Film en i det ny medielandskab Forord M ens sultne cinefile begæ rligt (om end ikke altid helt legalt) udveksler film på in te r nettet, og bl.a. teleselskaber vil tilbyde prem ierefilm som v id eo -on-dem and (vod) på hjem m ebiografens fladskæ rm eller på m obiltelefonen, forsøger biograferne at lokke p ublikum tilbage m ed spektakulæ re storfilm i 3D. M en skaber de digitale m edier såle des rav i film industrien, in d eb æ rer digitaliseringen på den anden side også, at i p rin cippet hvem som helst n u kan lave film - og få dem vist, ikke m indst via internettet. Film m ediet b e fin d e r sig netop n u m idt i en brydningstid. D om m edagsprofeter spår film ens snarlige d ø d - ligesom de gjorde det i 1950 erne i forbindelse m ed tv’s g en n e m b ru d og igen i 1980erne, da videobåndoptageren holdt sit indtog i hjem m ene. I 1982 kundgjorde Jack Valenti, der igennem en m enneskealder var form and for den m agtfulde M otion P icture A ssociation o f A m erica, ligefrem , at “videobåndoptageren er for den am erikanske film producent og det am erikanske film publikum , hvad Boston -kvæ leren er for en kvinde, der er alene hjem m e”. Som bekendt ikke bare overlevede film in d u strien såvel tv og vhs som dvd’s ‘kvæ ler tag’, d en fandt også veje til at gøre dem til lukrative nye indtjeningskilder. Måske noget tilsvarende vil ske m ed de nuvæ rende digitale udfordringer. M en det kan også tæ nkes, at det hid til så eksklusive og stæ rk t kontrollerede film m edie står over for en g en n em gribende dem okratisering, så vi i frem tiden ikke blot allesam m en kan lave film, m en også k an gå aktivt in d i finansieringen og lanceringen af professionelle film, og, ikke m indst, selv b estem m e, hvad vi vil se, og hvor og h v o rnår vi vil se det. I 1965 p ro k la m erede oraklet G o d ard , at h an “afvente [de] film ens endeligt m ed optim ism e” - m åske det ikke er dom m edag, m en snarere en sådan happy ending eller new beginning, film m ediet går i m øde i disse år. U anset udfaldet er det den ne brydningstid, der er tem aet for næ rvæ rende n u m m e r af Kosmorama. M ichael G ubbins giver bolden op m ed et overblik over film ens nye m uligheder og udfordringer i den digitale æra, m ed særligt fokus på distributionsleddet. Han frem hæver, hvordan in te rn e tte t h ar skabt et aktivt publikum , som ikke vil affinde sig m ed industrien s forsøg p å at k o n trollere film enes udsendelse, m en selv tager for sig af v a rerne - gerne illegalt, hvis det ikke kan være anderledes. F ilm branchen er n ø d t til at om stille sig til d en n e nye og efterspørgselsdrevne forbrugerkultur, lyder det. Kim Pedersen, fo rm an d for b ran cheorganisationen D anske Biografer, følger op m ed en k ritik af in d u strien s kortsigtede forsøg på at kom m e p irateriet til livs ved at u d sende film på flere platfo rm e på én gang. Hvis biograferne - og spillefilm en - skal have en frem tid, må m an o p reth o ld e et eksklusivt ‘vin d u e’ for biografvisning, argum enterer han. N iels Aalbæk Jensen, d irek tø r for v od-platform en M ovieurope, m ener nok, at der også i frem tiden vil væ re behov for - store - biografsale, m en i en sam tale m ed Birgir Thor M øller frem hæ ver han sam tidig, at m ange film, isæ r de sm alle, ville kunne nå et
langt større publikum , hvis de ikke nødvendigvis skulle passere igennem biografernes nåleøje. Sune Svanborg Sørensen giver en in tro d u k tio n til de m obile mediers ‘film i lom m eform at’ og vu rd erer dels den lille skæ rm s konsekvenser for d en filmiske oplevelse, dels m obilfilm ens poten tiale til at forny k o rtfilm en som ‘genre’. I S torb ritan n ien h ar de store tv-selskaber hidtil finansieret dok u m en tarfilm p ro d u k tionen, m en pro g ram b u d g ettern e er for nedadgående, og i stedet søger film skaberne at hente pengene hjem på in tern ettet ved m ikrofinansiering, ‘folkeaktier’ o.l. Inge Ejbye Sørensen ser n æ rm ere på disse w eb-baserede finansieringsm odeller og overvejer sam tidig, hvad det har af konsekvenser for dok u m en tarfilm en s trovæ rdighed og sa m fundsm æ ssige væ rdi, at der på in tern ettet ikke findes retningslinjer for fairness, skjult reklam e osv. M ette H olst Pape og N ina M arie Lassen giver en in tro d u k tio n til C en ter for D igital Storytelling, som i forlængelse af com m unity a ris-tra d itio n e n hjælper socialt udsatte til at finde en egen stem m e og fortæ lle m eningsfulde personlige historier vha. de d ig i tale m edier. De personlige h isto rier står også i centrum for D oxw ise-projektets webbaserede dagbogsserie af, om og for unge. M orten Egholm h a r talt med projektudvikler Julie Pedersen og pro d u cer Sarita C hristensen fra C o p enhagen Bombay, der står bag Doxwise. At in te rn e tte t også kan fungere som en slags virtuel film skole, er dvoted.net et le vende bevis på. Pram i Larsen p ræ sen terer sitet, der er finansieret af de nordiske film in stitu tter og giver unge m ellem 15 og 23 år m ulighed for at se og kom m entere h in a n dens film, dan n e netvæ rk og stille spørgsm ål til professionelle om alt vedrørende film. Unge laver i stigende grad også film inde i com puterspil. Anne M ette Thorhauge o prid ser det historiske, teknologiske og kulturelle udgangspunkt for ’spilfilm ene’ og skitserer nogle centrale spørgsm ål, som spilfilm ene rejser, bl.a. hvad an g år ytrin g sfri hed og ophavsret. M ere alm ent ken d t er nok det fæ nom en, at der laves film over co m puterspil, og com puterspil over film. Kjetil Sandvik beskriver denne synergi m ellem de to form ater og frem drager den afgørende, dram aturgiske forskel på dem . M ens Avatar og lignende spektakulæ re stunts er b lan d t de mest synlige u d try k for anvendelsen af digitale teknikker i biograffilm en, beskriver Eva N ovrup Redvall, h v o r dan dansk film i stigende grad benytter digitale h jæ lpem idler til idé- og m an u sk rip t udvikling af i øvrigt realistiske film projekter. Og A ndreas Halskov g å r i kødet på en ræ kke nyere film, der bevidst sæ tter sig op im od det p erfekte digitale udtryk ved at frem elske forskellige klippe- og lydtekniske ’fejl’. Var D avid Lynch oprindelig m o d stan d er af digitale teknikker, har h an i dag taget dem til sig, m en på en m åde, der tem atiserer det analoge film m edies m aterialitet. A nne Jerslev reflekterer over Lynchs forhold til det digitale, sam t til tid, fo ran d rin g og det organiske i Lost Highway, The Straight Story og Interview Project. O gså film stjernerne og deres fans er gået ind i den digitale æra og benytter hver isæ r in tern ettet til at kom m e til orde. Det h ar Helle K an n ik H aastrup en artikel om. Og Jakob Isak N ielsen und ersø g er m obiltelefonens entré i film og tv-serier, hvor den ikke blot o p træ d e r som en tidssvarende rekvisit, m en også byder på nye dram aturgiske m uligheder og udfordringer.
Erik Svendsen ru n d e r n u m m eret af m ed en teo rih istorisk refleksion over film ens vej fra m ekanisk re p ro d u k tio n til digital sim ulation. På rejsen frem m od Avatars visu elle luftture får han følgeskab a f bl.a. W alter B enjam in, Jacques Lacan og Slavoj Zizek.
Næste num m er af K osm oram a k om m er til decem ber og består af en ræ kke interview s m ed nogle af de in stru k tø rer, der tegner den såkaldte ‘nye danske film ’.