Tales from a Hard City
Virkelighedsbilleder Den ny storhedstid i europæisk dokumentarisme
a f Tue Steen Muller
I Danm ark ville der ikke være den doku-
indkøbte eller - senere fra Filmloven af
m entarkultur, som vi h ar og er stolte af at
1972 - støttede produktionen af doku
have, om ikke Statens Film central, som nu
m entarfilm , var det fra starten givet at fil-
er en del af D et danske Film institut, havde
m en(e) blev sendt ud til den danske
eksisteret. M ed oprettelsen af Statens
befolkning og ikke bare endte på en hylde.
Filmcentral i 1939 skabte fremsynede
I starten gik kopierne til biograferne på
oplysningsfolk en sam m enhæ ng mellem
35m m , senere til et vidt forgrenet net af
produktion og distribution af dokum en
skoler, biblioteker, foreninger, børnehaver
tarfilm. Et publikum a f anselig størrelse
osv. på 16mm. Også i dag er det alfa og
var resultatet og når Statens Filmcentral
omega for dansk dokum entarfilm s eksi-
Virkelighedsbilleder
stens, at publikum nåes. Nye tekniske
hvor den befinder sig i dag. Min påstand
m uligheder viser sig i disse år - dvd, inter-
er at dokum entargenren aldrig har været
netdistribution, bredbånd osv.
så stærk som nu, når det gælder opm æ rk
Denne offentligt betalte, kulturpolitisk
som hed og international aktivitet. Denne
bestemte sam m enhæng mellem udbyder
styrke gælder i omfang og i forhold til
og aftager, sælger og køber, kan lyde selv
m angfoldighed i forskellige udtryk. Uden
følgelig, m en i de fleste andre europæiske
den stærke tv-indflydelse og et stæ rkt
lande eksisterer denne sam m enhæng ude
engagement fra EU ville dokum entargen
lukkende via tv, der efterspørger program
ren være forblevet et anliggende for
m er og som både er den altdom inerende
undervisningen og for cinefile festivalbe
faktor, når det gælder audiovisuel doku-
søgere i Frankrig og omegn. Inklusive
m entarproduktion og -distribution i
D anm ark hvor vi altid og med rette har
Europa, og det m edium som har haft den
kunnet vigte os af at have en dokum entar-
største indflydelse på udviklingen af
kultur tilknyttet den almindelige oplys
dokum entargenren i de sidste 10-15 år.
ningsaktivitet. Formidlet i og udenfor tv,
Der eksisterer desværre ikke tidssvarende
ganske vist.
europæisk statistik for dokum entarfilm en, m en for at give en fornem m else af størrel
Al produktion starter med distribution. Publikum tæ nkt ind fra starten. D et er
ser som de så ud for ti år siden, kan citeres
den sam m enhæng, der er hovedsynspunk
tal fra undersøgelsen The European
tet for denne artikel, som vil tage sine læs
D ocum entary Sector (Docum entary,
ere på en ru n d tu r til de fleste europæiske
Copenhagen, 1994, side 18):
lande for at karakterisere det dokum enta
Taken together estimates o f transm itted and non-transm itted independent docum entary production, the total for EU and form er EFTA countries is approximately 3.500 hours annual
riske klima i overordnede træk, de frem herskende stiltræk og de væsentligste instruktører.
ly.
MEDIA Programmet. U dgangspunktet er D ertil kom m er så de såkaldte in-house
de turbulente år om kring 1990, hvor
produktioner. Tallet er givetvis næ rm est
Europa skiftede totalt m ed murens fald.
fordoblet i dag m ed udvidelsen af doku-
Samtidig oprettede EU det såkaldte
m entarbegrebet - herom senere.
MEDIA Program som et audiovisuelt ini
Al produktion starter med distribution.
europæiske industri i kam pen m od den
N orm alt skrives der om dokum entarfilm
am erikanske dom inans. MEDIA
ud fra æstetiske eller tekniske vinkler. Nye
Program m et h ar i den forbindelse for
tiativ, der har til formål at styrke den
6
instruktører og filmiske retninger omtales
m entlig ikke betydet nogetsomhelst for
og disse er ofte kom m et af nye tekniske
spillefilmen, de amerikanske film dom ine
muligheder. Her skal der skrives om den
rer stadig markedet, m en for dokum entar
nye europæiske dokum entär (vi stryger
filmen har program m et været en afgøren
vedhænget film, da det meste i dag op ta
de igangsætter af den europæisering af
ges elektronisk) som den har set ud og
sektoren, som har fundet sted. I øvrigt har
udviklet sig siden slutningen af 80’erne,
am erikanerne aldrig kunnet konkurrere
hvor afgørende beslutninger i tv-verdenen
m ed europæisk dokumentarfilm af den
hev genren ud af m ørket og frem i det lys,
enkle årsag, at dokum entären intet kom-
a f Tue Steen M üller
mercielt potentiale har. Selv en gigant som
retten til at sætte det sidste punktum før
Frederick Wiseman h a r søgt til Europa for
en film erklæres for færdig, er ikke længe
at finde sin finansiering - am erikanerne
re entydigt knyttet til instruktøren. I dag
går jo ikke ligefrem ind for offentlig støtte
kan det lige så godt være producenten
til film. Fra at have væ ret en långivende
eller tv-redaktøren, der kontraktligt har
instans, er det via flere led i MEDIA Pro
eller bare tiltager sig denne magt. Det er
gram m et n u muligt at få en egentlig støtte
også historien om en genre, der kom ud af
til udvikling og produktion af dokum en-
klasselokalet og de intellektuelle 1968-
tarprojekter (jvfr. DOX 39, 5 om MEDIA
cirkler for at få tildelt en popularitet som
Plus). Samtidig m ødes branchens udøvere
aldrig før. D ocu-soaps er blevet almindelig
- producenter og tv-redaktører først og
tv-kost og selvom denne undergenre af
fremmest - året ru n d t for at præsentere og
dokum entären ikke er em net for denne
byde på hinandens projekter. Det sker på
artikel, er det klart, at dens frem kom st har
markeder og festivaler støttet af MEDIA
alm engjort billedet af genren dokum entär
Plus som program m ets tredie runde kal
og givet de mange leverandører, de uaf
des. (http://europa.eu.int/com m /avpolicy/
hængige producenter, m ulighed for at
m edia/index_en.htm l) Resultatet er, at der n u eksisterer et grænseoverskridende miljø for dokum en
overleve ud fra en forretningsmæssig betragtning. Endelig om fatter historien, at dokum en
tarfilmen i Europa. På godt og o ndt bliver
tarfilmen i flere lande har genvundet sin
flere og flere co-produktioner sat i gang,
plads på biografernes repertoire. Den spil
og behovet for inform ation og netværk er
lefilmlange dokum entarfilm er blevet
stigende. I 1996 blev EDN (European
mere og mere almindelig - og den gode
D ocum entary N etwork) (www.edn.dk)
nyhed er at der synes at blive mere plads
oprettet. Foreningen, der har hjem m e i
til den på tv-stationerne, som i disse år
København, tæller i dag om kring 600
form erer sig kraftigt via en digitalisering,
m edlemmer, fortrinsvis fra produktionssi
som bringer tematiske kanaler til forbru
den, som får hjælp m ed at finde ru n d t i
gerne. Public service stationerne go digital
junglen af stadig flere tv-stationer, som
og genudsender og giver plads til mere
kan være potentielle købere af idéer eller
specielle genrer som f.eks. do k u m en taris
færdige film.
me«.
I nogle lande er det tv-m arkedets aktu
Ø konom isk ser denne udvikling dog
elle konjunktur og politik, der bestemmer,
ikke ud til at give flere penge til producen
hvilke film der skal støttes, i andre - som
terne. Der vil stadig være behov for
her i N orden - er dokum entarfilm en en
offentlige støtteordninger, nationale og
del af en kulturpolitik.
europæiske, hvis genren skal overleve kunstnerisk. Men det er oplagt, at der sta
Standardisering. M edaljen har en bagside,
dig vil produceres film udenfor tv og uden
for historien om dokum entarfilm en i
statsstøtte og m ed meget små budgetter,
Europa det sidste årti er godt nok histori
undertiden uden egentlig cool cash og
en om tv, der reddede genren, m en sam ti
undertiden også af en kvalitet, som har
dig introducerede en standardisering, der
givet deres ophavsm ænd præ m ier på store
h ar gjort det sværere for den kunstneriske
festivaler verden over. De nye tekniske
film at slå igennem. D et såkaldte fin al cut,
m uligheder - de små digitale kam eraer og
7
Virkelighedsbilleder
de billige klippem uligheder via com puter
på at finansiere filmen, som blev et presti
- har bragt de tekniske om kostninger ved
geprojekt for både den franske og den
dokum entarproduktion langt ned.
engelske tv-station. En instruktør blev
Situationen set fra producent- og
hyret, Kim Flitcroft, til at realisere pro d u
instruktørside ridses godt op af tyskeren
centens idé og det gjorde han ferm t og
Kai Kriiger:
effektivt nok til at Tales from a H ard City
... while broadcasters believe in regionalization and sensationalization to push ratings, there’s a growing num ber o f young auteurs, producers and sales persons who are reaching beyond h o r ders to establish European production and sales platform s for true docum entary work. (DOX, 37, 4)
fik førsteprisen på festivalen Vue sur les Docs i Marseille i 1994. Channel4. Historien om Channel4 er mere eller m indre velkendt. Den engelske tv-station blev oprettet til at støtte en ny og eksperim enterende dokum entär p ro
Gennembruddet. Det var i 1994, at filmen
duceret udenfor tv-stationen af et stort
Tales from a H ard C ity m arkerede et
antal uafhængige producenter. Det skabte
nybrud i europæisk dokum entarfilm .
en kolossal grøde i det tunge, traditionelle
Filmen blev til i et sam arbejde mellem
tv-system, hvor alle vidste, hvad en BBC-
den franske kanal la Sept Arte og den
docum entary stod for a f høj kvalitet, når
engelske Channel4. Den handler om unge
det gælder research og klassisk straight
arbejdsløse i Sheffield, er 80 m inutter lang
forward fortælleform. En masse kreativitet
og er lavet til både tv og biograf. Den har
blev frigjort og en forundret tv-verden så,
åbenlyst iscenesatte scener, er let i tonen
at også eksperim enter kunne tiltrække
og appellerer til både grinet og eftertan
seere. Channel4 under Jeremy Isaacs ledel
ken. Ved sin fremkom st blev den frem
se blev et fristed for the independents, som
hævet som et kæ rkom m ent nyt bud på,
ville noget andet end den kendte BBC-
hvordan en dokum entarfilm kunne se ud.
opskrift kunne tilbyde. Modellen m ed at
Filmens engelske producent er Alex
støtte produktioner som blev lavet af pro
Usborne, hvis navn skal nævnes eksplicit,
ducenter og instruktører udenfor tv-stati
for filmens produktionshistorie er også
onen i et samarbejde m ed redaktører
karakteriseret af, at dens finansiering blev
indenfor, blev kopieret i mange lande, bl.a.
etableret gennem de såkaldte pitching ses
i D anm ark m ed oprettelsen af TV2.
sions, som EU’s MEDIA Program finansi
succes. H vor stationen hidtil havde k u n
Forum for C oproduction and
net finansiere sine produktioner m ed
Cofinancing, foregår i Amsterdam hvert år
reklamepenge fra det kommercielle ITV,
i decem ber m åned. Her er alle betydnings
var den politiske besked, at stationen selv
fulde tv-stationer repræsenteret.
skulle skaffe sine produktionsm idler via
(www.idfa.nl)
reklamer. D et betød et skifte i politik, hvor
I 1993 pitchede (udtrykket stam m er fra
8
Siden blev Channel4 offer for sin egen
elt står bag. Det største af denne slags,
det eksperim enterende blev afløst a f det
am erikansk baseball) Usborne sin film om
sikre og de store, interessante film fra
de unge i Sheffield, fik en bragende god
alverdens krogede hjørner blev afløst af
response - og en erfaren fransk producent,
film om hjemlige emner, sikre på de høje
Jacques Bidou, til at hjælpe sig m ed det
seertal (DOX 35, interview med Jacques
videre forløb. Bidou fik la Sept Arte m ed
Bidou).
a f Tue Steen M üller
Arte. Hvis ikke la Sept Arte var startet i
penge fra Arte, som i dag udvider sit
1986 var den franske dokum entarfilm
im perium med produktionsaftaler med
ganske enkelt død. Måske havde der været
lande som Holland, Sverige, Belgien,
plads til typer som C hris Marker, men
Schweiz, Polen og Spanien. Det euro
derudover ville det være begrænset hvor
pæiske sigte er tydeligt.
meget de franske public service stationer
Det franske system er bygget op om Arte
kunne investere i kunstneriske, frie doku
og de nationale public service stationer,
mentarfilm. (DOX 35 interview med
som er samlet i Télévision Française
Jacques Bidou). Oprettelsen af Arte med
(France2, France3 og France5), hvis pro
dokum entären som et af de vigtigste
duktions- eller distributionstilsagn er til
om drejningspunkter havde samme effekt i
strækkeligt til at registrerede produktions
Frankrig som oprettelsen af Channel4 i
selskaber kan få autom atisk støtte fra
England. Produktionsselskaber opstod og
CNC, det franske filminstitut. Tilsagn fra
der var mange muligheder for at få støtte
den store underskov af kabel- og satellit
fra la Sept Arte, som i dag under navnet
stationer giver samme adgang til CN C’s
Arte France er en del af den tysk-franske
kasse.
europæiske kulturkanal Arte, der har
Tales from a Hard C ity indvarslede en ny
bibeholdt dokum entarproduktionen som
tid for europæisk dokum entär. Den var en
en af sine højeste prioriteter.
stor og dyr coproduktion mellem de to
De såkaldte strands (tem aoverskriften
førende tv-stationer. Den var underhol
på de ugentlige udsendelser af dokum en
dende, havde stærke karakterer og et for
tär) illustrerer ganske godt, hvor differen
tællemæssigt drive bl.a. på grund af at den
tieret og mangfoldigt tv-stationen
blandede fiktive elementer ind i sin for
behandler dokum entären. M andag aften
tællestruktur. Den satsede på tv og biograf
er der Grand Format, som er de spillefilm
som de to vinduer. I kølvandet på denne
lange personligt prægede d okum entar
film fulgte Nico-Icon af tyske Susanne
film. Onsdag aften er der Mercredis de
Ofteringer om kultsangerinden og
FHistoire, som om fatter en tim e lange
Forræderi af svenskeren Fredrik von
dokum entarfilm om historie. Fredag aften
Krusenstjerna, en svensk/dansk/engelsk
er der La Vie en Face, som er en-tim e-
coproduktion om stasiagenten Sascha
dokum entarer om sam fund og økonomi.
Anderson. C hannel4’s indflydelse på
Lørdag aften er der både VAventure
denne film var betydelig.
Humaine, som er åbent for lange d o k u
m entärer om ekspeditioner, fremmede
Norden. Små lande har brug for beskyttel
folkeslag og ritualer og de kunstneriske
se af sprog og kultur. I N orden har doku
eksperimenters holdeplads La Lucarne ved
m entären nydt godt af - og gør det stadig
m idnatstid. Sidsnævnte kan vise film af
- en betragtelig støtte fra staten, typisk
alle længder, et særsyn i europæisk tv i
kanaliseret gennem film institutionerne og
dag. Oveni dette udbud kom m er så de
varetaget gennem et konsulentsystem,
såkaldte temaaftener, A rte’s specialitet,
som vi kender det fra D anm ark. De nordi
som falder tirsdag, torsdag og søndag og
ske lande holder også på dokum entarom -
som indeholder dokum entarfilm , som
rådet sam m en og allierer sig, når der er
passer ind i de valgte temaer. De fleste af
europæiske samlinger. Nordisk Film/TV
disse dokum entärer er produceret m ed
Fond er i N orden, hvad MEDIA program -
9
Virkelighedsbilleder
m et er for Europa. Fonden giver støtte til nordisk dokum entär, når m indst to tv-sta-
Lehmuskallio er blevet hædret for sine
tioner eller film institutioner har givet
antropologiske beretninger fra Sibirien.
deres tilsagn. Det er en såkaldt completion
Den sidste han lavede, Mothers o f Life,
funding, der tildeles på denne måde. De
havde prem iere ved den nye internationale
nordiske landes dokum entarister har
dokumentarfestival i Helsinki i februar
deres årlige sam m enkom ster i forbindelse
2002. Den skildrer i store panoramiske
m ed festivalen Nordisk Panoram a og det
billeder nenet-folket i en kapiteludformet,
tilknyttede Nordisk Forum , hvor mange
fotografisk mesterlig udform ing. I den
dokum entarproducenter finder finansie
yngre generation har instruktørparret
ring. Via det såkaldte pitchingsystem.
Susanna Heike og Virpi Suutari markeret
Kunstnerisk set er Finland Nordens
sig. De to kvinder har lavet tre bem ærkel
førende land. Jeg vover den påstand, at det
sesværdige film, Sin, W hite Sky og The Idle
hænger sam m en m ed et stærkt klima for
Ones, som er karakteriseret af at de som få
dokum entargenren og den kolossalt m ar
er i stand til at fortælle deres historie i bil
kante profil, som det nationale tv, YLE,
leder. Sidstnævnte skildrer unge i en finsk
har udviklet. Det kan også personliggøres,
provinsby, et hul i jorden, som de gerne
for den stærke profil er skabt af redak
vil væk fra.
tørerne Jarm o Jåskalainen, Eila W erning og Iikka Vehkalahti, som har plads og
Svenskerne har den evige enfant terrible Stefan Jarl som efter sin store trilogi Dom
(dog ikke voldsomt mange) penge til at
kaliar os mods og efter en lang række af
placere og delfinansiere produktionen af
engagerede økofilm om mennesker og
store, ressourcekrævende dokum entar
natur, i det sidste par år har vist nye sider
film. Redaktørerne har taget sig af de
af sit store talent. Filmene om Bo Wider-
åbenlyse talenter, har plejet dem og bragt
berg (Liv till varje pris, 1998) og dennes
dem ud i det internationale lys sam tidig
stjerneskuespiller Thom m y Berggren,
m ed at de har indkøbt store og vigtige
Mureren (2002), er begge storartede por
udenlandske dokum entarfilm til visning
trætter, hvorim od Beauty Will Save the
på YLE. Flere danske dokum entarfilm har
World om Jarls personlige inspirationskil
nydt godt af den finske filmstøtte, som
de, instruktøren Arne Sucksdorff, led af at
også kom m er via AVEK, en fond bygget
være optaget for tæt på Sucksdorffs død.
op af afgiftsmidler fra uindspillede bånd,
Den store naturdokum entarist, der forlod
og via den finske filmstiftelse.
Sverige og bosatte sig i Brasilien, hvor han
De store navne i finsk dokum entär er Pirjo Honkasalo og M arkku Lehmuskallio. Honkasalos trilogi om det gode og det onde - M ysterion (1991), Tanjuska ja seits-
10
det personlige udtryk. (DOX, 39, s. 8-9)
bl.a. skabte mesterværket M it hjem er Copacabana, var for syg til at blive filmet.
Jan Troell er det andet store navn i svensk dokum entär i dag. På sine ældre
emän perkelettä (1993, Tanjuska og de syv
dage har Troell publiceret lyriske film som
djævle) og A tm an (1996) - er in ternatio
En frusen dröm (1997), hvor han elegant
nalt berøm m ede for deres tætte fortolk
anvender materiale fra sin spillefilm
ning af menneskers forhold til troen. De
Ingenjör Andrées luftfärd (1988, Den umu
er spillefilmlange fortællinger m ed
lige drøm ) som dokum entation for sin
Honkasalo selv ved kam eraet. Honkasalo
historie om manden der ville erobre nyt
er en true believer af auteurtraditionen og
land m od nord. Provinsens Ijus (1993) og
a f Tue Steen M üller
Dansen (1994) er to andre vidnesbyrd om
ne om Irland (It’s N ow or N ever og How
Troells evne til i kortfilm ens form at levere
To Invent Reality). En ny generation er
et stærkt hum anistisk budskab.
måske på vej nu efter den kolossale succes,
I Norge h a r dokum entarfilm en vokset
som fortjent blev filmen Family til dels
sig stærk i kraft af sin store udbredelse via
m ed førsteprisen ved IDFA (den største
det kom m unale biografsystem. Ikke alene
dokum entarfestival i verden) i Amsterdam
har Knut-Erik Jensens succeshistorie om
i decem ber 2001. Det er indlysende at
mandekoret fra det høje nord, Heftig og
Sami Saif og Phie Am bo har talent ud
begeistret (2001), der er set af hver tiende
over det sædvanlige, og holder de unge
nordm and, udvist biograftal, som ingen af
talenter fra Den Danske Filmskole, hvad
de andre nordiske lande kan vigte sig af -
deres afgangsfilm lover, så tegner det lyst.
også kunstnerisk m ere overbevisende væ r
M ed de øgede bevillinger til Det Danske
ker som M argret Ohlins indlevende skil
Film institut, suppleret af en beskeden
dring af ældre m ennesker på et plejehjem,
støtte fra tv-stationerne, er m uligheder for
D e mjuke hænderne , og den unge Even
resultater ihvertfald til stede.
Benestads portræ t af sin transseksuelle far, A llt om min fa r, har trukket folk af huse.
Østeuropa. Muren faldt og m ed den de
H vor svenskerne og danskerne er stærke
store statssubventionerede dokum en-
på tv-dokum entarom rådet, når det gælder
tarstudier i det østlige Europa. Fra at have
lokale sociale emner, er nordm æ ndene til
været ansat på fast løn, måtte instruk
gengæld svage på grund af m anglende
tørerne nu ud på det frie marked for at
engagement fra det norske tv, NRK.
finde finansiering til deres film samtidig
Grøde er d er også på den svagt befolke de ø mod nord, Island, hvor ikke m indre
m ed at professionen producent i vestlig forstand skulle udvikles. En række pro
end 8 dokum entarfilm h ar haft biograf
duktionsselskaber er blevet dannet i de
premiere indenfor det sidste år. Filmene
tidligere kom m unistiske lande, det er
vises elektronisk, landet har ikke midler til
typisk én-m andsfirm aer, som har hutiet
at bekoste filmkopier. O m dette - for
sig frem fra film til film. Det har været -
islandske forhold - b o o m vil have en
og er det stadig - en kæmpeopgave for
kunstnerisk effekt er for tidligt at sige.
disse fattige lande at genetablere den tra
I D anm ark er det stadig Jørgen Leth og Jon Bang Carlsen, der er de internationalt kendte navne. Jørgen Leths H aiti Untitled
dition for dokum entarism e, som vi har kendt igennem årtier. Og dog er det ofte østeuropæiske film,
h ar gået sin kontroversielle sejrsgang på
der render m ed priserne ved de internati
alverdens festivaler - kontroversiel var den
onale filmfestivaler. Da undertegnede var
på grund af den stil, som instruktøren
m edlem af juryen ved festivalen i
valgte at lade den unge klipper Jakob
Am sterdam i 1998, blev de tre toppriser
Thuesen udvikle til at give sit personlige
alle tildelt instruktører fra det østlige
billede af den caribiske ø, som i et årti har
Europa. Hovedprisen blev givet til polak
været Leths udgangspunkt. Samme inter
ken Dariusz Jablonskis rystende beretning
nationale opm æ rksom hed fik Jon Bang
fra ghettoen i Lodz, Fotoamator (1998,
Carlsens Addicted to Solitude, optaget i
Fotoam atør), andenprisen blev delt mel
Sydafrika, som synes at være blevet
lem russerne Viktor Kossakovskij for Pavel
instruktørens foretrukne em ne efter filme
i Ljalja (1998, Pavel og Ljajla) og Sergey
11
Virkelighedsbilleder
Dvortsevoj for Chlebni den (1998, Bread
selvstændighed. Resten af pengene fik han
D ay), begge kunstnerisk overbevisende
fra Soros og fra europæiske kilder, godt
film, produceret ud fra vidt forskellige
hjulpet af danske Baltic Media Centre. En
udgangspunkter. Hvor Kossakovskij havde
anden af giganterne fra den berøm te letti
allieret sig m ed en stærk tysk producent
ske poetiske dokum entarskole i 70’erne og
for at lave sit portræ t af film parret Ljalja
80’erne, Herz Frank, valgte at flytte til
og hendes døende m and Pavel Kogan, så
Israel, men er stadig aktiv og er p.t. ved at
var Dvortsevojs film i bogstaveligste for
færdiggøre sit filmiske testamente Flash
stand en no-budget film, produceret af
back, som er klar til premiere i år.
ham selv m ed råfilmmateriale, som han havde fået som præm ie for sin foregående
satset på den korte film, oftest udform et
film, Paradis.
som ordløse udtryk, ofte symbolske, og
I Rusland er den offentlige støtte til film
ofte med et religiøst udgangspunkt.
næ rm est ikke-eksisterende, hvorfor rus
Stærkest står Audrius Stonys m ed film
serne som m ange andre af østlandene har
som World o f the Blind, Antigravitation,
været afhængige af tv og af vestlige vel
Skrajojimai melynam lauke (1996, Flying
gørende fonde. Af uvurderlig betydning
over Blue Fields) og Alone. Her er en aut-
har Soros D ocum entary Fund været for
eur som har sit helt eget kompromisløse
produktionen af film om menneskerettig
filmsprog - og som laver film m ed den
heder trådt under fode i landene på den
lille støtte han kan få fra sit eget kulturm i
anden side af jerntæ ppet. M angemilliar
nisterium , suppleret a f vestlige penge fra
dæren, den ungarsk fødte George Soros,
f.eks. Det Danske Filminstitut. D en om tal
har efter ti år nu afleveret sin fond til
te bagside af medaljen er her indlysende
Robert Redfords Sundance Film Festival,
klar. Film fra Stonys h ånd vil kun kunne
som fører den videre under navnet Sun
vises på ganske få tv-stationer i Europa og
dance D ocum entary Fund. I de baltiske lande er situationen alt andet lige noget bedre. I takt m ed den
12
I Litauen h a r yngre kræfter vedholdende
indgå i alternative distributionssystemer som det danske. I Polen er det store navn Marcel Lozin-
velstandsstigning, som landene har
ski, som igennem årtier har været Wajdas
præsteret på ti år, er forholdene for film
modspil på dokum entarens felt. Hans helt
produktion forbedret. Tv-stationerne
store film i 90’erne er Anything Can
synes stadig at være forstenet i et gam m el
Happen, som er lavet ud fra en såre enkelt
kom m unistisk bureaukrati, mens Letland
idé. Fra m ikro til makro. Stedet er en park
f.eks. har form ået at få organiseret en
i Warszawa, m en det kunne være hvor
offentlig film støtte gennem et film institut
somhelst. De medvirkende er ældre m en
helt efter nordisk mønster. Det h ar bety
nesker, der sidder på bænke i parken, som
det, at en internationalt respekteret vete
ældre m ennesker gør for at tale m ed hin
ran som Iwars Seletskis kunne få en
anden og kigge på, hvad der sker. Ind i
grundfinansiering fra sit eget land til
denne verden sender Lozinski sin 8-årige
opfølgningen af Crossroad Street (1988),
søn bevæbnet med et par m ikroports på
som passende hed N ew Times a t Crossroad
tøjet. Sønnen indleder samtaler m ed de
Street (1999) - en stor episk fortælling om
ældre m ennesker - spørger til deres alder,
hvad der er sket med menneskers levevil-
påklædning, om de er gift eller alene, om
kår i løbet af de ti år siden landet fik sin
der er en G ud eller ej, om krig og død og
a f Tue Steen M üller
m eget meget mere. M ed barnets vidun
Femijet (2001, Children: Kosovo 2000) har
derligt charm erende naivitet får drengen
skabt et rystende værk om muslimske
spurgt sig tæ t ind på de ældre mennesker.
børn, der på nærm este hold har set deres
H vad vi som tilskuere får, er en universelt
forældre og søskende blive slået ihjel af
begribelig refleksion over den m enneskeli
den serbiske overmagt. Filmen har vakt
ge eksistens. Alt er film et af faren og hans
voldsom diskussion i internationale doku-
filmhold i skjul bag diverse buskadser.
m entarkredse (DOX, 38, s. 9-13). Mange
Livet er sm ukt, understreger Lozinski ved
mener, at instruktøren har overskredet
at bruge en vals af Strauss som tilbageven
almindelig etik ved at bringe børnene i en
dende musikalsk fortolkende element.
traum atiserende situation, hvor de skal
Polen har naturligvis også m åttet
genopleve rædslerne. I Ungarn har priva
omstille sig til de nye tider, m en har haft
tiseringen af film produktionen, en svag
betydeligt nem m ere ved at holde fast ved
offentlig film støtteordning og et tv på ra n
en betydningsfuld dokum entarisk traditi
den af konkurs udløst en krise for doku
on. Det skyldes dels d en stærke filmskole i
m entaristerne, hvis eneste mulighed er at
Lodz dels det faktum at polsk tv, TP, i en
søge vestlig støtte, som Moldovanyi gjorde
årrække har prioriteret dokum entären
og som Péter Forgåes har gjort til produk
højt med film instruktøren Andrzej Fidyk
tion af sine poetiske, arkivbaserede fortæl
som ansat redaktør. A nything Can
linger fra Ungarns historie, hvor han
Happen, optaget på film, var fuldfinansie-
anvender privatoptagelser til at skabe d ra
ret af det polske tv.
matiske personlige historier. De to bedste
Balkan signalerer krig og ødelæggelse og fra det tidligere Jugoslaviens m ange nye
er The Unknown War og The Danube Exodus.
republikker og Rum ænien og Bulgarien er der ikke m ange kunstneriske meldinger at
Tyskland og England. Selvfølgelig er
gøre. Efter krigene k om m er der nu film
dokum entarism en stærk i både Tyskland
om ikke alene de serbiske rædsler men
og England og selvfølgelig bliver der lavet
også om hvad f.eks. kroaterne begik af
store og betydningsfulde film, der vil blive
forbrydelser. Det er ikke ufarligt at m arke
stående i historien som f.eks. A Cry from
re synspunkter som disse, har en p ro d u
the Grave (1999) af englænderen Leslie
cent som N enad Puhovski m åttet erfare.
W oodhead om Srebrenica. En film som i
H an er flere gange blevet truet på livet,
dag bliver brugt i retssalen ved den inter
n år hans selskab Factum fra Zagreb har
nationale krigsforbryderdom stol i Haag,
kigget kritisk på den kroatiske hærs frem
og en film som klart dem onstrerer, hvor
færd under krigen. Factum s produktion
for det var en rigtig handling af den hol
The Boy W ho Rushed, instrueret af Biljana
landske regering, da den i april i år, 7 år
Cakic-Veselic, delte førsteprisen ved den
efter massakren i Bosnien, valgte at gå af
første SEEDoc festival i D ubrovnik i juni
på grund af de hollandske FN-soldaters
2001. Det er en gribende beretning om en
passivitet, da general Mladic forberedte
søster - instruktøren - der prøver at fmde
sin massakre.
u d af, hvor og hvordan hendes b ror for svandt under borgerkrigen. Førsteprisen blev delt med ungarske Ferenc Moldovanyi, som med D eza-
Fra tysk side kan nævnes Black Box BRD (2001, Black Box Germany) af Andres Veiel, som dykker ned i den smertefulde fortid ved posthum t og m ed de pårørende
13
Virkelighedsbilleder
som vidner at portræ ttere den myrdede
støtte, som han håner franskm ændene for
bankchef Alfred H errhausen og RAF ter
at anvende incestuøst. Den er der bare
roristen Wolfgang Grams.
ikke i dag.
Begge disse film er vellykkede beviser
Det er derfor ikke forkert at sige, at
på, hvor vigtigt det er, at et land produce
engelsk dokum entär befinder sig i en
rer dokum entarfilm om sin egen historie.
kunstnerisk krise. Det er svært at se, hvor
M en begge film - som i øvrigt har haft
fornyelsen skal komme fra så længe tv
biografdistribution - er også præget af tv-
sætter dagsordenen og strøm liner kravene
interviewets fortællemæssige dom inans i
til, hvordan en dokum entär skal se ud.
nutidens dokum entartradition. For Englands vedkom m ende er det ikke
Der er undtagelser og chapeau skal gøres for de kvindelige instruktører Molly
så underligt. Her er dokum entarism en
Dineen og Kim Longinotto, som på strå
uløseligt knyttet til BBC og Channel4,
lende vis viderefører direct cinema traditi
som begge i det sidste årti har form atteret
onen. D ineen gør det m ed lokale em ner
program politikken til det perfekte. Alle
(The Arch fra Londons zoologiske have og
historieprogram m er, f.eks. de ganske
H eart o f the Angel om en m etrostation,
fremragende dokum entärer som Brian
begge to m ed fokus på de menneskelige
Lapping laver ( The Death o f Yugoslavia er
om kostninger ved at arbejde i offentlige
en af de m ange serier om politiske em
institutioner) som sin første prioritet,
ner), er skabt ud fra den engelske jo u rn a
Longinotto m ed kvindetemaer optaget
listiske tradition, som sjældent tillader en
langt fra London, de to sidste ( Divorce
instruktør at træde i karakter og sætte sin
Iranian Style og Runaway) fra det indtil
signatur. Langt fra auteurtraditionen står
for nylig tem m elig lukkede Iran. Nævnes
engelsk dokum entär i dag, ofte i drilsk
bør også Nick Broomfield, som dog har
opposition til den franske individualisme,
skuffet gevaldigt med sine sidste film, ikke
jf. Nicolas Fraser, indflydelsesrig doku-
m indst med fortællingen om rocksange
m entarredaktør ved BBC og m anden bag
ren Kurt Cobains død og forhold til kære
den eneste egentligt internationale doku-
sten C ourtney Love (K urt & Courtney,
m entarstrand, Storyville: The European Subsidy Utopia is o f course located in France. Who would wish to vote against any measure destined to preserve French culture from the ravages of “globalization”? But the drift towards subsidized aestheticism in French culture is depressing for the rest of us. It seems to prove that good intentions are not enough, and that, left to themselves and w ithout some sort of contact with the im patience of viewers, docum entaries will become a remote province, preserved through countless colloquies, festivals, prizes and pitched - but largely unhee ded. (DOX 37, s. 19)
1998), som var en kommerciel succes, m en slet ikke har den høje kvalitet, som instruktørens tidligere film havde, som blev lavet i et sam arbejde med Joan Churchill. For Tysklands vedkommende er sagen lidt den sam m e, det er svært at se, hvor nyskabelsen skal komme fra. Mange main stream kvalitetsfilm ser dagens lys med finansiering fra tv (Arte er vigtig for tysk dokum entarism e) og de forholdsvis rige film institutioner i de forskellige Länder.
14
Englænderne tror på direct cinema og
Men var der ikke en W erner Herzog som
kom binationen af god journalistik og godt
frontfigur, så den kunstnerisk originale del
filmisk håndværk, m en i realiteten kunne
af landskabet temmelig øde ud. Til
Fraser godt bruge noget af den offentlige
gengæld kan den internationale doku-
a f Tue Steen M üller
m entarverden prise sig lykkelig over at
ligheder har jeg allerede om talt ovenfor.
have fået Herzog til m ere og mere at forla
Arte er om drejningspunktet og Thierry
de spillefilmen for at lade sine ekstrava
Garrel er le Roi, som siden 1986 har været
gante fortællinger udspille sig i dokum en
chef for F Unité D ocum entaire på kanalen,
targenren. D er er for m ig ingen tvivl om
som klart har været stil-sættende for,
at Lit tle D ieter Needs to Fly (1997) er en
hvordan dokum entären skal se ud. Der
film, der vil blive stående som et elegant
sværges ofte til, hvad m an kunne kalde
eksempel på, hvordan en dokum entär til
essayet, hvor et em ne vendes og drejes i
syneladende let og elegant kan holde sit
første person ental. Også selvom Garrel
publikum fast på at genopleve, hvordan
m ener at auteur-begrebet af franske doku
tyskeren Dieter som lille tysk dreng under
m entarfilm folk bruges i selvforsvar, når de
anden verdenskrig ønskede sig at blive
m angler evnen til præcision og til at
pilot, fik denne drøm opfyldt i USA, blev
kunne gå direkte til et emne. Garrel taler
sendt til Vietnam og blev skudt ned i
ofte om trekløveret
junglen, hvor han oplevede alverdens p in
in struktør/producent/instruktør som for
sler i fangenskab for til sidst at flygte tilba
udsæ tningen for at kreativiteten kan føre
ge til friheden og et traum atisk liv i am eri
frem til et kunstnerisk resultat. (DOX, 35,
kansk vestkyst-luksus. Herzogs geniale
interview med T hierry Garrel).
greb er ganske enkelt, at han tager Dieter
Claire Simon er et af de bedste navne,
tilbage til stederne og lader ham fortælle
som fransk dokum entarism e kan byde på.
og ind imellem rekonstruere, hvad der
Hendes Coûte que Coûte (1996) er et strå
egentlig skete. Herzog, som danske Jon
lende eksempel på, hvor vigtig hum oren
Bang Carlsen, er dokum entarisk iscene
kan være for en dokum entarfilm s behand
sætter og har bragt frisk luft ind i en
ling af et kedsommeligt em ne som arbej
genre, der ellers, og m ange gange som et
de. H un beskriver i en let og elegant form,
m antra, har sværget til, at kam eraøjet nok
hvordan et lille cateringfirmas få m edar
skal finde frem til de magiske øjeblikke.
bejdere og chef tum ler sig igennem dag
De er der, bare man venter længe nok,
ligdagen med en konstant trussel om kon
som et af de store direct cinema navne
kurs hængende over hovedet. Det går selv
Albert Maysles (m anden der m ed sin
følgelig galt, men nye eventyr venter for
afdøde bror stod bag hovedværket
m edarbejderne nede ved Nice, hvor solen
Salesman ) siger.
skinner fra en skyfri himmel.
Der er måske nogen, der savner omtale
Men også Nicolas Philibert har markeret
a f Buena Vista Social Club (1999) af Wim
sig. H ans La M oindre des choses (1997)
Wenders, som har givet den tyske instruk
føjer sig sm ukt ind i rækken af store film
tø r et helt nyt og m eget stort publikum .
om m ennesker m ed psykiske lidelser, lige
Filmen om de cubanske musikere har
som Agnès Varda fik vist at hun mestrer
intet betydet i kunstnerisk forstand, men
det lille kamera m ed den fine film Les
at en dokum entarfilm har haft så kolossal
Glaneurs et la glaneuse (2000). De m andli
en succes i biograferne over hele verden,
ge veteraner Raymond Depardon og Chris
er selvfølgelig en løftestang for genren
M arker er stadig aktive, førstnævnte fik
som sådan.
megen ros for sin film om franske bønder, Profils Paysans (2001)
Frankrig. D et franske systems fortræffe
Holland. Det er vel nærm est et velkendt
15
Virkelighedsbilleder
faktum, at m indre lande relativt set står
hænge sam m en. H onigm ann m estrer den
stærkere på dokum entarom rådet end de
for dokum entaristen så vigtige evne at
større. Det er ihvertfald indlysende, at ikke
kunne spørge sig ind til menneskers
blot de nordiske lande m en også H olland
inderste m eninger og følelser. Den brugte
(og den fransktalende del af Belgien) har
hun også i film en O A m or Naturel (1997),
opbygget en dokum entarkultur, der byg
hvor hun bevæger sig rundt i Brasilien for
ger på en kulturpolitik m ed støtte fra sta
at høre til kærlighedens tilstand.
ten og tv. I Am sterdam startede m an hvad der i dag er verdens største dokum entar-
Sydeuropa. D et sydlige Europa er svagt på
festival, der bakkes op af tv-stationerne. I
dokum entarom rådet. Underligt nok, for
Holland har m an flere fonde, som tilskyn
dels er der nok af historier at tage af, som
der producenterne til at søge et sam arbej
så i øvrigt også til overflod er blevet taget
de med tv for at sikre en bred d istributi
af dokum entarister fra det øvrige EU, og
on. Og i Holland har m an nu som de
dels er der f.eks. i Italien en neorealistisk
første startet et såkaldt e-cinem aprojekt,
film tradition, som i høj grad er dokum en
DocuZone, hvor 10 biografer har d o k u
tarisk af karakter. Ikke desto m indre har
m entär på program m et fremvist via dvd. Hollands store dokum entarist Johan van der Keuken, som døde i januar 2001, efter
Berlusconi, der eftertrykkeligt har placeret
lod sig et stort og spændende værk. Ikke
tv, ikke alene sit eget m en også public ser
altid lykkedes hans eksperim enter og der
vice stationen RAI, i en position hvor den
var ofte en smag af tør intellektualisme
kritiske dokum entär er umulig at få finan
over hans film, m en uomtvisteligt er det,
sieret og distribueret. D er er selvfølgelig
at han vil blive stående som en søgende
undtagelser som instruktøren Gianfranco
dokum entarist, som altid var på vej til at
Pannone, der i et par film har skildret
afsøge tilværelsens kringelkroge. Hans sid
fascismens fortidige og nuværende profil:
ste film De grote vakantie (2000, The Long
VAmerica a Roma (1998), Littoria a
H oliday ) var en glim rende personlig skil
Provincial C ity. Pannone får sine film
dring af en nysgerrig kræ ftram t m ands
finansieret udenfor Italien og igen er det
søgen efter midler, der kunne sikre ham
Arte, som har øjnene åbne for instruk
overlevelse. Mange af hans film vil blive
tørens talent.
stående, ikke m indst Face Value (1991) og
I Spanien er der tydeligere tegn på frem
den fire tim er lange Am sterdam Global
skridt, specielt i det rige Katalonien, hvor
Village (1996).
byen Barcelona ønsker at spille en central
Heddy H onigm ann er en anden stor
16
støvlelandet det sværest med virkeligheds beskrivelser og har haft det længe, også før
rolle på det audiovisuelle område.
skikkelse i hollandsk dokum entär. H un
Alligevel er det mest frem trædende par på
har lavet adskillige spillefilmlange fortæ l
dokum entarism ens arena madrilenerne
linger og oftest fra fjerne verdensdele.
Javier Royo og José Luis Lopez-Linares,
M etal en melancholie (1993, M etal and
som med film ene Asaltar los Cieltos (1996)
Melancholy ) er et frem ragende dyk ned i
og portræ tterne af Garcia Lorca og
Perus forarm ede hovedstad Lima, hvor
Bunuel (A propösito de Bunuel, 2000) har
dobbeltarbejde er en almindelig foreteelse
dem onstreret et talent for at integrere
for såvel uddannede som uuddannede
historiske fakta og anekdoter i m edriven
mennesker, der skal have økonom ien til at
de fortællinger.
a f Tue Steen M üller
I Grækenland slås m an stadig m ed at
tøren Hugues LePaige fra det fransk-belgi-
skabe et image af dokum entären, som
ske tv RTBF, som i flere bøger (bl.a. Une
rager ud over ekspeditionsfilmene og
m inute de silence, 1997) har understreget,
strøm m en a f film om dem okratiets vugge.
at det er public service stationerne, som
D er er talent til stede m en ikke i et
har ansvaret for at dokum entären, forstået
om fang som i Portugal, hvor en række
som den velresearchede, personligt udfor
unge dokum entarister h ar m arkeret sig
mede kom m entar til tiden og eksistensen,
stæ rkt i de senere år. M argarida Cardoso
overlever den kommercialisering af tv,
ram m er således med N a ta l 71 et internati
som foregår bl.a. gennem det stigende
onalt niveau i sin fine, personlige skildring
antal globale stationer som Discovery og
af farens aktiviteter i M ozam bique under
National Geographie.
den sidste del af det brutale portugisiske
LePaiges pointe er at m oderne dem o
kolonistyre. Endnu stærkere er Pedro
kratier har brug for dokum entären som
Costas’ No quarto da Vanda (2000, In
den konstant søgende genre, der ikke bare
Vandas Room ), en tre tim er lang in d
som journalistikken videregiver inform a
kredsning af narkom aniens væsen, som
tioner, m en giver baggrund, indsigt, ople
også er et de senere års kontroversielle og
velse og fortolkning. H an har så evig ret i
m eget diskuterede værker. (DOX, 38, s.
denne klassiske form ulering af dokum en
9 ff.)
tarism ens væsen - og at det er tv, forstået som public service stationerne, der skal
Public Service. Mange h ar talt om et
løfte denne opgave, er uomtvisteligt.
boom for dokum entär og det er forsåvidt
Ghettoiseringen truer, hvis mange gør
også rigtigt, at genren h ar blom stret på tv
som BBC, der har flyttet deres smallere
i bred forstand. Alligevel er der folk, der
dokum entärer til den digitale kanal BBC4.
råber vagt i gevær. En a f dem er redak
17