artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO
MEDIER
My Stuff
Af Maria Jin Hee Windberg, stud.cand.mag. i Visuel Kultur, mariajhwinberg@gmail.com
Et yderst radikalt eksperiment, hvor der kun er én regel: en ung mand opmagasinerer alt han ejer og må kun hente én ting om dagen – i et år. Men i dagens samfund, er det så overhovedet muligt at fastholde kontakt med sine venner UDEN at have en mobiltelefon? I dokumentaren My Stuff følger vi den 24-årige Petris beslutning om at udleve et radikalt tankeeksperiment. Han føler sig ikke lykkelig trods en lejlighed fuld af materielle værdier. I stedet føler han sig tynget af, at tingene hober sig op omkring ham. Han tager derfor en beslutning om at pakke alt ned og opmagasinere det. Og ja, det er vitterligt alt, han pakker ned – ikke engang et stykke tøj eller en seng lader han blive tilbage. Eksperimentet skal vare i et år, og hvor hovedreglen i eksperimentet er: Han må kun hente én ting per dag, og han må ikke købe noget nyt. I løbet af dokumentaren når hovedpersonen til den erkendelse, at han – efter at have fået dækket de basale behov – faktisk kan undvære størstedelen af sine ting uden at miste livskvalitet. Hans kloge mormor slår hele dokumentarens pointe fast, da hun udtaler: ”Dit liv består ikke af ting. Tingene er blot rekvisitter.” En udtalelse som denne udfordrer mig. I min hverdag
tænker jeg ikke over, hvor meget mine ting betyder for mig, men som et produkt af en ekspansiv forbrugerisme, har jeg ved nærmere eftertanke svært ved at forestille mig et liv uden mit tøj, min cykel (+ hjelm), min computer, min telefon, min… Jeg må nemlig indrømme, at jeg føler mig knyttet til mine ting. My Stuff er derfor en rigtig god reminder om ikke at finde min rigdom i alt, hvad jeg ejer. Netop fordi jeg lever i en hverdag, hvor jeg har i overflod, er det let for mig at tage alt for givet og ende i grøften, hvor jeg i stedet for at se det som velsignelser, finder min identitet i, hvad jeg ejer. Jesus taler i flere lignelser om, at alt, hvad vi ejer, ikke er vores, men er gaver fra Gud. Dokumentaren har derfor fået mig til at stoppe op og tænke over, hvor bundet jeg er til disse rekvisitter, og hvor meget de fylder i mit liv. My Stuff er blevet en personlig opfordring til at revurdere, hvor meget jeg egentlig er bundet til mine ting. Lignelsen om den rige unge mand, der havde svært ved at give afkald på alt, hvad han ejede for at følge Jesus, har flere gange poppet op i mine tanker. Hvad er det egentlig, jeg fylder mit liv med? Hvor vigtige er alle mine ting, og hvad vil jeg gøre, hvis jeg blev bedt om at opgive alt, hvad jeg ejer?
Personligt har jeg fundet inspiration på hjemmesiden www.godownsize.com. En interessant side hvor der er masser af input til at leve med færre ting. Jeg må dog være ærlig og indrømme, at jeg ikke er nået dertil, hvor jeg kan forestille mig et liv med eksempelvis kun 100 ting. Jeg er heller ikke sikker på, at jeg nogensinde når til det punkt. Til gengæld er jeg overbevist om, at alt hvad jeg ejer er velsignelser fra Gud. Derfor ønsker jeg at være bevidst om, at min rigdom er gaver fra ham, som jeg må være dybt taknemmelig for og samtidig har et ansvar for at forvalte, så det er ham til ære og andre til gavn. Læs mere om My Stuff på mystuffmovie.com
29