Metropolis (Rintaro, 2001)
Overgearede undergangsscenarier M ennesker og m ask in er fortsat på kollisionskurs i anim e-film en A f Rasmus Brendstrup
Som Tom Mes og Jasper Sharp påpeger i
de senere år, for selv om de mange nye
deres bog New Japanese Film, har betyd
tv-kanaler verden over byder på alskens
ningen af ordet anim e i al diskretion u n
anim e-typer (fra Pokémon over pigeserier
dergået en forvandling gennem de senere
til erotisk anime), er det i kraft af anime-
år. Fra simpelthen at have betydet an i
auteurs som M am oru Oshii, Katsuhiro
mation (som det stadig gør for japanere)
Otom o, Rintaro, Satoshi Kon og Hayao
har anime udviklet sig til at blive en slags
Miyazaki, at den japanske anim ation har
genrebetegnelse: En fællesnævner for de
forankret sig i den øvrige verdens bevidst
japanske tegnefilm, d e r gennem realistisk
hed. Og det vel at m ærke som en kunstart
figurtegning, detaljerige baggrunde og
båret af en distinkt japansk sensibilitet.
dynamiske actionsekvenser stiller skarpt på en række filosofiske spørgsmål, der
Men måske er tiden allerede ved at løbe fra den nye betydningsforankring. I hvert
hænger n æ rt sammen m ed de højteknolo
fald har bl.a. Katsuhiro O tom o (Steamboy,
giske miljøer, filmene udspiller sig i (Mes
2004) og Hayao Miyazaki (Det levende
og Sharp 2005: 324f). Dette betydningsskred er intim t forbun det med anim es globale udbredelse over
slot/Hauru no ugoku shiro, 2004) udvik let den anim erede spillefilm i en retning, hvor internationaliseringens flag synes at
33