Focus_KRAMP_DK

Page 1

Focus CUSTOMER MAGAZINE EDITION 3 | 2018

LEVERANDØRPORTRÆT

Kramp og John Deere samarbejde

22

VIDEN

Fremtidens landbrug - innovation, teknologi eller romantik?

Side

6

Side

Side

KRA FOCUS 0318UK

FOKUS PÅ FREMTIDEN

24

FREMTIDENS LANDMAND

Klar til forandringer med et åbent sind


LEDEREN

Kære læsere Om lidt kan vi lægge 2018 bag os. Selvom vores fokus allerede er på 2019, vil jeg gerne bruge et øjeblik på at se tilbage på de seneste måneder. 2018 var et svært år for Kramp. Det kolde forår og den varme og tørre sommer i det nordlige Europa forårsagede mange problemer i vores branche. Herudover havde vi problemer med implementeringen af Knapp shuttlesystemet i det nye

06|LEVERANDØRPORTRÆT

Kramp og John Deere samarbejde

lager i Varsseveld (Holland), leveringsproblemer fra vores lagre og leveringsproblemer hos nogle af vores leverandører. Lukningen af vores afdeling i Hamminkeln (Tyskland) fik også en større indflydelse på vores kunder og medarbejdere, end vi havde forventet. Vi har derfor ikke været i stand til at yde samme service, som du er vant til fra os. Det undskylder vi oprigtigt. Vi kender årsagerne, og selvom vi ikke altid har været herre over dem, har vi arbejdet hårdt på at løse problemerne, så du kan stole på at få den service, du forventer af os, nu og i fremtiden. Men der var også højdepunkter i 2018, som vi er stolte af. Især købet af Raico i Italien, udvidelse af partnerskabet med John Deere til resten af Europa og senest købet af Recinsa i Spanien. Disse tre højdepunkter bidrager til vores mål om at være den vigtigste partner på landbrugsmarkedet i Europa ved, i samarbejde med vores forhandlere, at opfylde landmandens behov. Jeg vil gerne takke for den tillid, du har vist os i 2018

22|VIDEN

Fremtidens landbrug - innovation, teknologi eller romantik?

trods den dårlige service sidste sommer, og ønsker dig en glædelig jul, et godt nytår og en god start på 2019. Eddie Perdok CEO Kramp Groep

24|FREMTIDENS LANDMAND

Klar til forandringer med et åbent sind

2


INDHOLD ÅRETS EVENT | Kramp Open

04

LEVERANDØRPORTRÆT | Kramp og John Deere samarbejde

06

FORSIDEHISTORIE | Fokus på fremtiden

08

MAD | Lokalt, økologisk eller begge dele?

12

VIDEN | Vi er kun et klik væk fra dig

14

SPØRG LANDMANDEN | Med plads til familieliv og faglig udvikling

16

TRENDS | Forhandlerne - det tekniske nervecenter

18

ERGONOMI | Undgå skader under arbejdet

19

PORTRÆT | Kvinde i landbruget - et job med mening og ansvar

21

FREMTIDENS LANDBRUG | Innovation, teknologi eller romantik?

22

FREMTIDENS LANDMAND | Klar til forandringer med et åbent sind

24

VÆRD AT VIDE | Vinterråd der luner og lyser op

27

TIPS | Skab en mere sikker arbejdsdag

28

NYHEDER | Produktnyheder hos Kramp

30

08|

FORSIDEHISTORIE

Fokus på fremtiden

3 | 2018 Focus

3


INVITATION Kom til KRAMP Open 2019 fredag den 25. januar

EN INSPIRERENDE DAG MED GODE RÅD TIL LANDBRUGET Hør Søren Gade og Flemming Nør-Pedersen

Kramp, landbrugets førende reservedels- og tilbehørsspecialist, inviterer dig til Kramp Open – det stærkeste landbrugs­event i 2019. Ud over faglige oplæg og eksklusive rabatter får du mulighed for at netværke og høre, hvordan Kramp sammen med de lokale forhandlere kan gøre din hverdag på bedriften nemmere, bedre og mere effektiv. Så sæt et stort kryds i kalenderen fredag den 25. januar 2019.

4

DET KAN DU OPLEVE •  Bliv inspireret af vores hovedtalere, folketings­ politiker Søren Gade og direktør i Landbrug & ­Fødevarer Flemming Nør-­Pedersen •  Sammensæt dit eget program, og deltag i mini-­ oplæg med førende landbrugseksperter •  Mød 100 af vores stærkeste leverandører •  Få en snak med vores fagfolk om vores p ­ rodukter og løsninger •  Få en rundvisning i Kramps topmoderne, ­automatiserede højlager •  Få stærke rabatter, der kun fås på dagen •  Nyd lækker mad og drikke dagen igennem.


TILMELD DIG I DAG, OG VIND KRAMP PRODUKTER TIL EN VÆRDI AF 10.000 KR.

DELTAGELSE Læs mere, og tilmeld dig allerede i dag på K ­ rampOpen.dk. Så er du med i lodtrækningen om 3 præmier til en værdi a 10.000 kr. Du kan også høre mere om eventet hos din lokale forhandler. Deltagelse i Kramp Open er gratis.

HVOR Ringkøbing-Skjern Kulturcenter, ­Ranunkelvej 1, 6900 Skjern. Lige over for Kramps hovedbygning.

HVORNÅR Fredag den 25. januar 2019, klokken 10-20.

KrampOpen.dk 3 | 2018 Focus

5


LEVERANDØRPORTRÆT

KRAMP OG JOHN DEERE UDVIDER STRATEGISK PARTNERSKAB I EUROPA Stærke partnerskaber spiller en afgørende rolle for at kunne yde den bedst mulige service. Derfor glæder det os, at Kramp og John Deere har indgået en partnerskabsaftale i hele Europa.

6


LEVERANDØRPORTRÆT

Som førende virksomheder inden for deres respektive brancher deler John Deere og Kramp de samme værdier og et fælles formål: At sikre succes for deres forhandlere. Dette var udgangspunktet for partnerskabet i Tyskland. Partnerskabet gjorde det lettere for John Deere-forhandlere i Tyskland at bestille, lagerføre og sælge reservedele og tilbehør, der supplerer John Deeres portefølje. I den kommende periode vil andre europæiske John Deere-forhandlere også have adgang til et bredt udvalg af John Deere-tilbehør, Vapormaticserien og den omfattende Kramp-produktportefølje, der kan bestilles via en unik onlineplatform og understøttes af førende logistik. Forhandlerne vil også kunne drage fordel af ekspertise inden for teknik, markedsføring og detailhandel og øge salget ved hjælp af John Deere-showrooms.

extraparts.deere.com

Efter Tyskland bliver John Deere-forhandlere i Frankrig, Polen, Portugal og Spanien de næste, der får adgang til et udvalg af over 500.000 produkter i Kramp-porteføljen, John Deeretilbehør og Vapormatic-serien via extraparts.deere.com.

Nemt for kunderne

"I 2017 sagde jeg, at jeg var meget stolt af dette næste skridt for vores virksomhed," fortæller Eddie Perdok, CEO hos Kramp Groep, efter samarbejdet i Tyskland. "Denne aftale gør mig endnu mere stolt. Vi stræber i alt, hvad vi foretager os, efter at gøre bestillingsprocessen af reservedele fra Kramp så nem som mulig for vores kunder. Med denne aftale kan vi tilbyde John Deere-forhandlere en one-stop-shoppingløsning for alle reservedele." John Deere og Kramp deler et fælles værdisæt, der sætter kvalitet og kundeservice i forreste række. "Det er afgørende, at vi kan tilbyde en ganske særlig kundeoplevelse gennem hele vores produkters levetid," siger Christoph Wigger, Vice President for salg og marketing i John Deere, region 2. "Begge selskaber er dedikerede til at opretholde disse værdier, og vores udvidede samarbejde med Kramp på disse nye markeder vil sørge for netop det."

"Det sparer os tid'

Sebastian Habeck er direktør for Hawart OMV Landtechnik GmbH. Som John Deere-forhandler i Tyskland begyndte han at samarbejde med Kramp i det nye John Deere-partnerskab i 2018. "På grund af det store sortiment fra Kramp med aktuelt omkring 500.000 varer kan vi tilbyde en meget bred vifte af reservedele til landbrugsmaskiner. Fordi vi bruger Kramp som foretrukken leverandør, kan vi spare en masse tid, som vi nu kan bruge på vores kunder på andre områder."

3 | 2018 Focus

7


FORSIDEHISTORIE

FOKUS PÅ FREMTIDEN Det er ikke første gang, fokus er rettet mod fremtiden inden for landbrugssektoren. GPS’ens, dronernes og big datas opståen samt den stigende brug af intelligent teknologi i maskiner har virkelig sat ”et intelligent landbrug" på kortet.

I betragtning af, at sektoren generelt opfattes som værende noget konservativ, ser det ud som om, der sker en hel del i øjeblikket - men insidere har længe vidst, at landbrugssektoren er alt andet end konservativ. Landmænd har en tendens til hurtigst muligt at tage nye teknologier til sig for at holde trit med den stigende efterspørgsel efter fødevarer og holde omkostningerne nede. Lad os vende blikket mod tre konkrete eksempler.

Digitalisering Tendensen hen imod Industri 4.0, også kaldet intelligent industri, forandrer produktionskapaciteten i alle brancher, og landbruget er ingen undtagelse. Industri 4.0 består af forskellige digitale udviklingsinitiativer, herunder tingenes internet (IoT), big data og kunstig intelligens (AI). Digitaliseringen giver mulighed for at forbinde traktorer med hinanden i netværk og med andre maskiner, hvilket medfører fordele såsom brændstofbesparelser og mere præcise aktiviteter - hvilket igen reducerer brugen af pesticider. Dette er indbegrebet af præcisionslandbrug, og en stor del af maskinerne er allerede konfigureret til at gøre brug af den nye teknologi. Omkring 70-80 % af de nye landbrugsmaskiner, der sælges, er udstyret med en eller anden form for præcisionslandbrugsteknologi. Andre eksempler på "Landbrug 4.0” omfatter procesautomatisering og nye målemetoder. Automatiseringsprogrammer kan spænde fra selvkørende traktorer, som eliminerer behovet for en fører, til brug af

8


FORSIDEHISTORIE

robotter, og begge disse eksempler fører til en reduktion i antal medarbejdere. Tallene taler for sig selv, og vi kan bruge big data til hurtigt at indhente pålidelige oplysninger - det være sig om jordbundskvalitet, fugt eller tilstedeværelsen af insekter. Prognoser anslår, at brugen af big data på denne måde kan øge indkomsten med 20 % som følge af øget produktivitet og besparelser på brændstof og pesticider (-20 %). Den fuldstændige integration af IoT er afgørende for at opnå disse gevinster, og det vil også være nødvendigt at etablere nye standarder, som er sammenlignelige med ISOBUS. Sidst, men ikke mindst, er indsamlingen af dataene blot ét aspekt. De skal også forstås og anvendes korrekt, hvilket giver forhandlerne en oplagt mulighed for at dele deres viden med kunderne.

Skovlandbrug

Skovlandbrug handler i mindre grad om brug af nye teknologier og mere om at udvikle en helt ny landbrugsmodel. Inden for skovlandbrugssystemer dyrkes grøntsager, kartofler eller korn i samme område som træer. Denne tilgang til landbruget er en fordel både for miljøet og økonomisk. Træer og buske indeholder naturlige insekticider, som betyder, at landmændene har mindre behov for kemiske insekticider — hvilket er fordelagtigt for både miljøet og landmændenes bundlinjer. Skovlandbrug har været praktiseret i Sydamerika og Afrika nu i nogle år og har opnået stor succes. Det er nu begyndt at blive mere almindeligt i Vesteuropa, og Wageningen University & Research anser det for den nye standard for bæredygtigt landbrug. "Skovlandbrug har potentiale til at udvikle sig til en ny landbrugsstandard inden for 15 år, hvilket er fordelagtigt for miljøet, forbrugerne og landbruget. Det er et bæredygtigt og regenerativt produktionssystem, der inddrager naturen, og disse funktioner yder et væsentligt bidrag til opnåelse af mere bæredygtige landbrugsmodeller", skriver det førende universitet. Ifølge forskere ville nye teknologier som fx droner, satellitbilleder og GPS-styrede og selvkørende letvægtstraktorer gøre det relativt nemt for landbrugssektoren at gå over til skovlandbrug i det aktuelle klima.

3 | 2018 Focus

9


FORSIDEHISTORIE

Robotterne er på vej Robotterne er allerede almindelige i mange brancher. Du vil få svært ved at finde en større bilproducent, som ikke anvender robotter i produktionsprocessen. De robotter, som anvendes i dette scenarie, er generelt programmeret til at udføre den samme handling igen og igen, så ud fra dette perspektiv er de endnu ikke velegnede til brug i landbrugssektoren. Men fremkomsten af højhastighedsdataforbindelser, GPS-teknologi og andre nye udviklingsinitiativer bringer stordriftsudnyttelsen af robotter stadigt nærmere. De største producenter investerer massivt i nye teknologier. Et sådant eksempel er John Deere, som for ikke så længe siden købte en virksomhed, der fremstiller robotter til brug inden for agerbrug. Disse intelligente maskiner bruges til lugning og sprøjtning og kan reducere forbruget

10

af pesticider med 90 %. Og det er ikke kun de største producenter, der hopper med på vognen. Antallet af nystartede virksomheder er også kraftigt stigende. Trods den voksende interesse er der stadig et par vigtige trin, der skal fuldføres, før stordriftsudnyttelsen af robotter bliver en realitet i sektoren. For det første skal sektoren være klar til teknologien. I mange tilfælde skal medarbejderne stadig vænne sig til tanken om, at en robot kan udføre arbejdet — og dette gælder ikke kun for små maskiner, men også for traktorer. Er landmænd i virkeligheden klar til at give afkald på førersædet? For det andet skal vi være sikre på, at teknologierne er sikre. Hvis man ser bort fra dette punkt, anslår nuværende estimater, at der allerede anvendes omkring 5000 selvkørende robotter i landbruget, og dette tal forventes at stige eksponentielt i de kommende år.


Find altid en Kramp-forhandler nær dig Whatever it takes to keep you going

Hos Kramp har vi et bredt forhandlernetværk, som dækker det meste af Danmark. Dermed har du som kunde altid en Krampforhandler nær dig, som giver dig adgang til markedets største og bedste sortiment. Find en Kramp-forhandler nær dig på:

nordic.kramp.com

3 | 2018 Focus

11


MAD

FOR STORT UDVALG: LOKALT, ØKOLOGISK ELLER BEGGE DELE? Forbrugerne bliver stadig mere bevidste og mere kræsne, når det drejer sig om fødevarer. Fødevaresikkerhed og dyrevelfærd bliver meget vigtigere, og forbrugerne er også ivrige efter at købe økologiske, lokalt producerede fødevarer. Men er det i virkeligheden muligt at opfylde alle disse kriterier? Og i så fald til hvilken pris? Folk har ofte en underbevidst overbevisning om, at økologiske fødevarer altid produceres lokalt, men dette er ofte ikke tilfældet. Det er fuldt ud muligt, at økologiske fødevarer er produceret i fx Afrika og derefter afskibes til det europæiske fastland med båd eller fly. Og mens lokalt producerede fødevarer i allerhøjeste grad kan være økologiske, er der ingen garanti for, at de altid er det. Hvis en kundes primære anliggende er de valgte fødevarers påvirkning af miljøet, kan han/hun være bedre tjent ved at vælge lokalt producerede fødevarer, der er dyrket med brug af pesticider, end ved at vælge økologiske fødevarer transporteret med fly. Økologiske fødevarer er ikke længere udelukkende forbeholdt det lille husmandssted rundt om hjørnet. Efter at dagligvarebutikkerne er begyndt at føre økologiske produkter

12


MAD

i stor målestok, er det blevet et konkret forretningsområde. For at imødekomme efterspørgslen masseproduceres og nedfryses en betydelig del af økologiske fødevarer og afskibes derefter over lange afstande. Hvilken indvirkning har det så på næringsværdien? Og hvad med kulstofudledningen fra dieseldrevet lastvognskørsel over tusinder af kilometer? Der er forsket en del i disse faktorer i USA, hvilket har afsløret, at det gennemsnitlige økologiske produkt transporteres 3600 km, inden det lander på supermarkedets hylder. Et ubestridt faktum er, at økologiske fødevarer produceres uden anvendelse af pesticider eller flydende gødningsprodukter. Resultatet af denne tilgang er, at høsten er mere modtagelig over for sygdomme, og landmændene er også nødt til at finde alternative former for gødning. Sammenlignet med intensive landbrugsmetoder skal der anvendes et større areal for at producere den samme mængde fødevarer.

Lokalt Tendensen skifter gradvist fra økologisk produktion og hen imod lokalt producerede fødevarer. Forbrugerne lægger stor vægt på idéen om at støtte deres lokale økonomi og skabe et forhold til de mennesker, der fremstiller deres fødevarer. Derudover er lokalt producerede fødevarer generelt friskere, da der går mindre tid mellem, at høsten finder sted, og produktet når frem til supermarkedernes hylder. Men hvad er så "lokalt"? Produceret inden for 10 kilometers afstand? 25 kilometer? Eller måske 250 kilometer? Definitionen varierer fra land til land, og der er ikke altid klare regler. I Belgien kan den pågældende afstand betyde, at et produkt ikke anses for at være lokalt, mens den samme afstand i USA anses for at være "i nærheden". Urbant landbrug har længe været populært på den anden side af dammen, og tendensen gør sig nu gældende i Europa. Det giver nogle væsentlige fordele, herunder det faktum, at det giver byboere et bedre billede af, hvor deres fødevarer i virkeligheden kommer fra. Landmændene kan sælge direkte til forbrugerne uden mellemled, og biodiversiteten øges. Der er imidlertid også risici i forbindelse med denne tilgang: Der er risiko for, at jorden bliver forurenet i byområder, og trafikken kan være tæt, hvilket i begge tilfælde fører til forekomsten af tungmetaller i fødevarerne. Der skal udvises særlig opmærksomhed omkring fødevaresikkerheden og overholdelsen af de tilknyttede fremgangsmåder. Lodret landbrug er tæt forbundet med urbant landbrug, og tidligere udgaver af Focus har allerede berørt dette emne. Det er hovedsageligt grøntsager, der produceres ved hjælp af denne tilgang. Afgrøderne dyrkes normalt i tidligere kontorbygninger, selvom nye bygninger også anvendes. Selvom resultatet i nogle tilfælde har været vellykket, anvendes metoden endnu ikke i vidtstrakt omfang — det ser ikke ud til, at stigningen i digitalisering og robotanvendelse medfører en storskalaproduktion inden for lodret landbrug.

3 | 2018 Focus

13


VI ER KUN ET KLIK VÆK

FRA DIG

DIT VINDUE TIL + 500.000 PRODUKTER LEVERET AF MARKEDETS HURTIGSTE

BESTIL INDEN KL. 18.00* OG FÅ LEVERET DAGEN EFTER - DIREKTE TIL DØREN * FREDAG INDEN KL. 16.30

Er du ikke onlinekunde? Bliv oprettet nu på nordic.kramp.com/agro – og vælg en velkomstgave ved første ordre over 500 kr.

Kramp Open + online annonce.indd 4

14

05/11/2018 11.07


SIMPELT Én pakke. Én løsning LuK RepSet-programmet Med introduktionen af det nye LuK RepSet-program specielt til traktorer kommer Schaeffler Automotive Aftermarket med en intelligent løsning til udskiftning af koblinger til traktorer. Hvert LuK RepSet er en komplet og omfattende reparationsløsning. Den indeholder de dele, der kræves for en professionel udskiftning af koblingen. Udtrykkerlejer, svinghjulslejer og – om nødvendigt – torsionsdæmpere. For mere information:

3 | 2018 Focus

15


SPØRG LANDMANDEN

Landmand med plads til familieliv og faglig udvikling Landmand Preben Madsen har skabt rammerne som landmand med plads til familieliv og job samt fokus på faglighed frem for vækst I 2008 blev en drengedrøm indfriet for Preben Madsen, 37 år, da han og hustruen Anja Madsen købte gården Vestervang ved Vildbjerg. - Jeg har arbejdet som skoledreng på landbrug og har altid drømt om at få en gård. Og så er jeg så heldig at være gift med Anja, som også kunne se os på en gård, fortæller Preben Madsen, der sammen med hustruen har tre børn i alderen 6 til 12 år. Gården er drevet økologisk med 160 køer og 180 ha jord, der er dels selvejet og dels lejet. - I dag er 160 køer ikke mange, men når jeg kan få smør på brødet, så ser jeg ikke nogen grund til at have fx 250 eller flere. Det udfordrer også mig fagligt til hele tiden at optimere. - Og så giver det mig en stor fordel, at jeg har én stor stald til dyrene. Det er dejligt overskueligt med kig til både køerne, ungdyrene og kalvene på en gang, pointerer Preben Madsen, der insisterer på sammenhæng mellem familieliv og arbejdslivet som landmand.

Familieprojekt med B&B

Sammenhængen kommer ikke mindst i kraft af en etablering af et bed & breakfast på ejendommen i 2012, hvor hustruen står for den daglige drift med 1.000-1.100 overnattende gæster årligt. - Vores bed & breakfast hænger også godt sammen med, at vi generelt driver et åbent landbrug, hvor vi inviterer folk ind. I sommerperioden, hvor gæsterne har god tid, er der mange, som lige stikker hovedet ind i stalden. - Vi kan godt lide at vise gården frem, og det kræver også mere af os, at her skal være præsentabelt, og at tingene skal være i orden, fortæller Preben Madsen.

16

Økodag – juleaften i april Med til åbenheden hører, at gården er udflugtsmål for skoleklasser 3 til 4 gange årligt, mens den absolut største begivenhed er økodagen hvert forår. - Hvert år holder vi Økodag med 3-4.000 gæster på gården. Det er en god dag for medarbejderne, os selv og gæsterne, som kommer på besøg. Og for børnene er det bedre end juleaften, fortæller Preben Madsen, der på dagen får hjælp af medarbejdere, søskende og søskendes børn. - At få så mange gæster, der får en god oplevelse og synes, at alting ser godt ud. Det giver et pust og energi til os alle sammen, som vi kan leve på hele året, konstaterer Preben Madsen.

Hellere mennesker end robotter Strukturudviklingen går i retningen af større og større landbrug, men her ser Preben Madsen ikke umiddelbart sin fremtid. - Jeg tror ikke, at jeg bliver en del af vækstmodellen. Jeg trives med nye faglige udfordringer, men dem kan jeg sagtens finde i de køer, jeg allerede har, og i at optimere inden for de rammer, vurderer han. Malkerobotter er en af de muligheder, som fremtiden kan bringe med sig. - En eller to robotter kunne være en mulighed i stalden, men de koster desværre det samme i måneden som at have en medarbejder. Og medarbejderen passer kalve og arbejder i weekenden, og så kan jeg heller ikke tage robotten med ud i marken for at fange kvierne. - Samlet set vil jeg komme til at stå mere alene, og jeg kan rigtig godt lide at have medarbejderne også med hensyn til idéudvikling og erfaringer, reflekterer Preben Madsen.


En arbejdsdag hos Preben Madsen Kl. 3.30 - Vækkeuret ringer kl. 3.30, og vi malker fra klokken ca. 4 - 6.30 og lukker køerne ud på græs. Jeg syntes godt om den driftsform, hvor vi har et halvår, hvor dyrene er inde, og når vi når februar-marts, så tænker jeg bare ”skal vi ikke snart have de køer ud”. Og når vi kommer til september, så tænker jeg ”skal vi ikke snart have dem ind igen”, fortæller Preben Madsen.

Kl. 7.00 - Kalvene får mælk og bliver kigget efter, og så går jeg ind og spiser morgenmad med mine børn, inden de cykler i skole. Den lille kører jeg i skole, mens min kone, Anja, ofte er forbi med morgenmad til gæsterne i vores bed & breakfast, siger Preben Madsen.

Kl. 8.30 - Efter morgenmaden skal jeg ud og have blandet foder til dyrene, og der skal måske flyttes rundt på dyr i stalden, eller der skal laves hegn, og marken skal kigges til. Og er der tid tilovers, kan jeg lave regnskab, som jeg sætter en dyd i at lave selv. På den måde kommer jeg lidt tættere på tallene og kan ærgre mig over fx en regning på en traktorkobling og glæde mig over en afregning, siger Preben Madsen

Kl. 12.00 - Mellem klokken 12 og 15 er min telefon slukket. Jeg er nødt til at sove nogle timer, når jeg står op kl 3.30, og jeg er ikke typen, der går i seng klokken 9 om aftenen, konstaterer Preben Madsen.

Kl. 16.00 - Om eftermiddagen har vi nogle skoledrenge, som hjælper med at få køerne ind, og det giver et friskt pust med nogle unge mennesker. Min medhjælper og jeg skiftes til at malke om eftermiddag mellem kl. 16 og 18, fortæller Preben Madsen.

Kl. 22.00 – Jeg skal helst over og sige godnat til køerne omkring kl. 22. Det er både for køernes skyld og min egen skyld, så der ikke er et kar, som løber over, eller en ko, der er ved at kælve, før den skal. Det tager typisk 10 minutter, og jeg vil hellere gå derover og bruge 10 minutter end at ligge en time og ikke kunne sove, erkender Preben Madsen.

3 | 2018 Focus

17


TRENDS

FORHANDLERNE — DET TEKNISKE NERVECENTER Landbrugssektoren er under forandring. Der er nu færre landmænd og forhandlervirksomheder til at imødekomme en øget efterspørgsel efter fødevarer, hvilket betyder, at produktionen er nødt til at stige. Denne situation stiller betydelige krav til landmænd og forhandlere. Efter flere års pres på omsætningen ser vi nu tegn på opsving. Mange producenter af landbrugsmaskiner har fyldte ordrebøger, en situation, der medfører sine egne problemer — såsom mangel på veluddannet personale. Og selvom det igen ser positivt ud for økonomien, er der stadig bekymring om, hvad fremtiden bringer. Mange forhandlere oplever et stigende pres fra de store traktorproducenter. Industriforbundet Climmar beskriver

situationen på denne måde: "Kløften mellem producenternes globale perspektiv og forhandlernes lokale fokus bliver stadig større...". Producenter stræber efter at nå et punkt, hvor et komplet produktsortiment markedsføres under banneret af et enkelt mærke, hvilket normalt er tilfældet i USA. I modsætning hertil er europæerne en smule mere ”stædige" og foretrækker at benytte sig af flere forskellige mærker, bl.a. fordi de største producenter ikke altid kan tilbyde alle de maskiner, de har brug for. Forhandlerne synes at stå over for valget mellem at forblive en forhandler og opskalere virksomheden gennem fusioner eller virksomhedsovertagelser eller sige farvel til forhandleren og fortsætte som en selvstændig mærkevarespecialist. En tredje mulighed er at blive en nicheaktør på markedet. Rollen som forhandler er også under forandring. Markedet bliver i større grad gennemsigtigt, og landmænd kan nu købe deres reservedele fra en række forskellige kilder, hvilket betyder, at producenter af landbrugsmaskiner skal være mere end blot et maskinværksted og en reservedelsleverandør. Viden bliver mere en vare, ikke mindst på grund af stigningen i intelligent landbrug. Producenter af landbrugsmaskiner kan spille en afgørende rolle her. For eksempel findes der allerede virksomheder, som ansætter landbrugseksperter til at rådgive planteavlere om dyrkningen af deres afgrøder. Viden og intelligent lagerstyring er vigtigere end at have en stor markedsandel. Det betyder, at morgendagens forhandlere ser ud til at blive det tekniske nervecenter for landmænd — et sted, hvor man kan indhente rådgivning og få data analyseret. Personalepolitikken skal også gennemgå en forandring for at afspejle denne nye strategi. Morgendagens forhandlere vil ikke længere ansætte generalister. De vil i stedet have ægte specialister inden for hvert område, herunder dyrkning. Det er sigende, at John Deeres CEO, Samuel Allen, har refereret til virksomheden som værende i softwarebranchen i stedet for at være en traktorvirksomhed. Hvornår kan vi således forvente at se den første Tesla-traktor på markedet? Eller måske benytter vi os af en Uber-agtig løsning med at leje et landbrugskøretøj i en bestemt periode? Sektoren er absolut under forandring, måske mere nu end nogensinde før. Den udfordring, forhandlerne står over for, er at bevæge sig i samme retning som landbrugssektoren.

18


ERGONOMI

Undgå skader under arbejdet Langt de fleste skader på kroppens bevægeapparat sker under tunge eller forkerte løft. Her sker der skader på led, muskler, sener, nerver og knogler. Skaderne sker typisk, når belastningerne er uventede, eller når man udfører et stykke arbejde, man ikke normalt plejer at lave. Andre skader opstår, når man er udsat for vibrationer - eller den klassiske, at man står foroverbøjet inden et tungt løft.

Trafiklys for løft

Undgå træthed og smerter i traktoren Timevis af kørsel i traktoren kan give smerter på grund af dårlige arbejdsstillinger. En del af ubehaget kan forebygges ved en korrekt siddestilling.

Løft tæt ved krop

Løft med underarmsafstand ca. 30 cm

Løft med underarmsafstand ca. 45 cm

3 kg 30 kg

Sædet: Sædets evne til at affjedre kan afhjælpe rystelser og vibrationer. Lås sædet op, så det kan give sig til alle sider under kørslen. Sædet skal indstilles, så hænder og fødder kan nå rat og pedaler i hvilestilling. Sædet skal højdejusteres, så man kan nå bremser, speeder og kobling uden at skulle overstrække benene. Samtidig skal hele foden have kontakt til gulvet.

Ryglæn: Ryggen skal have støtte, så musklerne i ryggen kan slappe af. Det er særligt vigtig i lænden til midt på ryggen, og sid altid med ret ryg uden at falde sammen.

50 kg

Armlæn: Løft i det område er normalt ikke sundhedsskadelige på grund af vægt og afstand fra krop. område betyder, at der kan være faktorer, som gør løftet Løft i det sundhedsskadeligt. område anses for klart sundhedsskadelige. Kilde: Løft i det Arbejdstilsynet

Eventuelle armlæn må gerne løfte skuldrene 1-2 cm og få musklerne i nakken til at slappe af.

Rattet: Armene må ikke være strakte for at nå rattet, men skal være let bøjede. Hænderne skal hvile på rattet.

Brug kroppen rigtigt

Det er værd at huske, at skader har stor sammenhæng med:

#Hvor stor en vægt, der skal flyttes #Den kraft, der skal præsteres

#Metoden - skal der løftes, bæres, slæbes, trækkes eller skubbes?

#Arbejdsstilling og bevægelser

#Brug af hjælpemidler, der helt eller delvist aflaster under hele eller dele af flytningen

#Planlægning, tid og pauser

3 | 2018 Focus

19


DUALMOTION

A Revolution for Ergonomic Sitting and Fatigue-Free Working: The Maximo Dynamic Plus is the first seat with an upper backrest section that twists around with you. This adaptive back support prevents muscle fatigue and, together with the swivel, ensures an excellent view and good back support when working in a rear-facing position. The Maximo Dynamic Plus is also ideal for connecting heavy multifunctional armrests. Now you can concentrate longer and work more safely. The new Maximo Dynamic Plus redefines comfort, ergonomics and safety!

GRAMMER AG Seating Systems · P.O. Box 14 54 · 92204 Amberg · Germany · www.grammer.com

*The multifunctinonal armrest is not included.

ENJOY NEW FREEDOM IN THE FIELDS. WITH THE MAXIMO® DYNAMIC PLUS.


PORTRÆT

Kvinde i landbruget - et job med mening og ansvar

Hver fjerde studerende på landets landbrugsskoler er kvinde, og tallet har været stabilt i de senere år Andelen af kvinder, som søger ind på landbrugsuddannelserne, ligger omkring 25 procent, og dette tal har været stabilt igennem en længere årrække. Gennemgående vælger kvinderne langt oftest husdyr fremfor planteavl som linjefag. Antallet af studerende inden for svineproduktion svinger en del, mens der generel er en stærk interesse for kvægbrug. Kramp Focus Magazine har talt med tre unge kvinder, der er forskellige steder i deres uddannelsesforløb, for at høre, hvad der fik dem til at gå landbrugsvejen.

Kamilla Isaksson (18 år) går på EUX på 2. år på Dalum Landbrugsskole

Anne Mette Andersen Rasmussen (20 år) sidste skoleforløb til landmandsuddannelsen på Dalum Landbrugsskole

Annegrete Hedegaard (26 år) og agrarøkonomstuderende på Dalum Landbrugsskole

Hvorfor landbrug?

Hvorfor landbrug?

Hvorfor landbrug?

Jeg har altid syntes, landbrug var spændende, og da jeg var yngre, var jeg ofte med min far i marken.

Jeg kommer fra en byfamilie, men vi har altid haft dyr, og jeg har altid været glad for at arbejde med dyr. Efter skolepraktik i 8. klasse på en kvæggård fik jeg virkelig interessen for landbrug.

Jeg tog gymnasiet for år tilbage og havde et sabbatår efter gymnasiet i New Zealand, hvor jeg passede køer. Der tog jeg min beslutning om, at det var den her vej, jeg ville gå. Jeg kommer fra en kvæggård på Østfyn med 600 køer og 600 ha, så det har altid ligget i familierødderne, at det var landbrug.

Da jeg skulle vælge uddannelse, stod valget mellem en almindelig gymnasieuddannelse og landbrugsskole. Med EUX får jeg muligheden for at kombinere de to, så jeg har sikkerhed for at kunne falde tilbage på EUX, hvis det alligevel ikke skal være landbrug. Det er dyrene, der taler til mig. Jeg synes, jeg kan gøre en forskel, og det giver mening at gå på arbejde. Jeg arbejder selv med køer, fordi det er min største interesse.

Hvor ser du dig om 5 år? Jeg er ikke helt sikker hvor, men ret sikker på, at det skal være inden for landbrug, og at det skal være inden for kvæg. Men om jeg ender som fx konsulent eller dyrlæge, det har jeg ikke fundet ud af endnu.

Hvordan er dit valg blevet modtaget? Jeg syntes generelt, folk er meget forstående, men enkelte venner og veninder, som ikke kender til landbrug, har haft lidt svært ved at se, hvorfor jeg har interessen.

Køerne har altid været noget, der fængede, og interessen er blevet stærkere de seneste par år. Det er et fascinerende arbejde hver dag, fx at se en kalv komme til verden og at følge den hele sit liv. Du er med til at gøre en forskel for dyrene.

Hvor ser du dig om 5 år? Jeg er ikke sikker på, hvilken indfaldsvinkel det skal være. Måske på et tidspunkt som konsulent, hvor jeg kan hjælpe landmanden med at optimere hans bedrift, eller måske inden for salg.

Fordele som kvinde i landbrug: Det er en fordel at være kvinde, når man passer kalve. Jeg tror, at vi er bedre til at se og være opmærksom på, hvordan kalvene har det. Det må være et kvindeligt gen, at man ser lidt mere og kan se, om de er raske, og om kalvene har det godt

Hvad kan man gøre for at tiltrække flere kvinder? Man kan fortælle om noget af det fascinerende og det smukke, vi laver i erhvervet. Mange vil egentlig gerne arbejde med dyr på fx klinikker, men de bør vide, at det, vi laver, er mindst lige så spændende og tilfredsstillende.

Jeg ønsker som landmand at gøre en forskel, og det er et meget konkret job, hvor der er nærvær med dyrene, som man omgås hver dag, og hvor man har ansvaret for, at de har det godt.

Hvor ser du dig om 5 år? Jeg regner stærkt med at blive selvstændig og overtage mine forældres ejendom. Det er det, jeg drømmer om, og det er min passion at arbejde med køer.

Hvordan er dit valg blevet modtaget? Jeg syntes, at mange af fordommene omkring kvinder i landbruget er blevet brudt ned. I gymnasiet blev der kigget lidt skævt til, at jeg gik lige hjem fra skole, fordi jeg skulle hjælpe med at malke. Det forstod mine kammerater på gymnasiet ikke. Her på skolen er det stik modsat - her er man sej, fordi man går ind i landbrug.

Fordele som kvinde i landbrug: Jeg tror, at vi viser en anden form for omsorg, ikke for at skabe fordomme om mændene, men vi går op i det på en anden måde.

Hvad kan man gøre for at tiltrække kvinder? Der mangler oplysninger om, at det altså ikke er så hårdt at være i landbruget, og kan man lide en aktiv hverdag og få luft under vingerne hver dag og gå ude og trække luft, så skal man ikke være bange for at gøre det. Man skal bide sig fast i, at har man passion for det, så kan det lykkes.

3 | 2018 Focus

21


FREMTIDENS LANDBRUG

Fremtidens landbrug – innovation, teknologi eller romantik Henrik Byager, forbruger- og livsstilsekspert – Dansk landbrug er nok det eneste erhverv, som konsekvent forsøger at skælde ud på sit marked og sine forbrugere. Man fortæller folk, at de tager fejl i alle de opfattelser, de har. Normal markedstænkning går jo ud på at finde ud af, hvad forbrugerne vil have, og så laver man det. - Hvis vi skal se fremad, så skal landbruget have en ny relation til markedet og forbrugerne. Og så skal man spørge sig selv, om man vil være bedst til at lave meget, eller skal man være bedre til at lave mindre, som man så tjener flere penge på. Her vil jeg opfordre til, at man følger pengene og satser, hvor er der flest penge at tjene. - Efter min mening skal vi være bedre til at lave højere kvalitet, som stadig flere vil købe. Kan man i den fortælling få teknologi til at virke, som noget der bringer fødevareproduktion tættere på de idealer og krav, som forbrugerne har, så er det fint. – Når vi taler om fødevarer og samfundsudvikling, har vi på den ene side en sanselig, autentisk og æstetisk snak om mikrobryggerier og håndoprevne gulerødder. Det stjæler agendaen og opfattes af folk som kvalitet. - Når vi så snakker om det konventionelle, højeffektive landbrug, så fremstår det som noget statisk, noget der ikke udvikler sig, noget der ikke er blevet bedre. Det, tror jeg, er et problem, som landbruget skal tage alvorligt.

Det er svært at spå – specielt om fremtiden. Under Folkemødet på Bornholm i juni 2018 forsøgte en række debattører, branchefolk og eksperter at komme med deres bud under overskriften ”Future farming – romantik eller højteknologi?” Vi har plukket forskellige synsvinkler fra mødet, som giver forskellige bud på og tanker om fremtiden for dansk landbrug, som det kan se ud om 5, 10 eller 20 år.

Martin Merrild, Formand for Landbrug og Fødevarer - Vi har de sidste 2-3 generationer nydt godt af den teknologiske udvikling i landbruget, som har betydet, at vi har produceret bedre og bedre varer til billigere og billigere priser. - Når vi har et landbrug i Danmark, som har en betydende eksport, og som har de suverænt største omkostninger, er det fordi, vi har været i stand til at udnytte de teknologiske muligheder til at nedsætte forbruget af arbejdskraft. - Vi har været i stand til at finde de kunder, der har villet betale for den ekstra kvalitet, der eksisterer ved at producere i Danmark. Vi skal bruge teknologien til at blive ved med at give forbrugerne de rigtige varer, og det både varer, vi producerer i mindre mængder, og varer, vi producerer i større mængder. - Og så må jeg bare lige fortælle, at når jeg kigger tilbage på udviklingen over de senere år, hvor bevidstheden om, hvad vi spiser, er steget, så har landmændenes lyst til at producere nye varer konsekvent været større end forbrugernes reelle lyst til at købe dem ude i butikkerne.

22


PORTRÆT

Andreas de Neergaard, Bæredygtighedsprofessor på Københavns Universitet - Jeg kunne godt drømme om, at dansk landbrugs eksportvare blev erhvervets evne til at generere viden på baggrund af gode data, og jeg kunne godt tænke mig, at vores højteknologiske, vidensbaserede landbrug blev eksporteret. - Det kan godt være, at jeg er 20 år længere fremme end den almindelige befolkning, men jeg tror simpelthen, at vi er i gang med at knække kurven i forhold til, hvad vi vil acceptere i forhold til fremmedgjorte dyreproduktionssystemer. - Det kunne være, at vi fx får udviklet systemer, hvor grisene bliver vendt automatisk og skuret med klorinbørster og dyppet i noget, så sygeligheden er meget, meget lav. Men grisene bliver ikke gladere på den måde, og så knækker kurven for forbrugeren. – jeg tror altså, at hvis vi går effektiviseringsvejen i forhold til vores dyreproduktion, så knækker kurven. Det har den i hvert fald gjort for mig.

Iben Krog Rasmussen, medstifter af Tænketanken Frej

Kim Escherich, exe. innovation architect i IBM

- Teknologi er i sig selv ikke det spændende. Det er i stedet, hvor vi vil hen, og hvad teknologien kan bidrage med.

- Hvis vi lige går lidt ind i fremtiden og forestiller os, at vi har en verden, hvor der er robotter, teknologi og kunstig intelligens, som kan optimere vores verden. Kan vi få maskinerne til at arbejde for os, kunne man så ikke forestille sig, at småskala blev til storskala.

- Det vigtige er jo visionen. Derefter er teknologien jo bare et redskab. Jeg kunne godt drømme om, at man i landbruget rent faktisk siger til os, hvor man gerne vil hen. - Hvis I skal have lov til at producere her, hvor er så samfundskontrakten, hvis min generation skal sige ”vi vil gerne have et landbrug”. - Jeg vil gerne være lige så stolt af at vokse op i et landbrugsland, som min mormor var. Og hvad kan I så tilbyde? Kan man fx sige til mig, at ”i 2050, der er vi 100 % cirkulære, vi er i øvrigt det mest klimaeffektive landbrug i verden, og vi har den højeste dyrevelfærd, samtidig med at vi har en lav miljøforurening”. - Men I skal sætte visionen, og så skal I bruge teknologien som et redskab.

- Hvis vi kigger på bioteknologi, kan vi teoretisk set lave mad ud af luft og alle steder. Det vil være lidt kedeligt i længden, men mange af de næringsstoffer, vi indtager, er faktisk i luften, så ved hjælp af teknologi kan vi sprede fødevareproduktionen væk fra centraliseringen til noget, der omgiver os. - Der er talt meget om urban farming, hvor vi driver landbrug på bytagene og laver honning med bikuber på toppen af skyskraberne. Vi kan have fødevareproduktion alle steder. Det kan være, det bliver sådan, at jeg køber mig en kasse med fødevareproduktion, som jeg tager med hjem og sætter i stikkontakten. Det er den verden, jeg synes, det er interessant at forholde sig til. – Så i stedet for at se på mere effektivitet, kan vi i stedet bruge teknologien og robotiseringen til at ophæve grænserne for, hvordan vi traditionelt producerer mad.

3 | 2018 Focus

23


FREMTIDENS LANDBRUG

:

KLAR TIL FORANDRINGER MED ET ÅBENT SIND

Fremtidens landmænd formes på landbrugsskolerne, som fokuserer mere på innovation, mens de unge kommer med en stadig større åbenhed omkring deres fremtid som landmænd

22

24


FREMTIDENS LANDBRUG

Åbenhed og lederansvar Inden for de seneste 20 år har landbrugsuddannelser ændret sig markant i forhold til tidligere. - Studerende bliver i dag klædt langt bedre på med hensyn til økonomi og ledelse end tidligere generationer, og de kan supplere med en uddannelse til produktionsleder eller agrarøkonom, siger Jens Munk Kruse. Samtidig med det stærkere faglige fundament ser han også, at de unge har en lidt ændret personlig profil i forhold til tidligere. - I forhold til for blot 10-15 år siden er de unge mere åbne over for fx økologi, bæredygtighed og dyrevelfærd. - Nogle kan også have mod på ekstreme nicher, som fx produktion af kamelmælk eller hoppemælk. Generelt er de unge landmænd enormt åbne, og det gælder specielt dem, der gennem videreuddannelse får åbnet deres horisont for nye muligheder, vurderer Jens Munk Kruse.

Erhverv med en fremtid Efter endt uddannelse til landmand vender omkring 40-45 procent tilbage på skolebænken for at læse til driftsleder, mens 25-30 procent tager uddannelsen til agrarøkonom. - Langt fra alle bliver selvejere, men ser det som mulighed for at få sig et lederjob. Der er i dag rigtig mange, som ikke skal hjem og overtage fars gård, fordi rigtig mange unge ikke kommer med baggrund i landbruget, forklarer Jens Munk Kruse. Igennem mange år har erhvervet haft svært ved at tiltrække arbejdskraft, så de unge er eftertragtede. - Erhvervet mangler virkelig arbejdskraft, og der er praktikpladser til alle, og det har været situationen i årevis. Lige nu kan jeg næsten ikke få mine elever på skole, da landmanden ikke vil af med dem igen. - Men sådan er det med verdens fedeste uddannelse. Den er der fremtid i, fastslår Jens Munk Kruse.

EUD OG EUX - TO VEJE TIL AT BLIVE LANDMAND EUD Landmand Grundforløb 1 og 2 varer samlet 40 uger, hvor lidt ældre unge med fx erhvervserfaring kan springe Grundforløb 1 over. Herefter er man i et praktikforløb på 15 måneder efterfulgt at Hovedforløb 1 på skole med teori i 4 måneder. Nu er det atter tid til et praktikforløb på 12 måneder og til sidst et afsluttende Hovedforløb 2 med teori på 5 måneder, hvorefter man kan kalde sig selv EUDlandmand.

EUX Landmand Med den nye fireårige EUX-uddannelse kom der i 2014 en ny vej til at blive landmand med en indbygget gymnasial uddannelse, der giver adgang til at læse videre på fx universitet. På EUX tager de studerende Grundforløb 1 og 2 samtidig med gymnasiale fag. Herefter følger et års praktik. Så er det tilbage på skolebænken i et helt år på 1. Hovedforløb kombineret med gymnasiale fag. Nu er det tid til et halvt år i praktik og et afsluttende 2. Hovedforløb på skolen, hvor man afslutter det gymnasiale forløb og uddannelsen som EUXLandmand. Andelen, der starter på EUX- grundforløbet, har siden starten været stigende

2014 - 10% 2015 - 14% 2016 - 19% 2017 - 18% 2018 - 21%

Thomas (22 år) EUD-Landmand, Agrarøkonom-studerende på Dalum Landbrugsskole - Jeg havde overvejet handelsskolen, men i løbet af 9. klasse begyndte jeg at blive skoletræt. Efter at have undersøgt landbrugsuddannelsen kunne jeg se, at der var gode muligheder for at tage en lederuddannelse og få økonomi og ledelse ad den her vej. - Jeg fravalgte EUX, fordi man skulle være længere tid på grundforløb og længere tid i skole, og det var jeg på det tidspunkt ikke interesseret i. - Hvis jeg skulle have sikret mig mere, var der flere døre åbne med EUX. Derfor er jeg nu tilbage på skolen for at tage overbygningen.

Kamilla Isaksson (18 år) EUXstuderende på 2. år på Dalum Landbrugsskole - Jeg valgte EUX, fordi jeg i bund og grund ikke var sikker på, hvad jeg ville. Jeg interesserer mig for landbrug. Derfor var det en genial uddannelse for mig, hvor man får en sikkerhed for, at man ikke er bundet til landbruget og ikke skal til at starte helt forfra, hvis man vil noget andet. - Det er også ret vigtigt at vide, at det er en kombineret uddannelse, som kæder tingene sammen. I praksis er underviserne i vores gymnasietimer rigtig gode til at fokusere på, at vi er landbrugsfaglige, så de inddrager landbrug i fx matematik og kemi, så vi kan se og forstå sammenhængen. - Undervisningen gør de gymnasiale fag relevante ved lave en forbindelse til landbruget, og hvordan det kan anvendes her.

Kilde: Danske Landbrugsskoler

3 | 2018 Focus

25


Optimeret til kompromisløs ydeevne SKF Explorer stål/stål-glidelejer SKF Explorer stål/stål-glidelejer leveres forsmurte og tætnede fra fabrikken. Dermed er behovet for gensmøring elimineret, når anvendelse sker i områder med lave eller moderate niveauer af forurening, som fx ved terrænkørsel. Dette skaber betydelige besparelser, fordi udgifterne til vedligehold og forbruget af smørefedt reduceres. Høj korrosionsbestandighed, kraftig tætning og det nye gensmøringsfri inderdesign gør SKF Explorer stål/stål-glidelejer mere robuste end nogensinde før. Endvidere har omfattende forskning og tests resulteret i  % højere dynamiske belastningsniveauer og længere servicelevetid for SKF Explorer stål/stål-glidelejer sammenlignet med konventionelle stål/ stål-lejer. Kontakt din lokale KRAMP-forhandler, hvis du ønsker yderligere information og øvrige SKF Agri-løsninger, eller besøg: www.skf.com/plainbearings.

® SKF er et registreret varemærke hos SKF Group. | © SKF Group  Nogle foto/s er anvendt under licens fra Shutterstock.com.


TIPS

Vinterråd, der luner og lyser op 1

2

Erfaringer viser, at den tid, man investerer i sin frostsikring, inden det begynder at fryse, kan man som minimum spare tre gange, når frosten har sat ind. Så undgår man ærgrelser og at bruge tid på fx at tø vandrør op og skifte frostsprængte vandrør og ventiler.

Frostfrit drikkevand (BU1642) Denne drikkekop er Kramps mest populære frostfrie model, som frem for alt sikrer drikkevand selv ved temperaturer ned til - 30° C. Drikkekoppen har et indbygget 180 watts varmelegeme i 24V, og det betyder, at man kan have koppen stående ude midt i en snedrive på marken og fortsat have rindende drikkevand til dyrene. Koppen har indbygget justerbar termostat, der måler på selve vandtemperaturen i koppen, hvilket gør den meget energieffektiv, uanset om den står ude på en mark eller inde i en stald. Drikkekoppen er nydesignet med nyt designsprog fra La Buvette, mens teknologien bag er velkendt og gennemprøvet.

I den kolde og mørke tid har KRAMPs produktspecialister en række generelle råd og tips til produkter, der får dig gennem vinteren.

3

Husker du den sibiriske kulde i marts 2018, så har du måske allerede en god idé om, hvor frosten kan give problemer. Det er derfor en god idé at investere et par timer på at gå gården igennem og forberede sig. Vær fx opmærksom på et uisoleret vandrør eller en drikkekop, der er ekstra udsat ved en portåbning eller et vindue.

Frostsikringsanlæg med cirkulationspumpe (1600020587) Aqualine sørger for cirkulering af vandet og tilfører varme til vandet gennem et 3 kW varmelegeme. Anlægget er et af markedets mest solgte frostsikringsanlæg på grund af en god kombination af pris, høj kvalitet og driftssikkerhed. Dimensionering af aqualine er afhængig af vandrør og isolering.

En god indfaldsvinkel, når det kommer til kulde og frost, er, at man faktisk ikke kan isolere mod frost, men man kan isolere mod varmetab. Sagt med andre ord: den temperatur, der er i vandrørene, kan man forsøge at holde ved hjælp af isolering eller tilførsel af ekstra varme fra fx et frostsikringsanlæg eller varmekabler.

Lysbar til ATV og små maskiner (LA10301)

Fra nat til dag med stor lysbar (LA10307)

LED-lamper giver mere lys i den mørke tid med stor lysintensitet og lavt forbrug. Med en af de nye lysbarer til mindre maskiner som ATV’er får man en lysstyrke på 7290 lumen ved et forbrug på blot 81 watt (en standard 55 watt halogenpære giver til sammenligning ca. 1.100 lumen). Lysbaren er en kombilygte, som både oplyser nærområdet og fjernområdet. Lygten er fremstillet i et støv- og vandtæt kabinet og er nem at montere. Samtidig er den vibrationsstærk, modsat traditionelle pæreløsninger, der er sårbare ved kørsel i terræn.

Med den store lysbar får man en LED-lampe, der med et forbrug på blot 300 watt leverer en lysstyrke på 25.500 lumen. Det gør lysbaren velegnet til brug på fx traktorer og større entreprenørmaskiner. Lampen er en kombinationslampe med nær- og fjernlys i én løsning. Lysintensiteten er så kraftig, at den monteres foran traktoren, hvor den giver mulighed for at køre i døgndrift og erstatter op mod 10 konventionelle lamper.

3 | 2018 Focus

27


VÆRD AT VIDE

SKAB EN MERE SIKKER ARBEJDSDAG Landbruget er i dag og historisk en af de brancher, hvor der sker flest alvorlige arbejdsulykker. De alvorlige ulykker er typisk brækkede arme og ben, hjernerystelser og knuste hænder. Der sker desværre også mange dødsulykker i landbruget.

ULYKKER I SVINEPRODUKTION

ULYKKER HOS MÆLKEPRODUCENTER

Der har siden 2012 været en stigning i antallet af ulykker ved håndtering af svin. Over halvdelen af ulykkerne med dyr sker for de 16-29 årige.

Der har siden 2012 været en stigning i antallet af ulykker ved håndtering af kvæg. Over halvdelen af ulykkerne med dyr sker for de 16-29 årige.

27%

42%

11%

19%

16%

13%

af de alvorlige ulykker sker ved håndtering af svin

af de alvorlige ulykker sker ved fald fra højden

af de alvorlige ulykker sker ved fald, glid eller snublen

28

af de alvorlige ulykker sker ved håndtering af kvæg

af de alvorlige ulykker sker ved arbejde med maskiner

af de alvorlige ulykker sker ved fald fra højden


VÆRD AT VIDE

ULYKKER HOS PLANTEAVLERE

26%

af de alvorlige ulykker sker ved fald, glid eller snublen

26%

af de alvorlige ulykker sker ved arbejde med maskiner

UNDGÅ ULYKKER I ARBEJDET MED KVÆG

UNDGÅ ULYKKER I ARBEJDET MED SVIN

UNDGÅ ULYKKER I ARBEJDET MED MASKINER

• Indret drivgange, så de er skridsikre, har en passende bredde og uden dele, der rager ud

• Indret drivgange, så de er skridsikre, med passende bredde og uden dele, der rager ud

• Sørg for forebyggende vedligeholdelse af maskinerne

• Brug og udlever sikkerhedsfodtøj til dine medarbejdere

• Brug og udlever sikkerhedsfodtøj til medarbejdere

• Driv dyrene uden at påføre dem smerte. Brug tilstrækkelig tid, og undgå pludselig støj

• Driv svinene uden at påføre dem fysisk smerte. Brug tilstrækkelig tid, og undgå pludselig støj

• Driv ikke på kvæg, der er urolige eller udviser tegn på aggressivitet

• Driv ikke på svin, der er urolige eller udviser tegn på aggressivitet, og brug drivplader

• Brug ikke grime på kvæg, som ikke er trænet til det • Vær to om behandling af dyr, anvend om nødvendigt fiksering og sørg for, at der er flugtmuligheder

• Vær to om behandling af dyr, anvend om nødvendigt fiksering og sørg for, at der er flugtmuligheder

• Ret først fejl i en maskine, når motoren er standset og evt. efterløb er stoppet • Brug og udlever sikkerhedsfodtøj til dine medarbejdere • Få hjælp, hvis du er i tvivl om, hvordan en maskine skal betjenes eller tilkobles – eller er defekt • Sæt aldrig sikkerhedsforanstaltninger ud af kraft • Placer aldrig hænder og fødder således, at du bliver klemt, hvis noget går galt

FOREBYG SNUBLEULYKKER

UNDGÅ ULYKKER, NÅR I ARBEJDER I HØJDEN

• Anvend skridsikre gulve, og hold gulve og trapper rene

• Anvend maskiner til læsning og aflæsning af køretøjer – begræns færdsel på ladet

• Vedligehold gulve, trapper og udendørs gangveje, og sørg for god belysning • Ryd op på indendørs og udendørs gangveje, og hold gulve og trapper rene • Når der er sne og is – start med at gruse og salte, inden arbejdet påbegyndes

• Begræns brug af enkeltstiger, vælg i stedet platformstige, ministillads eller lift, hvis du skal udføre arbejde i højden • Tjek, om såler eller trin er fedtede, inden du kravler op ad stiger og lejdere

• Brug skridsikkert fodtøj

3 | 2018 Focus

29


NYHEDER HOS KRAMP

Nyhed fra Kramp:

Nyhed fra Kramp:

- 4 nye tøjmærker i samme kendte Kramp-kvalitet.

Det nye sortiment betyder, at udvalget af RAL-farver og originale maskinfarver bliver endnu større. Malingen beholder selvfølgelig den gode kvalitet til en formidabel pris.

Vi lancerer nyt Kramp arbejdstøj

Vi udvider vores malingssortiment

LOGO MANUAL

GWB bliver til ORGINAL.

Robust og holdbart arbejdstøj i stærke materialer til hverdagsbrug.

GWT bliver til TECHNICAL.

Arbejdstøj i høj kvalitet, der følger den seneste udvikling inden for teknologi, funktion og tekstiler.

Du kan finde det komplette sortiment på webshoppen nordic.kramp.com/agro

Nyhed fra Kramp: Sikkerhedsbeklædning udviklet efter den nyeste teknologi – med komponenter af høj kvalitet og i robuste materialer.

Designet til udendørs- og fritidsaktivitet med fokus på komfort og beskyttelse.

Nyt navn og emballage, samme høje kvalitet Som noget nyt hos Kramp kan du nu få kæde og sværdsæt i vores eget Kramp-brand. I kombisættet fra Kramp findes 1 sværd og 1 kæde. Kæden har selvfølgelig sikkerhedsled og centralsmøring på trækleddet.

Du kan finde hele sortimentet på webshoppen nordic.kramp.com/agro

30


Efter næsten et år med hydraulik i Danmark fortsætter vi de gode takter Vores koncernerfaring har givet os ekspertise og viden inden for vores Kramp hydrauliksortiment, som er med til at holde landmanden kørende i hverdagen. Vi glæder os til fortsat at hjælpe dig i den rigtige retning.

Nyhed fra Kramp:

Slanger til dæk i vores eget Krampbrand

Slanger til dæk i alle størrelser. Kramp har udvidet sortimentet. Find slangerne, som passer til netop dit køretøj, på nordic.kramp.com/agro

Udvidelsen af vores sortiment fortsætter, og du kan se hele sortimentet

Din sædekomfort er med til at holde dig kørende Vores Grammer-sæder sikrer dig optimal sædekomfort i din traktor, således at du effektivt beskytter rygsøjlen ved hjælp fra affjedring og justerbar lændestøtte. Vores sæder fås i forskellige varianter, som passer til din traktor. Se det komplette sortiment af Grammer-sæder på vores webshop nordic.kramp.com/agro

COLOPHON Editorial Address: Kramp Varsseveld Breukelaarweg 33 Postbus 9 7050 AA Varsseveld

Photos:

Editing: Marketing Kramp E-mail: focus.bnl@kramp.com www.kramp.com

3 | 2018 Focus

31


Kramp Workwear Arbejdstøj lavet til dig

4 forskellige kollektioner, der alle opfylder forskellige behov. Det perfekte sortiment af arbejdstøj - lavet til dig. Find vores udvalg pü nordic.kramp.com

NEW


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.