kosmorama236_154_artikel19

Hur Jin-ho Skrøbelig romantik er emnet for Sydkoreas lyriske minimalist

Med de tre film Christmas in August (Pal-

H ur Jin-ho form er det så delikat, at den

wolui Christmas, 1998), One Fine Spring

følelsesmæssige sandhed træ d er frem. Det

Day (Bomnaleun ganda, 2001) sam t April

handler om at erobre virkeligheden tilbage

Snow (Ocheul, 2005) har den sydkoreanske

fra klichéen. O g til dét tjener et lavmælt,

instruktør H ur Jin-ho (f. 1963) afgrænset

næ rm est tonløst formsprog dom ineret af

sin em nekreds og fundet sit eget karakteri­

dvælende indstillinger i handlingsløse rum,

stiske formsprog.

understøttet af sagte reallyd eller diskrete

Hur, der er uddannet på Sydkoreas

klaverstykker.

filmskole og h ar arbejdet som instruktøras­ sistent på Park Kwang-sus To The Starry

Det usagte. I H ur Jin-hos film giver p erso ­

Island (Geu seome gago shibda, 1994) (med

nerne sig sjældent straks til kende. Deres

m anus af den senere film instruktør og

ønsker og m otiver træder k u n langsomt

kulturm inister Lee Chang-dong), tager i

frem. Der er en karakteristisk scene i d e­

sine film udgangspunkt i m ødet mellem

butfilmen Christmas in August: En familie

m and og kvinde. Et m øde, som i hans film

kom m er ind i hovedpersonens fotohandel

snarere er åndeligt end fysisk. G ru n d m a­

for at få taget et billede - m en gruppebil­

terialet er forankret i m elodram aet, m en

ledet er kun et påskud, og bagefter beder

Christmas in August (Palwolui Christmas, 1998)

Hur Jin-ho

familiens overhoved om at få taget et solo­

belyses i en sidehistorie, hvor lydtekniker­

portræ t af hans gamle mor. Han kan ikke

en tager sig af sin dem ente bedstemor, der

sige lige ud, hvorfor billedet er så vigtigt,

ofte forsvinder ned til jernbanestationen

m en den gam le dame næ gter pure at lade

for trofast at vente på sin afdøde mand. På

sig fotografere. Stædigt holder de hver på

hver sin m åde kan hverken parkeringsvag­

sit, indtil sønnen må give op. Med en fin

ten eller bedstem oderen slippe m indet om

drejning vender hun et p ar dage efter til­

den elskede. Kun lydteknikeren søger at

bage til fotohandlen for i sit fineste skrud at

realisere kærligheden i nuet, vel vidende

få taget det billede, som skal fungere som

at han ligesom de risikerer at blive fange af

familiens m inde om hende.

fortiden.

Døden og den m anglende tilkendegiv­ else er m arkant til stede i dette lille forløb,

Som hos Ozu optræ der tiden i filmenes titler. Således også i H ur Jin-hos tredje

og døden bliver ligefrem den uudsagte

spillefilm, April Snow. Paradokset i debut­

bærende kraft i filmens kærlighedshistorie.

filmens titel, Christmas in August, er her

For den nogle-og-tredive-årige fotohandler

m ildnet til en modstilling. Det handler

fortæller ingen - heller ikke den kvinde­

ikke længere om noget umuligt, m en om

lige parkeringsvagt, som bliver flittig gæst

noget sjældent. For tredje gang opstilles

i hans b utik - at han lider af en dødelig

hindringer for kærligheden. De to hoved­

sygdom. D enne fortielse gør det vanskeligt

personer mødes, efter at deres partnere er

for hende at aflæse h an s følelser. Hvor går

kom m et til skade i en trafikulykke. H er op­

grænsen mellem venskabet og en dybere

dager de, som i et ekko fra Wong Kar-wais

forbindelse? Det afklares i en film, der er

In the M ood fo r Love, at de tilskadekomne

rom antisk uden at være sentim ental og

har haft en affære. I Hurs univers må de

stringent uden at væ re streng.

selvsagt forelske sig og reproducere deres partneres forhold.

Vinden i bam b u stræ ern e. Med sin lav­

At m an i Asien har store forventninger

mælte stem m eføring og sin omgåelse af

til instruktøren, kan aflæses af, at April

enhver patos blev Christmas in August en

Snow som den første asiatiske film fik sam ­

pæn succes hos publikum og kritikere i

tidig prem iere i de fleste lande i Asien. Men

Asien. H u rs næste film, One Fine Spring

lad os her alene forholde os til de to første

Day, ram te ikke helt så bredt et publikum

film.

med sin fortælling o m en m andlig lydtek­ niker og en kvindelig radioproducer, der

M ellem n æ rvæ r og fravær. Kamerabevæ­

tager b o rt fra byen for at indfange lyden af

gelser er næsten lige så sjældne som n æ r­

vinden i bam bustræ erne, forårsbækkens

billeder i Christmas in August og One Fine

rislen og brændingens brusen. Hvor den

Spring Day. Fælles for dem er en stillestå­

unge kvinde havde initiativet i debutfilm ­

ende m inim alism e, der henter sin lyriske

en, er det her lydteknikeren, der er den ak­

kraft fra Ozu og sin nøgterne realisme fra

tive og udfarende, m ens radioproduceren

Rohmer. De to film betoner og tem atiserer

virker indesluttet og afvisende. Men efter­

sansningen og det sanselige. I Christmas in

hånden bryder han igennem dele af hendes

August betones synet i kraft af fotografier­

forsvarsværker, m ens de hver for sig må

ne, m ens One Fine Spring Day m ed lydop­

afklare, om deres forhold er m ere end en

tagelserne fokuserer på hørelsen. M en det

affære. A t kærligheden kan være bestandig,

er vel at m ærke ikke m alerier eller musik,

155

Hur fin-ho

der er emnet. I begge tilfælde handler det

gelse. M an opdager, hvad der ikke kan gri­

om virkelighedsgengivelse før tolkningen.

bes i reproduktionen. Hverken fotografiet

Og om , hvordan denne virkelighedsgen­

eller lydbåndet har sansningens øvrige

givelse kan benyttes. I debutfilm en beder

dim ensioner. Skoledrengene kan hverken

skoledrengene f.eks. om et billede af klas­

høre, lugte eller føle den portrætterede.

sens smukkeste pige, m ens radiovæ rten i

Radiolytteren kan alene høre vinden i

efterfølgeren sæ tter ord på de følelser og

bam bustræ erne. Mens filmene stim ulerer

tanker, lydene er i stand til at vække.

fjernsanserne, forbliver d e t taktile alene

Uden på nogen m åde at være metafilm

en forestilling. Dette er tilsyneladende et

rum m er H ur Jin-hos film ved siden af kæ r­

tab, men det er delvist i kraft af denne be­

lighedshistorien en fordobling, som peger

grænsning, at filmens tilskuere så alligevel

ud m od tilskueren og tilskuerens brug af

ikke behøver nøjes med at længes efter det

filmen. I denne fordobling peger m ini­

uhåndgribelige, for med H ur Jin-hos film

malism en i to retninger: N æ rvæ ret som

får de et redskab til at gribe det. Tilskueren

en koncentration om det håndgribelige;

m å selv færdiggøre filmene og skrive vi­

fraværet som en længsel efter det u h ån d ­

dere på de, for en overfladisk betragtning,

gribelige. Efterhånden som m an kom m er

simple fortællinger.

ind i filmene, sker en uventet m odbevæ ­ Henrik Uth Jensen

Filmografi

156

1998 Palwolui Christmas/Christmas in August 2001Bomnaleun ganda/One Fine Spring Day 2005 Oechul/April Snow