Skoledemokrati i de danske friskoler

Skoledemokrati - i de danske friskoler

Kåre Wangel • Den frie Lærerskole • 6. maj 2011 Faglig Hovedopgave • Samfundsfag

Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!

Indholdsfortegnelse Indledning!

2

Det danske demokrati!

4

Det danske skoledemokrati!

5

Problemformulering!

7

Hvad er skoledemokrati?!

9

Skolernes data!

10

Fremmøde!

11

Elevinddragelse!

13

Demokrati i undervisningen!

15

Effektiv læring!

15

Ligeværdige læringsrum!

16

Retssystemet!

17

Det konsekvente demokrati!

18

Redskab eller værdi?!

20

Republikansk eller liberalt!

20

Et værdifuldt redskab!

21

Frihed og lighed!

22

Samtalen!

23

Konklusion!

26

Hvad er skoledemokrati?!

26

Demokrati eller medindflydelse!

26

Et trygt debatklima!

28

Kildeliste!

Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!

29

Indledning Har vi brug for skoledemokrati?

Denne opgave skal ikke ses som en temabåret tekst. Det er ikke en rapport om hvad skoledemokrati er, men om hvad det kan være. Det har været min klare intention at undersøge om skoledemokrati i det hele taget er ønskeligt i de danske friskoler, og hvordan et sådant demokrati nødvendigvis bør se ud. Derimod er formålet ikke at afdække hvordan skoledemokrati i forvejen fungerer; en sådan deskribtiv tilgang fører ikke nogen udvikling med sig, og det er min klare holdning at demokrati bør være i udvikling for ikke at afvikle sig selv. Dog er det nødvendigt at forstå hvor skoledemokratiet i den brede offentlige skole står for at kunne undgå de mangler som dette system har. Og for at kunne få et indtyk af hvilke mangler der må være, vil jeg før jeg går i gang, prøve at danne et overblik over hvor demokratiet i det hele taget står henne, her i 2011.

Debatten om demokrati har efter årtusindeskiftet kredset mest om vestens og USAs forsøg på med magt at udbrede en styreform som de selv tager for givet. Denne styreform går under navnet 'demokrati' og er for så vidt synonym med den repræsentative styreform som er udviklet primært gennem det 18. og 19. århundrede, med magtens tre-deling og de liberale frihedsrettigheder (ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfrihed, religionsfrihed) som omdrejningspunkt.

Demokrati omtales i denne sammenhæng ikke sjældent som en form for værdi eller ideal som vi i vesten kan eksportere til andre dele af verden. I denne debat har der hovedsageligt dannet sig tre lejre; den ene agiterende for nødvendigheden af at udbrede den vestlige styreform gennem militærmagt, den anden kritiserende denne intervenerende tilgang fordi den ikke anses for gavnlig for dette formål, den tredje kritiserende selve den vestlige styreform for netop ikke at være demokratisk som den giver sig ud for.

Efter min mening har det desværre endnu ikke været hovedfokus i denne debat at finde frem til hvad vi gerne vil have demokrati til at være - både i vesten og i mellemøsten. Nærmest er det kommet i forargelsen over demokratiske valg af autoritære partier, som det palæstinensiske Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!

2

Hamas, til mellemøstlige parlamenter og frygten for at det vil sætte en stopper for en demokratisering af regionen. Dette paradoks, at demokratiet kan vælge at afskaffe sig selv, har illustreret en af parlamentarismens svagheder, men alligevel har der ikke været noget synligt fokus på at styrke demokratiets modstandsdygtighed som svar herpå - det vil sige; de eneste svar der er kommet, har netop været udemokratiske!

Jeg mener at det er særdeles vigtigt at vi kommer frem med nogle idéer til hvordan vores demokrati i dag kan udvikle sig videre end det parlamentariske medieshow som det i dag mere eller mindre er blevet til. Jeg vil gerne understrege at vi bør komme med idéer til at udvikle demokratiet. Alt for længe har vi siddet fast i en forestilling om at demokrati er enten-eller; at vi enten har demokrati eller ikke har det. Demokrati er mange forskellige ting, alt efter hvilken sammenhæng, hvor stort et fællesskab, og til hvilket formål det er indført. Jeg mener at det er helt oplagt at vi ser på hvordan demokratiet skal fungere i alle samfundets institutioner - ikke blot kommuner, regioner og folketing - og jeg er overbevist om at det ikke indføres ved at finde den bedste løsning i folketinget og så tvinge demokratiet igennem; man kan ikke indføre demokrati udemokratisk!

Hal Koch fremsætter i sin kortfattede debatbog 'Hvad Er Demokrati?' fra 1945 et stærkt forsvar for demokratiet. Dette gør han ved at opstille de to basale metoder til at håndtere en konflikt på: 1. Man kan slås sig til rette 2. Man kan tale sig til rette1 Disse to tilgange bruger Koch til at skelne demokrati fra andre styreformer. Ud fra hans definition er demokrati netop den eneste styreform der søger samtalen. Hvor andre styreformer dybest set kun kan finde frem til hvem der er stærkest, har demokrati den egenskab at alle har ret til at sige sin mening, og den målsætning at den bedste løsning må blive vedtaget. Heri ligger samtidig demokratiets udfordring; at samtalen netop bliver brugt til at lytte til hinanden og konstant genoverveje sin holdning, i stedet for at hver fløj på forhånd har dannet deres holdning og i samtalen blot udsiger propaganda uden at lytte til modparten. Denne udfordring imødegåes ifølge Hal Koch netop gennem opdragelse - og deri spiller skolen en vigtig rolle.

Det er altså særligt vigtigt at skolerne i Danmark baserer sig på demokrati. Jeg vil om lidt forsøge at give nogle bud på hvordan demokratiet kan se ud i de danske friskoler ved at undersøge fire bud på et udvidet skoledemokrati. Men først vil jeg lige kort gøre status over demokratiet op til i dag.

1 Hvad Er Demokrati? s. 16, Hal Koch, Gyldendal 1945

Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!

3

Det danske demokrati I løbet af de vestlige landes udvikling fra landbrugssamfund over industrisamfund til hvad jeg i denne sammenhæng vil kalde videnssamfund, har der været mange bud på hvordan det demokratiske princip kan implementeres i forskellige dele af samfundet. I Danmark er dette blandt andet kommet til udtryk gennem andelsbevægelsen med prinippet om én person én stemme og gennem fagbevægelsen med bl.a. kravet om lønforhandling gennem overenskomst.

I 'Hvad Er Demokrati?' tilslutter Hal Koch sig idéen om økonomisk demokrati som især fra marxistisk side er foreslået i de år som udbygning af overenskomstretten. Arbejderne skal ikke blot have retten til at forhandle deres løn, men tilmed i kraft af deres overtal have magt til at forvalte virksomhedernes midler. Han tror ikke på at et demokrati kan fortsætte med at være demokratisk hvis ikke det også udvikler et økonomisk demokrati. Økonomisk ulighed mener han, vil altid føre til ustabilitet og ufred.2 Siden da er der dog i Danmark sket en stor økonomisk vækst som blandt andet har medvirket til at sætte debatten om økonomisk demokrati i stå.

I 1960 overgik amtsrådene til at være en folkevalgt forsamling, og ved kommunalreformen i 1970 blev den sidste reelle magt taget fra sognerådene og lagt ud i kommunerne.3 I 1978 foreslog Niels I. Meyer, Kristen Helveg Petersen og Villy Sørensen i debatbogen 'Oprør Fra Midten' adskillige ændringer i det demokratiske styre. Desværre blev forslagene lige så lidt som Hal Kochs forslag taget seriøst op til overvejelse, og i det store hele er der ikke siden sket nogen udvikling af samfundet i mere demokratisk retning. Snarere er det danske demokrati igennem kommunalreformerne i 1970 og 2007 blevet centraliseret, både i kraft af større kommuner men også fordi mere magt er overført til staten - bl.a. ved nedlæggelsen af amterne i 2007.4 Ikke desto mindre kan man høre de danske politikere lovprise demokratiet ved hver en lejlighed selvom de intet gør for at udbygge demokratiet men til gengæld indskrænker det i flere henseender. Hal Koch advarer i 'Hvad Er Demokrati?' netop imod at hylde og prise demokratiet som sejrsherre og overlegen styreform efter fascismens fald. Alt for let vil en hyldest føre til at det ligger implicit, og ikke er et debatemne, hvad demokrati i det hele taget er. Hal Koch mener at vi lettere kan forlade demokratiet ved at hylde at vi har det, end ved at kritisere at vi har det.5

2 Hvad Er Demokrati? s. 26, Hal Koch, Gyldendal 1945 3 www.da.wikipedia.org - 'Sogneråd' 4 www.da.wikipedia.org - 'Kommunalreform' 5 Hvad Er Demokrati? s. 9, Hal Koch, Gyldendal 1945

Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!

4

Det danske skoledemokrati På skoleområdet er der derimod i nyere tid sket en demokratisering både for elever, lærere og forældre gennem flere reformer.

Fra 1986 blev det en pligt at alle skoler skulle have et elevråd, indtil da havde det fra 1974 kun været en ret som det var vanskeligt for eleverne i praksis at benytte sig af.6 Et elevråd er en repræsentation af skolens elever i en forsamling med beslutningsret over en lille del af de for eleverne relevante forhold, og med repræsentation i skolebestyrelsen. Essentielt set er elevrådet elevernes rådgivende årgan for skoleledelsen og bestyrelsen. Formålet med elevrådet er altså ikke reel indflydelse på skolens grundlag, men at eleverne har medindflydelse på især undervisningsmiljøet og har en stemme i skolebestyrelsen. Tilslutningen til og engagementet omkring elevrådet er dog sjældent særlig stor, hvilket efter min mening skal ses i sammenhæng med at elevrådene ikke udgør nogen reel magt for eleverne. Professor Jan Kampmann fra Roskile Universitet siger i en artikel i Folkeskolen fra februar 2011: Jan Kampmann:

"Elevdemokratiet er kort og godt reduceret til repræsentation i organer, hvor eleverne er i undertal."

Jan Kampmann understreger at der er et misforhold mellem den vægt vi i skolen lægger på at opdrage børnene til selvstændige og demokratiske personer, og den indflydelse eleverne reelt har.

Ifølge Kampmann bliver eleverne skåret af så snart de vil kritisere skolen.7 Jeg vil ikke gå ind i en større undersøgelse af elevråd på danske skoler, men igennem de fire skoler som jeg har besøgt, vil jeg prøve at belyse hvilke fordele eller ulemper deres mere vidtgående demokratiform kan have ift. elevråd. På den ene af skolerne - Trekronergade Freinetskole - er de faktisk gået tilbage til at have elevråd fra ved skolens oprettelse at have skolemøde som elevernes demokratiske organ.

Folkeskolelærere fik i 1904 såkaldte lærerråd med høringsret i alle sager vedrørende skolen og beslutningsret i få tilfælde.8 Dog overgik disse i 1990 til såkaldte 'pædagogiske råd' som ikke har nær de samme rettigheder.9 I et indlæg i Folkeskolen i 1996 beskrev daværende direktør for Danmarks Pædagogiske Institut, Lars Henrik Schmidt, overgangen fra lærerråd til pædagogiske råd som en del af lærernes forandring fra pædagogisk ekspert til en lønarbejder som ikke har eller

6 www.leksikon.org - 'Elevbevægelsen' afsnit 10 'Elevråd', Knud Holt Nielsen 7 Elever Mister Indflydelse, Andreas Brøns Riise, Folkeskolen nr. 3 d. 1/2 - 2011 8 www.denstoredanske.dk - 'Lærerråd' 9 www.denstoredanske.dk - 'Pædagogiske råd'

Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!

5

tager dybere ansvar for skolens pædagogiske udvikling.10 Debatten har ikke været ensidig, og der er delte meninger om om de pædagogiske råd er mindre demokratiske end fortidens lærerråd, men det er i hvert fald min opfattelse at indførelsen af dem ikke har ført folkeskolen i en mere demokratisk retning hvad angår lærernes indflydelse.

Samme år, i 1990, fik forældrene til gengæld repræsentation i skolebestyrelserne med valg hertil ved skolebestyrelsesvalgene.11 Forældrene blev sikret flertal i bestyrelsen med 5 - 7 pladser mod 2 til lærerne og 2 til eleverne. Folkeskolen indførte her en struktur lignende det grundlag som friskolerne er skabt på; at forældrene definerer de overordnede rammer for den skole deres børn går på, og debatterer værdigrundlaget med lærerne. Der er dog flere væsentlig forskelle på friskolernes styrelser og folkeskolernes bestyrelser idet at forældrenes reelle indflydelse på skolens virke i realiteten er stærkt begrænset. Dette skyldes at skolernes økonomiske ramme er styret kommunalt, mens undervisningens ramme - herunder fagbeskrivelser, pensum, tests, prøver og værdigrundlag - er styret af ministeriet. Blandt andet derfor er tilslutningen bland forældrene til skolebestyrelserne ofte også stærkt begrænset - i samme grad som elevrådene er det - og mange skoler har svært ved at finde kandidater til bestyrelsesposterne.12 Jeg mener dog på ingen måde at skiftende regeringer på noget tidspunkt har påstået at ville have folkeskolen til at være demokratisk, i den forstand at dette betyder selvbestemmelse. Dette er der en meget håndfast årsag til, nemlig at man vil sikre at eleverne i alle dele af landet får lige god undervisning. Og dog giver det store fokus fra ministeriel side på den demokratiske dannelse let det indtryk at det ikke desto mindre er demokrati som regeringen ønsker at folkeskolen skal bygge på - som det også kommer til udtryk i ministeriets eget undervisningsmateriale i demokrati fra 2006: UVM:

"Ud over at skoler og udannelsesinstitutioner skal undervise i demokratiet, som det ser ud retligt og formelt, skal skolerne skabe rammer for, at eleverne lærer at praktisere demokrati i hverdagen."13

Alligevel blev folkeskolens formålsparagraf i 2003 ændret fra at sige at skolen skal 'bygge på' demokrati, til at den blot skal 'være præget af' demokrati. Sådan søges der med den ene hånd at skabe demokrati i folkeskolen, mens der med den anden hånd holdes et fast greb om magten. Jeg

10 Pædagogisk Kantinesnak, John Villy Olsen, Folkeskolen nr. 34, d. 22/8 - 1996 11www.da.wikipedia.org - 'Skolebestyrelse' 12 Forældre gider ikke skolebestyrelser, Gitte Redder, Ugebrevet A4 nr. 26, d. 16/8 2010 13 Undervisning i demokrati, Undervisningsministeriet 2006

Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!

6

er overbevist om at netop denne inkonsistens imellem hensigt og handling er hvad der hindrer et virkeligt demokrati i folkeskolen i dag.

Hal Koch lægger i 'Hvad Er Demokrati?' vægt på at skolen grundlæggende bør bygges op om demokratiske principper. Demokrati er nemlig for Hal Koch opretholdt i kraft af folkets demokratiske ånd og ikke kun af at loven afspejler styreformen. Folket skal derfor opdrages til demokrati, og netop skolen er en af de primære folkeopdragende institutioner: Hal Koch:

"Ungdommen opdrages bedst til demokrati ved selv at leve med i et demokrati med rettigheder og pligter. Derfor er det så vigtigt, at skolen […] får en virkelig demokratisk ånd."14

Det er dog uklart om Hal Koch ønsker et demokrati som det kommer til udtryk i Summerhill og Sudbury modellen, hvilke vil blive skitseret senere. I hvert fald kommer han i forlængelse af ovenstående citat med denne parentetiske kommentar: Hal Koch:

"[…](hvilket i parentes bemærket ikke betyder, at man behøver at acceptere ethvert tåbeligt frihedskrav, som melder sig i demokratiets navn)"15

De samme krav som gælder folkeskolen, er dog heldigvis ikke gældende i lige så stor grad for de frie skoler. Tilmed har de frie skoler også stor kontrol over deres egen økonomi, hvilket betyder at der her er meget større mulighed for at kunne skabe et reelt skoledemokrati. Men hvordan bør et sådant se ud? Måske det er tid til de tåbelige frihedskrav igen?

Problemformulering Jeg har i problemformuleringen gjort tre indgrænsninger af emnefeltet: • Indgrænsning til kun at arbejde med skoledemokrati i frie skoler - for at kunne begrænse emnefeltet til det mest relevante for min uddannelse til friskolelærer, og fordi de mest interessante eksperimenter udi skoledemokrati er på frie skoler.

• Indgrænsning til danske skoler - for at rapporten kan benyttes direkte som inspirationskilde for danske friskoler, således er danske lovgivningsmæssige forhold taget med i overvejelserne i raporten.

14 Hvad Er Demokrati? s. 55, Hal Koch, Gyldendal 1945 15 Hvad Er Demokrati? s. 55, Hal Koch, Gyldendal 1945

Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!

7

• Indgrænsning til grundskoler - for at undersøge hvordan demokrati kan fungere for børn i alle aldre. Dog er Det frie Gymnasium inkluderet. Her ligger fokus dog på deres grundskole (7. - 10. kl.) - selvom centrale dele af skoledemokratiet dér blander grundskole- og gymnasieelever.

Problemformuleringen lyder da således: Gavner demokrati læringen og/eller trivselen på en fri grundskole?

Hvordan implementeres demokrati bedst i grundskolen?

Gennem besøg på fire frie grundskoler - Trekronergade Freinetskole, Det frie Gymnasiums grundskole 'Dragen', Den Demokratiske Skole i Roskilde og Næstved Fri Skole - vil jeg vise eksempler på hvordan fire skoler med demokrati som grundlag fortolker og forvalter skoledemokratiet i dag. Skolerne er hver oprettet i deres årti. Trekronergade Freinetskole i 1979, Det Fri Gymnasiums grundskole i slut 80'erne, Næstved Fri Skole i 1998 og Den Demokratiske Skole i Roskilde i 2009. De behandles i kapitlet Hvad er skoledemokrati?

Den pædagogisk og strukturelt mest vidtgående af disse, Den Demokratiske Skole, som også sikkert ikke uden grund - er den yngste, vil jeg efterfølgende behandle mere indgående i et kapitel for sig. Jeg fik et dybdegående interview med skolelederen Niels Lawaetz og et solidt interview med tre elever samt flere andre uformelle snakke og en masse observationer af deres metode og struktur. Det er kapitlet Demokrati i undervisningen.

Til sidst vil jeg søge at gøre rede for hvor debatten om skoledemokrati i dag står, i kapitlet Redskab eller Værdi? Til sidst vil jeg opsummere det hele i Konklusionen.

God fornøjelse!

Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!

8

Hvad er skoledemokrati?

Fire bud på den demokratiske skole I marts 2011 besøgte jeg fire frie sjællandske skoler som hver især har demokrati indskrevet som en central del af deres værdigrundlag. Jeg tilbragte en dag hos dem hver og interviewede en lærer og en eller flere elever hvert sted. De tre af gangene havde lærerne dog så småt med tid at jeg ikke nåede at få det fulde interview med. Men jeg har søgt at benytte materialet - og det er ikke småt - så godt som muligt i en sammenligning af skolernes demokratiske struktur og ånd. Interviewene er vedlagt som bilag i transskriberet form.

Jeg har her gjort et forsøg på at sætte skolernes prioriteringer omkring demokratiet i skemaform så de er mulige at sammenligne. Det er vigtigt at bemærke at der er stor forskel på skolernes formelle og uformelle kompetencefordeling. Den formelle kompetencefordeling er hovedsagligt formuleret i henhold til hvordan loven siger at de skal formuleres, hvorimod de beslutninger der tages i praksis, ignorerer de nedskrevne regler for at kunne uddele større kompetence til bredere organer. Dette betyder også at kompetencefordelingen ikke er entydig, og at man ikke nødvendigvis kan læse kompetencefordelingen ud fra skolens vedtægter. Dette betyder blandt andet at der heller ikke er nogen entydig holdning til hvordan kompetencefordelingen ser ud; opfattelsen af hvem der bestemmer hvad, kan varierer alt efter hvem man spørger. I kraft af dette skal de svar jeg har indhentet fra skolerne, også ses som subjektive og ikke som udtryk for skolens kollektive opfattelse af kompetencefordelingen, selvom den forhåbentlig vil afspejle denne.

På næste side har jeg listet nogle af de vigtige karakteristika for skolernes demokratiske struktur i skemaform. Jeg har udvalgt nogle informationer fra denne sammenligning som grundlag for de betragtninger jeg har gjort mig i resten af kapitlet.

Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!

9

Skolernes data Trekronergade

Det Frie Gymnasium

Den Demokratiske

Freinetskole

Skolernes data

Øverste formelle

Næstved Fri Skole

Skole i Roskilde

Bestyrelsen

Bestyrelsen

Bestyrelsen, dagligt skolelederen

Bestyrelsen

Skolerådet - består af bestyrelsen + 2 elever og 2 lærere - dagligt lærerrådet

Skolemødet

Skolemødet

Skolemødet, ledelsen ift. ansættelser

Lærerrådet

Skolemødet og udvalgene

Skolemødet

Skolemødet

Elevrådet

Afdelingsmøde, klassemøde, studiegruppemøde.

Retsmødet, løse udvalg, lærermøde

Økonomimødet, retsmødepanelet, lærermødet

Kollektiv ledelse lærerrådet leder

Ledelsen har rolle som udvalg - bruger ikke veto

Har ansvaret for skolemødets beslutninger

Ledelsen ansætter, afskediger og udsmider

Lærerrådet indstiller, skolerådet godkender.

Skolemødet

Skolemødet, formelt set bestyrelsen

Mindre beløb vedtager skolemødet. Større behandler økonomimødet, lærermødet vedtager

Skolerådet har beslutningsretten

Skolemødet

Skolemødet kan ændre mindre, kun generalforsamlingen kan ændre de større

Generalforsamlingen indstillingsret, ministeriet beslutningsret

Eleverne høres om beslutninger - i mindste fald de for dem relevante

Eleverne har flertal i skolemøde og udvalg - alt diskuteres grundigt

Eleverne er med i alle beslutninger - har flertal på skolemøde, retsmøde

Flertal på møderne.

Inklussiv retsmøde og økonomimøde

Deltagere

Lærerne

Elever, lærere og ansatte

Elever, lærere og ansatte

Elever, lærere og ansatte

Fremmøde

Mødepligt

Mødepligt

Svingende, generelt lavt

Svingende, generelt lavt

Mødeleder: Den mest kompetente lærer, ordstyrer: lærer, referent: lærer

Skiftevis elever og lærere

Godkendte elever og lærere - se bilag 4

Mødeleder: lærer, ordstyrer: elev, referent: elev

Konsensus

Betinget afstemning - se bilag 2

Afstemning

Afstemning

Konsensus

En tredjedel kan udsætte ved veto

Beslutninger må ikke overtræde nogens frihedsrettigheder

Efter en måned kan et punkt tages op igen

myndighed Øverste myndighed i praksis Primære organ

Andre vigtige organer Ledelsens rolle

Budgettets vedtagelse

Vedtagelse af vedtægtsændringer Elevinddragelse

Procedure i det primære organ

Mødeledelse

Beslutningsmetode Mindretalshensyn

Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!

10

Fremmøde I mit interview med Peter Sauer, elev på Det Frie Gymnasium, og med David Simonson, lærer i Det Frie Gymnasiums grundskole, var en af deres vægtigste bekymringer for demokratiets sundhed fremmødet og engagementet ved det ugentlige skolemøde. Denne bekymring går også igen i en rapport om Det Frie Gymnasium fra Institut For Pædagogik ved Københavns Universitet fra 1985. Tilsyneladende er det altså ikke en problematik som Det Frie Gymnasium har fået hold på i løbet af årene. I rapporten fremlægges blandt andet disse årsager: DFG rapport:

"Generelt kræver skoledemokratiet indsats og overskud - noget det kan være vanskeligt at mobilisere en reserve af i et presset gymnasieliv. Som gymnasiet er indrettet aktuelt, nødvendiggør det under alle forhold en prioritering - det er ikke muligt at leve op til samtlige de krav, der stilles - dét forhold slår igennem også på DfG. I prioriteringen ligger en strategisk forholden sig til skolehverdagen og de krav DfG som gymnasieinstitution stiller.[…]Solidariteten indadtil og opbakningen om møderne forekommer imidlertid også, nemlig når "en fælles fjende" truer i form af nedskæringer og trusler om lukning."16

En del af årsagen er tilsyneladende at der stilles større faglige krav til eleverne på et gymnasium, og det derfor er svært for eleverne helhjertet at prioritere skolemøderne så meget som de gerne vil.

Dette forhold ville dog let kunne undersøges ved at kigge særskilt på grundskoleafdelingen af DFG. Men her er der i modsætning til gymnasiet blevet sat ind med det tiltag at der er mødepligt til skolemøderne, hvilket Peter Sauer lægger vægt på som en vigtig del af at forpligte sig til demokratiet. På spørgsmålet om hvordan man, som folkeskoleloven siger, bedst forbereder eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre, svarer Peter først og fremmest at man bør tvinge eleverne til at deltage i skolemødet.17 Og dog er der stadig bekymring at spore over den passivitet de 'obligatoriske' elever ofte har ved møderne.

På både Den Demokratiske Skole og Næstved Fri Skole fik jeg også fortalt at fremmødet til skolemødet er meget svingende. Til gengæld mødte jeg på ingen måde samme bekymring over den lave deltagelse her. Holdningen hos begge skoler lod til at være, at hvis man ikke dukker op til skolemødet, er det fordi man trygt lader beslutningen blive forvaltet af de andre elever og lærere.

Og hvis der er et kontroversielt forslag oppe, skal eleverne nok dukke op alligevel. Dog skal det siges at Næstved Fri Skole i deres jubilæumsskrift 'Frie Børn Lærer Bedst' også fortæller om flere tiltag for at højne fremmødet blandt eleverne. Ikke desto mindre beskriver Daniel Greenberg fra

16 Undervisning og skoledemokrati på Det Frie Gymnasium s. 52, Københavns Universitet 1985 17 Interview med Peter Sauer, Demokratiopfattelse afsnit 4, Bilag 2

Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!

11

Sudbury Valley School som har inspireret både Næstved Fri Skole og Den Demokratiske Skole således om fremmødet til skolemøderne i 'Endelig Fri': Daniel Greenberg: "Alle stemmer, hvis de er der. Tilstedeværelse er frivillig. Der er ingen stedfortrædere. Så det, der foregår på skolen, er det, der foregår andre steder i et frit demokrati; Når en sag står ens hjerte nær, møder man op. Ellers gider man som regel ikke."18 Det er min opfattelse at denne forskel i opfattelsen af fremmødet og engagementet er grundlæggende for opfattelsen af demokratiets rolle. Hvor Peter Sauer svarer på hvordan man forbereder eleverne på demokrati, og der i rapporten om DFG udtrykkes bekymring om demokratiets fortsatte beståen, så er demokratiet på de Sudburyinspirerede skoler efter min opfattelse i langt højere grad noget der tages for givet. Dette hænger for mig at se sammen med Sudburyelevernes mere håndgribelige forhold til demokratiet som et sted hvor de har direkte indflydelse på deres skole - hvis de vil tage den. I modsætning hertil er det min opfattelse af eleverne på Det Frie Gymnasium at de føler de går glip af indflydelsen hvis de ikke dukker op til stormøderne, hvorved beslutning vil kunne tages af et stærkt begrænset udsnit af den samlede skole. Problematikken består altså i om man opfatter det som demokratisk at et tilfældigt udsnit af en organisation træffer beslutninger på vegne af andre der har haft muligheden for at dukke op, eller om man mener at demokratiet fordre en så stor deltagelse som muligt at de stemmeberettigede.

Denne forskel har efter min overbevisning alt at gøre med hvor stor tillid der hersker til at de andre deltagere i demokratiet vil forvalte det efter de værdier som man mener det bør forvaltes i. Dette har i høj grad at gøre med den intention der ligger bag behandlingen af forslag på skolemødet, hvilket igen kommer til udtryk gennem den debatkultur der hersker i skolen. Kan man i debatten og argumenterne høre et ønske om at finde frem til det fælles bedste? Eller æmmer tonen af at enhver kun søger at fremme sine egne interesser og ikke lytter efter det bedste argument, den bedste løsning?

Forskellen herpå omtaler Holger Henriksen i 'Samtalens Mulighed' som forskellen mellem en instrumentel og en ikke-instrumentel samtale: Holger Henriksen: "Magtens kommunikation er beregnende, og samtalen reduceres til en kommunikativ teknik, et instrument, værktøj eller redskab, der anvendes til fremme af egne motiver. Den ikke-instrumentelle samtale adskiller sig fra l samtaleteknik, evaluerings- og udviklingssamtaler, terapeutiske samtaler og

18 Endelige Fri s.104, Daniel Greenberg, Den Demokratiske Skole 2011

Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!

12

anden målstyret kommunikation. Vi leder ikke efter det korrekte svar - vi søger sandheden, men ved, at den er foreløbig."19 Som mulig konklusion på dette er dette citat af en tidligere elev på DFG om skoledemokratiet: DFG rapport:

"Hvis man skal have sådan et system til at fungere, hvor idealet er skoledemokrati, bliver man nødt til at have kendt det fra folkeskolen. Det er en anden måde at se hverdagen på. At skulle lære nogle meget friere rammer og være med til at bestemme. Det synes man er meget sjovt i starten. Men det kræver meget mere tid og meget mere energi. Det er svært at lære på 3 år."20

Elevinddragelse Hele denne bekymring eller mangel på samme er udtryk for et ønske om at inddrage eleverne så meget som muligt i den demokratiske proces. Imidlertid var en af skolerne som jeg besøgte, Trekronergade Freinetskole, i løbet af sin historie gået fra et lignende direkte demokrati med fællesmøde som højeste instans til et repræsentativt elevråd. Jeg har desværre ikke plads til at gå detaljeret ind i mine betragtninger af dette elevråds arbejde efter hvad jeg så i det korte møde jeg fik lov at overvære. Men der er nogle helt særlige forhold der gør Trekronergade Freinetskole interessant - blandt andet i sammenhæng hermed.

Lærer Niels Søndergaard, som jeg interviewede, fortalte at de før i tiden havde haft et såkaldt fællesmøde som fungerede som den højeste instans på skolen. Dette fællesmøde inkluderede, ligesom de andre skolers skolemøder, lærerne og eleverne - måske også personalet. Så vidt jeg forstod på Niels - og så vidt Niels havde forstået, for han arbejdede der ikke selv dengang - var mødet trægt at komme igennem, og de fleste debatter var uden interesse for eleverne. Da skolen i sine elevgrupper så begyndte at afholde morgenmøder i stedet, var pludselig alle hverdagsinformationerne og debatterne som var umiddelbart relevante for eleverne, rykket over på morgenmøderne. Tilbage var et fællesmøde kun relevant for lærerne. Derfor besluttede de at flytte de større beslutninger over i lærerrådet. Til gengæld blev der oprettet et elevråd som kunne varetage elevernes indflydelse, og lærerrådet bestræber sig stadig meget på at orientere eleverne om alle vigtige beslutninger og føre debatten i skolesamfundet med dem.

Min oplevelse af elevrådet var dog ikke at eleverne her havde den store forståelse for beslutningsprocesserne - hvilket må være forudsætningen for at kunne få indflydelse. Til gengæld var det en fast assisterende lærer der trak eleverne igennem dagsordenen. Ejerskabet var ikke

19 Samtalens Mulighed s. 15, Holger Henriksen 2005 20 Undervisning og skoledemokrati på Det Frie Gymnasium s. 46, Københavns Universitet 1985

Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!

13

tydeligt på elevernes side. Læreren var dog meget bevidst om sin rolle og gik også på eget initiativ uden for lokalet da jeg skulle stille spørgsmål til rådsmedlemmerne om demokratiet. Alligevel bliver jeg nødt til at fremhæve at læreren gjorde meget ud af at omtale elevrådsmødet som demokratisk dannende for de elever der deltager, men at de desværre ikke kunne magte at styre dagsordenen og talerlisten selv, hvorfor hun gjorde det. I det hele taget var tilliden til eleverne som kompetente demokrater der ikke. Og det er min formodning at den manglende tillid, uanset hvor subtilt og velmenende den måtte være, forhindrer eleverne i at gøre sig værdige til den tillid; at tage ansvaret på sig.

Næstved Fri Skole har også måttet flytte sig fra deres oprindelige udgangspunkt hvor alt gik over skolemødet. Nogenlunde den samme fortælling som på Trekronergade Freinetskole giver Tove Hartelius udtryk for i sin tilbageskuen over Næstved Fri Skoles udvikling: Tove Hartelius:

"Budgettet kommer ikke længere på skolemødet. Vi havde det i starten sådan, men efterhånden var det kun mig der var der når vi havde det på. Skolemødet råder i stedet over 28000 kr. pr. måned til løse udgifter. Der kan ekstraordinært bevilges flere midler, og man kan altid ansøge om flere midler."21

Det kedelige budget er altså blandt andet det der skaber udfordringer for de demokratiske skoler.

Måske er det hvad der skræmmer DFGs gymnasieelever væk fra vinterens debatter så kun de obligatoriske grundskoleelever er tilbage. Og måske vil det også vise sig at blive omsonst for Den Demokratiske Skole som årene går at behandle det fulde budget på deres skolemøder, og så vil den nuværende indstillingsret måske gå over til blot en høringsret. Men indtil da er det frit for eleverne at blive væk fra mødet hvis de synes det er kedeligt. Spørgsmålet er så om det er nok demokrati?

21 Interview med Tove Hartelius, Kompetencefordeling afsnit 6, Bilag 6

Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!

14

Demokrati i undervisningen Demokrati som pædagogisk redskab - interview med Niels Lawaetz Niels Lawaetz var sammen med en gruppe forældre og lærere i 2009 med til at starte Den Demokratiske Skole i Roskilde - den anden skole i Danmark inspireret af den amerikanske Sudbury Valley School. Niels er den første formelle skoleleder på en skole der ikke har anden ledelse end det elevdominerede skolemøde to gange om ugen. Skolen arbejder med et demokratisyn som søger at udvide friheden og ligheden for elever så vidt muligt således at eleverne selv har det fulde ansvar for deres læring. Herved lærer de mest og bedst, og har samtidig overskudsrige lærere, påstår skolen. Jeg var forbi en dag for at besøge skolen og få en snak med Niels.

Effektiv læring Niels Lawaetz mener at det både er mere humant og mere effektivt at lade børnene bestemme hvad de selv vil lave. Senere års hjerneforskning har påvist at en motiveret person kan lære nyt mange gange hurtigere end en umotiveret, hvorimod det kan gøre det svært at lære netop det én selv eller andre prøver at presse én til at lære.22 Niels Lawaetz:

"Det er en myte at man lærer at læse af at modtage undervisning. Til gengæld er der mange der ikke lærer at læse fordi de modtager undervisning."23

Ved at lade eleverne følge deres indre motivation lærer de både en masse nyt og meget avanceret stof, de bliver eksperter samtidig med at de lærer at tilgå nyt stof på deres egen måde og ved egen hjælp. Herved vil de selv kunne tage initiativ til at lære alt hvad de gennem livet har brug for. Den grundlæggende tese for denne frie didaktik er at det bedste eleverne kan lære er hvordan de skal lære, hvordan de skal opsøge viden. Og ved at eleverne lærer om det der interesserer dem mest, kan de også huske betydeligt mere end på normale skoler, påstår Niels Lawaetz: Niels Lawaetz:

"Børn der har gået på Den Demokratiske Skole kan når de går ud, huske i hvert fald 80% at det de har lært."24

22 Se: Christian Gerlach om læring på Youtube.com 23 Interview med Niels Lawaetz, Demokratisyn afsnit 3, Bilag 4 24 Interview med Niels Lawaetz, Demokratisyn afsnit 1, Bilag 4

Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!

15

Men når eleverne så går ud fra Den Demokratiske Skole efter 9. klasse med en masse viden der formentlig er meget forskellig fra den viden elever fra andre skoler har tilegnet sig, vil de så ikke have svært ved at passe ind på en 'udemokratisk' gymnasial uddanelse? Niels Lawaetz svarer overraskende at han ikke som udgangspunkt mener at gymnasiale og videregående uddannelser skal kopiere Den Demokratiske Skoles struktur. Han siger at det er vigtigt at skelne imellem formelle og uformelle læringsrum. Hvor Den Demokratiske Skole arbejder med mange uformelle læringsrum og kun med formelle når eleverne selv beder om det, så er et gymnasium næsten udelukkende formelle læringsrum. Dette er dog ikke noget problem for elever fra demokratiske skoler ifølge Niels: Niels Lawaetz:

"Elever fra demokratiske skoler er gode til at skelne mellem det uformelle og det formelle læringsrum og går ind til en time i f.eks. gymnasiet med et klart mål for hvad de vil have ud af det. De kunne aldrig finde på at gøre grin med læreren eller lignende da det ikke er for lærerens skyld men for deres egen at de er der.

De har fra deres skoletid lært at lave undervisningsaftaler hvis der er noget de vil lære af andre. Og hvis underviseren siger til dem at de skal kunne de og de her ting for at komme videre til den uddannelse de vil ind på, så sætter de ikke spørgsmålstegn ved det. De har respekt for at anerkende den pakke som uddannelsen tilbyder."25

Ligeværdige læringsrum Hvad er det da der gør at eleverne fra Den Demokratiske Skole opnår et så stort ejerskab til deres egen læring at de udelukkende modtager undervisning og lærer for deres egen skyld? Niels Lawaetz mener at grundlaget for al undervisning er frie relationer. Eleverne skal først og fremmest have deres frihed til at finde ud af hvad de har lyst til, og dermed har brug for, at lære. Dernæst kan eleverne opsøge den viden på fem forskellige måder: • ved udbud af undervisning til andre • ved efterspørgsel efter undervisning fra andre • ved selvstudie • ved spontan undervisning - det uformelle læringsrum • ved leg og udforskning26

25 Interview med Niels Lawaetz, Demokratisyn afsnit 1, Bilag 4 26 Interview med Niels Lawaetz, Demokratisyn afsnit 5, Bilag 4

Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!

16

Alle disse læringsformer foregår naturligvis også på alle andre skoler. Blot er flere af dem særdeles begrænsede af den formelle undervisning der foregår der, og som eleverne ikke selv har bedt om.

Det der derfor gør forskellen for Den Demokratiske Skole, er at eleverne her ikke bliver afbrud i deres læringssituationer. De har lov til at forfølge den samme leg hele dagen igennem, og endda videre end det. Den evne til fordybelse som er så savnet i den traditionelle skole, er her en helt naturlig del af skoledagen da eleverne ikke afbrydes af andet end tidspunktet hvor de skal hjem.

Denne respekt for elevernes egne aktiviteter er del af det ligeværdigt anerkendende miljø som er essentielt for Den Demokratiske Skole. Når der ikke er nogen obligatorisk undervisning, skal læreren ikke påtage sig ansvaret for elevernes læring og tvinge dem til at lære det som fagplanen dikterer. Hermed er der større grobund for at eleverne anerkender læreren som ligeværdigt individ - ikke som en mereværdig autoritet - og vil behandle læreren derefter, netop fordi eleven oplever at blive behandlet på samme måde. Når dette gensidigt anderkendende forhold er opbygget, er det muligt - på elevens initiativ - at etablere nye formelle læringssituationer.

Niels Lawaetz:

"I folkeskolen er der ikke nogen der anerkender den rolle som læreren har. Vi bruger en masse krudt på en struktur der ikke virker. Nogle mener at vi ikke skal have lærerstyret undervisning. Det mener jeg ikke. Problemet er kun at børnene ikke anerkender lærerens autoritet."27

Problemet med lærerens autoritet ligger altså i at der ved det ulige magtforhold som er den traditionelle skole til dels, svært kan opstå et ligeværdigt og gensidigt anerkendende forhold mellem lærer og elev.

Retssystemet En af de ting der skiller Sudbury skoler fra andre skoler - også mange lige så vidtgående - er retsmødet. Her kan elever indklage en anden elev eller lærer hvis denne har overtrådt elevens grænser eller overtrådt nogen af skolens regler; hvilke i parentes bemærket inkluderer at man ikke må bruge vold, skælde ud eller mobbe. Den anklagede vil så normlt erkende sin skyld, og hvis ikke, vil hun søge at bevise sin uskyld - forklare sig og hente vidner ind. Hvis der så findes en skyldig, får denne person udmålt en konsekvens af retsmødeudvalget. Enten noget der direkte har at gøre med sagen - f.eks. i en dag ikke at måtte komme ind i et lokale hvor hun bevidst havde groft forstyrret de andre - eller det kan være en rengøringstjans.

Dette system er også et værdsat system på Næstved Fri Skole hvor de også er Sudburyinspirerede.

Skoleleder Tove Hartelius siger sådan her om retsmødet i deres jubilæumsskrift fra 2008:

27 Interview med Niels Lawaetz, Demokratisyn afsnit 1, Bilag 4

Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!

17

Tove Hartelius:

"Retsmødet forsøger altid at finde en løsning, der er acceptabel for alle implicerede parter. Er man uenig eller føler sig uretfærdigt behandlet, kan man appellere sin konsekvens, og den udsættes til appellen er behandlet.

At konflikter roligt og grundigt bliver ordnet af et udvalg betyder, at de ikke fylder så meget i skolens dagligdag.

Uden et konflikløsningssystem ville ideen om at øve sig i selvstændighed falde til jorden. At vælge at bruge skolens retssystem er en selvstændig og moden måde at forholde sig til en konflikt på."28

Det konsekvente demokrati Niels Lawaetz lægger vægt på at når man vil gøre skolen demokratisk, så er det helt essentielt at man ikke stikker eleverne blår i øjnene ved blot at give dem medindflydelse. Ikke fordi at der er noget i vejen med medinflydelse, men hvis det blot er det man har i tankerne, bør man ikke kalde det demokrati.

Niels Lawaetz:

"Det er fuldstændig forfejlet at kalde et elevråd for skoledemokrati. Det er at vandalisere begrebet at bruge det ord. Men det er fint at kalde det for medindflydelse."29

På den måde blev emnet om Freinetskolens elevråd også afsluttet. Hvis man virkelig ønsker et skoledemokrati, så skal man ifølge Niels Lawaetz være villig til at give eleverne reel magt. Og det kan de også godt håndtere. I bogen 'Endelig Fri' om Sudbury Valley School, hvis idéer Den Demokratiske Skole bygger på, siger forfatteren og læreren Daniel Greenberg: Daniel Greenberg: "Centralt for skolens idé er, at børn kun kan lære dømmekraft ved at tage sig af problemer fra den virkelige verden. Vi mener, at børn kun kan blive ansvarlige personer ved at være ansvarlige for deres egen velfærd, deres egen uddannelse og deres egen skæbne."30 Den yderste konsekvens af denne pædagogik er at skolens budget også går igennem skolemødet.

På Den Demokratiske Skole har bestyrelsen dog den endelige beslutningsret, men skolemødet har en ikke uvæsentlig pulje og har desuden indstillingsret over for bestyrelsen. Omkring børn og pengemagt skriver Daniel Greenberg sådan her: 28 Frie Børn Lærer Bedst s. 38, Tove Hartelius, Næstved Fri Skole 2008 29 Interview med Niels Lawaetz, Demokratisyn afsnit 2, Bilag 4 30 Endelig Fri s. 108, Daniel Greenberg, Den Demokratiske Skole 2011

Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!

18

Daniel Greenberg: "Alle, ung som gammel, besidder den samme beslutsomhed, når det gælder at se skolen have succes og være økonomisk stabil hvert år og i årene fremover. Jeg kan ikke komme i tanke om noget andet, alle på skolen er mere enige om."31 At føre direkte demokrati i en skole hænger altså uløseligt sammen med at både elever og lærere føler et ejerskab til skolen, og det ejerskab kan de kun få ved at deltage i beslutningerne og have det fulde ansvar for skolen. Der findes ikke nogen middelvej ifølge Niels Lawaetz, selvom det heller ikke er forkasteligt ikke at have skoledemokrati.

Niels Lawaetz:

"Efter min mening bliver demokratiet nødt til at være gennemgående, ellers skal man hellere lave en autoritativ skole."32

31 Endelig Fri s. 133, Daniel Greenberg, Den Demokratiske Skole 2011 32 Interview med Niels Lawaetz, Kompetencefordeling afsnit 7, Bilag 4

Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!

19

Redskab eller værdi?

Demokratiets kampplads i det nye årtusinde Republikansk eller liberalt I 'Samtalens Mulighed' fremfører Holger Henriksen en debat mellem proffessorerne Bo Jacobsen og Per Fibæk Laursen om hvilket grundlag et demokrati for folkeskolen bør bygge på. Bo Jacobsen taler for at basere skoledemokratiet på skoleklasserne, at fællesskabet deri skal danne eleverne i den debatkultur demokratiet fordrer med både rettigheder og forpligtelser. Per Fibæk Laursen stiller sig imod dette med det, ifølge Holger Henriksen, modsatte udgangspunkt at skoledemokratiet må baseres på de liberale frihedsrettigheder - hvorfor det netop er ønskeligt at komme væk fra den indsnævrende klassestruktur. Herved indskriver de to debattører sig ifølge Henriksen i en debat om på den ene side republikansk demokrati og liberalt demokrati: Holger Henriksen:"Til det liberale demokrati knyttes den fleksible skole, der sigter på individualisme, sortering i en delt enhedsskole, elevdifferentiering, kompetence, karakterer og konkurrence. Det tales meget om "ansvar for egen læring". Den fleksible skole forsvares med en præstationsideologi, hvis centrale begreb er omstillingsberedskab.

Til det republikanske demokrati knyttes fællesskabets skole, der sigter på deltagelse i fællesskabets skoleliv og udelt enhedsskole med undervisningsdifferentiering. Det understreges meget, at "samarbejde er forpligtende". Når fællesskabets skole forsvares, henvises til en samarbejdsideologi, hvis centrale begreb er det forpligtende fællesskab."33 Henriksen foreslår som svar på disse to, efter hans mening, modsatrettede visioner, at vi går i en tredje retning, mod det deliberative demokrati hvor den ikke-instrumentelle samtale er i centrum.

Dog når han aldrig frem til i samme detaljer at beskrive denne skoledemokratiform.

Imidlertid mener jeg ikke at de to demokratiformer er så modsatrettede som Holger Henriksen gør dem til. Hvis vi tager et blik på Sudbury modellen, igen med Den Demokratiske Skole som eksempel, så er der få af de ovenstående kendetegn for demokratiformerne som den ikke indeholder under ét - omend den på den ene side ingen karakterer har og på den anden side ingen klasser har. Den centrale præmis som Henriksen opstiller her, er nemlig at individualisme og 33 Samtalens Mulighed s. 76, Holger Henriksen 2005

Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!

20

fællesskab er modsætninger. Men i Sudbury modellen trives disse to netop i kraft af hinanden.

Eleverne har et klar ansvar for egen læring, men hvis de indgår en undervisningsaftale med en lærer eller elev, så forpligter de sig fuldt og helt over for den anden part. Finder denne forpligtelse ikke netop sted fordi de i forvejen tager ansvar for sig selv?

Det centrale begreb for det liberale demokrati er, ifølge Henriksen, omstillingsberedskab, mens det for det republikanske demokrati er det forpligtende fællesskab. Sudburyeleverne forpligter eleverne over for hinanden, uden kunstigt at skille dem ud fra de elever der ikke er af samme alder, igennem skolemødet og især retsmødet. Trygheden fra dette mødefællesskab skaber forudsætningen for at eleverne tør og kan omstille sig i en foranderlig verden - hvilket en bunke karakterer sikkert ville have gjort det modsatte for.

Skoledemokrati må altså bygge på både de liberale frihedsværdier og de republikanske fællesskabsværdier - naturligvis. Holger Henriksen har dog ret i at alt dette muliggøres netop af den ikke-instrumentelle samtale. Mere om dette om lidt.

Et værdifuldt redskab At betragte demokrati som en værdi har den indbyggede fare at demokratiet derved ligestilles med andre værdier i et relativistisk samfundssyn hvor alle såkaldte værdier som udgangspunkt er lige gode. Hal Koch siger sådan her om værdirelativisme i 'Hvad Er Demokrati?': Hal Koch:

"Man har fået det indtryk, at samfundet kan formes og omformes omtrent som en klump ler. […] Det går imidlertid med samfundslivet som med den enkeltes liv: livet har sine egne iboende love, og det lader sig ikke spotte. Man kan ikke forme og danne det ganske efter behag - ikke uden at risikere at lægge det øde."34

Man kan altså ikke blot vælge sig en styreform til sin stat eller institution efter forgodtbefindende.

Demokrati er ifølge Koch per definition bedre end et autoritært styre. Men er demokrati da en entydig størrelse som vi blot skal vælge til? En færdig pakke som kun kræver vilje? Til det siger Koch: Hal Koch:

"Demokratiet er ikke et system eller en lære; det er en livsform; men det at leve lader sig ikke lære gennem lærebøger og paragraffer; det er en kunst - eller en gave, om man vil. […] Kun ved at leve lærer vi [livets] love og kår at kende - ofte gennem bitre erfaringer."35

34 Hvad Er Demokrati? s. 60 - 61, Hal Koch, Gyldendal 1945 35 Hvad Er Demokrati? s. 62, Hal Koch, Gyldendal 1945

Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!

21

Hal Koch understreger mange gange i 'Hvad Er Demokrati?' sin holdning om at demokrati ikke er et system eller en lære. Han fremhæver dette gang på gang for at understrege at demokrati ikke på noget tidspunkt kan sikres. At systemerne ikke alene kan give os nogen demokratisk kultur; det kan kun vores demokratiske sindelag.36 På spørgsmålet om demokrati er et redskab, en værdi eller en ideologi, svarer Niels Lawaetz: Niels Lawaetz:

"Individets ret er et ideal. Et fællesskab opstår kun mellem frie individer. Den demokratiske struktur er et redskab man kan bruge for at opnå værdier og idealer."37

Dog er Niels ikke overbevist om demokrati som rent redskab. Han siger efterfølgende at selvom han godt kan lide at betragte demokrati som et redskab, har det det med at blive til en kultur. På samme måde lægger Hal Koch også spørgsmålet frit ud ved at skrive at det hverken er et system eller en lære, men en livsform.38 Frihed og lighed Men lad os et øjeblik dvæle ved Niels Lawaetz' definition af demokrati: • Den demokratiske struktur er et redskab man kan bruge for at opnå værdier og idealer.

Hvad er det da for nogle værdier og idealer som man kan opnå ved demokrati? I mit interview med Niels spurgte jeg ham om hans syn på de begreber som står indskrevet i folkeskolens formålsparagraf, at skolens virke skal være præget af; åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Niels svarede: Niels Lawaetz:

"Indtil for nylig stod der jo at en skole skal 'bygge på' i stedet for 'være præget af.' Den Demokratiske Skole bygger nemlig på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. De fleste andre friskoler kan ikke sige at bygge på dette. Ingen på alle tre begreber. Jeg mener faktisk ikke at der er andre der bygger på ligeværd efter vores definition af ligeværd."39

Den Demokratiske Skoles definition af ligeværd eller lighed kommer netop til udtryk gennem princippet med én person - én stemme, og med princippet om lighed for loven. F.eks. kan alle få

36 Hvad Er Demokrati? s. 13, Hal Koch, Gyldendal 1945 37 Interview med Niels Lawaetz, Demokratisyn afsnit 1, Bilag 4 38 Hvad Er Demokrati? s. 12, Hal Koch, Gyldendal 1945 39 Interview med Niels Lawaetz, Demokratisyn afsnit 4, Bilag 4

Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!

22

adgang til selv de farligste maskiner hvis blot de består en prøve, og den prøve skal lærerne også igennem. Men der følger ansvar med ligeværdet. Eleverne og lærerne deles om oprydning, rengøring og posterne på skolemødet og retsmødet. Som med individualismen og fællesskabet er det min oplevelse fra mit besøg på Den Demokratiske Skole at friheden og ligheden ikke kan eksistere uden hinanden, at det netop er i kraft af ligheden at eleverne føler sig frie - og omvendt.

Derfor kan det netop heller ikke være andre værdier end de to som demokratiet bygger på for at det er et demokrati. Frihed og lighed, og som konsekvens heraf: individualitet og fællesskab.

Til forsvar for at det netop er frihed og lighed der er de vigtigste egenskaber i et demokrati, og selve det primære som et demokrati bør bygge på, siger Hal Koch her om frihed: Hal Koch:

"[…]meget kan man opnå ved tvang og dressur, men aldrig en virkelig menneskelig indsats. Den skal nemlig komme indefra. […] I en befolkning, der sløvt er sunket ned i slaveri, mærkes [forskellen på frihed og tvang] overhovedet ikke." 40

Og her om lighed: Hal Koch:

"[…]hvis flertallet af befolkningen ser sin fordel i økonomisk at underkue et mindretal, kan denne handling aldrig få karakter af ret, selvom den foregår under aldrig så parlamentariske former. Den er et retsbrud, fordi den betegner et brud på det ligheds- og gensidighedsforhold, som nu engang hører med til menneskelivet og gør dette forskelligt fra alt andet liv i naturen."41

Hal Koch anskuer herved også disse tre begreber, frihed, lighed og demokrati, i sammenhæng, hvilket netop også i forvejen er indskrevet i folkeskolens formålsparagraf som åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Samtalen En ting mangler dog.

Hal Koch lægger rigtig meget vægt på at demokrati aldrig må ses som et system vi bare skal indføre. Vi kan altså ikke bare konkludere at skolen har brug for et demokrati som er liberaltrepublikansk-deliberativt og baserer sig på værdierne frihed og lighed. Jeg tror ikke det er voldsomt svært at finde tilpads mange autoritære regimer der hylder lige netop lighed og frihed tilpads meget, til at blive overbevist om at hensigten ikke tilnærmelsesvis er nok.

40 Hvad Er Demokrati? s. 69, Hal Koch, Gyldendal 1945 41 Hvad Er Demokrati? s. 84 - 85, Hal Koch, Gyldendal 1945

Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!

23

Den vigtigste del i demokratiet, som altid vil forfalde hvis vi ikke holder den vedlige, er for Hal Koch samtalen: Hal Koch:

"Det drejer sig ikke om politiske læresætninger eller om de rette anskuelser. Det afgørende er et folkeligt ord, en opbyggende tale, som kan være med til at skabe et menneskeligt fællesskab, som kan klarlægge livet og dets kår for os - både enkeltvis og i vor folkelige, politiske sammenhæng."42

Men hvad er det da for en samtale? Jeg har tidligere fremlagt Holger Henriksens bud på en definition af den respektfulde og opbyggelige samtaleform som til dels beskrives af Sokrates som dialektik. Henriksen kalder den for den ikke-instrumentelle samtale. Og som det tidligere er beskrevet, karakteriserer den samtaleform sig ved ikke at tjene som instrument - redskab - for talerens egne egoistiske interesser. I stedet må samtalen søge hen imod sandheden, taleren må værge sig for at rose sin egen viden og bedste holdninger og i stedet spørge ud til de andre holdninger for at spejle sine egne deri. Holger Henriksen skriver sådan her: Holger Henriksen:"Samtalens etik er den, at samtalepartneren er indstillet på at give afkald på magt, og lader sagen styre."43 Hvordan lader man så sagen styre? Heri er det min holdning at ved altid først at søge at forstå den anden parts holdninger og vise den anden om at det er ens intention at forstå, vil man oprette en tillidsfuld samtale som giver mulighed for at alle parter sammen kan søge mod sandheden - som i sidste ende altid er det fælles bedste. Heri er en central huskeregel for lærere: Tvivl ikke på troværdigheden hos det eleven fortæller - i hvert fald ikke så længe det ikke er sarkastisk. Det er essentielt for at skabe en tillidsfuld samtale at man har tillid til hinandens gode intentioner.

Holger Henriksen:"Det er en almindelig psykologisk indsigt, at elever i opdragelsesprocessen forsøger at leve op til lærernes forventninger. Det er derfor aldeles afgørende, at læreren har positive forventninger om intentionalitet og legitimitet hos eleven.

Forventningerne ligger i elevens sind som en selvopfyldende profeti - og eleven svarer: "Jeg er tilregnelig.""44 Det skal naturligvis bemærkes at eleven ikke bør søge lærerens ros og billigelse af hendes præstationer. Eleven bør søge læring for sin egen skyld. Men i det sociale rum er læreren en

42 Hvad Er Demokrati? s. 15, Hal Koch, Gyldendal 1945 43 Samtalens Mulighed s. 19, Holger Henriksen 2005 44 Samtalens Mulighed s. 32, Holger Henriksen 2005

Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!

24

ligeværdig person der har lige så stor indflydelse som alle andre, men som lærer og voksen større ansvar.

Når vi snakker om skoledemokrati, er det lykkelige her at det ikke lader til at være sværere at få dette til at lykkes på en skole, end at lærerne blot er indstillede på at lade børnene være i fred samtidig med at holde dem ansvarlige for deres handlinger. Til gengæld er der nok udfordringer omkring de ministerielle krav som i dag er til friskoler, og jeg håber at dette vil tjene til inspiration for alle demokratiske lærere der har intentioner om at eksperimentere med skoledemokrati.

Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!

25

Konklusion Frihed og lighed - og det fælles bedste Hvad er skoledemokrati?

Jeg har længe haft lyst til at besøge andre demokratiske skoler og se deres version af hvordan en demokratisk skole skal se ud. Det kan nemlig være svært at overskue hvad der egentlig skaber et demokrati. Hvad betyder det at have demokrati på en skole, og hvad skal vi udvikle på for at gøre demokratiet bedre?

Igennem min opgave er jeg kommet omkring mange forsøg på at indgrænse hvad demokrati er.

Der er gjort mange forsøg på at sætte særlige karakteristika op som demokratiets kerneelementer.

Holger Henriksen ønsker sig et deliberativt demokrati - men han når aldrig helt frem til at definere dette demokrati, ligesom Hal Koch aldrig kommer nærmere en definition end at definere demokrati som en livsform. Dog kommer de begge med et bud på hvad demokratiets vigtigste forudsætning er. Det kommer vi tilbage til.

Efter min mening er skoledemokrati ikke afstemning eller konsensus. Det er hverken princippet om lighed for loven eller princippet om én person én stemme - heller ikke hvis stormødet er øverste myndighed på skolen. Det er ikke ytringsfriheden eller forsamlingsfriheden. Det er ikke skolemøderne, basisgruppemøderne eller klassemøderne. Ikke lærermøder, udvalgsmøder eller bestyrelsesmøder. Det er heller ikke den indflydelse eleverne har på undervisningen og dens indhold. - Og for den smarte læser der allerede mener at have set intentionen bag denne argumentation; nej, det er heller ikke alle disse ting tilsammen!

Alle disse ting er redskaber for demokratiet, men de er ikke demokratiet selv. Er det fordi demokratiet ikke er et reskab? Nej, det mener jeg faktisk at det blandt andet er. Men det er ikke redskaberne der gør demokratiet demokratisk. Det er derimod intentionen bag; og vigtigst: hvordan den intention kommer til udtryk.

Demokrati eller medindflydelse Hvad er da intentionen bag demokratiet? Fra mit besøg på Den Demokratiske Skole, og ved læsningen af Daniel Greenbergs fremragende og meget letlæste bog ‘Endelig Fri’ om Sudbury Valley School, lærte jeg at Sudburymodellens udgangspunkt ikke havde været demokratiet, men derimod at skabe en skole for frie og lige børn. På Sudbury Valley School ønskede de at både børn

Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!

26

og voksne skulle være frie og lige, og ved at tage konsekvensen af disse to idealer blev skolen demokratisk.

Så hvad er intentionen bag demokratiet? Det er efter min mening at skabe et samfund eller en skole for frie og lige mennesker!

Niels Lawaetz gør i mit interview med ham en distinktion mellem medindflydelse og demokrati.

Hvis man har et elevråd på en skole, så giver man dette udpluk af eleverne en direkte medindflydelse på hvordan skolen skal være; resten giver man indirekte medindflydelse. Der er bestemt ikke noget galt med medindflydelse, og der kan være mange gode grunde til at nøjes med dette frem for demokrati. Men demokrati er det ikke - af den grund at personerne på skolen ikke er frie og lige. Lærerne bestemmer mere end eleverne, og ledelsen bestemmer mere end lærerne.

Det er ikke demokrati, og det er det ikke fordi der ikke er lighed. Men er der frihed? Nej. Eleverne skal sidde hver dag til timer. De må ikke selv bestemme hvad de vil lave. Det må de på Den Demokratiske Skole. Lærer de noget af det? Ja. Min oplevelse er faktisk at de lærer mere end andre elever ved at lave hvad de har lyst til - omend ikke det samme...

Skal vi så have demokrati på alle skoler i landet? Næ, det mener jeg ikke. I hvert fald ikke med Sudburymodellen som forbillede hver gang. Niels Lawaetz beskriver hvordan elever fra Den Demokratiske Skole ikke har noget problem med obligatorisk undervisning i gymnasiet, bl.a. fordi de selv har valgt den uddannelse. Rapporten om Det Frie Gymnasium fortæller at det er svært for eleverne at lære den demokratiske styreform at kende på kun tre år. Hvor svært ville det ikke være for eleverne at skulle overskue hvad de skal lære for at komme ind på den uddannelse de gerne vil ind på? Samme situation er der på en efterskole. Jeg skal ikke sige noget endegyldigt om den skoleform da jeg ikke har besøgt en demokratisk efterskole i denne sammenhæng, men et år vil i hvert fald for de færreste være nok til at sætte sig ind i en skoleform så radikalt anderledes som Sudburymodellen er.

Jeg er dog overbevist om at vi kan få rigtig meget ud af at øge ligheden og friheden på de frie skoler ved blandt andet at indføre skolemøde som højeste myndighed. Ved at fjerne klasserne og gøre det muligt for en begavet elev af en lavere alder at deltage i 'de stores' undervisning. Ved at lade eleverne vælge en så stor del af deres fag som muligt selv. Idéen med retsmødet synes jeg er oplagt at tage ved lære af, hvis blot man sikrer sig at der er et tillidsfuldt klima omkring retsmødet. Vi kan også gøre eleverne opmærksom på de lovkrav der forhindrer os I at lave en mere demokratisk skole. Måske kan de give nogle bud på hvad man kan gøre. Det handler jo om at eksperimentere.

Men for langt de fleste friskoler vil jeg helt bestemt mene at et skoledemokrati lignende Sudburymodellen er billedet af fremtidens skole.

Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!

27

Et trygt debatklima Jeg vil altså foreslå at vi i de danske friskoler begynder at debattere om vi vil udvikle vores skoleformen henimod en skole med endnu mere frie og lige mennesker. Jeg vil foreslå at man ude på friskolerne debatterer elevernes indflydelse mellem eleverne, lærerne og forældrene og med ledelsen og styrelsen, så vi kan få alle parters bud på hvad de mener vil fungerer bedst, og om man overhovedet ønsker demokrati. Der kan jo let være mange besværligheder forbundet med det.

Dog er jeg sikker på at et ægte demokrati vil kunne højne den demokratiske dannelse betydeligt hos både elever og lærere. Det er nemlig først når man sidder med ægte ansvar at man kan tage ansvaret rigtigt på sig. Først når man kan se og har indflydelse på alle prioriteringer i hele skolens budget, vil man kunne deltage fuldt ud i at træffe nogle fornuftige valg. - Og hvem ved; måske vil 100 elever kunne komme op med nogle idéer der kan få budgettet til at tage sig markant bedre ud?

Dog er det ikke gjort med rettigheder og pligter (for dem må vi heller ikke glemme). Ifølge Hal Kochs står og falder demokratiet med deltagernes sindelag, og hvordan dette kommer til udtryk i debatkulturen. Det er af største nødvendighed at der er et trygt og anerkendende debatklima hvor alle har den éne intention: at finde frem til det fælles bedste.

Det kan let være forbundet med frygt at stille sig op til et skolemøde med en kritik eller en problemstilling, for måske er der nogen - ikke mange men nogen - i salen som ikke orker debatten, ikke gider debatten og måske heller ikke ønsker debatten - det går jo ud over frikvarteret eller undervisningen! Og der vil altid være flere som både kan sige tingene på en dårlig, langsom, provokerende og uigennemtænkt måde - men det hjælper ikke på det at udtrykke sin misbilligelse direkte eller indirekte - især ikke det sidste. Vi skal have et trygt debatklima, ellers forgår vores demokrati meget hurtigt!

Mit håb er at friskolerne kan udvikle sig henimod et sted hvor frie og lige mennesker styrer deres skole sammen i et trygt og anerkendende miljø. Jeg opfatter klart de frie skoler som et sted hvor den gensidigt udviklende samtale er i centrum. Med den er der også grobund for et sundt demokrati med en anerkendende og konstruktiv samtale som kerne. Hvad man så vil kalde den samtale er for mig at se temmelig ligegyldigt. Dog ville jeg aldrig bruge begrebet ikke-instrumentel samtale når jeg taler med børn om det. Jeg har hørt udvikleren af vækstmodellen Marianne Grøndahl betegne det som dialogisk samtale.

Andre bud?

Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!

28

Kildeliste Bøger •Greenberg, Daniel, 'Endelig Fri', Den Demokratiske Skole, 2011 •Henriksen, Holger, Samtalens Mulighed, Eget Forlag, 2005 •Koch, Hal, 'Hvad Er Demokrati?', Gyldendal, 1945 •Larsen, Gitte Hald; Laursen, Per Fibæk; Westh, Dorte Mossin, 'Undervisning og skoledemokrati på Det Frie Gymnasium', Københavns Universitet 1985 •Næstved Fri Skole, Frie Børn Lærer Bedst, Næstved Fri Skole, 2008 •Undervisningsministeriet, 'Undervisning i demokrati', Undervisningsministeriet, 2006

Artikler •Olsen, John Villy, 'Pædagogisk Kantinesnak', Folkeskolen nr. 34, d.

22/8, 1996 •Redder, Gitte, 'Forældre gider ikke skolebestyrelser', Ugebrevet A4 nr. 26, d. 16/8 2010 •Riise, Andreas Brøns, 'Elever Mister Indflydelse', Folkeskolen nr. 3 d. 1/2, 2011

Interviews •Emilie og Camilla fra Næstved Fri Skole, Interview, Bilag 5 •Hartelius, Tove, Interview, Bilag 6 •Lawaetz, Niels, Interview, Bilag 4 •Nina, Uffe og Anna fra Den Demokratiske Skole, Interview, Bilag 3 •Sauer, Peter, Interview, Bilag 2 •Søndergaard, Niels, Interview, Bilag 1

Hjemmesider •www.da.wikipedia.org - 'Sogneråd' •www.leksikon.org •www.denstoredanske.dk •www.youtube.com/watch?v=gtJTWt_xKcU Kåre Wangel • Skoledemokrati • Den frie Lærerskole 2011!

29