Ong-Bak: The M u a y Thai W arrio r/O n g-B ak (Prachya Pinkaew, 2003)
Den ny thailandske film R apport fra et af de nye kraftcentre i asiatisk film A f Anchalee Chaiworaporn
104
Betegnelsen ‘New Thai Cinem a har flo
m arkeret sig m ed film, der skilte sig ud
reret siden 2001, hvor Yongyuth Thong-
fra det store hav af billige kommercielle
kongthun udsendte smash-succesen Iron
produktioner, så det var efterhånden klart,
Ladies (Satree Lek, 2000) om et transve-
at der for alvor var ved at ske noget nyt i
stit-volleyballhold, der kæ m per såvel for
thailandsk film. Det vil dog være en over
points på måltavlen som for anerkendelse
drivelse ligefrem at tale om en ny bølge,
i samfundet; og hvor også Wisit Sasana-
for det eneste, de nye film har til fælles,
tiengs kulørte og sidenhen kultisk dyrkede
er, at de alle er udsøgt produceret. Hvor
kitsch-eastern Tears o f the Black Tiger (Fah
heterogene de end hver især har været,
talai jone, 2000) havde premiere. Før da
har film historiens øvrige nybølger alle
havde tillige pionerer som Nonzee Nimi-
været kendetegnet af en eller anden form
butr, Pen-ek R atanaruang og Oxide Pang
for kollektiv identitet. 1960 ernes franske