Alle har en historie at fortælle Digital Storytelling og filmmediets demokratisering A f Mette Holst Pape og Nina Marie Lassen
1 dag hærger en teknisk stormflod, hvis resultat bliver den ultimative demokratisering af mediet. Alle har for første gang mulighed for at lave film. (Dogme-manifestet, 1995)
Alle har i dag en mobiltelefon m ed indbyg
at skrive, male, spille m usik osv., har det
get kamera. Alle har en com puter og gerne
været forbeholdt de få at udtrykke sig via
en fiks lille en af slagsen m ed webcam,
filmmediet, først og frem m est fordi filmen
på forhånd installerede redigeringspro
har været et notorisk kostbart udtryksm id
gram m er o.l. Mange h a r efterhånden også
del, m en også som følge af apparaturets
ganske velfungerende videokam eraer, som
kompleksitet. Sådan er det ikke længere.
de optager deres børns første skridt med
Digitaliseringen har dem okratiseret film
og bringer m ed som trofast følgesvend på
m ediet og gjort det m uligt for såkaldt al
samtlige ferier.
mindelige m ennesker’ selv at udtrykke sig i
Hvor alle og enhver - i princippet h ar haft i alt fald økonom isk mulighed for
billeder og lyd. Det er som bekendt ikke første gang i
59
Alle har en historie at fortælle
filmhistorien, m an ser almindelige m en
digitalkam era og i ti uger dokumenterede
nesker’ og deres historier på lærredet.
deres egen hverdag. De små personlige
F.eks. den italienske neorealisme, den
dokum entarfilm blev redigeret af film
britiske kitchen sink-realism e og en lang
instruktøren Michael N oer og derpå lagt
række dokum entarfilm har interesseret
ud på nettet, tilgængelige for alle (se arti
sig for hverdagen og dens upåfaldende
kel om doxwise andetsteds i dette num m er
tilværelser. Men det h ar sjældent været
af Kosmorama).
disse m ennesker selv, der skabte filmene om deres egne liv. Det nye er, at køkken
Alle historier, der fortælles ved hjælp af digitale m edier - f.eks. på blogs, YouTube,
vaskfilmene ikke længere har behov for
MySpace, Facebook osv. - kan naturligvis
kom petente, veluddannede filmfolk m ed
betegnes digital storytelling, men her skal
gode intentioner, m en kan skabes af dem ,
det handle om Digital Storytelling som
der selv står med fingrene i kartoffelskræl
et specifikt begreb og en særlig praksis
lerne, så at sige.
funderet i C enter for Digital Storytelling
I den franske dokum entarfilm Free-
(CDS) i Berkeley, Californien.2
Dogme (2001, instr. Roger N arbonne) - en slags virtuel rundbordssam tale mellem
C om m unity arts. Center for Digital Story
Trier, W im W enders, Lone Scherfig og
telling er en non profit organisation, hvis
Jean-Marc Barr, der befinder sig i hver
arbejde finansieres igennem en kom bi
sit hjørne af Europa, hvorfra de kom m u
nation af private fonde, offentlig støtte og
nikerer live via dv-kam eraer - udtrykker
donationer fra erhvervslivet. Formålet er
Trier fra Mølleåens solbeskinnede bred en
at hjælpe m ennesker til at bruge de digi
vis ambivalens over for denne ’’ultimative
tale m edier til at finde en egen stem m e og
dem okratisering af m ediet”: ”Jeg er o p
fortælle meningsfulde personlige historier.
tim istisk i den forstand, at film m ediet er
Centret blev skabt af D ana Atchley og Joe
kom m et tilbage til folket. Det er også n o
Lambert i 1998, og sidstnævnte har i bog
get politisk. At det er så billigt at lave film,
form beskrevet såvel Digital Storytellings
er fantastisk, synes jeg. Jeg er også lidt b e
form og funktion som baggrunden for be
kymret, m en jeg synes, det er fantastisk”.
vægelsen (Lambert 2002, 2006).
Tilsvarende blandede følelser udtryk
nye m edier som redskab til at videreudvik
indleder denne artikel, efterfølges af en vis
le det, som i årevis havde været grundste
skepsis: ”Jo lettere tilgængeligt m ediet bli
nen i deres arbejde m ed teater, folkemusik
ver, jo vigtigere er avant-garden.” Måske,
og lignende kunstformer. Nemlig historie
m en resulterer dem okratiseringen ikke
fortælling i fællesskabsbaserede projekter
nødvendigvis i en perlerække af nybry-
m ed prim æ rt politiske og sociale formål.
dende og græ nseoverskridende kunstvæ r
En vigtig del af den ideologiske bag
ker1, betegner den et nybrud i og med, at
grund for CDS og centrets arbejde er såle
den netop giver ’almindelige m ennesker’
des det såkaldte community arf5-fænomen
adgang til at fortælle deres egne historier
(en dansk oversættelse eksisterer så vidt
på film.
vides ikke), d er af Lam bert beskrives som
Et godt eksempel på dét er den danske 60
Parret så tidligt et sto rt potentiale i de
kes i dogm e-m anifestet, hvor det citat, der
”en kunst, der handler om socialt engage
web-serie doxwise, hvor fire unge m en-
ment, om offentlig uddannelse og terapeu
nesker hver især blev udstyret m ed et
tisk helbredelse, en kunst, der handler om
a f Mette Holst Pape og Nina Marie Lassen
at mindes det fælles offer for historiske/ sociale tragedier” (Lam bert 2009: 79). Com m unity arts-bevægelsen er for ankret i lokalsam fundene og arbejder for
i lyd og billeder. M ed afsæt i com m unity arts-traditionen parrer Digital Storytelling således en oldgam mel fortællekultur m ed den
social forandring ved at tage udgangs
senm oderne verdens digitale kom m uni
punkt i individet og d en personlige histo
kationsmuligheder. De digitale m edier er
rie. Det er en grundtanke, hentet fra psy
således for Lam bert og Digital Storytelling
kologien og social change movements, at
et afgørende redskab for det, de kalder en
det at fortælle ens egen historie og derm ed
re-storyfication af vores sam fund og kultur,
f.eks. nå til afklaring m ed ens fortid kan
hvor fortællingen har haft ringe vilkår,
være en vej til større selvtillid og personlig
siden fjernsynet blev hjem m ets kerne. For
styrke (ibid.: 79-80). O g derm ed i sidste
tællingen skal tilbage i kulturens centrum .
ende til m ere om fattende sam fundsm æ s sige ændringer: Vi tager udgangspunkt i point ofview, fordi vi er af den opfattelse, at alle bør vide, at de har et. Selv om vi først og frem m est bestræber os på at hjælpe folk til at tage ansvar for deres eget liv, deres egne historier, som et første skridt i retning af en større bevidsthed, er der et stænk sam fundsomvæltning i alle vores valg. D er er en subtil eller ikke så subtil, en indirekte eller ikke så indirekte konfrontation m ed den dom ine rende kultur og de myndigheder, der er i færd m ed at køre planetens bus ud over afgrunden. Vi har ikke råd til at være naive eller pluralistiske i en grad, så det bliver meningsløst. (Lambert 2009: 82).
Internettet og den nye m edieeksplo sion beskrives som en befrielse oven på mange års frustration over at være den um æ lende part i en envejs-kommunikation. Vi h ar væ nnet os til, at massem edierne taler til os, uden at vi kan svare tilbage. Det er derfor et om drejningspunkt for Digital Storytelling at bibringe ikke m indst de socialt ringest stillede en vis grad af digital sprogfærdighed’ (digital literacy) (Bratteteig 2008), så de får en m ulighed for at svare tilbage på deres egne præmisser. Digital Storytelling henvender sig til alle aldersgrupper, men de digitale m edier udm æ rker sig ved at være særligt attrak
Digital Storytelling er funderet i en be
tive for den yngre generation, der både er
kym ring over den hastige udbredelse af
flasket op med skærm -kulturen’ (ibid.: 85)
massemedierne, de m ange m iljøproble
og sam tidig er vant til selv at tage billeder
mer, den måde kulturelle m inoriteter
og små film med deres mobiltelefoner.
bliver behandlet på, den stigende vold i
Mange af Digital Storytellings projekter
familier og sam fund osv. Problemer, som
retter sig derfor specifikt m od - udsatte -
Lambert sam m enfatter u nder overskriften
børn og unge.
’globaliserings-sygdom m e” (ibid.: 85).
I løbet af de sidste ti år har Digital Storytelling-fænom enet spredt sig til resten af
D en digitale fortæ lling. Som neorea-
verden, hvor selvstændige centre og insti
lismens hum anistiske projekt er Digital
tutioner h ar taget den californiske praksis
Storytelling styret af en overbevisning om,
til sig og benytter den som udgangspunkt
at alle historier er væ rdifulde - og, ikke
for en bred vifte af arbejde m ed de digi
m indst, at alle m ennesker har en væ rdi
tale medier. Også København har fået sit
fuld historie at fortælle. Forskellen er som
eget center for Digital Storytelling, Digital
nævnt, at Digital Storytelling giver folk
Storylab3, der åbnede i 2008 som del af et
mulighed for selv at fortælle deres historier
europæisk Digital Storytelling-netværk,
61
Alle har en historie at fortælle
Split af 14-årige Luz Garcia, Downtown Aurora Visual Arts (DAVA), Denver, Colorado.
der arbejder efter samme principper som det amerikanske.
Centrets slogan er ’Tisten deeply, tell stories” (”lyt godt efter, fortæl historier”), og i hver af w orkshoppens faser står såvel
62
Lyt og fortæl. I Digital Storytellings p ro
det at fortælle som det at lytte helt centralt.
jekter inviteres m ennesker uden særlige
D er indledes således m ed en såkaldt story
forudsæ tninger til at deltage i workshops,
circle, hvor deltagerne på skift fortæller
der lærer dem at bruge de nye m edier og
den personlige historie, de hver især har
lader dem stifte bekendtskab m ed n ar
i sinde at realisere, og m odtager feedback
rationens muligheder. Hvem som helst
fra w orkshoppens øvrige deltagere. Derpå
kan via CDS’s hjem m eside tilm elde sig en
følger selve produktionsfasen m ed m anu
sådan workshop, alene eller sam m en m ed
skriptskrivning, indsamling af materiale,
andre, i privat eller arbejdsmæssig sam
redigering, indspilning af voice-over osv.
m enhæng. Og m an kan også tage kontakt
Det er et krav, at de digitale fortællinger
til centret og i sam arbejde m ed de ansatte
skal være personlige og korte - typisk tre-
få arrangeret en workshop specifikt til ens
fem m inutter. Ellers er form og indhold
eget projekt.
helt op til deltagerne selv. Der er ingen
a f M ette Holst Pape og Nina Marie Lassen
11-årige Devon Costeas film Trashed. Downtown Aurora Visual Arts (DAVA), Denver, Colorado.
grænser, og den kreative udfoldelse i b ru
m ed nogle af de mange projekter over hele
gen af mediet vægtes højt.
verden, hvor Digital Storytelling-strategien
Endelig er der frem visningen af fil
anvendes - er det dog en del af præmissen,
mene. Det er en grundtanke i Digital Sto
at de små film skal offentliggøres, m en i
rytelling, at den narrative proces p rim æ rt
så fald sker det, selvsagt, m ed de m ed
er til for den enkelte film skaber selv, og
virkendes samtykke. Det gælder bl.a. de
et afgørende aspekt er etableringen af en
workshops, der afholdes af organisationen
såkaldt circle o f trust, en tillidscirkel, der
Downtown A urora Visual Arts (DAVA) i
er selve fundam entet for de deltagendes
Denver, C olorado - en com m unity arts
fremlæggelse af deres personlige historier
organisation, hvis formål er at give børn og
for de andre. Som udgangspunkt afgør
unge fra de lavere sociale lag gratis m ulig
filmskaberne selv, hvorvidt deres produkter
hed for at udfolde deres kunstneriske evner
skal fremvises uden for w orkshoppens fire
i projekter, der har m ed lokal kulturudvik
vægge med den deraf følgende risiko for
ling at gøre.4
negativ respons. I visse tilfælde - f.eks. i forbindelse
Unge i lokalsam fundet. DAVA afholder
63
Alle har en historie at fortælle
THESE ARE THE DAYS THAT MUST HAPPEN TO YOU" -Walt Whitman
Erzen’s Story: The Modern World (2007). HopeLab: Stories by Young Cancer Survivors, San Francisco, Californien.
bl.a. som m erskoler for børn i alderen el
forhold selvsagt begrænset. Men det gør
leve til femten år. Temaerne kan spænde
ingenting, for deres fortællinger er netop
fra ’’The Power of the W ord” og ’’Border
derfor blevet så meget desto mere ærlige og
Crossings” til ’’Capturing C om m unity”. I
personligt forankrede.
det følgende vil vi se næ rm ere på to film, der er blevet produceret i sidstnævnte kon tekst: Split af fjorten-årige Luz Garcia og
og handler om deres tilknytning til deres
Trashed af Devon Costea på bare elleve år.
lokalsam fund, deres by.
Begge film er tilgængelige på DAVA’s web site, davarts.org.5 I workshoppen blev Luz og Devon bedt
64
Både Split og Trashed tager således udgangspunkt i de unge filmskabere selv
I Split er det altoverskyggende tem a frygt, frygten for at miste sine nærmeste. Luz stam m er fra en indvandrerfamilie,
om at tage stilling til, hvad der set fra deres
der nok er velintegreret i det amerikanske
synspunkt bedst fangede deres lokalsam
sam fund, m en hvis medlemmer alligevel til
fund. I betragtning af deres unge alder
stadighed bliver opfattet som ’fremmede
er Luz og Devons politiske indsigt i disse
- hvilket gør, at Luz ikke føler sig velkom-
a f M ette Holst Pape og Nina Marie Lassen
Shanti’s Story: cancercancercancercancer... (2007). HopeLab: Stories by Young Cancer Survivors, San Francisco, Californien.
m en i sin egen by. Trashed er en dobbelttydig fortælling om en by, hvor skraldet flyder alle vegne. Både i bogstavelig og social forstand. De-
rier. På lydsiden fortæller både Luz og Devon deres egne historier i voice-over m ed forholdsvis diskret musik i baggrunden. Luz film er mere personligt forankret
von dokum enterer på kreativ vis, hvordan
end Devons, hvilket bl.a. kom m er til u d
graffiti, afskallende m aling og sm adret glas
tryk ved de mange selvportrætter og bille
fylder gadebilledet, og beretter samtidig i
der af hendes familie-medlemmer, der op
sin voice-over om, hvordan det ikke læ n
træ der i filmen. Devon ser vi kun en enkelt
gere er sikkert at opholde sig nogen steder,
gang, netop som han drejer beskrivelsen
end ikke på d en lokale legeplads.
af den forfaldne by over im od ham selv og
Visuelt er begge film sam m ensat af en
forfaldets betydning for hans liv. Samtidig
kom bination a f billeder, d er dokum enterer
giver han udtryk for en meta-refleksiv b e
de beskrevne forhold, billeder af de unge
vidsthed om, hvordan han m ed sit kam era
filmskabere selv, samt m ere kreativt frem
kan åbne om verdenens øjne for problem er
stillede, undertiden m etaforiske, billedse
ne: “Jeg har lært, at et billede kan æ ndre en
65
Alle har en historie at fortælle
persons synspunkt. [... ] Få folk til at forstå,
klassisk dokum entarisk stil, virker det
at de ikke er de eneste i verden.”
visuelle u d try k i Erzeris Story inspireret af
Et com m unity arts-projekt er ikke
com puterspil og musikvideoer. Shanti viser
nødvendigvis politisk i sit udgangspunkt,
fotos af sig selv fra sin sygdomsperiode og
m en som regel er form ålet at bibringe såvel
gør desuden brug af tydeligt symbolske bil
afsendere som m odtagere en forståelse af
leder som f.eks. af en skovbrand. Størstede
at være en del af et dem okratisk fællesskab.
len af Erzens film, derim od, viser ham selv
Og som følge af undervisningen i w ork
gående i profil i et transparent, sort-hvidt
shoppen er Luz og Devon blevet bragt til
univers, som h an har frembragt ved en leg
at overveje såvel deres egen identitet som
m ed visuelle effekter - parallelt m ed at han
deres tilhørsforhold i en større social kon
i sin voice-over beskriver sig selv som et
tekst. Og Devon har tilsyneladende faktisk
spøgelse.
draget en politisk lære af forløbet. I alt fald
For begge er den digitale fortælling
opfordrer han i filmen direkte til at ”passe
im idlertid et - måske ligefrem terapeutisk
på vores lokalsam fund”.
- redskab til at skabe m ening og afsøge de res egen identitet. Tydeligst i Shanti’s Story,
Iden titet og fortælling. Et andet projekt er
hvor hun reflekterer over, hvem kræften
blevet til i et samarbejde m ellem CDS og
har gjort hen d e til:
non-profit forskningsgruppen HopeLab6 med det formål at få en bedre forståelse af og indsigt i tidligere kræftsyge unges behov og interesser. I HopeLab-projektet fortæller syv unge kræftoverlevende således deres historier, som alle er tilgængelige på YouTube. Vi vil se næ rm ere på to af disse fortællinger -
Denne fortæ lling handler ikke om kræft. Den handler om, hvem kræften har gjort m ig til. D en gjorde m ig mere selvsikker, den gjorde mig opm ærksom p å så mange velsignelser [...] Kræft var på sam m e tid den bedste og den værste op levelse, jeg nogensinde h a r haft. Af alle de ord, der har betydning for vores liv, er kræ ft det, jeg er mest stolt af, taknem melig for, og det ord, jeg tror har gjort m est for at gøre mig til den, jeg er id ag.
Shantis Story og Erzeris Story7. Både Shanti og Erzen giver et indblik i, hvordan kræ f ten æ ndrede deres selvopfattelse, samtidig
Ikke alle er så velformulerede og reflek
med at de reflekterer over deres personlige
terede i deres identitetsovervejelser som
erfaringer m ed sygdommen. Shanti opfat
Shanti, m en hun er et godt eksempel på,
ter kræften som en delvist positiv hændelse
hvordan m an efter at have gennemgået et
i og m ed, at sygdom m en har hjulpet hende
Digital Storytelling-forløb kan opnå større
til at få et bredere perspektiv på tilværelsen
indsigt i sig selv.
og læ rt hende at værdsætte det, der er vig
66
Ifølge bl.a. sociologen Anthony Gid-
tigst for hende. På den m åde forsøger hun
dens og den narrative psykolog Jerome
at godtgøre sygdom mens ellers m enings
Bruner er netop fortællingen et essentielt
løse plads i hendes liv. Erzen, derim od,
redskab for personlighedsudvikling og
fokuserer først og frem m est på sin glæde
identitetskonstruktion: M ennesket ska
ved at have fået livet tilbage. Kræftforløbet
bes gennem sine fortællinger - såvel de
var for ham en næ rm est spøgelsesagtig til
historier, vi fortæller om os selv, som de
stand, hvilket han forsøger at udtrykke i og
historier, an d re fortæller om os (Bruner
gennem sin fortælling.
2000). For Digital Storytelling er de små
Hvor Shanti fortæller sin historie i en
films funktion som redskaber i en stadig
a f M ette Holst Pape og Nina Marie Lassen
identitetsforhandling derfor lige så vigtig som - og ofte nært forbundet til - fælles skabstankegangen: Fortæ llingerne bidrager til at skabe m ening for det enkelte individ i dets relation til andre. At røre andre. Netop d et relationelle aspekt er uhyre vigtigt - som også u n d er streget af Bruner. Og de sm å film relaterer sig da også til andre på flere planer. For det første er Shanti og Erzen blevet bedt om at lave de sm å film. De er ikke blot alm in delige hverdagsfortællinger af den slags, vi allesammen hele tiden skaber, m en deri m od en del a f et projekt, hvor det yderm ere fra starten var en præm is, at andre skulle se filmene. N etop bevidstheden om at h en vende sig til andre har form entlig indvirket på deltagernes fortællinger og personlige
Noter 1. Dog er det værd at nævne f.eks. Jonathan Caouettes flere gange prisbelønnede doku mentarfilm Tarnation (2003), der næppe ville have set dagens lys uden det gratis Macprogram iMovie. Filmen havde et budget på 218,32 dollars og er skabt af filmmateriale, som Caouette selv har optaget gennem hele sit liv, blandet m ed familiebilleder og gamle videoklip fra film og tv. 2. Center for Digital Storytellings hjemmeside: http://www.storycenter.org/indexl.html 3. Digital StoryLabs hjemmeside: http://blog. digitalstorylab.com/ 4. Om DAVA’s Digital Storytelling-projekt, se: http://www.davarts.org/art_storiesB.html 5. Split kan ses på http://www.davarts.org/ LuzGarciaCD.html. Trashed er tilgængelig på http://www.davarts.org/Devon.html. 6. O m HopeLab, se http://www.hopelab.org/ 7. Shanti’s Story findes på http:/Zwww.youtube. com/watch?v-uoALKVJoD6k, og Erzen’s Story kan ses på: http://www.youtube.com/ watch ?v=32DsDNwRvg8
identitetsovervejelser. Samtidig kan man let forestille sig, at ikke blot familie og v enner m en også u den forstående vil blive rørt a f at se de to film. Begge indeholder elementer, der opfordrer til indlevelse og m edm enneskelighed som f.eks. billederne af en syg Shanti m ed skaldet isse. Ifølge den narrative psykologi er det, når m an rører an d re m ed sin fortæl ling - i denne skabelse a f et ’fælles liv’ - at såvel fortællingen som den fortællende får deres betydning (Holm gren 2008). Med afsæt i den ’’ultim ative dem okra tisering” af filmen, som de digitale m edier har tilvejebragt, bygger Digital Storytelling således videre på m enneskets grundlæ g gende behov for at reflektere over sin egen identitet og udforske sin egen personlige stem m e ved at udtrykke sig over for andre - og derigennem opnå en form for aner kendelse af at være ’noget’ eller ’nogen’.
Litteratur Brake, David (2008). ’’Shaping the ’me’ in MySpace: The framing of profiles on a social network site”. In: Lundby, Knut (red.) Digital Storytelling, Mediatized Stories - Self-representations in New Media. New York, Peter Lang Publishing. Bratteteig, Tone (2009). “Does it m atter that it is digital?”. In: H artley & McWilliam (red.): Story Circle - Digital Storytelling Around the World. Oxford, Blackwell Pub lishing. Bruner, Jerome (2000). Mening i handling. Århus, Forlaget Klim. Giddens, A nthony (1991). M odernity and SelfIdentity - Self and Society in Late Modern Age. Cambridge, Polity Press. Goffman, Erving (1956). The Presentation o f the Self in Everyday Life. Edinburgh, University of Edinburgh Social Sciences Research C en tre. Holmgren, Anette (2008). Terapifortællinger Narrativ terapi i praksis. Danm ark, Psykolo gisk Forlag A/S. Lambert, Joe (2002). Digital Storytelling Capturing Lives, Creating Community. Berke ley CA, Digital D iner Press.
67
Alle har en historie at fortælle
Lambert, Joe (2006). D ig ita l S torytellin g Cook Book. Berkeley CA, Digital Diner Press. Lambert, Joe (2009). “Where It All Started: The Center for Digital Storytelling in California”. In: Hartley og M cW illiam (red.): S tory Circle - D ig ita l S torytellin g A ro u n d the W orld. Ox-
ford, Blackwell Publishing Lundby, Knut (red.) (2008). D igital Storytelling, M e d ia tiz e d Stories - S elf-representations in N e w M e d ia . New York, Peter Lang Pub
lishing.