Lærerkreds Nord - Kredsblad December 2018

Page 1

KREDSBLAD / NUMMER 01 / DECEMBER 2018

PÃ… VEJ MOD EN NY START


SAMMEN OM EN ”NY START” AF LARS BUSK HANSEN, KREDSFORMAND Med OK´18 fik vi to delaftaler om arbejdstid.

KREDSBLADET UDGIVES AF: LÆRERKREDS NORD DANMARKS LÆRERFORENING KREDS 159 AMTMANDSTOFTEN 4 9800 HJØRRING TLF.: 98 92 36 88 159@DLF.ORG WWW.LAERERKREDSNORD.DK ANSV. REDAKTØR: LARS BUSK HANSEN LAYOUT: DET GRAFISKE HJØRNE TRYK: SINDAL GRAFISK OPLAG: 1350 STK.

For det første blev der nedsat en lærerkommission, som har til opgave at forestå analyser samt afdække udfordringer og muligheder med arbejdstidsreglerne på underviserområdet. Kommissionen er nedsat, og den skal nu have ro til at gennemføre sit arbejde. Målet er, at den senest ved udgangen af 2019 kan fremlægge sine anbefalinger og forslag til løsninger, der skal indgå i de efterfølgende periodeforhandlinger om arbejdstid. For det andet blev der aftalt et samarbejde, der signalerer en ”Ny Start” for folkeskolen. Et samarbejde der har som mål at fastholde folkeskolens styrkepositioner, og som understøtter folkeskolen som forældrenes og elevernes førstevalg. Det kalder på en lang række lokale initiativer. Derfor er ”Ny Start” et helt centralt omdrejningspunkt i kredsstyrelsens arbejde i dette skoleår for stort set alle vores politiske initiativer. På mange områder er vi i Lærerkreds Nord godt i gang med arbejdet på de området, der kan være med til at styrke samarbejdet om udviklingen af folkeskolen. Men nu intensiverer vi vores samarbejde med såvel de lokale politikere som med kommunernes forvaltninger. Vi har bl.a. fokus på at skabe frihed til professionel dømmekraft. Det forsøger vi at skabe gennem arbejdet med professionel kapital, og gennem et fokus på at skabe større friheder i forhold til fælles mål og arbejdet med læringsportaler.

KREDSKONTORETS ÅBNINGSTIDER: MANDAG KL. 10 - 15.30 TIRSDAG – TORSDAG KL. 09.00 - 15.30 FREDAG KL. 09.00 - 14.30 MØDEKONTOR I FREDERIKSHAVN: FME, HAVNEPLADSEN 12, BYGNING 21 MØDER MED MEDLEMMER AFTALES FORUD.

2

KREDSBLAD / NUMMER 01 / DECEMBER 2018

ØKONOMIEN SKAL FØLGE MED ”Ny Start” for folkeskolen handler om viljen til samarbejde. Den vilje har vi i kredsstyrelsen, og særligt efter OK 18 signalerer vores lokalpolitikere samme ønske om samarbejde. Det er godt. Men vi må også konstatere, at vi gang på gang bliver udfordret af kommunale besparelser. Derfor kan de forbedringer, som vi opnår, opleves som et skridt frem - indtil kommunale besparelser sætter skolen to skridt tilbage igen. Den udvikling skal stoppes. Hvis alle skal opleve en reel ny ”Ny Start” for folkeskolen, så kræver det ikke blot politisk vilje til samarbejde, men også politisk vilje til at skabe bedre økonomiske rammer for folkeskolen. Derfor må sparepolitikken ophøre og erstattes af investeringer i folkeskolen.


”NY START” SKAL SKABE PLADS TIL LÆRERNES PROFESSIONELLE DØMMEKRAFT AF ANNE DAHL-HANSEN, ARBEJDSMILJØANSVARLIG I KREDSSTYRELSEN Med vedtagelsen af OK18 blev der som bekendt nedsat en kommission, som har fået til opdrag at analysere og afdække udfordringer og muligheder på underviserområdet. Blandt andet skal kommissionen ”kortlægge, hvordan lærere/undervisere og ledere oplever, at de lokale beslutninger… understøtter størst muligt kvalitet i undervisningen, et godt arbejdsmiljø og en stærk professionel kapital”. Begrebet professionel kapital nævnes igen og igen i aftaleteksten, og det er lovende og noget vi i Lærerkreds Nord ser på med både tilfredshed og fortrøstning. Med tilfredshed fordi vi i kredsen i et par år har arbejdet med begrebet og bragt det ind i vores samarbejde med kommunerne, og med fortrøstning fordi professionel kapital fokuserer på lærernes professionelle råderum. Man kan sige, at professionel kapital er social kapital for skoler. Begrebet social kapital vil være kendt for de allerfleste med sit fokus på tillid, retfærdighed og samarbejde som de egenskaber, der sætter arbejdspladsen i stand til at løse dens kerneopgave. Social kapital er således grundlaget for de to andre begreber, som professionel kapital består af, nemlig human kapital og beslutningskapital. En skole med høj grad af human kapital er en skole, hvor de

ansatte til stadighed udvikler deres evner og færdigheder med henblik på at forbedre undervisningen. Beslutningskapital handler om evnen til at træffe gode og fagligt velbegrundede beslutninger – om professionel dømmekraft. I Lærerkreds Nord er professionel kapital skrevet ind i lokalaftalen for skolerne i Hjørring Kommune. I efteråret 2017 blev der i samarbejde med forvaltning og ledelser på alle kommunens skoler foretaget en måling af den professionelle kapital. Hver skole fik efterfølgende en rapport til brug for det videre samarbejde med at understøtte elevernes læring og trivsel, kvaliteten i undervisningen samt skolernes arbejdsmiljø. I januar 2019 følger kreds og kommune op med et fælles triade-møde, hvor forsker Lene Tanggaard sætter fokus på professionel kapital og professionel dømmekraft. Skoleområdet i Frederikshavn Kommune har i mange år haft særligt fokus på den sociale kapital, og den måles løbende på arbejdspladserne. I en naturlig forlængelse heraf har vi fra kredsens side opfordret Frederikshavn Kommune til at gå videre med professionel kapital, og etableringen af ”Ny start-samarbejdet” har været en anledning til at gentage denne opfordring.

Social kapital

Professionel kapital Kerneopgaven

Beslutningskapital

Human kapital

KREDSBLAD / NUMMER 01 / DECEMBER 2018

3


LOKAL ARBEJDSTIDSAFTALE I HJØRRING - Med budget 2018 faldt hele lokalaftalen på plads.

AF KREDSFORMAND LARS BUSK HANSEN OG TOM KÆRGAARD - FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANT HJØRRING Nu er den samlede lokalaftale om arbejdstid endelig faldet på plads til alles tilfredshed. Det blev en realitet med byrådets vedtagelse af budget 2019, som tilfører 4,8 mio. kr. til skolerne for at nedbringe det maksimale undervisningstimetal. De andre delelementer af aftalen blev allerede i juni godkendt af byrådet. Skoleåret 2018/2019 bliver derfor et overgangsår, hvor det nye og lavere maksimale årlige undervisningstimetal først træder i kraft fra januar 2019. Desværre vedtog byrådet også besparelser på skoleområdet, som sammen med faldende børnetal gør, at udfordringerne med at få enderne til at nå sammen ikke er blevet mindre. I kredsstyrelsen er vi rigtig glade for, at lokalaftalen er kommet i hus. Den indfrier de væsentligste af vores ønsker, og vi ser den som et rigtig godt afsæt for at skabe en bedre folkeskole og et bedre lærerliv i Hjørring Kommune. Lokalaftalen er et resultat af debatten i forbindelse med kommunalvalget i 2017. I valgkampen var alle politiske partier enige om, at der skulle indgås en egentlig lokal arbejdstidsaftale for lærerne. Med aftalen har politikerne holdt deres løfte. Det er værd at huske på. Både kreds og kommune har ønsket at gå videre af aftalevejen for at skabe bedre rammer for folkeskolen. Lokalaftalen bygger derfor videre på elementer i det værdigrundlag og de fælles forståelser som kreds og kommune har haft siden 2014. Med vores fælles forståelse havde vi allerede skabt en fleksibel afvikling af arbejdstiden med udgangspunkt i en lokal vurdering af at: ”Tilstedeværelse skal give mening”. Og i øvrigt med en ret til at afvikle al sin arbejdstid på arbejdspladsen for dem, der ønsker det. Den tilgang er videreført i lokalaftalen. Det samme er bl.a. TRaftaler, aftaler om ferieplacering og en fast netto årsnorm på 1680 timer.

4

betyder, at lejrskoler, teaterbesøg, museumsbesøg, klasse og skolefester, idrætsdage, juleafslutninger m.m. også er omfattet af vores fælles undervisningsdefinition. Nedsættelsen af det maksimale underisningstimetal skal være med til at skabe en bedre balance i opgavesammensætningen især for de mest undervisende. AFTALE OM TID TIL FORBEREDELSE Med aftalen har vi også sikret en ressource til forberedelse af undervisningen. Vi er enige om at god undervisning kræver tid til forberedelse og evaluering af undervisningen. Derfor er der aftalt en faktor på 0,68 til individuel og fælles forberedelse/evaluering i teamsamarbejde og tværfagligt samarbejde. Det er så op til skolens ledelse, i dialog med TR, at prioritere balancen mellem tid til individuel og fælles forberedelse bl.a. med udgangspunkt i skolens samarbejdskultur og teamorganisering. Aftalen binder undervisning og forberedelse sammen med en faktor, så undervisningstimetallet og tiden til forberedelse i udgangspunktet bliver ligefrem proportional. På den måde er det sikret at tid til forberedelse ikke bliver et residual. En lærer, der underviser det maksimale undervisningstimetal på 800 timer, får således en ramme på 544 timer til forberedelse og evaluering af undervisningen. Herudover kan skoleledelsen beslutte, at tildele ekstra tid til forberedelse. Ved vurderingen inddrages fx lærernes forudsætninger, elevsammensætningen og særlige inklusionsopgaver.

Fra kredsens side har vi i forhandlingerne lagt vægt på af få aftalte forbedringer på tre områder

TYDELIGERE PRIORITERINGSGRUNDLAG Med aftalen er undervisning og tid til forberedelse tydeligere defineret. Alle andre læreropgaver opgøres på opgaveoversigten som øvrige opgaver, hvor der i et bilag til aftalen er lavet en ikke udtømt liste over eksempler på øvrige læreropgaver. Det er blandt andet den tid, man bruger til spisepause, elevtilsyn, forældresamarbejde, skolehjemsamtaler, og mail/forældreintra/aula.

LAVERE MAXIMALT UNDERVISNINGSTIMETAL Det maksimale årlige undervisningstimetal er nu nedsat til 800 timer for lærere og til 850 timer for bh.klasseledere. Det opgøres efter det udvidede undervisningsbegreb. Det

Vi har med lokalaftalen nu en fælles forståelse af undervisningsbegrebet og forberedelsesbegrebet. Det giver bedre muligheder for at vurdere både, hvor mange andre læreropgaver som den enkelte kan rumme i sin opgaveoversigt, og

KREDSBLAD / NUMMER 01 / DECEMBER 2018


hvor mange undervisningstimer der kan læses, hvis der skal løses mange øvrige læreropgaver. NU SKAL LOKALAFTALEN IMPLEMENTERES Under forhandlingerne om lokalaftalen har kredsen været i en tæt dialog med tillidsrepræsentanterne om, hvilke veje vi skulle gå og hvilke elementer, der var væsentligst at få aftalebelagt. For kredsstyrelsen har det været afgørende at skabe et ejerskab hos tillidsrepræsentanterne som nu sammen med skolelederne skal samarbejde om udmøntningen af lokalaftalen på den enkelte skole. I januar besøger kreds og forvaltning i fællesskab i skoledistrikterne, hvor vi mødes med skoleledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. På møderne vil vi spørge ind til implementeringen af lokalaftalen på den enkelte skole. NY START I HJØRRING Med lokalaftalen er det sendt et klart signal fra såvel kreds, forvaltning og politikere om, at vi skal styrke samarbejdet om udviklingen af folkeskolen i Hjørring. Omvendt løser en aftale jo ikke alt. Der er en lang række ting, der regulerer mulighederne for at skabe en god skole, det kunne eksempelvis være brugen af konvertering af den understøttende undervisning til tolærer timer, udmøntningen af fællesmål og brug af læringsportaler for slet ikke at nævne udfordringerne med inklusion. Og selvfølgelig ville det have været meget bedre, hvis aftalen kunne implementeres uden andre besparelser på skoleområdet. Men i det lys kan aftalen nu være et værn mod udmøntning af besparelser på skolerne. Der er grænser for, hvor meget man kan sætte en lærer til at undervise, og nu kan forberedelsen ikke udhules. Hele aftalen kan findes på kredsens hjemmeside.

KREDSBLAD / NUMMER 01 / DECEMBER 2018 5


ARBEJDSTID FREDERIKSHAVN KOMMUNE AF MADS CHRISTENSEN – FÆLLESREPRÆSENTANT FREDERIKSHAVN Her i starten af skoleåret forlængede Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune vores Fælles Planlægningsramme. Den danner fundamentet for, hvordan lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid i kommunen udmøntes med udgangspunkt i, hvad der bedst fremmer elevernes læring, udvikling og trivsel.

lærerne og børnehaveklasseledere. Der arbejdes mod en dialog om arbejdstiden og forventningsafstemning af arbejdsopgaverne. Endvidere skal der skabes bedst mulige betingelser for at forberede og efterbehandle undervisning. Endelig stræber vi mod en større indflydelse og forudsigelighed i arbejdet for den enkelte.

Trods positive signaler i foråret fra politikerne i Frederikshavn kommune, kunne vi ikke opnå enighed om en egentlig lokalaftale. Det er stadig et ønske fra kredsen, og vi arbejder derfor fortsat hermed. Aftalen har gennemgået en mindre justering på flere punkter, ikke mindst på baggrund af den fælles evaluering som kredsen, forvaltningschefen og skolerne foretog i det tidlige forår. Vi er tilfredse med centrale dele i den eksisterende tekst: større fleksibilitet i det daglige arbejde, tilstedeværelsesaftaler, maksimalt undervisningstal, tydeligere opgaveoversigt igennem bl.a. funktionsbeskrivelser og en bedre prioritering af opgaverne med de 10 planperioder. Fundamentet for bedre at kunne lykkes med undervisningsopgaven er til stede.

Vores Fælles Planlægningsramme findes på Lærerkreds Nords hjemmeside.

I dette skoleår vil Frederikshavn Kommune og Lærerkredsen prioritere arbejdet med at forberede vilkårene for

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

ARBEJDSTID LÆSØ AF MADS CHRISTENSEN – KREDSSTYRELSESMEDLEM Der har i foråret været kontakt og drøftelser med Læsø, hvor vores ønske var en arbejdstidsaftale. Kredsstyrelsen har sendt vores ideer og forslag til skoleledelsen, men desværre er der endnu ikke landet en aftale med underskrifter. Der er planlagt yderligere forhandlinger i starten af 2019.

6

KREDSBLAD / NUMMER 01 / DECEMBER 2018


ØGET FRIHED I FÆLLES MÅL OG PÅ LÆRINGSPLATFORMENE AF HELLE WEILE LARSEN – PÆDAGOGISK ANSVARLIG I KREDSSTYRELSEN Folkeskoleforligskredsen blev i juni 2017 enige om at løsne bindingerne i Fælles Mål. De 215 kompetencemål for, hvad eleverne skal kunne og de tilhørende videns- og færdighedsområder samt opmærksomhedspunkter er stadig obligatoriske, mens de 3170 underliggende færdighedsog vidensmål nu er gjort vejledende. Som følge deraf har rådgivningsgruppen udgivet to publikationer med anbefalinger til den lokale implementering af de færre bindinger på området Begge rapporter ”Mål og frihed” og ”Fælles mål på læringsplatformene” er bygget op om fem temaer og pejlemærker for det videre arbejde med at skabe større lokal frihed. Arbejdet med Fælles Mål og læringsplatformene er en del af arbejdet med ”Ny Start”. Både centralt i DLF og lokalt i Lærerkreds Nord. I kredsen har vi længe arbejdet med og diskuteret Fælles Mål og læringsplatformen Min uddannelse i forskellige fora.

givende funktioner i læringsplatformen. Center-MED i Frederikshavn Kommune tager emnet op på førstkommende møde efter det regionale møde i december. Landet rundt afholder Undervisningsministeriet regionale møder, hvor implementeringen af de nye anbefalinger diskuteres. Den 11. december 2018 har medlemmer af kredsstyrelsen deltaget i et møde i Aalborg sammen med bl.a. politikere, skolechefer, ledere og lærere. Her har dagsordenen været, hvordan vi på kommuneniveau, skolelederniveau og lærerniveau vil arbejde med anbefalingerne. Temaet er også behandlet på et fælles TR-AMR møde i kredsregi, afholdt her i december. På mødet har vi haft besøg af Jeanette Sjøberg, som er formand for foreningens undervisningsudvalg. Hun er Danmarks Lærerforenings repræsentant i rådgivningsgruppen om fælles mål og læringsplatformene. På mødet kom Jeanette med et oplæg til, hvordan friheden kan implementeres helt ud i kommunerne og på den enkelte skole. En opgave kreds og tillidsvalgte kommer til at arbejde med i tiden, der kommer.

Vores holdning har gennem hele processen været, at man skal stole på lærernes professionelle dømmekraft i stedet for udelukkende at lade målene styre undervisningen. Læringsplatformen Min Uddannelse bør bruges, hvor den giver mening for den enkelte skole, det enkelte team og den enkelte lærer. Den holdning understøttes af de to publikationer. I Hjørring Kommunes sektor MED undervisning har medarbejderne anbefalet, at arbejdet med elevplaner på Min Uddannelse genovervejes, og at man følger anbefalingerne mht. at bruge de menings-

KREDSBLAD / NUMMER 01 / DECEMBER 2018

7


Medlemsdebat med formanden om Ny Start.

MØD ANDERS BONDO Kredsstyrelsen inviterer til møde og medlemsdebat med formand Anders Bondo Christensen

Onsdag den 30. januar 2019 kl. 19. 00 til 21.30 i festsalen UCN Hjørring.

Anders vil komme med et aktuelt oplæg og efterfølgende gå i dialog med de fremmødte om lærerkommission, Ny Start og de emner, som forsamlingen ønsker drøftet. Sæt allerede nu kryds ved datoen i din kalender og inviter dit team med til et spændende og forhåbentligt hyggeligt fagpolitisk arrangement. Kredsen er vært ved lidt ost og rødvin. Tilmelding åbnes efter jul.

Medlemsdebat i Lærerkreds Nord.

GENERALFORSAMLING I LÆRERKREDS NORD Kredsens årlige generalforsamling holdes

Fredag den 22. marts 2019 kl 17.00 i festsalen på UCN Hjørring

Generalforsamlingen holdes i henhold til kredsens vedtægter. Der er i år ingen valg, men beretning og regnskab som altid. Kredsstyrelsen inviterer desuden til en medlemsdebat om foreningens folkeskoleideal. Sæt allerede nu kryds ved datoen i din kalender og inviter dit team med til et spændende og forhåbentligt hyggeligt fagpolitisk arrangement. Efter generalforsamlingen er det spisning og festmusik.

JULEFERIE! Kredsstyrelsen ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! Kredskontoret holder lukket fra den 20. december kl. 14.00. Vi åbner igen onsdag, den 2. januar 2019.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.