Lærerkreds Nord - Skriftlig Beretning 2019

Page 1

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2019

SKRIFTLIG BERETNING GENERALFORSAMLING FREDAG DEN 22. MARTS 2019


EN NY START Med OK 18 fik vi et nyt afsæt for samarbejdet mellem de centrale parter. Det skal bruges til at styrke udviklingen af folkeskolen, men allermest til konkrete forhandlinger af lærernes arbejdstid. De starter i 2020. Målet er at afskaffe lov 409, som blev trukket ned over hovedet på lærerne med regeringsindgrebet efter lærerlockouten. Samarbejdet mellem de centrale parter skal også være en katalysator for et endnu bedre samarbejde om at udvikle skolen lokalt. Kreds og kommune har allerede intensiveret samarbejdet. Dette gode samarbejde skal fortsættes helt ud på de enkelte skoler. Kun sammen kan vi gøre en god skole bedre.

SKRIFTLIG BERETNING/MARTS 2019

Der er allerede et godt samarbejde mellem Lærerkreds Nord og arbejdsgiverne. Men træerne vokser ikke ind i himlen. Et faldende elevtal og en meget presset kommunal økonomi er til stadighed med til at udfordre mulighederne for at drive en skole af høj kvalitet. Det er bagtæppet for generalforsamlingens drøftelser.

LÆRERKREDS NORD DANMARKS LÆRERFORENING KREDS 159 AMTMANDSTOFTEN 4 9800 HJØRRING TLF.: 98 92 36 88 159@DLF.ORG WWW.LAERERKREDSNORD.DK KREDSKONTORETS ÅBNINGSTIDER: MANDAG KL. 10 - 15.30 TIRSDAG – TORSDAG KL. 09.00 - 15.30 FREDAG KL. 09.00 - 14.30 LAYOUT: DET GRAFISKE HJØRNE TRYK: SINDAL GRAFISK OPLAG: 1350 STK.

I denne beretning har kredsstyrelsen samlet eksempler på dele af kredsens arbejde. Der er ikke tale om en opremsning af alle opgaver, som kredsen har arbejdet med i det forløbne år. Det er alene eksempler på væsentlige nedslag i vores arbejde. På generalforsamlingen inviterer kredsstyrelsen også til en medlemsdebat for at få input til foreningens arbejde med et folkeskoleideal. Et ideal som skal vedtages på kongressen i efteråret. Efter generalforsamlingen er der medlemsfest med spisning og musikalsk underholdning. Efter middagen spiller en hyret DJ op til dans. Jeg håber, at vi ses til generalforsamling, medlemsdebat og medlemsfest fredag den 22. marts kl 17.30 på UCN i Hjørring. Hjørring den 3. februar 2018 Lars Busk Hansen Kredsformand

2

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2019


MEDLEMSAKTIVITETER HVAD SKAL VI MED SKOLEN? Danmarks Lærerforening arbejder på mange niveauer på at præge skoledebatten. Vi ønsker ikke en regnearksskole, hvor alt skal måles og vejes, men en undervisende skole, hvor børn dannes. Denne dagsorden samarbejder vi bl.a. med biskopperne og Skole-Kirketjenesten om i projektet ”Hvad skal vi med skolen?” På det lokale niveau er Lærerkreds Nord repræsenteret i en projektgruppe med repræsentanter fra skole-kirketjenesterne i Hjørring og Frederikshavn samt repræsentanter fra lokale skolebestyrelser, som på forskellig vis har sat dannelse på dagsordenen. I efteråret 2018 handlede det om digital dannelse. I september deltog elever fra udskolingen på tre skoler i et arrangement med et oplæg fra Center for Digital Pædagogik og en efterfølgende workshop. Arrangementet var afsæt for, at klasserne fik idéer til, hvordan man i undervisningen og i løbet af skoledagen som sådan kunne arbejde med forskellige forsøg med brug af sociale medier, mobiltelefoner mv. Ligeledes blev det på workshoppen drøftet, hvordan man forsøgsvis helt kunne fravælge digitale medier. D. 14. november 2018 blev anden del af arrangementet afviklet ved en foredragsaften, hvor elever, lærere og ledelse fra de deltagende klasser stod for et oplæg/ lille foredrag, hvor de fremlagde evalueringer af deres erfaringer fra forsøgene. Derudover deltog lektor, PHD Malene Charlotte Larsen fra Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet med et længere foredrag, hvor hun perspektiverede elevernes konklusioner og talte om, hvorledes der bedst muligt navigeres mellem muligheder og risici ved brug af sociale medier.

Temaet for foredraget var ”Arbejdsglæde og begejstring – et servicetjek af arbejdspladsens arbejdsmiljø”. Og begejstring var der i allerhøjeste grad i lokalet den eftermiddag, hvor Michael Brautsch adskillige gange fik hele salen til ikke bare at trække på smilebåndet, men grine højt. Dels grinte vi af hans vittige og finurligt filosofiske oplæg om ræve, nysgerrigt hår, kistelåg og Hamlet, og dels grinte vi en smule af os selv, når han fik os til at se det hele lidt udefra med nye briller. Men der var absolut også plads til både alvor og eftertænksomhed i forhold til tilværelsens flygtighed og vores forventninger til den. Beriget og lidt forandret giv vi derfra ind til et veldækket julebord – og husk: ”Forandringer er tilværelsen, der stiller os et spørgsmål!” MEDLEMSMØDE MED ANDERS BONDO En mørk januaraften havde 100 medlemmer fra kredsen taget sig tid til at mødes på UCN i Hjørring for at debattere med Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen. Formanden kunne levere en dugfrisk vurdering af dagens folkeskoleforlig, som netop d. 30. januar 2019 var indgået mellem næsten alle Folketingets partier. - Vi oplever for første gang siden ´13, at man reelt lytter til dem, der ved noget om undervisning, udtalte formanden. Særligt styrkelsen af det professionelle råderum samt opblødning af målstyring blev af Anders Bondo fremhævet som positivt ved forliget. Efterfølgende gav Anders Bondo en grundig gennemgang af baggrunden for Ny start-projektet, som er en del af OK18-forliget. Derudover blev bl.a. kvaliteten i læreruddannelsen og serviceniveauet på folkeskolerne rundt omkring i landet debatteret, samtidig med at kollegaer nød et glas vin og en osteanretning sammen.

FAGPOLITISK JULEFROKOST ”Er det banalt? Ja, men vigtigt!” Sådan lød en af mange punchlines fra Michael Brautsch, som mandag d. 10. december 2018 holdt foredrag for ca. 200 medlemmer fra Lærerkreds Nord, der var samlet til fagpolitisk julefrokost på Sæby Søbad.

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2019

3


OK18 På Store Bededag - fredag den 27. april 2018 blev der indgået forlig om en ny 3-årig overenskomst mellem de centrale parter. Forud var der forhandlet stort set uafbrudt over en periode på fem måneder. Et meget langstrakt forhandlingsforløb, der blandt andet bød på to gange 14 dages forlængelser af forhandlingerne i forligsinstitutionen. Igennem de langstrakte forhandlinger steg sammenholdet i fagbevægelsen. Det havde blandt andet sit afsæt i et kæmpe TR møde med godt 10.000 deltagere i Fredericia den 22. marts 2018. Mødet blev fulgt op af en lang række lokale happenings i Frederikshavn og Hjørring. Det regionale samlingspunkt var omkring større arrangementer i Aalborg. Den 3. april var der således samlet godt 7000 til demonstration på Gammel Torv i Aalborg. I Lærerkreds Nord var der arrangeret fælles transport i fem busser til denne demonstration.

RESULTAT OG AFSTEMNING Sammenholdet i fagbevægelsen var med til at lægge det nødvendige pres, der førte til det endelige aftaleresultat med en lønramme på 8,1 % over aftaleperioden. Det var derimod ikke muligt at opnå enighed om en lærerarbejdstidsaftale til erstatning for lov 409. Efter fem måneders forhandling viste det sig, at parterne stadig var meget langt fra hinanden. Det stod derfor klart, at en aftale mest af alt kunne blive en blåstempling af arbejdstidsloven fra 2013. Det var der ingen ønsker om i DLF. Derfor blev der aftalt en 3. vej for lærernes arbejdstid: en periodeforhandling om arbejdstid. Parterne blev enige om et forpligtende afdækningsforløb om arbejdstid, som skal danne baggrund for en efterfølgende forpligtende forhandling om arbejdstid, som starter i 2020 og som skal være afsluttet senest ved OK 21. Dette arbejde er funderet i Lærerkommissionen med Per B. Christensen som kommissionsformand. Arbejdet er i fuld gang og kredsformand Lars Busk Hansen har været inviteret til møde med Per B. Christensen for at bidrage til et fælles billede af samarbejdsforholdene. Der blev også aftalt en forbedret afregning for ansattes deltagelse på lejrskoler, så der medregnes 14 arbejdstimer og 10 timers rådighedstjeneste med 1/3 pr. døgn. I stedet for at medregne rådighedstjenesten i arbejdstiden, kan den udbetales med sædvanlig timeløn ved førstkommende lønudbetaling efter registrering.

4

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2019


Foto: FlaskePosten.nu

LC og KL blev også enige om at starte et fornyet fællessamarbejde, som også skal styrke det lokale samarbejde mellem kreds og kommune. Det har blandt andet været med til at sikre en lokal arbejdstidsaftale i Hjørring Kommune.

sæt for kredsstyrelsens arbejde igennem det seneste år. Temaet har været på dagsordenen i det forpligtende kredssamarbejde i regionen. Som led i indsatsen havde kredsen i januar 2018 Anders Bondo Christensen som gæst til en medlemsdebat.

På lønsiden blev der skabt et resultat med samlede generelle lønstigninger i overenskomstperioden på 6,82% incl. forventet udmøntning fra reguleringsordningen: prisudviklingen skønnes i aftaleperioden at udgøre 5,08%. De generelle lønstigninger incl. udmøntning fra reguleringsordningen forbedrer således reallønnen. Der blev derudover afsat 0,36% til organisationsforhandlingerne, som betyder særlige lønstigninger for bh.klasseledere, konsulenter og UU vejledere pr. 1. april 2019.

Samarbejdet med det politiske niveau er styrket efter OK 18 og kredsen holder jævnligt dialogmøder med relevante lokalpolitikere. Eksempelvis har formanden for børne- og ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune deltaget i et møde for skolernes tillidsrepræsentanter.

Det var en enig kredsstyrelse, der anbefalede medlemmerne at stemme ja til aftaleresultatet. Da afstemningen var afsluttet, havde 81,2 % af kredsens medlemmer afgiver deres stemme. Heraf stemte 78,1 % ja og 21,9 % stemte nej til aftalen. På landsplan var stemmeprocenten på 77,8 %, i alt blev der afgivet 74,6 % jastemmer og 25,4 % nej-stemmer. NY START Som opfølgning på medlemmernes godkendelse af aftaleresultatet blev der i juni 2018 afholdt ekstraordinær kongres som i en vedtagelse slog fast at: ”…Foreningen forpligter sig derfor på alle niveauer til at understøtte arbejdet forud for og under periodeforhandlingen og arbejdet med ’Ny Start-samarbejdet’. Det kræver, at foreningen på alle niveauer i fællesskab bruger de nye muligheder og det momentum, der er etableret med overenskomstfornyelsen”. Efter juni kongressen besluttede hovedstyrelsen at sende 50.000 kr. ud til alle kredse for at understøtte det videre arbejde med OK 18. Ny Start har derfor være af-

Et andet væsentligt element i Ny Start har været målet om at styrke samarbejdet mellem tillidsrepræsentanten og skolelederen. I Frederikshavn Kommune er der igennem en årrække opbygget et systematisk samarbejde mellem kreds og kommune om afholdelse af TR- ledermøder, netop for at styrke samarbejdet. PROFESSIONEL KAPITAL En del af Ny Start samarbejdet handler om at styrke arbejdsmiljøet og skolernes professionelle kapital. Med det afsæt har Hjørring Kommune og kredsen i samarbejde afviklet en temadag for skolernes MEDudvalg. Her stod professor Lene Tanggaard for formiddagens program, og eftermiddagen bød på workshop med vidensdeling og dialog om arbejdet med at styrke skolernes professionelle kapital. Temadagen bygger videre på det samarbejde, som kredsen siden 2017 har haft med Hjørring Kommune om en afdækning af og udvikling af skolernes professionelle kapital. I Frederikshavn Kommune har man i mange år udviklet og målt skolernes sociale kapital. På et nyligt afholdt TRledermøde fik deltagerne et kort oplæg om indholdet i professionel kapital. Det blev besluttet at bevæge sig fra udelukkende at arbejde med social kapital til at inddrage professionel kapital i det allerede etablerede arbejde.

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2019

5


ARBEJDSTID

LOKALAFTALE I HJØRRING KOMMUNE Med det ene ben i sommerferien kunne vi i juni måned sætte punktum for et langt forhandlingsforløb, der førte til indgåelse af en lokalaftale med Hjørring Kommune. Med aftalen blev der lagt endnu et lag på de forbedringer, vi siden 2013 har opnået i vores fælles forståelse. Vejen til lokalaftalen blev banet ved kommunalvalget i 2017. Her lykkedes det at få rejst en politisk debat om indgåelse af en lokalaftale for lærerne. I valgkampen var alle politiske partier enige om, at der skulle indgås en egentlig lokal arbejdstidsaftale. Med aftalen har politikerne holdt deres løfte. Under forhandlingerne var kredsen i tæt dialog med tillidsrepræsentanterne om, hvilke veje vi skulle gå, og hvilke elementer der var de vigtigste. Dermed blev der skabt ejerskab hos tillidsrepræsentanterne og et godt udgangspunkt for udmøntningen af lokalaftalen på den enkelte skole.

6

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2019

Med vores fælles forståelse var der allerede skabt en fleksibel afvikling af arbejdstiden med udgangspunkt i en lokal vurdering af at: ”Tilstedeværelse skal give mening”. Den tilgang er videreført i lokalaftalen. Det samme er bl.a. TR-aftaler, aftaler om ferieplacering og en fast netto årsnorm på 1680 timer. LAVERE MAKSIMALT UNDERVISNINGSTIMETAL Det maksimale årlige undervisningstimetal er blevet nedsat til 800 timer for lærere og til 850 timer for børnehaveklasseledere. Det lavere maksimale underisningstimetal skal være med til at skabe en bedre balance i opgavesammensætningen, især for de lærere der underviser mest. GOD UNDERVISNING KRÆVER FORBEREDELSE Aftalen binder undervisning og forberedelse sammen med en faktor, så undervisningstimetallet og tiden til forberedelse bliver ligefrem proportionale. På den måde er der sikret en ressource til forberedelse af undervisningen.


Kredsformand Lars Busk Hansen og formand for børne- fritids- og undervisningsudvalget underskriver lokalaftalen om arbejdstid i Hjørring Kommune Foto: Claus Sønberg

Der er enighed om, at god undervisning kræver tid til forberedelse og evaluering. Derfor er der aftalt en faktor på 0,68 til individuel og fælles forberedelse/teamsamarbejde. En lærer der underviser det maksimale undervisningstimetal på 800 timer får således en ramme på 544 timer til forberedelse og teamsamarbejde. TYDELIG PRIORITERING Med aftalen er undervisning og tid til forberedelse tydeligere defineret og prioriteret. Alle andre opgaver opgøres på opgaveoversigten som øvrige opgaver. Det er blandt andet den tid, man bruger til spisepause, elevtilsyn, forældresamarbejde og skole-hjemsamarbejdet. Vi har med lokalaftalen nu en fælles forståelse af undervisningsbegrebet og forberedelsesbegrebet. Det giver bedre muligheder for at vurdere både, hvor mange andre opgaver den enkelte kan rumme i sin opgaveoversigt, og hvor mange undervisningstimer der kan læses, hvis der skal løses mange øvrige læreropgaver.

NY START Med lokalaftalen er der sendt et klart signal fra såvel kreds, forvaltning og politikere om, at vi skal styrke samarbejdet om udviklingen af folkeskolen i Hjørring. Vurderingen er, at lokalaftalen indfrier de væsentligste ønsker, og vi ser den som et rigtig godt afsæt for at skabe en bedre folkeskole og et bedre lærerliv i Hjørring Kommune. Men en aftale løser ikke alt, og når den skal implementeres i en tid med store besparelser giver det kæmpe udfordringer på skolerne. Men her ser vi aftalen som værn mod blot at gennemføre besparelser ved at få de ansatte til at løbe stærkere. Der er sat en grænse for, hvor meget en lærer kan undervise, og forberedelsestiden er klart defineret så den ikke udhules.

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2019

7


ARBEJDSTID

FORHANDLINGER I FREDERIKSHAVN OG LÆSØ KOMMUNER FREDERIKSHAVN KOMMUNE BUDGET Er Bæredygtigt Børneområde stadig bæredygtigt på skoleområdet? Spørgsmålet trænger sig mere og mere på og de mange stillingsnedlæggelser på skoleområdet også i 2018 gør, at ressourcer til holddeling og specialpædagogisk bistand næsten nulstilles og der snart ikke er lærere nok til at dække de lovpligtige undervisningstimer. Bæredygtigt Børneområde kræver via elevtildelingsmodellen et gennemsnitligt elevtal i klasserne på over 21 elever for at være økonomisk bæredygtigt, ellers har det enkelte distrikt ikke økonomisk grundlag for at ansætte lærere nok. Den besluttede besparelse i 2019 på knap en halv procent af budgettet og ikke mindst fjernelse af 6,1 mio. kr., grundet det faldende børnetal gør ondt på en skoleøkonomi, der igennem flere år har været presset. Fra kredsens side er vi i tæt dialog, både formelt og uformelt, med politikere og forvaltning for at gøre opmærksom på disse problemstillinger. Op til budgetbehandlingen sendte kredsen et brev til alle medlemmer af byrådet, hvor vi kraftigt opfordrede byrådet til at revidere den nuværende tildelingsmodel. Det er efterfølgende politisk besluttet, at administrationen skal regne på bæredygtigheden af de enkelte distrikter, og at beregningen skal danne grundlag for en politisk drøftelse af tildelingsmodellen på skoleområdet i marts 2019.

8

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2019

Som udgangspunkt var det positivt, at det blev besluttet at anvende 4 mio. kr. i 2019 til investeringer i folkeskoleområdet. Men da midlerne kun er engangsbeløb til anvendelse i 2019, vil de som sådan ikke have indflydelse på skolernes økonomi på længere sigt. ARBEJDSTID I starten af skoleåret blev Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune enige om at forlænge vores Fælles Planlægningsramme. Rammen danner fundamen-


tet for, hvordan lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid udmøntes med udgangspunkt i, hvad der bedst fremmer elevernes læring, udvikling og trivsel. Kredsen arbejder fortsat på at få aftalt en egentlig arbejdstidsaftale. Politikerne kom under valgkampen op til kommunalvalget til at love, at de gerne ville indgå en lokalaftale med kredsen, men de har efterfølgende trukket følehornene lidt til sig. De ønsker ikke at binde økonomiske ressourcer til forberedelsen i en, for os at se, fornuftig pulje timer eller en faktor i forhold til undervisningen. Forvaltningen har igennem de sidste fire år være meget tydelige omkring, at de heller ikke ønsker en aftale, der binder forberedelsen, men i stedet vil de gerne være i tæt og konstruktiv dialog omkring forbedringer i den Fælles Planlægningsramme. Vi er som udgangspunkt tilfredse med de centrale dele af Planlægningsrammen, og de justeringer vi fik indarbejdet, ikke mindst på baggrund af den fælles evaluering som kredsen, skolelederforeningen, TR og skoledelserne foretog i det tidlige forår 2018. Justeringerne omhandler bl.a. fleksibilitet i det daglige arbejde, tilstedeværelsesaftaler, maksimalt undervisningstal, funktionsbeskrivelser og en bedre prioritering og planlægning af opgaverne, bl.a. ved brug af de 10 planperioder. I skoleåret 2018/2019 har vi fokus på dialogen om arbejdstiden og arbejdsopgaverne i skoleårets planlæg-

ning, en bedre forventningsafstemning af arbejdsopgaverne gennem funktionsbeskrivelser og på at skabe bedre muligheder for at forberede og efterbehandle undervisningen. LOKALLØNSFORHANDLINGER I 2018 besluttede Frederikshavn Kommune sig for at udmønte 0,3 % af den samlede lønsum til lokallønsforhandlinger. FTR Mads Christensen og konsulent Jeanette Hougaard Sørensen forestod forhandlingerne med distriktslederne og ledere for UU og PPR, og i flere forhandlinger deltog også afdelingernes tillidsrepræsentanter. Der blev indgået aftaler for ansatte på læreroverenskomst for ca. 635.000 kr. FÆLLES MÅL Kredsen har i 2018 haft fokus på lempelserne i Fælles Mål. Igennem deltagelse i regionalt dialogmøde i Aalborg om ny praksis for Fælles Mål sammen med distriktslederne, gennem deltagelse i distriktsledermøde med den nye praksis på dagsordenen, og igennem MED-systemet arbejder kredsen for øget råderum og større lokal frihed for den enkelte lærer. LÆSØ KOMMUNE Der har igennem året været drøftelser med Læsø Skole omkring en arbejdstidsaftale. Der har været udveksling af ideer og forslag, men der er ikke landet en aftale endnu. Forhandlingerne er aftalt at fortsætte i 2019.

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2019

9


SUCCES MED KORTERE SKOLEDAG Bliver eleverne dygtigere af længere skoledage, eller kan det samme opnås på anden vis? Lærerkreds Nord har i kommunerne Hjørring og Frederikshavn lavet en medlemsundersøgelse i oktober 2018, hvor lærerne er blevet spurgt om den oplevede virkning af § 16B. Skoledagens længde har været et drøftet tema siden reformen i 2013. Centralt i debatten er anvendelsen af Folkeskolelovens § 16B, da der her åbnes for en kortere skoledag, ved at omforme den understøttende undervisning til en tolærerordning. Lærerkredsen ser perspektiver ved at benytte §16B. Vi har derfor søgt politisk indflydelse for at fremme det synspunkt, at skoledagens længde skal besluttes lokalt. Særligt i Hjørring er det lykkes, hvor kommunalbestyrelsen har uddelegeret ansvaret til den enkelte skoleleder eller skolebestyrelse at godkende anvendelsen af § 16B. På den enkelte skole ved man, hvornår det er meningsfuldt at afkorte skoledagen og udtænke andre veje til at nå de faglige og pædagogiske mål. Undersøgelsen fra oktober 2018 bekræfter, at det har været den rette vej at gå. MEDLEMSUNDERSØGELSEN I Frederikshavn Kommune svarer 131 på undersøgelsen. Her oplever halvdelen, at omlægningen af understøttende undervisningstimer i høj eller i meget høj grad bidrager positivt til en undervisning af høj kvalitet, styrker elevernes trivsel, faglige udvikling og styrker teamsamarbejdet. Der udtrykkes negativ holdning til regeringens udspil om at indskrænke brugen af § 16B. Udspillet ses som ødelæggende for elevernes faglige udvikling.

10

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2019

I Hjørring Kommune svarer 162 medlemmer på undersøgelsen. Også her vurderes omlægningen i høj grad eller meget høj grad at fremme kvaliteten i undervisningen samt styrke elevenes trivsel og teamsamarbejdet. Dertil svares, at 78 % af lærerne har oplevet en brug af § 16B i egne klasser. Der udtrykkes en frygt for en indskrænket mulighed for at omlægge understøttende undervisning efter § 16B, da indskrænkningen vurderes at få negativ effekt på elevernes faglige udvikling. I Hjørring Kommune benyttes § 16B hyppigere end i nabokommunen. Dette kan ses i lyset af de to kommuners forskellighed: I Hjørring Kommune er det muligt at konvertere alt understøttende undervisning til tolærerordning efter § 16B, mens Frederikshavn Kommune muliggør § 16B for halvdelen af den understøttende undervisning. Undersøgelsen viser dog for begge kommuner, at der er gode perspektiver for skolerne ved at bruge § 16B i videst mulige omfang, da den kortere skoledag har været en succes. Efter vedtagelsen af regeringens Folkeskoleforlig, 30. januar 2019 vil ordningen næppe kunne fortsætte i samme udstrakte grad som eksempelvis i Hjørring. Dette skyldes, at Folkeskoleforliget betyder kortere skoledage i indskolingen, eleverne skal have flere fagtimer, hvorved den understøttende undervisning reduceres og der er ændret i rammerne for at bruge § 16B. Konsekvensen kan derfor i sidste ende blive, at skoledagene i en kommune som Hjørring vil blive længere.


NTER FRA ALE ELEME

CENTR

T

LEFORLIGE

FOLKESKO

FAKT A BOKS -

min) ktioner (45 FO/fritid og mere S gentlige le u ag 3 d d le e o m sk se Kortere r 0. - 3. klas afkortes fo Skoleugen glig erligere fa § 16 b mer til yd r at bruge r: ti fo se e r d as e n kl e m al tt m nderstø og speci Ændrede ra nvertere u cialskoler t. ling & spe 16 b og ko § e g er ugentlig ru m b ti For indsko r de 2 ¼ muligt at ve ig o d ad u st g r n ri tie Det blive gsdifferen ndervisnin : støtte og u g n li o . trin & udsk mer pr. uge For mellem Loft på 2 ti s. e kl n re Reglerne fo g ndervisnin tøttende u rs e d n u n et i de alene anlkeskolen Øget kvalit latformen mekraft i fo sp m g ø n d ri l e læ n ssio is, at yrket profe ende præm grundlægg frihed og st n sk e ti d å ak p id e d t Øge nde rme skal sk eningsgive e af platfo didaktisk m g o Anvendels t g li g fa nen r det er af elevpla vendes, hvo Forenkling nkles re fo al af elevvplanen sk le E ed brugere m e r p e p m ru ti g ) sg g se linger, Flere fa er i 6. klas - Rådgivnin med anbefa st (+30 tim se) al komme as sk kl . n 5 e - Billedkun i n r la e p m lan sk) (+30 ti nklet elevp - Tysk (fran om en fore i 9. klasse) r e m ti 0 3 - Historie (+

I hvilken grad oplever du at den omlagte undervisning bidrager til at …?”

Hjørring Kommune

Frederikshavn Kommune

Svar som dækker summen af i meget høj grad eller i høj grad. Kilde: Danmarks Lærerforening oktober 2018

Der opleves blandt lærerne en større effekt i Hjørring end i Frederikshavn. Det kan givetvis begrundes i to forhold nemlig, at der generelt er konverteret flere timer i Hjørring end i Frederikshavn. Samtidig er der i Hjørring i større omfang tale om to-lærerordninger, hvor der i Frederikshavn er flere to-voksne timer, hvor nummer to i klassen ofte er ufaglærte pædagogmedhjælpere og pædagoger.

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2019

11


BESKÆFTIGELSESSITUATIONEN Desværre har også det forgange år budt på stillingsnedlæggelser i de to kommuner. I foråret 2018 var afskedigelserne værst i Frederikshavn kommune, mens det ved årsskiftet 2019 har været i Hjørring Kommune, hvor flest lærere er påtænkt afskediget.

FREDERIKSHAVN KOMMUNE Igen i 2018 undgik vi ikke en større mængde stillingsnedlæggelser på skoleområdet. Faldende børnetal og politikernes krav om at tidligere års budgetoverskridelser skal gå i nul ved udgangen af 2019, rammer skolebudgetterne hårdt. Lige efter nytår blev det besluttet at lukke asylklasserne i distrikt Nord med nedlæggelse af 7 lærerstillinger til følge, og senere på foråret gjorde den tildelte økonomi på skolerne det nødvendigt at nedlægge yderligere ca. 30 lærerstillinger på skoleafdelingerne. De mange stillingsnedlæggelser gav hektisk mødeaktivitet med forvaltningen i bestræbelserne på at minimere antallet af afskedigelser. Ca. 15 medlemmer blev påtænkt opsagte og 10 blev varslet ned i tid. Sidst i 2018 varslede distrikt Nord og Syd sammenlagt ca. 10 stillingsnedlæggelser, og her fik 4 medlemmer en påtænkt opsigelse, og 3 blev varslet ned i tid.

12

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2019

ne: avn kommu h s k ri e d re Fakta F

505 10/2011: 6 eskolen 20 403 5 : 8 Elevtal folk 1 0 17/2 eskolen 20 Elevtal folk % Fald på 17 len r i folkesko tidsstillinge ld fu re re Antal læ : 576 len 2010/2011 r i folkesko tidsstillinge ld fu re re Antal læ : 446 2017/2018 mune % ,6 2 ikshavn Kom 2 å Fald p Kilde: Freder


HJØRRING KOMMUNE Samlet set er skolernes budget i 2019 reduceret med ikke mindre end 22 mio kr, som dog reduceres til ca. 17 mio. kr, fordi der tilføres 5 mio. til finansiering af lokalaftalen. Besparelserne i budget 2019 kan få enorme konsekvenser for kvaliteten i undervisningen. Det vil især presse inklusionsopgaven på skolerne, og det vil givetvis få konsekvenser på rigtig mange områder, når skolerne skal udmønte besparelserne i det kommende skoleår. Besparelser af den størrelsesorden kan ikke gennemføres uden nedlæggelse af stillinger og heraf følgende afskedigelser. Fra kredsens side forsøgte vi at lægge pres på for at begrænse antallet af afskedigelser, men alligevel blev 16 medlemmer sindet opsagt umiddelbart efter juleferien, hvoraf 4 dog i skrivende stund er trukket tilbage. Derudover arbejdes der fortsat på, at de ledige stillinger, der måtte opstå i opsigelsesperioden, tilbydes de opsagte lærere.

Kilde: Hjørring Kommune

FÆLLESMØDER FOR DE OPSAGTE LÆRERE/BØRNEHAVEKLASSELEDERE OG INDIVIDUEL RÅDGIVNING Når man som medlem står i denne situation, skal man kunne mærke, at man har en fagforening i ryggen. Derfor bliver der lagt meget arbejde i at have den rette hjælp parat, når der er brug for den. Tillidsrepræsentanterne involveres også og spiller en afgørende rolle i at komme bedst muligt igennem processen ude på skolerne. Kredsen har i begge kommuner inviteret de opsagte til fælles orienterings- og dialogmøde dagene efter, de var meddelt overtallige. Møderne var arrangeret i samarbejde med foreningens afskedsteam, som også efterfølgende forhandlede afskedssagerne med kommunerne. En konsulent fra foreningens afskedsteam holdt oplæg om både de typiske følelsesmæssige reaktioner og om hvilken hjælp og støtte medlemmer tilbydes i denne situation. I forlængelse heraf tilbydes individuel rådgivning efter behov hos kredsen, ligesom vi også hjælper ved at henvise til relevante aktører, der kan bistå medlemmet.

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2019

13


SAMARBEJDET MED KREDSENS TILLIDSVALGTE

ER VI GEARET TIL FREMTIDEN?

I Lærerkreds Nord er der et godt og frugtbart samarbejde mellem de tillidsvalgte på skolerne og kredsen. Det gælder både tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Minimum en gang om måneden holdes der kommunale TR-møder, og to til tre gange i løbet af skoleåret er møderne tværkommunale med deltagelse af såvel TR som AMR.

Den 13.-14. september 2018 blev der afholdt et arbejdsseminar for kredsstyrelse og ansatte på Klitgaarden i Skagen. På seminaret blev kredsens mission og vision genbesøgt og en række centrale spørgsmål blev drøftet for at sikre en fortsat udvikling af kredsens arbejde.

I foråret 2018 havde fællesmøderne naturligt nok OK18 som omdrejningspunkt. Et andet møde satte fokus på lempelsen af Fælles Mål og pejlemærkerne. Jeanette Sjøberg fra Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse gav de tillidsvalgte en grundig indføring i baggrunden for lempelserne samt redskaber til, hvordan man kan tage drøftelserne om de nye rammer på den enkelte arbejdsplads. De tillidsvalgte gør et stort stykke arbejde for arbejdspladsen og kollegaerne, og vi har i Lærerkreds Nord stort fokus på, at vilkårene for at udføre dette arbejde skal være i orden. Det forsøger vi at sikre med rimelige aftaler med kommunerne. Vi kan sige velkommen til endnu en TR, idet det er lykkedes at forhandle yderligere en TR i Frederikshavn Kommune, denne gang til Heldagsskolen. Ligeledes i Frederikshavn Kommune er vilkårene for AMR-arbejdet blevet forbedret, og i aftalen er det blevet præciseret, at der skal være en skærpet dialog om opgavemængden og den fornødne tid.

På seminaret blev kredsens faldende medlemstal adresseret. Siden etablering af Lærerkreds Nord i 2006 er medlemstallet faldet med godt 30 %. Det skyldes i al væsentlighed stillingsnedlæggelser som følge af især det faldende børnetal og andre kommunale besparelser. Det har dog ikke influeret på organisationsprocenten, som stadig ligger på godt 98 %. Men det faldende medlemstal har selvfølgelig indflydelse på kredsens økonomi, idet kontingentindtægterne er faldende. Kredsstyrelsen har igennem hele perioden effektiviseret driften, og derfor er kontingentet uforandret siden 2006. I efteråret 2018 har kredsstyrelsen arbejdet med de budgetudfordringer, som det faldende medlemstal giver. Det kan derfor ikke afvises, at der kan være brug for en kontingentstigning i den nærmeste fremtid. På seminaret blev både kredsens administrative, sagsbehandlende og politiske arbejde drøftet. Kredsstyrelsen noterede sig de store fordele, der er i forbindelse med kredsformandens deltagelse i hovedstyrelsesarbejdet. Det sikrer et højt informationsniveau, indflydelse på centrale beslutninger og en mulighed for at være på forkant med kommende opgaver.

14

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2019


Den 7. februar 2019 deltog kredsstyrelsen i et temamøde i Aalborg med emnet ”Er vi gearet til fremtiden”. Her kredsede drøftelserne om arbejdet på såvel de indre som de ydre linjer. Mødet supplerede kredsens eget seminar i september, og opsamlingerne danner nu udgangspunkt for kredsstyrelsens videre udviklingsarbejde.

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

GODDAG TIL JEANETTE OG FARVEL TIL SOLVEIG Den 1. april 2018 blev Jeanette Hougaard Sørensen ansat som konsulent i kredsen. Jeanette kom fra en stilling som gymnasielærer i Aalborg. Med en uddannelsesbaggrund som cand.mag. i dansk og filosofi, studier i jura og en del erfaring som tillidsrepræsentant er Jeanette gledet rigtig godt ind i kredskontorets arbejde. Kredsens mangeårige konsulent Solvei Larsen har stået for en stor del af Jeanettes introduktion til de nye opgaver. Med udgangen af 2018 fratråde Solveig sin stilling for at gå på pension. Solveig Larsen var i godt 25 år involveret i kredsens fagpolitiske arbejde. Det blev markeret med en afskedsreception den 1. februar 2019, hvor over 120 personer møde frem for at sige hende tak for en kæmpe indsats igennem årene.

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

INVOLVERENDE FAGFORENING Kredsstyrelsen arbejder løbende på at styrke det fagpolitiske arbejde på de enkelte arbejdspladser. Derfor blev tillidsrepræsentanterne opfordret til at invitere en ”backing-group” til en medlemsdebat med formand Anders Bondo Christensen. Der er kredsens ønske og håb, at man derigennem kan være med til at styrke debatten på arbejdspladsen. Kredsstyrelsen har desuden besøgt skolerne i forbindelse med en løntjeks-kampagne i fagbevægelsen. På den måde har kredsstyrelsen været i dialog med en lang række medlemmer. Desuden har medlemmer af kredsstyrelsen deltaget i møder i faglig klub på arbejdspladserne, når der har været kaldt på det.

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2019

15


Fredag, den 22. marts 2019 kl. 17.30 UCN Hjørring, Skolevangen 45 (Festsalen)

Lærerkreds Nord indkalder til ordinær generalforsamling med fælles drøftelse af indholdet i Danmarks Lærerforenings folkeskoleideal. Efterfølgende er der medlemsfest med fællesspisning, musikalsk underholdning leveret af Per Worm, og senere spiller DJ’en op i fredagsbaren. FORELØBIG DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent 2. Beretning 3. Regnskaber 4. Indkomne forslag 5. Fastsættelse af eventuelle ydelser til kredsstyrelsesmedlemmer og tillidsrepræsentanter, evt. fratrædelsesordning for kredsstyrelsesmedlemmer samt økonomisk ramme for løn m.v. til ansatte i kredsen 6. Budget, fastsættelse af kontingent 7. Udpegning af ekstern revisor for det følgende kalenderår 8. Eventuelt Forslag, der ønskes på dagsordenen, skal foreligge skriftligt hos kredsformand Lars Busk Hansen, Amtmandstoften 4, 9800 Hjørring, senest tirsdag den 12. marts. BUSKØRSEL: Der arrangeres buskørsel fra Skagen via Aalbæk og Hirtshals til Hjørring, samt fra Sæby via Frederikshavn og Sindal til Hjørring. Der vil være mulighed for påstigning de nævnte steder. Endelig buskøreplan udsendes til skolerne op til generalforsamlingen.

TILMELDING TIL SPISNING/BUSKØRSEL skal ske til skolens tillidsrepræsentant eller til kredskontoret på tlf. 98 92 36 88 eller 159@dlf.org senest tirsdag den 12. marts.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.