begravelsesform

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. maj 2022 Skal man brændes, begraves eller måske vandes? Vandkremering vinder frem

Vandkremering er en ny og klimavenlig begravelsesmetode, som vinder frem i udlandet. Ifølge teolog vil den nye metode næppe møde modstand fra folkekirken, hvis den kommer til landet

begravelsesform

Calle Vangstrup

vangstrup@k.dk Når døden indtræffer i Danmark, så vælger over 80 procent, at den sidste station for deres krop skal være et krematorium. Men det har ikke altid været sådan. Før 1892 var der kun en måde at blive begravet på i Danmark, og det var kistebegravelse. Det at blive brændt blev set som hedenskab, noget som man gjorde i den uciviliserede oldtid, og det var især kirken, der var imod brugen af kremering. Argumentationen gik på, at ved at brænde liget ville hele kroppen ikke blive lagt til hvile i jorden.

Men gennem lobbyarbejde og debat, især med fokus på de sundhedsmæssige fordele ved at brænde lig, da overfyldte kirkegårde og lighuse ledte til spredning af sygdom, blev ligbrænding til sidst lovligt. I Danmark var det især Forening for Ligbrænding, der blev stiftet i 1881, som var en af de store fortalere for lovændringen.

Selvom det blev lovligt at kremere lig, så tog det lang tid, før kremering blev ligestillet med kistebegravelse i begravelsesloven. Det skete først i 1975. Samme år var det hver anden person i Danmark, der blev kremeret.

Nu er der en ny kremeringsform på vej. Teknikken bærer flere navne: alkalisk hydralyse, resomation, vandkremering, biokremation, aquamation og flameløs kremation.

Metoden fik ekstra meget medieomtale, efter at Desmond Tutu døde den 26. december 2021, og det kom frem, at den højt respekterede ærkebiskop og menneskerettighedsforkæmper ønskede at blive vandkremeret, da processen kun udledte 10 procent af den co2, en normal kremering udleder.

Det gav især fornyet fokus på metoden i Holland, hvor man er i gang med at undersøge, om det skal gøres lovligt at udføre vandkremering. Desmond Tutus datter, Mpho Andrea Tutu van Furth, der er præst i Holland, udtalte i den forbindelse i et 35 minutters langt program om vandkremering på hollandsk stats tv NPO, om sin fars beslutning: ”Mine forældre valgte vandkremering, og jeg tror, at mange rundt om i verden ikke havde nogen anelse om hvad det var. Min far skattede alle skabninger meget højt, og han var meget bevidst om at leve et bæredygtigt og grønt liv. Vandkremering var den metode, der var tilgængelig, og som var mest grøn, og det var derfor, at den blev valgt. Efter at min far var blevet vandkremeret, placerede de hans rester under en sten i gulvet i Sankt Jørgens Katedral i Cape Town,” fortalte hun. 1888 af en amerikaner under en epidemi af kogalskab og blev brugt til at omdanne døde køer til kunstgødning og fik navnet ”alkalisk hydrolyse”. En kemisk proces, hvor kadaveret placeres i en tryktank, der fyldes med kaliumhydroxid – en stærk base, der kan opløse fedt – og vand. Herefter opvarmes tryktankens indhold til omkring 160 grader, på grund af trykket i tanken vil vandet ikke fordampe men forblive flydende, og i løbet af fire til seks timer bliver kroppen opløst og efterlader kun knogler, pacemakere og implantater. Væsken, der er tilbage, kan bruges som gødning i skov og mark, ellers bortskaffes den som spildevand.

Knoglerne, der er tilbage, bliver kværnet til et pulver og samles i en urne. Da alkalisk hydrolyse i manges ører kan lyde lidt kemisk og utiltalende, fik processen et nyt navn, da de første alkalisk hydrolyse-kamre til døde mennesker blev udviklet i starten af 2000. Teknikken er mest udbredt i USA og Canada, men flere lande rundt i verden bliver der kigget på lovgivningen, så den klimavenlige kremation kan tilvælges.

Det er ikke alle retninger indenfor kristendommen, der tillader brugen af vandkremering. I den katolske kirke er der modstand mod vandkremering, da man mener, at metoden ikke giver den nødvendige respekt til den afdøde, da den afdødes jordiske rester kan ende som spildevand, og derfor ikke bliver lagt til hvile på en indviet kirkegård. Men ifølge Peter Lodberg, professor i teologi ved Aarhus Universitet, så vil metoden næppe blive mødt med modstand i folkekirken. ”I de protestantiske kirker har man åbnet op for ligbrænding, selvom der

1 Sydafrika er at af de lande som tillader vandkremering, her ses en af de tanke, som bruges i Maitland Begravelsesforretning i Cape Town. Apartheidmodstander og tidligere ærkebiskop Desmond Tutu valgte den nye kremeringsform på grund af dens klima og miljøvenlighed. — Foto: Shafiek Tassiem / Reuters/ Ritzau. var stor modstand i starten. Derfor tror jeg ikke, at vandkremering er noget, som protestantiske præster ville have noget imod, og når man tænker på de grønne effekter, så tror jeg, at det er en metode, som kan vinde indpas over tid i Danmark,” siger Peter Lodberg.

I en rundspørge, som Kristeligt Dagblad har foretaget blandt medlemmerne af Danske Bedemænd, viser, at ingen af de 22 bedemænd, som har svaret på rundspørgen, har oplevet at få forespørgsler om vandkremering. Flere af dem peger dog på, at før vandkremering kan blive muligt i Danmark, er der også behov for at revidere loven, da der i første paragraf af begravelsesloven står skrevet, at ”Lig skal enten begraves eller brændes”. En række af bedemændene peger dog på, at der er en interesse for klimavenlige begravelsesformer. Branchedirektør i Danske Bedemænd Ole Roed Jakobsen, svarede følgende på rundspørgen: ”Vi vægter det etiske utroligt højt, og ved vandkremering er der udledningen af det forbrugte vand, som man skal overveje. Hvis der kommer et etisk forsvarligt tiltag, vil vi selvfølgelig bruge vores indflydelse til at få begravelsesloven revideret. Vi følger selvfølgelig nøje med i forskellige nye begravelsesformer med henblik på at gøre begravelser så klimavenlige som muligt,” skriver Ole Roed Jakobsen.

I 2001 ændrede Forening for Ligbrænding navn til Landsforeningen Liv&Død. Michael Hviid Jacobsen er bestyrelsesformanden i Liv&Død. I et skriftligt svar oplyser han, at man ikke har taget stilling til vandkremering endnu, men at vandkremering er noget, man er opmærksom på i foreningen. Han peger på, at det er vigtigt at samle erfaringer ind fra udlandet. ”Vi arbejder for at nedbryde tabuet om døden og sikre muligheden for en værdig livsafslutning for alle. Derfor er vi optagede af at sikre en bred vifte af muligheder for døende og efterladte i forbindelse med døds-, sorg- og mindekultur i Danmark. Hvis vandkremering efterspørges og desuden kan gennemføres på en etisk forsvarlig og bæredygtig måde, så mener Liv&Død, at det er værd af afsøge mulighederne for en implementering heraf også i en dansk kontekst,” skriver han. J

Vandkremering

Metoden er tilladt i 21 stater i USA, samt tre provinser og et territorium i Canada, Sydafrika, Mexico og Australien. I en række stater i USA, Storbritannien og Holland bliver begravelseslovgivningen og reglerne for spildevand lige nu gransket. I Haag i Holland står den første vandkremeringstank klar, og man venter kun på, at loven bliver ændret. En vandkremering udleder omkring 10 procent af den co2, som en normal kremering bruger. Ved vandkremering kan kunstige hofter, knæ og pacemakere blive genanvendt, da de ikke beskadiges i processen. Resterne fra vandkremering kan bruges som gødning, det sker i Australien. Ellers ledes det ud som spildevand. Kilder: US-Funerals, ABC-News, Voorburgs Dagblad, Clean Technica