Kend dit land Vejledning
Indhold 1. Introduktion til Kend dit land . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 2. Mål for rejsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 3. Præsentation af Logbogen .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 4. Forberedelse .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 5. Gennemgang af Logbogens indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 6. Fra Logbog til præsentation .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
1. Introduktion til Kend dit land KÆRE LÆRERE OG PÆDAGOGER PÅ 4. ÅRGANG Sammen med jeres 4. klasse skal I ud på opdagelse rundt i Danmark. Opdagelses-
rejsen er blevet til i et samarbejde mellem fire ministerier: Kulturministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Undervisningsministeriet samt Børne- og Socialministeriet.
Formålet med »Kend dit land« er at give elever over hele landet kendskab til Danmarks
historie, kultur og natur. Der er tale om en dannelsesrejse i miniformat, hvor I over to dage kan besøge fire-seks steder, som gerne skulle vise jer nye sider af Danmark. »At kende sit eget land fører til samhørighedsfølelse og fællesskab, giver identitet og bidrager til demokratiet. Kendskab til egen kultur, natur og historie er en god modvægt mod rodløshed og frygt for
det fremmede. Hvis Danmark også fremover skal hænge sammen
som en kulturel enhed, er det vigtigt, at vi fortsat har en oplevelse af at være ét land beboet af forskellige mennesker.« (kum.dk/temaer/kend-dit-land/)
Undervejs på jeres rejse skal eleverne indsamle og dokumentere deres oplevelser i
en Logbog, så de efter rejsen kan præsentere dem for en autentisk modtager – en modtager der ikke selv har været afsted.
Til at understøtte jeres arbejde med rejsen har vi lavet følgende materialer: • Denne vejledning • En Logbog til eleverne • Et brev til elever og forældre • En digital »pakke« med grafik til elevernes præsentationer Materialet er tænkt som et katalog af muligheder, hvor I selv kan vælge til og fra. I denne
vejledning kan I finde forslag til forberedelse til turen, gennemgang og forklaringer på opgaver i Logbogen samt forslag til elevernes arbejde med deres præsentationer. På kendditland.dk kan I læse mere og hente den digitale pakke med grafik.
Velkommen til Kend dit land – vi håber, I får en rigtig god tur med jeres 4. klasse!
4
2. Mål for rejsen OVERORDNEDE MÅL De overordnede og konkrete mål som rejsen kan understøtte. • At lære Danmark at kende gennem en fysisk rejse rundt i landet og oplevelser på de forskellige besøgssteder
• At indsamle informationer om det man ser og møder undervejs og dokumentere det i Logbogen
• At indsamlingen sker gennem øvelser, hvor eleverne blandt andet læser, skriver, samtaler og lytter
• At samle op på det indsamlede materiale og bearbejde det til en præsentation til en autentisk modtager
• At eleverne får en fælles og social oplevelse sammen med deres klassekammerater
FOLKESKOLENS FORMÅL Med baggrund i de fem beskrevne mål understøtter rejsen Folkeskolens formål ved at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie på en måde, så de udvikler deres erkendelse og fantasi.
SPROGLIG UDVIKLING Øvelserne i Logbogen kan understøtte elevernes sproglige udvikling gennem en veksel-
virkning mellem opgaver, hvor eleverne både skal lytte, samtale, læse og skrive. På den måde bruger eleverne sproget aktivt i deres proces med at indsamle deres oplevelser.
ELEVERNES ALSIDIGE UDVIKLING Rejsen er en anderledes måde at blive undervist på, og derfor skulle den gerne give
eleverne lyst og motivation til at være med. Lysten vil blive understøttet af de ople-
velser, som eleverne i fællesskab vil få på besøgsstederne. På den måde kan rejsen
give eleverne et nyt blik både på deres land, men også på det at gå i skole og være en del af et socialt fællesskab.
Opgaverne i Logbogen er struktureret på en måde, så eleverne kan supplere og
hjælpe hinanden i samtaler forud for opgaveløsningen. Derudover betyder opga-
vernes karakter, at der ikke er rigtige eller forkerte svar. På den måde er der mulighed for at inkludere alle elever i undervisningen.
5
3. Præsentation af Logbogen OM LOGBOGEN Logbogen er elevens personlige bog til indsamling af oplevelser og refleksion over turen. Derfor er Logbogen præget af en blanding af opgaver til refleksion over besøgsstederne samt mere personlige noter og sociale opgaver.
Opgaverne prøver at understøtte elevernes hukommelse og refleksion på forskellig
vis. Nogle af opgaverne vil måske være mere relevante for jeres elever end andre, og I kan derfor selv vælge ud, hvilke af opgaverne eleverne skal løse. Formålet med Logbogen • At eleverne reflekterer over turen og besøgsstederne, så de husker dem bedre, når de kommer hjem
• At eleverne får mulighed for at have et personligt »rum«, hvor de kan reflektere over sig selv og deres rejsefæller i forhold til turen
• At eleverne har et materiale, som de kan tage udgangspunkt i, når de skal lave deres præsentation
Indhold i Logbogen
Logbogens indhold bliver beskrevet i detaljer fra side 9 og frem. Her er en oversigt over indholdet: • Forside • Introduktion • Pakkeliste • Personlige sider • Personlige sider – om en rejsefælle • Opgaver til Danmarkskort • Rejsecitat – interview en rejsefælle • Leg - find ting i landskabet • Refleksionsopgaver til hvert sted - før, under og efter • Blanke sider til læreropgaver, elevopgaver, noter, tegninger • Lomme til indsamling af minder, brev til elever og forældre, Danmarkskort og ark med klistermærker
• Bagside
6
4. Forberedelse FØR REJSEN Book overnatningssted
I kan finde inspiration her: www.lejrskolekataloget.dk. Kontakt besøgsstederne
Når I skal booke undervisningsforløb på de forskellige besøgssteder, kan I finde infor-
mation om forløb og booking på stedets hjemmeside. Hvis I gerne vil arbejde mere
med forløbets emne, så har de fleste af stederne beskrevne læringsmål, så det er
muligt at forankre besøget i den øvrige undervisning. Derudover har mange steder også undervisningsmateriale, som I kan arbejde med i undervisningen før og efter besøget.
Planlæg ruten og eventuelle ekstra besøg
I skal, som en del af jeres forberedelse, planlægge ruten i forhold til de steder, I skal
besøge. I kan selvfølgelig supplere destinationerne med ekstra eller alternative besøg på ruten, hvis I ved, at I kommer forbi et sted, hvor det på grund af særlig natur, udsigt, legeplads eller lignende vil give mening at holde ind. Informér forældrene
Som generel information til forældrene kan I bruge brevet til forældrene. Når I kender de konkrete besøgssteder og overnatningsstedet, kan de informationer kobles på. Skim logbogen
Logbogen og dens opgaver vil blive gennemgået i denne vejledning, men I har som lærere og pædagoger også mulighed for selv at præge indholdet. Der vil i Logbogen
være blanke sider, hvor I kan formulere jeres egne spørgsmål eller opgaver, eller I kan lade eleverne gøre det selv.
SELVE REJSEN Opgaver i Logbog
Afsæt tid til, at eleverne kan arbejde i Logbogen undervejs, da den indeholder opgaver, som de kan arbejde med før, under og efter besøgene. Indsamling undervejs
Det kan være en vigtig hjælp for eleverne, at I undervejs tager billeder, film, lyd m.m.
af besøgsstederne og aktiviteterne, så eleverne efterfølgende kan bruge materialet til deres præsentationer. Hvis eleverne har mulighed for det, så kan de også selv optage.
7
EFTER REJSEN Digital bank
I kan oprette en digital bank med jeres optagelser som f.eks. en Dropbox eller lignende, så eleverne selv kan hente billeder, film, lyd m.m. til deres præsentationer. Præsentationer
Eleverne skal efter rejsen arbejde med deres præsentationer, hvilket vil blive nærmere beskrevet på side 17. Til deres præsentationer har eleverne udover Logbogen også den digitale pakke samt materiale fra jeres digitale bank til rådighed.
FORBEREDELSE AF KLASSEN Brev til eleverne
I kan læse brevet højt i klassen, gennemgå besøgssteder og overnatningssted, så eleverne får mulighed for at stille spørgsmål til rejsen. Dannelsesrejse, oplevelse og indsamling
Sammen med eleverne er I på vej ud på en dannelses- eller oplevelsesrejse i miniformat. I klassen kan I derfor med fordel arbejde med f.eks. H.C. Andersen, da han i sine eventyr ofte skildrer, hvordan hovedpersonen rejser ud og vender tilbage med ny viden om verden eller om sig selv. Eleverne kan f.eks. læse: • Den lille havfrue • Den grimme ælling • Grantræet På baggrund af jeres læsning kan I diskutere følgende i klassen: • Hvorfor rejser personerne i eventyrene ud? • Hvorfor skal I rejse ud? • Hvad er en opdagelses- eller dannelsesrejse? Til elevernes præsentationer efter rejsen skal de undervejs arbejde med at indsamle
deres oplevelser. På den baggrund kan det være relevant at tale med eleverne om: • Hvordan indsamler man indtryk fra en oplevelse? • Hvordan vil I sikre, at I kan fortælle om jeres tur, når I kommer hjem? Logbog Kig Logbogen igennem med eleverne for at sikre, at eleverne forstår opgaverne.
Lav den første »Før besøget« fælles i klassen. For nærmere gennemgang af denne opgave se side 11-12 i denne vejledning. I kan også lade eleverne udfylde de personlige sider.
8
5. Gennemgang af Logbogens indhold FORSIDE Forsiden er præget med logoet fra Kend dit land, og der er plads til, at eleverne kan skrive deres navn.
INTRODUKTION I introduktionen til Logbogen går teksten fra brevet til klassen igen. Det handler om,
at eleverne skal på en opdagelsesrejse, hvor de skal lære Danmark bedre at kende. Det beskrives også her, at eleverne kan bruge Logbogen til indsamling af oplevelser, så de kan fortælle om dem, når de kommer hjem.
PAKKELISTE Her kan eleverne krydse af, mens de pakker, og de kan selv skrive ting på listen. Eleverne skal også skrive 1-3 personlige ting på listen, som de skal bruge i den næste opgave. En personlig ting kan f.eks. være: pung, sovedyr, lommelygte, kikkert eller lignende.
PERSONLIG SIDE OG SIDE OM EN REJSEFÆLLE På den personlige side kan eleverne først udfylde og reflektere over, hvad de selv
glæder sig mest til og indtegne de 1-3 personlige ting, de har taget med. I den efterfølgende opgave kan de stille en rejsefælle de samme spørgsmål og indtegne eller skrive, hvad rejsefællen har taget med.
På den måde får eleverne ud fra deres pakkeliste og personlige ting reflekteret over, at de nu skal ud på en rejse.
Om mig Jeg hedder:
Emil
Jeg kommer fra:
Her er et eksempel på, hvordan en elev kan udfylde den personlige side.
Min bagage Teg n
kelisten i boksene dine 3 personlige ting fra pak
Vejle
Jeg glæder mig mest til at opleve:
Når vi skal sejle og at sove sammen hele klassen. Det bliver sjovt. Det bliver også sjovt at se en rigtig vikingeborg. Jeg håber, jeg kan få lov at prøve et sværd.
5
4
9
OPGAVER TIL DANMARKSKORT Kortet over Danmark ligger i lommen bagerst i Logbogen. Eleverne kan her sætte »Jeg var her«- klistermærker ind på de steder, de har besøgt. De kan tegne ruten ind på kortet og arbejde med at udregne rutens længde samt skrive de byer ind, I passerer. Derudover kan de sætte verdenshjørner på kompasrosen på kortet.
Ved brug af kortet får eleverne et overblik over, hvilke områder af Danmark de kender
i forvejen, og hvilke geografiske områder af Danmark de kommer til at besøge på turen. De får et konkret kendskab til bynavne, og hvis de udregner ruten, får de en
fornemmelse af, hvor stort Danmark er. Kortet er også vedlagt i digital version i pakken med grafik, så eleverne kan bruge det i deres præsentationer.
REJSECITAT – INTERVIEW EN REJSEFÆLLE Denne opgave kan eleverne arbejde med undervejs på turen, eller I kan arbejde med den, når I kommer hjem.
Citatet af H. C. Andersen er svært, så det kan være en fordel at læse det højt for ele-
verne. Citatet skal give eleverne en forståelse for, at når man rejser ud, så har man fortællinger med sig hjem. Og at man godt kan længes efter at komme tilbage til stedet, fordi det var noget særligt. Fælles for alle rejser er, at man rejser afsted og
oplever noget nyt. Med sig hjem har man nye fortællinger, og man er måske nået
frem til en ny viden om landet eller om sig selv, f.eks. hvad man godt kan lide ved at rejse. Derfor kan eleverne i denne opgave fortælle om andre rejser, de har været på.
LEG – FIND TING I LANDSKABET Her kan eleverne registrere, når de finder ting i landskabet. Som lærere og pædagoger
kan I sætte en ramme op for, hvornår legen begynder og ender og lade eleverne
finde ting inden for den tidsramme eller strækning. På listen er en blanding af ting,
som eleverne let kan spotte, og lidt mere sjældne ting som muligvis kræver forklaring. Eleverne kan også selv skrive eller tegne ting ind, som de ser på deres vej.
Her er et eksempel på, hvordan eleverne kan udfylde
Find ting i landskabet Sæt X i en cirkel hver gang du ser en af tingene. Hvem får flest, dig eller dine rejsefæller? På den modsatte side kan du selv finde på ting og konkurrere videre med dine rejsefæller.
Skov
Færge
Kirke
Hede
Mølle
Ko
Skib
Kranbil
Bro
Dådyr
Rovfugl
Slot
opslaget »Find ting i landskabet«.
Gravhøj: »Gravhøj, høj af jord eller sten, der indeholder en eller flere grave (...). I Danmark rejstes gravhøje over træbyggede kamre, dyssekamre og jættestuer 3500-3000 f.Kr. I perioden 2800-1100 f.Kr (...) opførtes mere end 100.000 gravhøje.«
Gravhøj
Stendysse/dysse: »Gravkammer bygget af store sten. Det findes i to hovedformer: rund- og langdysser. Dysserne går i Norden tilbage til ca. 3500 f.Kr.«
Mark Bondegård Egetræ Vindmølle Stendysse Traktor
13
12
Hede: »Plantesamfund på næringsfattig, sandet jord. Grunden under Danmarks heder opstod som sandede smeltevandsflader i slutningen af sidste istid. Heden er fattig på plantenæringsstoffer, fordi de er udvasket af nedbøren.« (denstoredanske.dk)
10
REFLEKTIONSOPGAVER TIL HVERT BESØGSSTED Der er 12 opslag med refleksionsopgaver, der kan bruges til i alt seks forskellige steder – to opslag pr. sted. Opgaverne »Før besøget« og »Efter besøget« står sammen på
et opslag, og opgaven »Besøget – Din oplevelse af stedet« står på det efterfølgende
opslag. »Før besøget« og »Efter besøget« står på samme opslag, fordi eleverne skal bruge det samme mindmap før og efter et besøg. Før besøget – på vej
Her skal eleverne arbejde med at afklare deres forforståelse. Start med at give eleverne navnet på det sted, I skal besøge og en kort introduktion til stedet. I kan f.eks. finde information om stederne på deres hjemmeside, eller I kan bruge beskrivelsen af
det undervisningsforløb, I skal have. Se et eksempel på, hvordan en kort introduktion kan se ud i billedteksten herunder.
Eleverne kan efter den korte introduktion reflektere over, hvad de tror, de kommer til
at opleve på stedet, og de får derved afklaret, hvad de tror om stedet på forhånd. De skriver deres nøgleord ind i mindmappet i opgaven. Eleverne kan enten arbejde i grupper med at udfylde deres mindmap, eller I kan diskutere og finde på ord i plenum
i klassen. På den måde bliver eleverne fortrolige med opgaven, og de kan senere på turen lave den alene eller i par i bussen eller på besøgsstedet. Vær opmærksom
på, at I som lærere og pædagoger skal kunne give en kort introduktion til det næste sted undervejs på turen.
edets
Skriv st
navn i
cirklen.
s
ghu
om, efælle en rejs ve på Tal med al ople tror, I sk det i de riv hvad I Sk . stedet besøgs cirkler. andre
– Hvad ved du
Lan
– på
Her er et eksempel på, hvordan en elev kan udfylde »Før besøget« og »Efter besøget« med Trelleborg som eksempel.
Efter besøge
søget
e Før b vej
nu?
t
Tal med en rejs efælle om, hvad I har opl evet. Sæt ord på, hvad du nu ved om stedet. Skriv ord i cirklerne. Tegn nye cirk ler, hvis du har brug for det.
Præsentationen af Trelleborg kan f.eks. hentes fra stedets hjemmeside: »Udforsk den 1000 år gamle ringborg. Gå på jagt efter Trelleborgs skatte udendørs eller i museets udstilling og find vikingekrigerens sværd, spyd eller økse i museets udstilling. Besøg Vikingeborgen Trelleborg og oplev historien om den imponerende ringborg i børnehøjde. Sanserne sættes i spil, når turen går forbi bålet i langhuset, over gravplads og voldene eller når genstande fra museets udstilling gennem dialog inddrages i fortællingen om vikingekrigerens liv og hverdag.«
Jeg skal besøge:
Sværd
Trelleborg
org
Ringb Vikingetid
(natmus.dk/museer-og-slotte/trelleborg/skoler-og15
14
institutioner/grundskoler)
Nøgleord (som eleverne kan skrive ind i deres mindmap): Vikingetid, ringborg, sværd, langhus.
Efter besøget – Hvad ved du nu?
Her skal eleverne arbejde med det samme mindmap, som i opgaven »Før besøget«, men nu skal de selv tilføje og uddybe de ord, som de startede med at skrive i mind-
mappet. Først skal de tale med en rejsefælle om, hvad de har oplevet, og derefter
skal de skrive, hvad de nu ved om stedet. Det er en fordel at arbejde med det samme mindmap, så eleverne kan se, hvad de skrev før besøget og supplere med de nye ting, de har oplevet og lært.
11
– på
navn i
– Hvad ved du
cirklen.
s ghu Lan
edets
Skriv st
Her har eleven brugt skriveredskaber i forskellige farver, så det er nemmere at adskille før og efter.
Efter besøge
t
esøge Før b vej
om, efælle en rejs ve på Tal med al ople i de tror, I sk riv det hvad I Sk . et sted besøgs cirkler. e dr an
Thor, Odin og Frej
nu?
t
Tal med en rejs efælle om, hvad I har opl evet. Sæt ord på, hvad du nu ved om stedet. Skriv ord i cirklerne. Tegn nye cirk ler, hvis du har brug for det.
Jeg skal besøge:
Sværd
Frejs urtegård
Trelleborg Harald Blåtand
Tvekamp
o Ringb
Bål
rg
Vikingetid
Vikingemarked 15
14
Gennem disse refleksionsøvelser har I som lærere og pædagoger mulighed for at
opdage, hvad eleverne får tilført af viden, og I har mulighed for arbejde videre med
stedets emne, når I kommer hjem. Eleverne får sat flere ord på deres besøg, som de kan bruge til deres præsentation. Besøget - Din oplevelse I denne opgave vælger eleverne to-tre klistermærker fra arkene i lommen, som de
synes passer til stedet og klæber dem ind på siden. Hvis de har en idé til et symbol, som ikke findes som klistermærke, kan de selv tegne i Logbogen. Bagefter taler de
med en rejsefælle om, hvorfor de har valgt lige netop de klistermærker. Endelig skal de reflektere over, hvad de vil fortælle til en, der ikke har besøgt stedet.
Denne øvelse giver eleverne en anden mulighed for at reflektere over det sted, de lige
har besøgt. Refleksion over klistermærkerne bliver en måde, hvorpå de kan huske, hvad de har fået af viden på besøgsstedet.
Besøget
– Din oplevels
e af stedet
Vælg 2-3 klistermæ rker, som passer go du synes dt til det ste d, du har Sæt dem besøgt. ind herun der.
et
h er
Skriv eller
tegn.
Trelleborg viser, hvordan vikigerne boede og levede. o g et h
e t h er
16
Her er et eksempel på, hvordan en elev kan udfylde »Besøget – Din oplevelse af stedet«. Her skal eleverne vælge tre klistermærker, som de synes repræsenterer det sted, de har besøgt.
lle om du fortæ Hvad vil e har en, der ikk stedet til r? været de
er
De havde langhuse og boede i telte. Trelleborg blev bygget af Harald Blåtand.
Tal med en rejsefælle om, hvorfor du har valgt lige netop de klistermærker?
17
12
BLANKE SIDER Sidst i Logbogen finder I fem opslag uden tekst men med forskelligt layout. I kan f.eks. bruge dem til at lade eleverne:
• reflektere yderligere over besøgene og rejsen • løse opgaver på de enkelte besøgssteder • arbejde med opgaver, som I har formuleret
OPGAVER MED SANG OG MUSIK De blanke sider kan også bruges til at løse opgaver, mens I kører i bussen. I kan f.eks.
synge sange eller høre musik, som er en aktivitet, der både kan bruges til refleksion og læring, såvel som til underholdning. De blanke sider er layoutet, så de kan bruges til at løse nedenstående opgaver, men da der ikke er nogen tekst på siderne, kan du også bruge dem på andre måder. Hvilke sange kender du?
Tal med en rejsefælle om, hvilke sange I kender om Danmark. Skriv sangene ind på linjerne (side 38-39).
Skriv en sang om Danmark
Hvis I skulle skrive en sang om Danmark, hvad skulle den så handle om? I kan også prøve at digte jeres egen sang på en melodi, I kender godt. Skriv stikord i boblerne (side 40-41).
Hit med sangen
En elev nynner en kendt melodi, f.eks. om Danmark eller om at rejse, og I andre gætter, hvilken sang det er. Skriv sangene ind i boksene (side 42-43).
Mark og skov
Pokemon
Her er et eksempel på, hvordan en elev kan udfylde boblerne, hvis I vælger at lave opgaven »Skriv en sang om Danmark«. Ingen krig
Spille fodbold
GO
Pænt
41
40
13
Hvornår er sangen fra?
Gæt hvilket årti de forskellige sange er fra. Brug sangene fra listen nedenfor, eller find dine egne. Skriv årti og titel ind i boksene (side 44-45). Fra viser til rap
Brug sangene fra listen nedenfor til at tale om musikgenrer. Nogle af dem kan I måske relatere til steder, I besøger (side 46-47).
Forslag til sange I kan synge eller høre i bussen • »Der er et yndigt land« (Adam Oehlenschläger, 1819) • »I Danmark er jeg født« (H. C. Andersen, 1850) • »Hist, hvor vejen slår en bugt« (H.C. Andersen, 1829) • »Nu falmer skoven trindt om land« (N. F. S. Grundtvig, 1844) • »Dengang jeg drog afsted« (Peter Faber, 1848) • »Jylland mellem tvende have« (H. C. Andersen, 1859) • »Marken er mejet« (Mads Hansen, 1868) • »Havet omkring Danmark« (L.C. Nielsen, 1908) • »Hils fra mig derhjemme« (Ludvig Brandstrup, 1922) • »Hvor smiler fager den danske kyst« (Johannes V. Jensen, 1925) • »Blæsten går frisk over Limfjordens vande« (Erik Bertelsen, 1939) • »Fiskerpigens sang« (Stig Lange, 1957) • »Er du dus med himlens fugle« (Poul Sørensen, 1958) • »Den mørke landevej« (Thøger Olesen, 1962) • »Gid du var i Skanderborg« (Dorthe Kollo, 1968) • »Bli' væk fra vores kvarter« (Thøger Olesen, 1970) • »Der er noget galt i Danmark« (John Morgensen, 1971) • »På banen (derudaf)« (Gasolin', 1972) • »Blaffersangen« (Kim Larsen, 1973) • »Danmark« (Shu-bi-dua, 1978) • »Ganløse Vanløse« (Keld & The Donkeys, 1980) • »På vejen igen« (Finn & Jacob, 1989) • »Hjem til Århus« (På Slaget 12, 1985) • »Danmark« (Gnags, 1986) • »68« (Niels Skousen, 68) • »Havnen« (Jokeren, 2003) • »Dobbelt-A« (Niarn, 2004) • »8660« (Peter Sommer, 2006) • »Gi’ mig Danmark tilbage« (Natasja, 2008) • »København« (Ulige Numre, 2011) • »Forstadsdrømme« (Nick og Jay, 2013) • »Lolland Falster« (Spids Nøgenhat, 2013) • »Danmarksfilm« (Folkeklubben, 2014) • »Danmark« (Suspekt, 2014)
14
FORSLAG TIL ANDRE LEGE I BUSSEN Hvem er jeg-leg
En elev finder på en kendt dansker f.eks. en forfatter, musiker eller historisk person, og de andre elever gætter. De må kun stille ja/nej spørgsmål. Oplæsning
Læreren, pædagogen eller elever læser op på skift. F.eks. H. C. Andersens eventyr.
LOMME I BOGEN Bagerst i bogen er der en lomme, som indeholder et brev til klassen og forældrene,
Danmarkskort og to ark med klistermærker. I lommen kan eleverne gemme de fysiske ting, de indsamler som f.eks. billetter, foldere, postkort, blade og blomster og andre souvenirs og småting fra rejsen.
• Brev til elever og forældre
Brevet er en introduktion til elever og forældre, der forklarer, hvad turen går ud på
• Danmarkskort
Kortet over Danmark er i korrekt målestoksforhold og med større byer og veje
• Ark med klistermærker
Klistermærkerne skal eleverne bruge til opgaven »Besøget – Din oplevelse af stedet«
Klistermærkernes motiver er valgt ud fra de emner, som besøgsstederne repræsen-
terer. Flere af dem kan bruges til flere besøgssteder, da de dækker over flere emner.
Men det står jo selvfølgelig eleverne frit for at associere over stedet og vælge de klistermærker, der passer til deres association.
For at I kan orientere jer i, hvilke tegninger vi har valgt ud, kan I se listen over kli-
stermærker på næste side. I parentes er der anført, hvilke emner og fag tegningen dækker over. Endelig er der også seks stk. »Jeg var her«-klistermærker, som eleverne kan bruge til at sætte på kortet.
15
OVERSIGT OVER KLISTERMÆRKER Borg/slot (historiske steder, magt, regenter, historie) Kongekrone (konger, dronninger, magt, historie) Bøger (litteratur, kilder, viden, historie, dansk) Sværd (våben, kriger, soldat, historie) Kanon (våben, krig, hær, historie) Vikingehjelm (vikinger, soldat, krig, historie) Kranium (fortidens mennesker, arkæologi, historie) Stendysse (fortiden, historie, arkæologi, natur & teknik) Bål (madlavning, smede, varme, energi, håndværk) Bindingsværkshus (livet på landet, historie) Højhus (by, urbanisering, industrialisering, arbejderklassen, historie) Bus (bussen eleverne er med, transport, infrastruktur, natur & teknik) Sejlskib (sejlads, fiskeri, togter, handel, historie) Færge (transport, rejse, industri, natur & teknik) Bølger (havet, vand, sejlads, svømme, natur & teknik) Dådyr (vildt dyr, jagt, natur & teknik) Ko (tæmmet dyr, landbrug, natur & teknik) Fisk (fiskeri, livet i havet, råvarer, natur & teknik) Fugl (fugleracer, naturen, jagt, natur & teknik) Gulerod (køkkenhave, dyrke mad, natur & teknik) Kornaks (dyrke jorden, landbrug, råvarer, natur & teknik) Brød (at lave mad, forarbejde råvarer, madkundskab, historie) Kasserolle på blus (madlavning, køkken, historie, madkundskab) Blomst (parker, haver, natur & teknik) Træ (landskab, skov, materialer, natur & teknik) Stylter (børneliv, leg, fritid, historie) Hammer (håndværk, industrialisering, håndværk & design) Elpære (elektricitet , teknologi, industrialisering, opfindelser, natur & teknik) Gammel radio (massemedier, lyd, teknologisk udvikling, musik) Node (lyd, instrumenter, sange, musik) Palette med pensel (maleri, kreativitet, kunst, billedkundskab) Teatermasker (teater, klæde sig ud, rollespil, drama) »Jeg var her«-tegn (Kan bruges til at markere besøgssteder på kortet)
16
6. Fra Logbog til præsentation Som tidligere nævnt skal eleverne efter turens afslutning arbejde med en præsentation til en autentisk modtager. Til det formål kan I bruge den digitale pakke, som I finder på kendditland.dk. Det kan I kombinere med elevernes noter, indsamlede genstande, og de billeder, film, lyd m.m. I har taget undervejs.
I kan selv vælge, hvordan I vil lade eleverne arbejde med præsentationerne, men her er et forslag til, hvordan I kan gøre:
BRUG LOGBOGEN TIL PRÆSENTATION Besøgsstederne deles op mellem eleverne, så f.eks. en gruppe à fire elever arbejder med ét besøgssted. Sammensæt gerne eleverne, så de kommer i en anden kon-
stellation, end de har været i på turen. På den måde bliver de præsenteret for andre elevers refleksioner.
Spørgsmål 1: »Hvad troede vi om stedet?«
Her bruger eleverne mindmappet opgaven »Før besøget« i Logbogen. Eleverne kan
sammenligne deres svar og derved få flere ord og begreber på deres præsentation af deres egen forforståelse.
Spørgsmål 2: »Hvad lavede vi på stedet?«
Her bruger eleverne de klistermærker, som de valgte til besøgsstederne i opgaven
»Besøget – Din oplevelse af stedet«. For at skabe struktur i deres fortælling kan eleverne sætte klistermærkerne op i en tidslig struktur i forhold til besøgets begyndelse,
midte og afslutning. Alle klistermærkerne findes som filer i den digitale pakke med grafik.
Spørgsmål 3: »Hvad endte vi med at vide om stedet?«
Her tager eleverne udgangspunkt i øvelsen »Efter besøget«, og de ord de har skrevet om stedet.
Spørgsmål 4: »Hvad vil vi fortælle til dem, der ikke har besøgt stedet?«
Her tager eleverne udgangspunkt i de refleksioner, de lavede i opgaven »Besøget – Din oplevelse af stedet«.
Gennem arbejdet med de fire spørgsmål får eleverne mulighed for i gruppen at genbesøge stedet, bruge deres indsamling i Logbogen og fortælle ud fra konkrete og
abstrakte refleksioner. Spørgsmålene kan danne strukturen for deres præsentation, som de nu skal supplere med billeder, grafik m.m. Til formen på deres præsentation kan eleverne blive inspireret af nedenstående liste eller selv finde på en anden form for præsentation.
17
Eksempler på præsentationens form • Powerpoint • Prezi • Film • Plancher til udstilling • Plakater • Mindmaps • ... Eksempler på autentiske modtagere • Forældre • En anden klasse • En modtageklasse • Et plejehjem • ... Alt afhængigt af hvilken modtager I vælger, skal eleverne selvfølgelig arbejde med deres præsentation, så den passer til modtageren.
I kan dele elevernes præsentationer, fotos af de udfyldte logbøger, fotos fra turen m.m. på sociale medier med hashtagget #kendditlanddk.
Alt digitalt materiale og information om projektet kan findes på kendditland.dk.
18
Kend dit land – undervisningsmateriale Et projekt under Undervisningsministeriet, Kulturministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Børne- og Socialministeriet FInd grafikpakke på kendditland.dk Udgivet 2018, 1. udgave, 1. oplag Materialet er udarbejdet af Skoletjenesten – videncenter for eksterne læringsmiljøer Design og illustrationer af Malene Hald · malenehald.dk Tryk af Prinfo Trekroner
kendditland.dk #kendditlanddk