Kunststrategi for DNU i Århus by Slots- og Kulturstyrelsen

KUNSTSTRATEGI FOR DNU I ÅRHUS

OKTOBER 2010

FORORD SIDE 05 INTRODUKTION TIL DNU KUNSTSTRATEGI SIDE 06 VISION SIDE 09 STRATEGIENS FORMÅL SIDE 10 VÆRDIER OG FORDELE DNU KUNSTPROGRAM SIDE 14 VEJLEDNING FOR BESTILLINGSOPGAVER DEN EKSISTERENDE KUNSTSAMLING PROGRAMMÅL BEST PRACTICE: INTERNATIONALE ERFARINGER MED KUNST OG DESIGN I SUNDHEDSSEKTOREN SIDE 21 MULIGE RUM FOR KUNST OG DESIGN PÅ DNU SIDE 25 HANDLINGSPLAN SIDE 32 ORGANISATIONSSTRUKTUR MULIGE INTERESSENTER TIDSPLAN LÆS MERE SIDE 36 VÆRKOVERSIGT SIDE 38

FORORD ”Gennem kunsten påvirkes og aktiveres mennesker, så de træder i fornyet forbindelse med en livslyst, som måske er blevet anfægtet. Netop dette er hensigten med at placere kunst i hospitalets miljø. Den skal hjælpe med mentalt at aktivere den, der under særlige omstændigheder er blevet berøvet et behov.” Peter Michael Hornung i Sansernes hospital, 2007 Det Nye Universitetshospital i Århus, DNU, udgør den første store udbygning af et hospital i Danmark efter årtusindskiftet, og der er påtænkt en række lignende store sygehusbyggerier under landets nye regiondannelser. Der er tale om milliardprojekter, som udtrykker et ønske om markant effektive sygehuse og som samtidig skal repræsentere den højeste faglige standard. Disse hospitaler, der typisk vil udgøre den enkelte regions største arbejdsplads, har stor offentlig bevågenhed, og idet Statens Kunstfond er statens primære formidler af kunst i det offentlige rum, har det være oplagt for fonden at indgå i et samarbejde med Region Midtjylland for at udvikle et redskab, der kan styre og formidle integrationen af kunst i de store offentlige byggerier.

Statens Kunstfond har således nedsat en arbejdsgruppe til at udarbejde en kunststrategi for DNU. Fonden har formuleret arbejdsgruppens sammensætning ud fra et ønske om tværfaglighed og internationalt udsyn, således at strategien reflekterer erfaring og viden fra andre sammenlignelige programmer, men fokuserer på at gøre DNU-strategien unik, kulturelt relevant og til et udtryk for best practice – lokalt, regionalt og internationalt. Det er arbejdsgruppens mål, at kunststrategien som redskab skal have en aktiverende mission og sørge for, at det humanistiske udgangspunkt, det enkelte menneskes helbredelse, sker i en berigende fysisk ramme og atmosfære, der direkte befordrer helsen. Sally Tallant og Lars Juel Thiis

INTRODUKTION TIL DNU KUNSTSTRATEGI ”Man har aldrig helt glemt, at huset findes for patienternes skyld. Men rationel professionsudøvelse, effektiv organisering, omkostningskalkyler og tekniske instrumenter kræver sit. Derfor er det let at glemme, at også huset er en plejer, én som kommunikerer direkte med patienten uden ord.” Trond Berg Eriksen i Mer enn det du ser – Om kunst og arkitektur i Akershus Universitetssykehus, 2008 Det Nye Universitetshospital er et langsigtet byggeprojekt, der i størrelse minder om en middelstor provinsby. Hospitalet kan beskrives som en by – som en samling af fysiske og sociale rum, individer, grupperinger og organisationer, private og offentlige anliggender. Da det kulturelle liv er en del af enhver by, vil det også blive en del af Det Nye Universitetshospital. I forbindelse med et så omfattende og langvarigt projekt er det hensigtsmæssigt at supplere arkitektur og landskab ved at involvere en vifte

af kunstformer. Ved at forme en kunststrategi gives således lejlighed til at formulere en stærk tværfaglig vision og handlingsplan for, hvordan man bedst kan integrere kunst i miljøet. Dette anerkender kunstens evne til at tilføre det nye hospital en signifikant og stedsspecifik karakter. Det er veldokumenteret, at kunst kan lindre smerte, nedsætte stress og forbedre velværet såvel som danne ramme omkring svære spørgsmål angående sygdom og helbred, liv og død. Velovervejede og veldesignede rum vil have indflydelse på patientens oplevelse, og passende kunstværker vil forbedre denne dynamik betragteligt. DNU Kunststrategi skal støtte de offentlige arealer i hospitalsbyen. Den skal forstærke og udfordre aktiviteter, arkitektur og landskab for bedst muligt at virkeliggøre en helhed af forskellige udtryk. Og den skal anvise, hvordan samtidskunst og design af højeste kvalitet gives en prominent rolle på det nye hospital.

Strategien må afspejle knowhow fra tidligere lignende projekter, men koncentrere sig om at gøre DNU enestående, kulturelt vedkommende og forbilledligt. Kunsten vil fokusere på den individuelle oplevelse og det byggede miljø; den vil være radikal og nyskabende og gøre hospitalet til en kontemplativ og sanselig oplevelse såvel som til et tankevækkende, udfordrende og stimulerende miljø.

Billeder s. 7: Installationer, teksturer og sensualitet.

VISION “For patienterne er kunsten den afbrydelse, som i en stærkt begrænset og barsk hverdag giver håb og en opløftende påmindelse om den frihed, som forhåbentlig venter på den anden side af hospitalsopholdet. Kunsten opleves som noget nær en livsnødvendighed pga. de omstændigheder, som måske netop er påtrængende svær at bære på hospitalet. Kunsten bliver en adspredelse fra “hvad man er i den her situation”.” Ulrikke Neergaard i Det’ vores kunst, 2010

pædagogisk indflydelse, skabe identitet på et sted, hvor folk ofte føler identitetstab, og forme et smukt, engagerende og mindeværdigt sted.

DNU Kunststrategi vil supplere Region Midtjyllands eksisterende vision for DNU ved at introducere nye temaer, metoder, netværk og partnere. Kunst og design vil således blive brugt som en katalysator for kommunikation og indbyde til deltagelse, fælles interaktion og motivere forandring.

Sundhedsplejen på et offentligt hospital skal betjene og servicere alle befolkningsgrupper og dermed nå alle aldre, køn, etniske baggrunde og sociale lag. Dette kræver et tilsvarende varieret fysisk og socialt miljø. For at favne denne kulturelle forskellighed må også kunststrategien forholde sig til det fremtidige hospital som en hel by, som alle kan komme i, opleve og nyde.

DNU Kunststrategi er baseret på kreativitetens, kulturens og kunstens indflydelse på helbred og velvære. Kunst og design er netop nødvendige elementer i et helhedsorienteret, helbredende miljø for at danne lindrende og inspirerende omgivelser. Kunst og design kan således udøve

Kunst og design kan bidrage til DNU’s vision om at skabe rum for tværfagligt samarbejde, hvor folk kan dele viden og arbejde kreativt sammen. Visionen vil invitere os til at opdage det ukendte i det velkendte, skabe nye oplevelser i rummet og dermed henvende sig til vores mentale såvel som vores fysiske velbefindende.

Kunst og design vil dermed understrege det menneskelige behov for fællesskab særligt for patient og besøgende. Men kunst og design skal også fokusere på den individuelle bruger og samspillet for at skabe rum for individuelle

forskelle. Et kvalitetsbetonet arbejdsmiljø for personale, studerende og forskere vil i høj grad blive forstærket af kunstværker og design, der, integreret i arkitekturen og landskabet, får stor betydning for hospitalets liv og hverdag. DNU skal således præsentere de bedste nye danske og internationale samtidskunstnere og designere gennem et innovativt program, der vil gøre hospitalet til et unikt sted med særegne rum. DNU kunstprogram bør forme pilotprojekter, der understøtter banebrydende tværfaglig research, hvor kultur og videnskab bringes sammen for at udforske muligheder i nye teknologier. Kunstnere og designere kan, sammen med det sundhedsfaglige personale, forme hospitalsbyens egen identitet og hermed styrke Århus’ placering som et innovativt kulturelt og kunstnerisk videnscenter for hele regionen.DNU vil dermed give genlyd både lokalt og globalt.

Billede s. 8: En passage kan præsentere en mængde muligheder for lydkunst, musik og narrativer.

STRATEGIENS FORMÅL Kunststrategien er en langsigtet plan for integrationen af kunst og design i arkitektur, landskab og livet på hospitalet. Den sigter efter at: FREMME HELBREDELSE Strategien vil understrege kunst og designs helbredende potentiale ved at fokusere på fællesskab og få indflydelse på bygningens fysik og rum. Kunst på DNU vil herved støtte velvære og forkorte indlæggelsestid ved at forbedre kvaliteten af patientmiljøet. SKABE IDENTITET Kunststrategiens formål er at levere en strategisk handlingsplan for at opfylde DNU’s vision om at skabe et attraktivt, visuelt sammenhængende, bæredygtigt og ressourceudnyttende miljø. Herigennem vil kunst og design fra start støtte hospitalets visuelle landemærker, skiltning og orienteringssystemer, forankre kultur i byggeriets hjerte og betone en egen signatur og identitet, forskellig fra andre hospitaler og offentlige bygninger.

SKABE RUM TIL ALLE Ved at eksponere oplevelsen af kunstværker og design i det offentlige rum vil DNU’s miljø engagere et bredt publikum. Kunst og design vil samtidig forudsætte involvering af det sundhedsfaglige personale og bruge personalets viden til at identificere behov forbundet med helbred og velvære. Kunst og design vil hjælpe personale, patienter og pårørende til at kommunikere mere effektivt og indbyde til social interaktion og involvering. IMPLEMENTERE BÆREDYGTIGE, NYSKABENDE OG TVÆRFAGLIGE STRATEGIER OG METODER Danske og internationale kunstnere og designere vil blive inviteret til at udvikle en tilknytning til hospitalet og Århus by. Med ambitiøse tværfaglige bestillinger kan DNU’s kunstprogram skabe nye kulturelle funktioner, genbruge eksisterende materialer, gøre brug af fælles faciliteter og udvikle platforme for offentlig diskussion og forskning.

Billeder s. 11: Eksempler på kunst integreret i facader og belægning.

VÆRDIER OG FORDELE SUNDHEDSKAPITAL Evidensbaseret design er en vigtig partner i designet af nye hospitaler og behandler elementer som indeklima, dagslys, grønne omgivelser, akustik, logistik/orientering mv. Kunst er en afgørende del af det evidensbaserede designs grundlæggende palet. Evidensbaseret design støtter patientens mål om hurtig bedring, giver medarbejderne et befordrende arbejdsmiljø og fremmer herved bygherrens ønske om et hurtigt og effektivt sundhedsvæsen.

TERAPEUTISK KAPITAL Undersøgelser viser, at kunst og design kan reducere ængstelse og stress og befordre en stolthed for medarbejderne på stedet. Kreativitet, kultur og kunst spiller en central rolle i at øge selvværd, tillid, en fornemmelse af fællesskab og sammenhængskraft samt individuelt og kollektivt velbefindende. Kunst og design er hermed stærke kræfter i udviklingen af en forbedret offentlig sundhed.

KULTUREL KAPITAL Uforglemmelige, smukke steder med en markant identitet, personlighed, signatur og dynamik engagerer fantasien og vil indskrive DNU på regionens kulturelle kort. SOCIAL KAPITAL Kunst vil generere atmosfære, oplevelser og underholdning, hjælpe orienteringen og etablere DNU som en leder i regionale, nationale og internationale netværk. Billeder s. 13: Eksempler på kunst i naturen.

DNU KUNSTPROGRAM VEJLEDNING FOR BESTILLINGSOPGAVER

Kunststrategien vil afspejle DNU’s kompleksitet ved at implementere strategien i tre overordnede områder. PERMANENTE KUNSTVÆRKER Kunstværker og design skal integreres i DNU’s arkitektur og landskab permanent. Disse bestillinger vil blive en uundværlig del af den fysiske infrastruktur og kan have form af selvstændige skulpturer, stedsspecifikke installationer og offentlige rum formet af kunstnere og designere. Værker kan baseres på lys, lyd, sanselighed og teksturer og være integrerede i rumlige overflader, vægge, gulve, lofter og i forskellige møbleringer. MIDLERTIDIGE KUNSTVÆRKER Midlertidige udstillinger og kunst og design skal reagere på DNU’s hverdagsliv, især dets sociale og medicinske rutiner. Kunstnere og designere kan inviteres til at opholde sig på DNU i perioder og foreslå projekter, som bidrager til hverdagslivet på hospitalet og kan involvere personale, patienter og besøgende i projekternes tilblivelse,

udstilling eller visning. Projekter og kunstværker kan være interaktive (digitalt eller socialt), vare kortere eller længere tid og gøre brug af nye medier. De kan ligeledes omfatte lyd og lyskunst, optræden af for eksempel teatergrupper, oplæsning, forelæsninger og diskussioner eller film, musik og performanceprogrammer.

Åbne invitationer vil sætte en dagsorden for programmet, men overlade forslag og udfald til kunstneren/designeren. Specifikke konkurrencer vil give et funktionelt oplæg, og programmet vil indgå direkte i DNU’s hverdag.

RESEARCHPROJEKTER DNU er et universitetshospital og vil derfor være tæt forbundet med forskning og medicinsk innovation. Dette område vil give kunstnere, designere og forskere lejlighed til i fællesskab at udvikle researchprojekter, som udforsker forholdet mellem medicin og kreativitet. Dette vil være nyskabende, tværfaglige projekter, som undersøger kunst, design, videnskab, ingeniørog humanvidenskab gennem gæsteophold, lokal produktion og/eller via platforme for læring og formidling. Programmer for alle tre områder er åbne for kunstnere og designere som individer, kollektiver eller i tværfaglige teams. Invitationer for de forskellige områder vil skelne mellem åbne oplæg og specifikke konkurrencer.

Billeder s. 15: Eksempler på permanente og midlertidige kunstværker. Permanent maleri/grafik på væg, gulv og loft. Midlertidig video/lyskunst. Øv. t.h.: Værket på væggen skaber akustisk dæmpning i kantinen på Akershus Sygehus i Oslo.

DEN EKSISTERENDE KUNSTSAMLING

Århus Universitetshospital, Skejby og Århus Sygehus ejer en stor samling af dansk kunst, hvoraf hoveddelen består af malerier og indrammede værker på papir. Den mest værdifulde del af samlingen er blevet anskaffet siden 1985. Den består hovedsageligt af nyere kunstværker og omfatter bl.a. værker doneret af Statens Kunstfond. Samlingen består tillige af værker samlet op igennem hospitalets historie, heriblandt portrætter af tidligere læger. På grund af samlingens historie er der tale om en kompleks samling med værker af varierende kvalitet. Overflytningen af samlingen til DNU kræver derfor en omhyggelig registrering og udvælgelse. For at sikre højeste kvalitet i samlingen er det nødvendigt at bestemme, hvad der skal beholdes og at lægge en plan for den fortsatte udvidelse af samlingen i fremtiden. Samlingen behøver professionel planlægning i forhold til bl.a. installationen af de eksisterende kunstværker i de nye DNU-omgivelser. I dag hører forskellige dele af samlingen til forskellige

afdelinger. Når afdelingerne flytter til DNU, kan samlingen evt. følge med de enkelte afdelinger som en del af deres identitet. ADMINISTRATION En kurator bør, i samråd med eksempelvis kunstforeninger og projektrådgivere, etablere en plan både for den nye kunst og for den eksisterende kunstsamlings genbrug, katalogisere den samlede kunst og etablere et udstillingsprogram. Udstillingsprogrammet kan gradueres som ind- eller udlån. GUIDE En trykt eller digital guide, der fremviser kunstsamlingen, og hvor man kan finde den, vil være til gavn for alle brugere, særligt de patienter, som opholder sig på hospitalet over en længere periode. KATALOG Et trykt eller digitalt katalog over primært grafiske arbejder vil give langtidspatienter mulighed for at vælge et kunstværk til væggen i deres værelse. Billeder s. 17: Udsnit af Århus Universitetshospitals og Århus Sygehus’ eksisterende kunstsamling.

PROGRAMMÅL

Baseret på visionerne for DNU-byggeriet og kunststrategiens formål er målene for DNU’s kunstprogram: FASCINATION Kunst og design på DNU vil fascinere, kultivere, kommunikere, engagere - og møde folk der, hvor de er. DELTAGELSE Fremstillingen af kunst- og designprojekter skal involvere alle grupper og individer, som bruger hospitalet. DIVERSITET Kunststrategien vil involvere en bred vifte af kunstnere og designere: danske og internationale, unge og ældre, etablerede og nye talenter. Programmet vil favne et bredt udvalg af kunstværker af højeste kvalitet: Permanent indgriben, kunst der taler til intellektet eller ’usynlige’ værker, som indrammer hverdagen.

RESSOURCEUDNYTTELSE Rekvirerede kunstnere vil blive bedt om at identificere muligheder i det eksisterende miljø og udvikle projekter ud fra det, der allerede findes på stedet. TVÆRFAGLIGHED Kunstnere og designere vil blive bestilt til at opholde sig på hospitalet, lave nye projekter og skabe nye samarbejdsformer med arkitekter, fabrikanter, læger og forskere.

Billeder s. 19: Genbrug af eksisterende møbler fra de gamle hospitaler i Århus kan udvikles som designprojekter. Mange af disse objekter kan klassificeres, restaureres, repareres og genanvendes. Øv.: Martino Gamper, 100 Chairs in 100 Days Exhibition, London, 2007. Samling af kasserede stole fra Londons gader rekonfigureret i en transformation af designets funktioner og karakterer, som viser, at eksisterende møbler kan genbruges med simple midler. Ned.: Vibeke Fonnesberg Schmidt. Materialet er overskud fra produktion af Multiformkøkkener.

BEST PRACTICE: INTERNATONALE ERFARINGER MED KUNST OG DESIGN I SUNDHEDSSEKTOREN DNU Kunststrategi sigter efter at skabe et hospital med nye standarder inden for feltet kunst og helbred. Strategien ønsker at bidrage til historien og traditionen med at bringe kunsten i dialog med sundhed og videnskab for at danne et eksemplarisk projekt for det 21. århundrede, lokalt, nationalt og internationalt. Design og kunsthåndværk kan give patienter og personale på DNU et berigende miljø og skabe corporate branding for hospitalet. Inspiration kan komme fra forskellige kunst- og designprojekter i sundhedssektoren, hvor kunstens evne til at tilvejebringe fantastiske rum og sociale situationer i kliniske omgivelser demonstreres.

Billede s. 23 #01: Margit Lukács & Persijn Broersen. Salonen, SKOR / De Dilgt plejehjem, Haren, Holland, 2008. Et rum, som ikke havde nogen klar funktion, er omdannet til et mødested for brugerne. Rummet har ikke nogen vinduer, og således gav kunstnerne sig selv opgaven at skabe ’udsigter’ for brugerne. De besluttede sig for en tilgang, hvorved diverse arkitektoniske og dekorative elementer, så som tapet og møbler, inkorporeredes i designet. Billede s. 23 #02: Yvonne Dröge Wendel & Lino Hellings. Kupéen, SKOR / De Bieslandhof, Delft, Holland, 2008. Togkupéen er anbragt i forhallen af et plejehjem og består af seks komfortable sæder, der er sat op som i en rigtig kupé. Dets vinduer er tilpasset skærme, som viser billeder fra et forbipasserende hollandsk landskab. Kupéen repræsenterer et område, hvor beboerne og deres besøgende kan trække sig tilbage og hygge sig uden egentlig at skulle bestille noget, og har dermed en terapeutisk værdi. Billede s. 23 #03: public works. Kunststation, Triemli Hospital, Zürich, Schweiz, 2010 Public works er involveret i at designe og opstille et mobilt rum, som huser og implementerer et kunstprogram på Triemli Hospital i Zürich, såvel som at styre en seks måneder lang ad hoc workshop for produktion på hospitalet. Endvidere har de designet en hjemmeside for kunstprogrammet. Billede s. 23 #04: Sue Ridge and Julia Dwyer – Taking Place Group. Homerton Hospital Træfældning, Delivery Unit, del af projektet ‘The Other Side of Waiting’ på mor-barn-afdelingen, Homerton University Hospital, Hackney, London, England, 2008 Et træ uden for hospitalet blev i 2008 fældet for at skabe

plads til en ny modtagelsesafdeling. Træet var blevet en målestok for hospitalets fortid, og tabet af det føltes stærkt. Sammen med modtagelsens personale har Julia Dwyer & Sue Ridge inkorporeret billeder af træet i nye vinduer og inkluderet træ fra træet i kunstværker på hospitalet.

personale og patienter. Formålet var at give offentligheden et indblik i livet på et hospital og de medicinske og etiske dilemmaer, hospitalets ansatte støder på, samt at give de ansatte lejlighed til at tale med hinanden om deres arbejde og dets tabuer.

Billede s. 23 #05: Christine and Irene Hohenbüchler. Installationsshot, Barbara Weiss Gallery, Berlin, Tyskland, 2006 En tradition for at arbejde med patienter via kunst blev startet af blandt andre Dr. Morgenthaler, som i 1910erne studerede en af sine patienter, Adolf Wölfli, der skabte enestående tegninger. Traditionen er blevet fortsat af eksempelvis kunstnerduoen Christine and Irene Hohenbüchler, som arbejder med deltagerbaserede projekter i sundhedsmiljøer og skaber objekter ud fra de involveredes evner, ønsker og drømme. Resultater fra workshops oversættes til kunst, installationer og udstillinger.

Billede s. 23 #08: Trappe dekoreret med vægmalerier af William Hogarth, Bartholomew’s Hospital, London, England, 1738 Allerede i 1700-tallet bestilte Bartholomew’s Hospital i London værker fra prominente kunstnere så som William Hogarths stedsspecifikke vægmalerier til hospitalets trapper. Disse er endnu i dag en offentlig og turistmæssig destination, som bidrager til hospitalets gode ry ikke blot som et sted for medicinsk, men også kulturel ambition.

Billede s. 23 #06: Bik van der Pol & Thijs van Hees. Lindestede Garden, SKOR / Lindestede plejehjem, Wolvega, Holland, 2008. Med haven til et plejehjem ønskede kunstnerduoen Bik van der Pol og landskabsarkitekten Thijs van Hees at stimulere interaktion og kommunikation mellem beboerne og at holde live i minderne om verden uden for plejehjemmet. I det tværfaglige samarbejde tilstræbte de, at der ikke ville blive skelnet mellem fagene kunst og landskabsarkitektur, men at begge ville fungere i synergi. Billede s. 23 #07: It Runs in the Neighbourhood, Jeanne van Heeswijk og SUS’ ansatte, Stavanger, Norge, 2008. En tv-serie om livet på et hospital produceredes sammen med

Billede s. 23 #09: Aernout Mik. Abe, SKOR / Sint Maarten Clinic, Holland, 1998. En interaktiv robotorangutang spiller kryds og bolle med patienter og gæster i et genoptræningscenter. Værket er et godt eksempel på kunst i det offentlige rum, som ikke stiler så meget efter at blive observeret som at blive oplevet, og som dermed danner et nyt og dynamisk forhold til publikum. Aben har desuden den værdi, at den skaber forbindelse mellem personale, patienter og besøgende og danner et andet rum end det planlagte. Billede s. 23 #10: Foto fra FOA-kampagne Menneskelig teknologi og tværfaglig designudvikling mellem kunstnere, designere, ingeniører, plejepersonale, teknikere og antropologer kan lede til en innovativ og banebrydende indsats for humaniseringen af robotteknologi.

MULIGE RUM FOR KUNST OG DESIGN PÅ DNU DNU’s arkitektoniske koncept former hospitalsbyen i decentrale afdelinger, som hver får identitet som et kvarter i byen. Kvartererne knyttes sammen af et net af offentlige arkader, der også leder til hovedindgangens torv og fællesfaciliteter i det store indre Forum. Forum er således hospitalsbyens hjerte, hvorfra arkaderne udgår som arterier til gallerier i det enkelte kvarter. Kvartererne er sammensat af funktionelle standardrum – ankomstgallerier med reception og adgang til behandlingsarealer, ambulatorier og operationsstuer. Hævet op over behandlingsetagerne ligger kvarterernes sengeafdelinger. De offentlige rums hierarki vil blive differentieret både i hospitalets indre og ydre. Hospitalets landskab kan beskrives som en variation af offentlige parker detaljeret i forhold til den enkelte situations behov.

Kunst og design skal integreres i dette fysiske miljø og i den daglige oplevelse af hospitalet. Helt fra den overordnede urbane skala og ned til eksempelvis patientens personlige skuffe. Kunst og design giver mulighed for at beskrive rummene ikke blot ud fra deres formelle og æstetiske aspekter, men også i forhold til deres funktioner, så som kontemplative/aktive rum, rolige/travle rum med videre.

Indendørs arealer, så som gulve i cirkulationsområder og rum under glaslofter, giver lejlighed til at arbejde med mosaikker, fliser, nye materialer, farvet eller teknologisk glas med vekslende fremtoninger, lys etc. Udendørs arealer, for eksempel i forbindelse med arkaderne, giver mulighed for steder for eftertanke og genoptræning.

DNU’s arkitektur giver en fantastisk lejlighed til at bygge stedsspecifikke kunstværker ind i bygninger og landskab. Kunstværker kan interagere med hele rummet og forbinde den store skala med den menneskelige skala. Kunsten kan medvirke til at definere kvarterernes forskellighed og forme særlige steder i hospitalsbyen. Variationen af disponible arealer er omfattende og mulighederne mange, men kunststrategien må ligeledes medvirke til at skabe variation i de mere rationelle bygningsafsnit.

Billede s. 24: Internt strøg på DNU kobler kliniske afdelinger, ambulatorier og forskningsarealer. Fungerer desuden som ankomstrum for decentrale adgange. Et dynamisk rum med højt til loftet.

UDENDØRS RUM • Hovedindgangen med adgang til det parklignende landskab • Decentrale indgange til de enkelte afdelinger med adgang fra ringvejen • Adgang fra letbane til den eksisterende hovedindgang • Parkeringspladser både på gadeniveau og i bilparker • Park ud imod det eksisterende hospital • Gårde mellem afdelingerne, som vil blive differentieret for at tilpasses behovet for rekreative områder for patienter og personale • Heliport INDENDØRS RUM • Hovedindgang og forhal inklusiv adgang fra kælderparkering og Forums høje mellemrum • Arkader forbundet med de forskellige afdelinger/kvarterer • Gallerier med indgange til hver afdeling • Venteområder med overgangsarealer • Venteområder i sengeafdelingernes ankomstzone • Personlige rum som sengestuen, sengen, skuffen

Billeder s. 27: Udendørs- og indendørs rum i og omkring DNU.

SOCIALE RUM Ud over de rent fysiske rum vil også de sociale rum blive betragtet. Hermed menes brugen og perceptionen af rummet og dets indhold af handlinger, relationer, atmosfærer og ejerskab; for eksempel private, offentlige, personlige, mentale, flertydige rum og mellemrum, så som grænsen mellem individuelle og fælles rum, tid og varighed i rum, venteværelser, butikker, værelser med videre. PERSONLIGE RUM For at undgå anonyme omgivelser er det af yderste vigtighed, at det umiddelbare rum omkring patienten er sanseligt og karakteristisk. Et fint stof eller en tekop kan være lige så vigtig en æstetisk oplevelse som et klassisk kunstværk. GENERELLE DESIGNOPGAVER En række generelle designopgaver kan knytte sig til DNU. Objekter og udstyr udviklet af kunstnere, designere og håndværkere kan blive banebrydende, og det aktuelle verdensomspændende fokus på sundhedspleje gør en sådan satsning interessant.

Nogle opgaver vil overlappe i forhold til DNU projektets find-frem strategi og interiørprojekt: • •

• • •

Kommunikationsdesign og grafik for skiltning, information, orientering, annoncering med mere. Møblering, det vil sige senge, stole og borde til forskellige formål for patienter og personale. Funktionel møblering kan have skulpturel karakter og særligt i offentligeog uddannelsesområder betone specielle steder. Belysning af offentlige og individuelle områder. Tøj og tekstiler til uniformer, sengelinned, lette skillevægge, gardiner med mere. Service og bestik, vaser, fliser, håndvaske, potter til planter.

Også design af medicinsk udstyr: • •

Udstyr til at bære på kroppen, senge, rullestole, rollatorer med mere. Robotter og robotassistance, som tager sig af syge, ældre og handicappede.

Billedforklaring s. 29: Eksempler på design til det personlige rum omkring patienten. Midt midt: Et eksempel på Designer Vibeke Lassen Nielsens bud på uniformer til sygeplejersker i Region Hovedstaden.

AT FINDE FREM Kunststrategien for DNU skal supplere den Find Frem Strategi, som vil blive udformet som et selvstændigt projekt for hospitalet. Typisk starter problematikken med et formelt brev til patienten, der beskriver hvor og hvornår. Integrerede digitale find-frem-systemer kan komme i anvendelse, men indtil nu er det essentielt at patient, besøgende og personale kan ankomme til bestemmelsesstedet uden et tab af orientering. Find Frem Strategien skal således definere trafikvejen fra det overordnede vejnet til det aktuelle rum i hospitalet. Fra det ydre til det indre. ORIENTERING Kunst og design kan fungere som sanselige pejlemærker, der bidrager til at finde vej. Kunst kan markere forskellige rumlige identiteter på det enorme hospital. Kunstnere og designere kan få til opgave at udvikle en ny række farver og signaturer, som angiver og definerer forskellige ruter. Kunstnerdesignede eller i samarbejde designede miljøer kan skabe en fornemmelse af sted og klarhed og hjælpe brugen af rummet. Billeder s. 31: Eksempler på anvisninger, orientering og pejlemærker.

HANDLINGSPLAN Følgende handlingsplan anbefales for at implementere strategiens vision, formål, mål og program som beskrevet:

ORGANISATIONSSTRUKTUR

Kunststrategien anbefaler ansættelsen af en kurator. Kuratoren skal administrere den eksisterende kunstsamling, planlægge og implementere permanente og midlertidige kunstværker og researchprojekter gennem bestillingsopgaver og konkurrencer samt opmuntre andre organisationer til at støtte kunstprogrammet herunder udforme fondsansøgninger. For at sikre både kontinuitet og innovation anbefales det, at to kuratorer ansættes over en tiårs periode, begge på femårs kontrakter. Kuratoren vil i det daglige arbejde blive støttet af en styregruppe på fem til ti personer. Styregruppen kan rumme en repræsentant fra Region Midtjylland, en repræsentant fra DNU rådgivergruppen, en repræsentant for kunststrategiens arbejdsgruppe, en repræsentant fra Statens Kunstfond og yderligere

kunstnere, designere og hovedinteressenter. Der vil være regelmæssige møder med styregruppen for at støtte udviklingen af indholdet. Region Midtjylland bør have veto til at sige nej til bestemte kunstprojekter, hvis de finder dem problematiske.

Konkurrencerne skal opdeles i varierede skalatrin og ambitionen vil være, at kunststrategien kan få gennemslagskraft fra det helt overordnede landskabsniveau til den absolutte detalje jf. beskrivelsen ovenfor.

Kuratoren skal arbejde tæt sammen med DNU’s rådgivere for at realisere visionen og håndtere strategien, varetage komplekse partnerskaber, forsikringer og kunstnernes behov, sikre visionen for kunstnerne og fundraise for at udvide projektet. Kurator skal håndtere kunstnere som interessenter og i denne forbindelse påtage sig rollen som vært. KONKURRENCER Afholdelse af offentlige eller indbudte konkurrencer for forskellige delområder i hospitalet vil være en vigtig del af implementeringen af kunststrategien.

Billeder s. 33: Stedsspecifikt lys kan både inden- og udendørs anvendes til at skabe atmosfære og opbløde det institutionelle miljø.

MULIGE INTERESSENTER

DNU’s kunstprojekt bør arbejde med mange interessenter i realiseringen. • • •

•

Brugere Patienter, personale, forskere, studerende, besøgende Myndigheder Region Midtjylland, Århus Kommune, Staten Kulturverdenen Statens Kunstfond, Århus Kunstbygning, skoler og universiteter, Århus Festuge, Århus Kulturby 2017, KØS – Museum for kunst i det offentlige rum Sponsorer. Mulige sponsorer særligt indenfor sundhedssektoren skal registreres, men også Realdania, Universitets- og Bygningsstyrelsen, ABT-Fonden med flere Internationale institutioner Healing Architecture, MIT, Welcome Trust, EU

TIDSPLAN

Tidsplanen for implementeringen af Kunststrategien vil nøje indrettes til at følge etapeplanen for byggeriet af Det Nye Universitetshospital. Den første byggeetape vil være hospitalets Akutafsnit, hvor projektforslaget skal afleveres i august 2011. I denne fase fastlægges den økonomiske ramme, også for kunstprojektet. Herefter vil der være en etapevis igangsætning af de næste faser: Inflammation, Abdominal, Forum og Hoved/Neuro-Onkologi i den nævnte rækkefølge. Det vil således være nødvendigt at sætte Kunststrategiens implementering i gang ultimo 2010, idet det forudsættes, at visse kunstværker integreres i bygningsudformningen. Ligeledes vil det i forbindelse med byggemodning og etablering af udearealer skulle overvejes, hvorvidt den kunstneriske udsmykning har betydning for den tekniske detaljering. Skal en kurator tilrettelægge jf. denne tidsplan skal vedkommende da ansættes i 2010.

LÆS MERE www.artsforhealth.org/ Lars Heslet og Kim Dirckinck-Holmfeld (red.), Sansernes hospital, København: Arkitektens Forlag 2007 Liesbeth Melis and Tom van Gestel (ed.), The Collection. 25 Years of Art Projects in Care Institutions 1985-2009, Amsterdam: SKOR 2010 www.nabolagshemmeligheter.no Marit Paasche; Guri Dahl & Anne Beate Hovind (red.), Mer enn det du ser - om kunst og arkitektur i Akershus Universitetssykehus, Akershus Universitetssykehus (Helse Sør-Øst) 2008 (egen oversættelse af citat) Jan Inge Reilstad (ed.), Nabolagshemmeligheter. Kunsten som byprosess, Stavanger: Forlaget Press 2009 www.situations.org www.skor.nl www.paintingsinhospitals.org.uk www.vitalarts.org.uk www.chelwestcharity.org.uk Christine Buhl Andersen m.fl., Det’ vores kunst - Statens Kunstfonds projekter i det offentlige rum set med danskernes øjne, KØS Museum for kunst i det offentlige rum, 2010

Billeder s. 37: Møbler og rum Møbler kan fungere som fleksible sociale skulpturelle elementer i rummet og relatere til specifikke funktioner på steder så som kantiner, venteværelser, stuer, arbejdsarealer, uddannelsesarealer, caféer og opvågningsstuer.

VÆRKLISTE Forside: Nolliplan over DNU, skitse. 2007 Side 2: DNU, modelfoto. 2007 Side 4: Gunilla Klingberg, A-huset i Oslo. Foto Guri Dahl Side 7: Øv.: Distorted af Ane Lykke. Foto Dorte Krogh Midt t.v.: Driessen + Van Deijne, Hilversum Holland 2008. Foto Janne Linders. Midt midt: Safe me a place af Marie T. Hermann, porcelæn 2009 Midt t.h.: Buro North. Foto Peter Bennetts Ned. t.v.: Mind the gap af Ane Lykke. Foto Dorte Krogh Ned. t.h.: Yellow af Vibeke Fonnesberg Schmidt. Foto Dorte Krogh Side 8: Contemporary Art Museum, Kanasawa af SANAA Architects. Foto Hisao Suzuki Side 11: Øv.og ned. t.h.: The White Road - Waiting for The Rain, designer Ante Rasic. Rasic Studio 2008 - er et unikt land art projekt, der blev skabt til Skulptur Parken i Labin i Kroatien, som en del af Mediterranean Sculpturs´ Symposium initieret af Josip Diminic. The White Road inkluderer 13 forskellige sektioner lavet af forskellige forfattere. (længde 325 m., bredde 5 m. - hver section er på 25 m.) Midt t.h.: Tactility Factory, Girli Concrete, beton og tekstil Midt t.h.: Eberswelde Library, Herzog & de Meuron + kunstner Thomas Ruff. Silketryk på beton 1999 Ned. midt og ned. t.h.: Carpet of lace af Remko Posthuma. Facade på seniorbeboelse i Amsterdam. Foto Remko Posthuma Side 13: Øv. t.v.: Erik Heide og Schønherr, AMU Center i Holstebro Øv. t.v.: Ingvar Cronhammar og Schønherr, rensningsanlæg i Vejle Midt t.v.: Caritas af Marianne

Jørgensen 2005. Græs, jord, valmuer, rød hør og røde kornblomster. Viby Mark. Foto Marianne Jørgensen Midt t.h.: Keramisk udsmykning af Carl-Henning Pedersen, Angli-bygningen Teko, Herning 1968 Ned. t.v. og ned. midt: Evergreen af VollaersZwart De Thij. Twents Carmel College 2009. Foto Gert Jan Van Rooij Ned. t.h.: Follow me af Jeppe Hein. En offentlig skulptur i Royal Fort Gardens, bestilt af Situations som en del af Bristol Universitets 100 års jubilæum i 2009. Foto Jamie Woodley. Side 15: Øv. t.v.: TV, Elle Klarskov-Jørgensen. Center for urban pædagogik 2009. Foto Erling L. Jeppesen Øv. t.h.: Jan Christensen, kantine på Akershus Sygehus i Oslo, Norge 2008 Midt t.v.: Inge Ellegaard, Incuba Science Park, Katrinebjerg 2008 Midt midt: Horizon af Flynn Talbot, 2009. Interaktiv, farvevekslende lysinstallation på væg. Smart Light Sydney Festival Midt t.h.: Paul Gadegaard, Anglibygningen Teko, Herning 1977-82 Ned. t.v.: Per Kirkeby, Søauditoriet, Århus Universitet 2001 Ned. midt: Malene Landgreen. Esbjerg Kunstmuseum 2010 Ned. t.h.: Cameraderies af Hanne Nielsen & Birgit Johnsen 2007. En panoramisk videoinstallation, variable. HD, surround/stereo 17:34 min. Foto Hanne Nielsen & Birgit Johnsen Side 17: Øv. t.v.: Tal R 1999, olie på lærred, 200x200cm. Foto Ole Hein Pedersen. Øv. t.h.: John Kørner 2000, 180x200cm. Foto Ole Hein Pedersen Ned. t.v.: Stig Brøgger, ét af ti, 122x122cm Ned. t.h.: Milena Bonifacini 2008. Olie på akryl og pap og lærred, 60x50cm Side 19: Øv.: 100 Chairs in 100 Days Exhibition, Martino Gamper, London 2007. Samling af kasserede stole fra Londons gader Ned.: Vibeke Fonnesberg Schmidt,

spiseborde. Restmaterialer fra Multiform. Foto Bibi Berger Side 20: Caritas af Marianne Jørgensen 2005. Græs, jord, valmuer, rød hør og røde kornblomster. Viby Mark. Foto Marianne Jørgensen Side 23: # 01: Margit Lukács & Persijn Broersen. Salonen, SKOR / De Dilgt plejehjem, Haren, Holland, 2008. Foto Isabelle Hennings Backer # 02: Yvonne Dröge Wendel & Lino Hellings. Kupéen, SKOR / De Bieslandhof, Delft, Holland, 2008 Togkupé. Foto Gert Jan van Rooij # 03: public works. Kunststation, Triemli Hospital, Zürich, Schweiz, 2010 #04: Sue Ridge and Julia Dwyer – Taking Place Group. Homerton Hospital Træfældning, Delivery Unit, del af projektet ‘The Other Side of Waiting’ på mor-barn-afdelingen, Homerton University Hospital, Hackney, London, England, 2008 # 05: Christine and Irene Hohenbüchler. Installationsshot, Barbara Weiss Gallery, Berlin, Tyskland, 2006 # 06: Bik van der Pol & Thijs van Hees. Lindestede Garden, SKOR / Lindestede plejehjem, Wolvega, Holland, 2008. Foto J.N. van der Pol # 07: It Runs in the Neighbourhood, Jeanne van Heeswijk og SUS’ ansatte, Stavanger, Norge, 2008 # 08 Trappe dekoreret med vægmalerier af William Hogarth Bartholomew’s Hospital, London, England, 1738. # 09: Aernout Mik. Abe, SKOR / Sint Maarten Clinic, Holland, 1998. Foto Jannes Linders # 10: Foto fra FOA-kampagne Side 24: Illustration fra Internt strøg, DNU 2010 Side 27: Illustrationer DNU 2010 Side 29: Øv. t.v.: Danish Craft, Anna Olivia Christensen, tallerken. Foto Jeppe Gudmundsen Holmgren Øv. midt og øv. t.h.: Urn Vase, Droog af Hella Jongerius. Foto Robaard/

Theuwkens. Styling af Marjo Kranenborg, CMK Midt t.v.: Célula Nave af Ernesto Neto. It happens in the body of time, where truth dances, 2004, installeret på Museum Boijmans Van Beuningen’s 2009, udstillingen “Brazil Contemporary” Midt t.h.: Eksempel på Designer Vibeke Lassen Nielsens bud på uniformer til sygeplejersker i Region Hovedstaden. Ned t.v.: Ole Jensen, tallerkner, porcelæn dia. 28cm. Forslag til nyt service i anledning af Royal Copenhagens 225 års jubilæum. Foto Ole Akhøj Ned. midt: Domoor krus af Richard Hutten/Droog Design. Foto NgispeN Ned. t.h.: Lake sengetøj af Bless/Droog Design Side 31: Øv. t.v.: Centrum voor Beeldende Kunst i Rotterdam af Krijn de Koning 2007. Foto: Anneke Bokern Øv. midt, øv. t.h. og ned. midt: Signage system Muenchner Teknoloogiecentrum. 12m3 Kommunikationsdesign. Foto Andreas Körner Midt t.h. og ned. t.h.: Vollaers Zwart, Carmel College De Thil, Oldenzaal, Holland. Foto Gert Jan van Rooij Ned. t.v.: Masaaki Hiromura, Hotel 9h i Kyoto. Foto Nacása & Partners Side 33: Øv. t.v.: Daylight Entrance af Daniel Rybakken. Led-lysinstallationen findes i en kontorindgang i Stockholm, hvor der ikke findes naturligt lys. Lysinstallationen refererer til sollys. Øv. midt: Nobelparken, Arkitektfirmaet C. F. Møller. 2004 Øv. t.h.: Prostheses af Tomer Sapir Midt t.v. og ned. t.v.: Steven Scott og Schønherr, Teknisk skole, Ålborg Midt midt: Danish Craft, Twinkle af Astrid Krogh. Foto Jeppe Gudmundsen Holmgren Midt t.h.: Projekt Hopfenburg GmbH, Hamburg 2009 af Spine Architects Hamburg. Foto Oliver Heissner, Hamburg. Ned midt: Olympic Boogie Woogie af Ruth Campau, 2006 - 2007. Silketryk på ovenlys, termovinduer. Foyer, DIF Idrættens Hus, Brøndby Stadion,

DK. Foto Ruth Campau Ned. t.h.: Blå kuppel, ukendt Side 34: Tellurium af Olafur Eliasson på A. P. Møller Skolen i Schleswig 2008 Side 37: Øv. t.v.: Krijn de Koning Øv. midt: Møbeldesign af Ditte Hammerstrøm. Producent Erik Jørgensen. Foto Jeppe Gudmundsen-Holmgreen Øv. t.h.: Seesaw af Louise Campbell. Foto Brahl Fotografi Midt t.v.: Krijn de Koning Midt nr. 2 fra v.: Leni Hoffmann, Flipper, 2009-2010, Museum Ludwig, entréhal, armeret beton, polstret kunstigt læder, modellervoks Midt nr. 3 fra v.: Hangout af Hammerstrøm. Foto Jeppe Gudmundsen-Holmgreen Midt t.h.: Installation Reverb af Jorge Pardo og Gilberto Zorio, DIA Art Foundation, 2002. Foto Oren Slor Ned. t.v.: Contemplation af Ruth Campau, 2007 - 2008. 12 glaspaneler med silketryk, Rigshospitalets kirke, København. Arkitekt Matilde Petri. Foto Anders Sune Berg Ned. nr. 2 fra v.: Læserum af kunstnerduoen AVPD. Foto Dorte Krogh Ned. nr. 3 fra v.: Kiasma chair af Vesa Honkonen, Finland. Producent Källemo, Sverige Ned. t.h.: Displacable box modules af Malene Bach, 2001. Airbrush på krydsfinér. I samarbejde med arkitekterne NOVA 5. In situ, Statens Pædagogiske Forsøgscenter, København. Foto Jens Lindhe

Arbejdsgruppens sammensætning har været: Formand for udvalget Sally Tallant, Head of Programmes, Serpentine Gallery, London Billedkunstner Kathrin Böhm Billedkunstner Bodil Nielsen Fotograf Dorte Krogh Designer Marianne Frandsen Fra projektafdelingen ved det Nye Universitetshospital Arkitekt og projektleder Bettina Wolff Fra Rådgivergruppen DNU Arkitekt Lars Juel Thiis, projektleder, assisterende arkitektfaglig leder Arkitekt Tom Danielsen, arkitektfaglig leder Landskabsarkitekt Torben Schønherr Kunst- og kulturhistoriker Marie Bruun Yde har assisteret Sally Tallant i arbejdet som formand for arbejdsgruppen. Tak til Ib Hessov, fhv. overkirurg THG, for indføring i den eksisterende kunstsamling på Aarhus Sygehus. Arkitekt Stence Guldager har stået for layout.

R Å D G I V E R G R U P P E N

DNU