Svend Åge Madsen - At fortælle menneskene
Kvanteskriptet Dokumentarfilmens komplementariske dramaturgi a f Mikael Opstrup
Den 1. april i år skulle je g stoppe m ed at arbejde på D et Danske Filminstitut. Den 1. maj skulle jeg begynde som producer i produktionsselskabet Final Cut. “H vad skal du så lave i april?” spurgte mine venner mig. uJeg skal skrive om sammenhængen mellem dokumentarfilmens dram aturgi og Niels Bohrs kvanteteori,” svarede jeg. “Nå,” sagde de.
København 24. april 2000
hjem i Risskov. Her har vi pejlet os ind på,
Kære Allan
hvad filmen kunne handle om , men hver
Vedlagt sender jeg dig så et m anuskript,
gang vi har berørt et tema, har vi samtidig
eller hvad m an nu skal kalde det, til Svend
skyndt os videre for ikke at snakke det
Åge Madsen-filmen. Jeg h ar haft en række
ihjel, før kam eraet kommer. Det betyder,
samtaler m ed Madsen, h erunder tilbragt
at vi er væsentligt bedre forberedte, end
en overordentlig udbytterig dag i hans
m an måske skulle tro på grundlag af ved-
85
Kvanteskriptet
lagte m enukort. Vi har tidligere talt om , at m anuskripter
skrive det, som sker på ny. Bruge vores iagttagelse og derm ed lade virkeligheden
til dokum entarfilm altid er en plage for
gå i kam erafælden. Ikke lade os nøje med
mig. Og du havde selvfølgelig en pointe i
de ideer, der ligger i m anuskriptet, m en
m ed udgangspunkt i M orten Korch-
lade os lede a f de øjeblikke, som uvil
m anuskriptet at fange mig i en halv eller
kårligt opstår.
hel usandhed, når jeg af gammel vane sagde, at m anuskripter er instruktørens
(introduktion til film instruktør Klaus
private notesblok og ikke kan sige noget
Kjeldsens m anuskript til filmen
om filmen. Når K orch-m anuskriptet var
O m klæ dningsrum m et )
meget anderledes end m ine øvrige, skyld tes det nok, at jeg vidste, hvilket arkivm a
Braad T hom sen og Kjeldsen markerer to
teriale, der skulle bruges, og præcist hvad
yderpunkter i tilgangen til at skrive et
folk skulle sige. Det ved m an ikke altid.
dokum entarfilm m anuskript. Braad
Hvis du studerer m anuskripterne til sam t
Thom sen er ikke meget for m anuskripter
lige m ine spillefilmslange dokum entarfilm
til dokum entarfilm og fremhæver sin tid
- Herfra min verden går , Smertens børn ,
ligere m anuskriptløse produktion. Og er
Karen Blixen-filmen - vil du se, at de ikke
det et m anuskript? - eller er det et “m enu
fylder m ere end et a-4 ark, hvis de overho
k o rt” som h an også kalder det? De tre
vedet findes. Alligevel er filmene jo meget
sider, som ovenstående er et følgebrev til,
klart strukturerede - og har holdt deres
kalder han på forsiden en “synopsis”. Jeg
lave budgetter!
vil kalde det en gennemgang af filmens temaer.
Jeg er spæ ndt på at høre fra dig. De bedste
Kjeldsens fylder 8 1/2 sider og m inder
hilsener
m ed sin detaljerede scenegennemgang og
Chr. Braad Thom sen
sceneangivelser (f.eks. 6 Int. O m klæ d ningsrum m et —De sidste kommer —Dag)
(følgebrev fra film instruktøren til film konsulent ved Det Danske Film institut Allan Berg Nielsen)
om et fiktionsm anuskript. Begge film er færdige, Svend Åge Madsen - A t fortælle menneskene varer 55 m inutter,
mens Om klæ dningsrum m et varer 25 København april 2001 Dette m anuskript er blevet til på bag
De to instruktører har respekten for vir
grund af den research jeg lavede sidste
keligheden til fælles. En dokum entarfilm
efterår og har genoptaget her i foråret.
kan ikke laves hjemme ved skrivebordet
Om filmen kom m er til at se ud, som skre
m en er tvæ rtim od defineret af instruk
vet afhænger af om det jeg allerede har
tørens åbenhed overfor de begivenheder,
iagttaget gentager sig. Noget er helt sikkert
som skal filmes. Men h er stopper så enig
ting drengene gør igen og igen, mens
heden.
andet selvfølgelig kun sker denne ene
86
minutter.
Braad T hom sen mener, at jo m indre
gang. Derfor skal vi være åbne for, hvad
m an har besluttet inden optagelserne går i
der kom m er til at ske under vore optagel
gang, jo m ere tro kan m an være m od
ser, ikke forsøge at efterleve det, der allere-
dokum entarfilm ens sjæl, fordi et m anu
de er skrevet, m en bruge kam eraet til at
skript ikke tvinger éns oplevelse af begi-
a f M ikael O pstrup
venhederne ind i et på forhånd fastlagt
den. Når n u hans dokum entarfilm om
mønster.
M orten Korch faktisk m inutiøst følger det
Kjeldsen mener, at jo mere m an lægger sig fast inden optagelserne, jo bedre er man i stand til at vælge de uforudsete øje blikke som opstår, fordi m an har noget at
glim rende m anuskript, han har skrevet (debatm øde Odense Filmfestival 1999)? Det kan jo være, det er fordi de har ret! Ret i at hvis de beslutter sig for fortællin
vælge ud fra. Det er langt lettere at vælge
gens form, før de går ud og m øder den
til, hvis m an ved hvad m an vælger fra.
virkelighed de vil give fortællingens form,
Og dog. Det tror jeg ikke Kjeldsen
vil de ikke være i stand til at lave en doku
mener. Jeg har diskuteret dram aturgi med
m entarfilm. Ret i at dokum entarfilm en vil
begge de rutinerede herrer og så vidt jeg
blive fiktion, hvis ikke de er åbne overfor
forstår, er de ganske enige. Hvilket også
virkeligheden - og hvem er åben, hvis m an
understreges af et tidligt oplæg til
har besluttet sig på forhånd?
Omklædningsrumm et hvor Kjeldsen skri
Jeg m ener dog, at de tager fejl. Og g ru n
ver: “Det er en række sm å fortællinger. En
den antydes bedst m ed et citat fra den
række tilstande som vi filmer og senere
danske fysiker Niels Bohr:
sætter sam m en i klipperum m et ... En fortællinger, som vi bagefter finder en
Hvis nogen siger han kan tænke over kvantefysik uden at blive svimmel, viser det blot, at han ikke har forstået noget som helst af det.
mening i”.
Det kalder på en uddybning.
dokum entation af m ange forskellige små
Det er m in påstand, at de er uenige. Fundam entalt uenige. Det viser deres
Begreberne. Jeg tror, at det m anglende
arbejdsform , som afspejlet i de to m anu
fælles ordforråd for de redskaber, vi b ru
skripter.
ger til at arbejde med dokum entarfilm ens
Jeg skal ikke lægge skjul på at det undrer
dram aturgi, er et ram m ende udtryk for
mig. Når nu en dokum entarfilm er en
den miserable forfatning diskussionen
film og en film er en fortælling, hvorfor er
befinder sig i. Debatten er stort set ikke
der så så m ange fremragende dokum enta
tilstede og i det begrænsede om fang den
rister, der konsekvent næ gter at lave et
titter frem, befinder den sig som oftest på
m anuskript, at arbejde med fortællingen i
stadiet “m an kan ikke skrive m anuskripter
dram aturgisk form? A nne Wivel, Jørgen
til dokum entarfilm , for m an ved jo ikke,
Leth, Jon Bang Carlsen? Hvad får en skarp
hvad der kom m er til at ske”. Det er jo et
og fremragende filmkonsulent som Jakob
noget lam m ende udgangspunkt. For at få
Høgel til at skrive en hel artikel hvis
rystet lammelsen af os skal vi måske fri
hovedpointe er, at “... det er optagelse af
gøre os fra begrebet m anuskript, som er
et righoldigt materiale og dram aturgisk
overtaget fra fiktionens verden. “Tekst
tilbageholdenhed, der udm æ rker skabel
som danner grundlag for en film, med
sen af dokum entarfilm ” (EKKO nr. 9, sep
dialog og inddeling i scener” står der ud
tem ber 2001)? Og hvad får en garvet film
for ordet i Politikens Retskrivnings- &
instruktør so m Christian Braad Thom sen
Betydningsordbog. Måske er en af forud
til stolt at fremhæve, at han kun skriver
sætningerne for at få gang i en diskussion
m anuskripter til dokum entarfilm for
om den dram aturgiske forberedelse af en
film konsulenter og program redaktørers
dokum entarfilm , at vi skaber vore egne
skyld og derpå smider dem i skraldespan
begreber. Jeg foreslår kvanteskriptet. Det
87
Kvanteskriptet
dokum entariske kvanteskript. I fiktionens verden er begreberne nøje definerede. Hvis m an beder en m an u
ikke kan blive enige om, kan vi ikke blive enige om, hvad vi skal kalde. Så tror da fanden, at forvirringen er total.
skriptforfatter skrive et af følgende, ved h an/hun nøjagtig, hvad der forventes.
Dokumentargenren. H ar dokum entarfil m en en selvstændig dramaturgi? Nej, det
Pitch er den kortest mulige præsentation
m ener jeg ikke den har. Ikke hvis vi defi
afhandlingen, en 1 1/2 times film på 5
nerer dokum entarfilm en som den fortæ l
linjer m ed start og slut og hovedplot
ling, der har en begivenhed, som faktisk
nævnt.
har fundet sted, som sit objekt.
Synopsis folder handlingen ud på 1/2 - 2
m entariske skildring, hvis objekt er en
sider, personerne introduceres, h andlin
tem atisk afdækning. Udelukkelsen skyldes
gens forløb beskrives og anslag, præ senta
ordet fortælling, som er det centrale ord i
D efinitionen udelukker altså dén doku
tion, hovedplotpunkter nævnes.
definitionen. En fortælling er et begiven hedsforløb og et element i fortællingen
Treatment er filmen fra start til slut, alle
kan ikke forårsages af et ønske om tem a
scener beskrives men uden dialog, 1 0 - 1 5
tisk afklaring, som ligger uden for begi
sider.
venhedsforløbet. En anden dram aturgisk tilgang til begre
M anuskript er hele handlingen og dialo
bet dokum entarfilm er at afgrænse det i
gen udskrevet m ed sceneangivelse, interiør
forhold til andre genrer.
el. exteriør, tid og sted, ca. 1 side pr. m inuts færdig film.
Første afgrænsning er til fiktionen. En dokum entarfilm vil sige en film som beskriver et virkeligt, ikke-instrueret
Blandt dokum entarister bruges ordene i flæng og fuldstændig vilkårligt. Braad
fandt sted og m ed de mennesker, som
Thom sen når f.eks. at kalde ovennævnte
indgik i det. Filmens fortælleelem enter er
tematiske gennem gang for både m an u
altså virkelighedens steder og personer.
skript, m enukort og synopsis. En gennem
Anden afgrænsning er i forhold til jour
gang af det materiale som ligger til grund
nalistikken. D et er fortællingen, som er det
for de 62 danske dokum entarfilm , som
bærende elem ent og som er afgørende for
m odtog produktionsstøtte fra Det Danske
handlingens fremadskriden. Det er ikke
Film institut i 2001, gør det ikke bedre.
emnet. D okum entarfilm en er ikke forkla
M anuskript dækker over alt fra tem atisk
rende, den er beskrivende. En scene kan
gennem gang, personbeskrivelse, produkti
ikke m edtages kun for den tematiske
onsforløb, æstetiske overvejelser til et fak
afklarings skyld, der kræves også en for
tisk m anuskript. Og ordene m anuskript,
tællemæssig nødvendighed.
treatm ent, synopsis, introduktion, re
Fortællingen bruger jeg som betegnelse
searchrapport, baggrundsbeskrivelse osv.
for det handlingsforløb, som opstår, når
bruges m ed løs hånd.
scener m ed billede og lyd sættes sam m en i
Vi kan ikke blive enige om, hvad det er
88
hændelsesforløb, optaget de steder det
et forløb. Jeg bruger altså blot ordet til
nødvendigt at have som redskab for at
beskrivelse a f den kendsgerning, at sam
lave en dokum entarfilm . Og det “hvad” vi
menstilling a f enkeltheder skaber et for-
a f M ikael O pstrup
løb. En dokum entarfilm er en fortælling,
overordentlig givtige - arbejdsm etoder
hvad enten vi vil det eller ej; den behøver
frem m od samme resultat).
ikke ske m ed ord m en kan være i lyd og
Den samme nødvendighed gør sig ikke
billeder; den kan følge en klassisk vestlig
gældende for dokum entarfilm en. Fortæl
dram aturgi eller en anden fortæ lletradi
lingen er der, vi kan filme den. Locations
tion; den kan være synlig eller usynlig for
og m edvirkende ligger lige udenfor døren.
tilskueren; den kan være kompleks eller
Instruktøren ved selvfølgelig godt, at
ganske enkel. Men den er der. Og til en
han /h u n skal genfortælle den og at der
fortælling knytter sig en dram aturgi. Men h a r dokum entarfilm en ikke en
derfor skal træffes nogle dram aturgiske valg på et tidspunkt. Instruktørens udgave
selvstændig dram aturgi, har den til
af virkelighedens fortælling, fortælling ét’s
gengæld sit helt eget dram aturgiske p ro
m øde m ed fortælling to. Men det kan
blem. H vor fiktionen opererer m ed én
udsættes. Det behøver ikke ske før opta
fortælling har dokum entarfilm en to - den
gelserne, ja det behøver ikke engang ske
faktiske begivenhed og instruktørens
under optagelserne, det kan vente til klip
fremstilling. Men dette er et “praktisk”
perum m et. H vor klipperen af fiktionsfilm
problem, som ikke betyder, at m an kan
er altafgørende for skabelsen af den film,
tale om en selvstændig dokum entarisk
som ligger synlig i optagelserne, er klippe
dram aturgi på det teoretiske plan.
ren af dokum entarfilm ofte altafgørende for skabelsen af den film som ligger gem t i
Den dramaturgiske nødvendighed.
optagelserne. D okum entarfilm instruktør
Forklaringen på dokum entarfilm ens d ra
ens fortælling skabes ofte først i klippe
maturgiske stade skal blandt andet søges i
rum m et. Men chancerne for at sikre
den manglende nødvendighed. G runden
denne fortællings kvalitet er ligefrem p ro
til at fiktionsfortællingen er så veldefineret
portional m ed instruktørens dram aturgi
begrebsmæssigt og ligger fuldt udfoldet
ske bevidsthed på ethvert givet tidspunkt i
over 90 sider inden optagelserne starter, er
skabelsesprocessen. For denne bevidsthed
nemlig den enkle, at det er nødvendigt.
er jo altafgørende både for hvilke optagel
Der er k u n den historie, som m anuskript
ser der laves, og for hvordan optagelserne
forfatteren laver. M anuskriptet er - sam
er lavet.
men m ed storyboard - instruktørens over
At klipperum m et ofte er location for
sættelse til filmhold og skuespillere. “En
fortællingens tilblivelse er grunden til, at
struktur, der søger en anden stru k tu r”,
det efter m in m ening så ubetinget er det
som lederen af filmskolens m anuskriptud
mest interessante sted at opholde sig i for
dannelse Mogens Rukov så sm ukt udtryk
bindelse m ed en dokum entarfilm produk-
ker det. En fiktion kan ikke filmes uden en
tion. Afdækningen af nogle sceners fortæ l
beskrivelse af fiktionen (ja, jeg ved godt, at
le- eller oplevelsesmæssige styrke - selv
Jonas Elm er i Lefs G et Lost og Monas ver
stændigt eller i “m ødet” m ed andre scener
den improviserer sig frem til scenerne
- kan være fuldt på højde m ed den seksu
sammen m ed skuespillerne, og at Kim
elle orgasme. Men hvis arbejdet i for høj
Fupz Aakeson og A nnette K. Olesen i Små
grad har karakter af redningsaktion, går
ulykker ved hjælp af Mike Leigh-metoden
charm en lidt af. Alt efter i hvor høj grad
tager udgangspunkt i karakterim provisati
fortællingens struktur æ ndrer sig eller
oner, m en jeg betragter dem blot som -
ligefrem skabes i klipperum m et, kan
89
Kvanteskriptet
instruktør og klipper jo sidde og ærgre sig
helvede om cykelløbet Paris-Roubaix;
over alt fra scener, der skulle have været
Klaus Kjeldsens Omklædningsrumm et om
lavet lidt anderledes til scener, som sim
en gruppe drengefodboldspillere før og
pelthen mangler. I fatale tilfælde m å den
efter kam pen).
“næstbedste” film laves fordi den fortæ l ling, som ellers ligger potentielt i en stor
4. Det ukendte forløb - hvor en person, et
del af optagelserne, ikke kan fuldbyrdes.
sted, en begivenhed er valgt men hvor
Spørgsmålet er derfor ikke om det er en
hverken hændelses- eller tidsforløb er
fordel at sidde med så velforberedte og
kendt (en lang række af A nja Dalhoffs
dram aturgisk strukturerede optagelser
film; Jørgen Flindt Pedersen 8i Anders
som muligt, når m an sidder i klipperum
Riis-Hansens Drengene fra Vollsmose, hvor
met. Spørgsmålene er: Hvor meget kan
to unge palæstinensere og deres skolein
m an forberede og hvor meget bør man
spektør følges over et år).
forberede. Tdenne sam m enhæng er d et naturligvis Fire kategorier. Kan’et først. Det afhænger
først og frem m est filmene i kategori 3 og
først og frem m est af, hvilken type d oku
4, der er interessante, fordi de netop er
m entarfilm der er tale om. Hvis m ulighe
defineret ved at følge det ukendte forløb.
den for at fastlægge fortællingen er m åle
Fastlæggelsen a f tid og sted i kategori 3
stokken, kan dokum entarfilm en inddeles i
hjælper dog naturligvis meget. Jørgen
fire kategorier:
Leth havde overværet talrige udgaver af Paris-Roubaix, garderede sig med et hav af
1. Den historiske film - hvor hele hæ ndel
kam eraer og vidste hvor og hvem han
sesforløbet er kendt og stort set alle ele
(sandsynligvis) skulle følge. På samme
m enter (arkiv, interviews, speak og lign.)
måde er de begivenheder, som finder sted,
kan klarlægges inden optagelsernes start.
og de roller drenge indtager i et om klæ d
(Torben Skjødt Jensens M in métier om
ningsrum i forbindelse m ed en fodbold
Carl Th. Dreyer; Chr. Braad Thom sens
kamp, så repetitive at Klaus Kjeldsen gen
Solskin kan man altid finde om M orten
nem grundig research vidste, hvem han
Korch).
skulle koncentrere sig om og hvilke typer situationer, der ville opstå.
2. Den arrangerede film - hvor instruk
Filmene i kategori 4 repræsenterer den
tøren i høj grad planlægger optagelserne
ultimative usikkerhed. Selv om f.eks.
(Jørgen Leths N ye scener fra Amerika, hvis
Drengene fra Vollsmose var bestemt til at
hovedelementer er landskabsindfangning
følge en gruppe indvandrerdrenge i et
er og arrangerede tableauer m ed am erika
skoleår, og et tidsrum derm ed var beslut
nere: Steen Møller Rasmussens 2000, hvor
tet, viste det sig at tidsfastsættelsen ikke
en 1-årig og en 99-årig, en 2-årig og en
gav m ening, fordi det fortællemæssige for
98-årig osv., mødes i scenograferede tab
løb, hovedpersonerne gennemgik, ikke var
leauer).
defineret af skoleåret. Og tidsrum m et er da heller ikke synligt i den endelige film.
3. Den kendte ramme - hvor tid og sted er
90
Denne type film repræsenterer så at sige
givet m ens forløbet inden for ram m en
dokum entarfilm ens nerve og beslægtet
ikke kendes. (Jørgen Leths En forårsdag i
barn har som bekendt m ange navne:
a f M ikael Opstrup
Observational Cinem a, Ciném a Vérité,
genren; ingen fortænkte plots men
Direct Cinem a osv. hører alle til i denne
højdram atisk, uforudsigelig virkelighed.
kategori. Et eksempel fra en film m ed et ukendt forløb, jeg aldrig glemmer, er den varme som m erdag i ‘97 da instruktør A ndra
M ødet mellem virkelighedens dram atik og det udpluk, instruktøren vælger til at fortælle sin version af historien. Situationen vil alle dokum entarister
Lasmanis, tonem ester Iben H aahr
derfor også kunne nikke genkendende til.
Andersen og jeg - k u n afbrudt af sporadi
Frustration i forskellige varianter: histori
ske skænderier - sad og stirrede tom t ud
en som bliver en anden undervejs eller
over Mongoliets forblæste stepper. I syv
endnu værre, historien som bliver væk:
uger havde vi fulgt 9-årige Aligermaas liv,
“Da jeg startede optagelserne for to m åne
træning og personlige kam pe frem m od
der siden - eller da jeg startede finansie
de store årlige hestevæddeløb. Aligermaa
ringsarbejdet for to år siden! - var der
havde, til vores store glæde, fået lov at ride
nogle m ennesker og nogle steder, jeg var
den berøm te træ ner Sodnom s hvide
fascineret af. I mellem tiden er der sket en
hingst i det første løb. H un red den smukt
masse uforudsigeligt - eller im od forvent
og kraftfuldt og glemte alt andet end vin
ning en masse frygtelig forudsigeligt. Er
dens susen og lyden a f galoperende heste
det her overhovedet interessant og hvad
hove - til hingsten gik i stå og hun skam
skal jeg stille op m ed det?”
fuldt luntede over m ålstregen som nr. 42.
Den gode dokum entarfilm instruktørs
Sodnom var rasende, Aligermaa knust og
fremmeste egenskab er derfor evnen til at
hun fik ikke lov at stille op i andet løb
vælge rette tid og sted. Evnen til at se, at
som tiltænkt. Der stod vi m ed en børne-
her skal jeg blot være til stede m ed m it
dokum entar, hvis pædagogiske klimaks
kam era, så vil en interessant historie
var, at alt går galt til sidst, hvis bare m an
udspille sig og “virkeligheden gå i kam era
træ ner hårdt nok! Det var ikke, hvad vi
fælden,” som Klaus Kjeldsen skriver.
havde forestillet os - og helt sikkert ikke
Franske Jean Rouch og de amerikanske
forventningen hos de fire nordiske film in
M aysles-brødre - repræsentanter for
stitutter og tv-stationer, der havde finansi
Ciném a Vérité og Direct Cinema, som det
eret 2,3 millioner. Vi var presset til at gen
hedder på hver sin side af Atlanten - skal
nem føre en afgørende dram aturgisk
nævnes som nogle af de ypperste indeha
diskussion under stort tidspres. Virkelig
vere af denne essentielle evne.
heden kunne og ville vi ikke gøre noget
Men det er ikke nok. For også i de vid
ved - hverken den der lå registreret på
underlige situationer, hvor den store for
vores 40 ruller råfilm eller den, der lå
tælling udspiller sig i den velvalgte situa
foran os. Det vi filmede de næste to dage
tion, skal valgene træffes så bevidst som
- m ed de sidste fire ruller råfilm - ville
m uligt og m å derfor have et grundlag at
blive vores slutning. En slutning, der n ø d
hvile på.
vendigvis skulle hænge sam m en m ed den historie som lå gemt i syv ugers optagelser,
Dette grundlag kan kun være fortællin gen, filmens dram aturgiske struktur.
hvis fokus var valgt i forventning om en anden slutning. Det er naturligvis præcis det, der gør, at alle vi dokum entarister er fascinerede af
D en dokumentariske åbenhed. Og der m ed er jeg nået frem til, hvorledes vi bør forberede os til en dokum entarfilm . For at
91
Kvanteskriptet
kunne forholde os så åbne som m uligt
hum or, spænding, identifikation, forførel
overfor den virkelige historie, filmen gen
se i fortællingen er ikke blandt de mange
fortæller. For ikke blinde og fordom sfulde
historiske grunde, der er til, at biograferne
at m øde den uforudsigelige virkelighed,
fuldstændig dom ineres a f spillefilmen og
som rum m er en vidunderlig rigdom af
stort set er forbudt om råde for dokum en
historier, der så langt overgår fantasiens
tarfilm. Men skal dokum entarfilm en for
skrivebordsfiktion. Jeg m ener at graden af åbenhed er lige
alvor bevæge sig fra oplysnings- til under holdningsbranchen, er det nødvendigt at
frem proportional m ed antallet af de
arbejde langt m ere m ålrettet med fortæl
beslutninger instruktøren h ar truffet på
lingen.
m anuskriptplanet. Et valg i den hektiske,
Lad mig give et par eksempler, vel
uoverskuelige optagefase kan kun træffes
vidende at det er et meget overfladisk
kvalificeret, når m an ved, hvad det er m an
referat, som jeg beder om undskyld for:
fravælger. Hvilket fortællemæssigt element
Torben Skjødt Jensens spændende por
den uforudsete begivenhed i virkelighe
trætfilm Carl Th. Dreyer , Min métier.
dens fortælling erstatter i instruktørens
Virkelighedens fortælling er naturligvis
fortælling. Eller endnu skarpere: Hvilken
Dreyers liv. Skjødts fortælling er den
fortælling instruktøren skal erstatte den
underkendte kunstners kamp for accept af
planlagte fortælling med. M anuskriptet er
sam tiden, så han kan kom m e til at lave
ikke alene betingelsen for at træffe beslut
film. Problem et i Min M étier er, at Dreyer
ninger om, hvad der skal optages. Det er
opnår denne anerkendelse med O rdet og
forudsætningen for det ultimative valg, at
herm ed kulm inerer Skjødts fortælling
skifte fortælling undervejs.
halvvejs inde i filmen. Dreyers liv - og der
Det giver naturligvis ikke m ening at lave et m anuskript til en dokum entarfilm
med filmen - fortsætter selvfølgelig men i et dram aturgisk antiklimaks.
uden tilbundsgående research. De ydre
Og Jon Bang Carlsens seneste film,
forudsætninger har aldrig været bedre.
Portræt a f G ud , som i første halvdel er
Det Danske Film institut har på årets b u d
Carlsens søgen efter G ud og i anden halv
get afsat 2 m illioner til m anuskriptstøtte
del et portræ t af motherkillers’ og child-
og 4 m illioner til udviklingsstøtte. En stor
renrapers’ søgen efter Gud i et af Syd
del af udviklingsstøtten går til research,
afrikas barskeste fængsler. Begge dele
prøvefilmning, casting og lignende. 6 m il
hårrejsende interessant men to forskellige
lioner til forberedelse, det er hvad mange
film.
lande længes efter at have i produktionss
To eksem pler på at n år virkelighedens
tøtte! De økonom iske forudsæ tninger er
og instruktørens historier ikke falder sam
til stede.
m en til én, så ryger dokum entarfilm ens sjæl, denne unikke sam m ensm eltning,
B iograffilm en. Jeg ser ingen objektive
som for mig er hele grundlaget for kærlig
grunde til at dokum entariske fortællinger
heden til genren. Så ryger indlevelsen og
ikke lige så godt som de fiktive kan give
fordybelsen i en kunstners helstøbte værk.
fyldte biografsale. Den gode d okum entar
Og grunden er dramaturgisk.
film er efter m in m ening oplevelses- og
92
Jeg tror, der er to fundam entale årsager
underholdningsm æ ssigt fuldt på højde
til den manglende dram aturgiske grun
m ed spillefilmen. M uligheden for dybde,
dighed indenfor dokum entarfilm en.
a f M ikael Opstrup
Den første er dovenskab. Jeg har tidlige
naturvidenskaben og formulerede teorier
re kaldt det nødvendighed m en de to er så
som bl.a. førte til nogle verdensberøm te
nært beslægtede, at ordene næsten falder
diskussioner med relativitetsteoriens
over hinanden. Jeg gør det m ed fare for at
grundlægger, Albert Einstein.
fornærm e instruktørerne, som ved Gud er
Bohrs fundam entale brud med den klas
et hårdt arbejdende og underbetalt folke
siske naturvidenskab var accepten af, at alt
færd, m en det jeg referer til er ‘Loven om
ikke kan forklares! En erkendelse som
nødvendighedens og dovenskabens o m
havde en aldeles rystende konsekvens:
vendte proportionalitet’. N ødvendighed
Tilfældighed er et element i naturbeskri
ens pres er forudsætningen for at få os til
velsen! Det stred m od den naturvidenska
at yde det ypperste. For guderne skal vide,
belige sjæl, m od naturvidenskabens
at det at skrive et m anuskript kan være et
grundlæggende stræben. Einstein var ikke
helvede. D et er svært, ensom t og en uen
begejstret.
delig række af kassationer og om skrivnin
“G ud spiller ikke m ed terninger,” argu
ger. Hvis en film kan laves uden dette
m enterede han. “Man skal være varsom
opslidende arbejde, hvorfor så skrive mere
m ed at fortælle Gud, hvordan han skal
end nødvendigt?
opføre sig,” svarede Bohr.
Men det er selvfølgelig ikke det vigtigste.
De erkendelsesmæssige og filosofiske
Den vigtigste årsag er, at den dokum enta
diskussioner mellem fysikkens to store var
riske m anuskriptforfatter skal yde et styk
naturligvis kun konklusionerne på den
ke arbejde, som med 100% sikkerhed skal
bagvedliggende årelange forskning. Som
laves om. H an/hun skal satse al sin energi,
en sølle, inkarneret sproglig student fra
kreativitet og fantasi på et produkt, som
forrige årtusinde her ydmygt skal forsøge
m ed ufravigelig sikkerhed skal kasseres.
at gengive.
Det er så tæ t på det umulige, at det ikke
Bohrs prim æ re felt var atom et, den fysi
er et spørgsmål om faglig kunnen men
ske verdens byggesten og materiens m ind
om eksistentiel erkendelse. En fordring
steenhed. Atomet er elektrisk neutralt.
som jeg tro r er umulig, hvis m an opfatter
Dets kerne består af neutroner (elemen
m anuskriptet og dokum entarfilm en som
tarpartikel uden elektrisk ladning) og p ro
antagonistiske m odsætninger - et uløseligt
toner (positivt ladet elem entarpartikel).
m odsætningsforhold, hvor det er nødven
Kernen er altså positivt ladet. Elektronet
digt at vælge den ene eller den anden side
(negativt ladet elem entarpartikel) kredser
i forholdet - og ikke som m odsætninger,
om kernen i en bestem t energiafstand.
der er hinandens forudsætning.
Men elektronet bruger energi til at kredse
Det hedder kom plem entaritet. Det for
og i takt med at det bruger - og derm ed
hold at to sider af en sag foruden at kom
mister - energi, bevæger det sig ind m od
plettere hinanden også udelukker hin an
kernen. Fordi det negativt ladede elektron
den. At to m odsæ tninger er hinandens
frastødes m indre og m indre af den positi
forudsætninger. Det er den filosofiske
ve kerne, efterhånden som det taber ener
essens i Niels Bohrs kvanteteori.
gi. Til sidst må elektronet have opbrugt sin energi og blive opslugt af kernen.
Bohrs kvanteteori. Bohr levede fra 1885
Ifølge den klassiske fysik bør atom et -
til 1962. Som kvantefysikkens førende teo
som jo netop er defineret ved sin sam
retiker blev h an banebrydende indenfor
m ensæ tning af partikler m ed forskellig
93
Kvanteskriptet
ladning - derfor falde sam m en. Atomet er
bestemt af elektronernes kredsløb m en af
ikke stabilt! M aterien, altings stof, kollap
energiforskellen mellem de to tilstande.
ser!! Så langt så godt. Bortset fra at det
Lys er derm ed ikke bølger m en består af
ikke sker!!! Den fysiske verden er her jo på
partikler, der er stationære.
godt og o ndt endnu. Elektronet fortsætter åbenbart sin kredsen. Men hvorfor foretager elektronet ikke det sidste spring fra inderste bane ind til
Elektroner både kredser og springer, og lys er både en bølge og en partikel. På sam m e tid en kontinuerlig, sam m enhæ n gende harm onisk bevægelse og en
kernen? Fordi det ikke kan! Bohrs forkla
afbrudt, springende fremadskriden, hvor
ring på, hvorfor naturvidenskaben m åtte
bevægelsen fra et punkt til et andet går via
acceptere dette paradoks, var kvantet. Flan
det givne punkts modsætning.
mente, at elektronerne ikke langsom t
Det kan måles. Ganske vist med m ålein
bevæger sig i en spiralform et bane ind
strum enter, der måler m aterien som enten
m od kernen i takt m ed at de afgiver ener
bølge eller partikel. Da det er en fysisk
gi, m en at de tvæ rtim od springer fra bane
m odsætning, kan atomet jo ikke registre
til bane. Og den energi elektronet afgiver
res som begge dele samtidig. Men når ato
ved (kvante)springet svarer til forskellen i
met først måles som bølge, er resultatet
energi i de to baner.
positivt. Og n år det derpå måles som par
Atomer kan kun udsende eller optage
tikel, er det sam m e tilfældet.
energi (elektromagnetisk stråling) i bestemte, endelige m ængder - kvanter.
Komplementaritet & erkendelse.
Kvantet er den m indst mulige mængde
Kvantemekanikken er denne grund
energi, altså en størrelse der forekom m er i
læggende m åde at beskrive atom et på.
en udelelig mængde. Og elektronerne kan
Stoffet har dualisme. Bohr kalder det
ikke afgive vilkårligt små m ængder energi.
kom plem entaritet: Det forhold at to sider
Den sidste mængde energi, som er n ø d
af en sag foruden at kom plettere hinanden
vendig for at elektronet kan opsluges af
også gensidigt udelukker hinanden.
kernen, kan ikke afgives, fordi den er vil
Einstein var dermed at naturvidenskaben
kan ikke beskrives, og hvorfor det ikke
skulle stræbe m od forklaringen af alt, selv
kan foretage det sidste spring, m å accepte
om det var en umulighed. For at søge
res. Skulle dét nu være naturvidenskab?! Men paradokset stikker tilm ed dybere, vi har ikke nået afgrundens b u n d endnu.
m od forklaringen af næsten alt er en endnu større um ulighed. De filosofiske og erkendelsesmæssige
Atomets stråling er elektrom agnetisk
følger af Bohrs forskningsresultater er
stråling - lys. Lys kan måles som et signal,
enorm e. Hvilket fik den ellers beskedne
der bevæger sig i tid og rum , altså en
Bohr til at hævde at “hvis nogen siger han
bølge. Men atom ets elektroner udsender
kan tænke over kvantefysik uden at blive
ikke altid denne magnetiske stråling og
svimmel, viser det blot, at han ikke har
lyset kom m er altså ikke fra de elektroner,
forstået noget som helst af det.”
som kredser om kring kernen m en frem
94
Essensen i Bohrs argum entation overfor
kårligt lille. H vordan elektronet springer,
Det er blandt andet manglen på denne
kom m er ved overførsel af energi fra én
erkendelse, der får den unge generation til
stationæ r tilstand til en anden, og derfor
at gøre o p rø r mod den gamle. Fordi etab
er lysets farve - lysets frekvens - ikke
leringen af egen tilværelsesforståelse bliver
a f M ikael Opstrup
nødt til at tage afsæt i et m odsætningsfor
beskrives objektivt? Fordi den ikke kan! Vi
hold til den, den unge forlader. På det
kan opstille en række kendsgerninger men
tidspunkt aflivet m å m an nemlig definere
ikke foretage det sidste spring fra opstil
sig selv som nyslået selvstændigt individ
ling af kendsgerninger til kendsgerningen.
mere u d fra overbevisning end erfaring.
D okum entarism ens stringens er derfor
Og det er kun erfaring, der kan få os til at
ikke kendsgerningerne (det m indst mulige
acceptere, at eksistentielle m odsætninger
fakta, den udelelige mængde) men måden
kun forudsætter valg på det givne tids
at ordne dem på, fortællingen. O rdningen
punkt og ikke er absolutte.
af fakta m å ske efter fortællingens strin
Det er omvendt den komplementariske
gens, da fortællingen ikke kan ordnes efter
erkendelse, som får det m odne menneske
faktas stringens. Men hvis dette ikke sker i
til at turde søge tvivlen som den eneste
respekt for fakta, er det ikke dokum enta
konstruktive, menneskelige drivkraft. Som
risme.
dog kun forbliver konstruktiv, hvis vi hele
D okum entarism en er derm ed defineret
tiden forsøger at kom m e den til livs.
af et kom plem entarisk paradoks. Hvis
Mennesker der tvivler på alt er jo trods alt
ikke den fastholder fremstillingen af vir
kun en hårsbredde m ere udholdelige end
keligheden i en form, så virkeligheden
mennesker, der aldrig er i tvivl.
frem står objektivt genkendelig for tilskue
Og det er den sam m e erkendelse som
ren, ophører det med at være dokum enta
får os til at søge lykken, selv om vi er os
risme. Hvis kun instruktørens fortælling
smerteligt bevidste, at lykken ikke alene er
er åbenbar, er filmen fiktion. N år denne
uopnåelig - andet end i partikulære øje
m odsæ tning behandles antagonistisk
blikke - men uønskelig. Da verden - og
ophæves den objektive fordring af sin
menneskets stræben - ellers ville gå i stå.
egen um ulighed og der er frit løb for
For lykken er jo kun lykke så længe den er
instruktørens fremstilling. Eneste tilbage
en forhåbning og ikke en tilstand. M enne
værende argum ent for at instruktøren skal
sker der er ulykkelige er jo trods alt kun
fastholde en virkelighedsbeskrivelse, bliver
en hårsbredde mere udholdelige end m en
derm ed de etiske hensyn til de m edvir
nesker, d er er lykkelige.
kende. Men det er en helt anden diskus sion! (Som nok også er mere relevant at
Komplementaritet & dokumentarisme.
føre i de kommercielle tv-stationers perso
At arbejde med dokum entarfilm indehol
naleblad end blandt filmbranchens doku
der et samm enligneligt paradoks. Nogle
m entarister, som kendetegnes af en meget
modsætninger, som er indeholdt i selve
høj etik).
definitionen af genren og derm ed så gam
Derfor er kom plem entaritet dokum en
melkendte, at vi dårligt orker at beskæftige
tarfilm ens om drejningspunkt. De synlige
os med dem . Men da de sam tidig er gen
udtryk for de kom plem entariske forhold
rens livskraft, er det m ere et spørgsmål
er virkeligheden og film m anuskriptet.
om at forny diskussionen end at droppe
D okum entarfilm en består ganske vist af
den.
to fortællinger i tid og rum ; bølger. Men i
Det tager udgangspunkt i det paradoks
den velfungerende dokum entarfilm er
som knytter sig til den gam le diskussion
kun det ene lag - virkeligheden - synlig
om objektivitet. Når to kendsgerninger
som kontinuerlig fortælling - som bølge.
kan opstilles, hvorfor kan verden så ikke
Kun når fortællingen ikke fungerer har-
95
Kvanteskriptet
m onisk åbenbares det andet lag - fortæ l lingen. Eller rettere dens virkem idler gør.
devisen: Gentagelse fremmer forståelsen. Fotografen H enrik Saxgren taler om det
Jeg har altid fundet det stærkt irriterende,
perfekte fotografi. Det er denne stræben
hvis en dokum entarfilm f.eks. har form ået
der holder ham i gang, selv o m han er sig
at engagere mig i hovedpersonens skæbne
fuldt bevidst, at det er en absurditet. For
og instruktøren så trænger sig på m ed
ham er det tæ t forbundet til begrebet Tid.
f.eks. en forklarende speak, en indførelse
H an skriver i sin bog af sam m e navn:
af sig selv i historien, en visuel fortolkning - drivende skyer, faldende efterårsblade. Eller den fiktive togscene i Braad T h o m sens Svend Åge M adsen - A t fortælle m en neskene. Men når instruktørens fortælling
går op i en højere enhed m ed virkelighe dens, ophører den med at være til stede i tid og rum og findes blot som d ram atu r gisk klarhed; partiklen. At den sande beskrivelse af virkelighe den ikke er mulig, skyldes dog ikke, at vi m angler evner til at beskrive den, m en at den er alt for kompliceret. Ikke kun i sin totalitet men også ned i enkeltdelene. Kun i tilværelsens mindstedel - “hændelses kvantet” - findes den skinbarlige objektivi tet. Men da dette blot er en teoretisk beskrivelse af tilværelsens m indste del, kan
At jeg skulle bruge 16 år på at erkende, at det er det afgørende øjeblik fanget midt i den uarrangerede virkelighed, der er fotografiets uudtøm m e lige kilde, er kun et eksempel på, at begrebet TID er nøglen til fotografiet. Tidsfaktoren sæ tter sig igennem på alle niveauer i fotografiet. Dét at bruge lang tid på at fastholde noget der sker inden for k o rt tid. Dét at bruge et langt liv på at gøre små øjeblikke uendelige. Dét at tro på, at ét af livets uendelige m ængder af øjeblikke er vigtigt at bevare for eftertiden. Det er hele tiden øjeblikket m ålt i forhold til hele livet. M an kan sige, at fotografer må arbejde hårdt et langt liv for at være p arat når det “guddom m elige” øjeblik indtræffer. Øjeblikket, n år den »arrange rede virkelighed træ der op foran dig, så alt står lysende klart. N år det helt store kaos i en b rø k del af et sekund afslører en orden. Når elem en terne pludselig placerer sig i forhold til h in an den, så du næ rm est tror, at det er Guds beløn ning. Det er denne uendelige brug af tid for at nå det guddom m elige øjeblik, der er fotografiets hemmelighed.
sandheden ikke bruges som strukture ringsredskab, kun klarheden. Og klarhed
Kunstnerens nedslag i virkelighedens
er et subjektivt valg.
begivenheder er fælles for fotografiet og
H åndvæ rk bliver film kunst, når den
dokum entarfilm en. Men n å r begrebet Tid
faglige kunnen udsættes for kunstnerens
bliver så centralt for fotografiet, er det
subjektive valg. G rundlaget for den d oku
fordi fotografiet kondenserer en tim e, en
m entariske film kunst er instruktørens
dag, et liv til 1/125 sek. Forløbet - hvad
dram aturgiske valg.
der er gået forud for og hvad der sker efter fotografiets fastfrysning - sker i tilskue
Fotografi & Tid. Enhver kunstart h ar sin
rens fantasi. O g selv om det også er et vel
kerne. Reportagefotografiet har den tilsy
kendt arbejdsredskab for film instruk
neladende virkelighed til fælles m ed film
tøren, at de stærkeste billeder er dem , til
en og begge har derfor m åttet kæm pe for
skueren tror han/hun har set, arbejder fil
overhovedet at blive anerkendt som
m en ikke m ed situationen men m ed for
kunstarter. En kam p som pågår konstant,
løbet.
fordi dagligdagens største forbrug af
96
dokum entariske billeder er den jou rn ali
At stræbe m od det umulige. Og virkelig
stiske illustration, hvor billedet reduceres
hedens kaos vil hele tiden føre til æ n d rin
til en visuel gengivelse af ordet ud fra
ger i de dram aturgiske valg, der skaber
a f Mikael Opstrup
dette forløb, da fortællingen ellers vil
M it ydmyge formål m ed denne artikel
kom m e i m odstrid m ed virkeligheden i
har været at fremme en bevidst stillingta
stedet for at blive en fortolkning af denne.
gen til det, jeg opfatter som kernen i den
Derved skabes interferens (gensidig ind
dokum entariske filmkunst. Og at arbejde
virkning). Det er ikke m uligt - og derfor
m ed den på en måde, så vi så tidligt som
heller ikke ønskeligt - at sige om det er
m uligt foregriber værket.
fortællingen, der skaber virkelighedsfrem
Det tiltalende ved at skrive historien helt
stillingen eller virkeligheden der skaber
igennem i m anuskriptfasen er tilm ed, at
fortællingen.
det er det eneste sted, hvor fantasien har
Skabelsen af en dokum entarfilm sker i
frit spil, der er ingen produktionsm æssige
kvantespring, den dannes ved overførsel af
begrænsninger. De kom m er naturligvis
energi fra virkeligheden til fortællingen.
sidenhen, m en så kan de reduceres til tek
Fra én stationær tilstand - erkendelsen af
nisk og økonom isk mulige løsninger på
virkeligheden - til en beslutning om for
den frie fantasis tøjlesløshed - i stedet for
tælling. Som fører til erkendelsen af en
omvendt.
anden virkelighed, som ændrer fortæ llin gen. Det vanskelige ligger i at hengive sig til
Klaus Kjeldsens arbejdsm etode med O m klæ dningsrum m et var at skrive et
detaljeret m anuskript - m ed nogle klare
absolut stræben m od begge stationære til
æ ndringer i den endelige film til følge.
stande, når man sam tidig m å erkende at
Andre vil gøre det på en anden måde.
den ene tilstand hele tiden afløses af den
Med frem kom sten af de billige DV-kame-
anden. At man hele tiden m å æ ndre den
raer og f.eks. Film instituttets forøgede
dram aturgi, man h ar skabt da erkendelsen
bevilling til forberedelsesfasen er det
af virkeligheden - hvis m an er tilstrække
dokum entariske kvanteskript måske visu
lig åben overfor denne - hele tiden vil
elt i stedet for skriftligt. Ikke m indst aktu
ændre fortællingen. At stræbe fuldt og helt
elt for de instruktører som skriver som en
m od det uopnåelige. Ja netop at finde
brækket arm.
styrken til at stræbe, fordi m ålet for denne stræben, er uopnåeligt. Konstant at stræbe m od at strukturere
Og det kunne måske være næste skridt: H vordan ser dokum entarfilm ens kvante skript ud?
en virkelighedsfremstilling, som m å korri geres af virkeligheden. At kom binere
P.S. Sodnom forbarm ede sig, Aligermaa
absolut åbenhed m ed absolut beslutsom
fik lov at ride hans brune hoppe i det
hed. Det er et indiskutabelt faktum , at film
afsluttende løb og red en flot fjerdeplads i hus. Det umusikalske stævneorkester spil
kunst skabes på lige så mange måder, som
lede, Sodnom fik sit diplom , publikum
der er kunstnere. Film historien viser med
klappede og Aligermaa og hendes m or red
al ønskelig tydelighed, at der er uendelig
bort m ed ranke rygge m od den nedgående
mange veje til mesterværket.
sol. Der var ikke et øje tørt.
97