digt · Rigdom · 2014 · # 3 · TIL TRO
På Mit Sorte Stræklagen Jeg står forsvarsløs på en motorvej Jeg står forsvarsløs og fornægter mig selv Her står jeg og holder møder med mig selv og min ufuldkommenhed er med om bordet Det her er resultatet af dages vandring og sådan ser man ud, når man er gået forkert Mange vrede tanker forgriber sig på mig Jeg folder min usikkerhed ud over stræklagenet 140 X 200, stræklagen, sort Jeg frygter en krisesituation Mørkehullet i min mave taler Jeg frygter for mennesker, der kender mig Mørkehullet i min mave taler De vil forvente, at jeg udfolder mine gaver Mørkehullet i min mave taler til mig For jeg er så rigt velsignet For jeg har stræbt efter at være den bedste i alle henseender For jeg har sagt “ja” for at behage og stille tilfreds Nu melder konsekvenserne sig med sine jernhænder om mine håndled Min uldtrøje tvinger mig fast halvvejs over hegnet Jeg sletter mine aftaler og stiller mig til skue som en fiasko Det her er en form for overgivelse For jeg var så rigt velsignet og der var så megen overflod og jeg forstod mig ikke på at forvalte Jeg står forsvarsløs på en motorvej Jeg står forsvarsløs og fornægter mig selv Her står jeg Marts 2014, Hannah Fredsgaard Larsen
25