6 minute read

grav Ungt makkerpar vedligeholder gravsteder

34 |Arv&Testamente Ungt makkerpar vedligeholder gravsteder via abonnement

Pårørende til afdøde skal bruge deres tid på

Advertisement

at mindes, ikke praktiske detaljer, mener to unge studerende. Via en abonnementsordning vil de gøre det nemmere at holde et gravsted smukt

grav

Matilda Lyager Hanscomb

hanscomb@k.dk Johan Toft-Nielsen havde aldrig rigtig skænket det en tanke, hvor dyrt og besværligt det kunne være at vedligeholde et gravsted, da han en bidende kold vinterdag for to år siden besøgte sin mormors grav sammen med sin mor.

Det var særligt den meget høje pris, som var en udfordring for hans mor, men også ufleksibel tilmelding og lange bindingsperioder blev drøftet foran den blanke gravsten. Samtalen satte tankerne i gang. Og Johan Toft-Nielsen måtte efterfølgende spørge sig selv, om det da ikke var vigtigere, at pårørende kunne bruge tid og energi på at mindes frem for på praktiske detaljer?

Jo, svarede barndomsvennen, Niklas Lindegaard Pedersen, da Johan ToftNielsen luftede sine tanker. Vennerne på 24 og 25 år har mistet flere mennesker, de holdt meget af. I 2008 døde Niklas Lindegaard Pedersens storebror i et trafikuheld, og siden er flere af de unge mænds venner afgået ved døden på samme tragiske vis.

Med andre ord har Niklas Lindegaard Pedersen og Johan Toft-Nielsen haft tab og sorg tæt inde på livet. Læg dertil savnet efter at kunne være aktiv i forbindelse med deres kæres gravsteder hjemme i Aalborg, efter at de i 2019 tilbagelagde vejen over bæltsbroerne og slog sig ned i hovedstaden for at studere erhvervsøkonomi på CBS. Da tegnede sig omridset af et behov, de ikke kunne være alene om.

Strøtankerne blev hurtigt til en egentlig forretningsplan, og i dag har de to iværksættere netop lanceret platformen Memmora, der skal gøre det lettere at vedligeholde gravsteder – uanset hvor i landet eller udlandet de pårørende bor.

Lys, blomster og lugning

På platformen kan man vælge mellem tre abonnementer. Afhængigt af hvilket abonnement man vælger, kan det for eksempel indebære at få tændt et lys hver måned, at få plantet forårs- eller sommerblomster, eller at der løbende bliver revet og luget, så gravstedet forbliver pænt. ”På mange kirkegårde opererer man med vedligeholdelsesperioder, som er lige så lange som bindingsperioden for selve gravstedet, altså op mod 30 år, som ofte betales forud for hele perioden. Vi har hørt historier om folk, der var nødt til at fravælge vedligeholdelse eller helt sløjfe deres gravsteder, fordi de simpelthen ikke havde råd til at betale, og det synes vi er rigtig synd,” siger Johan Toft-Nielsen.

Nøgleordene er fleksibilitet og overskuelighed. Derfor sender de to unge mænd løbende billeder til de pårørende, som de nemt kan dele med deres venner og familie, ligesom de kan tilkøbe blomster og lys til gravstedet – også selvom de ikke selv betaler for abonnementet.

Makkerparret er ”utroligt bevidste” om, at de med deres service ikke kan erstatte den følelse af samhørighed med den afdøde, som mange har, når de besøger en kærs gravsted. ”Vi kan aldrig erstatte den følelse, det er at stå ved et gravsted. Men de fleste lever travle liv med fyldte kalendere, og med Memmora giver vi de pårørende mulighed for at komme et skridt nærmere på selv at være til stede ved graven. Vi giver dem et valg, som de ikke tidligere har haft,” siger Niklas Lindegaard Pedersen.

Ved køb af et gravsted har pårørende pligt til at sørge for, at det ser ordentligt ud, enten ved selv at passe det eller ved at købe sig til vedligeholdelse på kirkegårdskontoret. Landsdel, beliggenhed, gravtype, og hvorvidt afdøde var medlem af folkekirken, har alt sammen noget at sige, når priserne fastlægges.

I vedligeholdelsesjunglen skal Memmora være det billigere alternativ, mener Niklas Lindegaard Pedersen og Johan Toft-Nielsen, der indtil videre selv trækker i arbejdstøjet og kører ud i landet for at passe gravstederne.

Men hvad er det makkerparret kan, som en kirkegårdsgraver ikke kan?

Det handler ikke om, hvad en graver kan eller ikke kan, svarer Johan ToftNielsen. Det handler om, at Memmora er et nyt alternativ for pårørende: ”Helt konkret er vi i langt de fleste tilfælde et billigere alternativ, ligesom vores abonnementer inkluderer en række ydelser og muligheder, som ikke ellers er tilgængelige. Det kan eksempelvis være, at vi tager en række fine billeder, som vi deler med de pårørende, hver gang vi er på besøg, og leverer blomsterbuketter på fødselsdage. Derudover er det meget nemt at tilmelde og afmelde sig vores månedlige eller årlige betalinger. Vi prøver egentlig bare at være så fleksible som muligt.”

Kritik fra kirkegårdsansatte

I Forbundet af kirke- og Kirkegårdsansatte (Fakk) hilser forbundsformand Bjarne Rødkær iværksætternes initiativ velkommen, for det er ”godt, at der er nogle, som hjælper med at gøre alle skarpere på opgaven”. Men: ”Vi er kede af, hvis det fremstår, som om det bliver en billigere og bedre løsning end det, kirkegårdene er i stand til at tilbyde. Man kan argumentere for, at Memmora er lidt mere fleksible i forhold til forskellige ydelser, men man er kun en telefonopringning væk fra at få akkurat det samme fra kirkegårdene i stedet for,” siger Bjarne Rødkær.

Man kan nemlig sagtens få en graver til at tage billeder af gravsteder og lægge en blomst på særlige mærkedage, supplerer Per Skøtt, der er kirkegårds-

0 Johan ToftNielsen (til venstre) og Niklas Lindegaard Pedersen er ikke uddannede gartnere, men har i forbindelse med lanceringen af deres nye virksomhed, Memmora, taget flere kurser, så de selv kan stå for vedligeholdelsen. — Foto: Pressefoto

– FOTO: SCANPIX

Memmora

Er en ny digital platform,

hvis formål er at gøre vedligeholdelse af gravsteder mere fleksibel, overskuelig og transparent. Særligt vil platformen hjælpe pårørende, der bor langt væk fra deres kæres gravsteder, eller af andre grunde ikke har mulighed for at besøge gravstedet så ofte, som de ønsker. På platformen kan pårørende vælge mellem tre abonnementer, hvor den lille pakke koster 49 kroner, mens den store koster op til 249 kroner om måneden.

leder på Vodskov Kirkegård nord for Aalborg – en af de kirkegårde, hvor Memmora passer et gravsted. ”Det kan ske, at Memmora kan gøre det lidt billigere, og det er et ganske udmærket initiativ. Folk må selv bestemme, hvem der passer deres gravsteder, men jeg synes ikke, vi skal skydes i skoene, at vi har et stift system og ikke er fleksible,” tilføjer Per Skøtt, der ofte tager billeder af gravsteder og sender til pårørende.

Men det er ikke Niklas Lindegaard Pedersen og Johan Toft-Nielsens intention at ”fremstille nogen i dårligt lys”, svarer de på kritikken: ”Vi synes bestemt ikke, at landets gravere gør det dårligt. De leverer allerede godt på opgaven. Vi ønsker blot at tilbyde et alternativ til mennesker, som vil sætte pris på det her af den ene eller anden årsag. Det kunne være, at den samme fleksibilitet, vi tilbyder, ikke bliver tilbudt på lige nøjagtigt deres kirkegård, eller at der ikke blev sendt billeder, eller at det er dyrere. Lige så fri mulighed, der er for at vælge Memmora til, lige så fri mulighed er der for at lade være,” siger Johan Toft-Nielsen.

Memmora vedligeholder, som det ser ud nu, gravsteder i store dele af Danmark, og makkerparrets ambition er på sigt at være tilgængelig i hele landet. J

This article is from: