kosmorama244_143_artikel11

Shanghai - Space (N anna Frank Møller, 2009). Foto: N anna Frank Møller. Bastard Film.

Træer og trafik i den globale megaby Om projektet Cities on Speed, fire danske dokumentarfilm om megabyerne Bogotá, Kairo, Mumbai og Shanghai A f Lars Movin Bogotá, 1994. Valgkampen om borg­

relser og kam pe mellem guerillabevægelser

m esterposten i den colom bianske hoved­

og private param ilitære hære. I centrale

stad er skudt i gang. A lt er som sædvanligt

dele af Bogotá findes slumkvarterer, hvor

kaos. I årevis har Colom bia bevæget sig

ingen udenforstående tør bevæge sig ind.

på kanten af kollaps. Sam fundet er præget

Og selv om byen - trods alle sine mange

af fattigdom, vold, narkoproblem er og

problem er - har en veluddannet m iddel­

en af de højeste m ordrater i verden. I de

klasse, et rigt kulturliv og nogle af de b e d ­

udenlandske medier handler stort set alle

ste universiteter i Sydamerika, næ rer ingen

nyhedshistorier om FARC, terror, b o rtfø ­

større forhåbninger til det forestående valg.

143

Træer og trafik i den globale megaby

Det politiske system er gennem korrupt,

i en grad, så deres indsats i dag fungerer

og stem ningen er præget af desillusion,

som en rollem odel for byplanlæggere ver­

anarki og en total mangel på respekt for

den over.

autoriteter. Hvorfor skulle endnu en p o ­ litiker fostret af det sam m e system kunne

rien Cities on Speed1, et projekt igangsat

gøre nogen større forskel?

af Det Danske Film institut i samarbejde

Ved et vælgermøde holder en af kandi­

m ed D anm arks Radio m ed henblik på i

daterne, Enrique Peñalosa, en bræ ndende

et dokum entarisk format at undersøge

tale om at stå sam m en om at skabe en

forskellige aspekter af udfordringerne og

bedre fremtid, og om at den enkelte borger

udviklingsm ulighederne i nogle af verdens

bør have indflydelse på sit eget liv. Det er

største byer. M en inden vi kigger nærm ere

svært at opfatte det som andet end valg­

på det projekt, skal vi lige hilse på den an­

flæsk. På dette tidspunkt kan ingen vide,

den af de to borgmestre, som ændrede til­

at Peñalosa vil blive den ene af to k om ­

værelsen for de seks m illioner indbyggere i

m ende borgm estre, som vil æ ndre Bogo-

Bogotá.

tås fremtid. Lige nu er han bare endnu

Trods den almindelige opløsning i sam ­

et talende jakkesæt fra den herskende

fundet er det blevet bemærket, at Enrique

klasse. Søn af en politiker, uddannet på

Peñalosa m åske alligevel ikke er en helt

privatskoler og amerikanske universiteter.

typisk colom biansk politiker. I hvert fald

En af dem. U nder hans indlæg slentrer

fører han en ganske utraditionel valgkam ­

en hæ tteklædt person ind på scenen og

pagne, hvor h an i stedet for at forskanse

hen foran talerstolen. M ed en nonchalant

sig i m agtens korridorer bevæger sig rundt

bevægelse stikker den anonym e skikkelse

i gaderne, deler løbesedler ud eller går

en hånd ned i en m edbragt pose, henter

fra hus til hus og stemmer dørklokker, alt

en ubestem m elig substans op og sm ider

imens han taler indtrængende med sine

den i hovedet på borgm esterkandidaten.

medborgere om vigtigheden af at gøre

Det er menneskeafføring. H an tager sig

landets hovedstad til et smukkere, gladere

god tid, og ingen griber ind. Da han har

og mere trygt sted at være - om ikke andet

fuldbragt sit forehavende, slentrer han ud

så for børnenes skyld. Og faktisk træ nger

igen. Peñalosa forsøger at bevare fatnin­

hans nytæ nkende strategi så meget igen­

gen, m en episodens grotesk provokerende

nem, at han efter nogen tid står til at vinde

karakter har forplantet sig til publikum ,

valget. Men så indtræffer den episode, der

og snart koger salen af ophidsede råb og

skal gå over i Bogotås historie som et ven­

håndgemæng. Politiet går i aktion. D et er

depunkt for den negative spiral af vold og

hverdag i Bogotá.

kaos, som indtil da har præget byens u d ­

O m trent således er situationen ved starten af den fantastiske fortælling, som A ndreas M. Dalsgaard folder ud i sin film

144

Filmen er den ene af de fire titler i se­

vikling. En episode, som for en tid sender Peñalosa ud på et sidespor.

Ind træ der Antanas Mockus, rektor ved

Bogotá - Change. En fortælling om for­

et af Bogotås universiteter og i politisk

andring. En fortælling om , hvordan det i

sam m enhæ ng et komplet ubeskrevet blad.

løbet af en periode på bare ti år lykkedes

Mockus kom m er fra en litauisk im m i­

for to borgm estre ved hjælp af m enneske­

grantfamilie, hans mor er billedkunstner,

lig integritet, stærke visioner og alternative

og m ed sin skødesløse påklædning, sit

m etoder at vende udviklingen i Bogotá

halvlange h år og aparte hageskæg ligner

a f Lars Movin

B ogotá - Change (Andreas M. Dalsgaard, 2009). Foto: Ricardo Restrepo. Upfront Films.

han mest a f alt en beatnik. Men at han er

Abril - der opfordrer ham til at stille op

en determ ineret m and, som tør gå sine

som borgmester. Bogotá (og Colombia)

egne veje, m å hans omgivelser sande, da

har brug for en m and som ham, lyder be­

han ved et offentligt m øde, hvor han bliver

grundelsen. En ærlig m and, der er villig til

ekstra harm over sine landsm æ nds vanlige

at sætte sig selv på spil for at få folk i tale.

foragt for deres offentlige repræsentanter,

En kom prom isløs idealist, der om nødven­

griber til en sidste, desperat handling for

digt vil overskride systemets vanlige græ n­

at få opm ærksom hed, respekt: H an træ der

ser, og som ikke er syltet ind i magtelitens

frem på scenen, knapper sine bukser op,

spil. M ockus har lige så lidt respekt for den

vender sig rundt og viser salen sin bare røv

politiske klasse som størsteparten af sine

- mens tv-kam eraerne ruller.

landsm æ nd, m en han lader sig tøvende

Selv efter colombiansk m ålestok er det

overtale - og vinder valget. Og fra det

en bemærkelsesværdig m arkering, og da­

øjeblik, hvor han planter sin (nu berøm te)

gen efter bliver M ockus ikke overraskende

bagdel i borgm esterstolen i januar 1995,

opfordret til at trække sig fra sin post som

begynder Bogotås indbyggere at m ærke

rektor. M en samtidig er der andre kræfter

forandringens vinde blæse.

- specielt fra den tidligere guerillabevæ­

I stedet for at bure sig inde på rådhuset

gelse og nu legale politiske organisation

ifører M ockus sig et Superm an-kostum e

M-19, også kendt som M ovim iento 19 de

m ed et stort “C ” på brystet (Super Citizen)

145

Træer og trafik i den globale megaby

og løber u d i byen for egenhændigt at sam ­

er samspillet mellem de to karismatiske

le affald op og putte det i containere. For

skikkelser, selve pendulbevægelsen frem

at imødegå aggressioner og voldelige kon­

og tilbage m ellem yin og yang, som er den

flikter i den konstant koagulerende trafik

egentlige forklaring på miraklet i Bogotá.

udstyrer han bilisterne m ed røde og hvide

Det vender vi tilbage til.

skilte, som de kan bruge til henholdsvis at kritisere eller rose hinandens kørsel - i ste­

Storbyfilm. I hele filmmediets historie har

det for at stå ud af bilerne og slås. Samtidig

storbyen som en levende og mangfoldig

hyrer han fire hundrede m im ekunstnere,

organisme væ ret et attraktivt m otiv for

som bevæger sig om kring i gaderne og for­

alverdens filmmagere, am atører såvel som

søger at påvirke folks adfærd m ed hum or

professionelle, dokum entarister såvel som

og gags. Og for at understrege sin pointe

fiktionens auteurs. Tag blot en by som

om selvregulering får han ru n d t om i byen

New York, form odentlig et af de m est

opstillet fotostater af politibetjente m ed et

fotograferede steder på kloden. G år man

hul dér, hvor ansigtet skulle være, således

tilbage til film ens barndom , siger titler som

at borgerne selv kan placere sig bag figu­

Skyscraper S ym ph on y (Robert Florey, 1929)

rerne og agere politi for en stund.

eller M a n h a tta n M elody (Bonney Powell,

Det handler alt sam m en om at æ ndre colom bianernes m entalitet og adfærd. At æ ndre det enkelte individs opfattelse af sin

byen er tæ t på at overskygge karaktererne

egen rolle og position i et sam fund, hvor

i en film som Woody Allens M a n h a tta n

mange m ennesker skal eksistere sam m en

(1979). Og skulle nogen bestride dette,

på en begrænset plads. En håbløs opgave,

kan vi uden større besvær finde adskil­

kunne m an mene. Og i starten ser de fleste

lige værker, hvor byen helt indlysende er

da også m åbende til, m ens deres borgm e­

hovedkarakteren. Det m est oplagte eksem­

ster fører sig frem som en Fluxuskunst-

pel - hvis vi n u breder perspektivet ud til

n er2, der h ar fået en hel m illionby at lege

hele den internationale filmhistorie - er

med. Selv M ockus’ egen adm inistration,

form odentlig Walter Ruttmanns Berlin:

der netop ikke består af politikere, m en af

D ie Sinfonie d e r G roßstadt (1927, Berlin

akadem ikere, eksperter i kriminalforebyg-

-

en sto rb y sym fo n i ). M en der er snesevis

gelse og urbane sociologer, er skeptiske.

af andre, fra klassiske værker som Dziga

M en i løbet af de tre år, som M ockus før­

Vertovs M a n d e n med k a m era et (1929) eller

ste em bedsperiode varer, begynder hans

Joris Ivens’ R egen (1929) og frem til nyere

kam pagner rent faktisk at virke. Antallet af

bud på fæ nom enet som Michael Glawog-

voldssager og drab falder m arkant, de tra ­

gers M egacities (1998) eller Erik Pauser og

fikale problem er bliver m indre, og først og

Kristian Petris Tokyo N o ise (2002).

frem m est bliver stem ningen i byen m æ rk­

146

1931) det meste. Springer vi frem til nyere tid, kan de færreste være i tvivl om , at selve

Det er hele dette felt, der ligger som

bart bedre. Og da det i 1997 igen er tid

filmhistorisk klangbund under projek-

til at udskrive valg til borgm esterposten,

tet Cities on Speed. Fire filmiske b u d på

er vejen b anet for, at den mere praktisk

menneskets vilkår i globaliseringsæraens

anlagte Enrique Perialosa kan kom m e til

kolossale megabyer. Ikke storbysymfonier

og forandre byens fysiske udseende. Også

i den klassiske forstand, m en dokum enta­

den historie fortælles i Andreas Dalsga-

riske nedslag i fire af verdens største byer:

ards film, hvor pointen netop er, at det

Bogotá, Kairo, Mumbai og Shanghai - set

a f Lars Movin

gennem tem aerne adfæ rd, affald, trafik og

ven til instruktørerne, at filmene gennem

space. Hvad betyder d en eksplosive befolk­

karakterdrevne dokum entariske fortæl­

ningstilvækst for byernes infrastruktur,

linger skulle skildre nogle af de proble­

og hvordan håndterer m an de m ange pro­

matikker, der følger i kølvandet på den

blemer, der følger i kølvandet på væksten?

udfordring, som ligger i, at vi i 2007 pas­

H vad driver m illioner a f m igranter til at

serede det punkt, hvor m ere end halvtreds

søge fra landsbyerne in d m od disse gigan­

procent af verdens befolkning lever i byer;

tiske menneskelige m yretuer? Og hvordan

og hvor det især er de meget store m etro­

indretter det enkelte individ sig i en ny

poler, som vokser eksplosivt. Am bitionen

virkelighed m ed begrænset plads og kon­

har været, at hver film skulle lægge sit eget

stante forandringer?

tem atiske blik ned over megacity-proble-

Det var fo r at finde svar på spørgsmål

m atikken og derved hente nye, overrum p­

som disse, at DFI og DR2 gik sam m en

lende og gerne underholdende historier ud

om at sende et filmprojekt i udbud under

af et stof, som i tv-sam m enhæ ng ellers ofte

overskriften Cities on Speed - og derm ed

præsenteres via statistikker eller negative

fortsatte en tradition for kuraterede do­

nyhedsindslag om krim inalitet, slum eller

kum entarfilm , som vi i de senere år har

forurening. I skrivende stund er det pla­

set udfoldet i serier som M agtens Billeder,

nen, at de færdige film i løbet af efteråret

Follow the Money og W hy Democracy?

2009 skal præsenteres i en række forskel­

I første om gang m odtog m an cirka tyve

lige sam m enhænge, heriblandt festivalerne

projekter, og af disse endte m an m ed at

CPH:DOX og IDFA.

sætte fire i produktion. Endelig blev hele herligheden præsenteret internationalt i

M um bai. Hvis filmen om Bogotá er bagud-

forbindelse m ed festivalen Hot Docs i To-

skuende og fortrinsvis fortæller sin historie

ronto i april 2008, hvor m ålet var at gøre

via arkivmateriale, lader Camilla Nielsson

udenlandske tv-stationer interesserede,

og Frederik Jacobi (henholdsvis visuel an ­

enten som coproducenter eller ved at gå

tropolog og Film skoleuddannet fotograf)

in d med forkøb. Hver film har en spilletid

i allerhøjeste grad deres bidrag, M umbai

p å en lille tim e og et budget på små fire

- Disconnected, udspille sig i en levende og

millioner kroner, heraf halvanden m il­

særdeles nærvæ rende nutid. Filmens tem a

lion fra DFI og en halv m illion fra DR. Og

er trafik, og m ed en sanselighed, så m an

en omstændighed, som i væsentlig grad

næ rm est fornem m er kakofonien af indtryk

adskiller projektet fra eksempelvis W hy

i M umbais gader, dykker de to filmmagere

Democracy? (hvor en stribe internationale

ned und er den tykke dyne af smog, som

tv-stationer skulle g odkende hver enkelt

hæ nger over den indiske megacity (der tid ­

film), er, at final cut d en n e gang helt og

ligere var kendt som Bombay), og prøver

aldeles ligger hos de danske parter. Det be­

at få hold på, hvordan en by, hvor enogtyve

tyder, at instruktørerne har haft en relativt

offentlige organer skal blive enige, hver

høj grad af kunstnerisk frihed - der er i vid

gang der skal træffes en m ere overordnet

udstræ kning tale om auteurfilm - også selv

beslutning, håndterer den udfordring, der

om det fra starten h ar væ ret en del af øvel­

ligger i, at ikke alene vokser befolkningstal­

sen, at filmene skulle k u n n e sendes som

let m ed faretruende hast, det gør m iddel­

prim e time-tv.

klassen også - m ed alt hvad dertil hører af

Indholdsmæssigt og tem atisk lød opga­

forventninger om øget m ateriel velstand,

147

Træer og trafik i den globale megaby

M u m b a i - D isco n n ected (Camilla N ielsson og Frederik Jacobi, 2009).

Foto: Frederik Jacobi og Camilla Nielsson. Upfront Films.

herunder egen bil.

D er er to ydre om stændigheder, som

forudbestilt en Nano i løbet af de første to dage - sam tidig med at det af billedsiden

sætter ram m erne om kring filmens fortæ l­

m ed al ønskelig tydelighed fremgår, at

ling. Den ene er, at Verdensbanken kort

trafiktæ theden i Mumbai, allerede inden

forud for starten på optagelserne havde

de mange nye Nanoer bliver sluppet løs, er

givet det største lån i bankens historie (én

langt oppe i d et røde felt.

m illiard dollars) til en gennem gribende

Inden for disse ram m er færdes filmens

opgradering af M um bais infrastruktur.

karakterer, tre personer, der næ rm est som

Penge, som bystyret især planlægger at

en slags arketyper repræsenterer tre for­

bruge på endnu flere flyovers, vejbroer,

skellige perspektiver på Mumbais trafik­

som kan forbinde beboelseskvartererne i

problem er - og i videre forstand p å hele

nord m ed forretningsdistriktet i syd. Den

den sociale dynamik, so m trækker folk ind

anden er, at selskabet Tata M otors har b e ­

m od m etropolerne og derm ed genererer

budet, at m an meget snart vil lancere den

den kulturelle tilstand, som megabyerne er

længe ventede Nano, en familiebil til den

et udtryk for.

beskedne pris af tolv-fjorten tusind kroner -

Den første, vi møder, er Yasin, en af by­

ens m illioner a f tilflyttere. Yasin b o r med skræddersyet til den hastigt voksende sin familie i de nordlige forstæder og må

middelklasse. Og i filmens speak bliver

148

det oplyst, at mere end 200.000 indere har

m orgen efter morgen kæ m pe sig om bord

a f Lars Movin

i de overfyldte tog (hvor sytten m ennesker

trafiksituation og beder sin chauffør om at

m ister livet hver dag) for at køre ned til

træ de på speederen.

byens forretningscenter, hvor han står på et

Og mellem de to befinder sig så filmens

gadehjørne og sælger tøjbamser, drevet af

tredje hovedkarakter, em bedsm anden Mr.

ønsket om social opstigning. Selve sym bo­

Das, vicepræsident i M aharashtra State

let på hans drøm er lige netop en Nano, og

Road Development C orporation, en stak­

i de af filmens sekvenser, der handler om

kels presset bureaukrat, hvis opgave det

Yasin, følger man hans slidsom m e vej m od

er at finde løsninger på M umbais trafik­

at realisere sit mål, sam tidig m ed at han får

problemer. Hver m orgen m øder Mr. Das

luft for sine ofte ret skarpe m eninger om

troligt op på sit beskedne kontor og tager

Vestens syn på udviklingen i Den Tredje

kam pen op, tæ nder lidt røgelse, beder en

Verden. De overlegne europæere h ar så

bøn og går i gang m ed de bunker, der bare

travlt med at fortælle folk i andre dele af

vokser og vokser. Det første, m an hører

verden, hvad de m å og ikke må, siger han.

ham sige i filmen, er: “It’s a crisis. Oh, my

M en det er europæ erne, der begyndte at

God!”

forurene, og så længe de ikke selv vil gå

Fornem m es et kom isk strejf i ovenstå­

foran med et godt eksempel, vil han heller

ende, er det ikke tilfældigt. Instruktørerne

ikke opgive sin Nano. Og i øvrigt er det

kalder selv deres film en komedie om in ­

kun de rige, som h ar overskud til at be­

frastruktur. Og tonen slås an lige fra første

kym re sig om forurening, m ener han. De

scene, hvor m an ser Yasin stå foran spejlet

fattige er vant til den og længes bare efter

og puste sig op til endnu en dag i storby­

lidt komfort i deres liv. Yasin repræsenterer

junglen, mens han forsøger at afstive sig

kort sagt folkets stem m e og optræ der som

selv m ed lidt peptalk: “I am the pie. The

en legemliggørelse af den kraft, der får me-

M um-pie. The M um bai Mum-pie.” Og her­

gabyerne til at vokse. Og han ved præcis,

fra foldes fortællingen ud i en række n ed ­

hvad han drøm m er om . H an drøm m er om,

slag, der tydeligvis er udvalgt m ed lige dele

at folk fra Vesten skal kom m e til Indien og

hensyn til filmens overordnede tema og

sige: Se, han har en bil!

situationernes egen indbyggede absurditet

En af de rige, som Yasin hentyder til,

eller komik; ligesom sammenstillingen af

er Veena, en ældre overklassekvinde, som

de tre hovedpersoners individuelle og på

er født og opvokset på M arine Drive,

flere m åder m odstridende projekter løben­

M umbais svar på Rivieraen eller Copaca-

de kalder smilet frem, uden at der på noget

bana. Veena er autodidakt byhistoriker og

tidspunkt er lagt op til, at m an skal grine

præsident for Peddar Road Residents As­

ad dem. De er bare tre sympatiske brikker

sociation, i hvilken egenskab hun i otte år

i den menneskelige komedie. Set gennem

har kæmpet im od en planlagt flyover, som

tem aet trafik.

ifølge hende og hendes naboer vil ødelæg­

Filmens perspektiv er på én gang meget

ge deres gamle og fredelige kvarter (ganske

snævert og helt overordnet. I de enkelte

sigende kaldet W oodlands). Veena m øder

scener er det intim iteten, næ rvæ ret og

vi enten i hendes hjem , hvor hun nyder

tillidsforholdet mellem karakter og film­

udsigten til træ erne i haven og konverse­

hold, der sætter ram m en. Mens filmen

rer med sin papegøje, eller på bagsædet af

som helhed lever af, at filmmagerne har

hendes airconditionerede limousine, hvor

et overblik over situationen, som ingen

hun skiftevis taler om byens fortvivlende

af karaktererne har - som Veena på et

149

Træer og trafik i den globale megaby

C airo - G arbage (Mikala Krogh, 2009). Foto: Sherief Elkatsha. Nim bus Film.

tidspunkt bemærker, er M um bai et totalt

historier om udvalgte karakterer, hvis livs­

atom iseret sam fund, og på grund af var­

baner ikke nødvendigvis krydses i den vir­

m en og forureningen bevæger de tyve m il­

kelige verden, m en som inden for filmens

lioner indbyggere sig helst ru n d t mellem

konstruerede univers kommer til at supple­

små airconditionerede bobler. D erm ed er

re og kom m entere hinanden, samtidig med

M um bai - Disconnected udtryk for to af

at de fra forskellige vinkler belyser temaet:

dokum entarfilm ens vigtige dyder, nemlig

affald. H vordan håndterer en millionby i

at tage publikum m ed på en rejse ind i et

ukontrollabel vækst den udfordring, det er

univers, som m an ikke ellers ville have

på en daglig basis at ijerne de tonsvis af af­

adgang til, og sam tidig tilbyde et blik på

fald, som et m oderne samfund producerer?

virkeligheden, som ingen af de involverede

Og hvordan forholder det enkelte individ

kan have. Fra det helt nærsynede til fuglens

sig til en proces, som på helt konkrete m å­

svimlende overblik. Det er i dét spænd,

der fordrer æ ndringer i vaner og adfærd?

filmen om M um bai opererer.

Mikala Kroghs projekt udspringer oprindelig af en nysgerrighed om kring

150

Kairo. H um or er også et stærkt element i

et særligt egyptisk fænomen: de såkaldte

M ikala Kroghs Cairo - Garbage. Og igen

skraldebyer. Alene i hovedstaden Kairo

er der tale om en film, hvor den store for-

findes seks sådanne bydele, beboet af m en­

tælling stykkes sam m en af et antal m indre

nesker - i daglig tale kaldet skraldefolket

a f Lars Movin

- hvis levebrød det er at afhente borgernes affald og tage det m ed hjem til skraldeby­ erne, hvor det sorteres, bearbejdes og gen­

skraldebyerne.

Ikke desto m indre har denne ordning op til for forholdsvis få år siden fungeret

bruges. Skraldefolket tilhører det egyptiske

som Kairos eneste renovationssystem. M en

mindretal a f kristne koptere - så vidt vides

på et tidspunkt kunne skraldefolket ikke

omkring ti procent a f befolkningen - hvil­

længere følge m ed stigningen i affalds­

ket betyder, at man ikke alene kan genan­

m ængderne, og som en konsekvens heraf

vende m aterialer som pap, stof, træ, metal

sendte bystyret i 2003 renovationsopgaven

og plastic, m en også k an holde svin m idt i

i licitation hos en række udenlandske sel­

et overvejende m uslim sk sam fund og der­

skaber. Og ét af de firmaer, m an valgte at

m ed finde anvendelse for organisk affald

tegne kontrakt med, var - lettere ironisk -

som m adrester og lignende. I en vis for­

det italienske Ama Arab.

stand er d e r hermed tale om den perfekte

H erm ed er scenen sat for Cairo - Gar-

model for en miljøvenlig form for genbrug.

bage. En film, der - ligesom filmen om

M en med til historien hører, at kopterne

M um bai - er præget af en sanselighed, der

generelt er fattige og undertrykte, og at ar­

betyder, at vi allerede gennem den rent

bejdet m ed at håndtere de store m ængder

visuelle fremstilling bringes til at forstå, at

skrald naturligvis er stæ rkt sundhedsska­

når det kom m er til stanken af affald, der

deligt, hvilket blandt andet m edfører en

rådner i varm en i gaderne, er vi alle lige

lav levealder og en høj børnedødelighed i

ilde stedt: rige som fattige, muslim er som

Cairo - G arbage (Mikala Krogh, 2009). Foto: Sherief Elkatsha. Nim bus Film.

Træer og trafik i den globale megaby

kristne, m æ nd som kvinder, skraldefolk som dem , der producerer affaldet. Og m ed

firm aer ikke leverer de ydelser, de bliver

lige dele seriøsitet og tungen-i-kinden-hu-

betalt for. H an siger også, at han aldrig har

m or tages vi således m ed på en rejse ind i

oplevet noget lignende - end ikke i Sudan!

et storbyunivers, der er så kaotisk og over­

Så er den større hierarkiske verdensorden

vældende, at selv statistikken m å give op:

ligesom sat p å plads.

Der er ganske enkelt ingen, som ved, p ræ ­

Herfra går turen ind i den offentlige

cis hvor mange mennesker, der bor i Kairo

adm inistration, helt ind i det mørke hjerte

- én siger otte millioner, en anden sytten,

af D epartm ent o f Public Affairs, hvor to

en tredje tyve - ligesom ingen helt synes

bureaukrater - en viceborgmester og en

at vide, hvem der har ansvaret for hvad,

affaldsansvarlig embedsm and - tro n er side

og hvordan m an i øvrigt kom m unikerer

om side bag et skrivebord i en opstilling,

nye regler, rutiner og idéer ud i et sam ­

der kunne væ re hentet u d af en komedie

fund, der på mange m åder stadig fungerer

om skrankepaveriet i den tidligere østblok.

efter ældgamle og svært gennemskuelige

D ernæst føres vi ud til et af de firmaer, som

m ønstre og regler. At æ ndre indbyggernes

bureaukraterne har sat deres lid til, det

vaner i Kairo er m ed andre ord lidt af et

førnævnte A m a Arab, hvor vi overværer, at

Sisyfosarbejde, og det er netop i denne om ­

en vagthavende telefonist modtager et op­

stændighed, at filmen henter sin empatiske

kald fra en ophidset borger, som ikke har

hum or - for eksempel i accentueringen af

fået hentet sit affald. Klagen gives videre

hverdagens trakasserier og irriterende gen­

til en kollega, Taher, en områdeansvarlig

tagelser; eller i brugen af musik, der flere

konsulent, hvis opgave d et er at følge op

steder tones ind over gadens dialog, som

på reklam ationer og i øvrigt at køre rundt

for at markere, at snakken går, og ingenting

i byen og tilse, at renovationen fungerer.

sker.

Og undervejs m øder vi endvidere en kvin­

Ud af millionbyens vrim m el fisker fil­

152

over dynger af skrald, fordi de udenlandske

delig aktivist, Esmat Ismail, som h ar nogle

m en så en håndfuld karakterer, der får lov

idéer til en kampagne, d e r kan være med

til at agere i rollerne som eksempler. Efter

til at løse renovationsproblem erne i et af de

et anslag, hvor konceptet skraldebyer intro­

kvarterer, hvor det står allerværst til.

duceres for den undrende (ikke-egyptiske)

Således sendes stafetten fra person til

beskuer, tages vi m ed ud til velhaverforsta­

person filmen igennem, indtil vi h ar mødt

den M aadi, hvor ejeren af den femstjerne-

så tilstrækkeligt mange led i konfliktens

de restaurant Swiss Chalet, Ayman Samir,

kæde, at vi begynder at forstå, at det ikke

river sig i håret over de m ængder af affald,

bare handler om affald. Eller jo - nede i

der trods gentagne klager til det spanske

detaljen h an d ler det selvfølgelig om af­

firma, som har ansvaret for renovationen

fald. For eksem pel handler det om, hvor

i hans om råde, stadig hober sig op på for­

vanskeligt det kan være at få borgerne til

tovet foran hans indgang. Ayman Samir

at bære deres affald ned p å gaden og putte

er m ed sine forståelige hverdagsfrustratio-

det i en container, når de har været vant

ner nok den af filmens personer, som det

til, at skraldefolket afhentede det oppe ved

um iddelbart er lettest at identificere sig

entrédøren. M en overordnet set er det en

med, n år han fortæller, at hans kunder for

universel fortælling om vaner. Interesse­

at kom m e fra deres parkerede luksusbiler

konflikter. Kønsroller. Religion. Kultur.

og ind i det fine m adtem pel m å træ de hen

Kort sagt en temmelig kompliceret affære.

Og netop som de m ange nuancer b e­

og specifikke problem atik uden videre

gynder at tegne sig, tager filmen os m ed

lader sig aflæse i en global og alm en optik.

til bryllup. Ifølge sagens natur er det ikke

Og så er det i øvrigt interessant at se en

let at få adgang til at filme i skraldebyerne.

film fra M ellemøsten, hvor m uslim er hver­

Skraldefolket er ikke just stolte af deres

ken fremstilles som potentielle islamister

metier, og de egyptiske m yndigheder hol­

eller ofre, m en slet og ret som m ennesker

der udenlandske film hold i kort snor. Men

m ed styrker og svagheder, og hvor det

Mikala K rogh har allieret sig m ed en psy­

til syvende og sidst er de tørklædeklædte

kologistuderende palæstinenser, Laila Mu-

kvinder, som tager sagen i egen hånd og

hared, som har skrevet speciale om kvin­

finder på alternative løsninger på byens

ders forhold i skraldebyerne, og som er

problemer.

lokalkendt i Kairo. O g ved at benytte sig af myndighedernes nedsatte aktivitetsniveau

Shanghai. Forestiller m an sig, at m an har

under ram adanen er det lykkedes hende at

set de fire Cities on Speed-film i den ræ k­

flyve under kontrollørernes radar og opnå

kefølge, de er om talt her, vil m an måske

kontakt til en familie, som har specialiseret

have bem ærket, at selv om tem aet i B ogotd

sig i at omsmelte plasticaffald til bøjler,

- Change er forandring af adfærd, handler

som man efterfølgende sælger til renserier­

filmen også ganske meget om, hvordan

ne. Det er en ung m an d fra denne familie,

m an løser trafikale problem er i en megaby.

Atif, som n u skal giftes m ed sin udkårne

Og selv om tem aet i M u m b a i - D iscon-

- og som stolt viser om kring i deres kom ­

n ected er trafik, bruger em bedsm anden

m ende hjem , hvor vaskemaskine, køleskab

Mr. Das en god del af sin tid på at sørge

og barneværelse vidner om, at m aterialis­

for, at de private entreprenørfirm aer over­

m en og m iddelklasseværdierne også er ved

holder Verdensbankens krav om, at kon­

at vinde indpas blandt skraldefolket. Så

struktionen af de mange nye flyo v ers ikke

kan det godt være, at de plastbakker, som

krum m er så m eget som en kvist på nogen

bryllupsgæsterne får deres festmåltid ser­

af byens træer. Og selv om temaet i C airo

veret på, efterfølgende glider direkte ind i

- G arbage er affald, er et af de væsentlige

bøjleproduktionen. D et æ ndrer ikke ved, at

problem er for renovationsfirm aerne byens

forbrugsm ønstre og affaldskultur er under

håbløse trafikale situation, ligesom borg­

om brydning i Egypten - hvilket måske dy­

m esteren i bydelen M aadi ved et borger­

best set er et billede på, at hele kulturen er

m øde om affald hellere vil tale om træer.

under forandring.

D er synes kort sagt at være især to temaer

Dét er netop det fine ved C airo - G a r­

eller m otiver - trafik og træ er - som er

bage. Uden hverken at pege fingre eller at

vævet ind i alle filmenes teksturer, hvorved

løfte pegefingre, og u den at gå til karak­

de på subtil vis bindes sam m en til en større

tererne m ed den kritiske journalistiks på

helhed.

forhånd vedtagne agenda, lykkes det for

Og fornem m elsen bekræftes i N anna

filmen at lægge sit m ateriale frem på en

Frank Møllers Shanghai - Space, en film,

måde, så der er både lethed i anslaget og

der angiveligt handler om det enkelte in ­

plads til beskuerens egne tanker. Samtidig

divids oplevelse af fysisk plads og m entalt

m ed at de skitserede problem atikker tages

ru m i en by m ed atten millioner indbygge­

så tilpas alvorligt, at sam tlige portræ tterede

re, m en hvor m an snart bemærker, at de to

frem står m ed værdighed, og at den lokale

hovedkarakterer deler en passion for træer,

Træer og trafik i den globale megaby

Shanghai - Space (Nanna Frank Møller, 2009). Foto: Nanna Frank Møller. Bastard Film.

og at den ene af dem oven i købet bliver of­ fer for - ja, lige netop - trafik (han tvinges

skellige perspektiver. H vordan kan m an, i

til at flytte fra det hus, hvor han har boet i

en by der vokser med en halv million m en­

en menneskealder, da et nyt tunnelprojekt

nesker om året, rent praktisk blive ved med

pløjer sig igennem hans kvarter).

at finde plads til de mange nye tilflyttere?

Hvor filmen om Bogotá er kontant og

Hvad betyder væksten for byens forhold til

effektiv i sin fremstilling, og portræ tterne

sin egen historie? Og hvordan finder det

af henholdsvis M um bai og Kairo slår en

enkelte individ plads til sig selv - fysisk

m ere hum oristisk tone an, virker Shanghai

såvel som m entalt - i den foranderlighed,

- Space snarere poetisk og kontem plativ i

som en sådan megaby repræsenterer?

sin grundtone. N anna Frank Møller, der

154

maet plads/rum (space) behandles fra for­

Filmen im ponerer m ed sine optagel­

(ligesom Camilla Nielsson og Frederik

ser af Shanghais futuristiske scenerier.

Jacobi i M um bai-filmen) selv har stået bag

Avanceret arkitektur, kom plicerede vej-

kameraet, har i tidligere film dem onstreret

konstruktioner, science fiction-agtige

en forkærlighed for faste indstillinger, åbne

scenarier, tårnhøje boligblokke, myldrende

en face-billeder, hvor der både er rigeligt

metroer. M en i det øjeblik, hvor vi m øder

m ed rum om kring karaktererne og plads

de to hovedkarakterer, kom m er Shanghais

til beskuerens refleksion. Og denne stil vi­

hverdag i øjenhøjde. Trods sine m ange­

dereføres i p o rtræ ttet af Shanghai, hvor te­

sporede motorveje, blinkende lysreklamer

a f Lars Movin

Shanghai - S pace (Nanna Frank Møller, 2009). Foto: Nanna Frank Møller. Bastard Film.

og spejlblanke facader er byen beboet af

længere. Udviklingen foregår i et så hastigt

m ennesker a f kød og blod. M ennesker m ed

tem po, at gader og kvarterer, som var der i

individuelle fortællinger. M ennesker m ed

går, måske ikke længere er der i dag. Hvil­

sorger og glæder, bekym ringer og håb. Og

ket illustreres i en scene tidligt i filmen,

de to karakterer, N anna Frank Møller har

hvor fotografen leder efter en bestem t

fundet, spejler hinanden i en snedig ba­

gade, m en lige meget hvem han spørger i

lance, hvor den ene d rø m m er om fortiden,

den bydel, hvor gaden burde ligge, ved in ­

m ens den anden skuer ind i frem tiden.

gen, hvor den er blevet af. De har alle sam ­

Hvorved film en lander i nutiden.

Xixan Xu er en passioneret am atørfo­

m en travlt m ed at bygge nyt. Hvorved Xi­ xan Xus fotografier snarere end snapshots

tograf, som i en m enneskealder har d o ­

af stadier på vejen i en udvikling kom m er

kum enteret byens forandringer. Med sit

til at frem stå som en slags fantombilleder,

kam era om halsen h a r han systematisk o p ­

uvirkelige drøm m esyner af en verden, som

søgt bydel efter bydel, forstad efter forstad,

det kan være vanskeligt at forestille sig no­

landsby efter landsby for at fotografere den

gensinde har eksisteret.

virkelighed, som hele tiden er i fare for at

Over for Xixan Xu har vi så Yu Shu, en

blive trom let ned af frem skridtet. M en selv

professor i byplanlægning, som i sin egen­

om Xixan X u kender sin by bedre end de

skab af konsulent for Shanghais bystyre har

fleste, kan h a n efterhånden ikke følge m ed

til opgave at udkaste alternative løsnings-

155

Træer og trafik i den globale megaby

m odeller for byens abnorm e vækst. Lige­ som i stort set alle andre storbyer har man længe løst pladsproblem erne i Kinas store

m enneskelivet i videre forstand: Ligesom træ ernes k roner ikke kunne eksistere uden rødderne, kan m ennesket

havneby ved at bygge i højden, m en Yu Shu

måske heller ikke trives, hvis den udvik­

drøm m er om i frem tiden også at udnytte

ling, der ganske vist er uomgængelig, helt

undergrunden. At bygge store underjordi­

og aldeles får lov til at slette alle spor af

ske bydele - m ed natur og floder og fugle­

fortiden. Så selv om Yu Shu får julelys i

sang. Og parallelt m ed at filmen følger Xi~

øjnene, når h an taler om en frem tid med

xan Xu på hans jævnlige fotoekskursioner

åbne rum og plads til mennesket, fortæller

ru n d t i et Shanghai, der forandrer sig fra

Xixan Xus historie (herunder hans oplevel­

den ene dag til den næste, gives taletid til

ser under Kulturrevolutionen), at m enne­

Yu Shu, hvis visioner for frem tiden måske

sket også har brug for tid - i betydningen:

nok kan virke som fantasterier i en virke­

adgang til og bevidsthed om egen historie,

lighedsfjern professors hjerne, m en som

egen fortid. Alt dét kan den veldisponerede

- når alt kom m er til alt - form odentlig vil

dokum entarfilm vise os, ikke ved at pinde

være m ed til at udstikke nogle af de retn in ­

det ud i ord, m en ved at balancere fortid og

ger, den kinesiske byfornyelse vil udvikle

frem tid i et nu, hvor basale størrelser som

sig i inden for det næste halve århundrede.

næ rvæ r og billedsprog form idler m enne­

Som Yu Shu siger: I Japan har m an allerede

skets vilkår: at vi lever i både rum og tid,

underjordiske byer - hvorfor så ikke også i

og at det ene ikke har betydning u den det

Kina?

andet.

Xixan Xu og Yu Shu m ødes aldrig fysisk i filmen. M en deres spor krydses ikke desto

Bogotá genbesøgt. I den indledende om ­

m indre på flere planer. Helt konkret griber

tale af A ndreas M. Dalsgaards film om

den byplanlægning, som Yu Shu er invol­

Bogotá - den unikke og overraskende

veret i, ind i Xixan Xus liv, da et tunnel­

historie om de to borgmestre, A ntanas

projekt tvinger hans familie til at flytte fra

Mockus og Enrique Peñalosa - lagde jeg

det hjem, hvor de har boet i næsten fyrre

m est vægt på at beskrive selve den situa­

år - snart er hans egen gade lige så meget

tion og det kom plicerede forløb, som har

fortid som de mange andre gader og kvar­

været udgangspunkt for filmen. O g mindre

terer, han har fastholdt på sine tusindvis af

på m etode og form. Hvilket måske ikke er

fotografier. Og så m ødes de to ellers meget

helt tilfældigt, idet Bogotá - Change (alle

forskellige m æ nd på et m ere abstrakt plan

sine kvaliteter ufortalt) er et eksempel på

i deres passion for træer. Xixan Xu fortæ l­

en af den slags dokumentarfilm, hvor selve

ler tidligt i filmen, at han forbinder sin

historiens grundsubstans er så kraftig,

ungdom s naturoplevelser m ed frihed, og

at det um iddelbart kunne virke, som om

på sam m e måde, som han er optaget af

instruktørens fornemste opgave h a r været

at dokum entere samtlige Shanghais 1.367

ikke at stille sig i vejen for sit materiale

historiske træer, indtager træ er en helt cen­

m ed kunstnerisk opfindsomhed og spids­

tral rolle i Yu Shus underjordiske Utopia.

findige krum m elurer.

Uden at det bliver sagt højt, m elder den

156

Samtidig er Bogotå-filmen den eneste

tanke sig, at træ erne kan være en metafor,

af de fire i Cities on Speed-serien, som

ikke alene for den tilstand, der udfoldes i

udspiller sig i fortiden, og som derm ed

N anna Frank Møllers film, m en også for

prim æ rt er fortalt via arkivmateriale.

a f Lars Movin

Ambitionen har derfor været at få det

M ockus beskrives gerne som en thinker,

eksisterende m ateriale til at leve - blandt

m ens Peñalosa karakteriseres som en doer,

andet ved at supplere det m ed nye opta­

og takket være det forarbejde, Mockus

gelser og vidneudsagn - og derigennem at

havde gjort, kunne Peñalosa kom m e af

anskueliggøre den udviklingsproces, der

sted m ed i løbet af relativt kort tid at for­

fandt sted, fra Mockus startede på sin før­

andre byens udseende og infrastruktur.

ste embedsperiode (januar 1995) via årene

H an byggede kæmpemæssige biblioteker i

m ed Penalosa som borgm ester (1998-

slumkvartererne. Fik opført snesevis af nye

2001) og frem til slutningen af Mockus

skoler. Indførte et effektivt bussystem. A n­

anden periode (som endte i 2003). Og hér

lagde et netvæ rk af cykelstier. Begrænsede

er det filmens styrke, at m an, netop fordi

privatbilismen. Indfriede kort sagt sine

Mockus og Penalosa er offentlige skikkel­

løfter om at gøre Bogotá til et smukkere,

ser, i de colombianske tv-stationers arkiver

gladere og m ere trygt sted at være.

har kunnet finde et om fattende m ateriale

Endelig følger en tredje del om Mockus

m ed de to. Et materiale, der er så detaljeret,

anden em bedsperiode. Og hér fremgår det,

at stort set alle vigtige begivenheder u nder­

hvordan selv de mest him m elstorm ende

vejs synes at være dokum enteret. I filmen

visioner med tiden vil tabe højde, og

kan man således trin for trin følge, hvor­

hvordan selv den mest alternative og ukor-

dan historiens store tandhjul har drejet sig

rum perede politiker uundgåeligt vil blive

ganske langsomt - m en også, hvad det er

opslugt af magtens m ekanism er og miste

for en m odstand, m an som politiker eller

m om entum . D et æ ndrer im idlertid ikke

em bedsm and er oppe im od, når m an ikke

ved, at Mockus og Peñalosa tilsam m en har

blot forsøger at æ ndre et adm inistrativt

forandret hverdagen for Bogotås indbyg­

system, m en også en hel befolknings m en­

gere - og derm ed bevist, at selv om udvik­

talitet og adfærd.

lingen i verdens megabyer ind imellem kan

Filmens første del er helliget de begiven­

synes at finde sted hinsides al kontrol, så

heder, der førte frem til valget af Mockus

er enhver by dybest set blot sum m en af de

som borgmester, efterfulgt af hans første

mennesker, der bor i den, hvorfor den rette

embedsperiode, hvor det ene absurde og/

person på det rette sted stadig kan gøre en

eller spektakulære påfund afløste det n æ ­

forskel.

ste. Det er kuriøst og underholdende. En

D ét kan vi ikke altid få øje på ude i

solstrålehistorie om, at det uventede kan

den overrum plende virkelighed. Men når

ske. At alternative m eto d er kan fungere.

sam m e virkelighed er omskabt til filmiske

O g at selv den mest kulsorte situation kan

fortællinger på en så begavet vis, som det

vendes til noget positivt, hvis det rigtige

er tilfældet i de fire Cities on Speed-værker,

menneske kom m er til m agten på det rig­

kan dokum entarism en hjælpe os m ed at

tige tidspunkt. Men det er i filmens anden

vende frem medgørelse til genkendelse.

del, at den egentlige pointe falder. For det er hér, man forstår, at u den at nogen har

C oda. M ed hensyn til distribution er de

kunnet vide det, var det m est perspektiv­

fire Cities on Speed-film, både hvad angår

rige resultat a f Mockus første em beds­

form og form at (52-58 m inutter), først

periode i virkeligheden at bane vejen for

og frem m est stilet til prim e time-tv. Og

Penalosa, som i m odsæ tning til sin flyvske

dernæ st har det allerede fra starten været

forgænger var en handlingens mand.

tanken at udnytte en række alternative lan­

157

Træer og trafik i den globale megaby

ceringsstrategier, som spiller sam m en m ed filmenes hovedm otiv - storbyen - og m ed de temaer, som de enkelte værker tager op. D er er således udarbejdet en ‘m anual’ af forslag, som i første omgang har været afprøvet i D anm ark - fra festivaler og koncerter til debatm øder og konferencer m en som i princippet ville kunne om plan­ tes til en hvilken som helst storby. D et er derm ed tanken, at filmene ikke alene h en ­ ter deres råstof i de store byer, m en også sendes tilbage som nye im pulser i byernes uophørligt dunkende kredsløb.

Noter 1.

Der skal gøres opmærksom på, at de fire film ved redaktionens slutning ikke var helt færdige. Beskrivelserne af de enkelte værker er således baseret på mere eller mindre kom ­ plette råklip.

2.

Billedet er ikke tilfældigt valgt. Der synes at være nogle interessante forbindelser m ellem Antanas M ockus og Fluxus - forbindelser, som (i en anden sam menhæng) kunne være en undersøgelse værd. Fluxusgruppen blev oprindelig stiftet af en litauisk immigrant i N ew York, G eorge Maciunas. En af M aciunas’ tætteste forbindelser i Litauen var musikeren og musikprofessoren Vytautas Landsbergis, som i 1960 erne arrangerede flere Fluxusbegivenheder i Litauen og selv realiserede enkelte Fluxusværker. 1 1988 var Landsbergis m ed til at grundlægge uafhæ n­ gighedsbevæ gelsen Sajudis, og efter løsrivel­ sen fra Sovjetunionen i 1990 blev han landets første præsident. Denne tætte forbindelse m ellem (Fluxus)kunst og politik synes at gå igen hos M ockus, hvis fam ilie ligeledes stam­ mer fra Litauen. Som det fremgår af filmen, har M ockus en mor, som er billedkunstner, og han har udtalt, at han ser sine (tydeligt Fluxus-inspirerede) politiske strategier som en videreførsel af moderens kunstneriske projekt. D et ligner en tanke.