Kosmorama229 085 artikel5

Page 1

Svend Åge Madsen - At fortælle menneskene

Kvanteskriptet Dokumentarfilmens komplementariske dramaturgi a f Mikael Opstrup

Den 1. april i år skulle je g stoppe m ed at arbejde på D et Danske Filminstitut. Den 1. maj skulle jeg begynde som producer i produktionsselskabet Final Cut. “H vad skal du så lave i april?” spurgte mine venner mig. uJeg skal skrive om sammenhængen mellem dokumentarfilmens dram aturgi og Niels Bohrs kvanteteori,” svarede jeg. “Nå,” sagde de.

København 24. april 2000

hjem i Risskov. Her har vi pejlet os ind på,

Kære Allan

hvad filmen kunne handle om , men hver

Vedlagt sender jeg dig så et m anuskript,

gang vi har berørt et tema, har vi samtidig

eller hvad m an nu skal kalde det, til Svend

skyndt os videre for ikke at snakke det

Åge Madsen-filmen. Jeg h ar haft en række

ihjel, før kam eraet kommer. Det betyder,

samtaler m ed Madsen, h erunder tilbragt

at vi er væsentligt bedre forberedte, end

en overordentlig udbytterig dag i hans

m an måske skulle tro på grundlag af ved-

85


Kvanteskriptet

lagte m enukort. Vi har tidligere talt om , at m anuskripter

skrive det, som sker på ny. Bruge vores iagttagelse og derm ed lade virkeligheden

til dokum entarfilm altid er en plage for

gå i kam erafælden. Ikke lade os nøje med

mig. Og du havde selvfølgelig en pointe i

de ideer, der ligger i m anuskriptet, m en

m ed udgangspunkt i M orten Korch-

lade os lede a f de øjeblikke, som uvil­

m anuskriptet at fange mig i en halv eller

kårligt opstår.

hel usandhed, når jeg af gammel vane sagde, at m anuskripter er instruktørens

(introduktion til film instruktør Klaus

private notesblok og ikke kan sige noget

Kjeldsens m anuskript til filmen

om filmen. Når K orch-m anuskriptet var

O m klæ dningsrum m et )

meget anderledes end m ine øvrige, skyld­ tes det nok, at jeg vidste, hvilket arkivm a­

Braad T hom sen og Kjeldsen markerer to

teriale, der skulle bruges, og præcist hvad

yderpunkter i tilgangen til at skrive et

folk skulle sige. Det ved m an ikke altid.

dokum entarfilm m anuskript. Braad

Hvis du studerer m anuskripterne til sam t­

Thom sen er ikke meget for m anuskripter

lige m ine spillefilmslange dokum entarfilm

til dokum entarfilm og fremhæver sin tid­

- Herfra min verden går , Smertens børn ,

ligere m anuskriptløse produktion. Og er

Karen Blixen-filmen - vil du se, at de ikke

det et m anuskript? - eller er det et “m enu­

fylder m ere end et a-4 ark, hvis de overho­

k o rt” som h an også kalder det? De tre

vedet findes. Alligevel er filmene jo meget

sider, som ovenstående er et følgebrev til,

klart strukturerede - og har holdt deres

kalder han på forsiden en “synopsis”. Jeg

lave budgetter!

vil kalde det en gennemgang af filmens temaer.

Jeg er spæ ndt på at høre fra dig. De bedste

Kjeldsens fylder 8 1/2 sider og m inder

hilsener

m ed sin detaljerede scenegennemgang og

Chr. Braad Thom sen

sceneangivelser (f.eks. 6 Int. O m klæ d­ ningsrum m et —De sidste kommer —Dag)

(følgebrev fra film instruktøren til film konsulent ved Det Danske Film institut Allan Berg Nielsen)

om et fiktionsm anuskript. Begge film er færdige, Svend Åge Madsen - A t fortælle menneskene varer 55 m inutter,

mens Om klæ dningsrum m et varer 25 København april 2001 Dette m anuskript er blevet til på bag­

De to instruktører har respekten for vir­

grund af den research jeg lavede sidste

keligheden til fælles. En dokum entarfilm

efterår og har genoptaget her i foråret.

kan ikke laves hjemme ved skrivebordet

Om filmen kom m er til at se ud, som skre­

m en er tvæ rtim od defineret af instruk­

vet afhænger af om det jeg allerede har

tørens åbenhed overfor de begivenheder,

iagttaget gentager sig. Noget er helt sikkert

som skal filmes. Men h er stopper så enig­

ting drengene gør igen og igen, mens

heden.

andet selvfølgelig kun sker denne ene

86

minutter.

Braad T hom sen mener, at jo m indre

gang. Derfor skal vi være åbne for, hvad

m an har besluttet inden optagelserne går i

der kom m er til at ske under vore optagel­

gang, jo m ere tro kan m an være m od

ser, ikke forsøge at efterleve det, der allere-

dokum entarfilm ens sjæl, fordi et m anu­

de er skrevet, m en bruge kam eraet til at

skript ikke tvinger éns oplevelse af begi-


a f M ikael O pstrup

venhederne ind i et på forhånd fastlagt

den. Når n u hans dokum entarfilm om

mønster.

M orten Korch faktisk m inutiøst følger det

Kjeldsen mener, at jo mere m an lægger sig fast inden optagelserne, jo bedre er man i stand til at vælge de uforudsete øje­ blikke som opstår, fordi m an har noget at

glim rende m anuskript, han har skrevet (debatm øde Odense Filmfestival 1999)? Det kan jo være, det er fordi de har ret! Ret i at hvis de beslutter sig for fortællin­

vælge ud fra. Det er langt lettere at vælge

gens form, før de går ud og m øder den

til, hvis m an ved hvad m an vælger fra.

virkelighed de vil give fortællingens form,

Og dog. Det tror jeg ikke Kjeldsen

vil de ikke være i stand til at lave en doku­

mener. Jeg har diskuteret dram aturgi med

m entarfilm. Ret i at dokum entarfilm en vil

begge de rutinerede herrer og så vidt jeg

blive fiktion, hvis ikke de er åbne overfor

forstår, er de ganske enige. Hvilket også

virkeligheden - og hvem er åben, hvis m an

understreges af et tidligt oplæg til

har besluttet sig på forhånd?

Omklædningsrumm et hvor Kjeldsen skri­

Jeg m ener dog, at de tager fejl. Og g ru n ­

ver: “Det er en række sm å fortællinger. En

den antydes bedst m ed et citat fra den

række tilstande som vi filmer og senere

danske fysiker Niels Bohr:

sætter sam m en i klipperum m et ... En fortællinger, som vi bagefter finder en

Hvis nogen siger han kan tænke over kvantefysik uden at blive svimmel, viser det blot, at han ikke har forstået noget som helst af det.

mening i”.

Det kalder på en uddybning.

dokum entation af m ange forskellige små

Det er m in påstand, at de er uenige. Fundam entalt uenige. Det viser deres

Begreberne. Jeg tror, at det m anglende

arbejdsform , som afspejlet i de to m anu­

fælles ordforråd for de redskaber, vi b ru ­

skripter.

ger til at arbejde med dokum entarfilm ens

Jeg skal ikke lægge skjul på at det undrer

dram aturgi, er et ram m ende udtryk for

mig. Når nu en dokum entarfilm er en

den miserable forfatning diskussionen

film og en film er en fortælling, hvorfor er

befinder sig i. Debatten er stort set ikke

der så så m ange fremragende dokum enta­

tilstede og i det begrænsede om fang den

rister, der konsekvent næ gter at lave et

titter frem, befinder den sig som oftest på

m anuskript, at arbejde med fortællingen i

stadiet “m an kan ikke skrive m anuskripter

dram aturgisk form? A nne Wivel, Jørgen

til dokum entarfilm , for m an ved jo ikke,

Leth, Jon Bang Carlsen? Hvad får en skarp

hvad der kom m er til at ske”. Det er jo et

og fremragende filmkonsulent som Jakob

noget lam m ende udgangspunkt. For at få

Høgel til at skrive en hel artikel hvis

rystet lammelsen af os skal vi måske fri­

hovedpointe er, at “... det er optagelse af

gøre os fra begrebet m anuskript, som er

et righoldigt materiale og dram aturgisk

overtaget fra fiktionens verden. “Tekst

tilbageholdenhed, der udm æ rker skabel­

som danner grundlag for en film, med

sen af dokum entarfilm ” (EKKO nr. 9, sep­

dialog og inddeling i scener” står der ud

tem ber 2001)? Og hvad får en garvet film­

for ordet i Politikens Retskrivnings- &

instruktør so m Christian Braad Thom sen

Betydningsordbog. Måske er en af forud­

til stolt at fremhæve, at han kun skriver

sætningerne for at få gang i en diskussion

m anuskripter til dokum entarfilm for

om den dram aturgiske forberedelse af en

film konsulenter og program redaktørers

dokum entarfilm , at vi skaber vore egne

skyld og derpå smider dem i skraldespan­

begreber. Jeg foreslår kvanteskriptet. Det

87


Kvanteskriptet

dokum entariske kvanteskript. I fiktionens verden er begreberne nøje definerede. Hvis m an beder en m an u ­

ikke kan blive enige om, kan vi ikke blive enige om, hvad vi skal kalde. Så tror da fanden, at forvirringen er total.

skriptforfatter skrive et af følgende, ved h an/hun nøjagtig, hvad der forventes.

Dokumentargenren. H ar dokum entarfil­ m en en selvstændig dramaturgi? Nej, det

Pitch er den kortest mulige præsentation

m ener jeg ikke den har. Ikke hvis vi defi­

afhandlingen, en 1 1/2 times film på 5

nerer dokum entarfilm en som den fortæ l­

linjer m ed start og slut og hovedplot

ling, der har en begivenhed, som faktisk

nævnt.

har fundet sted, som sit objekt.

Synopsis folder handlingen ud på 1/2 - 2

m entariske skildring, hvis objekt er en

sider, personerne introduceres, h andlin­

tem atisk afdækning. Udelukkelsen skyldes

gens forløb beskrives og anslag, præ senta­

ordet fortælling, som er det centrale ord i

D efinitionen udelukker altså dén doku­

tion, hovedplotpunkter nævnes.

definitionen. En fortælling er et begiven­ hedsforløb og et element i fortællingen

Treatment er filmen fra start til slut, alle

kan ikke forårsages af et ønske om tem a­

scener beskrives men uden dialog, 1 0 - 1 5

tisk afklaring, som ligger uden for begi­

sider.

venhedsforløbet. En anden dram aturgisk tilgang til begre­

M anuskript er hele handlingen og dialo­

bet dokum entarfilm er at afgrænse det i

gen udskrevet m ed sceneangivelse, interiør

forhold til andre genrer.

el. exteriør, tid og sted, ca. 1 side pr. m inuts færdig film.

Første afgrænsning er til fiktionen. En dokum entarfilm vil sige en film som beskriver et virkeligt, ikke-instrueret

Blandt dokum entarister bruges ordene i flæng og fuldstændig vilkårligt. Braad

fandt sted og m ed de mennesker, som

Thom sen når f.eks. at kalde ovennævnte

indgik i det. Filmens fortælleelem enter er

tematiske gennem gang for både m an u ­

altså virkelighedens steder og personer.

skript, m enukort og synopsis. En gennem ­

Anden afgrænsning er i forhold til jour­

gang af det materiale som ligger til grund

nalistikken. D et er fortællingen, som er det

for de 62 danske dokum entarfilm , som

bærende elem ent og som er afgørende for

m odtog produktionsstøtte fra Det Danske

handlingens fremadskriden. Det er ikke

Film institut i 2001, gør det ikke bedre.

emnet. D okum entarfilm en er ikke forkla­

M anuskript dækker over alt fra tem atisk

rende, den er beskrivende. En scene kan

gennem gang, personbeskrivelse, produkti­

ikke m edtages kun for den tematiske

onsforløb, æstetiske overvejelser til et fak­

afklarings skyld, der kræves også en for­

tisk m anuskript. Og ordene m anuskript,

tællemæssig nødvendighed.

treatm ent, synopsis, introduktion, re­

Fortællingen bruger jeg som betegnelse

searchrapport, baggrundsbeskrivelse osv.

for det handlingsforløb, som opstår, når

bruges m ed løs hånd.

scener m ed billede og lyd sættes sam m en i

Vi kan ikke blive enige om, hvad det er

88

hændelsesforløb, optaget de steder det

et forløb. Jeg bruger altså blot ordet til

nødvendigt at have som redskab for at

beskrivelse a f den kendsgerning, at sam­

lave en dokum entarfilm . Og det “hvad” vi

menstilling a f enkeltheder skaber et for-


a f M ikael O pstrup

løb. En dokum entarfilm er en fortælling,

overordentlig givtige - arbejdsm etoder

hvad enten vi vil det eller ej; den behøver

frem m od samme resultat).

ikke ske m ed ord m en kan være i lyd og

Den samme nødvendighed gør sig ikke

billeder; den kan følge en klassisk vestlig

gældende for dokum entarfilm en. Fortæl­

dram aturgi eller en anden fortæ lletradi­

lingen er der, vi kan filme den. Locations

tion; den kan være synlig eller usynlig for

og m edvirkende ligger lige udenfor døren.

tilskueren; den kan være kompleks eller

Instruktøren ved selvfølgelig godt, at

ganske enkel. Men den er der. Og til en

han /h u n skal genfortælle den og at der

fortælling knytter sig en dram aturgi. Men h a r dokum entarfilm en ikke en

derfor skal træffes nogle dram aturgiske valg på et tidspunkt. Instruktørens udgave

selvstændig dram aturgi, har den til

af virkelighedens fortælling, fortælling ét’s

gengæld sit helt eget dram aturgiske p ro ­

m øde m ed fortælling to. Men det kan

blem. H vor fiktionen opererer m ed én

udsættes. Det behøver ikke ske før opta­

fortælling har dokum entarfilm en to - den

gelserne, ja det behøver ikke engang ske

faktiske begivenhed og instruktørens

under optagelserne, det kan vente til klip­

fremstilling. Men dette er et “praktisk”

perum m et. H vor klipperen af fiktionsfilm

problem, som ikke betyder, at m an kan

er altafgørende for skabelsen af den film,

tale om en selvstændig dokum entarisk

som ligger synlig i optagelserne, er klippe­

dram aturgi på det teoretiske plan.

ren af dokum entarfilm ofte altafgørende for skabelsen af den film som ligger gem t i

Den dramaturgiske nødvendighed.

optagelserne. D okum entarfilm instruktør­

Forklaringen på dokum entarfilm ens d ra­

ens fortælling skabes ofte først i klippe­

maturgiske stade skal blandt andet søges i

rum m et. Men chancerne for at sikre

den manglende nødvendighed. G runden

denne fortællings kvalitet er ligefrem p ro ­

til at fiktionsfortællingen er så veldefineret

portional m ed instruktørens dram aturgi­

begrebsmæssigt og ligger fuldt udfoldet

ske bevidsthed på ethvert givet tidspunkt i

over 90 sider inden optagelserne starter, er

skabelsesprocessen. For denne bevidsthed

nemlig den enkle, at det er nødvendigt.

er jo altafgørende både for hvilke optagel­

Der er k u n den historie, som m anuskript­

ser der laves, og for hvordan optagelserne

forfatteren laver. M anuskriptet er - sam ­

er lavet.

men m ed storyboard - instruktørens over­

At klipperum m et ofte er location for

sættelse til filmhold og skuespillere. “En

fortællingens tilblivelse er grunden til, at

struktur, der søger en anden stru k tu r”,

det efter m in m ening så ubetinget er det

som lederen af filmskolens m anuskriptud­

mest interessante sted at opholde sig i for­

dannelse Mogens Rukov så sm ukt udtryk­

bindelse m ed en dokum entarfilm produk-

ker det. En fiktion kan ikke filmes uden en

tion. Afdækningen af nogle sceners fortæ l­

beskrivelse af fiktionen (ja, jeg ved godt, at

le- eller oplevelsesmæssige styrke - selv­

Jonas Elm er i Lefs G et Lost og Monas ver­

stændigt eller i “m ødet” m ed andre scener

den improviserer sig frem til scenerne

- kan være fuldt på højde m ed den seksu­

sammen m ed skuespillerne, og at Kim

elle orgasme. Men hvis arbejdet i for høj

Fupz Aakeson og A nnette K. Olesen i Små

grad har karakter af redningsaktion, går

ulykker ved hjælp af Mike Leigh-metoden

charm en lidt af. Alt efter i hvor høj grad

tager udgangspunkt i karakterim provisati­

fortællingens struktur æ ndrer sig eller

oner, m en jeg betragter dem blot som -

ligefrem skabes i klipperum m et, kan

89


Kvanteskriptet

instruktør og klipper jo sidde og ærgre sig

helvede om cykelløbet Paris-Roubaix;

over alt fra scener, der skulle have været

Klaus Kjeldsens Omklædningsrumm et om

lavet lidt anderledes til scener, som sim ­

en gruppe drengefodboldspillere før og

pelthen mangler. I fatale tilfælde m å den

efter kam pen).

“næstbedste” film laves fordi den fortæ l­ ling, som ellers ligger potentielt i en stor

4. Det ukendte forløb - hvor en person, et

del af optagelserne, ikke kan fuldbyrdes.

sted, en begivenhed er valgt men hvor

Spørgsmålet er derfor ikke om det er en

hverken hændelses- eller tidsforløb er

fordel at sidde med så velforberedte og

kendt (en lang række af A nja Dalhoffs

dram aturgisk strukturerede optagelser

film; Jørgen Flindt Pedersen 8i Anders

som muligt, når m an sidder i klipperum ­

Riis-Hansens Drengene fra Vollsmose, hvor

met. Spørgsmålene er: Hvor meget kan

to unge palæstinensere og deres skolein­

m an forberede og hvor meget bør man

spektør følges over et år).

forberede. Tdenne sam m enhæng er d et naturligvis Fire kategorier. Kan’et først. Det afhænger

først og frem m est filmene i kategori 3 og

først og frem m est af, hvilken type d oku­

4, der er interessante, fordi de netop er

m entarfilm der er tale om. Hvis m ulighe­

defineret ved at følge det ukendte forløb.

den for at fastlægge fortællingen er m åle­

Fastlæggelsen a f tid og sted i kategori 3

stokken, kan dokum entarfilm en inddeles i

hjælper dog naturligvis meget. Jørgen

fire kategorier:

Leth havde overværet talrige udgaver af Paris-Roubaix, garderede sig med et hav af

1. Den historiske film - hvor hele hæ ndel­

kam eraer og vidste hvor og hvem han

sesforløbet er kendt og stort set alle ele­

(sandsynligvis) skulle følge. På samme

m enter (arkiv, interviews, speak og lign.)

måde er de begivenheder, som finder sted,

kan klarlægges inden optagelsernes start.

og de roller drenge indtager i et om klæ d­

(Torben Skjødt Jensens M in métier om

ningsrum i forbindelse m ed en fodbold­

Carl Th. Dreyer; Chr. Braad Thom sens

kamp, så repetitive at Klaus Kjeldsen gen­

Solskin kan man altid finde om M orten

nem grundig research vidste, hvem han

Korch).

skulle koncentrere sig om og hvilke typer situationer, der ville opstå.

2. Den arrangerede film - hvor instruk­

Filmene i kategori 4 repræsenterer den

tøren i høj grad planlægger optagelserne

ultimative usikkerhed. Selv om f.eks.

(Jørgen Leths N ye scener fra Amerika, hvis

Drengene fra Vollsmose var bestemt til at

hovedelementer er landskabsindfangning­

følge en gruppe indvandrerdrenge i et

er og arrangerede tableauer m ed am erika­

skoleår, og et tidsrum derm ed var beslut­

nere: Steen Møller Rasmussens 2000, hvor

tet, viste det sig at tidsfastsættelsen ikke

en 1-årig og en 99-årig, en 2-årig og en

gav m ening, fordi det fortællemæssige for­

98-årig osv., mødes i scenograferede tab ­

løb, hovedpersonerne gennemgik, ikke var

leauer).

defineret af skoleåret. Og tidsrum m et er da heller ikke synligt i den endelige film.

3. Den kendte ramme - hvor tid og sted er

90

Denne type film repræsenterer så at sige

givet m ens forløbet inden for ram m en

dokum entarfilm ens nerve og beslægtet

ikke kendes. (Jørgen Leths En forårsdag i

barn har som bekendt m ange navne:


a f M ikael Opstrup

Observational Cinem a, Ciném a Vérité,

genren; ingen fortænkte plots men

Direct Cinem a osv. hører alle til i denne

højdram atisk, uforudsigelig virkelighed.

kategori. Et eksempel fra en film m ed et ukendt forløb, jeg aldrig glemmer, er den varme som m erdag i ‘97 da instruktør A ndra

M ødet mellem virkelighedens dram atik og det udpluk, instruktøren vælger til at fortælle sin version af historien. Situationen vil alle dokum entarister

Lasmanis, tonem ester Iben H aahr

derfor også kunne nikke genkendende til.

Andersen og jeg - k u n afbrudt af sporadi­

Frustration i forskellige varianter: histori­

ske skænderier - sad og stirrede tom t ud

en som bliver en anden undervejs eller

over Mongoliets forblæste stepper. I syv

endnu værre, historien som bliver væk:

uger havde vi fulgt 9-årige Aligermaas liv,

“Da jeg startede optagelserne for to m åne­

træning og personlige kam pe frem m od

der siden - eller da jeg startede finansie­

de store årlige hestevæddeløb. Aligermaa

ringsarbejdet for to år siden! - var der

havde, til vores store glæde, fået lov at ride

nogle m ennesker og nogle steder, jeg var

den berøm te træ ner Sodnom s hvide

fascineret af. I mellem tiden er der sket en

hingst i det første løb. H un red den smukt

masse uforudsigeligt - eller im od forvent­

og kraftfuldt og glemte alt andet end vin­

ning en masse frygtelig forudsigeligt. Er

dens susen og lyden a f galoperende heste­

det her overhovedet interessant og hvad

hove - til hingsten gik i stå og hun skam ­

skal jeg stille op m ed det?”

fuldt luntede over m ålstregen som nr. 42.

Den gode dokum entarfilm instruktørs

Sodnom var rasende, Aligermaa knust og

fremmeste egenskab er derfor evnen til at

hun fik ikke lov at stille op i andet løb

vælge rette tid og sted. Evnen til at se, at

som tiltænkt. Der stod vi m ed en børne-

her skal jeg blot være til stede m ed m it

dokum entar, hvis pædagogiske klimaks

kam era, så vil en interessant historie

var, at alt går galt til sidst, hvis bare m an

udspille sig og “virkeligheden gå i kam era­

træ ner hårdt nok! Det var ikke, hvad vi

fælden,” som Klaus Kjeldsen skriver.

havde forestillet os - og helt sikkert ikke

Franske Jean Rouch og de amerikanske

forventningen hos de fire nordiske film in­

M aysles-brødre - repræsentanter for

stitutter og tv-stationer, der havde finansi­

Ciném a Vérité og Direct Cinema, som det

eret 2,3 millioner. Vi var presset til at gen­

hedder på hver sin side af Atlanten - skal

nem føre en afgørende dram aturgisk

nævnes som nogle af de ypperste indeha­

diskussion under stort tidspres. Virkelig­

vere af denne essentielle evne.

heden kunne og ville vi ikke gøre noget

Men det er ikke nok. For også i de vid­

ved - hverken den der lå registreret på

underlige situationer, hvor den store for­

vores 40 ruller råfilm eller den, der lå

tælling udspiller sig i den velvalgte situa­

foran os. Det vi filmede de næste to dage

tion, skal valgene træffes så bevidst som

- m ed de sidste fire ruller råfilm - ville

m uligt og m å derfor have et grundlag at

blive vores slutning. En slutning, der n ø d ­

hvile på.

vendigvis skulle hænge sam m en m ed den historie som lå gemt i syv ugers optagelser,

Dette grundlag kan kun være fortællin­ gen, filmens dram aturgiske struktur.

hvis fokus var valgt i forventning om en anden slutning. Det er naturligvis præcis det, der gør, at alle vi dokum entarister er fascinerede af

D en dokumentariske åbenhed. Og der­ m ed er jeg nået frem til, hvorledes vi bør forberede os til en dokum entarfilm . For at

91


Kvanteskriptet

kunne forholde os så åbne som m uligt

hum or, spænding, identifikation, forførel­

overfor den virkelige historie, filmen gen­

se i fortællingen er ikke blandt de mange

fortæller. For ikke blinde og fordom sfulde

historiske grunde, der er til, at biograferne

at m øde den uforudsigelige virkelighed,

fuldstændig dom ineres a f spillefilmen og

som rum m er en vidunderlig rigdom af

stort set er forbudt om råde for dokum en­

historier, der så langt overgår fantasiens

tarfilm. Men skal dokum entarfilm en for

skrivebordsfiktion. Jeg m ener at graden af åbenhed er lige­

alvor bevæge sig fra oplysnings- til under­ holdningsbranchen, er det nødvendigt at

frem proportional m ed antallet af de

arbejde langt m ere m ålrettet med fortæl­

beslutninger instruktøren h ar truffet på

lingen.

m anuskriptplanet. Et valg i den hektiske,

Lad mig give et par eksempler, vel

uoverskuelige optagefase kan kun træffes

vidende at det er et meget overfladisk

kvalificeret, når m an ved, hvad det er m an

referat, som jeg beder om undskyld for:

fravælger. Hvilket fortællemæssigt element

Torben Skjødt Jensens spændende por­

den uforudsete begivenhed i virkelighe­

trætfilm Carl Th. Dreyer , Min métier.

dens fortælling erstatter i instruktørens

Virkelighedens fortælling er naturligvis

fortælling. Eller endnu skarpere: Hvilken

Dreyers liv. Skjødts fortælling er den

fortælling instruktøren skal erstatte den

underkendte kunstners kamp for accept af

planlagte fortælling med. M anuskriptet er

sam tiden, så han kan kom m e til at lave

ikke alene betingelsen for at træffe beslut­

film. Problem et i Min M étier er, at Dreyer

ninger om, hvad der skal optages. Det er

opnår denne anerkendelse med O rdet og

forudsætningen for det ultimative valg, at

herm ed kulm inerer Skjødts fortælling

skifte fortælling undervejs.

halvvejs inde i filmen. Dreyers liv - og der­

Det giver naturligvis ikke m ening at lave et m anuskript til en dokum entarfilm

med filmen - fortsætter selvfølgelig men i et dram aturgisk antiklimaks.

uden tilbundsgående research. De ydre

Og Jon Bang Carlsens seneste film,

forudsætninger har aldrig været bedre.

Portræt a f G ud , som i første halvdel er

Det Danske Film institut har på årets b u d ­

Carlsens søgen efter G ud og i anden halv­

get afsat 2 m illioner til m anuskriptstøtte

del et portræ t af motherkillers’ og child-

og 4 m illioner til udviklingsstøtte. En stor

renrapers’ søgen efter Gud i et af Syd­

del af udviklingsstøtten går til research,

afrikas barskeste fængsler. Begge dele

prøvefilmning, casting og lignende. 6 m il­

hårrejsende interessant men to forskellige

lioner til forberedelse, det er hvad mange

film.

lande længes efter at have i produktionss­

To eksem pler på at n år virkelighedens

tøtte! De økonom iske forudsæ tninger er

og instruktørens historier ikke falder sam­

til stede.

m en til én, så ryger dokum entarfilm ens sjæl, denne unikke sam m ensm eltning,

B iograffilm en. Jeg ser ingen objektive

som for mig er hele grundlaget for kærlig­

grunde til at dokum entariske fortællinger

heden til genren. Så ryger indlevelsen og

ikke lige så godt som de fiktive kan give

fordybelsen i en kunstners helstøbte værk.

fyldte biografsale. Den gode d okum entar­

Og grunden er dramaturgisk.

film er efter m in m ening oplevelses- og

92

Jeg tror, der er to fundam entale årsager

underholdningsm æ ssigt fuldt på højde

til den manglende dram aturgiske grun­

m ed spillefilmen. M uligheden for dybde,

dighed indenfor dokum entarfilm en.


a f M ikael Opstrup

Den første er dovenskab. Jeg har tidlige­

naturvidenskaben og formulerede teorier

re kaldt det nødvendighed m en de to er så

som bl.a. førte til nogle verdensberøm te

nært beslægtede, at ordene næsten falder

diskussioner med relativitetsteoriens

over hinanden. Jeg gør det m ed fare for at

grundlægger, Albert Einstein.

fornærm e instruktørerne, som ved Gud er

Bohrs fundam entale brud med den klas­

et hårdt arbejdende og underbetalt folke­

siske naturvidenskab var accepten af, at alt

færd, m en det jeg referer til er ‘Loven om

ikke kan forklares! En erkendelse som

nødvendighedens og dovenskabens o m ­

havde en aldeles rystende konsekvens:

vendte proportionalitet’. N ødvendighed­

Tilfældighed er et element i naturbeskri­

ens pres er forudsætningen for at få os til

velsen! Det stred m od den naturvidenska­

at yde det ypperste. For guderne skal vide,

belige sjæl, m od naturvidenskabens

at det at skrive et m anuskript kan være et

grundlæggende stræben. Einstein var ikke

helvede. D et er svært, ensom t og en uen­

begejstret.

delig række af kassationer og om skrivnin­

“G ud spiller ikke m ed terninger,” argu­

ger. Hvis en film kan laves uden dette

m enterede han. “Man skal være varsom

opslidende arbejde, hvorfor så skrive mere

m ed at fortælle Gud, hvordan han skal

end nødvendigt?

opføre sig,” svarede Bohr.

Men det er selvfølgelig ikke det vigtigste.

De erkendelsesmæssige og filosofiske

Den vigtigste årsag er, at den dokum enta­

diskussioner mellem fysikkens to store var

riske m anuskriptforfatter skal yde et styk­

naturligvis kun konklusionerne på den

ke arbejde, som med 100% sikkerhed skal

bagvedliggende årelange forskning. Som

laves om. H an/hun skal satse al sin energi,

en sølle, inkarneret sproglig student fra

kreativitet og fantasi på et produkt, som

forrige årtusinde her ydmygt skal forsøge

m ed ufravigelig sikkerhed skal kasseres.

at gengive.

Det er så tæ t på det umulige, at det ikke

Bohrs prim æ re felt var atom et, den fysi­

er et spørgsmål om faglig kunnen men

ske verdens byggesten og materiens m ind­

om eksistentiel erkendelse. En fordring

steenhed. Atomet er elektrisk neutralt.

som jeg tro r er umulig, hvis m an opfatter

Dets kerne består af neutroner (elemen­

m anuskriptet og dokum entarfilm en som

tarpartikel uden elektrisk ladning) og p ro ­

antagonistiske m odsætninger - et uløseligt

toner (positivt ladet elem entarpartikel).

m odsætningsforhold, hvor det er nødven­

Kernen er altså positivt ladet. Elektronet

digt at vælge den ene eller den anden side

(negativt ladet elem entarpartikel) kredser

i forholdet - og ikke som m odsætninger,

om kernen i en bestem t energiafstand.

der er hinandens forudsætning.

Men elektronet bruger energi til at kredse

Det hedder kom plem entaritet. Det for­

og i takt med at det bruger - og derm ed

hold at to sider af en sag foruden at kom ­

mister - energi, bevæger det sig ind m od

plettere hinanden også udelukker hin an ­

kernen. Fordi det negativt ladede elektron

den. At to m odsæ tninger er hinandens

frastødes m indre og m indre af den positi­

forudsætninger. Det er den filosofiske

ve kerne, efterhånden som det taber ener­

essens i Niels Bohrs kvanteteori.

gi. Til sidst må elektronet have opbrugt sin energi og blive opslugt af kernen.

Bohrs kvanteteori. Bohr levede fra 1885

Ifølge den klassiske fysik bør atom et -

til 1962. Som kvantefysikkens førende teo­

som jo netop er defineret ved sin sam ­

retiker blev h an banebrydende indenfor

m ensæ tning af partikler m ed forskellig

93


Kvanteskriptet

ladning - derfor falde sam m en. Atomet er

bestemt af elektronernes kredsløb m en af

ikke stabilt! M aterien, altings stof, kollap­

energiforskellen mellem de to tilstande.

ser!! Så langt så godt. Bortset fra at det

Lys er derm ed ikke bølger m en består af

ikke sker!!! Den fysiske verden er her jo på

partikler, der er stationære.

godt og o ndt endnu. Elektronet fortsætter åbenbart sin kredsen. Men hvorfor foretager elektronet ikke det sidste spring fra inderste bane ind til

Elektroner både kredser og springer, og lys er både en bølge og en partikel. På sam m e tid en kontinuerlig, sam m enhæ n­ gende harm onisk bevægelse og en

kernen? Fordi det ikke kan! Bohrs forkla­

afbrudt, springende fremadskriden, hvor

ring på, hvorfor naturvidenskaben m åtte

bevægelsen fra et punkt til et andet går via

acceptere dette paradoks, var kvantet. Flan

det givne punkts modsætning.

mente, at elektronerne ikke langsom t

Det kan måles. Ganske vist med m ålein­

bevæger sig i en spiralform et bane ind

strum enter, der måler m aterien som enten

m od kernen i takt m ed at de afgiver ener­

bølge eller partikel. Da det er en fysisk

gi, m en at de tvæ rtim od springer fra bane

m odsætning, kan atomet jo ikke registre­

til bane. Og den energi elektronet afgiver

res som begge dele samtidig. Men når ato­

ved (kvante)springet svarer til forskellen i

met først måles som bølge, er resultatet

energi i de to baner.

positivt. Og n år det derpå måles som par­

Atomer kan kun udsende eller optage

tikel, er det sam m e tilfældet.

energi (elektromagnetisk stråling) i bestemte, endelige m ængder - kvanter.

Komplementaritet & erkendelse.

Kvantet er den m indst mulige mængde

Kvantemekanikken er denne grund­

energi, altså en størrelse der forekom m er i

læggende m åde at beskrive atom et på.

en udelelig mængde. Og elektronerne kan

Stoffet har dualisme. Bohr kalder det

ikke afgive vilkårligt små m ængder energi.

kom plem entaritet: Det forhold at to sider

Den sidste mængde energi, som er n ø d ­

af en sag foruden at kom plettere hinanden

vendig for at elektronet kan opsluges af

også gensidigt udelukker hinanden.

kernen, kan ikke afgives, fordi den er vil­

Einstein var dermed at naturvidenskaben

kan ikke beskrives, og hvorfor det ikke

skulle stræbe m od forklaringen af alt, selv

kan foretage det sidste spring, m å accepte­

om det var en umulighed. For at søge

res. Skulle dét nu være naturvidenskab?! Men paradokset stikker tilm ed dybere, vi har ikke nået afgrundens b u n d endnu.

m od forklaringen af næsten alt er en endnu større um ulighed. De filosofiske og erkendelsesmæssige

Atomets stråling er elektrom agnetisk

følger af Bohrs forskningsresultater er

stråling - lys. Lys kan måles som et signal,

enorm e. Hvilket fik den ellers beskedne

der bevæger sig i tid og rum , altså en

Bohr til at hævde at “hvis nogen siger han

bølge. Men atom ets elektroner udsender

kan tænke over kvantefysik uden at blive

ikke altid denne magnetiske stråling og

svimmel, viser det blot, at han ikke har

lyset kom m er altså ikke fra de elektroner,

forstået noget som helst af det.”

som kredser om kring kernen m en frem ­

94

Essensen i Bohrs argum entation overfor

kårligt lille. H vordan elektronet springer,

Det er blandt andet manglen på denne

kom m er ved overførsel af energi fra én

erkendelse, der får den unge generation til

stationæ r tilstand til en anden, og derfor

at gøre o p rø r mod den gamle. Fordi etab­

er lysets farve - lysets frekvens - ikke

leringen af egen tilværelsesforståelse bliver


a f M ikael Opstrup

nødt til at tage afsæt i et m odsætningsfor­

beskrives objektivt? Fordi den ikke kan! Vi

hold til den, den unge forlader. På det

kan opstille en række kendsgerninger men

tidspunkt aflivet m å m an nemlig definere

ikke foretage det sidste spring fra opstil­

sig selv som nyslået selvstændigt individ

ling af kendsgerninger til kendsgerningen.

mere u d fra overbevisning end erfaring.

D okum entarism ens stringens er derfor

Og det er kun erfaring, der kan få os til at

ikke kendsgerningerne (det m indst mulige

acceptere, at eksistentielle m odsætninger

fakta, den udelelige mængde) men måden

kun forudsætter valg på det givne tids­

at ordne dem på, fortællingen. O rdningen

punkt og ikke er absolutte.

af fakta m å ske efter fortællingens strin ­

Det er omvendt den komplementariske

gens, da fortællingen ikke kan ordnes efter

erkendelse, som får det m odne menneske

faktas stringens. Men hvis dette ikke sker i

til at turde søge tvivlen som den eneste

respekt for fakta, er det ikke dokum enta­

konstruktive, menneskelige drivkraft. Som

risme.

dog kun forbliver konstruktiv, hvis vi hele

D okum entarism en er derm ed defineret

tiden forsøger at kom m e den til livs.

af et kom plem entarisk paradoks. Hvis

Mennesker der tvivler på alt er jo trods alt

ikke den fastholder fremstillingen af vir­

kun en hårsbredde m ere udholdelige end

keligheden i en form, så virkeligheden

mennesker, der aldrig er i tvivl.

frem står objektivt genkendelig for tilskue­

Og det er den sam m e erkendelse som

ren, ophører det med at være dokum enta­

får os til at søge lykken, selv om vi er os

risme. Hvis kun instruktørens fortælling

smerteligt bevidste, at lykken ikke alene er

er åbenbar, er filmen fiktion. N år denne

uopnåelig - andet end i partikulære øje­

m odsæ tning behandles antagonistisk

blikke - men uønskelig. Da verden - og

ophæves den objektive fordring af sin

menneskets stræben - ellers ville gå i stå.

egen um ulighed og der er frit løb for

For lykken er jo kun lykke så længe den er

instruktørens fremstilling. Eneste tilbage­

en forhåbning og ikke en tilstand. M enne­

værende argum ent for at instruktøren skal

sker der er ulykkelige er jo trods alt kun

fastholde en virkelighedsbeskrivelse, bliver

en hårsbredde mere udholdelige end m en­

derm ed de etiske hensyn til de m edvir­

nesker, d er er lykkelige.

kende. Men det er en helt anden diskus­ sion! (Som nok også er mere relevant at

Komplementaritet & dokumentarisme.

føre i de kommercielle tv-stationers perso­

At arbejde med dokum entarfilm indehol­

naleblad end blandt filmbranchens doku­

der et samm enligneligt paradoks. Nogle

m entarister, som kendetegnes af en meget

modsætninger, som er indeholdt i selve

høj etik).

definitionen af genren og derm ed så gam ­

Derfor er kom plem entaritet dokum en­

melkendte, at vi dårligt orker at beskæftige

tarfilm ens om drejningspunkt. De synlige

os med dem . Men da de sam tidig er gen­

udtryk for de kom plem entariske forhold

rens livskraft, er det m ere et spørgsmål

er virkeligheden og film m anuskriptet.

om at forny diskussionen end at droppe

D okum entarfilm en består ganske vist af

den.

to fortællinger i tid og rum ; bølger. Men i

Det tager udgangspunkt i det paradoks

den velfungerende dokum entarfilm er

som knytter sig til den gam le diskussion

kun det ene lag - virkeligheden - synlig

om objektivitet. Når to kendsgerninger

som kontinuerlig fortælling - som bølge.

kan opstilles, hvorfor kan verden så ikke

Kun når fortællingen ikke fungerer har-

95


Kvanteskriptet

m onisk åbenbares det andet lag - fortæ l­ lingen. Eller rettere dens virkem idler gør.

devisen: Gentagelse fremmer forståelsen. Fotografen H enrik Saxgren taler om det

Jeg har altid fundet det stærkt irriterende,

perfekte fotografi. Det er denne stræben

hvis en dokum entarfilm f.eks. har form ået

der holder ham i gang, selv o m han er sig

at engagere mig i hovedpersonens skæbne

fuldt bevidst, at det er en absurditet. For

og instruktøren så trænger sig på m ed

ham er det tæ t forbundet til begrebet Tid.

f.eks. en forklarende speak, en indførelse

H an skriver i sin bog af sam m e navn:

af sig selv i historien, en visuel fortolkning - drivende skyer, faldende efterårsblade. Eller den fiktive togscene i Braad T h o m ­ sens Svend Åge M adsen - A t fortælle m en­ neskene. Men når instruktørens fortælling

går op i en højere enhed m ed virkelighe­ dens, ophører den med at være til stede i tid og rum og findes blot som d ram atu r­ gisk klarhed; partiklen. At den sande beskrivelse af virkelighe­ den ikke er mulig, skyldes dog ikke, at vi m angler evner til at beskrive den, m en at den er alt for kompliceret. Ikke kun i sin totalitet men også ned i enkeltdelene. Kun i tilværelsens mindstedel - “hændelses­ kvantet” - findes den skinbarlige objektivi­ tet. Men da dette blot er en teoretisk beskrivelse af tilværelsens m indste del, kan

At jeg skulle bruge 16 år på at erkende, at det er det afgørende øjeblik fanget midt i den uarrangerede virkelighed, der er fotografiets uudtøm m e­ lige kilde, er kun et eksempel på, at begrebet TID er nøglen til fotografiet. Tidsfaktoren sæ tter sig igennem på alle niveauer i fotografiet. Dét at bruge lang tid på at fastholde noget der sker inden for k o rt tid. Dét at bruge et langt liv på at gøre små øjeblikke uendelige. Dét at tro på, at ét af livets uendelige m ængder af øjeblikke er vigtigt at bevare for eftertiden. Det er hele tiden øjeblikket m ålt i forhold til hele livet. M an kan sige, at fotografer må arbejde hårdt et langt liv for at være p arat når det “guddom m elige” øjeblik indtræffer. Øjeblikket, n år den »arrange­ rede virkelighed træ der op foran dig, så alt står lysende klart. N år det helt store kaos i en b rø k ­ del af et sekund afslører en orden. Når elem en­ terne pludselig placerer sig i forhold til h in an ­ den, så du næ rm est tror, at det er Guds beløn­ ning. Det er denne uendelige brug af tid for at nå det guddom m elige øjeblik, der er fotografiets hemmelighed.

sandheden ikke bruges som strukture­ ringsredskab, kun klarheden. Og klarhed

Kunstnerens nedslag i virkelighedens

er et subjektivt valg.

begivenheder er fælles for fotografiet og

H åndvæ rk bliver film kunst, når den

dokum entarfilm en. Men n å r begrebet Tid

faglige kunnen udsættes for kunstnerens

bliver så centralt for fotografiet, er det

subjektive valg. G rundlaget for den d oku­

fordi fotografiet kondenserer en tim e, en

m entariske film kunst er instruktørens

dag, et liv til 1/125 sek. Forløbet - hvad

dram aturgiske valg.

der er gået forud for og hvad der sker efter fotografiets fastfrysning - sker i tilskue­

Fotografi & Tid. Enhver kunstart h ar sin

rens fantasi. O g selv om det også er et vel­

kerne. Reportagefotografiet har den tilsy­

kendt arbejdsredskab for film instruk­

neladende virkelighed til fælles m ed film­

tøren, at de stærkeste billeder er dem , til­

en og begge har derfor m åttet kæm pe for

skueren tror han/hun har set, arbejder fil­

overhovedet at blive anerkendt som

m en ikke m ed situationen men m ed for­

kunstarter. En kam p som pågår konstant,

løbet.

fordi dagligdagens største forbrug af

96

dokum entariske billeder er den jou rn ali­

At stræbe m od det umulige. Og virkelig­

stiske illustration, hvor billedet reduceres

hedens kaos vil hele tiden føre til æ n d rin ­

til en visuel gengivelse af ordet ud fra

ger i de dram aturgiske valg, der skaber


a f Mikael Opstrup

dette forløb, da fortællingen ellers vil

M it ydmyge formål m ed denne artikel

kom m e i m odstrid m ed virkeligheden i

har været at fremme en bevidst stillingta­

stedet for at blive en fortolkning af denne.

gen til det, jeg opfatter som kernen i den

Derved skabes interferens (gensidig ind­

dokum entariske filmkunst. Og at arbejde

virkning). Det er ikke m uligt - og derfor

m ed den på en måde, så vi så tidligt som

heller ikke ønskeligt - at sige om det er

m uligt foregriber værket.

fortællingen, der skaber virkelighedsfrem­

Det tiltalende ved at skrive historien helt

stillingen eller virkeligheden der skaber

igennem i m anuskriptfasen er tilm ed, at

fortællingen.

det er det eneste sted, hvor fantasien har

Skabelsen af en dokum entarfilm sker i

frit spil, der er ingen produktionsm æssige

kvantespring, den dannes ved overførsel af

begrænsninger. De kom m er naturligvis

energi fra virkeligheden til fortællingen.

sidenhen, m en så kan de reduceres til tek­

Fra én stationær tilstand - erkendelsen af

nisk og økonom isk mulige løsninger på

virkeligheden - til en beslutning om for­

den frie fantasis tøjlesløshed - i stedet for

tælling. Som fører til erkendelsen af en

omvendt.

anden virkelighed, som ændrer fortæ llin­ gen. Det vanskelige ligger i at hengive sig til

Klaus Kjeldsens arbejdsm etode med O m klæ dningsrum m et var at skrive et

detaljeret m anuskript - m ed nogle klare

absolut stræben m od begge stationære til­

æ ndringer i den endelige film til følge.

stande, når man sam tidig m å erkende at

Andre vil gøre det på en anden måde.

den ene tilstand hele tiden afløses af den

Med frem kom sten af de billige DV-kame-

anden. At man hele tiden m å æ ndre den

raer og f.eks. Film instituttets forøgede

dram aturgi, man h ar skabt da erkendelsen

bevilling til forberedelsesfasen er det

af virkeligheden - hvis m an er tilstrække­

dokum entariske kvanteskript måske visu­

lig åben overfor denne - hele tiden vil

elt i stedet for skriftligt. Ikke m indst aktu­

ændre fortællingen. At stræbe fuldt og helt

elt for de instruktører som skriver som en

m od det uopnåelige. Ja netop at finde

brækket arm.

styrken til at stræbe, fordi m ålet for denne stræben, er uopnåeligt. Konstant at stræbe m od at strukturere

Og det kunne måske være næste skridt: H vordan ser dokum entarfilm ens kvante­ skript ud?

en virkelighedsfremstilling, som m å korri­ geres af virkeligheden. At kom binere

P.S. Sodnom forbarm ede sig, Aligermaa

absolut åbenhed m ed absolut beslutsom ­

fik lov at ride hans brune hoppe i det

hed. Det er et indiskutabelt faktum , at film­

afsluttende løb og red en flot fjerdeplads i hus. Det umusikalske stævneorkester spil­

kunst skabes på lige så mange måder, som

lede, Sodnom fik sit diplom , publikum

der er kunstnere. Film historien viser med

klappede og Aligermaa og hendes m or red

al ønskelig tydelighed, at der er uendelig

bort m ed ranke rygge m od den nedgående

mange veje til mesterværket.

sol. Der var ikke et øje tørt.

97


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.