Baggrund Julegaven har fulgt os gennem flere hundrede år

Kristeligt Dagblad Lørdag 4. december 2021 Julegaven har fulgt os gennem flere hundrede år

Stumper af stearinlys, Haps Hitler og

iPhones. Gennem historien har mennesker givet gaver til hinanden for at vise loyalitet og taknemmelighed

gavernes historie

Jeppe Schropp

schropp@k.dk Præmien i boghandlens julelotteri i Randers var en stor dukke med et fint lyserødt skørt. Vinderen var fundet, men den lille pige Vivi var slet ikke klar over, at hun havde vundet lotteriet.

Men det var hendes bror.

Så da det blev juleaften, pakkede han dukken ind, lagde den ind under juletræet og ventede spændt på at se overraskelsen i sin lillesøsters øjne.

Fortællingen er fra engang i 1930’erne, og det er én blandt mange, som museumsinspektør Lisette Berg Andersen er stødt på i sin research til Museum Østjyllands juleudstilling ”Gaver i 1000 år”, som åbnede den 13. november.

De seneste måneder har hun og kolleger dykket ned i gavernes historie, som har spor helt tilbage i romersk tid. Men hvordan opstod julegavetraditionen, og hvad kan gavegivningen fortælle om os som mennesker?

Kun for de rige

Selvom de juletraditioner, vi kender i dag, såsom grantræet, adventskransen og den farverige pynt, først for alvor er kommet til Danmark inden for de seneste 200 år, blev der for tusind år siden givet gaver i dagene op til jul. ”Vi ved, at allerede i den tidlige middelalder gav husfaderen, altså gårdejeren, gaver til sine bønder og deres børn omkring juletid. Det, han gav, kunne være en klump peberkagedej, og vi ved, at man i middelalderen samlede lysestumper ind til de fattige, så de kunne tænde lys i juletiden, hvilket var en kostbar ting på det tidspunkt,” siger Lisette Berg Andersen.

I den kristne fortælling har julegaverne også en plads. Til Jesu fødsel skulle de hellige tre konger efter sigende have bragt hver deres gave: Guld, røgelse og myrra som en slags barselsgave ved Jesu fødsel. Det kostbare guld var et symbol på Jesu kongeværdighed som Guds søn, den rensende røgelse symboliserede Jesu guddommelighed og myrraen, den tørrede, bitre harpiks, symboliserede korsfæstelsen og døden.

Før 1800-tallet var julegaverne forbeholdt samfundets top, omend arbejdsfolk på gårdene kun-

0 Lisette Berg Andersen (tv.) og hendes kolleger har gennemgået Museum Østjyllands samling i Randers for at finde ud af, hvilke gaver der er blevet givet gennem 1000 år. – Foto: Flemming Jeppesen. ne være heldige at få spiselige gaver såsom sigtebrød og æbleskiver af gårdejeren.

Læser man Ludvig Holbergs komedieklassiker ”Julestue” fra 1724, får man et indblik i, hvordan julen kan have set ud blandt de vejbjergede i oplysningstiden: ”Det er Konst at deele Gaver ud blant Børn, saa alle kand blive fornøyet. Denne Hest med Fløyten i Rumpen skal Christopher have; Vognen, hvem skal jeg give den? den vil jeg give lille Henning; Peer skal have Fiolen, thi jeg troer at der skal blive en Spillemand af ham; Else skal have Vuggen med Barnet udi; thi det første Piger blir saa gammel at de kand tale, saa tænker de paa Giftermaal og Vugge; Marie, du skal lade dig nøye med Piben. Ej! jeg havde nær glemt lille Anne, hun skal have Dingeldangen med Bielderne paa. Men der seer jeg dem komme med Skolemesteren.”

Således vil den pirrelige Jeronimus fordele en pip-i-røv-hest, en vogn, en violin, en barnevugge, en fløjte og en rangle blandt de små børn. I komedien står det klart, at opdelingen mellem kønnene er skarp. Og sådan var det indtil 1970’erne, hvor kønsnormerne for en stund blev ud fordret, fortæller museumsinspektør Lisette Berg Andersen. ”Men det var en kort periode i 1970’erne, og så var man tilbage på det gamle spor. Nu har vi måske igen en periode, hvor det kønslige billede ændrer sig, og det kan være, det også kommer til at afspejle sig i gaverne,” siger hun.

En lille erkendtlighed

Fortsætter man ad tidslinjen op gennem 1800-tallet skete der en stor forandring i juletraditionerne, som kommer til udtryk i Johan Krohns juleklassiker ”Peters Jul” fra 1866, hvor også det nationalromantiske tankegods efter nederlaget i 1864 viser sig ved, at juletræerne pyntes med dannebrog.

Anders Klostergaard Petersen er lektor i religionsvidenskab og har skrevet en bog om gavegivning. Ifølge ham er gavekulturen basalt set den samme i dag, som den var for 200 år siden. ”Fænomenet er meget elementært i forhold til menneskelig socialitet – i den måde, vi omgås hinanden på. Det er, fordi vi ikke kan undgå at tænke vores relationer i udvekslinger, og her er ordene ’at give’ og ’at tage’ helt centrale. Vi bruger gavegivningen som et termometer. Det er også en af grundene til, at den bedste gave er den personlige gave, fordi det er den, man har investeret følelser i, og man har tænkt over, hvad modtageren faktisk ville blive glad for,” siger han.

Den store forskel er dog, at ressourcerne dengang var nogle helt andre, end de er i dag. ”Dengang kunne det at få en appelsin være en rigtig stor ting. Man fik madvarer, man normalt ikke kunne få eller komme i nærheden af. Og så sendte man et særligt signal til den anden ved at give dem til jul. Det var en lille ting, en lille erkendtlighed, men som viste, at man holdt af den anden,” siger han.

Gaveboom

I perioden omkring de to verdenskrige var ressourcerne knappe, og det betød, at der var færre gaver under juletræet. Men krigstiden kom til udtryk i gaverne. Brætspillet Haps Hitler, hvor det gælder om at vælte Adolf Hitler og hans sammensvorne af pinden, blev populært, ligesom soldaterfigurer og kanoner var favoritter blandt mange drenge.

Den økonomiske genoprejsning i årene efter krigen satte sit præg på gavegivningen, hvor guitarer og skøjter kunne findes under juletræet. Op gennem 1960’erne gjorde plastikproduktionen det muligt at producere alskens varer, og legoklodserne blev et hit.

I årtierne efter Anden Verdenskrig blev julegaverne kommercialiseret, og den årlige shoppetur efter julegaver blev efterhånden for de fleste. ”Der skete en enorm velstandsstigning efter Anden Verdenskrig – og i særdeleshed fra 1960’erne. Det betød, at man købte langt flere gaver, og det gjorde bestemt ikke gavegivningen lettere,” siger Anders Klostergaard Petersen fra Aarhus Universitet og tilføjer: ”Og nu er det helt ekstremt, hvor højt et niveau antallet af gaver er kommet op på. Det er blevet en belastning for folk at skulle finde alle gaverne til jul, og det gør, at gaven mister værdi. Det imploderer nærmest, fordi gavegivningen kan blive en kamp om at overgå hinanden,” siger han.

Gavernes historie på Museum Østjylland ender i 2020, hvor musselmalet stel, spillekonsoller, gadgets, men også oplevelsesgaver finder vej til danskernes julestuer. ”Den grønne bølge kan man også mærke. Måske er det både, fordi man ønsker at bidrage til, at produktionen bliver mindre, og måske er det også et ønske om mere nærvær,” siger Lisette Berg Andersen. J

Gaver på træet

Engang blev julegaver uindpakket hængt op på grantræet i julestuen. Først i slutningen af 1800-tallet blev det en tradition at lægge gaverne under træet, og man begyndte at pakke gaverne ind i lysebrunt papir. Senere kom det farverige og skinnende gavepapir til, og børn begyndte at skrive lister med deres ønsker.