Kristian Kørup Abildgaard
Hillerød Lille Skole
15. marts 2011
Indholdsfortegnelse Indledning.............................................................................................................................................2 Spørgeskemaet......................................................................................................................................2 Svarene................................................................................................................................................. 3 It-organisation.................................................................................................................................. 3 Lærerne og it.................................................................................................................................... 4 It og samarbejdsrelationer................................................................................................................7 It- og mediesituationen generelt...................................................................................................... 9 Konklusion..........................................................................................................................................11 It-organisation................................................................................................................................ 11 Lærerne og it.................................................................................................................................. 11 It og samarbejdsrelationer..............................................................................................................12 It- og mediesituationen generelt.................................................................................................... 12
Tema 3
Skolens kultur og organisationsudvikling
1
Kristian Kørup Abildgaard
Hillerød Lille Skole
15. marts 2011
Indledning I den foreliggende opgave vil jeg beskrive og vurdere en spørgeskemaundersøgelse, jeg har foretaget på Hillerød Lille Skole. Den er min empiri i en kulturundersøgelse af anvendelse af it og medier på skolen og skal danne grundlag for et oplæg til en it- og medieplan for Hillerød Lille Skole. I øjeblikket eksisterer der ikke en sådan plan og ledelse stiller heller ikke krav til at det skal beskrives i fagplanerne, hvorledes it tænkes ind i undervisningen. Dog formidler ledelsen dette krav, når de beder lærerne om at udarbejde fagplaner til indsendelse til Skolestyrelsen. Det må stille ledelsen i en svær situation, at skulle beskrive skolens anvendelse af it og medier for en overstående myndighed, uden at kræve endsige have vished for, at det sker i undervisningen. På det grundlag er en kulturundersøgelse af skolens brug af it og medier kærkommen.
Spørgeskemaet Udgangspunktet for besvarelsen var et spørgeskema jeg havde udarbejdet og bedt mine kolleger svare på. Det var hensigten, at de svar der blev afgivet, skulle give en indikation af hvor Hillerød Lille Skoles ansatte udnytter it og medier i deres undervisning og øvrige arbejde, og hvor der er brug for et løft i forhold til udviklingen. I udarbejdelsen af spørgskemaet støttede jeg mig til udgivelsen: ”Spørgeskemaet” af Uni-C, 2006. Jeg valgte at stille spørgsmålene indenfor fire temaer; It-organisationen, Lærerne og it, It og samarbejdsrelationer samt It og mediesituationen generelt. Alle spørgsmål, på nær to, kunne svares med en vægtning mellem fire grader af brug; I høj grad, i nogen grad, kun i mindre grad og i ringe grad.1 De to afvigende spørgsmål skulle svares mellem mulighederne; Ledelse, lærerne, styrelsen eller eleverne. Inden jeg gennemgår svarene fra spørgeskemaet, skal jeg nævne at jeg har modtaget 10 besvarelser ud af 16 mulige. Det giver en svarprocent på 62,5. Det er kun medarbejdere med undervisningsopgaver, som har besvaret spørgsmålene. Ingen fra ledelsen og ingen fra SFO'en har besvaret spørgsmålene. Om dette er en tilfældighed eller de kategorier af kolleger ikke har haft interesse i at svare, kan jeg ikke svare på. Spørgeskemaet var kun til gængeligt på personaleintra, og det var relativt nyt på Hillerød Lille Skole på pågældende tidspunkt. Derfor kan usikkerhed omkring hvor spørgeskemaet kunne findes og hvordan det besvares, godt have haft sin indflydelse på mængden af besvarelser. 1 Spørgeskemaet. Pædagogisk it-vejleder. Uni-C 2006 Tema 3
Skolens kultur og organisationsudvikling
2
Kristian Kørup Abildgaard
Hillerød Lille Skole
15. marts 2011
Spørgsmålene er kvantitative, da der ingen steder er mulighed for at give en uddybning af svaret. Det kan med rette hævdes, at der blandt de 4 svarmuligheder; ”Ja, i høj grad”, ”Ja, i nogen grad”, ”Kun i mindre grad” og ”Nej, i ringe grad”, savnes en femte mulighed, nemlig; ”Nej, slet ikke”. Den fjerde mulighed; Nej, i ringe grad, har sandsynligvis indfanget nogle af de, som ønsker at svare ”Nej, slet ikke”, men det kan vi ikke vide med sikkerhed. Svarmuligheden ”Nej, i ringe grad” kunne for entydighedens skyld godt have været ”Nej, slet ikke”, fordi ”nej” og ”i ringe grad” er selvmodsigende udtryk. Min tolkning er at ”Nej” er en afvisning og ”i ringe grad” er en mild grad af tilslutning. Enten skal det være en afvisning eller også skal det være en mild grad af tilslutning. I dette tilfælde blev det et både-og, som giver et noget utydeligt billede af hvad respondent reelt mener.
Svarene I min gennemgang af spørgeskemaundersøgelsen, behandler jeg de fire temaer hver for sig. Jeg beskriver først temaet i forhold til Hillerød Lille Skole, dernæst præsenterer jeg spørgsmålene, hvor efter jeg fortolker svarene og endeligt samler jeg mine fortolkninger i anbefalinger til brug i udarbejdelsen af en it- og medieplan for Hillerød Lille Skole. I min fortolkning af svarene har jeg forholdt mig kritisk til spørgsmålene og tillader mig at diskutere dem.
It-organisation Det centrale omkring organisationen af udviklingen af it-området på Hillerød Lille Skole er hvem har ansvaret for at den sker. Hvis medarbejderne regner med at nye tiltag kommer fra ledelsen eller skolebestyrelsen, vil de optræde afventende og tøvende for at søsætte egne ideer, hvis de ikke er i tråd med den gængse linje, som der er udstukket. Skolen har en lang tradition for at have en flad struktur, dog med en ledelse af to personer som har det overordnede ansvar. I det daglige kan den dog fremtræde mere flad end det faktisk er tilfældet. Derfor finder jeg det nødvendigt at alle tænker over, hvem der i grunden har ansvaret for udviklingen af skolens it. Jeg forestiller mig at de fleste har en følelse af at de qua den praktisk talte flade struktur, har medindflydelse og en følelse af at blive hørt. Det interessant er om det forholder sig sådan i virkeligheden. Da skolen pt ingen it- og medieplan har, finder jeg det relevant at høre kollegerne om hvilken form for plan i meget overordnet form de finder nyttig at have til rådighed i deres daglige arbejde med planlægning af undervisning. Skolen har ikke nogen entydig måde at anvende årsplaner eller elevplaner på. Det er meget op til den enkelte lærer, hvordan denne ønsker at anvende sådanne
Tema 3
Skolens kultur og organisationsudvikling
3
Kristian Kørup Abildgaard
Hillerød Lille Skole
15. marts 2011
planer. De spørgsmål jeg stillede var følgende: 1. Hvem bærer ansvaret for at der sker en udvikling på it-området på HLS 2. Hvem tager initiativet til at der sker en udvikling på it-området på HLS 3. Jeg oplever at man bliver hørt med de udviklingsideer man har for it-området på HLS 4. Jeg ønsker at skolen har en handleplan med konkrete mål for hver årgang på HLS 5. Jeg ønsker at skolen har en læseplan for it og medier, som beskriver hensigten med it i undervisningen på HLS Ikke overraskende mener klart de fleste, 7 ud af 10 at det er ledelsen som har ansvaret for at der sker en udvikling på it-området på Hillerød Lille Skole. 8 ud af 10 mener at initiativet til at der sker en udvikling kommer fra lærerne og alle 10 føler sig i nogen eller i høj grad hørt når de kommer med nye ideer til, hvor udviklingen skal flytte sig hen. Det er et udtryk for at der er gode muligheder for, at der kan ske en udvikling på Hillerød Lille Skole. Lærerne er ikke blege for at tage initiativet til at gå nye veje omkring it, og de føler at de bliver hørt af ledelsen og kolleger når de kommer med nye inputs. Størstedelen er også klar over at det er ledelsens ansvar at sørge for at skolen holder trit med omverdenen på it-området, altså har man en idé, tøves der ikke med at præsentere den og man ved hvor man skal gå hen for at få det igennem. Spørgsmålet om hvor en skole skal udvikle sig hen imod, vil kunne findes i en fælles diskussion som mundede ud i en it- og medieplan for skolen. Til en sådan it- og medieplan stiller skolens medarbejdere sig sådan at 7 ud af 10 ønsker ikke eller kun i ringe grad ønsker en handleplan med konkrete mål for hver årgang, men 7 ud af 10 kunne i nogen eller høj grad godt se en idé i at have en læseplan, hvori hensigten med it i undervisningen på Hillerød Lille Skole står beskrevet. Flertallet kunne altså godt tænke sig at få nogle fælles rammer formuleret, som beskriver overfor dem selv og f.eks. forældre, hvad vi på Hillerød Lille Skole ønsker at it og medier i undervisningen skal bidrage med. Flertallet af skolens medarbejdere ønsker dog ikke at det sådanne hensigter beskrives i konkrete mål for hver årgang. Her er der et stadigt ønske om metodefrihed og vide rammer for hvordan undervisningen tilrettelægges.
Lærerne og it Med dette tema sigter jeg mod lærernes daglige anvendelse af og færdigheder i it i undervisning
Tema 3
Skolens kultur og organisationsudvikling
4
Kristian Kørup Abildgaard
Hillerød Lille Skole
15. marts 2011
samt deres personlige oplevelse af egne evner indenfor specifikke it områder. Det er min tanke at spørgsmålene lægger op til at lærerne reflekterer over egen praksis og behov, frem for hvad de tror andre forventer de skal kunne. Det er min antagelse at der er en ligefrem sammenhæng mellem egne færdigheder i brugen af it og så graden af integration af it i sin undervisning. Det er selvsagt ikke nogen selvfølgelighed, men i mine kollegers øvrige virke, er der oftest en naturlig sammenhæng mellem de områder hvor de har færdigheder og deres undervisning. De enkelte muligheder i 2b er gradueret efter hvad der forekommer mig mest udbredt, altså jeg regner med at flest kender til og bruger tekstbehandling og færrest opretter og redigere egne hjemmesider. De spørgsmål jeg stillede var: 6. Jeg anvender generelt it i min undervisning? 7. Når jeg anvender it i min undervisning, er det som appetitvækker/øjenåbner/igangsætter? 8. Når jeg anvender it i min undervisning, er det som træningsredskab/til repetition? 9. Når jeg anvender it i min undervisning, er det til afslutning/fremlæggelser? 10. Når jeg anvender it i min undervisning, it i min evaluering? 11. Jeg har behov for efteruddannelse i tekstbehandling 12. Jeg har behov for efteruddannelse i præsentation og fremlæggelser på computer 13. Jeg har behov for efteruddanneles i billedbehandling? 14. Jeg har behov for efteruddanneles i videoredigering? 15. Jeg har behov for efteruddanneles i arbejdet med wikis og blogs? 16. Jeg har behov for efteruddanneles i at oprette og redigere hjemmesider? Skolens medarbejdere er delt i spørgsmålet om de generelt anvender it i deres undervisning. 5 mener at det gør de i høj eller nogen grad, mens 5 mener at det gør de kun i mindre eller ringe grad. Det er en noget subjektiv vurdering af egen praksis. Hvis spørgsmålet var formuleret sådan at der var nogle tidsintervaller; som hver dag, 2 gange om ugen, 1 gang om ugen, eller i hvert emne, i hvert andet emne eller lignende, at vælge mellem, ville det give et mere objektivt billede af, hvor meget den enkelte lærer og skolen i helhed inddrager it i sin undervisning. Det kan også diskuteres om svarmuligheden ”i ringe grad” er dækkene for den, som ikke anvender it i sin undervisning overhovedet. En diskussion kunne også hjælpe til at vi på skolen definerer hvad vi forstår ved it. Hvornår gør vi det og hvornår gør vi det ikke? Hvad fortæller vores erfaringer os og hvad fortæller
Tema 3
Skolens kultur og organisationsudvikling
5
Kristian Kørup Abildgaard
Hillerød Lille Skole
15. marts 2011
omverdenen, som f.eks. Undervisningsministeriet og erhvervslivet os? Hvis skolen skal kunne leve op til kravene nu og i fremtiden fra et videnssamfund, bør der gøres en aktiv indsats fra ledelse og medarbejdere for at i højere grad at få inddraget it i undervisningen generelt. Blandt lærerne på Hillerød Lille Skole er der 4 ud af 9 som svare at de anvender it i deres undervisning som appetitvækker/øjenåbner/igangsætter i nogen eller i høj grad. Det var tanken at lærernes svar skulle give en indikation om de brugte it i opstarten af et forløb. Spørgsmålet kunne også have været: ”Anvender du it i starten af et emne?” da de tre begreber overlapper hinanden. Kun 3 ud af 10 lærere svarer at de anvender it som træningsredskab eller til repetition i nogen grad og ingen anvender det i høj grad. I spørgsmålet opfattes træning og repetition som en og samme ting , men ordet ”træningsredskab” passer ikke helt sammen med ordet ”repetition”, da det ene er noget man bruger og det andet er noget man gør. Hvis repetition havde stået alene, var spørgsmålet mere enkelt og tydeligt i sin mening. Til spørgsmålet om it anvendes i forbindelse med afslutning og fremlæggelse af et emne, svarer lærerne at det gør 4 ud af 10 i nogen eller i høj grad. Der er 6 som kun i mindre grad eller i ringe grad anvender it til fremlæggelser og afslutning af et forløb. Om respondenterne opfatter afslutning og fremlæggelser under et, er tvivlsomt. Spørgsmålet kunne være præciseret ved at dele det op i to; et for fremlæggelser og et for afslutning af et emne. Det kan godt skabe lidt forvirring at det ikke er præciseret, hvor langt ”tilbage” i et emne en afslutning rækker. Hvis der er til sidst i et emne bliver vist en film fra nettet, som efterfølgende diskuteres i klassen, har man så anvendt it i sin afslutning? Spørgsmålet kunne gøres lidt mere bredt hvis afslutning var erstattet med afrunding. Kun 2 ud af 10 anvender i mindre grad it i forbindelse med evalueringer af undervisningen og de sidste 8 svare, at det gør de kun i ringe grad. Det er sandsynligvis et udtryk for at it praktisk talt ikke anvendes til evalueringer, men det ved vi ikke med sikkerhed, som følge af svarmulighedens svage karakter. Dog kan vi slå fast, at it ikke anvendes i nogen væsentlig grad i forbindelse med evaluering af undervisningen. Ud fra de svarene kan jeg som it-vejleder få et billede af hvor kollegerne har brug for inspiration og/eller efteruddanelse. Det vil være oplagt at gøre opmærksom på forskellige træningssider på nettet og inspirere med ideer om at anvende wikis eller blogs som evalueringsformer. Denne undersøgelse gør det til gengæld svært at konkludere, hvor ofte lærerne på Hillerød Lille Skole anvender it i deres undervisning, fordi spørgsmålene er stillet som når det sker, ikke hvor tit Tema 3
Skolens kultur og organisationsudvikling
6
Kristian Kørup Abildgaard
Hillerød Lille Skole
15. marts 2011
det sker. Eneste spørgsmål som kan give indikation på hvor udbredt anvendelsen af it på Hillerød Lille Skole er, er spørgsmål 6. Anvender man kun it én gang på et skoleår, vil det ikke kunne ses i svarene, fordi den ene gang vil også have en berettiget, hvis ellers det er indenfor kategorierne opstart, repetition, fremlæggelser eller evaluering. Det kunne også være interessant at have nogle åbne spørgsmål med, hvor lærerne havde mulighed for at fortælle hvad de ellers anvender it til og ikke mindst, hvad der skal til for at de ville gøre mere brug af it i deres undervisning. De kunne også få mulighed for at fortælle, hvor de ser, at it er en styrke for netop deres fag og undervisning. Det er oplagt at åbne for en sådan undersøgelse og efterfølgende diskussion om hvad der skal til for at det sker. Spørgsmålene 11 til 16 sigter mod kollegernes færdigheder. I stedet for at spørge til deres egen vurdering af deres evner, som f.eks. angiv på en skala fra 1 til 10 på hvilket niveau du befinder dig, når 1 er uden kendskab til it og 10 er ekspert, forsøger jeg at sigte mod kollegernes behov for færdigheder. Min tanke er, at i dette behov ligger der implicit et ønske om at dygtiggøre sig indenfor forskellige genre. De valgte genre af programmer er taget med ud fra min vurdering af hvad der er basale it færdigheder, som skal lægge til grund for at de får tilegnet sig it kompetencer nok til at kunne inddrage it og medier i deres undervisning, i tråd med det Undervisningsministeriets nævner som en ”digital kompetence” i Fælles Mål for it og mediekompetence i folkeskolen. 2 Det giver mig et billede af i hvor høj grad kollegerne har interesse og ønske om at udnytte mulighederne i de forskellige programgenre. Om det automatisk vil føre til at de vil anvende it i undervisning, er stadig ubesvaret. Undersøgelsen ”It i skolen” fra Danmarks Evalueringsinstitut beskriver at det ikke automatisk fører til mere it-integreret undervisning, at lærerne har fået medarbejder-pc'er. 3 Det samme kan siges om lærernes it-færdigheder. Selvom de har behov for at udvikle dem, er det ikke nødvendigvis et behov for at inddrage det i undervisningen. At spørgsmålene er stillet som ”Jeg har behov for...” uden præcisisering af hvad dette behov skal stilles i forhold til, kan godt gøre det lidt vanskeligt at konkludere noget sammenhængende i forhold til hvilke efteruddannelsesforløb der skal etableres for lærerne. Er det et behov i forhold til at kunne mestre det personligt, er det et behov i forhold til at kunne inddrage det i sin undervisning eller er det et behov i forhold til at føle sig i stand til at holde trit med skolens udvikling? F.eks. kollegernes behov for efteruddannelse i billedbehandling; her er mener 5 ud af 10 at det har de i høj grad brug for, 4 ud af 10 mener at det har de i nogen grad brug for mens den sidste 2 It- og mediekompetence i folkeskolen. Fælles Mål 2009, Undervisningsministeriet 2010, side 5 3 It i skolen. Undersøgelse af erfaringer og perspektiver. Danmarks Evalueringsinstitut 2009, side 76 Tema 3
Skolens kultur og organisationsudvikling
7
Kristian Kørup Abildgaard
Hillerød Lille Skole
15. marts 2011
mener, at det er der kun behov for i mindre grad. Men er det et behov i forhold til at kunne undervise i billedbehandling eller er behovet blot at kunne tilpasse billedernes størrelse, så de egner sig til at lægge på forældreintra? Det giver undersøgelsen ikke svar på. Samme tendens ses omkring filmredigering, men formålet er igen ukendt. Formålet kunne være kommet frem, hvis denne del af undersøgelsen var gjort mere kvalitativ med nogle åbne spørgsmål. Det ville give kollegerne muligheder for at præcisere, hvad de ønsker at dygtiggøre sig i og hvad de vil med det.
It og samarbejdsrelationer På Hillerød Lille Skole indførtes Skoleintra med lærer- og elevmodul ved starten af skoleåret 2009/2010. Det er min oplevelse af meget få udnytter de muligheder der ligger i skoleintra, til at masse-kommunikere til forældre, elever og kolleger; vidensdeling omkring elever; reserveringer af lokaler og udstyr samt informerer om begivenheder. Svarene giver forhåbentligt et præg om hvor kollegerne har brug en øjenåbner og inspiration til at udnytte skoleintra bedre. Spørgsmålene til dette tema var følgende: 17. Jeg anvender SkoleIntra til at gemme og læse referater fra møder og evalueringer? 18. Jeg anvender SkoleIntra til at foretage reserveringer af lokaler, udstyr, m.m.? 19. Jeg anvender SkoleIntra til at lægge sedler til vikarer? 20. Jeg anvender SkoleIntra til at uploade og hente billeder? 21. Jeg anvender SkoleIntra til at løbende gemme information til brug ved næste skole/hjem samtaler? 22. Jeg anvender SkoleIntra til at til kommunikation med kolleger? 23. Jeg anvender SkoleIntra til at til kommunikation med elever? 24. Jeg anvender SkoleIntra til at orientere kolleger om aftaler vedrørende elever? 25. Jeg anvender SkoleIntra til at orientere mig vha. kalenderfunktionen? I undersøgelsen er kollegerne også blevet spurgt til deres brug af skoleintra, for at se om vi som skole udnytter de ressource vi har, og har betalt for. Spørgsmålene er igen kvantitative med fokus på specifikke muligheder i skoleintra. Hillerød Lille Skole er ny i brugen af skoleintra og de ressourcer der spørges til, er de ressourcer, vi i skolens it-udvalg vurderer, vil være de første som flertallet vil få glæde af. Tema 3
Skolens kultur og organisationsudvikling
8
Kristian Kørup Abildgaard
Hillerød Lille Skole
15. marts 2011
Undersøgelsen viser at de fleste, 7 ud af 10, bruger skoleintra til i nogen eller i høj grad at læse og gemme referater fra møder samt fortage reserveringer af lokaler og udstyr. I kommunikationen med vikarer i form af vikarsedler bruges skoleintra ikke, 9 ud af 9 svarer nej, i ringe grad. Hvis muligheden for at svare; ”Nej, slet ikke.” så ville det give et mere sandt billede af om der overhovedet er nogle som gør det. Det samme gælder brugen af skoleintra i forbindelse med at gemme oplysninger om elever til brug i skole/hjem samarbejdet. Her svarer 9 ud af 10 at det sker kun i ringe grad. 1 ud af 9 svarer at skoleintra bruges til at uploade og hente billeder i nogen grad, ellers svarer 1 at det kun sker i mindre grad og 7 at det sker kun i ringe grad. Til at kommunikere med kolleger anvender 3 ud af 10 skoleintra i nogen grad, 3 ud af 10 i mindre grad og 4 ud af 10 i ringe grad. I kommunikationen med elever anvender kun 1 ud af 10 skoleintra i mindre grad. Resten, 9 ud af 10 anvender kun skoleintra i ringe grad til det. Hvad angår spørgsmål 24; om skoleintra anvendes til at orientere kolleger om elever, svarer 1 ud af 10 at det gøre denne i mindre grad og resten svarer at det kun sker i ringe grad. Spørgsmålet må betragtes som en præcisering af spørgsmål 22 om kommunikation med kolleger, men har til sigte at undersøge om funktionen 'Klasselog' anvendes. Dette sigte er ikke tydeligt for respondenterne, hvorfor spørgsmålet fremstår overflødigt. Ud fra de svar der er kommet omkring kollegernes brug af skoleintra, vil jeg konkluderer at der er mange uudnyttede muligheder. Det tyder på et behov for efteruddannelse i brugen af skoleintra, sammen med nogle tydelige retningslinier fra ledelsen om at det er der kommunikationen sker. Det er skolens hensigt at få integreret forældreintra inden skoleåret slutter. Det lægger op til en øget brug af skoleintra og dets ressourcer, hvilket bør følges op af yderligere efteruddannelse, så ressourcerne udnyttes bedst muligt. Samtidigt bør ledelsen også tydeliggøre, at den ønsker at alle anvender skoleintra. I undersøgelsen IT i skolen anbefaler ekspertgruppen at ledelsen enten vælger at gøre det obligatorisk at anvende skoleintra eller vælger at gøre det frivilligt. 4 Jeg vil opfordrer ledelsen på Hillerød Lille Skole til at gøre det obligatorisk, for at få alle med på et fælles kommunikations- og videndelingsforum. Desuden vil jeg foreslå at alle skal deltage i et 5 timers introkursus til skoleintra, hvor de basale funktioner vil blive gennemgået. Formen på kurset skal være sådan at der er god plads til spørgsmål og evt. gentagelser, så alle bliver trygge ved den nye kommunikationsform.
4 It i skolen. Undersøgelse af erfaringer og perspektiver. Danmarks Evalueringsinstitut 2009, side 60. Tema 3
Skolens kultur og organisationsudvikling
9
Kristian Kørup Abildgaard
Hillerød Lille Skole
15. marts 2011
It- og mediesituationen generelt Det sidste tema jeg har valgt at tage med skal gerne fortælle noget om hvor skolen skal lægge sine ressourcer for it-området for, at det opfylder lærernes behov bedst muligt. Det kan opfattes som en ønskeseddel, hvor svarene sidenhen kan skabe en grobund for en prioriteret liste til indkøb og placering af nyt udstyr. Spørgsmålene til det sidste tema var som følger: 26. I min undervisning vil jeg finde det nyttigt at have et klassesæt af bærbare computere til rådighed 27. I min undervisning vil jeg finde det nyttigt at have et halvt klassesæt af bærbare computere til rådighed 28. I min undervisning vil jeg finde det nyttigt at have et par stationære computere permanent i klasseværelset 29. I min undervisning vil jeg finde det nyttigt at have en projektor, med tilknyttet computer, placeret permanent i klasseværelset 30. I min undervisning vil jeg finde det nyttigt at have et SmartBoard i klasseværelset 31. I min undervisning vil jeg finde det nyttigt at have et digitalt kamera tilknyttet klassen 32. I min undervisning vil jeg finde det nyttigt at have trådløst internet tilgængeligt i klasseværelset 33. I min undervisning vil jeg finde det nyttigt at kunne have hele klassen samlet i samme lokale, når de skal arbejde på computere 34. Jeg mener at resourcer til it skal bruges på flere computere frem for nye programmer 8 ud af 10 ønsker i nogen eller i høj grad et halvt klassesæt af bærbare computere tilrådighed, mens der i nogen eller i høj grad er 6 ud af 10, som sig ønsker et helt klassesæt tilrådighed. Det kan undre mig at der er flere der ønsker et halvt end end helt klassesæt. Det kan handle om at nogle svare ”taktisk” og håber på at de ressourcer, som ikke går til bærbare computere bliver brugt på noget som de har mere brug for.5 Dog fortæller det mig at indkøb af flere bærbare naturligvis skal med i næste diskussion af hvad skolens it-ressourcer skal bruges til. Skolens lærere er mere delte i spørgsmålet om der skal være stationære i klasseværelserne. Halvdelen siger at de i nogen eller høj grad kan få nytte af det. Næsten det samme er gældende for om der skal være en projektor i hvert klasseværelse. Her finder 4 ud af 9 det nyttigt. Derfor må det 5 Spørgeskemaet. Pædagogisk it-vejleder. Uni-C 2006, side 5. Tema 3
Skolens kultur og organisationsudvikling
10
Kristian Kørup Abildgaard
Hillerød Lille Skole
15. marts 2011
være op til en pædagogisk diskussion, hvilke fordele og ulemper der er med sådanne installationer i klasseværelserne. Til spørgsmålet om lærerne ønsker at få smartBoards i klasseværelserne, er kun 3 ud af 9 på den positive side mens 6 ud af 9, mener at de kun i mindre grad eller i ringe grad ønsker dette. På skolen er der et smartboard i it-lokalet, men disse svar fortæller mig at der ikke er mange som finder det som et løft for deres undervisning at bruge det. Heri ligger der en opgave for mig som it-vejleder at få inspireret og orienteret kollegerne om brugen og mulighederne i en sådan interaktiv tavle. Størsteparten, nemlig 8 ud af 10 finder det nyttigt i nogen eller i høj grad at have internetadgang i klasseværelserne. Det fortæller mig, at det er vigtigt at der er et trådløst internet på skolen som virker. Det kunne også være et stik, som lærerne skulle sætte et netkabel i, men det er langt mere smidigt, hvis forbindelsen er trådløs i klasseværelserne. 8 ud af 10 lærere finder det også nyttigt i nogen eller i høj grad at have klassen samlet i et lokale når de ønsker at anvende computere i undervisningen. Hvad deres begrundelse for at have eleverne samlet ved jeg ikke, men mit bud er at det er nemmere for læreren at kommunikere hvad de skal lave og hvad de ikke skal bruge tiden til, mens de sidder ved computeren. Det fortæller mig at vi stadig skal holde fast i at have et dueligt it-lokale med helst 20 velfungerende computere. Med spørgsmålene som retter sig mod hvilke former for udstyr kollegerne kunne tænkes sig at have til rådighed, var det ønsket, at svarene kunne hjælpe it-udvalget med at gøre de rette prioriteringer, så flest mulige blev tilfredse med det, der bliver indkøbt og stillet til rådighed. I sin nuværende form giver spørgsmålene desværre ikke denne mulighed. I frygt for at forvirre respondenterne, ville jeg ikke afvige fra den form de øvrige spørgsmål var stillet i, men det var for det første, en ubegrundet frygt og for det andet bør anvendeligheden af svarene vægte højere end hensynet til at formen på spørgsmålene ikke bør varierer for meget igennem en spørgeskemaundersøgelse. Implicit i spørgsmålene lå, at det var en form for prioritering, kollegerne skulle gøre sig, men det kan man ikke forvente, at de nødvendigvis har gjort. Derfor er det vanskeligt at konkludere om de 8 som i høj grad eller i nogen grad ønsker sig et halvt klassesæt af bærbare, vælger det halve frem for det hele klassesæt, fordi de så håber på, at der også er råd til nogle flere projektorer eller at det halve klassesæt suppleres af nogle stationære computere i klasseværelserne. Det giver denne undersøgelse ingen svar på. En liste med mulige ressourcer, som kunne prioriteres med numre af respondenten, ville have været mere anvendelig. Det ville have været mere givtigt og hensigtsmæssigt at spørge til
Tema 3
Skolens kultur og organisationsudvikling
11
Kristian Kørup Abildgaard
Hillerød Lille Skole
15. marts 2011
hvilke it-redskaber, ville forstærke lærernes undervisning og dermed elevernes læring, og hvilke barrierer møder de, som tilstanden er nu. Igen vil en mere kvalitativ og åben form for spørgsmål, kunne give nogle mere brugbare svar. F.eks. ”Nævn tre tiltag indenfor it-området, som ville være nyttig for din undervisning?” eller ”Kunne du tænke dig at gøre brug af digitale læringsmidler, hvorfor/hvorfor ikke... Så kunne det måske vise sig, om det er efteruddannelse, software eller hardware, der ville give den største benefit for lærernes undervisning med it.
Konklusion It-organisation I øjeblikket har Hillerød Lille Skole ikke nogen plan for hvordan skolen ønsker at it- og medier skal bruges i undervisningen eller hvordan den sikre sig at eleverne opnår kompetencer til at begå sig i et videnssamfund. For at skolen får sådan en plan, må ledelsen tage det ansvar, som flertallet af lærere mener den har. Initiativet til at det sker, vil sandsynligvis komme fra lærerne eller fra itvejlederen. Hvis der mod forventning ikke skulle komme en debat og efterfølgende plan for, hvad vi på Hillerød Lille Skole ønsker, at it og medier i undervisningen skal bidrage med til elevernes digitale kompetence, må ledelsen i det mindste gøre en aktiv indsats for at flere medarbejdere i højere grad får inddraget it i deres undervisningen generelt.
Lærerne og it Det vil være oplagt at gøre kollegerne opmærksomme på forskellige træningssider på nettet og inspirere med ideer om at lave fremlæggelser i form af præsentationer på SmartBoard eller i form af film og billedrepotager. Eller f.eks. wikis eller blogs som evalueringsformer, men det første træk bør være en mere kvalitativ undersøgelse af hvad der skal til for at kollegerne vil gøre mere brug af it i deres undervisning. Det kunne også være interessant at have nogle åbne spørgsmål med, hvor lærerne havde mulighed for at fortælle hvad de ellers anvender it til og ikke mindst, hvad der skal til for at de ville gøre mere brug af it i deres undervisning. De kunne også få mulighed for at fortælle, hvor de ser, at it er en styrke for netop deres fag og undervisning. Det er oplagt at lave en sådan mere kvalitativ undersøgelse og efterfølgende have en diskussion om, hvad der skal til, for at det sker.
It og samarbejdsrelationer I skolens nuværende brug af Skoleintra er der mange uudnyttede muligheder. Disse muligheder kan udnyttes men det kræver efteruddannelse, sammen med nogle tydelige retningslinier fra Tema 3
Skolens kultur og organisationsudvikling
12
Kristian Kørup Abildgaard
Hillerød Lille Skole
15. marts 2011
ledelsen om hvordan den ser at kommunikationen skal foregå. Kun ved at være tydelig i sit krav til medarbejderne, får ikke kun ledelsen men også kolleger, forældre og elever mest ud af de ressourcer der findes i et videndelingsforum.
It- og mediesituationen generelt Når Hillerød Lille Skoles it-udvalg næste gang skal drøfte hvilket udstyr der skal indkøbes til skolen, kan det skæve til svarene i denne undersøgelse. De fortæller at det eksisterende it-lokale skal bevares og vedligeholdes i sin nuværende form med ca. 20 elevmaskiner. Ligeledes skal det trådløse internet også virke i alle klasseværelserne. Af nye indkøb står flere bærbare på de fleste læreres ønskeseddel. Det gør nye smartboards til gengæld ikke, mens opsætning af projektorer og stationære i klasseværelserne er en pædagogisk diskussion værdig. For at få en så kvalificeret retning på investeringerne som muligt, er det værd at gennemføre en mere kvalitativ undersøgelse med mere åbne spørgsmål som kun retter sig mod hvilke ressourcer skolen skal prioritere. Den vil formentlig kunne vise, om det er investeringer i efteruddannelse, software eller hardware, som lærerne tænker, at der vil komme bedst mulig læring ud af.
Tema 3
Skolens kultur og organisationsudvikling
13