5 minute read
Signatur Journalist: ”Vi droppede gaverne og satte julehyggen fri”
Efter flere år med samlebånds-
Advertisement
julegaver og ønsker på bestillingslister har journalist Lærke Schmidt Fallesens familie indført gaveløse juleaftener for at lette gavepresset. Der findes dog snedige veje til at snige en enkelt pakke under træet
signatur
Lærke Fallesen
fallesen@k.dk Julegaver, fødselsdagsgaver, indflyttergaver, jubilæumsgaver. Min familie er elendig til at give dem. Ønskelister læses som manualer og bliver som regel kun opfyldt, hvis der er medfølgende instruks.
Værst står det til i julen. Familielogistikken kortslutter næsten, når gaveønsker på kryds og tværs skal koordineres og ikke mindst opfyldes. Ingen kan tænke, og alle glemmer at være ude i god tid.
Det lokale storcenters udvidede juleåbningstider, og i særdeleshed nethandlen har heller ikke ligefrem fordret kreativiteten på gavefronten. Nu kan man både automatisere gaveindkøbene og løbe panisk rundt i en døgnåben Bilka natten til den 24. december.
Jeg har modtaget alt fra ”Vil du ikke lige sende et link til ’den der’, du ønsker dig?” til ”Vi går ud og køber noget sammen efter jul” og ”Her er en kuvert med penge” i gave.
Og når der gives fysiske gaver, er det ganske vist, at øverste punkt på ønskelisten findes i mangefold under træet som følge af manglende koordinering.
For år tilbage lå der hele tre eksemplarer af kronprins Frederiks biografi i gavebunken juleaften, og min mors tak lød let forvrænget, da hun åbnede papiret og fik øjenkontakt med ”Pingo” for tredje gang.
Samme jul modtog jeg selv flere tuber af samme ansigtscreme, og året efter kulminerede samlebåndsgaverne, da min lillesøster forsvandt bag et helt tårn af ens papæsker.
Hun havde sendt samme ønskeliste til alle gavegivere og modtog ikke mindre end fem ”glattebørster” (elektrisk hårbørste med keramiske varmelegemer, der udglatter håret, mens man reder).
Ekspedienten i isenkræmmeren fortrak ikke en mine, mens hun mekanisk bippede fire børster tilbage og stirrede på min søsters helt flade hår. ”Hvad synes du så, jeg skal købe?”, lød det rådvild fra min søster.
Jeg nåede ikke at svare, før jeg blev påkørt af en indkøbsvogn fyldt med flere returvarer i virvaret af mennesker, og vi besluttede at vente til januarudsalget. ”Så får man også mere for pengene,” nikkede vi.
Men hvad er det egentlig,
vi gerne vil have for de penge?
I bund og grund mangler vi jo ikke noget, og jeg bliver ofte overmandet af forbrugsklaustrofobi og trangen til at donere hele min opsparing til et velgørende formål, når julen nærmer sig.
Derfor tog vi forrige år en drastisk beslutning om at droppe gaverne helt. Ingen giver, og ingen får. Vores familie rummer både folkepensionister og studerende på SU, hvis økonomi bestemt ikke tager skade af at springe gaveræset over, og det passer også ind i tiden at sætte en stopper for masseforbrug og nyindkøb.
Det har imidlertid vist sig,
3 En juleaften uden gaver gavner både klimaet og trængte privatøkonomier blandt familiens unge og ældre. Det giver luft i programmet både før og efter jul, hvor ingen gaver skal byttes, men stiller også nye krav til samværet juleaften. Pludselig er der både tid til lange snakke og pauser med stilhed og nærvær. – Foto: Christian Lindgren/ Ritzau Scanpix.
Mesterlig fortælling af Brecht om krig, grådighed og moderskab
29. dec — 28. jan
at gavestoppet ikke blot har fjernet indkøbspanikken, det har også fået julehyggen og nærværet til at sprede sig i hidtil uset omfang.
Pludselig har vi tid til at se hinanden, til at tale sammen og til at være stille sammen. Gaveuddelingen tager som regel uforholdsmæssig lang tid, og det kan næsten være udmattende at nå til bunds i gavebunken, men nu er juleaften for alvor blevet en aften, hvor ingen skal nå noget.
Uden gaver har vi tid til at slå mave inden risalamanden, og inden vi danser om træet. Der er også tid til at synge en ekstra salme om juletræet, og når vi bagefter lander i de bløde stole med et stykke konfekt i hver hånd, sænker julefreden sig uden et lydtæppe af knitrende gavepapir. Åh, hvilken salig fred.
2 Journalist Lærke Schmidt Fallesen fejrer hvert år en traditionsbundet jul med sin familie i det jyske, men de seneste par år har familien hverken givet eller modtaget gaver. Alle i familien overholder princippet pånær familiens hunde, som tilsyneladende har svært ved at afholde sig fra at give gaver. – Foto: Emma Margrethe Bork. punkt, opdager vi, at mørket under træets nederste grene alligevel gemmer på en enkelt pakke. ”Til farmor fra Smilla og Spunkie”, står der på kortet.
Farmor åbner, mens hun kigger anklagende på os. Vi kigger uskyldsrent tilbage og konstaterer, at familiens to hunde åbenbart har inviteret hende på weekendophold på Bornholm. ”Det er svært at give gamle hunde nye gavevaner,” siger vi og tilbyder generøst at køre bilen. J
Sidste jul sker det så. Bedst som julehyggen når sit højde-
Lærke Schmidt Fallesen er 27 år og journalistpraktikant på avisens Liv & Sjæl-redaktion. Hun er opvokset på en landejendom nær Kolding, hvortil hun hvert år vender hjem for at fejre jul med familien, der tæller en lillesøster, mor, far, farmor og flere husdyr, heriblandt hundene Smilla og Spunkie.
Nytårskoncerten Vild med dansen
Vi smider alle hæmninger og gør dansemusikkens forrygende satser levende på scenen – med hjælp fra Mads Vad og to blændende unge dansetalenter. Til tonerne af Lumbye, Strauss, Piazzolla, Offenbach og Khatchaturian hilses det nye år velkommen.
Symfonisk Sal Musikhuset Aarhus 5. januar kl. 19.30 8. januar kl. 12.00 og 19.30 9. januar kl. 15.00 165-355 kr.
