Børn & Tro 01. 2021

Page 1

NO 04 // 2021

Gud har ikke været i nedlukning!

INK L . P L A N F OR GEN ÅBNING

PSYKOLOGENS

FEM BEDSTE RÅD TIL GENÅBNING AF KIRKENS BØRNEARBEJDE

Tænker du også på børnene i dit lokalområde?

FORKÆL DIT TEAM!

Tema

BLIV KLAR TIL GENÅBNING


MEDARBEJDERE I BØRN & TRO

Dorthe Lykke Jensen Landsleder BØRN & TRO 4. årgang nr. 1, 2021 Børn & Tro Drejervej 15 2400 København NV Tlf.: 48 48 35 46 kontor@bornogtro.dk www.børnogtro.dk Redaktør: Dorthe Lykke Jensen Redaktion: Mette Sloth, Maj Højgaard og Sarah Skov Bidstrup Layout: Nygaard Grafisk Tryk: Reklametryk.dk Forsidefoto: Shutterstock ”Børn & Tro” sendes årligt til medlemmer, nyhedsmailsmodtagere og andre, der ønsker inspiration til det kirkelige arbejde med børn og information om Børn & Tro. Hvis du fremover hellere vil modtage bladet på mail eller ønsker at framelde det, kan du skrive til os på kontor@btro.dk

Maj Højgaard

Lokalmedarbejder i Nordjylland

Mette Sloth

Lokalmedarbejder i Syddanmark & Midtjylland

Iris Dampe

Ny lokalmedarbejder i Syddanmark & Midtjylland fra 2022

Sarah Skov Bidstrup

Studentermedhjælper, kommunikation

GAVER TIL BØRN & TRO Dankort: børnogtro.dk/stot Reg.nr.: 9570 Kontonr.: 0009031138 MobilePay: 505536 Børn & Tro ønsker at bygge bro mellem børn og kirke og at så små frø af tro i børns liv. Det gør vi med fokus på børneklubber, børneevents, ledertræning og undervisningsmaterialer.

MODTAG ”BØRN & TRO” ”Børn & Tro” udgives årligt og sendes til nyhedsmailsmodtagere m.fl. Hvis du også ønsker at modtage bladet fremover, kan du tilmelde dig på børnogtro. dk/nyheder eller skrive til os på kontor@btro.dk

2

BYGGEEVENTS MED LEGO Savner du en sjov og spændende måde at samle børnene på? Vi har en trailer fuld af LEGO og kommer meget gerne forbi med et byggeevent. Målet er, at børnene får en hyggelig oplevelse af at bygge en by af LEGO i fællesskab med andre i løbet af 1-3 dage. Der vil være et bibelprogram hver dag. Pris: 2500 kr. pr. dag + kørsel. Rabat ved flere dages events. Kontakt os på kontor@btro.dk eller 48483546 for at høre mere.


GUD HAR IKKE VÆRET I NEDLUKNING LEDER

Det har været svært for mig det sidste år at tænke på børnene og ikke føle, at jeg kunne gøre så meget for dem, som jeg gerne ville. Nogle børn har ringet til mig, når de var forvirrede, triste eller blot kedede sig. Det har været enormt hyggeligt. Men samtidig har jeg også tænkt meget på de børn, som ikke lige havde en, de kunne ringe til. Hvad med dem? BØRN HAR BRUG FOR KIRKEN For nylig hørte jeg nogen nævne, at Gud ikke har været i nedlukning. Det blev en stor opmuntring for mig at tænke på! Jeg ved, at Gud har gjort et værk i mig i løbet af det sidste år, og det tror jeg også, at han har gjort i Danmarks børn og familier. For nogle vil det være tydeligt, hvad der er sket. Andre har måske blot haft anledning til at mærke, at de længes efter noget mere. Jeg er sikker på, at Gud kan bruge denne længsel på kortere og længere sigt.

Der er børn, som trænger til, at vi viser dem budskabet om håb. I Børn & Tro har vi mange gange erfaret, at det ikke kræver så meget, som man tror.” På de næste sider kan du læse en psykologs bud på, hvordan vi som kirker og enkeltpersoner kan samle op på børn og unge i løbet af det næste stykke tid. Hun skriver blandt andet: ”Langt de fleste børn og voksne

vil komme i trivsel igen, når krisen er overstået.” Herefter forklarer hun, hvordan netop kirken og Bibelens budskab kan hjælpe med at få børn til at trives igen. Men i al vores trang efter at få samlet op på børn og ledere, så lad os ikke glemme de børn, som ikke naturligt vil dukke op i børnekirken. Der er børn, som trænger til, at vi viser dem budskabet om håb. I Børn & Tro har vi mange gange erfaret, at det ikke kræver så meget, som man tror. PANDEKAGEKLUBBEN Personligt har det været en stor glæde at være udendørs med min egen børneklub i Ringsted det sidste stykke tid. Da vi ikke kunne være indenfor, måtte vi genopfinde klubben. Det har ført til, at nye børn og forældre er dukket op, og vi har haft nogle skønne eftermiddage. Det har helt sikkert været en gave for os, at vi var tvunget til at holde klub udendørs. Det seneste stykke tid har vi en gang om måneden haft et meget enkelt pandekageløb, som både børn og voksne elsker. Det består blot af fire poster og et bålfad. Børnene løber rundt mellem posterne og laver forskellige aktiviteter på hver post. På den måde er de spredt godt ud og

FOTO: CHRISTIAN PHILIPSEN

samler sig ikke et enkelt sted. Ved hver post kan de tjene ”pandekagepenge” ved at løse opgaven på posten. Når der er tjent tre pandekagepenge, kan børnene købe en pandekage, der er blevet stegt over bålet. Den ene af posterne er en frivillig bibelaktivitet. GENÅBNE ELLER GENSKABE Dette er blot et eksempel, og på side 10 kan du læse flere andre. Ja, i det hele taget er dette blad fyldt med tips og idéer til, hvordan den lokale kirke kan få samlet børn og frivillige om sig igen. Hvem ved - måske bliver det ikke kun en genåbning af børnearbejdet, hvor alt skal være, som det plejer… Måske vil Gud bruge denne tid til at hjælpe os med at genskabe vores børnearbejde, så det bliver endnu bedre, end det var før. God læselyst – og god arbejdslyst!

Dorthe Lykke Jensen Landsleder

3


PSYKOLOGENS FEM BEDSTE RÅD TIL GENÅBNING AF KIRKENS BØRNEARBEJDE BAGGRUNDSVIDEN:

PANDEMIENS PÅVIRKNING PÅ BØRN Ingen af os har prøvet at vende tilbage efter en pandemi hverken rent praktisk, mentalt eller åndeligt. I denne artikel har vi spurgt en psykolog om, hvad der er sket med børnene under pandemien og hvordan vi som kristne børnemedarbejdere bedst kan hjælpe dem videre. ....... A F R E B E C C A S C H Ø N H E R R T H O M S E N, P S Y KO L O G I F O R E N I N G E N A G A P E

BØRN HAR OPLEVET MANGE TAB

BØRNS MENTALE TRIVSEL

KIRKEN KAN FORMIDLE HÅB

Langt de fleste har mærket en påvirkning af dagligdagen - også børnene. Der har været nedlukninger af institutioner, skoler og fritidstilbud. Vante rytmer har været brudt op. Forældre har været påvirkede. Det giver mening at beskrive det, mange børn har oplevet, som tab. Tab af den hverdag, de sætter pris på. Tab af relationer til venner. Tab af tryghed og forudsigelighed.

Flere partier har været ude at råbe vagt i gevær omkring børnenes mentale trivsel. Men midt i det hele er det vigtigt at huske på, at det er almindeligt at reagere på krise, og at langt de fleste børn og voksne vil komme i trivsel igen, når krisen er overstået. Samtidigt er der dog også en sårbar gruppe børn, som i forvejen havde det svært og derfor har været ekstra ramt i corona-tiden. Dem skal vi være særligt opmærksomme på.

Når samfundet gradvist åbnes, er det vigtigt at give plads til at se tilbage og finde ud af, hvordan det har været at være barn under pandemien. Men vi skal også hjælpe børnene tilbage i det vante og hjælpe dem med at indse, at en del af tabene har været midlertidige. Vi skal hjælpe dem til at se fremad med håb. Og her kan kirkerne og deres tilbud til børn komme til at spille en positiv rolle. Her følger mine fem bedste bud på opmærksomheder, når børneklubber mm. åbner igen:

4


1. GØR DET LET AT KOMME TILBAGE IGEN

4. HJÆLP BØRNENE IND I RELATIONER IGEN

Selvom hverdagen har været savnet af mange, kan det også være svært at komme i gang med de gamle rytmer igen i takt med, at mere åbner op. For nogle børn har det været rart ikke at skulle så meget. Andre børn frygter måske, at de har mistet de relationer, som de plejede at have til andre børn. Derfor kan det være en fordel at gøre noget ekstra ud af starten, der kan lokke børnene afsted. Man kan tænke det som en parallel til opstart efter sommerferien, hvor der sendes særlige invitationer ud, og der er noget sjovt og spændende på programmet. Her spiller forældrene også en vigtig rolle i at lytte til børnene, hvis de har modstand på at skulle afsted. Tag deres følelser alvorligt og snak med dem om, hvad de har brug for.

Når børnene ikke har været fysisk sammen længe, kan de være i tvivl om, hvorvidt de stadig er en del af fællesskabet. De skal finde ind på livet af hinanden igen. Det er derfor vigtigt at hjælpe dem med denne proces. Det kan være ved at inddele i mindre grupper, hvor de får hjælp til at snakke om bestemte temaer. Det kan også være gennem sjove lege eller andet. Lav gerne grupper ud fra hvilke relationer, børnene plejer at søge af sig selv. Der kan også være nogle børn, der har sværere end tidligere ved at overholde de sociale spilleregler, simpelthen fordi de er kommet ud af træning eller fordi tonen har været anderledes i online-fællesskaber. Snak åbent om, hvilke positive værdier, I ønsker skal præge fællesskabet.

2. HOLD FAST I DET GENKENDELIGE Mens første gang godt må være særlig sjov, er det også vigtigt, at samlingerne ligner sig selv så meget som muligt. Genkendelighed skaber tryghed, og er der noget, der er brug for nu, er det netop det. Så hvis der synges, så syng de mest kendte og elskede sange. Det samme gælder fortællinger og lege, og hvad man ellers plejer at have på programmet.

3. GØR DET TYDELIGT, HVAD DER ER FORANDRET Samtidig med, at det skal være genkendeligt og sjovt at komme tilbage til børneklub mm., er der sikkert også noget, der stadig er anderledes. Der kan for eksempel stadig være brug for hygiejne og afstand. Her er det tryghedsskabende med det samme at tegne de nye spilleregler op – og gerne på en lidt sjov måde. Måske kan håndvask pakkes ind i en leg eller en ny rutine, der er bygget ind i en sjov historie. I denne sammenhæng er det dog vigtigt at være opmærksom på de børn, som under pandemien har udviklet en over-ansvarlighed, og måske kommer til at lege politimænd over for de andre børn og tjekker, om de overholder reglerne. Her er det godt at være tydelig og kærlig omkring, at det er de voksne, der bærer ansvaret for, at alle kan være trygt til stede i rummet.

?

5. GIV PLADS TIL SPØRGSMÅL OG REAKTIONER

Snak gerne med børnene om, hvordan det har været at være barn i corona-tiden. Det er vigtigt at skabe en ramme for, at oplevelserne kan have været meget forskellige. Det vil have været forskelligt, i hvilken grad deres forældre har været påvirket, og om de har været gode til at håndtere deres egne såvel som børnenes spørgsmål, bekymringer og udfordringer. Det kan for nogle børn være en hjælp at få konkrete ord op, som de kan spejle sig i. Man kan snakke om ensomhed, lettelse, bekymringer, ro, tid med forældre, frygt for at miste venner, savn af personer og aktiviteter med mere. Det kan hjælpe børnene med at få sat ord på deres oplevelser og til at normalisere, at man kan reagere på mange forskellige måder. Har børnene mange bekymringer, er det vigtigt at holde sig til fakta i det omfang, det er muligt som for eksempel, hvad vi rent faktisk ved om corona. Det er også vigtigt at være med til at give håb: Håb om, at tabet er midlertidigt, og håb om det, der ikke forandres.

FAKTABOKS Forfatter: Rebecca Schønherr Thomsen, psykolog i Foreningen Agape Individuelle konsultationer og parkonsultationer Foredrag om blandt andet tro i krise, nærvær i familien og respektfuld samtale om tro og værdier. Læs mere på www.agape.dk

Kilder: Dansk Psykolog Forenings corona-ekspertpanel, DR og Børns vilkår. Kontakt forfatter eller Børn & Tro, hvis I ønsker mere information om de konkrete kilder.

5


FORKÆL DIT TEAM! Genåbningen giver mulighed for at samles med børnene igen, og det har vi længtes efter. Men hvad med de frivillige – hvordan har de det? Er de klar til at starte op igen? Hvordan får vi samlet teamet igen?

....... A F M E T T E S L O T H

I forbindelse med genåbningen er der mange spørgsmål og tanker, der melder sig i forhold til de frivillige medarbejdere. En børnekirkeleder skriver: ”Vi har næsten glemt, hvordan det er at være et team, og jeg tror derfor, at det vil være godt at mødes en aften eller eftermiddag, hvor vi bare kan få talt sammen og komme lidt ind på livet af hinanden igen.” BRUG TID PÅ TEAMET I forlængelse af genåbningen af børneklubben og børnekirken er det rigtig godt og vigtigt at bruge tid på teamet af frivillige. Det er vigtigt at bruge tid på at finde sammen som team igen og ikke kun tænke, at vi nok fortsætter, hvor vi slap. FORKÆL TEAMET En idé kan være at bruge lidt tid på at forkæle jeres team af frivillige – se f.eks. forslag i boksen på denne side. Dine frivillige har brug for at mærke, at der stadigvæk er brug for dem. De har brug for at mærke, at selv om det måske er længe siden, I sidst har snakket sammen og holdt en samling for børnene, så ligger der en fælles opgave, som skal løftes. Derfor er der brug for at finde hinanden igen i teamet, inden alting starter op igen.

6

AT VÆNNE SIG TIL DET NYE NORMALE En børnekirkeleder skriver: ”Nogle børnekirkeledere vil måske stadig være bekymrede over coronaen, og det er vigtigt, at vi kan bakke hinanden op og give plads til, at vi alle vænner os til at være tilbage i tjeneste.” At ”vænne os til” beskriver meget godt, hvad der venter os: Vi skal vænne os til at måtte mødes igen. Vi skal vænne os til igen at forberede bibelhistorie, aktiviteter m.m. Derfor er det vigtigt, at den enkelte frivillige mærker efter, om han eller hun er klar til det igen. Jeg vil derfor opmuntre jer til at tage tid til at overveje, hvad der skal til for at samle jeres team. I boksen på denne side er der forskellige forslag til, hvad man kan overveje at gøre. EN NY MULIGHED Genåbningen er i gang på mange planer i vores samfund. Nogle ting tager længere tid end andre. Det vil måske tage tid at få samlet teamet af frivillige igen, men det er muligt. Benyt anledningen til at komme endnu tættere på hinanden i teamet og at få fornyet jeres fælles begejstring for at række ud til børnene og være sammen med dem. Mind hinanden om, at I gør en forskel ved at fortælle børnene om og vise dem Guds store kærlighed for alle børn i Danmark.

INDEN FØRSTE TEAMMØDE • K ontakt den enkelte frivillige for at høre, hvordan det går.

• S end en personlig hilsen til alle i teamet.

IDÉER TIL FØRSTE TEAMMØDE •G ør noget ekstra ud af serveringen.

• L yt til alle og mind om, at der kan være forskellige oplevelser og holdninger i teamet.

• L ad alle fortælle, hvordan de

har haft det under pandemien. Hvad har været svært? Hvad har Gud gjort? Hvordan har de det med at starte op igen?

•G enopfrisk visionen og målet for børnekirken/børneklubben.

• B ed sammen for hinanden og børnene.

• S nak om, hvad jeres børn har

brug for, når de kommer igen - både forandringer men også genkendelighed.

• A ftal, hvornår I laver en plan for genåbningen – se artikel side 8-9. Husk også at aftale nye rutiner såsom håndvask og afstand.


HANDS ON - et enkelt og praktisk kursuskoncept “Hands On” er et enkelt og praktisk kursuskoncept, som indeholder 3 moduler med 6 lektioner (á 45 minutter) i hvert modul. Modulerne kan tages sammen eller uafhængigt af hinanden. På Hands On blander vi teori og praktiske øvelser. Når man er færdig med alle tre moduler, vil man være klædt på i teori og praksis til at holde et børneprogram fra a til z. Kurset giver både helt praktiske færdigheder som for eksempel at fortælle bibelhistorier og dele evangeliet med børn. Der er dog også baggrundsemner såsom Bibelens syn på børn. Kurset er udviklet af Børn & Tro og egner sig både til helt unge børnemedarbejdere og til voksne.

ARBEJDSA

SÅDAN LÆRER

”Jeg har altid set andre gøre det – nu kan jeg selv!”

ERS

ing

RN SYN PÅ BØ BIBELENS 5. MOSEBOG

SKAL VI HVORFOR

UNDERVISE

BØRN?

Repetition x 2 – Her

2. Forklaring

siges huskever

set med almindel ig stemme

3. Hverdagseksem Hvorfor n sammen? At kalde samme skal ifølge Moses kaldes Hvilke fire

At høre

Hvad har børn

i dag brug

At lære

Hvad er forskelle

for at

n på at høre

4. Praktisk

sjov måde

anvendelse

Repetition x 4 – Hvilken

tro respektfuld

skal verset

i børnenes

og lære?

At frygte Herren

Frygte = Stor,

MODUL 2

• Bibelens syn på børn – Matthæusevangeliet 18 • Evangeliet i børnehøjde • Lav et godt program • Børneklub og børneevents • Forbøn og samværsregler

MODUL 3

pel (hjerte)

disse fire?

grupper

høre om Gud?

• Bibelens syn på børn – Femte Mosebog 31 • Guds ord til hoved, hjerte og hænder - huskevers ukketeater •D • At skabe ro og opmærksomhed • Børn & bøn

(Hoved)

for at de i dine byer, fremmede ligt følge alle børn og de kvinder og Gud og omhygge høre den sammen, mænd, at frygte Herren jeres ikke kender loven, må tage i lære ”Kald folket skal som endnu [loven] og jord, som I må høre den lov, for at deres sønner, lever på den Repetition så længe I x 2 – Hvilken jeres Gud, ordene i denne over Jordan” sjov måde frygte Herren når I nu går skal verset og lære at besiddelse, repeteres på? G 31,12-13 5 MOSEBO

Repetition x 2 – Hvilken

KURSIST FRA EFTERÅRET 2020

RK

DU BØRN HUSKEV

1. Indledn

MODUL 1

sjov måde

repeteres på?

hverdag (hænde r)

skal verset

repeteres på?

4

lov (vej)? At følge Guds i dag følge Guds lov børn

Hvordan kan

on!

on til generati videre At fortælle fortælles videre fra generati lov skal Guds

1

PRIS Et modul: 450 kr. pr. kursist. Alle tre moduler: 1000 kr. pr. kursist.

•B ibelens syn på børn – Mød tre børn istoriefortælling •H uds ord til hoved, hjerte og •G hænder - bibelhistorien allondyr for begyndere •B ibeldrama – til hoved, hjerte •B og hænder

7


PLAN FOR GENÅBNING AF KIRKENS BØRNEARBEJDE Nogle børn vil komme i børneklub eller børnekirke igen, lige så snart muligheden er der. Erfaringen viser dog, at der også vil være børn, som ikke kommer igen af sig selv. Hvad kan vi gøre for at genopbygge relationen til alle børn igen? Og kan genåbningen endda give mulighed for at bygge bro til nye børn, som kunne få gavn af kirkens tilbud? Vi har talt med to børnemedarbejdere for at høre, hvad de har gjort under pandemien og hvilke tanker, de gør sig om genåbningen. .......... A F M A J H Ø J G A A R D

BYENS VALGMENIGHED

FRIKIRKEN SORØ ALLE FIK EN PERSONLIG HILSEN

KONTAKT MED BØRNENE

Heidi Svendsen er børnekirkeleder i Byens Valgmenighed i København. Hun fortæller, at relationen til de børn, som kirken ikke har haft kontakt med under nedlukningen, nok ikke kommer tilbage af sig selv. Efter første nedlukning var der børn, som ikke længere gik med i børnekirke om søndagen men blev siddende hos deres forældre under gudstjenesten. Derfor var hun selv meget opmærksom på at snakke med børnene inden og efter gudstjenesten for at genopbygge relationen.

Pia Daugaard er frivillig medarbejder i børneklubben Link og teenageklubben Connected i Frikirken Sorø. Hun fortæller, at man gennem hele sidste år forsøgte at være i kontakt med børnene. I påsken og julen 2020 delte man gaveposer ud til alle børn, og til fastelavn 2021 var der mulighed for at komme hen til kirken og slå katten af tønden. Der måtte på det tidspunkt højst være fem forsamlet, så børnene kom på skift. Det gav mulighed for at hilse på børnene, og alle fik en gavepose med hjem med en invitation til børneklub online.

Børnemedarbejderne i Byens Valgmenighed kørte på et tidspunkt under nedlukningen rundt til alle børn fra børnekirken med en pose slik og et postkort med en håndskrevet hilsen. Slikket skulle bruges i forbindelse med online-børnekirke, men alle børn fik denne hilsen – hvad enten de deltog i online-børnekirke eller ej. UDENDØRS ARRANGEMENT I KIKKERTEN Byens Valgmenighed har ikke noget godt sted at holde udendørs børnekirke, så derfor planlægger de at holde et andet udendørs arrangement, hvor børnene kan få mulighed for at se hinanden igen. På den måde kan de begynde at genopbygge børnenes relationer, så det bliver nemmere at komme i børnekirke igen, når dette bliver muligt.

8

UDENDØRS BØRNEKLUB OG TEENKLUB Lige så snart det blev muligt, har Frikirken Sorø holdt udendørs børneklub og teenklub. Med kridtcirkler og andre ting har de lavet gode rammer for, at børnene kan holde afstand. De første gange var det koldt, og der kom ikke så mange børn, men i løbet af få uger kom børnene tilbage til klubben. Teenagerne var på det tidspunkt ikke startet i skole endnu, og de var virkelig glade for at kunne se hinanden igen i klubben Connected. Pia vil gerne opmuntre alle til at åbne børnearbejdet op igen. Selvom man ikke har været aktiv under nedlukningen, er det ikke for sent at komme i gang. Der findes mange gode ting, man kan lave for at skabe kontakt til børnene - f.eks. op til højtider og ferier.


LAV JERES EGEN GENÅBNINGSPLAN

HVORDAN KAN VI GENOPBYGGE RELATIONEN TIL BØRNENE?

Det er en god idé at tænke på de næste måneder og overveje, hvad I kan gøre for at genåbne jeres børnearbejde. I kan f.eks. planlægge 2-3 forskellige ting i løbet af det næste halve år. Vær fleksible i forhold til de præcise datoer, hvis restriktionerne ændrer sig. Se forslag i boksen på denne side.

På side 4-5 har psykolog Rebecca Schønherr Thomsen givet fem gode råd til genåbningen af børnearbejdet. I forlængelse af dem, kan I måske spørge jer selv, om I kan lave noget ekstra festligt, som giver børnene lyst til at komme igen. I kan måske også

spørge jer selv, om I kan gøre noget ekstra for gruppen af sårbare børn, som har det ekstra svært. Det kan både være børn, som allerede er en del af kirken, eller børn, I kender, der kunne få stor glæde af at blive inviteret med i børneklub eller børnekirke.

FORSLAG TIL GENÅBNINGSPLAN Lav en genåbningspose til alle hjem. I posen kan der være lidt guf, nogle små opgaver og en invitation til første børnekirke eller børneklub. Lav et sjovt løb eller et ekstra festligt program første gang, I mødes. Del en festlig indbydelse ud til alle børn. Brug også gerne denne anledning til at invitere venner og andre nye børn med. Hvis I mangler inspiration til et festligt program, kan I finde dette i Børn & Tros materiale Hoved – Hjerte – Hænder. Det første program i hver mappe er altid ekstra festligt. I mappen ”Kom og følg mig” er første program f.eks. en cowboyfest. Efter et par gange, kan man lave en lille hilsen eller gave til de børn, der ikke er dukket op endnu. Hvis det er naturligt, kan børnene selv aflevere gaven eller hilsenen. Planlæg en eller to særlige ting i løbet af efteråret. Det kan være en udflugt, et besøg hos en medarbejder, en overnatning, en stor fest i kirken, et familieløb rundt i byen eller noget andet. På hjemmesiden www.b-m-k.dk/del-haabet ligger eksempler på, hvad forskellige kirker rundt om i landet har lavet.

9


TÆNKER DU OGSÅ PÅ BØRNENE I DIT LOKALOMRÅDE? KIDS FUN NIGHT ....... A F D O R T H E LY K K E J E N S E N

Vi står forhåbentligt snart i en situation, hvor vi fortsat skal lære at ”danse med coronaen” men alligevel kan begynde at åbne op for mere og mere. Det gælder også kirkens børnearbejde. Mange har sikkert tænkt på børnene uden for kirken i denne tid men ved ikke helt, hvordan de skal gribe det an. Herunder har vi samlet et par muligheder for at række ud til de børn, der normalt ikke kommer i kirken. SOMMERSJOV Invitér byens børn til en eller flere eftermiddage med sjove aktiviteter og også et bibelprogram. Aktiviteterne kan variere og kan for eksempel være fiskedam, flødebollemaskine, kunstværksted, snobrød etc. BYGGEEVENTS MED LEGO Børn & Tro har en trailer fuld af LEGO og kommer meget gerne forbi med et byggeevent. Målet er, at børnene får en hyggelig oplevelse af at bygge en by af LEGO i fællesskab med andre i løbet af 1-3 dage. Der vil også være et bibelprogram hver dag.

10

Kids Fun Night er en sjov aften fuld af aktiviteter såsom popcornmaskine, hoppepude, fjernstyrede biler, slush ice, hårstyling, børnetattoos, konkurrencer med præmier, flødebollemaskine, krea og ansigtsmaling – alt efter, hvad den lokale kirke kan skaffe. Kirkens egne børn kan invitere naboer og venner med. På et tidspunkt afholdes en andagt for børn og voksne. BØRNEBUSSEN

laver aktiviteter i et boligområde, eller som omdrejningspunkt for scene, musik, teater og leg. Bussen vil som minimum være bemandet med Kristian Sloth som chauffør og leder. Der vil ofte være teams af unge og familier med fra lokale kirker eller efterskoler som medhjælpere til de aktiviteter, der skal være. Det er vigtigt, at der er lokale folk med, så den kontakt, der skabes, kan vedligeholdes bagefter. Du kan læse mere om bussen på www.børnebus.dk

Et nyt projekt er ved at se dagens lys, og det er en børnebus, som kan bookes af den lokale kirke. Børnebussen er ikke en aktivitet under Børn & Tro, men vi bakker op om dette tværkirkelige projekt. Bussen kan både virke som klublokale, som base for kirkens frivillige, mens de

Børn & Tro har stor erfaring med at arrangere børneevents i samarbejde med lokale kirker. Kontakt os på 48483546 eller kontor@btro.dk for at høre mere om, hvordan vi kan sammensætte et børneevent, der passer lige netop til jer og til børnene i jeres nærmiljø. Kontakt os også meget gerne, hvis I blot har brug for at vende nogle tanker eller få nye inputs.


VI HAR GJORT DET LET FOR DIG!

HOVED - HJERTE - HÆNDER Materiale til børneklubben og børnekirken 16 X 100 SIDERS MATERIALE LIGE TIL AT GÅ TIL!

FULDT PROGRAM HVER UGE • Sjove og nemme lege/aktiviteter

• Huskevers

• Forslag til at bede med børn

• Overskuelige oversigtsark til alle bibelhistorier med hjælp til undervisningen

• Færdige lister med alt, hvad du skal medbringe • Kopiark

• Farvestrålende og enkle billeder til bibelhistorierne på karton og PowerPoints

PRISER 600 kr.

2200 kr.

Én mappe

Fire mapper

+

+

Digital version

Digitale versioner

+ Bibelhistorier på A4-skilte og PowerPoints

+ Bibelhistorier på A4-skilte og PowerPoints

500 kr. Én mappe uden digital version eller én digital version uden mappe

OBS! Hvis en kirke køber fire mapper, vil Børn & Tro tilbyde en gratis introduktionsaften eller eftermiddag for jeres børnemedarbejdere, hvor I kun betaler for kørsel.

250 kr.

Tilkøb af A3-skilte, pr. mappe

BRUG AF MATERIALERNE ONLINE Alle materialer i serien “Hoved - Hjerte - Hænder” må også gerne bruges, hvis din børnekirke eller børneklub er online. Hvis I planlægger en større produktion som for eksempel et sommerstævne online eller lignende, kan I kontakte os på kontor@bornogtro.dk og få en tilladelse til dette også.

KØBES I BØRN & TROS WEBSHOP PÅ WWW.BORNOGTRO.DK 11


Afsender Børn & Tro, Drejervej 15 2400 København NV Returneres ved varig adresseændring

VI ØNSKER OS 24 PERSONER Vi er utrolig glade over, at Iris Dampe vil være med i vores team fra begyndelsen af 2022, da Mette Sloth stopper som ansat i september 2021. Iris har både en bachelor i teologi og desuden i diakoni og socialpædagogik. Hun arbejder i øjeblikket i en vuggestue. Iris vil arbejde især i Syddanmark og Midtjylland med byggeevents med LEGO, børnelejre, kurser og meget mere. Iris drømmer også om at udvikle nogle nye outdoor-events med fokus på friluftsliv og Guds skaberværk. Iris har desuden et særligt ønske om at afholde flere Teens To Children-events, hvilket vi glæder os rigtig meget til. Vi håber, at mange flere teenagere vil lære at fortælle børn om Guds kærlighed på denne måde. “Gud satte noget i gang i mit hjerte, dengang jeg begyndte som frivillig i Børn & Tro. Nu er tiden inde til i højere grad at gå på det, han kalder mig til - at række ud til Danmarks børn med evangeliet.” - Iris Vi har et stort ønske om at kunne ansætte Iris 30 timer om ugen, så hun ikke behøver at have ansættelse andre steder samtidig men kan koncentrere sig helt om Danmarks børn. For at dette skal kunne lade sig gøre, mangler vi imidlertid cirka 5000 kroner om måneden. DERFOR SØGER VI: 10 personer, der vil støtte med 100 kr. om måneden = 1000 kr. 10 personer, der vil støtte med 200 kr. om måneden = 2000 kr. 4 personer, der vil støtte med 500 kr. om måneden = 2000 kr. Hvis du ønsker at være med til dette, kan du tilmelde dig fast støtte i vores webshop eller kontakte os på kontor@ btro.dk. Lejlighedsvise gaver modtages også med stor taknemmelighed. Får vi samlet flere penge ind, vil vi kunne ansætte Iris endnu flere timer pr. uge. SÅDAN STØTTER DU:

WEB Giv en gave med dankort på børnogtro.dk/giv

KONTO Overfør en gave til Reg.nr.: 9570 Kontonr.: 0009031138

MOBILEPAY Overfør en gave til 50 55 36


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.