Magasin fra Læger uden Grænser/MSF i Danmark Nr. 83 September 2010
Journalen
173.757 patienter behandlet i haiti siden jordskælvet Det gik pengene til i 2009 Tema:
Sulten efTer hjælp Læger uden Grænser forsker i bedre hjælp til underernærede børn
1 Journalen_september_2010.indd 1
01-09-2010 10:37:20
INDHOLD
395 millioner kroner brugt på nødhjælp Side 10
Foto: © Kadir van Lohuizen / NOOR
Haiti et halvt år efter:
Tema: Sulten efter hjælp
4
3
leder: Vi skal undgå, at børn bliver alvorligt underernærede
10 Haiti et halvt år efter: 395 millioner kroner brugt på nødhjælp
4
Børn gav inspiration til forskning i underernæring
12 Det gik pengene til
7
7
Opskriften på den rigtige mad til 36 millioner børn
14 Øvrige bidrag fra Danmark 16 fem spørgsmål til 27-årige Irene Juul Jensen
Journalen udgives af Læger uden Grænser, Kristianiagade 8, 2100 København Ø, telefon 39 77 56 00, fax 39 77 56 01, info@msf.dk, giro 008-1000. Ansvarshavende redaktør: Michael G. Nielsen. Redaktion og tekst: Christian Nørgaard, Maria Dohn, Ramy Hoffmann og Anne Larsen. Design og layout: Kommunikationsvirksomheden. Repro og tryk: Arco Grafisk. Redaktionen er afsluttet den 22. august 2010. Oplag 48.000 stk. ISSN 1601-5061. forside: En patient på Læger uden Grænsers klinik i Anchar Worreda i Etiopien. Her får underernærede børn særlig terapeutisk mad, mens børn med komplikationer, som for eksempel lungebetændelse, kan blive indlagt og behandlet. Foto: © Cheme Andersen/MSF
2 Journalen_september_2010.indd 2
01-09-2010 10:37:34
LEDER
Vi skal undgå, at børn bliver alvorligt underernærede På verdensplan er der i dag 55 millioner børn, der lider af akut underernæring i forskellige grader – alvorlig eller moderat. Et gigantisk globalt sundhedsproblem, som vi burde kunne gøre noget ved. Men underernæring handler ikke udelukkende om, at børnene ikke får nok at spise, men også om, at de får det rigtige at spise. Langt den største del af den internationale fødevarehjælp er udviklet til den generelle voksne befolkning eller til de alvorligt underernærede børn, som er i akut livsfare. Ingen har reelt fokuseret på de allermest sårbare befolkningsgruppers behov - for eksempel de helt små børns behov. Ingen har fokuseret på, at de får den rigtige fødevarehjælp, som forhindrer, at de bliver syge, eller at deres underernæring udvikler sig livstruende. Ingen kender i dag langtidseffekten af den fødevarehjælp, som små børn får. Det er aldrig undersøgt. Men sikkert er det, at de får et produkt, der ikke er udviklet målrettet til dem. Det vil Læger uden Grænser gerne gøre noget ved! Vi har derfor lanceret et forskningsprojekt, der har fokus på at udvikle et billigt og effektivt fødevaresupplement til behandling af børn, der er moderat underernærede. WHO vurderer, at der er 36 millioner moderat underernærede børn. Vi tror, at vi med vores forskning kan være med til at forhindre, at disse millioner af børn bliver alvorligt underernærede. Og vi tror, at forskningen kan forhindre, at de dør eller får livsvarige skader.
Foto: © Claus Kunckel
Men hvorfor sætte kræfterne ind på forskning og udvikling? Er Læger uden Grænser ikke en akut medicinsk nødhjælpsorganisation? Jo, det er vi, men vi føler også en forpligtelse til at være med til at sikre, at børn og voksne har adgang til livsvigtig medicin – medicin, der både behandler, men også kan være med til at forebygge, at sygdomme udvikler sig – og mad er også medicin for de underernærede.
Jesper H.L. Jørgensen Formand Læger uden Grænser i Danmark
3 Journalen_september_2010.indd 3
01-09-2010 10:37:36
Foto: Š Claus Kunckel
TREATFOOD
4 Journalen_september_2010.indd 4
01-09-2010 10:37:47
Foto: © Suraj Mishra
Foto: © Claus Kunckel
BØRN GAV INSPIRATION TIL forSkning I underernæring Selv om hun har fået børn og ikke længere kan rejse ud i verden, arbejder læge og bestyrelsesmedlem i Læger uden Grænser, Vibeke Brix Christensen, videre for en sag, der måske er større end noget, hun har oplevet tidligere. I juledagene i 2004, da tsunamien ramte kysterne ved det Indiske Ocean, befandt Vibeke Brix Christensen sig i en flygtningelejr i Sudans Darfur-region som udsendt læge. Også her, langt ind i det tørre afrikanske kontinent, kunne effekten af de enorme bølger tydeligt mærkes. ”Vi oplevede, at standardrationerne af tæpper og mad, der blev kastet ned fra fly, gik eklatant ned. Nu skulle det til Asien, hvor kameraerne var. Resultatet var, at børnene i lejren blev underernærede og derfor blev mere syge og var det i længere tid. En far sagde til mig: ’Hvad nytter det, at mit barn bliver behandlet for lungebetændelse, når vi går sultne i seng?’”
Da hun kom hjem fra Darfur, begyndte hun at arbejde på Rigshospitalets børneafdeling, hvor hun mødte professor i børneernæring Kim Fleischer Michaelsen. Han introducerede hende til endnu en professor, Henrik Friis fra Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet. De to internationalt anerkendte forskere mødtes med Vibeke Brix Christensen, Læger uden Grænsers direktør og andre fra organisationens bestyrelse i sommeren 2006 til et seks timers maratonmøde, der blev begyndelsen på et ambitiøst forskningsprojekt, der skulle få navnet ”TreatFood”. Forskerne og Læger uden Grænser ville stå i spidsen for at udvikle et fødevareprodukt, som effektivt og billigt skal kunne hjælpe de mange millioner moderat underernærede børn.
Ser underernæring i alle projekTer Det var allerede under Vibeke Brix Christensens første udsendelse til Sierra Leone, at det gik op for hende, hvor stor betydning ernæring har for små børns sundhed og udvikling. I Darfur blev det endnu tydeligere. ”Vi ser underernæring i alle vores projekter. Det er vigtigt at sige, at det er en medicinsk tilstand, som vi skal tage alvorligt og behandle på lige fod med en lungebetændelse. Underernærede børn op til tre år risikerer skader på de indre organer og især hjernen, som er uoprettelige. Desuden påvirker det immunsystemet og gør børnene sårbare overfor andre sygdomme. Derfor kan man virkelig gøre noget godt med enkle midler og forbedre sundhedstilstanden dramatisk,” siger Vibeke Brix Christensen. ”Da jeg arbejdede i Darfur, slog det mig, at de underernærede børn var oftere og mere syge end andre børn. Deres underernæring gjorde dem mere sårbare”, siger læge Vibeke Brix Christensen. Foto © MSF
5 Journalen_september_2010.indd 5
01-09-2010 10:37:49
Foto: © MSF
TREATFOOD
”
Underernæring er en medicinsk tilstand, som vi skal tage lige så alvorligt og behandle på lige fod med en hvilken som helst sygdom
Viden fra felTen forpligTer ”Da jeg blev gravid og ikke længere kunne rejse ud, fandt jeg ud af, at jeg måske kunne gøre noget til gavn for felten herhjemmefra. Måske endda på et højere plan end ved at hjælpe den enkelte. Jeg følte, at min bestyrelsespost og den viden, jeg havde fra Sierra Leone, Afghanistan og Darfur, forpligtede mig til at arbejde videre, også efter at jeg har fået børn.” Siden 2003 har Læger uden Grænser behandlet akut svært underernærede med en beriget jordnøddepasta, der indeholder de næringsstoffer, der er nødvendige for små børns udvikling. Det har betydet en mindre revolution i behandlingen. Langt færre børn dør, og langt flere bliver behandlet, fordi behandlingen ikke kræver indlæggelse. Den terapeutiske mad kan spises direkte af emballagen uden at skulle tilberedes. Under ernæringskrisen i Angola i 2002 krævede det for eksempel 2.000 medarbejdere at behandle 10.000 børn med mælk. I Mali i 2005 kunne det samme antal svært underernærede børn behandles af bare 150 medarbejdere fra Læger uden Grænser,
fordi man nu havde den terapeutiske klar-til-at-spise mad. Vibeke Brix Christensen håber på et lignende gennembrud for de akut moderat underernærede. ”Den gruppe har andre fysiologiske behov end svært underernærede, og derfor skal de også have en anden behandling. En vigtig del af projektet er også at efterlade viden i de lande. Derfor bliver lokale læger og sygeplejersker uddannet indenfor ernæring, så de kan give den viden videre til deres kolleger. Hvis vi bare synes, det er godt nok, det vi gør, så er vi gået i stå!” siger hun.
Fakta om underernæring • 195 millioner børn er i dag underernærede. Af disse er 55 millioner akut underernærede, som er den mest livstruende form. • Blandt de akut underernærede skelner man mellem svært underernærede, som man skønner, der er 19 millioner af, og den langt større gruppe af moderat underernærede, som der er omkring 36 millioner af.
Foto: © MSF
• Størstedelen af verdens fødevarehjælp består af en blanding af soja og majsmel. Det holder sulten fra døren, men indeholder ikke den næring, små børn har brug for for at udvikle sig. • De svært akut underernærede børn kan behandles med terapeutisk klar-til-at-spise-mad, som er en beriget jordnøddepasta. Om få år findes der forhåbentlig en tilsvarende effektiv behandling til de moderat akut underernærede.
6 Journalen_september_2010.indd 6
01-09-2010 10:38:11
Foto: © MSF
OPSKRIFTEN På den rigtige mad TIL 36 MILLIONER
børn
man ved ikke nøjagtigt hvilken ernæring, der er den rigtige for millioner af underernærede børn. det skal et danskledet forskningsprojekt nu finde ud af.
millioner af børn verden over får ikke den ernæring, de har brug for for at kunne udvikle sig sundt og normalt. mange af dem har ikke adgang til næringsrig mad på grund af fattigdom, tørke eller fordi de er på flugt fra krig og konflikt. Til de svært akut underernærede findes der effektive, men dyre, terapeutiske madprodukter. men for de omkring 36 millioner såkaldt moderat akut underernærede (se faktaboks) findes der ikke fødevarehjælp med den rigtige sammensætning af proteiner, vitaminer og mineraler . men hjælpen er måske på vej. Til december begynder de første studier i et stort forskningsprojekt – Treatfood som læger uden grænser står bag sammen med forskere fra københavns universitet. desuden er specialister fra
Verdenssundhedsorganisationen, Who, og fn’s fødevareprogram, Wfp, også med i projektet. håbet er, at forskerne kan udvikle et produkt, der i de kommende år kan danne en ny og bedre standard for fødevarehjælpen til gruppen af moderat underernærede børn. det er særlig vigtigt, at helt små børn op til tre år får den rigtige ernæring. uden den risikerer de at få livsvarige skader på vigtige organer som for eksempel hjernen. for lidt eller for ensidig ernæring giver også et nedsat immunforsvar, der gør børnene sårbare over for infektionssygdomme som luftvejsinfektioner, diarré, mæslinger og malaria.
7 Journalen_september_2010.indd 7
01-09-2010 10:38:25
TREATFOOD
friT paTenT Skal Sikre eT BilligT produkT Resultatet af arbejdet ventes klar i slutningen af 2012. Inden da skal forskerne studere effekten af ti produkter med forskellige mængder mælkeprotein og sojaprotein i forskellige kvaliteter. I første omgang på flere af Læger uden Grænsers ernæringsprojekter i det sydlige Niger. året efter gentages afprøvningen efter planen i Sierra Leone. ”Vi ved, hvad der virker. Vi skal bare sætte det sammen på den rigtige og billigste måde, så vi kan nå flest mulige af de 36 millioner børn. Det er desuden vigtigt, at de produkter, som vi udvikler, bliver uden patent, så vi undgår, at et enkelt firma kan presse prisen op. Lokale sundhedsmyndigheder og organisationer skal også have mulighed for at købe eller producere de produkter, vi udvikler, så de kan nå ud til de mest sårbare,” siger medicinsk programmedarbejder i Læger uden Grænser, Ann-Sophie Iuel-Brockdorff. følger BørneneS udVikling TæT ”Vi følger børnene tæt i de tre måneder, de får behandlingen. Vi undersøger ikke blot, om de tager på i vægt, men også hvordan deres kropssammensætning ændrer sig. Det er vigtig, at det ikke kun er fedt, børnene tager på, men også muskelmasse. Vi ser desuden på, hvordan ernæringen indvirker på immunforsvaret, og hvordan motorikken udvikler sig, og om de bliver mere eller mindre aktive af maden. Efter behandlingen følger vi børnene i yderligere tre måneder, hvor vi holder øje med deres sundhedshedstilstand og måler deres vægt, højde og kropssammensætning. Det gør vi for at undersøge den længerevarende effekt af god ernæring og for at sikre os, at børnenes tilstand ikke forværres,” fortæller Ann-Sophie Iuel-Brockdorff. Hun håber, at forskningsprojektet vil øge opmærksomheden på en af verdens oversete, stille katastrofer:
Medicinsk programmedarbejder Ann-Sophie Iuel-Brockdorff har været udsendt som sygeplejerske for Læger uden Grænser syv gange og har været ansvarlig for ernæringsindsatsen i tre projekter. Her i Goundam, Timbuktu i Mali under fødevarekrisen i 2005. Foto:© Mickael Therer
”Behandlingen af akut moderat underernærede børn er stærkt nedprioriteret lige nu. Meget få af de moderat underernærede børn får hjælp, selv om alt peger på, at det er én af de bedste og billigste måder at forhindre børnedødelighed på. Underernæring er årsag til 2/3 af alle dødsfald blandt børn under fem år.” FAKTA OM treatFOOd • Studierne vil foregå på Læger uden Grænsers ernæringsprojekter i Niger og Sierra Leone. • Professorerne Kim Fleischer Michaelsen og Henrik Friis fra Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet deltager i forskningen. • Epicentre, en forskningsenhed i Paris, der er tilknyttet Læger uden Grænser, er med i forskningen. • Tekniske konsulenter, forskere fra universiteter i England og Finland samt specialister fra WFP og WHO følger forskningen. • TreatFOOD har et budget på 16 millioner kroner. Danida bidrager med de 10 millioner kroner og en fond under Læger uden Grænser i Norge med resten.
8 Journalen_september_2010.indd 8
01-09-2010 10:38:29
ni børn dør
menS du læSer denne appel - du kan gøre en forSkel Foto: © Christian Fabiansen/MSF
Før
Efter
det tog kun 18 dage for vores læger at behandle denne stærkt underernærede dreng. med din hjælp kan vi undgå de meningsløse tab af liv.
20 millioner børn er i fare for at dø på grund af mangel på mad. Underernæring dræber hvert år fem millioner børn under fem år. Det betyder, at ni børn dør hvert eneste minut. I 2009 behandlede Læger uden Grænser 195.421 underernærede børn. Over 90 % af disse børn overlevede.
SmS ”læge” til 1414 eller ring til 90 540 840 Og Støt med 150 kr.*
*Det koster 150 kr. + almindelig SMS-takst. Ved at støtte via SMS eller telefon accepterer du, at Læger uden Grænser kontakter dig igen.
Journalen_september_2010.indd 9
01-09-2010 10:38:31
HAITI
haiti et halvt år efter:
395 millioner kroner brugt på nødhjælp 10 Journalen_september_2010.indd 10
01-09-2010 10:38:38
Journalen_september_2010.indd 11
indsamlede penge i løbet af 2010. fra jordskælvet ramte haiti 12. januar til udgangen af maj 2010 har læger uden grænsers indsats betydet, at:
Foto: © Katrijn Van Giel
fra den 12. januar 2010, da jordskælvet ramte haiti, til den 31. maj har læger uden grænser på verdensplan modtaget i alt 678 millioner kroner øremærket til indsatsen i haiti. i samme periode har danskerne givet 7,3 mio. kr. i øremærkede bidrag inklusiv overskuddet fra danmarks indsamling, og 6,5 mio. kr. til generelt katastrofeberedskab. det er generøse bidrag og store tal, men der er også brug for hjælpen i haiti, og det vil der fortsat være i mange år fremover. læger uden grænser har budgetteret med at bruge 663 mio. kr. af de
173.757 patienter er blevet behandlet 11.748 operationer er udført 81.735 har fået psykologisk hjælp 3.752 børn er hjulpet til verden 35.350 nødhjælpspakker er uddelt 26.971 telte er uddelt 723.000 liter vand er distribueret per dag 880 latriner er bygget”
01-09-2010 10:38:45
BIDRAG
Det gik pengene til Læger uden Grænser hjalp mennesker i mere end 60 lande verden over i 2009. Blandt andet blev der udført 7,5 millioner konsultationer, 1,1 millioner malariapatienter modtog behandling og 7,9 millioner blev vaccineret mod meningitis. Her kan du læse om nogle af de steder, hvor du og andre danskere hjalp os med at hjælpe andre. Se også listen på side 14. afghaniSTan 2009 var det år, hvor flest civile blev dræbt, siden krigen mellem styrker fra regeringen og koalitionen og forskellige oppositionsgrupper begyndte i 2001. Sundhedstilstanden i Afghanistan er blandt de værste i verden. Hvert fjerde barn når ikke at opleve sin femårsfødselsdag. Offentlige hospitaler fungerer dårligt, og private klinikker er ekstremt dyre. Læger uden Grænser begyndte i 2009 at samarbejde med et distriktshospital øst for hovedstaden Kabul og et hospital i Helmand-provinsens hovedby Lashkargah. Læger uden Grænser har indgået aftaler med alle parter i konflikten for at sikre, at hospitalerne er trygge områder, hvor der er totalt våbenforbud. Læger uden Grænser modtager ikke penge fra nogen regeringer til arbejdet i Afghanistan. På distriktshospitalet øst for Kabul udførte Læger uden Grænser i 2009 19.000 konsultationer, assisterede ved 1.000 fødsler og gav 9.900 vaccinationer mod blandt andet difteritis,
stivkrampe, kighoste, smitsom leverbetændelse og influenza. I november 2009 begyndte Læger uden Grænser at arbejde på Boost provinshospital i Lashkargah. Læger uden Grænser udvidede sin støtte til alle hospitalets afdelinger, inklusiv fødeog børneafdelingen, den kirurgiske afdeling og skadestuen. private bidrag fra danmark: 1.835.083 kroner den demokraTiSke repuBlik Congo I 2009 led befolkningen i den østlige del af DR Congo under vold begået af forskellige bevæbnede grupper. Hundreder blev dræbt, tusinder voldtaget og flere hundredetusinde flygtede fra deres hjem. Læger uden Grænser var til stede på hospitaler og med mobile klinikker og gennemførte vaccinationskampagner, behandlede ofre for seksuel vold og reagerede på gentagne sygdomsudbrud såsom mæslinger og kolera. I oktober kom syv af Læger uden Grænsers vaccinationssteder under beskydning og blev sat i brand under et angreb fra
12 Journalen_september_2010.indd 12
01-09-2010 10:38:50
Logistiker Anders Bæhring var udsendt til et stort udbrud af kolera i Zimbabwe: ”I 2009 var der mangel på stort set alt. Jeg kunne ikke en gang købe noget så enkelt som en hammer i landets næststørste by. Vores hold underviste i basale hygiejneråd i landsbyerne, isolerede og behandlede kolerapatienterne og sporede smittekilder og desinficerede patienternes hjem”. Foto: © Joanna Stavropoulou/MSF
den congolesiske hær mod den rwandiske oprørsgruppe FDLR i Masisi-distriktet. Det på trods af at regeringen havde forsikret, at vaccinationerne kunne gennemføres i sikkerhed. Læger uden Grænser fordømte angrebet som et uacceptabelt angreb på civile. I mere stabile områder af DR Congo er der stadig brug for sundhedshjælp. Katastrofehold med base i Kinshasa, Lubumbashi og Kisangani rykkede ud til 12 akutte indsatser, blandt andet en koleraepidemi i Katanga og et udbrud af ebola i Vestkasai. Læger uden Grænser vaccinerede desuden flere end 400.000 børn i landet. Fra oktober til december opstod der kampe mellem forskellige befolkningsgrupper i det vestlige DR Congo i Equateurprovinsen – formentlig på grund af stridigheder om landbrugsog fiskerettigheder. Flere end 100.000 mennesker flygtede til nabolandet Republikken Congo Brazzaville og flere end 30.000 blev internt fordrevet i DR Congo. Læger uden Grænser ydede medicinsk hjælp til congolesiske flygtninge på begge sider af grænsen. Bidrag fra danida og private i danmark: 11.421.985 kroner indien De indiske sundhedsmyndigheder står over for meget store udfordringer med at sikre adgang til lægehjælp til den voksende befolkning på mere end en milliard mennesker. Indbyggerne i de fattigste og mest afsidesliggende dele af landet har ofte ringe adgang til hospitalsbehandling, sundhedsstandarden er lav, og der er mangel på læger. I 2009 ydede Læger uden Grænser hjælp i forbindelse med epidemier og naturkatastrofer, og behandlede sygdomme som tuberkulose og hiv/aids. Titusinder af civile i delstaten Chhattisgarh, hvor kampe mellem oprørere og regeringsstyrker finder sted, blev tvunget fra deres hjem eller ind i de tætte skove. Læger uden Grænser sørgede for medicinsk hjælp i lejrene og med mobile klinikker og gennemførte her flere end 55.000 konsultationer. private bidrag fra danmark: 1.343.904 kroner
Jonas Torp Ohlsen, læge, udsendt til Niangara, DR Congo i 2009: ”I december 2009 var der en række angreb på landsbyer vest for Niangara, og vi så patienter komme til hospitalet med forfærdelige skader. Flere var blevet bagbundet og hugget i hovedet med macheter og havde alligevel overlevet. Det er mennesker, der i forvejen bare prøver at opretholde et eksistensminimum, og det er dybt, dybt rystende at se dem blive udsat for den type overgreb.” Foto: © MSF
børn under fem år og ydede gratis sundhedshjælp til yderligere 150.000 mennesker. I 2009 Niger blev ramt af et udbrud af meningitis. I samarbejde med lokale sundhedsmyndigheder behandlede Læger uden Grænser 3.300 patienter og vaccinerede over to millioner mod sygdommen. Bidrag fra danmarks indsamling og private: 8.737.471 kroner ZimBaBWe Den værste koleraepidemi i Zimbabwes historie fandt sted fra august 2008 til juni 2009. FN vurderede, at næsten 100.000 personer havde været smittet, og at over 4.000 var døde. Læger uden Grænser behandlede flere end 65.000 mennesker mod kolera og gav også behandling mod hiv/aids og tuberkulose.
niger Befolkningen i Niger har kun begrænset adgang til sundhedspleje, og de eksisterende klinikker og hospitaler er stort set alle underforsynede og underbemandede. Læger uden Grænser behandlede underernærede børn, ydede almen sundhedspleje og fødselshjælp. I 2009 blev der desuden iværksat en stor vaccinationskampagne mod meningitis. I de første ni måneder af 2009 behandlede Læger uden Grænser 6.400 underernærede børn i den sydlige Zinder-region. En tredjedel af børnene var så syge, at de måtte indlægges. I alt behandlede Læger uden Grænser 34.000 underernærede
Malene Flanding, antropolog, udsendt til Indien: ”Jeg var blandt andet i Nagaland på grænsen til Burma for at undersøge, om der var behov for at begynde et projekt. Jeg rejste med en sygeplejerske, der registrerede, hvilke sygdomme og sundhedstilbud, der var i området, og jeg så på, hvad befolkningen gjorde, når de blev syge. Befolkningen havde været hovedjægere op til 1960’erne, og de brugte naturmedicin eller gik til kristne healere. Der var nærmest ingen læger eller udstyr. I år er Læger uden Grænser så begyndt at arbejde på hospitalet i byen Mon.” Foto: © MSF
13 Journalen_september_2010.indd 13
01-09-2010 10:39:00
Politisk ustabilitet og social uro i begyndelsen af 2009 tvang nogle hospitaler til at lukke eller køre på lavt blus på grund af mangel på personale, medicin og udstyr. Situationen blev dog bedre efter regeringens indsats for at standse den galoperende inflation, og en landsdækkende kampagne for mere sundhedspersonale blev iværksat. Hospitaler og sundhedscentre begyndte langsomt at genåbne i 2009, og medicinlagrene blev gradvist fyldt op. Det anslås, at der er 120.000 hiv-smittede børn i Zimbabwe, og mindst en million børn er forældreløse på grund af sygdommen. I 2009 tog Læger uden Grænser flere børn i behandling, og underviste desuden om, hvordan man forhindrer smitte fra moder til barn. Læger uden Grænser arbejdede med hiv/ aids i fem distrikter, og behandlede flere end 52.000 personer. Heraf kom de 39.000 i livsforlængende medicinsk behandling. private bidrag fra danmark: 1.738.404 kroner
regnskab 2009 indtægter Private donorer Private Institutioner Offentlige midler 1 Andre Indtægter
2008 45.383.277 20.164.779 19.644.561 401.386
2009 63.074.116 23.893.342 28.428.449 281.418
indtægter i alt
85.594.003
115.677.325
79.292.524 5.981.578 1.775.556
77.470.659 7.578.235 1.942.719
766.525 9.827.253 6.258.028
1.320.379 14.386.399 6.314.948
103.901.464
109.013.339
-18.307.461
5.744.301
udgifter Midler brugt i felten 2 Bidrag til projektstyring 3 Informations- og fortalervirksomhed Bidrag til forskning og andet humanitært arbejde 4 Fundraising Ledelse og generel administration 5 udgifter i alt
Ændring i hensættelser 6
1
Støtte fra Danida, Undervisningsministeriet og Finans- og Biblioteksstyrelsen fratrukket returnerede, ubrugte midler fra Danida.
2
Tidligere hensættelser uddelt i 2009 samt uddelinger i 2009.
3
Bidrag til projektledelse fra Læger uden Grænser i Danmark samt direkte omkostninger til udsendelse af danskere til felten.
4
Dækker omkostninger til DNDi-projektet, der forsker i nye medicinske præparater til oversete sygdomme som malaria og Chagas Disease (www.dndi.org) samt omkostninger til Access-kampagnen, der har til formål at sikre adgang til livsvigtig medicin.
5
Omkostninger til ledelse og generel administration indeholder bidrag til det internationale kontor.
6
Hensættelser udgør kr. 21.827.448 pr. 31.12.2009. Heraf udgør private midler kr. 4.007.405.
Foto: © Juan Carlos Tomasi / MSF
REGNSKAB
øvrige bidrag fra Danmark Sudan (incl. Danida-midler) Tchad (incl. Danida-midler) Udsendelse af danske frivillige (incl. Danida-midler) Etiopien Sydafrika Kenya Guinea Malawi Liberia (incl. Danida-midler) Mozambique Haiti Pakistan Mali Den Centralafrikanske Republik Somalia Colombia Sierra Leone Brasilien Burundi Burkina Faso Jordan Rusland Cambodia Thailand Indonesien Burma Bangladesh Elfenbenskysten Ukraine Egypten Libanon Kina Uganda Philippinerne Namibia Gaza Madagascar Vietnam Yemen i alt
10.832.584 7.055.900 5.704.136 3.077.216 2.294.482 1.989.582 1.761.280 1.719.486 1.702.253 1.661.725 1.574.023 1.521.582 1.331.385 1.172.607 1.096.936 1.075.507 1.007.477 979.050 817.671 798.582 612.886 527.753 468.458 441.605 276.987 251.000 207.030 160.600 121.454 90.906 45.264 32.626 24.078 14.679 13.826 13.650 8.354 5.153 4.039 66.148.674
14 Journalen_september_2010.indd 14
01-09-2010 10:39:05
Foto: © MSF
Læger uden Grænser på roskilde festival 2010
STØT
armbånd der gavner
Underernæring var heldigvis ikke et problem på årets Roskilde Festival, men det var alligevel temaet i Læger uden Grænsers telt på festivalen. Frivillige og tidligere udsendte fra Læger uden Grænser fortalte om arbejdet med at behandle underernærede børn i projekter verden over. Desuden kunne publikum deltage i en quiz om emnet samt male på en stor malevæg, som var bygget op ved siden af teltet.
Støttekoncert tilløbsstykke trods blæst og kulde Over totusinde børn og voksne deltog på trods af vejret i årets Kids for Kids arrangement. Der var mange aktiviteter og musik med blandt andre Basim, Lis Sørensen og Bryan Rice. Overskuddet blev på mere end 200.000 kr. Lagt sammen med andre aktiviteter, som Kids for Kids-fonden står bag, blev bidraget på over 500.000 kr. Pengene går til Læger uden Grænsers arbejde med underernærede børn i Afrika. Et beløb i den størrelsesorden gør en forskel for tusindvis af syge og underernærede børn.
lis Sørensen i Christians Kirke I november 2009 gav Lis Sørensen to udsolgte koncerter i Christians Kirke på Christianshavn. Overskuddet fra koncerterne blev kr. 177.390,- og gik ubeskåret til Læger uden Grænsers nødhjælpsarbejde. Lis Sørensen har valgt at gentage succesen, og spiller to koncerter den 20. og 21. november 2010 i Christians Kirke. Billetterne er allerede sat til salg på www.billetnet.dk. Alle indtægter går igen i år til Læger uden Grænsers nødhjælpsarbejde.
Smykkefirmaet Pilgrim har til deres efterårskollektion 2010 designet et fint armbånd til fordel for Læger uden Grænser. Armbåndet består af forsølvede kugler og castings med krystaller på en stål wire. Armbåndet har Læger uden Grænser logo og har vedhæftet en lille sort jordklode. Smykket koster 199 kr. inklusive moms heraf går 100 kr. til Læger uden Grænsers arbejde.
Kampagne om humanitært arbejde I forbindelse med en kampagne om humanitært arbejde, og om de vanskeligheder, der kan være forbundet med at yde humanitær hjælp, viser Læger uden Grænser i begyndelsen af oktober en række film om temaet i en biograf i København. Læs mere om tid og sted på www.msf.dk
Giv en gave der mætter - hjælp underernærede børn Med et gavebevis hjælper du Læger uden Grænser med at redde livet for underernærede børn. Dit bidrag gør det muligt for Læger uden Grænser at behandle børn, der hver dag kæmper med at overleve fordi de ikke får nok og rigtig mad. På gavebeviset kan du skrive en modtagers navn. Du kan købe et bevis på 250 kr. eller på 500 kr. Køb gavebeviset inde på www.msf.dk
donorSERVICE Hvis du har spørgsmål om donationer, PBS, gavebreve, støtteformer eller skattefradrag, er du velkommen til at kontakte vores medarbejdere i donorservice. E-mail: donorservice@msf.dk Tlf:3977 5656 (man-fre 9.30-15.30) www.msf.dk/støtvoresarbejde
15 Journalen_september_2010.indd 15
01-09-2010 10:39:14
Foto: © MSF
UDSENDT
fem spørgsmål til 27-årige Irene Juul Jensen, der siden april har arbejdet som logistiker på en stor vaccinationskampagne mod mæslinger i Malawi. Det var også et stort øjeblik, da vi på vaccinationskampagnens sidste aften fik at vide, at vi havde vaccineret 330.689 børn i Thyolo. I alt vaccinerer Læger uden Grænser sammen med sundhedsministeriet tre millioner børn og unge i Malawi. hvad er svært ved dit arbejde? Der er mange opgaver, der skal løses, og det kan sommetider være svært at nå det hele med den tid, der er til rådighed. Min største udfordring har været at sætte basen op i Mulanje, hvor vi startede fra bunden uden noget som helst. Vi havde et meget begrænset netværk, og kommunikationen med lokalbefolkningen var svær, fordi mange ikke taler engelsk. Heldigvis er der altid nogen, der er klar til at hjælpe os.
hvad går dit arbejde ud på? Da vi vaccinerede i Thyolo-distriktet, beskæftigede jeg mig udelukkende med logistikken: Bolig, bilpark, forsyning og lager, kølekæde, behandling af affald, opbygning af vaccinationssteder og træning og supervision af vaccinationsholdene. Siden er jeg flyttet til Mulanje-distriktet, hvor vi er et lille hold, som overvåger sygdomstilfældene og bidrager med medicin og udstyr til behandlingen af de syge. Her er jeg både ansvarlig for logistikken, administrationen og finanserne. hvad har været din største oplevelse indtil nu? Den første morgen, vi vaccinerede i Thyolo-distriktet, var det virkelig en oplevelse at se alle bilerne linet op, fuldt lastede og klar til afgang. Al vores planlægning var blevet til virkelighed!
nytter det – føler du, at du er med til at hjælpe nogen? Ja, helt sikkert. Vi har vaccineret rigtig mange børn, vi underviser sundhedspersonalet, og vi bidrager med medicin til behandlingen af de syge og terapeutisk mad til underernærede. Derudover skaber vi lokale arbejdspladser i et land, der er ramt af stor fattigdom. Savner du noget fra danmark? Malawi har rigtig meget at byde på, og jeg nyder at være her, så savnet er ikke så stort. Selvfølgelig savner jeg min familie og mine venner. Efter ankomsten til Malawi fandt jeg ud af, at jeg skal være faster for første gang, så jeg forsøger at følge med via telefon og e-mail. Og så savner jeg selvfølgelig den danske sommer og friske jordbær med fløde.
WWW Læs også læge Kristian Aagaards rejsebrev fra hovedstaden Lilongwe på www.msf.dk
danskere i felten • Himedan Mohammed Himedan, feltkoordinator, Yemen • Katrine Kristensen, feltkoordinator, Centralafrikanske Republik • Jens Windahl Pedersen, feltkoordinator, Sydsudan • Edda Schmidt-Bambach, HR-koordinator, Kenya • Cheme Andersen, læge, Etiopien • Peter Bech Larsen, gynækolog, DR Congo • Cæcilie Buhmann, læge, Mali • Heidi Christensen, læge, Indien • Tom Lemser, kirurg, Haiti • Sanni Bundgaard, jordemoder, Burundi • Ann-Sophie Nielsen, sygeplejerske, Sydsudan • Lotte Valentiner, sygeplejerske, Sydsudan • Matthias Gamrath, administrator, Indien • Claus Larsen, administrator, Nigeria • Birgit Olsen, administrator, Haiti • Palle Mortensen, logistiker, Etiopien
16 Journalen_september_2010.indd 16
01-09-2010 10:39:16