En undersøgelse af elevernes døgnrytmer og behovet for en senere mødetid på Aarhus Akademi

En undersøgelse af elevernes døgnrytmer og behovet for en senere mødetid på Aarhus Akademi Af Camilla Kring, Ph.d., Super Navigators ApS

Resumé Formålet med denne rapport er at undersøge elevernes døgnrytmer og behovet for en senere mødetid på Aarhus Akademi.

Aarhus Akademi tilbød ved studiestart august 2016 eleverne at vælge en After8ordning – en mødetid kl. 10. Kun 15 ud af 330 elever valgte denne mulighed.

40 procent af respondenterne har ikke hørt om After8 Spørgeskemaundersøgelsen viser, at knap 40 procent af de adspurgte ikke har hørt om After8 og muligheden for en mødetid kl. 10.

Godt halvdelen af respondenterne betegner sig selv som B-mennesker Når respondenterne præsenteres for en kort beskrivelse af et A-menneske og et Bmenneske, betegner godt halvdelen af respondenterne sig som B-mennesker.

22 procent af respondenterne betegner sig selv som A-mennesker.

De mandlige respondenter har et større socialt jetlag end de kvindelig respondenter Det sociale jetlag er forskellen mellem indre tid og social tid (eks. skolens mødetider).

Respondenterne har mellem 0 og 7,5 time socialt jetlag. Gennemsnittet er 3 timer. De mandlige respondenter har et gennemsnit på 3,3 timers socialt jetlag. Det sociale jetlag har en negativ betydning for elevernes helbred, indlæring og performance.

En senere mødetid vil kunne reducere elevernes sociale jetlag En senere mødetid på Aarhus Akademi vil kunne reducere mængden af socialt jetlag.

En senere mødetid vil have en større positiv betydning for de mandlige elever, da de oplever et større socialt jetlag. Forskning i kronobiologi viser endvidere, at en senere mødetid giver eleverne mere søvn og højere karakterer.

Et fravalg af en mødetid kl. 10 er også et tilvalg af en mødetid kl. 8. Eleverne træffer ubevidst eller bevidst et valg af en mødetid, der er ude af takt med deres indre ur. At være ude af takt med sit indre ur kan have en negativ indflydelse på elevernes helbred, indlæring og performance.

Det anbefales, at tilbyde eleverne en mødetid kl. 8 eller kl. 10 ved studiestart 2017.

Alternativt en mødetid kl. 9 eller 9:30, hvis det er muligt. En senere mødetid skal ikke navngives. Eleverne skal inden studiestart informeres om kronobiologi og mødetidens betydning på helbred, indlæring og performance, så der kan træffes valg om mødetid på et oplyst grundlag.

2

Baggrund Aarhus Akademi tilbød ved studiestart i august 2016 eleverne at vælge en mødetid kl.

10. Kun 15 ud af 330 elever valgte en mødetid kl. 10.

Forskning viser, at stort set alle unge mennesker er B-mennesker, og derfor er det interessant at undersøge, hvorfor der ikke var en større interesse for en mødetid kl. 10.

Denne rapport undersøger elevernes døgnrytmer samt behovet for en senere mødetid på Aarhus Akademi.

Undersøgelsesdesign For at undersøge elevernes døgnrytmer og behovet for en senere mødetid blev der i perioden august til september 2016 foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt de 330 nye førsteårsstuderende. Spørgeskemaet er udviklet af ph.d. Camilla Kring, og er baseret på det internationalt anerkendte Munich Chronotype Questionnaire.

43 procent har svaret på spørgeskemaet heraf 43 procent mænd og 57 procent kvinder.

82 procent af respondenterne er mellem 17 og 22 år.

Forskning om døgnrytmer og mødetidens betydning for elevernes søvn og performance En døgnrytme er ikke noget, du vælger. Det er noget, du er født med.

Kronobiologi er studiet af menneskets indre ur; døgnrytmer. En døgnrytme handler om, hvornår mennesket foretrækker at være vågent, og hvornår det foretrækker at sove. Førende forsker i kronobiologi, professor Till Roenneberg fra LudwigMaximilians-Universität München, har kortlagt mere end 220.000 menneskers døgnrytmer. Fordelingen af døgnrytmer (kronotyper) spænder fra ekstremt Amenneske (tidlig kronotype) til ekstremt B-menneske (sen kronotype), ligesom menneskers højde varierer mellem lav og høj. Et A-menneske kan for eksempel være vågen fra kl. 6-22 og har mest energi om morgenen og om formiddagen. B-mennesker har derimod mest energi om eftermiddagen og aftenen og kan eksempelvis være vågne fra kl. 9-01.

3

Figuren viser, hvordan døgnrytmen ændrer sig igennem livet. Menneskets alder kan aflæses på x-aksen, og på y-aksen angives midtpunktet af søvnen. Jo senere tidspunkt for midtpunkt af søvnen, desto mere B-menneske er man. Grafen er baseret på data fra 85.000 mennesker i Centraleuropa, men lignende grafer findes også for befolkningen i Norditalien, Østeuropa, Indien og New Zealand. Som det fremgår af figuren, er der flere mænd end kvinder, der er B-mennesker – specielt i de unge år. Således topper kvinder som sene kronotyper (B-mennesker) omkring 19,5-årsalderen, hvorimod mænd først topper som sene kronotyper (B-mennesker) omkring 21-årsalderen.

4

Stort set alle unge mennesker på ungdomsuddannelserne og universiteterne er Bmennesker. Alligevel har vi designet uddannelsessystemet til A-mennesker. Flere mænd end kvinder er B-mennesker og en mødetid kl. 8 kan dermed være en af grundene til, at mange unge mænd ikke får en uddannelse i Danmark.

En senere mødetid resulterer i mere søvn til eleverne og højere karakterer En mødetid kl. 8 er midt i de unge menneskers biologiske nat, og B-mennesker får dårligere karakterer end A-mennesker, hvis eksaminer placeres tidligt på dagen. Der er først ligestilling mellem A-mennesker og B-mennesker, hvis eksaminerne placeres tidlig eftermiddag. Forskningen viser, at en senere mødetid resulterer i mere søvn til eleverne og højere karakterer.

Socialt jetlag har en negativ indflydelse på dit helbred Forskellen mellem biologisk tid (indre ur) og social tid (skole- og arbejdstider) kaldes socialt jetlag. Det vil sige, at det sociale jetlag siger noget om, hvor meget man er ude af takt med sit indre ur. Når vores indre ur og den sociale tid er asynkrone, sover vi for lidt på arbejdsdage og kompenserer for den manglende søvn i weekenden ved at sove længere. Symptomer på socialt jetlag er problemer med søvn, fordøjelse og

arbejdsevne.

8-16 samfundet giver B-mennesker et dårligere helbred, da B-mennesker oplever et større socialt jetlag. Hvis der er fire timers forskel på dit søvnmidtpunkt på skole-/ arbejdsdage og på fridage, så har du fire timers socialt jetlag – og i denne kategori finder vi 60 procent rygere. Til sammenligning er der ti procent rygere i den del af befolkningen, der ikke oplever socialt jetlag. Forskning viser, at for hver times social jetlag øges risikoen for overvægt med 33 procent. Vi har indrettet vores samfund på en sådan måde, at 80 procent af befolkningen må afbryde søvnen med et vækkeur.

5

Resultater af spørgeskemaundersøgelsen 40 procent har ikke hørt om After8 Kun 15 ud af 330 studerende valgte en mødetid kl. 10. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at knap 40 procent af respondenterne ikke har hørt om After8 og muligheden for en mødetid kl. 10. Respondenterne angiver herudover følgende årsager til, at de ikke valgte en mødetid kl. 10: - Jeg vil ikke have sent fri (eleverne vil hellere møde tidligt end at have sent fri) - At få senere fri passer ikke med mit fritidsarbejde - ”Det nytter ikke at vænne sig til at møde kl. 10, når man møder kl. 8 på arbejdsmarkedet (normen: man skal op og have noget ud af dagen.

Arbejdspladserne favoriserer dem, som møder tidligt).

Halvdelen af respondenterne står op mellem kl. 5 og kl. 6 på studiedage.

Kun 24 procent af respondenterne vågner før vækkeuret ringet. Det stemmer godt overens med, at ca. 80 procent af befolkningen bliver vækket af et vækkeur.

69 procent af respondenterne står op kl. 10 eller senere på en fridag.

Kun 17 procent af respondenterne går i seng inden midnat på en fridag.

Godt halvdelen af respondenterne betegner sig selv som B-mennesker 22 procent af respondenterne betegner sig selv som A-mennesker. 55 procent betegner sig selv som B-mennesker, og 23 procent angiver, at de hverken er A-menneske eller B-menneske.

De mandlige respondenter har et større socialt jetlag end de kvindelig respondenter Det sociale jetlag beregnes ud fra midtpunktet af søvnen på skoledage og fridage.

Respondenterne har mellem 0 og 7,5 timers socialt jetlag. Det gennemsnitlige sociale jetlag er 3 timer, men det gennemsnitlige sociale jetlag er 3,3 timer for de mandlige respondenter. Det stemmer godt overens med forskningen, der viser, at mænd har en større tendens til at være B-mennesker end kvinder i deres unge år.

Konklusion Aarhus Akademi tilbød ved studiestart august 2016 eleverne at vælge en After8ordning – en mødetid kl. 10. Kun 15 ud af 330 elever valgte denne mulighed.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at knap 40 procent af respondenterne ikke havde hørt om muligheden for en senere mødetid.

På baggrund af data om elevernes sovetider på skoledage og fridage beregnes respondenternes sociale jetlag til mellem 0 og 7,5 time. Det gennemsnitlige sociale jetlag beregnes til 3 timer, og de mandlige respondenter har et højere gennemsnitligt socialt jetlag end de kvindelige respondenter. Det er beregnet til 3,3 time. Det betyder, at de mandlige elever vil have en større fordel af en senere mødetid end de kvindelige

6

elever, hvilket også stemmer overens med forskningen, der viser, at mænd har en større tendens til at være B-mennesker end kvinder i deres unge alder.

En senere mødetid på Aarhus Akademi vil kunne reducere det sociale jetlag blandt eleverne.

Et fravalg af en mødetid kl. 10 er også et tilvalg af en mødetid kl. 8. Eleverne træffer ubevidst eller bevidst et valg af en mødetid, der er ude af takt med deres indre ur. At være ude af takt med sit indre ur kan have en negativ indflydelse på elevernes helbred, indlæring og performance.

Anbefalinger 1) Ved studiestart 2017 tilbydes eleverne at kunne vælge imellem en mødetid kl.

8 og kl. 10. En mødetid kl. 10 navngives ikke. Det skal være lige så normalt at vælge en senere mødetid som en mødetid kl. 8. En mødetid kl. 8 skal således også være et tilvalg.

2) Er det muligt at indføre en mødetid kl. 9 eller 9:30? Det vil måske være lettere at vælge for de unge mennesker, da de foretrækker at møde tidligt og få tidligt fri.

3) Information til de kommende førsteårselever. De unge skal kende til kronobiologi og forskningen om, at en senere mødetid giver mere søvn og højere karakterer. Det er vigtigt at valget af mødetid er baseret på fakta frem for fordomme. Kommende eleverne kunne tilbydes et foredrag om kronobiologi ved introarrangementer mm.

København d. 25. oktober 2016

Camilla Kring Super Navigators ApS Vandkunsten 4, 1.

DK-1467 Copenhagen K Mobile: +45 2893 8973 Email: ck@supernavigators.com supernavigators.com

7