Svesken på disken Doxwise.dk - en intim dagbogsserie af, om og for unge A f Morten Egholm
“Fuck reality shows - show us reality.” Så
h ar redigeret materialet til i alt fire gange
d an lyder sloganet for en række m indre,
ti små selvstændige afsnit. Hele værket
web-baserede dagbogsføljetoner, som man
består af 88 afsnit å 2-4 minutter, da hver af
i to sæsoner har k unnet følge på doxwise.
de otte unge - ud over de ugentlige afsnit
dk (oprindelig lagt u d på MySpace). I hver
- også har en profil-video, hvor de præ sen
a f de to sæsoner (2008 og 2009) har filmin
terer sig selv.
struktør Michael N oer og projektudvikler
I udvælgelsen af de otte unge har m an
Julie Pedersen udvalgt fire unge m ennesker
tydeligvis tilstræbt en høj grad af geogra
mellem 18 og 23 år, som hver især har fået
fisk, social og kulturel spredning. I anden
udleveret et kamera. O ver ti uger har de så
sæson m øder vi således den 19-årige sm e
skullet dokum entere deres dagligdag, mens
delærling Elton, der i den vestjyske flække
Michael N oer sideløbende, uge for uge,
Tarm konstant angler efter sine forældres
Svesken på disken
bliver også ofte taget op af de medvirkende i efterfølgende afsnit - især hvis der har været tale om kommentarer, der kunne virke provokerende. F.eks. går W oody på et tidspunkt ind i en diskussion m ed en bruger, der mener, at m an burde ’’rydde Forsvaret” i stedet for Christiania. C openhagen Bombay. Bag doxwise står produktionsselskabet Copenhagen Bom bay, der i 2006 blev grundlagt af filmpro ducer Sarita Christensen og film instruktør Anders Morgenthaier. Selskabets hoved 19-årige Elton, smedelærling fra Tarm.
formål er at producere originale historier for børn og unge i så mange forskellige form ater og på så mange forskellige plat forme som muligt: animations-, spille- og dokum entarfilm til udsendelse i biografen,
anerkendelse; Louisa på 21, der i Køben havn prøver at få studiet på RUC, rollen
C openhagen Bombay har til huse i
som party-arrangør og forholdet til kære
B&W’s tidligere administrationsbygning
sten Lea til at gå op i en højere enhed; og
på Refshaleøen i København. Her mødte
18-årige Woody, som på en af Forsvarets
jeg onsdag den 17. februar 2010 Julie Pe
kaserner forbereder sig på at skulle til Af
dersen og Sarita Christensen til en snak
ghanistan.
om doxwise-projektet. Julie Pedersen (f.
Størst indtryk gør 20-årige Khadije, der
1982), der h ar været projektudvikler hos
i løbet af serien besøger den far i Libanon,
C openhagen Bombay siden 2007, har
som for en periode kidnappede hende og
været m ed til at udvikle og skabe en lang
hendes søskende, da hun var lille. H istori
række ungdom srelaterede projekter - ud
en står stærkt, fordi den er båret oppe af et
over doxwise også bl.a. webbaserede ma
konkret projekt, som både frem står kom
gasiner, skateparker sam t både fysiske
plekst i sin problem stilling og åbner op for
og webbaserede ungdomsklubber. I 2007
en høj grad af em otionel indlevelse. Sam
spillede hun hovedrollen i Michael Noers
tidig form år Khadije og Noer flot at tegne
Vesterbro, der kan ses som en forløber for
kontrasten op mellem faderens tilværelse
doxwise. H er filmede Julie sit eget liv med
i Libanon og Khadijes i København, hvor
et digitalt kam era, og N oer redigerede
hun ud over de familiære overvejelser også
efterfølgende optagelserne sammen til den
er engageret i politisk aktivitet, seriøse
færdige film.
antropologi-studier og personlige op træ dener i teatergruppen C:NTACT. Helt unikt for doxwise er seriens in
70
på tv og på dvd, samt på internettet.
Vesterbro blev produceret af Sarita Christensen (f. 1975), der har slået sit navn fast som en original producer. Fra
teraktive element. For ikke alene har b ru
1997 til 2006 arbejdede hun for Zentropa,
gerne m ulighed for at gå ind og kom m en-
hvor hun stod for opbygningen af det
tere på det seneste afsnit, kom m entarerne
ungdom sorienterede og til dels anim a-
a f Morten Egholm
tionsbaserede Zentropa GRRRR, som bl.a. stod bag tre sæsoner af tv-satiren om den fascistoide flodhest D olph. Som p rodu
på en måde, der også skaber refleksion. Dertil kommer, at de fleste tv-producenter i dag satser på, at det udelukkende
cer og produktionsassistent har hun også
er comedy, de unge vil have, m en vores
sat sit præg på en ræ kke andre film- og
erfaring er, at det på ingen m åde er tilfæl
tv-produktioner, heriblandt TY 2-serien
det. Når vi viser vores film for grupper af
Hotellet (2000-02), spillefilmene Bleeder
unge mennesker, bliver de stort set altid
(1999, instr. Nicolas W inding Refn),
utroligt rø rt - de sidder ofte og græder og
Bænken (2000, instr. Per Fly), Italiensk
griner, og mange af dem rejser sig op og
fo r begyndere (2000, instr. Lone Scherfig),
begynder at fortælle åbent om deres eget
Fukssvansen (2001, instr. Niels A rden O p
liv. På den m åde kan m an sige, at vi er
lev), Flyvende Farmor (2001, instr. Michael
kom m et på banen, fordi den kunstneriske
Wikke og Steen Rasmussen) og De fortabte
integritet er forsvundet fra tv. Nettet har i
sjæles ø (2007, instr. Nikolaj Arcel), samt
den forbindelse nogle andre muligheder,
Per Flys dukkefilm Prop og Berta (2001).
fordi det er frit tilgængeligt for alle - her
Sarita Christensen blev i 2006 af Berlingske
er sim pelthen en mulighed for at opbygge
Nyhedsmagasin kåret til en af landets 100
nogle universer m ed mere dybde.
bedste ledere under 35 år. - Kan I sige lidt mere specifikt om, hvad det betyder, at I bruger nettet? INTERVIEW Julie Pedersen: Først og frem m est har - Hvordan opstod idéen til at udvikle doxwise?
det betydet, at m an har en direkte kom m unikation m ed sit publikum , og at m an engagerer dem. Doxwise er simpelthen
Julie Pedersen: Efter at Michael Noer og jeg
bygget op på nettet i sådan en grad, at
havde lavet Vesterbro, hvor jeg filmede mig
det slet ikke ville kunne eksistere uden.
selv, og M ichael klippede det sam m en til
Idéen er jo, at de unge brugere går ind og
en dokumentarfilm, blev projektansvarlig
kom m enterer i kom m entarfeltet under
Lars Christiansen h er fra Copenhagen
filmen, og i og med at vi har en dagsaktuel
Bombay, Michael Noer, Sarita Christensen og jeg enige om at lave noget til nettet, som ikke blot var en film, m an uploader. Desuden er det vigtigt at nævne, at på det tidspunkt, hvor vi lavede Vester bro, boom ede reality-scenen m ed mange rigtigt dårlige, slim reality shows, og vi ønskede derfor som m odstykke at udvikle en dokumentär, der var relevant for unge. Noget, som godt måtte have en lækker indpakning, men som sam tidig kaldte på refleksion. Når m an tæ nder tv og ser reality, bliver man distraheret, mens m an gerne på doxwise skulle blive underholdt
Louisa, 21, studerende og glad for at feste.
disken
produktion bagved, så har kom m entarerne
- Hvad med dokusoaps1. Er det en genre, I
effekt på næste afsnit. D et gør det i øvrigt
har skelet til?
også endnu mere intenst for vores m ed virkende, fordi de m ed det sam me bliver
Julie Pedersen: Så vil jeg hellere sige den
konfronteret med, hvad de har produceret.
amerikanske serie rJhe Hills (2006-), som
Derfor lægger vi også meget vægt på, at de
jeg er en virkelig stor fan af. Men det er
m edvirkende undervejs har det godt og fø
noget andet end doxwise, hvor selve auten
ler sig i sikre hæ nder hos os, og det er bl.a.
ticiteten er det mest relevante, bl.a. fordi vi
også derfor, vi sætter meget professionelle
er på nettet. O g nettet er klart den bedste
folk på, som f.eks. Michael Noer.
platform for lige præcis den slags autenti citet, som vi gerne vil have frem. Doxwise
- Jeg kan godt lidejeres slogan: ”Fuck reality
ligger tæ ttere på alle de YouTube-klip, der
shows. Show us reality”. Kan I uddybe, hvor
konstant uploades af glade amatører, end
dan doxwis eforholder sig til reality-genren?
det ligner The Hills. Dog går vi og tænker på i C openhagen Bombay-regi at udvikle
Julie Pedersen: I et reality-show er der opsat
en serie m ere i stil med The Hiils, m en det
et sæt regler, hvor du kan blive stem t ud,
er stadig kun p å idé-planet.
og hvor du skal gennem gå nogle proces ser i form af opgaver. D er er sat et regelsæt
- På hjemmesiden præsenterer doxwise
op for din tilstedeværelse. Her gør vi det
sig som ”en intim dagbogsserie”. M an taler
stik modsatte: Det, der skal produceres, er
om en generel intimisering a f mediebilledet
noget, den m edvirkende selv står for. Den
i disse år og om den intime dokumentär2.
m edvirkende filmer ikke noget, han el
Hvad er det, I synes, det intime portræt kan?
ler hun ikke har lyst til at filme. Brugerne kan så gå ind i kom m entarerne og sige, at
Julie Pedersen: Først og fremmest kan det
der er noget, de gerne vil høre mere om,
skabe refleksion blandt de unge, og det er
m en det er stadig den medvirkendes egen
virkelig dér, m it hjerte banker. Vi vil skabe
beslutning, om et sådant ønske bliver im ø
nogle historier, som ikke er uopnåelige,
dekom met. Igen er det her vigtigt, at vi har
men som er d e r i alles liv, og som ikke er
en superskarp instruktør, der kan gå ind og
bundet op på ydre værdier som plasticbry
guide de medvirkende. F.eks. blev vi m ed Khadijes historie tidligt i processen enige m ed hende om, at det skulle være m ødet m ed faderen, der
ster og platinblond hår - selv om jeg godt ved, at der også ligger et hjerte inde bag hos dem, der h a r det. I doxwise h a r vi valgt at lægge svesken
skulle være historiens centrale konflikt.
på disken: Vi lever i et Europa, hvor en af
Undervejs i processen sagde Khadije im id
de hyppigst forekom m ende dødsårsager
lertid, at hun syntes, det var vigtigt, at m an
blandt unge mellem 15 og 29 år er selv
også så hende i nogle andre sam m enhænge
mord, og jeg tror, det blandt andet skyldes,
- noget, mange af brugerkom m entatorerne
at m an glem m er at snakke om inderlighed
også nævnte - og derfor valgte vi også at
og små intim e ting, der måske ikke um id
tage noget med, hvor h u n går på universi
delbart synes at være vigtige, men som er
tetet, opfører selvbiografiske teaterm onolo
det for den enkelte unge. Det kan være helt
ger osv.
simple ting som kærlighed, militærtjeneste, forældre osv.
a f Morten Egholm
Helt overordnet var det intentionen at skabe lidt hjerterum - for de unge m ed virkende lægger virkelig deres hjerte frem i filmene - og så er det op til den enkelte bruger at gå ind og få en hjerte-kram m er i ny og næ. På den m åde bevarer vi fokus på roen i en ellers hektisk tid, samtidig m ed at vi bevarer fokus på virkeligheden, som den rent faktisk er. Woody, 18 år og på vej til Afghanistan.
- Hvordan udvalgte I de medvirkende? Var der et sted, man kunne melde sig, eller søgte I i bestemte miljøer? Julie Pedersen: Vi havde i første sæson
havde vi Freddy N eum ann med. Han er
den gamle MySpace, som vi p rim æ rt an
lanceringskonsulent og var den, der slog
noncerede på, men m ed anden sæson blev
på, at vi skulle finde nogle arketyper, der
vi mere specifikke og søgte mere direkte
sam tidig havde nogle historier, der kunne
nogle bestem te typer, vi gerne ville have.
holde til ti uger. Man skulle desuden sørge
F.eks. tog vi ud og ledte efter W oody på
for at sætte nogle definerende m otorer ind
kasernen for soldater, der skulle til Afgha
i hvert enkelt forløb. Alt dette gjorde vi,
nistan. D et foregik, m ens der var spræng-
fordi der var nogle af historierne i første
øvelser og andet, så det var på mange m å
sæson, der blev lidt vel langtrukne.
der ret angstfrem kaldende. Men her hev vi sim pelthen fat i forskellige for at høre, om de ville have mod på at deltage. Khadije kontaktede os selv, m ens Loui
Sarita Christensen: Det indre dram a og den indre historie kan også blive fo r lille og fo r privat. Hvis det intime skal fungere som
sa blev valgt ud fra, at vi gerne ville have én
intim t, skal der være noget åbenhed, n o
m ed lidt fest i. Jo tæ ttere vi kom på dem, vi
get tilgængelighed og noget generelt over
allerede havde udvalgt, desto m ere kunne
det. Ellers gider m an ikke som bruger at
vi afgrænse, hvad det var for nogle typer,
relatere sig til det. Der skal være en grad af
vi manglede for at have et mere komplet
genkendelighed over det. Og så kan man
billede. Så vi søgte for en stor dels vedkom
jo arbejde m ed typecastingen arketypisk,
mende m ålrettet i bestem te segmenter.
konceptuelt og tematisk. D et var vi ikke så bevidste om i første
Udvalgte I de medvirkende efter samme
sæson, for dengang var det så nyt overho
kriterier iførste og anden sæson?
vedet at producere direkte til nettet. Der fandtes ingen forretningsmodeller, vi k u n
Julie Pedersen: I første sæson gik det meget
ne læne os opad. Vores tradition er stadig
u d på simpelthen at teste konceptet og se,
meget båret af institutioner - som f.eks.
om det overhovedet lod sig realisere. I an
Film instituttet - der væ rner meget om det
den sæson ville vi være lidt mere præcise i
filmiske og om det at fortælle en historie,
vores casting, og vi valgte derfor at få film
der ikke er styret af tilfældigheder som
konsulent M ia Nørregaard på. Desuden
mange af de historier, m an finder på nettet.
73
Svesken på disken
ceret og få det ud. Her arbejdede vi først og fremmest sam m en m ed MySpace og Politiken. - Hvor mange seere/brugere har I? Julie Pedersen: I første sæson havde vi om kring 100.000, mens vi i anden sæson havde mellem 100 og 130.000. Sarita Christensen: Men som udgangs punkt er der ingen forretningsmodel, så Khadije på 20 læser antropologi, spiller teater ... og vil gerne accepteres som dansker.
der kom m er ikke nogen afregning, der er relateret til antallet af seere. På den måde er der tale om et non-kommercielt projekt. Så det, vi håber, og som vi arbejder på, er at lave en m odel, der er m ere kommercielt
Vi synes, det er interessant at lave en
baseret. Det gælder derfor om at finde nog
specifik forretningsm odel, der bygger bro
le sam arbejdspartnere, og her er det stadig
mellem de traditionelle aktører som f.eks.
noget op ad bakke.
DFI og de meget kom m ercielt tæ nkende
I den forbindelse har vi også en m o
aktører. De kommercielle - som f.eks. tele-
ralsk forpligtelse i forhold til, hvem vi vil
og netudbydere - vil meget gerne være
arbejde sam m en med - f.eks. vil vi jo ikke
med, m en interesserer sig naturligvis ikke
indgå sam arbejde med Spritfabrikkerne.
for det kunstneriske, kun for, at der skal
For vi vil ikke risikere - på grund af spon
være en vis om sæ tning forbundet m ed det.
sorer - at blive begrænset i, hvad vi må
Og der er det, vi er nødt til at stå fast og
fortælle, og hvem vi må fortælle det til.
sige: Vi har brug for at skabe noget kvalitet, der holder på den lange bane. Det er vores
Vigtigt er det dog at understrege, at vi rent faktisk opererer på en ret uudnyttet
udfordring, og det er en balancegang, vi
platform, når vi vælger at producere ikke-
hele tiden m å have for øje.
kommercielt til unge. For den slags pro
- Kan du sige lidt mere om, hvordan dox
TV 2 inden for de sidste fem år, ja, faktisk
duktioner er stort set forsvundet fra DR og wise er finansieret?
synes den klassiske form for ungdom s kultur at være forsvundet ud af alle dens
Sarita Christensen: Første sæson blev 50
traditionelle institutioner. Man tør ikke
procent finansieret af DFI i forbindelse
længere røre ved det, fordi m ålgruppen er
med, at Filmværkstedet lavede en satsning
så lille. Undtagelsen er m eget kommercielle
på projekter henvendt til nettet. Resten
formater, hvor de unge blamerer sig i pin
betalte vi selv. M ed anden sæson betalte
lige situationer, hvor de er plakatfulde eller
DFI det meste, for vi havde ikke råd til at
lignende.
blive ved m ed at satse så mange af vores
74
Egentlig er det jo synd, for vi h ar en
egne penge i det. Til gengæld investerede
ret god tradition i D anm ark for at værne
vi denne gang en rimelig del i at få det lan
om børne- og ungdomskultur, m en den er
a f Morten Egholm
feset noget ud. Det hæ nger naturligvis også
engageret og god til at tale sin sag, hvilket
sammen m ed, at bø rn i dag bliver tidligt
form entlig var m ed til at skabe ekstra inter
unge, og unge tidligt voksne - så m an be
esse om lige netop hende i medierne. Det
gynder tidligere og tidligere at se voksen
var selvfølgelig også noget, vi benyttede
program m er.
os af, m en vi kastede hende ikke bare for
Ikke desto m indre synes vi, at der er et
løverne, vi gjorde meget for at sørge for
markant efterslæb på børne- og ungdom s
hende. Khadije havde nemlig en virkelig
området, og derfor h a r vores idé været
hård tid i de ti uger, produktionen stod på
at udfylde det hul, d er er opstået. Det er
- især i de sidste uger, hvor hun også blev
derfor, vi også finder det vigtigt at bruge
angrebet fra sit eget muslimske bagland.
de traditionelle kulturinstitutioner som
Desuden var hun ked af, at hun endte m ed
brobyggere. Vi er hele tiden parate til at
hele tiden at skulle forsvare sit tørklæde -
levere indhold med dybde, for vi har m as
hun havde regnet med, at det blot kunne
ser af talentfulde unge, der har masser af
indgå som en naturlig del af hendes identi
gode idéer til seriøse ungdom sprogram m er
tet.
i den klassiske public service-tradition. - Hvad havde I a f overvejelser over de - Så Julie er lidt den nye Poul Nesgaard...?
konsekvenser, det kunne havefor de medvir kende at deltage i projektet? Jeg tænker også
Sarita Christensen: Ja, det kan m an godt
på Sabrina iførste sæson. Hendes farm or
sige.
bryder helt sammen over at se sit barnebarn i programmet, og efterfølgende skriver Sa
- Den historie, der gør størst indtryk på mig,
brina på sin blog: ”Det gjorde så ondt. Både
er den om Khadije. D et er også hende, der
at se hende græde, at indse, at jeg rent fa k
få r allermest respons fr a brugerne - efter
tisk kan såre nogen ved at lægge m it liv ud
nogle afsnit mere end fyrre kommentarer.
på denne m å d e ... og at blive betegnet som et
Ved I, om hun stadig har det godt m ed at
ødelagt menneske.”
have været med i projektet? Julie Pedersen: Vi er der 24-7, og vi gør et Julie Pedersen: Ja, helt sikkert. Jeg taler ofte
stort num m er ud af at redigere et bånd,
m ed Khadije, hun er en god ven. Det sær
som de m edvirkende kan kapere m entalt.
ligt gode ved Khadije - ud over at hendes
Vi har som sagt en professionel instruktør,
historie v ar sindssygt interessant - var,
der ved, hvordan man laver film, og så
at hun selv havde en agenda m ed at være
mig, der ved, hvordan det er at være m ed i
m ed i doxwise. Hun b æ rer tørklæde og
denne type dokumentär. Og desuden eva
ønskede m e d filmene at blive accepteret
luerer og snakker vi om det mange gange
som dansker - noget, h u n synes, det har
undervejs. Der har endnu ikke været n o
ligget ret tu n g t med. Så hun havde brug for
gen konflikt, som ikke kunne løses, og som
at vise en helt almindelig hverdag fra sit
ikke endte m ed at have en lykkelig udgang.
synspunkt. Vi spurgte hende, om hun ville kom m entere på sit tørklæ de, m en det ville
- Hvor meget presse har I få e t på projektet?
h u n på ingen måde, for det er der bare, og sådan er dét. Dertil kommer, at h u n var utroligt
Sarita Christensen: Vi fik ret meget presse både på første og anden sæson. Det har
75
Svesken på disken
POLITIKEN NYHEDER
i
Danrriark
Politik j Internationalt
7°
Sagaon)
C
Erhverv j Klima j Videnskab | Uddannelse | 48 Timer
mht. historie, tema, typecasting osv. I den forbindelse steg antallet a f brugere som sagt også m ed cirka 30 procent. Vi ville
re a litu "
selvfølgelig gerne have haft endnu flere
iW -
brugere, m en ligesom m ed en tv-serie skal m an helt op p å femte eller sjette sæson, før Hey! Doxwise Dagbog er cn webserie om 4 unge mennesker, der filmcr deres ege» liv og hverdag. 1 10 uger uploadc* der hver mandag, tirsdag, omdag og tursdag nye afsnit i Mod senens medvirkende: Elton, Khadije, Louisa og Woody og følg med i deres liv. Klik ind på deres profiler og følg linket til dciei nyeste dagbogsfilm Du kan stille spørgsmål til de medvirkende eller sende dem cn mail, så vil dc svare dig. når de får tid. Alt hvad du ser på Doxwise er mindre end cn uge gammelt og filmet af de medvirkende.
det virkelig rykker. Man skal have skabt en kontinuitet. Vi fik i forbindelse m ed anden sæson udarbejdet en brugeranalyse af MSN, som viste, at der var tale om en rigtigt god geo grafisk spredning hos vores brugere - det var altså ikke bare et københavnerprojekt.
Hele anden sæ son af d o x w ise er tilgængelig på politiken.dk
D esuden kunne vi se, at d e r også var en ret ligelig fordeling med hensyn til køn, og aldersm æssigt lå vi på fem ten år og opef ter - hvilket faktisk var lid t højere, end vi
i den forbindelse været vigtigt for os at
havde forventet. Det betød, at vi ikke kun
kunne lave en markedsførings- og lance
producerede for præ-teenagere, m en at vi
ringsstrategi som om kring ethvert andet
rent faktisk havde fat i en rigtig ungdom s
projekt. Så vi har bestem t også gjort meget
målgruppe.
selv i den retning. Det var naturligvis også
Endelig er det også vigtigt at nævne, at
hårdt, for her skulle vi jo skabe interesse
de brugere, d er var inde, var inde i meget
om noget, som ingen vidste, hvad var. Da
lang tid.
vi ringede ru n d t til de traditionelle aviser den første uge, var der ingen, der kunne
Julie Pedersen: Gennemsnitligt var m an
forholde sig til, hvad det var, så her var
inde i cirka tyve minutter, og der var i
beskeden: ”Kom igen, når det er blevet en
høj grad tale om tilbagevendende trafik.
succes”.
Mange brugere kom igen hver dag på stort
Projektet breakede den femte uge inde
set samme tidspunkt.
i første sæson m ed en forside i Kultur-sek tionen i Politiken, og derfra gik det rigtigt stærkt. Det kulm inerede med, at jeg sad i
nu, er at få om regnet denne analyse til
Aftenshowet og - m ens jeg blev interviewet
økonomi. H er er det selvfølgelig et vigtigt
- kunne se, hvordan m an filmede hjem m e
aspekt, at brugerne er på ofte og i lang tid.
hos en af de m edvirkende, som skulle agere
Det kan godt være, der k u n er tale om en
sig selv. D et var helt abstrakt, det var lige
fjerdedel af det antal brugere, vi havde
som et tredje lag, der blev lagt på: at dette
håbet på, m en hvis de til gengæld er der
projekt, hvor m an bare skal være sig selv,
otte gange så lang tid, er der tale om en
blev filmet til nyhederne om aftenen. Her
meget loyal målgruppe, som på langt sigt
fik jeg det endelige bevis for, at form atet
kan sprede den gode om tale - og derm ed i
virkelig form åede at skabe interesse.
løbet af nogle sæsoner gøre brugerandelen
I anden sæson har vi været meget
76
Sarita Christensen: Det, vi så er i gang med
mere m ålrettede markedsføringsm æssigt
større.
a f Morten Egholm
- Hvor langt er I med udviklingen a fen tredje sæson, og skal den have sam m e fo r mat? 2.
Sarita Christensen: Vi har to veje, vi kan gå: en national og en international. I øje blikket arbejder vi ret m ålrettet m od en internationalisering a f doxwise. D et kunne være interessant, for selv om vi hele tiden taler om, at vi lever i en globaliseret tid, er der stort set ingen projekter, der rækker ud over de enkelte landes grænser. I hvert fald
dokusoap-succeser har været Fødegangen (TV 2, 2000), Livet er fe d t (TV 2, 2001-08) og Vores første barn (TV 2, 2008). (Bondebjerg 2002: 171; 2008: 489). Den såkaldte videodagbog er en af under genrerne inden for det, som af bl.a. Jerslev (2004) er blevet kaldt ’d en intim e dokum en tär’. I videodagbogen vender dagbogsholde ren typisk kameraet m od sig selv og gør brug af direkte betroelser - som i Sami Saifs The Video Diary o f Ricardo Lopez (1999). En stor del af doxwise-filmene består også af sådanne betroelser, der for mange af deltagernes ved kom m ende synes at fungere som regulær, interaktiv terapi.
ikke nogen, der er oprigtigt tæ nkte - de er stort set altid konstrueret ud fra nogle rent
Litteratur
finansielle hensyn. M en vores koncept her
Bondebjerg, Ib (2002). “The M ediation of Everyday Life”. In: Jerslev, Anne (red.): Realism and “Reality” in Film and Media. København, Museum Tusculanum. Bondebjerg, Ib (2008). Virkelighedens Fortællin ger. København, Forlaget Samfundslitteratur. Brancion, M athilde de (2008). ’’Pervers doku m entarism e”. In: Dagbladet Information, 17. m arts 2008. Jerslev, A nne (2004). Vi ses på tv. København, Gyldendal. Jerslev, A nne og Christensen, Christa Lykke (2009). Hvor går grænsen? Brudflader i m o derne kultur. København, Tiderne Skifter. Redvall, Eva Novrup (2007). ”1 robåd med kurs m od Cannes”. In: Dagbladet Information, 25. juli 2007.
ville være helt oplagt til det. Julie og Freddy N eum ann er faktisk allerede et godt stykke på vej med udviklingen.
Noter 1. Doku-soapen beskriver i serie-format en række personer i en bestem t gruppe, insti tution eller lokalitet. Personernes dagligdag sættes så ind i et tilrettelagt dram aturgisk forløb kombineret m ed lange passager af observeret virkelighed, hvor m an naturligvis er underlagt de begrænsninger, der ligger i programmets set-up. Blandt de største danske