Reportage En klump ler mellem hænderne er godt for skaber-glæden

En klump ler mellem hænderne er godt for skaberglæden

Højskolernes keramikværksteder er stuvende fulde. Kreative elever flokkes til Grundtvigs Højskole i Hillerød for at lade sig opsluge af lerets lunefulde dans

reportage

Amalie Høgsbro Jørgensen

Gulvet, enmandsbordene, industrivasken, papirrulleholderen. Stort set alle overflader er beklædt med tæpper med pletter af indtørret ler i keramikkælderen på Grundtvigs Højskole. Her får lyden af roterende drejebænke lov at råde, selvom lokalet er fuld af et dusin unge mennesker, der holder sabbatår.

De sidder alle over hver sit produkt af ler – nogle mere vellykkede end andre. Her er både elever, der sidder ved en drejebænk for anden gang i deres liv, og nogle, der har gjort det gråplettede keramiklandskab til deres oase.

To elever, 19-årige Cilia Lübbers fra Holte og 21-årige Christiane Sand fra Ebeltoft, er i fuld gang med hver sin kop i stentøj – en lertype for de øvede. De sidder med hænderne i leret mange timer om ugen.

”Vi kommer herned i vores fritid, sætter en podcast på højtaleren og hygger i timevis,” beretter Christiane Sand, mens hun kigger over på sin sidemakker Cilia Lübbers med et indforstået blik, som kun nogle, der har delt en oplevelse sammen, rigtigt forstår.

Kom og gør noget

Elever valfarter i disse år til de højskoler, hvor keramikundervisning er på skemaet. En hurtig søgning på højskolernes hjemmeside, www.hojskolerne. dk, viser, at mere end halvdelen af landets 70 folkehøjskoler udbyder et eller flere kurser i keramik.

Velkendt er det ganske vist, at mange unge kursister drages af fordybelsen, som følger med et højskoleophold, men at det lige er leg med ler, der står sig, kommer imidlertid bag på klassens underviser, Trine Nybroe, der de sidste 40 år har tilbragt en stor del af sin fritid ved en keramikbrændeovn.

Superbrugeren har oplevelsen af, at keramikkens popularitet som designform har været på betydelig fremmarch. ”Førhen tog mine venner og familie høfligt imod mine hjemmelavede lerkrus, men i dag hiver de fat i mig og spørger, om jeg ikke kan lave dit og dat,” fortæller Tine Nybroe med et smil på ansigtet, der p.t. er den eneste legemsdel, som ikke er dækket af et abstrakt pletværk af ler.

Da hun blev ansat på højskolen i Hillerød for ni år siden, stod keramiklokalet på Grundtvigs Højskole tomt. ”Min datter var elev her på det tidspunkt. Hun ringede til mig fra højsko-

0 Underviser Trine Nybroe nyder keramiktimernes laissez faire stemning uden karakterræs. Hun er til daglig uddannelsesleder på Gribskov Gymnasium i Nordsjælland. Fra venstre: Christiane Sand, Cilia Lübbers, Trine Nybroe. – Fotos: Leif Tuxen.

2 Cilia Lübbers er i færd med at sætte en hank på et af sine stentøjskrus.

2 Stort foto: Stentøj fremstilles af ler brændt ved meget høje temperaturer, cirka 1200-1350 grader. Det tåler opvaskemaskine og er slidstærkt. Når man rører ved det våde ler, kan man mærke bittesmå sten i materialet.

1 Kopper og skåle i farver, som er svære at sidde overhørig, kendetegner holdets produkter. Tidligere elever formede kønsdele og bryster. Således afspejler tidens fremtrædende politiske diskussioner sig også i elevernes kreative udtryk.

len og sagde ’Mor, her er en keramikkælder, som bare får lov at stå hen. Kommer du ikke og gør noget?’”

Det gjorde Trine Nybroe, og i dag underviser hun på højskolen to dage om ugen. Holdet er så populært, at der ikke er drejebænke nok til alle. Altså må nogle af eleverne forme leret med fingrene, men det er der nu ingen skade til. Tværtimod. ”Klodsede former kan også være fine,” synes eleven Cilia Lübbers, der selv sidder ved en drejebænk i dag.

Adgang døgnet rundt

Hun og de andre elever former især kopper og skåle af leret. Små, smalle, buttede eller ujævne efter tryk med fingrene. Formerne er mange og inspirationen hentet på det sociale medie Pinterest, hvor eleverne lader sig ægge af billeder af krus med sjove hanke og fine designs. Også på det sociale medie Instagram er der inspiration at hente hos private forhandlere, der sælger hjemmelavede lerkreationer.

En enkelt elev er så overbevist, at hun har et mål om at gøre karriere inden for keramisk design, mens de fleste andre på holdet endnu ikke har besluttet sig for, hvad der skal ske, når højskoleopholdet når sin ende. Én ting er de dog enige om:

”Vi kan godt lide at sætte vores eget præg på tingene,” lader til at være konklusionen hele vejen rundt.

Spirerne i keramikkælderen kan især komme på to årsager til, at de blev draget af keramik som fag på højskolen. Først og fremmest vil de gerne lære teknikken. Nogle af eleverne valgte specifikt Grundtvigs Højskole, fordi den udbyder undervisning i keramik. Det er nemlig rart at have en keramikkyndig til at vise en, hvordan man gør. Dertil kommer, at de nyder tilgængeligheden. ”Vi bor her, så det er nemt at følge processen. Vi kan gå herned, når vi har lyst. Kælderen er åben døgnet rundt,” fortæller Cilia Lübbers, og Christiane Sand tilføjer: ”Weekendkurser i keramik ude i landet kan hurtigt koste tusindvis af kroner, hvis man overhovedet kan få adgang til et værksted, som tit kræver ventetid.”

Måske bare indtil aftensmaden

Ventetid er der trods alt lidt af på højskolen, men det er der en helt naturlig grund til. Fra leret er tørret, til det er ude af ovnen igen efter første brænding, går der gerne tre dage, fordi leret først skal varmes op til en meget høj temperatur for derefter at køle langsomt af. Dernæst er det tid til glasering og til sidst anden brænding, inden produktet står færdigt.

En uheldig elev når ikke så langt i processen med dagens værk. Hun er på vej mod skraldespanden med en stor skål, hvis kant er faldet sammen. Underviser Trine Nybroe er hurtigt klar med en løsning: ”Sig lige til, næste gang du vil lave noget stort med en tynd kant, for så bruger vi en form, der holder det hele på plads,” siger hun til eleven.

De andre elever fordufter lige så stille. På kort tid tørrer de næsten ubemærket deres borde af, vasker, hvad der vaskes skal, og forlader lokalet. Til sidst er der kun underviser Trine Nybroe og en enkelt elev tilbage, Cilia Lübbers, der fortæller, at hun lige bliver her lidt endnu. ”Måske bare indtil aftensmaden bliver serveret om en time.”

Når først Cilia Lübbers er i gang, får hun virkelig noget fra hånden. ”Jeg lavede syv produkter i søndags,” fortæller hun og finder dem frem, så hun kan finpudse arbejdet. ”Det er fedt at kunne lave noget, man interesserer sig for.” J

Om Grundtvigs Højskole

Grundtvigs Højskole har plads til 120 højskoleelever med et aldersspænd på typisk 18-27 år. Hver elev sammensætter selv sit skema og kan vælge mellem mere end 30 forskellige fag. Som hovedfag kan man vælge mellem politik, musik, fotografi, skriveværksted, maleri eller mad derude. Keramik er et sidefag. Højskolen udbyder to lange ophold om året med start i henholdsvis januar og august. Imellem højskoleopholdene afholdes der sommerkurser af én uges varighed.

Kilde: Grundtvigs Højskole

Keramikkurserme

Mere end halvdelen af landets 70 folkehøjskoler udbyder kurser i keramik. Vil man gerne lære teknikken, kan man modtage keramikundervisning på både lange ophold, korte ophold og sommerkurser rundt i landet. Stentøj, lertøj og raku er forskellige lertyper og -brændinger, som man kan blive introduceret til.