Den anden side a f sjælen:
Dreyers univers a f Maria M achetti
en sam m e fascination som m a n i de nordiske lande h ar for solen, forn em m er m a n i Syden over for sneen. D reyer befinder sig et sted midtvejs, som m a n k u n n e fornem m e da h a n sid ste forår blev diskuteret u n d e r I SEMA-
D
NA DE DINAMARCA EN ESPANA.
Selv spanierne kender til d et faste sæ t af em ner, som de fleste nordiske film k u n stn e re fo rh older sig til: G u d s eksi stens eller p anteism en, livets og døden s problem , d en tilpassede selviskhed over for religiøse og familiemæssige in stitu ti oner, u n g do m m ens ta b te paradiser, sym bolism en som et billedet af sjæ len og d e n menneskelige lod. D ette er u d gan gsp un ktet for Dreyers film, de er pla ceret mellem d en socio-psykologiske fo rv ræ ng ning og m enneskets fo rvand ling i d et m ellem rum der adskiller feu dalism ens forfald og kapitalism ens frem vækst. D e t som sker i D reyers film u d går fra slu tn in gen af m iddelalderen og det, som blev d e n n e periodes resultat d e n angelsaksiske p rotestantism e og p u ritanism e. Begge tend en ser styres af p ræ d estin a tio n e n s d o k trin , fortabelsen, synden, d ø den s triu m f over livet. D reyer voksede op i en intellektuel at m osfære af socialdem okratisk præg. H a n følte aldrig an gsten ved troen . D e n religiøse rastløshed, som an d re skandi naviske in stru k tø re r som Bergm an u d viser i deres p ro d u k tio n , frem står ikke på en sådan m åde hos Dreyer. H a n er sim pelt h e n uinteresseret, b ruger nogle af disse e m n er b lo t som fortæ llend e m e kanism er. På d e n n e m åde springer d en religiøse un dertrykkelse frem som en af årsagerne til social intolerance og fana tisme. D reyer synes hverken at være en overbevist ateist - h a n b rug er ikke, som B unuel, blasfemi - eller en agnostiker h a n fo rh older sig ikke skeptisk til det overnaturlige. Alligevel h a r især d en franske katolske kritik set ham som en 'kristen’ filmskaber. H vis ikke direkte fordøm t, h a r D reyer altid væ ret en h e m melig og m isforstået instruktør. H a n var utræ tteligt flittig og en o rm t omhyggelig, skrev selv sine m a n u sk rip ter, designede personligt sine dekoratio ner, fan d t selv frem til lokaliteter, m ø b ler og rekvisitter for at skabe miljøer, valgte skuespillere der passede til roller 34
ne og vejledte dem n id k æ rt u d e n at frem tvinge d et sp o n ta n e u d try k for de res ind re liv, planlagde lyssæ tning og forestod klipningen. D e n n e o m h u skyldtes ikke k u n h en sy n til d en h istori ske kronologi, m en var også et p erso n ligt u d try k for han s stil. H an s m ål var at n å græ nserne for menneskelige følelser, sjælens u u d g ru n delige d y bd er og ubevidste hem m elig holdelser, hvor frygt og tvangsvalg, m ar tyrium og triu m f k æ m p er u op hø rlig t i en evig konflikt (for D reyer er hekse og m artyrer d et samme). H a n udpeger li delsen, m en k u n som en d e m o n stratio n af d æ m o n ie n og d e t on des m agt over m enneskesindet, der om sider n å r frem til oplevelsen af d et transcendentale. D erfor o pstår u n d e rtid e n modsigel ser: M åske Dreyers øjne ser noget my stisk, overnaturligt, sære anorm ale fæ nom ener, d er dog ikke går im o d m e n n e skets natur. D et er h er forskellen m el lem religiøs fanatism e og rationel tro i d et uk en d te placeres. V id en d e om disse vanskeligheder lokaliserer D reyer ikke problem et i e n uopfattelig flertydighed, m e n fremviser alle de perspektiver h a n råder over. K un trivialiteter i dagliglivet ru m m e r uforklarlige mysterier. In stru k tø ren betrager sine perso ner objek tiv t for at forstå deres adfæ rd, for d et er vig tigere for h am at forstå d em en d at billi ge dem eller fordøm m e dem . Hele styr ken i h an s person er er en åndelig energi, der g en nem træ n ger verden, skaber og ødelægger m ennesket, ting, ideer. D en kom m er fra de uendelige og m ørke h jø r
n er på d e n a n d e n side af m enneskesjæ len, d et sted hvor d et D reyer’ske univers ligger. H ele Dreyers væ rk tager udgangs p u n k t i konflikten mellem d e n rene h u m anism e og p u ritan ism en . D e n engage rede h u m anism e udtrykkes gennem h a n s sym pati for kvindelige heltinder. I d e n sene m iddelalder var sam fundene sto rt set patriarkalske. D et stæ rkeste og d o m in eren de syn p å in stitu tio n ern e er derfor d et m askuline. Ifølge en p u ri ta n sk opfattelse k a n ingen kv in de ren ses for arvesynden, hvilket in d eb æ rer a t alle k vind er a priori er potentielle h ek se. H ekseri er således in te t an d e t e n d et sym ptom p å k ø n n en e s evige kam p i vo res vestlige kultur. M e n D reyer er im od d e n n e opfattelse af kv in den s iboende ondskab. H a n gør sine kvindelige perso n e r til heltinder, p ro d u k ter af d e n sam fundsm æssige fanatism e og stivhed, d ø m t til en frygtelig d ø d på bålet, an kla get for hekseri, som b lo t er de foræ ldede sam funds påskud for at tvinge folk, der lever efter d e n folkelige visdom , in d u n d er kirkens og retssystem ets in stitu tio naliserede magt. Disse u nge kvinder, ødelagt eller forrådt, repræ senterer n a tu ren s spo ntaneitet, d et levende princip over for systemets uundgåelige b ræ n d e m æ rk ning . For eksempel viser Vredens Dag en kvindes åndelige op rør m o d verden og dens etablerede ressourcer, sam m enfat te t af D reyer som e n særlig personlighed der socialt tolkes som en legende om kvindelig magt. H ek sen - i visse h en se en d er beslæ gtet m ed vam pyren - befin der sig på d e n menneskelige morals fler tydige grænse. Som k vin de k a n h u n væ re overdådig, forførende som en Venus, m en h u n er også o n d , m an d en s fjende, d en instinktm æ ssige forførerske, der ødelægger k rop pen og sjælen. I Vredens Dag finder forsoningen sted mellem det naturlige og d et overnaturlige, et m yste rium der b u n d e r i forh o ld et mellem m ennesker af særlig karakter, som det også er tilfæ ldet i Jeanne d ’Arc og Ordet. (O versat af Peter Schepelern) M aria M achetti har studeret ved universiteterne i Valen cia og M adrid og er nu lice n tiatstu d ere n de ved Københavns U niversitet, hvor hun a rbe jde r på et proje kt om Dreyers Vredens Dag.