Korstogsfilmen anno 2005: Ridley Scotts epos Kingdom o f Heaven
Korsfarere før og nu Fiktion og fakta i Ridley Scotts Kingdom of Heaven A f Hamid Dabashi
I begyndelsen af oktober 2003 blev jeg
arbejde med film? Begge dele, sagde herren
kontaktet af en herre, der sagde, at han
i telefonen. Jeg skal med glæde læse m anu
ringede på vegne af Ridley Scott, som ville
skriptet, svarede jeg.
høre, om jeg ville læse m anuskriptet til
134
Ridley Scott, mumlede jeg for mig selv,
hans næste film. Hvad skulle filmen handle
da jeg havde lagt røret. Jeg havde væ ret
om, spurgte jeg. O m de store korstog. Og
fan af Ridley S cott og fulgt hans karriere
hvem m on havde skrevet m anuskriptet
temmelig tæ t siden The Duellists (1977,
til Sir Ridleys nye film, spekulerede jeg
Duellanterne), som jeg opdagede ved et
højt. W illiam M onahan. Jeg kendte ikke
tilfælde på g ru n d af min interesse for Jo
dengang og kender stadig ikke M onahan.
seph Conrad. D a jeg senere samme dag var
Ønskede Ridley Scott m on, at jeg skulle
på vej ned til K im s Video for at leje et par
læse hans m anuskript, fordi jeg forsker i
af Ridley Scotts film til fornyet gennem
islam i m iddelalderen eller på g ru n d af m it
syn, tæ nkte jeg i m it stille sind, at jeg altid
a f H amid Dabashi
h ar følt en særlig sam hørighed m ed hans filmkunst, fordi hans allerførste film, Boy and Bicycle (1965), har en næsten uhyg gelig lighed m ed Abbas Kiarostam is tidlige film; den er en slags m iks af Kiarostamis The Bread and the Alley (Nan va Kucheh, 1970) og Recess (Zang-e Tafrih, 1972). Jeg synes stadig, det er fascinerende at tænke på, hvordan to prom inente filmskabere kan sæ tte ud fra næsten sam m e sted og siden rejse til så vidt forskellige verdener. Få dage efter samtalen m odtog jeg en omfangsrig pakke indeholdende W illiam M onahans m anuskript m ed titlen Kingdom ofHeaven. Tværs hen over hver eneste side stod mit navn i KÆMPEMÆSSIGE skrift typer. Jeg blev bedt om at skrive under på en erklæring om, at m anuskriptet var fortroligt, og at jeg ikke ville delagtiggøre andre i det. Jeg underskrev og sendte er klæringen. Da jeg k o rt efter begyndte at læse m a nuskriptet, kunne jeg konstatere, at det
En 1100-tallets Hamlet: Orlando Bioom i Kingdom ofHeaven (2005)
v ar overordentlig velskrevet. Plottet var ret lige ud ad landevejen: Efter at have m i stet sin familie og i det store og hele også
at holde sine aggressive riddere i ave. Side
alt, hvad d er var tilbage af hans tro, tager
løbende herm ed forelsker kong Baldwins
Balian im od en invitation fra den fader,
søster, Sibylla, sig i Balian, selv om hun er
h an aldrig h a r kendt, G odfrey af Ibelin, og
gift m ed Guy de Lusignan. Kong Baldwin
drager til Jerusalem, hvor han lander m idt
tilbyder Balian, at han kan få Sibylla - Guy
i de gensidigt ødelæggende skærmydsler
er, forsikrer Tiresias ham om, ikke nogen
mellem muslimer og kristne. De to oplyste
hindring for deres forening, der er nødven
ledere, kong Baldwin (Baudouin) 4. (kom
dig for opretholdelsen af Jerusalem som
petent hjulpet af sin fortrolige, Tiberias) og
kristent kongdøm m e. Balian nægter at tage
Saladin (m ed assistance fra sin kampfælle
en anden m ands kone, kong Baldwin dør,
Im ad), har ellers introduceret et element
Saladin angriber Jerusalem, Balian forsva
a f tolerance og hum anism e i de langvarige
rer byen tappert, m en ender m ed at måtte
fjendtligheder, men to krigeriske kristne
overgive den til Saladin. Balian forhandler
riddere ved kong Baldwins hof, Guy de
sig til frit lejde for de kristne, og han og
Lusignan og Reynald, er fast besluttet på at
Sibylla drager hjem til Frankrig, hvor de
puste til ilden mellem kristne og m uslim er
lever lykkeligt til deres dages ende.
og udæske Saladin til krig.
W illiam M onahans m anuskript bar ty
Hårdt plaget af sin spedalskhed og dø
deligt præg af at være skrevet af en mand,
den nær forsøger kong Baldwin desperat
der var fortrolig m ed forskningen i perio-
135
Korsfarere fø r og nu
eller et øde Helsingør, som M onahan kal der det, i d en spedalske Baldwin 4.’s palads; og endelig 3) Balian, d e r som en anden T.E. Lawrence i David Leans Lawrence o f Arabia (1962) udfordrer Arabiens ørken landskaber, om jeg så m å sige. Således b ru d t ned i metaforiske refe rencer til film historiens klassikere havde det m anuskript, jeg læste, 35 sider (eller 35 sekvenser) fra det Det sjunde inseglet, cirka 22 sider (25 sekvenser) fra Hamlet, og 67 sider (109 sekvenser) fra Lawrence o f Ara bia. Som jeg anførte i m ine bemærkninger, er dette slet ikke nogen dårlig form el - fra Henry Wilcoxon som Richard Løvehjerte (tv) og Ian Keith som Saladin i Cecil B. DeMilles The Crusades (1935, Korsridderne)
en ægte Ingm ar Bergman føres vi over i en opdateret Laurence Olivier for at slutte af i en genbemægtigelse af David Lean {genbe mægtigelse, fordi David Lean havde hentet
dens begivenheder og ubesværet kunne
historien hos John Ford). Så langt så godt,
bevæge sig rund t i m iddelalderen - og,
konkluderede jeg.
hvad der måske var endnu vigtigere, den friske og virtuost turnerede dialog slog
Men, skrev jeg i min rapport, efterhån den som m anuskriptet skrider frem , kom
gnister. M en jeg fandt selvfølgelig også en
m er denne kom bination til at virke lidt
række ting, som nok kunne give stof til en
kunstig. Og til trods for, at fortællingen be
samtale eller to. Jeg læste m anuskriptet to
væger sig så ubesværet, får den også et vist
gange, og efter anden gennem læsning var
mekanisk præ g - og kom m er uvægerligt
det helt overbroderet med m ine hastigt
til at ende i en overbærende eksotisering af
nedkradsede notater og randbem æ rknin
D et Hellige Land, hvilket jeg så gav et par
ger. I slutningen af oktober 2003 sendte
eksempler på.
jeg, via den herre, der havde kontaktet mig,
M in helt centrale bekymring, d a jeg
en e-mail til Ridley Scott m ed alle m ine
læste m anuskriptet, var selvfølgelig den
kom m entarer til W illiam M onahans m a
m est oplagte - nemlig, hvorvidt det var
nuskript.
lykkedes at styre klar af de klichéfyldte klassiske H ollyw ood-repræsentationer af
136
Eksotism ens f a ld g r u b e r . M in prim æ re b e
‘Det Hellige L and’ og dets indbyggere. Dels
tænkelighed ved det m anuskript, jeg læste,
ville den slags klichéer ikke klæde Ridley
var, husker jeg, af narratologisk art. H and
Scotts film kunst, som jeg nærer den dybe
lingens progression var mere eller m indre
ste beundring for, dels er de trivielle for en
m odelleret over et korsridder-eventyr, i
rent filmisk betragtning, og måske de lige
tre afsnit: 1) en road movie å la Ingm ar
frem kunne forværre de allerede grufulde
Bergmans Det sjunde inseglet (1957, Det
anti-arabiske og anti-muslimske tendenser
syvende segl) fra Balians afrejse fra Frank
i USA og Europa.
rig til hans ankom st til Jerusalem; 2) derpå
Især var d et vigtigt for mig, at Ridley
en slags Laurence Olivier sk Hamlet (1948)
Scotts kam era ikke blev placeret på ryggen
a f H amid Dabashi
af Balian, hvilket ville have givet filmen
M ellemøsten’, hvor vi bl.a. så næ rm ere på,
en eksotisk, turist-agtig og derm ed u u n d
hvordan Youssef Chahine havde behandlet
gåeligt orientalistisk drejning. Kameraet
det historiske materiale i filmen Saladin
måtte, skrev jeg i m ine kom m entarer,
(Al Nasser Salah Ad-D in, 1963). Jeg var
være frit til at strejfe om i Jerusalem og
således meget bevidst om, hvordan, f.eks.,
stifte bekendtskab m ed byen uafhængigt
m ilaneserne ved førsteopførelsen af Ver
af Balians blik. Også selv om dette blik på
dis I Lombardi i 1843 um iddelbart kunne
intet tidspunkt var turistens - af grunde,
identificere sig med en kristen ‘befrielse’ af
som har m ed Balians person at gøre på det
Jerusalem - på det tidspunkt stod de selv
tidspunkt, hvor vi m ø d e r ham. D er er jo
m idt i frihedskam pen m od Østrig.
nemlig det særlige ved Balian, at han netop
Tilsvarende var det åbenlyst, at Youssef
h ar mistet både kone og barn og stadig er
C hahine i høj grad havde m odelleret sin
i sorg, da h a n næ rm er sig Jerusalem. Han
Saladin over Gamal Abd al-Nasser, der i
havde end ikke lyst til at rejse til Jerusalem.
1950’e rne befriede Egypten fra kolonia
Hele hans opm æ rksom hed er vendt m od
lisme og korruption. Alt dette - sam t det
hans eget indre. Han er meget m ere indad-
faktum, at jeg selv var newyorker og levede
skuende end udadvendt og således ikke i
som iraner i en post-11. september-verden,
hum ør til at se på sine omgivelser.
hvor den racebaserede udskillelse af arabe
Ikke desto m indre fungerer film ved hjælp af visuelle tro p er - og der er en
re og m uslim er i høj grad bygger på netop sådanne både middelalderlige og m oderne
række konventionelle troper, der straks
stereotyper - løb gennem hovedet på mig,
aktiveres i samme øjeblik, m an hører om
da jeg læste og gjorde notater til W illiam
en Hollywood-periodefilm. M in egen
M onahans m anuskript. Dertil kom den
erindring om Hollywood-korstogsfilm går
bog, jeg havde skrevet om Ayn al-Q udat
tilbage til m in barndom i Iran, hvor jeg
al-H am adhani, en m uslimsk mystiker, der
første gang stiftede bekendtskab m ed Cecil
levede på korstogenes tid, og det at jeg
B. DeMilles The Crusades (1935, Korsrid
havde tilbragt næsten ti år m ed at analy
derne) og David Butlers King Richard and
sere, studere og undervise i world cinema
the Crusaders (1954) - sidstnævnte med
- altsam m en faktorer, der gjorde mig til en
Rex H arrison som Saladin!
tem m elig usædvanlig sparringspartner for
Jump cut til nogle årtier senere, hvor jeg (sammen med m in ven og kollega
Ridley Scotts livtag m ed korstogene. Efterhånden som jeg læste m anuskrip
ved Columbia University Theodore Ric-
tet, stod det klart, at Ridley Scotts kam era
cardi, der er en dygtig pianist og alvidende
faktisk i høj grad var bundet op på Balian
opera-bufF) holdt et kursus om ‘O pera og
og kun sjældent bevægede sig uden for
Orienten’. På kurset analyserede vi ope
hans synsfelt. I m ine øjne risikerede filmen
raer som Glucks A rm id e (1777), Haydns
derm ed ikke alene at adoptere et orienta
Armida (1783), Rossinis Tancredi (1813),
listisk perspektiv, det var også en meget
Donizettis Rosmunda d ’Inghilterra (1834)
poesiforladt måde at fortælle på. I kraft
og Verdis I Lombardi alla Prima Crociata
af Balians status som pilgrim var der lagt
(1843). Alle vidner de om den europæiske
op til, at såvel hans synsvinkel som Ridley
operas stærke tradition for at beskæftige
Scotts kam era ville formidle et turistagtigt
sig med korsfarerne. O m trent sam tidig gik
billede af D et Hellige Land - hvilket man
jeg i gang m ed et an d et kursus om ‘Film i
efter m in m ening burde søge at undgå.
137
Korsfarere fø r ognu
For mig at se bestod udfordringen i at sætte Ridley Scotts kam era fri, slippe det
dialog - hvilket dog ikke altid kan skjule problemet. H ans Saladin var ganske rigtigt
løs, så det kunne stifte bekendtskab m ed
ridderlig, tæ nkte jeg, m en fuldstændig
D et Hellige Land, fø r Balian ankom m er
kropsløs. M anuskriptets udeladelse af
dertil. Derved ville m an kunne opnå to
Saladins følelsesmæssige univers kunne,
ting: Dels en m ere elegant måde at præ sen
skrev jeg, resultere i nok en kliché-mæt-
tere historien på, dels en af-eksotisering af
tet film om arabere og muslimer. D et er
Jerusalem, hvorved m an ville forhindre et
vigtigt, at Ridley Scotts kamera stifter
orientalistisk syn på byen.
bekendtskab m ed Saladin, før Balian ser
På grundlag af denne vurdering foreslog
ham. Ikke alene vil det forhindre Balians
jeg, at man om strukturerede fortællingen
perspektiv i at eksotisere Jerusalem, hvilket
og erstattede den lineære frem adskriden
ville være i m odstrid m ed hans heroiske og
m ed en struktur baseret på sekventielle
tragiske karakter, det vil også give historien
parallelhandlinger. F.eks. kunne m an lade
mere dram atisk nerve.
Balian rejse fra Frankrig til Jerusalem
Jeg kan huske, at jeg derpå foreslog, at
præcis på sam m e måde som han gjorde
m an indlagde to meget korte episoder, der
det i W illiam M onahans m anuskript, m en
kunne bidrage til en karakteristik af Sala
om kring 20 sider inde klippe til Baldwins
din.
hof, Guys grusom heder, Sibyllas trængsler osv., for således, om jeg så må sige, at for
For det første: Den største jødiske filo sof nogensinde, Moses Maimonides, var
berede Helsingør på H am iets ankom st. Og
også læge ved Saladins hof. Hvad hvis man
så, i sam m e øjeblik Balian når Jerusalem,
kort efter Balians ankomst til Jerusalem
hvilket han gør cirka 40 sider inde i m anu
indlagde en ganske kort sekvens, hvor Sala
skriptet, genoptage det sekventielle parløb,
din betror M aimonides sine politiske og
m en denne gang mellem Baldwins h o f og
religiøse overvejelser? Bare et enkelt kort
Saladins lejr.
m øde mellem Saladin og Maimonides, om
En kropsløs Saladin. Det m anuskript, jeg
helst første gang vi m øder Saladin, ville
læste, indeholdt så godt som ingen defi
kunne gøre det. I sin egenskab af Saladins
nerende oplysninger om Saladin, ingen
livlæge kunne M aim onides meget vel også
forberedelse, ingen kontekstuel (kultu
ledsage ham p å slagmarken - hvilket M o
rel) afgrænsning af hans figur. Den rid
nahan selv lægger op til ved at lade Saladin
derlige adfærd, som W illiam M onahans
tilbyde den spedalske Baldwin et besøg af
m anuskript generøst forsyner ham med,
hans personlige læge.
hyggeligt plantet et strategisk sted i plottet,
forekom m er på den baggrund temmelig arbitræ r og fungerer ikke rigtigt. Dette var,
måske endnu en tilføjelse - foreslog jeg, at
efter m in m ening, m anuskriptets svageste
m an placerede William M onahan, i over
punkt - af indlysende grunde.
ført forstand, i Saladins palads i Cairo. Jeg
W illiam M onahan præ senterer et i det
138
For det andet: Som et alternativ - eller
forestillede m ig følgende: En delegation fra
store og hele korrekt billede af korstogene
Saladins søn Z ahirs hof i Aleppo er netop
set fra korsfarernes perspektiv, m en det
ankom m et for at kræve en ung muslimsk
muslimske perspektiv glim rer ved sit fra
filosof, Shahab al-Din Yahya al-Suhrawardi
vær. H an næsten over-kom penserer for
(1154-1191), henrettet, fordi han har d ra
dette fravær ved den virtuost turnerede
get de religiøse overhoveders magt og vi-
a f H am id Dabashi
den i tvivl. Skønt Saladins søn er forelsket i
under kristent eller m uslim sk herredøm
den unge filosof, er Saladin nødt til at bøje
me.
sig for den klerikale delegation, fordi han
Erstat, foreslog jeg, det nuværende li
h ar brug for deres støtte i kam pen m od
neære plot m ed en tre-leddet fortælling.
korsfarerne.
Det vil løfte m anuskriptet, forbedre h i
Ved at indlægge bare en af disse scener,
storien og gøre dram aet på én gang mere
m en selvfølgelig helst d em begge, håbede
helstøbt og mere overbevisende. Samtidig
jeg, at man kunne opnå flere ting: 1) Mo-
vil fremstillingen af Jerusalem blive m indre
nahans fortælling ville forlene Saladin med
eksotiserende, uden at det behøver gå ud
m ere karakter og kultur; 2) det islamiske
over Balian af Ibelins behov for nye spiri
sam fund ville komme til at frem stå m ed
tuelle omgivelser til at genfinde sit håb og
interne spændinger og m odsætninger,
sin menneskelighed - oven på hans barns
hvorved m an ville undgå klichéfyldte gene
tragiske død og hustruens efterfølgende
raliseringer; og 3) film en ville kunne give
selvmord.
bare en antydning af d e n politiske atm o sfære på Saladins side. På lignende vis foreslog jeg, at m an så
En rem ake af G ladiator? Min anden hovedanke m od m anuskriptet var, at det
at sige kunne placere W illiam M onahan
forekom mig at være næsten identisk m ed
i en lejlighed i Jerusalem sam m en med
Ridley Scotts foregående film, Gladiator
datidens suverænt m est frem træ dende
(2000). Persongalleriet i Kingdom ofHea-
muslimske teolog, filosof og mystiker, Abu
ven m inder til forveksling om Gladiators.
Ham ed al-Ghazali (1058-1111). Situatio
Som den tragiske helt, der efter at have
nen kunne være denne: U nder dække af
m istet kone og barn skyldbetynget nægter
at ville foretage en pilgrim srejse til Mekka
sig selv enhver form for fornøjelse og mere
h a r Abu H am ed al-Ghazali netop forladt
eller m indre m od sin vilje ender m ed at
sit prestigefyldte virke som lærer i Bagdad.
kæm pe for fællesskabets vel, er Balian af
D et er lykkedes ham at flygte fra m agtha
Ibelin næsten identisk m ed M aximus Deci
vernes grusom heder, og incognito er han
mus M eridius (Russell Crowe). Tilsvarende
n u kommet til Jerusalem for at få styr på sin m artrende tvivl om snart sagt alt. Dybt plaget af en lam m ende troskrise er han i færd med at skrive en bog m ed titlen “For løsning fra mørket”. Al-Ghazali døde g o d t nok et halvt år hundrede, før Saladin (1138-1193) blev født, men ved at referere til ham kunne m an dels gøre den m uslim ske tilstede værelse i m anuskriptet m ere substantiel, dels sikre sig en yderligere af-eksotisering af Jerusalem, og endelig kunne m an ved sådan en enkelt lille detalje demonstrere, at Jerusalem faktisk v ar en kosmopolitisk by - med en betragtelig jødisk, kristen og muslimsk befolkning - uanset om den var
Eva Green som Sibylla i Kingdom o f Heaven (2005)
Korsfarere fø r og nu
er der mange fællestræk mellem Guy de
aggressiv i erotik - sam tidig m ed at man
Lusignan (M arton Csokas) og Com m o-
derved ville undgå, at Kingdom ofHeaven
dus (Joaquin Phoenix), den uægte, svage,
og Gladiator kom til at ligne hinanden for
hævngerrige og forræderiske søn af kejser
meget.
M arcus Aurelius (Richard H arris), som
For det andet: Samme resultat ville efter
selv bæ rer en uhyggelig lighed m ed G od
m in m ening kunne opnås, hvis m an, som
frey af Ibelin (Liam Neeson). I Kingdom o f
jeg tidligere h a r foreslået, forlenede Saladin
Heaven, foretrækker Godfrey at adoptere
m ed en stæ rkere og m ere fyldig tilstede
Balian, ligesom Aurelius adopterede og
værelse i filmen. Også d ét ville forhindre et
foretrak Maximus. Videre er Sibylla-figu-
for stort sam m enfald mellem Kingdom of
ren identisk m ed Gladiators Lucilla (C on
Heaven og Gladiator.
nie Nielsen) - ganske vist er hun denne
I tilgift til disse overordnede p u n k
gang Baldwins søster (i stedet for Aurelius’
ter frem satte jeg også en række m indre
datter), m en hun føler sig ikke m indre
bem æ rkninger vedrørende historisk og
frastødt af sin æ gtem and Guy (for Lucillas
geografisk konsekvens og e-mailede mine
vedkom m ende gælder det hendes bror/el-
kom m entarer til Los Angeles.
sker Com m odus) og er lige så forelsket i Balian (i M aximus’ sted). H er er der for meget, der ligner h in an
hvad jeg havde med Kingdom ofHeaven at
den, sagde jeg til mig selv. Hvorfor skulle
gøre, indtil jeg en gang i begyndelsen af de
Ridley Scott ønske at lave den samme film
cem ber 2004 modtog endnu en opringning
to gange? Hans forkærlighed for tragiske
m ed besked om , at Ridley Scott gerne ville
helte - som dokum enteret fra Thelma &
have, at jeg så den første version a f filmen.
Louise (1991) til Black Hawk Down (2002)
Ville jeg have tid til det? Selvfølgelig, med
- behøvede vel ikke nødvendigvis medføre,
fornøjelse, svarede jeg.
at der var så mange lighedstræk mellem
Før jeg fløj til Los Angeles for at se fil
Gladiator og Kingdom o f Heaven? I den
m en, researchede jeg lidt på, hvad der var
sam m enhæ ng fremsatte jeg to forslag:
sket, siden jeg havde læ st manuskriptet, og
For det første: Hen im od slutningen af
jeg opdagede, at filmen v ar blevet genstand
m anuskriptet, hvor Baldwin dør, og Sibylla
for en ophidset debat i m edierne, allerede
opgiver sine planer m ed Balian, bliver hun
før nogen havde haft m ulighed for at se
um iskendeligt m ere m ilitant og udviser
den.
større politisk kløgt. Måske m an kunne
Den 12. august 2004 havde The New
fremhæve dette aspekt af hendes personlig
York Times’ Sharon W axman skrevet en
hed ved at pifte hendes rom antiske følelser
artikel om R idley Scotts igangværende
for Balian lidt op og gøre hendes erotiske
produktion, Kingdom ofHeaven. Artiklen
m anipulation mere udtalt. Det foreslog jeg,
var den første større m edie-omtale a f fil
for er Sibyllas from hed af afgørende betyd
m en i USA. Tilsyneladende på baggrund af
ning for hendes politiske engagement, så er
et m anuskript, som det p å en eller anden
den erotiske side af hende det ikke m indre.
m åde var lykkedes Sharon Waxman at få
Jeg forestillede mig, at Sibylla ville kunne
fingre i, indleder artiklen m ed at sætte
fungere som en slags katalysator i forhold
spørgsm ålstegn ved tim ingen:
til resten af personerne, hvis hun blev gjort
140
Ø r e t æ v e r i l u f t e n . Det v ar vel om trent alt,
m ere m anipulerende i politik og mere
I en tid, hvor tv-nyhederne hver aften bringer blodige billeder af muslimer og vesterlændinge
a f H amid Dabashi
i kamp i Irak og andre steder, kan det virke som en mærkelig beslutning at lancere en stort opsat episk Hollywood-film om kristne og muslimers rasende kamp om Jerusalem i det 12. århundre des korstogs-æra.
side m ed Fox, m en ifølge W arner Brothers’ øverste direktør, Alan H orn, havde af slaget intet m ed em net at gøre; selskabet havde bare andre episke periodefilm på tegnebrættet. “Jeg syntes, m anuskriptet
H un kobler derefter film en til de seneste
var afbalanceret og lod forskellige politiske
begivenheder i USA’s forhold til den m us
synspunkter kom m e til udtryk,” sagde Alan
limske verden: Ser vi bort fra filmens specifikke handling, er emnet i sig selv svangert med betydning. Alene ordet ‘korstog’ er belastet. Da præsident Bush umiddelbart efter angrebene den 11. september omtalte krigen mod terror som et ‘korstog’, blev han kritiseret for at bruge en term, der længe har haft anti-muslimske undertoner. Samtidig var der islam-eksperter, der efter 9/11 analyserede Osama bin Ladens motiver og fastslog, at han forsøgte at fremstå som en vore dages Saladin. Og Saddam Husseins regering påkaldte sig Saladins navn for at få muslimer til at stå sam men imod den amerikansk ledede invasion af Irak.
Selv i sine analyserende sidebem ærkninger var Sharon Waxman ganske negativ: Af en film om hellig krig at være er der forbløf fende lidt religiøs retorik i Kingdom ofHeaven, ja for den sags skyld religiøst indhold i det hele taget. De eneste åbenlyst religiøse figurer er ekstremister: plyndrende tempelriddere på den kristne side og morderiske saracener-riddere på den muslimske.
I artiklen kom Waxman også ind på de filmselskaber, der havde nægtet at skyde penge i produktionen af Kingdom o f Heaven: Fox’ bestyrelsesformand, Jim Gianopoulos, men te ikke, at filmen ville give anledning til kontro verser. “Vi er glade for at kunne producere denne film for Ridley Scott,” sagde han. “Han er trods alt den moderne episke films mester, og dette er en storslået historie, rig på eventyr, romantik og action, og med Orlando Bioom i spidsen for et hold ypperlige skuespillere. At dømme efter, hvad vi indtil videre har set, bliver det en af de mest spændende filmbegivenheder i 2005.”
Ledelsen a f W arner Brothers læste m anu skriptet og afslog at gå ind i filmen side om
H orn. “Det så ikke tingene i sort/hvidt, godt/ondt.” M uslim ske og kristn e reaktioner. Med dette udgangspunkt havde Sharon Wax m an så fået fat i en lang række folk, der ytrede sig i negative vendinger om filmen. D en første fjendtlige respons, hun havde indhentet, kom fra en prom inent muslimsk jurist: Khaled Abu el-Fadl, der er professor ved University of California, Los Angeles, hvor han forsker i islamisk jura, var stærkt uenig og kaldte manu skriptet en hån og en gentagelse af Hollywoods historiske araber- og muslim-stereotypier. "Jeg tror, denne film vil lære folk at hade muslimer," sagde han. "Der er denne stereotype opfattelse af muslimer som konstant dumme, retarderede, tilbagestående og ude af stand til kompleks tankevirksomhed. På det intellektuelle plan er det virkelig irriterende, samtidig med at det på mange planer er udtryk for en reel historiefor vanskning." Ifølge Mr. Fadi ville filmen forstærke den ne gative holdning til muslimer i USA. “Hvordan vil folk i det nuværende klima reagere på disse bille der af muslimer, der angriber kirker og skænder korset?” spurgte han.
Den anden negative respons, Sharon Wax m an havde indhentet, var fra en talskvinde for den am erikansk-arabiske anti-diskrim i nations-komité: "Jeg er først og fremmest betænkelig ved selve idéen om en film om korstogene, når man tæn ker på, hvad de repræsenterer i dagens amerikan ske diskurs," sagde Laila al-Qatami, en talskvinde for den amerikansk-arabiske anti-diskriminations-komité i Washington. Og hun tilføjede: “Jeg oplever, at der er en masse retorik, en masse ord, der fyger rundt i luften, om islams uforenelighed med kristen dommen, også fra prominente personer. En film
Korsfarere fø r og nu
som denne kan give det tema en endnu mere fremtrædende plads i den offentlige debat.”
K om m entarerne kom fuldstændig bag på
hun fordøm m er filmen: “Jeg tror, de nyder at stikke hånden i en hvepserede.” B undlinjen i W axmans artikel var ikke
mig. Reagerede disse m ennesker på det
til at tage fejl af: Kingdom ofHeaven kom
sam m e m anuskript, som jeg havde læst?
m er på et dårligt tidspunkt; muslim er og
De udtalte sig så skråsikkert om ’denne
arabere vil ikke bryde sig om den; kristne
film”, som om de allerede havde set den,
vil være ligeglade; selv religiøse fritænkere
m en den var jo end ikke færdig. Hvordan
som C hristy Lohr er im od den; hvilket
kunne nogen, ikke m indst forskere, for
angiveligt skulle være årsagen til, at der var
holde sig til et em pirisk materiale, de ikke
nogle selskaber, der ikke havde villet røre
havde set, endsige undersøgt, ja som fak
ved filmen.
tisk slet ikke eksisterede? Det forekom mig meget mærkeligt.
Kort tid efter at jeg havde læst Waxmans behandling a f Kingdom ofHeaven, opda
Efter at have slået fast, at m uslim er og
gede jeg, at problem erne omkring Ridley
arabere ikke ville bryde sig om denne film,
Scotts nye film faktisk allerede var startet
skred Sharon Waxman så til at spørge
i England otte m åneder tidligere. Den 18.
kristne om deres mening:
januar 2004 havde Charlotte Edwardes skrevet en artikel til Telegraph un d er over
Ikke alle de personer, som The Times har talt med, nærede bekymring for filmens effekt. Vi udleverede manuskriptet til Kingdom ofHeaven til fem eksperter, deriblandt pastor George Den nis, der er jesuiterpræst og professor i historie ved Loyola Marymount-universitetet i Los Angeles, og han var imponeret over manuskriptets nuancer og præcision. “For en historisk betragt ning fandt jeg det temmelig præcist,” siger han. “Jeg kan ikke forestille mig, at kristne skulle have nogen indvendinger mod det. Og jeg mener heller ikke, der er noget i filmen, som muslimer har grund til at gøre indsigelse imod. Der er ikke noget i det manuskript, der kan støde nogen, så vidt jeg kan se.”
skriften “Ridley Scotts nye korstogsfilm ‘lefler for O sam a bin Laden’”. I artiklens første afsnit opsum m erede hun sit syns punkt som følger: Sir Ridley Scott, den Oscar-nominerede filmska ber, blev i aftes overfaldet afledende britiske uni versitetsfolk på grund af sin kommende film, som de hævder ’forvansker’ korstogenes historie med henblik på at fremstille arabere i et gunstigt lys.
Charlotte Edwardes citerede professor Jonathan Riley-Smith - en fremtrædende korstogsforsker og forfatter til mange bø
Ved til fundam entalisternes bål? Konklu
ger og artikler om em net, bl.a. The Crusa-
sionen på alle disse omhyggeligt udvalgte
des: A Short History (1990), The Oxford
og indsam lede udtalelser om en film, som
Illustrated History of the Crusades (2001)
ingen endnu havde set - som end ikke var
og W hat Were the Crusades? (2002) - som
færdig - var ganske indlysende: m uslim er
havde kaldt filmen “latterlig”, “total fiktion”,
og arabere har problem er m ed filmen; det
“farlig for forholdet til araberne” og “det
har kristne ikke; ergo er filmen kontrover
rene vrøvl”. Professor Riley-Smith havde
siel, hvilket netop var Sharon W axmans
afsluttet sin svada med følgende ord:
budskab. W axman går derpå videre m ed en re ligiøs person, der så at sige befinder sig i m idten af spektret, en C hristy Lohr, der er koordinator ved the M ultifaith M inistry 142
Education Consortium i New York. Også
Det lyder som det totale sludder. Det er noget vås. Overhovedet ikke historisk korrekt. De ta ger udgangspunkt i Talismanen [Walter Scotts roman, red.], der skildrer muslimer som sofi stikerede og civiliserede, mens korsfarerne alle fremstilles som brutale barbarer. Det har intet med virkeligheden at gøre.
a f Ham id Dabashi
Hvilket ledte Edwardes til følgende kon klusion: Professor Riley-Smith tilføjede, at Sir Ridley var på vildspor, og at han leflede for de islamiske fundamentalister. “Det er Osama bin Ladens version af historien. Filmen vil bære ved til de islamiske fundamentalisters bål.”
Edwardes går derefter videre til en anden korstogshistoriker: Dr. Jonathan Philips, der underviser i historie ved London University og har skrevet bogen The
i Europa, var lige så negativt farvet som i USA. Blot var den baseret på europæiske historikere, der mente, at filmen leflede for islamisk fundam entalism e, og at den præsenterede en version af historien, som diktatorer som Saddam Hussein og Hafez al-Assad eller terrorister som Osama bin Laden kunne støtte op om. Med andre ord en ganske bizar situa tion: to lige negative, m en stik m odsatte reaktioner. På den ene side af Atlanten
Fourth Crusade and the Sack o f Constantinople,
spredte W axman en følelse af, at filmen
erklærede sig enig i, at filmen tog sit udgangs punkt i en forældet fremstilling af korstogene, og at den ikke kunne karakteriseres som en ‘historie-time. Ved sin “ærbødige fremstilling af Saladin, som var et praktisk talt ubeskrevet blad i arabisk historie, indtil romantiske historikere genopfandt ham i det 19. århundrede, følger Sir Ridley både Saddam Husseins og den tidligere syriske diktator Hafez Assads eksempel. For at stive den arabisk-muslimske stolthed af bestilte begge ledere store portrætter og statuer af Sala din - som i virkeligheden var kurder.”
var anti-islamisk, m ens Edwardes på den
kritikere og -forskere kan ikke danne sig
For at rund e af citerer Edwardes Amin
grundlag af dens m anuskript, og her var
Maalouf, forfatteren af The Crusades
der altså en flok jurister og historikere -
Through ArabEyes (1989), som angiveligt
folk, som ellers nok omgås deres respektive
anden side af Atlanten havde fabrikeret en slags konsensus om, at den var proislamisk. Begge vurderinger byggede på en film, som jeg ville få at se som en af de første, nu da jeg var inviteret til at se en tidlig, grovklippet version af filmen. Film skal ses. Selv professionelle film et pålideligt indtryk af en film alene på
skal have sagt, “Det er aldrig nogen god idé
empiriske materiale, fortrinsvis skrevne
at forvanske historien, ej heller når m an
tekster, m ed stor varsom hed - der havde
mener at gøre det i en god hensigt. D er var
følt sig foranlediget til at tage så skråsikkert
grusom heder fra alle sider, ikke kun fra den ene side.” D e lt e m e n in g e r o m e n e n d n u ik k e e k s i s t e r e n d e f i l m . Igen var jeg forbløffet over,
hvordan alle disse m ennesker kunne tale om Kingdom ofHeaven, som om de havde set den. D e talte alle så skråsikkert om ’d enne film’, at jeg så sm åt begyndte at tro, at de måske faktisk havde set den - men så kom jeg i tanker om , at Ridley Scott på det tidspunkt end ikke var færdig m ed at optage den, og da slet ikke var gået i gang med dens lange postproduktions-proces. Min konklusion var enkel: Den ståhej, som Kingdom o f Heaven havde afstedkom m et
Kingdom o f Heaven (2005)
Korsfarere fø r og nu
afstand fra en visuel oplevelse, de endnu
have sagt, at “Ridderen var den tids cow
ikke havde haft m ulighed for at have. Selv
boy. M ed sig b ar han et vist mål af ret
hvis de eventuelt skulle have haft adgang til
færdighed, tro og ridderlighed - moralsk
en definitiv version af filmens m anuskript,
adfærd. Jeg tro r i virkeligheden, at det at
var det ganske forbløffende.
handle m oralsk er, hvad det hele handler
Før jeg fløj til Los Angeles for at se fil men, erfarede jeg im idlertid også, at der
om.” Hvis citatet ellers er korrekt, var dette en
var to anmeldere, der havde forsøgt at im ø
specielt uheldig metafor at bruge, for hvis
degå disse negative udtalelser om Kingdom
ridderne var cowboys, m åtte muslimerne
ofHeaven: D en ene var David Poland, som
være indianere - og med de tvivlsomme
i Hot Button (12. august 2004) går i rette
referencer var vi allerede ude på dybt vand.
m ed Sharon W axman, m en ender m ed
Ridley Scott havde angiveligt først ud
faktisk at underbygge hendes kritik; den
talt, at Kingdom ofHeaven var “historisk
anden var Times’ Richard Corliss, som med
korrekt” og tæ n k t som “en fascinerende hi
titlen på sin artikel, “Ridley Scotts 1.001
storietime”; og at “i slutningen af vores film
arabiske riddere”, ligeledes gjorde filmen
forsvarer vores helte muslimerne, hvilket er
m ere skade end gavn.
historisk korrekt”. Men p å den anden side
Konklusion: Så vidt jeg kunne se, havde
hævdedes han også at have sagt: “Jeg for
Ridley Scotts Kingdom o f Heaven brug for
søger at lave film. Jeg er ikke historiker. Ud
at blive reddet ud af nogle af sine største
af 300 års historie var denne konflikt den
tilhængeres favntag.
mest interessante, og i tilgift var den afba lanceret.” Eller: “Jeg laver film, ikke histo
In stru k tø ren gør o n d t væ rre. I mellem tiden var der dukket udtalelser fra Ridley
sandheden. Og eftersom Bill M onahan er
Scott selv op på arenaen, og hvad enten
journalist, er han hele vejen igennem så
han nu faktisk havde sagt det, m an citerede
vidt muligt gået til primærteksterne. Men
ham for, eller ej, så gjorde disse udtalelser
det er ikke så let, for vi var jo ikke selv til
ikke ligefrem sagen bedre.
stede, og vi kan ikke snakke med nogen,
H an havde angiveligt sagt, at han ikke
som var der. Så det, der kom m er ned på
kerede sig om, hvorvidt filmen ville virke
papiret, er kvalificeret gætværk. Vi forsøger
stødende på denne eller hin religiøse
at vise og være fair mod begge sider. Vi
gruppe. Filmen er som en m oralsk spej
brugte m uslim ske skuespillere i tre store
derhåndbog’, skal han have udtalt til en
roller. Ghassan Massoud, der spiller Sala
journalist. “Den handler om at bruge hjerte
din, er en m uslim sk forsker, og han havde
og hoved, om at handle etisk korrekt.
det fint m ed filmens bestræbelser på at dele
H vordan kan nogen have noget im od dét?
sol og vind lige.”
Filmen tram per ikke på Koranen, slet ikke.” D er var også en talsm and, som på vegne
144
risk dokum entation. Jeg forsøger at ramme
Ridley Scott hævdedes også at have ud talt, at han blev udsat for trusler fra islami
af Ridley Scott skulle have udtalt, at filmen
ske fundam entalister under optagelserne
fremstiller arabere i et positivt lys. “D en
i Marokko, og at den marokkanske hæ r
forsøger at være fair, og det er vores håb, at
stillede flere hundrede soldater til rådighed
den muslimske verden vil opfatte den som
for hans sikkerhed - soldater, som angive
et korrektiv til historieskrivningen.”
ligt også blev b ru g t som statister i filmen.
I en anden udtalelse skal Ridley Scott
Intet af alt dette er nødvendigvis sandt,
a f H amid Dabashi
m en uanset om rygterne havde noget på sig eller ej, svirrede og cirkulerede de i cyberspace og bidrog til at forstærke den negative ståhej om filmen. Før jeg fløj til Los Angeles, var m in overordnede konklusion, at der allerede før filmens færdiggørelse var genereret fire negative spins om Kingdom ofH eaven: 1) m uslim er k an ikke lide den; 2) europæiske historikere protesterer im od den, fordi den lefler for islamisk fundam entalism e og terror; 3) kristne h a r sandsynligvis ikke
Ridley Scott (th) instruerer Orlando Bloom
noget imod den, mens økum eniske organi sationer kritiserer dens timing; og 4) dens tilhængere forsvarer d e n m ed argumenter, der risikerer at bære yderligere ved til m odstandernes bål. Så vidt jeg kunne se, var det grundlæ g
“Lad os høre, hvad De synes,” sagde Sir Ridley, da vi sad i hans kontor på Scott Free Production. “Deres oprigtige mening,”
gende problem med dette billede, at de
tilføjede han i samme åndedrag. Jeg gav
muslimer, d er blev citeret for at have gjort
dem en detaljeret (og oprigtig) redegørelse
indsigelse im od filmen, hverken havde set
for m in reaktion på den udgave, jeg havde
den eller var bekendt m ed Ridley Scotts
set. Vi diskuterede en lang række speci
filmkunst i øvrigt, m ens W axman og Ed-
fikke em ner - fra en for mig at se fortsat
wardes, som man m åtte form ode kendte
narrativt problem atisk Im ad-figur (i den
til Ridley Scotts film, havde besluttet sig
endelige udgave af filmen hedder figuren
for ikke at kunne lide Kingdom ofHeaven
Nasir og spilles af Alexander Siddig) til en
og indhentet udtalelser, der underbyggede
forbløffende sekvens, hvor der klippes fra
deres egne synspunkter - af en eller an
Balian af Ibelins hyrdetim e m ed Sibylla til
den grund, som jeg k u n kunne gisne om.
hendes ægtemand, Guy de Lusignan, der
Måske de ikke brød sig om slutningen på
angriber en egyptisk karavane. I mine øjne
Thelma & Louise7.
m åtte der gøres noget ved denne sekvens, den fungerede ikke.
M it m øde m ed Sir Ridley. Jeg fløj fra
Jeg gav også udtryk for m ine betæ n
New York til Los Angeles søndag den 12.
keligheder ved den arabiske dialekt, som
december 2004. N æste dag så jeg en grov
flere af skuespillerne talte, og foreslog, at
klippet version af Kingdom ofHeaven, og
de skulle coaches af en, der kendte til om
dagen derpå, tirsdag d en 14. december,
rådets dialekter og kunne give ikke-arabere
begav jeg m ig til Scott Free-selskabets k o n
den rette accent, når de taler arabisk, som
torer på La Peer Drive i West Hollywood.
når Sibylla henvender sig til sin kam m er
H er havde jeg mit første m øde m ed Ridley
pige (Samira Draa).
Scott og fik en lang sn ak m ed ham , hans
Videre undrede jeg mig over, at Ridley
klipper D ody Dorn, hvis arbejde på C hri
Scott havde valgt ikke at vise den faktiske
stopher Nolans M em ento (2000) jeg b eun
kam p mellem Guy de Lusignan og Saladin
drer meget, og hans producer, Lisa Ellzey.
- det berøm te slag ved H ittin (4. juli 1187).
145
Korsfarere fø r og nu
D et forekom mig, at han oven på hele den
K o r s t o g e n e i e u r o p æ is k o g i s l a m i s k h is t o
dram atiske optakt var nødt til også at vise
r i e s k r i v n i n g . Vi gik også ind i en mere de
selve slaget som en slags dram atisk kathar-
taljeret diskussion af perioden og Saladins
sis. Han svarede, at han ikke ville overlæsse
rolle i den. M ere specifikt talte vi om årene
slutningen af filmen m ed for m ange slag,
fra det rom erske kongerige Jerusalems
fordi han havde brug for, at Saladins ero
grundlæggelse i 1099, hvor Godefroy de
bring af Jerusalem skulle stå ud som noget
Bouillon besejrede egypterne ved Ascalon,
særligt. M en i m ine øjne kunne slaget om
hvorpå hans bror, Baudouin 1., året efter
Jerusalem ikke helt kom pensere for det
kunne krones til konge a f Jerusalem; over
ufuldbyrdede dram atiske crescendo i k o n
Saladins fødsel i Tikrit i 1138 som søn af
frontationen mellem Guy de Lusignan og
den kurdiske leder Ayyub, frem til 1152,
Saladin. Desuden forekom det mig, at der
hvor han går i den syriske hersker, Nu-
var behov for en tydeliggørelse af Tiberias
reddins, tjeneste; 1153, hvor Baudouin 3.
(Jeremy Irons) og Balians grunde til ikke at
indtager Ascalon; 1164, hvor Saladin tager
deltage i slaget, så de ikke kom til at frem
initiativ til tre krigstogter mod korsridder
stå som svage, m en tvæ rtim od som netop
ne; 1169, hvor han bliver visir for fatim i
kloge og fremsynede.
derne efter sin onkel Shirkuhs død; 1174,
Jeg m ente desuden, at der m åtte gøres
Damaskus; 1175, hvor de Isma ilske M or
Jerusalems borgere, da han forsøger at
dere forsøger at slå Saladin ihjel; 1183, hvor
mobilisere dem m od Saladin. D en gav ikke
Saladin erobrer Aleppo - og Mosul tre år
rigtigt m ening og fungerede ikke. Vi disku
senere; 1186, hvor den unge Baudouin 5.
terede også andre historiske og geografiske
bliver forgivet a f sin m or; og til slaget ved
detaljer, hvoraf den vigtigste nok var m in
H ittin den 4. juli 1187 - det slag, som Rid
bekym ring ved scenen, hvor Saladin hug
ley Scott havde valgt kun at vise optakten
ger hovedet af Reynald af Chatillon (Bren-
til. Og videre frem til erobringen af Jerusa
dan Gleeson). Jeg var bange for, at den
lem den 2. oktober 1187; påbegyndelsen i
kunne give problemer, og m indede Ridley
1189 af det tredje korstog, hvor Jerusalem
Scott om, at den historiske R enaud de
forblev under Saladins kontrol; m ordet i
Chatillon havde hjulpet Baudouin 4. m ed
1192 på C onrad de M ontferrat, der var gift
at besejre Saladin i Ramleh i 1177. Saladin
m ed Sibyllas søster, Isabella, og sam m e års
havde derfor et personligt hævnmotiv. To
undertegnelse a f Ramleh-freden m ed kong
gange havde han ifølge muslimske histo
Richard 1. af England, hvorpå hele kysten
rikere svoret, at han ville slå Renaud ihjel.
blev erklæret kristen, m ed undtagelse af
Men efter at vi havde drøftet de alternative
Jerusalem, der forblev muslimsk; sluttende
versioner, Ridley Scott havde lavet af denne
m ed Saladins d ø d i Damaskus den 4. marts
sekvens, endte jeg m ed at mene, at sce
1193.
nen, hvor Saladin dræ ber Reynald i sit telt
146
hvor N ureddin dør, og Saladin erobrer
noget ved den tale, som Balian holder til
Sir Ridley ville høre om baggrunden for
(hvilket er historisk korrekt), kan betragtes
m in interesse for perioden, og jeg nævnte
som en narrativ pendant til Guys m ord på
kort, at Saladins far, Najm al-Din Ayy-
Saladins sendebud tidligere i filmen. Det
oub, og hans berøm te onkel, Asad al-Din
var den slags ting, vi drøftede i denne del af
Shirkuh (som skulle kom m e til at spille
samtalen.
en afgørende rolle for nevøens m ilitære løbebane), havde kom m andoen over et fort
a f H am id Dabashi
i T ikrit i det nordlige M esopotam ien, da
større bog om ham: Truth and Narrative:
en vis Aziz al-D in Mawstowfi (1079-1131)
The Untimely Thoughts o f Ayn al-Qudat
cirka syv år før Saladins fødsel blev sendt
al-Hamadhani (1999). Kun halvvejs i spøg
dertil som politisk fange og efterfølgende
foreslog jeg Sir Ridley at lave en film om
halshugget - som det uskyldige offer for en
ham . Han smilede, rejste sig og hentede en
forræderisk persisk visir ved navn Daraga-
kop kaffe til mig. Ridley Scott er en overor
zini og dennes økonomiske underslæb.
dentligt elskværdig mand.
D enne Aziz al-Din al-Mawstowfi er m u
I løbet af samtalen kom vi også ind på,
ligvis ikke interessant for Dem, sagde jeg til
hvordan korstogene i virkeligheden har
Sir Ridley, m en jeg er sikker på, at det vil
haft langt større betydning for europæisk
interessere D em at vide, at han var onkel til
historie, end de har haft for den islamiske,
en vis Imad al-Din Katib al-Isfahani, den
for på korstogenes tid havde centrum for
vigtigste muslimske historiker på Saladins
den islamiske civilisation under Seljuqid-
tid. Uden hans bog om Saladin ville vi alle
im periet flyttet sig længere m od øst. For de
have været prisgivet k ristn e historikeres
muslimske historikere - m ed undtagelse af
åbenlyst fjendtlige frem stillinger af ham. Så
Im ad al-Katib, selvfølgelig, og et par andre
når jeg ser Im ad i Deres film, sagde jeg til
som Ibn Shaddad og Ibn A thir - var kors
Sir Ridley, ser jeg ting, som andre m enne
togene derfor ikke meget m ere end græ n
sker måske ikke vil lægge m ærke til.
sestridigheder.
Samme Aziz al-Din al-Mawstowfi, Imad
Faktisk er det først for ganske nyligt, at
Katibs onkel, var også m æ cen for en ra
m uslim er er begyndt at opfatte ‘korstogene5
dikal ung filosof/m ystiker ved navn Ayn
som en historisk epoke, ligesom europæ
1-Qudat al-H am adhani (1098-1131). Hele
erne i øvrigt selv helt frem til den m oderne
m it liv, fortalte jeg, h a r jeg været fascineret
kolonialism e-æra tillagde korsfarerne ahi
af denne filosof/mystiker, og jeg har brugt
storiske m otiver og hensigter. Amin Maa-
ti år på at forske i hans liv, tanker, karri
loufs Crusades Through Arab Eyes (1989) er
ere og brutale henrettelse - og skrevet en
det seneste forsøg på en populæ rhistorisk
Kingdom o f Heaven (2005)
Korsfarere fø r og nu
fremstilling, baseret på (for m uslim sk
centrum for praktisk talt alle Ridley Scotts
historieskrivning) sparsom m e arabiskspro-
film.
gede prim æ rkilder om korsfarerne. Til slut i sam talen udtrykte jeg m in
lighedstræ k mellem Balian af Ibelin og
beundring for filmens fantastiske kam psce
Nick C onklin (Michael Douglas) i Black
ner, som jeg karakteriserede som en
Rain. B ortset fra at Balian rejser til Det
blanding af Akira Kurosawas Ran (1985)
Hellige Land, mens N ick Conklin drager til
og John Fords Fort Apache (1948). Ridley
Japan, er d er i begge tilfælde tale om rejser,
Scott var helt m ed på Kurosawas Ran,
der forandrer personernes liv. Begge m ænd
m en John Fords Fort Apache? Jo, fastholdt
har ved rejsens begyndelse m istet enhver
jeg. Balian af Ibelin er kaptajn Kirby York
tro på eksistensen af sjælsadel og pålide
(John Wayne) og Tiberias oberstløjtnant
lighed, m en ender m ed at finde en mening
Owen Thursday (H enry Fonda), m ens
m ed livet gennem en genopbygning af
Sibylla er Philadelphia Thursday (Shirley
deres egen værdighed. Sibylla (Eva Green)
Temple). Jeg kunne ikke helt tyde Sir Rid-
i Kingdom ofHeaven er Joyce (Kate Cap-
leys ubestemmelige smil; det dækkede vist
shaw) i Black Rain om plantet fra Tokyo til
over en blanding af forvirring og skepsis.
Jerusalem - både en m use og en slags deus
Film iske refleksioner over trosbegrebet.
ex machina, d e r kom m er en plaget helt og
Allervigtigst i den samtale, jeg havde m ed
hans fortabte sjæl til undsætning.
Sir Ridley i decem ber 2004, var selvfølge lig, hvorvidt jeg havde sporet noget som
På m ange måder m inder Kingdom of Heaven ikke blot om Black Rain, m en også
helst anti-islam isk i hans film. Nej, svarede
om Alien (1979, Alien - den 8. passager),
jeg, det har jeg ikke. Og jeg forklarede, at
Blade Runner (1982), Thelma & Louise, og,
filmen hverken er pro- eller anti-islamisk,
ikke m indst, om 1492: Conquest ofParadise
ligesom den hverken er pro- eller anti
(1992, 1492: Erobring a f paradis). Alle skil
kristen. I en vis forstand er det faktisk slet
drer de rejser, som personerne sæ tter ud på
ikke en film ‘om’ korstogene. Og dog er
på et tidspunkt, hvor de står i begreb med
Kingdom ofH eaven i m ine øjne en dyb film
at miste alt h åb og tro, m en som afsluttes
om tro, på sam m e m åde som Black Rain
med, at de genvinder dette håb og denne
(1989) og Gladiator kan betragtes som
tro.
filmiske refleksioner over trosbegrebet. Sir Ridley bad mig forklare nærm ere.
148
Der er et lige så bemærkelsesværdigt
Hvis m an ikke ser Kingdom ofHeaven i lyset af Ridley Scotts samlede filmiske
Fra allerførste gang, jeg læste m anuskrip
oeuvre, risikerer man at havne i alle tæ n
tet, sagde jeg, slog det mig, at Balian af
kelige form er for grim m e fejllæsninger.
Ibelins figur lignede M aximus Decimus
Læser m an Kingdom ofHeaven ude af dens
M eridius til forveksling. Også Maximus
kontekst, døm m er m an den ikke alene
m ister sin tro på menneskeheden, da hans
på grundlag a f et manuskript, der ifølge
kone og søn bliver m yrdet af Com m odus.
sagens natur ikke kan give noget indtryk
Efter at have m istet familie, tro og håb slut
af den færdige film, m an døm m er sam
ter Balian af Ibelin sig til korsridderne, på
tidig en film a f en af filmhistoriens store
sam m e m åde som M aximus bliver gladia
- en film skaber med en personlig vision,
tor - m ere end noget andet rejser de ud for
som har præ get hele Ridley Scotts snart
at genfinde og genoprette troen på deres
50-årige kunstneriske løbebane. M an kan
egen menneskelighed. En sådan rejse står i
ikke udtale sig hverken negativt eller po-
a f H am id Dabashi
sitivt om en filmskabers intentioner alene
så henseende er Balian af Ibelin hverken
på grundlag a f et par begivenheder i hans
kristen eller muslim, han er både kristen
karriere, der m åtte pege i denne eller hin
og muslim. Religiøse tilhørsforhold bliver
retning (og da slet ikke på grundlag af ten
uden betydning i Balians melankolske
dentiøs journalistisk m isinform ation).
søgen efter en ophøjet m ening m ed tilvæ relsen, og i den forstand står han som en
Saladin og B alian - et fælles æ delt m ål.
filmisk projektion af m enneskeheden som
Ridley Scotts desillusionerede personer,
helhed. Især i den storslåede Golgatha-sce-
der forlader deres vante omgivelser for
ne, hvor Balian sidder på et højdedrag og
at søge lykken og en form for frelse i det
ser ud over solnedgangen - ikke længere
fremmede, h a r altid fascineret mig. Måske
kristen, m uslim eller jøde, m en en kreativ
de er en projektion af h am selv som outsi
kom bination af det bedste i alle disse reli
der i Hollywood, en b ritisk filmskaber, der
gioner.
forsøger at kæm pe sig igennem den am eri kanske filmindustris vildnis.
Med kærlighedsfuld respekt for alle og uden at angribe nogen skildrer Kingdom
Under alle om stændigheder er m an
ofHeaven en søgen efter det, som er mest
n ø d t til at tage højde for dette gennem gå
ophøjet i m enneskene (dvs. når de hæver
ende tema i Ridley Scotts filmkunst og læse
sig over deres banale stam m estridighe-
Kingdom ofHeaven i dens rette kontekst:
der), og den søger det på en scene, hvor de
som et værk, der føjer sig ind i en stor film
tvæ rtim od overgiver sig til deres laveste
kunstners livslange optagethed af bestemte
fællesnævner.
tem aer såvel som i h ans kunstneriske topo
D erm ed ikke være sagt, at Kingdom o f
grafi, følelsesmæssige univers og æstetiske
Heaven vender det blinde øje til m enneske
sensibilitet. For hvorved adskiller Balian
hedens grusom heder. Tværtimod. Ridley
af Ibelins rejse til Det Hellige Land sig, når
Scotts kam era er ubønhørligt i sin afsløring
det kom m er til stykket, fra M aximus in d
af forræderi, begærlighed og nedrigheder i
træ den i gladiatorernes ræ kker eller Nick
begge lejre. M en samtidig fornem m er det,
Conklins rejse til Japan eller, for den sags
at Saladin og Balian er besjælet af samme
skyld, et rumvæsens landing på jorden,
ædle mål; et mål, som overskrider deres
Christoffer Columbus’ opdagelse af den Ny
specifikke rollefigurer og rækker dybt ind i
Verden, G.I. Janes prøvelser i den am eri
det bedste af deres respektive kulturer.
kanske hærs m andehørm eller sam m e hærs prøvelser i Mogadishu? Ridley Scotts film kunst næres af dialek tikken mellem velkendte ansigter og frem
G rusom heder, såvel historiske som nutidige, udspiller sig uden for kunstens dom æne. Men kunsten søger at udvinde en helende m edicin af historiens gift.
m ede omgivelser, der væ kker nye eller for trængte sider af dem selv til live; fortabte
A lt og intet. Efter vores lange samtale tog
sjæle, der genvinder deres m enneskelighed
jeg afsked m ed Sir Ridley og hans kolle
og deres tro på en verden, som de m å gen
ger og vendte tilbage til mit hotel. Jeg kan
skabe i lyset af deres egen søgen.
huske, at jeg på vejen tænkte, at Balian af
For mig, sagde jeg til Sir Ridley den
Ibelin ligesom alle Ridley Scotts andre h o
dag i hans kontor på Scott Free, handler
vedpersoner er en dialogisk figur, en figur,
Kingdom ofHeaven om en m and, der først
der opstår i dialog m ed en anden. Forhol
mister og derpå genvinder sin tro - og i
det mellem Balian og Im ad i Kingdom o f
149
Korsfarere fø r ognu
Heaven er således identisk m ed forholdet
og klippet, ligger to bemærkelsesværdige
mellem Thelma D ickinson (Geena Davis)
begavelser, som rækker hinsides de kultu
og Louise Sawyer (Susan Sarandon), eller
relle kløfter, der adskiller dem, og mødes
mellem Nick Conklin og Charlie Vincent
i et vægtløst rum, hvor den fælles m enne
(Andy Garcia) på den ene side, og mellem
skehed kan trække vejret frit.
Nick C onklin og Yusaku M atsuda (Kogi Sato) på den anden. Scenen hen im od slutningen af Kingdom
Det er dét, Kingdom o f Heaven gør, tæ nkte jeg. D en handler ikke om en kamp mellem m uslim er og kristne - hvorfor
o f Heaven, hvor Imad giver Balian sin hest,
skulle en stor filmskaber blot nøjes med
og de siger farvel på hinandens sprog, er
at gentage og omsætte de banaliteter, som
identisk m ed slutscenen i Black Rain, hvor
historisk h ar forvoldt så umådelig skade
Nick Conklin og Yusaku M atsuda udveks
på denne jord, til film? Kingdom o f Heaven
ler gaver og hilsener, før de skilles. I begge
er ikke en opfordring til vold. Tværtim od
tilfælde har vi at gøre m ed to brødre, som
opsøger film en de grusom m e slagmarker
billedligt omfavner hinanden hen over en
for at opspore og fastslå menneskehedens
kulturkløft efter sam m en at have gennem
fælles broderskab.
levet noget, som har æ ndret dem begge
Saladin og kong Baldwin udveksler høf
til det bedre. Balian af Ibelin tager en lille
lighed, venlighed og om sorg - ikke sværd,
smule af islam m ed sig tilbage til Frankrig,
pile og spyd. Saladin og Balian udveksler
ligesom Imad, der bliver tilbage i Jerusa
fortrolighed, ædelhed og vid - og da de
lem, er blevet en lille smule kristen. Er der
endelig kæ m per mod hinanden, er deres
nogen bedre m åde til at tale om tolerance i
kam p helt ifølge bogen. Balian forsvarer
en verden, der sønderrives af vold?
heltem odigt og tappert Jerusalem og sætter
Tilsvarende, da Saladin og Balian står
Saladins langt overlegne hæ r på en hård
over for hinanden, og Balian i endnu en
prøve. Og Saladin er ædel, generøs og til
af M onahans udsøgt sm ukke og præcise
givende i sin sejr; vi ser ham f.eks. samle
dialoger spørger Saladin: “Hvad betyder
et væltet kors op og placere det i dets rette
Jerusalem for dig?” “Intet,” svarer Saladin
position.
prom pte, m en sam tidig drillende. Filmen klipper til et m edium shot af Balian, så vi
Tro hinsides religioner. Kingdom ofHea-
kan se hans forvirring, og derefter tilbage
vens slagscener, som h ø rer til de prægtigste
til et m edium shot af Saladin, der stopper
i film kunstens historie, er anledninger til
op, vender sig og m ed et på én gang bredt
at reflektere over ædelhed og frelse, ikke til
og øm t smil tilføjer: “Alt.”
at overgive sig til udpenslet vold og vulga
I det øjeblik indser vi alle - m uslim er såvel som kristne, jøder og ikke-jøder,
lem er der en indstilling højt oppe fra, fra
hinduer eller hvad det nu måtte være
et sted så fjernt i himlene, så viist, fjernt,
-
både, hvor banale vores fordom vemodigt, m e er, og høj stemt og rådvildt, at jeg kun
hvor ædle vores forhåbninger ikke desto
150
ritet. M od slutningen a f slaget om Jerusa
kan sam m enligne det m ed John Dowlands
m indre kan være: For Jerusalem er enten
Lachrimae (1604). Den indstilling er en
et håb om evig fred, om hele m enneske
visuel Lachrimae, et dybt foruroligende
hedens broder- og søsterskab, eller den er
spørgsmålstegn: Hvorfor, hvorfor alle disse
ingenting. Indlejret i dette paradoks, der
blodsudgydelser, hvad opnår man, hvad
både er sm ukt skrevet og m esterligt filmet
taber man?
a f H amid Dabashi
Visdom m en i dette ene engagerede
ikke er nogen større kam pscener i Kingdom
spørgsmål, dette kig fra Guds synsvinkel,
ofHeaven. Det kan jeg huske, at jeg tænkte
er et af den internationale filmkunsts dybe
ved mig selv, da flyet lettede fra Los Ange-
ste metafysiske øjeblikke - det er en tros
les på vej til New York. Meget besynderligt,
handling på linje m ed en ghazal af Rumi,
tæ nkte jeg, m en sandt.
en kantate a f Bach, et epigram digt af O m ar
Filmens mest storladne kampscene er
Khayyam, e t krucifiks a f Tizian eller Moaz-
slet ikke et slag. I det, der står som hele fil
zen Zadeh Ardabilis kalden til bøn. Men
m ens ubestridt mest majestætiske militære
hvor og hvordan viser m an den indstilling
frem rykning, leder Saladin og kong Bald-
til mennesker, der b lindet af deres måske
win 4. m ed episk grandeur og i fuldt kon
berettigede frygt og deres fortvivlelses for
geligt ornat deres respektive hære, kun for
hastede vrede raser m o d et kunstvæ rk fra
at ende m ed at stå ansigt til ansigt i spidsen
dybet af deres illegitime fordomme?
for hver sin ubevægelige hærskare. De hil
Ridley Scotts Kingdom ofHeaven m in
ser hinanden på udsøgt ædel og civiliseret
dede mig ikke kun om den m est oplagte
m aner og beslutter ikke at kæmpe, hvorpå
film at sammenligne d en med, nem lig den
Saladin tilbyder kong Baldwin at lade sin
store egyptiske filmskaber Youssef Cha-
personlige læge - dvs. Moses M aimonides,
hines Saladin, der havde m anuskript af
en af de største jødiske filosoffer/fysikere
Nobelprism odtageren Naguib M ahfouz og
nogensinde - se på kongens spedalskhed.
digteren A bderrahm an Cherkaoui, og hvor
I dette øjeblik er de to m æ nd ikke længere
Chahine portræ tterer Saladin som en vis,
blot to ledere, de er en fysisk inkarnation
kosm opolitisk og visionæ r leder, et eksem
af deres respektive folk, ligesom deres
pel til efterfølgelse for både den egyptiske
m ildhed og venlighed står som et symbolsk
nation og hele den arabiske og islamiske
favntag mellem to krigsførende nationer.
verden. D en mindede m ig også om Ran
Ikke længere blot kristne og muslimer,
(1985) og mange af Kurosawas andre film,
m en en filmisk ækvivalens for alle krigsfø
d er i høj grad tog afsæt i H iroshim as gru.
rende folkeslag. D enne scene, tæ nkte jeg,
Gennem hele sin filmiske karriere skulle
er et dybt udtryk for en tro på en fælles
Kurosawa igen og igen tem atisere krig og
m enneskehed, der går forud for enhver
vold som et middel til at forlige sig m ed
specifik tro og transcenderer enhver reli
den mest traum atiske begivenhed i hans
gion.
lands historie. Tilsvarende er Ridley Scotts
Da Kingdom ofHeaven havde prem iere
Kingdom ofHeaven et bud på en filmisk
over hele USA i maj 2005, var der ingen
refleksion over den seneste tids traum ati
større protester fra hverken kristent eller
ske begivenheder i en verden, der vånder
m uslim sk hold. Efter at have set mange
sig under den stigende vold på globalt plan
forskellige versioner af filmen undervejs,
- hvilket er blevet form uleret i religiøse
gik jeg ind for at se det færdige resultat ved
termer, længe før Ridley Scott lavede King
prem ieren i New York. I samme øjeblik der
dom of Heaven.
blev m ørkt i salen, og de første billeder to
De, der uden overhovedet at have set
nede frem på lærredet, måtte Newyorker
filmen hævder, at d e n skaber eller forstær
forskeren og -kulturkritikeren vige for det
ker fjendtligheder m ellem m uslim er og
lille barn i det sydlige Iran, og fuldstændig
kristne, skulle bare vide, at der helt frem til
hypnotiseret af filmmediets magi så jeg
det afsluttende slag o m Jerusalem faktisk
filmen til ende, som om jeg absolut intet
151
Korsfarere fø r og nu
Ahmed Mazhar som den store feltherre i Youssef Chahines Saladin (Al Nasser Salah Ad-D in, 1963)
havde haft m ed den at gøre. Jeg fandt intet
dom o f Heaven og det, at jeg nu var i færd
stødende, intet fornedrende, ingen nedsæ t
m ed at skrive om det til et dansk tidsskrift,
tende udsagn om nogen som helst i denne
sådan skulle falde sammen med sagen om
film. Tværtim od var den en udsøgt filmisk
karikaturtegningerne. M en i efterdønnin
oplevelse båret af en altoverskyggende kæ r
gerne af de gem ene danske karikaturteg
lighed til m enneskeheden som helhed.
ninger stod det mig om muligt endnu mere klart, at Kingdom ofHeaven er et af de mest
Kingdom o fH ea ven og karik atu rteg
udsøgte filmiske udtryk for tro i en i øvrigt
ningerne. Mens jeg arbejdede på denne
troløs og forræderisk verden. Kingdom of
artikel, kunne jeg ikke lade være m ed at
Heaven bæ rer vidne om et engageret intel
sam m enligne Ridley Scotts noble behand
lekt, der ser verden forbløde og rejser til
ling af en alvorlig strid mellem muslim er
bage i tiden til d en historiske periode, hvor
og kristne m ed Jyllands-Postens karikatur
såret blev banet, for dér og da at forsøge at
tegneres decideret banale forsøg på at sætte
læge det ved en ubøjelig tro på vores fælles
deres eget præg på den sam m e konflikt
menneskelighed.
fyldte historie. D et var naturligvis fuldstændig tilfæl
152
digt, at m it arbejde på Ridley Scotts King
I retorik og symbolik g år mange af verdens aktuelle konflikter - specielt i det, som tre verdensreligioner hver isæ r
a f H amid Dabashi
betragter som deres hellige land - tilbage
og m uslim er kæm pede m od hinanden om
til to århundreders vedvarende og gensi
herredøm m et over, hvad begge parter be
digt ødelæggende krigsførelse, hvor jøder,
tragtede som deres hellige land. Og fanget
kristne og muslimer lagde grunden til de
mellem tidens to superm agter blev den jø
historiske konflikter, som nu betegnes
diske befolkning offer for de invaderende
korstogene. For en historisk betragtning
korsfareres systematiske pogromer. Meget
er det selvfølgelig helt uholdbart at søge
af den senere verdenshistories krigeriske
kim en til meget af det, som sker i den
alfabet synes at være blevet grundlagt i
post/koloniale verden, i Korstogene. Men
løbet af disse to blodige århundreder.
ikke desto mindre er korstogsretorikken
I en tid, hvor korstogsmetaforen nu
blevet en del af den politiske sprogbrug på
igen er dukket op som en slags essens af
alle sider a f den ideologiske kløft mellem
den nuværende politiske konflikt, er den
vores stridende politiske kulturer. Hvis en filmskaber vælger at gå tilbage
eneste legitime bevæggrund til at rejse tilbage til den tid, hvor dette vedvarende
til sårets oprindelse, genskabe om stæ n
sår på m enneskehedens krop har sin op
dighederne for dets tilblivelse og forsøge
rindelse, at ville forsøge at læge det med
at læge det på en m åde, så alle involverede
en blid berøring, et engageret intellekt og
parter bliver mindet om deres fælles og
en universel kærlighed til m enneskeheden
irreduktible menneskelighed, så er det i
som helhed.
mine øjne ikke at opildne til vold - hvori
I m ine øjne er Kingdom ofHeaven en
m od de danske karikaturtegneres u nder
kunstnerisk troshandling i udtrykkets
liggende racisme er. Verden er allerede
mest universelle forstand. Den kan ikke
lammet a f rædselsfulde voldshandlinger
reduceres til én bestem t religion, men
hinsides almindelige og uskyldige m en
favner dem alle. Uanset hvilken religion
neskers kontrol. Kingdom ofHeaven søger
vi m åtte være født ind i, og uanset hvad
et lys i et a f de m ørkeste øjeblikke i m en
vi end stadig måtte næ re af angst på vores
neskehedens historie, m ens de danske
respektive kulturers vegne, så m å det være
karikaturtegninger a f profeten M uham -
os tilladt at tage betingelserne for vores
m ed reducerer os alle (muslimer, kristne,
fælles m enneskehed op til fornyet overve
jøder osv.) til vores barbariske gerningers
jelse. Som borgere i en verden, der trues af
laveste og mest ondskabsfulde fællesnæv
stadig m ere om fattende meningsløs vold,
ner. U nder og før d en civilisatoriske fernis,
m å vi gentænke disse betingelser uafhæ n
som islam, kristendom m en og judaism en
gigt af vores nedarvede fordomme. Og via
m å have givet os hver især.
kunstens kreative kraft må vi forholde os
Årene mellem 1090 og 1290 var præget af en række uforsonlige krige, hvor kristne
til denne planets altoverskyggende pro blem, vores allesammens overlevelse. (Oversat af redaktionen)
Note En tidligere og langt kortere version af denne artikel har været trykt i Sight & Sound (maj 2005). Hamid Dabashi underviser i world cinema, litteraturvidenskab og den islamiske verdens sociale og in tellektuelle historie ved Colum bia University i New York. Han har bl.a. skrevet bogen Close Up: Iranian Cinema - Past, Present, Future (Verso, 2001).
153