Shanghai - Space (N anna Frank Møller, 2009). Foto: N anna Frank Møller. Bastard Film.
Træer og trafik i den globale megaby Om projektet Cities on Speed, fire danske dokumentarfilm om megabyerne Bogotá, Kairo, Mumbai og Shanghai A f Lars Movin Bogotá, 1994. Valgkampen om borg
relser og kam pe mellem guerillabevægelser
m esterposten i den colom bianske hoved
og private param ilitære hære. I centrale
stad er skudt i gang. A lt er som sædvanligt
dele af Bogotá findes slumkvarterer, hvor
kaos. I årevis har Colom bia bevæget sig
ingen udenforstående tør bevæge sig ind.
på kanten af kollaps. Sam fundet er præget
Og selv om byen - trods alle sine mange
af fattigdom, vold, narkoproblem er og
problem er - har en veluddannet m iddel
en af de højeste m ordrater i verden. I de
klasse, et rigt kulturliv og nogle af de b e d
udenlandske medier handler stort set alle
ste universiteter i Sydamerika, næ rer ingen
nyhedshistorier om FARC, terror, b o rtfø
større forhåbninger til det forestående valg.
143
Træer og trafik i den globale megaby
Det politiske system er gennem korrupt,
i en grad, så deres indsats i dag fungerer
og stem ningen er præget af desillusion,
som en rollem odel for byplanlæggere ver
anarki og en total mangel på respekt for
den over.
autoriteter. Hvorfor skulle endnu en p o litiker fostret af det sam m e system kunne
rien Cities on Speed1, et projekt igangsat
gøre nogen større forskel?
af Det Danske Film institut i samarbejde
Ved et vælgermøde holder en af kandi
m ed D anm arks Radio m ed henblik på i
daterne, Enrique Peñalosa, en bræ ndende
et dokum entarisk format at undersøge
tale om at stå sam m en om at skabe en
forskellige aspekter af udfordringerne og
bedre fremtid, og om at den enkelte borger
udviklingsm ulighederne i nogle af verdens
bør have indflydelse på sit eget liv. Det er
største byer. M en inden vi kigger nærm ere
svært at opfatte det som andet end valg
på det projekt, skal vi lige hilse på den an
flæsk. På dette tidspunkt kan ingen vide,
den af de to borgmestre, som ændrede til
at Peñalosa vil blive den ene af to k om
værelsen for de seks m illioner indbyggere i
m ende borgm estre, som vil æ ndre Bogo-
Bogotá.
tås fremtid. Lige nu er han bare endnu
Trods den almindelige opløsning i sam
et talende jakkesæt fra den herskende
fundet er det blevet bemærket, at Enrique
klasse. Søn af en politiker, uddannet på
Peñalosa m åske alligevel ikke er en helt
privatskoler og amerikanske universiteter.
typisk colom biansk politiker. I hvert fald
En af dem. U nder hans indlæg slentrer
fører han en ganske utraditionel valgkam
en hæ tteklædt person ind på scenen og
pagne, hvor h an i stedet for at forskanse
hen foran talerstolen. M ed en nonchalant
sig i m agtens korridorer bevæger sig rundt
bevægelse stikker den anonym e skikkelse
i gaderne, deler løbesedler ud eller går
en hånd ned i en m edbragt pose, henter
fra hus til hus og stemmer dørklokker, alt
en ubestem m elig substans op og sm ider
imens han taler indtrængende med sine
den i hovedet på borgm esterkandidaten.
medborgere om vigtigheden af at gøre
Det er menneskeafføring. H an tager sig
landets hovedstad til et smukkere, gladere
god tid, og ingen griber ind. Da han har
og mere trygt sted at være - om ikke andet
fuldbragt sit forehavende, slentrer han ud
så for børnenes skyld. Og faktisk træ nger
igen. Peñalosa forsøger at bevare fatnin
hans nytæ nkende strategi så meget igen
gen, m en episodens grotesk provokerende
nem, at han efter nogen tid står til at vinde
karakter har forplantet sig til publikum ,
valget. Men så indtræffer den episode, der
og snart koger salen af ophidsede råb og
skal gå over i Bogotås historie som et ven
håndgemæng. Politiet går i aktion. D et er
depunkt for den negative spiral af vold og
hverdag i Bogotá.
kaos, som indtil da har præget byens u d
O m trent således er situationen ved starten af den fantastiske fortælling, som A ndreas M. Dalsgaard folder ud i sin film
144
Filmen er den ene af de fire titler i se
vikling. En episode, som for en tid sender Peñalosa ud på et sidespor. Ind træ der Antanas Mockus, rektor ved
Bogotá - Change. En fortælling om for
et af Bogotås universiteter og i politisk
andring. En fortælling om , hvordan det i
sam m enhæ ng et komplet ubeskrevet blad.
løbet af en periode på bare ti år lykkedes
Mockus kom m er fra en litauisk im m i
for to borgm estre ved hjælp af m enneske
grantfamilie, hans mor er billedkunstner,
lig integritet, stærke visioner og alternative
og m ed sin skødesløse påklædning, sit
m etoder at vende udviklingen i Bogotá
halvlange h år og aparte hageskæg ligner
a f Lars Movin
B ogotá - Change (Andreas M. Dalsgaard, 2009). Foto: Ricardo Restrepo. Upfront Films.
han mest a f alt en beatnik. Men at han er
Abril - der opfordrer ham til at stille op
en determ ineret m and, som tør gå sine
som borgmester. Bogotá (og Colombia)
egne veje, m å hans omgivelser sande, da
har brug for en m and som ham, lyder be
han ved et offentligt m øde, hvor han bliver
grundelsen. En ærlig m and, der er villig til
ekstra harm over sine landsm æ nds vanlige
at sætte sig selv på spil for at få folk i tale.
foragt for deres offentlige repræsentanter,
En kom prom isløs idealist, der om nødven
griber til en sidste, desperat handling for
digt vil overskride systemets vanlige græ n
at få opm ærksom hed, respekt: H an træ der
ser, og som ikke er syltet ind i magtelitens
frem på scenen, knapper sine bukser op,
spil. M ockus har lige så lidt respekt for den
vender sig rundt og viser salen sin bare røv
politiske klasse som størsteparten af sine
- mens tv-kam eraerne ruller.
landsm æ nd, m en han lader sig tøvende
Selv efter colombiansk m ålestok er det
overtale - og vinder valget. Og fra det
en bemærkelsesværdig m arkering, og da
øjeblik, hvor han planter sin (nu berøm te)
gen efter bliver M ockus ikke overraskende
bagdel i borgm esterstolen i januar 1995,
opfordret til at trække sig fra sin post som
begynder Bogotås indbyggere at m ærke
rektor. M en samtidig er der andre kræfter
forandringens vinde blæse.
- specielt fra den tidligere guerillabevæ
I stedet for at bure sig inde på rådhuset
gelse og nu legale politiske organisation
ifører M ockus sig et Superm an-kostum e
M-19, også kendt som M ovim iento 19 de
m ed et stort “C ” på brystet (Super Citizen)
145
Træer og trafik i den globale megaby
og løber u d i byen for egenhændigt at sam
er samspillet mellem de to karismatiske
le affald op og putte det i containere. For
skikkelser, selve pendulbevægelsen frem
at imødegå aggressioner og voldelige kon
og tilbage m ellem yin og yang, som er den
flikter i den konstant koagulerende trafik
egentlige forklaring på miraklet i Bogotá.
udstyrer han bilisterne m ed røde og hvide
Det vender vi tilbage til.
skilte, som de kan bruge til henholdsvis at kritisere eller rose hinandens kørsel - i ste
Storbyfilm. I hele filmmediets historie har
det for at stå ud af bilerne og slås. Samtidig
storbyen som en levende og mangfoldig
hyrer han fire hundrede m im ekunstnere,
organisme væ ret et attraktivt m otiv for
som bevæger sig om kring i gaderne og for
alverdens filmmagere, am atører såvel som
søger at påvirke folks adfærd m ed hum or
professionelle, dokum entarister såvel som
og gags. Og for at understrege sin pointe
fiktionens auteurs. Tag blot en by som
om selvregulering får han ru n d t om i byen
New York, form odentlig et af de m est
opstillet fotostater af politibetjente m ed et
fotograferede steder på kloden. G år man
hul dér, hvor ansigtet skulle være, således
tilbage til film ens barndom , siger titler som
at borgerne selv kan placere sig bag figu
Skyscraper S ym ph on y (Robert Florey, 1929)
rerne og agere politi for en stund.
eller M a n h a tta n M elody (Bonney Powell,
Det handler alt sam m en om at æ ndre colom bianernes m entalitet og adfærd. At æ ndre det enkelte individs opfattelse af sin
byen er tæ t på at overskygge karaktererne
egen rolle og position i et sam fund, hvor
i en film som Woody Allens M a n h a tta n
mange m ennesker skal eksistere sam m en
(1979). Og skulle nogen bestride dette,
på en begrænset plads. En håbløs opgave,
kan vi uden større besvær finde adskil
kunne m an mene. Og i starten ser de fleste
lige værker, hvor byen helt indlysende er
da også m åbende til, m ens deres borgm e
hovedkarakteren. Det m est oplagte eksem
ster fører sig frem som en Fluxuskunst-
pel - hvis vi n u breder perspektivet ud til
n er2, der h ar fået en hel m illionby at lege
hele den internationale filmhistorie - er
med. Selv M ockus’ egen adm inistration,
form odentlig Walter Ruttmanns Berlin:
der netop ikke består af politikere, m en af
D ie Sinfonie d e r G roßstadt (1927, Berlin
akadem ikere, eksperter i kriminalforebyg-
-
en sto rb y sym fo n i ). M en der er snesevis
gelse og urbane sociologer, er skeptiske.
af andre, fra klassiske værker som Dziga
M en i løbet af de tre år, som M ockus før
Vertovs M a n d e n med k a m era et (1929) eller
ste em bedsperiode varer, begynder hans
Joris Ivens’ R egen (1929) og frem til nyere
kam pagner rent faktisk at virke. Antallet af
bud på fæ nom enet som Michael Glawog-
voldssager og drab falder m arkant, de tra
gers M egacities (1998) eller Erik Pauser og
fikale problem er bliver m indre, og først og
Kristian Petris Tokyo N o ise (2002).
frem m est bliver stem ningen i byen m æ rk
146
1931) det meste. Springer vi frem til nyere tid, kan de færreste være i tvivl om , at selve
Det er hele dette felt, der ligger som
bart bedre. Og da det i 1997 igen er tid
filmhistorisk klangbund under projek-
til at udskrive valg til borgm esterposten,
tet Cities on Speed. Fire filmiske b u d på
er vejen b anet for, at den mere praktisk
menneskets vilkår i globaliseringsæraens
anlagte Enrique Perialosa kan kom m e til
kolossale megabyer. Ikke storbysymfonier
og forandre byens fysiske udseende. Også
i den klassiske forstand, m en dokum enta
den historie fortælles i Andreas Dalsga-
riske nedslag i fire af verdens største byer:
ards film, hvor pointen netop er, at det
Bogotá, Kairo, Mumbai og Shanghai - set
a f Lars Movin
gennem tem aerne adfæ rd, affald, trafik og
ven til instruktørerne, at filmene gennem
space. Hvad betyder d en eksplosive befolk
karakterdrevne dokum entariske fortæl
ningstilvækst for byernes infrastruktur,
linger skulle skildre nogle af de proble
og hvordan håndterer m an de m ange pro
matikker, der følger i kølvandet på den
blemer, der følger i kølvandet på væksten?
udfordring, som ligger i, at vi i 2007 pas
H vad driver m illioner a f m igranter til at
serede det punkt, hvor m ere end halvtreds
søge fra landsbyerne in d m od disse gigan
procent af verdens befolkning lever i byer;
tiske menneskelige m yretuer? Og hvordan
og hvor det især er de meget store m etro
indretter det enkelte individ sig i en ny
poler, som vokser eksplosivt. Am bitionen
virkelighed m ed begrænset plads og kon
har været, at hver film skulle lægge sit eget
stante forandringer?
tem atiske blik ned over megacity-proble-
Det var fo r at finde svar på spørgsmål
m atikken og derved hente nye, overrum p
som disse, at DFI og DR2 gik sam m en
lende og gerne underholdende historier ud
om at sende et filmprojekt i udbud under
af et stof, som i tv-sam m enhæ ng ellers ofte
overskriften Cities on Speed - og derm ed
præsenteres via statistikker eller negative
fortsatte en tradition for kuraterede do
nyhedsindslag om krim inalitet, slum eller
kum entarfilm , som vi i de senere år har
forurening. I skrivende stund er det pla
set udfoldet i serier som M agtens Billeder,
nen, at de færdige film i løbet af efteråret
Follow the Money og W hy Democracy?
2009 skal præsenteres i en række forskel
I første om gang m odtog m an cirka tyve
lige sam m enhænge, heriblandt festivalerne
projekter, og af disse endte m an m ed at
CPH:DOX og IDFA.
sætte fire i produktion. Endelig blev hele herligheden præsenteret internationalt i
M um bai. Hvis filmen om Bogotá er bagud-
forbindelse m ed festivalen Hot Docs i To-
skuende og fortrinsvis fortæller sin historie
ronto i april 2008, hvor m ålet var at gøre
via arkivmateriale, lader Camilla Nielsson
udenlandske tv-stationer interesserede,
og Frederik Jacobi (henholdsvis visuel an
enten som coproducenter eller ved at gå
tropolog og Film skoleuddannet fotograf)
in d med forkøb. Hver film har en spilletid
i allerhøjeste grad deres bidrag, M umbai
p å en lille tim e og et budget på små fire
- Disconnected, udspille sig i en levende og
millioner kroner, heraf halvanden m il
særdeles nærvæ rende nutid. Filmens tem a
lion fra DFI og en halv m illion fra DR. Og
er trafik, og m ed en sanselighed, så m an
en omstændighed, som i væsentlig grad
næ rm est fornem m er kakofonien af indtryk
adskiller projektet fra eksempelvis W hy
i M umbais gader, dykker de to filmmagere
Democracy? (hvor en stribe internationale
ned und er den tykke dyne af smog, som
tv-stationer skulle g odkende hver enkelt
hæ nger over den indiske megacity (der tid
film), er, at final cut d en n e gang helt og
ligere var kendt som Bombay), og prøver
aldeles ligger hos de danske parter. Det be
at få hold på, hvordan en by, hvor enogtyve
tyder, at instruktørerne har haft en relativt
offentlige organer skal blive enige, hver
høj grad af kunstnerisk frihed - der er i vid
gang der skal træffes en m ere overordnet
udstræ kning tale om auteurfilm - også selv
beslutning, håndterer den udfordring, der
om det fra starten h ar væ ret en del af øvel
ligger i, at ikke alene vokser befolkningstal
sen, at filmene skulle k u n n e sendes som
let m ed faretruende hast, det gør m iddel
prim e time-tv.
klassen også - m ed alt hvad dertil hører af
Indholdsmæssigt og tem atisk lød opga
forventninger om øget m ateriel velstand,
147
Træer og trafik i den globale megaby
M u m b a i - D isco n n ected (Camilla N ielsson og Frederik Jacobi, 2009).
Foto: Frederik Jacobi og Camilla Nielsson. Upfront Films.
herunder egen bil. D er er to ydre om stændigheder, som
forudbestilt en Nano i løbet af de første to dage - sam tidig med at det af billedsiden
sætter ram m erne om kring filmens fortæ l
m ed al ønskelig tydelighed fremgår, at
ling. Den ene er, at Verdensbanken kort
trafiktæ theden i Mumbai, allerede inden
forud for starten på optagelserne havde
de mange nye Nanoer bliver sluppet løs, er
givet det største lån i bankens historie (én
langt oppe i d et røde felt.
m illiard dollars) til en gennem gribende
Inden for disse ram m er færdes filmens
opgradering af M um bais infrastruktur.
karakterer, tre personer, der næ rm est som
Penge, som bystyret især planlægger at
en slags arketyper repræsenterer tre for
bruge på endnu flere flyovers, vejbroer,
skellige perspektiver på Mumbais trafik
som kan forbinde beboelseskvartererne i
problem er - og i videre forstand p å hele
nord m ed forretningsdistriktet i syd. Den
den sociale dynamik, so m trækker folk ind
anden er, at selskabet Tata M otors har b e
m od m etropolerne og derm ed genererer
budet, at m an meget snart vil lancere den
den kulturelle tilstand, som megabyerne er
længe ventede Nano, en familiebil til den
et udtryk for.
beskedne pris af tolv-fjorten tusind kroner -
Den første, vi møder, er Yasin, en af by
ens m illioner a f tilflyttere. Yasin b o r med skræddersyet til den hastigt voksende sin familie i de nordlige forstæder og må
middelklasse. Og i filmens speak bliver
148
det oplyst, at mere end 200.000 indere har
m orgen efter morgen kæ m pe sig om bord
a f Lars Movin
i de overfyldte tog (hvor sytten m ennesker
trafiksituation og beder sin chauffør om at
m ister livet hver dag) for at køre ned til
træ de på speederen.
byens forretningscenter, hvor han står på et
Og mellem de to befinder sig så filmens
gadehjørne og sælger tøjbamser, drevet af
tredje hovedkarakter, em bedsm anden Mr.
ønsket om social opstigning. Selve sym bo
Das, vicepræsident i M aharashtra State
let på hans drøm er lige netop en Nano, og
Road Development C orporation, en stak
i de af filmens sekvenser, der handler om
kels presset bureaukrat, hvis opgave det
Yasin, følger man hans slidsom m e vej m od
er at finde løsninger på M umbais trafik
at realisere sit mål, sam tidig m ed at han får
problemer. Hver m orgen m øder Mr. Das
luft for sine ofte ret skarpe m eninger om
troligt op på sit beskedne kontor og tager
Vestens syn på udviklingen i Den Tredje
kam pen op, tæ nder lidt røgelse, beder en
Verden. De overlegne europæere h ar så
bøn og går i gang m ed de bunker, der bare
travlt med at fortælle folk i andre dele af
vokser og vokser. Det første, m an hører
verden, hvad de m å og ikke må, siger han.
ham sige i filmen, er: “It’s a crisis. Oh, my
M en det er europæ erne, der begyndte at
God!”
forurene, og så længe de ikke selv vil gå
Fornem m es et kom isk strejf i ovenstå
foran med et godt eksempel, vil han heller
ende, er det ikke tilfældigt. Instruktørerne
ikke opgive sin Nano. Og i øvrigt er det
kalder selv deres film en komedie om in
kun de rige, som h ar overskud til at be
frastruktur. Og tonen slås an lige fra første
kym re sig om forurening, m ener han. De
scene, hvor m an ser Yasin stå foran spejlet
fattige er vant til den og længes bare efter
og puste sig op til endnu en dag i storby
lidt komfort i deres liv. Yasin repræsenterer
junglen, mens han forsøger at afstive sig
kort sagt folkets stem m e og optræ der som
selv m ed lidt peptalk: “I am the pie. The
en legemliggørelse af den kraft, der får me-
M um-pie. The M um bai Mum-pie.” Og her
gabyerne til at vokse. Og han ved præcis,
fra foldes fortællingen ud i en række n ed
hvad han drøm m er om . H an drøm m er om,
slag, der tydeligvis er udvalgt m ed lige dele
at folk fra Vesten skal kom m e til Indien og
hensyn til filmens overordnede tema og
sige: Se, han har en bil!
situationernes egen indbyggede absurditet
En af de rige, som Yasin hentyder til,
eller komik; ligesom sammenstillingen af
er Veena, en ældre overklassekvinde, som
de tre hovedpersoners individuelle og på
er født og opvokset på M arine Drive,
flere m åder m odstridende projekter løben
M umbais svar på Rivieraen eller Copaca-
de kalder smilet frem, uden at der på noget
bana. Veena er autodidakt byhistoriker og
tidspunkt er lagt op til, at m an skal grine
præsident for Peddar Road Residents As
ad dem. De er bare tre sympatiske brikker
sociation, i hvilken egenskab hun i otte år
i den menneskelige komedie. Set gennem
har kæmpet im od en planlagt flyover, som
tem aet trafik.
ifølge hende og hendes naboer vil ødelæg
Filmens perspektiv er på én gang meget
ge deres gamle og fredelige kvarter (ganske
snævert og helt overordnet. I de enkelte
sigende kaldet W oodlands). Veena m øder
scener er det intim iteten, næ rvæ ret og
vi enten i hendes hjem , hvor hun nyder
tillidsforholdet mellem karakter og film
udsigten til træ erne i haven og konverse
hold, der sætter ram m en. Mens filmen
rer med sin papegøje, eller på bagsædet af
som helhed lever af, at filmmagerne har
hendes airconditionerede limousine, hvor
et overblik over situationen, som ingen
hun skiftevis taler om byens fortvivlende
af karaktererne har - som Veena på et
149
Træer og trafik i den globale megaby
C airo - G arbage (Mikala Krogh, 2009). Foto: Sherief Elkatsha. Nim bus Film.
tidspunkt bemærker, er M um bai et totalt
historier om udvalgte karakterer, hvis livs
atom iseret sam fund, og på grund af var
baner ikke nødvendigvis krydses i den vir
m en og forureningen bevæger de tyve m il
kelige verden, m en som inden for filmens
lioner indbyggere sig helst ru n d t mellem
konstruerede univers kommer til at supple
små airconditionerede bobler. D erm ed er
re og kom m entere hinanden, samtidig med
M um bai - Disconnected udtryk for to af
at de fra forskellige vinkler belyser temaet:
dokum entarfilm ens vigtige dyder, nemlig
affald. H vordan håndterer en millionby i
at tage publikum m ed på en rejse ind i et
ukontrollabel vækst den udfordring, det er
univers, som m an ikke ellers ville have
på en daglig basis at ijerne de tonsvis af af
adgang til, og sam tidig tilbyde et blik på
fald, som et m oderne samfund producerer?
virkeligheden, som ingen af de involverede
Og hvordan forholder det enkelte individ
kan have. Fra det helt nærsynede til fuglens
sig til en proces, som på helt konkrete m å
svimlende overblik. Det er i dét spænd,
der fordrer æ ndringer i vaner og adfærd?
filmen om M um bai opererer.
Mikala Kroghs projekt udspringer oprindelig af en nysgerrighed om kring
150
Kairo. H um or er også et stærkt element i
et særligt egyptisk fænomen: de såkaldte
M ikala Kroghs Cairo - Garbage. Og igen
skraldebyer. Alene i hovedstaden Kairo
er der tale om en film, hvor den store for-
findes seks sådanne bydele, beboet af m en
tælling stykkes sam m en af et antal m indre
nesker - i daglig tale kaldet skraldefolket
a f Lars Movin
- hvis levebrød det er at afhente borgernes affald og tage det m ed hjem til skraldeby erne, hvor det sorteres, bearbejdes og gen
skraldebyerne. Ikke desto m indre har denne ordning op til for forholdsvis få år siden fungeret
bruges. Skraldefolket tilhører det egyptiske
som Kairos eneste renovationssystem. M en
mindretal a f kristne koptere - så vidt vides
på et tidspunkt kunne skraldefolket ikke
omkring ti procent a f befolkningen - hvil
længere følge m ed stigningen i affalds
ket betyder, at man ikke alene kan genan
m ængderne, og som en konsekvens heraf
vende m aterialer som pap, stof, træ, metal
sendte bystyret i 2003 renovationsopgaven
og plastic, m en også k an holde svin m idt i
i licitation hos en række udenlandske sel
et overvejende m uslim sk sam fund og der
skaber. Og ét af de firmaer, m an valgte at
m ed finde anvendelse for organisk affald
tegne kontrakt med, var - lettere ironisk -
som m adrester og lignende. I en vis for
det italienske Ama Arab.
stand er d e r hermed tale om den perfekte
H erm ed er scenen sat for Cairo - Gar-
model for en miljøvenlig form for genbrug.
bage. En film, der - ligesom filmen om
M en med til historien hører, at kopterne
M um bai - er præget af en sanselighed, der
generelt er fattige og undertrykte, og at ar
betyder, at vi allerede gennem den rent
bejdet m ed at håndtere de store m ængder
visuelle fremstilling bringes til at forstå, at
skrald naturligvis er stæ rkt sundhedsska
når det kom m er til stanken af affald, der
deligt, hvilket blandt andet m edfører en
rådner i varm en i gaderne, er vi alle lige
lav levealder og en høj børnedødelighed i
ilde stedt: rige som fattige, muslim er som
Cairo - G arbage (Mikala Krogh, 2009). Foto: Sherief Elkatsha. Nim bus Film.
Træer og trafik i den globale megaby
kristne, m æ nd som kvinder, skraldefolk som dem , der producerer affaldet. Og m ed
firm aer ikke leverer de ydelser, de bliver
lige dele seriøsitet og tungen-i-kinden-hu-
betalt for. H an siger også, at han aldrig har
m or tages vi således m ed på en rejse ind i
oplevet noget lignende - end ikke i Sudan!
et storbyunivers, der er så kaotisk og over
Så er den større hierarkiske verdensorden
vældende, at selv statistikken m å give op:
ligesom sat p å plads.
Der er ganske enkelt ingen, som ved, p ræ
Herfra går turen ind i den offentlige
cis hvor mange mennesker, der bor i Kairo
adm inistration, helt ind i det mørke hjerte
- én siger otte millioner, en anden sytten,
af D epartm ent o f Public Affairs, hvor to
en tredje tyve - ligesom ingen helt synes
bureaukrater - en viceborgmester og en
at vide, hvem der har ansvaret for hvad,
affaldsansvarlig embedsm and - tro n er side
og hvordan m an i øvrigt kom m unikerer
om side bag et skrivebord i en opstilling,
nye regler, rutiner og idéer ud i et sam
der kunne væ re hentet u d af en komedie
fund, der på mange m åder stadig fungerer
om skrankepaveriet i den tidligere østblok.
efter ældgamle og svært gennemskuelige
D ernæst føres vi ud til et af de firmaer, som
m ønstre og regler. At æ ndre indbyggernes
bureaukraterne har sat deres lid til, det
vaner i Kairo er m ed andre ord lidt af et
førnævnte A m a Arab, hvor vi overværer, at
Sisyfosarbejde, og det er netop i denne om
en vagthavende telefonist modtager et op
stændighed, at filmen henter sin empatiske
kald fra en ophidset borger, som ikke har
hum or - for eksempel i accentueringen af
fået hentet sit affald. Klagen gives videre
hverdagens trakasserier og irriterende gen
til en kollega, Taher, en områdeansvarlig
tagelser; eller i brugen af musik, der flere
konsulent, hvis opgave d et er at følge op
steder tones ind over gadens dialog, som
på reklam ationer og i øvrigt at køre rundt
for at markere, at snakken går, og ingenting
i byen og tilse, at renovationen fungerer.
sker.
Og undervejs m øder vi endvidere en kvin
Ud af millionbyens vrim m el fisker fil
152
over dynger af skrald, fordi de udenlandske
delig aktivist, Esmat Ismail, som h ar nogle
m en så en håndfuld karakterer, der får lov
idéer til en kampagne, d e r kan være med
til at agere i rollerne som eksempler. Efter
til at løse renovationsproblem erne i et af de
et anslag, hvor konceptet skraldebyer intro
kvarterer, hvor det står allerværst til.
duceres for den undrende (ikke-egyptiske)
Således sendes stafetten fra person til
beskuer, tages vi m ed ud til velhaverforsta
person filmen igennem, indtil vi h ar mødt
den M aadi, hvor ejeren af den femstjerne-
så tilstrækkeligt mange led i konfliktens
de restaurant Swiss Chalet, Ayman Samir,
kæde, at vi begynder at forstå, at det ikke
river sig i håret over de m ængder af affald,
bare handler om affald. Eller jo - nede i
der trods gentagne klager til det spanske
detaljen h an d ler det selvfølgelig om af
firma, som har ansvaret for renovationen
fald. For eksem pel handler det om, hvor
i hans om råde, stadig hober sig op på for
vanskeligt det kan være at få borgerne til
tovet foran hans indgang. Ayman Samir
at bære deres affald ned p å gaden og putte
er m ed sine forståelige hverdagsfrustratio-
det i en container, når de har været vant
ner nok den af filmens personer, som det
til, at skraldefolket afhentede det oppe ved
um iddelbart er lettest at identificere sig
entrédøren. M en overordnet set er det en
med, n år han fortæller, at hans kunder for
universel fortælling om vaner. Interesse
at kom m e fra deres parkerede luksusbiler
konflikter. Kønsroller. Religion. Kultur.
og ind i det fine m adtem pel m å træ de hen
Kort sagt en temmelig kompliceret affære.
Og netop som de m ange nuancer b e
og specifikke problem atik uden videre
gynder at tegne sig, tager filmen os m ed
lader sig aflæse i en global og alm en optik.
til bryllup. Ifølge sagens natur er det ikke
Og så er det i øvrigt interessant at se en
let at få adgang til at filme i skraldebyerne.
film fra M ellemøsten, hvor m uslim er hver
Skraldefolket er ikke just stolte af deres
ken fremstilles som potentielle islamister
metier, og de egyptiske m yndigheder hol
eller ofre, m en slet og ret som m ennesker
der udenlandske film hold i kort snor. Men
m ed styrker og svagheder, og hvor det
Mikala K rogh har allieret sig m ed en psy
til syvende og sidst er de tørklædeklædte
kologistuderende palæstinenser, Laila Mu-
kvinder, som tager sagen i egen hånd og
hared, som har skrevet speciale om kvin
finder på alternative løsninger på byens
ders forhold i skraldebyerne, og som er
problemer.
lokalkendt i Kairo. O g ved at benytte sig af myndighedernes nedsatte aktivitetsniveau
Shanghai. Forestiller m an sig, at m an har
under ram adanen er det lykkedes hende at
set de fire Cities on Speed-film i den ræ k
flyve under kontrollørernes radar og opnå
kefølge, de er om talt her, vil m an måske
kontakt til en familie, som har specialiseret
have bem ærket, at selv om tem aet i B ogotd
sig i at omsmelte plasticaffald til bøjler,
- Change er forandring af adfærd, handler
som man efterfølgende sælger til renserier
filmen også ganske meget om, hvordan
ne. Det er en ung m an d fra denne familie,
m an løser trafikale problem er i en megaby.
Atif, som n u skal giftes m ed sin udkårne
Og selv om tem aet i M u m b a i - D iscon-
- og som stolt viser om kring i deres kom
n ected er trafik, bruger em bedsm anden
m ende hjem , hvor vaskemaskine, køleskab
Mr. Das en god del af sin tid på at sørge
og barneværelse vidner om, at m aterialis
for, at de private entreprenørfirm aer over
m en og m iddelklasseværdierne også er ved
holder Verdensbankens krav om, at kon
at vinde indpas blandt skraldefolket. Så
struktionen af de mange nye flyo v ers ikke
kan det godt være, at de plastbakker, som
krum m er så m eget som en kvist på nogen
bryllupsgæsterne får deres festmåltid ser
af byens træer. Og selv om temaet i C airo
veret på, efterfølgende glider direkte ind i
- G arbage er affald, er et af de væsentlige
bøjleproduktionen. D et æ ndrer ikke ved, at
problem er for renovationsfirm aerne byens
forbrugsm ønstre og affaldskultur er under
håbløse trafikale situation, ligesom borg
om brydning i Egypten - hvilket måske dy
m esteren i bydelen M aadi ved et borger
best set er et billede på, at hele kulturen er
m øde om affald hellere vil tale om træer.
under forandring.
D er synes kort sagt at være især to temaer
Dét er netop det fine ved C airo - G a r
eller m otiver - trafik og træ er - som er
bage. Uden hverken at pege fingre eller at
vævet ind i alle filmenes teksturer, hvorved
løfte pegefingre, og u den at gå til karak
de på subtil vis bindes sam m en til en større
tererne m ed den kritiske journalistiks på
helhed.
forhånd vedtagne agenda, lykkes det for
Og fornem m elsen bekræftes i N anna
filmen at lægge sit m ateriale frem på en
Frank Møllers Shanghai - Space, en film,
måde, så der er både lethed i anslaget og
der angiveligt handler om det enkelte in
plads til beskuerens egne tanker. Samtidig
divids oplevelse af fysisk plads og m entalt
m ed at de skitserede problem atikker tages
ru m i en by m ed atten millioner indbygge
så tilpas alvorligt, at sam tlige portræ tterede
re, m en hvor m an snart bemærker, at de to
frem står m ed værdighed, og at den lokale
hovedkarakterer deler en passion for træer,
Træer og trafik i den globale megaby
Shanghai - Space (Nanna Frank Møller, 2009). Foto: Nanna Frank Møller. Bastard Film.
og at den ene af dem oven i købet bliver of fer for - ja, lige netop - trafik (han tvinges
skellige perspektiver. H vordan kan m an, i
til at flytte fra det hus, hvor han har boet i
en by der vokser med en halv million m en
en menneskealder, da et nyt tunnelprojekt
nesker om året, rent praktisk blive ved med
pløjer sig igennem hans kvarter).
at finde plads til de mange nye tilflyttere?
Hvor filmen om Bogotá er kontant og
Hvad betyder væksten for byens forhold til
effektiv i sin fremstilling, og portræ tterne
sin egen historie? Og hvordan finder det
af henholdsvis M um bai og Kairo slår en
enkelte individ plads til sig selv - fysisk
m ere hum oristisk tone an, virker Shanghai
såvel som m entalt - i den foranderlighed,
- Space snarere poetisk og kontem plativ i
som en sådan megaby repræsenterer?
sin grundtone. N anna Frank Møller, der
154
maet plads/rum (space) behandles fra for
Filmen im ponerer m ed sine optagel
(ligesom Camilla Nielsson og Frederik
ser af Shanghais futuristiske scenerier.
Jacobi i M um bai-filmen) selv har stået bag
Avanceret arkitektur, kom plicerede vej-
kameraet, har i tidligere film dem onstreret
konstruktioner, science fiction-agtige
en forkærlighed for faste indstillinger, åbne
scenarier, tårnhøje boligblokke, myldrende
en face-billeder, hvor der både er rigeligt
metroer. M en i det øjeblik, hvor vi m øder
m ed rum om kring karaktererne og plads
de to hovedkarakterer, kom m er Shanghais
til beskuerens refleksion. Og denne stil vi
hverdag i øjenhøjde. Trods sine m ange
dereføres i p o rtræ ttet af Shanghai, hvor te
sporede motorveje, blinkende lysreklamer
a f Lars Movin
Shanghai - S pace (Nanna Frank Møller, 2009). Foto: Nanna Frank Møller. Bastard Film.
og spejlblanke facader er byen beboet af
længere. Udviklingen foregår i et så hastigt
m ennesker a f kød og blod. M ennesker m ed
tem po, at gader og kvarterer, som var der i
individuelle fortællinger. M ennesker m ed
går, måske ikke længere er der i dag. Hvil
sorger og glæder, bekym ringer og håb. Og
ket illustreres i en scene tidligt i filmen,
de to karakterer, N anna Frank Møller har
hvor fotografen leder efter en bestem t
fundet, spejler hinanden i en snedig ba
gade, m en lige meget hvem han spørger i
lance, hvor den ene d rø m m er om fortiden,
den bydel, hvor gaden burde ligge, ved in
m ens den anden skuer ind i frem tiden.
gen, hvor den er blevet af. De har alle sam
Hvorved film en lander i nutiden. Xixan Xu er en passioneret am atørfo
m en travlt m ed at bygge nyt. Hvorved Xi xan Xus fotografier snarere end snapshots
tograf, som i en m enneskealder har d o
af stadier på vejen i en udvikling kom m er
kum enteret byens forandringer. Med sit
til at frem stå som en slags fantombilleder,
kam era om halsen h a r han systematisk o p
uvirkelige drøm m esyner af en verden, som
søgt bydel efter bydel, forstad efter forstad,
det kan være vanskeligt at forestille sig no
landsby efter landsby for at fotografere den
gensinde har eksisteret.
virkelighed, som hele tiden er i fare for at
Over for Xixan Xu har vi så Yu Shu, en
blive trom let ned af frem skridtet. M en selv
professor i byplanlægning, som i sin egen
om Xixan X u kender sin by bedre end de
skab af konsulent for Shanghais bystyre har
fleste, kan h a n efterhånden ikke følge m ed
til opgave at udkaste alternative løsnings-
155
Træer og trafik i den globale megaby
m odeller for byens abnorm e vækst. Lige som i stort set alle andre storbyer har man længe løst pladsproblem erne i Kinas store
m enneskelivet i videre forstand: Ligesom træ ernes k roner ikke kunne eksistere uden rødderne, kan m ennesket
havneby ved at bygge i højden, m en Yu Shu
måske heller ikke trives, hvis den udvik
drøm m er om i frem tiden også at udnytte
ling, der ganske vist er uomgængelig, helt
undergrunden. At bygge store underjordi
og aldeles får lov til at slette alle spor af
ske bydele - m ed natur og floder og fugle
fortiden. Så selv om Yu Shu får julelys i
sang. Og parallelt m ed at filmen følger Xi~
øjnene, når h an taler om en frem tid med
xan Xu på hans jævnlige fotoekskursioner
åbne rum og plads til mennesket, fortæller
ru n d t i et Shanghai, der forandrer sig fra
Xixan Xus historie (herunder hans oplevel
den ene dag til den næste, gives taletid til
ser under Kulturrevolutionen), at m enne
Yu Shu, hvis visioner for frem tiden måske
sket også har brug for tid - i betydningen:
nok kan virke som fantasterier i en virke
adgang til og bevidsthed om egen historie,
lighedsfjern professors hjerne, m en som
egen fortid. Alt dét kan den veldisponerede
- når alt kom m er til alt - form odentlig vil
dokum entarfilm vise os, ikke ved at pinde
være m ed til at udstikke nogle af de retn in
det ud i ord, m en ved at balancere fortid og
ger, den kinesiske byfornyelse vil udvikle
frem tid i et nu, hvor basale størrelser som
sig i inden for det næste halve århundrede.
næ rvæ r og billedsprog form idler m enne
Som Yu Shu siger: I Japan har m an allerede
skets vilkår: at vi lever i både rum og tid,
underjordiske byer - hvorfor så ikke også i
og at det ene ikke har betydning u den det
Kina?
andet.
Xixan Xu og Yu Shu m ødes aldrig fysisk i filmen. M en deres spor krydses ikke desto
Bogotá genbesøgt. I den indledende om
m indre på flere planer. Helt konkret griber
tale af A ndreas M. Dalsgaards film om
den byplanlægning, som Yu Shu er invol
Bogotá - den unikke og overraskende
veret i, ind i Xixan Xus liv, da et tunnel
historie om de to borgmestre, A ntanas
projekt tvinger hans familie til at flytte fra
Mockus og Enrique Peñalosa - lagde jeg
det hjem, hvor de har boet i næsten fyrre
m est vægt på at beskrive selve den situa
år - snart er hans egen gade lige så meget
tion og det kom plicerede forløb, som har
fortid som de mange andre gader og kvar
været udgangspunkt for filmen. O g mindre
terer, han har fastholdt på sine tusindvis af
på m etode og form. Hvilket måske ikke er
fotografier. Og så m ødes de to ellers meget
helt tilfældigt, idet Bogotá - Change (alle
forskellige m æ nd på et m ere abstrakt plan
sine kvaliteter ufortalt) er et eksempel på
i deres passion for træer. Xixan Xu fortæ l
en af den slags dokumentarfilm, hvor selve
ler tidligt i filmen, at han forbinder sin
historiens grundsubstans er så kraftig,
ungdom s naturoplevelser m ed frihed, og
at det um iddelbart kunne virke, som om
på sam m e måde, som han er optaget af
instruktørens fornemste opgave h a r været
at dokum entere samtlige Shanghais 1.367
ikke at stille sig i vejen for sit materiale
historiske træer, indtager træ er en helt cen
m ed kunstnerisk opfindsomhed og spids
tral rolle i Yu Shus underjordiske Utopia.
findige krum m elurer.
Uden at det bliver sagt højt, m elder den
156
Samtidig er Bogotå-filmen den eneste
tanke sig, at træ erne kan være en metafor,
af de fire i Cities on Speed-serien, som
ikke alene for den tilstand, der udfoldes i
udspiller sig i fortiden, og som derm ed
N anna Frank Møllers film, m en også for
prim æ rt er fortalt via arkivmateriale.
a f Lars Movin
Ambitionen har derfor været at få det
M ockus beskrives gerne som en thinker,
eksisterende m ateriale til at leve - blandt
m ens Peñalosa karakteriseres som en doer,
andet ved at supplere det m ed nye opta
og takket være det forarbejde, Mockus
gelser og vidneudsagn - og derigennem at
havde gjort, kunne Peñalosa kom m e af
anskueliggøre den udviklingsproces, der
sted m ed i løbet af relativt kort tid at for
fandt sted, fra Mockus startede på sin før
andre byens udseende og infrastruktur.
ste embedsperiode (januar 1995) via årene
H an byggede kæmpemæssige biblioteker i
m ed Penalosa som borgm ester (1998-
slumkvartererne. Fik opført snesevis af nye
2001) og frem til slutningen af Mockus
skoler. Indførte et effektivt bussystem. A n
anden periode (som endte i 2003). Og hér
lagde et netvæ rk af cykelstier. Begrænsede
er det filmens styrke, at m an, netop fordi
privatbilismen. Indfriede kort sagt sine
Mockus og Penalosa er offentlige skikkel
løfter om at gøre Bogotá til et smukkere,
ser, i de colombianske tv-stationers arkiver
gladere og m ere trygt sted at være.
har kunnet finde et om fattende m ateriale
Endelig følger en tredje del om Mockus
m ed de to. Et materiale, der er så detaljeret,
anden em bedsperiode. Og hér fremgår det,
at stort set alle vigtige begivenheder u nder
hvordan selv de mest him m elstorm ende
vejs synes at være dokum enteret. I filmen
visioner med tiden vil tabe højde, og
kan man således trin for trin følge, hvor
hvordan selv den mest alternative og ukor-
dan historiens store tandhjul har drejet sig
rum perede politiker uundgåeligt vil blive
ganske langsomt - m en også, hvad det er
opslugt af magtens m ekanism er og miste
for en m odstand, m an som politiker eller
m om entum . D et æ ndrer im idlertid ikke
em bedsm and er oppe im od, når m an ikke
ved, at Mockus og Peñalosa tilsam m en har
blot forsøger at æ ndre et adm inistrativt
forandret hverdagen for Bogotås indbyg
system, m en også en hel befolknings m en
gere - og derm ed bevist, at selv om udvik
talitet og adfærd.
lingen i verdens megabyer ind imellem kan
Filmens første del er helliget de begiven
synes at finde sted hinsides al kontrol, så
heder, der førte frem til valget af Mockus
er enhver by dybest set blot sum m en af de
som borgmester, efterfulgt af hans første
mennesker, der bor i den, hvorfor den rette
embedsperiode, hvor det ene absurde og/
person på det rette sted stadig kan gøre en
eller spektakulære påfund afløste det n æ
forskel.
ste. Det er kuriøst og underholdende. En
D ét kan vi ikke altid få øje på ude i
solstrålehistorie om, at det uventede kan
den overrum plende virkelighed. Men når
ske. At alternative m eto d er kan fungere.
sam m e virkelighed er omskabt til filmiske
O g at selv den mest kulsorte situation kan
fortællinger på en så begavet vis, som det
vendes til noget positivt, hvis det rigtige
er tilfældet i de fire Cities on Speed-værker,
menneske kom m er til m agten på det rig
kan dokum entarism en hjælpe os m ed at
tige tidspunkt. Men det er i filmens anden
vende frem medgørelse til genkendelse.
del, at den egentlige pointe falder. For det er hér, man forstår, at u den at nogen har
C oda. M ed hensyn til distribution er de
kunnet vide det, var det m est perspektiv
fire Cities on Speed-film, både hvad angår
rige resultat a f Mockus første em beds
form og form at (52-58 m inutter), først
periode i virkeligheden at bane vejen for
og frem m est stilet til prim e time-tv. Og
Penalosa, som i m odsæ tning til sin flyvske
dernæ st har det allerede fra starten været
forgænger var en handlingens mand.
tanken at udnytte en række alternative lan
157
Træer og trafik i den globale megaby
ceringsstrategier, som spiller sam m en m ed filmenes hovedm otiv - storbyen - og m ed de temaer, som de enkelte værker tager op. D er er således udarbejdet en ‘m anual’ af forslag, som i første omgang har været afprøvet i D anm ark - fra festivaler og koncerter til debatm øder og konferencer m en som i princippet ville kunne om plan tes til en hvilken som helst storby. D et er derm ed tanken, at filmene ikke alene h en ter deres råstof i de store byer, m en også sendes tilbage som nye im pulser i byernes uophørligt dunkende kredsløb.
Noter 1.
Der skal gøres opmærksom på, at de fire film ved redaktionens slutning ikke var helt færdige. Beskrivelserne af de enkelte værker er således baseret på mere eller mindre kom plette råklip.
2.
Billedet er ikke tilfældigt valgt. Der synes at være nogle interessante forbindelser m ellem Antanas M ockus og Fluxus - forbindelser, som (i en anden sam menhæng) kunne være en undersøgelse værd. Fluxusgruppen blev oprindelig stiftet af en litauisk immigrant i N ew York, G eorge Maciunas. En af M aciunas’ tætteste forbindelser i Litauen var musikeren og musikprofessoren Vytautas Landsbergis, som i 1960 erne arrangerede flere Fluxusbegivenheder i Litauen og selv realiserede enkelte Fluxusværker. 1 1988 var Landsbergis m ed til at grundlægge uafhæ n gighedsbevæ gelsen Sajudis, og efter løsrivel sen fra Sovjetunionen i 1990 blev han landets første præsident. Denne tætte forbindelse m ellem (Fluxus)kunst og politik synes at gå igen hos M ockus, hvis fam ilie ligeledes stam mer fra Litauen. Som det fremgår af filmen, har M ockus en mor, som er billedkunstner, og han har udtalt, at han ser sine (tydeligt Fluxus-inspirerede) politiske strategier som en videreførsel af moderens kunstneriske projekt. D et ligner en tanke.