabolisme profil Albumin Total bilirubin Basisk Phosphatase Triglycerider Asparginaminotransferase Urea Laktat Glukose

Faglig Årsberetning 2016

p-værdi 0,044 0,018 0,012 0,001 0,013 <0,001 0,002 0,017

133

Kevin Byskov, Anne Sofie Vedsted Hammer, Pernille Isaack, Laura Meier Marker, Ida Sebbelov & Tove N. Clausen

Blodprøveværdierne bekræfter nyresvigt (herunder urea og creatinin og creatinin kinase). Der er blodværdier der tyder på leverskade/nedsat leverfunktion (ALAT/ASAT) og evt. skade på galdegange (BASP). Blodværdier for triglycerid og cholesterol er lave, hvilket er i overensstemmelse med det lave fedtoptag påvist i fordøjelighedsundersøgelsen og det stærkt reducerede huld (BMI) påvist ved makroskopisk patologiske undersøgelse.

Man ved fra undersøgelser af blandt andet svin, at ochratoxin kan forårsage skade både på lever såvel som nyrer (Zhang et al. 2016). Skade på leveren vil kunne forklare de forhøjede leverværdier og kan muligvis også relateres til det lave fedtoptag, da galdeproduktion fra leveren er vigtig for optag af fedt.

Figur 7: Boks-plots for målte parametre af den biokemiske profil, hvor der er signifikant forskel på median af fordelingen mellem gruppen af nyremink og kontrolgruppen.

134

Faglig Årsberetning 2016

Længere passagehastighed, lav fordøjelighed af fedtfraktionen i foderet og ændrede blodparametre hos nyremink

Figur 8: Boks-plots for målte parametre af fedtmetabolismeprofilen, hvor der er signifikant forskel på median af fordelingen mellem gruppen af nyremink og kontrolgruppen.

Diskussion og Konklusion Nyremink udviste, specielt i starten af forsøget, en ændret adfærd i forhold til håndtering og foderoptag. Nyremink var mere aktive og sværere at håndtere end de raske mink, hvilket er i overensstemmelse med tidligere observationer på rørmink. Desuden havde de langt større foderspild, og forsøgte i langt højere grad at slæbe foder ned i burene. Der var ikke nogen umiddelbar forklaring på denne ændring i adfærd, men det kan være forklaring på, at der ser ud til at ligge nærmest ufordøjet foder i gyllerenden.

Nyreminkene blev også observeret at have en ændret tyggeadfærd, hvor det så ud som om, at de tyggede længere på foderet.

Foderets passagehastighed er længere for nyremink, end for kontrolminkene, mens fordøjelighedsforsøget viste, at nyremink kan fordøje protein og kulhydrat på niveau med raske mink. Derimod ses en markant reduceret fedtfordøjelighed og en stor variation i fedtfordøjelighed blandt nyremink. Under beregninger af fordøjelighed blev en mink fra kontrolgruppen udeladt, da fedtfordøjeligheden for denne mink var klart afvigende i forhold til de øvrige mink i kontrolgruppen. Der kan argumenteres for at bibeholde data fra den pågældende mink, da undersøgelsen sigter på at belyse forskel i fordøjelighed mellem kontrolgruppen og gruppen af nyremink. At beholde data fra den pågældende mink i analyserne, ville imidlertid ikke have ændret på konklusionen vedr. stærkt signifikant

Faglig Årsberetning 2016

135

Kevin Byskov, Anne Sofie Vedsted Hammer, Pernille Isaack, Laura Meier Marker, Ida Sebbelov & Tove N. Clausen

forskel i fedtfordøjelighed mellem mink i kontrolgruppen og nyreminkene.

Nyremink har stærkt reduceret huld, og der blev for gruppen observeret muskeldegeneration samt nyreforandringer.

Blodprøveværdierne bekræfter nyresvigt og tyder på leverskade/nedsat leverfunktion og evt. skade på galdegange.

Lave niveauer for triglycerid og cholesterol er i overensstemmelse med det lave fedtoptag påvist i fordøjelighedsundersøgelsen og det stærkt reducerede huld påvist ved makroskopisk patologiske undersøgelse.

Anerkendelse Tak til Søren Krogh, Aarhus Universitet, Foulum, som har udført vitaminanalyser og Peter Heegaard, DTU-Veterinærinstituttet, som har været ansvarlig for akutfaseprotein analyser.

136

Litteratur Chwalibog, A., Ukendt år: Næringsværdi og næringsbehov, Husdyrernæring, 6. udgave. KVL-bogladen.

Elaroussi, M.A., Mohamed, F.R., El Barkouky, E.M., Atta, A.M., Abdou, A.M., Hatab, M.H., 2006. Experimental ochretoxicosis in broiler chickens. Avian Path.

2006, 35, 263–269.

Jensen, M. K., 2016. Kære minkdyrlæge.

Status vedr. rørmink/’nyremink’.

Nyhedsmail udsendt af Kopenhagen Fur 21. september 2016.

Malagutti, L., Zannotti, M., Scampini, A., Sciaraffia, F., 2005. Effects of Ochratoxin A on heavy pig production. Anim. Res. 2005, 54, 179–184.

Zhang Z, Gan F, Xue H, Liu Y, Huang D, Khan AZ, Chen X, Huang K., 2016.

Nephropathy and hepatopathy in weaned piglets provoked by natural ochratoxin A and involved mechanisms. Exp Toxicol Pathol. 2016 Apr;68(4):205-13. doi: 10.1016/j.etp.2015.12.002.

Faglig Årsberetning 2016

Forekomst af hudbetændelse på bugen (også kaldet våd bug) hos minktæver kan relateres til kropsbygning

Anne Sofie Hammer, Christina Dahlin, Line Larsen, Peter Damborg & Ida Sebbelov

Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Københavns Universitet, Ridebanevej 3, 1870 Frederiksberg, Danmark Sammendrag Hudbetændelse i bugregionen (også kaldet ”våd bug”) er muligvis et stigende sygdomsproblem blandt minktæver. Våd bug er hidtil blevet beskrevet som et pelsproblem hos hanmink, der er forbundet med misfarvning af hårlag og læderside af skindet omkring urinåbningen. Våd bug hos hanmink har været kendt og undersøgt i mere end 50 år, men tilsvarende problemer hos minktæver er sjældent nævnt i litteraturen. I denne rapport beskrives undersøgelser foretaget på en farm med høj forekomst af våd bug hos minktæver. Bakteriologisk undersøgelse af raske minktæver og tæver med hudbetændelse, viste en uspecifik blandingsflora hos de fleste dyr.

Obduktion og efterfølgende mikroskopisk patologisk undersøgelse viste massiv dyb hudbetændelse med sårdannelser. De patologiske fund viste således en mere alvorlig hudbetændelse, end indtil bekrevet for våd bug, som normalvis forbindes med mild overfladisk hudbetændelse. Prævalensen af våd bug blandt tævehvalpe i november blev estimeret til 19,8 % baseret på en stikprøveundersøgelse omfattende 174 tæver. Der var signifikant højere forekomst af våd bug blandt tævehvalpe med kort kropslængde og høj vægt. Den foreløbige konklusion på undersøgelsen er, at minktæver der både er korte og tunge, har størst sandsynlighed for at udvikle våd bug. Det understreger vigtigheden af, at der er fokus på kropsbygningen hos de tæver der udvælges og anvendes til avl.

Hammer, A.S., Dahlin, C., Larsen, L., Damborg, P. & Sebbelov, I. 2017. Forekomst af Hudbetændelse på bugen (også kaldet våd bug) hos minktæver kan relateres til kropsbygning.

Faglig Årsberetning 2016, 137-142. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract Dermatitis in the abdominal region (also known as ”Wet belly”) may be an emerging disease problem in mink females. Wet belly has so far been described as a fur condition in male mink, associated with discoloration of the hair and the leather side of the skin, around the external urethral orifice. Wet belly in male mink has been known and studied for the past 50 years, however abdominal dermatitis in female mink are rarely mentioned in the literature. This report will describe the research conducted on a farm with a high prevalence of wet belly in female mink.

Bacteriological analysis was carried out on healthy female mink as well as females with dermatitis.

Bacterial findings varied and most animals the microbiological findings were mixed cultures.

Macroscopic and microscopic pathological examination showed a very profound dermatitis with wounds. Wet belly has previously been described as a mild superficial dermatitis, however these pathological findings revealed a much more severe type of dermatitis. The prevalence of wet belly amongst female mink in November was estimated to 19.8% based on a sample size of 174 animals. There was a significant higher prevalence of wet belly among females with a short body length and a high body weight. The preliminary conclusion of this study is that short and heavy female mink are most likely to develop wet belly. This emphasizes the importance of focusing on body conformation when selecting females for breeding.

Hammer, A.S., Dahlin, C., Larsen, L., Damborg, P. & Sebbelov, I. 2017. Dermatitis in the abdominal region (also known as wet belly) in female mink may be related to body conformation.

Annual Report 2016, 137-142 Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: våd bug, mink, Neovison vison, sygdom

Introduktion ”Våd bug” er blevet anvendt som en betegnelse for hudbetændelse omkring urinåbningen hos hanmink og dette pelsproblem har været kendt i mere end 50 år (Gunn, 1962), men tilsvarende problemer hos minktæver er sjældent

beskrevet. Få publikationer omtaler våd bug hos enkelte tæver (Hansen, 2011, Gunn, 1962). Den sjældne forekomst af våd bug hos tæver er blevet tilskrevet anatomiske forskelle mellem kønnene (Gunn, 1962). De fleste undersøgelser af våd bug beskriver kun forekomst af

Faglig Årsberetning 2016

137

Anne Sofie Hammer, Christina Dahlin, Line Larsen, Peter Damborg & Ida Sebbelov

sygdommen hos hanmink (Bostrom et al.

1967, Gunn, 1962, Sommerlund et al.

2013).

Undersøgelser har beskrevet forekomst af ”våd bug” hos op til 40-70 % af hannerne gennem et produktionsår (Gunn, 1962).

En undersøgelse fra 2011 af 1593 tilsyneladende raske mink fordelt på 7 danske minkfarme, viste stor variation (156 %) i forekomsten af ”våd bug” hos hanmink på farmene (Sommerlund et al.

2013). Hos hanmink ses typisk ikke andre symptomer end pelsforandringer og mild kontakt dermatitis i området omkring urinåbningen. I reglen er de mink, der rammes af ”våd bug”, i god foderstand og uden almen påvirkning.

Hos hanmink er pelsproblemet forbundet med misfarvning af hårlag og læderside af skindet, samt ændring af hårlængde omkring urinåbningen. ”Våd bug” reducerer skindprisen og repræsenterer en betydelig andel af de forskellige skindproblemer og skader, der samles under betegnelsen ”Chip” i skindstatistikken.

Formålet med denne undersøgelse var at estimere prævalensen af våd bug blandt tævehvalpe på en farm med en forhistorie om høj forekomst af dette pelsproblem hos tæverne, samt at vurdere eventuel sammenhæng mellem forekomsten af våd bug og vægt, længde og BMI. Materiale og metoder Mink Der blev i forbindelse med pelsning midtnovember 2016 foretaget et besøg på en farm med en forhistorie om høj forekomst af våd bug hos tæverne. Der var kun mink af farvetypen brun på farmen. I forbindelse med pelsning blev der tilfældigt udvalgt 173 tævehvalpe (født maj 2016).

Alle undersøgte tævehvalpe blev målt (cm fra snude til anus), minkene blev vejet (vægt angivet i gram) og det blev 138

undersøgt om de havde våd bug (hudbetændelse på caudal abdomen og i nogen tilfælde lyske). Størrelsen af hudbetændelserne blev målt (cm x cm) og det blev vurderet om hudbetændelsen var mild eller moderat til svær.

Patologi og mikrobiologi De hele kadavere gennemgik en fuld obduktion og vævsprøver blev udtaget til histologi. Der blev også udtaget svaberprøver med steril vatpind til bakteriologisk undersøgelse.

Statistisk analyse Normalfordeling af undersøgte mink ved hjælp af histogrammer (ikke vist). Der er lavet en t-test for hver af de tre variable (kropslængde, vægt og BMI), for at sammenligne den syge del af populationen mod den raske del af populationen. For at undersøge, hvilke faktorer der bidrager mest til sandsynligheden for, at en mink har hudbetændelse, udføres en logistisk regression ved hjælp af en generaliseret lineær model. Til den statistiske analyse er programmet R (R Core Team (2016)) benyttet.

Resultater Ved makroskopisk undersøgelse blev påvist hudbetændelse i varierende grad hos 19,8 % af 172 undersøgte tævehvalpe. Hudbetændelserne blev opdelt i to grupper (mild og moderat til massiv). Ved makroskopisk ydre undersøgelse blev i milde tilfælde fundet rødme af huden, ekssudation, samt misfarvning og/eller ændret hårlængde i et område umiddelbart under urin- og kønsåbningen. Ved undersøgelse i mikroskop sås overfladisk og forholdsvis mild hudbetændelse.

Moderate til massive hudbetændelser strakte sig over området umiddelbart omkring og under urin og kønsåbningen, samt lyske, inderlår og bagerste del af bugen. Ved moderate til massive hudbetændelser sås ødem, rødme, ekssudation (væskeudsivning),

Faglig Årsberetning 2016

Forekomst af hudbetændelse på bugen (også kaldet våd bug) hos minktæver kan relateres til kropsbygning

misfarvning og/eller ændret hårlængde og i reglen større eller mindre sårdannelser i huden. Histologisk sås dyb kronisk hudbetændelse. Variablene længde, vægt og BMI var alle tre normalfordelte. I tabel 1

er vist, hvordan data er fordelt i forhold til middelværdien for kropslængde (ML=44.34), vægt (MV=2228) og BMI eller Body Mass Index (MB=25.61).

Tabel 1. Forekomst af våd bug blandt 172 minktæver fordelt efter middelværdien for længde (ML), vægt (MV) og BMI (

Andel Længde > ML Vægt >MV Længde > ML Vægt < MV Længde < ML Vægt > MV Længde < ML Vægt < MV BMI > MB BMI < MB I alt

+Hudbetændelse 14,5 %

Rask kontrol

85,5 %

I alt

3,5 %

96,5 %

29

32 %

68 %

25

10,8 %

89,2 %

65

32 % 8,8 % 19,8 %

68 % 91,2 % 80,2 %

).

55

81 91 172

Tabel 2. Resultat af t-test for hver af de undersøgte variabler: Body Mass Index (BMI), kropslængde og vægt.

T-test

BMI Kropslængde Vægt

t-teststørrelse -4.3387 -0.82364 -4.7296

Df

48.758 54.756 43.113

p-værdi

7.19e-05 0.4137 2.43e-05

Det ser umiddelbart ud til, at der er en effekt af alle tre variable (tabel 2, figur 1).

Det er for det meste mink med en BMI over 25, der får hudbetændelse og der er en stor koncentration af betændelsesramte mink der vejer mellem 2500 og 3000 gram.

Derudover er der ingen mink med hudbetændelse, der er længere end 47 cm. P-værdierne for BMI og vægt (tabel 2) viser en klar forskel på den syge og raske population (p < 0.05), hvorimod længde har en p-værdi p > 0.05, og derfor lader der ikke til at være forskel på middelværdien for længde i de to grupper.

Ud fra modellen har alle tre variable signifikant effekt på forekomsten af hudbetændelse. Estimatet for vægt i regressionen er positivt (0.02), hvilket antyder, at jo tungere minkene er - jo større sandsynlighed har de for at have hudbetændelse. Estimatet for længde er negativt (-3.45), hvilket antyder, at sandsynligheden falder for forekomst af hudbetændelse, jo længere minktæverne er.

Figur 1. Boxplots viser fordelingen blandt 172 minktæver med hudbetændelse (1) og uden (0) for variablerne kropsvægt, kropslængde og Body Mass Index (BMI)

Faglig Årsberetning 2016

139

Anne Sofie Hammer, Christina Dahlin, Line Larsen, Peter Damborg & Ida Sebbelov

Bemærk at effekten af længde er væsentligt større end effekten af vægt.

Dette kan også forklare hvorfor BMI lader til at have en negativ effekt (-1.7) på sandsynligheden for hudbetændelse. Da længde har størst effekt af de to (længde og vægt), vil dette også påvirke hvilken effekt BMI har, da BMI er defineret som; =

æ

blev der påvist blandingskulturer i de fleste prøver. Corynebacterium spp. Blev kun påvist hos 5 tæver med massiv ”våd bug”.

Fundet er bemærkelsesværdigt, da Corynebacterium spp. ellers ikke er et hyppigt fund ved hudsygdomme og sår hos mink. Eftersom bakterien er langsomt voksende, kan der dog let ske overvoksning af andre typer af bakterier.

Bakterien kan derfor forekomme i flere hudbetændelser, end det er lykkedes at påvise. Muligvis kan disse bakterier være sekundære infektioner, som bidrager til at forværre hudbetændelsen.

æ

Resultat af de mikrobiologiske undersøgelser er vist i tabel 3-5. Generelt

Tabel 3. Opsummering af resultater af anaerobe dyrkninger fra 25 dyr.

Fund Domineret af Streptococcus spp.

Domineret af Coli spp Domineret af Globicatella spp Domineret af Corynebacterium spp.

Uspecifik blanding Coli spp. og Globicatella spp.

Coli spp. og Proteus spp.

Globicatella spp. og Streptococcus spp.

Antal dyr

Rask

1 1

Moderatmassiv våd bug

Mild våd bug 1 1

1

1 1

Rask

12 1

Mild våd bug

2

13

140

Rask

2 8 2 1 13

Moderatmassiv våd bug

6 8

Tabel 5. Opsummering af resultater af svampedyrkninger fra 37 dyr.

Fund Candida famata Fåtallig uspecifik blanding Steril Overvokset/kontamination Antal dyr

6 1 1 5 16

1 6

3

Tabel 4. Opsummering af resultater af aerobe dyrkninger fra 37 dyr.

Fund Talrig uspecifik blanding Fåtallig uspecifik blanding Blanding overvokset med Proteus spp.

Antal dyr

Total

1

8 2 1 6 25

Total

15 16 Moderatmassiv våd bug

Mild våd bug 5 3

2 12 2

8

16

Faglig Årsberetning 2016

1 2 1

Total

15 1 21 37

4 25 7 37

Forekomst af hudbetændelse på bugen (også kaldet våd bug) hos minktæver kan relateres til kropsbygning

Diskussion Der er i denne undersøgelse fundet meget høj forekomst af våd bug (19,8 %) blandt minktæver på en farm. Hudbetændelserne hos tæverne var mere alvorlige og omfattende end man normalt ser det hos hanner med pelsproblemet våd bug.

Ved mikrobiologisk undersøgelse blev påvist varierende blandingsflora af bakterier og gærsvampe. De varierende fund tyder ikke på, at bakterierne spiller en primær rolle i forhold til udviklingen af hudbetændelserne, men mere at bakterierne optræder sekundært til anden primær årsag.

Våd bug hos hanmink tilskrives urininkontinens (urin der siver ud i pelsen) og skaber lokal irritation og betændelse i huden (Gunn, 1962, Bostrom et al.1967, Sorfleet & Chavez 1980, Wehr et al. 1983).

Den anatomiske udbredelse af hudbetændelsen hos tæver med våd bug (omkring og især under urinåbningen), kunne tyde på, at såkaldt urinløb kan spille en rolle.

Der blev ikke påvist sygdom i urinvejene (herunder urinvejssten eller infektion) hos de obducerede tæver. Sammenhæng mellem forekomst af våd bug hos hanner og urinvejslidelser/urinvejssten har været foreslået (Hunter & Lemieux,1996), men i en nyere undersøgelser har det heller ikke været muligt at påvise en sammenhæng mellem urinvejssten og urinvejslidelser hos hanner med våd bug (Sommerlund et al. 2013).

Resultatet af denne undersøgelse bekræfter, at minktæver med højere BMI har større sandsynlighed for at have hudbetændelse. I gruppen der vejer mere end gennemsnittet og samtidig er kortere end gennemsnittet lader der også til at være større prævalens. Der er ligeledes nogen rapporter fra undersøgelser af våd bug hos hanmink der angiver sammenhæng mellem våd bug og størrelse og/eller

kropsvægt (Oldfield et al. 1981, Wehr et al.

1983 og Hansen et al. 2011).

Flere studier tyder på, at forekomsten af lidelsen kan mindskes ved avlsmæssig selektion. I en nyere undersøgelse skilte farme med lav forekomst af våd bug sig ud fra de andre farme ved konsekvent at frasortere avlshanner med lidelsen (Sommerlund et al.

2013).

De underliggende sygdomsmekanismer og årsagsfaktorer er imidlertid ikke til fulde belyst.

Resultaterne af tidligere undersøgelser er ikke entydige. Tidligere publikationer angiver genetisk disposition for våd bug hos visse farvetyper, herunder demi-buff, pearl, standard og safir (Pastirnac et al. 1977, Brandt & Clausen, 1988, Hunter & Lemieux,1996).

Hos hanmink angives flere mulige årsager til våd bug, herunder højt foderindhold af protein/fedt og overvægt (Gunn, 1962, Oldfield et al. 1981, Wehr et al. 1983, Hunter & Lemieux 1996 og Hansen et al.

2011). Wehr et al. (1983) viste ved selektionsforsøg, at selvom fodring har betydning for udbredelse og graden af våd bug, kunne det se ud til at de genetiske faktorer er de væsentligste, således at fodring har størst betydning hos genetisk disponerede dyr, hvorimod genetisk resistente stammer er upåvirkelige af fodringsfaktorer (Wehr et al. 1983).

Yderligere undersøgelser er nødvendige, for at afgøre om det samme er gældende for våd bug hos hunmink og om det er de samme underliggende sygdomsmekanismer.

Konklusion Den foreløbige konklusion på undersøgelsen er, at minktæver der både er korte og tunge, har størst sandsynlighed for at udvikle våd bug. Det understreger vigtigheden af, at der er fokus på kropsbygningen hos de avlstæver, der udvælges og anvendes til avl.

Faglig Årsberetning 2016

141

Anne Sofie Hammer, Christina Dahlin, Line Larsen, Peter Damborg & Ida Sebbelov

Referencer Bostrom RE, Aulerich RJ, Schaible PJ. Histologic features of inguinal skin of "wet belly" and normal mink (mustela vison).

Am J Vet Res. 1967. 28: 1549-54.

Brandt A, Clausen T. Våd bug/urindryp hos mink diagnosticering ved hjælp af urinteststrimmel-metode. Faglig Årsberetning 1988. 1989. 106-111.

Gunn CK. Aetiology of 'wet-belly' in ranchbred mink. Nature. 1962.194: 849-51 Hansen SW, Moller SH, Damgaard BM. Feed restriction and tubes for environmental enrichment in growing mink - consequences for behaviour and welfare.

Appl Anim Behav Sci. 2011.134: 3/4, 193200.24 Ref. Hunter DB and Lemieux N (Eds.). Mink: biology, health and disease. Graphic and Print Services, University of Guelph, Ontario, Canada. 1996.

142

Oldfield JE, Wehr N, Adair J. Wet belly disease: Still an enigma to researchers.

Blue Book of Fur Farming. 1981. 35-37.

R Core Team (2016). R: A language and environment for statistical computing. R Foundation for Statistical Computing, Vienna, Austria. URL https://www.Rproject.org/.

Sommerlund S, Bertelsen S, Hammer ASV, Kyvsgaard NC. Forekomsten af våd bug på danske minkfarme. Faglig Årsberetning 2012, Kopenhagen Fur. 2013. 153-157.

Sorfleet JL, Chavez ER. Comparative biochemical profiles in blood and urine of two strains of mink and changes associated with the incidence of wet belly disease. Can J Physiol Pharm. 1980.

58(5): 499-503.

Wehr NB, Adair J, Oldfield JE. Studies on the nature and cause of wet belly disease in mink. A review. Experimental Fur Farm, Dept. Of Animal Science, Oregon State University, Corvallis. 1983.

Faglig Årsberetning 2016

Probiotika til minkhvalpe der fravænnes i varmekasse

Anne Sofie Hammer1, Tina Seidelin1, Christina Dahlin1, Ida Sebbelov1, Tove Clausen2 1.Sundhedsvidenskabeligt 2.

Fakultet, Københavns Universitet, Ridebanevej 3, 1870 Frederiksberg, Danmark Kopenhagen Farm, Kopenhagen Fur Sammendrag En hyppig årsag til sygdom og dødelighed hos mink i vækstperioden og en af de vigtigste grunde til antibiotikaanvendelse i pelsdyrproduktion er diarré. Hos andre produktionsdyr og mennesker formodes probiotika at have en gavnlig virkning på tarmkanalen og her angiveligt kan have en beskyttende virkning for visse typer af diarré. For at undersøge effekten af probiotika på minkhvalpe, har vi undersøgt tilvæksten hos minkhvalpe der gik i såkaldte ”varmekasser” i alderen 35 til 56 dage. Minkhvalpene blev behandlet med et af to slags probiotika, ”Lactobacillus reuteri” og ”Actobacillus plantarum and Pediococcus acidilactici”. En kontrolgruppe fik tildelt placebobehandling uden probiotika. Resultaterne af undersøgelsen viste ingen effekt af de to slags probiotika på tilvækst og dødelighed blandt hvalpene (p > 0.9).

Hammer, A.S., Seidelin, T., Dahlin, C., Sebbelov, I. & Clausen, T. 2017. Probiotika til minkhvalpe der fravænnes i varmekasse. Faglig Årsberetning 2016, 143-147. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Abstract A frequent cause for disease and mortality in mink during their growth period, and one of the main reasons for antibiotic use in fur production is diarrhea. In other production animals and humans probiotics are assumed to have a positive effect on gut health and may have a protective effect in relation to some types of diarrhea.

To investigate the effect of certain types of probiotics in mink kits, we studied the growth of mink kits aged 35 to 56 days kept in so-called “nursing boxes”. The mink kits were treated with one of two probiotics, “Lactobacillus reuteri” and ”Actobacillus plantarum and Pediococcus acidilactici”.

Mink kits in the control group received a placebo treatment without probiotics. The results did not show an effect of either of the two probiotics on growth performance and survival (p > 0.9).

Hammer, A.S., Seidelin, T., Dahlin, C., Sebbelov, I. & Clausen, T. 2017. Probiotics effect on the intestinal flora in mink kits. Annual Report 2016, 143-147. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: growth, diarrhea, mortality

Introduktion Diarré er en vigtig årsag til sygdom og dødelighed hos mink i vækstperioden og samtidig en af de vigtigste årsager til antibiotikaanvendelse i pelsdyrproduktionen. Muligheder for forebyggelse og behandling af diarréudbud hos mink er kun i ringe grad belyst. Samtidig har diagnostiske undersøgelser i forbindelse med udbrud af diarré, på nuværende tidspunkt, begrænset nytteværdi, hvilket skyldes at resultaterne er vanskelige at fortolke og mulighederne for behandling er begrænsede. Dette er baggrunden for projektet, der har til formål at belyse eventuelle positive eller negative effekter af probiotika på minkhvalpe i perioden omkring fravænning.

Hensigten med at udføre forsøget på hvalpe i varmekasser var, at mindske effekten af andre faktorer (herunder tæveegenskaber og kuldsøskende), der gør det ekstremt vanskeligt at lave sammenlignende undersøgelser af behandlingseffekt på minkhvalpe i denne periode.

Med den viden der allerede findes på bl.a. det humane område, virker det sandsynligt, at påvirkning af den bakterielle sammensætning i minkens tarm fx med probiotiske bakterier, vil kunne nedsætte forekomsten af dysbiose i tarmmikrobiotaen og dermed til en vis grad forhindre udviklingen af visse typer af diarrésygdom. For mink er der imidlertid meget lidt tilgængelig viden omkring den naturlige bakterielle sammensætning og

Faglig Årsberetning 2016

143

Anne Sofie Hammer, Tina Seidelin, Christina Dahlin, Ida Sebbelov, & Tove Clausen

funktion og dennes betydning for den almene sundhed af dyrene. Enterococcus faecium (den samme bakterie, der findes i Gaio surmælksprodukterne) har været anvendt som probiotika til mink (Jorgensen, 1988; Jorgensen & Pedersen, 1992; Pedersen & Jorgensen, 1992; Simon et al., 2001; Tauson 1984).

Anvendelse af probiotika er også beskrevet hos farmræve (Gucolek et al., 2004). I en undersøgelse udført på to danske farme, hvor probiotika (Enterococcus faecium (SF68) blev tilsat foderet blev påvist en positiv effekt på kuldstørrelse, tilvækst og hvalpeoverlevelse (Jorgensen, 1988).

Probiotika, der anvendes til pelsdyr i dag, er imidlertid udviklet til dyrearter, der adskiller sig betydeligt fra minken både fysiologisk og anatomisk. Produkterne er ikke baseret på et kendskab til den mikrobielle sammensætning i tarmen hos syge og raske mink og der er ikke tilstrækkelig viden om effekt i forbindelse med sygdomsforebyggelse eller behandling, herunder bakteriernes kolonisering af tarmkanalen.

I løbet af de sidste årtier er det blevet klart, at de mikroorganismer der naturligt findes i tarmen på pattedyr, kaldet tarmmikrobiota, har stor indflydelse på værtsdyrets udvikling og sundhedstilstand. Hos mennesker er tarmmikrobiotaen således vigtig for udviklingen af et velfungerende immunsystem, nedbrydning af ”ikke-fordøjelige” kulstoffer og fibre, produktion af essentielle vitaminer og beskyttelse mod fødevarebårne sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Endvidere er der fundet sammenhænge mellem tarmmikrobiotaen og udviklingen af flere vestlige livsstilssygdomme som fx inflammatoriske tarmsygdomme, hjertekarsygdomme og sukkersyge (Cani et al.

2012; Tremaroli & Backhed 2012).

Sammensætningen af tarmmikrobiotaen hos forskellige dyrearter varierer meget og afhænger bl.a. af dyrenes 144

evolutionshistorie, taksonomiske placering og diæt (Ley et al. 2008). Det er kendt, at dyr der alene lever af planter (herbivore), som fx drøvtyggere, har en mere kompleks mikrobiotasammensætning end dyr der alene lever af animalske produkter (carnivorer). Tidligere undersøgelser baseret på dyrkning tyder på, at forekomsten af bakterier i tarmen er lav sammenlignet med andre dyrearter og påvirkes af foder-mikrobiologi og alder (Pedersen & Jørgensen, 1992; Jensen & Clausen, 1995; Williams et al., 1998).

Formålet med denne undersøgelse har været, at undersøge den bakterielle sammensætning i tarmen hos minkhvalpe i perioden op til fravænning, samt at undersøge den eventuelle effekt af probiotikatildeling i denne periode. På længere sigt er formålet, at identificere egnede probiotika til forebyggelse og behandling af diarréudbrud hos minkhvalpe, som erstatning for behandling med antibiotika.

Materiale og metoder Dyr og forsøgsdesign Forsøget blev udført på Kopenhagen Farm ved Holstebro. Forsøget omfattede to typer probiotika. Det ene probiotika indeholdt bakterien Lactobacillus reuteri (i denne rapport anvendes produktnavnet BioGaia) og det andet indeholdt Actobacillus plantarum and Pediococcus acidilactici (i denne rapport anvendes den forkortede betegnelse APPA).

I forbindelse med dette projekt blev der i alt inddraget 73 hvalpe fra minkfarmen, som blev fordelt ud i tre varmekasser med henholdsvis: 26 hvalpe i gruppe 1 og 2 samt 21 hvalpe i gruppe 3:  

Gruppe 1: Kontrol - 26 hvalpe (14 hanhvalpe og 12 tævehvalpe) Gruppe 2: Probiotika APPA - 26 hvalpe (13 hanhvalpe og 13 tævehvalpe)

Faglig Årsberetning 2016

Probiotika til minkhvalpe der fravænnes i varmekasse 

Gruppe 3: Probiotika BioGaia - 21 hvalpe (11 hanhvalpe og 10 tævehvalpe)

Alle hvalpe blev taget fra tæven i en alder af 35 dage. Hvalpene blev taget fra 21 kuld, hvoraf tre kuldsøskende fra hvert kuld. Der blev udvalgt raske hvalpe af ensartet størrelse. Kuldsøskende blev tilfældigt fordelt i gruppe 1, 2 eller 3. Fra yderligere 5 kuld blev der taget 2 kuldsøskende fra og tilfældigt fordelt i probiotika grupperne 2 eller 3. Der blev i alt udtaget lige mange hanhvalpe og tævehvalpe.

Inden indsættelse i varmekasserne blev hver hvalpe chipmærket, vejet og en fæcesprøve blev indsamlet. Efterfølgende blev hvalpene løbende vejet.

For at mindske slåskampe og bid, blev hvalpene efter 14 dage fordelt i standard wire-bure, forbundet til en redekasse med adgang til halm. Hvalpe fra samme varmekasse blev placeret i burene i grupper af 3-5 dyr per bur. Hvalpene havde ad libitum adgang til friskt vand og fodercentralfoder igennem hele forsøget.

- Tildeling af probiotika 1 gange dagligt i forsøgsperioden fik grupperne oralt tildelt:  Gruppe 1: 1 ml blanding af mælkeerstatning tilsat 0,067 ml solsikkeolie  Gruppe 2: 1 ml blanding af mælkeerstatning tilsat 0,09 g APPA og 0,067 ml solsikkeolie.  Gruppe 3: 1 ml blanding af mælkeerstatning tilsat 0,067 ml BioGaia Prøveudtagning D. 23. juni 2016 blev 10 tilfældigt udvalgte hvalpe fra hver gruppe aflivet. Hvalpene var på aflivningstidspunktet 54-58 dage

gamle. Forinden blev hvalpene vejet og der blev indsamlet fæcesprøver.

Kønsfordelingen af de aflivet hvalpe var i alle grupper 6 hanhvalpe og 4 tævehvalpe.

Dyrene blev obduceret med udtagelse af prøve af indhold fra tarmindhold og tarmvæggens slimlag. Der blev udtaget prøver fra forreste, midt og bagerste tarmsegment til bestemmelse af sammensætningen af bakterier i tarmen ved sekventering. Yderligere blev udtaget væv fra alle tre tarmsegmenter, bugspytkirtel og lever til histologisk undersøgelse (i mikroskop).

De resterende 38 hvalpe forbliver på farmen under samme forhold som den øvrige besætning. Minkene aflives i forbindelse med pelsning år 2016, hvor der vil blive indsamlet tarmindhold og vævsprøver fra disse dyr.

Resultater I analysen af data er der taget højde for hvalpenes køn, således at der tillades at være forskel på vækstrate og slut-vægt hos hanhvalpe og tævehvalpe.

Vækstkurver for hanhvalpene og tævehvalpene ses i figur 1.

Vækstkurverne viser umiddelbart ingen effekt af behandlingen med probiotika.

Statistisk er der nu kørt en linær regression over vægt med tilfældig effekt af individ og med køn og gruppe som additive faste effekter. Herfra fås en t-test af om grupperne BioGaia og APPA er signifikant forskellige fra kontrolgruppen (tabel 1).

Tabel 1: T-testresultater af hypotese om ingen signifikant forskel fra referencegruppe (Kontrol) af de to grupper BioGaia og APPA.

Gruppe

BioGaia APPA

Faglig Årsberetning 2016

T-test størrelse 0.023839 0.026421

P-værdi

0.9811 0.9790

145

Anne Sofie Hammer, Tina Seidelin, Christina Dahlin, Ida Sebbelov, & Tove Clausen

Figur 1. Vækstkurver målt i alder fra dag 35-56, over de tre grupper: Actobacillus plantarum og Pediococcus acidilactici (APPA), Lactobacillus reuteri (BioGaia) og kontrolgruppen (ikke tildelt probiotika).

For begge grupper fås p > 0.9, hvilket resulterer i at hverken den ene eller anden gruppe er signifikant forskellig fra kontrolgruppen helt oppe på et 90 % signifikansniveau.

For at få mere information udføres der en F-test, for at vurdere om den faste effekt af gruppe er statistisk signifikant med hensyn til vægt generelt (tabel 2).

Tabel 2: F-testresultater af hypotese om ingen signifikant forskel på model 1, med gruppe inkluderet som fast effekt, og model 2, uden gruppe som fast effekt.

Model 1 2

Df 9 7

AIC 3882.8 3879.8

BIC 3929.8 3915.6

Her fås også p > 0.9, der er derfor ingen effekt helt oppe på et 90 % signifikansniveau af gruppe som fast effekt i den lineære regressions model over vægten.

Konklusion På baggrund af den statiske analyse kan der konkluderes at forsøget ikke tyder på en effekt af tildelingen af probiotika til minkhvalpene i perioden op til fravænning, hverken positiv eller negativ.

146

logLik -1932.9 -1932.9

Test

L.Ratio

P-værdi

1 vs 2

0.0008

0.9996

Det har altså ikke været muligt i dette forsøg at vise en positiv effekt på tilvækst og hvalpeoverlevelse som tidligere beskrevet for Enterococcus faecium Cernelle 68 (SF68) (Jorgensen, 1988).

Resultaterne er forenelige med fund i tidligere undersøgelser hvor der heller ikke blev påvist effekt af probiotika indeholdende mælkesyrebakterier på minkhvalpe (Tauson 1984).

Det kan ikke udelukkes at et lignende forsøg, hvor minkene observeres over

Faglig Årsberetning 2016

Probiotika til minkhvalpe der fravænnes i varmekasse

længere tid, vil kunne give nogle andre resultater.

Kommende aktiviteter På nuværende tidspunkt foretages der analyse (sekventering) med henblik på bestemmelse af den bakterielle sammensætning i de udtagne prøver. Det vil blive undersøgt om de anvendte probiotika har påvirket sammensætningen af bakterier i minkhvalpenes tarm.

De resterende dyr går fortsat på farmen indtil pelsning, under samme forhold som resten af besætningen, hvorefter de vil blive aflivet og undersøgt med henblik på at vurdere eventuel seneffekt, dels af fravænningen i varmekasser og dels af behandlingen.

Vi ønsker også at undersøge effekten af probiotika i perioden efter fravænning. I forbindelse med et veterinært specialeprojekt tildeles et kommercielt probiotika til et større antal mink på en farm, mens en kontrol-gruppe ikke tildeles probiotika. Tilvækst og sygdomsforekomst i grupperne vil blive sammenlignet.

Referencer Cani, P. D., M. Osto, L. Geurts, and A. Everard. 2012. Involvement of gut microbiota in the development of lowgrade inflammation and type 2 diabetes associated with obesity. Gut Microbes.

3:279-288.

Guardabassi L, Schmidt KR, Petersen TS, Espinosa-Gongora C, Moodley A, Agersø Y, Olsen JE. 2012. Mustelidae are natural hosts of Staphylococcus delphini group A. Vet Microbiol. 12, 159(3-4), 351-3.

Gucolek, A, Lorek, MO, Rotkiewicz, Z, Rotkiewicz, T. 2004. Effects of probiotic bacteria on the performance of arctic

foxes, pathomorphology and microflora of their alimentary tracts. Czech J. Anim.

Sci., 49, (6), 265–270.

Jorgensen M. (1988): Probioticum (Streptococcus faecium, Cernelle 69SF68) for improvement of health and wellbeing with mink and fox. Scientifur, 12, 250–256.

Jørgensen, M og Pedersen, K. Probiotika til mink. 1990. Probiotika til mink: kolonisering og persistens af Streptococcus faecium Cernelle 68 (SF68) i tarmkanalen hos mink.

Dansk veterinærtidsskrift, Årg. 73, nr. 5 (1990), 254-260.

Ley, R. E., M. Hamady, C. Lozupone, P. J. Turnbaugh, R. R. Ramey, J. S. Bircher, M. L. Schlegel, T. A. Tucker, M. D. Schrenzel, R. Knight, and J. I. Gordon. 2008.

Evolution of mammals and their gut microbes. Science 320:1647-1651.

Pedersen K., Jorgensen M. (1992): Lactic acid bacteria for mink. Colonization and persistence of Enterococcus faecium Cernelle 68 in the digestive tract of mink.

Acta vet. scand. 33: 95-103.

Simon O., Jadamus A., Vahjen W. (2001): Probiotic feed additives – effectiveness and expected modes of action. J. Anim.

Feed Sci., 10 Suppl. 1, 51–67.

Tauson A.H. 1984. Effects of lactic acid bacteria as feed additive on reproductive performance and early kit growth rate in mink and blue foxes. Acta Agric. Scand., 31, 227–236.

Tremaroli, V. and F. Backhed. 2012.

Functional interactions between the gut microbiota and host metabolism. Nature 489, 242-249.

Faglig Årsberetning 2016

147

148

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2016

MRSA i mink (Neovison vison) indsendt til diagnostik

Gitte Larsen, Mariann Chriél, Julie Elvekjær Hansen, Karl Pedersen National Veterinary Institute, Technical University of Denmark, Denmark

Sammendrag Methicillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA) kan isoleres fra mennesker og produktionsdyr, herunder også fra mink (Neovison vison). MRSA blev isoleret i to danske mink for første gang i 2013. Begge mink var indsendt til diagnostisk undersøgelse. De to isolater tilhørte begge CC398. Det formodes at foderet blev kontamineret gennem slagtesvineaffald. Som et resultat af disse 2 fund, blev der i 2014 igangsat en aktiv overvågning for MRSA på alle diagnostiske indsendelser. Der blev udtaget svaberprøver fra 5 forskellige steder på kroppen fra alle mink i en indsendelse og prøverne blev poolet i forhold til sted for udtagning af prøven.

Resultaterne dokumenterede, at MRSA kan isoleres fra 1/3 af de diagnostiske indsendelser. De steder, hvor MRSA hyppigst blev isoleret fra, var fra poter og svælg.

Larsen, G., Chriél, M., Hansen, J.E. & Pedersen, K. 2017. MRSA i mink (Neovison vison) indsendt til diagnostik Faglig Årsberetning 2016, 149-152. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract Methicillin-resistant Staphylococcus aureus (MRSA) may be isolated from humans as well as production animals – including mink (Neovison vison). Presence of MRSA in mink was isolated for the first time in 2013 in two Danish mink submitted for routine laboratory investigation. The two isolates both belonged to CC398 and the infections were presumably caused by contamination of the feed containing slaughter offal from the pig industry. As a result of these findings an active surveillance was initiated in 2014 and all submissions were tested for MRSA. The samples were collected from 5 different locations on the carcass from all mink in a submission and pooled across mink by sample location. The results documented that MRSA can be isolated from 1/3 of the diagnostic submissions. The main sites for recovering MRSA are the paws and swab sample from the pharynx.

Larsen, G., Chriél, M., Hansen, J.E. & Pedersen, K. 2017. MRSA in mink (Neovison vison) submitted for diagnostic examination. Annual Report 2016, 149-152. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: Mink, MRSA, prævalens

Indledning Methicillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA) - særlig dem, der tilhører det klonale kompleks CC398 – har spredt sig i husdyrproduktionen i Europa efter 2003. CC398 er mest almindelig i svin, men er også fundet i mange andre produktionsdyr (Cuni et al. 2010) og i animalske produkter såsom kød, om end MRSA ikke anses for at være fødevarebåren hos mennesker (Agersø et al. 2012). MRSA er et vigtigt humant patogen, og infektioner med MRSA kan være alvorlige på grund af manglende muligheder for effektiv medicinsk behandling (Cuni et al, 2015; Fitzgerald 2012). Staphylococcus aureus kan lejlighedsvis isoleres fra syge mink, men de fleste infektioner forårsaget af stafylokokker i mink er skyldes andre

Staphylococcus spp., Staphylococcus delphini.

særlig

Så vidt vi ved, er MRSA ikke blevet isoleret fra mink før 2013, hvor MRSA blev isoleret fra to danske mink indsendt til DTU Veterinærinstituttet til rutinemæssig laboratoriediagnostik.

Begge isolater tilhørte CC398. Dyrene kan være blevet smittet via forurening af foder med indhold af slagtesvineaffald.

Formålet med denne undersøgelse var at foretage en aktiv overvågning af MRSA ved at screene alle diagnostiske indsendelser, og kortlægge hvor på kroppen MRSA hyppigst kunne lokaliseres.

Faglig Årsberetning 2016

149

Gitte Larsen, Mariann Chriél, Julie Elvekjær Hansen & Karl Pedersen

Materiale og metoder Alle mink indsendt til diagnostik til DTU Veterinærinstituttet blev inkluderet i denne undersøgelse. Prøver blev indsamlet fra fem forskellige steder fra hver mink: svaberprøve fra næsehulen, svælg, huden

omkring endetarmsåbningen, et stykke (5 cm) af tyndtarmen (jejunum), og en forpote. Prøverne fra op til 5 mink blev poolet på basis for udtagningssted (figur 1).

Figur 1: Illustration af udtagning af svaberprøver til undersøgelser for MRSA på mink: A. Næsesvaber; B: Svælgsvaber; C: Hud i perianalregion; D Pote; E: Tyndtarm; F. Poolede prøver af forpoter fra 2 indsendelser

Isolering af MRSA blev foretaget med selektive procedurer, herunder opformering i Mueller Hinton bouillon med 6,5% NaCl efterfulgt af selektiv MRSA2 agar. Detektionsmetoden blev modificeret i starten af 2015, med en totrins150

opformering, hvor det andet trin var en opformering i bouillon med selektive antibiotika. Vores undersøgelser viste imidlertid, at denne behandling var for hård for MRSA CC398, med falsk negative prøver til følge, hvorefter denne metode

Faglig Årsberetning 2016

MRSA i mink (Neovison vison) indsendt til diagnostik

blev udeladt. Identifikation af mistænkte Staphylococcus aureus på MRSA2 agar blev udført ved MALDI-TOF. Tilstedeværelsen af mecA for at bekræfte MRSA blev udført ved PCR (Agersø et al., 2012). Sspa-type og klonal komplekstilhørsforhold blev bestemt ved PCR og sekventering som beskrevet tidligere (Shopsin et al., 1999). Statistisk signifikans blev testet under anvendelse chi-square test.

Resultater MRSA blev isoleret fra 1/3 af de kliniske diagnostiske indsendelser (tabel 1).

Der var statistisk signifikant forskel mellem kliniske diagnostiske indsendelser i 2014 og 2015 efter ændring af opformeringsproceduren (p = 0,01). Der var ingen statistisk forskel mellem fund af MRSA i de diagnostiske indsendelse indsamlet i 2015 og 2016 (p=0,75).

Tabel 1: Test af prøver til forekomsten af MRSA i poolede prøver fra mink indsendt til diagnostiske undersøgelser

2014 2015 2016 (frem til august 2016)

Antal undersøgte 26 58 89

MRSA blev hyppigst isoleret fra poter og svælg. Den hyppigst fundne spa-type var t034 efterfulgt af t011.

Diskussion og konklusion MRSA CC398 er blevet isoleret fra mange forskellige dyrearter og hyppigst fra svin, men har indtil nu ikke været rapporteret i mink (Cuni et al. 2010). I svinebesætninger er overførsel af MRSA CC398 infektioner til medarbejdere (kaldet LA-MRSA) steget voldsomt i de seneste år (Anon 2015). Lokaliseringen af MRSA er primært i svælget og på poter hos mink.

Det er bekymrende, da håndtering af mink kan resultere i bid eller krads fra kløerne og de første rapporter om minkfarmere, der er blevet smittet med LA-MRSA, kom i 2009.

Isolering af MRSA fra mink antages ikke at skyldes brug af medicin i klinisk syge mink.

Bakterien formodes at blive overført til mink gennem kontamineret foder, der indeholder slagtesvineaffald.

Dette understøttes af den spa-type, der er konstateret i isolaterne, idet t034 og t011 også er de to klart dominerende spa-typer blandt isolater fra svin.

MRSA-positive (i procent) 2 (8) 20 (34) 37 (42)

Anerkendelser Denne undersøgelse blev finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden, Danmark 2014, 2015 og 2016.

Referencer Agersø, Y., H. Hasman, L. M. Cavaco, K. Pedersen, F. M. Aarestrup. Study of methicillin resistant Staphylococcus aureus (MRSA) in Danish pigs at slaughter and in imported retail meat reveals novel MRSA types in slaughter pigs. Vet. Mic. 2012,157,246-250.

Anon 2015: DANMAP 2014 – Use of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, food and humans in Denmark. Statens Serum Institut, DTU – Veterinærinstituttet, DTU – Fødevareinstituttet.

Cuny, C., Friedrich, A., Kozytska, S., Layer, F., Nübel, U., Ohlsen, K., Strommenger, B., Walther, B., Wieler, L., Witte, W. Emergence of methicillinresistant Staphylococcus aureus (MRSA) in different animal species. Int. J. Med. Microbiol. 2010, 300, 109–117.

Faglig Årsberetning 2016

151

Gitte Larsen, Mariann Chriél, Julie Elvekjær Hansen & Karl Pedersen

Cuny, C., Wieler, L.H., Witte, W. Livestock-associated MRSA: the impact on humans. Antibiotics 2015, 4, 521–543.

Doi:10.3390/antibiotics4040521.

Fitzgerald, J.R. Livestock-associated Staphylococcus aureus: Origin, evolution and public health threat. Trends Microbiol.

2012, 20, 192–198.

152

Shopsin, B., Gomez, M., Montgomery, S.O., Smith, D.H., Waddington, M., Dodge, D.E., Bost, D.A., Riehman, M., Naidich, S., Kreiswirth, B.N., 1999.

Evaluation of protein A gene polymorphic region DNA sequencing for typing of Staphylococcus aureus strains. J. Clin.

Microbiol. 37, 3556–3563.

Faglig Årsberetning 2016

Forekomst af antibiotikaresistens i bakterieisolater fra danske mink

Mariann Chriél, Desireé C.K. Lassen, Gitte Larsen, Vibeke F. Jensen, Karl Pedersen National Veterinary Institute, Technical University of Denmark, Denmark

Sammendrag Behandling af bakterielle infektioner hos mink kræver viden om resistensmønsteret. Denne undersøgelse rapporterer forekomst af antibiotikaresistens i de sygdomsfremkaldende bakterier, der er isoleret fra danske mink i perioden 2014-2015. I alt 213 Escherichia coli isolater blev testet; 109 hæmolytiske og 104 ikke-hæmolytiske. Endvidere 35 Pseudomonas aeruginosa, 19 Streptococcus canis, 15 Streptococcus dysgalactia, 38 Staphylococcus delphini, 4 Staphylococcus aureus, og 8 Staphylococcus schleiferi blev inkluderet i denne undersøgelse. E. coli resistens var hyppigere i hæmolytiske isolater end i ikke-hæmolytiske. Alle P. aeruginosaisolater var følsomme over for apramycin, ciprofloxacin, colistin og gentamicin, mens de fleste isolater blev fundet resistente over for alle andre antimikrobielle stoffer. For S. delphini var den højeste forekomst af resistens for tetracyclin (52,5%), mens resistens for alle andre antibiotika var mindre end 5 %. Ét ud af fire S. aureus var MRSA. Alle streptokokker var følsomme over for penicillin.

Chriél, M., Lassen, D.C.K., Larsen, G., Jensen, V.F. & Pedersen, K. 2017. Forekomst af antibiotikaresistens i bakterieisolater fra danske mink. Faglig Årsberetning 2016, 153-158.

Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract Treatments of bacterial infections in mink require knowledge of the causative agents and their antimicrobial susceptibility patterns. This study report the patterns of antimicrobial resistance among pathogenic bacteria from Danish mink isolated from diagnostic submissions in 2014-2015.

A total number of 213 Escherichia coli isolates was tested; 109 haemolytic and 104 nonhaemolytic. Furthermore, 35 Pseudomonas aeruginosa, 19 Streptococcus canis, 15 Streptococcus dysgalactia, 38 Staphylococcus delphini, 4 Staphylococcus aureus, and 8 Staphylococcus schleiferi were included in this study. Among E. coli, resistance was more frequent in the haemolytic isolates than the non-haemolytic. All P. aeruginosa isolates were sensitive to apramycin, ciprofloxacin, colistin and gentamicin, whereas most isolates were found resistant to all others antimicrobials. Among S. delphini, far the highest frequency of resistance was found for tetracycline (52.5%), while resistance levels to all other antimicrobials were less than 5%. One of the four S. aureus was MRSA. All streptococci isolates were sensitive to penicillin.

Chriél, M., Lassen, D.C.K., Larsen, G., Jensen, V.F. & Pedersen, K. 2017. Antimicrobial resistance among bacteria from Danish mink. Annual Report 2016, 153-158. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: Antimicrobial resistance, mink, Staphylococcus delphini, Streptococcus canis, Escherichia coli, Pseudomonas aeruginosa

Indledning Antibiotika anvendes i minkproduktionen til behandling af bakterielle infektioner, men brugen af antimikrobielle lægemidler kan føre til selektion for resistens (Aarestrup et al., 2001; Garcia-Miguera et al., 2014), hvorved behandlingen i nogle tilfælde ikke vil have nogen virkning (Chriél et al., 2012). Forskellige bakteriearter forårsager en lang række infektionssygdomme. Blandt de vigtigste hos mink er  Escherichia coli (enteritis, lungebetændelse, blodforgiftning),

 



Streptococcus canis og Streptococcus dysgalactiae (lungeinfektioner, sårinfektioner, mastitis, og andre), forskellige koagulase positive stafylokokker (Staphylococcus delphini, Staphylococcus aureus og Staphylococcus schleiferi) (sårinfektioner, dermatitis, pleuritis, lungeinfektioner, mastitis, og andre) Pseudomonas aeruginosa (smitsom lungebetændelse).

Imidlertid er forbruget af antibiotika til mink i Danmark steget i flere år frem til 2012,

Faglig Årsberetning 2016

153

Mariann Chriél, Desireé C.K. Lassen, Gitte Larsen, Vibeke F. Jensen & Karl Pedersen

mens brugen af antimikrobielle stoffer i minkproduktion faldt i 2013 og 2014 (Anon., 2014; Jensen, 2016).

På nuværende tidspunkt er kun ét antimikrobielt produkt på det danske marked registreret specifikt til brug i mink.

De øvrige antibiotika anvendes "off-label" og doseringen til mink er ikke videnskabeligt dokumenteret, men er ekstrapoleret fra andre dyrearter. Det betyder, at viden om optagelse af lægemidlet og koncentration i vævene i mink er begrænset.

Her præsenteres resultaterne af overvågningen af resistens over for antimikrobielle stoffer blandt sygdomsfremkaldende bakterier isoleret fra mink indsendt til diagnostisk undersøgelse på DTU-Veterinærinstituttet i 2014 og 2015.

Materiale og metoder Bakterieisolater blev indsamlet fra mink indsendt til diagnostisk undersøgelse ved DTU-Veterinærinstituttet i perioden 20142015. Isolaterne blev indsamlet ved konventionel dyrkning fra patologisk materiale og identificeret ved MALDI-TOF. Den minimale hæmmende koncentration (MIC) af forskellige antibiotika, der er nødvendig for at hæmme eller dræbe en mikroorganisme, blev bestemt ved bouillon fortynding (Sensititre, Trek Diagnostic Systems Ltd., UK) som anbefalet fra Clinical Laboratory Standards Institute (Clinical and Laboratory Standards Institute, 2013).

Data om ordination af medicin til mink i perioden 2007-2015 blev trukket ud fra databasen VetStat (Stege, 2003; Anon., 2016). Denne undersøgelse inkluderede alle optegnelser om ordination af medicin til mink. Mængden af antimikrobielle stoffer er opgjort som antallet af Defined Animal Daily Doses (DADD) (Jensen,

154

2016). Det årlige medicinforbrug blev opgjort på 4. eller 5. ATCvet niveau (WHO Collaborating Centre for Drug Statistics Methodology, 2016), og divideret med den skønnede biomasse (biomasse x dage) inden for et givet år. Beregning af biomassen var baseret på data fra Kopenhagen Fur (Jensen, 2016).

Resultater Der blev undersøgt resistensforhold for i alt 213 Escherichia coli isolater, 35 Pseudomonas aeruginosa, 19 Streptococcus canis, 15 Streptococcus dysgalactia, 38 Staphylococcus delphini, 4 Staphylococcus aureus, og 8 Staphylococcus schleiferi.

For E. coli isolaterne var der hyppigere resistens i de hæmolytiske isolater (tabel 1) end i de ikke-hæmolytiske (tabel 2). Der blev hyppigst fundet resistens over for ampicillin med henholdsvis 81,7 % og 47,7 %, af de hæmolytiske og ikkehæmolytiske isolater. Endvidere var mellem 30-70 % af E. coli-isolater resistente over for streptomycin, sulfonamider, tetracycliner, og trimethoprim, og helt generelt lå resistensniveauerne for de hæmolytiske væsentligt over dem for ikke-hæmolytiske.

Alle P. aeruginosa-isolater var følsomme over for apramycin, ciprofloxacin, colistin og gentamicin, mens hovedparten af isolaterne var resistente over for alle andre antimikrobielle stoffer.

For S. delphini var tetracyclin-resistens mest udbredt (53 %), og resistensforekomsten var under 5 % for alle andre antibiotika. Én af de 4 S. aureus-isolater var af typen MRSA. Alle Streptococcus-isolater var følsomme over for penicillin.

Faglig Årsberetning 2016

Forekomst af antibiotikaresistens i bakterieisolater fra danske mink Tabel 1: Antimikrobiel resistens i hæmolytiske E. coli isolater fra danske mink, 2014-2015

Antimikrobiel stof

a

Amox + clav Ampicillin Apramycin Cefotaxime Ceftiofur Chloramphenicol Ciprofloxacin Colistin Florfenicol Gentamicin Nalidixic acid Neomycin Spectinomycin Streptomycin Sulphamethoxazole Tetracycline Trimethoprim

Yver (n=4), milt (n=2) og bør (n=4)

% Resistente isolater Lever

Lunge

Fæces

Tarm

Andrea

Total

(n=22) 5 82 0 0 0 5 0 0 5 0 0 0 27 59 59 36 41

(n=57) 0 81 0 0 0 7 0 0 5 5 0 4 14 46 47 61 39

(n=6) 0 100 0 0 0 17 0 0 0 0 17 33 17 100 67 100 33

(n=14) 7.1 86 0 0 0 7 0 0 0 0 0 0 21 64 64 50 29

(n=10) 0 70 0 10 10 0 0 0 0 0 0 0 10 50 50 50 25

(n=109) 2 82 0 1 1 6 0 0 4 3 1 4 17 54 53 55 39

Tabel 2: Antimikrobiel resistens i non-hæemolytiske E. coli isolater fra danske mink, 2014-2015

Antimikrobiel stof

Amox + clav Ampicillin Apramycin Cefotaxime Ceftiofur Chloramphenicol Ciprofloxacin Colistin Florfenicol Gentamicin Nalidixic acid Neomycin Spectinomycin Streptomycin Sulphamethoxazole Tetracycline Trimethoprim

% Resistente isolater Lever

Lunge

Fæces

Tarm

Andreb

Total

(n=23) 0 35 0 0 0 17 9 0 0 0 9 4 13 26 26 26 26

(n=37) 0 49 0 0 0 3 11 0 0 0 8 0 16 41 35 30 22

(n=14) 0 50 0 0 0 0 14 0 0 0 7 0 7 29 21 44 11

(n=23) 0 52 0 9 4 4 0 0 0 0 0 0 22 39 44 16 16

(n=7) 0 57 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 29 29 43 14

(n=104) 0 47* 0 2 1 6 8* 0 0 0 6 1 14 35* 33* 28* 30

Milt (n=2), bughule (n=2), skind (n=1), nyre (n=1) and yver (n=1).

b

* Angiver statistisk signifikant forskel fra hæmolytiske isolater (Tabel 1)

Faglig Årsberetning 2016

155

Mariann Chriél, Desireé C.K. Lassen, Gitte Larsen, Vibeke F. Jensen & Karl Pedersen

Det samlede forbrug af antibiotika i minkproduktion målt i kg aktivt stof, steg med 130 % fra 2007 til 2012 og derefter sås en stagnation af mængden af ordineret medicin (figur 1).

Stigningen i medicinforbruget kan kun i begrænset omfang forklares ved en stigning i antallet af avlshunner i den samme periode (figur 1). Sættes forbruget, målt i standardiserede døgn doser (DADD til behandling af 1 kg dyr), i forhold til populationens størrelse (målt som kg

biomasse), sås følgende ændringer i forbruget: Antibiotikaforbruget steg fra 23 DADD/(1000 biomasse * dage) i 2007 til 48 DADD/(1000 biomasse * dage) i 2012, og efterfølgende reduceret til 30 DADD/(1000 biomasse * dage) i 20142015. Stigningen i perioden 2007-2012 skyldtes primært en stigning i forbruget af aminopenicilliner (hovedsagelig amoxicillin), tetracykliner og makrolider, der er de mest anvendte antimikrobielle stoffer til mink. Der ordineres mest medicin pr. kg biomasse i dieperioden.

Figur 1: Anvendelse af antibiotika (opgjort i kg aktivt stof per år) ordineret til danske mink, 2007 - 2015, og antallet af avlshunner.

Diskussion E. coli-infektioner hos mink ses hyppigst ved tarmbetændelse, lungebetændelse eller blodforgiftning. Den store forekomst af resistens i hæmolytiske E. coli og forhold til ikke-hæmolytiske E. coli kan skyldes det høje forbrug af især aminopenicilliner til behandling af kuld med diarré.

Denne sammenhæng underbygges af en tidligere undersøgelse (Aarestrup et al., 2001), som også viste, at streptomycin, tetracykliner, sulfonamider, spectinomycin og trimethoprim var de fem antibiotika med de største andele af resistens, med 10-30% resistente isolater.

156

Den høje forekomst af resistens hos hæmolytiske E. coli, med mere end 50 % resistens over for streptomycin, sulfonamider og tetracycliner, kan indikere en generel stigning i udviklingen af resistens blandt E. coli for disse antibiotika. Stigningen kan skyldes en direkte effekt af brugen af disse antibiotika og eventuel co-selektion (Tadesse et al., 2012).

Der er dokumenteret hyppigere forekomst af resistens i hæmolytiske end i ikkehæmolytiske E. coli. Dette er tidligere også observeret i danske mink (Vulfson et al., 2001), men årsagen kendes ikke. Måske er disse stammer mere

Faglig Årsberetning 2016

Forekomst af antibiotikaresistens i bakterieisolater fra danske mink

sygdomsfremkaldende i mink og derfor bliver der hyppigere anvendt antibiotika i behandlingen og dermed er sandsynligheden for at der udvikles resistens også højere.

Pseudomonas aeruginosa har en naturlig resistens over for de fleste antibiotika (Blondel-Hill et al., 2007). Dette ses også i danske isolater. Ved sammenligning med data fra 2008 ses der en stigning i forekomsten af resistente isolater over for ceftiofur, nalidixan og florfenicol. Disse antimikrobielle stoffer anvendes ikke til behandling af smitsom lungebetændelse hos mink.

I denne undersøgelse indgik både gruppe G (S. canis) og gruppe C (S. dysgalactiae) streptokokker. Der blev ikke fundet isolater med resistens over for penicillin, cefoxitin, phenicoler, gentamicin, trimethoprim eller kombinationen af sulfonamider med trimethoprim. Særlig det forhold at alle streptokokker er følsomme for simple penicilliner er meget positivt. Blandt S. delphini var 53% af isolaterne resistente mod tetracyclin, ganske som i 2008 (Pedersen et al., 2008).

Der var kun inkluderet 4 S. aureus isolater, hvorfor det ikke er muligt at konkludere på resistensforholdene.

Konklusion Anvendelse af antimikrobielle stoffer til behandling af bakterielle infektionssygdomme i mink er nødvendige i forbindelse med kliniske sygdomme, men betyder samtidig en risiko for udvikling af resistens i de bakterier, som behandlingen retter sig imod. Den stigende brug af antibiotika i de seneste år har betydet stigende forekomst af resistente isolater – særlig for hæmolytiske E. coli.

Anerkendelser Denne undersøgelse blev finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden, 2014, 2015 og 2016, samt Fødevarestyrelsen.

Susanne

Ranebro og Pia Thurø Hansen takkes for uvurderlig indsats med det praktiske arbejde

Referencer Aarestrup FM, Seyfarth AM, Emborg H-D, Pedersen K, Hendriksen RS, Bager F. Effect of abolishment of the use of antimicrobial agents for growth promotion on occurrence of antimicrobial resistance in fecal enterococci from food animals in Denmark. Antimicrob Agents Chemother 2001; 45:2054.

DOI:10.1128/AAC.45.7.2054-2059.2001.

Anononymous. DANMAP 2014 - Use of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from food and humans in Denmark.

Copenhagen, Denmark, ISSN 1600-2032, 2015.

Anonymous.

VetStat.

The Danish Veterinary and Food Administration.

Available from: http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksiko n/Sider/VetStat.aspx Last accessed April 10 2016.

Blondel-Hill E, Henry DA, Speert DP. Pseudomonas. In: Murray PR, Baron EJ, Jorgensen JH, Landry ML, Pfaller MA, eds. Manual of Clinical Microbiology, 9th Edition, Washington, DC: ASM Press 2007:734-748.

Chriél M, Harslund JF, Jensen TH, Jakobsen E, Hammer AS, Lassen-Nielsen AM. Antimicrobials in mink - consumption and resistance patterns. P.F. Larsen et al. (eds), Proc. Xth International Scientific Congress in Fur Animal Production, DOI 10.3920/978-90-8686-760-8_23, (C) Wageningen Academic Publishers 2012.

Clinical and Laboratory Standards Institute. Performance standards for antimicrobial disk and dilution susceptibility test for bacteria isolated from animals; Approved standard – fourth ed.

Faglig Årsberetning 2016

157

Mariann Chriél, Desireé C.K. Lassen, Gitte Larsen, Vibeke F. Jensen & Karl Pedersen

CLSI document VET01-A4, CLSI, Wayne, Pennsylvania, USA, 2013

for production animals. Prev Vet Med 2003;57:105-15.

Garcia-Miguera L, Hendriksen RS, Fraile L, Aarestrup FM. Antimicrobial resistance of zoonotic and commensal bacteria in Europe: The missing link between consumption and resistance in veterinary medicine. Vet Microbiol 2014;170:1-9.

Tadesse DA, Zhao S, Tong E, Ayers S, Singh A, Bartholomew MJ, McDermott PF. Antimicrobial drug resistance in Escherichia coli from humans and food animals, United States, 1950–2002.

Emerg Infect Dis 2012;18: 741-749.

Jensen VF, Sommer HM, Struve T, Clausen J, Chriél M. Factors associated with usage of antimicrobials in commercial mink (Neovison vison) production in Denmark. Prev Vet Med 2016,126,170– 182

Vulfson L, Pedersen K, Chriel M, Frydendahl K, Andersen Holmen T, Madsen M, Dietz HH. Serogroups and antimicrobial susceptibility among Escherichia coli isolated from farmed mink (Mustela vison Schreiber) in Denmark. Vet Microbiol 2001;79:143-153.

Pedersen K, Hammer AS, Sørensen CM, Heuer OE. Usage of antimicrobials and occurrence of antimicrobial resistance among bacteria from mink. Vet Microbiol 2008;133:115-122.

Stege H, Bager F, Jacobsen E, Thougaard A. VETSTAT-the Danish system for surveillance of the veterinary use of drugs

158

WHO Collaborating Centre for Drug Statistics Methodology. New ATC/DDDs and alterations from the October 2015 meeting.

Available from: http://www.whocc.no/news/new_atc_ddds _and_alterations_from_the_october_2015 _meeting Last accessed April 10 2016.

Faglig Årsberetning 2016

Udvikling af en sandwich-ELISA til måling af immunglobulin G i minkblod Ronja Mathiesen1, Mariann Chriél1, Tina Struve2 & Peter M.H. Heegaard1 1DTU

Veterinærinstituttet, Bülowsvej 27, 1870 Frederiksberg C Fur, Langagervej 60, 2600 Glostrup

2Kopenhagen

Sammendrag Forekomst af ”fedtede hvalpe” syndromet medfører ekstra håndtering, nedsætter velfærden for minken og øger dødeligheden. En specifik årsag til syndromet er ikke endeligt etableret, men den anses for at være multifaktoriel. Minkhvalpe fødes med meget lave serumkoncentrationer af cirkulerende immunglobuliner (antistoffer). Det er afgørende for hvalpenes modstand mod smitte i deres redemiljø (bakterier og virus), at de hurtigt efter fødslen opnår høje koncentrationer af immunglobulin i blodet. Vi arbejder med en hypotese om at lave immunglobulin serumkoncentrationer øger risikoen for syndromet. Vi beskriver derfor her et sandwich enzymelinked immunosorbent assay (ELISA) til måling af koncentrationen af total immunglobulin G (IgG) i minkblod. ELISA-metoden er blevet valideret med serumprøver fra tæver og deres hvalpe.

Metoden er præcis, robust og har en lav detektionsgrænse. Foreløbige resultater antyder at der generelt er større forskel på IgG serumkoncentrationen fra kuld til kuld end blandt hvalpe fra samme kuld. Denne sandwich-ELISA kan senere bruges til at undersøge sammenhængen mellem tævens koncentration af IgG og udviklingen af ”fedtede hvalpe”-syndromet i hendes hvalpe.

Mathiesen, R., Chriél, M., Struve, T. & Heegaard, P.M.H. 2017. Udvikling af en sandwich ELISA til måling af immunglobulin G i minkblod. Faglig Årsberetning 2016, 159-162. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract The pre-weaning diarrhea syndrome in mink kits results in increased management, reduces the welfare of the mink, and increases mortality. The etiology of the syndrome is considered multifactorial as no specific cause has been established. Mink kits are born with very low concentrations of circulating immunoglobulins, which are important for a good immune system. It is vital for the mink kits to obtain high concentrations of immunoglobulins in the bloodstream ensuring immunity against pathogens found in the environment. In the present project, the hypothesis is that low immunoglobulin serum concentrations are associated with increased disease susceptibility. This study describes a sandwich enzyme-linked immunosorbent assay (ELISA) for quantification of the concentration of total immunoglobulin G in mink blood. The ELISA was validated with serum samples from females and their kits and was shown to be precise, robust and with a low limit of detection. Preliminary results indicate that IgG serum concentrations among kits from the same litter were more similar than between litters. This sandwich ELISA can later be used to investigate the correlation between the mink dam´s IgG concentration and the development of the pre-weaning diarrhea syndrome in her offspring.

Mathiesen, R., Chriél, M., Struve, T. & Heegaard, P.M.H. 2017. Development of a sandwich ELISA to measure IgG in mink blood. Annual Report 2016, 159-162. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: Validation, ELISA, Mink, IgG

Indledning Tævens immunstatus og betydning for hvalpenes immunitet i relation til ”fedtede hvalpe” er ikke tidligere undersøgt i detaljer. En måde at komme tættere på en forståelse af betydningen af tævens immunforsvar og dets effekt på immunforsvaret hos minkhvalpe er at måle den totale immunglobulin G (IgG) koncentration i blodet. Immunforsvaret i den nyfødte mink omfatter cirkulerende immunglobuliner (antistoffer) i blodet, som er overført

under drægtigheden fra mink tæven (transplacental overførsel). Koncentrationen af disse cirkulerende immunglobuliner er dog meget lav i den første tid efter fødslen (Coe og Race 1978). Det må antages at hurtig opnåelse af høje koncentrationer af immunglobulin i blodet er afgørende for en hurtig opbygning af immunitet hos hvalpen og dermed bedre modstandsdygtighed over for infektioner i de første uger efter fødslen.

Faglig Årsberetning 2016

159

Ronja Mathiesen, Mariann Chriél, Tina Struve & Peter M.H. Heegaard

Da der hverken findes kommercielle antistoffer eller kits til måling af mink IgG var formålet med denne undersøgelse at udvikle og validere en mink IgG-specifik sandwich-ELISA til kvantificering af IgG koncentrationen i minkblod. SandwichELISA’en er baseret på et kommercielt tilgængeligt ged-anti fritte IgG-antistof, som krydsreagerer med IgG fra mink (Martel og Aasted, 2009). Resultaterne viser, at metoden er præcis over et stort koncentrationsområde (god fortyndingslinearitet og god inter- og intra-assay reproducerbarhed) og følsom, med en detektionsgrænse på omkring 4 ng/ml.

Foreløbige resultater ved brug af denne metode antyder at serumkoncentrationen af IgG hos mink-hvalpe er kuldspecifik.

Materialer og metoder Prøveindsamling Ustabiliserede blodprøver blev taget fra fire minktæver og fire hvalpe fra to farme på Sjælland. Blodet blev centrifugeret ved 4000 G i 15 minutter ved 4 °C og serum blev opsamlet som supernatanten herfra og efterfølgende opbevaret ved -20 °C. IgG oprensning IgG blev oprenset ved affinitetskromatografi fra poolet minkserum, koncentrationsbestemt ved spektrofotometri og brugt som standard. Renhed af IgG blev testet ved SDS-PAGE med sølvfarvning.

Analyse af IgG koncentrationen i mink serum Sandwich-ELISA’en bestod af ged antifritte IgG (Sigma-Aldrich, St. Louis, Missouri, United States) som catching antistof og det SAMME antistof konjugeret med horse radish peroxidase (HRP) (Sigma-Aldrich, St. Louis, Missouri, United States) som detektionsantistof. Hver sandwich-ELISA indeholdt en fortyndingsrække af den oprensede og koncentrationsbestemte IgG, og de ukendte prøvers IgG koncentration blev beregnet herudfra.

160

Resultater SDS-PAGE analysen viser at det oprensede mink IgG (Figur 1, kolonne 4) består af en tung subunit på ca. 55 kDa og en let subunit på ca. 25 kDa, svarende til hvad der ses for en række andre pattedyr (Janeway et al., 2001).

Linearitet Fortyndingslineariteten blev undersøgt ved brug af fire forskellige minkserumprøver. Lineariteten giver oplysninger om præcision af metoden ved forskellige prøvefortyndinger, idet alle fortyndinger af en given blodprøve optimalt skal bestemmes til den samme koncentration, når der beregnes tilbage til den ufortyndede prøve. Afvigelser fra dette kan skyldes at standarden har en anden fortyndingskurve end prøverne. I Figur 2 ses der en fin overensstemmelse ved de fleste fortyndinger. kD

1

2

3

4

5

22 12 10 8 6 5 4 3 2 Figur 3. SDS-polyacrylamid-gelelektroforese (SDS-PAGE) analyse af oprenset mink IgG i en 12 % NuPAGE Bis-Tris gel under reducerende og ikke-reducerende betingelser og visualiseret ved sølvfarvning. Kolonne 1: molekylvægt markør med molekylvægte angivet til venstre; Kolonne 2: Reduceret mink IgG (leveret af Bent Aasted); Kolonne 3: Ikke-reduceret mink IgG (leveret af Bent Aasted); Kolonne 4: oprenset, elueret mink IgG, reduceret; Kolonne 5: Oprenset, elueret mink IgG, ikke-reduceret.

Faglig Årsberetning 2016

Udvikling af en sandwich-ELISA til måling af immunglobulin G i minkblod

Figur 2. Lineariteten af sandwich-ELISA demonstreret vha. middelværdierne for fire minktæveblodprøver der blev to-fold fortyndet syv gange. Middelværdierne blev fundet vha. standard kurven.

Detektionsgrænsen Detektionsgrænsen blev ud fra standardkurven beregnet til 4 ng/mL baseret på middelværdien af baggrundssignalet + 3*standard afvigelser.

Reproducerbarhed Intra-assay koefficient af variabilitet (CV) var <10 % CV (n=12) og inter-assay variabiliteten var <15 % CV (n=3) for minkserum-Dprøver med IgG koncentrationer der lå nederst, midt på og højt på standardkurven.

Kuld-effekt af IgG koncentrationen Fem forskellige kuld med fire hvalpe i hver blev analyseret med den validerede sandwich-ELISA. Som der kan ses fra Figur 3 så er der en klar kuld-effekt på IgG koncentrationen, da man kan se at hver hvalps IgG koncentration ligger indenfor det samme område som de andre hvalpe fra samme kuld.

Figur 3. Et scatter plot der viser hvordan koncentrationen af IgG indenfor samme kuld ”klumper sig” omkring det samme IgG koncentrationsområde. Der er forskel på hvalpene fra forskellige kuld. Hver prøve var fortyndet 1:30000 og analyseret i duplikater. Error bars indikerer middel ± SEM (n=4).

Diskussion Den totale serumkoncentration af IgG kan være en mulig indikator for minkhvalpens immunitet og en ELISA til kvantificering af

Faglig Årsberetning 2016

161

Ronja Mathiesen, Mariann Chriél, Tina Struve & Peter M.H. Heegaard

IgG i minkblod blev derfor udviklet. Den viste en god linearitet ved forskellige fortyndinger (Figur 2), hvilket medfører en stor fleksibilitet da flere prøver med forskellige koncentrationer kan fortyndes så de falder indenfor standard kurvens detektionsområde.

Desuden viste sandwich-ELISA´en god reproducerbarhed i form af lav variabilitet mellem brønde og dage. Resultaterne viste også, at der var en kuldeffekt på serumkoncentrationen af IgG hos hvalpene (Figur 3). Dette er i overensstemmelse med en tidligere undersøgelse, der også konkluderede, at hver minkhvalp indenfor et kuld erhvervede den samme koncentration af IgG fra tæven uanset størrelsen af kuldet (Uttenthal et al., 1998).

Konklusion Sammenfattende blev en sandwich-ELISA til måling af IgG koncentrationen i minkserum udviklet og analytisk valideret.

Sandwich-ELISA´en er tilstrækkeligt fleksibel til at bestemme koncentrationen af IgG ved forskellige fortyndinger. Den foreløbige konklusion på analyse af IgG viser, at alle hvalpene i et givet kuld opnår den samme IgG koncentration. Denne ELISA kan potentielt også anvendes til kvantificering af IgG koncentrationer i minkmælk, så man kan undersøge præcis hvor meget tæven leverer og i hvilken grad det evt. hænger sammen med IgG niveauet i hver enkelt hvalp og om det har indflydelse på udviklingen af ”fedtede hvalpe” syndromet.

162

Anerkendelser En stort tak til avlerne (K. Hansen og P. Hansen) for mink til dette projekt. Henriette Vorsholt takkes for teknisk bistand. Denne undersøgelse blev finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden, Danmark 2015 og 2016.

Referencer Coe, J. E. & Race, R. E. 1978. Ontogeny of Mink IgG, IgA, and IgM (40039).

Proceedings of the society for experimental biology and medicine.157, 289-292 Janeway, C.A. Jr, Travers, P, Walport, M. & Shlomchik, M.J. 2001.The structure of a typical antibody molecule. Immunobiology: The Immune System in Health and Disease. 2001. 5th edition, Garland Science. New York Martel, C. J. & Aasted, B. 2009.

Characterization of antibodies against ferret immunoglobulins, cytokines and CD markers. Vet Immunol Immunopathol.

2009, 132 (2-4).109-15.

Uttenthal, Å., Henriksen, P., Østergård, J. & Clausen, T. 1998. Measurement of immunoglobulins in Mink. Annual Report 1998 (2nd ed.) 189-196, (119-123), Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Faglig Årsberetning 2016

Forskellige virusstammer var årsag til udbrud af plasmacytose i danske mink (Neovison vison) i 2015

Pia Ryt-Hansen1, Charlotte Hjulsager1, Emma Hagberg2, Mariann Chriél1, Tina Struve2, Anders Pedersen3 & Lars Larsen1.

1National

Veterinary Institute, Technical University of Denmark, Bülowsvej 27, DK-1870 Frederiksberg C, Denmark.

2Kopenhagen Fur, Langagervej 60, DK-2600 Glostrup, Denmark.

3Center for Biological Sequence Analysis, Technical University of Denmark, Kemitorvet Building 208, DK-2800 Lyngby, Denmark.

Sammendrag Bekæmpelse af plasmacytose i danske mink blev påbegyndt i 1976 og har primært været diagnosticeret i Nordjylland i det seneste årti. I 2015 blev der imidlertid konstateret plasmacytose på farme i næsten hele landet. Kilderne til udbruddene var ukendt. Ved brug af fylogenetiske analyser af partielle NS1 gensekvenser, kunne man konstatere, at udbruddene var forårsaget af to forskellige stammer af plasmacytosevirus, ”Holstebrostammen” og ”Sjællandsstammen”, der var forskellige fra den nordjyske ”Sæbystamme”. Variationen inden for stammerne var bemærkelsesværdig lav. Det sjællandske udbrud var epidemiologisk associeret gennem brug af fælles faciliteter og personale. Den anden gruppe af udbrud var spredt ud over hele Jylland og Fyn. Fælles for disse udbrud var, at de modtog foder fra samme fodercentraler, omend sekundær spredning af virus mellem farme ikke kan udelukkes.

Ryt-Hansen, P., Hjulsager, C.K., Hagberg, E.E., Chriél, M., Struve, T., Pedersen, A. & Larsen, L.E., 2017. Forskellige virusstammer var årsag til udbrud af plasmacytose i danske mink (Neovison vison) i 2015. Faglig Årsberetning 2016, 163-167. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract Systematic eradication of Aleutian Mink Disease Virus (AMDV) from Danish mink farms was initiated in 1976 and in the last decades the disease was mainly restricted to Northern Jutland.

However, in 2015 multiple outbreaks of AMDV occurred in farms throughout Denmark with unknown source. Phylogenetic analyses of partial NS1 gene sequences concluded that the outbreaks were caused by two new different clusters of viruses - clearly different from the strain found in Northern Jutland. The variation within the clusters was remarkably low. The outbreaks on Zealand were epidemiologically linked through shared farm and pelting facilities as well as personnel. The other outbreak cluster was located throughout Jutland and Funen. Only identified link was through the feed producers. However, the possibility of secondary transmissions between farms in the same geographical area cannot be excluded.

Ryt-Hansen, P., Hjulsager, C.K., Hagberg, E.E., Chriél, M., Struve, T., Pedersen, A. & Larsen, L.E., 2017. Different strains of plasmacytosis virus were responsible for outbreaks of plasmacytosis in Danish mink (Neovison vison) in 2015. Annual Report 2016, 163-167.

Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: Mink, AMDV, clustering

Indledning Plasmacytosevirus, også kaldet Aleutian Mink Disease Virus (AMDV), er et enkeltstrenget DNA-virus, der tilhører Amdoparvovirus slægten i Parvoviridae familien. AMDV genomet er 4,8 kilobaser langt og koder for to strukturelle proteiner (VP1 og VP2) og tre ikke-strukturelle proteiner (NS1, NS2 og NS3). NS1 genet spiller en vigtig rolle i virus-replikationen og udviser en stor genetisk variabilitet mellem forskellige stammer (Best et al.,

2003; Gottschalck et al., 1994; Huang, 2014).

Plasmacytose skyldes infektion med AMDV og manifesterer sig med forskellige kliniske sygdomstegn, herunder lungebetændelse og øget dødelighed.

Sygdommen er en immunmedieret sygdom og skyldes aflejring af immunkomplekser i forskellige organer.

Mink er ofte subklinisk inficerede med ingen eller kun mindre produktionstab,

Faglig Årsberetning 2016

163

Pia Ryt-Hansen, Charlotte Hjulsager, Emma Hagberg, Mariann Chriél, Tina Struve, Anders Pedersen & Lars Larsen

men i enkelte tilfælde forårsager sygdommen alvorlig sygdom og produktionstab.

med CLC software (QIAGEN, Århus, Danmark) og sammenlignet med tilgængelige sekvenser i NCBI GenBank.

Bekæmpelse af plasmacytose i Danmark blev igangsat med et frivilligt testprogram for plasmacytose og udryddelsespolitik i 1976, der i 1999 blev fulgt op med en bekendtgørelse, der pålagde test i alle minkfarme for at få status fastlagt (Anonym, 1999).

Forekomsten af plasmacytose har siden 2002 været begrænset til Nordjylland og sjældne sporadiske fund i det øvrige Jylland. I 2015 blev der imidlertid diagnosticeret plasmacytose ved statusundersøgelserne for antistoffer i mange farme beliggende i Jylland og på Fyn. Samtidig blev der påvist plasmacytosevirus på Sjællandske farme med klinisk syge dyr. Kilde til reinfektionerne var ukendt.

Resultater Analyse af de partielle NS1-gensekvenser fra prøverne fra 2015 viste, at de grupperede sig i 3 grupper baseret på deres sekvens, og at der indenfor grupperne var sammenfald med prøvernes geografiske oprindelse (Figur 1). Alle AMDV positive prøver fra Nordjylland, 2015, var tæt beslægtede med den Sæby-stamme, der har forårsaget udbrud i Nordjylland i de seneste fire årtier (Christensen et al., 2011) og udgjorde en gruppe. Sekvenser fra prøver udtaget på farme fra det øvrige Jylland og fra Fyn i 2015 var tæt beslægtede med hinanden og udgjorde en anden gruppe kaldet ”Holstebrostammen”.

De lignede hverken de øvrige danske virussekvenser fra denne undersøgelse eller de danske og udenlandske sekvenser, der var tilgængelige i GenBank. På tilsvarende vis var alle AMDV positive prøver fra de sjællandske mink kun tæt beslægtede med hinanden og udgjorde en separat gruppe kaldet ”Sjællandsstammen”. Der var dog enkelte undtagelser for sammenhængen mellem virusstamme og den geografiske oprindelse af prøverne, idet prøver fra to midtjyske farme havde virus af ”Sæbystamme”.

Formålet med denne undersøgelse var at undersøge slægtskabet mellem virus fra udbruddene på basis af partiel sekventering af NS1 genet og fylogenetisk analyse af sekvenserne.

Materiale og metoder Vævsmateriale og/eller blod fra 137 mink fra 73 forskellige farme blev analyseret.

Hovedparten af prøverne var fra 2015, men enkelte arkiverede prøver af ældre dato blev også undersøgt. For hver prøve blev information om postnummer og fodercentral registreret.

DNA ekstraheret fra prøverne blev testet med PCR med primerne AMDV-F-7-HPN1 og AMDV-R-7-HPN2 (Jensen et al., 2011). Primerne gav et amplicon på 328 basepar svarende til ca. 7 % af AMDV genomet. Et isolat af AMDV-G-stammen blev anvendt som positiv kontrol både ved DNA ekstraktion og til PCR. PCRprodukterne blev sekventeret med PCR primerne. Sekvenserne blev analyseret

164

Fem forskellige fodercentraler havde leveret foder til de inficerede farme. Alle farme på Sjælland modtog foder fra samme producent. Farme, der var smittet med ”Holstebrostammen”, fik leveret foder fra fire forskellige fodercentraler.

Fodercentralerne leverede også foder til farme, der ikke fik påvist smitte med plasmacytosevirus.

Faglig Årsberetning 2016

Forskellige virusstammer var årsag til udbrud af plasmacytose i danske mink (Neovison vison) i 2015

Figur 1. Sammenhængen mellem fund af forskellige virusstammer og geografisk lokalisering af smittede farme.

Gul (dækker Vendsyssel), sæbystammen; Rød (dækker Fyn og Jylland), Holstebrostammen; blå (dækker Sjælland), Sjællandsstammen. Stjernerne angiver de første fund af virus i 2015. Grønne prikker angiver plasmacytose-frie farme

Diskussion Denne undersøgelse har vist, at partiel NS1 sekventering kan anvendes til gruppering af sekvenser fra udbruddene af plasmacytose i 2015. Metoden kan imidlertid ikke bruges til smitteopsporing mellem farmene, da der er for lidt sekvensinformation i det partielle NS1gensegment.

To nye plasmacytose-stammer blev identificeret i Danmark: ”Holstebrostammen” og ”Sjællandsstammen”.

Sekvenserne fra forskellige farme, der var inficeret med den samme stamme, var meget ens. Dette er også forventet, da farmene er re-inficeret med samme virusstamme eller fra samme smittekilde og prøverne er taget indenfor en kort tidsperiode.

Undersøgelsens resultater dokumenterer derfor, at udbruddene med henholdsvis ”Holstebrostammen” og ”Sjællandsstammen”, har hver deres smittekilde.

Gruppen af smittede sjællandske farme modtog alle foder fra samme foderleverandør, men disse farme havde tillige en epidemiologisk forbindelse, idet de delte farmfaciliteter og mandskab. Da plasmacytosevirus er meget modstandsdygtig i miljøet, kan det derfor let overføres med mandskab, tøj og redskaber, som deles mellem farmene (Eklund, 1968; Themudo et al., 2012; Eterpi et al., 2009; Hussain et al., 2014).

Holstebrostammen blev kun påvist i minkfarme beliggende på Fyn og i Jylland, hovedsagligt i den sydlige og midterste

Faglig Årsberetning 2016

165

Pia Ryt-Hansen, Charlotte Hjulsager, Emma Hagberg, Mariann Chriél, Tina Struve, Anders Pedersen & Lars Larsen

region i Jylland. Ud over et mønster af geografisk oprindelse for farme smittet med ”Holstebrostammen”, havde i alt fire fodercentraler leveret foder til farmene.

Generelt blev der ikke konstateret smitte i nabofarmene til farme smittet med Holstebrostammen, hvis de havde en anden foderleverandør, hvorfor horisontal transmission må være begrænset. Dette sandsynliggør, at foderet var årsag til introduktion af smitte til farmene. Ved kontaminering af foderet med plasmacytosevirus er det usandsynligt at det vil være homogent fordelt i en råvarebatch og dermed også i en foderbatch. Det er derfor usandsynligt at alle farme vil blive eksponeret for tilstrækkelige doser af virus til at smitte et dyr. Derfor vil ikke alle farme bliver smittet, selvom de får foder fra en fodercentral, der sandsynligvis har haft virus i et parti råvarer. Det faktum, at sekvenserne i Holstebrostammen er meget ens tyder på, at fodercentralerne har brugt samme forurenede råvare eller at flere råvarer er forurenet med samme plasmacytosevirus.

Ved et foderbåren udbrud i 2002 blev tilsvarende ensartethed mellem prøverne fra de enkelte farme observeret. Foderet blev leveret fra én fodercentral og 223 ud af 310 farme blev smittet (Willadsen, 2003).

Én fodercentral leverede foder til 8 farme med Holstebrostammen, men også til hovedparten af farmene, der var inficeret med Sæbystammen. Det kan derfor ikke udelukkes, at enkelte af disse farme har en dobbelt infektion, selvom det kun var Sæby stamme der blev påvist.

De to farme inficeret med Sæbystammen, som er geografisk placeret i Midtjylland, formodes at være sket ved horisontal transmission. Introduktionen af smitten kendes ikke. Der har også i tidligere år været diagnosticeret få sporadiske tilfælde af plasmacytose uden for Nordjylland. Et nyt plasmacytose udbrud kan endvidere 166

skyldes smitte fra vilde mårdyr (Farid, 2013; Jensen et al., 2012; Knuuttila et al., 2015), men denne risiko er dog marginal under danske forhold. Kun én vild mink, nedlagt i Jylland, blev fundet antistofpositiv ved overvågning af den vilde fauna ved Veterinærinstituttet og gensekvensen var meget forskellig fra i stammerne fundet i de danske farme.

Konklusion Denne undersøgelse har dokumenteret, at NS1-sekventering kunne bruges til at gruppere virus fra udbrud af plasmacytose på danske minkfarme i 2015. Der blev identificeret 2 nye plasmacytosevirusstammer i Danmark: ”Holstebrostammen” og ”Sjællandsstammen”.

Der blev sandsynliggjort et epidemiologisk link mellem de Sjællandske udbrud, i form af fælles brug af farmmateriale og mandskab. De udbrud, der blev diagnosticeret i Jylland, som ikke var ”Sæbystammen”, var alle sammenfaldende med bestemte fodercentraler.

Den store lighed mellem de forskellige virus af ”Holstebrostammen” indikerer den samme oprindelse af virus eller flere introduktioner med den samme kilde, som blev spredt gennem kontamineret foder.

Anerkendelser Tak til laborant Nina Dam Grønnegaard for omhyggelig udførelse af laboratorieundersøgelserne. Denne undersøgelse blev finansieret af Kopenhagen Fur 2016.

Referencer Anonym, 1999. Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr: BEK nr 312 af 19/05/1999 Best, S.M., Shelton, J.F., Pompey, J.M., Wolfinbarger, J.B., Bloom, M.E., 2003.

Caspase Cleavage of the Nonstructural Protein NS1 Mediates Replication of Aleutian Mink Disease Parvovirus. J. Virol.

77, 5305–5312. doi:10.1128/JVI.77.9.5305-5312.2003

Faglig Årsberetning 2016

Forskellige virusstammer var årsag til udbrud af plasmacytose i danske mink (Neovison vison) i 2015

Christensen, L.S., Gram-Hansen, L., Chriél, M., Jensen, T.H., 2011. Diversity and stability of Aleutian mink disease virus during bottleneck transitions resulting from eradication in domestic mink in Denmark.

Vet. Microbiol.

149, 64–71. doi:10.1016/j.vetmic.2010.10.016 Eklund, C.M., 1968. Aleutian disease of mink: properties of the etiologic agent and the host responses. J. Infect. Dis. 118.

Eterpi, M., McDonnell, G., Thomas, V., 2009. Disinfection efficacy against parvoviruses compared with reference viruses. J. Hosp. Infect. 73, 64–70. doi:10.1016/j.jhin.2009.05.016 Farid, A.H., 2013. Aleutian mink disease virus in furbearing mammals in Nova Scotia, Canada. Acta Vet. Scand. 55.

Gottschalck, E., Alexandersen, S., Storgaard, T., Bloom, M.E., Aasted, B., 1994. Sequence comparison of the nonstructural genes of four different types of Aleutian mink disease parvovirus indicates an unusual degree of variability. Arch.

Virol.

138, 213–231. doi:10.1007/BF01379127 Huang, Q., 2014.

Molecular characterization of the small nonstructural proteins of parvovirus Aleutian mink disease virus (AMDV) during infection.

Virology 452–453.

Hussain, I., Price, G.W., Farid, A.H., 2014.

Inactivation of Aleutian mink disease virus through high temperature exposure in vitro and under field-based composting

conditions. Vet. Microbiol. 173, 50–8. doi:10.1016/j.vetmic.2014.07.014 Jensen, T.H., Christensen, L.S., Chriél, M., Uttenthal, A., Hammer, A.S., 2011.

Implementation and validation of a sensitive PCR detection method in the eradication campaign against Aleutian mink disease virus. J. Virol. Methods 171, 81–5. doi:10.1016/j.jviromet.2010.10.004 Jensen, T.H., Christensen, L.S., Chriél, M., Harslund, J., Salomonsen, C.M., Hammer, A.S., 2012. High prevalence of Aleutian mink disease virus in free-ranging mink on a remote Danish island. J. Wildl.

Dis. 48, 497–502. doi:10.7589/0090-355848.2.497 Knuuttila, A., Uzcátegui, N., Kankkonen, J., Vapalahti, O., Kinnunen, P., 2009.

Molecular epidemiology of Aleutian mink disease virus in Finland. Vet. Microbiol.

133, 229–38. doi:10.1016/j.vetmic.2008.07.003 Themudo, G., Houe, H., Agger, J.F., Ostergaard, J., Ersbøll, A.K., 2012.

Identification of biosecurity measures and spatial variables as potential risk factors for Aleutian disease in Danish mink farms.

Prev.

Vet. Med. 107, 134–41. doi:10.1016/j.prevetmed.2012.05.009 Willadsen, C.M., 2003. Rapport over forløbet af plasmacytose-epidemien blandt midt-/sydjyskeog fynske minkfarme i perioden 6. juni til 1. november 2002.

Dansk Pelsdyr Laboratorium, Glostrup.

Faglig Årsberetning 2016

167

168

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2016

Global gruppering af plasmacytosevirus isoleret fra mink (Neovison vison) Pia Ryt-Hansen1, Emma Hagberg2, Mariann Chriél1, Tina Struve2, Anders Gorm Pedersen3, Lars Erik Larsen1 & Charlotte Hjulsager1.

1National

Veterinary Institute, Technical University of Denmark, Bülowsvej 27, DK-1870 Frederiksberg C, Denmark.

2Kopenhagen Fur, Langagervej 60, DK-2600 Glostrup, Denmark.

3Center for Biological Sequence Analysis, Technical University of Denmark, Kemitorvet Building 208, DK-2800 Lyngby, Denmark.

Sammendrag På baggrund af udbrud med plasmacytosevirus i et stort antal danske minkfarme i 2015, hvor oprindelsen af smittekilden var ukendt, blev der initieret indsamling af mistænkte plasmacytosesmittede mink fra andre minkproducerende lande. Ved brug af fylogenetiske analyser af det partielle NS1 gen blev virussekvenser sammenlignet. Resultatet af disse analyser var, at der fandtes en stor variation i plasmacytose sekvenserne, mellem landene, inden for det enkelte land og nogle gange endda inden for den enkelte besætning. Genetisk slægtskab mellem virus uafhængigt af geografisk oprindelse af prøverne, kan være et resultat af handel mellem landene, men også mellem de enkelte besætninger. Det var ikke muligt at identificere et land eller en enkelt besætning, som smittekilde til de re-infektioner man så i Jylland og på Fyn. Der var en relativt tæt genetisk relation mellem sekvenser fra virus isoleret fra udbrud på Sjællandske farme og to svenske virussekvenser, hvilket kan være et tegn på mulig fælles oprindelse Ryt-Hansen, P., Hagberg, E.E., Chriél, M., Struve, T., Pedersen, A.G, Larsen, L.E. & Hjulsager, C.K. 2017. Global gruppering af plasmacytosevirus isoleret fra mink (Neovison vison) Faglig Årsberetning 2016, 169-172. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract On the basis of outbreaks with Aleutian Mink Disease virus in a large number of Danish mink farms in 2015, where the origin of the infection was unknown, sampling of suspected plasmacytosis infected mink from other large mink producing countries was initiated.

Plasmacytosis virus partial NS1 gene sequences from the different samplings were compared in a phylogenetic tree. The analysis revealed large variations both between countries, within countries, and some times also within the individual farms. The close genetic relation between viruses of different origin may be the result of trade with animals and products between different countries and between farms. It was not possible to identify the potential source of the new circulating virus strain in Jutland and on Funen. However, two Swedish sequences were genetically closely related to the sequences isolated from outbreaks on Zealand, indicating they might have a common ancestry.

Ryt-Hansen, P., Hagberg, E.E., Chriél, M., Struve, T., Pedersen, A.G, Larsen, L.E. & Hjulsager, C.K. 2017. Global clustering of Aleutian Mink Disease virus isolates from mink (Neovison vison). Annual Report 2016, 169-172. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: Mink, AMDV, clustering, global sampling, sequencing

Indledning Plasmacytosevirus – også kaldet Aleutian Mink Disease Virus (AMDV) - er et enkeltstrenget DNA-virus, der tilhører Amdoparvovirus slægten og familien Parvoviridae. Genomet er 4,8 kilobaser langt og består af to strukturelle proteiner (VP1 og VP2) og tre ikke-strukturelle proteiner (NS1, NS2 og NS3) (Best et al., 2003; Gottschalck et al., 1994).

AMDV er endemisk forekommende i de fleste kommercielle minkproducerende lande, dog ikke i Island, der har været fri for sygdommen i minkproduktionen siden 1996 (Gunnarsson, 2001). I 1976 blev der etableret et frivilligt kontrolprogram i Danmark og i 1999 blev der indført lovgivning på området, med årlig test af avlsdyrene ved blodprøvning.

Faglig Årsberetning 2016

169

Pia Ryt-Hansen, Emma Hagberg, Mariann Chriél, Tina Struve, Anders Gorm Pedersen, Lars Erik Larsen & Charlotte Hjulsager

Plasmacytoseudbrud i Danmark i de senere år har hovedsageligt været isoleret til det nordlige Jylland, hvor man i en årrække har haft besætninger inficeret med ”Sæbystammen”. I 2015 registrerede man adskillige re-infektioner med plasmacytose i store dele af Jylland, Fyn og på Sjælland. Partiel NS1 sekventering af virus viste, at der var tale om 2 nye plasmacytose stammer kaldet ”Holstebrostammen” og ”Sjællandsstammen” (Ryt-Hansen et al., 2016).

Formålet med denne undersøgelse var at indsamle og sekventere plasmacytose

stammer fra lande med kommerciel mink produktion med henblik på at identificere en mulig oprindelse til smittekilderne ved de to udbrud.

Materiale og metoder Kontakt til udenlandske minkbesætninger blev foretaget gennem praktiserende dyrlæger. I alt blev der modtaget mere end 525 prøver eller kadavere fra 13 lande: Canada, Danmark, Finland, Grækenland, Holland, Italien, Island, Letland, Litauen, Polen, Sverige, Spanien og USA, samt vilde mink fra Island (se Figur 1).

Figur 1: Oversigt over lande og lokalisering af inkluderede farme i undersøgelsen.

DNA ekstraheret fra prøverne blev testet med PCR med primerne AMDV-F-7-HPN1 og AMDV-R-7-HPN2 (Jensen et al., 2011). Primerne gav et amplicon på 328 basepar svarende til ca. 7 % af AMDV genomet. Et isolat af AMDV-G-stammen blev anvendt som positiv kontrol både ved DNA ekstraktion og til PCR. PCRprodukterne blev sekventeret med PCR primerne. Sekvenserne blev analyseret med CLC software (QIAGEN, Århus, 170

Danmark) og sammenlignet med tilgængelige sekvenser i NCBI GenBank.

Resultater Identiteten mellem sekvenserne varierede overordnet fra 77,5 til 100 %, svarende til en forskel på 0-73 nukleotider. Sekvenser fra samme land grupperede sig hovedsageligt omkring det samme sted i det fylogenetiske træ, men i enkelte

Faglig Årsberetning 2016

Global gruppering af plasmacytosevirus isoleret fra mink (Neovison vison)

tilfælde var der også en høj variation indenfor landene.

En egentlig gruppering af sekvenser sås kun inden for de sekvenser, der var udtaget i forbindelse med udbrud af plasmacytose, der involverede flere farme.

Dette gælder både de nye danske udbrud fra 2015 med hhv. ”Holstebrostammen” i Jylland og på Fyn og ”Sjællandsstammen” på Sjælland, men også om udbrud med ”Sæbystammen”.

Sekvensdiversiteten mellem de forskellige danske udbrud var sammenligneligt med forskellen mellem sekvenserne fra de andre lande. Der blev ikke fundet en virussekvens i de udenlandske prøver, der var tæt beslægtet med ”Holstebrostammen”, men der var en relativ høj sekvensidentitet mellem to svenske virussekvenser og ”Sjællandsstammen”.

Diskussion og konklusion Undersøgelserne demonstrerede, at der på globalt plan er stor genetisk diversitet mellem plasmacytosevirus, både mellem lande, inden for det samme land og nogen gange inden for den enkelte besætning.

Samme høje diversitet er også fundet i andre studier (Jensen et al., 2012; Knuuttila et al., 2009; Leimann et al., 2015; Nituch et al., 2012; Olofsson, 1999; Persson et al., 2015). En forklaring på den høje diversitet kan være, at mange af landene inkluderet i studiet ikke har en lovomfattet kontrolstrategi, hvorfor risiko for introduktion af nye AMDV-stammer øges både på besætnings- og nationalt niveau.

To svenske sekvenser havde en relativt høj sekvenshomologi med ”Sjællandsstammen”, hvilket indikerer en forbindelse, f.eks. i form af en fælles stamfader mellem udbruddene på Sjælland og mink fra den undersøgte svenske farm. Den anvendte metode kan imidlertid ikke afgøre årsagen til de relativt tætbeslægtede virus, da dette kræver analyse af større dele af genomet og af flere stammer.

Plasmacytosevirus er meget modstandsdygtig, så virus kan overføres både direkte eller indirekte mellem besætninger fx via personer og materiel mm. og over tid (Eklund, 1968; Themudo et al., 2012; Eterpi et al., 2009; Hussain et al., 2014).

Sekvenserne inden for ”Holstebrostammen” viste ikke en tæt relation til andre sekvenser fundet i den globale undersøgelse og det var derfor ikke muligt at identificere oprindelsen af smittekilden for udbruddene i 2015 i Jylland og på Fyn. Anerkendelser Tak til laboranter og dyrlæger fra DTU Veterinærinstituttets sektionsstue og virusgruppe for udtagelse og test af materiale. Tak til alle de udenlandske dyrlæger, der indsendte prøver til projektet. Denne undersøgelse blev finansieret af Kopenhagen Fur 2016.

Referencer Best, S.M., Shelton, J.F., Pompey, J.M., Wolfinbarger, J.B., Bloom, M.E., 2003.

Caspase Cleavage of the Nonstructural Protein NS1 Mediates Replication of Aleutian Mink Disease Parvovirus. J. Virol.

77, 5305–5312. doi:10.1128/JVI.77.9.5305-5312.2003 Bloom, M., 1994. Aleutian mink disease puzzles and paradigms. Infect. Agents Dis. Issues Comment. 3, 279–301.

Eklund, C.M., 1968. Aleutian disease of mink: properties of the etiologic agent and the host responses. J. Infect. Dis. 118.

Eterpi, M., McDonnell, G., Thomas, V., 2009. Disinfection efficacy against parvoviruses compared with reference viruses. J. Hosp. Infect. 73, 64–70. doi:10.1016/j.jhin.2009.05.016 Gottschalck, E., Alexandersen, S., Storgaard, T., Bloom, M.E., Aasted, B.,

Faglig Årsberetning 2016

171

Pia Ryt-Hansen, Emma Hagberg, Mariann Chriél, Tina Struve, Anders Gorm Pedersen, Lars Erik Larsen & Charlotte Hjulsager

1994. Sequence comparison of the nonstructural genes of four different types of Aleutian mink disease parvovirus indicates an unusual degree of variability. Arch.

Virol.

138, 213–231. doi:10.1007/BF01379127 Gunnarsson, E., 2001. Documenting Freedom From Disease And ReEstablishing a Free Status After a Breakdown Aleutian Disease (Plasmacytosis) in Farmed Mink in Iceland. Acta Vet. Scand. 42.

Hussain, I., Price, G.W., Farid, A.H., 2014.

Inactivation of Aleutian mink disease virus through high temperature exposure in vitro and under field-based composting conditions. Vet. Microbiol. 173, 50–8. doi:10.1016/j.vetmic.2014.07.014 Jensen, T.H., Christensen, L.S., Chriél, M., Uttenthal, A., Hammer, A.S., 2011.

Implementation and validation of a sensitive PCR detection method in the eradication campaign against Aleutian mink disease virus. J. Virol. Methods 171, 81–5. doi:10.1016/j.jviromet.2010.10.004 Jensen, T.H., Christensen, L.S., Chriél, M., Harslund, J., Salomonsen, C.M., Hammer, A.S., 2012. High prevalence of Aleutian mink disease virus in free-ranging mink on a remote Danish island. J. Wildl.

Dis. 48, 497–502. doi:10.7589/0090-355848.2.497 Knuuttila, A., Uzcátegui, N., Kankkonen, J., Vapalahti, O., Kinnunen, P., 2009.

Molecular epidemiology of Aleutian mink disease virus in Finland. Vet. Microbiol.

133, 229–38. doi:10.1016/j.vetmic.2008.07.003

172

Leimann, A., Knuuttila, A., Maran, T., Vapalahti, O., Saarma, U., 2015.

Molecular epidemiology of Aleutian mink disease virus (AMDV) in Estonia, and a global phylogeny of AMDV. Virus Res. 199, 56–61. doi:10.1016/j.virusres.2015.01.011 Nituch, L.A., Bowman, J., Wilson, P., Schulte-Hostedde, A.I., 2012. Molecular epidemiology of Aleutian disease virus in free-ranging domestic, hybrid, and wild mink.

Evol.

Appl.

5, 330–40. doi:10.1111/j.1752-4571.2011.00224.x Olofsson, A., 1999. Unusual, high genetic diversity of Aleutian mink disease virus. J. Clin. Microbiol. 37, 4145–4149.

Persson, S., Jensen, T.H., Blomström, A.L., Appelberg, M.T., Magnusson, U., 2015.

Aleutian mink disease virus in free-ranging mink from Sweden. PLoS One 10, e0122194. doi:10.1371/journal.pone.0122194 Ryt-Hansen, P., Hjulsager, C.K., Hagberg, E.E., Chriél, M., Struve, T., Pedersen, A., Larsen, L.E. 2016.

Forskellige virusstammer var årsag til udbrud af plasmacytose i danske mink (Neovison vison) i 2015. Faglig Årsberetning 2016, 163-167. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Themudo, G., Houe, H., Agger, J.F., Ostergaard, J., Ersbøll, A.K., 2012.

Identification of biosecurity measures and spatial variables as potential risk factors for Aleutian disease in Danish mink farms.

Prev.

Vet. Med. 107, 134–41. doi:10.1016/j.prevetmed.2012.05.009

Faglig Årsberetning 2016

Betydning af 1-3 positive blodprøver for spredning af plasmacytose J. F. Agger1, T. Struve2, M. Kragh Jensen2, M. Skovbjerg3 & M. Denwood1 1Institut

for Produktionsdyr og Heste, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Grønnegårdsvej 8, 1870 Frederiksberg C, Danmark, 2Kopenhagen Fur, Langagervej 60, 2600 Glostrup, Danmark, 3Skovbjerg Animal Welfare, Sdr. Svenstrupvej 3, 7830 Vinderup Sammendrag Formålet med undersøgelsen er at vurdere hvilken betydning 1-3 eller flere plasmacytose-testpositive blodprøver har for efterfølgende forekomst af testpositive blodprøver i farmen og for risikoen for smitte til andre farme inden for et begrænset geografisk område. Oversigtsanalyse af data fra perioden 2000-2015 viser, at farme med en enkelt positiv blodprøve i ét år havde 25 % sandsynlighed i det følgende år for at have mindst én positiv blodprøve; farme med 2 hhv. 3 positive blodprøver havde 29 % og 32 % sandsynlighed, og farme med ≥4 positive prøver havde 22-44 % sandsynlighed for at have positive prøver det følgende år. Til sammenligning havde farme uden testpositive blodprøver kun 5 % sandsynlighed for at have en eller flere positive prøver det følgende år. Der er således 5-6 gange større risiko for positive prøver i et år, hvis der i det foregående år har været 1-3 positive prøver. Det betyder, at blot 1 eller 2 eller 3 positive blodprøver skal tages lige så alvorligt som ved 4 eller flere positive prøver. Derfor skal den enkelte avler gøre mere på farmen end blot at fjerne de få testpositive dyr, hvis man ønsker at slippe af med den smitsomme plasmacytose.

Multivariable analyser viser, at ud over et risikoniveau som er afhængig af område og fodercentral, havde mistænkte og smittede farme yderligere 2-2,5 gange større odds end frie farme for fortsat at være smittede i det følgende år. Nedpelsning reducerede odds til 0,4-0,6 for at være smittede i det følgende år sammenlignet med smittede farme som ikke pelsede ned, dvs. lige så høj som usmittede farme. Samtidig øgede mistænkte og smittede farme odds 1,3-1,6 gange for infektion i andre farme inden for et område på 10x10 km2. Analyserne viser også, at der var signifikant mere ensartet smittetryk blandt farme med samme fodercentral end på tværs at fodercentraler, og at der var en effekt af område, og at der var forskelle i basissandsynligheden for, at den enkelte farm var inficeret.

Agger, J.F, Struve, T., Jensen, M.K., Skovbjerg, M. & Denwood, M. 2017. Betydning af 1-3 positive blodprøver for spredning af plasmacytose. Faglig Årsberetning 2016, 173-181.

Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract The goal of the study was to evaluate the risk of observing plasmacytosis test positive results associated with observing either 1-3 or ≥4 test-positive animals within a previous year, and to evaluate the risk of infection to other farms within a localised geographical area. A summary overview of the data shows that farms with a single positive blood test in one year had a 25% probability of observing at least one positive blood test in the following year. Farms with 2 or 3 positive blood tests had a 29% and 32% probability, respectively, and farms with 4 or more positive tests had between a 22 % and 44% probability of having a positive test in the following year. For comparison, farms without a positive test had only a 5% probability of one or more positive tests in the following year. This translates to a 5-6 times increased risk for positive tests in a year conditional on between 1-3 positive tests in the previous year, suggesting that 1, 2 or 3 positive tests should be considered in a similar manner to 4 or more positive tests. Further actions than simply removing the test-positive animals are therefore warranted for individual farmers in order to become free of this infectious disease.

Multivariable modelling results show that over and above the increased risk associated with some local geographical areas and feed kitchen, there was a further 2-2.5 times increased risk that farms classified as having had 1-3 or ≥4 test positive blood samples would continue to be classified as ≥4 test positives in the following year when compared with farms that were classified as uninfected. Pelting down was associated with a reduced risk of 0.4-0.6 compared to infected farms which did not pelt down, meaning that (after accounting for effects of geographical area and feed kitchen etc.) an infected farm that pelted down appears to be at approximately the same risk of being classified as infected in the next year as a farm that was classified as uninfected in the previous year. In addition, farms that were classified as 1-3 and ≥4 positive samples in a previous year are associated with a 1.3-1.6 increase in risk of infection for other farms within the same 10x10km2 area. The analysis also showed differences in baseline risk associated with different feed kitchen, geographical areas and farms themselves.

Faglig Årsberetning 2016

173

J. F. Agger, T. Struve, M. Kragh Jensen, M. Skovbjerg & M. Denwood Agger, J.F., Struve, T., Jensen, M.K., Skovbjerg, M. & Denwood, M. 2017. Impact of 1-3 positive blood samples for the spread of plasmacytosis. Annual Report 2016, 173-181.

Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Baggrund I henhold til Bekendtgørelser om plasmacytose hos pelsdyr (Anon. 2009, 2007 og 1999) har der ikke været krav om, at mistænkte farme (1-3 reagenter) eller smittede farme (>3 reagenter) pelser ned og rengør og desinficerer farmen. Men avlerne havde pligt til at oplyse om situationen til andre relevante personer (avlere), der ville i kontakt med farmen, og der har været restriktioner på omsætning af mink, og krav om at smittede farme hygiejniserede gyllen. Samtidig kan infektionen forløbe subklinisk uden synlige tegn hos voksne mink og dermed være svær at opdage.

Minkavlerne har gennemført et stort bekæmpelsesarbejde siden 1970’erne og har været i stand til at udrydde infektionen fra størsteparten af danske minkfarme.

Alligevel forekommer der med jævne mellemrum enkeltstående mistænkte eller smittede farme, og epidemier med spredning til et større antal farme er også set gennem perioden. I Nordjylland har der i perioden vedvarende været farme med plasmacytose. Derfor er det relevant at vurdere om de nuværende bekæmpelseskriterier med en accept af mistænkte (1-3 reagenter) og smittede farme (>3 reagenter) har betydning for en fortsat infektion i samme farme og smittespredning til nærliggende raske farme.

Formålet er at undersøge forekomsten af mistænkte, smittede og negative farme gennem en længere årrække, og at vurdere risikoen for at farme med 1-3 reagenter over tid udviklede sig til smittede eller negative eller forblev mistænkte, og at vurdere risikoen for spredning af plasmacytose fra mistænkte og smittede farme til nærliggende raske farme. En afklaring af dette kan være et væsentligt bidrag til at optimere det danske 174

bekæmpelsesprogram for plasmacytose i minkfarme.

Materialer og metoder Undersøgelsen er baseret på Kopenhagen Furs databaser for perioden 2000-2015 med information fra 2352 farme om farm id (CHR-nummer og farmnummer), testresultater, farmstørrelse (antal avlsdyr og hvalpe), geografisk fordeling, fodercentral og dato for ansøgning om støtte til nedpelsning.

Laboratorieundersøgelse af de indsamlede blodprøver blev i hele perioden 2000-2015 analyseret med CIEP-testen (counter current immuno-electrophoresis på Kopenhagen Diagnostik, Glostrup, Danmark). CIEP-testen har sensitiviteten = 0,8038 og specificiteten = 0,9996 (DamTuxen et al. 2014). Udtagning af blodprøver på de enkelte farme foregik efter basisinstruktioner og standardprocedurer fra Kopenhagen Fur og prøveudtagningstidspunkterne hen gennem produktionsåret har været i henhold til gældende bekendtgørelser (Anon. 1999, 2007, 2009).

Data er modtaget som excel-filer og er analyseret i Microsoft Excel (2010), SAS/STAT® software version 9.4 (SAS Institute Inc. 2016) og R (Bates et al. 2015, Anon. 2016).

Analyserne omfatter beregning af prævalens for plasmacytoseforekomst på enkeltdyrs- og på farmniveau, samt krydstabelleringer og beregninger af overgangssandsynligheder fra år til år i SAS/STAT®. Analyserne er stratificerede for det samlede årlige antal positive blodprøver per farm. Logistisk regression i multivariable mixed effects modeller er gennemført i lme4 pakken i R. Årlige testresultater blev opsummeret til 0 test positive eller ≥4 test positive blodprøver for

Faglig Årsberetning 2016

Betydning af 1-3 positive blodprøver for spredning af plasmacytose

Resultater I perioden 2000-2015 er der analyseret 46,2 kitchen. blodprøver indsamlet i ca.

85.000 testrunder på 2352 farme, der har produceret mink i hele eller dele af perioden. Antallet af blodprøver per år varierede mellem 1 og 4.6 kitchen.

Samlet set for hele perioden har 62,5 % af farmene været fri for infektion og 37,5 % har haft en eller flere positive blodprøver med påvisning af plasmacytose. Blandt de positive farme har 9,1 % (212 farme) haft 1-3 positive blodprøver og 28,4 % (669 farme) har haft 4 eller flere positive blodprøver i hele perioden. Den årlige prævalens af farme med mindst 1 positiv blodprøve har i gennemsnit været 4,9 % med højeste forekomst på 10,8 % i 2002 og laveste forekomst på 2,4 % i 2006 (Figur 1). Figur 1 viser også, at der ud over erkendte epidemier i 2002 og 2015 har

Årlig prævalens af farme med mindst 1 testpositiv blodprøve

Prævalens (%)

Resultaterne i denne artikel er beregnet per kalenderår i stedet for kun at beregne det for den enkelte testrunde, som er beregningsmåden i bekæmpelsesprogrammet (Anon. 1999, 2007, 2009).

Dette er valgt for at få en mere klar vurdering af betydningen af nogle få positive blodprøver. Samtidig betragtes kalenderåret som udtryk for en komplet biologisk produktionsperiode.

været en markant stigning i forekomsten i 2011. På enkeltdyrsniveau var gennemsnittet per år 0,5 %, og det højeste årlige minimumsestimat for prævalensen var højest i 2003 (0,9 %) og lavest i 2006 (0,2 %), (Figur 2).

15 10 5

0 2000

2005

År

2010

2015

Figur 1. Årlig prævalens af minkfarme med mindst 1 plasmacytose testpositiv blodprøve for perioden 20012015.

Årlig prævalens af testpositive mink

Prævalens (%)

hver besætning og år. Besætninger med 1-3 positiv-prøver i det enkelte test-år blev udeladt af disse analyser for at få tydeligere resultater for effekten af de analyserede risikofaktorer. Effekt af risikofaktorer, inklusiv det foregående års testresultater i den samme besætning, status i andre besætninger inden for et område på 10x10 km2, og information om nedpelsning, blev estimeret som odds ratioer. Random effekts af besætning, det lokale geografiske område (10x10 km2), fodercentral og år blev også inkluderet.

1 0,8 0,6 0,4 0,2 0

2000

2005

År

2010

2015

Figur 2. Årlige minimumsestimater for prævalens af mink med en testpositiv blodprøve for perioden 2001-2015.

Figur 3 viser forekomst og fordeling af plasmacytosefrie farme, samt farme med 1-3 eller ≥4 positive prøver per år i perioden. Der har vedvarende været en høj forekomst af farme med 1-3 og ≥4 positive blodprøver i Nordjylland, og desuden epidemier i 2002-2003 og i 2015, og også en højere forekomst i 2011 i Himmerlandsområdet, jf. også Figur 1 og Figur 2. Derudover har der i alle årene været et varierende antal mistænkte farme.

Faglig Årsberetning 2016

175

J. F. Agger, T. Struve, M. Kragh Jensen, M. Skovbjerg & M. Denwood

Figur 3. Geografisk fordeling af danske minkfarme, der på årsbasis har været frie, eller har haft 1-3 eller ≥4 plasmacytosepositive blodprøver i perioden 2000-2015. Farven på kortet viser 10x10 km 2 felter kun med frie farme (grønne eller lysegrå), kun med farme som var frie eller havde 1-3 positive blodprøver (rød eller mellemgrå), og felter med en eller flere farme med ≥4 positive blodprøver (sort).

176

Faglig Årsberetning 2016

Betydning af 1-3 positive blodprøver for spredning af plasmacytose

Betydningen af det samlede antal positive prøver per farm i ét år for det efterfølgende års plasmacytoseforekomst er beregnet for alle årene parvis og samlet for hele perioden. Tabel 1 viser som eksempel opgørelsen for disse overgangssandsynligheder fra år 2000 til 2001. Der ses en generel stigende sandsynlighed for, at farmen har positive prøver i 2001 ved et stigende antal positive prøver i 2000. Således er der kun 2,04 % (=10097,96) sandsynlighed for at finde positive prøver i 2001, hvis der var ”0” reagenter i 2000. Hvis der var en enkelt positive prøve i 2000 var sandsynligheden for mindst 1 positiv prøve i 2001 steget til 15,62 % (=100-84,38). Resten af Tabel 1 taler for sig selv.

foregående år. Således var der samlet set 5,18 % sandsynlighed for mindst 1 positiv prøve, hvis der ikke fandtes positive prøver det foregående år. Hvis der var hhv. 1 eller 2 eller 3 positive prøver i løbet af året var sandsynligheden for mindst 1 positiv prøve det følgende år hhv.

25,31 % (=100-74,69) og 29,18 % og 31,57 %. Ved forekomst af 4 eller flere positive prøver i ét år var sandsynligheden for mindst 1 positiv prøve i det følgende år mellem 22,26 % og 44,12 %. Tabel 2 viser også, at sandsynligheden for at farmen havde 1-3 positive prøver i et år steg fra 1,69 % ved ”0” positive prøver det foregående år til 8,22 % - 9,96 % hvis der året før havde været 1, 2, eller 3 positive blodprøver. Derefter varierede det mellem 2,5 % og 15,49 %. Sandsynligheden for ≥4 positive prøver varierede mellem 17,09 % og 21,61 % hvis der havde været 1-3 positive prøver året før, og mellem 14,51 % og 41,07 % for ≥4 positive prøver året før.

Tabel 2 viser de samlede tendenser for hele perioden 2000-2015. Der ses en generel stigning i sandsynligheden for mindst 1 positiv prøve i ét år sammenholdt med et stigende antal positive prøver i det

Tabel 1. Sandsynligheder for minkfarme med 0, 1, 2, 3, …, 10 eller ≥11 antal plasmacytose positive blodprøver i år 2001 for hvert niveau af antal positive prøver i farmen i år 2000.

Antal positive prøver i år 2000 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 ≥11

0

97,96 84,38 88,89 75 50 66,67 100 0 50 100 66,67 44,74

1

0,99 12,5 11,11 0 0 33,33 0 0 0 0 33,33 2,63

2

0,15 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

3

Antal positive prøver i år 2001

0,15 0 0 0 50 0 0 0 0 0 0 0

4

0 0 0 25 0 0 0 100 0 0 0 0

5

0,1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 2,63

6

0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

7

0,05 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Faglig Årsberetning 2016

8

0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 5,26

9

0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

10

0,05 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

≥11

0,55 3,13 0 0 0 0 0 0 50 0 0 44,74

Total

2013 32 9 4 2 3 2 1 2 1 3 38

177

178

70,82

Faglig Årsberetning 2016

56,92

59,70

73,33

57,94

55,36

69,38

77,74

55,88

68,43

4,11

6,06

0,83

3,17

2,38

5,38

4,17

6,28

3,96

5,33

6,27

0,90

1

1,82

0,91

0,00

3,57

0,00

5,34

1,79

2,73

0,67

1,19

1,23

0,50

2

gennem det foregående år (2000-2014).

≥11

10

9

8

7

6

5

4

3

74,69

2

1

94,82

0

1,61

0,00

1,67

0,00

1,19

0,00

1,79

6,48

5,33

2,68

0,72

0,29

3

Antal positive prøver i det følgende år

0

Positive prøver i et år

0,98

0,00

0,00

2,38

7,74

0,00

0,00

0,00

1,67

1,54

1,09

0,32

4

1,29

0,00

0,00

0,00

0,00

7,69

0,00

0,95

2,22

0,00

0,60

0,24

5

1,28

5,30

1,67

1,79

7,14

0,00

1,79

0,00

2,00

1,11

0,16

0,21

6

1,35

0,00

0,00

0,00

2,38

1,54

0,00

0,00

0,00

0,20

0,00

0,13

7

0,83

4,55

0,00

3,57

0,00

0,00

0,00

0,00

0,00

1,33

0,80

0,16

8

0,67

0,00

0,00

0,00

0,00

0,00

3,81

0,00

1,67

0,61

0,32

0,12

9

3,02

3,03

2,78

0,00

0,00

1,92

0,00

0,00

0,00

0,00

0,80

0,13

10

26,12

20,45

19,72

27,58

23,81

8,75

8,93

27,67

14,05

15,19

13,32

2,18

≥11

7,54

6,97

2,50

6,74

3,57

10,72

7,75

15,49

9,96

9,20

8,22

1,69

1-3

35,54

33,33

24,17

35,32

41,07

19,90

14,51

28,63

21,61

19,98

17,09

3,49

≥4

50,33

3,09

3,00

2,71

3,07

4,31

3,93

5,13

5,27

9,60

20,53

1573,40

Gns. antal farme per år i perioden 2000-2015

Tabel 2. Gennemsnitlig årlig sandsynlighed for 0, 1, 2, …, 10 eller ≥11 antal positive prøver for årene 2001-2015 opdelt for antal positive prøver i de samme minkfarme

J. F. Agger, T. Struve, M. Kragh Jensen, M. Skovbjerg & M. Denwood

Betydning af 1-3 positive blodprøver for spredning af plasmacytose

Logistiske regressionsmodeller viser, at fodercentraler i høj grad var associeret med smittestatus for den enkelte farm, og der var en noget mindre effekt af det lokale geografiske område og af besætningens basisrisiko for at være smittet. Der er ikke påvist nogen effekt af år. Analyserne viser, at besætninger som havde ≥4 positiv tests inden for et år havde 2,5 gange større odds for at være smittede det følgende år, og farme som havde mellem 1-3 positive reagenter havde 2 gang større odds det følgende år. Hvis en anden farm inden for det samme lokalområde (10x10 km2) havde 1-3 eller ≥4 positive tests, så havde en farm 1,3 eller 1,6 gange større odds for selv at have ≥4 positive prøver det følgende år.

Nedpelsning var associeret med 2,5 gange mindre odds (odds ratio 0,4) for at få ≥4 positive testresultater i det efterfølgende år sammenlignet med smittede farme som ikke pelsede ned.

Dette udligner næsten den højere risiko for at have ≥4 positive testresultater, som betyder at smittede farme, der pelsede ned, havde den samme risiko som usmittede farme.

Diskussion Bekæmpelse af plasmacytose gennem ca.

40 år har reduceret forekomsten af minkfarme med positive blodprøver fra 100 % i 1976 (Personlig meddelelse 2011) til gennemsnitlig ca. 5 % over de seneste år, jf. Figur 1 i nærværende artikel. Generelt gælder, at når forekomsten af en sygdom nærmer sig ”0” i et bekæmpelsesprogram, bliver der altid behov for særlige ekstra tiltag for helt at kunne udrydde sygdommen. Det gælder behov for forbedrede diagnostiske metoder, så antallet af falsk positive og falsk negative testresultater minimeres, og behov for skrappere kriterier for definitionen af, hvornår en farm skal betragtes som smittet, og om og hvornår og hvordan der skal interveneres i den enkelte farm.

Samtidig er der et større behov for mere

viden om sygdommens smitteveje og om kriterier for god smittebeskyttelse, så der ikke opstår nye tilfælde. Denne situation gælder også for status i bekæmpelsen af plasmacytose på minkfarme. Ud over disse tiltag er lovgivning oftest nødvendig for at få alle med i bekæmpelsen.

Det datamæssige grundlag fra Kopenhagen Fur for analyserne er meget stort og solidt til beregning af forekomsten af plasmacytose gennem perioden 20002015. Den anvendte diagnostiske metode (CIEP-testen) har sensitivitet (se) = 0,8038 og specificitet (sp)=0,9996 (DamTuxen et al 2014). I 2015 blev en ny ELISA test implementeret i bekæmpelsen.

Testen havde se=0,8857 og sp=0,9984, (Dam-Tuxen et al. 2014), og nyere beregninger viser at den forbedrede test har se=0,9595 (CI95 %: 0,9354; 0,9788) og sp=0,9996 (CI95 %: 0,9986; 0,9998) (Personlig meddelelse 2016). Dette reducerer fremadrettet forekomsten af falsk negative og falsk positive testresultater.

Den publicerede viden om sygdommens smitteveje er meget begrænset, og der er kun gennemført nogle få epidemiologiske studier til identifikation af risikofaktorer for sygdommens måde at sprede sig på (Chrièl 1991, Agger et al. 2011, Themudo et al. 2012, 2015). Det faglige grundlag for kriterier for god smittebeskyttelse er derfor særdeles mangelfuldt. Der er behov for mere epidemiologisk viden om smitteveje (risikofaktorer).

Ovennævnte undersøgelser tyder klart på, at sygdommen er multifaktoriel med mange smitteveje og dermed mange muligheder for at virus kan flyttes fra sted til sted inden for og mellem farme. Det betyder også, at sygdomsbekæmpelse er en svær opgave; Men den er ikke umulig for den enkelte avler og for branchen som helhed.

Opgørelsesperioden for blodprøverne er et helt kalenderår i denne artikel. Det adskiller sig fra bekæmpelses-

Faglig Årsberetning 2016

179

J. F. Agger, T. Struve, M. Kragh Jensen, M. Skovbjerg & M. Denwood

programmet, som baseres på en opgørelse af antal positive blodprøver per testrunde. F.eks. vil tre testrunder i en farm med en enkelt positiv prøve i hver testrunde nemt kunne gå upåagtet hen i bekæmpelsesprogrammet. Metoden i denne artikel viser med stor tydelighed at 1 eller 2 eller 3 (eller flere) positive prøver i løbet af et år øger risikoen betydeligt for at farmen det følgende år kan være inficeret med plasmacytosevirus.

Prævalensen på enkeltdyrsniveau (Figur 2) kan være lidt fejlbehæftet. Det skyldes, at der sjældent totaltestes på en farm. I situationen hvor en farm er positiv stoppes ofte med at teste, når der er fundet mange reagenter og avleren vælger at pelse ned.

Det giver derfor ikke den præcise prævalens. De beregnede prævalenser antages at være minimumsestimater for ”den rigtige prævalens”.

Konklusion Det konkluderes at  der gennem de seneste 14 år gennemsnitligt har været 4,9 % besætninger med 1 eller flere positive blodprøver og med 2 epidemier i 2002 og 2015 og en høj forekomst i 2011  sandsynligheden for mindst 1 positiv blodprøve i et testår stiger med stigende antal positive blodprøver i det foregående år  sandsynligheden for 1-3 positive prøver i et testår er større hvis der i det foregående år har været 1-3 positive blodprøver sammenlignet med ”0” positive det foregående år  sandsynligheden for ≥4 positive prøver i et testår var 17,09-21,61 %, hvis der i det foregående år har været 1-3 positive blodprøver og 14,51-41,07 % hvis der var ≥4 positive det foregående år  nedpelsning reducerede odds (≈risikoen) for infektion i det følgende år til 0,4 (ca. 40 %) i forhold til smittede farme som ikke pelsede ned 180

 

odds (≈risikoen) for at en farm blev ”smittet” hvis der var andre smittede farme inden for et område på 10x10 km2 øgedes ca. 2.5 gange påvisning af en enkelt positiv blodprøve i en farm skal tages lige så alvorligt, som ved ≥4 positive prøver, jf. bekendtgørelsen (Anon. 1999, 2007 og 2009); Også i den situation bør der gennemføres en større bekæmpelsesindsats og suppleres med forskningsbaserede smittebeskyttelsesprogrammer.

Referencer Agger, J.F., Dietz, H.H., Houe, H., Ersbøll, A.K., Themudo, G.E., Østergaard, J. 2011.

Risikofaktorer for smitte med plasmacytose i danske minkbesætninger.

Tidsskrift for Dansk Minkavl. Nr. 2, februar 2011, 42-49.

Agger, J.F., Houe, H., Themudo, G.E., Ersbøll, A.K., Østergaard, J. 2011. Control of plasmacytosis in Danish mink farms.

Abstracts from European College of Veterinary Public Health Annual Scientific Conference and Annual General Meeting.

Brno, Czech Republic 5-7 October 2011, page 23. (Poster).

Anon. 1999. Bekendtgørelse nr. 312 af 19. maj 1999 om plasmacytose hos mink, ilder og finnraccoon. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, (Veterinær- og Fødevaredirektoratet).

Anon. 2007. Bekendtgørelse nr. 593 af 1. juni 2007 om plasmacytose hos pelsdyr.

Ministeriet for Forbrugerog Familieanliggender, (Fødevarestyrelsen).

Anon. 2009. Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2009 om plasmacytose hos pelsdyr.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, (Fødevarestyrelsen).

Anon (R Core Team) 2016. R: A language and environment for statistical computing.

Faglig Årsberetning 2016

Betydning af 1-3 positive blodprøver for spredning af plasmacytose

R Foundation for Statistical Computing, Vienna, Austria. URL https://www.Rproject.org/.

Personlig meddelelse 2016. Tina Struve, Kopenhagen Diagnostik, Glostrup, Danmark.

Bates, D., Maechler, M., Bolker, B., Walker, S. 2015. Fitting Linear MixedEffects Models Using lme4. Journal of Statistical Software 2015, 67(1), 1-48. doi:10.18637/jss.v067.i01.

SAS Institute Inc. 2016. SAS/STAT® software (version 9.4), SAS Institute Inc., Cary, N.C., USA.

Chrièl, M. 1991. Epidemiologiske studier af Aleutian Disease hos mink.

Licentiatafhandling, Institut for Etologi og Sundhed, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. 97 sider.

Dam-Tuxen, R., Dahl, J., Jensen, T.H., Dam-Tuxen, T., Struve, T., Bruun, L. 2014.

Diagnosing Aleutian mink disease infection by a new fully automated ELISA or by counter current immunoelectrophoresis: A comparison of sensitivity and specificity. J. Virol. Meth.

199, 53-60.

Themudo, G.E., Houe, H., Agger, J.F., Østergaard, J., Ersbøll, A.K. 2012.

Identification of biosecurity measures and spatial variables as potential risk factors for Aleutian disease in Danish mink farms.

Prev. Vet. Med. 107, 134-141.

Themudo, G.E., Houe, H., Agger, J.F., Østergaard, J., Ersbøll, A.K. 2015.

Corrigendum to “Identification of biosecurity measures and spatial variables as potential risk factors for Aleutian disease in Danish mink farms. Prev. Vet. Med. 2012, 107, 134-141”. Prev. Vet. Med. 118, 509.

Personlig meddelelse 2011. Leif Bruun, Kopenhagen Diagnostik, Glostrup, Danmark.

Faglig Årsberetning 2016

181

182

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2016

Hvornår er det bedst at flytte tæverne i april?

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen

Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark Sammendrag To grupper af hver 600 brune tæver blev flyttet enten 7. april eller 20. april, for at undersøge hvornår det var bedst at flytte drægtige tæver. Der blev ikke set en signifikant forskel i kuldstørrelsen mellem tidligt og sent flyttede. Tæver flyttet sent fødte lidt tidligere end de tidligt flyttede, og havde lidt flere behandlinger end de tidligt flyttede. Der var forskel i tævernes vægt i dieperioden, højst sandsynligt som følge af forskellig pasning i april.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2017. Hvornår er det bedst at flytte tæverne i april? Faglig Årsberetning 2016, 183-185. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark.

Abstract Two groups of each 600 brown females were moved either April 7 or April 20 to study effect of movement of pregnant females. There were no significant differences in litter size between early and late moved females. Females moved late gave birth a little earlier than the early moved, and had little more treatments than the early moved. There was difference in the females’ weight during the lactation period most likely due to different management in April.

Clausen, T.N. & Larsen, P.F. 2017. When is it best to move the females in April? Annual Report 2016, 183-185. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark.

Keywords: Litter size, barren females, birth problems

Indledning Mange tæver flyttes i april i forbindelse med sanering for plasmacytose. Det er kutyme at dyrene ikke må flyttes før 10. april, da man frygter at håndtering af dyrene før æggene sætter sig fast i livmoren kan påvirke avlsresultatet negativt (Christensen et al., 2012).

Det kunne imidlertid gøre det nemmere for nogle avlere hvis dyrene kunne flyttes i begyndelsen af april. For at undersøge eventuelle konsekvenser af flyttetidspunktet blev brune tæver flyttet fra sælgerfarm til forsøgsfarmen på to forskellige tidspunkter i april.

Materialer og metoder Indtil 7/4 blev tæverne behandlet og fodret ens. D. 7/4 blev 605 brune tæver flyttet fra sælgerfarm til forsøgsfarmen og d. 20/4 blev yderligere 608 brune tæver flyttet.

Blandt de tæver der blev flyttet til forsøgsfarmen 7/4 blev der oprettet et vejehold á 15 tæver. Dieperioderesultaterne blev registreret.

Resultater og diskussion Tæverne, der blev flyttet og indgik i vejeholdet, havde en vægtudvikling i slutningen af april der svarede meget fint til vejeholdene de tidligere år (fig. 1). Vi kender dog ikke start vægten for de indkøbte tæver og deres vægtudvikling i januar og februar.

Fødselstidspunktet for tæverne var signifikant forskellig afhængig af hvornår tæverne var flyttet (p = 0,01). Den gennemsnitlige fødselsdato var 30/4 for begge grupper, men lige lidt før for de sent flyttede og lidt efter for de tidligt flyttede.

Faglig Årsberetning 2016

183

Tove N. Clausen & Peter Foged Larsen gram

2500 2000 1500 1000

Brune 2014

Brune 2015

03-maj

26-apr

22-apr

18-apr

12-apr

07-apr

31-mar

24-mar

17-mar

10-mar

04-mar

24-feb

17-feb

10-feb

03-feb

sortering

07-jan

0

28-jan

500

Brune 2016

Figur 1. Vejeholdet i 2016 sammenholdt med vejeholdene fra de to tidligere år

antal kuld 100

90 80 70 60 50 40 30 20 0

apr_21 apr_22 apr_23 apr_24 apr_25 apr_26 apr_27 apr_28 apr_29 apr_30 maj_1 maj_2 maj_3 maj_4 maj_5 maj_6 maj_7 maj_8 maj_9 maj_10 maj_11 maj_12 maj_13 maj_14 maj_15 maj_16 maj_17

10

07-apr

20-apr

Figur 2. Fødsels tidspunkt for tidligt hhv. sent flyttede tæver

Der var ikke signifikant forskel i kuldstørrelse ved fødsel (tabel 1). I de øvrige reproduktionsparametre var der heller ingen forskel, dog så det ud til at der

var en lille overvægt af behandlede kuld hos tæver flyttet sent, frem for tæver flyttet tidligt (tabel 1). Det var tæver behandlet for uspecifikke årsager der var i overvægt.

Tabel 1. Reproduktionsdata for tæver der var flyttet 7. april eller 20. april

Hold

Behandling

Antal

Tidlig Sen

Flyttet 7/4 Flyttet 20/4

605 608

Levende pr kuld ved fødsel 7,15 (2,62) 7,42 (2,62) NS

Døde pr kuld v. fødsel

Gold, %

Huld efter fødsel

Pct døde tæver

0,79 (1,37) 0,75 (1,42) NS

13,3 15,2 NS

3,10 (0,33) 3,06 (0,31) NS

3,6 4,4

Pct behandlede kuld 8,6 b 12,0 a 0,05

NS angiver at der ikke er signifikant forskel mellem holdene, forskellige bogstaver i en kolonne angiver at der er forskel; tallene i parentes er spredningen.

184

Faglig Årsberetning 2016

Hvornår er det bedst at flytte tæverne i april?

Der var ikke signifikant forskel på hvalpevægtene gennem dieperioden (tabel 2). Hvalpene blev fodret og passet ens. Der blev mistet mange hvalpe gennem dieperioden grundet problemer Tabel 2. Hvalpevægte og kuldstørrelser gennem dieperioden

Hold

Tidlig Sen

Hvalpevægt dag 28, g Han Tæve hvalpe hvalpe 189 (47) 175 (40) 186 (39) 171 (36) NS NS

Kuldstørrelse dag 28

6,09 (2,61) 6,36 (2,62) NS

med yverbetændelse hos tæverne, fedtede kuld og generel mistrivsel (tabel 2), men der var ikke forskel mellem de to grupper.

Hvalpevægt dag 42, g Han Tæve hvalpe hvalpe 369 (91) 331 (77) 354 (81) 320 (69) NS (0,06) NS

Kuldstørrelse dag 42

5,51 (2,66) 5,76 (2,68) NS

NS angiver at der ikke er signifikant forskel mellem holdene; tallene i parentes er spredningen

Der var forskel i tævernes vægt dag 28 og dag 42, men ikke forskel i vægttabet i perioden dag 28 til dag 42, det skyldes formodentlig at tæverne er blevet fodret lidt forskelligt gennem den sidste del af april måned på hhv. sælgerfarm og køberfarm (tabel 3).

Tabel 3. Tævernes vægtudvikling gennem dieperioden

Hold

Tidlig Sen

Tæve vægt dag 28 1687 (216) a 1621 (214) b < 0,0001 *

Tæve vægt dag 42 1546 (235) a 1478 (222) b 0,002

Vægttab dag 28 - 42 137 (119) 143 (115) NS

* vekselvirkning mellem hold og flyttet (0,05) NS angiver at der ikke er signifikant forskel mellem holdene, forskellige bogstaver i en kolonne angiver at der er forskel; tallene i parentes er spredningen;

Mistede pr kuld Fødsel til Dag 28 til dag 28 dag 42 1,06 (1,92) 0,58 (1,39) 1,06 (1,98) 0,60 (1,36) NS NS

Konklusion Der blev i denne undersøgelse ikke set en signifikant forskel i kuldstørrelsen hos tæver der blev flyttet tidligt og tæver der blev flyttet sent i april. Tæver flyttet sent fødte lidt tidligere end de tidligt flyttede, og havde lidt flere behandlinger end de tidligt flyttede. Der var forskel i tævernes vægt i dieperioden, nok som følge af forskellig pasning i april.

Referencer Christensen, P.V. et al, Mink - bind 1, Pasning, Pelsning og Økonomi, 2012, Landbrugsforlaget, ISBN: 978-87-9156664-6. S. 42.

Faglig Årsberetning 2016

185

186

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2016

Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og dens betydning for minktævens tidlige moderegenskaber

Christina Dahlin1, Anne Sofie Hammer1, Steen H. Møller2, Jens Malmkvist2 & Henrik Bækgaard3 1Institut

for Veterinær Sygdomsbiologi, Københavns Universitet, Universitet, 3Kopenhagen Fur

2Institut

for Husdyrvidenskab, Aarhus

Sammendrag I produktionen af mink er kuldstørrelsen og hvalpedødeligheden relativ høj og hovedparten af de hvalpe som dør, gør det inden for de første syv levedage. Minkhvalpe er ikke fuldt udviklede ved fødslen, hvilket gør dem afhængige af tævens evne til at udføre tidlig yngelplejeadfærd.

Formålet med dette forsøg var at undersøge, hvilken effekt foderstrategien i den sidste del af drægtigheden havde på tævens evne til at udføre tidlig yngelplejeadfærd, under varierende forhold på fire kommercielle farme. Dette blev undersøgt ved at sammenligne de grupper hvor tæverne fik tildelt en reduceret fodermængde, med de grupper hvor tæverne ikke blev reduceret i fodermængden.

Forsøget omfattede 3351 drægtige minktæver fordelt på fire minkfarme. Tæverne havde en alder på et til fire år, og syv forskellige farvetyper var repræsenteret i forsøget. Kuldstørrelsen blev registreret ved optælling en og syv dage efter fødslen og tævernes huld blev vurderet. Data blev indsamlet fra den 18. eller 21. april (afhængig af farm) og ophørte når kuldet havde en alder på syv dage.

Resultaterne på tværs af farmene, viste ingen forskel på hvalpeoverlevelsen en eller syv dage efter fødslen, hvilket også gjorde sig gældende for hvalpedødeligheden mellem grupper fodret 50% reduceret og grupper fodret ikke-reduceret, i den sidste del af drægtigheden. Dog viste det sig på farmniveau, at en af farmene havde flere hvalpe i grupper fodret ikke-reduceret.

Dahlin, C., Hammer, A.S., Møller, S.M., Malmkvist, J. & Bækgaard, H. 2017. Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og dens betydning for minktævens tidlige moderegenskaber. Faglig Årsberetning 2016, 187-193. Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark Abstract In the production of farmed mink, the litter sizes and kit mortality are relatively high, and majorities of the kits that die do so within the first seven days postpartum. Mink kits are born vulnerable, which makes them dependent on the female’s ability to perform early maternal care.

The aim of this study was to investigate which effect the feeding strategy in the late gestation have on the female mink’s ability to perform early maternal care under varying conditions on four commercial farms. This were investigated by comparing the groups where the females were allocated a reduced amount of feed, with the groups where the females not were allocated a reduced amount of feed.

This farm experiment included 3,351 gestated female mink distributed on four farms. The present study included females with an age of one to four years, and seven color types were represented.

The litter was counted one and seven days postpartum, and the females’ body conditions were assessed. Data were collected from April 18 or 21 (depending on farm) and ended when the litter had the age of seven days.

The results did not show differences across farms in kit survival one or seven days postpartum and there were no difference in kit mortality between groups fed 50% restrictedly and groups fed non-restrictedly in the late gestation. However, on farm level, one of the farms had had more kits in the non-restrictedly fed groups.

Dahlin, C., Hammer, A.S., Møller, S.M., Malmkvist, J. & Bækgaard, H. 2017. Feeding strategy in the late gestation and its influence on the mink females ability to perform early maternal care.

Annual Report 2016, 187-193. Kopenhagen Research, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark Keywords: Mink female, Neovison vison, mink kits, kit mortality, feeding strategy, body condition.

Faglig Årsberetning 2016

187

Christina Dahlin, Anne Sofie Hammer, Steen H. Møller, Jens Malmkvist & Henrik Bækgaard

Indledning I 2014 blev projektet Management til forbedret hvalpeoverlevelse, dyrevelfærd og effektivitet i dansk minkproduktion igangsat i Danmark. Projektet strækker sig over en periode på fire år, hvor et af hovedformålene er at finde løsninger, der kan reducere den tidlige hvalpedødelighed til mindre end 8 %. Opnås dette mål, kan antallet af producerede skind øges fra de nuværende 5,3 til 6,1 hvalp per parret tæve (Malmkvist, 2014).

Dette indlæg beskriver en af undersøgelser foretaget på kommercielle minkfarme i 2016.

flere fire

Hvorfor fokusere på de første syv dage efter fødsel?

Overvågning af et mindre antal minktæver ved fødslen viste, at tæverne i gennemsnit fødte 9,6 hvalpe, hvoraf 7,0 var i live det første døgn efter fødslen, og syv dage efter fødslen var antallet reduceret til en gennemsnitlig kuldstørrelse på 6,2 (Malmkvist et al., 2006). Tilsvarende tal for minkfødsler og kuldreduktion er fundet ved tidligere videooptagelser af minkfødsler i forsøg (Malmkvist et al., 2007). Ved optimering af management omkring fødsel er der dermed et potentiale for at forbedre hvalpeoverlevelsen.

Hvorfor er fodringsstrategien i sendrægtigheden vigtig?

Det har længe været diskuteret, om den fodringsstrategi, der vælges for tæverne i sendrægtigheden, har indflydelse på antallet af levende hvalpe ved fødslen.

Tidligere undersøgelser har ikke vist en sammenhæng mellem den drægtige tæves aktivitetsniveau og antallet af levende eller døde hvalpe ved fødsel (Bækgaard et al., 2008). Minktævers naturlige adfærd er tilsyneladende faldende aktivitetsniveau frem mod fødsel (Tauson et al., 1992), muligvis fordi de bruger energien på udvikling af hvalpe og kirtelvæv i denne periode. Sønderup et al.

(2014) angiver derimod, at aktive 188

højdrægtige tæver har færre fødselsproblemer, hvilket reducerer hvalpetabet under og efter fødsel. På det grundlag har en del avlere anvendt en strategi, hvor tæverne fodres, så de er ”nysgerrige” umiddelbart før fodring, hvilket i praksis foregår ved at reducere fodermængden til ca. 80 gram et par dage umiddelbart inden dagene med flest fødsler.

Denne fodringsstrategi i sendrægtigheden er igennem de senere år blevet normal praksis i en del besætninger, da der blandt avlere og rådgivere har været en opfattelse af, at denne fodringsstrategi har haft en positiv indflydelse på antallet af levendefødte hvalpe per parret tæve. Effekten af reduceret fodertildeling i sendrægtigheden har imidlertid ikke været undersøgt eksperimentelt, og der har derfor ikke været et videnskabeligt grundlag for tileller fravalg af denne fodringsstrategi (Bækgaard 2016, personlig kommunikation). Vi ser derfor ikke noget biologisk grundlag for at forvente flere hvalpe som følge af reduceret fodring.

Tævens huld op til fødsel har også betydning for antallet af overlevende hvalpe ved fødsel. En undersøgelse har vist, at tæver i eller lidt over middel huld (svarende til huld 3 og 4) havde signifikant (P = 0,002) flere overlevende hvalpe end fede tæver (svarende til huld 5) (Malmkvist & Palme, 2008).

I to større farmundersøgelser viste det sig også, at tæver i middelhuld klarede sig bedst igennem fødslen end tynde (huld 1 og 2) og fede tæver (huld 5) samt havde flere levendefødte hvalpe (Bækgaard et al., 2007; Bækgaard et al., 2009). Dette kan skyldes, at tæver i middelhuld ofte har færre fødselsproblemer i forhold til fede tæver (huld 5) (Malmkvist, 2005; Bækgaard et al., 2009).

Formålet med dette forsøg var at undersøge, hvilken effekt foderstrategien i den sidste del af drægtigheden har på tævens evne til at udføre tidlig yngelpleje-

Faglig Årsberetning 2016

Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og dens betydning for minktævens tidlige moderegenskaber

adfærd, under varierende forholdene som management på fire kommercielle farme.

På baggrund af den foreliggende viden, forventede vi ingen positiv påviselig effekt af to dages reduceret fodring op til fødsel.

Materialer og forsøgsdesign I denne del af forsøget, udført i 2016, indgik 3351 drægtige tæver i en alder på et til fire år. Tæverne blev fulgt fra ca. syv dage før fødsel og hvalpene fra fødsel og frem til en alder på syv dage. Forsøget blev gennemført på fire kommercielle mink-besætninger fra 1800 til 3300 avlstæver. På hver farm indgik 768-909 avlstæver i forsøget. Tæverne var parret efter farmenes normale procedurer.

Farvetyperne brun, mahogany, silver, silver-cross, pearl, hvid og palomino var repræsenteret i forsøget.

Tæverne blev tilfældigt fordelt i seks grupper, hvor der inden for hver undergruppe blev taget højde for, at tæverne blev ligeligt fordelt i forhold til alder og farvetype. Igennem forsøget blev alle dyr håndteret efter farmens almindelige rutiner. Flytning af hvalpe blev så vidt muligt udført indenfor hovedgrupperne (Figur 1).

Tæverne blev individuelt indhuset i standard bure (H: 45 cm, L: 91 cm, B: 30 cm) med tilhørende redekasse (H: 20, L: 23 cm, B: 28 cm). Forsøgstæverne på hver farm er flyttet den samme dag med en mindre variation mellem farmene (15.-19. april). Inden tæverne blev flyttet til fødemiljøet, blev redekasserne gjort klar til forsøget som beskrevet i forsøgsdesignet (Figur 1).

Forsøgsdesign

Hovedgrupper

0 = Kontrol N = 1101

1 = easy-brick* N = 1123

Undergrupper

0+6 = Kontrol med to dags reduceret fodring N = 552

Undergrupper

0 = Kontrol ingen reduceret fodring N = 549

2 = easy-strø++** N = 1127

1+6 = easy-brick* med to dags reduceret fodring N = 565

2+6 = easy-strø++** med to dags reduceret fodring N = 566

1 = easy-brick* ingen reduceret fodring N = 558

2 = easy-strø++** ingen reduceret fodring N = 561

Figur 1. Overblik over forsøgsgrupperne. N er det totale antal af tæver på alle fire farme inklusive golde tæver. *easy-brick er et produkt, der består af fintsnittet halm, som er blevet varmebehandlet og sammenpresset således, formen ligner en mursten (Dansk Dyrestimuli A/S). **easy-strø++ er et produkt, der består af fintsnittet, varmebehandlet halm tilsat hamp (prototype, Dansk Dyrestimuli A/S).

Figur 1 viser, hvorledes de 3351 tæver blev fordelt i forsøgsdesignet.

Hovedgruppe 0 er kontrolgruppen, som hovedgruppe 1 og 2 blev sammenlignet med på farmniveau og mellem farme. I kontrolgruppen bestod redemiljøet af halm og en mursten som indsats i reden.

Kontrolgruppen blev styret (stort set) ud fra

farmens normale rutiner. I hovedgruppe 1 blev produktet easy-brick testet som redeindsats, og redematerialet i denne gruppe bestod af halm. Derudover blev easy-strø++ testet som redemateriale i hovedgruppe 2, og en mursten blev i denne gruppe anvendt som redeindsats. I hovedgruppe 2 var 500 gram easy-strø++

Faglig Årsberetning 2016

189

Christina Dahlin, Anne Sofie Hammer, Steen H. Møller, Jens Malmkvist & Henrik Bækgaard

til stede i reden, ved flytning af tæven til fødemiljøet. I alle grupper blev der suppleret med redemateriale efter den enkelte tæves behov. easy-strø++ blev altid tildelt i redekassen, hvor halm blev placeret i buret, i redekassen eller begge steder alt efter den enkelte farms normale praksis.

Hver af hovedgrupperne inddelt i to lige store undergrupper for at undersøge, hvorledes to dages reduceret fodring i sendrægtigheden påvirker det totale antal levendefødte hvalpe. I Figur 1 er undergrupperne markeret med et 6-tal, hvor restriktiv fodring er foretaget. I disse grupper blev avlerne blev bedt om at foretage en 50%’s foderreduktion i forhold til normal fodertildeling.

Denne foderreduktion blev foretaget to dage i træk og blev igangsat, da ca. 5% af alle avlstæverne på farmen havde født.

Tæverne blev huldvurderet i sendrægtigheden med en score fra 1-5 (RouvinenWatt & Amstrong 2002). For at undgå at stresse de drægtige tæver, var det kun de tæver som selv kom ud af redekassen der blev huldvurderet. Alle tæverne i forsøget blev huldvurderet af den samme person, for at opnå så ens en vurdering som muligt.

For at kunne undersøge hvorledes fodringen påvirkede tævens tidlige yngelplejeadfærd, blev følgende registreringer foretaget:    

Tævens huld i sendrægtigheden (score 1-5; 18.-19. april) Dag 0: Kuldets fødselsdato (21. april-5. maj) Dag 1: Antal levende og døde hvalpe Dag 7: Antal levende hvalpe i kuldet

Kun resultater vedrørende fodringsstrategi og huldvurdering af tæverne er præsenteret og diskuteret i denne rapport.

190

Resultater Figur 2 viser, det gennemsnitlige antal levende hvalpe per fødende tæve dag 1 og dag 7, samt hvalpedødeligheden fra dag 1-7. Hvalpedødeligheden er angivet i 75 % kvartil, hvilket betyder at 75 % af tæverne havde X procent døde eller derunder. Årsagen til at 75 % kvartil er anvendt i stedet for den gennemsnitlige hvalpedødelighed, er for ikke at medtage tæver i beregningerne, som mister hele kuldet, da de skævvrider billedet af den faktuelle dødelighed i perioden. I sandsynlighedsberegningerne for at dø fra en dag efter fødsel til syv dage efter fødsel er der taget hensyn til, at nogle tæver har fået flyttet eller modtaget ekstra hvalpe i de første syv dage efter fødslen.

Betydningen af to dages restriktiv fodring for hvalpeoverlevelsen fra dag 1 til 7 blev sammenlignet på tværs af de øvrige grupper, dvs. reduceret fodring i forhold til ikke-reduceret fodring. Desuden blev det undersøgt om undergrupperne (easy-brick og easy-strø++) havde betydning for effekten af fodringsstrategien, fx gruppe 0 mod gruppe 0+6 (Figur 1). Tæverne på farm 2 var fodret anderledes end på de øvrige farme og indgår derfor ikke i beregningerne.

På tværs af grupperne, var der ingen signifikante forskelle på antallet af levende hvalpe en eller syv dage efter fødsel, eller på hvalpedødeligheden (Figur 2). Der var en tendens (P = 0,08) til, at overlevelsesraten fra 1-7 dage efter fødslen var højere i gruppen med 50 % reduceret fodertildeling i to dage. Dog skal der tages højde for, at der også var født færre hvalpe i denne gruppe. Der var ingen effekt af 50 % reduceret fodertildeling opgjort indenfor undergrupperne (kontrol, easy-brick og easy-strø++).

På tværs af grupperne på farm 4, var der 3,5 % flere golde tæver i gruppen fodret med reduceret fodring sammenlignet med

Faglig Årsberetning 2016

Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og dens betydning for minktævens tidlige moderegenskaber

gruppen fodret med ikke-reduceret fodring. Tæver fodret reduceret havde ligeledes et betydeligt lavere antal hvalpe totalt dag 1 (P = 0,04), hvilket også gjorde sig gældende for antallet af overlevende hvalpe dag 1 (P = 0,02). Yderligere var der en tendens til en øget hvalpedødelighed fra dag 1-7 (P = 0,10) i grupperne på farm 4, der ikke blev fodret reduceret. Dog skal

det tages i betragtning, at der i gennemsnit blev født 0,4 flere hvalpe per fødende tæve i gruppen uden reduceret fodring sammenlignet med gruppen med reduceret fodring. Syv dage efter fødsel sås en tendens til (P = 0,053) en højere kuldstørrelse i gruppen fodret uden reduceret fodring sammenlignet med gruppen med foderreduktion.

Figur 2. To typer redemateriale (easy-strø++ og halm) og to forskellige indsatser i reden (mursten og easy-brick) blev anvendt i forsøget. Reproduktionsresultaterne er vist som et gennemsnit for tæverne på farm 1,3 og 4. Dødeligheden dag 1-7 er angivet i 75% kvartil. n er antallet af fødende tæver. Den sorte boks viser, hvor det forventes at kunne se den størst forskel mellem fodringsstrategierne. NS = non-significant, dvs. ingen signifikant forskel mellem grupperne.

Generelt for alle grupper ses en lavere kuldstørrelse hos tæver med foderreduktion i sendrægtigheden sammenlignet med tæver uden foderreduktion.

Forskellen mellem kuldstørrelserne er dog ikke signifikant.

Ud af de 2579 fødende tæver som blev huldvurderet, havde 99,3 % et huld på 3 eller 4, hvoraf 37% af tæverne var i huld 3, 62,3 % i huld 4 og de resterende 0,7 % var i huld 1,2 eller 5. Undersøgelsen viste, at der ikke var signifikant forskel på antallet af levende hvalpe dag 1 mellem tæver i huld 3 og 4.

Diskussion På tværs af grupperne på de tre farme (farm 1, 3 og 4), sås en lavere kuldstørrelse hos tæver der var fodret 50 % reduceret i to dage i den sidste del af

drægtigheden, sammenlignet med tæver der ikke var reduceret. Forskellen var ikke signifikant på tværs af de tre farme, men stammede fra farm 4, hvor både det totale antal hvalpe og antallet af levende hvalpe én dag efter fødslen var signifikant lavere ved to dages foder-reduktion inden fødsel.

Resultaterne viser at to dages foderreduktion inden fødsel ikke har nogen positiv effekt, men derimod i nogle tilfælde, ligefrem negativ effekt på kuldstørrelsen 17 dage efter fødsel. Vores hypotese om at man ikke ville kunne påvise nogen positiv effekt af to dages foderreduktion inden fødsel kan dermed bekræftes.

Resultaterne støtter dermed ikke avleres og rådgiveres opfattelse af, at to dags reduceret fodring i den sidste del af drægtigheden har en positiv indflydelse på fødslen og øger antallet af levende fødte hvalpe ved fødslen (Bækgaard 2016,

Faglig Årsberetning 2016

191

Christina Dahlin, Anne Sofie Hammer, Steen H. Møller, Jens Malmkvist & Henrik Bækgaard

personlig kommunikation), snarere det modsatte. Man bør derfor alvorligt overveje disse opfattelser.

Det kan ikke afgøres hvorfor der var forskelle mellem farmene. En mulighed er, at der har været forskelle i fodertildelingen inden fødsel og dermed også i effekten af den aftale halvering af fodertildelingen. En anden mulighed er, at der har været forskelle i hvor præcist den aftalte foderreduktion blev gennemført. Dette kan ikke afgøres da det efterfølgende har vist sig, at kun en af farmene har individuelle foderdata der dækker de to dage med foderreduktion. Hvis man ønsker at afklare under hvilke forhold to dages foderreduktion skifter fra ikke at have nogen effekt til at have negativ effekt bør yderligere studier foretages.

Tævernes huld blev vurderet cirka en uge før den reduceret fodring blev foretaget.

99,3 % af de fødende tæver var i huld 3 eller 4, og der blev ikke fundet en signifikant forskel mellem tævernes antal levende hvalpe dag 1 efter fødslen.

Grunden til at der ikke blev fundet en forskel er sandsynligvis, at avlerne lykkes med at holde de fleste tæver i et passende huld. Det er ofte tynde tæver (huld 1-2) eller meget fede tæver (huld 5), som har problemer igennem fødslen (Malmkvist & Palme 2008; Bækgaard et al. 2009).

Huldvurderings-systemet, som er blevet anvendt i dette studie (Rouvinen-Watt & Amstrong 2002), er blevet valideret i Danmark, hvor det blev konkluderet at det er muligt, at opnå relative ens huldvurderinger, når huldvurdering udføres af den samme person (Hansen et al. 2009). I studiet udført i 2016, blev alle tæver huldvurderet af den samme person.

På baggrund af dette, kan de forskellige resultater mellem fodringsstrategierne på farm 4 og de andre to farme ikke skyldes tævernes huld.

På tværs af testgrupperne for de tre farme var andelen af golde tæver 7,9% i grupper 192

fodret ikke-reduceret og 8,3 % i grupper fodret reduceret. På farm 1 og 3 var der ikke et mønster i, om den ene gruppe havde flere eller færre golde tæver end den anden. Dog var der på farm 4 3,5 % flere golde tæver i gruppen fodret med reduceret fodring sammenlignet med gruppen fodret ikke-reduceret.

På baggrund af disse små forskelle, har det ikke været muligt at afklare om andelen af golde tæver påvirkes af fodringen i den sidste del af drægtigheden.

Konklusion En foderreduktion på 50 % i to dage i den sidste del af minktævens drægtighed, bidrog ikke til at forbedre tævens evne til at udføre tidlig yngelplejeadfærd, under varieret management, på de tre danske minkfarme.

Der blev ikke fundet en forskel i reproduktionsresultaterne på tværs af farmene i forhold til antallet af levende hvalpe en og syv dage efter fødslen, i mellem grupper med og uden 50 % foderreduktion.

På farmniveau havde en af farmene flere levende hvalpe dag 1 efter fødslen i grupperne uden foderreduktion. Dette resultat tyder på, at to dags 50 % foderreduktion ligefrem kan have en negativ indflydelse på antallet af hvalpe/tævernes evne til at udføre tidlig yngelplejeadfærd. På dette grundlag må foderreduktion i et par dage inden fødsel frarådes.

Efterskrift Projektet har modtaget økonomiske midler fra Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (GUDP), NaturErhvervstyrelsen.

Vi vil gerne takke de fire avlere, for at lade os gennemføre et forsøg i deres besætning, i en af de travleste perioder på farmene. Tak til avlere og medarbejdere for en stor indsats i forbindelse med forsøgsopsætningen og dataregistrering-

Faglig Årsberetning 2016

Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og dens betydning for minktævens tidlige moderegenskaber

er. Derudover vil vi gerne takke alle de personer som har deltaget i dataindsamlingen og indtastning, fra projektgruppen, Kopenhagen Fur og Aarhus Universitet.

Referencer Bækgaard, H. 2016. Personlig meddelelse. Kopenhagen Fur, Kopenhagen Rådgivning, Rådgivningschef, Agro Food Park 15, 8200 Århus N. Telefon 41861307.

E-mail: hbk@kopenhagenfur.com.

Bækgaard, H., Larsen, P. F., Clausen, T. & Sønderup, M. 2009. Indflydelse af minktævers huld og huldudvikling på kuldstørrelse. Faglig Årsberetning 2008, 123-128, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Bækgaard, H., Hansen, M.U., Larsen, P.F. & Sønderup, M. 2008. Sammenhæng mellem tidlig hvalpedød og minktævers huld og aktivitet i perioden fra februar til fødsel. Faglig Årsberetning 2007, pp. 109116. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forskningscenter, Holstebro, Danmark.

Bækgaard, H., Hansen, M. U., Sønderup, M. & Clausen, T. 2007. Sammenhæng mellem tidlig hvalpedød og minktævers huld og foderforbrug i perioden januar til fødsel. Faglig Årsberetning 2006, 185192. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Hansen, B.K., Møller, S.H., Berg, P. & Bækgaard, H. 2009. Validering af metode til subjektiv huldvurdering.

Faglig Årsberetning 2008, pp.

129-134.

Pelsdyrerhvervets Forsøgsog Forskningscenter, Holstebro, Danmark.

Malmkvist, J., Castella, A., Houbak, B. 2006. Små mink - store udfordringer. Nyt om den tidlige hvalpedødelighed. Store Mink - Store Udfordringer DJF Intern Rapport Husdyrbrug Nr. 2, pp. 6-10.

Malmkvist, J., Gade, M. & Damm, B.I. 2007. Parturient behaviour in farmed mink (Mustela vison) in relation to early kit mortality. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 107:1–2, pp. 120-132.

Malmkvist, J. 2014. Kan vi få flere hvalpe til at overleve. Intern Rapport Husdyrbrug.

Nr. 45, pp. 6-12.

Malmkvist, J. 2015. Hvordan får vi flere minkhvalpe til at overleve? Intern Rapport Husdyrbrug. Vol. 66, pp. 13-22.

Malmkvist, J. & Palme, R. 2008.

Periparturient nest building: implications for parturition, kit survival, maternal stress and behaviour in farmed min (Mustela vison). Applied Animal Behavior Science.

Vol. 114. pp. 270-283.

Malmkvist, J. 2005. Hvordan tilgodeser vi bedst minks redebygning? Forskning for Fremtidens Minkavl. Intern Rapport Nr. 227.

Rouvinen-Watt, K. & Amstrong, D. 2002.

Body condition scoring of mink using a five- point scale. Nova Scotia Agricultural College, Canadian Center for Fur Animal Research, Truro. N.S. Sønderup, M., Bækgaard, H. & Hansen, B.K. 2014. Fodring og pasning under fødslerne og i diegivningstiden. Tidsskrift for Dansk Pelsdyravl. Vol. 4. april, pp. 5456.

Tauson, A.H.; Elnif, J & Hansen, N.E. 1992. Energy metabolism and foetal growth in the pregnant mink (Mustela vison) Norwegian Journal of Agricultural Science, Supp. No. 9. Bilag til "Vth Int. Sci. Congr. in Fur Anim. Prod.," 261-267.

Faglig Årsberetning 2016

193