Dansk Pelsdyravlerforening/ Kopenhagen Fur
2 012
Å r s b e r e t n i n g 2 0 11 / 1 2
S. 3
Indhold
Vi er det nye sort
5
Pels i kinesisk femårsplan
7
Minksalget nåede nye højder
8 12
Den nordlige halvkugle står for verdens pelsforbrug Markedsundersøgelse forudser fortsat Kinesisk pelsvækst Brobygger mellem Kina og verden
16
Hotte dates og vækstpalæ i Bredgade
18
Minkproduktion fordoblet siden 2001
20
Ægte pels er bedre for miljøet end plastikpels Dyrevelfærden i minkproduktionen
22 24
Minkavlere på vej til at blive landbrugets duks
28
Tivoli og Kopenhagen Fur i nyt samarbejde Oh! By Kopenhagen Fur åbner døre Den Gyldne Pelsnål 2012 Regnskab 2011/2012
43 55
Kopenhagen Furs chefgruppe
56
Organisation og tillidsvalgte
57
English summary
60
32 34
40
Bestyrelse og direktion
14
Ko p en h ag en Fu r
S. 4
Å r s b e r e t n i n g 2 0 11 / 1 2
S. 5
Vi er det nye sort
Sæsonen 2011/12 blev et vendepunkt for dansk pelsdyravl. I løbet af sæsonen blev det kun tydeligere, at branchen i endnu højere grad er kommet ind i varmen som et respekteret erhverv i Danmark. En af forklaringerne er den store betydning, som eksporten af minkskind har for Danmarks betalingsbalance. En anden forklaring er branchens unikke evne til at knække koden til det lukrative kinesiske marked, hvorfor minkskind udgør op imod 40 pct. af al dansk eksport til Kina og Hong Kong. Den centrale forklaring er dog, hvordan danske minkavlere i løbet af sæsonen var i stand til at gøre op med samfundets og ikke mindst mediernes sejlivede fordomme og myter om pelsdyravl. Gennem åben og ærlig kommunikation viste branchen råt for usødet, hvordan den reelle dyrevelfærd ser ud på danske minkfarme. Åbenheden gav mulighed for at diskutere ud fra fakta og faglighed. Samtidig betød den offentlige debat en ændret tilgang til og øget forståelse af, hvordan moderne dyrehold foregår. Politisk kastede branchens åbenhed anerkendelse og større imødekommenhed af sig. Samtidig lagde mange tusinde danskere vejen forbi minkfarme for at danne sig deres eget indtryk af pelsdyravl. Branchen oplever i høj grad de nye vinde, der blæser i dansk politik. Vigtigheden af dansk produktion
og ikke kun viden synes at være den nye dagsorden. Arbejdspladser og valutaindtjening er det nye sort, som man siger i modebranchen. Begge dele kan danske minkavlere levere. Priserne på Kopenhagen Furs auktioner fortsatte med at stige i sæsonen 2011/12. Prisen på et enkelt minkskind nåede et niveau, som for blot få år siden virkede usandsynligt. Samtidig steg antallet af skind solgt på en enkelt sæson til nye højder. Skindene blev også solgt til et rekordhøjt antal auktionskunder. Samlet set vidner de mange rekorder om den fælles succes, som danske minkavlere via samarbejde og åbenhed har opnået ved at forædle et produkt. Danske minkavlere sætter den globale kvalitetsstandard i branchen, til glæde for både deres kunder og det danske velfærdssamfund. I branchen ved vi, at efterspørgslen på pels igen kan falde. Vi ved, at vi skal være rede til at stå igennem mindre gode tider. Dem er den enkelte pelsdyravler og branchen som helhed klædt på til at håndtere, mens vi fortsætter med det, vi gør bedst: En produktion med høj kvalitet under ordnede forhold.
Tage Pedersen Formand for Dansk Pelsdyravlerforening/ Kopenhagen Fur
Ko p en h ag en Fu r
S. 6
Å r s b e r e t n i n g 2 0 11 / 1 2
S. 7
Pels i kinesisk femårsplan Femårsplaner er en integreret del af kinesisk økonomi.
Kopenhagen Fur en banebrydende samarbejdsaftale med
Langsigtet planlægning og fokus på udviklingspotentialer
Tsinghua om oprettelsen af et designstudio, hvor de stude-
kendetegner femårsplanerne, og i den 11. af slagsen er pels
rende på kunst- og designfakultetet bliver undervist i
blevet udpeget som et indsatsområde. Det har resulteret
pelsdesign. Wang Yue er ansvarlig for undervisningen på
i udgivelsen af lærerbogen “Fur Design For Womenswear”,
Tsinghua-Kopenhagen Fur Studio, som har et meget tæt
som nu er lærerbogen for de videregående uddannelser
samarbejde med Kopenhagen Studio i København.
i design. “Fur Design For Womenswear” opsummerer Wang Yues Forfatteren bag bogen er Wang Yue, som er lektor på
erfaring og viden fra arbejdet på Tsinghua-Kopenhagen
Tsinghua Universitet i Beijing. Hun har en international
Fur Studio. Bogen er en guldgrube af viden om pels, pels-
uddannelse i design og designudvikling bag sig, før hun
forarbejdning og design, og den bliver dermed et vægtigt
blev tilknyttet Tsinghua. Det er Kinas eliteuniversitet med
bidrag til den kinesiske pelssatsning, som beskrevet i den
30.000 studerende og et meget selektivt optag, så kun de
11. femårsplan.
absolut bedste elever fra Kina bliver optaget. I 2007 indgik
Ko p en h ag en Fu r
S. 8
Minksalget nåede nye højder Ordet "rekord" er næsten ved at være en forslidt kliche i relation til minksalget på Kopenhagen Furs auktioner. Ikke desto mindre er det ordet, som beskriver udviklingen i de seneste års salg, og således også i salgssæsonen 2011/12. Efterspørgslen vokser fortsat i et tempo, som presser prisen på minkskind op. December-auktionen 2011 åbnede salgssæsonen med en afventende stemning. Vinteren var kommet sent i gang på hovedmarkederne, og salget på detail markedet haltede bagefter. I december vendte billedet imidlertid 180 grader, da vinteren satte ind med solidt pelssalg som afledt effekt. Det blev omsat til hurtige hammerslag i Kopenhagen Furs auktionssal, hvor minkprisen steg 1 pct. I tiden frem til den næste auktion i februar blev hylderne i pelsforretningerne verden over tømt. Behovet for råvarer var stort, og tilstrømningen af auktionskunder slog rekord. Næsten 700 kunder deltog i Kopenhagen Furs februar-auktion, og af dem var næsten 500 kinesere. En stor del af dem var helt nye kunder, som for første gang deltog i en auktion. Rekordtilstrømningen sendte priserne på ny himmel flugt, og minkprisen steg 13 pct. Nye rekorder blev slået på den efterfølgende april-auktion, hvor antallet af kunder nåede 750, og hele auktionshusets kapacitet blev strakt til det yderste. Enkelte minktyper steg med over 20 pct. fra et i forvejen rekordhøjt niveau. Udbuddet på denne ene auktion var på over 5 mio. skind, og med en auktionsomsætning på 2,87 mia. kr. blev endnu en rekord sat. Op til auktionen i juni sporedes en vis afmatning i markedet, og auktionen åbnede med en forventning om, at priserne skulle justeres ned. Det viste sig at holde stik. Markedet var dog fortsat stærkt, og samtlige skind blev solgt til høje priser. I gennemsnit faldt minkprisen med 6 pct. September-auktionen sluttede salgssæsonen med endnu en fyldt auktionssal og stor efterspørgsel fra især det kinesiske marked. Da auktionen sluttede, kunne den samlede salgssæson 2011/12 gøres op: Auktionsomsætningen nåede rekordhøje 10,6 mia.
kr. (mod 8,5 mia. i 2010/11), gennemsnitsprisen på danske minkskind endte på 503 kr. (mod 401 kr. i 2010/11), og det samlede udbud af minkskind nåede over 20 mio. for første gang i auktionshusets historie. Stigningen i gennemsnitsprisen på danske skind er på over 25 procent, og det er vel og mærke fra et i forvejen meget højt niveau. Prisudviklingen viser meget tydeligt, at efterspørgslen på minkskind nu er så stor, at produktionen for alvor halter bagefter. Danske minkavlere har været hæmmet af langsommelighed i den offentlige miljøforvaltning, som i en årrække har forhindret produktionsudvidelser til gavn for det danske samfund. Det ser ud til, at der nu er kommet en vis effektivitet i den offentlige miljøforvaltning, som betyder, at danske minkavlere kan begynde at udvide og dermed profitere af det faktum, at efterspørgslen på minkskind aldrig har været højere. Det er udviklingen i forbrugsmønstret i Kina, der driver efterspørgslen og dermed minkprisen i vejret. Kopenhagen Fur har igennem en målrettet 20-årig indsats på det kinesiske marked etableret Kopenhagen Fur-mink som synonymt med høj kvalitet. Den økonomiske udvikling i Kina betyder, at stadig flere mennesker får råd til en pels, og den kine siske pelsbranche oplever derfor en kæmpe vækst i disse år. Mange nye aktører søger ind i branchen, og de eksisterende pelsvirksomheder udvider konstant forretningen. På grund af Kopenhagen Furs markedsposition søger de mange kinesiske pelsfolk mod Danmark for at købe råvarer af bedste kvalitet. Samtidig med den buldrende vækst i Kina er traditionelle pelsmarkeder i USA, Europa og Rusland også rigtig godt med. En væsentlig del af de skind, som eksporteres til Kina reeksporteres som færdigvarer. Kigger man på fordelingen af verdens pelsbrug, er Rusland fortsat i spidsen, og forbrugerne i USA og Europa tager også godt fra. (Se side 12) I indeværende salgssæson er efterspørgslen fortsat meget stærk. Kopenhagen Fur vurderer, at efterspørgslen også vil være stærk i de kommende år baseret på den forventede økonomiske udvikling
Å r s b e r e t n i n g 2 0 11 / 1 2
S. 9
og det faktum, at pels har en fremtrædende placering i modebilledet. På grund af markedets nærmest eksplosive udvikling i de seneste år kan det ikke udelukkes, at overefterspørgsel kan forekomme i perioder, og at dette kan fremprovokere tilsvarende store prisfald. Efterspørgslen på mink kan ændre sig over nat, mens det tager lang tid at øge produktionen af minkskind. Der er derfor aldrig balance på pelsmarkedet, og branchen er præget af ganske voldsomme prisfluktuationer. Antallet af udbudte danske minkskind steg ganske betydeligt fra 13,2 mio. skind i 2010/11 til 13,8 mio. skind i beretningsåret. Den voksende skindmængde fra danske minkavlere skyldes den stigende produktion. Kopenhagen Furs markedsandel af den danske
produktion er fastholdt. Tilgangen af minkskind fra udlandet er steget med 300.000 skind til totalt 6,4 mio. skind. Konkurrencen blandt de fire internationale pelsauktionshuse er intensiveret gennem de senere år og for at fastholde positionen som verdens største pelsauktionshus, skal Kopenhagen Fur også i de kommende år øge tilgangen af udenlandske skind. Foruden minkskind produceres et mindre antal chinchilla-skind i Danmark. De danskproducerede chinchilla har et meget højt kvalitetsniveau, og skindene sælges fortsat til høje priser, selvom markedet er kølnet en lille smule de senere år. Produktionen ligger på omkring 30.000 skind, som er solgt til en gennemsnitspris på 316 kr. mod 333 kr. året før.
Tabel 1. Indlevering af skind 2009 til 2012
Danske mink 2009/10 2010/11 Black 1.324.817 1.149.682 Brown/Glow 7.072.333 6.897.637 Mahogany 1.987.902 1.955.159 Pastel 125.083 98.748 Pearl 791.351 747.049 Silverblue 811.108 713.217 Sapphire 262.240 229.993 Violet 17.585 16.882 Palomino 146.107 149.518 White 860.764 921.790 Alle Cross 336.921 294.202 Andre mink 81.183 73.202 I alt danske mink Mink total i mio.
13.817.394 13.247.079 19,8 19,3
Blåræve Sølvræve Shadow/hvide ræve Bluefrost ræve Øvrige ræve I alt danske farmræve Farmræve total
337 251 61 13 1.554 2.216 59.488
919 206 0 2.472 166 3.763 12.052
Danske chinchilla 29.385 29.233 Chinchilla total 75.983 80.260 Rex kaniner total 1.254 633
2011/12 1.058.517 7.247.291 2.028.088 90.542 755.864 760.968 204.108 10.102 164.493 1.072.004 344.295 79.851 13.816.123 20,2 10 148 1 0 34 193 6.655 28.277 71.998 515
Ko p en h ag en Fu r
S. 10
Skindkvalitet og sortering
Avlsdyr i 2012
Kopenhagen Fur opsorterede 20,2 mio. minkskind i beretningsåret. Det store antal skind kræver en effektiv og smidig sorteringsproces, som kan sikre, at sorteringen er ensartet og lever op til de definerede kvalitetskrav. Troværdighed og kontinuitet er afgørende parametre i sorteringen, så skindopkøberne kan være sikre på, at de får den rigtige vare med hjem. Udviklingen i kvaliteten er gået meget stærkt i de senere år i den danske minkproduktion, og andelen af højkvalitetsskind udgør omkring 75 pct. af skindene. Purple, Platinum og Burgundy udgør således 74,8 pct. af de regulære hanskind, mens andelen for tæveskind er 74,3. Året før var andelen således 74,2 pct. og 73,1 pct. Se Tabel 2. Der er altså tale om en lille stigning i andelen af højkvalitetsskind. Samme udvikling ses i forhold til størrelse. Se Tabel 3. Den høje kvalitet er årsag til minkskinds status som et upmarket-produkt. Det vil sige et produkt, der sælges til højere priser end udenlandske produkter i samme kategori. For minkskind er merprisen op til 30 pct. højere på danske minkskind end skind fra andre producentlande. I de senere år har efterspørgslen på korthårede minkskind været voksende, og skindtypen er solgt til en merpris i forhold til skind med normal hårlængde. Danske minkavlere har i løbet af ganske kort tid præsteret et formidabelt avlsarbejde, så de korthårede skind i 2011/12 udgjorde omkring 70 pct. af produktionen. Andelen er vokset over få år fra blot 35 pct. Et sådant ryk kræver en målrettet indsats, hvor erhvervet som helhed arbejder tæt og målrettet sammen. Det er netop evnen til konstant at udvikle og tilpasse minkproduktionen efter efterspørgslen, der har givet danske minkavlere positionen som verdens førende.
Produktionen af danske minkskind er nu stigende efter en årrække, hvor produktionen har været fastlåst på 14 millioner på grund af miljømyndighedernes langsommelige sagsbehandling. Med øget politisk fokus på vækst og arbejdspladser er der sat mere skub i systemet, så miljøsager bliver afgjort hurtigere. Det har betydet en udvidelse af produktionen, og antallet af avlstæver steg fra 2,776 mio. i 2011 til 2,936 mio. i 2012. Det svarer til en stigning på 5,7 pct. Den danske minkproduktion nåede således 15,6 mio. skind i 2012, mens den i 2011 var på 15 mio. og i 2010 på 14 mio. Med den nuværende efterspørgsel vurderer Kopenhagen Fur, at markedet kan aftage flere danskproducerede minkskind af høj kvalitet, og det forventes, at der også kommer en produktionsstigning i 2013. Ændringerne i antal minkavlstæver kan aflæses i Tabel 4. Den gennemsnitlige farmstørrelse er for første gang kommet over 2.000 avlstæver fra 1.937 i 2011 til 2.028 avlstæver i 2012. Tendensen i retning af større farme har stået på i en årrække. Udviklingen fremgår af Tabel 5. I 2012 fortsatte faldet i bestanden af ræveavlstæver fra 1.409 i 2011 til 1.382 i 2012. Udviklingen fremgår af Tabel 6. Chinchillaavlerne fortsatte med at udvide produktionen, så antal avlstæver steg fra 14.903 i 2011 til 15.172 i 2012. Samtidig steg den gennemsnitlige farmstørrelse fra 253 til 271 avlstæver. Udviklingen fremgår af Tabel 7.
Tabel 2. Kvalitetsfordeling mink
Tabel 3. Størrelsesfordeling mink
Hanner
Tæver
Hanner
Tæver
Purple, Platinum og Burgundy i procent af regulære skind
Purple, Platinum og Burgundy i procent af regulære skind
Str. 00 og større
Str. 2 og større
2005/06
72,0
76,0
2005/06 78,0
2006/07
78,0
80,0
2006/07 76,0 89,0
2007/08
74,0
73,0
2007/08 80,0
2008/09
70,0
70,0
2008/09 84,0
94,0
2009/10
71,7
71,3
2009/10 89,9
96,4
2010/11
74,2
73,1
2010/11 91,0 96,8
2011/12
74,8
74,3
2011/12 92,2
89,0
91,0
97,6
Å r s b e r e t n i n g 2 0 11 / 1 2
S . 11
Tabel 4. Antal minkavlstÆver 2010-2012 (Tal i 1.000)
Tabel 6 . Antal ræveavlstæver 2010-2012
2010
2011
2012
Ræve
1.647
1.409
1.382
2010
2011
2012
Black Brown/Glow Mahogany Pastel Pearl Silverblue Sapphire White Violet Blue Iris Jaguar Diverse Cross Andre
307 1.256 418 20 164 141 52 206 4 6 0,6 46 37
275 1.338 411 20 170 162 43 244 3 6 0,4 50 56
241 1.387 400 19 195 199 40 299 4 5 1 64 81
I alt
2.657
2.776
2.936
Tabel 7. Antal Chinchillaavlstæver 2010-2012
2010 2011 2012
Chinchilla
13.980
14.903
15.407
Tabel 5. Oversigt over minkfarme og antal producerede minkskind i Danmark
20
6000
5000 16
4000 12
3000
8 2000
4 1000
0
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
Antal producerede minkskind i Danmark i mio.
2000
2001
2002
2003
2004
Antal farme i Danmark
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
0
Ko p en h ag en Fu r
S . 12
Nordamerika
Arnestedet for pelsopdrĂŚt med fortsat stor pelsappetit
Den nordlige halvkugle stĂĽr for verdens pelsforbrug Pelsforbrug fordelt pĂĽ lande
Andre lande 32%
USA 17,3%
Kina 16,4%
Korea 1,1% Japan 1,2% Italien 6,5% Tyskland 6,4%
Rusland 19,3%
Ă… r s b e r e t n i n g 2 0 11 / 1 2
S . 13
Rusland Europa
Ă…rhundredgammel tradition for produktion og pelsbrug
Verdens største pelsmarked
KINA
Det hurtigst voksende pelsmarked
Ko p en h ag en Fu r
S . 14
Markedsundersøgelse forudser fortsat Kinesisk pelsvækst
Den kinesiske forbruger efterspøger pels i stadig større mængder. I de senere år har pelsbranchen i Kina oplevet 2-cifrede vækstrater, og en markedsundersøgelse gennemført for Kopenhagen Fur viser, at vækstpotentialet fortsat er stort. Store områder i det vestlige Kina har status som emerging markets, og samtidig er pelsappetitten i den østlige del af landet fortsat stor i det såkaldte Tier 1-bælte. Tier 1 omfatter Beijing, Shanghai og en række andre højtudviklede by- og industriområder, hvor millioner af kinesere er løftet ud af fattigdom og op i den hastigt voksende middelklasse. Forbruget er i høj grad rettet mod luksusvarer som pels. Markedsundersøgelsen viser, at pelskøberne særligt skal findes i middelklassen. Op imod 75 procent af pelskøberne i Tier 1 har en månedlig indkomst på 9.000 kr. eller derunder. I de spirende pelsområder er den månedlige indtægt i gennemsnit lavere blandt
pelskøberne end i de mere udviklede og dermed mere velstående Tier 1-byer. Det kinesiske indkøbsmønster viser, at pels appellerer meget bredt i forhold til alder. Den typiske pelskøber er i alderen fra 20 til 40 år, og det hænger formentlig sammen med, at pelskøb ofte bunder i mode. Op imod 70 pct. angiver mode og eksklusivitet som væsentlige købsfaktorer. Det kinesiske marked for pels har været i meget voldsom vækst i de senere år. Kinas økonomiske udvikling vil formentlig også i de kommende år byde på vækst, og dermed ventes pelsmarkedet også at vokse. Den totale volumen i pelsdetailsalget i 2013 ventes at nå godt 15 milliarder kr., og frem til 2016 forventes markedet at vokse til knap 23 milliarder kr. med en vækstrate på omkring 14 pct. årligt.
Emerging markets
Traditionelle pelsmarkeder
Fabrikation/engrossalg
Tier 1-by
Fabrikation
HeiLongJiang
JiLin Xinjiang Uygur Autonomous Region
LiaoNing
BeiJing
GanSu
HeBei
ShannXi
Shaanixi
HeNan
HuBei
Shanghai
SiChuan
XheJiang
ChongQing
GuangDong
Kinesisk pelssalg i detailleddet
Mia. kr.
%
30
20 18
25
16 20
14 12
15
10 8
10
6 5
4
0
2013
Estimeret detailsalg
2014
Forventet ĂĽrlig vĂŚkst i det kineske detailsalg af pels
2015
2016
2 0
Ko p en h ag en Fu r
S. 16
Brobygger mellem Kina og verden
Furward by Kopenhagen Fur er et nyt initiativ fra Kopenhagen Furs side, som både skal udvikle den kinesiske pelsbranche og skabe brohoveder for kinesiske firmaer, der vil til Europa, og europæiske firmaer, der vil til Kina. Kopenhagen Fur er stærkt forankret i den danske andelstanke. Gennem fælleskaber bliver mennesker, virksomheder og brancher stærkere. Kopenhagen Fur har derfor indgået en række partnerskaber med kinesiske aktører i pelsbranchen, som rækker fra fabrikanter over butikscentre til eliteuniversitet Tsinghua. Kendetegnende for partnerskaberne er, at de skaber værdi og udvikling for hele branchen. Furward by Kopenhagen Fur skal på konsulentbasis være med til at udvikle den kinesiske pelsbranche og dermed styrke Kopenhagen Furs afsætningsmuligheder. Den kinesiske pelsbranche har været igennem en meget voldsom vækst, og mange nye aktører er kommet til. Der er stor volumen i branchen, som er kende tegnet ved store enheder og salg gennem kæmpe
butikscentre, der kan rumme 100-vis af pelsbutikker. Individuel brandopbygning og branddifferentiering er sjældent, men i og med at markedet modnes, og den individuelle kinesiske forbruger bliver mere kræsen, så mødes branchen af nye krav. Furward by Kopenhagen Fur skal løfte branchen og være fødselshjælper for stærke, kinesiske pelsbrands. Furward by Kopenhagen Fur får også en rolle at spille i det nyetablerede samarbejde mellem Kopenhagen Fur og Dansk Mode & Textil. Et fælles innovationscenter i København skal danne ramme om øget samhandel mellem Danmark og Kina med etablering af danske virksomheder i Kina og kinesiske virksomheder, som skal have et brohoved ind i Europa. Med det solide markedskendskab både til Danmark og europæisk virksomhedsdrift og til det kinesiske marked kan Furward by Kopenhagen Fur hjælpe virksomheder med at etablere sig på tværs af kontinenterne.
Å r s b e r e t n i n g 2 0 11 / 1 2
S . 17
Hygge og danske værdier var budskabet i forbindelse med modelkonkurrencen Miss Happiness, som Kopenhagen Fur står bag i Kina. Gennem et halvt år gik jagten på det næste ansigt i 7 kinesiske pelsmetropoler, inden vinderen blev kåret i Beijing i januar 2013 blandt 20 finalister. Vinderen blev den 17-årige Su Siqi. Dommerpanelet bestod blandt andre af den internationale topmodel Julie Marie Iversen, konsulent hos Kopenhagen Fur Trice Tomsen, direktør i Beijing Fashion Co. Frankie Xie og designprofessor Xiao Wenlin, Tsinghua universitet.
Ko p en h ag en Fu r
S. 18
Oh! By Kopenhagen Fur Kollektion 2013
Å r s b e r e t n i n g 2 0 11 / 1 2
S. 19
Hotte dates og vækstpalæ i Bredgade
Mink er benzin i den danske vækstmotor. Det er en rolle, som Kopenhagen Fur arbejder på at udvikle og styrke ved at etablere stærke partnerskaber. Et meget synligt eksempel er åbningen af et nyt innovations- og vækstcenter i A.N. Hansens palæ i København. Sammen med Dansk Mode & Textil har Kopenhagen Fur slået palædørene op til et nyt erhvervskapitel, hvor danske og udenlandske modevirksomheder skal innovere, danne partnerskaber og skabe vækst. Hovedstadsregionen ønsker at være vækstcenter for de kreative brancher i Danmark. Kopenhagen Fur er som Vestegnens største 3F-arbejdsplads dybt involveret i erhvervsudviklingen i regionen, og adm. direktør Torben Nielsen er medlem af Region Hovedstadens Vækstforum. Desuden har kommerciel direktør Patrizia Venturelli Christensen spillet en nøglerolle i udarbejdelsen af regeringens vækstplan for kreative erhverv og design. Kopenhagen Fur er i en dansk sammenhæng unik, fordi virksomheden er forankret i traditionel husdyrproduktion, mens afsætningen blandt andet dikteres af internationale modetendenser. Kopenhagen Fur arbejder derfor målrettet med modebranchen for at fastholde pels i modebilledet med henblik på at sikre efterspørgslen på pels fra danske minkfarme. Det kræver en kreativ udvikling at fastholde og styrke pelsens position i den internationale modebranche. Og her kommer innovationscentret ind i billedet.
Innovationscentret bliver hjemsted for Kopenhagen Studio, som i tæt samarbejde med designere og modehuse udvikler nye pelsteknikker og nye måder at anvende pels. Med Dansk Mode & Textil i samme hus forventes betydelige synergieffekter i samarbejdet med de danske modevirksomheder. Innovationscentret vil blive arnested for samarbejder på kryds og tværs, og samtidig bliver det inkubationssted for nystartede virksomheder. Ambitionerne for innovationscentret er globale. Sammen med Dansk Mode & Textil har Kopenhagen Fur holdt 2 speeddating-arrangementer for danske og kinesiske virksomheder, hvor kinesere og danskere kunne møde hinanden og skabe nye forretningskontakter. Handelsminister Pia Olsen Dyhr var Kirsten Giftekniv for den seneste dansk-kinesiske speeddating. Kopenhagen Furs mangeårige erfaring med det kinesiske marked og de mange forbindelser til kinesiske virksomheder giver muligheder for andre danske virksomheder – og omvendt. Flere kinesiske virksomheder har ambitioner om at vokse ud over Kinas grænser og etablere kineske modebrands i Europa. Innovationscentret og samarbejde med etablerede danske virksomheder kan give dem et brohoved ind i Europa, ligesom de danske virksomheder får kontakter, der kan skaffe dem en bid af det lukrative kinesiske marked.
Ko p en h ag en Fu r
S. 20
Minkproduktion fordoblet siden 2001
Verdensproduktionen af minkskind har nået et foreløbigt højdepunkt med en estimeret produktion på 59,1 mio. skind i 2012. Det er en fordobling siden 2001, hvor der blev produceret 29,5 mio. minkskind. Udviklingen viser ganske klart, at efterspørgslen på mink aldrig har været større. Tager man tilmed i betragtning, at minkskind gennem tiden er blevet større, så kan man konstatere, at der aldrig nogensinde er blevet luftet så mange nye minkpelse på gaderne som i disse år. Danmark har i årevis haft førerpositionen som verdens største minkproducerende land. Det er en position, som nu er indtaget af Kina, der har opbygget en ganske væsentlig minkproduktion på få år. Det eksakte tal er usikkert, men produktionen er estimeret til 17 mio. mink i 2012. I Danmark nåede produktionen 15,6 mio. skind i samme år. De kinesiskproducerede minkskind er imidlertid af væsentligt ringere kvalitet end de danske, og derfor er produktionen som sådan ikke en umiddelbar trussel mod den danske minksucces. Omkostningsniveauet i den kinesiske minkproduktion er i store træk på højde med det danske omkostningsniveau, mens danske minkavlere omvendt får en væsentlig højere pris for deres skind på grund af den høje kvalitet. De er derfor væsentligt bedre rustet til en eventuel prisnedgang. Udviklingen i den danske produktion har desværre stået stille i en del år, fordi myndighederne har været uendeligt langsommelige i behandlingen af udvidelsessager. Der er eksempler på sagsbehandlingstider på helt op til 8 år. Det danske samfund er gået glip af 1000-vis af nye arbejdspladser og importindtægter. Politisk fokus på sagsbehandling har imidlertid
betydet, at der er kommet gang i udvidelserne, og de danske minkavlere begynder nu at udvide, så de kan møde den massive efterspørgsel på minkskind. I 2001 blev der produceret 12,2 mio. minkskind i Danmark, og i 2012 nåede den danske minkproduktion 15,6 mio. skind. Så mens verdensproduktionen er fordoblet siden 2001, har den danske minkvækst kun været på 25 pct. Potentielt kunne den danske minkproduktion også være blevet fordoblet siden 2001 til over 24 mio. skind, hvis danske minkavlere havde haft mulighed for at tilfredsstille den voksende efterspørgsel.
Minkproduktion
Dansk mink
Verdensproduktion
2001
12,2
29,5
2002
12,2
31,5
2003
12,2
34,1
2004
12,5
36,2
2005
12,9
40,1
2006
13,5
44,3
2007
14,0
57,5
2008
14,0
51,3
2009
14,0
47,7
2010
14,0
50,6
2011
15,0
54,1
2012
15,6
59,1
Mio.
Å r s b e r e t n i n g 2 0 11 / 1 2
S. 21
Mink, smykker og ballet blev fusioneret til udstillingen “Styrke & Skønhed – kongelige balletsmykker”, hvor 17 danske guld- og sølvsmede udstillede unikasmykker på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Det skete i forbindelse med balletten La Bayadère, som smykkerne blev til med inspiration fra. Sølvsmed Allan Scharff, Kgl. Hofjuvelerer P. Hertz og guldsmed Bodil Binner valgte at indarbejde mink fra Kopenhagen Fur i smykkerne. Hårsmykket af Bodil Binner er lavet af guld med kulturperler, pink safirer og mørkerød mink. Udbredelsen af mink til andet end beklædning er et af Kopenhagen Furs indsatsområder, som fastholder og styrker efterspørgslen.
Ægte pels er bedre for miljøet end plastikpels Pels er en så attraktiv vare, at den petrokemiske industri forsøger at lave mere eller mindre vellykkede efterligninger i form af akrylpels – eller nærmere plastikpels baseret på ikke-fornybare ressourcer som råolie og naturgas trukket op af undergrunden. Det bliver ofte påstået, at plastikpels er mere miljøvenligt og bæredygtigt end ægte pels baseret på traditionel husdyrdrift. Plastikpels bliver solgt under betegnelser som "fake fur" og "faux fur". Pelsbranchen har fået udarbejdet en livscyklusanalyse (LCA) som sammenligner miljøbelastningen fra plastikpels med ægte
pels. Sammenligningen viser, at ægte pels er bedre for miljøet end plastikpels. LCA'en er udarbejdet af DSS Management Consultants Inc. efter opdrag fra The International Fur Trade Federation. Den er udarbejdet efter ISO-systemet, og den har været igennem peer review – altså en videnskabelig og uafhængig kontrol af data, metode og konklusion.
Human sundhed 95,7171*
LCA'ens overordnede konklusioner er: • Ægte pels holder i mange år modsat plastikpels. Der skal derfor bruges flere ressourcer på at frem- stille plastikpels til at vare samme tidsperiode som en
Ressourceforbrug
ægte pels. • Ægte pels bliver ofte genbrugt med væsentlige miljø-
58,4343
mæssige gevinster til følge. • Ægte pels fremstilles med brug af restprodukter til fodring af pelsdyr, og det giver en mere effektiv ressourceudnyttelse. • Fedt og kroppe fra pelsproduktion kan anvendes til fremstilling af biodiesel og gødning. Den ressource udnyttelse gavner miljøet.
Klimatisk påvirkning 49,5762
• Gennem en livscyklus på 30 år, svarende til den esti merede levetid på en ægte pels, giver plastikpels et omkring 20 pct. højere forbrug af ikke-fornybare ressourcer som olie og gas samt 17 pct. højere ud ledning af drivhusgasser.
Natur- og miljøpåvirkning –11,8683**
Kilde: “A Comparative Life Cycle Analysis: Natural Fur and faux Fur” udarbejdet af DSS Management Consultants. *Værdierne er angivet i millipoint, som er en internationalt anerkendt målestok for potentiel påvirkning af omgivelserne. Se mere på “Impact 2002+”-websitet, University of Michigan Risk Science Center. **Den negative millipoint-værdi angiver, at ægte pels bidrager positivt i forhold til miljø- og naturpåvirkning.
Ægte pels
Ressourceforbrug 157,0249
Klimatisk påvirkning 113,4507
Human sundhed 98,7944
Natur- og miljøpåvirkning 23,8284
Plastikpels
Ko p en h ag en Fu r
S. 24
Dyrevelfærden i minkproduktionen
Minkfarme skal drives efter reglerne i “Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr”. Den trådte i kraft 1. januar 2007 på basis af europæiske regler på området, en rapport fra Det Dyreetiske Råd og omfattende forskning i minks velfærd. Danmark er verdens største producent af minkskind. Som en naturlig følge af denne position og danske traditioner for husdyrforskning er dyrevelfærden i minkproduktionen kontinuerligt genstand for forskning. Forskningen foregår primært på Aarhus Universitet og på Københavns Universitet. Begge universiteter driver en minkfarm, hvor dyrenes velfærd undersøges og beskrives. Derudover driver Dansk Pelsdyravlerforening sin egen forskningsenhed, som også omfatter en forsøgsfarm. FORSKNING
I “Velfærd hos mink” – et notat udarbejdet af Aarhus Universitet på bestilling fra Justitsministeriet i april 2010 gennemgås dyrevelfærden i minkproduktionen. Konklusionen er, at reglerne for hold af mink giver rammerne for god dyrevelfærd. Den måde, vi holder mink på, giver en masse plusser på velfærdskontoen. I punktform er de: • Farmminken er domesticeret og i betydeligt omfang tilpasset det fysiske produktionsmiljø og kontakten med mennesker og andre mink. Den nye bekendtgørelse sikrer, ved fortsat krav om selektion for god velfærd, at denne udvikling fortsætter. Hensyntagen til dyrenes temperament er mulig i kommercielt tilgængelige avlsprogrammer. • Minkens primære aktivitetsperioder er knyttet til solopgang og solnedgang. Minken tilbringer 70-80 % af tiden i redekassen, hvilket svarer til forholdene hos dens vilde slægtninge. Dens adfærdsmæssige behov for at kunne opholde sig i en rede er derfor tilgodeset.
• Farmminken lever i god overensstemmelse med sin natur. De parrer naturligt og tæven bygger en rede af halm inde i redekassen. De føder kun én gang om året, og antallet af kuld kan derfor ikke øges ved at fremskynde fravænningen af hvalpene. Fravænningen af hvalpene ved 8 ugers alderen er et optimalt kompromis mellem tævens og hvalpenes velfærd og opsplitningen af kuldet sker gradvis og sikrer god socialisering både til artsfæller og til mennesker. • Som ungdyr holdes minkene parvis han og tæve, hvilket stimulerer til leg og adspredelse og de etablerer en rangorden med hannen som dominerende. Som fuldvoksne holdes minkene enkeltvis i overensstemmelse med deres solitære levevis. • Burstørrelsen sikrer, at minkene kan udføre artsspecifikke adfærdselementer, dvs. at dyrene kan bevæge sig frit, pleje deres pels, ligge ned, indtage sovestilling, strække lemmer, samt trække sig tilbage til og hvile i redekassen. En fordobling eller fire-dobling af burarealet forøger ikke minkens velfærd. • I den nye bekendtgørelse er der krav om hylde eller rør, som minken bruger som hvileplads, udkigsplads samt af tæven som tilflugtssted for hannen eller hvalpene i diegivningsperioden. Er røret placeret løst på bunden af buret, tjener det som legeobjekt, som minken kryber ind i eller flytter rundt på. De nye tiltag er med til at forbedre minkens velfærd. Det undersøges fortsat, hvordan objekter til at rive, tygge og flå i kan gøres praktisk anvendelige. • Den nye bekendtgørelse sikrer, at minken har permanent adgang til halm. Halmen er væsentlig for tævens redebygningsadfærd og bruges året igennem som et beskæftigelsesmateriale, som minken bærer rundt i buret, manipulerer og
Å r s b e r e t n i n g 2 0 11 / 1 2
S. 25
Ko p en h ag en Fu r
S. 26
tygger. Halmen medvirker ligeledes som isoleringsmateriale i redekassen. Permanent adgang til halm øger minkens velfærd. • Stereotyp adfærd forekommer stort set ikke hos ungdyrene, hvoraf de fleste aflives i november. Stereotypi ses således primært i vinterperioden og kun hos en begrænset del af avlsdyrene. Stereotypi er ligesom generel forventningsadfærd tydeligt knyttet til fodringstidspunktet. Effekten af individuel fodring på reduktionen af stereotypi undersøges fortsat. • Forekomsten af pelsgnav er arvelig og reduceret betydeligt gennem de sidste år. Nye undersøgelser indikerer muligheden for yderligere at reducere forekomsten af stereotypi og pelsgnav ved passende beskæftigelsesobjekter, som minken kan rive, bide og flå i. • Bekendtgørelsens krav om et tomt bur mellem tæverne i diegivningsperioden sikrer, at der er mere ro på farmen i denne følsomme periode. I praksis kan kravet imidlertid betyde en ekstra flytning af avlstæverne. • Minken håndteres (flyttes i fælder) kun få gange i løbet af produktionscyklus. Håndteringen finder sted, når tæven flyttes til hannens bur for at blive parret, ved fravænning hvor tæven flyttes fra hvalpene, når hvalpekuldet ved 9-10 ugers alderen udsættes parvis, ved vaccination og pelssortering samt når avlsdyrene placeres enkeltvis. • Aflivningen foregår hurtigt og smertefrit ude ved burene og transport er således ikke aktuel. • Bursystemet tillader et godt opsyn med dyrene. Daglig registrering af foderrest på toppen af buret samt konsistens af fæces under burene indgår i opsynet. Minkens helbred er generelt godt og omfanget og intensiteten af velfærdsproblemer er lav. • Bekendtgørelsen tillader gruppeindhusning af unge mink. Gruppeindhusning reducerer farmerens mulighed for opsyn med det enkelte individ. Gruppeindhusningen har ikke nogen dokumenteret positiv effekt på minkens velfærd. Dansk Pelsdyravlerforening lægger afgørende vægt på forskningen og de mange resultater, der findes på minkområdet. Det er derfor afgørende, at man baserer sig på sikker og konkret viden såvel i den daglige drift som i politiske processer. Ingen kan tale på dyrenes vegne. Det kan kun dyrene selv, og det er i bund og grund det, dyrevelfærdsforskningen går ud på; at spørge dyrene.
SÅR OG SKADER
Når der bliver rejst kritik af forholdene på danske minkfarme drejer det sig ofte om sår og skader. Det er en udbredt myte, at sår og skader er et omfattende problem. Al viden og erfaring på området viser det modsatte. I 2010 udgav Fødevarestyrelsen en omfattende rapport om dyrevelfærden i den danske minkproduktion. Rapporten blev udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Fødevarestyrelsen, Dansk Pelsdyr-avlerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Landbrug & Fødevarer, Justitsministeriet, Aarhus Universitet, Plantedirektoratet og Fødevareministeriet. Med andre ord var den faglige tyngde og viden meget betydelig. I forhold til sår, skader og sygdom konkluderede rapporten: “Det generelle indtryk er, at sygdoms-forkomst og dødelighed blandt mink er på et lavt niveau, som er væsentligt under niveauet for anden husdyrproduktion i Danmark”. Aarhus Universitet vurderede problemstillingen igen i 2011. Her samlede forskerne al tilgængelig viden på området. Det skete blandt andet ved at samle data fra tidligere forsøg, hvor skader var registret, men ikke gjort op, fordi forsøgene drejede sig om andre ting. Det betyder, at der eksisterer et meget stort datamateriale. Dette datamateriale viser også, at problemer med bid og skader er lavt. Ved et gennemgående tjek i efteråret, hvor forekomsten af bid og skader er størst, har mindre end én promille, det vil sige færre end hver tusinde dyr, skader som kræver aflivning. Kigger man på den gennemsnitlige dødelighed på en minkfarm ligger den i vækstperioden på 1,1 procent. Vækstperioden er fra hvalpene fravænnes i juni til de pelses i november. Samtlige døde mink er omfattet af denne undersøgelse. Altså også mink som dør af forskellige sygdomme. Som nævnt har kun meget få af de døde dyr sår eller skader i varierende grad. Alle videnskabeligt baserede kilder når altså frem til samme konklusion: Antallet af utilsigtede dødsfald samt sår og skader er meget lavt i minkproduktionen og væsentligt lavere end i andre animalske produktionsgrene.
Ă… r s b e r e t n i n g 2 0 11 / 1 2
S. 27
10 minkavlere stod klar med boller, kaffe og kage i september 2012, hvor dansk landbrug inviterede indenfor for at give danskerne mulighed for at opleve moderne husdyrproduktion.
Ko p en h ag en Fu r
S. 28
Minkavlere på vej til at blive landbrugets duks
Halvdelen af de danske minkfarme fik besøg af den offentlige dyrevelfærdskontrol i 2012. Kopenhagen Furs opgørelse af kontrolresultaterne viser, at minkavlerne igen har formået at forbedre kontrolresultaterne, og alt tyder på, at de er ved at blive klassens duks sammenlignet med andre husdyrproduktioner i Danmark. Sammenlignes forholdene på minkfarmene med andre produktionsgrene i landbruget, så lå mink i 2011 næstbedst, mens kvægbrugene hidtil har været klassens duks. Med resultatet for 2012 er der meget, der tyder på, at minkavlerne bliver landbrugets duks i dyrevelfærdskontrollen. Af de 731 kontrollerede farme i 2012 gik 82 procent glat igennem dyrevelfærdskontrollen. Kun i 3 pct. af tilfældene - 23 ud af 731 farme - blev der uddelt påbud. Der gives påbud, hvis en regel er overtrådt, og myndighederne vender tilbage for at tjekke, om forholdene er bragt i orden. I de resterende kontrollerede farme, var problemerne så små, at de allerfleste farme fik sanktioner i den helt milde ende i form af indskærpelser på stedet.
Kontrolmyndighederne har desuden politianmeldt enkelte minkfarme. Hvor mange vides ikke, fordi der ikke kan fås aktindsigt i politianmeldte sager. NaturErhvervstyrelsen offentliggør den officielle rapport om den samlede dyrevelfærdskontrol og dens resultater i midten af 2013. Kopenhagen Furs opgørelse af kontrolresultaterne er baseret på aktindsigt i samtlige kontrolrapporter. Udover den almindelige kontrol har Fødevare styrelsens Veterinærrejsehold foretaget en ekstraordinær kontrol på 92 farme I 2012. Den viste, at 99,9 procent af minkene var i topform, og at forholdene på 0,1 procent af farmene kunne være bedre. Kopenhagen Fur er tilfreds med det foreløbige resultat af kontrollen. Tallene viser klart, at dyrevelfærden er i top på de danske minkfarme.
Å r s b e r e t n i n g 2 0 11 / 1 2
S. 29
Ko p en h ag en Fu r
S. 30
Å r s b e r e t n i n g 2 0 11 / 1 2
S. 31
Danskerne strømmer til åben farm Nysgerrigheden var stor og spørgsmålene mange, da dan-
Afstanden mellem land og by er stor, og det vil landmænd
ske minkavlere inviterede til åben farm i 2012. Både i maj
og minkavlere gerne gøre noget ved. Derfor bliver der brugt
og i september var der åben farm-arrangementer, som
mange ressourcer på at invitere indenfor på landbrug og
blev bredt annonceret i dagspressen for at få så mange
minkfarme, så folk med egne øje kan danne sig et indtryk af
som muligt til med egne øjne at opleve, hvordan minkavl
dyrenes forhold i en moderne landbrugsproduktion.
foregår i den virkelige verden. Der er mulighed for at besøge minkfarme året rundt. På I maj deltog 9 farme fordelt over hele landet, og det fik
hjemmesiden danskeminkavlere.dk kan man finde kontak-
8.000 danskere til at kigge indenfor. Få måneder senere i
toplysninger på minkavlere, som selv tager imod besøg
september gentog succesen sig med næsten ligeså mange
eller som kan formidle kontakt til minkavlere over hele
besøgende på 10 farme.
landet.
Minkavl og i det hele taget moderne landmandsliv er på mange måder omgivet af myter og hele og halve sandheder.
Ko p en h ag en Fu r
S. 32
Tivoli og Kopenhagen Fur i nyt samarbejde
Kopenhagen Fur indgik i 2012 en 3-årig aftale med Tivoli, der indebærer, at Kopenhagen Fur er officiel partner for Jul i Tivoli. Det er Kopenhagen Furs hidtil største partnerskabsaftale, og den indbringer Tivoli et større millionbeløb til investeringer og udvikling af Jul i Tivoli. Tivoli er en stærk partner for Kopenhagen Fur. Ligesom Kopenhagen Fur har Tivoli en markant international profil, samtidig med at virksomheden er fast forankret i Danmark. Det giver en unik mulighed for at styrke Kopenhagen Fur ikke blot herhjemme, men også i resten af verden, fordi Tivoli er et national klenodie. Kopenhagen Fur ser en unik mulighed for at bruge Tivoli-aftalen til at styrke den internationale markedsføring. Med aftalen føjer Kopenhagen Fur sig til listen over eksklusive sponsorer i Tivoli, der blandt andet tæller Nestlé, Royal Unibrew, Škoda, DONG Energy og Audi, samt en række fonde der støtter Tivolis kulturelle aktiviteter herunder Den Obelske Familiefond,
Augustinus Fonden og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. I forbindelse med Jul i Tivoli 2012 valgte Kopenhagen Fur at benytte lejligheden til at slå et slag for de grønlandske fangersamfund ved at tilbyde organisationen Inuit Sila en julebod med salg af sælskindspels. Boden var en kæmpesucces med udstilling af moderne pelsdesign integreret med de stolte grønlandske fangertraditioner. I boden blev der også solgt pelshjerter til fordel for Team Rynkeby og Børnecancerfonden. Salget indbragte 261.000 kr. En række kendte danske personligheder stillede sig til rådighed for hjertesalget. Blandt dem var Lars Løkke Rasmussen, Pia Kjærsgård, Pia Allerslev, Peter Falktoft, Kristian Thulesen Dahl, Eva Kjer Hansen, Ulla Tørnæs, Anne-Mette Fogh Rasmussen og Bubber. Jul i Tivoli blev besøgt af 857.000 juleglade gæster.
Å r s b e r e t n i n g 2 0 11 / 1 2
S. 33
Ko p en h ag en Fu r
S. 34
åbner døre Der blev sat en milepæl af de helt store i stormagasinet Hyundai Department Store, da Oh! By Kopenhagen Fur i december 2012 åbnede sin første shop-in-shop i Sydkoreas hovedstad, Seoul. I løbet af 2012 udviklede Kopenhagen Furs modebrand sig fra idé til et brand, der forhandles i flere lande og har egen webshop. Oh! By Kopenhagen Fur udspringer af en vision om at bruge de innovative ideer og teknikker, som bliver skabt i Kopenhagen Studio, til at bygge bro mellem den klassiske pelsmode og det generelle modebillede. Produktlinjen består af en lang række accessories, som gør det muligt at supplere en ordinær garderobe med pelstasker, -huer eller -handsker og dermed give klædeskabets udvalg et strejf af luksus. Produkterne rammer således også et hidtil overset marked for pels. Interessen for Oh! By Kopenhagen Fur har været stor i både ind- og udland, siden den første kollektion blev lanceret i efteråret 2012. Et af de første steder, hvor interessen blev vekslet til en salgsaftale, var Hyundai Department Store, der har en kæde af stormagasiner i Sydkorea. Hidtil er Oh! By Kopenhagen Furs produkter blevet solgt i Hyundais to mest berømmede stormagasiner i Seoul, hvor der er etableret en permanent shop-in-shop i det ene.
Det er ikke kun for Oh! By Kopenhagen Fur, at den første shop-in-shop i Hyundai Department Store baner vejen for yderligere muligheder i Sydkorea. Privatforbruget i Sydkorea er højt, og samtidig er efterspørgslen stor på luksusvarer af høj kvalitet. Den kombination matcher Kopenhagen Furs udbud af minkskind. Vintrene i Sydkorea byder på pelsvejr; eksempelvis kommer temperaturen sjældent over frysepunktet i januar. Sydkoreanerne har tradition for pels, og mink er en etableret del af modebilledet. USA's store indflydelse i Sydkorea siden Korea-krigen i starten af 1950'erne har betydet, at man traditionelt har foretrukket korthåret og sort minkpels, som nordamerikanske minkavlere er kendt for. Danske mink er imidlertid blevet tilsvarende korthårede, og yngre sydkoreanske kvinder er begyndt at efterspørge mere moderne designs og lysere minktyper. Det er hos de unge forbrugere, at fremtidens pelsmarked skabes. Et vigtigt skridt på vejen er Oh! By Kopenhagen Fur. I Danmark forhandles Oh! By Kopenhagen Fur af Utzon i Aarhus og hos Bindesbøl i København.
Ă… r s b e r e t n i n g 2 0 11 / 1 2
S. 35
Oh! By Kopenhagen Fur Kollektion 2013
Ko p en h ag en Fu r
S. 36
Å r s b e r e t n i n g 2 0 11 / 1 2
S. 37
LEGO skaber glæde i Namibias slum Kopenhagen Furs medarbejdere har i mange år støttet
afrikanske land. Børn fra slumområdet Katutura uden-
sociale projekter i udlandet. Siden 2006 har medarbejder-
for hovedstaden Windhoek samles i børnehaver, hvor de
foreningens arbejde primært været fokuseret på Nami-
undervises og gøres skoleklar, så de har en chance for at
bia. Alle medarbejdere bidrager med et månedligt beløb
forbedre deres levevilkår.
og her til kommer støtte fra Kopenhagen Fur, danske og udenlandske avlere og venner af huset. Siden 2006 er der
Medarbejderforeningen søgte LEGO® Charity om at do-
bygget 14 børnehaver i Namibia og der bygges yderligere
nere LEGO-klodser til børnehaverne. Den ansøgning blev
2 i dette år. Medarbejderforeningen sikrer mad, undervis-
imødekommet, og i begyndelsen af 2013 ankom LEGO
ning, efteruddannelse af personalet samt udflugter til i alt
klodser til de første 12 børnehaver. LEGO-klodserne blev
1200 børn i 40 børnehaver.
et kæmpehit fra dag 1.
Namibia er valgt i kraft af Kopenhagen Furs salg af namibiske Swakara-skind, som giver tætte relationer til det vest
Ko p en h ag en Fu r
S. 38
Å r s b e r e t n i n g 2 0 11 / 1 2
S. 39
Man tager pelsen på Pels til mænd er en svær genre. Kopenhagen Fur har i nogle år arbejdet med udfordringen, og ved åbningen af Copenhagen Fashion Week A/W 13 blev springet taget fuldt ud med 6 internationale designeres bud på herrepels. Initiativet blev modtaget overvældende af modepressen, og én af Danmarks skarpe ste – kvindelige – modekritikere ønskede sig for en kort stund at være mand. Danske Astrid Andersen, franske Maison Christian LaCroix og Gaspard Yurkievich, kinesiske Notting Hill, russiske Leonid Alexeev og engelske Baartmans & Siegel deltog i Kopenhagen Furs åbningsshow. Stilen varierede fra cool street, over frakker i klassiske snit til overdimensionerede minkluffer. Den moderne mand kan med sindsro integrere pels i garderoben.
Ko p en h ag en Fu r
S. 40
Den Gyldne Pelsnål 2012
Kopenhagen Fur står bag en af Danmarks vigtigste designpriser for unge talenter fra danske designog arkitektskoler. Den Gyldne Pelsnål giver designstuderende en unik lejlighed til at afprøve deres talent og samtidig arbejde med pels, som både er et spændende, men også et krævende materiale at arbejde med. I 2012 blev Den Gyldne Pelsnål uddelt for 14. år i træk. Kategorierne i Den Gyldne Pelsnål ændrer sig fra år til år, og i 2012 var der fokus på menswear, womenswear og homewear. Deltagerne kom fra Designskolen Kolding, Margrethe-Skolen, Kunstakademiets Designskole og TEKO. På baggrund af de indsendte konkurrenceforslag blev der udvalgt 3 finalister i hver kategori. Finaledeltagerne fik deres konkurrencebidrag syet op i pels og ved en event hos Kopenhagen Fur, blev finalisterne præsenteret og vinderen i hver kategori kåret. Vinderne modtog et tredages rejselegat til Paris inkl. to dages entré til den internationale mode messe Premiere Vision med besøg på Le Cuir og Mod A'Mont. Derudover fik vinderen af womenswear et praktikophold hos Stina Goya, vinderen af menswear fik et praktikophold hos David Andersen, og endelig fik vinderen af homewear et praktikophold hos Engelbrecht Furniture. Menswear
Vinder: Ramona Jutta Reile, Designskolen Kolding, for en innovativ jakke i ræv til mænd med to tilhørende tasker i mink som accessories som værende en del af jakken med aftagelig effekt. Om Ramona Jutta Reiles vinderdesign udtalte dommer og moderedaktør for Euroman Frederik Andersen: “Ramona har lavet en kreation, der kan præsenteres for flere forskellige typer, men den har stadig et bestemt udtryk. Den har kant og et udtryk, der kan stå i flere sæsoner. Det sjove og selvironiske men
samtidig cool look er vellykket, uden at blive klovnet. Det er svært at finde den hårfine balance, men det er lykkedes rigtig godt. Der er tydeligvis tænkt over tingene, og resultatet er helt perfekt”. Womenswear
Vinder: Lærke Koldskov, TEKO, for en smuk, knælang kjole bestående af en kombination af plukket og barberet mink og læder med de forskellige pelsmaterialer udstukket i et smukt mønster over hele kjolen. Om Lærke Koldskovs vinderdesign udtalte dommer og ELLE Danmarks chefredaktør Cecilie Christiansen: “Lærke har lavet et flot design, som er grafisk og holder et stærkt mønster. Det hele er meget moderne – både i design og farvevalg – såvel som smukt. Konstruktionen sidder pænt, og tanken om at flattere kvindekroppen frem for at skjule den er tydelig. Det er flot med de forskellige dimensioner, der er lagt i mønsteret, og det færdige resultat fremstår både organisk og grafisk”. Homewear
Vinder: Rosita Gonzales Skjelmose, MargretheSkolen, for 3 eventyrlige cykelsædebetræk i både mink og ræv med inspiration fra tegnefilm. Om Rositas vinderdesign udtalte dommer og chefredaktør fra Boligmagasinet Louise Lehrmann: “Rositas design opfylder 3 ting på én gang. Det er brugbart, æstetisk og humoristisk. Hverken ide eller udførsel kræver nogen forklaring – det er ligetil, og det er anvendeligt. Måden pelsen er anvendt er sjov og nytænkende, og udfoldelsesmulighederne er nærmest uendelige. Ideen er opstået fra et behov, og det behov opfyldes til fulde med humor og æstetik”.
Ko p en h ag en Fu r
S. 42
Sophia Loren, Yvonne de Gaulle, dronning Fabiola af Belgien, Mamie Eisenhower og skuespillerinden Gloria Swanson var alle kunder hos den franske pelscouture designer Jacques Heim. Her ses en kreation fra vinterkollektionen 1966/67.
Å r s b e r e t n i n g 2 0 11 / 1 2
S. 43
R E G N S K A B
2012 Hoved- og nøgletalsoversigt Årets overskud SOLGTe skind Prisudvikling Omsætningsudvikling Omkostninger til foreningsaktiviteter Effektivitet i auktionshuset Egenkapital og finansiering Udlodning til medlemmerne Statistik
Ko p en h ag en Fu r
S. 44
HOVED- OG NØGLETALSOVERSIGT FOR KONCERNEN 1. november 2011 til 31. oktober 2012
Resultatopgørelsens hovedtal Enhed 2011 Auktionsomsætning incl. afgifter Nettoomsætning Omkostninger og afskrivninger Resultat før finansielle poster Finansielle indtægter, netto Skat Årets resultat
Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.
8.086 641 412 229 47 7 269
2012 Ændring 10.588 810 497 313 66 8 371
Balancens hovedtal Enhed 2011 Investeringer Mio. kr. 17 Anlægsaktiver i alt Mio. kr. 275 Aktiver i alt Mio. kr. 1.424 Egenkapital Mio. kr. 829 Disponibel udlodning Mio. kr. 210
31% 26% 20% 37% 40% 22% 38%
2012 Ændring 14 277 2.074 993 263
-15% 1% 46% 20% 25%
Nøgletal Enhed 2011
2012 Ændring
Soliditet Forrentning af egenkapital Udlodningsprocent Antal årsværk Antal solgte skind Antal solgte minkskind Antal solgte øvrige skind Gennemsnitspris for mink
47,9 44,7 26,2 354 20,6 20,2 0,4 476
Note: Tal er afrundede
% 58,2 % 35,6 % 24,8 Årsværk 340 Mio. stk. 19,7 Mio. stk. 19,4 Mio. stk. 0,3 kr. 379
-18% 26% 6% 4% 5% 4% 53% 26%
Å r s b e r e t n i n g 2 0 11 / 1 2
S. 45
Årets overskud
Koncernens resultat efter skat i 2011/12 udgør 371,0 mio. kr. mod 269,0 mio. kr. i 2010/11. Den primære årsag til det forbedrede resultat er et øget udbud af skind, som er solgt til stigende priser. Kopenhagen Fur udbød og solgte 20,6 mio. skind på årets 5 auktioner mod 19,6 mio. skind i sæsonen 2010/11, svarende til en stigning på 5 pct. Minkprisen steg yderligere 17 pct. Stigningen var drevet af fortsat stigende efterspørgsel fra de asiatiske markeder.
pris målt i DKK på 476 kr., svarende til en stigning på 26 pct. i forhold til året før. Samlet set er koncernens nettoomsætning i form af salgsafgifter fra kunder og leverandører steget med 26 pct. til 810 mio. kr. Stigningen i koncernens samlede omkostninger er begrænset til 20 pct., som sammen med stigende finansieringsindtægter har resulteret i en stigning i årets resultat på 103 mio. kr. til i alt 371,6 mio. kr., svarende til en stigning på 38 pct.
Dollarkursen har også udviklet sig positivt, således at årets udbud af minkskind er solgt til en gennemsnits-
overskud Mio. kr. 400
350
300
250
200
150
100
50
0
2003
Overskud
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Ko p en h ag en Fu r
S. 46
Solgte skind
Salget af danske skind er steget med 4,3 pct. svarende til udviklingen i den danske produktion. Udviklingen viser, at de danske avlere fortsat foretrækker deres eget auktionshus som salgskanal. Også de udenlandske avlere har udvidet deres produktion. Konkurrencen blandt auktionshusene er intensiveret i de senere år, og på den baggrund anser
Kopenhagen Fur stigningen i antal indleverede skind fra udlandet på ligeledes 4,3 pct. for tilfredsstillende. Salget af øvrige skind udgør en ubetydelig andel af det samlede udbud, men er vigtigt for at kunne udbyde et bredt sortiment af kvalitetsskind og dermed tiltrække købere til auktionshuset.
Antal solgte skind
Mio. 20
15
10
5
0
2003
Øvrige skind Udenlandske minkskind
2004
2005
2006
Danske minkskind
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Å r s b e r e t n i n g 2 0 11 / 1 2
S. 47
Prisudvikling
Verdensmarkedsprisen på minkskind fastsættes i USD i et frit marked og bestemmes af udbud og efterspørgsel. Efterspørgslen, specielt fra de asiatiske markeder, har i regnskabsåret været særdeles god, og Kopenhagen Fur kan igen notere den højeste gennemsnitspris i USD nogensinde. Gennemsnitsprisen i USD er steget fra 71,20 i 2010/11 til 83,47 i 2011/12, svarende til en stigning på 17 pct.
efterspørgsel og den gunstige udvikling i dollarkursen bevirket, at den opnåede pris på mink i DKK er steget fra 379 i 2010/11 til 476 i 2011/12. Hvorvidt dette prisniveau kan holdes i indeværende sæson er behæftet med en del usikkerhed. Kopenhagen Fur vurderer dog, at efterspørgslen efter danske kvalitetsskind fortsat er høj. Dette blev bekræftet af indeværende sæsons første auktioner.
Samtidig har Kopenhagen Fur solgt årets udbud til en gennemsnitlig højere dollarkurs. Salget er realiseret til en gennemsnitskurs på 571, hvilket er en stigning på 7,2 pct. i forhold til 2011/12. Alt i alt har den stigende
Udvikling i gennemsnitspris pr. minkskind
DKK
USD
500
90 80
400 70 60 300 50 40
200
30 100
20 10 2003
0
DKK
2004
USD
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
0
Ko p en h ag en Fu r
S. 48
Omsætning i auktionshuset Det stigende skindsalg og de stigende priser har medført, at den samlede auktionsomsætning, inklusive salgsafgifter, er steget til 10,6 mia. kr. Nettoomsætningen bestående af salgsafgifter fra kunder og leverandører udgør 0,8 mia. kr.
OMSÆTNINGSUDVIKLING
Mia. kr.
Mia. kr.
12
2,0 1,8
10 1,6 1,4
8
1,2 6
1,0 0,8
4
0,6 0,4
2
0,2
0
2004
Auktionsomsætning
2005
2006
2007
Nettoomsætning
2008
2009
2010
2011
2012
0,0
Å r s b e r e t n i n g 2 0 11 / 1 2
S. 49
Omkostninger til foreningsaktiviteter The International Fur Trade Federation (IFTF) varetager pelsbranchens internationale interesser fra auktionshus til detailhandler. Kopenhagen Fur er den største bidragsyder til IFTF. Bidraget til IFTF er kontraktmæssigt fastsat i overensstemmelse med udviklingen i auktionsomsætningen.
Driften af forsøgsfarmen, Kopenhagen Farm, samt samarbejdet med offentlige institutioner er intensiveret i forhold til tidligere år.
Foreningens aktiviteter i forbindelse med sikring af rammevilkårene for danske pelsdyravlere er steget betydeligt de senere år. Foreningen har påtaget sig en mere proaktiv rolle i at bistå avlerne med rådgivning og opfølgning på farmens drift. Det ligger som en naturlig del i at fastholde og udbygge danske pelsdyravleres lederskab indenfor produktion af pelsskind af høj kvalitet. Derudover er der gennemført kampagner i medierne for at sikre, at såvel meningsdannere som den almene befolkning får et retvisende billede af dansk pelsdyravl.
Det ligger foreningen på sinde at bidrage aktivt for at forbedre sundhedstilstanden blandt danske mink. Sygdomstilbagefald hos primært de nordjyske avlere har bevirket en stigning i udbetaling af midler til sanering og hygiejnisering af farme. Det internationale samarbejde om rammevilkårene for pelsdyravl er også blevet intensiveret. I European Fur Breeders Associations regi gennemføres aktiviteter blandt andet indenfor dyrevelfærd med henblik på at bibringe offentligheden viden på området.
Kopenhagen Diagnostik har analyseret godt 4 mio. blodprøver, svarende til en stigning på 10 pct. i forhold til 2010/11.
UDVALGTE FORENINGSOPGAVER
Mio. kr. 180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
EFBA
Kopenhagen Diagnostik
Erhvervspolitik og kommunikation
Sanerings- og Katastrofehjælpsordning
Forskning og forsøg
IFTF
Ko p en h ag en Fu r
S. 50
Effektivitet i auktionshuset
Skindtilgangen er altafgørende for et effektivt og velfungerende auktionshus. Ressourcer til indsamling af skind samt gennemførelse af auktionerne er steget, hvilket har udmøntet sig såvel i en stigende skindtilgang som et stigende antal kunder på auktionerne. Et bredt og dybt udbud af kvalitetsskind tiltrækker købedygtige kunder med en stigende konkurrence i auktionssalen til følge. Stigende konkurrence blandt auktionshusene har betydet, at Kopenhagen Fur ikke fuldt ud har nået målsætningen i skindtilgang. Omkostningen pr. solgt skind er steget med 1,7 pct. i forhold til året år.
Kopenhagen Fur ønsker en mere effektiv anvendelse af midlerne til markedsføring, og virksomheden har derfor påbegyndt en proces, hvor markedsføringen i højere grad tilgodeser anvendelsen af pelsskind købt hos Kopenhagen Fur frem for en generel anvendelse af pels.
Omkostning pr. solgt skind excl. foreningsopgaver
Kr. 25
20
15
10
5
0
2003
2004
2005
Omkostning pr. solgt skind excl. foreningsopgaver
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Å r s b e r e t n i n g 2 0 11 / 1 2
S . 51
Egenkapital og finansiering
Foreningen har gennem de seneste år styrket sin egenkapital, som med udgangen af regnskabsåret udgør 993,1 mio. kr. I regnskabsåret er egenkapitalen styrket med 107,6 mio. kr. qua Foreningens Love.
På ovenstående baggrund betragtes Foreningens finansielle beredskab for værende tilstrækkeligt, og det indstilles til generalforsamlingens beslutning, at der til Foreningens medlemmer udbetales 265,8 mio. kr.
Derudover har Foreningen i regnskabsåret optaget realkreditlån for knap 150 mio. kr. Samtidig har Foreningens medlemmer deponeret overskudslikviditet i virksomheden, i alt 493,8 mio. kr. pr. 31. oktober 2012.
Egenkapital og finansiering
Mia. kr. 1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
2003
0,0
Egenkapital
2004
Kapitalkrav
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Ko p en h ag en Fu r
S. 52
Udlodning til medlemmerne
Størrelsen af årets udlodning beregnes som forskellen mellem Avlernes Kapitalfond efter overskudsdeling og kravet til egenkapital opgjort i henhold til Dansk Pelsdyravlerforenings love. Avlernes Kapitalfond udgør ved regnskabsårets udgang 986,0 mio. kr. Kapitalkravet beregnes med udgangspunkt i foreningens materielle anlægsaktiver tillagt 5 pct. af gennemsnittet af de seneste 3 års omsætning. Kapitalkravet udgør 723,3 mio. kr. pr. 31. oktober 2012.
Bestyrelsen har besluttet at imødekomme ansøgninger fra ophørte avlere som opfylder betingelserne jfr. Foreningens Love med i alt 5,6 mio. kr. Alle øvrige andelshavere får en udlodning på 26,2 pct. af deres kapitalfondsindestående svarende til 257,1 mio. kr.
Der er således 262,7 mio. kr. til udlodning.
Udlodning til medlemmerne
Mio. kr.
Pct.
300
30
250
25
200
20
150
15
100
10
50
5
2003
0
Udlodning
2004
2005
Udlodningsprocent
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
0
Å r s b e r e t n i n g 2 0 11 / 1 2
S. 53
STATISTIK
Medlemstal Landsdel
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
150 700 633 495
141 667 608 476
131 633 555 455
117 608 539 439
115 564 506 414
105 545 483 390
105 543 491 386
1.978
1.892
1.774
1.703
1.599
1.523
1.525
Sjællands Pelsdyravlerforening Nordjyllands Pelsdyravlerforening Midtjyllands Pelsdyravlerforening Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening Dansk Pelsdyravlerforening
danske Minkskind udbud salgs pct.
gns. pris toppris
år hanner tæver total hanner tæver total hanner tæver total hanner tæver
2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11
5 .656.956 5 .746.054 5 .710.593 5 .959.606 6 .165.813 6 .361.038 6 .776.164 6 .752.786 6 .964.126 6 .628.632
5 . 659.111 5 .725.969 5 .809.945 5 .917.633 6 .092.320 6 .315.386 6 .839.947 6 .841.544 7 .066.237 6 . 657.158
11 .316.067 11 .472.023 11 .520.538 11 .877.239 12 . 258.133 12 .676.424 13 . 616.111 13 .594.330 14 .030.363 13 . 285.790
100 100 100 100 100 100 100 100 100 100
100 100 100 100 100 100 100 100 100 100
100 100 100 100 100 100 100 100 100 100
290 236 290 295 378 311 318 232 390 481
151 139 173 186 258 169 198 174 283 321
221 187 231 240 319 240 258 203 336 401
700 4. 100 510 990 480 750 550 1. 280 610 790 630 580 650 560 640 1. 6 00 810 800 1.120 1. 170
2011/12
6 .951.370
6 .908.050
13 .859.420
100
100
100
610
396
503
1.650
3. 6 00
danske chinchillaskind år udbud salgs pct.
gns. pris
toppris
2006/07 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11
23 .513 23 . 258 22 .793 24 .113 30 .982
100 100 110 100 100
402 445 289 354 333
800 1.310 730 700 700
2011/12
28 .155
100
316
1.030
Ko p en h ag en Fu r
S. 54
Kopenhagen Furs 책rsrapport kan findes p책 kopenhagenfur.com eller rekvireres ved henvendelse til Kopenhagen Fur
Å r s b e r e t n i n g 2 0 11 / 1 2
S. 55
bestyrelse & direktion P r . 1.
m a rts
2013
bestyrelse
Tage Pedersen Formand
Lars Eilertsen
Karsten Beltoft Jørgensen
John Papsø Næstformand
Knud Vest
d i r e k t i on
Torben Nielsen Adm. direktør
Henning Christensen
Jørgen Westergaard
Ko p en h ag en Fu r
S. 56
kopenhagen furs chefgruppe
Kåre Alfsen Økonomidirektør
Claus Andersen IT-chef
Leif Bruun Funktionschef
Jesper Lauge Christensen Afdelingschef
Peter Kobjevsky Personalechef
Ole B. Larsen Group financial supervisor
Bjarne Rasmussen Kenneth Loberg Direktør for marketing Kvalitetschef og forretningsudvikling
Chris Cui General Manager
Thomas Bonde Gabriel Produktionsdirektør
Jesper Mathiesen Studio Director
Søren Jessing Jespersen Mediechef
Hans Henrik Møller Afdelingschef
Ditte Sorknæs Marketing manager
Jørgen Østergaard Seniorkonsulent
Lone Olsen Creative development manager
Patrizia Venturelli Christensen Kommerciel Direktør
Sander Jacobsen Lars Skjoldegaard Kommunikationschef Sekretariatschef
Betina Rebild Brian Tufvesson Udviklingskoordinator Kundechef
Inge Østermand Direktionssekretær
Hanne Kirkegaard Afdelingsleder
Peter Foged Larsen Forsknings- og rådgivningschef
Per Knudsen Salgschef
Å r s b e r e t n i n g 2 0 11 / 1 2
S. 57
Organisation & tillidsvalgte P r . 1.
m a rts
2013
Dansk Pelsdyravlerforening/
Bestyrelse
Kopenhagen Fur
Karsten B. Jørgensen, Nibe (formand)
(stiftet 7. december 1930)
Jørgen Westergaard, Åbybro (næstformand) Kaj Beilegaard Christensen, Åbybro
Langagervej 60
Kjeld V. Larsen, Storvorde
2600 Glostrup
Bjarne Pedersen, Bindslev
Tlf.: 4326 1000
John Trier Rasmussen, Brønderslev Hanne M. Kristensen, Hjallerup
mail@kopenhagenfur.com kopenhagenfur.com
Midtjyllands Pelsdyravlerforening (Oprettet 1937)
Bestyrelse Tage Pedersen, formand
Bestyrelse
Valgt af generalforsamlingen
John Papsø, Kjellerup (formand) Jørgen Østergaard Jensen, Vinderup (næstformand)
John Papsø, næstformand
Kent Troldtoft Pedersen, Ørnhøj
Valgt af Midtjyllands Pelsdyravlerforening
Mads Houe, Thyholm Henning Sandager Sørensen, Ringkøbing
Henning Christensen Valgt af Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening
Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening (Oprettet 1944)
Lars Eilertsen Valgt af generalforsamlingen
Bestyrelse Henning Christensen, Esbjerg (formand)
Karsten Beltoft Jørgensen
Herman Sørensen, Bramming (næstformand)
Valgt af Nordjyllands Pelsdyravlerforening
Jens Arne Kristiansen, Broby Arne Troelsen, Give
Knud J. Vest
Peter Hindbo, Jordrup
Valgt af Sjællands Pelsdyravlerforening Sjællands Pelsdyravlerforening Jørgen Westergaard
(Oprettet 1937)
Valgt af generalforsamlingen Bestyrelse Direktion
Knud J. Vest, Jyllinge (formand)
Adm. direktør: Torben Nielsen
Peter Ølgaard, Grevinge (næstformand) Erik Christensen, Slagelse
Landsdelsforeninger under Dansk
Hans Jørgen Stenbek, Haslev
Pelsdyravlerforening
Ann-Mona Kulsø Larsen, Næstved
Nordjyllands Pelsdyravlerforening (Oprettet 1937)
Ko p en h ag en Fu r
S. 58
Organisation & tillidsvalgte P r . 1.
m a rts
2013
UdvalgTe for Forskning og Rådgivning
Ræveavlerforeningen
John Papsø, Kjellerup (Formand) Karsten Beltoft Jørgensen, Nibe (Næstformand) Kent Troldtoft, Ørnhøj Jørgen Westergaard, Gjøl Henning Christensen, Esbjerg Jens-Arne Kristiansen, Broby Knud Vest, Jyllinge Niels Erik Halgaard, Holstebro Jørgen Pedersen, Hedensted Flemming Stjernegaard, Højby Sj. Kaj Kristensen, Tjæreborg Leif Bruun, Kopenhagen Fur Jørgen Østergaard, Kopenhagen Fur Peter Foged Larsen, Kopenhagen Fur Hans Henrik Møller, Kopenhagen Fur
Georg Larsen, Års (formand)
Vurderingsudvalget for auktionerne Svend-Ove Hamburger, Hvide Sande (formand) Bjarne Bramsen Ravn, Holstebro Bjarne Toft, Hirtshals Chr. Jensen, Åbybro Carsten Schmidt, Janderup John Elling, Strandby John Junge, Grindsted Finn Nielsen, St. Merløse
Chinchilla Nordjyllands Chinchilla Henrik Larsen, Østervrå (formand) Midtjyllands Chinchilla Karen D. Hansen, Kjellerup DC2 SYD Johannes Edlefsen, Tønder (formand) DC2 SJÆLLAND Hans Erik Ploumann Johansen, Præstø (formand)
Å r s b e r e t n i n g 2 0 11 / 1 2
S. 59
Fra den namibiske ørken til modeverdenens blitzlys. Swakara er en særlig namibisk pelsspecialitet, som på grund af namibiske Swakara-avleres dygtighed har en unik kvalitet. Swakara sælges kun gennem Kopenhagen Fur, og salget giver et vægtigt økonomisk bidrag til det fattige vestafrikanske land. Den franske haute couture-designer Julien Fournié har designet kjolen i grå Swakara.
Ko p en h ag en Fu r
S. 60
ENGLISH SUMMARY
In the financial year 2011/12 Kopenhagen Fur's auction turnover reached DKK 10.6 billion, an increase of 2.5 billion DKK on previous year. The company's profit rose from DKK 269 million in 2010/11 to DKK 371 million in 2011/12. During the financial year, Kopenhagen Fur saw several new records being set. Once again, the world market price on mink skins rose compared to the previous year from DKK 379 to DKK 476. Competition was fierce in the auction room, pushing mink prices to a new high. The total offering of mink skins rose above 20 million for the first time in Kopenhagen Fur's history and the auction turnover reached a new record as well. The average price on mink skins increased 26%. An extremely cold winter in China and Russia kick-started fur sales at retail level in December 2011. This led to high demand when the auction season started with Kopenhagen Fur's December auction. Chinese customers dominated sales throughout the season pushing prices upwards as Chinese manufacturers seem to have an insatiable hunger for mink skins. Fur sales at retail level in China were growing rapidly fueling the whole fur business. However, traditional markets like Russia, Europe and North America were still consuming considerable amounts of fur and the annual fur consumption reached a record-high level. The demand for fur products will remain high for many years, but the market is developing so rapidly with many new players in manufacturing and retail that excess demand may occur in periods. The large price increases, experienced currently, can provoke similarly large transient decreases in mink prices.
It takes a long time to increase the production of mink skins, while demand reacts immediately. Therefore, there is never a balance on the fur market and the industry must live with significant price fluctuations. The world production of mink skins has doubled from 29.5 million in 2001 to 59.1 million in 2012. This reflects the overall market situation with fur being as popular as ever before. The Danish mink production has also been on the rise but at a slower pace. In 2012, the production in Denmark reached 15.6 million compared to 12.2 in 2001. In the coming years, the production in Denmark is expected to grow reflecting the great demand. With an export share of approximately 35 per cent, fur is Denmark's largest export to China/Hong Kong. Kopenhagen Fur has been present in China for 20 years and the company is highly respected in Denmark for building up long and lasting trade relations with China. A growing number of Danish companies are looking for new trade possibilities and Kopenhagen Fur has willingly established contacts between potential trade partners in the two countries. At two occasions in 2012, a speed dating event was held between Danish and Chinese companies in Copenhagen where CEO's were able to meet and discuss potential collaboration. The speed datingconcept has caught attention in business and political circles in Denmark. The Chinese market has a high priority within the Danish government, and Pia Olsen Dyhr, the Minister for Trade and Investment attended the second speed dating in December 2012. The trade association, Dansk Fashion and Textile, took part in organizing the speed dating. They represent 340 of the biggest and strongest players in the
Ă… r s b e r e t n i n g 2 0 11 / 1 2
S. 61
Danish fashion and textile industry. Dansk Fashion and Textile and Kopenhagen Fur are opening a new centre for innovation. The centre also has an incubating facility for new businesses within the creative field. The fashion and fur industries are seen as vital players by the official Denmark and the new innovation centre will strengthen this position. The Danish mink success is built on high standards through the entire value chain. However, the success starts with high animal welfare standards in mink farms. "Mink welfare" – a memo prepared by Aarhus University commissioned by the Ministry of Justice in April 2010 reviews animal welfare in mink production. The conclusion is that the rules on mink farming provide a framework for good animal welfare. The Danish Veterinary and Food Administration has a group of skilled inspectors, who ensure that rules are observed by making unannounced inspection visits to check the conditions of Danish mink farms. According to inspection reports, Danish fur farmers generally provide the required care for their animals. KOPENHAGEN FUR'S CONSULTANCY PROGRAMME
Kopenhagen Fur has decided to supplement public control measures with the consultancy programme "Check your farm". All mink farmers in Denmark receive an annual visit from one of the trade's own consultants, checking that everything on the farm is in order. During the visit, the mink farmer has a perfect opportunity to discuss farm related matters and become updated on current rules and their interpretation. Daily farm operation, also called management, is one of the most crucial factors in ensuring proper animal welfare and the consultants
are always available if Danish mink farmers have any questions or are just interested in discussing farm related matters. INDUSTRY CODE
To ensure a uniform interpretation of the rules and guidelines for e.g. wound treatment, Kopenhagen Fur has prepared an industry code, which was approved by the Danish Veterinary and Food Administration in June 2011. The industry code lists requirements and interpretations of rules and gives farmers and authorities a shared understanding of how to organise day-to-day operation on a mink farm. The industry code is publicly accessible and is updated regularly (Danish only): www.kopenhagenfur.com/branchekode TRAINING
To be able to work with mink, farmers must be trained in managing the animals and their needs. This also applies to casual workers. Kopenhagen Fur has introduced mink on the curriculum as a specially studied subject in cooperation with a number of agricultural colleges. VISIT A MINK FARM
You are always welcome to visit a mink farm. Go to the website danskeminkfarme.dk to get in contact with mink farmers throughout Denmark. They are prepared to show you their farms, as nothing beats seeing the conditions of the animals with your own eyes.
Ko p en h ag en Fu r
S. 62
Kopenhagen Fur nåede en auktionsomsætning på 10,6 mia. kr. i 2011/12. Kopenhagen Furs overskud endte på 371 mio. kr. Gennemsnitsprisen på danske minkskind blev 503 kr. mod 401 kr. året før. For hele minkkollektionen, det vil sige inklusiv minkskind fra udlandet, blev gennemsnitsprisen 476 kr. mod 379 kr. året før. Kopenhagen Fur solgte i alt 20,6 mio. pelsskind. Det samlede minksalg var på 20,2 millioner, og heraf var 13,8 mio. produceret i Danmark. Kopenhagen Fur havde pr. 1. november 2012 1.522 andelshavere, og antallet af minkfarme i Danmark var i 2012 på 1.449 med et gennemsnitligt antal avlsdyr på 2.028. Danmark er verdens næststørste producent af minkskind med en årlig produktion på omkring 15,6 mio. skind. Den danske eksport af minkskind udgør 1/3 af det samlede danske varesalg til Kina/Hongkong. Danske pelsdyravlere producerer de suverænt bedste minkskind i hele verden, og bliver belønnet med en højere gennemsnitlig skindpris end konkurrerende pelsdyravlere.
KOPENHAGENFUR.com