Englar alh eim sin s (2000, U niversets engle, instr. Fridrik Thor Fridriksson).
I lyset af R eykj avik Om islandske byfilm - før og nu A f Birgir Thor M øller
D e danske biografer og filmfestivaler har
Ragnar Bragasons to m ultiplotfilm Bom
budt på en række islandske film i de senere
(2006, Børn) og Foreldrar (2007, Forældre)
år. Det har de nu også gjort tidligere, men
samt Baltasar Kormåkurs kriminalfilm
siden årtusindskiftet er antallet steget m ar
M yrin (2006, Jar City) og ikke m indst hans
kant. Og skal man finde fællestræk ved de
debutfilm m ed den slående titel 101 Reyk
ellers meget forskellige film, må det være,
javik (2000).1
at de har b u d t på samtidshistorier, hvoraf
Selv om der har været bemærkelsesvær
broderparten foregår i Islands hovedstad,
dige undtagelser, såsom Dagur Kåris origi
Reykjavik. Som eksempler kan nævnes
nale outsiderskildring Ndi albindi (2003),
189
I lyset afReyjkavik
Qbltår ¿jislårn
I«i lig gamanm^J
Plakater til to tidlige Reykjavik-film: Oskar Gislasons R eykja vik u ræ vin tyri Bakkabrcedra (1951) og Erik Ballings 79 a f sto d in n i (1962, Pigen G ogo). l.k u X
p ,, a
ri
fu t
i l / 'J i * t . t H A é j % r ; A r /
t/'fin x
.. v r.
* I f t k u f t t i s h r ' i j f o ./ Y ; * / W rt/ .V i /
llim r f'U : t
t ii; r /
Reykjavik Biograftheater, allerede i 1906. er den nyere islandske film præget af en
Dengang boede kun om trent 10.000 af
udtalt forkærlighed for byfilm. På bag
de daværende 80.000 islændinge i hoved
grund af den øvrige islandske filmhistorie,
stadsom rådet, som i dag huser 180.000 af
hvor de storslåede naturlandskaber har
Islands lidt m ere end 300.000 indbyggere.
spillet en dom inerende rolle, kalder denne
Ud over at bringe levende billeder fra den
nye urbane tendens på et næ rm ere efter
vide verden til den før så isolerede ø blev
syn.2
biograferne sn art en af byens mest populæ re adspredelser - hvilket de stadigvæk er.3
Den historiske baggrund. Islands film hi
190
På den anden side er den tidlige island
storie går hånd i hånd m ed landets hastige
ske film historie også præ get af den natio
urbanisering og den m odernisering, den
nale vækkelse og selvstændighedskamp,
indgår i. Film historien ikke blot afspejler
der havde sit udgangspunkt i m idten af
urbaniseringen, men er også selv en del
det 19. århundrede og kulm inerede med
af den. D anskeren Alfred Lind åbnede
proklam ationen af republikken Island den
således den første biograf i Reykjavik,
17. juni 1944. En lang række islandske film
a f Birgir Thor Møller
idylliserer således fortiden og det simple
for at se ikke bare Island m en også Reykja
liv i nationens storslåede landskaber, der
vik i biograferne stor. Og m ed bakkebrød-
opstilles som kontrast til m odernitetens
renes bytur fik publikum letgenkendelige
Reykjavik. Det kulturm øde - for ikke at
billeder af deres hastigt voksende hoved
sige sammenstød - opridsede jeg i over
stad, der sjældent, om nogensinde, er ble
sigtsartiklen "Island og filmen gennem
vet skildret m ed en tilsvarende fascination
100 år”, som Kosmorama bragte for seks år
og glæde.
siden (Møller 2003). D erfor skal blot nogle af hovedværkerne om tales her - specifikt
K ulturpessim ism e. En regulær og profes
for deres brug af Reykjavik - før fokus ret
sionel islandsk film produktion blev først
tes mod den aktuelle udvikling.
mulig, da m an i 1978 oprettede en egentlig
Den ældste, bevarede filmoptagelse fra Island skildrer pudsigt nok en brandøvelse
filmfond finansieret af offentlige midler. Inden da havde islændingene dog k u n
i Reykjaviks centrum . M an ser både børn
net se to udprægede byfilm, der hver især
og voksne følge spæ ndt med i øvelsen, om
præsenterede et ganske andet Reykjavik.
end de også har øje for kam eraets dragen
Begge titler, hhv. Erik Ballings 79 a f stodin-
de linse.4
ni (1962, Pigen Gogo) og Reynir Oddssons
Fra de efterfølgende årtier findes der enkelte lignende film optagelser af bylivet, m en det var den mangfoldige natur, der lokkede udenlandske filmmagere til landet
Mordsaga (1977, Story o fa Crime), kan ses som forløbere for de senere byfilm. Ballings sort/hvide 79 afstddinni5 skil drer en bondesøn, der arbejder som taxa
- såsom danske G unnar Sommerfeldt, hvis
chauffør (med kaldenavnet 79) i et noget
Borgslægtens Historie (1920) er den første
trøstesløst Reykjavik bestående af hhv.
spillefilm indspillet i Island. D en første
nyopførte boligblokke ved en endnu ikke
islandskproducerede spillefilm, Loftur
asfalteret vej og en lidt ældre bydel, hvor
G udm undssons Mille fjalls ogfjdru (dvs.
han bor på et pensionat. Desuden viser fil
Mellem bjerg og bred) fra 1949, foregår
m en nattelivet i centrum , hvor også am e
ligeledes langt fra byen, ligesom instruktø
rikanske soldater fra Keflavikbasen boltrer
rens, og Islands, første fiktionsfilm, kort
sig, og efter at have kørt en døddrukken
filmfarcen Æ vintyri Jons og Gvendar (dvs.
soldat til hjem til basen, m øder chaufføren
Jons og Gvendurs eventyr) fra 1923.
den sm ukke Gogo, som han falder for. De
I Reykjavikurævintyri Bakkabrædra
indleder et forhold, m en desværre viser
(1951) indfangede O skar Gfslason deri
det sig, at hun ikke alene er græsenke -
m od det m oderne byliv i efterkrigstidens
hendes æ gtem and ligger for døden på et
Reykjavik ved at lade de tre lige så kom i
hospital i D anm ark - m en også, hvilket
ske som enfoldige Bakkebrødre (Islands
sådan set er værre, har et forhold til en
modstykke til de danske molbohistorier)
am erikansk soldat.
besøge hovedstaden. På deres eventyrlige
Filmens tragiske kærlighedshistorie
rejse, der nærm est udfolder sig som en
udspiller sig således ikke alene på bag
sightseeing på traktor, undrer de sig over
grund af en depraveret by, men også - og
alt fra ensrettet trafik til butiksvinduer,
dét ganske eklatant - på baggrund af et
køleskabe og det fiktive univers på scenen
efterkrigstids-Island, hvis intensive am eri
i Nationalteateret. Skønt filmens tekniske
kanisering mange betragtede som en regu
side var stæ rkt mangelfuld, var interessen
lær trussel m od nationens unge selvstæn-
191
I lyset afReyjkavik
dighed. Heller ikke i den sam m enhæng
de gamle sæ tter deres lid til traditionerne.
tilbyder 79 afstddinni megen optimisme.
Tendensen fik et endnu m ere kontant ud
Det moralske forfald, der præger filmens
tryk i Atom stodin (1984, Atomstationen,
samtidsbillede, bliver for meget for bon d e
instr. Thorsteinn Jonsson), der foregår i
sønnen, som desillusioneret og ulykkelig
efterkrigstiden og skildrer Reykjavik som
sætter kurs m od hjemstavnen, m en såvel
magtens korrum perede centrum. H er for
hjem rejsen som filmen ender tragisk m ed
segles nationens fremtid ved hemmelige
et brat uheld på landevejen.
nattem øder mellem Altingsmedlemmer og
Femten år senere kastede Mordsaga et kritisk, m en også mere radikalt og sar
alt im ens arbejderklassen slås m od politiet
kastisk blik på sin sam tid.6 Med inspira
foran Altinget og bønderne arbejder videre
tion fra Chabrol skildrer filmen et nyrigt
under de sm ukke bakkedrag, ledsaget af en
burgøjserhjem , hvor den undertrykte
højstem t underlægningsmusik. Kontrasten
husm or ender m ed at m yrde sin tyran af
mellem m agtens by og folkets land var ikke
en ægtem and, efter at hun har overrasket
til at tage fejl af. Og selv om 1980 ernes
ham i færd m ed at voldtage hendes datter.
film produktion var præget af stor diver-
Mordsaga var i høj grad et barn af sin tid,
sitet, var den kulturpessimistiske tilgang,
såvel teknisk som tematisk, og ikke m indst
dvs. en m odernitetskritik i tidens anti-
i sin afsløring af de seksuelle frustrationer
am erikanske ånd, et prægnant fællestræk.7
og komplekser bag parcelhusets pæne
I den sam m enhæng er det værd at be
facade: dels hos m anden, en forretnings
mærke, at 1980 ernes instruktører var født
m and m ed hang til cocktails, Dean M artin
i årene 1944-56. De voksede op under den
og Wagner, dels hos hans cognac-sippende
am erikanisering, 79 afstddinni skildrede
hustru, der dagdrøm m er om håndvær-
og kritiserede, og de hentede deres inspira
kersex, mens han er på kontoret (eller hos
tion i hhv. den m oderne islandske litteratur
elskerinden).
og den europæiske films nybølger.
Datteren, derim od, opsøger tidens nat
D et gælder også Fridrik Thor Fridriks
teliv, der byder på både seksuel frigørelse
son (f. 1954), d er debuterede i 1980erne,
og hash. Derved kan filmen også ses som
m en først brød internationalt igennem i
en forløber for de Reykjavik-film, der i
1990 erne, hvor han instruerede en række
begyndelsen af 1990’e rne udviste stor inter
bittersøde og tragikomiske film fra og
esse for de yngres udsvævende natteliv.
om Island. I Biodagar (1994, Movie Days)
Inden da lagde 1980 ernes islandske film
192
militærfolk i en af byens herskabsvillaer,
og Djoflaeyjan (1996, Djævelens ø) skil
sig i slipstrøm m en fra den kulturpessim i
drede han efterkrigstidens møde m ed den
stiske m odernitetskritik, m an fandt i 79
amerikanske kultur. Førstnævnte var et
afstodinni. Men m odsat den, som næsten
nostalgisk, semi-autobiografisk tilbageblik
udelukkende foregik i byen, blev fokus nu
på tiden, m ens Djoflaeyjan udspiller sig i
rettet m od det landlige liv i den frie natur.
et af efterkrigstidens forslummede barak-
Eksempelvis i den første film efter opret
kvarterer, hvor det hårde og ofte tragiske
telsen af filmfonden, Ågust Gudm undssons
liv skildres m ed en empati, der tidligere
Land og synir (1980, Land og sønner), en
kun var tilkom m et provinsens oprindelige
skildring af den sociale opløsning i 30er-
hjemstavn, m en provinsen var helt fravæ
nes kriseram te landbrug, hvor de unge
rende i filmen.
drøm m er om et nyt liv i Reykjavik, m ens
Anderledes i Fridrikssons gennem-
afBirgir Thor Møller
Veggfodur (1992, W allpaper, instr. Julius Kemp).
brudsfilm, B om nåtturunnar (1991, N a
stod de på spring m ed en ny type film.
turens børn), der er en roadm ovie om to pensionister, der stikker af fra et plejehjem
Reykvikingerne. Langt op i det 20. år
i Reykjavik for at genfinde deres rødder
hundrede var det stadigvæk almindeligt
ude i de bjergtagende landskaber. Filmens
at spørge Reykjaviks indbyggere, hvor de
underliggende civilisationskritik er ikke til
stam m ede fra. Dvs. hvilken landsdel de
at tage fejl af8, og selv karakteriserede in
oprindelig kom fra. Men i takt med, at
struktøren d a også B o m nåtturunnar som
også urbaniseringen blev ’historie’, blev det
en afsked m ed en svunden tid (jf. Møller
efterhånden mere almindeligt at være en
2005: 23) - hvilket underbygges af den
vaskeægte bybo, en ’reykviking’ - og sågar
kontrast, film en opstiller mellem det sam
en anden, tredje eller fjerde generations af
tidige Reykjavik, hvor isæ r bylivets frem
slagsen (m en ’viking’ henviser her til byens
medgørelse er i fokus, og den ødegård, der
geografiske placering, dvs. ’vigen’ i Reykja-
er målet for de flygtende pensionister.
vik, ikke til en rygende viking).
En række yngre instruktører efterlyste imidlertid en mere k ontant afsked med
Udviklingen ledsagedes af en voksende m odstand m od den lige så moraliserende
fortiden, og mens Fridrikssons naturbørn
som nedladende tilgang til det m oderne
blev nom ineret til en O scar og repræ sen
byliv, som m an fandt i både fiktionens og
terede Island ved alverdens filmfestivaler,
virkelighedens Island. En tilgang, som syn-
193
I lyset a f Reyjkavik
tes at implicere, at hovedstaden var m indre
og kriminelle. D et hele ender i den rene
’islandsk’ end den landlige hjemstavn. D er
galskab. H vor voldsscenerne i Veggfodur
til kom, at flere og flere islændinge havde
var rå og brutale, er den smule vold, der
vanskeligt ved at genkende sig selv i den
optræ der i Sodoma Reykjavik, blot komisk,
traditionelle repræ sentation af nationen.
ligesom filmens kriminelle miljø blev ud
M an ville ikke alene gerne vedkende sig
stillet som en samling wannabes.
det m oderne Island, m an var tillige stolt af det (jf. Møller, 2003). Fra begyndelsen af 1990’erne blev de
megen opm ærksom hed i Island, hvor m an ikke tidligere havde oplevet, at en
nationale glansbilleder’ således genstand
generation markerede sig selv og genera
for debat, hvilket afspejles i en række unge
tionens eget Reykjavik så markant inden
instruktørers byfilm. Hovedparten af disse
for fiktionsfilmens rammer. Tilbage i 1982
film fik først prem iere efter årtusindskif
havde Fridrik Thor Fridrikssons dokum en
tet, m en allerede i 1992 debuterede Julius
tarfilm Rokk i Reykjavik givet den unge
Kemp (f. 1967) og Oskar Jonasson (f.
generation et gruppeportræ t, der gjorde
1963) m ed hver sin Reykjavik-film, hhv.
den opm æ rksom på dens egen størrelse
Veggfodur ( Wallpaper) og Sodoma R eyk
og betydning. N u placerede også de to
javik (Remote Control), der tog forskud på
Reykjavik-fiktionsfilm de unge i k u ltur
den postm oderne fandenivoldskhed, der
landskabet, samtidig m ed at de ikke lagde
skulle præge en lang række yngre in stru k
skjul på instruktørernes fascination af den
tørers film. Film, hvis Reykjavik-billeder
amerikanske Hollywood-film og dens nar-
var præget først og frem m est af de unges
rative frem drift.
natteliv samt mere eller m indre krim inelle
Sodoma Reykjavik opnåede næ rm est
underverdener, og samtidig film, der ikke
kultstatus. Tidligere i år åbnede således en
opstillede et sundere’, landligt alternativ i
natklub i Reykjavik under navnet Sodoma
guds - og nationens - frie natur.
Reykjavik (filmens klub a f samme navn var
De to films historier var dog hverken
fiktiv). Veggfodur er derim od ikke ældet
banebrydende eller originale: Veggfodur
m ed ynde, m en det æ ndrer ikke ved dens
er et intenst og pågående trekantdram a
position som banebryder. I kølvandet på de
om en ung pige, der ankom m er til byen
to film instruerede bl.a. Veggfodurs m anus
og m øder en ung natklubejer m ed knap
forfatter Johann Sigmarsson (f. 1969) Ein
så reelle hensigter, før hun falder for hans
stor jjdlskylda (1995, One Family) og Oska-
mere kunstneriske ven, der er gjort af et
born Thjodarinnar (2000, Plan B - Report),
andet stof. Filmen blev m arkedsført som
der udforskede Reykjaviks betændte og
en ’’e rotisk kærlighedshistorie”, m en er især
brutale narkomiljø.
bemærkelsesværdig for sine m iljøskildrin
Også i 2000 debuterede Baltasar Kor-
ger fra et Reykjavik, der indbefatter et vildt
m åkur (f. 1966) med 101 Reykjavik, der var
natteliv samt narko og vold.
baseret på H allgrim ur Helgasons komiske
Sodoma Reykjavik er derim od en kom e
194
Veggfodur og Sodoma Reykjavik fik
rom an af sam m e navn fra 1996 (udgivet
die. H er sendes en ung, jævn og knap så
på dansk i 2000). 101 Reykjavik skildrer en
sm art m ekaniker på jagt efter en bo rtk o m
hjem m eboende 34-årig m ors dreng, som
m en fjernbetjening, m en via en eksem pla
lever for den kortvarige rus i det så ofte
risk uansvarlig og vild søster flettes han ind
hypede natteliv i down town Reykjavik -
i byens vilde natteliv af skøre rockmusikere
der har postnum m eret 101. Hans liv tager
afBirgir Thor Møller
en uventet drejning, da både hans veninde
(2002, A M an Like Me), der tematiserede
og hans m ors lesbiske kæreste viser sig at
en både udtalt og uudtalt racisme via en
være gravide - muligvis begge m ed ham.
kærlighedshistorie mellem en ung islandsk
Er det det dramatiske, om end kom isk
m and og en kinesisk indvandrerkvinde.
skildrede vendepunkt, så lever filmen i
Og i dokum entarfilm en Mjoddin slå i gegn
lige så høj grad af den velartikulerede og
(2004, Small Mali) fulgte han en række
sarkastiske hovedpersons verbale pletskud
m edarbejdere i et indkøbscenter, der deler
(der frem står endnu m ere spydige i bogens
frit ud af deres drøm m e, mens spillefilmen
voldsomme ordstrøm ), som ofte rettes
Stråkarnir okkar (2005, Eleven Men O ut)
m od en række nationale helligdomm e som
handlede om et bøssefodboldhold. Douglas
den islandske nobelprisvinder i litteratur,
tager også i disse film livtag m ed samtidens
Halldor Kiljan Laxness (i bogen ”Holy
problem er ved hjælp af en frem skudt og
Kiljan”) eller naturbørnene i Fridrik Thor
ironisk humor, m en de senere film har ikke
Fridrikssons Bom natturunnar.
helt samme sprudlende narrative frem drift
Med den spanske A lm odovar-stjerne Victoria A bril i en a f hovedrollerne og musik af popsangeren D am on Albarn var
som debutfilmen. I Oskar Jonassons anden film, Perlur og svin (1997, Pearls & Swine), jager et
vejen til det internationale m arked banet,
ægtepar den samme islandske variant af
og 101 Reykjavik klarede sig da også ual
den amerikanske drøm , som m an m øder
mindeligt godt og blev en international
i Islenski draumurinn. Uden nævneværdig
kulm ination på 90er-generationens Rey
erfaring åbner de et bageri i Reykjaviks
kjavik-film. Måske det nationale opgør, der
centrum og prøver bl.a. at underbyde
også lå i filmen, gik h en over hovedet på
byens pølsebrødsm arked. Det viser sig at
det udenlandske publikum , m en 101 Rey
være om trent lige så håbløst, som det lyder.
kjavik rokkede ikke desto m indre ved den
Ligesom i Islenski draumurinn er inspira
gængse opfattelse af Island som en tradi
tionen hentet i beretninger om de gang på
tionsbunden sagaø.
gang konkursram te lykkejægere, der altid
D en islandske drøm . M illennium året
projekt til det næste.
synes at ride videre, fra det ene kuldsejlede bød tillige p å en anden debutant, Robert
D et ville dog være naivt (og en tand
I. Douglas (f. 1973), d e r også gav et friskt
for ’kracauersk’) at se de to film som et
bud på en byfilm. I hans Islenski draumu-
forvarsel om det voldsomme finansielle
rinn (2000, Den islandske drøm ) m øder vi
kollaps, som Island oplevede sidste efterår,
en ung fantast af en yuppie-aspirant, der er
og hvis konsekvenser har ram t familier og
vendt hjem til Island m ed en container fuld
virksom heder i og uden for Island. Ikke
a f bulgarske cigaretter, som han vil bruge
desto m indre spidder satiren den - til tider
til at slå sig op big time i den islandske for
overdrevne - pionerånd, der nok har været
retningsverden. Hans op- og især nedtur
en af de afgørende drivkræfter bag Islands
skildres kom isk og effektivt med håndholdt
hastige m odernisering, men også har fo
kam era i den dogm einspirerede lavbudget-
stret en del både små og store him m elstor mere.
film, der bringer os ru n d t i byens yngre og forstadslignende kvarterer af hhv. parcel huse og lejlighedskomplekser. Douglas fulgte op m ed M adur eins og ég
Såvel Perlur og svin som Islenski draumurinn skyder desuden på den m a terialistiske del af den ’islandske drøm ’ og
195
I lyset afReyjkavik
Det udsvævende natteliv i 101 R eykjavik (Baltasar Kormákur, 2000).
leverer derm ed en sam tidskritik, der også
I det ’fiktive’ Nicelands gennemglobali-
blev form uleret i sarkastiske vendinger af
serede storby (der blev klippet sam m en af
hovedpersonen i 101 Reykjavik, m en el
optagelser fra bl.a. Ham borg og Reykjavik)
lers var stort set fraværende i de første af
synes følelser, relationer og enhver reflek
generationens byfilm. En tilsvarende kritik
sion over livets store spørgsmål erstattet af
finder man hos debutanten Silja Hauks-
et passivt liv foran fjernsynsapparaterne i
dottir (f. 1976), hvis udprægede digital-
de Ikea-m øblerede stuer. Og pudsigt nok
lavbudget-film Dis (2004) også påkalder
er det kun filmens udviklingshæmmede
sig opm æ rksom hed for at have leveret
hovedpersoner, der stiller de nødvendige
det længe ventede kvindelige svar på alle
spørgsmål til udviklingen. Nicelands fiktive
denne generations mandlige antihelte.
by vakte dog ikke megen genklang, hver
D en antimaterialistiske m odernitets kritik var dog mere frem træ dende hos de cirka ti år ældre instruktører - som f.eks.
196
ken hos kritikere eller publikum og hver ken i Island eller internationalt.9 Fire år forinden var Fridriksson gået
i Draumadysir (1996, Dreamhunters) af
m indre radikalt, men ikke m indre effektivt,
Åsdis Thoroddsen (f. 1959), der især skød
til værks i Englar alheimsins (2000, Univer
på tidens yuppie-tendens, og, endnu mere
sets engle). M ens filmens litterære forlæg,
m arkant, i Fridrik Thor Fridrikssons en-
Einar M år G udm undssons roman fra 1992,
gelsksprogede Niceland (2004).
tager udgangspunkt i 1960 er nes Reykjavik,
a f Birgir Thor Møller
N icelan d (Fridrik Thor Fridriksson, 2004).
opløste instruktøren historiens ram m e
centrum , og disse blev så, årti for årti,
til en slags neutral n u tid for at undgå, at
om ringet af nye kvarterer, først m ed lokale
de scenografisk rekonstruerede byrum
købm ænd, så indkøbscentre og skoler.
og farverige rekvisitter, som en 1960er-
Yderzoner, der efterhånden svandt ind bag
skildring ville have kræ vet, skulle bortlede
endnu nyere yderzoner m ed både storcen
publikums opm æ rksom hed fra den skizo
tre og storskoler.
frene hovedpersons fortælling. I stedet blev
I den islandske filmhistorie dukker de
samtidens Reykjavik brugt og belyst eks
forstadslignende boligkvarterer først op i
pressivt som et udtryk for hovedpersonens
en håndfuld børnefilm, mest m arkant i Ari
sindstilstand og psykiske deroute.
K ristinssons Stikkfri (1997, Count me Out,
Familiebånd. Når m an ankom m er til Rey
fri), der er en kom isk skildring af de m o
vist på DR som Ælle bælle ni t i ... du slap kjavik, kører man læ nge i forstadslignende
derne familiers rodede familiem ønstre af
boligkvarterer for så pludselig at stå i et
papforældre og halvsøskende. En m ere fan
forholdsvis lille bycentrum af ældre huse
tastisk og pastelfarvet brug af byen findes
blandet m ed nyere. O g sådan er byen, der
i m usicalen Regina (M aria Sigurdardöttir,
voksede hastigt gennem hele det 20. år
2002) og i de voksnes Astropia (G unnar
hundrede. Først voksede enkelte og ganske
Björn G udm undsson, 2007) - en regulær
tidstypiske kvarterer frem om det gamle
ramasjangfilm om en gruppe rollespillere,
197
I lyset afReyjkavik
hvis spil og virkelighed glider i ét. Fælles for alle børnefilm ene er, at kvar tererne oser af det liv, som netop børnene
(Inga Lisa M iddleton, D agur Kari, Ragnar Bragason, Å sgrim ur Sverrisson, Einar Thor
tilfører dem, ligesom m an ser det i de
Gunnlaugsson 2001, Dramarama), hvor en
voksnes erindringsfilm som f.eks. før
strømafbrydelse u d på de sene nattetim er i
nævnte Biodagar. Siden årtusindskiftet har
Reykjavik danner ramme om fem forskel
kvarterne im idlertid også udgjort en mere
lige beretninger. Bragason fik dog først sit
grå, anonym og ofte trøstesløs baggrund
internationale gennem brud med Born og
for en række dram atiske skildringer af
Foreldrar, hvoraf førstnævnte bl.a. vandt
m enneskeskæbner og -relationer. Bl.a. hos
hovedprisen ved Copenhagen Internatio
Mikael Torfason (f. 1974), hvis indtil videre
nal Film Festival (men dens underklas
eneste spillefilm, Gemsar (2002, M ade in
sehistorie må også siges at have leveret en
Iceland), tegnede et hudløst portræ t af en
m odhistorie til de dengang tilsyneladende
gruppe teenagere og deres relationer til
uendeligt rige islandske finansfyrster, der
venner, kærester, sexpartnere i et slående
gang på gang dukkede op i medierne under
fravær af voksenkontakt. Trods filmens fik
den ene mere utrolige overskrift end den
tionsform havde den en række paralleller
anden).
til den danske dokum entarfilm 110% Greve
Året før prem ieren på Foreldrars skæ b
(Vibe Mogensen, Jesper Jack og M ette-Ann
neberetninger fra middelklassens Rey
Schepelern, 2002).
kjavik debuterede Årni O lafur Åsgeirsson
De sam m e kvarterer brugte Ragnar
(f. 1972) med en film, der for alvor bragte
Bragason (f. 1971) til at indram m e sine
netop dét samfundslag in d i den islandske
studier af de ofte forkvaklede relationer
film. Hans Blodbond (2006, Thicker Than
mellem børn og forældre i den sort/hvide,
Water) skildrede en succesrig og lykkeligt
raffineret fortalte m ultiplotfilm B om (2006,
gift tandlæge (ikke ulig d en centrale tand
Børn).
læge i Foreldrar), der gennem en blodprøve
B om tog udgangspunkt i underklas sen og var i overensstemmelse m ed sine
opdager, at han umuligt kan være biologisk far til sin ti-årige søn. Filmen, der blev
hovedpersoner både rå, intensiv og di
gennem gående positivt modtaget i Island,
rekte (ligesom børn), m ens opfølgeren,
blev bl.a. rost for sin genkendelige og tro
Foreldrar (2007, Forældre), dykkede ned
værdige skildring af en nutidig familie, der
i middelklassens (mere voksne) fortiede
kastes ud i en krise, mens livet og den hek
fam ilieproblem er og løgne. Bragason
tiske hverdag fortsætter om kring den.
havde frem im proviseret persongalleriet og
Derved adskilte Blodbond sig m arkant
konflikterne i samarbejde m ed skuespil
fra flere af årtiets islandske filmsucceser,
lerne fra teaterensem blet Vesturport, før
der - skåret over en kam - skildrede en
de to film blev indspillet m ed et m inim alt
ung, utilpasset og rodløs antihelt i fæ rd
kam erahold on location i udvalgte dele af
m ed et oftest lige så retningsløst som håb
byen (jf. M øller 2008).
løst oprør m od omgivelserne. Med sin
Bragasons debutfilm, Fiasko (2000, Fia-
198
dre unge instruktører en stafetfilm, Villiljos
udforskning a f løgnen og dens konsekven
sco), var også en m ultiplotfilm, blot i farver
ser tog Blodbond fat i det m oderne byliv et
og m ed et forunderligt fler-generationers
ganske andet sted og kastede det u n d er et
persongalleri fra Reykjavik. Å ret efter lave-
ganske andet lys - ikke ulig nogle a f årtiets
de han sam m en m ed D agur Kari og tre an
danske filmsucceser, såsom Susanne Biers
afBirgir Thor Møller
Elsker dig fo r evigt (2002) og Okay (Jesper
og bekræftede Olafur Johannesson (f. 1975
W. Nielsen, 2002). Selv havde Åsgeirsson
og også kendt som Olaf de Fleur Johan
instrueret danske Iben Hjejle i et hver-
nesson) som et af landets mest lysende og
dagsdrama, kortfilmen A nna (2003), tre år
fortællelystne talenter inden for genren.
inden den islandske debut.
Året forinden havde han dog også haft stor succes i Island med sit portræ t af den i
På røven i Reykjavik. At den nye
hjem landet kendte rocksanger og trubadur
instruktørgeneration h ar kunnet m ani
Bubbi M orthens, Blindsker: Saga Bubba
festere sig så m arkant i islandsk film, skyl
M orthens (2004). Senest er han blevet in
des i høj grad den digitale videoteknik,
ternationalt bem ærket og belønnet for sin
som for alvor slog igennem i filmbranchen
lige så lystige som alvorlige skildring af
i begyndelse af det nye årtusinde. Pludselig
en ladyboy-prostitueret fra Filippinerne -
blev det muligt at lave spillefilm på helt
The A m azing Truth About Queen Raquela
skrabede budgetter og uden det interna
(2008) - og hans første spillefilm, Stora
tionale netværk, som nutidens almindelige
planid (2008, The Higher Force), har haft
filmproduktioner ellers forudsæ tter.10
prem iere i Island.
Der h a r selvfølgelig også været m indre
Blandt årtiets øvrige sam fundsengagere
heldige forsøg med teknikken (pudsigt
de dokum entarfilm fra Reykjavik bør især
nok især, n å r den blot er blevet brugt til at
tre titler fremhæves som karakteristiske for
agere rigtige 35mm film), m en det lette
udviklingen. Til H ronn Sveinsdottirs og
udstyr h ar passet fornem t til en lang række
Ari Sveinssons 1 skom drekans (2002, In the
af byfilmene, ikke m in d st Islenski draumu-
Shoes o f the Dragon) gik den kvindelige af
rinn, Bom og Foreldrar. Den digitale teknik har desuden - sam
instruktørerne undercover og tilmeldte sig årets skønhedskonkurrence (Miss Iceland).
men med den ny generation af instruktø
Filmen gav anledning til intensiv debat,
rer - pustet nyt liv i den islandske doku
fordi den langtfra blot dokum enterer h en
m entarfilm, der sam tidig har oplevet en
des deltagelse, m en først og frem m est giver
stigende publikum sinteresse. Og mens de
et lidet flatterende billede af hele miljøet og
traditionelle dokum entarfilm skildrede, og
konkurrencens organisation.
skildrer, Islands landskaber, naturfæ nom e n er og historiske skikkelser, perioder og
I Thorfinnur G udnasons Lalli Johns (2001), der blev vist på TV2 som På røven
kunstnere, så tager hovedparten af de nyere
i Reykjavik, portræ tteres en på alle m åder
film fat i aktuelle e m ner af social rele
sm åkrim inel fidusmager, Lalli Johns, som
vans, der typisk behandles m ed en større
instruktøren fulgte og filmede gennem tre
fremdrift i fortællingen og m ed en mere
år i Reykjaviks mere skumle hjørner. Trods
personlig og essayistisk tilgang, end man
hovedpersonens tvivlsomme m eritter og
kender fra den klassiske dokum entarfilm .
hans anstrengte forhold til både alkohol,
Som eksempler kan bl.a. nævnes Olafur
stoffer og social- og fængselsvæsenet, gen
Johannessons Afrika United (2005) - et
nem skinnedes hele filmen af hans hum or
både engageret og hum oristisk portræ t
og optim ism e, og Lalli Johns blev lidt af
a f et indvandrerfodboldhold, hvis spil
en om diskuteret m ediedarling’. Et af hans
lere af forskellige nationaliteter prøver at
stam steder i byen blev skildret betyde
finde fodfæste på banen såvel som i livet.
ligt mere trøstesløst i Olafur Sveinssons
Filmen nåede vidt o m kring på festivaler
H lem m ur (2002, The Last Stop), hvis titel
199
I lyset afReyjkavik
Mord i Reykjavik i Baltasar Kormákurs M yrin (2006, Jar C ity).
henviser til Reykjaviks centrale buster
beretning om kvindesnilde og hævn i en
minal, der altid har været et samlingssted
lille fiskerby u d en for Reykjavik, tilsat epo
for byens udstødte. I filmen danner bus
kens swingende jazztoner.
term inalen ram m e om en række forskellige
Freya er langtfra den eneste m order
skæ bneberetninger - ikke ulig Lars Engels’
i Islands filmhistorie (jf. blot førnævnte
velkendte tv-dokum entarism e som f.eks.
Mordsaga). Og den yngre instruktør
Pigerne på Halmtorvet (1992).
generation h ar ligefrem vist en udtalt fa scination af Reykjaviks underverdner. Ikke
N ordlige krim ier. I dette årtis eneste efter
desto m indre lod regulære kriminalfilm
krigstidsskildring, Ågust G udm undssons
(dvs. film om opklaringsarbejde) vente på
M åvahlåtur (2001, Mågelatter), vender den
sig, mens et stigende antal forfattere, heri
unge enke Freya tilbage til Island fra det
blandt Stefan M ani og i særdeleshed Arn-
store Amerika. H un er betagende, flot og
aldur Indridason, oplevede en voksende
har en fængslende charme, m en da også
og ikke m indst international interesse for
hendes nye æ gtem and dør, bliver filmens
deres krim inalrom aner, hvis indflettede
fortæller, den blot elleve-årige Agga, for
sam fundskritik indskriver dem i genrens
alvor m istænksom .
nordiske tradition (med udgangspunkt i
Trods filmens unge ’d etektiv’ er Måvahlåtur, der er baseret på Kristin Mar-
200
forfatterparret Maj Sjowall og Per Wahloo) I 2005 lagde Baltasar Kormåkur im id
ja Baldursdottirs rom an fra 1995 (udgivet
lertid ud m ed den islandsk-amerikanske
på dansk i 2003), ikke en krim i, m en en
thriller A Little Trip to Heaven, hvor en
lystfuld og alt andet end kulturpessim istisk
forsikringsdetektiv undersøger et mystisk
afBirgir Thor Møller
dødsfald i en am erikansk lilleby. Og året
Productions, producerede derefter bl.a.
efter bød h an på m o rd i Reykjavik i M yrin
sm uglerthrilleren Reykjavik Rotterdam
(2006, Jar City), baseret på netop A rnaldur
(Oskar Jonasson, 2008), hvor Korm åkur
Indridasons roman a f sam m e navn (2002;
selv spiller en af hovedrollerne. Som film
udgivet på dansk som Nordmosen i 2003).
skuespiller var han netop debuteret i den
Myrins mordgåde er knyttet til forsknin
første af generationens byfilm, Veggfôdur,
gen i Islands genetiske arvemasse, hvorfor
tilbage i 1992. Efterfølgende har han m ed
den indbefatter døde b ø rn og en lang
virket i en række film (bl.a. Djævelens 0 ),
række betæ ndte løgne på tværs af genera
og som den teaterinstruktør og -producent,
tioner og familier, d et hele bundet sam m en
han også er, har han i det hele taget sat et
a f en klassisk enspænder af en krim ina
stort aftryk på de sidste årtiers islandske
linspektør, der samtidig prøver at redde
kulturliv. Siden årtusindskiftet dog især
sin gravide datter u d af byens forhutlede
som en effektiv instruktør af velfortalte og
junkiemiljø. Med sine fortvivlede skæbner
vedkom m ende samtidsfilm m ed bred ap
fra forskellige samfundslag i Reykjavik
pel, såvel i Island som internationalt.
(bl.a. dukker førnævnte Lalli Johns op i en
Også M yrin, Kormåkurs fjerde film, blev
cameo-rolle) tegner filmen et dystert bil
en regulær anmelder- og publikum ssuc
lede af samtidens Island.
ces, årets største i Island. 2006 - året efter,
Baltasar Kormåkurs selskab, Blueeyes
at DRs Ørnen havde grebet de islandske
Björn Br. Björnssons debutfilm, Köld siod (2006, Cold Trail).
I lyset a f Reyjkavik
tv-seere - bød im idlertid også på andre
Det ses bl.a. i Baltasar Kormåkurs an
krimier, bl.a. den populære tv-serie i tre
den spillefilm, Hafid (2002, Havet), hvor
dele Allir litir hafsins eru kaldir (2006,
en tum ultarisk familiefejde hos den lokale
Every Colour o f the Sea is Cold, instr. A nna
fiskeindustris ejer er ved at opløse hele
Th. Rögnvaldsdöttir). Serien, der også kom
samfundet. H er spiller naturen ikke den
som en 90 m inutters tv-film (vist på SVT
forskønnende rolle, den gjorde tidligere.
i septem ber 2006), er en sam tidsthriller
Nok er den vinterdækkede fjord fotogen,
fra Reykjavik m ed en forsvarsadvokat i
m en sam tidig understreger dens anm as
centrum . Også i 2006 debuterede Björn Br.
sende bjerge d en isolation, som byen og
Björnsson m ed krim ien Köld siod (2006,
dens indbyggere befinder sig i. I H ilm ar
Cold Trail) om en sensationsjournalist,
Oddssons Kaldaljos (2004, Cold Light) le
der må forlade sin m oderne hjemstavn
verer fjorden desuden filmens dramatiske
i Reykjavik og drage op til et kraftværk i
såvel som tragiske vendepunkt i form af et
Islands både storslåede og barske højland
sneskred.
for at efterforske et mystisk dødsfald på en
Dagur Karis skæve og bittersøde de
sikkerhedsvagt, der ifølge hans m or også
butfilm Ndi albinoi (2003) foregår i en
var den far, han aldrig havde kendt. Det
fjord m ed lige så truende bjerge, hvor en
lille sam fund, der viser sig at holde på flere
sytten-årig, mærkelig albino drysser om
hemmeligheder, er alt andet end begejstret
i en lilleby og dagdrøm m er om de fjerne
for den nysgerrighed, han lægger for da
egne, han gerne vil stikke af til. Og selv om
gen.
de m oderne tid er - med parabolantenner og tv - har globaliseret den ellers isolerede
Lillebyen. I slutningen af 1990 erne drog
lilleby, så virker han lige så indespærret
den unge islandske forfatter H uldar Breid-
m ed sin udlængsel, som de unge gjorde det
ijörd (f. 1973) fra Reykjavik ud på landeve
i Land og synirs fattige 1930ere.
jen i håb om at genfinde et autentisk Island ude i landet. Turen blev en dannelsesrejse
tanske bondegård, som isæ r 1980 ernes
rig på oplevelser, men det var ikke ligefrem
film hyldede, så fremstår de nye films døsi
et vitalt Island, han fandt run d t om i de
ge lillebyer m est af alt som det sidste stop -
vejkiosker og lillebyer, han besøgte u n
en art transit - før rejsen går til Reykjavik
dervejs - og i 1998 skildrede i Godir Islen -
eller videre ud i verden. Gaderne er m en
dingar (udgivet på dansk som Kære lands
nesketomme, og der er sjældent noget liv
mænd! - en islandsk road story i 2009).
at spore andre steder end på de vindblæste
Det så im idlertid heller ikke særlig lyst
tankstationer, d e r også huser en grillbar
ud i den globale storby i førnævnte Nice-
eller en kiosk og måske en sød servitrice -
land, som Breidfjörd skrev m anus til. Og
som i de amerikanske diners, der bl.a. ken
ser m an på det nye årtusindes byfilm, både
des fra film som Percy Adlons Bagdad Café
spille- og dokum entarfilm , så er de præget
(1987) og Baltasar Kormåkurs førnævnte A
af en tiltagende dysterhed og k ulturpes
Little Trip to Heaven, hvis titel er hentet fra
simisme - ikke kun hvad angår tilværel
en sang af Tom Waits fra album m et Closing
sen i Reykjavik, m en nu også i de netop
Time (1973).u
afsidesliggende lillebyer, der synes at have 202
M odsat fortidens hjemstavn, den spar
D ertil kom m er, at lillebyfilmenes
erstattet den før så rom antisk skildrede
indbyggere ofte fremstår harske og reser
bondegård som provinsens hjemstavn.
verede. Det gæ lder Kold siod, Hafid og
afBirgir Thor Møller
Gudny H alldorsdottir Vedramot (2007,
blev provinsen sidste år desuden et mål for
Quiet Storm), en tragisk beretning fra et
byboernes lige så farverige som kaotiske
afsidesliggende behandlingshjem for unge
udflugter. Og på baggrund af den aktuelle
kriminelle. Og det gæ lder ikke m indst
krise, ikke m indst den lave kronekurs,
Fridrik Thor Fridrikssons road movie Fål-
holder flere og flere islændinge ferie i som
kar (2002, Falcons), hvor en livstræt am eri
m erhusenes og vandrehjem m enes Island.
kansk jailbird besøger en islandsk lilleby i
Frem tiden synes stort set kun at byde på
efterårets grålige skær.
usikkerhed, og i den stadig livlige debat om det finansielle sam m enbrud hører m an
Den sidste gård? D et billedskønne Island
flere og flere fremhæve fortidens værdier
ligger selvfølgelig stadigvæk derude og
og dyder.
gemmer på såvel særegne naturperler
På den baggrund bliver det spændende
som ufortalte historier. I 2005 udløste en
at følge islandsk films udvikling i de kom
sm uk lille kortfilm, Sidasti bærinn (The
m ende år. Men som det fremgår af denne
Last Farm) - om en gam m el enkem and
gennemgang, så har de sidste par årtiers
på en fjords sidste bondegård - en Oscar-
byfilm budt på en lang række fortællinger,
nom inering til den unge instruktør Runar
der udfordrer enhver fastlåst opfattelse af,
Runarsson (f. 1977 og dengang elev ved
hvad Island er og kan være.
Den danske Filmskole). Samme år gav Ari Alexander Ergis Magmissons dokum entarfilm Gargandi snilld (2005, Screaming Masterpiece) et vue over landets aktuelle pop- og rocks cene via en lang række koncertoptagelser. Undervejs knyttede film en den m oderne m usik til nationens storslåede landskaber i nogle tilbagevendende og bjergtagende panoramasekvenser. En lignende pom pøs æstetisering af landskaberne prægede den lige så succesrige dokum entarfilm Heima (2007, Sigur Ros - Heima, instr. Dean DeBlois), der følger det verdensberøm te rock orkester Sigur Ros på en tur ru n d t i Island. Er disse film udtryk for en ny (eller måske genfundet) fascination af landets store vidder? Er de blot en a rt cultural branding eller måske en postm odernistisk leg med netop de glansbilleder, sam m e generation gjorde op med? Svaret synes at blæse mel lem bjergene. I de komiske bryllupsfilm Brudguminn (2008, White Night Wedding) afBaltasar Korm åkur og Sveitabrudkaup (2008, Country Wedding) af Valdis O skarsdottir
Noter 1. Af årtiets indtil videre 40 islandske spillefilm (yderligere fire islandske prem ierer ventes i 2009) har ti haft regulære D anm arkspre mierer, m od seks i 1990 erne og kun tre i 1980 erne. Desuden har der været stigende fokus på islandsk film ved filmfestivalerne, herunder NatFilm Festivalen og CIFF (nu samlet i CPH:PIX) og CPH;DOX, der ved flere lejligheder, især med en fyldig serie i 2005, har sat fokus på islandsk dokum en tarisme. Desuden har Øst for Paradis (den prim æ re im portør af islandske film) i 2002 og 2004 stået for en islandsk filmuge sam men m ed Husets Biograf; Cinemateket fejrede 25 års islandsk film med en jubilæumsserie (sytten titler) i 2005; og siden 2006 har kul turhuset Nordatlantens Brygge vist aktuelle og historiske titler ved de to årlige rækker af Biodage (jf. bryggen.dk/biodage). 2. Fremstillingen bygger på den samlede spil lefilmproduktion samt hovedparten af dokumentarfilm ene og kortfilmene, hvoraf sidstnævnte dog kun behandles sporadisk her. Ud over den anførte litteratur bygger den på anmeldelser samt den i Kosmorama 232 opgivne litteratur om islandsk film og Island (Møller 2003: 294-295). 3. Gennemsnitsislændingen går ca. fem gange i biografen om året og hele elleve gange, hvis
203
I lyset a f Reyjkavik han bor i hovedstadsområdet (om trent d o b belt så ofte som danskerne). 4. Filmoptagelserne fra brandøvelsen findes i det islandske filmarkiv (Kvikmyndasafn Islands), registreret som Slokkvilidsæving i Reykjavik. Alfred Lind optog brandøvelsen under sit Islandsophold i 1906, hvor han desuden viste den lidt ældre reportagefilm Islands Altings Besøg i København ved åb ningen af Reykjavik Biograftheater den 6. november 1906. 5. Ballings islandske film blev produceret af Edda film, et selskab, der havde til formål at få professionelle udenlandske filmfolk til at lave film efter islandske forlæg i Island. Fil mens islandske manus blev skrevet af selska bets ledende kraft, Nationalteaterets direktør Gudlaugur Rosinkranz, og det var baseret på Indridi G. Thorsteinssons rom an 79 a f stodinni, der ikke findes på dansk. Filmen behandles nærm ere på hjem mesiden ballingsbedste.dk (Møller 2006). Desuden blev den omtalt i Kosmorama (Møller 2003), hvor hovedpersonen beklageligvis blev omtalt som Ingolfur, selv om han hedder Ragnar. 6. Tematisk var Mordsaga både vovet og radi kal, men teknisk fremstår den ikke helt af rundet, hverken som produktion eller fortæ l ling. Det rakte hverken pengene eller det lille filmholds erfaringer til - ifølge instruktøren selv, som jeg mødte i Islands filmarkiv i n o vember 2004. 7. Jf. Paul Hollanders (1995: 443-69) syn på fænomenet ’anti-am erikanism e som udtryk for hhv. nationalisme, anti-kapitalisme og anti-m odernism e, der ikke er uadskillelige størrelser og i sidste ende alle bunder i a crisis o f meaning. D er er med andre ord tale om varianter af den reaktion på ”en verden, der er gået af lave”, som har præget individets søgen efter sam menhæng i den turbulente udvikling siden m odernitetens gennem brud (i Island ved begyndelsen af det 20. årh u n d rede). For videre analyse og diskussion, se Pells (1997). 8. Dvs. individets oplevelse af det urbane liv, m oderniteten og post-m oderniteten, jf. Charney og Schwartz (1995), Friedberg (1993) og, ikke m indst, Marshall Berman (1988). 9. Anmelderne (bl.a. i Danmark) fandt Nicelands anti-materialistiske budskab lidt vel naivt. I Island genkendte m an desuden nogle af filmens locations, der var blevet klippet sam men med ellers fremmede lokaliteter,
hvorfor den konstruerede by fremstod mere geografisk forvirrende end anonym. 10. Den positive udvikling skyldes dog også, at islandsk film siden årtusindskiftet h ar fået flere penge. M ed etableringen af Icelandic Film Centre (Kvikmyndamidstod Islands), der afløste Icelandic Film Fund i 2003, al lokerede en ny filmlov desuden, og for første gang, faste m idler til dokumentarfilm (25 procent af den samlede pulje) og kortfilm (25 procent), m ens de resterende 50 procent går til spillefilm 11. Fascinationen af den i hvert fald på overfla den rå og reserverede lilleby har ikke kun affiniteter til den amerikanske variant af de næ rm est affolkede lillebyer og tankstationer, m en spejler også udviklingen i det øvrige Norden, hvor der har væ ret en tiltagende tendens til at skildre provinsen som rå og ligefrem afstumpet, f.eks. i Kjell Sundvalls Jågarna (1996, Jægerne) eller Søren Faulis tvreklamer for Sonofon om den enfoldige Polle fra landsbyen Snave, der også resulterede i farcen Polle Fiction (2002).
Litteratur Berman, M arshall (1988). A ll Ihat Is Solid Melts Into A ir - The Experience o f Modernity. New York, Penguin Books. Charney, Leo og Schwartz, Vanessa R. (red.) (1995). Cinema and the Invention o f Modern Life. Berkeley, University of California Press. Friedberg, A nne (1993). Window Shopping. Ci nema and the Postmodern. Berkeley og Los Angeles, University of California Press. Hollander, Paul (1995). Anti-Americanism: Ir rational & Rational. London, Oxford Univer sity Press. Møller, Birgir Thor (2003). ’’Island og filmen gennem 100 år. En rejse mellem land og by, fortid og sam tid”. In: Kosmorama - Film fra Nord, nr. 232. København, DFL Møller, Birgir Thor (2005). ’’Sange fra sagaøens landevej”. In: Ekko, nr. 30. København. Møller, Birgir Thor (2006). "Balling, Island og Pigen Gogo". In: Malene Lohmann og Char lotte Yong Pedersen (red.): www.ballingsbedste.dk Møller, Birgir T hor (2008). ’’Familiebånd.” In: ekkofilm.dk/interviews Pells, Richard H. (1997). N ot Like Us. How Euro peans have loved, hated and transformed American culture since World War II. New York, Basic Books.