Chen Kaige Kinesiske Chen Kaiges karriere er som en lang travelling ud af fortidens skygger. Ikke kun mod lysere tider, men også mod de mest basale erkendelser
C hen Kaiges eget liv k u n n e uden store om
fra start pessimistens rolle. A f de to tone
skrivninger konverteres til en film. O m en
angivende instruktører var det ham, der
tynget sjæl, d er fordømte og indberettede
stillede sam fundskritisk mest skarpt m ed
sin egen far under K ulturrevolutionens
sine kameraer. C hen Kaiges debutfilm, Den
udrensningskam pagner. O m en enestå
gule jord (Huang tu di, 1984), som Zhang
ende ambitiøs instruktør, der i det meste
Yimou i øvrigt fotograferede, indkredsede
a f karrieren har stået i skyggen af sin gode
um uligheden for et regime af at forstå dets
ven og kollega Zhang Yimou. Om en ung
folk. Filmen afsluttes med et rørende bil
student, der gjorde o p rø r m od et system,
lede af jorden, der langsomt vokser sig så
fik succes og til sidst selv blev en del af
stor, at der til sidst ikke er m ere himmel.
systemet.
Med King o f the Children (Hai zi wang, 1987) bevægede Chen Kaige sig over i den
Regimet o g folket. C hen Kaige (f. 1952) og
åbenlyse resignation. Filmen skildrer en
Zhang Yimou, der begge tilhørte det første
ung m and, der som udstationeret lands
kuld af filmskoleelever på Beijings filmaka
byskolelærer ender med at forkaste de
dem i efter Kulturrevolutionen (1966-76),
maoistiske lærebøger i sit forsøg på at få
betragtes som frontfigurerne i den såkaldte
eleverne til at tæ nke selvstændigt. På det
femte generation af kinesiske filmskabere.
personlige plan var filmen en bearbejd
Inden deres tilsynekomst havde film længe
ning af Chens egne barndom straum er fra
været betragtet som en sekundær kunst
Kulturrevolutionen. I de sene 1960 ere blev
form i forhold til litteratur og opera, og
han som dreng sendt i arbejdslejr og o m
mange af de film, der blev produceret, var
skolet’, og som 15-årigt m edlem af Maos
direkte filmatiseringer af disse. D en femte
rødgardister udpegede han i fuld offentlig
generations storladne og lyriske tonefald
hed sin far, film instruktøren Chen Huaiai,
pustede nyt liv i filmen som en selvstændig
som kontrarevolutionæ r - for at bevise sin
udtryksform , der ikke kun skulle afspejle
loyalitet m od systemet.
fortiden, m en lige så vel kunne bearbejde
I slutningen af King o f the Children b e
den. De førte kinesisk film ind i en ny æra,
tragter skolelæreren de marker, der bliver
der blandt andet indebar, at m an også fan
bræ ndt af for at kunne bruges igen, og bry
gede det vestlige film publikum s opm æ rk
der ud i en meningsløs cirkulær fortælling,
somhed.
hvor intet frem skridt er muligt: ”Der var
Hvor Zhang Yimou på mange m åder
engang et tempel på et bjerg, hvor der bo
var forsonende og æ stetisk afbalanceret
ede en m unk, som fortalte denne historie:
som filmskaber (som det allerede fremgår
D er var engang et tempel på et bjerg, hvor
af debutfilmen, den bredt appellerende De
der boede en m unk, som fortalte denne
røde m arker fra 1987), indtog Chen Kaige
historie: D er var engang ...”
129
Chen Kaige
Alt i et billede. C hen Kaige måtte se sine
ditto i en periodefilm om Kinas første kej
tidlige, kom prom isløse film blive forbigået
serdøm m e, The Emperor and the Assassin
i relativ ubem æ rkethed af både publikum
(Jing ke ci qin wang, 1999), begynder Chen
og kritikere. I begyndelsen af 90erne stjal
Kaige for alvor at gå nye veje: H an tager til
Zhang Yimou billedet på store vestlige
Hollywood.
festivaler m ed titler som Ju Dou, Under den
Joseph Fiennes og H eather G raham får
røde lygte og Historien om Qiuju. Dette æ n
hovedrollerne i hans hitchcock’ske thriller
drede sig dog, da Chen Kaiges Farvel, min
Killing Me Softly (2002), og verden venter
konkubine (Ba w angbieji, 1993) m odtog
en international succes. I stedet bliver fil
Guldpalm erne i Cannes til deling m ed Jane
m en et bemærkelsesværdigt flop hos både
Cam pions The Piano.
publikum og anmeldere, der med rette
Farvel, min konkubine viser en af Chen
kalder den rodet og overstyret.
Kaiges største styrker: Evnen til at indfange
Efter eget udsagn kunne Chen alligevel
komplekse tematiske strukturer i et enkelt
bruge erfaringen til noget. Han fik lov til at
billede. Den australske fotograf C hristo
arbejde frit m ed et em ne, der længe havde
pher Doyle, der er bosat i H ongkong og en
optaget ham: den seksuelle impuls’ evne til
ikke uvæsentlig brik i den succes, asiatisk
at afsløre m enneskesindets mørke sider.
film h ar opnået gennem de to seneste år
Hvis m an anskuer C hen Kaiges k a r
tier, har kaldt åbningen af Farvel, min kon
riere som en lang rejse in d i hjemlandets
kubine for det bedste, der nogensinde er
og privatlivets mørke, er hans seneste film,
gået over filmhistoriens lærreder. I scenen
Together (He ni za iyi qi, 2002), et m a r
træ der skuespillerne Dieyi og Xiaolou ind i
kant skridt ud i lyset. D et er en film, der
en koncertsal kun oplyst af et enkelt, stærkt
ikke alene handler om basale følelser som
spotlys. De er klædt i den kinesiske operas
kærlighed og ambition - den er heller ikke
traditionelle kostum er og er ikke bare trådt
bange for at forløse dem. Together m arke
ind på en forladt scene, de er også trådt
rer tilsynekom sten af et livssyn, der ligger
uden for deres egen tid og sted. Det er ti år
Chens tilbageskuende pessimisme fjern,
siden, de spillede sam m en i operaen Farvel,
og den er præ get af en anderledes ligefrem
min konkubine. Ti år siden, de sidst har
fortælleglæde.
set hinanden, siger Xiaolou. ”11 år,” retter
Xiaochun er en 13-årig violinist, d er bor
Dieyi ham og afslører derm ed, at scene
på landet m ed sin kluntede og simple far,
partneren også er hans livs kærlighed og
som for enhver pris vil give sønnen m ulig
muse.
hed for at slå igennem på sit instrum ent.
Resten af filmen er egentlig unødvendig,
Sammen begiver de sig til hovedstaden for
var Doyles pointe, for den ene billedram m e
at finde en læ rer og mentor. Men i et nyt,
fanger historiens essens: forholdet mellem
m oderne Kina, der synes opslugt af d rø m
fortid og nutid, mellem tradition og forny
m en om berøm m else og materialism e, må
else, kunsten og virkeligheden - og kærlig
faderen til sin store fortrydelse sande, at
hedens grundlæ ggende um ulige kår.
der ikke kun er musik i en 13-årigs verden.
Ud af mørket. Efter i 1996 at have belyst
selv, og instruktøren optræ der også foran
Filmen er medforfattet a f Chen Kaige
130
seksualitetens m ørke afkroge i Temptress
kam eraet i en afgørende rolle som violin-
Moon (Feng yue, i øvrigt fotograferet af før-
læreren Yu Shifeng. Det selvbiografiske
nævnte C hristopher Doyle) og historiens
elem ent i Together ligger dog ikke så meget
Chen Kaige
i denne figur som i hovedpersonen Xiaochuns evne til at frigøre sig fra sine am bi tioner og finde sit sande jeg. Der er sket et tydeligt skred her. I Farvel, min konkubine resignerer Dieyi i livet, fordi det er uforeneligt m ed kunsten; i Together bruger Xiaochun sin kunst, musikken, til at næ rm e sig livets m est basale erkendelse. Together er et m elodram a, m en Chen har selv tilkendegivet, at optagelserne var de mest ubekymrede i hans karriere. For før
T ogether (H e ni z a i y i qi, 2002)
ste gang tillod instruktøren, der har ry for at være en af branchens m est stringente, sig selv at give slip på storyboard og m anus og lade sig drive af de m est um iddelbare in d fald. Together er på flere m åder den lettest
Skulle m an lave et biografisk epos om
tilgængelige film i C hen Kaiges karriere,
C hen Kaige i én indstilling, ville den tage
og samtidig den af hans film, der ligger
form af en lang travelling ud af fortidens
tæ ttest på grænsen mellem populism e og
skygger. Ikke kun m od lysere tider, m en
kunst. Og det er netop den overgangszone,
også m od de mest basale erkendelser.
instruktøren befinder sig i lige nu. Kasper Christoffer Larsen
Hans kom m ende film, fantasy/actionprojektet The Promise (Mo gik), ventes at få prem iere i decem ber 2005. Budgettet på 30 m illioner dollars er det største i kinesisk films historie, og The Promise forener skue spillere fra Kina, Sydkorea, Japan og Hongkong. Filmen handler om en slave, som i et tidløst univers befrier landets smukkeste konkubine for en forbandelse, der forhin
Litteratur Clark, Paul (1987). C h in ese C in em a . C u ltu re & P olitics sin ce 1949. New York, C am bridge U niversity Press. Cueto, R oberto (2001). “La steadycam y el trí pode. El cine de C hen Kaige y Zhang Yi m ou”. In: N osferatu nr. 36-37. San Sebastian, D onostia Kultura.
drer hende i at føle ægte kærlighed.
Filmografi 1984 1986 1987 1991 1993 1996 1999 2002 2005
Huang tu di/Yellow E arth/D en gule jord Da yue bing/The Big Parade Hai zi w ang/K ing o f the C hildren Bian zou bian chang/Life on a String/Spådom m en Ba wang bie ji/Farewell, My C oncubine/Farvel, m in konkubine Feng yue/Tem ptress M oon Jing ke ci qin w ang/The E m peror and the Assassin He ni zai yi qi/Together Mo gik/The Prom ise