Jysk Kvæg, stude på Nørre Vosborg

Stude iVestjylland – eksportvare nummer et!

Vand møder hav.

Nørre Vosborg ligger i fjordlandskabet, hvor Storåen og Lilleåen møder Vesterhavet og danner Nissum Fjord. Vosborg er en omHolstebro skrivning af Osborg. Os betyder åNissum Fjord munding. Englandskabet breder sig langs Nørre Vosbrog vandløbene i hele oplandet til Nissum Fjord.

Et kæmpeområde helt ind til den jyske højderyg, hvor et net af vandløb Nørre Vosborg ligger der, hvor Storåen leder vandet til Nissum Fjord møder Vesterhavet og former Nissum gennem Ikast, over Herning og Fjord. Dette landskab var grundlaget Holstebro. for studedrift i gamle dage, og det er det landskab som igen i dag kan danne

Stude i 500 år. basis for moderne studedrift.

Disse enge var der, hvor man kunne få et udkomme. Her kunne får, svin, gæs og stude afgræsse. Stude har været en del af produktionen allerede i 1400 tallet, og egentlig opdræt af stude til eksport var udbredt fra 1500 tallet og op til første verdenskrig. Stude var den tids eksportvare nr. et.

I gamle dage var det de store vådområder med engarealer som, sammen med den jyske hede, dannede grundlag for produktion af får, svin, gæs og stude.

Nissum Fjord opland. Net af vandløb og vådområder

Herning

Ikast

International handel.

På de fede engarealer langs å og fjord lå der enggårde, enestegårde og herregårde. Her kom pengeindkomsten fra opfedning af stude, den øvrige produktion var til eget forbrug. Der eksisterede derfor et større handelssystem med stude som blev solgt til markederne i Nordtyskland, Holland og senere England. Her i de vestjyske enge, boede folk med kontakter til Newcastle, London, Hamburg, og Amsterdam.

Fri handel - nye chancer.

Kilde: Miljøcenter Ringkøbing I 1600tallet var handlen knyttet til adelen og herregårdene. Som led i landboreformen i 1788 og en efterfølgende nedsættelse af eksporttolden til det halve, blev handlen fri. Nu kunne bonden selv eksportere. Unge mænd kunne starte som studedrivere, og gøre en god fortjeneste. Blive handelsmænd eller købmænd. Her opstod chancen for selv at arbejde sig op til at kunne købe en gård. Her opstår fortællingerne og myterne om studedriverne, stude handlerne og de store studegårde. Nørre Vosborgs historie inkluderet.

Der er stadig græssende kvæg ved Nissum Fjord, og der er plads til flere. . Foto: Jens Overgaard Christensen

Hovedkilde til tekst om stude: Esben Graugaard, 2005: "Nordvestjyske bønder som kreaturhandlere i Nordsørummet. "

Stude på NørreVosborg Historien fortaber sig.

Nørre Vosborgs historie kan spores tilbage til 1200 tallet, men det er usikkert hvornår studedrift og handel blev en integreret del af Nørre Vosborg. Sandsynligvis har den altid været det. Jord i disse egne kunne ikke rigtig bruges til andet. Betingelserne for agerbrug var ikke til stede.

"Far West og Prærieland" Journalist A. Falkmann skriver i 1879 om "Danmarks Far-west": " Se nu blot om her i Stuen iVemb Kro! UdenforVinduerne er der saa vidt strakte, flade Marker, at de godt kunde gjælde for en Praierie, og de store Hjorder, som høre til paa NørreVosborg, hæve ikke Illusionen"

Jorde fra Holstebro Klædt som studehandler. til Vesterhavet Ifølge overleveringen optrådte førStudeopdræt og studehandel var dernævnte Christen Linde de Friedereich for det ejerne af Nørre Vosborg gerne som almindelig studehandler, kunne tjene penge på. I midten af Dette dejlige billede gengivet på en gouache fra 1846 viser stude på marken uden for Nørre Vosborg. En glimrende illustration af hvor betydningsfuld stude var på den tid. Kilde: Det klædt i vadmelstøj, hvorfor han ik1700tallet indgik Nørre Vosborg i Kongelige Bibliotek ke blev genkendt på Rysensten en Christen Linde de Fredenreichs stodag han ville købe stude. Baron Juel sendte re jord-besiddelser. Der strakte sig fra sin karl ned for at stoppe "bondens" omgang Holstebro til Vesterhavet. På sine manmed ild i sin langpibe. Karlen blev mødt af ge gårde kunne han på en gang have Udskiftes med Helles billede. én de Friedenreich, som beholdt god ild i 700 stude på stald til opfedning, heraf piben i den stærke vestenvind og sendte kar100 på Nørre Vosborg. Der skulle melen tilbage med besked om, at hvis "han satte get foder og store arealer til for at driild til gården så var han også mand for at beve studedrift. tale den".

Tre år gammel sortbroget tyr af den jyske race tilhørende etatsråd A.E.M. Tang til Nørre Vosborg, som i 1856 udstillede dette dyr på en international kvægudstilling i Paris. Kobberstik gengivet fra V.Prosch "Kvægets Avl og Pleie"

Primær Kilde til info om stude: Esben Graugaard, Holstebro Museum

Stude-dynasti bringer bonde på borg.

Fæstebonden - far til godsejer.

Stude-dynasti.

Hvordan går det til at en fæstebondesøn bliver godsejer på Nørre Vos- Peder Tang beholdt Nørre Vosborg, og hans slægt havde gården indtil borg? Jo det har også noget med stude at gøre. Laurits Christensen var 2004. Broderen Søren købte i 1784 Timgård gods. Ud over de to fæster på gården Nørre Tang, under Nørbrødre omfatter søskendeflokken også: re Vosborg. Laurits Tang, som han blev • Anna Tang - gift med Peder Harpøth, kaldt, var en stærk bonde. Selv om han hovedgården Ulvsund i Nees. døde som fæstebonde, så lykkedes det • Christen Holm Tang, Hanning Hedehans børn at stige op i samfundet. De gaard, studekro og kendt studehandler blev en del af det stude-handels netværk • Jens Tang, hovedgården Udstrup, Sdr. som gennem familierelationer og gifterNissum mål var rygraden i studeproduktionen i • Mette gift med Niels Wad, også fæsteVestjylland. Laurits købte ifølge overlevebonde der blev godsejer - Stenumgård ring mod betaling af 100 rigsdaler og et • Laurids Tang på fødegården Nørre engstykke sin søn Peder fri fra Nørre VosTang - fæstegård til Nørre Vosborg Peder Tang fik nok at gøre med at bringe den temmelig forsømte borg - så han kunne komme i købmands- gård på fode. Ladegården var afbrændt ved lynnedslag 1647 og var meget brøstfældig. Han opførte den i 1788 helt fra grunden. lære.

Sønnerne køber Nørre Vosborg To sønner af ovennævnte fæstebonde til Nørre Vosborg, blev købmænd i Ringkøbing. Peder og Søren Tang købte som det hedder ”med en vis stolthed” Nørre Vosborg på auktion i 1786 for 77.100 rigsdaler. De to genopførte avlsgårdsanlæg i 1788-90 som i det ydre er det vi ser i dag.

De var indrettet til studedrift.

Studestaldene på Nørre Vosborg stod indtil renoveringen startede i 2006.

Studestaldene var der, hvor der nu er Reception.

Sælg en stud og køb en kjole Velstand ved stude og handel.

Fæstebondesønnen Peder Tang (f. 1737 d.1826) blev købmand i Ringkøbing og omtales som sådan hele sit liv, også efter han i 1786 købte Nørre Vosborg. Købmandshandel og studehandel hørte imidlertid sammen fordi det vestjyske landskab var egnet til kvægproduktion. Det var simpelthen eksportvaren, enten man udførte den pr. skib, eller lod den gå gennem studedriverne og studehandlerne ned langs vestkysten. Som købmand i Ringkøbing havde Peder Tang i hvert fald i teorien mulighed for at udnytte, at der i midten af 1700 tallet opstod kvægsygdomme i Slesvig og Holsten, som gav grobund for udskibning af kvæg fra Ringkøbing direkte til Holland.

Brudekjole og tilhørende sko.

Allerede i 1766 var Peder Tang en holden mand og værdig til at blive gift med borgmesterens datter Mette Bagges Kiær. Hvem der betalte for den flotte brudekjole – ifølge Nationalmuseet som siden 1946 har opbevaret kjolen– så siger familietraditionen, at Peder Tang forærede penge til stoffet til kjolen samt penge til smykker – som Mette Bagges Kiær imidlertid brugte til at købe sølvtøj for.

Mette Kiær dør i barselsseng, og Peder Tang får kun denne ene søn som senere overtager godset, medens Peder Tang fortsætter som købmand i Ringkøbing.

Peter Tang købte stoffet til sin tilkomnes brudekjole. Betalt med

Handel via skibsfart penge tjent på bl.a. studehandel udskibet fra Ringkøbing. Om Det siges at Peder Tang havde flere skibe. Således stoffet blev købt med retur fra Holland vides ikke. også skibet Niels Kiær Tang opkaldt efter Peder Tang og Mette Kiærs søn. Et skib kunne udføre 30 til 50 stude pr. last, men det var en farefuld og besværlig sejlads, hvor der skulle omskibes Kjole og sko har været opbevaret af familien Tang i 200 år på Nørre Vosborg. fra pramsejlads over det flade Ringkøbing Fjord, til havsejlads på VeI dag findes de på Nationalmuseet. sterhavet.

Den Jyske Stud - en uddøende race?

Jysk kvægrace Det jyske kvæg var især Det oprindelige jyske kvæg var gråbroget, koen var ikke særdet sort- og gråbrogede kvæg, lig høj - 1881, hvor man tysom var udbredt i Jylland i pebestemte den, var den i 1700- 1800 og 1900 tallene, gennemsnit 120 cm og vejehvor det var grundlaget for de 350 kg. I dag vejer de eksporten af stude til det nordsortbrogede to-åringe ca 500 tyske og engelske marked. kg, og er ca. 145cm høj.

Avlsarbejde var ikke udbredt, Stude i dag. og dette er en af årsagerne til I dag er interessen for stude stigende. Ikke at eksporten faldt drastisk i mindst på grund af behovet for naturpleje. Hvis slutningen af 1800-tallet. Den englandskaberne, og det tilhørende fugle- og dyblev f.eks. udkonkurreret af Dette billede af en Jysk Stud på Hjarel Hede viser at man er kommet langt reliv skal bevares, så er det nødvendigt at holde større ungarsk kvæg, og kvæg med at finde frem til, hvordan de jyske stude oprindeligt så ud. græsset nede, og hvad er mere oplagt end at afgræsavl i f.eks. England. Studeeksporse med dyr. Stude er oplagte til dette formål. De har en vækstperiode ten stoppede ved 1.verdenskrigs begyndelse i 1914. på 2 år, og når de går på græs vokser de langsomt, hvilket giver en forKød eller mælk. bedret kødkvalitet. Kødet bliver fiberrigt og får en fin fedtmarmoreJysk kvæg var især egnet til kødproduktion, selv om den også blev ring, hvilket giver et saftigt og velsmagende produkt brugt til mælkeproduktion. Især i Vestjylland holdt man kvæg for i sidste led at sælge kød. I 1900tallet kom mejerierne, og kvægavlen "Der findes ingen præcise opgørelser over, hvor mange gamle husdyr der er blomstrede i Danmark. Den nu helt dominerede kvægrace i Jylland tilbage, men Foreningen Gamle Danske Husdyrracer anslår, at der eksempelvis blev den Sortbrogede Dansk Malkerace (SDM). Den er udviklet kun er omkring 100 køer tilbage af sortbroget jysk malkekvæg. Der er omved at man har krydset Jysk Kvæg med Hollandsk sortbroget kvæg. kring 60 eksemplarer af agersøkvæget og omkring 200 køer af rød dansk malkerace tilbage. " Kilde: Kristeligt Dagblad 6.3.2010"

Hvad er en stud - og hvad er en kvie?

Hvem er oksen bag oksekød?

Vi spiser oksekød, uden at være bevidst om, at oksekød er en meget bred betegnelse. Okse betyder egentlig en kastreret tyr fra tamkvæg, og er således det samme som en stud. I køledisken finder du oksekød uden angivelse af, om det er kød fra tyre eller køer, kvier, tyrekalve, eller stude. I dag dækker begrebet okse nemlig mange arter og er en fælles betegnelse for kvæg. Kvæg skifter imidlertid navn efter alder og køn.

Kalve: En kalv er en kalv til den er 10 måneder. En kviekalv er hunkalven og en tyre-kalv er hankalven.

Tyrekalv eller ungtyr: er hankøn op til 2 år derefter Tyr. En ungtyr og en tyr er beregnet på avl. Det er kostbart at opdrætte avlsdyr, og der er kun brug for meget få tyre i avlsarbejdet. I perioder har det kostet mere at opdrætte tyrekalve som fedekalve, end at slagte dem efter fødslen.

Stude: Når en tyrekalv bliver mere end de 8-10 mdr. så bliver den til en ungtyr. Den begynder at opføre sig som tyr, og det kan være farligt når den går ude på marken. Derfor skal tyrekalve kastreres, mens de er små, inden for de første uger. Når studene så er omkring 2 år til 2½, får man den bedste kødkvalitet. Stude er nemme at have med at gøre.

Kvier: er hunkøn og forbliver en kvie indtil hun har født første kalv (ca.2år), herefter er hun en ko.

Ammeko: En ammeko er en ko med ammende kalve, mest Tvillinger født af jysk kvægrase på Hjerl Hede. brugt i kødkvægsproduktion, og herunder f.eks. økologisk studeproduktion.

Kalve af jysk kvægrace.

Billede fra foreningen Gamle Husdyr -racer.

Studen bliver hvad den spiser.

Græs, motion og frisk luft.

Man skulle tro at kød er kød, mælk er mælk og smør er smør. Men nej sådan forholder det sig ikke. Når koen kommer på græs, så ændrer mælken sig, og det smør og den ost der bliver lavet heraf bliver gul og blød. Det kan ses med det blotte øje. Ligesådan er der forskel på kødet, men her kan det være svært at se. Men det kan smages.

Hvem vil spise en doven ko?

Hvad der betyder mest, det græs kvæget spiser eller den motion og frisk luft den får ved at græsse på engen? Det ved vi ikke, men kød fra sunde dyr smager De fede engarealer langs å og fjord var de resurser bedst. man kunne leve af og tjene penge på indtil slutnin-

gen af 1800-tallet. Siden har man reguleret vandet og indført kunstgødning, og nu kaldes engarealerne for marginaljord.

Hvad spiser studen?

Græs selvfølgelig, men græs er ikke bare græs, og enge er ikke bare enge. En eng skal vedligeholdes - afgræsses eller høstes for at blive ved med at være en eng. I Danmark er alle arealer omfattet af forskellige regler og klassificeringer. De forskellige naturtyper ændrer sig også i forhold til hvordan de bliver brugt.

Ferske enge, natuenge og kulturenge.

En fersk eng er ikke påvirket af salt, men kan opdeles i to typer enge. Naturenge som ligger i græs og ikke berøres ud over at man græsser eller slår hø. Kulturenge eller vedvarende græsningsarealer. Her omlæggges, drænes, gødskes og/eller sprøjtes, og ofte udsås kløver og kulturgræsser.

Strand engene er begrænset til enge, der er påvirket af havet. Her gror planter, der er tilpasset de ekstreme livsbetingelser, som disse saltpåvirkede arealer giver for plantevækst. Man siger at dyr, der går her, får en helt speciel smag.

Græsmark er et anlagt areal med græsser, ofte med høj fodderværdi, f.eks. kløvergræs, der er proteinholdig. Arealet gødes ofte, og oppløjes og jordbehandles hyppigere end hver 7-10 år.

Nødvendige påvirkninger: "For at opretholde den ferske eng som naturtype skal der ske en kulturpåvirkning i form af græsning og høslæt eller vedvarende vandstandssvingninger. Disse påvirkninger kan forhindre træer, buske samt højtvoksende græsser og urter i at skyde op, " Kilde: Skov og Naturstyrelsen

Stude på NørreVosborg 2010.

Oksekød er festmad Oksekød har været forbeholdt festlige lejligheder, også da man ernærede sig ved studedrift. Kødet var og er en stor delikatesse på grund af sine fine trevler og fedtmarmorering. Derfor starter Nørre Vosborg nu igen med opfedning af stude. Vi vil gerne slå et slag for at studen igen bliver brugt til afgræsning på engarealerne i oplandet til Nissum Fjord.

Kød til eget bord "Vi er der ikke endnu, men vi arbejder på at blive i stand til at servere lokal studekød - kød fra stude, der går og afgræsser engene i oplandet til Nissum Fjord".... "Studene på marken ved Nørre Vosborg er det første skridt, og skal fungere som et vindue til den studeproduktion der gerne skulle sættes i gang på denne egn". siger Morten Nedergaard Andersen direktør for køkken og hotel på Nørre Vosborg. Morten lægger samtidig vægt på, at der hvor man specielt skal koncentrere sig, når man udvikler kød, det er den måde man producerer kødet på, før den når så langt som til køkkenets gryder. Hvad de spiser, hvad der gror på de arealer de afgræsser, hvor lang tid de går ude på marken, hvad de får at spise om vinteren og så videre.

A.E.M .Tang til Nørre Vosborg beskrev i 1850erne kødet fra den jyske stud: ”- et Stykke Kjød paa sin fede Krop, der i Kraft ogVelsmag langt overgaaer de fleste andre europæiske Qvægracers.Trevlerne i Kjødet ere nemlig fine og jævne, Fedtet trænger sig ind ved hver af dem i Kjødmassen og lægger sig som Smaabeholdninger i tynde Lag mellem Musklerne, men ikke saaledes som Tilfældet er med andre Racer, udenpaa, et Lag Flæsk, under hvilket et tørt og seigt Stykke Kjød ofte findes” Kilde: Esben Graugaard: Nordvestjyske bønder som kreaturhandlere i Nordsørummet.

Et pluk i Nørre Vosborgs specialprogram: "Det jyske og det franske køkken mødes".

I herregårdskøkkenet er der ild i komfuret, og der er smagsprøver ved det gamle komfur. De enkle råvarer fraVestjylland forvandlet til himmerigsmundfulde af Morten Nedergård Andersen, der også præsenterer aftenens vinmenuen, som kan tilkøbes. Denne er komponeret til aftenens middag. "

Jysk Kvæg til naturpleje!

Sommer 2010.

Der sættes 9 kvier og 1 tyr ud på marken ved Nørre Vosborg. Kvæget er af racen Jysk Kvæg og tilhører Karen og Henning Lund Jensen.

Her i efteråret bliver de første kalve undfanget og til næste forår bliver det spændende at følge de små kalve, når de igen kommer på græs her ved Nørre Vosborg.

Erfarne folk i udvikling af Jysk Kvæg.

Karen og Henning Lund Jensen har arbejdet med kvæg hele livet, og da det i 2002-3 var på tide at holde med malkebesætning, begyndte de at interessere sig for kvæg af racen: Jysk Kvæg. De har nu omkring 75 dyr og fortsætter med at udvide bestanden. De er med i arbejdet med at genopbygge Jysk Kvæg, som et kødkvæg, der kan bruges i naturpleje. Deres erfaring er at Jysk Kvæg har en høj tilvækst og en udsøgt kødkvalitet. Derfor sender de nu 2 kalve til Ålestrup Forsøgsstation for at undersøge og dokumentere forskelle på kødkvalitet og tilvækst. De er med i det arbejde Genressourceudvalget under fødevareministeriet har igangsat for at sikre at der fortsat er gener fra de oprindelige husdyr, til fremtidig kvægavl.

Sommer 2011.

Der var liv og glade dage da 9 kvier og en tyr blev lukket på græs på marken foran Nørre Vosborg.

Det bliver spændende og se om det Den 16.Juli 2010.

Foto: Helle Skaarup blev tyrekalve eller kviekalve, og hvor mange der bliver når de igen kommer på græs på Nørre Vosborg.

Nørre Vosborg er ikke alene interesseret i Jysk Kvæg fordi det var den race Samtidig skal der gang i et nyt avlshold bestående af en 6-8 kvier og en som hører sammen med historien om Nørre Vosborg, men også fordi der er tyr. Om vinteren bliver dyrene igen sat på stald, hvor de bliver fodret et marked for kød der er velegnet til brug i naturpleje, og fordi der er behov med halm, som er deres foretrukne spise, suppleret med ensilage, korn, kraftfoder og mineraler. De får således en god og sund kost, også om vin- for afgræsning i de Vestjyske enge. teren.

Sommer 2012.

Tredje sæson. Her vil man kunne se, hvor meget studene er vokset - de er nu ved at være fuldvoksne. Kalvene fra 2011 skal der også være plads til, og så skal der igen gang i et nyt hold. Hvor mange mon de bliver i alt?

Film om Studedrift i Vestjylland.

TV-Midtvest har i samarbejde med Esben Graugaard, Holstebro Museum, optaget en film om den vestjyske studedrift. I filmen medvirker Karen og Henning Lund Jensen sammen med nogle af deres kvæg. Filmen bliver vist i flere afsnit hen over vinteren 2010/11.