Fruit Chan Hongkongs independent-konge blander semi-dokumentarisk realisme og politisk allegori i ofte bizarre film om (u)almindelige menneskers hverdag
D er er ikke mange uden for Hongkong, der
I starten af filmen finder de et afskeds
kender Fruit Chan (f. 1959). Det er synd,
brev fra en selvmorder, og i filmens slut
for han er H ongkongs førende uafhængige
ning forkynder en voice-over, at ’’d øden
instruktør, og i sine højst originale, visuelt
er smuk, for i døden står vi ikke længere
eksperim enterende film, der befinder sig
over for en uvis verden.” For disse unge
lysår fra industriens genresystem, forener
er døden ikke noget at frygte; det kaos og
han kom promisløs, sem i-dokum entarisk
den usikkerhed, der kendetegner deres liv,
realisme m ed politisk allegori, hum oristisk
gør, at døden kom m er til at frem stå som et
varm e og et aldrig svigtende blik for det
holdepunkt for dem. Døden er et underlig
bizarre i hverdagen.
gende tem a gennem hele filmen, der gang på gang gør tilskueren opm ærksom på, at
M ade in Hong Kong. Fruit Chan fik sit gennem brud m ed Made in Hong Kong (Xianggang Zhizao, 1997), der skulle blive
alt kan ophøre. G ruppens nihilistiske og fatalistiske til gang til livet sættes i relief, da Fruit Chan
første del af hans såkaldte hand-over-tri
slutter filmen m ed et citat fra Mao: ’’Alle I
logi om Hongkongs tilbagegivelse til Kina
blom strende og sprudlende unge m enne
1. juli 1997. M ade in Hong Kong blev lavet
sker i disse fremgangstider”.
på et yderst beskedent budget og optaget på filmstumper, der var blevet til overs på
The Longest Summer. Fruit Chan optog
andre produktioner. Det tekniske hold bag
The Longest Sum mer (Hui nin fa dak bit
filmen bestod af kun fem personer, alle
doh, 1998) - trilogiens anden del - op
skuespillere var amatører, og filmen blev
til og under selve overdragelsen til Kina.
klippet ved at låne klipperum m ene mellem
H andlingen udspiller sig i og på baggrund
andre produktioner. Men Made in Hong
af de virkelige begivenheder, hvilket giver
Kong blev en succes.
filmen en helt speciel atmosfære.
Filmen fortæller om en gruppe rodløse
The Longest Sum m er følger en gruppe
unge H ongkong-kinesere der kæ m per for
soldater, der bliver fritstillet fra den engel
at finde et ståsted i tilværelsen i et sam
ske hær, da Hongkong-delingen bliver op
fund, der ikke vil kendes ved dem, og som
løst før overtagelsen. De prøver, uden held,
ikke tager sig af dem. De ender derfor som
at kom m e på fode igen i et samfund, der er
en del af den asiatiske mafia, Triaderne.
præget af, at ingen ved, hvad der kom m er
G ruppen finder dog ikke nogen glæde i
til at ske efter overtagelsen. I frustration og
Triaderne, og tankevækkende nok er det
for at få de penge, som de mener, England
eneste tidspunkt, hvor personerne virker
skylder dem, beslutter de at røve en engelsk
lykkelige, da de er på udflugt til en kirke
bank i ly af selve overtagelsesfestivitas’en.
gård.
Røveriet er im idlertid en fiasko, og deres
Fruit Chan
venskab smuldrer, m ens deres liv forvæ r res. På et tidspunkt besøger gruppen et d i skotek, hvor de hører DJ’en sige: ”O m et par dage bliver Hongkong overdraget til Kina. Dette er de sidste dage som H ong kong. Så løft armene og v in k ... som om I var ligeglade.” Alle de unge på dansegulvet står m ed armene over hovedet, og en af de tidligere soldater råber ud over forsam lin
The Longest Sum mer (Hui nin fa dak bit doh, 1998)
gen: ”Hvad laver I? Overgiver I jer?” Da der ikke er nogen, d er reagerer, gør g rup pen til sidst som de andre. Kun en af soldaterne synes at kom m e
m ener derim od, at Hongkong altid vil
videre med sit liv efter overtagelsen, m en
tilhøre indbyggerne i Hongkong. Skiftevis
først efter at han h ar fået hukom m elsestab
fra Cheung og Ah-fen gjalder råbet ’’H ong
som følge af et hypervoldeligt opgør m ed
kong er vores!” ud over havnen.
en ungdomsbande. F ruit Chan lader os
Det er dog i skolen, m an ser den største
im idlertid være i tvivl om, hvorvidt solda
omvæltning: inden overtagelsen bliver
ten virkelig lider af hukom m elsestab, eller
børn af illegale im m igranter deporteret
om han bare lader som om, for at livet kan
tilbage til Kina. D esuden skal klassen nu
gå videre. Eller m åske hukom m elsestab
lære m andarin-kinesisk, og vi ser, hvordan
er en forudsætning for, at Hongkong kan
børnene kigger målløse til, da en gruppe
kom m e videre.
kinesiske elever viser dem, hvordan m an skal ære det kinesiske flag, som de selv skal
Little Cheung. I den sidste film i trilogien,
gøre det efter overtagelsen.
Little Cheung (Xilu xiang, 1999), følger vi
Ah-fen og hendes m or bliver fundet
drengen Cheung, d er arbejder som bud i
af m yndighederne og hentet af politiet få
familiens restaurant efter skoletid. En dag
dage før overdragelsen. Cheung forfølger
søger pigen Ah-fen arbejde i restaurant
politibilen på cykel for at sige farvel til Ah-
en, og da hun bliver sm idt ud af hans far,
fen, m en taber sit mål af syne og kom m er
hyrer Cheung hende selv til at hjælpe sig
til at køre efter en forkert bil. Da han opdag
m ed vareudbringningen. Ah-fen går ikke
er fejltagelsen, bryder han sammen.
i skole, og hun m å gem m e sig, hver gang
At tage afsked på en ordentlig m åde er
politiet dukker op. D et viser sig, at hendes
igennem hele filmen et uopnåeligt mål for
far er handicappet og hendes m or illegal
Cheung. Fruit Chan viser, hvordan tæt
im m igrant fra Kina.
knyttede skæbner pludselig bliver splittet
Gennem de to b ø rn fortæller Chan om
ad, og netop rodløshed og splittelse er da
forskellen på Kina og Hongkong. I en af
også gennem gående tem aer i alle hans film.
filmens scener kører Cheung og Ah-fen ud
En rodløshed, der kan ses som et billede på
til Victoria H arbour, og Ah-fen fortæller, at
H ongkongs egen status i det vakuum , som
hun ser frem til 1. juli, fordi hun efter den
om rådet befinder sig i.
dag vil kunne blive i Hongkong: ’’H ong kong bliver vores efter den 1. juli.” Cheung
De tre film skildrer hver sin alders gruppe: M ade in Hong Kong de unge, 'The
133
Fruit Chan
Longest Sum m er de m idaldrende og Little
m aterialistisk samfund, der er løbet løbsk,
Cheung børnene. Alle grupper er berørt
så er Public Toilet (Hwajangshil eodieyo?,
af den politiske situation, og uden b o m
2002), hvis meget løst samm ennittede
bastiske pegefingre indfanger Fruit Chan
handling er bygget op over offentlig toilet
elegant deres respektive problemer.
kultur på tre kontinenter, vanskeligere at
Kød og kontanter. Efter hand-over-trilo-
le detaljer, og alligevel har filmen en egen
have m ed at gøre. Der spares ikke på fæka gien gik Fruit Chan i gang m ed en ny tri
udefinérbar poesi i den måde, hvorpå den
logi, denne gang om prostitution. I Durian
sætter fokus på cykliske organiske proces
Durian (Liulian piao piao, 2000) m øder vi
ser og almenm enneskelig forgængelighed.
Ah-fen fra Little Cheung igen. H un vender
Måske den er Fruit Chans helt personlige
illegalt tilbage til Hongkong m ed sin m or
kom m entar til globaliseringen.
og stifter i det lige så hektiske som fattige M ongkok-kvarter bekendtskab m ed andre
Med sin seneste film, Dumplings (2004), har Chan delvist forladt den independent-
fastlandskinesiske kvinder, der søger at
niche, der ellers var hans varemærke, til
realisere drøm m en om en bedre tilværelse
fordel for et velproduceret, stjernespækket
ved at sælge deres kroppe. Hollywood Hong Kong (Heunggong yau
(Maggie C heung og Tony Leung Ka Fai) og udsøgt fotograferet (Christopher Doyle)
gok hor lei wood, 2001) er en både gro
dram a med raffineret-bizarre horrorele
tesk og forunderligt magisk film om en
menter. Dumplings kan dog langtfra beteg
underskøn fastlandskinesisk prostitueret,
nes som en dusinfilm, for Chan bruger blot
som fordrejer hovederne på de mandlige
horrorform atet som afsæt for en - i enhver
m edlem m er af en overvægtig slagterfam i
forstand hårrejsende - refleksion over ti
lie bestående af en flommefed far, hans to
dens kropsfikserede jagt på evig ungdom.
flæskesønner og ... en gigantisk gris, der
Skønt Dumplings vel ikke er hans vigtigste
går under navnet Mor!
film, kan m an håbe, at den kan bidrage til
Kan m an uden større besvær identificere Hollywood Hong Kong som en allegori på et
at gøre Fruit C hans navn og værk kendt i en videre kreds. Thomas Byskov
Filmografi
134
1993 1997 1998 1999 2000 2001 2002
D a nao guang chang long/Finale in Blood X ianggang Zhizao/M ade in H ong Kong Hui nin fa dak bit doh/T he Longest Sum m er Xilu xiang/Little C heung Liulian piao p iao/D urian D urian H eung gong yau gok h o r lei w ood/H ollyw ood H ong Kong Hwajangshil eodieyo?/Public Toilet
2004
D um plings