Nat og tåge
Langt væk og tæt på N at og tåge i ofrets århundrede
a f Søren Birkvad
D ok u m en tarfilm en s historie kan fortæ lles
n y m t p rod u cered e T h e B a t tle o f th e
på m an ge måder - b l.a. som et m en n esk e
S o m m e (1 9 1 6 ), Vertovs ugerevy K in o -
syn, so m skifter karakter fra én p eriod e til
p r a v d a (fra 1922), W att o g W rights N ig h t-
en anden. Fra en væ rdikon servativ sy n s
m a il (1 9 3 6 ), R iefenstahls T riu m p h d es
vinkel k an d ok u m en tarh isto rien lign e en
W illen s (1 9 3 5 ), L orentz’ T h e P lo w th a t
forfaldsm yte: først h an d ler d o k u m en ta r
B r o k e th e P la in s (1 9 3 6 ), Jennings’ L isten to
film o m at ofre sig, sid en o m at være offer.
B r ita in (1 9 4 2 ) eller Capras W h y W e F ig h t
I den en e ende - før 1945 - hylder de
(1 9 4 3 -1 9 4 5 ) frem står det enkelte m e n n e
toneangiven de d o k u m en ta rfilm forestil
ske so m et tappert tandhjul i sa m fu n d s-
lingen o m in d ivid ets naturlige plads i
m ask in eriet eller so m et lykkeligt m o lek y
m assen. I m arkante værker so m den a n o-
le i folk elegem et.
153
Langt væk og tæ t på
I d en
anden en d e a f d ok u m en tarfilm en s
1960’erne - synes ten d en sen at vende.
I
n u tid en s str ø m af kritisk og afslørende
efterkrigstidens k an on isered e værker fore
(tv )d o k u m en ta rism e, bliver d ok u m en ta r
k om m er det enkelte m en n esk e ikke læ n
gen ren både kreativt allem an d seje o g
gere at føje sig efter h elh ed en , m en at
in tim . I kraft a f ny, lethåndterlig tek n o lo g i
hæ vde sig i sin egen m ere eller m indre
o g en ny, p o litisk -k o m m erciel fr im o d ig
forurettede ret. D en in d iv id u elle o g k o l
h ed k o m m er d ok u m en tarism en lan gt om
lektive selvu d fold else kan n em lig ske på
læ n ge tæ t på en k eltm en n esk et - nedefra-
forskellig m åde, m en i d o k u m en tarfilm isk
o p o g gerne i d et øjeblik, hvor ofret bryder
p restigesam m en h æ n g ofte g en n em rollen
sa m m en i tårer eller hvor overgriberen
so m offer for noget: for krigen (H u sto n s
tages m ed b u k sern e ned e.
L e t T h e r e B e L ig h t, 1945), for fattigd om
Så tæ t på - o g så langt væk. D et kan
(M eyers T h e Q u ie t O n e , 1948), for p olitisk
n em lig siges at være d o k u m en ta rism en s
forfølgelse (C B S5 S e e I t N o w - serie o m
fu n d a m en ta le tvetyd igh ed , at den typ isk
senator M cCarthy, 1 9 5 3 -5 4 ), for p o p u læ r
over- eller u n d erk om m u n ik erer i forh old
kulturens forfladigelse (A n d erson s O
til sin tilskuer. På den e n e side har genren
D r e a m la n d , 1953), for d et kapitalistiske
præ tenderet at vid e alt o g vise alt: d o k u
sa m fu n d (M aysles’ S a le s m a n , 1969,
m en ta rfilm en repræ senterer det m o d ern e
K oppies H a r la n C o u n ty U .S.A ., 1976, eller
o p ly sn in g sid ea l o m virkeligheden so m et
Jarls E tt a n s tå n d ig t liv , 1979), for m a n d s
åb en t felt, der lader sig verificere o g k ort
sa m fu n d et (F ields T h e L ife a n d T im es o f
læ gge eksakt o g til alles b ed ste (til overm ål
R o sie th e R iv erte r, 1980), for det h o m o fo b e
forsyn et m ed e n m oraliserende overjegs
sam fu n d (E psteins T h e T im es o f H a r v e y
appel g en n em d en trad ition elle v o ice o f
M ilk , 1984), for det k o m m ercielt sk ø n
G o d -fo rtæ llerstem m e). På den an d en side
hed sdyrkend e sam fu n d (BBCs M a c ln ty r e
repræ senterer dok u m en targen ren en m ak
U n d er C o v e r , 1999) eller for ro d lø sh ed en s
sim erin g a f tra d itio n en fo r (over)foren k
sam fu n d (S a if o g A m b o s F a m ily , 2 0 0 1 ).
len d e realism e: en indholdsfikseret form ,
For sam fu n d et. In d ivid et f o r sa m fu n d et eller som offer f o r s a m fu n d e t: heri ligger et skæ ringspunkt.
I genrens
første, b e r ø m
so m river tilsk u eren m ed g en n em ydre trovæ rd igh ed o g um id d elb ar iden tifik a tio n , g en n em e n enkel årsag-virk n in g
m ed e fase i 3 0 ’erne o g b egyn d elsen af
arg u m en ta tio n o g dram atisk eller se n sa
4 0 ’erne læ gger tid en s kollektivistiske id e o
tion alistisk p olariserin g a f d et gode o g det
logier, de akutte opdrag for o ffen tlige
on d e.
organer o g den tek n o lo g isk e o m stæ n d e
154
h oved fase, inkarneret i 6 0 ’ernes n a v n k u n d ige flu en -p å -væ g gen -d o k u m en ta rer og
h istorie - efter 1945 o g for alvor fra
På én gang alvid en d e o g tabloid: sådan
ligh ed gru n d en for d ok u m en ta rfilm en s
har d o k u m en ta rism en s in e d ilem m aer og
o m d ø m m e so m tu n g propaganda o g fo l
sin trivialitet at slås med. I d et ene øjeb lik
k eop lysnin g. H o ld n in g e n er oven fra-n ed ,
er der ikke g ræ n ser for, hvor m eget b o r
jf. film veteranen Pat Jackson: ”M an fik
geren ifølge to n ea n g iv en d e d o k u m en ta r
aldrig n o g et at vid e o m , hvordan de
film skylder sit sam fu n d , i d et næste ø je
(alm in d elige m ennesker, S.B.) i al afslap
blik syn es der in g e n grænser for, hvor
peth ed følte o g tæ nkte o g snakkede sa m
m eg et sa m fu n d et skylder sin borger. M en
m en. M an betragtede d em fra et o p h ø jet
i alle tilfæ lde flytter en d o k u m en ta rn isse
niveau” (W inston : s. 5 3).
I den
anden
m ed , so m h ed d er Bedreviden.
a f Søren Birkvad
D et er på denne h isto risk -p rin cip ielle
h istorikeren H en rik Jensens essayistiske
baggrund, at et hoved væ rk i d ok u m en ta r
frem stillin g, O frets å r h u n d r e d e (1 9 9 8 ).
film ens h istorie, A lain R esnais’ k ortfilm
Jensens b o g u d gør en a f h o v ed in sp ira tio
o m h olocau st, N a t o g tå g e (N u it e t b r o u il-
n erne for d en n e artikel og skal derfor
la r d ) fra 1955, åbenbarer sig so m et i m in e
inkluderes i en kort h istorisk in tro d u k tio n
ø jn e p erfekt apropos o g alternativ. D en er
til N a t o g tå g e o g d en s film isk -filo so fisk e
ikke alene en af de første og efter m anges
refleksion over h o lo ca u st.
m en in g d e n bedste film o m th e d e fin in g
H v o r m an ifølge H en rik Jensen efter 1.
v ic t im iz a t io n i forrige århu n d red e, m en
verdenskrig fandt det inkarnerede udtryk
udgør i sig selv et krystalklart fo k u s på
for ofret i den granatchokerede soldat i
o fferproblem atikkens dialektik o g etiske
in gen m an d slan d et, b lev århundredets
kerne. H eri foretager R esnais et o p gør
m oralske fallit efter 2. verdenskrig o p su m
m ed d ik o to m itæ n k n in g en og m ed em p i
m eret i et an d et o g e n d n u stærkere, reali
rism e- o g realism e-tvan gen i ofrets og
stisk em b lem , n em lig i m u s e lm a n d e n : d en
d ok u m en tarfilm en s århun d red e. R esul
til d ø d e n nær u d su lted e o g m ish an d led e
tatet falder m idtvejs i d en h istoriske u d
o verleven de fra n azisternes k on cen tra ti
vikling, m e n det står fortsat centralt: N a t
onslejre. I sig selv er h o lo ca u st-o fret d en
o g tåge er et sjældent, m en afgøren d e ek
u hyggeligste p å m in d else o m in d iv id u a lite
sem pel p å sin genre, fordi den v e d m indre
tens u d radering i totalitarism en s å rh u n
o g derfor forek om m er os m ere klog.
drede. M en d en er i retrospektiv også
In d ivid , m a sse o g h o lo c a u s t: d e t m o d e r
paddehattesky) et id eo lo g isk tru m f- og
n e p r o b le m . Det er ikke (alene) sp ørgs
partoutkort. Et slåen d e u d tryk for dén
m ålet o m kvantitet, so m er afgørende i et
historiske v ictim iserin g , so m den k o llek ti
film h istorisk strejftog so m d et o v en stå en
ve sk yld følelse retter sig im o d i store dele
de. E ksem plernes rep ræ sen tative værdi
a f efterkrigstidens o ffen tligh ed . H o lo ca u st
ligger fø rst og frem m est i det kvalitative
so m m oralsk param eter, so m det retoriske
forhold, at de typisk er blevet rost og
udråb over alle udråb: a ld r ig igen !
(lig eso m til en vis grad a to m b o m b en s
efterlignet som ”d e b ed ste”, de m est ”æ gte”
H o lo ca u st so m sk ræ m m eb illed e og
o g "sande” eksem pler på en genre, der har
argu m en t har i efterkrigstiden på d en ene
gjort virk eligh ed en til sit prestigeem ne.
sid e virket so m et p o ten t, p olitisk virk e
D et er derfor disse k an on isered e værker
m id d el i alt fra id eo lo g isk n a tio n b u ild in g
m å betragtes som e n vigtig del a f den k o l
for staten Israel til årtusindskiftets N ATO -
lektive erindring: d e repræ senterer en
felttog og E U -d ip lo m a ti. På den an d en
epokes centrale væ rdiopfattelser.
side har d en n e b ev id ste brug a f h o lo ca u st
På d e n n e baggrund lader d o k u m en ta
væ ret suppleret a f en m ere u b evid st
rens efterkrigskanon sig vurdere i en
im p u ls. Et in d iv id u elt aftryk i det k o llek ti
særlig h isto risk -id eo lo g isk sa m m en h æ n g ,
ve u b evid ste, so m m an ge a f os kender
der er m æ rket a f e n m is k r e d it e r in g a f k o l
so m d en au tom atisk e m ed fø lelse for ”ofret
le k tiv is m e o g m a s s e tæ n k n in g so m følge a f
bag lejrgitteret”, m e n også - ved syn et a f
bl.a. 2. verdenskrig, n azism en s forbrydel
m assegrave o g rygende k rem atorieovn e -
ser og d e n ny m en n esk erettig h ed sid ea lis
so m et m o m en ta n t u b eh ag ved m a s sen
m e efter 1945. D e t er således d en n e u d v ik
so m sådan. En uhyggelig p åm in d else o m
ling, d er udgør et om d rejn in g sp u n k t i
e n k eltm en n esk ets u n d ergan g i det m o d er-
155
Langt væk og tæt på
ne m assesam fu n d . N æ p p e n o g et syn d rom sam m enfatter
tet, et for m o d ern iteten typ isk system -forsy stem ets-eg en -sk y ld ). M en få har im id
således so m h o lo ca u st det 20. århundredes
lertid også s o m B aum an understreget de
fatale tvetyd igh ed i forh old til begreberne
p erson lige, etisk e im plikationer i d e n n e
m asse o g in divid . H o lo cau st synes at
erkendelse.
m in d e o s o m den m åske ubehageligste
For so c io lo g e n B aum an kan m an ikke
h yp otese a f alle, n em lig d én, al at ’’in d iv i-
(alen e) være o ffer i objektiv, ’’rent” so c io
du alitet” alene - når det so m i u d ryd d el
lo g isk forstan d - dvs. b lo t og bart objekt
seslejrene k om m er til stykket - baserer sig
for andres overgreb. N ej, m an bliver også
på et sim p elt overlevelsesin stin k t. At ver
offer, fordi m a n selv på e t eller an d et (tid
den ikke består a f a u to n o m e h elte og
ligt) tid sp u n k t i u d vik lin gen har valgt at
skurke, m en a f e n so m m e individer, der a f
tage o fferrollen på sig. U d e n prin cip ielt at
angst for ikke at h ø r e til , i visse tilfæ lde a f
m ed tæ n k e d e n n e m u ligh ed er det heller
angst for deres konkrete eksistens, søger
ikke m u ligt at tæ nke sig d e t m odsatte,
overlevelse i m assen: so m ’’n azister”, so m
n em lig m o d sta n d , d efin ition svæ grin g i
’’k o m m u n ister”. H vis det ikke kan være
relation til overgriberen. U d en d en n e
anderledes: som ”kz-lejrfanger”, dvs. so m
m u lig h ed for et p erson ligt valg tro d s a lt
ofre.
forfalder s o c io lo g i til g old kvantitetstæ nk
O m d en n e afgørende, historiske erfaring - selvopgivelse so m en in d iv id u el overle velsesstrategi i et totalitæ rt sa m fu n d skriver H enrik Jensen: Hermed var det 19. århundredes borgerlige individ visket ud og som ’’samfundsborger” afløst af en isoleret og ensom monade som kunne vælge at se sig selv som bøddel eller som offer. Da det hele var overstået (efter verdenskri gen og totalitarismens miskreditering gennem bl.a. kz-syndromet, S.B.) blev netop det en af de vigtigste kridtstreger i den kollektive erindring: dén overlevende som ikke ville forstå sig selv som bøddel, måtte forstå sig som offer. Det springende punkt var om ofrene kunne anses for at være medskyldige i deres egen skæbne (Jensen: s. 338)
n in g og k yn isk d eterm in ism e, siger B aum an. D e t civilisatorisk e p ro b lem for m o d e r n i tetstæ nkere s o m Baum an o g Henrik Jensen består d erfor ikke i sig selv i, at m an m ed efterkrigstidens bagklogskab tæ nker i begrebsparret sy stem - offer. T v æ rtim od u d sp rin ger d e n n e d u alitets tæ n k n in g a f en rigtig m o d ern itets-iagttagelse: sid e lø b e n d e m ed d e n in d ivid u alise ring, so m er et så slående udtryk for m o d ern iteten , er m en n esk et i det 20. århundrede i en eståen d e grad gjort til gen stan d for k o n tr o l og overvågn in g a f m ere eller m in d r e an o n y m e magtorganer.
D et er d ette sp rin gen d e p u n k t so m for
156
D et civilisatorisk e p rob lem består im id
H enrik Jensen er selve fortræ n gn in gs-
lertid i, at d e n n e m od ern itets-iagttagelse
p u n k tet i ’’ofrets årh u n d red e”. ”D et er
ikke frigør en ny, dialektisk ansvarlighed i
s a m s p ille t m ellem g ern in g sm æ n d o g ofre
(tæ n k n in g en om k rin g ) fo rh o ld et m ellem
so m er ’’skæ b n e””, anfører Z ygm u n t
m ennesker. At system -o ffer-tæ n k n in g en
B aum an i sin b ety d n in g sfu ld e M o d e r n ity
tvæ rtim o d på et historisk tid lig t tid sp u n k t
a n d th e H o lo c a u s t (1 9 8 9 ). Få har således så
- b lan d t efterkrigstidens koldkrigere såvel
stærkt so m B aum an understreget h o lo
so m i to n ea n g iv en d e, venstrein tellek tuelle
caust-fan gern es status so m o fr e f o r e t
kredse - fryser til i en ny, o ffen tlig d o g m a
sy stem (ud ryd d elsen so m et praktisk pro-
tik: at h e lt v ersu s s/cwrfc-skematikken
jekt m ed sin egen ’’selvk øren d e” ration ali
afløses a f en (sk u r k a g tig t) sy s tem versu s
a f Søren Birkvad
o ffe r - skem atik. Således an sk u et ligger der
en a f de forfattere, for h vem de p erson lige
e t stort civilisatorisk p ro b lem i, at h o lo
kz-lejrerfaringer b lev k on stitu eren d e for
caust, m ed C hristopher Laschs ord, an ta
en ek sisten sfilosofisk b earb ejd n in g a f
ger karakter af p olitiseren d e param eter og
krigstraum et. M ed sin skildring a f sit eget
narcissistisk van etæ n k n in g i efterkrigsti
fangenskab i M au th au sen , L a z a r e p a r m i
den: ’’M od gang får n ye b etyd n in ger i en
n o u s (1 9 5 0 ), placerede Cayrol sig således
verden, h v o r koncen tration slejren står
centralt i 5 0 ’er-ek sisten tialism en s kriseb e
so m en m agtfuld m eta fo r for h ele sa m
vid ste b esin d elsesk u n st. Ikke på Jean-Paul
fu nd et” (Jensen: s. 3 4 9 ).
Sartres k ry p to -k o m m u n istisk e fløj, m en
D et er h e le dette etisk -filo so fisk e p ro
på A lbert C a m u s’ fløj, hvor n avne so m
b lem kom p leks, so m N a t o g tå g e behandler
forgæ ngerskikkelsen A ndré M alraux og
m ed et så eneståend e klarsyn. A f de u talli
d en tyske Karl Jaspers h yld ed e en k o n se
ge film o g tv-p rogram m er o m h olocau st,
kvent an tiid eo lo g isk , so m m e tid e r religiøst
so m er fu lg t efter R esn ais’ film - o g som
farvet, h u m a n ism e.
efterhånden synes at gøre fæ n o m en et til det m oralsk legitim eren d e film em n e p a r
På sp oret a f den tabte tid k u n n e være en overskrift for o p b y g n in g en o g det d o k u
ex c e llen c e - er det o fte gået tilbage for den
m entariske in d h o ld a f N a t o g tåge. F ilm en
etiske ydm yghed, s o m em n et bør påkalde
følger in d led n in g sv ist de græ sgroede jern
sig. Der er andet o g m ere end en ban alise
b an esk in n er til det, so m på film en s
rende p op u lariserin g til forskel på f.eks.
n u tid sp lan frem står so m en to m o g a n o
N B C ’s 7 0 ’er-sæ beopera H o lo c a u s t og
n ym k oncentrationslejr. Til slut og i lø b et
Resnais’ kz-lejr-essay. Frem for alt er der
a f film en plejes d ette n u tid sm o tiv , m en i
1950’ern es ansvarliggø rende ek sisten s
øvrigt h o ld es film en sa m m en a f en serie
tæ nkn ing til forskel. Film en udfordrer
flashbacks til en fortid , hvor nazisternes
således e n af sin tid s store idiosynkrasier i
udryddelseslejre h en h o ld sv is bygges,
de ton eangivende ku ltu rk red se - v æ m
befolkes o g forlades i lø b et a f krigen. Sult,
m elsen v ed m assen - gen n em en e n e
sygd om o g d ø d er gen n em gan gstem aer,
stående, ansvarliggørende dialektik i tanke
m en undervejs beskriver o g reflekterer fil
og form .
m en over en række delaspekter ved lejre nes m ik rok osm os: in tern erin g o g d ep o rta
A lain R esn ais o g s t ile n s d ia le k tik . N a t o g
tio n , a n o n y m iserin g en , m en også k lasse
tåge baserer sig s o m udpræ get d o k u m en -
d elin gen a f fangerne, slavearbejdet, lejre
taressay på en sæ regen b lan d in g a f sa m ti
nes so cia lt-in stitu tio n elle liv (k o m m a n d
dige film op tagelser fra nazisternes efter
antvilla o g bordel, h o sp ita ls- o g fæ n gsels
ladte k on cen tration slejre, arkivoptagelser
væ sen !), særlige b eg iv en h ed er (H im m lers
og stills fra d e n g a n g o g en lyrisk-reflekte-
b esøg, en sy m fo n ik o n cert!), gaskam rene,
rende v o ice over-k om m en tar. Sidstnæ vnte
den ’’p rod u k tive” u d n yttelse a f ligrester, de
er forfattet af R esn ais’ k on gen iale sam ar
allierede troppers befrielse a f lejrene,
bejdspartner på projektet, lyrikeren og
d ep o rta tio n a f tyske krigsfanger o g o p ry d
rom anforfatteren Jean Cayrol, der i littera
n in g i lejrene, de efterfølgen d e krigsfor
turhistorien ikke alen e er en a f ophavs-
bryderprocesser. Således følger film en sit
m æ n d en e til le n o u v e a u r o m a n (m ærkbart
enkle, narrative p rin cip til dørs: v i ser fo r
i et a n d et film isk sam arbejdsprojekt m ed
brydelsen planlagt, u d ført o g d øm t.
R esnais, M u riel, fra 1963), m en i tillæ g er
R esnais’ m eto d e er in d en for d en n e in d -
157
Langt væk og tæt på
h o ld sra m m e paradoksal: både ’’k o ld ” og ’’varm ”. På d en ene sid e alm en, næ sten
2 1 4 /2 1 1 ). En m o d ern istisk h o ld n in g til
steril, i sin redegørelse for og d issek tion af
stoffet, so m i øvrigt gen fin d es i n a zi-tem a
den anon ym isered e m assed ød o g på den
tiseren d e efterk o m m erfilm som f.eks.
anden side direkte, m oralsk ap p elleren d e i
H a n s-Jürgen Syberbergs tv-avantgarde-
forh old til d en enkelte tilskuer. U d g a n g s
projekt H itler, e in Film a u s D e u ts c h la n d
p u nktet for R esnais er en etisk lidenskab,
(1 9 7 7 ), V olker S ch lön d orffs G ünter Grass-
so m - i m o d sæ tn in g til de fleste a f d ati
film atiserin g D i e B le c h tr o m m e l (1 9 8 0 ),
d en s dokum entarister, der m ere eller m in
eller Lars v o n Triers fiktive und ergan gsvi
dre m ekanisk løste den forhåndenvæ rende
sio n E u r o p a (1 9 9 1 ).
form id lin gsop g a v e - giver sig udslag i et
R esnais sk u lle siden fejre trium fer som
b ræ n d en d e øn sk e o m at n å u d til m e n n e
h o v ed m a n d en i riv e g a u c h e - fløjen a f
sker.
Frankrigs film isk e u n gd om soprør i
D a den franske h istorik ersam m en slu t
1 96 0 ’erne, la n o u v e lle v a g u e : en sand
n in g C o m ité d ’H istoire de la S econ d e
auteur, der i sp illefilm efter spillefilm - fra
G uerre M on d ia le bad R esnais o m at skabe
H ir o s h im a , m o n a m o u r (1 9 5 9 ) og V a n n é e
et m in d esm æ rk e for de d ø d e i an led n in g
d e r n iè r e à M a r ie n b a d (1 9 6 1 ) til f.eks.
a f tiåret for lejrenes befrielse, gik opdraget
P r o v id e n c e (1 9 7 7 ) - har udforsket fæ n o
i al en k elh ed ud på at lave en k o m p ila ti
m en er so m tid , forestillingskraft og p er
o n sfilm o m nazi-forb ryd elsern e alene
so n lig o g k o llek tiv erindring i en splittet,
baseret på d atid en s ugerevy-m ateriale.
m o d ern istisk stil. A lligevel var hans karri
M en R esnais’ a m b itio n var fra b eg y n d el
eres u d g a n g sp u n k t altså d o k u m en ta rfilm
sen baseret på d e t s a m m e n s a t t e so m en
en (m ed bl.a. V a n G ogh, 1948, og G u er-
m åd e at k om m u n ik ere på: ”de korte film
n ica, 1950) - d en m est æ ste tisk ’’tran sp a
so m blev lavet o m lejrene i ’45 o g ’46
ren te” o g m a t t e r o f f a c f lige a f alle genrer
(beregnet til bio g ra fv isn in g som forfilm ,
o g derfor d en m e s t oplagte an led n in g til
S.B.) fik ikke rigtigt tag i p u b lik u m . M ed
at ’’d en atu ralisere” filmen!
N a t o g tå g e ø n sk ed e jeg at lave en film ,
I N a t o g tå g e fin d er d en n e denaturalise-
so m m an ge m en n esk er ville k o m m e til at
ring sted i k o m b in a tio n m e d en klassisk,
se. Jeg forestilled e m ig, at h vis den b lev
d ok u m en ta risk u d tryk sform , kom pila-
sm uk, ville d en også være effektiv”
tio n sfilm en , so m forlener R esnais og
(Flitterm an-L ew is: s. 2 0 8 ).
C ayrols stærkt p erson lige o g stiliserede
’’S m uk”! H vad vi b evid n er er et a f de få
to lk n in g m ed d e n autoritet o g fascina
tilfæ lde i d ok u m en ta rfilm h isto rien , hvor
tionskraft, so m knytter sig til h istoriens
m o d ern ism en s fo rm sp ro g hæ vder sig som
a n o n y m e d o k u m e n t e r . I d ette tilfælde:
ikke alene et usæ dvanligt, æ stetisk valg,
arkivfilm o g stills o m og fra kz-lejrene,
m en so m selve fo r u d s æ t n in g e n for erk en
op taget a f tysk ern e selv og (sid en ) a f de
delse: ”Jeg ønsk er at h en ven d e m ig til en
allierede befrielsestropper.
tilskuer, so m b efin d er sig i en kritisk til
158
m åd e at k om m u n ik ere p å ” (ibid.: s.
H vad der så led es frigør tilskueren fra
stand, o g en m å d e at gøre d ette på er at
egn e seervaner er d en dialektiske sam
’’denaturalisere” film en , at kultivere det
klang, so m so m m e tid e r opstår, når to
uventede for at få tilskueren til at gøre sig
m od satretted e tan k er fastholdes i én o g
fri a f sin van em æ ssige m åd e at se p å ”. Thi
sa m m e bevæ gelse: det stygge o g det sm u k
”i m in e øjn e er fo rm a lism e d en en este
ke, d et d ram atiske o g det k on tem p lative.
a f Søren Birkvad
Frem for alt: det forgan gn e og det n æ r
ikke alen e i klassisk voice o v er-trad ition at
væ rende. I N a t og t å g e ytrer d en n e dialek
b in d e arkivm aterialet sa m m en m ed
tik sig i d en overordnede tem atiserin g af
n u tid so p ta g elsern e fra de spøgelsesagtigt
fortid og n u tid som n o g le på én gang
to m m e kz-lejre. Teksten e le v e r e r ved både
skarpt adskilte og u b ryd elig t sa m m e n
at b lan d e sig o g skille sig u d i forh old til
væ vede størrelser - i n u et.
b illed sid en . I det en e øjeb lik er fortæ ller
D enne dialektik sy n e s allerede indlejret i
attitu d en m o rb id , m en frem ført m e d p o -
film ens allerførste in d stillin g: fra en total
kerface, so m da lejrarkitekturen in d d eles i
a f et åbent, sen som m ergyld en t m arkland
”a lp in -stil”, ’’garagestir, ’’japansk stil” og
skab, universelt i sin sk ø n h ed , tilter k am e
’’in gen stil”. I det næ ste øjeblik er k o n -
raet lan gsom t til, h vad der viser sig at
tek stu aliserin gen direkte, m en b ygget på
være det øverste a f en k z-lejrin d h egn in g,
crescen d o (so m da kam eraets køretur
sådan so m den til skræ k o g advarsel står
ender ved u d m u n d in g en på en u d lu ft
bevaret a n n o 1955. P å d en n e m å d e lever
ningsskakt, so m ’’ikke k u n n e skjule skrige
krig og fred , fortid o g n u tid i det sam m e
n e”) eller bygget på stafetvirk n in gen m e l
roligt-chokerende k am era-ån d ed rag i
lem ord o g b illed e (’’G o eth es eg”, so m kz-
Resnais’ film : i g lid en d e overgange, g en
lejren bygges op om k rin g , u d p eges direk
n em tid en s og ru m m ets u foru d sigelige
te, m en s lejrslagord so m ’’A rbeit m ach t
strøm . I d e t nu, so m i ét væ k er b åde fil
frei” overlades til deres egen o b sk ø n e
m ens og vores.
n ø g en h ed i b illed ra m m en ).
D et sam m ensatte i N a t o g tå g e opererer således p å m ange niveauer. S om visu elt
D e n n e m arkante ud n yttelse a f en yderst m arkant k om m en tartek st er resultatet a f
koncept: kam eraets rolige, lig eso m efter
et p erson ligt, etisk valg h o s Resnais: ”Jeg
tæ n k som m e køreture langs h eg n o g græs-
v oved e ikke at lave d en n e film alen e, for
groede jernbanesk inner, der - på film ens
jeg havde aldrig selv væ ret deporteret. Så
farvelagte nutidsplan - leder til d ét, som
m ø d te jeg Jean Cayrol, so m havde, o g han
engang var den d yn am isk e dødsfabrika
sagde ja til at lave d en m e d m ig ” (Arm es:
tion. L angsom m e, b lø d t solb esk in n ed e
s. 4 8 ). D et sam m en satte, litterært højt-
køreture, som i film e n frem står i kontrast
sv u n g n e o g essayistisk origin ale i Cayrols
til den m akabert iø jn esp rin g en d e realism e
tekst - d en s p a t o s - er baseret på verifika
i det sort-hvide arkivm ateriale fra d e n
tionskraften i historiske kilder, h eru n d er i
gang. H erudover sa m m en sa th ed en i b ille
k z-lejrfangen Cayrol selv. D et er i d en n e
de og lyd: k om m en ta to rstem m en s rolige
b alance m ellem d o k u m en t og stil, at
væ rdighed (via sk u esp illeren M ichel
d o k u m en ta rfilm en s eto s ligger. H eri ligger
B ouq uet) i m o d sæ tn in g til film en s billed-
også d en n e film s h istorisk u overtru fn e
dokum enterede tø jleslø sh e d u d en lyd.
m o d til at stikke h o v ed et frem .
Samt frem for alt: H a n n s Eislers ironiske (nationalsang-parafrasen!) og på én gang
Illusionsløs universalitet og akut appel.
dystert stiliserede o g p oetisk vakre u n d er
D et er n em lig n o k b illed sid en s v o v em o d ,
læ gningsm usik, d er m id t i d ette plantede
so m u m id d elb art slår én: den gengiver
H elvede synes at n æ re en en lig lille b lom st
gradvist det v æ rste i d et h istoriske b illed
i tilskuerens sind. S o m også film en s for
m ateriale (afh u gged e leg em sd ele, bull-
tæ llerkom m entar g ø r det.
d o zer-fo rfly tn in g a f e n o rm e ligbunker) og
H vad k om m en tartek sten g ø r er n em lig
enk elte steder i en udpræ get stilisering,
159
Langt væk og tæ t på
so m når stills p lu d selig bliver leven d e b il
væ gelsen a f illu sio n slø s universalitet og
leder for vore øjn e, eller når k lip n in g o g
akut, m oralsk appel, s o m er N a t o g tåges
zo o m lin se udp eger sigen d e detaljer (o fre
sæ rkende o g so m gør d e n både tid styp isk
nes fysiske aftryk i gaskam m eret, H im m -
o g a lm en g y ld ig . Det er d é t, som - trod s al
lers kæ lne finger i m u n d v ig en ). M en i til
æ stetisk selvb evid sth ed - gør den til en
læ g er det i høj grad fortæ llerk om m en ta-
bem æ rkelsesvæ rdigt y d m y g film.
rens tolk n in g, so m - m o d ig t - tager sit
H vad det illu sio n slø se angår dissekerer
sæ rlige film iske ansvar på sig. D et gør den
film en n å d e slø st de etisk katastrofale k on
ved hverken at være offerd oceren d e eller
sekvenser a f et system , h v o r m agthaverne
sk urk em ytologisk revsende, ved hverken
n eto p s y s t e m a tis k udnytter, hvad Z ygm unt
at være " pessim istisk ” eller ’’o p tim istisk ”,
B aum an kalder ’’ofrenes ration alitet”:
m en ved kort sagt at vove sig ind i p ro b le
ofren es tilb ø jelig h ed til at sam arbejde
m ets kerne.
m ed deres overgribere fo r at overleve.
For C ayrol og d erm ed R esnais er p ro b le
B landt k z-lejren es masser m å den enkelte
m ets kerne etisk. ’’A lors, qui est resp on s-
fange insistere på at være n ogen - f.eks. en
able?” (M en hvem er da ansvarlig?”) sp ø r
’’overfan ge”, e n såkaldt k a p o - for ikke at
ger fortæ llerstem m en m o d slu tn in g en
blive in g en . I kz-lejren er alle fanger ofre
efter at ’’officeren ”, ’’k a p o en ” o g andre efter
o g alle sa m tid ig en del a f m agten. G rå
tur (un der stu m m e retssalsoptagelser,
z o n en m e lle m m agt og o fre beror på de
m en ifølge selvsam m e vo ice over) har er
b esk yttelses- o g sam arbejdsrelationer i kz-
klæret sig so m ik k e a n s v a r lig e for deres
lejrkulturen, s o m fortæ llerstem m en h e n
forbrydelser. Idet han m ed m ageløs, reto
viser til m ed u d tryk som ’’k lassesystem ”,
risk effekt skifter fra tred jeperson-narra-
’’k a p o er”, et ’’h em m elig t m arked” (h v o r alt
tio n til et direkte a p p elleren d e ”jeg ” o g
angiveligt er til salgs inklusive sex, m o rd
”D e ” i en slags akut præ sens (”i dette ø je
o g m od stan d sak tiviteter), ”et sam fu n d
b lik hvor jeg taler til D e m .. . ”) id en tifice
fo rm et a f terror”.
rer fortæ lleren ansvaret so m n o g et p er
I d en n e fo rsta n d skaber kz-lejrene
son ligt og konkret, dvs. so m ’’officeren s”
gru n d laget for, hvad B aum an kalder ”den
o g ’’k ap oen s” ( ”Et sted i vor m id te o v erle
so cia le p r o d u k tio n af u m oralsk adfæ rd”:
ver held ige kapoer, gen an satte officerer o g
her er overlevelsesk am p en helt n ø g en og
an o n y m e stikkere”). S am tid ig gør han
brutal, fordi alle, m ed k z-lejrvidnet P rim o
im id lertid i en form ørk et slu tap p el an sva
Levis ord, er (g jo rt) så ’’desperat og rasen
ret for ikke at g lem m e til et fæ lles a n lig
de alen e”. En desp eration o g et raseri, so m
gende:
vel at m æ rke an on ym iseres gennem h ie
Der er dem, som ser på disse ruiner i dag som om uhyret var dødt og begravet under dem. Dem, som atter fatter håb mens billedet falmer som om der var en kur mod svøben fra disse lejre. Der er dem, som foregiver, at alt dette kun skete én gang i en særlig tid og på et særligt sted. Dem, som nægter at se sig omkring, døve for det endeløse skrig D em , som ikke hører m en n esk eh ed en s
rarkiets ansvarsfraskrivende effekt, jf. fil m en s fortæ llerk om m en tar : (hævet over den nyankomne lejrfange er) almindelige kriminelle, undermenneskenes her rer. Over dem er kapoen, igen oftere en almin delig kriminel end ikke. Højere oppe endnu kommer S.S.’erne, de urørlige. Højest placeret af alle er kommandanten. Han foregiver ikke at vide noget som helst om lejren. Hvem gør ikke det forresten?
en d elø se skrig skulle n ø d ig t væ re dig eller 160
m ig - dét er p o in ten . D et er d o b b eltb e
Således an sk u et er på den e n e side m e n n e-
a f Søren Birkvad
sket i en foru roligen d e p rak tisk -system a-
O sca r-b elø n n ed e fik tion sm agere og
tisk forstand gjort til offer for et sy stem i
(se m i-)d o k u m en ta rister siden skulle ren
N a t o g tå g e. På den a n d en side er m iseren
dyrke so m d en spektakulæ rt ek sem p lifice
i k k e , som Cayrols fortæ llerk om m en tar
rende og m elo d ra m a tisk inderliggørende
understreger, knyttet til ”en sæ rlig tid og
’’p ortræ tterin g” a f det enkelte kz-lejroffer
et særligt s te d ”. O n d sk ab en s b ety d n in g er
(fra S teven s’ T h e D ia r y o f A n n e F r a n k ,
b åde konkret og u ig en n em træ n g elig ,
1959, eller Biairs A n n e F r a n k R e m e m b e r e d ,
sådan so m overh oved et virk eligh ed en er
1995, til Pakulas S o p h ie ’s C h o ic e , 1982,
det: ’’disse barakker, h vor m ennesker
eller Spielbergs S c h in d le r s List, 1993). O g
skjulte sig, hvor de sp iste i al h e m m e lig
ford i det kollektive er fo rb u n d et m ed det
h ed og h vor søvnen i sig selv var en fare -
in d iv id u elle afstår film en også fra den
in gen beskrivelse, in g e n in d stillin g kan
an d en yderlighed: forestillin gen o m , at
genskabe deres sande d im en sio n - e n d e
’’in gen kan stå i sted et for andre”, som det
løs, uafbrudt frygt”. U n d er alle o m stæ n
hed d er m ed S /iøa/i-in stru k tøren C laude
digheder er m iseren k n yttet til d en ’’u v i
L anzm anns m oraliseren de em p irism e. D et
d en h ed ”, so m vi hver for sig syn es at
er den op fattelse ifø lg e hvilken ku n den
klam re o s til, når v irk eligh ed en bliver for
direkte ø jen v id n eb eretn in g kan accepteres
an m assen d e. Den er kn yttet til d et etiske
- enhver rep ræ sen tation er en ob sk øn
grund prob lem , at v i væ lger at lukke vore
red u k tion a f virk eligh ed en . R esnais og
øjne og ø ren - j e g e r ik k e a n s v a r lig - i ste
C ayrols film er i m o d sæ tn in g til disse te n
det for at se og høre. I lejrenes alm ene h elved esp ersp ek tiv drejer d et sig ikke o m m oralsk at han d le p å v eg n e a f a n d re eller til fordel for en sa g ,
den ser et forsøg på at gøre d et hele på én gang: i en p e r s o n lig o g stiliseret form at r e p r æ s e n te r e en k o lle k t iv erfaring.
I d en katolske p o e t Jean Cayrols univers
sådan so m virkeligheden s helte siges at
er der således tale o m et m eget højt g e n e
have gjort til alle tider. H elt versus skurk
raliseringsniveau. Sp ørgsm ålet drejer sig
tæ n k n in gen holder ikke i A uschw itz. I lej
k u n sek u n d æ rt o m ’’system et” (ordet fo re
renes a lm en e h elvedespersp ek tiv drejer
k o m m er ikke i film en ), o m ’’jø d er” (ord et
det sig o m at virke ansvarligt fra øjeblik til
fo rek o m m er kun ét sted en passant) eller
øjeblik s a m m e n . D e t er derfor N a t o g tåg e
sim p elt h en o m ’’o fre” so m s å d a n . For
insisterer på sin sæ rlige dialektik i fo rm id
enhver, so m vil se o g høre, vil vid e, at det
lingsform en: kun g e n n e m et kollektivt
drejer sig o m et system , o m i høj grad
p erspektiv lader o m fa n g et a f d et in d iv id u
jød er og o m b ød ler o g ofre. D e n p r im æ r e
elle ansvar sig b egrib e. Kun ved at se, hvad
k ollektive erfaring, so m i film en repræ sen
m assetæ nkningen kan føre til - n em lig
teres via Cayrols p erson lige sp eak erk om
in d ividets m oralske selvop givelse, m a sse
m entar, er d erim o d ’’skriget, der aldrig
d ød - forstår m an n ø d v en d ig h ed en a f at
hører o p ”. Skriget, so m igen o g igen - g e n
sk ille sig u d.
n em m en n esk eh ed en s både h åb løse og
U d en fo r o g in d e n fo r h eg n e t: o m r eg le n
besvares. H ver for sig an-svares.
u o m g æ n g elig e k am p m o d syn d en - m å
o g u n d ta g elsen . F ordi det in d ivid u elle
D et er o gså på d en n e illu sion slø se b ag
perspektiv er u lø selig t fo rb u n d et m ed det
gru n d - ansvarets n ø d v en d ig h ed i en
kollektive og det k ollek tive forb u n d et m ed
gru n d læ ggen d e uperfekt verden - at vi i
det in d ividuelle m å film en afstå fra, hvad
film en fin d er h å b . I et univers, som fra-
161
Langt væk og tæt på
røver alle o g enhver in d iv id u a litet - i film
forskellen på at være u d e n fo r o g in d e n fo r
en o p su m m eret so m n ø g n e m æ n d på rad,
h eg n et:
køreture over latriner o g ovnåbninger, m ennesker om gjort til sæ be og tekstiler s v a r e r in d iv id u a lite te n igen . ’’M en n esk et
har utrolige m od stan d sk ræ fter”, siger fo r tæ lleren, hvorpå han giver m an ge kon k re te ek sem pler på, at m en n esk et n æ g te r at tage offerrollen på sig: ’’S k øn t k rop p en er på bristepu nktet a f u d m attelse, fortsæ tter b evid sth ed en m ed at arbejde. D e laver skeer, æsker, dukker, so m de o m h yggeligt skjuler. D e form år at skrive, at træ ne h u k o m m elsen g en n em d rø m m e. D e tæ n
Det var det samme som døden ikke at erkende, at dette hegn ikke kunne krydses - at selv det at dø ikke bragte én over på den anden side. Men det var det samme som vanvid ikke at erkende, at hvad der var ovre på den anden side var vir keligt. At forveksle lejrens autonome univers med den virkelige verden var det samme som at fornægte hegnets eksistens - og dets mening (for dets realitet var dets mening). Hegnet, som blev bygget for at rumme lejren, for at gøre den til et autonomt univers, betød, at lejren ikke var - kunne ikke være - den virkelige verden. For den virkelige verden omfatter alt, hvad der eksi sterer. Den virkelige verden kan ikke ’’rummes”, den har ikke - kan ikke have - noget hegn omkring sig (Rothman: s. 48)
ker på Gud. D e tør en d d a skæ ndes m ed de a lm in d elige k rim in elle o m deres k ontrol
P erspektivet er presserende for d atid en s
over lejren. D e ser til venner, so m har det
k z-lejrfanger s o m det er for en efterkrigs
værre end d em selv. D e deler deres m ad
tid, der bruger h o locau st so m m etafor og
m ed d em ”.
sk ræ m m eb illed e på hvad so m helst når
C ayrols retorik er - so m alt an d et i d en n e film - åben i b egge ender. F ilm ens
for. I film en er der en kz-lejr, m en o g så et
første in d stillin g a f det sm u k k e landskab,
sm u k t og å b en t landskab. A nsvaret for
hvis m etaforisk e b ety d n in g er udlagt
o n d e gern in ger er specifikt, m en o g så et
ovenfor, bliver ledsaget a f disse ord: ’’Selv
fæ lles an lig g en d e. Kz-lejren betyder n oget
et fredfuldt landskab... selv en åben m ark
afgørende for o s alle sa m m en , m en den
... selv en alm in d elig vej... selv et feriested
kan ikke b ety d e hvad so m helst når so m
m ed tårne o g m arkedsplads... kan føre til
helst.
en k on cen tration slejr”. M en i N a t o g tåg e
N år f.eks. d o k u m en tarfilm h istorik eren
hører m od sæ tn in g er sam m en : selv en
Brian W in sto n (i et en p a ssa n t-irrita tio n s
k on centrationslejr kan føre til d en ene,
u d brud over, m å m an fo rm o d e, film en s
konkrete ansvarligh ed sh an d lin g ud a f
k risten t-a lm en m en n esk elig e budskab)
tu sin d , so m gør m en n esk et til m en n esk e.
opfatter R esn ais’ tolk n in g a f h o locau st
Som trodser offerrollen.
so m ’’æ stetiseret”, som n o g e t, der gør kz-
D er går n em lig en græ nse tro d s a lt. At
162
so m helst: der er et u d en for og et in d e n
lejrene til ”et d o m æ n e for n at og tåge”
f.eks. ondsk ab en ikke lader sig fiksere til ét
(W in ston : s. 1 8 4 ), er kritikken for m ig at
tid sp u n k t o g én lokalitet er ikke en sb ety
se et udtryk for d en sene efterkrigstids alt
d en d e m ed , at d et ene kan være lige så
for både sp ecifik k e og ru m m elige fo rv en t
o n d t so m det andet. T væ rtim od: n e to p i
n in ger til d en ’’korrekte” h o lo c a u st-d is-
den etisk set flyd en d e situ a tio n er det f o r
kurs. På d en e n e sid e sæ tter m an et
sk ellen , det gælder. W illiam R oth m an gør i
sp ørgsm ålstegn v e d det etisk legitim e i
sin analyse a f N a t o g tå g e d ette til en ep i-
overh oved et at ’’repræ sentere” fæ n om en et
stem ologisk h o v ed p o in te. For at forstå
(h o lo ca u st so m ’’æ stetiseret” ). Et sy n s
h olocau st, underforstår h a n , m å m a n -
p u n k t, so m C la u d e Lanzm ann m ed d en
ligesom i sin tid k z-lejrfangerne - forstå
ep ok egøren d e tv-d ok u m en tarserie S h o a h
a f Søren Birkvad
(1 9 8 5 ) forfæ gter m ed sin totale afvisning
H is to r ik e r s tr e it rettede et angreb m od ,
a f f.eks. S c h in d le r ’s L is t, m en so m også for
hvad han op fatted e so m rev isio n ism e
fatteren E lie W iesel k redser om : ’’A usch-
b lan d t visse tyske historikere (f.eks. Ernst
w itz negerer al litteratur, som d et negerer
N o lte o g A ndreas H illgruber, so m a n give
alle teorier o g d ok trin er” (Insdorf: s. XI).
ligt bagatelliserede h o lo ca u st ved at sa m
På den a n d en side v il m an ofte fra sa m m e an ti-æ stetisk e h o ld ikke finde sig i
m en lig n e det m ed andre folk em ord i h isto rien ) har m a n i visse, bl.a. jødiske,
d ét p erson ligt anfæ gten de ”nat o g tåge”-
kredse hæ vdet et in te t-o v er-o g -in tet-v ed -
perspektiv, som er R esn ais og C ayrols.
sid en -a f-h o lo ca u st-so m -fo rb ry d else-sy n s-
N o g et, ikke bare n o g en o g d u o g je g , må
pu n k t. M ens m an i øvrigt sa m m e- og
have sk yld en , nem lig ’’h ele det vestlige
an d etsted s har forfulgt en trad ition for
sam fu n d ssystem ”. A f d en n e gru n d er f.eks.
b om b a stisk sam fu n d sm æ ssiggørelse a f
Leni R iefenstahl for sa m m e Brian W in-
nazism en : fra M ax H ork h eim ers m arxisti
sto n ikke e n afviger, m e n en repræ sentativ
ske abstraktioner fra 1930’erne (”d én so m
m ainstream figur i d e n vestlige k u ltu rh i
ikke vil tale o m kap italism e m å også tie
storie. O g p å selvsam m e baggrund bliver,
o m fa scism e”, so m d et slagordsagtigt lø d )
so m Ron R osen b au m har gjort op m æ rk
til D a n iel G old h agen s etn isk e totalangreb
so m på i sin bog E x p la in in g H itler. T h e
på tyskerne i h istoriefrem stillin gen H it le r ’s
S e a r c h f o r t h e O rig in s o f h is E v il (1 9 9 8 ),
W illin g E x e c u tio n e r s fra 1996.
også C lau d e L an zm annn , der p rin cip ielt afskyr en h ver forklaring på h o lo ca u st, en
Offerrollen som samspil, tilflugtssted
sært selvm od sigen d e præ dikant:
eller valg. M an spørger sig: hvordan
hans holdning er filosofisk inkonsekvent. Først og fremmest insisterer han på, at det er forkert at prøve at forklare morderne, fordi det uvæger ligt vil undskylde dem, fritage dem for ansvar. Alligevel insisterer han på, at der ikke er nogen ’’gåde” omkring spørgsmålet om, hvorfor holo caust fandt sted, han har forklaringen, det er produktet af ’’hele den vestlige civilisations historie”. Hvilket rent faktisk dermed fritager individer fra ansvar: det er ikke mordernes indi viduelle, bevidste - og dermed strafskyldigebeslutninger, som bærer ansvaret for holocaust; det er snarere Maskinen, Motoren bag hele Vestens historie, som ’’producerer” forbrydelsen (Rosenbaum: s. 262)
u n d gå en ny, id eo lo g isk forhæ rdelse g e n n em disse m o d sa tretted e yd ersyn sp u n k ter? For i en foreløb ig k o n k lu sio n at fo r sø g e sig på et svar på d ette spørgsm ål m å vi ven d e tilbage til udgangspunktet: m u selm a n d en so m em b lem i d en kollektive erin d rin g repræ senterer en opfattelse a f borgeren o g d et m o d ern e m en n esk e som et objektgjort in d ivid , so m offer for et sa m fu n d sm æ ssig t b ød d elregim e. M en også so m et uhyggeligt udtryk for m a s sen - m en n esk et reduceret til et d ødsm æ rket
En sådan hæ vdelse (s o m L anzm anns i
n u m m er. O m d et m od ern e m en n esk es
R osen b au m s parafrasering) a f h o lo ca u st
gru n d læ g g en d e am b ivalen s i m ø d et m ed
som n o g e t, der på d e n ene sid e frem står
dette em b lem skriver H en rik Jensen (i en
som u n ik t hinsides repræ sen tation og
parafrasering a f Z ygm u n t B aum an):
noget, s o m på den a n d en side kaster et p olitiseren d e m istæ n k so m h ed en s lys over alt og alle i fortid, n u tid og frem tid er et stand punkt, som v i kender fra de senere års offen tlige historied eb at. Siden Jiirgen H aberm as i 1980’e r n e i den såkaldte
Hvad billederne fortæller mennesker i dag er enkelt og rystende: dette blev gjort mod dem, og det kan blive gjort mod mig. Virkningen af den erkendelse er usikkerhed, ængstelighed og destabilisering - følelsen af at være offer allerede. Men billederne giver anledning til en endnu mere rystende erkendelse: de gjorde det - det kunne have været mig (Jensen: s. 347)
163
Langt væk og tæt på
so m e k sp o n e n t for d en alm ene system k ri V æ m m elsen ved at være m asse - på d en
tik, som b lev u nderkastet en kritisk drøf
ene eller den an d en side a f h eg n et, dét er
telse ovenfor. M en m o d sa t mere eller m in
den k on stitu eren d e efterkrigsoplevelse i
dre frelste o g p o lem isk e skikkelser som
det 20. århundrede for H en rik Jensen.
Brian W in sto n og C lau d e L anzm ann (for
H erm ed er v i tilbage ved citatet a f sam m e
h vem ’’v estlig kultur” er on d ets r o d ) er
forfatter, so m d en n e artikel b lev in d led t
so c io lo g e n B au m an for d et første konkret
m ed: ”d én overleven de so m ikke ville fo r
o g afgræ nset i sin argu m en tation . I sam
stå sig selv so m b ø d d el, m åtte forstå sig
m en fattet fo r m lyder a r g u m en ta tio n en
som offer”. D en " overlevende” er n em lig
sådan: det er m o d e r n it e t e n s særlige tek n o
ikke alene dén kapo (eller f.eks. dén a m e
kratiske in erti, der skaber en så stor, m en
rikanske V ietnam krigsveteran eller d én
n esk elig a fsta n d m ellem skriveb ord sb ød
østtyske Stasi-agen t), so m i eftertid (e v e n
d elen og kz-lejrofret, at alle m oralske
tuelt m ed god ret) m å opfatte sig selv so m
h æ m n in g er o v e r tid h ø rer op hos u n d er
offer for et System for at k u n n e leve m ed
trykkerne. D e r m e d fungerer system et m ed
sin egen skyldfølelse o g om givelsern es
en historisk u o vertru ffen , ’’b ev id stlø s”
m istæ n k som h ed o g foragt. D en ’’overle-
effektivitet.
v en d e” er også alle os, so m på korporlig
For det a n d e t glem m er B aum an
og/eller ån delig afstand har ’’overlevet” de
aldrig d én p erso n lig e u n d tagelse, der
m oralsk k on stitu eren d e verdenskatastrofer
bekræ fter sy stem ets regel. I kz-lejr-univer-
i det 20. århundrede. O gså v i foretrækker
set var ly d ig h ed rationel, siger han, m en
offerrollen frem for b ø d d elro llen . Til
det var en ’’o fr e n e s rationalitet”, h v o r
enhver tid. Også vi kan lade os friste til at
’’logik k en k ræ ved e at m a n sam tykkede i
give os h en til ’’fø lelsen a f at væ re offer
lo v b ru d ” (B au m an : s. 2 5 3 ). Dét sam tykke
allerede”. I enhver situ a tio n . In gen rolle
er so c io lo g isk forklarligt o g m enneskeligt
passer bedre på p assep artou t-erk læ rin gen
forståeligt, m e n det er ikke en naturlov,
j e g e r ik k e a n s v a r lig end offerrollen.
so m i sig selv tilsid esæ tter m oralen:
D en kollektive skyld, so m uvæ gerligt kalder på syndebukke, indebæ rer lige så selvfølgeligt et b eh o v for et vagt defineret offer, hvis skylden so m k ollek tivt fæ n o m en skal h o ld es i live. V il m an d erim od ud af den ritu elt-m ek an isk e B ød d el & O ffer-tankegang, so m i p eriod er har virket so m sovep u d e o g so m et objekt for tilfæ l dig, p olitisk projek tion i det 20. årh u n d re de, m å vi o p h o ld e os ved et an d et state m ent, so m blev an ført in d led n in g sv ist, nem lig det a f Z ygm u n t B aum an anførte: ”det er s a m s p ille t m ellem g ern in gsm æ n d
Jeg ved ikke hvordan jeg ville reagere om en fremmed bankede på døren og bad mig om at ofre mit og min families liv for at redde hans liv. Jeg er blevet forskånet for et sådant valg. Men jeg er sikker på, at om jeg havde nægtet ham ly, ville jeg være fuldt i stand til at retfærdiggøre både over for andre og mig selv at om man skulle tage antal liv som blev tabt eller reddet med i beregningen, var det at vise en fremmed bort en fuldt rationel handling. Jeg er også sik ker på, at jeg ville have følt den urimelige og ulogiske, men altfor menneskelige skam. Og alli gevel er jeg også sikker på, at om det ikke havde været for denne skamfølelse, ville min beslut ning om at afvise den fremmede have fortsat at korrumpere mig til mine dages ende (ibid.: s. 256)
og ofre, so m er ’’sk æ b n e””. N o k har n em lig også B aum an en over gribende u d læ g n in g a f h o lo ca u st-sy n d ro -
164
m et. U m id delb art kan m an g o d t se ham
På d ette g ru n d la g konkluderer Baum an: Man kan presses til at gøre det (nemlig at sætte selvopholdelse over moralsk pligt, S.B.), men
a f Søren Birkvad
man kan ikke tvinges til det, og da kan man ikke egentlig skyde ansvaret for at have gjort det over på dem som pressede. Det spiller ingen rolle hvor mange der var som valgte moralsk pligt fremfor selvopholdelsens rationalitet - det som er vigtigt, er at nogen gjorde det. Det onde er ikke almægtigt. Det kan bekæmpes. Vidnes byrdet fra de få som stod imod, ødelægger selvopholdelseslogikkens autoritet. Det viser hvad det egentlig drejer sig om - nemlig et valg (ibid.: s. 257)
Nat og tåge i dokumentarfilmens århun drede. B etyd n in gen a f h o lo ca u st for efter k rigstid en s m en n esk e- o g sam fu n d ssyn lader sig, so m det vil være antydet, aflæse på et m etaplan: selve d ebatten o m b ety d n in g en a f h o lo ca u st angiver h o lo ca u sts (e n o rm e) betydning! Intetsteds - i so m u d en for d o k u m en ta rism en - synes sp ørgsm ålet o m ’’virk eligh ed en s repræ
På spørgsm ålet om h vordan m an undgår
sen ta tio n ” så akut so m i d en n e fo rb in d el
en id eo lo g isk forhæ rdelse g en n em yd er
se. D et er derfor både sy m p to m a tisk og
synsp unkter om h o lo c a u st og d ets b ety d
naturligt, at ’’selv” et k an on iseret m ester
n in g forekom m er Z y g m u n t B au m an s eti
værk so m N a t o g tå g e fra tid til anden
ske ansvarlighed at u d g ø re et g o d t svar.
underkastes et kritisk blik, so m anfæ gter
Som også N a t og tå g e gør det. R esnais og
også d en n e film s o n to lo g isk e status som
Cayrols film er ’’ek sisten tia listisk ” 5 0 ’er-
’’d o k u m en tarisk sa n d h ed ”.
kultur i bed ste forstan d, på én gang m ar
I f.eks. Klas V ik lu n d s artikel o m N a t o g
ginal og repræ sentativ, fordi d en i sin
tå g e i film a n a ly sea n to lo g ien B ild e n a v
højst origin ale form inkarnerer en blandt
F o r in te ls e n (1 9 9 8 ) anfæ gtes ikke alene de
tidens in tellek tu elle typ isk m istro til
konkrete p ostulater i R esnais’ film ( ”ni
enhver p olitiserin g a f m en n esk et. Fordi
m illio n er m en n esk er er o m k o m m e t i dette
film en ser “frihedens p rob lem ” so m et
landskab”, lyder fortæ llerk om m en taren )
kom p leks i det en k elte m en n esk e selv. O g
m en antallet hidrører fra m an ge geografi
fordi film en , som B au m an , insisterer på
ske lokaliteter, præ ciserer Vikl und. Frem
det p ersonlige valgs barske, m en afgøren
for alt, frem h old er han, bagatelliserer
de m ulighed. Den kristne Jean C ayrols erklæ rede
film en m ed sin a lm en m en n esk elig e appel jø d e r n e s centrale rolle i h o lo ca u st (h vor
oprør m o d ”et system so m ikke respekte
m ed film en for forfatteren ”på en m åd e”
rede d en enkeltes elem en tæ re ret so m
’’gen sp ejler” H ein rich H im m lers h em m e-
særskilt væ sen”, bygger således på et solid t
ligh old elses-strategi!). M ed en tilsvarende
fu n d am en t af a lm in d elig illu sio n slø sh ed . I
revision istisk tilgan g har franske film for-
så m åde står han frem for alt i forb in d else
skere konstateret, at N a t o g tå g e ikke så
m ed en a f 1950’ern es store tæ nkere,
m eget han d ler o m h o lo ca u st so m o m
Sisyfosm ytens m o d ern istisk e nyfortolker
datid en s sin d so p riv en d e d eb atem n e i
Albert C am us. H o s C ayrol h ed d er det:
Frankrig: k olon ik rigen i Algeriet!
”der er d em , som foregiver, at alt dette kun skete én gang i en sæ rlig tid o g på et
Kritik so m d en n e lader sig im idlertid relativere a f visse historiske forh old . D et
særligt ste d ” og ”s o m o m der var en kur
skal tages i b etragtn in g, at R esnais’ film
m od svø b en fra d isse lejre”. H o s d en af
fandt sted under d en fransk-algeriske krig.
Cayrol beund rede A lbert C am u s lyder det:
D ette har u den tvivl tilført film en et d ags
’’pestens bacille d ø r aldrig o g forsvinder
aktuelt perspektiv, m en det gør n æ ppe
aldrig” (i rom anen L a P este , 1947). M en
N a t o g tå g e til en film o m A lgeriet-krigen
for d em begge ligger m en n esk eliv ets hele
a f den grund. H ertil kom m er, at d en so m
værdi i kam pen.
d en første ’’store” k z-lejr-d ok u m en tar til-
165
Langt væk og tæ t på
hører p eriod en f ø r D en Jødiske Katastrofe
d en s an d et m oralsk k on stitu eren d e skyld
antager en tiltræ ngt og d o m in eren d e rolle
ik on o g trusselbillede, a tom k rigen ) g en
i h o lo ca u st-d eb a tten (d et sker først for
n em syret a f en udpræ get eksp erim en tel
alvor efter E ich m an n -retssagen o g Seks-
form vilje. F ilm en , der b le v lavet i et tæt
dageskrigen i Israel i lø b et a f 6 0 ’ern e).
sam arbejde m e d m anuskriptforfatteren,
H vad V iklu nd o g andre i d en n e fo rb in d el
den i sa m tid en kendte n o u v e a u r o m a n
se synes at u n d erk en d e er, at for N a t o g
d ig te r M arguerite Duras, er m æ rket a f en
tå g e so m film isk m en in g stilk en d eg iv else -
tilsvarende a ltom fatten d e tvivl o m verden
i 1955 som i 200 2 - er d et a lm e n m e n n e
o g d en s afb ild n in g. Klas V iklund sa m
skelige forklaringen og svaret på h o lo
m enfatter tvivlsaspektet i H ir o s h im a m o n
caust. Eller rettere: film en s a lm e n m e n n e
a m o u r på d e n n e måde:
skelige p ersp ek tiv frem står so m et f o r s ø g på forklaring o g svar. D istin k tio n en er vigtig. N a t o g tå g e er langt m ere klar i sit budskab end m an so m m etid er gør den til. M en selve film en s karakter a f erk en d elsessøgen d e m o d e r n is m e afskærer d en m arkant fra den m a t te r o f f a c f lige eller tilstræ bt objektive trad iti
o n , som dom in erer i d en angelsaksiske d okum en tarfilm verd en . M etab evid sth ed en i N a t o g tå g e , der ytrer sig g en n em
Hiroshima - min elskede (...) handler om en
fransk skuespillerinde som under et besøg i Hiroshima indleder et kærlighedsforhold til en japansk arkitekt. Arkitekten har filmens åb ningsreplik: ”du har ingenting set i Hiroshima. Ingenting”. Skuespillerinden svarer: ’’Alt har jeg set. Alt”. Hun henviser til museet, filmene og rekonstruktionerne, men arkitekten insisterer: ”Du har ingenting set i Hiroshima”. Skuespiller inden fortæller om billederne - og hvordan hun rammes af dem: ’’Filmen blev lavet så seriøst som muligt. Illusionen, så enkelt er det, er så perfekt, at turisterne græder. Man kan altid håne, men hvad kan en turist gøre andet end netop at græde?” (s. 223)
de m arkante, æ stetiske valg, indebæ rer også, at film en g en n em sin fo rtæ llerk o m
H vorp å V ik lu n d konkluderer på b eg g e
m entar eksplicit vedkender sig valgets
film s vegne:
kvaler. ’’H vordan få øje på det, so m er til bage a f virkeligh ed en i disse lejre?”, sp ø r ger fortæ lleren sig selv og sit p u b lik u m . Sådan so m p u b lik u m p o sitio n eres a f Resnais - g en n em film en s åbne struktur o g uafklarede sp æ n d in ger - er det ikke h v a d vi har set, m en h v o r d a n v i v æ lg e r a t to lk e o g e r in d r e d e t, som står i cen tru m for
I spillefilmen Hiroshima - min elskede fuldfører Alain Resnais den diskussion, som han indledte i Nat og tåge. På trods af at vi har set alt i udryd delseslejrene, alt i Hiroshima, så mener Resnais, at vi alligevel ingenting har set. Begge Resnais’ film bygger på modsætningen mellem vor tiltro til filmenes billeder og instruktørens forsøg på at undergrave deres betydning. Mellem at se ”alt” og ’’ingenting” skabes en syntese: vi ser fak tisk noget (s. 224)
den foru roliged e op m æ rk so m h ed . I m o d sæ tn in g til f.eks. John H u sto n s
166
D ialektiske film so m N at o g tåg e og
psyk ologiseren d e d o k u m en ta rfilm o m de
H ir o s h im a m o n a m o u r m in d er os o m , at
granatchokerede krigsveteraner, L e t T h e r e
b egreb et essay k o m m er af fransk: es sa y er,
B e L ig h t (1 9 4 5 ), so m også præ diker im o d
at forsøge. D et er tra d itio n en for d ia lek
krigen gen n em en stærkt realistisk b ille d
tisk essayistik i fransk d ok u m en tarfilm -
d o k u m en ta tio n , levn er N a t o g tå g e trods
d en ek sp erim en telt selvafprøvende reflek
alt plads til tvivlen i sp ørgsm ålet o m , hvad
sion frem for d en ’’objektive” faktaform id
alt dette betyder. På sam m e m åd e er
ling eller p ro p agan d a - so m sætter sit
R esnais’ fiktive hovedvæ rk, H ir o s h im a
præg på R esnais’ film , sådan som den
m o n a m o u r (der handler o m efterkrigsti
siden k o m til at sæ tte sit præ g på 6 0 ’ern es
a f Søren Birkvad
cin ém a vérité og N y B ølge-film . Ikke et
m otiv: d et m o d sæ tn in g sfu ld e forh old
’’ind ivid ualiserende” persp ek tiv (so m i
m ellem sa m fu n d o g borger. S om ingen
f.eks. L e t T h e r e B e L i g h t ), m en et in d iv id u
tidligere film gør N a t o g tå g e ofret til sit
e lt - et p ersonligt, en ’’film d igters” p er
em n e, m en u d en - so m utallige efterk om
spektiv. D e franske, såkaldt p o etisk e d o k u
m erfilm - at gøre sig selv til offer for
m en tarfilm tegnes i p erio d e n frem for
m a in strea m -d o k u m en ta rism en s stive sub-
n ogen , foru d en R esnais, a f instruktører
jek t-o b jek t-o rto d o k si.
so m Chris Marker (e n a f sam arbejdspart
I så m å d e viser film en frem m o d de
nerne på N a t og tå g e, siden b erø m t for
bedste, såkaldt selvrefleksive d o k u m en ta r
bl.a. L e j o l i m a i, 1961, o g L a j e t é e , 1962) og
film fra 8 0 ’erne og 9 0 ’erne. H ovedvæ rker
Georges Franju (m ed d e m o rb id t ek sp eri
so m M a xim illian Schells M a r le n e (1984,
m entelle ’’offerd ok u m en tarer” L e sa n g d es
o m M arlene D ietrich ), M arlon R iggs’
betes, 1948, og H o t e l d e s In v a lid e s, 1951).
T on g u es U n tied (1 9 8 9 , o m sorte b øsser),
A lle tre er de avantgardister og anti-reali-
Ray M ü llers D ie M a c h t d e r B ild e r (1993,
ster: undtagelser, d er bekræ fter d o k u m e n
o m Leni R iefenstahl) eller Alan Berliners
tarfilm ens regel.
N o b o d y ’s B u sin ess (1 9 9 6 , o m en far og
Vurderet på disse historisk e præ m isser
sø n ) udviser en i p rin cip p et resnais’sk,
fungerer N a t og tå g e n eto p svagest, når
dialektisk b evid sth ed o m sam sp illet m e l
den m om en tan t fører sig frem i em pirisk
lem d et in d iv id u elle ’’offer” og d en sa m
in sisterend e (’’disse b illeder b lev taget lige
fu n d sm æ ssig e ’’overgriber” - o g m ellem
før en henrettelse”) eller em p irisk k onkre
e m n e o g d ok u m en tarist.
tiserende form (o fren es fm gerskrab finder
Intet a f d ette kan im idlertid forklare N a t
man fortsat aftegnet i gaskam m ertaget,
o g tå g es m agi. D et kan k un d en fø lelses
lyder d et, m en kan vi stole på det? Tre
m æ ssige ap p el o g d en paradoksalt sk øn -
tusind spaniere d ø d e under d ette arbejde,
h ed sb årn e ste m n in g , so m g en n em strø m
hævdes d et, men h vad så m ed antallet af
m er o g løfter film en . ’’N acht u n d N eb el”
jøder o g sigøjnere?). T il gengæ ld er tilsk u
var d en b etegn else, der so m m etid er som
erens tolerance stor, når film en - a f h e n
m æ rke b lev fæ stet til fangedragterne, får
syn til stilen s ren hed - m anipulerer ved at
vi op lyst, m en det er d et resnais’ske billed e
lade 1955-optagelser a f de autentiske eks-
a f d ep o rta tio n sto g ets an k om st til lejren i
og interiører frem stå so m ’’g a m m elt”
n atten o g tågen, so m vi husker, so m
arkivm ateriale i so r t o g hvidt.
anfæ gter os o g so m m åske gør os klogere.
D et er således d e n erfaringsbårne v isio n ,
Kuld efter k u ld a f skoleelever o g studenter,
ikke v id en , som har skabt film en s ry so m
fjernsynsseere og cin em atek sgæ ster har
’’stadigvæ k den m e s t m agtfu ld e film o m
sid en 1955 væ ret udsat for R esnais’ klassi
koncentrationslejr-erfarin gen ” (Insdorf: s.
ker, m en få har vån d et sig u n d er d en so m
31). I en sådan forståelse peger d en n e
p e n s u m . Selv i dag - efter 1001 andre
50’er-film både tilb a g e o g frem i d o k u
pligtskyldige nazi- o g h o lo ca u stfilm -
m entarfilm ens årh u n d red e. Stilistisk kan
forek om m er N a t o g tå g e at u d gøre o rig i
den m ed sit p oetisk ’’spræ n gte” k on cep t
nalen.
m inde o m Dziga V ertovs V erfrem dungsh old n in g i 1920’ern e. Tem atisk hører den til b lan dt de første d ok u m en ta rfilm , der spidsform ulerer efterkrigstid en s yn d lin gs-
L itteratu r Armes, Roy: The Cinema of Alain Resnais. London, Zwemmer 1968. Bauman, Zygmunt: Moderniteten og Holocaust.
Langt væk og tæt på
Oslo, Vidarforlaget 1997. Flitterman-Lewis, Sandy: ’’Documenting the Ineffable. Terror and Memory in Alain Resnais’s Night and Fog”. I Grant, Barry Keith og Sloniowski, Jeannette (red.): Documenting the Documentary. Close Readings of Documentary Film and Video.
Detroit, Waine State University Press 1998. Insdorf, Annette: Indelible Shadows: Film and the Holocaust. New York, Vintage 1983. Jensen, Henrik: Ofrets århundrede , København, Samleren 1998. Rosenbaum, Ron: Explaining Hitler. The Search for the Origins of his Evil. New York,
168
Random House 1998. Rothman, William: Documentary Film Classics. Cambridge, Cambridge University Press 1997. Viklund, Klas: ”Natt och dimma”. I Viklund, Klas (red.): Bilden av Forintelsen. Handledning for att se, analysera och diskuterafilmer om nazism och modstandskamp.
Stockholm, Svenska Filminstitutet 1998. Winston, Brian: Claiming the Real - The Documentary Film Revisited. London, BFI Publishing 1995.