Roger & Me
Marx og Coca-Cola Michael Moore elsker USA, baseball og skydevåben, m en i sine film fører han en utrættelig kam p m od de “dum m e hvide m æ nd”, der udgør landets magtelite. Og h er er satiren og revolverjournalistikken hans foretrukne våben a f Christian M onggaard Christensen
Med h æ ngerøv i d e forvaskede co w b o y
i sofaen for at se baseball m ed en s ix p a c k
bukser o g iført en fedtet c a p , en forvasket
so m selskab.
vindjakke og store briller ser den overvæ g
D et er også sådan, han gerne vil frem stå,
tige M ichael M o o re ikke ud a f m eg et - i
jo u rn a listen , forfatteren, film m a n d en og
hvert fald ligner h a n ikke ligefrem dette
aktivisten M ichael M oore, der har gjort en
enhver erhvervsleders væ rste m areridt,
karriere ud a f at revse det klassedelte,
som h a n har fået ry for at være. M est a f
raceadskilte og socialt uretfæ rdige a m eri
alt ser han ud so m en am erikaner a f den
kanske sam fu n d . Ikke m in d st er det p o liti
gennem snitlige slags, der gerne sm id er sig
kere, em b ed sm æ n d o g erhvervslivets top,
169
M arx og Coca-Cola
der får M oores på én gang skarpe og
station en Fox på valgaftenen som de fø r
hu m oristisk e facon at føle, når h an i fil
ste udråbte B ush til vinder, selvom G ore
m en e R o g er & M e o g T h e B ig O n e o g tv-
var foran, o g d erm ed tip p ed e den hårfine
serierne T V -N a t io n o g T h e A w fu l T ru th
balance til B u sh s fordel. O g for at gøre det
braser ind ad døren til d et en e c o r p o r a t e
hele lidt m ere angribeligt, så var led eren af
h e a d q u a r t e r efter det a n d et m ed alle sine
Fox’ n yh edsredaktion, so m erklærede
ubehagelige, direkte sp ørgsm ål, so m ikke
Bush for vinder, en af G eorge og Jeb
lige er til at feje af.
Bushs fætre!
O rdet ‘afviger’ hører m a n ofte i fo rb in
S tu p id W h ite M e n er fyldt m ed d en slags
delse m ed M ich ael M o o re, der gør en dyd
saftige ‘afslø rin g er’, som ikke kan gøre én
ud a f at være i o p p o sitio n til det m a g tm is
an d et en d u ro lig på det am erikanske
brug, det hykleri o g d en u d n yttelse a f
d em okratis v eg n e - og M o o res research
m ennesker, so m han m ener, at det etab le
lader til at væ re både g ru n d ig og o m fa t
rede A m erika står for. M o o re er in d ly sen
ten d e. I et åb en t brev angriber han p ræ si
de ikke republikaner, m e n han stem m er
d en t Bush o g skriver bl.a.: “George, kan
heller ikke dem ok ratisk - C lin to n o g Al
du overh oved et læ se og skrive som en
G ore førte i hans øjne republikansk p o li
voksen? Er du alkoholiker, o g i så fald,
tik - o g ved det seneste p ræ sidentvalg i
hvordan påvirker det så d in præ station
2000 støtted e han og stem te på m iljøak ti
so m øverstk om m an d eren d e?” Og så
visten Ralph Nader, der iron isk n o k endte
fortsæ tter han ellers m ed at kalde p ræ si
m ed at tage stem m er fra Al G ore o g såle
d en ten - T he C o m m a n d e r-in -C h ie f - for
des var m edvirk en d e til, at Bush h avn ed e i
T he T h ief-in -C h ief.
det H vid e H us.
S tu p id W h ite M e n skulle have været
u dgivet i o k to b er sidste år, m en terroran
Er George Bush alkoholiker? Et g o d t
grebet på U SA d en 11. Septem ber k o m i
ek sem p el på det røre, so m 47-årige
vejen. Bush b lev pludselig e n a f landets
M ichael M oore er i stand til at skabe, er
m est p op u læ re m æ n d , og ethvert tilløb til
reaktionerne på hans sen este b og, so m
kritik a f U SA o g Bushs p o litik blev sk u d t
u d k om i februar o g i lan g tid lå øverst på
n ed so m væ ren d e uam erikansk og u p a
de am erikanske bestseller-lister. M oore
triotisk. M o o res forlag, H arper C ollins,
b lev så provokeret af, hvad han kalder
der er et a f la n d ets største, fik kolde fø d
G eorge Bushs tyveri a f p ræ sid en tem b ed et
der o g forsøgte skiftevis at overtale o g true
i d ecem ber 200 0 , at han b eslu tted e sig for
M oore til at æ n d re i sin b o g - o ven ik øb et
at skrive en bog . S tu p id W h ite M en a n d
ville forlæ ggeren have M oore til af egen
O th e r S o rry E x cu ses f o r th e S ta te o f th e
lo m m e at betale fo r den ekstraudgift, so m
N a tio n er en sa m lin g essays og tirader
en revision a f b o g e n ville m ed føre. M oore
over alt det, der efter M o o res m en in g er
in d vilged e i at æ n d re forsiden og titlen på
galt m ed USA, lige fra fattigd om o g race
sin b o g , m en n æ g ted e at slette de B u sh
p roblem er til statsad m in istration en .
kritiske afsnit o g betale ekstraregningen,
I b ogen fører h an b evis for, at B ush og hans bror Jeb, der er gu vern ør i Florida, hvor valget b lev afgjort u n d er m ystiske og
170
hvorfor b o g en en overgang var i fare for slet ikke at u d k o m m e. M en takket væ re en håndfuld avisartik
en d n u uafklarede om stæ n d igh ed er, sn ø d
ler o g pres fra en la n g række bibliotekarer
sig til sejren. M o o re fortæller, hvordan tv-
fra den m agtfu ld e bibliotekarlobby, der fik
a f Christian Monggaard Christensen
nys om sagen og bakk ede M oore op, blev
n en o g h u m o ren . I essayet K ill W h ite y
b ogen alligevel u dgivet i sin o p rin d elige
(D r æ b d e n h v id e m a n d ) hæ vder han , at
form . H arper C ollins benæ gter, at de
alle d e væ rste forbrydelser i U SAs h istorie
havde i sin d e at skrotte b o g en , o g hævder,
er blevet b egået a f hvid e m en n esk er - så
at de sim p elth en bare v en ted e på et m ere
hvorfor være bange for de farvede? - at
passende tid spun kt at sen d e d en ud på,
det var hvide erhvervsledere, der afskedi
hvor den ikke ville stø d e m agthaverne og
ged e 700 .0 0 0 arbejdere sid ste år, o g at de
d e berørte a f tragedien 11. septem ber.
farvede o g sorte m en n esk er i USAs såkald
U nder alle o m stæ n d igh ed er har både fo r
te m u ltietn isk e sa m fu n d stadig ligger langt
laget og M ichael M o o re tjent p en ge på
u n d er de hvid e i g en n em sn itlig in d tæ gt og
b ogen, der har solgt forrygen d e godt.
lan gt over i arb ejd sløsh ed sp rocen t. D e t er m u ligvis en g a m m el nyhed, so m
Dumme, hvide m ænd er roden til alt
er blevet fortalt m an ge gange før, m en det
ondt. “G en n em de sen este seks m åneder
gør den ikke m in d re interessant o g rele
er folk b levet trætte a f at tie stille,” sagde
v an t, lig eso m M ichael M oore taler m ed
M oore o m b aggru nden for b o g en s succes i
større og h elt andre bogstaver en d andre,
et nyligt interview o g h en viste til, at ikke
m ere stuerene p olitisk e k om m entatorer.
alle am erikanere bakker b etin gelsesløst op
Ind m ellem alle disse statistikker o g fakta
om kring Bush og h a n s krig m o d terroris
b lan d er han f.eks. overlevelsestips til de
m e - heller ikke se lv o m m ed iern e ofte får
sorte am erikanere: N år du kører i bil, så
det til at se sådan u d . “D e bryder sig ikke
a n b rin g en op p u stelig , hvid dukke i bilen,
o m , at h vis de valgte at stille spørgsm ål til,
o g p o litiet vil fo rm o d e, at du er chaufffør.
hvad regeringen foretager sig eller, Gud
O g når du køber ind, så gør det helt
forbyde d et, at afvige, så ville d e blive
n ø g en , så in gen kan beskylde dig for at
betragtet so m upatriotiske.” O g, siger han
stjæle.
i et andet interview , “Jeg tror, at folk er trætte a f at få at v id e, at de ikke m å være
Satiren er et fremragende våben. M ichael
am erikanere. For h vad er m ere am eri
M o o re er fø d t o g o p vok set i en a f bilstaten
kansk e n d retten til frit at afvige? M ange
M ich igan s m ellem sto re byer, Flint, også
føler, at d e ved at tie stille har givet gutten
kald et Buick City, fordi G eneral M otors
i det O vale kontor carte b lan ch e til at slip
b lev fød t i byen o g i m an ge år drev den
pe afsted m ed hvad so m helst (sk attelettel
fabrik, so m byen er bygget op om k rin g , og
ser for d e rige, sm yge sig u d en o m E nron-
so m udgjorde livsu n d erlaget for de fleste
skandalen), han h ar lyst til.”
a f byens indbyggere. I M oores irsk-katol-
Ikke alt i bogen m e d den sigen d e titel
ske fam ilie arbejdede alle for G M , o g unge
S tu p id W h it e M en h an d ler o m Bush og
M ich ael fik b en zin en in d m ed m o d e r m æ l
hans an lø b n e k ab in et - faktisk er den
k en. A lligevel blev det k u n til en m eget
overvejende del a f b o g en h elliget de so c ia
k ort tid ved sam leb ån d et, før den p olitisk
le urim eligheder, s o m præ ger U SA, og
o g socialt engagerede M oore i 1972 i en
som M o o re har v ie t sit liv til at b ek æ m p e
alder a f 18 år b lev valgt ind i en sk o leb e
med alle tæ nkelige m idler.
styrelse i Flint, so m en a f de yngste, valgte
M oores bedste v å b en , som han effektivt har dem onstreret d e t i sine tv-serier, har altid væ ret overdrivelsen o g p ro v o k a tio
em b ed sm æ n d n o g en sin d e i U SAs historie. Siden valgte han at forfølge jo u rn alistik ken og gru n d lagd e so m 22-årig det ven -
171
M arx og Coca-Cola
streorienterede u n d ergru n d su geb lad T h e F lin t V o ice, der snart blev til d et stats-d æ k
sm id t ud a f sikkerhedsvagterne. For M o o re er blan d in gen af alvor og
kende T h e M ic h ig a n V oice, o g han skrev
h u m o r vig tig . “Ved at b e h o ld e sin h u m o
for forskellige progressive, p olitisk e tid s
ristiske sans k an man overk om m e svære
skrifter, bl.a. M o t h e r Jo n e s i San Francisco.
tider,” sagde h a n i forbindelse m ed p rem i
M en M oore k u n n e ikke in d o rd n e sig
eren på R o g e r & M e. “Jeg tror, at m a n lam -
under andres dagsordener, o g i slu tn in g en
m er folk ved at gøre d em deprim erede, og
a f 1980’erne b efan d t han sig so m 35-årig
jeg vil hellere have dem til at reagere.
atter i Flint, der var b eg y n d t at lide under,
P u b lik u m , d er ser min film , bliver til det
at den am erikanske b ilin d u stri var i krise.
allersidste b ille d e og står bagefter i foyeren
For at m aksim ere p rofitten b eslu tted e
o g snakker sa m m en o m film en. D e t er
G eneral M otors sig for at flytte deres p ro
u h ø rt i A m erik a. Satiren er et frem ragen
d u k tion til M exico, hvor lø n u d g iftern e var
de våben, ford i d et er svæ rt at svare på
m arkant m indre, o g en a f k on sek ven sern e
den, o g det er svæ rt at sto p p e en k om ed ie.
var bl.a., at fabrikken i Flint sk u lle lukke,
H vis du havde levet ti år under R eagan og
o g i løb et a f et par år m isted e m ere end
B ush, ville d u v id e præ cist, hvad d en n e
35.000 a f byens 150.000 indbyggere arbej
film handler o m : Du v ille elske at grin e ad
det. D et var selvfølgelig en katastrofe for
de rige.”
byen, der havde svæ rt ved at h æ n ge sam m en , m en s krim in aliteten steg, o g de so c i
En blanding mellem 60 Minutes og Fidel
ale problem er bare b lev flere o g flere.
Castro. Ingen, m in d st a f alt M ichael
D et fik M ichael M oore til at reagere, og
ville blive en su cces. D en kostede h a m et
d ok u m en tarist og i øvrigt en an d en af
par h u n d red e tu sin d e dollars at lave - bl.a.
G eorge B ush’ fætre - lavede M oore sin
tilvejebragt g e n n e m bingoaftener i F lint -
d eb u tfilm , R o g er & M e (1 989, R o g e r og
og efter at have vakt op sigt på forskellige
m ig ). G en n em læ ngere tid forsøgte han
am erikanske film festivaler blev film en
forgæ ves at lave et film et in terv iew m ed
k øb t a f W arner Bros. for tre m illion er d o l
G eneral M otors’ direktør, Roger S m ith , og
lars o g d istrib u eret i hele U SA og resten af
i p rocessen d ok u m en tered e han så de fø l
verden in k lu sive D anm ark. M oore fik også
ger, som lu k n in g en a f bilfabrikken i Flint
30 p rocen t a f film en s in d tjen in g og b lev
havde fået. D et er resulteret i en m e n n e
en h o ld en og p o p u læ r m a n d , og nu havde
skeligt o g journ alistisk engageren d e film ,
han fået b lod p å tanden. H a n fik tilb u d
der etablerer M oore so m m a n d en der m ed
o m at lave tv fo r Warner B ros., m en sagde
sit næ rgående kam era dukker o p på u b e
nej, han ville lave film og skrev i sted et
lejlige tidspunk ter o g stiller ubehagelige
satiren C a n a d ia n B aco n , d er inspireret a f
sp ørgsm ål.
G olfkrigen h a n d ler om , hvordan den a m e
R o g er & M e er en b åd e trist o g m o rso m
rikanske p ræ sid en t erklærer Canada krig
op levelse, hvor m an berøres a f de m an ge
for at sikre sig d e t bedst m u lig e u d g a n g s
skæbner, ofre for G M ’s p en gegrisk h ed , og
p u n k t for at b liv e genvalgt.
sam tid ig m orer sig over M oores k o n fro n -
172
M oore, havde forventet, at R og er & M e
m ed hjælp fra Kevin Rafferty - en erfaren
M oore fik lo v til at lave film en i 1993
tatoriske opførsel, når han u a n m eld t
m ed bl.a. John C an d y og A lan Alda i
m ød er frem ved G M ’s k o n to rb y g n in g og
h o ved rollern e - d e n var d o g ikke
forsøger at tage elevatoren for så at blive
udpræ get vellyk k et og er in stru k tøren s
a f Christian M onggaard Christensen
h id til en este forsøg so m sp illefilm in stru k
n e pizzaer aldrig bliver bedre, o g at v id e n
tør. Men dengang i b eg y n d elsen a f
skaben ikke kan gøre n o g et ved det.” “81
1990’erne, hvor M oore b ræ ndte for film ,
p rocen t a f dem , der har set to eller flere
v ille ingen vide af C a n a d ia n B a c o n , hvor
P o litis k o le n - film , m ener, at O.J. S im p son
for en op rin gn in g fra tv-gig a n ten N B C
er uskyldig.” “35 p rocen t a f alle am erika
førte til, at en desperat M oore på en halv
nere tror, at Richard N ix o n k om i h im len .
tim es k øretu r til sta tio n en s hovedkvarter
59 p ro cen t m ener, at han h avn ed e ’et eller
fandt på koncep tet til sin første tv-serie,
andet an d et sted ’.”
T V -N a tio n . M oore o g han s k on e o g p ro
P iloten til T V - N a tio n in d eh o ld t bl.a. et
ducer på tv-serien, K athleen G lynn, har
indslag, hvor d en sorte skuespiller Yaphet
beskrevet deres ikke ked elige oplevelser
K otto o g en m o rd d ø m t, h vid m a n d begge
m ed at lave T V -N a tio n i b ogen A d v e n tu r es
skulle prøve at få fat i en taxa i N ew Yorks
in a T V -N a tio n , der u d k o m i 1998.
gader. Ikke overraskende ville taxa-ch au f
D ok u m en tär og h u m o r var to a f k o d e
førerne hellere køre m ed den h vid e m o r
ordene for M ichael M o o re o g hans ikke
der en d m ed d en sorte skuespiller - en
synderligt erfarne p ro d u k tio n sh o ld , der
p o in te, so m M oore selvfølgelig fik slået
fik en m illio n dollars a f N B C til at lave
fast m ed både sy v to m m ersø m o g solid e
p iloten til T V -N a tio n . Fordi der hverken
grin.
var tale o m trad ition elle n y h ed su d sen d el ser eller rendyrket u n d erh o ld n in g , var det
Dum m e og nærgående spørgsmål. N B C
også vanskeligt at fin d e frem til d en helt
var begejstrede for p iloten til T V -N a tio n ,
rigtige fo rm på sh o w et o g til de jo u rn a
det sa m m e var testp u b lik u m m et, so m fik
lister, so m i marken sku lle hjæ lpe M ichael
d en at se. D er var bare ikke plads til serien
M oore m e d at fortæ lle h istoriern e i de
i N B C ’s 1993-p rogram k atalog, hvorfor
tim elange afsnit a f serien. “D et bliver en b la n d in g m ellem 6 0
d en paradoksalt n o k var ved at havne på h ylden. M en en o p rin g n in g fra en BBC-
M in u tes o g Fidel C astro på lattergas,” var
chef, der var interesseret i at se, hvad m a n
ordene, so m M oore bru gte til at sæ lge
den bag R o g er & M e nu havde lavet, resu l
show et til NBC m ed , o g filo so fien for
terede i, at N B C o g BBC d elte o m k o stn in
hvert a fsn it var, at “d et skulle v ise seeren
gerne v ed at p roducere T V -N a tio n , og
noget, so m han eller hu n aldrig før havde
snart var M oore o g hans folk for alvor i
set på tv; det skulle aggressivt gå efter de
gang m e d at lave tv.
styrende kræfter, h v em de så en d m åtte
- D æ k n in g en a f O.J. S im p so n -sa g en
være; o g det skulle give os n o g et at grine
b lev en d even d t - var der virkelig ikke
ad, m en s vi tæ nkte over det forfæ rdelige i
andre interessante nyheder at dække,
det, vi faktisk sad o g så.” H vert sh ow b esto d a f en h å n d fu ld in d slag b u n d et sam m en a f M oore, so m stod på T im es Square, talte m ed forb ip asseren
siden alle am erikanske m ed ier u d elu k k en de syntes op taget a f O.J.? - For at få m est m u ligt ud a f den n o rd a m erikanske frihandelsaftale to g M oore til
de og offentliggjorde T V -N a t io n s egne,
M exico o g hyrede m exican ere til at p ro d u
absurde m en ingsm ålinger: “67 procen t a f
cere T V -N a t io n til kun 80 cen ts i tim en .
Ross P erots tilhæ ngere tror, at F o r r e s t
- For m ed lem m ern e a f d en am erikanske
G u m p var en dokum en tär.” “65 p rocen t a f
k ongres gæ lder de sa m m e regler o g love
alle am erikanere er overbevist o m , at fros-
so m for alle andre m ennesker, alligevel
173
M arx og Coca-Cola
synes de at efterleve deres h elt egn e regler.
B ille d b o g - so m var på e n evig m issio n for
T V -N a t io n tog til W ash in gton for at kræve
at rette op på d e uretfærdigheder o g for
sa m m e sæ rbeh an d lin g so m k o n g resm ed
brydelser, so m det am erikanske erhvervs
lem m ern e fik.
liv var skyld i, o g som b le v indberettet af
-
T V -N a tio n gav sine seere d en første
forbrugerguide til sk riftestolen e i de k a to l
M oores m ere opsigstvæ kkende o g sjove
ske kirker, fordi de havde fu n d et ud af, at
p å fu n d , o g i A d v e n tu r es in a T V -N a tio n
m an ikke får d en sa m m e straf for sin e
b egru n d er h an Crackers således: “H vert år
synder h o s de forskellige præster. Skæve og anderledes vin k ler på n y h e d s
m ister vi i U S A fire m illiarder d ollars på g ru n d a f tyveri o g røveri, m en vi m ister
historier, der sæ tter fokus på tilsy n ela d en
200 m illiarder dollars på grund a f
de tåbeligheder, m ystiske prioriteringer,
erh vervssvin d el. Og på g ru n d af farlige
m agtm isbrug, undertrykkelse, o g so m ofte
arb ejd sforh old m ister 4 5 .0 0 0 flere m e n n e
udstiller de im p licered e o g afdækker sa m
sker livet hvert år, end der bliver m yrdet
m en h æ n ge o g lovovertræ delser, so m de
m ed h ån d våb en .”
etablerede, såkaldt ‘seriø se’ n yh ed sm ed ier
Crackers slo g hårdt n ed på børn egåstole,
ellers ikke har villet have n o g et m ed at
der var m ere til skade en d gavn for b ø r n e
gøre. O g m ed en sp ørgelysten og in siste
ne; han skred in d , når bankerne opkræ ve-
rende, m en aldrig aggressiv M oore i sp id
de for m an ge o g halvvejs ulovlige gebyrer;
sen til at stille de in d ly sen d e, ja, d u m m e
o g han forsøgte at m æ gle i en grim o g v o l
o g næ rgående sp ørgsm ål, so m aldrig får et
d elig avisstrejke i D etroit. M ichael M oore
æ rligt eller direkte svar, hvilket kun får de
o g K athleen G ly n n vandt en E m m y - den
ansvarlige virk som h ed sled ere o g politikere
am erikanske tv-O scar - fo r T V -N a tio n ,
til at frem stå en d n u m ere usym p atisk e,
der havde o p m o d ti m illio n er seere o m
stu p id e o g ryggesløse. D et har ikke just været g o d reklam e for
ugen. 15 afsnit a f serien b le v det til i alt d e første o tte for NBC, de sidste syv for
flere a f de m ed virk en d e firm aer, at M oore
Fox, der o v erto g serien, da N BC ikke
v id eo film ed e, når han b lev sm id t ud a f
tu rd e/v ille/g a d m ere.
deres kontorbygninger, fordi direktøren
C rackers er et a f de faste indslag, so m
ikke ville udtale sig. N o g en har sikkert følt
går igen i M o o res anden tv-serie, T h e
sig presset til at m edvirke, m en M oore
A w fu l T ru th, der u m id d elb art m in d er
fandt ud af, at de fleste gerne vil på tv, o g
m eg et o m T V - N a tio n , m e n er produceret
så fanger bordet, hvis de k o m m er til at
a f den m ere frygtløse britiske tv -station
love n o g et for åben skæ rm , hvorfor de
C h an n el Four: M oore lader en gruppe
en ten er n ød t til h elt at tale u d e n o m og
kræ ftram te, tid ligere rygere uden ste m m e
u n dgå at svare på det, de bliver spurgt o m ,
b ån d synge ju lesan ge m ed deres ste m m e
eller sim p elth en h o ld e deres løfter. T it går
b o k se for tobaksfirm aet P h illip M orris.
det d o g slet ikke o p for de m ed virk en d e,
H an laver en u d sen d else o m en d ø en d e
at de er blevet k u p p et og har h æ ngt sig
m a n d , so m ikke kan få sin sygeforsikring
selv ud, før in d slaget er b levet sendt.
til at dæ kke o m k o stn in g ern e til en lev er
M oore o g Co. o p fa n d t også Crackers,
174
b ek ym red e borgere. Crackers er et a f
o p era tio n , der vil redde h a n s liv. M o o re og
the C orporate C rim e-F ig h tin g C hicken,
den d ø en d e m a n d besøger forsik rin gssel
en m ere en d to m eter høj, gul sk ab n in g -
skabet o g bed er direktøren hjælpe m e d at
lidt ligesom vores egen Kylling fra B a m s e s
væ lge kisten, so m m anden skal begraves i
a f Christian Monggaard Christensen
- selskabet ender m ed at betale o p er a tio
at få rettet o p på sociale o g p olitisk e
n en , og m an d en bliver reddet.
skæ vheder. O gså hans p op u læ re, folkelige facon,
Masser af tv og forkert mad. D et er nok
der i tilfæ ldet T V -N a tio n tiltalte ca. ti m il
en tilsnigelse at kalde M ich ael M oore for
lio n er seere i U SA o m u gen - hvilket er
d ok u m en tarist, idet h an overtræ der
m an ge til et program a f den p olitiseren d e
næ sten sam tlige uskrevne regler for g en
slags - har skaffet h am kritik på halsen fra
ren. M en h an benytter sig a f d en d o k u
seriøse journalister, der anklager ham for
m entariske, faktuelle genre i sin m issio n
in tet at vid e o m p o litik o g for at gøre det
for at gøre U SA - m åsk e endda verden -
h ele til et stort cirkus, hvor m ed iefigu ren
til et bedre sted at leve. M ichael M oores v in k el på n y h ed s dæ kning er blevet karakteriseret so m guerilla-journalistik, fordi han lader hånt o m
M ich ael M oore lige så m eget er h o v ed p er so n en so m de m ennesker, hvis sid e han påstår at tage. A dspurgt o m han betragter sig selv so m
al god opførsel, og iø v rig t ikke m an ge
aktivist eller entertainer, siger M ichael
m idler skyer i jagten på en h istorie - et
M oore, at han ikke ser sig selv so m n o g en
én m ands, yderligtgående SW AT-team er
a f d elen e. “Jeg arbejder som film skaber, og
han blevet kaldt. Kritikere har beskyldt
det gør jeg en ten ved at lave d o k u m en ta r
ham for at følge sin egen dagsord en , hvor
film eller ved at lave kortfilm o g kalde
for resultatet af hans h istorier altid er
d em T V -N a t io n eller T h e A w fu l T ru th og
givet på forhånd. V ille G eneral M otors
b rin ge d em på tv eller vid eo. D et er m it
direktøren i R oger & M e rent faktisk ikke
job. O g jeg er borger i dette land. H vis jeg
interview es, eller p assed e det bare bedst i
er am erikansk borger, så betyder det a u to
M oores kram at lade so m o m direktøren
m atisk , at jeg er aktivist. At sige, at jeg er
ikke var tilgæ ngelig? Lavede M oore o m på
aktivist, er ligegyldigt, fordi du kan ikke
ræ kkefølgen af b egiven h ed ern e om k rin g
være borger i et d em ok rati u d en at være
G M ’s fabrikslukning for at stille bilfirm aet
aktivist.”
i et værre lys? M oore benæ gter, at han
M ich ael M oore elsker USA, o g han går
m anipulerer med virk eligh ed en , m en selv
gerne i L evi’s o g N ike, handler i th e m all
o m han ikke ligefrem lyver, så er der n o k
o g drikker C oca-C ola - vil m an fungere i
ikke m egen tvivl o m , at han ofte på b edste
et m o d e r n e sam fu n d o g have andre m e n
H ollyw ood -m an ér b åd e skæ rper o g isce
nesker i tale, så m å m an ikke isolere sig,
nesæ tter d e konflikter, han skildrer - for at
m en er han. D et, han ikke kan lid e, er
gøre dem m ere u n d erh o ld en d e for det
m ennesker, so m m isbruger deres m agt til
brede publik um - d et er jo trod s alt
at tjene en d n u flere pen ge, når d e i for
prim etim e-tv, vi taler o m - o g selvfølgelig
vejen har m ere, end de n o g en sin d e kan nå
for at h æ n g e ‘de sk yld ige’ en d n u m ere ud.
at bruge; eller når de træder på andre
N aturligvis kan det i processen ikke u n d
m ennesker, so m ikke har haft d e sam m e
gås, at enkelte m ellem regn in ger o g n u an
m u lig h ed er for at gøre deres lykke.
ceringer springes over - m en for M ichael M oore syn es m ålet at h ellige m id lern e, i
M o o re er venstreorienteret, m en ikke a f den in tellek tu elle slags. Faktisk har han
alt fald sålæ nge m id lern e ‘k u n ’ er offen tlig
in tet til overs for den ven stresn o ed e in tel
latterliggørelse og, i væ rste fald, at få fol-
ligen tsia, so m han betragter so m en flok
k eo p in io n en vendt im o d sig, o g m ålet er
klynkere, der ikke form år andet end at
175
M arx og Coca-Cola
p ege fingre og brokke sig - d et sker m eget
folks b ørn . Jeg vil vise et A m erika, m an
sjæ ldent, at de rent faktisk gør n o g et ved
ellers ikke ser, for alt, h vad du ser, er b ig
tin gen e. “M in m issio n er at tale til de
ca rs, b ig h o u s e s , big b u c k s - det er D o lla r s
m ennesker, so m jeg kender, folk fra der,
o g D a lla s .”
hvor jeg k om m er fra. D er er ikke n o g et ven strefløjsm iljø i Flint, M ich igan , in gen
Kapitalismens ironi. M ichael M o o re er
café at gå på og b estille en la tte o g tale o m
blevet m a n gem illion æ r på sine film , tv-
de ting. D en politik , jeg kender, k o m m er
sh o w s og ikke m indst to bed stsæ lgen d e
fra at være vok set op i en irsk-katolsk,
bøger, D o w n s iz e This! o g S tu p id W h ite
arbejderklasse fabriksfam ilie, bare folk
M e n , o g han b o r stort o g flot i en fa sh io
so m ser en m asse tv o g spiser al den fo r
nabel del a f N e w York m e d et hus i Flint
kerte m ad. O g det giver m en in g , at hvis
o g et so m m e r h u s ved Lake M ichigan. D et
du klarer d en op levelse, så har du en su n d
har selvfølgelig ført til, at han er b lev et
m istillid til autoriteter, o g du har fu n d et
b eskyldt for at svigte sagen og m ele sin
ud af, hvem det er, der prøver at blive rige
egen kage. En kritik M o o re selv tager gan
på b ek ostn in g a f d em , der gør alt arbejdet.
ske let. D et er jalousi, m en er han, der
H vis der sker æ ndringer i det her land, så
an giveligt giver to tredjedele af sin e in d
k om m er det fra at nå de m ennesker, ikke
tæ gter til velgørend e form ål: “Jeg ved ,
ved at præ dike for koret.”
hvad jeg gør. Jeg ved, h v o r m eget jeg giver
“Jeg har et m eget v id t o g bredt p u b li k u m , som k om m er fra m ain stream
væk. Jeg ved, hvordan jeg lever m it liv. Jeg ved, at jeg hver dag følger m in sa m v ittig
A m erika, o g jeg er et a f de få m en n esk er
h ed. Jeg går ikke på k om p rom is m e d m in
på venstrefløjen, so m har det, o g jeg er
værdier, o g jeg kom prom itterer ikke m it
m eget heldig o g privilegeret, fordi jeg har
arbejde. D et er derfor, at jeg er b levet
det.”
sparket fra tv -sta tio n til tv-station: Jeg
D en h ån d h old te, direkte o g m eg et lidt
giver ikke op.”
intellektu elle stil, som M ichael M oore har
H an har n æ g tet at sp ille bold m e d de
dyrket siden R o g er & M e , er o gså m ere et
m u ltin a tio n a le selskaber u d elu k k en d e på
p olitisk s ta te m e n t end et udtryk for hans
deres betin gelser, m en M o o re er sa m tid ig
m an glen d e visu elle evner so m film skaber.
n ø d t til at alliere sig m ed de store b o g fo r
“D et er let at lave film ,” har han udtalt.
lag o g de store tv -station er for at nå sit
“D et tager en uge at lære teknikken, o g så
p u b lik u m . “D et er op til d ig selv, o m du
kan m an gå i gang. D et ser selvfølgelig
på d et tid sp u n k t vil sæ lge ud eller ej,” siger
svæ rt ud, hvis m an ikke har ideer. M en
h an. O m ven d t er de store selskaber sk ifte
selve det at fortæ lle en h istorie, d et er ren
vis bange for o g mere e n d villige til at
h ig h sch o o l-v isd o m . Jeg har gern e villet
have m ed M o o re at gøre. “D et er k ap italis
afm ystificere processen. N o rm a lt er film jo
m en s ironi,” siger han. “D e ville aldrig
et redskab i hæ n d ern e på de rige, eller på
gøre dette her, h vis ikke d e troede, at de
folk m ed rige onkler, der kan finansiere
ville tjene en m a sse penge på mig.
film en e. Jeg ser gerne, at bilarbejdere og
K apitalisten sæ lger dig m e d glæde d et reb,
m inearbejdere laver film . Jeg tror, at vi
so m du vil h æ n g e ham i, h vis han kan
ville få langt m ere interessante film , film ,
tjene p en ge på det.”
der er anderledes, end det H o lly w o o d
176
viser os, og so m k on stan t han d ler o m rige
Tv m ed ambitioner. M ichael M oores
af Christian Monggaard Christensen
seneste film, den m orbidt hum oristiske
høre og se på ham og læse hans bøger.
Bowling fo r Columbine , var en af de mest
M anden, der ligner og offentligt opfører
omtalte film på dette års Cannes-festival,
sig som Joe Six-Pack, taler gerne om, hvor
hvor den høstede en særpris. Den handler
privilegeret han er, fordi han har fundet
om den blom strende amerikanske våben-
sig så stort et publikum hos den brede del
kultur, og titlen refererer til det sidste,
af befolkningen. Samtidig er han ked af, at
som Eric H arris og Dylan Klebold foretog
Roger & M e reelt ingen indflydelse havde
sig, før de i 1999 dræ bte 13 af deres klas
på General M otors’ beslutning om at
sekam m erater og sig selv på C olum bine
lukke deres bilfabrik i Flint. “Jeg lavede
Highschool i Littleton, Colorado.
ikke den film for at få en lukrativ aftale
Lidt overraskende viser det sig, at
med W arner Bros.,” siger han. “Jeg lavede
M oore er medlem af National Rifle
den for at redde m in hjemby, så for mig er
Association (NRA) og er en varm fortaler
den en fiasko.”
for retten til at bære våben. Men, spørger
I bogen om TV-N ation slutter Michael
han i sin film, “hvorfor sker der 16.000
M oore og Kathleen Glynn af m ed at kon
våbenm ord i USA om året og kun 150 i
kludere på deres oplevelser m ed at lave tv-
Canada?” Ifølge M oore findes der syv m il
serien, og de skriver bl.a.: “N år vi kigger
lioner våben i Canadas ti m illioner hus
tilbage, så spekulerer vi over, hvorfor der
holdninger, hvorfor landet er et godt
ikke laves mere tv, som har am bitioner om
eksempel på, “at det kan lade sig gøre at
at være bedre end de shows, som bekræf-
eje våben uden at slå hinanden ihjel. Jeg er
terstereotyper, ikke vil sætte spørgsmåls
interesseret i at finde ud af hvorfor.”
tegn ved tingenes tilstand, eller som
Moores teori er, at det canadiske velfærds
appellerer til de dybt hjernedøde?” Om
system giver landets borgere et tilstrække
noget har Michael Moore været med til at
lig tæt sikkerhedsnet til, at de aldrig når at
sætte nye standarder for politisk og socialt
blive så desperate, at de begynder at skyde
engageret film og tv. Han er en af de få,
hinanden. Og på den måde knytter Bowling for
som ikke vil acceptere, at tingene er, som de er, og han har m ulighederne og m odet
Columbine an til M oores øvrige virke,
til at forsøge at gøre noget ved det.
hvor det er de sociale uretfærdigheder,
Ligegyldigt hvor rig og m ediekendt han
som står for skud. O m hans film, tv-serier
bliver, så kan m an ikke tage dét fra ham.
og bøger ren t faktisk h ar en effekt, er svært at sige, men han er populæ r blandt
Læs m ere på bl.a.
de mange hundrede tusinde, som gider
www.michaelmoore.com
177