Hur Jin-ho Skrøbelig romantik er emnet for Sydkoreas lyriske minimalist
Med de tre film Christmas in August (Pal-
H ur Jin-ho form er det så delikat, at den
wolui Christmas, 1998), One Fine Spring
følelsesmæssige sandhed træ d er frem. Det
Day (Bomnaleun ganda, 2001) sam t April
handler om at erobre virkeligheden tilbage
Snow (Ocheul, 2005) har den sydkoreanske
fra klichéen. O g til dét tjener et lavmælt,
instruktør H ur Jin-ho (f. 1963) afgrænset
næ rm est tonløst formsprog dom ineret af
sin em nekreds og fundet sit eget karakteri
dvælende indstillinger i handlingsløse rum,
stiske formsprog.
understøttet af sagte reallyd eller diskrete
Hur, der er uddannet på Sydkoreas
klaverstykker.
filmskole og h ar arbejdet som instruktøras sistent på Park Kwang-sus To The Starry
Det usagte. I H ur Jin-hos film giver p erso
Island (Geu seome gago shibda, 1994) (med
nerne sig sjældent straks til kende. Deres
m anus af den senere film instruktør og
ønsker og m otiver træder k u n langsomt
kulturm inister Lee Chang-dong), tager i
frem. Der er en karakteristisk scene i d e
sine film udgangspunkt i m ødet mellem
butfilmen Christmas in August: En familie
m and og kvinde. Et m øde, som i hans film
kom m er ind i hovedpersonens fotohandel
snarere er åndeligt end fysisk. G ru n d m a
for at få taget et billede - m en gruppebil
terialet er forankret i m elodram aet, m en
ledet er kun et påskud, og bagefter beder
Christmas in August (Palwolui Christmas, 1998)
Hur Jin-ho
familiens overhoved om at få taget et solo
belyses i en sidehistorie, hvor lydtekniker
portræ t af hans gamle mor. Han kan ikke
en tager sig af sin dem ente bedstemor, der
sige lige ud, hvorfor billedet er så vigtigt,
ofte forsvinder ned til jernbanestationen
m en den gam le dame næ gter pure at lade
for trofast at vente på sin afdøde mand. På
sig fotografere. Stædigt holder de hver på
hver sin m åde kan hverken parkeringsvag
sit, indtil sønnen må give op. Med en fin
ten eller bedstem oderen slippe m indet om
drejning vender hun et p ar dage efter til
den elskede. Kun lydteknikeren søger at
bage til fotohandlen for i sit fineste skrud at
realisere kærligheden i nuet, vel vidende
få taget det billede, som skal fungere som
at han ligesom de risikerer at blive fange af
familiens m inde om hende.
fortiden.
Døden og den m anglende tilkendegiv else er m arkant til stede i dette lille forløb,
Som hos Ozu optræ der tiden i filmenes titler. Således også i H ur Jin-hos tredje
og døden bliver ligefrem den uudsagte
spillefilm, April Snow. Paradokset i debut
bærende kraft i filmens kærlighedshistorie.
filmens titel, Christmas in August, er her
For den nogle-og-tredive-årige fotohandler
m ildnet til en modstilling. Det handler
fortæller ingen - heller ikke den kvinde
ikke længere om noget umuligt, m en om
lige parkeringsvagt, som bliver flittig gæst
noget sjældent. For tredje gang opstilles
i hans b utik - at han lider af en dødelig
hindringer for kærligheden. De to hoved
sygdom. D enne fortielse gør det vanskeligt
personer mødes, efter at deres partnere er
for hende at aflæse h an s følelser. Hvor går
kom m et til skade i en trafikulykke. H er op
grænsen mellem venskabet og en dybere
dager de, som i et ekko fra Wong Kar-wais
forbindelse? Det afklares i en film, der er
In the M ood fo r Love, at de tilskadekomne
rom antisk uden at være sentim ental og
har haft en affære. I Hurs univers må de
stringent uden at væ re streng.
selvsagt forelske sig og reproducere deres partneres forhold.
Vinden i bam b u stræ ern e. Med sin lav
At m an i Asien har store forventninger
mælte stem m eføring og sin omgåelse af
til instruktøren, kan aflæses af, at April
enhver patos blev Christmas in August en
Snow som den første asiatiske film fik sam
pæn succes hos publikum og kritikere i
tidig prem iere i de fleste lande i Asien. Men
Asien. H u rs næste film, One Fine Spring
lad os her alene forholde os til de to første
Day, ram te ikke helt så bredt et publikum
film.
med sin fortælling o m en m andlig lydtek niker og en kvindelig radioproducer, der
M ellem n æ rvæ r og fravær. Kamerabevæ
tager b o rt fra byen for at indfange lyden af
gelser er næsten lige så sjældne som n æ r
vinden i bam bustræ erne, forårsbækkens
billeder i Christmas in August og One Fine
rislen og brændingens brusen. Hvor den
Spring Day. Fælles for dem er en stillestå
unge kvinde havde initiativet i debutfilm
ende m inim alism e, der henter sin lyriske
en, er det her lydteknikeren, der er den ak
kraft fra Ozu og sin nøgterne realisme fra
tive og udfarende, m ens radioproduceren
Rohmer. De to film betoner og tem atiserer
virker indesluttet og afvisende. Men efter
sansningen og det sanselige. I Christmas in
hånden bryder han igennem dele af hendes
August betones synet i kraft af fotografier
forsvarsværker, m ens de hver for sig må
ne, m ens One Fine Spring Day m ed lydop
afklare, om deres forhold er m ere end en
tagelserne fokuserer på hørelsen. M en det
affære. A t kærligheden kan være bestandig,
er vel at m ærke ikke m alerier eller musik,
155
Hur fin-ho
der er emnet. I begge tilfælde handler det
gelse. M an opdager, hvad der ikke kan gri
om virkelighedsgengivelse før tolkningen.
bes i reproduktionen. Hverken fotografiet
Og om , hvordan denne virkelighedsgen
eller lydbåndet har sansningens øvrige
givelse kan benyttes. I debutfilm en beder
dim ensioner. Skoledrengene kan hverken
skoledrengene f.eks. om et billede af klas
høre, lugte eller føle den portrætterede.
sens smukkeste pige, m ens radiovæ rten i
Radiolytteren kan alene høre vinden i
efterfølgeren sæ tter ord på de følelser og
bam bustræ erne. Mens filmene stim ulerer
tanker, lydene er i stand til at vække.
fjernsanserne, forbliver d e t taktile alene
Uden på nogen m åde at være metafilm
en forestilling. Dette er tilsyneladende et
rum m er H ur Jin-hos film ved siden af kæ r
tab, men det er delvist i kraft af denne be
lighedshistorien en fordobling, som peger
grænsning, at filmens tilskuere så alligevel
ud m od tilskueren og tilskuerens brug af
ikke behøver nøjes med at længes efter det
filmen. I denne fordobling peger m ini
uhåndgribelige, for med H ur Jin-hos film
malism en i to retninger: N æ rvæ ret som
får de et redskab til at gribe det. Tilskueren
en koncentration om det håndgribelige;
m å selv færdiggøre filmene og skrive vi
fraværet som en længsel efter det u h ån d
dere på de, for en overfladisk betragtning,
gribelige. Efterhånden som m an kom m er
simple fortællinger.
ind i filmene, sker en uventet m odbevæ Henrik Uth Jensen
Filmografi
156
1998 Palwolui Christmas/Christmas in August 2001Bomnaleun ganda/One Fine Spring Day 2005 Oechul/April Snow