En undersøgelse af børnehaveklasseelevers døgnrytmer og behovet for nye mødetider. København d. 4. marts 2012 Af Camilla Kring, Ph.d.
Nye tider på en skole i Storkøbenhavn En skole i Storkøbenhavn vil i efteråret 2012 afprøve nye mødetider. De nye mødetider indføres på baggrund af en kortlægning af familiernes behov og elevernes døgnrytmer. Baggrund
Hvorfor starter skolen kl. 8? Skolens mødetider hviler på en arbejdsforståelse fra det forrige århundrede, hvor den gode medarbejder mødte kl. 8. Det, i samfundets øjne, perfekte menneske vågner tidligt, møder tidligt på arbejdet og sørger for at komme tidligt i seng. Det gav alt sammen god mening med krav om en bestemt og ensartet livsrytme, da Danmark var et landbrugs- og industrisamfund. Tid er penge i det industrielle arbejde. Jo flere timer du arbejder, desto større bliver produktiviteten. Derfor måtte der ske en tidsdisciplinering af arbejdsstyrken. Eksempelvis lukkede man i 1950’erne porten på Helsingør Skibsværft ved arbejdstidens begyndelse. Hvis man kom for sent, blev man trukket i løn. Det gav mening at måle arbejdet i tid, da 80 procent af industrivirksomhedens værdi var materiel. Værdien var i maskiner og bygninger. I dag er der 37 forskellige versioner af børnefamilien i Danmark, og arbejdet er både lokalt og globalt. Det betyder, at der er flere måder at arbejde og leve på. I 2012 er 80 procent af en virksomheds værdi immateriel (Standard & Poors). Værditilvæksten i nutidens virksomheder skal altså findes i ideer, service, innovation, koncepter m.m. Det vil sige arbejde, som ikke længere afhænger af, hvor meget vi arbejder, men af hvor og hvornår vi arbejder. Derfor bliver det mere og mere relevant at undersøge menneskets døgnrytmer i relation til livskvalitet og præstation. En tese er, at elevernes indlæringsevne, motivation og præstation kan øges ved, at eleverne modtager undervisning i takt med deres indre biologiske ur.
2
Kronobiologi
Kronobiologi (chronobiology) er studiet af menneskets indre ur; døgnrytmer. En døgnrytme betyder, hvornår mennesket foretrækker at være vågent, og hvornår det foretrækker at sove. Den førende forsker i kronobiologi er professor Till Roennberg fra Ludwig-Maximilians-Universität München. Han har kortlagt mere end 125.000 menneskers døgnrytmer, og han er aktuel med bogen ”Internal time” (Harvard University Press, 2012). Vores døgnrytme er genetisk betinget og ændrer sig igennem livet. Fordelingen af døgnrytmer (kronotyper) spænder fra ekstremt A-menneske (tidlig kronotype) til ekstremt B-menneske (sen kronotype), ligesom menneskers højde varierer mellem lav og høj. Figuren viser, at der er flere mænd end kvinder, som er B-mennesker. Skolens mødetider kan dermed være en af grundene til, at mange unge mænd ikke får en uddannelse i Danmark.
Et A-menneske er ofte vågent fra kl. 6-22 og har mest energi om morgenen og om formiddagen. B-mennesker har derimod mest energi om eftermiddagen og aftenen og kan eksempelvis være vågne fra kl. 9-01. Desværre er samfundet stadig kun indrettet efter A-mennesker og 8-16-rytmen. Det gælder både børnehaver, skoler og arbejdspladser.
3
Problemet er, at 8-16 samfundet giver B-mennesker helbredsproblemer. Der er en tæt relation mellem døgnrytme og velbefindende. B-mennesker indtager generelt flere opkvikkende stimulanser såsom kaffe, nikotin og sukker for at tilpasse sig 8-16samfundet. Andre uheldige konsekvenser kan være brug af sovemedicin, alkohol samt en følelse af ikke at passe ind, hvilket kan medføre stress og stressrelaterede sygdomme. Eksempelvis har 31-40 årige B-mennesker en øget risiko for at udvikle en depression. Samfundets diskrimination af B-mennesker sker imidlertid langt tidligere i livet. 80 procent af alle unge mellem 10 år og 20 år er B-mennesker. Alligevel skal de møde klokken tidligt hver morgen på skoler, gymnasier og ungdomsuddannelser til skade for deres præstationer og livskvalitet. Hvor længe kan det fortsætte? Teenagere er B-mennesker Teenagere er ikke dovne. Grunden til at mange børns døgnrytme ændres i puberteten, er blandt andet, at hjernen og kroppen gennemgår en kolossal udvikling i denne periode. Ændringerne skaber øget morgentræthed samt mere energi om aftenen. Det unge menneske kan ikke falde i søvn uanset søvnmangel, hvilket desværre har negative konsekvenser for kroppens udvikling. For lidt søvn kan desuden medføre en kædereaktion af forhindringer i hverdagen: de unge er ikke bare uoplagte eller fraværende i skolens første timer, de får også koncentrationsvanskeligheder, indlæringsproblemer og humørsvingninger. Teenagere har brug for 8-10 timers søvn hver dag, og et norsk studie har vist, at hver 12. gymnasieelev lider af søvnmangel. Det har store helbredsmæssige konsekvenser. Et studie fra University of Kentucky i Lexington viser, at ved at flytte mødetiden i skolen en time, stiger andelen af eleverne, der får mindst 8 timers søvn per nat, fra 37,5 til 50 procent. Herudover stiger elevernes motivation, opmærksomhed og performance, og de får bedre spisevaner. Et tysk studie foretaget af Christoph Randler fra University of Heidelberg har sammenlignet elevernes døgnrytme med deres eksamenskarakterer. Resultatet er nedslående. B-mennesker får dårligere eksamensresultater, idet eksaminerne ofte er placeret om formiddagen. Alt for mange unge mennesker får således dårligere karakterer end de potentielt set kunne opnå, alene fordi de i puberteten ændrer sig fra at være A- til B-mennesker. Studier har påvist, at et flertal af elever scorer højere karakterer i de prøver, der ligger om eftermiddagen end i prøver om morgenen. Et norsk studie foretaget af Bjørn Bjorvatn viser, at ved at starte skolen kl. 9:30 om mandagen fik eleverne en times mere søvn søndag nat, hvilket resulterede i bedre performance og reaktionstid. Et tyrkisk studie foretaget af Senol Besoluk viser, at undervisningstidspunkt og eksamenstidspunkt har stor indflydelse på elevernes præstationer. Der er et uudnyttet indlæringspotentiale i at teenagere kan få dækket deres søvnbehov i overensstemmelse med deres naturlige døgnrytme. I Danmark har Vorbasse skole indført flekstid for 7-9. klasse. Eleverne kan frit vælge imellem at have gruppearbejde fra kl. 8-10 eller 14-16. Eleverne kan således modtage undervisning, der er tilpasset deres døgnrytme. Efter indførelsen af flekstid har Vorbasse opnået målbare resultater. Karaktergennemsnittet på skolen er steget fra 6,1 til 6,7, og eleverne er mere vågne og motiverede, når de modtager undervisning. På Egå Ungdomshøjskole har forstander Ulla Fisker flyttet mødetiden fra kl. 8:30 til kl. 10. Det har resulteret i mere friske og indlæringsparate elever.
4
Der er ikke meget forskning af børns døgnrytmer. I døgnrytmeforskningen beskrives børn som A-mennesker, men der er flere og flere eksempler på børn, som er Bmennesker. Der er således behov for mere forskning i børns døgnrytmer, og på hvilke tidspunkter børn i alderen 5-10 år er indlæringsparate.
Undersøgelsesdesign For at kortlægge behovet for nye mødetider en skole i Storkøbenhavn blev der i perioden 18. december 2011 til 9. januar 2012 foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt de 43 børnehaveklasseelevers forældre. Spørgeskemaet er udviklet af Camilla Kring, der er Ph.d. i balancen mellem arbejdsliv og privatliv. For at kortlægge forældres og skoleelevers døgnrytmer er spørgeskemaet baseret på det anerkendte MCTQ: Munich Chronotype Questionnaire. 61 forældre har svaret på spørgeskemaet. 61 procent af forældrene, der har besvaret spørgeskemaet er kvinder. Spørgeskemaet kortlægger familieformer, arbejdsformer og døgnrytmer blandt skoleeleverne. Der findes ikke lignende undersøgelser i verden.
Resultater Flest familier med to børn 26 procent af familierne har et barn. 61 procent af familierne har to børn. 8 procent af familierne har tre børn. 5 procent af familierne har fire børn. Mange forældre har fleksible arbejdstider 61 procent af forældrene har fleksible arbejdstider 36 procent af forældrene har faste arbejdstider 3 procent af forældrene har skifteholdsarbejde Skoleelevernes sengetider og vækketider Skoleeleverne kommer på skoledage i seng mellem kl. 19 og 21. 51 procent af skoleeleverne kommer i seng efter kl. 20. Skoleeleverne skal på skoledage op mellem kl. 6 og 7, hvoraf 25 procent af skal op kl. 7. Kun 15 procent af skoleeleverne vågner før, at forældrene vækker dem. På fridage kommer 52 procent af skoleeleverne i seng efter kl. 21. På fridage vågner 53 procent af eleverne efter kl. 8.
5
Tidspunkter hvor skoleeleverne har mest energi 52 procent af skoleeleverne har mest energi om morgenen eller om formiddagen. Resten af skoleeleverne har mest energi midt på dagen (36 procent), om eftermiddagen (7 procent) eller om aftenen (5 procent). Forældrenes sengetider og vækketider Skoleelevernes forældre går i seng mellem kl. 21 og 02 på arbejdsdage. 75 procent af forældrene er gået i seng kl. 23. Hovedparten af forældrene står op mellem kl. 5:30 og 7:00 på arbejdsdage. Kun 21 procent af forældrene vågner inden vækkeuret ringer. På fridage går forældrene i seng mellem kl. 22 og 02. Hovedparten går i seng omkring kl. 24. På fridage står forældrene op mellem kl. 6 og 11. 6 procent af forældrene står op kl. 6. 18 procent af forældrene står op kl. 7. 35 procent af forældrene står op kl. 8. 34 procent af forældrene står op kl. 9. 7 procent står af forældrene står op kl. 10 eller senere. Halvdelen af skoleeleverne er B-mennesker Forældrene er blevet bedt om at angive deres barns døgnrytme på baggrund af følgende tekst: A-menneske: vågner tidligt, har straks energi, tidligt træt, vågner på samme tidspunkt hver dag også i weekenden. B-menneske: først frisk efter kl. 10, produktiv sen aften, går i seng efter midnat, får for lidt søvn i hverdagen. 18 procent af skoleeleverne er meget A-menneske 23 procent af skoleeleverne er lidt A-menneske 17 procent af skoleeleverne er hverken eller 33 procent af skoleeleverne er lidt B-menneske 9 procent af skoleeleverne er meget B-menneske Forældrenes døgnrytmer – partneren er mere B. De forældre, der har besvaret spørgeskemaet angiver, at følgende døgnrytmebeskrivelse passer på dem: 13 procent er meget A-menneske 28 procent er lidt A-menneske 13 procent er hverken eller 30 procent er lidt B-menneske 16 procent er meget B-menneske
6
Hvis begge forældre ikke har besvaret spørgeskemaet, er de blevet bedt om at angive en eventuel partners døgnrytme: 8 procent er meget A-menneske 24 procent er lidt A-menneske 15 procent er hverken eller 23 procent er lidt B-menneske 30 procent er meget B-menneske Optimalt mødetidspunkt for barnet 2 procent angiver, at kl. 7:00 er det optimale mødetidspunkt 16 procent angiver, at kl. 8:00 er det optimale mødetidspunkt 29 procent angiver, at kl. 8:30 er det optimale mødetidspunkt 46 procent angiver, at kl. 9:00 er det optimale mødetidspunkt 5 procent angiver, at kl. 9:30 er det optimale mødetidspunkt 2 procent angiver, at kl. 10:00 er det optimale mødetidspunkt
Konklusion Formålet med denne undersøgelse var at kortlægge behovet for nye mødetider på en skole i Storkøbenhavn. På nuværende tidspunkt er skolens mødetid kl. 8. Denne mødetid understøtter primært A-mennesker. 80 procent af alle unge mellem 10 og 20 år er B-mennesker, og en logisk konsekvens heraf er derfor, at folkeskoler og ungdomsuddannelser tilbyder undervisning efter kl. 10 til denne aldersgruppe. Skoleeleverne i denne undersøgelse er mellem 5 og 6 år. Undersøgelsen viser, at 42 procent af skoleeleverne er B-mennesker, og 41 procent er A-mennesker. Resten er hverken eller. Kun 21 procent af forældrene vågner før vækkeuret, og når det kommer til skolebørnene, er det kun 15 procent, der vågner før, at de bliver vækket af forældrene. Skolens mødetider er ikke en naturlov. Arbejdslivet er under forandring. Flere og flere medarbejdere får fleksible arbejdstider. Det afspejler sig også blandt forældrene i denne undersøgelse, hvor 61 procent af har fleksible arbejdstider. 46 procent af forældrene angiver, at kl. 9 er det mest optimale mødetidspunkt for deres barn. Det anbefales, at der indføres en tidsstruktur, der understøtter både A-mennesker og B-mennesker på skolen i Storkøbenhavn. En ændring af skolernes mødetider vil resultere i flere toppræstationer og bedre livskvalitet hos eleverne. Fremtidens skole tilpasser mødetiderne efter elevernes døgnrytmer.
7