NO 01 // 2019
NYT MATERIALE TIL BØRNEKLUBBER OG BØRNEKIRKER POP-UP-KURSUS I SEKS BYER
TEMA
AT GØRE EN FORSKEL I BØRNS LIV • DET VENDER TILBAGE!
• KLUB NICE GØR EN FORSKEL I AALBORG
• B IBELHISTORIER, DER GØR EN FORSKEL
• AT GIVE STAFETTEN VIDERE
• NÆRVÆR, DER GØR EN FORSKEL 1
MEDARBEJDERE I BØRN & TRO
Dorthe Lykke Jensen Landsleder BØRN & TRO 3. årgang nr. 1, 2019 Børn & Tro Drejervej 15 2400 København NV Tlf.: 48 48 35 46 kontor@bornogtro.dk www.børnogtro.dk Redaktør: Dorthe Lykke Jensen Redaktion: Dorthe Lykke Jensen og Miriam Frost Bøgsted Layout: Nygaard Grafisk Tryk: Lasertryk.dk Forsidefoto: Adobe Stock ”Børn & Tro” sendes årligt til medlemmer, nyhedsmailsmodtagere og andre, der ønsker inspiration til det kirkelige arbejde med børn og information om Børn & Tro. Hvis du fremover hellere vil modtage bladet på mail eller ønsker at framelde det, kan du skrive til os på kontor@btro.dk. GAVER TIL BØRN & TRO Dankort: børnogtro.dk/giv Reg.nr.: 9570 Kontonr.: 0009031138 MobilePay: 50 55 36 Børn & Tro ønsker at bygge bro mellem børn og kirke og at så små frø af tro i børns liv. Det gør vi med fokus på børneklubber, børneevents, ledertræning og undervisningsmaterialer.
MODTAG ”BØRN & TRO” ”Børn & Tro” udgives årligt og sendes til nyhedsmailsmodtagere m.fl. Har du modtaget bladet på anden vis, og ønsker du at modtage fremtidige numre af Børn & Tro, kan du tilmelde dig på børnogtro.dk/nyheder eller skrive til os på kontor@bornogtro.dk.
2
Maj Højgaard
Lokalmedarbejder i Nordjylland
Mette Sloth
Lokalmedarbejder i Syddanmark & Midtjylland
Monika Lind
Administration
Hanne Evans
Medarbejder i Storbritannien
LØRDAG 11. MAJ 2O19 KL. 14.3O I VEJLE Kom og hør højdepunkter fra året, der er gået og visioner for fremtiden. Lise Daugaard, tidligere børnekonsulent i Apostolsk Kirke, vil tale. Vi starter med kaffe og brød kl. 14.30 og holder selve årsfesten kl. 15.30. Kl. 17.15 slutter vi af med en kort middag. Frivillig betaling for serveringen: 50 kr. Arrangementet foregår i Apostolsk Kirke Vardevej 106, 7100 Vejle.
DET VENDER TILBAGE! LEDER ANABEL Anabel kiggede surt på mig! ”Skal vi nu høre historie fra Bibelen igen! Det gider jeg ikke!” Sådan var det hver uge i børneklubben. Anabel brokkede sig altid, når det var historietid og havde travlt med at fjolle og forstyrre. Vi trak tit vejret tungt, men bestemte os for at blive ved. Efter et helt år på denne måde kom jeg ved en fejl til at tage en historie med, som allerede var blevet fortalt i klubben en hel del måneder tidligere. Anabel kiggede på mig og sagde: ”Nåja, den kan jeg godt huske. Det er den, hvor Zakæus møder Jesus og får fyldt sit hjerte med hans lys.” Vi ledere var rystede. Ikke bare kunne Anabel huske historien, men også den bibelske nøglesætning, som jeg havde forsøgt at lære hende og de andre børn, mens hun fjollede og forstyrrede. For mig beviste dette, at Guds ord aldrig vender tomt tilbage. I Esajas 55, 10-11 står der:
”Ligesom regnen og sneen, der falder fra himlen, har til opgave at trænge ned i jorden og gøre den frugtbar, så kornet spirer og frembringer såsæd og brød til at spise, sådan er det også med det ord, jeg taler. Det vil udføre den opgave, jeg har givet det.” NÅR VÆKSTEN TRÆKKER UD Nogle gange ser vi vækst efter kort tid, men ofte vil der gå lang tid – måske årtier. Men nogle må så, for at andre kan høste! Skuespilleren Lars Mikkelsen, som vi blandt andet kender fra serien ”Herrens veje,” voksede ikke op i en kristen familie, men blev dog som barn alligevel kirkesanger. Selvom han gennem livet ofte tænkte på tro og tvivl, var det først i en alder af 54 år, at han tog sin endelige beslutning for troen.
GUDS ORD TIL HOVED, HJERTE OG HÆNDER I de senere år har vi i Børn & Tro udviklet metoden ”Hoved - Hjerte - Hænder”, som er en meget nem måde at fortælle bibelhistorier på. Vi tror nemlig på, at børn i dag har fortjent at høre Guds ord på en måde, så det skaber en forskel i deres hoveder, hjerter og hænder. Og hvad mener vi så med det? Læs artiklen på side 4 og få forklaringen! Samtidig vil vi gerne være med til at gøre det så nemt som muligt for børnemedarbejdere at holde børneklub og række ud til Anabel og andre børn. Derfor præsenterer vi også i dette blad vores nye undervisningsmaterialer, som vi tror kan være til hjælp for den travle børnemedarbejder, der gerne vil gøre en forskel, men som måske ikke har så meget tid at gøre godt med.
Carina, der gik i børneklub som barn, fortalte mig for nylig: ”Det gav mig en fællesskabsfølelse at være med i børneklubben – en glæde i at udvise barmhjertighed og behandle andre mennesker godt. Selvtilliden og troen gav mig et personlighedsboost.”
LAD OS GØRE EN FORSKEL I BØRNS LIV! Guds ord kan udføre den opgave, det er bestemt til. Men det kræver, at nogle både sår og vander. Guds ord og Guds kærlighed er det bedste, vi kan give børnene omkring os. Det kan skabe en forskel! Ikke bare nu, men også på langt sigt. God læselyst!
Dorthe Lykke Jensen Landsleder
3
BIBELHISTORIER, DER GØR EN FORSKEL Tal til børnenes hoved, hjerte og hænder Det behøver ikke være svært at fortælle bibelhistorier, så de gør en forskel i børns liv. Med metoden ”Hoved - Hjerte - Hænder” kan du på kort tid bygge en historie op, der ikke bare er spændende, men også lærer børnene vigtige åndelige sandheder, som kan bruges i børnenes hverdag.
....... A F M I R I A M F R O S T B Ø G S T E D
SÅDAN GØR DU 1. Vælg din bibelhistorie Vælg en bibelhistorie og læs den i Bibelen men også gerne i en børne bibel. Bed Gud om at inspirere dig. 2. Vælg din nøglesætning Vælg det budskab, som barnet skal
4
have med hjem. Find en kort måde at udtrykke det på og skriv eventuelt sætningen på et skilt. Det kan for eksempel være ”Gud elsker dig” eller ”Jesus vil gerne hjælpe dig”. Se eventuelt også Børn og Tros ”Plan over børns åndelige udvikling” på vores hjemmeside under Ressour-
cer. Her kan du få hjælp til at tilpasse dit budskab til forskellige aldersgrupper. 3. Uddyb din nøglesætning Find ud af, hvordan du kan tale til børnenes hoved, hjerte og hænder (se næste side).
HOVED
HJERTE
HÆNDER
Forklar nøglesætningen og hvad børnene skal lære om Gud ud fra dagens nøglesætning. Vis eventuelt en ting frem for at illustrere nøglesætningen.
Tal til følelserne og giv børnene et indblik i, hvordan Gud kan opleves i hverdagen. Brug eksempler fra børnenes liv eller dit eget liv. Børnene skal gerne kunne genkende sig selv i eksemplerne og opnå følelsen af, at dagens budskab giver mening i deres eget liv.
Hvordan kan børnene bruge dagens budskab i deres eget liv helt konkret?
Eksempler på illustrationer: Nøglesætning: Gud kan alt Illustration: Denne blomst er ret smuk, men er der nogen af jer, der kan lave sådan en? Nej, det kan vi ikke. Hvem kan? Gud kan alt, for han har skabt det hele. Nøglesætning: Du kan altid tale med Gud Illustration: En telefon. Med telefonen kan du tale med din mormor eller en god ven, men du behøver ikke en telefon for at tale med Gud. Han kan høre dig, lige meget hvor du er og hvor højt eller lavt, du taler. Han kan endda høre dine tanker.
4. Fordel din nøglesætning Fordel dit budskab til hoved, hjerte og hænder forskellige steder i bibelhistorien. Efter en kort indledning kan du for eksempel starte med at tale til hovedet, og derefter fortsætte historien. Find et naturligt sted at stoppe historien for at tale til hjertet. Lige inden eller efter højdepunktet i historien kan der tales til hænderne. De fleste gange vil der være en naturlig overgang til bøn, når historien afsluttes. Sørg for at inddrage nøglesætningen i bønnen.
Eksempler: Gud kan alt: Engang blev min telefon væk, og jeg ledte efter den overalt. Den var helt væk. Så bad jeg Gud om hjælp, og pludselig kom jeg i tanke om, hvor den var. Du kan altid tale med Gud: Engang var jeg ret ked af det, men de voksne havde ikke lige tid til at hjælpe mig. Så kom jeg heldigvis i tanke om, at jeg altid kan tale med Gud.
EN OVERSIGT OVER HISTORIEN Indledning Historie
Eksempler: Gud kan alt: Hvis du står i en svær situation, så bed Gud om hjælp. Hvis du er blevet uvenner med en fra din klasse, kan du bede Gud om hjælp, for han kan alt og kan derfor også hjælpe dig med at finde en løsning på problemet. Du kan altid tale med Gud: Uanset om du er glad eller trist eller midtimellem, så elsker Gud at høre dig fortælle, hvordan du har det. Du kan altid tale med Gud, for eksempel på vej i skole, i timen hvis din sidemakker driller, eller når der sker noget andet, du har brug for at fortælle ham.
I vores nye undervisningsmaterialer til børneklubber og børnekirker er der hver uge konkret og overskuelig hjælp til at fortælle bibelhistorien ved at bruge metoden ”Hoved - Hjerte - Hænder”.
Tal til hovedet – brug dagens nøglesætning Historie Tal til hjertet – brug dagens nøglesætning Historie Tal til hænderne – brug dagens nøglesætning Højdepunkt Afslutning Bøn
Eksempel på bibelhistorie
5
HOVED - HJERTE - HÆNDER NYT MATERIALE TIL BØRNEKLUBBEN OG BØRNEKIRKEN Fuldt program hver uge med: • Sjove og nemme lege/aktiviteter • Forslag til at bede med børn • Færdige lister med alt, du skal medbringe • Kopiark • Huskevers • Overskuelige oversigtsark til alle bibelhistorier med hjælp til undervisningen • Farvestrålende og enkle billeder til bibelhistorierne på karton og PowerPoints Hver mappe indeholder en kickoff-fest og derefter fem programmer med bibelhistorier.
Eksempel på illustrationer
ÅR 1 Mappe 1: Jesus elsker alle mennesker Mappe 2: Begyndelsen – fra Adam til Noa Mappe 3: Guds store løfte – Abraham, Isak og Jakob Mappe 4: Kongernes konge – om påsken Hver mappe består af seks programmer
POP-UP KURSUS
POP-UP-KURSUS • Gennemgang af bibelfortællemetoden ”Hoved - Hjerte - Hænder”, der kan bruges både til Børn & Tros nye materialer og til andre undervisningsmaterialer • Hvad siger Bibelen om børn? • At lære børn at bede • Salg af Børn & Tros nye materialer med rabatter
6
År 2+3 udgives i 2020 og 2021. Hvert år indeholder historier fra både Det Gamle og Nye Testamente.
KOM TIL ET KURSUS NÆR DIG! 04.05 13.05 14.05 28.05 03.06 04.06
Rønne – Pinsekirken kl. 14-17 Aalborg – Bethelkirken kl. 19-21 Aarhus – Aarhus Valgmenighed kl. 19-21 København – Københavns Kristne Kulturcenter kl. 19-21 Holstebro – Kristent Center Midt-Vest kl. 19-21 Kolding – Kolding Valgmenighed kl. 19-21
Meld dig til via Facebook-events hos Børn & Tro eller ved at sende en mail til kontor@btro.dk Kurset er gratis. Der vil være kaffe og kage for 20 kr. På disse kurser vil vi sælge vores nye materialer med gode rabatter
KØBES I BØRN & TROS WEBSHOP PÅ WWW.BORNOGTRO.DK ELLER MED RABAT PÅ POP-UP—KURSUS
”Jeg er vild med, at det nye materiale er meget overskueligt og let at gå til uden at miste de vigtige hovedpunkter i undervisningen, som Børn og Tro altid har lagt vægt på.”
METTE ROSTVED, LEDER AF BØRNEKIRKEN I MIDTJYLLANDS FRIKIRKE Eksempel på program
Eksempel på bibelhistorie
INKLUSIV FORSENDELSE
PRISER 600 kr. (500 kr. på pop-up-kursus)
2200 kr. (2000 kr. på pop-up-kursus)
Én mappe
Fire mapper
Digital version
Digitale versioner
Inkl. bibelhistorier på A4-skilte og PowerPoints
Inkl. bibelhistorier på A4-skilte og PowerPoints
500 kr. (450 kr. på pop-up-kursus)
250 kr. (200 kr. på pop-up-kursus)
Én mappe uden digital version eller én digital version uden mappe
Tilkøb af A3-skilte, pr. mappe
OBS! Hvis en kirke køber alle fire mapper til År 1, vil Børn & Tro tilbyde en gratis introduktionsaften eller eftermiddag for jeres børnemedarbejdere, hvor I kun betaler for kørsel.
7
AT GIVE STAFETTEN VIDERE Interview med en kvinde, der har gjort en stor forskel for Danmarks børn og børnemedarbejdere
....... A F D O R T H E LY K K E J E N S E N
”Gud, nu må du hjælpe mig”, bad Lise som 13-årig. Hun havde lige fortalt sin første bibelhistorie i børnekirken, men nu stod en af de andre ledere og skældte hende ud: ”Din historie tog kun to minutter! Hvad skal vi nu bruge resten af tiden på? Du må fortælle den igen.” Lise vendte sine tanker til Gud, og pludseligt kom idéen: Hun ville involvere børnene i historien som små hjælpere. Det gik forrygende, og Lise mærkede, hvordan Gud hjalp. Bagefter var hun ret ked af at være blevet skældt ud på den måde, men i bøn fik Lise en stærk fornemmelse af, at hun hørte hjemme som leder blandt børnene fremover. NÆRMEST ET KALD Lise fortæller, hvordan tjenesten nærmest blev et kald for hende med både børnekirke, børneklub, børnelejre og meget mere. I 1996 blev hun ansat som børnekonsulent og dermed også involveret i ledertræning. Som årene er gået er det at træne nye ledere blevet vigtigere og vigtigere for Lise. Hun fortæller om, hvor skønt det er at se sine lejrbørn vok-
8
se op og pludselig være med på lejr som nye ledere: ”Så står de unge nye ledere der og stråler af spænding, og pludselig er vi ligeværdige kolleger. Jeg har måske mere erfaring end dem, men vi har den samme lyst til at give børnene en fed lejr.” EN SÆRLIG OPLEVELSE Lise kan tænke tilbage på mange vidunderlige oplevelser blandt børnene, men en af dem er af nyere dato. Hun stod nemlig for et par år siden over for en ny overvældende udfordring. Under et møde fik hun en særlig oplevelse af, at Gud var med hende. Dagens taler opmuntrede til ikke at være bange men hoppe op i båden, selvom havet var stort og båden lille. Gud ville være motoren. Den opmuntring betød meget for Lise, men få dage efter blev den yderligere forstærket. Et børneklubbarn på fire år kom nemlig over til hende med en tegning af Lise i en båd på det store hav. Pigen sagde: ”Du skal ikke være bange for at ligge i båden, for du holder jo fast. Og her er motoren, og den styrer det hele.” For Lise blev dette en bekræftelse på Guds omsorg for hende, men også på, at børn kan have et levende forhold til Gud og tjene ham allerede fra en ung alder.
Lise Daugaard har været børnemedarbejder i over 50 år i sin fritid, og i en årrække har hun også været ansat som børnekonsulent i Apostolsk Kirke. Hun har gennem årene hjulpet børnemedarbejdere fra forskellige kirker og er et stort forbillede for mange. I dette interview ser Lise tilbage på sin tjeneste og giver opmuntringer og gode råd til os, som fortsætter.
ET PAR GODE RÅD Lise er nu gået på pension fra sit job som børnekonsulent, men fortsætter sin tjeneste blandt børnene med lige så stor iver som før i forskellige sammenhænge. Når man spørger hende om, hvad hun vil give videre af erfaringer fra sit lange virke, fokuserer hun på et par få men vigtige gode råd: • ”Det er utrolig vigtigt at blive ved med at dygtiggøre sig og både få nye redskaber til at undervise, men også lære mere om, hvordan børn er i dag, og hvordan vi kan møde deres åndelige behov. • ”Det er også rigtig vigtigt selv at have et tæt fællesskab med Gud. Du kan ikke lede et barn tættere på Gud, end du selv er!” • ”Du må ikke stå alene i din tjeneste. Jeg vil opfordre dig til at have en gruppe mennesker, der beder fast for dig og din tjeneste. • ”Husk, at du har verdens vigtigste job! Alle børn bør høre om Gud og dermed få muligheden for at komme til tro på ham.” Lise tilføjer som afslutning på samtalen: ”At dele sin tro med børn er værd at bruge sit liv på, og det vil jeg fortsat gerne være med til!”
KLUB NICE GØR EN FORSKEL FOR BØRN I AALBORG Som barn gik Gunhild selv i børneklub, og nu gør hun en forskel ved at give det videre, hun selv har modtaget.
.......... A F M A J H Ø J G A A R D
medarbejderkræfter. Derfor besluttede vi sammen at starte Klub Nice.”
Gunhild Skov er en del af en ny kirkeplantning i Aalborg. Hun er ansat en dag om ugen i en projektstilling med fokus på børn. Gunhild har selv gået i børneklub som barn og desuden været hjælpeleder på forskellige sommerlejre, men det er første gang, hun er medarbejder i en børneklub. Hun har taget udfordringen op og har siden september været leder for en ny børneklub.
KORT OM KLUB NICE Hver torsdag eftermiddag fra 16 til 17:30 holder tre-fire medarbejdere børneklub for børn fra 0. til 6. klasse. Der er cirka tolv børn, som kommer i Klub Nice, og ofte er der 5-8 børn i klubben. To medarbejdere bor selv i området og to kommer udefra. Programmet varierer, men der er næsten altid en bibelhistorie eller lignende, og så er der enten krea-aktiviteter, lege eller spil. Som det sidste nye har klubben købt laserguns.
VI VIL GERNE VÆRE NOGET FOR AALBORG Gunhild på 28 år tog springet fra København til Aalborg for at være med i en kirkeplantning ud fra Vineyard. Kirken har et stærk ønske om at være noget for Aalborg, og det er blandt andet blevet til en børneklub. Gunhild fortæller: ”Vi begyndte at snakke med forskellige mennesker om, hvad de ønsker for deres lokalområde, og i den forbindelse mødte vi Kristina Højer, som sammen med andre familier for nogle år tilbage er flyttet ind i et blokkvarter for at involvere sig i dette lokalområde. Familierne drømte om at starte en børneklub og havde et lækkert kælderlokale, men manglede nogle
UGENS HØJDEPUNKT Når Gunhild skal fortælle om gode oplevelser med børneklubben, er der specielt fire børn, som dukker op i hendes tanker. Tre af dem er søskende, og Gunhild fortæller, hvordan den ene søster for et par uger siden kom ned i klubben bare for at fortælle, at de alle sammen var syge og ikke kunne komme i klub den dag. Det fjerde barn er en dreng, hvis forældrene fortæller, at han går og glæder sig hele ugen og ikke vil komme for sent. Gunhild siger: ”Det er vildt, at klubben kan være ugens højdepunkt for de her børn.”
klubben, har hun følgende tanker: ”Det er et frirum for dem, og vi er mange voksne til få børn. Relationen mellem børn og voksne betyder rigtig meget, og det var også en del af vores vision, at vi ville give børnene nogle relationer, hvori de kan vokse og gro. Vi oplever, at børnene lukker os ind i deres liv.”
VIL DU GERNE STARTE BØRNEKLUB ELLER BØRNEEVENTS? Så kontakt os endelig på kontor@btro.dk eller 48 48 35 46. Vores medarbejdere vil rigtig gerne hjælpe dig i gang.
Når man spørger Gunhild om, hvorfor børnene mon bliver så glade for
9
NÆRVÆR, DER GØR EN FORSKEL .......... A F M E T T E S L O T H O G M I R I A M F R O S T B Ø G S T E D
Vi har alle brug for nærvær og gode relationer. Det gælder også børn! Børn i dag er omgivet af andre børn det meste af dagen, og alligevel føler mange børn og unge sig ensomme. Det, der gør en forskel for børnene, er ikke flere telefoner eller computerspil men ægte gammeldags nærvær mellem børn og voksne.
10
ENSOMHED OG SELVVÆRD Det opbygger selvværd at blive set for den, man er. Desværre er der i dag mange børn, som ikke får opbygget dette selvværd. På bare tre år har 4.200 samtaler hos Børnetelefonen handlet om ensomhed og om, at børnene ikke føler sig lyttet til eller forstået af forældre, pædagoger og lærere. Som børnemedarbejdere har vi mulighed for at skabe et trygt sted for barnet. Vores rolle er ufattelig vigtig i relationen med børnene. Nogle gange er det de helt små ting, som gør den største forskel. Undersøgelser af mønsterbrydere bekræfter dette. Mønsterbrydere er børn, der vokser op under svære vilkår, men alligevel klarer sig godt i livet. Det viser sig, at alle mønsterbryderne på et eller andet tidspunkt har haft en person i deres liv, som så og forstod det pågældende barn og tog barnets udfordringer seriøst. Alle børn har brug for voksne, der ser dem, er nærværende og tager dem seriøst.
VOKSENSTYRING OG FRIRUM Børnenes hverdag er voksenstyret som aldrig før med lange skoledage og mange fritidsaktiviteter. Men børn har også brug for frirum, hvor de kan finde ud af, hvem de selv er, og hvor de kan lære at navigere i sociale spilleregler uden voksenstyring. Vi er nok mange, der kan se tilbage på en barndom med masser af tid til fri leg, og det har børn i dag stadig brug for. Ved fri leg ser børnene hinanden an og danner nye venskaber. Børn i dag har altså både brug for at blive set af os voksne men også for frihed til selv at danne venskaber. Så hvordan kan vi skabe et børnearbejde, hvor begge dele tilgodeses? GODE RÅD I MØDET MED DET ENKELTE BARN 1. Se barnet Vær opmærksom på hvert enkelt barn, der ankommer til børneklubben. Hils på dem med øjenkontakt
og en frisk bemærkning. En highfive, et knus eller en hånd på skulderen giver barnet fysisk omsorg og styrker det i at føle sig set. Vær undervejs opmærksom på, hvis et barn trækker sig fra fællesskabet og spørg ind til dette. Ved at vise, at vi ser barnet, styrker vi samtidig dets selvværd. 2. Lyt til barnet Sørg for, at der er tid til, at den voksne kan lytte koncentreret. Det er bedre at sige til barnet: ”Jeg vil rigtig gerne høre, hvad du har at fortælle, men kan vi lige vente fem minutter?” Husk dog at følge op på det senere, når der er tid. Planlæg programmet, så der er tid til at snakke med børnene. Børnene er ofte mest snakkesalige, når de voksne laver noget sammen med dem. Dette kan være i forbindelse med, at der serveres et glas saftevand, når man laver krea-aktiviteter eller går en tur sammen. Ikke alle børn er lige snakkesalige, så husk også at spørge ind til de børn, som ikke fortæller så meget. 3. Tag barnet seriøst Det, børnene taler om, er ofte det, der optager dem lige nu. Her er det vigtigere at lytte end at komme med
gode råd. Spørg ind til det, barnet fortalte igen ugen efter og vis barnet, at du er interesseret. Husk også at bede for barnet og de ting, der optager det. Ved meget svære problemstillinger kan det være nødvendigt at tage en snak med forældrene eller lave en indberetning til kommunen. Dette bør dog gøres i samråd med kirken eller klubbens ledelse. 4. Skab rammer for nye venskaber Nogle børn finder nemt nye venner, mens andre har brug for lidt hjælp. Man kan sagtens have det sjovt sammen med andre og samtidig være ensom. Vi kan give børnene fælles oplevelser, som giver gruppen et sammenhold, men det er også vigtigt at lave mindre grupper, hvor børnene har mulighed for at snakke sammen under mere trygge forhold.
”Jeg var dengang en pige, som var lidt tilbageholdende og tvivlede på mig selv. Men børneklubben udviklede mig til at blive en mere åben og barmhjertig teenager.”
CARINA
Dette kan man for eksempel gøre ved at bede to børn om at blande saft. Giv god tid i programmet til, at børnene selv kan møde hinanden, mens de laver noget sammen. En lang gåtur i skoven, hvor man samler blade, kan give børn netop det frirum, hvor de selv har mod til at tage kontakt til hinanden. Idéen er her, at de voksne træder lidt i baggrunden og at børnene laver noget sammen, som ikke kræver så meget af deres opmærksomhed, at de ikke har overskud til de andre børn.
11
Afsender Børn & Tro, Drejervej 15 2400 København NV Returneres ved varig adresseændring
GIV EN BIBELHISTORIE! Børn & Tro har lige udgivet første sæson af et nyt undervisningsmateriale til børneklubber og børnekirker. Vi vil gerne i gang med at udvikle yderligere to sæsoner og dermed tilbyde historier til hele Bibelen. Hver sæson indeholder 24 programmer til en børneklub, inklusiv undervisning i bibelhistorien. Det koster os 2.000 kroner at udvikle et helt program til en børneklub. Dette beløb dækkes ikke i salgsprisen, da materialerne så ville blive for dyre for den enkelte børneklub. Vi forestiller os, at 100 børneklubber og børnekirker vil bruge dette materiale i løbet af de første år.
Vil du være med? Selv et lille beløb kan gøre en stor forskel: Én bibelhistorie + færdigt børneklubprogram til én børneklub ������� 20 kr. Én bibelhistorie + færdigt børnklub program til 10 børneklubber ������ 200 kr. Mærk din gave ”bibelhistorie”.
En af Danmarks største børnekirker har brugt materialet gennem det sidste år og fortæller: ”Jeg kan virkelig anbefale metoden ”Hoved - Hjerte - Hænder” til at undervise bibelhistorier med. Jeg har set den i funktion både til skolegudstjenester og børnekirken. Med denne metode får børnene ikke bare en spændende bibelhistorie, men også et budskab, de kan tage med hjem og bruge i hverdagen sammen med Gud. De nye materialer er samtidig meget nemme at bruge og gør min forberedelsestid mere effektiv.” Amy Hill, Børnekirkepræst, Kirken i Kulturcenteret, København SÅDAN STØTTER DU:
WEB Giv en gave med dankort på børnogtro.dk/giv
KONTO Overfør en gave til Reg.nr.: 9570 Kontonr.: 0009031138
MOBILEPAY Overfør en gave til 50 55 36