M a n d en m ed kam eraet
Den manipulerende dokumentarist Dziga Vertovs form eksperim enter set m ed digitale
ø jn e
a f Kassandra Wellendorf
JEG ER KAMERA-ØJET. JEG SKABER ET
GENNEM MONTAGEN SKABER JEG ET PER
MENNESKE - MERE FULDENDT END ADAM
FEKT MENNESKE.
(...) FRA EEN PERSON TAGER JEG HÆN
(‘The Council o f Three’, 1923, in Anette
DERNE, DE STÆRKESTE OG MEST BEHÆN
Michelson: Kino-Eye, The Writings o f Dziga
DIGE; FRA EN ANDEN TAGER JEG BENENE,
Vertov)
DE HURTIGSTE OG MEST VELSKABTE; FRA EN TREDJE TAGER JEG DET SMUKKESTE
I de sidste 10 år har m a n inden fo r EU
OG MEST UDTRYKSFULDE HOVED - OG
diskuteret, hvordan m a n bedst m u lig t kan
a f Kassandra Wellendorf
udnytte d e n digitale revolu tio n til at spare
h an s bønner.
penge på film produktioner, fin d e et nyt dram aturgisk form sp rog og via o p b eva
F ilm k u n stn e r e n s arkiv. V ertov drøm te
ring og ud nyttelse a f film arkiver form id le
o m en m åd e at organisere film p ro d u k tio
d e enkelte landes k u ltu relle arv.
n en på, så han k u n n e få overblik over og
I EUs M ed iap rogram opfordres der til,
o rd en på sin e m an ge film klip. H ans plan
at man udnytter d e m a n g e arkiver a f ek si
var at op rette et film lab oratoriu m m ed et
sterende film op tagelser i film p ro d u k tio n
fast o p tage- o g k lip p eteam , der trak på et
en. Man forudser et frem tid igt scenarie,
k æ m p em æ ssig t arkiv a f film stu m p er o p ta
hvor m an i nogle situ a tio n e r vil k u n n e
get vid t forskellige steder i S ovjetu n ion en .
“spare” film h old et væ k , fordi co m p u ter
D ette arkiv skulle organiseres, så m an
teknikkerne efterhånden gør d et m u ligt at
k u n n e k lip p e næ sten et hvilket so m helst
sam m en sæ tte, k onstruere o g iscenesæ tte
film essay - over et hvilket so m h elst tem a.
han dlinger o g skuespillere ud fra et allere
Ø nsket ud sp ran g a f en frustration over
d e eksisterende film isk m ateriale. D et gæ l
h ele tiden at skulle starte forfra m ed at
der om at gå nye kreative veje, sam tidig
film e nyt m ateriale o g dernæ st igen orga
m ed , at m a n forsøger at m in im ere o m
nisere k lip n in g en for hver ny film , han
k o stn in gern e ved film p ro d u k tio n i en tid,
lavede. D et v ille være en m åde at effek tivi
hvor Europa får det svæ rere o g sværere i
sere o g rationalisere film p ro d u k tio n en på
k on k u rren cen med d e n am erikanske film
i en tid, hvor han følte sig ø k o n o m isk
industri. (1 )
træ ngt og u d e a f stand til at realisere sin e
D et er interessant i d en forb in d else at dykke ned i den russiske d ok u m en tarist
m a n g e film ideer. H an havde f.eks. ikke altid m u lig h ed for at op b evare o g b eh o ld e
D ziga V ertovs tanker o g form ek sp erim en
sit film m ateriale fra d en en e film til den
ter fra 1920’erne og 3 0 ’erne. V ertovs for
næ ste.
m ek sp erim en ter er n e m lig stadig nyskab
I skriftet ‘O n the O rgan ization o f a
en d e, selv o m der er gået over 70 år.
C reative L aboratory’ (1 9 3 6 ) opstiller
U dover at benytte sig a f alskens film iske
V ertov ti punkter, der skal o p fyld es for at
teknikker fo r at k o m m e tæ ttere på - og
realisere h an s vision :
afdække virk eligh ed en s skjulte lag, havde h a n også visio n er o m at effektivisere og rationalisere film p rod u k tion en ved at
1. Først o g frem m est skulle det være m u ligt at fastansæ tte entusiastiske
oprette arkiver til op b ev a rin g o g system a
fotografer o g klippere, der ikke var
tisering af alt optaget film m ateriale.
ligeglad e m ed en film s tem a, m en
D er er m a n g e vision er, der i dag er m u lig e på g ru n d af d e n digitale revolu ti
bræ ndte for hver en film de lavede. 2. D ern æ st sk u lle han bruge en m ob il
o n . V isioner der blev fostret allerede i
op tageb ase - uafh æ n gig a f elektricitet
1 9 2 0 ’erne, o g som nu - 80 år efter - e n d e
- der var i stand til at film e under alle
lig kan indfris. Vertov v ille have elsk et com p u teren og internettet s o m redskaber til at organisere sit film m ateriale m ed. Et digitalt k lip p e
forh old - hvor som helst i landet. 3. En station æ r klippebase, der in d e h o ld t alt tidligere o p taget m ateriale. 4. Et in form ation sark iv m ed system ati
program o g e n database over h an s o p ta
ske og k on tin u erlig e observationer.
gelser ville h a v e været svaret på m an ge af
5. En o rgan iserin gsen h ed , der gjorde ciet
131
Den manipulerende dokum entarist
m u ligt for film h o ld et at rykke ud når
m o b ile kam eraer, inform ationsbaser, arki
so m helst.
ver til o p b ev a relse af o p ta g et m ateriale og
6. M u ligheden for at ud vik le - ikke enkelte isolerede film - m en en række
m u lig h ed for at organisere klippem ateria let i co m p u ter e n - for ikke at tale o m de
tem atiske film , der var indbyrdes for
u an ed e m u lig h ed er for at arbejde m e d bil-
b u n d n e a f sa m m e organ iserin g og
led m o n ta g e o g hastighedsskift i efterarbej-
kreativitet, sam t m u lig h ed en for at
det i stedet for i selve optagelsen.
k u n n e observere, skrive, film e o g k lip pe på sam m e tid. 7. At få indflydelse på d en generelle standard i d en sovjetiske film p ro d u k
M en lad os se på hans første punkt: kra vet o m en tu siastisk e film folk . I dag ville m an n o k m e n e , at jo m in d re et h o ld og et p ro d u k tio n sselsk a b er, jo større en g a g e
tion ved at skabe en række nye m o d e l
m en t vil der v æ re til sted e, mens en
ler for film isk p ro d u k tio n .
k æ m p e bureaukratisk m ask in e har svæ re
8. At gøre det m u lig t at forhøje både
re ved at m o tiv ere sine m edarbejdere. Tv i
kvantiteten o g k valiteten a f film en e,
dag er m ere en sa m leb ån d sp rod u k tion -
uden at forhøje hverken p ro d u k tio n s
en n y h ed sm a sk in e uden én kunstner eller
u dgifterne eller antallet a f ansatte -
én p o litisk ta n k e bag.
takket være d en forbedrede organ isa tio n a f hele processen . 9. At u ndgå at op tagelser gik til spilde,
D erfor er d er også stor forskel m ellem Vertovs plan o g det scenarie, som EU stiller op. V erto v så sit ark iv som h øren d e
eftersom de k u n n e bruges i andre film
til én film k u n stn er, o p ta g et efter d en n e
en d lige de film , de var o p taget til.
film k u n stn ers an visn in ger af et e n tu sia
10. At undgå p ro d u k tio n ssto p , m en
stisk team . H v o r vore d a g es arkiver er et
tvæ rtim od b ib eh o ld e en vedvarende
sa m m e n su r iu m af alle m u lige stilarter
p rod u k tion , da m an hele tid en var
skabt a f v id t forskellige op h avsm æ n d .
klar til at rykke ud o g film e nyt m a te
D esu d e n b le v hans m ateriale o p ta g et og
riale, sam tid ig m ed , at m an var i stand
sam let i den sam m e fæ lles ånd - n em lig
til at bruge allerede eksisterende
d en so cia listisk e. Der v a r en sam len d e
m ateriale fra arkivet.
p o litisk id e o lo g i bag in d sa m lin g en a f vir k eligh ed sfragm en tern e.
U d over disse ti p u n k ter stilled e han også krav o m tekniske forbedringer såsom sy n
Et nyt form sprog, der k a n æ ndre den
k ronisering a f lyd o g b illed e, støjfri o p ta
sociale b evidsthed. V ertov var fo ru d for
gelser, skjult kam era o g at k u n n e e lim in e
sin tid. H an h ilste frem skridtet v elk o m
re fejl under op tagelsern e. A ltsa m m en for
m en o g v ille have elsket at kunne arbejde
at op n å de bed ste b etin gelser for ikke at
m e d co m p u ter te k n o lo g ie n for at o p n å
“forstyrre” virk eligh ed en , da m an jo ikke
sin e m ål. Ifø lg e ham sk u lle man udnytte
k u n n e bed e et “rigtigt” m en n esk e o m at
d e film iske teknikker til at grave b ag vir
“spille” en scen e o m igen.
k elig h ed en s synlige facad e og u m iddelbare
D et scenarie, han opstiller, er jo realise ret a f vore dages tv-station er. D e har fastansatte film h o ld , m o b ile o p ta g e- o g
132
k aos og in d til det væ sentlige, d e n virkeli ge sa m m e n h æ n g i vo res liv. V ertovs gen eration a f kunstnere var v o k
redigeringsenh ed er i form a f E N G -v o g n e,
set ud a f d en russiske revolu tion . R evolu
synkron lyd- o g b illed o p ta g else, sm å
tio n e n b e tø d et m arkant skift o g en ene-
a f Kassandra Wellendorf
stående m u ligh ed for at skabe n o g et nyt
V ertov var russisk futurist. H an delte de
på alle planer. Selv o m m an ge a f k u n st
italienske futuristers forkæ rlighed for
nerne var ansatte propagan d ister, troede
b evæ gelse, m askiner, fart o g tem p o. M en
de på d eres sag. D e fik (i en k ort årrække)
han h yld ed e først o g frem m est b evæ gelsen
lov at ek sp erim en tere m ed nye k u n stn eri
o g frem driften m ed et p o litisk sigte for
ske udtryksform er, d er skulle gå hånd i
øje.
hånd m ed de nye sa m fu n d sm æ ssig e o m
H v o r de italienske futurister havde en
væ ltninger. De tro ed e på, at fo rm en k u n n e
fan d en ivold sk energi o g øn sk e o m at
ændre m en taliteten . U SSR havde brug for
h u gge universet itu o g svejse det sa m m en
en 3. revolu tion - Å n d en s revolu tion , for
igen efter deres egn e hoveder, var Ver to vs
at det store antal analfabeter b la n d t lan
program erklæ ring at o p tage alle virkelig
dets b ø n d er kunne læ re at forstå o g tilp as
h ed en s en k eltd ele og m ed sit film sp rog at
se sig de nye om væ ltninger. Form sproget
svejse d em sa m m en , så virk eligh ed en
skulle væ re nyt og i stan d til at æ ndre
frem stod m ere sand og tyd elig en d den
m en n esk en es b evid sth ed , så de k u n n e få
virkelighed, m an so m m en n esk e m ed sin e
d et fulde udbytte a f et socialistisk sa m
kropslige begræ n sn in ger k u n n e sanse og
fund. L enin så film en so m et a f de vigtig
erkende. F ilm kam eraet o g klip n in gen
ste m edier til at o p n å dette m ål.
k u n n e o g skulle bruges til at “frem kalde”
Vertov havde væ ret m ed på d e såkaldte A gitp rop tog, der k ø rte run d t i lan d et og
ellers oversete o g skjulte sa m m en h æ n g e i den kaotiske virkelighed.
viste p ropagandafilm o g -teater for folket.
H an arbejdede i et k u b istisk form sp rog
F ilm m ed iet, der var stu m t, k o m m u n ik ere
og m ed en relativitetstankegang inspireret
d e visuelt o g kunne forstås a f alle, også
a f de sam tid ige forsøg i kvantefysikken,
analfabeter. Vertov o p d a g ed e, at b ø n d ern e
m en han brugte altid relativitetsform en til
hellere v ille se billed er a f rigtige b ø n d er o g
at p ege på en m en in g , der ved første ø je
arbejdere en d fiktive b illed er a f sk u esp ille
kast så kaotisk ud, m en ved hans m e lle m
re. Han b le v derfor inspireret til at lave
k om st fik orden in d en for et socialistisk
p ropagandafilm i et ren t d ok u m en tar-
sprog baseret på den m arxistiske id eo lo g i.
sprog. L igesom M ayakovsky, der b egyn d te
D et, han river i stu m p er o g stykker, er
at tegne b illed telegram m er - de såkaldte
d en sovjetiske virk eligh ed , so m han for
R ostavinduer, der k u n n e forstås h elt uden
vandler til sm å film fragm enter, der d og
ord, b egyn d te Vertov i sin e nyh ed srep orta
får lo v at b eh o ld e deres virk eligh ed sfor
ger at arbejde med en film isk fo rm , der
ankring. H an påstår n em lig, at hans m a te
prim ært fortalte i billeder. Som så m ange
riale er 100 % æ gte fordi han har ”fanget
andre kunstnere på d e n tid, h ellig ed e han
o g o v erru m p let livet” ved at film e m ed
sig oplysningsarbejdet i d en nye so cia listi
skjult kam era.
ske stat.
V ertov op stilled e selv tre punkter for sit film sprog: H ans film var fortalt i et øjets
D en futuristiske V ertov
sprog - v isu elt o g sanseligt, i et d o k u m en tarisk sprog, so m han kaldte “fakta fæ stnet
Hele universet bliver vores ordforråd. (...) Vi river universet i stykker og svejser det sam men igen efter vore egne vidunderlige nykker. (Det futuristiske filmmanifest, 1916)
på film ” o g en d elig i et socialistisk sprog, som han kaldte “d en k om m u n istisk e dechiffrering a f d et syn lige”.
133
Den manipulerende dokum entarist
Filmfakta og filmisk manipulation
skræ lle deres m asker af, o g så de masker, de havde på i d e t virkelige liv. For h a m var
JEG ER KAMERA-ØJET. JEG ER ET MEKA
d et ikke n o k b are at sætte et kamera op ,
NISK ØJE, JEG - EN MASKINE - VISER DIG
m en også v ig tig t at få teknikken og k a m e
VERDEN, SOM KUN JEG KAN SE DEN.
ram an d en s in tellig en s til at sam arbejde.
(‘The Council of Three’, 1923, in Anette
På d en m åd e k u n n e m an k u n n e skabe
Michelson: Kino-Eye, The Writings ofDziga
situationer, h v o r kam eraet “fangede” sa n d
Vertov)
h ed en og fæ stn ed e det på film strim len .
Efter succesen m ed D o g m e film har Lars
K in o g la z , der - da hun a f læ gen får at vide,
von Trier fået id een til D o cu d o g m e k o n -
at h en d es m a n d er død - ikke som fo rv e n
ceptet. D o g u m e n ta r ism består a f et sæ t
tet b egyn d er at hive sig i håret og skrige,
puritanske regler for d ok u m en tarfilm . En
m en i stedet stille retter sit hår. Vertov
op ford rin g til at skræ lle effekter o g isc en e
m en te, at k am eram an d en i op tagelsen af
sæ ttelser helt væ k fra genren.
d e n n e scene v irk elig havde fået skræ llet
H an giver selv ek sem plet m e d k vin d en i
De (journalisterne) kan ikke vise os den ægte virkelighed, fordi de er blændet af deres tekno logi. De er heller ikke interesseret i det, da tek nologien er blevet et mål i sig selv. Indholdet er blevet sekundært.
k v in d en s m ask e a f og v ist hendes sa n d e jeg. H vis h u n havde gebæ rdet sig so m sør g en d e enke, h a v d e hun sp illet en rolle. V ertov er in d e på sa m m e tankegang som W alter B en ja m in , der o m kam eraet siger,
Dokumentär- og tv-virkeligheden, som er blevet mere og mere manipuleret og filtreret af foto grafer, klippere og instruktører, må vi lægge i graven. (Lars von Triers dokumentar-manifest, marts 2000; jf. Film #19).
at d et kan fa n g e det “o p tisk u b evid ste”. I ‘K unstvæ rket i d ets tekniske reproducerbarheds tid sa ld er’ (1936) frem fører B enjam in, at d et ikke drejer sig o m m ed film k am eraet at tydeliggøre det, m a n i
D o g u m en tarism -reg lern e er h elt m o d sa t
forvejen ser, m e n om at kam eraet kan
Vertovs tankegang.
afdæ kke “nye strukturdannelser i m a teri
På den en e sid e satte V ertov en ære i at
en ”, og at “d et er en an d en natur, der taler
film e m ed skjult kam era for at få en 100%
til kam eraet e n d til øjet”. Især slo w m o tio n ,
æ gte virkeligh ed n ed på film strim len , o g
siger han, v iser o s b evæ gelsesm øn stre, vi
på den anden side hyld ed e han film m e d i
aldrig har set før. “U nder forstørrelsen
ets m u ligh ed er for m a n ip u la tio n m ed det
ud vid er r u m m e t sig, u n d e r slow m o tio n
op taged e m ateriale.
b evæ gelsen ” O g han afslutter afsnittet m ed
Vertov b r u g te effekterne so m et fo r m
op d ager vi d e t optisk u b evid ste, so m gen
usete sider a f virk eligh ed en . Kam eraet
n em p syk oan alysen det driftsm æ ssige
k u n n e “se”, hvad d et m en n esk elige øje ikke
u b ev id ste”. I ‘Lille fotografih istorie’ genta
ku n n e se. F ilm kam eraet k u n n e i stedet
ger B en jam in tanken:
erstatte øjet og ved hjælp a f næ rbilleder, slo w m o tio n , fa stm o tio n , b a g læ n stek n ik ker, d ob b eltk op ierin g og m o n ta g etek n ik ker vise os sam m en h æ n g e, der ellers ville være usynlige for d et m en n esk elige øje.
134
at konkludere: “Først g en n e m kam eraet
sprog, der p eged e på o g frem kaldte h id til
V ertov ville læ se m en n esk en es tanker og
Det er jo en anden virkelighed som fotoapparatet ser end den øjet ser; anderledes frem for alt ved at i stedet for et af menneskelig bevidsthed opfyldt rum fremtræder et opfyldt af ubevidst hed.
a f Kassandra Wellendorf
Manden med kameraet
At befri teknikken fra n atu ralism etv an
som sin m issio n at befri kam eraet fra den
gen. I dag bruges co m p u te r te k n o lo g ie n
b lotte tekniske rep rod u k tion og få d et til
først og frem m est s o m et redskab til at
at arbejde i en diam etralt m od sat retning.
skabe virtu elle verdener og naturtro virk e lighedsm odeller. Vertov v ille have elsk et com p u teren og alle dens m u ligh ed er for m an ip u lation er,
I sin e m an ifester hylder V ertov o g hans team gang på gang film kam eraet, der er d et m en n esk elig e øje overlegent. Kam eraet eller film -ø jet, so m han kalder det, er i
o g sam tid ig ville h a n have hadet de m e n
stand til at udforske virk eligh ed en s k aos a f
nesker, d er kun b ruger com p u teren til at
visu elle fæ n om en er. F ilm -øjet lever og
efterligne virk eligh ed en m ed . D et er n eto p
bevæ ger sig i tid o g rum . D et sam ler og
det, som Vertov m e n te kam eraet på hans
optager indtryk på en m åd e, der er v æ s
tid blev reduceret til: at kopiere virkelig
ensforskellig fra det m en n esk elige øje. Vi
heden. Kam eraet var blevet ød elagt, fordi
er so m m en n esk er b u n d et a f vores krops
m an h avd e tvunget d et til k u n at kopiere
b egræ n sn in ger o g kan ikke forbedre vore
det m enneskelige øje. Jo bedre den tek n i
øjn es syn sevn e, m en m an kan udvikle og
ske gengivelse af v irk elig h ed en var, jo
forbedre kam eraøjet, der efter at det er
m ere b lev optagelserne rost. H an så det
blevet perfek tion eret, bliver bedre og
135
Den manipulerende dokum entarist
bedre til at optage. D en p erfek tion ering,
SKAB MED MASKINERNE. VI OPFOSTRER
han taler o m , er u d vik lin gen a f de k a m e
NYE MENNESKER. DET NYE MENNESKE
rateknikker, der kan æ ndre på v irk elig
VIL VÆRE FRI FOR TYNGDE OG KLODSET
hedsgen givelsen . S om n æ vn t er d et især
HED, VIL HAVE MASKINERNES LETTE
hastighedsskift, su pernæ rbilleder o g b ag
PRÆCISE BEVÆGELSER OG VÆRE DET
læ nsteknikker, han er begejstret for.
OPMUNTRENDE EMNE FOR VORE FILM.
I M a n d e n m e d k a m e r a e t (1 9 2 9 ) vises en
(‘We: Variant o f a Manifesto’, 1922, in Anette
sekvens, hvor et film kam era svæver o p p e
Michelson: Kino-Eye, The Writings of Dziga
over en by og peger på et forløb a f kæ rlig
Vertov)
hed, liv o g død i form a f et bryllup, en fødsel o g en begravelse. D ern æ st o p tra p
I d en italien sk e futuristiske film V ita
pes et trafikkaos v o ld so m t. I sekvensen
F u tu r is ta (1 9 1 6 ) - der desvæ rre ku n ek si
klippes m ellem supernæ r a f et øje, der
sterer i form a f stillbilleder - findes en
forvirret kigger rundt o g et in fern o a f
scen e, der viser, hvordan e n “ægte” futurist
bykaos. K lip p etem p o et skrues op, så m an
sover. I et sa m m en k o p ieret billede ses
næ sten ikke kan nå at op fatte de enkelte
både en sen g m e d en so v en d e, “a lm in d e
klip m ed det b lo tte øje. I stedet virker det
lig” m an d , o g en seng, der står op ad
som o m øjet og bykaoset b efin d er sig er i
væ ggen, m ed en “futuristisk” m and der
ét og sa m m e billed e. D a øjet h old er op
sover stående. D e n stående futurist bliver i
m ed at kigge rundt, skabes der ord en i
film en sy n o n y m m ed fart, tem po, styrke
kaos, id et vi præ senteres for et sa m m e n
o g beredskab.
hæ n gen d e krydsklippet forløb, hvor
V ertov h yld er på sam m e m åde d en akti
am bu lancefolk når frem til et b ilu h eld .
ve o g k o n tro llered e krop. M askinen sæ ttes
Forløbet består a f en sa m m en h æ n g en d e
so m ideal for m en n esk ek rop p en . D e n
kausalkæde: en p erson , der ringer, en
aktive “m a sk in ”-krop gøres syn on ym m ed
am b u lan cestation , der alarm eres, a m b u
det nye socialistisk e m enneske, der i tæ t
lancer, der kører afsted, de ven ten d e
sam arbejde m e d p rod u k tion sm ask in ern e
om k rin g den forulykkede b ilist o g en d elig
har so m m ål at opbygge d en nye so cia listi
am b ulan cefolken es an k om st. U nder hele
ske stat.
dette forløb ser vi film kam eraet fø lg e og
I M a n d e n m e d k a m e r a e t bruger V ertov
vise os hæ n d elsern e. D ette er en m eget
tre forskellige film iske teknikker for at
program m atisk illu stration a f d en fu n k
understrege n e to p dette tem a.
tio n , Vertovs film sp rog - sy m b o liseret a f
I film en stilles kontrasten m ellem d en
kam era-øjet - har. D et m en n esk elig e øje er
aktive og g o d e “m ask in k rop ” op m o d den
forvirret o g kan ikke d an n e m en in g , m en
passive, ikke arbejdende krop, som i fil
kam eraøjet (= film sp ro g et) hjæ lper o g gør
m en p erso n ificeres af borgerfruer - rester
alting lo g isk og sa m m en h æ n g en d e ved at
ne a f borgersk ab et, der fik lo v at b lo m stre
frem kalde o g vise o s in d lysen d e kausalkæ
op u n d er N E P reform en i 2 0 ’erne. D isse
der. (2)
borgerfruer går på skønhedssaloner o g kører i h este v o g n med d eres hvide para
Forskellige teknikker til at hylde den
plyer. D e d o v n e m ennesker, der ikke
maskinelle krop
b eh øver tjene til deres forn ød en h ed er, er fjenderne, m e n s det arbejdende folk, der
136
VI BRINGER FOLKET I TÆTTERE SLÆGT
bevæ ger sig so m en hyldest til m askiner-
a f Kassandra Wellendorf
n e , er h eltene. E isenstein brugte i øvrigt
han bruger øk sen so m et stærkt aggressivt
o g så disse borgerfruer m ed deres paraply
sy m b o l, en o p ford rin g til kam p m o d det
er som sy m b o l på de o n d e i S trejk e.
slap p e borgerskab (3).
H er vil jeg beskrive d e forskellige film i
E ndelig bruger han fastm otion tek n ik k en
ske teknikker, Vertov b en ytter sig a f for at
til at overdrive b evæ gelsern e både h o s en
stille disse to forskellige m en n esk ety p er op
k vin d elig fabriksarbejder, der pakker ciga
m o d h in an d en . D en første film iske teknik
retter i sam arbejde m ed en m ask in e og
er - inden fo r sam m e b illed ra m m e - at
h o s telefonister, der om stiller sam taler.
iscenesæ tte e n provokation: En k am era
Vertov gør h an d lin gern e til et m u sisk for
m a n d springer med sit kam era o g sit sta
løb, der hylder k vin d ern es m askinelle,
tiv op på en b il, der b eg y n d er at forfølge -
“lette” bevæ gelser. En hyldest til m e n n e
o g køre o m kap m ed en h estevogn .
skets evn e til at efterligne de produktive
H estev o g n en er fuld a f (grin en d e) dam er i
m askiners bevæ gelser.
ly se kjoler m e d hvide paraplyer. K am eram anden har h e le tid en sit kam era
Kinoglaz - Baglænsteknik til synliggørel-
stæ digt rettet m od d a m ern e i h estev o g
se af produktionsteknikken. 1 K in o g la z
n en . K am eram anden er den m ask in elle
(1 9 2 4 ) arbejder Vertov m ed en flydende,
h elt. Han er næsten v o k set sa m m en m ed
associativ k lip n in g, der lader forskellige
film kam eraet. Jeg m en er klart, m an skal
tem atiske planer glide ind og ud a f h in a n
to lk e denn e scene so m en aggressiv kam p
den. “H o v ed p erso n ern e” i den d o k u m e n
m o d borgerskabet. B orgerskabet tran sp or
tariske film er d e u n ge pionerer, der h yl
teres af et gam m eld ags o g la n g so m t tran s
des so m d en nye gen eration s “rette” m e n
p o rtm id d el - hestevogn en , m en s m ask in -
nesker. D e har forstået d en socialistiske
h elten transporteres a f et nyt o g hurtigt
tankegang o g har travlt m ed at op fyld e
tra n sp ortm id d el - b ilen . I film en sid estil
so cia lism en s m ål. D e h æ nger plakater op,
les film m askineriet m e d p ro d u k tio n sm a
hjæ lper de fattige og svage, h old er øje
skinerne - at producere film har sam m e
m ed m ad p risern e på m arkedet, prøver at
b etyd n in g o g værdi s o m at få fabrikkerne
forh in d re tu b erk u losen i at sprede sig og
til at producere. M askiner og arbejdere
er i det hele taget beskæ ftiget m ed at
arbejder for det sa m m e m ål, m en s borger
h o ld e gejsten o g fæ llesskabstanken op p e
skabet har et andet m ål.
h o s b efo lk n in g en .
I en efterfølgende sc e n e bruger Vertov
T idligt i film en opfordrer p ion erern e til
m on tagen til at påpege d en sa m m e k o n
at m an kun køber m ad h o s K ooperativet
trast m ellem m ask in -m en n esk en e o g de
for at h o ld e m ad p risern e nede. V i følger
slap pe fjender. I en a sso cia tio n sm o n ta g e
d em til m arkedspladsen, hvor der dvæ les i
klippes der m ellem en k vin d e, der får
næ rbilleder a f k ød , m ad og p en ge, der
vasket hår, o g en arbejderkvinde, der
skifter ejer fra h ån d til hånd. En kvin d e,
vasker tøj; m ellem en k vin d e, der får lagt
der har været på m arkedspladsen for at
m ake-up, o g en arbejderkvinde, der kaster
k ø b e k ød , vises p lu d selig gå baglæ ns, sa m
m u d der m o d en mur; o g m ellem en
tid ig m ed at film en på et tekstskilt o p fo r
m a n d , der barberes, o g en økse, der slibes
drer til at h u n gør sin h an d lin g o m . F ilm
på en slibesten . Her b ru ger V ertov m o n ta
en spilles så baglæ ns o g i stedet for at gå
g en for at v is e os k ontrasten m ellem
tilbage til m arkedspladsen, går h u n ind i
rig/fattig o g passiv/aktiv. Sam tid ig m ed at
K ooperativets b ygn in g, hvor k øern e slag-
137
Den manipulerende dokum entarist
tes. D er vises så m eg et effektfuldt hvordan
m en går i p rod u k tion . H an har nedskrev-
kød et bliver til liget a f en ko, in d v o ld en e
n e retn in g slin ier og grafiske tegn in ger for
proppes tilbage i dyret, sk in d et sæ ttes på
op tagelsern e. H ans arbejde går ik k e bare
igen, såret lukkes o g k oen rejser sig op,
ud på at film e alt i h ele verden, m e n at
hvorefter den m ed to g transporteres tilb a
led e efter billeder, der k an u n d erstøtte
ge til de m arker hvor den k om fra. M ar
b estem te tem aer.
kerne er K ooperativets, hvor der selvfølge
D o g skriver Vertov, at det er o fte , at han
lig også er en un g p io n er til stede, så film
m å korrigere sin e planer, fordi virk elig h e
en kan fortsæ tte sin o p rem sn in g a f p io n e
d en viser sig at være h e lt anderledes, end
rernes g od e gerninger.
han først h a v d e forestillet sig.
1 film en s næ ste sekvens ser vi en try lle kunstner u n d erh o ld e en gru p p e b ørn o g voksne. D ette er film et m ed “skjult” k a m e ra o g V ertov fanger virkelig g o d e a n sig ts udtryk a f undren, fascin ation o g skepsis. (D et er d en sam m e scen e, so m han senere
E isenstein kritiserer V ertov for d en m eto d e i en om tale a f film en K in o g la z : Som en god impressionist løber Kinoglaz med sin lille notesbog i hånden bag efter tingene, således som de er, uden at gøre oprør mod dem
(...).
genbruger i M a n d e n m e d k a m e r a e t ). Efter
E isenstein er im o d en b ev id stlø s a ffo to
o p v isn in g en får vi at vid e, at try llek u n st
grafering a f virk eligh ed en , hvilket jo heller
neren får sin b etalin g i brød. Igen bruges
ikke er d en m eto d e, so m Vertov bruger, da
baglæ nsteknikken. B rødet fragtes tilbage
han jo n eto p vælger sin e temaer u d forin
til bageriet, hvor vi ser en baglæ ns b ag
den.
ning, h æ vning, banken og rørin g i dej,
V ertov er m ere in tu itivt arbejdende end
ingredienserne fjernes én for én fra dejen,
E isenstein. E isenstein laver fik tion , Vertov
m elet separeres og bæ res tilbage til m ø l
d ok u m en tär. H vor E isenstein arbejder i et
len, hvorefter kornet skovles baglæ ns in d i
strengt k om p o sito risk sprog, er d er en
tog, der kører det til m arkerne, hvor det
større m a n gfold igh ed h o s Vertov. Vertov
høstes.
film er ud fra temaer, sam ler et sto rt m ate
Ved at bruge baglæ nsteknikken sy n lig
riale og k lip p er det så sa m m en til d en
gør Vertov p ro d u k tio n sp ro cessen , so m -
en d elige film . U ndervejs er han å b en over
rigtigt nok - ikke er syn lig for det b lo tte
for tilfæ ld igh ed er og foræ ringer fra m ate
øje, fordi vi so m m en n esk er ikke frit kan
rialet. Når d er film es, sk er der o fte noget
springe i tid o g rum .
n yt o g u ven tet. Så selv o m han stru k tu re
At skildre p ro d u k tio n sp ro cessen er for
rer sin e film optagelser, er det ty d elig t at
ham lige så interessant so m at vise en tryl
se, at m eget a f det o p taged e er k o m m e t til
lekunstners tricks. At han bruger en try lle
syne, u d en at h an har styret eller forudset
kunstner er nok heller ikke tilfæ ldigt, da
det.
en sådan jo også benytter sig a f tricks. T ryllekunstneren bruger d em bare o m
To sam tidige blikke. V ertov har to sam ti
vendt, til at sløre o g narre, m en s V ertov
d ige blikke: e t fascineret blik og et sociali
bruger d em til at klargøre o g oplyse.
stisk blik. I sin film iske billedstil hylder han det oversete; de skjulte detaljer gøres
138
Uden drejebog. V ertov bryster sig af
p oetisk e via næ rbilleder o g en begejstret
aldrig at bruge drejebøger, m en næ vner
film in g, sa m tid ig m ed at han bru ger op ta
d og, at han nøje studerer et tem a, før fil
gelserne sym b olsk . Billederne fungerer
a f Kassandra Wellendorf
so m del a f en større h elh ed , hvor de sam
u d en påpeger han, at eftersom både tin g
m en m ed andre b illed er danner en nøje
og m en n esk er er stu m m e på film læ rredet,
kalkuleret m ening. A lligevel form år Vertov
bliver tin gen e synlige og får liv på film
at tage sig tid til at d væ le ved detaljerne o g
læ rredet, so m de ikke har u d en for læ rre
hylde m a g ien i de en k elte billeder. B illed
det. V ertovs film iske pegen på m ask in er
erne får en selvstæ n d igh ed , der gør at de
nes o g k rop p en es b evæ gelsesm øn stre er
fæ stner sig i ens h u k o m m else.
på sa m m e vis en m åd e at få blikket drejet
I K in o g la z viser h an o s en serie på tre
hen på ellers oversete detaljer. Sådanne
billeder: en hjem løs, d er sover på gaden,
u ven ted e syn er m ed til at få p u b lik u m til
e n kokainm isbruger o g en m yrdet d ød
at se på verden m ed nye øjne.
m and, der ligger i sin kiste. Først er han fascineret a f at k u n n e v ise d en sociale
V ertov bruger m an ge næ rbilleder a f øjn e i sin e film . Ø jne o g også billeder a f m e n
elen d igh ed m ed sit skjulte kam era, der
nesker, der vasker sig. Jeg m ener, at de
n æ st bruger han sit socialistisk e blik til at
stirrende øjn e og det in ten se vaskeri er
k lippe en advarsel in d . D en en e ulykke
hans sign al o m , at d et først o g frem m est
fører til d en næste!
h an d ler o m at få åb n et øjn en e o g starte på
I M a n d e n m e d k a m e r a e t vågner en k v in
en frisk. D en gam le b lin d h ed skal rives
d e, vi nyder de p oetisk e billeder a f h ende,
væk for at gøre plads til en ny m åd e at se
når hun står op, g n id er sine øjn e, vasker
og forstå verden på.
sig og kigger ud g e n n em p ersien n en . Via
D e n første sang i T re sa n g e o m L en in
k lipn ingen bliver k v in d en sy n o n y m m ed
(1 9 3 4 ) handler o m u u d a n n ed e kvinder fra
selve byen, der også vågn er og bliver
Turkestan, der ved L enins hjæ lp får øjn en e
vasket. M en sam tidig fungerer h u n også
o p o g bliver bevidstgjorte. D en in d led en d e
so m sym b ol på m en n esk et, der skal åbne
tekst siger: “M in e øjn e var i et m ørkt
øjn en e for at se på - o g tilpasse sig til den
fæ ngsel.”
n ye verden.
Vi ser kvinder, der går m ed slør og en a f k vin d ern e snubler - “jeg førte et b lin d t
Øjet, der pludselig kan se. C hokket efter
liv”, siger en m ellem tek st. En k vin d e sid
Første Verdenskrig, e n ekspan d eren d e
der bag en rude o g læ ser en b o g , m en s
storbykultur og store p olitisk e o m v æ ltn in
h u n kigger u d på verden. Så går h u n reso
ger æ ndrede i 1920’e rn e bym en n esk en es
lut ud a f h u set, og der klippes til kvinder,
b evid sthed o g inspirerede kunstnere til
der p lu d selig kaster deres slør væ k fra
n ye udtryksform er. M a n g e europæ iske
ansigtet. D ern æ st klip p es der til deres
kunstnere b egyn dte at arbejde m ed en
p.o.v. h en ad gaden o g op ad bygn in gern e.
fo rm , der tvan g det m en n esk elig e blik til
En film isk oversæ ttelse a f dét p lu d selig at
at se på en n y måde. K unstn ern e troed e
k u n n e se på ny - i frihed. Kvinden går ind
selv på, at form en k u n n e æ ndre både på
i en b y g n in g o g m ø d er andre kvinder,
virk eligh ed en og på m en n esk ets opfattelse
hvorefter der starter en m on ta g e, hvor d en
a f sig selv o g deres sa m fu n d .
u n ge k vin d e går o p ad en lang trappe,
Béla Balåzs skriver o m stu m film en i D er s ic h t b a r e M e n s c h (1 9 2 4 ), at den giver liv
o g udtryk tilbage til k rop p en igen. Fordi
m en s sm å piger læ ser bøger o g m ed deres øjn e kigger og kigger. D e sm å piger har u n d erv isn in g i en
talen og an sigtet har stjålet fok u s fra
skole. Skolen er badet i solskin. B illedet
resten af kropp en i alt for lang tid. D e s
k om m u n ik erer frihed o g glæ de. En m ørk
139
Den manipulerende dokum entarist
h in d e (= sløret) er revet væk. V i ser en
Digital konstruktivism e. M ange a f
bygn ing. F ilm et m ed h å n d h o ld t kam era
1910’ernes o g 2 0 ’ernes tanker o m hvad
o g skæ v vinkel, så det virker so m et p.o.v.-
m an k u n n e b ru g e film m ed iet til, er først
“M it u n iversitet”, siger tekstskiltet. D er
realiseret i n yere tid.
efter vises bygninger, marker, traktorer, fly, skibe og fabrikker - “m in fabrik, m in k o l lektive gård, m it land, m in fam ilie, m in e
2 0 ’ernes avantgarde var optaget a f at forny
hæ nder, m it parti”.
blikket på v erd en , er 9 0 ’ernes N ew M edia
K vinderne har væ ret undertrykt. D e skulle bære slør o g b lev forh in d ret i at tage en u dd an n else. N u vil k vin d ern e få
ku n in teresseret i nye m åd er at reorgan ise re o g fo rm id le viden på. Ifølge Lev M an ovich b le v alle d e vigtige
lov til at lære at læ se o g skrive, lære o m
visu elle k o m m u n ik ation stek n ik k er udvik
verden og k o m m e ud og væ re lige m ed
let i den m od ern istisk e revolution: fo to
m æ n d en e. (Fordi k vin d ern e er de m est
grafiet, film m o n ta g en , d et klassiske film
undertrykte, bliver de i film en so m sy m
sp rog, surrealism en, reklam ernes b ru g af
boler for hele b efo lk n in g en ). Lenin bliver i
sex appeal, d e t m od ern e grafiske d esign og
film en sym b olet på deres befrielse. K rop
d en ny typ o g ra fi.
p en s befrielse, ån d en s befrielse, øjn en es befrielse. D et er relevant at sa m m en lig n e m ed en
H an m en er, at med N e w M edia får den m o d ern istisk e k om m u n ik ation im id lertid en ny status. D e teknikker, der er udviklet
n u tid ig tv-reportage fra A fghanistan.
a f den k u n stnerisk e avantgarde i 2 0 ’erne,
R eporteren sidder foran en gru p p e sk o le
er n em lig b lev et en del a f co m p u terso ft
piger. H an siger: “D ette er et h istorisk ø je
w arens k o m m a n d o er o g interface m eta fo
blik! D et er første gang, disse piger k o m
rer.
m er i skole. U n d er Talibanstyret m åtte de
D en avantgardistiske v isio n er k ort sagt
ikke få skolegan g”. M ens tv ’s n y h ed s
b levet m aterialiseret i com p u teren ! Han
d æ kn ing består a f “tra d itio n elle” o p ta g el
tilføjer, at alle d e strategier, der i 1 9 1 0 ’erne
ser, hvor det vigtigste er, at reporteren er
o g 2 0 ’erne b le v udviklet for at væ kke og
tilstede i b illed et so m et “sa n d h ed sv id n e”,
b evid stgøre d e t borgerlige sam fu n d (k on
forsøgte V ertov i sin n yh ed sd æ k n in g at
stru k tivistisk design, n y typografi, avant-
find e en visu el m åd e at fo rm id le k v in d er
gardefilm , film k lip n in g , fo tocollage) nu er
nes åndelige befrielse på - både via b ille d
d e strategier, der definerer det p o stin d u
sproget og ved hjælp a f k lip n in gen .
strielle sa m fu n d s standard-rutiner: inter-
M en op tagelsen fra i dag er jo lige så iscenesat so m Vertovs var. Forskellen m e l
140
I artiklen ‘D ig ita l C o n stru ctiv ism ’ frem fører Lev M an o v ich d en hypotese, at m ens
ak tion en m e d com p u teren . H an sa m m en lig n er i sin artikel Vertovs
lem de to indslag er først o g frem m est, at
film isk e fo rm ek sp erim en ter m ed c o m p u
Vertov prim æ rt fortæ ller sin h istorie i b il
terens forsk ellige brugerflader: H a n drager
leder, m en s det n u tid ige in d slag prim æ rt
f.eks. paralleller m ellem Vertovs b ru g af
fortæ ller h istorien verbalt o g bruger et
d ob b eltek sp on erin ger o g det, at co m p u te
enkelt b illed e so m illu stration . På b illed et
ren kan have m ange m en u er åbne sam ti
ser vi ikke and et en d en flok sm å piger,
d ig på sk æ rm en ; m ellem Vertovs m on tage
der sidder bag reporteren. Vi ville ikke
o g sk riveb ord ets W in d ow s-d esign ; m ellem
vid e, hvad p igern e lavede, hvis ikke repor-
k am eraøjets m ask in elle karakter o g co m
teren havde fortalt os det.
p u terens “su b jek tløse”, virtuelle univers;
a f Kassandra Wellendorf
sam t m ellem Vertovs associative k lip n in g
rettigheder til alle d isse billeder. K u n stn e
o g de d igitale databasers utrolige m æ n g
re, der har haft tanker, visio n er o g d r ø m
der af inform ation . Den g a m le avantgarde o p fa n d t nye for
m e o m , hvorfor o g hvordan disse billeder skulle film es. D er er fæ stnet et p erson ligt
m er at repræ sentere virk eligh ed en på og
blik til hvert et stykke cellu loid . D en n e
derm ed o g så nye m å d er at se verden på.
ophavsret er stadig hellig.
M en N ew M edia avantgarden han d ler kun
V ertov troed e på, at m an k u n n e fæ stne
o m nye m åder at få tilgan g til o g m a n ip u
san d h ed en på cellu lo id en . V ertov kalder
lere m ed in form ation på. D ets teknikker
sin e film for 100 % rene film , ford i alt
er hyperm edia, databaser, b illed b eh a n d
råm aterialet er d ok u m en tarisk o g derfor
lin g, søgem askiner, data m in in g o g visu a
ægte. Jeg v il kalde h an s film stu m p er for
liserings-, co m p o sitin g - o g sim u la tio n s
100 % æ gte V ertov-film stum per. D e in d e
program m er.
h old er h ans sp ecielle signatur.
Den nye avantgarde beskæ ftiger sig altså ikke længere m ed at se eller at repræ
Dokumentarfilm i folkets vindue.
sentere verd en påny, m en k un m ed at få
Vertovs d rø m fra 1936 o m at oprette et
adgang til - og at b ru ge allerede ek siste
kæ m p e arkiv b lev ikke realiseret, han fik
rende m ed ier på nye m åder. V i er i følge
sværere o g sværere ved at k o m m e til at
Lev M anovich gået fra fdm - synets te k n o
lave de film , han gern e ville efter m id ten
lo g i - til com p u teren - h u k o m m elsen s tek
a f 1930’erne. H ans ideer o m at lave d o k u
n ologi.
m en tarfilm so m film essays, u d en dreje bøger o g m ed rigtige m ennesker, optaget
At filme verden påny. M åd en m an film er
m e d m ere eller m in d re skjult kam era, blev
verden på er altafgørende for, hvordan
sjæ ldent accepteret a f hans arbejdsgivere.
verden tolk es. Vi kan aflæ se forskellige
I 3 0 ’erne startede d en stalinistiske stem
tiders syn p å virkeligheden ved at kigge på
p lin g a f d en konstruktivistiske k u n st so m
d isse tiders film og fotografier.
form alistisk. N år m an læser Vertovs d ag
Som B azin i ‘The O n to lo g y o f th e P h o -
bøger, virker hans frustrationer svært g e n
tographic Im age’ (1 9 4 5 ) ra m m en d e har
k en d elige so m en n u tid ig hverdag for de
beskrevet d et, har m en n esk e t et “m u m ie
d ok um entarister, der forsøger at arbejde
k om p lek s”. V i kan ikke lade være m ed at
m ed tv.
g øre os b illed er af verd en o m k rin g os. Vi
I vore dage skal form en i tv-sp roget
tror, at vi lever videre g en n em vores b ille
væ re letforståelig. E ksperim enter in d en
der, og at v i kan fasth old e o g b eh o ld e dele
for n yh ed sd æ k n in g fin d es næ sten ikke og
a f virkeligheden, h vis vi afbilder den.
ek sp erim en teren d e d o k u m en ta rfilm vises
H eldigvis, kunne m a n sige, for hvordan
m eg et sjæ ldent. T v’s vragn in g a f ek sp eri
v ille det gå, hvis vi h o ld t op m ed at
m en telle d ok u m en ta rfilm k u n n e faktisk
gøre os b illed er af virkeligheden? H vis vi
sagtens sa m m en lig n es m ed stalin ism en s
h elt holdt o p og kun beskæ ftiged e os m ed
stem p lin g a f Vertovs o g E isensteins film
allerede op taget billedm ateriale?
so m “form alistisk e” o g derfor uforståelige.
D e arkiver, som E U så gerne vil have
I stedet for at afprøve nye film iske fo r
film b ran ch en til at b en y tte i deres frem ti
m er tilpasser m an d en film iske form til de
d ig e film, er jo ikke bare frie “ordforråd”
form er, m ålgru p p en kender i forvejen.
a f billedarkiver. Der er m ennesker, der har
M an efterligner f.eks. M T V ’s form sp rog
141
Den manipulerende dokum entarist
o g fragm entariske zappestil i d o k u m en ta r
Michelson: Kino-Eye, The Writings of Dziga
program m er til unge, fordi m an ved , at de
Vertov)
g od t kan lide at se MTV, o g kalder d et “at tale de unges sp rog”. I sted et for at op fin d e
O ven ståen d e citat fra 1923 kunne lig e så
nye form er lader m an altså reklam erne og
vel være en beskrivelse a f et n u tid igt 3D -
m u sik vid eoern e styre form sp roget i k a m
eller c o m p o s itin g program . M ange a f de
p en for at o p n å det h øjeste seertal.
form m æ ssige ideer, der b le v fostret i
Selvfølgelig eksperim en teres der stadig,
2 0 ’ernes avantgardekredse, er so m sagt
m en oftest u d en tv -p en g e. D et D an sk e
blevet lettere at realisere i dag, Vi k an det
F ilm in stitu t prioriterer stadig ek sp erim en
hele, m en har v i noget at bruge d et til,
terende d ok u m en ta rfim højt, m en tv-sta-
udover at im p o n ere og underholde? G od t n o k har vi et utal a f arkiver, og
tion ern e - folkets v in d u e - brem ser ek sp e rim enterne m ed h e n v isn in g til respekten
m u lig h ed en for at de alle bliver tilg æ n g eli
for Hr. og Fru Danm ark?
ge via d en d ig ita le distribution bliver jo
2 0 ’ernes v isio n er o m at k u n sten k u n n e
større o g større. Men har k u n stnern e vir
o g skulle æ ndre folks b ev id sth ed g en n em
kelig m istet ly sten til at g ø re sig nye b ille
en bevidst æ n d rin g a f form sp roget har
der a f verden om k rin g dem ? Vertov havde trangen til at gøre sig bille
ikke m egen k lan gb u n d m ere. Selv o m det i dag er m ere tydeligt en d n o g en sin d e,
der a f d en virkelighed, d er om gav h am .
hvordan form en påvirker vores b evid sted
H an b lev aldrig træt af at se på v irk eligh e
o g adfæ rdsm ønstre. Vi er jo n eto p blevet
den o m k rin g h a m . Alt var nyt og in teres
påvirket a f in fo rm a tio n sb o m b a rd em en tet
sant. H ans idé var at in d sam le virkeligheden i
o g reklam esproget, der har lært os hele tiden u tålm od ig t at zappe i et fragm en ta
stum per, op b evare den i et arkiv o g ud fra
risk o g abrupt adfæ rdsm ønter. D et gæ lder
dette ordforråd skabe “æ gte film essays”
hele tiden o m at k o m m e videre o g videre,
ved hjælp a f film isk m an ip u lation . B e
m en sjæ ldent o m at k o m m e i d ybden.
gejstringen var k od eord et for h am , både i
B illeder skal være lette at afkode og
idéfasen, op tagelsen og k lip n in gen . B e
in ten se n ok til ikke at træ tte.
gejstringen o g tålm odet.
JEG ER KAMERA-ØJET. JEG ER EN BYGME
forh old til vor tid s co m p u tertek n o lo g i,
STER. JEG HAR PLACERET JER, SOM JEG
hvor m u lig h ed ern e for m a n ip u la tio n
HAR SKABT I DAG, I ET EKSTRAORDINÆRT
næ sten er ubegræ nsede. H vorfor er det
RUM, SOM IKKE EKSISTEREDE INDTIL
tabu at arbejde m ed v isu el m an ip u lation i
DETTE ØJEBLIK, HVOR JEG HAR SKABT
d ok u m en tarfilm ? Er d et k un fik tion sfilm ,
DET. I DETTE RUM ER DER 12 VÆGGE
reklam er og m u sik vid eoer, der har brug
OPTAGET AF MIG FORSKELLIGE STEDER I
for at bruge special effects?
Jeg m ener, Vertovs tanker er relevante i
Jeg håber, V ertov kan inspirere d o k u
VERDEN. VED AT SÆTTE OPTAGELSER AF VÆGGE OG DETALJER SAMMEN ER DET
m entarister til at bruge film iske effekter
LYKKEDES MIG AT ARRANGERE DEM I EN
so m redskaber i deres film .
RÆKKEFØLGE, DER ER TILTALENDE OG MED INTERVALLER KORREKT AT KON STRUERE EN FILMFASE, SOM ER RUMMET.
142
(‘The Council o f Three’ (1923) in Anette
Noter 1.
I USA har man allerede lavet utallige ekspe rimenter. F.eks. har man i serien I Love Lucy produceret nye afsnit baseret på eksisteren-
a f Kassandra Wellendorf
2.
3.
dc optagelser fra ældre afsnit. Der er samlet et større arsenal af kameravinkler og bevægelsesmønstre, ud fra hvilke man har været i stand til at genskabe Lucy og kreere nye handlinger. Peter Madsen har en anden tolkning af sekvensen i sin artikel ‘Organiseringen af den synlige verden’. Her tolker han ulykken som en funktion af det opskruede bykaos. Men jeg tror, at Vertovs tanke er at vise, hvor godt samfundet er organiseret, og hvordan man ved maskiners hjælp (telefon, ambulance) er gearet til at komme den for ulykkede til hjælp. Peter Madsen nævner i sin artikel om Vertov og ‘Organiseringen af den synlige verden, at der er en modsætning mellem resterne af NEP borgerskabet og det arbej dende folk, men han mener ikke at Vertov gør kontrasten klar. Det mener jeg bestemt, at Vertov gør, især i scenen med hestevog nen og bilen.
Litteratur Balåzs, Béla: Der Sichtbare Mensch - oder die Kultur des Films, Schriften zum Film, Carl Hauser Verlag 1982. Bazin, André: ‘The Ontology of the Photo graphie Image’, in What is Cinema?, volume 1, University og California Press 1967 Benjamin, Walter: ‘Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder’, in Kultur og
Klasse nr. 77,1994. Benjamin, Walter: ‘Lille fotografihistorie’, in Kulturindustri - udvalgte skrifter, Rhodos, København 1973. Edwards, Folke: Futuristisk Teater & Film, Forfattarforlaget 1988. Madsen, Peter: ‘Organiseringen af den synlige verden - Dziga Vertov og historisk materia listisk æstetik’, in Visuel Kommunikation bind 2 (red. Bent Fausing, Peter Larsen), Medusa, København 1980. Manovich, Lev: ‘Digital Constructivism’, www.manovich.net/Vertov/digitalconstruct.html Manovich, Lev: ‘The Engineering o f Vision from Constructivism to Computers’ (Ph.D. afhandling), Visual and Cultural Studies from University of Rochester, 1993. Manovich, Lev: The Language of New Media, The MIT Press 2001 Michelson, Anette: Kino-Eye: The Writings of Dziga Vertov, University of Los Angeles Press 1984. Petrie, V.: Constructivism in Film, Cambridge University Press, 1987. Toft, Jens: ‘Nogle billedsemiologiske problemer. Ikke-verbal begrebsdannelse’, in Tegn, tekst, betydning, introduktioner til nyere fransk filosofi (red. Torben Ditlevsen, Jørgen
Mønster Pedersen, Bruno Svindborg), Borgen 1972.
143