The Secret Adventures of Tom Thumb (Bolex Brothers)
Tekniske eventyr A n im a tio n sfilm e n og d et fan tastisk e Af Steen Dalin
78
Så længe der har eksisteret billeder, er der
og en kunstnerisk kom position, som er
foregået billedm anipulation. Fortidsm en
hans egen. Da fotografiet blev kendt i
neskenes jagtscener på hulem alerierne i
m idten af 1800-tallet, så det splinternye
Lascaux-grotten i Frankrig er ikke repræ
medie um iddelbart ud til at kunne levere
sentationer af virkeligheden, m en fortolk
skinbarlige repræ sentationer af virkelig
ninger, som m ere ligner nutidige, hurtige,
heden, og allerede i 1877 benyttede foto
m en velgennemtænkte streger af Picasso.
grafen Eadweard Muybridge fotografiet til
Maleren finder sin inspiration i virkelig
bevægelsesstudier i videnskabeligt øjemed.
heden og udsætter den for en fortolkning
Malere af historiske tableauer havde i
a f Steen Dalin
århundreder været uenige om , hvornår en
langt mere fundam entalt og revolutionært
hest slipper jorden m ed alle fire hove, m en
til at starte et sådant skred i vores opfattel
Muybridge påviste ved hjælp af en række
se af billedet som sandhedsvidne: Efter
kameraer, udløst m ed liner af hestens h o
halvandet århundrede m ed fotografiske
ve, at det faktisk aldrig sker: Den rører al
billeder introduceredes et nyt m edie og -
tid jorden m ed m indst én hov. Myten om
Photoshop!
billedets ufejlbarlige sandhedsværdi var skabt og blev egentlig første gang rigtig
Galop m ed anim ation. Muybridges første
rystet, da Stalins retoucheringsafdeling
billedserie af en hest i galop tjente et gan
fjernede Trotskij fra de historiske arkiver,
ske profant formål, idet han egentlig blev
da han faldt i unåde: På et af de m anipu
sat i gang m ed at løse et væddemål mel
lerede billeder afsløredes falskneriet af
lem to stutteriejende rigm ænd, m ed det
Trotskijs tilbageblevne fod.
formål at løse mysteriet om hestens kon
Fotoet blev til bevægelige billeder -
takt m ed jorden. Men Muybridge var i
filmen var født, og sandhedsværdien syn
gang og fortsatte m ed sine bevægelsesstu
tes at stige m arkant, fordi filmen ikke kun
dier af stort set alt, hvad der rørte sig, og
repræsenterede et billedligt rum , m en og
ganske ofte var det studier af nøgne m en
så viste et udsnit af tiden. At filmen gan
nesker, hvilket på grund af fotoets um id
ske kort tid efter sin fødsel ikke kun blev
delbare realisme virkede stærkt pornogra
brugt dokum entarisk, m en hurtigt udvik
fisk på den tids iagttagere. Men hans bil
lede små fiktionshistorier, styret af in
ledserier foregreb filmens kom m e og vir
struktion, klip og kam eravinkler, syntes
ker som enkeltbilleder, der er taget ud af
ikke at rokke den basale tyrkertro på, at
korte filmklip, og herm ed dannede han
foto og film repræsenterer sandfærdige
faktisk skole for de levende billeder, men
udsnit af virkeligheden. Der skulle noget
også for en helt ny type billedm anipulato-
Muybridge
(39 E3H ESI C59 G3S ESI £35
Tekniske eventyr
rer, som hurtigt dukkede op, da de leven
gentager processen billede for billede og
de billeder udvikledes om kring årh u n d re
kontrolleret bevæger genstande ru n d t
deskiftet. H idtil var billedm anipulation
m ed ganske sm å intervaller foran kam era
noget, der foregik i et to-dim ensionelt
et i pauserne mellem eksponeringerne,
rum på et stykke papir eller et lærred,
har m an skabt anim ation. Eller rettere dén
m en med de levende billeder tilføjedes en
disciplin inden for anim ation, som hedder
anden dim ension, som kunne m anipule
pixilation, og som formentlig var den
res, nemlig tiden mellem de enkelte bille
første form for anim ation. Lad os for klar
der og dén forskel på motivets rumlige
hedens skyld k ort gennemgå de klassiske
position, som skaber den tilsyneladende
animationsteknikker, da anim ation stort
bevægelse på filmen.
set er grundlaget for de tryllerier, vi som
Disciplinen kaldes anim ation, og selv i
publikum oplever på gamle og nye film,
dag ligger kæm pebogen m ed Muybridges
der beskæftiger sig med eventyret og det
bevægelsesstudier fra det forrige årh u n
fantastiske. En a f pionererne for den fan
drede på enhver anim ators skrivebord.
tastiske film, franskm anden Georges
Han er for anim ation, hvad Leonardo da
Méliés, skabte allerede i det første tiår af
Vinci er for studiet af anatom i. Hvem der
1900-tallet en række film som Le voyage
først opfandt anim ation får vel stå hen i
dans la lune (1902, Rejsen til månen ) og
det uvisse, såvel som for alle andre teknik
Voyage å travers l'impossible (1904, Den
ker filmen førte med sig. I løbet af de
umulige rejse), men oprindelig var han
første ti til femten år endevendtes m ulig
tryllekunstner, inden han gennem teateret
hederne med en eksperimenterelyst, så
fandt på at trylle med film.
m an bliver helt svimmel: Køreture, falsk perspektiv, film, der kører baglæns, dob
Et uheld bliver til. Pixilation er som sagt
belteksponeringer - you nam e it! Alt blev
den teknik, som lå lige for fødderne af en,
udviklet på de ganske få år, og senere ti
så snart m an disponerede over et filmka-
ders - og vore tiders billedm anipulationer
mera, der k unne tage enkelte billeder.
repræsenterer stort set kun forbedringer,
Kameraet fastholdes ubevægeligt i ru m
m en selvfølgelig væsentlige kvalitetsfor
met på et stativ, og skuespillere eller ob
bedringer af allerede opfundne teknikker
jekter kan nu flyttes ru n d t og skabe fanta
- måske lige med undtagelse af Time-
stiske bevægelser og en handling, som ikke
Slice, men herom senere.
kunne lade sig gøre i virkeligheden med konventionel filmteknik. Den klassiske
80
Tiden går i stå. Opdagelsen af anim ation
pixilationsfilm, som altid nævnes, fordi
blev form odentlig sat i gang ved et uheld:
den indbragte sin canadiske ophavsmand,
En scene bliver optaget, m en noget kikser,
N orm an McLaren, en Oscar, er kortfilm en
og fotografen holder op m ed at dreje på
Neighbours (1952), der beskriver, hvordan
håndtaget, der driver filmen frem.
en blom st og et hvidmalet stakit kan føre
Problemet bliver klaret, og fotografen gen
til naboskærmydsler, som nærmest ender i
optager sit arbejde, m en da filmen proji
en Tredje Verdenskrig. Teknikken m ed at
ceres skifter det rørlige motiv plads i det
anim ere levende mennesker m edfører al
ellers ubevægelige rum . Vupti, som ved en
tid en sært hakkende, næsten stum film ag
tryllekunst forsvinder noget eller nogen -
tig og i høj grad uvirkelig form for be
og dukker op et uventet sted. Hvis m an
vægelse. Dette er måske grunden til, at
teknikken, i hvert fald mig bekendt, aldrig
(1997), hvor den udklippede tegneseriefi
rigtig har været gennem ført i en spillefilm.
gur har sine problem er i et tredim ensio
Men det engelske film studie Bolex
nelt dukkefilmunivers.
Brothers var tæt på m ed The Secret Adventures o f Tom T hu m b , som er en af
N aturen foldet sam m en. En m ed pixilati-
den slags film, der senere har opnået
on beslægtet teknik er time-lapse: Igen
kultstatus. Bolex Brothers lavede en 10
optages der enkeltbilleder af ægte sceneri
m inutters pilotfilm, hvor de blandede le
er i omgivelserne, m en i stedet for at m a
vende skuespillere m ed dukker og forsøgte
nipulere m ennesker og objekter rundt i
at rejse et budget til filmen. Instruktøren
billedet og lade disses rette placering være
David Borthwick husker, at han prøvede
bestem m ende for, hvornår billedet ekspo
at overbevise investorerne om, at han og
neres, rettes kam eraet m od det udvalgte
hans filmhold kunne få giganterne, som
sceneri, og enkeltbillederne eksponeres
var virkelige mennesker, til at bevæge sig
med et fast tidsinterval. Herved trækkes et
ligeså glidende som dukkerne. M en han
tidsforløb på timer, dage, uger, ja, måske
opdagede at det netop var pixilationens
m åneder sam m en til ganske kort tid inden
force, at skuespillernes bevægelser bliver
for én scene. Time-lapse bruges ofte i n a
uvirkelige, så de frem hæver hovedkarakte
tur- og dokum entarfilm , hvor langsom
rerne, som i dette tilfælde var dukker. BBC
melige naturfæ nom ener som solnedgange,
havde investeret i piloten, m en brød sig
drivende skyer, tidevand, snegle og blom
ikke om det underlige udtryk, som pixila-
ster, der vokser og springer ud, kan gengi
tionsteknikken m edførte. Men da piloten
ves på kort tid. Men til forskel fra pixilati-
vakte opm æ rksom hed på mange interna
on, der altid giver en følelse af uvirkelig
tionale filmfestivaler, endte BBC m ed alli
hed, bliver time-lapse optagelser mere fly
gevel at finansiere film en. Filmens blan
dende og ofte benyttet enkeltvis som ople
ding af dukker og m ennesker i et postin
velsesmæssige krydderier i mere eksperi
dustrielt m areridtsunivers, fuldt af sved og
m enterende spillefilm. fean-Pierre Jeunets
de allestedsnærværende insekter, var en
Le Fabuleux destin dA m élie Poulain (2001,
kraftanstrengelse, som gav det lille studie
Am élie fra M ontm artre ) gør brug af en
et velfortjent renom m é. H erhjem m e pro
ekstrem form for time-lapse ved at lade
ducerede Malene V ilstrup i 1995, m ed in
m oderens gravide mave vokse i løbet af få
spiration og hjælp fra Bolex Brothers, en
sekunder, og han er i det hele taget ikke
kort pixilationsfilm E t hundeliv , hvor hun
bange for at benytte adskillige anim ati
blandede de pixilerede skuespillere - ikke
onsteknikker i sine film. Men Jeunet p ro
med dukker, men m ed en dalm atiner, som
ducerede også adskillige anim ationsfilm ,
var tegnet og skåret u d i karton. Denne
inden han kastede sig over en karriere in
to-dimensionelle karakter bevæger sig i et
den for fiktionsfilmen. I A Zed and Two
tredim ensionelt univers, og leverer bl.a. en
Noughts (1986, Z O O ) benytter Peter
ubetalelig parodi på spaghetti- og kødbol
Greenaway sig af endnu en form for eks
lescenen fra Disneys L ady and the Tramp
trem time-lapse, da han lader filmens d ar
(1955, Lady og Vagabonden ). Teknikken
winistiske handling kontrastere af døde
med todim ensionelle karakterer i et tre di-
dyr som rådner - optaget med time-lapse
m ensionelt univers udnyttedes også til ful
over flere dage i studiet.
de i Daniel Greaves’ engelske Flatworld
I starten af 80’erne dukkede der en be-
Tekniske eventyr
synderlig film op, også på de danske b io
det nordlige Norge, udelukkende m ed ti-
graflærreder, som gjorde udpræget brug af
me-lapse igennem et helt år. Skallerud an
tidsforkortninger: Godfrey Reggios
bragte sin kolos af et kam era på en dolly,
Koyaanisqatsi (1982) var vel næ rm est en
der kørte frem ad på skinner gennem land
form for dokum entarfilm , som med u d
skabet, og m ens han eksponerede det ene
gangspunkt i nordam erikansk indianerfi
billede efter det andet, fjernede han de
losofi og New Age-tænkning beskrev og
skinner, som dolly’en allerede havde tilba
kritiserede den m oderne vestlige verdens
gelagt, og lagde dem i forlængelse af kør
stress og jag. Filmen bestod næsten u d e
selsretningen - kilometer efter kilometer.
lukkende af time-lapse- og slow -m otion
Som tilskuer taber man næsten pusten
optagelser, hængt op i musikalske g uir
over de bjergtagende smukke billeder, når
lander af kom ponisten Philip Glass, tidens
kam eraet i én glidende bevægelse, som var
førende skikkesle inden for New Wave og
der tale om et Steadicam, bevæger sig
random -m usik. Musikkens evigt genta
langs den norske fjord, m ens vinter bliver
gende karakter gled i dén grad sam m en
til sommer, sneen smelter og blom sterne
med time-lapse billedernes opspeedning
pibler frem i terrænet.
af den m oderne storby, så m an fik for nemm elsen af at betragte en myretue,
En konvention fødes. N år talen falder på
hvor individet var ophævet til fordel for
anim ationsfilm , er det for m enigm and
skabelsen af et kuldslået Metropolis.
næsten altid ensbetydende med tegnefilm,
På sam m e tid eksperim enterede den
selvom det at affilme grafisk arbejde med
ungarsk fødte Jeno Farkas herhjem m e
enkeltbilleder kun er én ud af mange m å
med sam m e slags optagelser i kortfilm en
der at bruge anim ation på. Hvorfor tegne
Breakfast (1982), men i et helt andet poe
filmen kom til at stå så stærkt kan næsten
tisk øjemed. Filmen beskriver, i den tid
kun forklares m ed Disneys overvældende
det tager at indtage et m orgenm åltid, en
succes og næ sten monopolagtige status
dreng i pubertetens psykiske og seksuelle
igennem m ange år. Men også med at
forvandling - fra dreng til m and. Farkas
Disney m ed Steam boat Willie (1928), der
fortsatte sine tim e-lapse eksperim enter i
bliver regnet som første tegnefilm med
spillefilmen Wonderful Copenhagen
lyd, både igennem sine fuldt færdige ka
(1984), m en var form odentlig den eneste
rakterer: M innie & Mickey Mouse, men
herhjem m e, som eksperim enterede m ed
også rent teknisk formåede at bringe den
pixilation og time-lapse på det tidspunkt.
ne form for anim ation ind i talefilmens
Teknikkens iøjnefaldende spektakulære
æra med en teknik, som næsten fra starten
kvaliteter harm onerede ikke m ed tidens
var færdigudviklet til perfektion. Læbe-
doktrinæ re krav om politisk engagement,
synkronitet var intet problem for denne
hvorim od en senere tids generations for
pioner af tegnefilmen, hvorim od dukke-
brug af musikvideo og MTV nærm est har
filmen først opnåede sam m e tekniske for
labbet disse gammeldags’ teknikker i sig -
måen langt op i 1980’erne med indførelse
netop fordi de er spektakulære.
af com putere til at kontrollere anim atio-
Det er um uligt at fortsætte uden at
82
nerne i forhold til lydsporet, og derm ed
nævne nordm anden M orten Skalleruds
opnå læbesynkronitet. Disney var langt fra
Året gjennom Børfjord (1991), optaget på
den første skaber af tegnefilm, og faktisk
70mm Cinemascope film i Lappm arken i
kan den hjemlige andedam prale m ed en
a f Steen Dalin
Jurassic Park
kunstner, som foretog tidlige eksperim en
grad af organisering, team work og p ro
ter med disciplinen sam tidig m ed Disney.
duktionsforberedelser, både teknisk og
Hvorvidt de to m ænd m ødte hinanden
kunstnerisk. Tillige forstod Disney at
under Robert Storm Petersens besøg i
kom binere billedsiden m ed en udpræget
Amerika i 1919 hersker der nogen tvivl
musikalsk fornem m else af lydsiden, der
om , i hvert fald returnerede Storm P. fuld
ikke kun fungerede som underlægning,
af mod på at producere tegnefilm og op
m en i allerhøjeste grad fungerede kontra
nåede en kontrakt på i alt tre film med si
punktisk m ed filmens handling og m in u
ne Tresmaa Mænd (1920). Han anbragte
tiøst blev kom poneret som en blanding af
sig helt alene med sin tegneblok under ka
lydeffekter og musik, så m an ikke altid er
m eraet og kørte tem m elig hurtigt træt: Til
klar over, hvad der er hvad.
ét sekunds færdig film skal der produceres
Stilen blev kopieret af samtlige tegne
m indst 12 tegninger, m ens Disney havde
filmsstudier og fik sit selvstændige m usi
den fornødne forståelse for at tegnefilm
kalske udtryk med Spike Jones and his
kræver langt flere tegnere og en udpræget
City Slickers, der endevendte den klassiske
83
Tekniske eventyr
europæiske musikarv i utallige parodier i
alt sam m en på com puter - for derefter at
40’erne og 50’ernes USA. På den tid var
skyde den færdige spillefilm direkte ud på
der ikke de store m uligheder for lydredi
35m m biograffilm. Væk var arbejdet med
gering, så tonesporet m ed m usik og lydef
at male og farvelægge de enkelte celluloi
fekter blev optaget i ét take, hvilket kræve
der, sam t selve den besværlige affilming
de en utrolig disciplin og akkuratesse, og
m ed enkeltbilledkameraer. Da jeg i 1998
m an kan kun begræde, at kunsten tilsyne
besøgte det cubanske film instituts anim a
ladende er glemt, hvilket m an kan overbe
tionsafdeling, hvor man stadig arbejdede
vise sig om ved at tænde for fjernsynets
m ed den gammeldags celluloidteknik, slog
larm ende og ensformige lydsider i Disney
det mig, hvor hurtigt udviklingen var fo
Show og C artoon Network. Men Disney var som sagt ikke den
regået herhjem m e. Man kneb en nostal gisk tåre ved at være vidne til et sådant le
første skaber af tegnefilm. Før årh u n d re
vende tegnefilm m useum med blyanter,
deskiftet havde den grafiske tegneserie u d
celluloider og maling. M en allerede to år
viklet sig til daglige strips i især am erikan
senere fuldførte det cubanske studie en
ske aviser, en aktivitet, som også Storm P.
sequel til den ti år gamle spillefilmsucces
bidrog til hjem m e i D anm ark, og springet
Vampiros en La Habana (Juan Padron
til at lade de sm å historier med fire, fem
1985) - udelukkende m ed computere.
billedruder overføre til film og anim ere
Den ny teknik lader sig ikke sådan stoppe,
dem var ikke langt. W insor McCay var da
heller ikke i den tredje verden.
også serietegner på New York Herald
84
Tribune, inden han kastede sig over film
D ukker i skabet. Dukkefilm eller m odela
m ediet og i 1914 skabte Gertie the
nim ation kan vel bedst beskrives som en
Dinosaur, der anses for at være den første
pixilationsfilm , hvor skuespillerne og sce-
tegnefilm m ed en anim eret personlighed.
nografierne bliver erstattet af m odellerba
Pudsigt at Steven Spielberg leverer de
re dukker og nedskalerede scenografier,
første overbevisende com puteranim atio-
hvad enten det drejer sig om m odeller
ner i Jurassic Park (1993) næsten 80 år se
voks, dukker a f træ og sto f eller andre ma
nere, også m ed dinoer i hovedrollen!
terialer. Men til forskel fra tegnefilm er
Igennem slutningen af 80’erne og op
processen her fuldkom m en som på ‘rigtig’
gennem 90’erne revolutionerede com pu
film: Der er en scenografi, som bliver lys
terne m åden at producere tegnefilm på, i
sat, der er et m anuskript, et kamera og
starten ikke så meget i udtrykket som i
små ’’skuespillere”. Filmene tager bare
selve processen. Og herhjem m e var vi med
djævelsk lang tid at optage, fordi det hele
i front m ed selskaber som A Film,
foregår m ed enkeltbilleder og anim ation.
Tegnedrengene og Jannik H astrups Dansk
Der gik længere tid end med tegnefilmen,
Tegnefilm Kompagni. Spillefilm som
inden dukkefilmen antog ægte filmisk ka
Jungledyret Hugo og Hjælp, jeg er en fisk
rakter, form entlig fordi genren overtog en
blev stadig tegnet på papir, m en story-
teatralsk arv fra Mester Jakel- og m ario
boardtegningerne blev via internettet
netteateret, og med introduktionen af
sendt ru n d t til studier i hele verden, som
tonefilm en som sagt havde tekniske pro
anim erede m ellem tegningerne og sendte
blem er m ed at opnå læbesynkronitet.
dem tilbage til København, som derefter
Derfor lignede dukkefilmen ofte affilmet
samlede og koordinerede efterarbejdet -
teater og havde svært ved at benytte sig af
filmmediets m uligheder for avanceret fo
instinkt og først kunne se resultatet, når
tografering, klip og lyssætning sam t over
scenen var anim eret færdig og fremkaldt
bevisende lydsider. Alligevel udvikledes
på laboratoriet. C om puteren gjorde a r
dukkefilmen efter krigen til et højt visuelt
bejdsprocessen synlig og gjorde det p lu d
stade i et stort antal studier i Østeuropa,
selig m uligt at animere dukker med
især i Tjekkoslovakiet og Rum ænien. Både
m undsynkronitet. Engelske studier i
inden for eventyrgenren, m en også som
Bristol og M anchester udviklede teknik
politiske og satiriske film.
ken til perfektion, i en grad så dukkeani
På sam m e tid slog dukkefilm en ikke
m ationsfilm begyndte at vinde adskillige
rigtigt an i Vesteuropa, m ens amerikanske
Oscars på ganske få år. Nick Parks sam ar
studier gjorde flittigt brug af teknikken.
bejde m ed Aardman A nim ations resulte
Dog ikke som selvstændig genre, men ofte
rede indenfor tiåret i fire nom inationer og
netop som m odelanim ation og special ef-
tre velfortjente Oscars m ed Creature
fects i stort anlagte eventyrfilm . Ray
Comforts (1990) og de to Wallace &
Harryhausen var frem for alt den, som bi
G rom it-film: The Wrong Trousers (1993,
drog med overbevisende levende anim ati
Walter og Trofast - D e gale bukser) og A
on i 50’ernes og 60’ernes amerikanske
Close Shave (1995).
eventyrfilm, ofte kom bineret m ed live
Succesen skyldtes nu ikke udelukkende
action som de anim erede skeletters fægte-
forbedringer i anim ationsflowet med
kamp m ed titelpersonen i N athan Jurans
com puteren som værktøj, m en i lige så
The Seventh Voyage o f Sinbad (1958,
høj grad at anim atorer og fotografer sam
Sinbads 7. rejse). H arryhausen var oplært
m en hev dukkefilmen væk fra dens teat
af Willis O ’Brien, som stod bag anim ation
ralske grundlag og erstattede den med en
og special effects i originaludgaven fra
næsten spielbergsk glæde ved filmmediets
1933 af den vel nok m est legendariske
m uligheder med brug af lave kam eravink
eventyrfilm af dem alle, Schoedsack &
ler, stem ninger fremkaldt af lys, klip, m u
Coopers King Kong. K æm peabens afslut
sik - kort sagt - tog film m ediet alvorligt!
tende dødskam p m od flyvemaskiner på
Alt dette faldt sam m en med introduktio
toppen af Empire State Building er stadig
nen af Channel Four, som iværksatte p ro
et af den slags ikoner, der er bræ ndt ind
duktion af dukkefilm for voksne og u d
på nethinden i vores fælles kulturelle be
sendte dem i prim e tim e tv, hvilket førte
vidsthed, på linie m ed M arilyn M onroes
til et sam arbejde m ed utallige reklame-
frydefulde kam p m ed lum ske opvinde på
filmselskaber, som dannede det økonom i
risten til subway’en.
ske fundam ent for den gryende industri.
Fornyelsen for genren kom m ed com
Allerede i 1937 lancerede Disney den
puterens indtog i dukkefilm studiet i
første tegnede spillefilm m ed Snow W hite
1980’erne. Hidtil havde anim atorerne ar
and the Seven Dwarfs (1937, Snehvide og
bejdet i blinde, i m odsæ tning til deres kol
de syv dværge) og endelig med 50 års for
legaer på tegnefilm sstudierne, som altid
sinkelse kom turen til dukkefilmen: Tim
havde kunnet afprøve deres anim ationer
Burtons fabelagtige N ightm are Before
på papir eller med de såkaldte Leica reels,
Christmas introduceredes i 1993, og ved
dvs. sort/hvide og h u rtig t fremkaldte affil-
årtusindeskiftet kunne Aardm an
minger af de rå stregtegninger, hvorim od
A nim ations og Nick Park i samarbejde
dukkeanim atorerne m åtte stole på deres
m ed Spielbergs Dreamworks præsentere
Tekniske eventyr
The Wrong Trousers
Chicken Run (2000). I en forrygende para
første spillefilm med dukker: - allerede i
frase over The Great Escape (Den store
1975 havde norske Ivo C aprino produce
flugt ) og The Bridge on the River Kwai
ret en full scale spillefilm med dukkeani
(Broen overfloden Kwai ) handler Flugten
m ation, Flåklypa Grand Prix (Bjergkøbing
fra Hønsegården, som den danske titel ly
Grand Prix), som stille og roligt igennem
der, om en deling høns, som m ed hjælp
25 år spillede sig ind over alverdens bio
fra en kanonkonge forsøger at slippe ud af
grafer og m ed dukkefilm boom et i 90’erne
den kz-lignende hønsegård, inden de alle
lige så stille opnåede kultstatus, formentlig
bliver lavet om til hønsetærter. Som
fordi de der så filmen som børn i 70’erne,
Aardmans øvrige produktioner en meget
i m ellem tiden var blevet voksne og selv
engelsk film, skønt den var produceret for
havde fået b ø rn . En lanceringstaktik, som
amerikanske penge. Aardm an skulle efter
Disney bruger helt bevidst med sit store
sigende fortsætte produktionen af anim e
katalog af tegnede spillefilm som råstof.
rede dukke spillefilm. Men trods det at
86
disse to films tekniske kvalitet er helt i top,
Ånden i flasken. Com puteranim ation skal
ved hjælp af com putere og med m undsyn-
jeg afholde m ig fra at give den store histo
kronitet, er det alligevel en sandhed med
riske gennem gang af, m en i stedet henvise
m odifikationer, at regne dem som de
til Jakob Stegelmanns artikel i Kosmorama
a f Steen Dalin
224. Blot vil jeg videregive et par personli
bløffende overbevisende, og Michael
ge oplevelser, da de beskriver vendepunk
Jackson gjorde teknikken yderligere kendt
te r for denne teknik. C om puter Generated
ved at ‘m orphe’ mellem en række ansigter
Images eller CGI var længe om at kom m e
af forskelligt køn og race i John Landis’
i gang, m en forventningerne var skyhøje i
musikvideo Black or W hite (1991). I dag
de 20 år det tog at udvikle software og til
er m orphing-teknikken så almindelig, at
strækkelig kraft, og lige så stærk var fryg
selv en tv-station som al-Jazeera bruger
ten for at C G I ville fortræ nge de klassiske
den til at præsentere sine journalister.
animationsformer. U nder et besøg hos
John Lasseters korte Luxor Jr. (1986),
anim ationsm iljøet i Bristol i 1999 hørte
Tin Toy (1988), Reds Dream (1987) og
jeg ofte vendinger som : “If it hasn’t got
Knick Knack (1989), den m ed snem anden,
sprocket weels (dvs. film perforation), it’s
som ikke kan kom m e ud af sin glasskål, er
th e Devils w ork” eller “It’s just cleverly
de første vellykkede ‘rene’ C G I-anim atio-
m anipulated light in a box”. Frygten var
ner i kraft af deres overbevisende karakte
n u reel nok, for i 2002 producerede - af
rer. Men CGI-teknikken som anim ation
alle - Aardm an en k o rt dukkefilm, Stefan
overførtes i 90’erne også hurtigt til den al
M aragorans Presentators , som i sit visuelle
mindelige spillefilm som Robert Zemeckis
udtryk fuldstændig lignede studiets øvrige
Death Becomes Her (1992, Døden klæ’r
dukkefilm - men det hele var bare skabt
hende), hvor Meryl Streep får drejet hove
på computer! Ligeledes har reklamefilme
det 180 grader afled , og Goldie Hawn
ne, som finansierede de engelske dukke-
render ru n d t m ed et kæm pe skudhul i
anim ationer gennem 20 år, svigtet, fordi
maven, som m an kan se baggrunden igen
branchen hellere vil have nye CGI-anim a-
nem. I Jurassic Park (1993) optræder, som
tioner.
nævnt, første gang rent com puteranim ere
Men til at begynde m ed så de com pu terskabte billeder nu ikke for godt ud. Spillefilmen Tron (1982) nøjedes m ed
de væsener overbevisende sam m en m ed skuespillerne. Men det var ikke kun et spørgsmål om
com puterskabte baggrunde, m en de ligne
com puterkraft og teknologi, der i 90’erne
de til gengæld også noget fra bagsiden af
førte til, at fantasi- og eventyrfilm næ r
en havregrynspakke. De første overbevi
mest eksploderede i antal på alverdens
sende udtryk var sekvenser, der kun del
filmlærreder. I de tidlige CGI-eksperim en-
vist var animerede, m en m ed en ret over
ter var det program m ører og teknikere,
raskende effekt. I Ron Flowards storstilede
som styrede det visuelle udtryk på de
eventyrfilm Willow (1988) har titelperso
komplicerede maskiner, men Industrial
nen fået fat i heksem utters tryllepind og
Light and Magic, der var førende i udvik
forsøger at få sine venner tilbage, efter at
lingen, indså ret hurtigt, at håndteringen
den onde heks har forvandlet dem til svin.
skulle overgives til anim atorer, før be
D a Willow er ukyndig m ed tryllerier, for
vægelser og udtryk kunne blive overbevi
vandles vennerne til alle mulige forskellige
sende. Derfor uddannede de anim atorer i
animale væsener - lige for vores øjne og
massevis, og i dag vrim ler den eventyrlige
ud en at der er klippet én eneste gang!
film med anim ationer, selvom filmene ik
Teknikken bestod egentlig i at retouchere
ke i sig selv er anim ationsfilm eller opleves
de enkelte billeder i en række overtonin
som sådanne.
ger på computer, men resultatet var for
I dag omgiver animationsteknologien
87
Tekniske eventyr
os på levende billeder overalt i tv og på
de klovnekostum e og drager ud i den be
film, det er bare ikke sikkert, at vi lægger
skidte verden som den maskerede hævner,
m ærke til m anipulationerne, netop fordi
til pigerne og de gamle (u)venners beun
de er så realistiske. En hund, der snakker
dring. G enren kan være mere eller mindre
m ed nøjagtige mundbevægelser, eller sære
vellykket u dført, og foreløbig har vi set
væsner fra det ydre rum er vi godt klar
Spider M an og Daredevil. Genren er selv
over er åbenlyst anim erede m anipulatio
følgelig en gentagelse a f Superman-,
ner, m en almindelige film indeholder ofte
Batman- og Zorro-film ene fra 80’erne og
m anipulationer som virker, netop fordi vi
90’erne, som dengang blev udført med
ikke bem æ rker dem: Det er f.eks. ikke
den ‘gam m eldags’ besværlige blue-screen
nødvendigt at indkalde tusindvis af statis
teknik.
ter for at fylde tilskuerpladserne på et sta
Men m entalt set må det begynde at
dion. Det klarer anim atorerne på deres
ændre vores opfattelser af billedet, og især
computere, og historiske film kan sagtens
af billedet som sandhedsvidne, herunder
skydes i vore dages locations, uden at det
også de levende af slagsen. Professor
er nødvendigt at fjerne anakronism er som
Michael W illiam Grey, som er direktør for
biler, vejskilte og nye butiksfacader - det
Fox Talbot Museet i Bath, der ru m m er re
klarer com puterne i postproduktion og
likvier fra fotografiets barndom , mener, at
sparer derm ed filmens produktions-team
Photoshop kom m er til at ændre vores
for en bunke penge. I dag er det via com
kultur i en revolution, der ikke er set ma
putere og anim ation af det allerede optag
gen til, siden de levende billeder in tro d u
ne levende billede muligt at skabe hvad
ceredes for over hundrede år siden. Om
som helst. Intet er umuligt, det er kun
det kom m er til at ændre de historier, der
fantasien og pengepungen, der sætter
fortælles m ed de levende billeder, m å ti
grænserne.
den vise, m en personligt tvivler jeg. Dertil er vore kristne historiers ikonografier for
88
M ainstream igen. Blandt andet derfor -
stærke og tilm ed meget let omplantelige
fordi teknikken er tilstede og tillige bliver
til en m oderne verden. F.eks. kan super
billigere, m en også fordi de amerikanske
heltene m eget nemt ses som let skjulte
studier øjner kommercielle m uligheder -
Jesus ikonografier. Gaven i form a f super-
er det gamle forlag Marvel, som i 60’erne
kræfterne (m åske Helligånden) m edfører
og 70’erne udspyede tegneseriealbum s
altid en lidelse for superheltene. Den nye
med den ene superhelt mere vanvittig end
identitet, som ville sætte dem i stand til at
den anden, gået i gang m ed at filmatisere
erobre pigerne, m edfører altid et cølibat,
disse historier m ed typiske drengerøvshel
fordi det nu er verdens frelse, som står på
te.
tapetet for den plagede actionhelt.
Titelpersonen er altid en taber eller en
Denne Messias-skikkelse skildres over
nørd, gerne m ed et handicap som gør det
ordentlig tydeligt i W achowski-brødrenes
ekstra svært for ham at næ rm e sig de
The M atrix (1999). Filmens hovedperson
smukke piger og i det hele taget begå sig
er i starten et almindeligt menneske i en
socialt. Vor antihelt bliver nu udsat for en
nutidig, slidt dagligdag, men også lidt af
tilfældighed, som begaver ham m ed en el
en plaget com puternørd, som tjener en
ler anden superform åen, og pludselig skif-
ekstra skilling ved at hacke. Men det går
ter han karakter, ifører sig et farvestrålen
op for ham , at vores verden er et bedrag,
a f Steen Dalin
og at han a f ‘Forsynet’ er udset til at være
gav verdens første bog med fotos, The
en frelser med helt specielle evner.
Pencil o f N ature , og William Freize-
Sammen m ed en deling disciple skal han
Greene, der udviklede det første kamera,
befri alle os andre drøm m ere, der kun le
som kunne tage levende billeder.
ver i en falsk illusion om, at vores verden
McMillan byggede sit første Time-Slice
eksisterer. I virkeligheden er vi tilfangetag
kam era i 1980 og forbedrede løbende tek
ne stakler, der bliver udsuget for energi af
nikken, m en det endelige gennem brud
et eller andet djævelskab, som har udviklet
kom, da han m ed com puter og Photoshop
sig fra internettet. Altså en com puterskabt
kunne perfektionere de enkelte billeder.
fanden, som kun d en indsigtsfulde og be
McMillan anbringer en 35m m film strim
gavede hacker kan frelse os fra - hvis det
mel i sit kamera. Men filmen løber ikke
enkelte individ vel at m ærke tør tro på
igennem som på alle andre kameraer, den
sandheden og ikke blo t vælger den beha
ligger helt stille i det lystætte kammer. I
gelige drøm m esøvn. Filmen er uendelig
stedet er der anbragt en linse ud for hvert
godt skruet sam m en og bruger i dén grad
billede på den fire - fem m eter lange
løs af mediets nye anim ationsm uligheder,
filmstrim mel, måske i alt 2-300 linser, og
at den allerede har opnået kultstatus og en
alle de 2-300 billedfelter eksponeres nu på
mangetallig fanskare hos det yngre publi
sam m e tid med en lukker som ved et kon
kum.
ventionelt fotokamera. Motivet skal helst være nogen eller noget i kraftig bevægelse
Mere om heste. Ud over de beskrevne ani
som vand, ild eller dyr og m ennesker i luf
m ationer med com putere gør The M atrix
ten. Efter fremkaldelse vises film strim len i
for første gang i spillefilmen brug af en
en projektor med 24 billeder i sekundet,
helt ny teknik, som dukkede op til overfla
som en norm al film, men da alle billeder
den i m idten af 90’erne. Teknikken er ikke
er taget på samme tidspunkt, m en med
anim ation og har m eget lidt at gøre m ed
forskellige positioner, billede for billede,
levende billeder - snarere tværtim od:
virker filmen som en køretur - m en en
Time-Slice blev opfundet og navngivet af
køretur på et objekt som er frosset i tiden.
Tim McMillan, der efter en fotouddannel
Alle, der beskæftiger sig m ed film, ved,
se på college, hvor h a n hele tiden var på
at en dolly-køretur m ed et konventionelt
nippet til at blive sm idt ud på grund af si
filmkam era gør det to-dim ensionelle bille
ne underlige eksperim enter, begyndte at
de næsten plastisk, fordi m an pludselig
spekulere over sam m enhæ ngen mellem
opfatter geografien og det rumlige. Men
foto, rum og tid - og derefter kom binere
m ed Time-Slice får vi som tilskuere lejlig
de det m ed levende billeder. McMillan er
hed til at flytte os ru n d t i landskabet,
født og opvokset i Bath i et om råde af
mens tiden står bomstille - noget, som in
England, der gennem tiden har udklækket
tet menneske nogensinde kom m er til at
flere filmpionerer, astronom en Frederick
opleve, fordi tiden altid løber og ikke kan
W. Herschel, der i slutningen af 1800-tal-
stoppes. Teknikken er foruroligende i al
let byggede teleskoper og linser, William
sin dødlignende skønhed, og da underteg
Henry Fox Talbot, d er sam tidig med
nede første gang så Time-Slice hos Tim
Daguerre udviklede fotografiet, m en til
McMillan, var det m ed en fornemmelse af
forskel fra sin franske kollega kunne
at opleve noget for allerførste gang, som
mangfoldiggøre billederne og i 1845 u d
egentlig kun Gud kunne have indsigt i.
89
Tekniske eventyr
The Matrix
Den rumlige fornem m else er lidt som de
kam eraer 100 år tidligere. Eller som Tim
tre dim ensionelle oplevelser fra b arn d o m
McMillan selv beskedent beskriver sam
m ens View Master-billedskiver.
m enligningen mellem Muybridge og sig
Time-Slice er en oplagt teknik til brug i
selv: Hvis M uybridge i stedet for at udløse
den fantastiske og eventyrlige film, og ef
sine kam eraer ét efter ét havde eksponeret
ter prem ieren i The M atrix, som gjorde
alle kam eraerne på én gang, så ville han
teknikken kendt, bliver den brugt stadig
faktisk have opfundet Time Slice for 125
mere. Selv herhjem m e brugte Tomas
år siden.
Gislason Time-Slice i sin spillefilmdebut
I skrivende stund oplyser Michael Grey
P.O.V. (2002), og fik tiden til at gå i stå
fra Fox Talbot M useum mig om, at m use
præcis i det øjeblik, hvor hans hovedper
et har fundet en billedsekvens fra Fox
son dør en voldelig død. McMillan og
Talbots hånd, et motiv som han, uvist af
hans Time-Slice kam eraer - for han har
hvilken grund, har eksponeret adskillige
flere og bygger dem i alle de form er og fa
gange i løbet a f én dag - i forrige årh u n
coner, som en film strim m el kan bøjes på
drede. Museet forsøger nu - ved hjælp af
- bliver flittigt brugt af reklamefilm og af
com putere - at stykke en tim e lapse film
BBC til naturoptagelser. Bl.a. har han på et
sekvens sam m en af stum perne, som er
hesteslagteri filmet en hest i det øjeblik,
optaget et halvt århundrede før filmens
den bliver skudt, D ead Horse (1998, Video
opfindelse. Glæden ved billedernes magi
Installation Projection). Til alles overra
er den sam m e n u som dengang.
skelse viste det sig, at hesten i dødsøjeblik ket trækker benene op under sig, næ rm est som i en begyndende fosterstilling. Noget som slagterne, der havde slagtet hun d red vis af heste, aldrig havde bem ærket før. M en Time-Slice afslørede det skjulte, ak
90
kurat som Muybridge gjorde det m ed sine
Flere af Tim McMillans Time-Slice optagelser kan downloades fra Internettet - på >www.timeslicefilms.com<